Page 1

02/13

SOCIALRÅDGIVEREN Socialrådgiver g jorde misbrugere til fotomodeller for en dag

Skønheden bag misbruget

Socialt bedrageri kan forebygges Kontante bud på en reform Ny regel skal forebygge udsættelser


5HURTIGE

Vi må gerne skændes om evidens SFI sætter evidensbegrebet under lup på en konference, og en af oplægsholderne er dekan og professor Hanne Kathrine Krogstrup

Hvad er egentlig definitionen på evidens?

Det er jo netop det, man strides om. Hvis nu bremsen på min bil går i stykker, så skal man skrue på et par skruer, så virker den igen. Men hvis jeg til gengæld udøver noget over for en borger, der virker, så er der mange variable, der kan spille ind. Måden, jeg siger det på, min uddannelse, at borgerens mand lige er kommet ud af fængslet og så videre. Så spørgsmålet er: Kan man identificere og bevise en sammenhæng mellem årsag og virkning på det sociale område?

Hvis diskussionen er så grundlæggende, hvor alvorligt kan man så tage begrebet evidens?

Man skal skam tage det alvorligt, men det problematiske er jo, at man har overført begrebet fra det medicinske område uden at tilpasse det. På det medicinske område kan man langt lettere korrigere for variable i en undersøgelse: Undersøgelsespersonernes vægt, højde og så videre. Men det kan man ikke på det sociale – alligevel går de fleste bevillinger til undersøgelser, der kan producere evidens for, hvilke metode der virker.

Kan du give et eksempel?

Det må blive et eksempel fra min bog ”Kampen om evidens: Resultatmåling, effektevaluering og evidens”, hvor jeg beskriver et projekt for unge arbejdsløse, som man satte til mange ting, for eksempel at klatre. De blev i den grad udfordret og udviklet, men da man skulle undersøge effekten af projektet, kiggede man kun på, om de var kommet i arbejde. Det var de ikke. Så derfor konkluderede man, at den slags projekter ikke har en effekt.

Hvem har været med til at give begrebet så stor vægt?

Det er der mange, der har. Det er jo for eksempel besnærende som politiker at sige, at hvis vi giver de her penge til tvangsanbringelser, så ER vi sikre på, at vi får noget ud af det.

På konferencen skal du tale om: Hvorfor skændes vi?(om evidens, red.).Hvor ender man så egentlig, hvis man bliver ved med at skændes?

Det er godt, at vi skændes, for det betyder, at vi undersøger og udfordrer begrebet. På helt grundlæggende kan man sige, at evidensdiskussionen har ført det gode med sig, at man har fået fokus på: Virker det, det vi gør? Konferencen "Det svære evidensbegreb" holdes 26. februar. Se mere på sfi.dk

2

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

TEKST METTE MØRK


Foto Jannie Bertz

Jeg sagde ja, fordi jeg gerne ville hjælpe Jannie, men det var faktisk mere en slags hjælp til selvhjælp. Jeg ville helt klart gøre det igen. Brian

Misbrugere foran kameraet. Socialrådgiver Jannie Bertz viser i en ny fotoudstilling de smukke mennesker bag de hårdkogte misbrugerliv. Tre klienter fra misbrugscentret i Kolding agerede fotomodeller for en dag – med stylet hår, haute couture-tøj og makeup.

Foto Palle Peter Skov

18

Mig og mit arbejde. Randi Holmgaard Hundebøll er ansat som projektleder hos Børns Voksenvenner i Esbjerg og er her optaget af at optimere samarbejdet med mødrene. I sin fritid laver hun blandt andet keramik.

16

02 5 hurtige 04 Nyhed Silkeborg ansætter socialrådgivere og sparer penge. Videnpilotordning baner vej for socialrådgivere i det private. 06 Kort Nyt 08 Kontanthjælpsreform Det vigtigste er en helhedsorienteret indsats, mener fire socialrådgivere. 11 Nyhed Ombudsmanden opsøger selv udsatte borgere. Planen er 100 tilsynsbesøg om året. 12 Socialt bedrageri Man må godt have en sund skepsis over for borgerne.

