Page 15

- Hans frygt var, at hvis han startede op som selvstændig uden at få kontanthjælp, så ville han stå uden nogen penge. Men nu er han sprunget ud i det og er ikke kommet tilbage i kontanthjælpssystemet, siger Davoud Nasrullah. Flere af deltagerne i projektet er endt med at blive selvstændige, men det, som flest deltagere har brugt pengene på, er uddannelse, opkvalificering og kurser. Borgerne har kunnet vælge kurser, som sagsbehandlerne normalt ikke har mulighed for at bevilge. - Kørekort for eksempel, det er ikke altid, vi kan bevilge det, hvis borgeren ikke har et konkret job på hånden, som kræver kørekort. Men igennem projektet kunne de tage et kørekort, og vi ved, at de lettere kommer i betragtning til jobs inden for eksempelvis rengøring, hvis de har et kørekort, siger han.

I sidste ende tror jeg, det handler om, at de fik mulighed for at gøre noget med de drømme, de sidder med. De er jo eksperter i deres eget liv, og de ved, hvad der skal til.

Davoud Nasrullah, socialrådgiver

Tid til den enkelte En anden ting, der var afgørende for Davoud Nasrullah, var den gode tid, der var til den enkelte borger, der var med i projektet. Den savner han nu, hvor projektet er slut. - Vi havde en meget tættere opfølgning, end jeg har nu. Jeg prøver selvfølgelig stadig at arbejde med medinddragelse, men det er jo ikke altid, det kan lade sig gøre. Når man

sidder med 120 borgere, kan man ikke give en individuel tilgang og skræddersyede løsninger til alle, siger han. Netop det, at der i projektet var tid og råderum til at følge borgernes drømme, var med til at skabe en god relation og et godt samarbejde mellem borgerne og jobkonsulenterne, vurderer Mathias Bruhn Lohmann, konsulent i Socialt Udviklingscenter, som har været med til at evaluere projektet. - Vi oplevede, at det allervigtigste ved at give de 50.000 kroner var den tillidserklæring, der lå i det. Det gav en reel indflydelse på eget forløb, og det gav anledning til en proces, hvor borgerne sammen med jobkonsulenterne fandt ud af, hvad det egentlig var de ønskede, når de nu fik den her mulighed, og det var mindst lige så vigtigt som pengene, siger han.

Relationel velfærd Et af formålene med ”Langtidsledige tager teten” var at udvikle en ny kultur for samarbejdet mellem borger og kommune inden for rammerne af relationel velfærd. Og halvdelen af borgerne i projektet oplevede da også, at samarbejdet med deres jobkonsulent blev forbedret i projektet. Lidt over 40 procent af deltagerne havde i forvejen et godt samarbejde med deres jobkonsulent. - Relationel velfærd handler om at anerkende relationers betydning for det sociale arbejde og give indflydelse tilbage til borgerne. Det har været noget med at lære hinanden bedre at kenSOCIALRÅDGIVEREN 05 2019

15

»

Profile for Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 5-2019  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 5-2019  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Profile for socialrdg