Page 15

manualiseringen har også givet en mulighed for tryghed. På samme måder er lovstramningerne og ønsket om kontrol på socialområdet ifølge Marianne Skytte ikke udelukkende noget, politikerne på Christiansborg har udtænkt. - Nogle af indgrebene er kommet på foranledning af socialrådgivere, som har ønsket bedre redskaber til at skride ind over for borgere, som de mente, misbrugte systemet. Det er ikke alle, som går ind i socialt arbejde på grund af et ønske om at støtte de mest udsatte. Nogle gør det, fordi de mener, de er gode til at administrere menneskers liv.

Politikerne bruger krisen til at ind”føre en grad af økonomistyring, som er hidtil uset og indføre lovændringer, der tvinger socialrådgiverne til at give borgere afslag på ydelser, som de tydeligvis har behov for.

Evidens kan svigte de svageste Ønsket om økonomisk styring af det sociale område begyndte for alvor i 1990’erne, hvor fokus på udgifterne til velfærdsstaten blev skærpet. Evidensbaseret viden blev et middel til at finde videnskabeligt bevis for hvilke indsatser, der var grundlag for at investere i. Marianne Skytte understreger, at evidensbaseret viden er enormt vigtigt i forhold til investeringer i sociale indsatser. Men sammenblandet med ønsket om økonomiske nedskæringer kan kravet om evidens svække indsatsen for de allersvageste, advarer hun. - Der er en risiko for, at den sociale indsats koncentreres på områder, hvor man kan bevise resultater. Derved bliver arbejdet med de vanskeligste borgere mindre attraktivt. Både for socialarbejderne, hvilket forstærkes af resultatløn, og for kommunerne og samfundet generelt. Mens det kan ses på samfundsøkonomien, om en ledig er kommet i arbejde, giver det ikke samme gevinst, hvis en af de mest udsatte borgere får en mere tålelig hverdag. - Det er netop de borgere, der ikke længere er ’brug for’, der rammes hårdest, påpeger Marianne Skytte.

Politikerne skal vise respekt Hun savner, at de lovgivende politikere i højere grad tager ansvar for de love, de vedtager, og udviser respekt for de mennesker, der skal udføre dem. - I stedet bliver det nærmest gjort til socialrådgivernes skyld, at der ikke er styr på økonomien på det sociale område. Da politikerne i det tidlige forår rullede dele af kontanthjælps-

reformen tilbage, skete det med en forklaring om, at reformen havde ramt hårdere end tilsigtet. Den undskyldning godtager Marianne Skytte ikke. Hun frygter for udsatte borgeres medborgerskab og retssikkerhed. - Jeg er bange for, at politikerne i mange tilfælde er fuldt ud klar over, hvor hårde konsekvenser nye love får. Stramningerne bliver opfattet som fuldstændigt legitime. Ved kontanthjælpsreformen blev den folkelige protest dog så stor, at de var nødt til at gå ud og sige ”hov, det var ikke meningen.” Men selv hvis de rent faktisk blev overraskede over konsekvenserne, er det jo ikke en undskyldning, at de ikke har lavet deres forarbejde godt nok. Så hvis det ikke skal ende med en rådhusbetjent på hver enkelt socialrådgivers kontor, er der behov for at ændre den nuværende tilgang til de udsatte borgere, mener Marianne Skytte. - Om ikke andet, så for at man fortsat kan få folk til at blive offentlige embedsmænd i det sociale system. Socialrådgivernes rolle er blevet langt barskere, og samtidig bliver de mødt med kritik fra alle sider om, at de ikke er effektive og hårde nok. Det er svært at møde borgerne anerkendende, hvis man ikke selv får anerkendelse for at gøre det. S SOCIALRÅDGIVEREN 05 2014

15

Profile for Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 05-2014  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 05-2014  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Profile for socialrdg