16

Mig og mit arbejde Randi Holmgaard Hundebøll er projektleder hos Børns Voksenvenner i Esbjerg. 17 Juraspalten: 18 Misbrugere: Kameraet viser skønheden bag facaden 22 Kommentar Kan der bygges bro mellem forskning og praksis? 24 DS NU 2 7 Debat 35 Klumme Etik og dømmekraft i mødet med familierne 36 Leder

Socialrådgiveren udgives af Dansk Socialrådgiverforening Tolbodgade 19B 1253 København K Telefon 7010 1099 ds@socialrdg.dk www.socialrdg.dk

Ansvarshavende redaktør Majbrit Berlau mbb@socialrdg.dk Redaktør Mette Ellegaard me@socialrdg.dk

Journalister Susan Paulsen sp@socialrdg.dk Ida Skytte is@socialrdg.dk Kommunikationsmedarbejdere Martin Hans Skouenborg mhs@socialrdg.dk Birgit Barfoed bb@socialrdg.dk

Annoncer DG Media a/s Studiestræde 5-7 1455 København K Telefon 7027 1155 Fax 7027 1156 epost@dgmedia.dk Grafisk design Salomet Pernille Kleinert

Tryk Datagraf Årsabonnement 700 kr. inkl. moms Løssalg 37 kr. pr. nummer plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 15 gange om året

Dette nummer udkommer 7. februar 2013. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: 14.639 Trykt oplag: 14.800 ISSN 0109-6103

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

3


Socialrådgivere kan få tilskud til projektansættelser i erhvervslivet gennem den såkaldte videnpilotordning Siden 2005 har de små og mellemstore virksomheder kunnet ansætte en akademiker i seks-12 måneder med et løntilskud på 12.500 kr. om måneden. Med den nye finanslov er den såkaldte videnpilotordning blevet udvidet til også at gælde de mellemlange videregående uddannelser. I virksomheder med mere end en og mindre end 100 medarbejdere kan socialrådgivere nu, hvad enten de er ledige eller i arbejde, lancere sig selv med udviklingsprojekter.

Økonomisk gevinst til virksomhederne Videnpilotordningen har været en stor succes for de akademikere og virksomheder, der har benyttet sig af den. To ud af tre videnpiloter ender med at blive fastansat. Og effektmålinger i Dansk In-

dustri og på CBS dokumenterer, at de virksomheder, der har gjort brug af ordningen, har fremgang i produktiviteten og en merfortjeneste på 1,1 millioner kroner, sammenlignet med de virksomheder, der ikke har brugt ordningen. Så man har gode argumenter på hånden overfor de mindre virksomheder, hvis man som socialrådgiver får en idé til et udviklingsprojekt. Og det uanset om man er ledig, i arbejde eller ved at afslutte sin uddannelse. Ordningen kan søges af alle, der på ansættelsestidspunktet har den påkrævede uddannelsesmæssige baggrund. Og da der er tale om ”rigtigt” arbejde, tæller projektansættelsen - i modsætning til andre jobskabelsesordninger - som optjening af timer i forhold til dagpengesystemet. Eneste krav til ansættelsen er, at man ikke går ind i virksomheden med ren drift. Jobbet skal indeholde et defineret udviklingsprojekt. S Læs mere om retningslinjer for ordningen under Styrelsen for Forskning og Innovation på www.fi.dk/styrelsen (søg efter ’videnpilotordning’).

På sygedagpengeområdet i Silkeborg er det ansættelser af ekstra socialrådgivere, ikke fyringer, der sparer kommunen penge Ved at ansætte socialrådgivere på sygedagpengeområdet har Silkeborg Kommune sparet 29 millioner kroner over tre år. De 12-13 nyansættelser har betydet, at antallet af sager er blevet nedbragt fra 75-80 pr sagsbehandler til nu omkring 50, så arbejdspladsen i dag lever op til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Dermed har mange fået deres sygedagpengesag behandlet hurtigere, så det samlede antal af modtagere er faldet. Udover den klækkelige milliongevinst er der mange andre positive konsekvenser af kommunens nye strategi, fortæller tillidsrepræsentant Sara H. Kristensen. - En af årsagerne til forbedringerne er selvsagt, at der er ansat flere medarbejdere, men det kan ikke stå alene, siger hun og uddyber: - Den enkelte sagsbehandler har fået mere arbejdsro, vi 4

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

TEKST THOMAS DAVIDSEN, IDA SKYTTE

oplever tilfredsstillelse ved at gå på arbejde, og vi har bedre overblik. Det er til gavn for både sagsbehandlere og borgere, siger Sara H. Kristensen. Hun peger desuden på større tværfagligt samarbejde, teamånd blandt medarbejderne og ikke mindst en ekstern konsulent til sparring for sagsbehandlergruppen som forklaringer på de mange forbedringer på arbejdspladsen. - Flere af mine kolleger peger desuden på, at de har oplevet stor anerkendelse fra både nærmeste leder, jobcenterchefen og arbejdsmarkedsudvalget. Det giver mere motivation, siger hun og tilføjer, at det har været et langt sejt træk for de ansatte at gennemgå de omfattende omstruktureringer de seneste tre år. S


KUN 2 PLADSER TILBAGE I FORÅRET

Psykiatrivejleder EFTERUDDANNELSE I RÅDGIVNING AF PSYKISK SÅRBARE OG SYGE

NYT: SAMTALETRÆNING MED PROFESSIONELLE SKUESPILLERE

Uddannelsen henvender sig til dig, der rådgiver psykisk sårbare og syge mennesker i forhold til arbejde eller uddannelse, fx som socialrådgiver, jobkonsulent eller sagsbehandler. På uddannelsen får du viden om de forskellige psykiske sygdomme som fx depression og angst. Derudover får du konkrete redskaber til, hvordan du bedst håndterer rådgivningen, herunder hvilke hensyn du skal tage, hvordan du stiller krav og hvordan du arbejder med borgerens motivation. Med udgangspunkt i konkrete cases vil der være fokus på træning af samtalen, blandt andet med brug af professionelle skuespillere. Efteruddannelsen afholdes i København og består af fem moduler af to dage (10 dage i alt), samt en afsluttende samtale. Hold 1, forår: Start d. 11. og 12. marts 2013. Hold 2, efterår: Start d. 28. og 29. oktober 2013. Prisen er 26.500,00 kr., inklusiv forplejning, undervisningsmateriale og bøger, eksklusiv moms. Læs mere på www.warn.nu. Du er også velkommen til at kontakte Birgitte Wärn på telefon 61 69 00 22 eller mail info@warn.nu Uddannelsen til Psykiatrivejleder er oprindeligt udviklet og afholdt i samarbejde med Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center og har været omtalt i bl.a. Socialrådgiveren.

”Jeg oplevede, at mange samtaler med psykisk syge borgere gik skævt i forhold til den plan, jeg havde. Den øgede indsigt og opmærksomhed betyder, at jeg nu har nogle redskaber til at ændre kurs, når det ikke fungerer. Generelt har borgere nemmere og mindre konfliktfyldte forløb hos mig i dag og mange kommer hurtigere og bedre videre. Min arbejdsglæde og faglighed er helt klart blevet styrket” Socialrådgiver Mette Rasmussen om sit udbytte af efteruddannelsen, bragt i Socialrådgiveren Wärn Kompetenceudvikling . Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal . 1414 København K . Tlf. 61 69 00 22 . info@warn.nu . www.warn.nu

UNDERVISER Birgitte Wärn er cand. mag. i dansk og psykologi, indehaver af Wärn Kompetenceudvikling og forfatter til flere erhvervshåndbøger, blandt andre ”Når psyken strejker” og ”Kort og godt om stress”. Birgitte Wärn har mange års erfaring som underviser af rådgivere og ledere i samtaleteknikker, herunder kommunikation med psykisk sårbare og syge. Derudover har hun selv erfaring med rådgivning af psykisk sårbare ledige fra en tidligere ansættelse som jobkonsulent, ligesom hun løbende kører rådgivningsforløb for mennesker, der er sygemeldte med stress, angst eller depression.


”Socialrådgivning og socialt arbejde. En grundbog ” af Rikke Posborg, Helle Nørrelykke og Helle Antczak (red.), Hans Reitzels Forlag,

Klassiker i 2. udgave Politiske beslutninger og lovgivning sætter rammerne for socialrådgivernes arbejde. Men i den praktiske hverdag er det den enkelte, som bruger sine faglighed og professionelle dømmekraft til at afgøre brugen af love og metoder. I 2. udgaven af denne grundbog er der blandt andet skabt tydeligere sammenhæng mellem kapitlerne og den nye bekendtgørelse for socialrådgiveruddannelsen.

STYRKET RÅDGIVNING OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VISO - den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation under Socialministeriet – tilbyder nu at opkvalificere fagpersoners viden om æresrelaterede konflikter. Tilbuddet er sammen med VISOs gratis rådgivning og udredning på området et led i den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. Målet med strategien er, at flere fagfolk kan håndtere sagerne, at flere forældre rådgives og at flere unge hjælpes. Strategien blev offentliggjort af social- og integrationsminister Karen Hækkerup i juli 2012. For at sikre en faglig stærk og koordineret indsats på området sker indsatsen gennem et tæt samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet og strategiens øvrige samarbejdspartnere – blandt andet flere af landets universiteter og Landsorganisation af Kvindekrisecentre. Læs mere på www.socialstyrelsen.dk/viso

608 sider, 498 kroner.

”Det fælles bedste” af Jonas Norgaard Mortensen, forlaget Boedal, 128 sider, 200 kroner.

”Arbeidslinja. Arbeidsmotivation og velferdsstaten” af Steinar Stjernø og Einar Øverbye (red.), Universitetsforlaget, www.universitetsforlaget.no, 208 sider, 299 NOK.

6

Det fælles bedste Mennesket er relationelt, engageret og værdigt – ifølge personalismen, hvis menneskesyn forsøger at indkredse, hvad et menneske er, og tage de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af det. Og det er nødvendigt, mener forfatteren, fordi sigselv-nok-individualismen og forbrug-gør-mig-lykkelig-materialismen har udspillet sin rolle. Bogen introducerer derfor personalismen som alternativ.

Tvang som motivation? Diskursen er, at alle, som kan, skal arbejde, frem for at modtage sociale ydelser. Men forholdet mellem stimulering og tvang er ikke altid klart. Er arbejdsmotivationen overhovedet til stede blandt unge, ældre og indvandrere? Og er det et dilemma, at det at reducere sociale ydelser for at det skal blive mere lønsomt at arbejde, kan EHW\GHÀHUHIDWWLJH"

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

Færre jobrettede tilbud til ledige, der falder ud af forsørgelse På grund af ægtefællens indkomst eller formue mister 8000 ledige, der falder ud af dagpengesystemet inden sommer, ikke bare retten til kontanthjælp men også en række tilbud, der skal hjælpe ledige i job. Løntilskud i det offentlige er det eneste tilbud til ledige, der ikke kan få kontanthjælp. Retten til privat løntilskud, uddannelsesforløb og virksomhedspraktik bortfalder for dem. Kilde: FTF – hovedorganisation for blandt andre Dansk Socialrådgiverforening.

DANMARK KORT Nordjyllands Politi: For tidligere at kunne opdage og sætte ind overfor nomadefamilier, hvor der er mistanke om nødlidende børn, får Nordjyllands politi et nyt it-system, der gør det muligt at foretage socialsøgninger på tværs af politikredse. Randers Kommune: Sidste år blev en ledig kvinde tilbudt job, efter at være blevet portrætteret i Randers Amtsavis. I håb om at gentage succesen lancerer avisen og byens jobcenter en hel serie af portrætter af byens ledige.

Kerteminde Kommune: 56 langtidsledige fra jobcenteret i Kerteminde stod til at miste dagpengeretten i løbet af januar. Den 20. januar havde 4 fundet job. Tallene får Politiken til at sætte spørgsmålstegn ved de økonomiske teorier om, at ledige finder job, når de har ryggen mod muren. Hillerød Kommune har åbnet et uddannelses- og vejledningscenter, hvor unge kan få gennemgået deres sag. Det er en del af kommunens indsats for at få flere unge med anden etnisk baggrund end vestlig i gang med en uddannelse.

Odense Kommune: De fem medarbejdere i kommunens kontrolgruppe, der afdækker og stopper socialt snyd, har sidste år hentet mere end 15 millioner hjem ved at afsløre forkerte udbetalinger.

Københavns Kommune: Udenlandske gadeprostituerede kan nu søge rådgivning og få en pause på en ny natcafé på Colbjørnsgade 12, torsdag og fredag nat.


Akutledige og arbejdsstyrken er lige uddannede 7 procent af de ledige, der risikerer at miste dagpengene i løbet af første halvår 2013 har en lang videregående uddannelse. I arbejdsstyrken er tallet 9 procent. 32 procent af arbejdsstyrken har kun folkeskole- eller gymnasieuddannelse. For de akutledige er tallet 35 procent. Det har Dansk Arbejdsgiverforenings Agenda regnet sig frem til ved hjælp af tal fra Beskæftigelsesministeriets Dreamregister og Danmarks Statistik. - Det er overraskende. Der er ellers tegnet et billede af, at de akutledige var en særlig svag gruppe, siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen til Politiken. - Det er altså ikke en speciel gruppe, der er i fare for at miste dagpengene. Det er helt afgørende at finde ud af, hvorfor nogle har så svært ved at finde job. Det er et svigt i systemet, at de ikke er blevet samlet op, siger han.

DS I PRESSEN

Vi mangler at udvikle tilbud til matchgruppe 3, hvor man tilrettelægger individuelle og helhedsorienterede forløb. Som samfund kan vi ikke tillade os, at de svageste ledige ikke er en del af omsorgen og fællesskabet, men bare må klare sig selv. Alle har en chance for at flytte sig, hvis bare de får den rigtige hjælp.

Dansk Socialrådgiverforenings formand,

Uligheden i Danmark er blandt Europas hurtigst stigende Af alle europæiske lande kommer Danmark ind som nummer fire, når det handler om hurtigste stigning i ulighed mellem højest og lavest lønnede. Det skriver Ugebrevet A4, der har set på lønudviklingen i Europa fra 2006-2010. En del af forklaringen er ifølge Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO (Landsorganisation i Danmark), at de danske virksomheder mangler ordrer og ikke længere har behov for, at de lavtlønnede arbejder over i samme omfang som tidligere.

DET SKREV VI FOR 20 ÅR SIDEN I Socialrådgiveren 2-1993: I forbindelse med at de kommunale arbejdsgivere og lønmodtagere udveksler overenskomstkrav udtaler viceborgmester Søren Andersen (K), der er kommunernes og amternes chefforhandler: ”Fornyelsen af overenskomsterne må finde sted inden for en meget smal ramme. De midler, der er til rådighed, skal hovedsagelig bruges til forenkling af overenskomst- og lønsystemet, til mere lokalløn og til udbygning af pensionsordningerne.

11 procent af de voksne danskere arbejdede i 2012 frivilligt med en ”social indsats”, skriver Politiken.

Godt at der kommer fokus på at loven er mangelfuld, i forhold til hvornår der er tale om ægteskabelige forhold.

Majbrit Berlau, 28. januar i Ugebrevet A4

Karina Høj på Dansk Socialrådgiver-

Læs hele artiklen ”Stigende antal svare ledige

forenings Facebookside som reaktion

uden hjælp” på UgebrevetA4.dk

på DR’s programserie ”Aktion socialt bedrageri”

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

7


Socialrådgiveres kontante bud på en reform: En mere fleksibel overgang fra kontanthjælp til SU, mere økonomisk rådgivning og et nyt refusionssystem

S

kurken i beskæftigelsesindsatsen er ikke ”dovne kontanthjælpsmodtagere”, men en lovgivning, som kræver, at der skal være vandtætte skotter mellem socialforvaltning og jobcentrene. Det betyder, at jobcentrene skal arbejde adskilt fra kommunens øvrige sociale indsatser. Det fastslår beskæftigelsesansvarslovens paragraf 14. Fire socialrådgivere fremhæver, at en konsekvens af loven er en usammenhængende indsats over for borgere med komplekse problemer. Anne Madsen, socialrådgiver og leder af Ungeenheden i Brøndby Kommune, arbejder med 15-27-årige unge med andre problemer end ledighed. - Når de forskellige afdelinger og forvaltninger som følge af lovgivningen har hver deres fokus, så er det svært at blive enige om målet. Det kan dreje sig om en ung kontanthjælpsmodtager, som via samtaler på jobcenteret er blevet motiveret til at starte uddannelse. Men den unge har en huslejerestance, som ydelseskontoret ikke kan bevilge, og derfor mister den unge sin lejlighed - og dermed de fysiske rammer og ikke mindst den ro, der skal til for at kunne koncentrere sig om en uddannelsesstart, forklarer Anne Madsen

Svært at gå fra kontanthjælp til SU En anden barriere er ifølge Anne Madsen, at overgangen fra kontanthjælpssystemet til uddannelsessystemet ikke fungerer optimalt. - Når vi ved, at en ung skal starte uddannelse, skal vi stoppe kontanthjælpen. Men hvis SU’en ikke kommer til tiden, kan de risikere at få rod i økonomien – og det kan demotivere dem. En del af de unge kontanthjælpsmodtagere har ikke et netværk eller en familie, som er i stand til at bakke dem op økonomisk. Vi skal huske på, at det ikke er unge fra middelklassefamilier, men ofte er unge med dårlig skolegang, misbrug, psykiske vanskeligheder, ingen arbejdsmarkedserfaring og ikke så stærke sociale kompetencer. Anne Madsen anbefaler, at politikerne ændrer på kontanthjælpsparagrafferne, så det bliver muligt for nogle af de udsatte unge at starte på en ordinær uddannelse på kontanthjælp. Det vil der være flere fordele ved. 8

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

TEKST SUSAN PAULSEN FOTO SCANPIX

- Hvis unge kunne starte på ordinær uddannelse på kontanthjælp i en overgangsperiode på for eksempel tre måneder, sikrer det, at vi kan hjælpe dem med ekstra udgifter til bøger og også husleje – hvis SU’en er forsinket – og ikke mindst kan vi fortsætte kontakten med de unge, indtil de får skabt nye relationer.

Mere økonomisk rådgivning Socialrådgiver Karl Hult er selvstændig socialrådgiver fra Roskilde og fungerer som social mentor for borgere, der skal have støtte, når de skal i gang med et nyt arbejde – i virksomhedspraktik, eller fleksjob - eller starte på en uddannelse. Han mener, at en styrket økonomisk rådgivning af borgerne skal være et krav til kontanthjælpsreformen. Inden opsplitningen af jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning var det en integreret del af sagsbehandlernes opgave at rådgive kontanthjælpsmodtagerne om deres økonomi. Efter at jobcentrene blev adskilt fra resten af de kommunale indsatser med snævert fokus på beskæftigelse, er der ingen, som har ansvaret for den økonomiske rådgivning. Som mentor oplever Karl Hult, at rod i økonomien udgør en så stor barriere, at mange kontanthjælpsmodtagere har svært ved at koncentrere sig om at komme videre. - Jeg har lige været mentor for en borger, som har været på kontanthjælp i 16 år. Nu skal hun i virksomhedspraktik på et plejehjem, men før hun blev klar til det, hjalp jeg hende med at få ryddet op i økonomien. Hun var hele tiden bekymret for sine ubetalte regninger. Gamle telefonregninger og mobilaftaler, som hun ikke havde fået afmeldt. - Borgerne bliver typisk trukket i fogedretten, de lover bod og bedring og laver en afdragsordning, som de alligevel ikke kan overholde. Når du er inde i den trummerum, så kan det være svært at koncentrere sig om, at man skal have et arbejde. Jeg gennemgår deres økonomi, kontakter kreditorer, beder om afdragsordninger og får hele deres budget op at stå.

Systemet skaber flere udsatte borgere Birthe Povlsen, socialrådgiver og socialfaglig konsulent i Socialstyrelsen, Odense – hvor hun primært beskæftiger sig med hjemløseområdet - efterlyser også mulighed for sammenhængende indsatser på tværs af de forskellige forvaltninger og et opgør med sanktionspolitikken. - Konsekvensen af den manglende sammenhæng er, at systemet skaber endnu flere udsatte grupper. Når vi sanktionerer mennesker, der dybest set ikke ved, hvorfor de sanktioneres, ender de i dybere elendighed – og med risiko for at blive hjemløse, hvis de ikke er det i forvejen. Det er dyrt


både for samfundet og for det enkelte menneske, siger Birthe Povlsen, der også er medlem af Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse. - Hvis du er hjemløs og ikke møder op til de aftalte møder på jobcenteret, så bliver du trukket i kontanthjælp, indtil du møder op igen. Måske har borgeren ikke fået besked om sanktionen – og at de skal møde op på jobcenteret for igen at få kontanthjælp. Måske er deres liv så kaotisk, at de ikke har styr på tid og sted. Der skal naturligvis være konsekvenser af de valg, man træffer, men mange dårligt fungerende unge kan ikke overskue konsekvenserne af deres valg. Og der er mange medarbejdere på jobcentre, som ikke når at registrere, at de har med unge hjemløse at gøre. Det kan eksempelvis være de såkaldte sofasurfere, som ikke bor på herberg, men overnatter hos venner og bekendte, forklarer Birthe Povlsen Udsatte borgere kan ikke sættes på formel Socialrådgiver Ida Louise Jervidalo fra Jobcenter Aarhus arbejder med kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 30 år. - De fleste kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate eller uddannelsesparate, kommer videre blot med et lille skub. Den mest fastlåste gruppe er de særligt udsatte unge, hvor vi må konstatere, at vejen til arbejdsmarked eller uddannelse er ekstra lang. De har måske haft en socialt belastet opvækst, har misbrugsproblemer, mangelfuld skolebaggrund og manglede forældreopbakning. Nogle har været involveret i kriminalitet og adfærdsmæssigt er mange af dem selvdestruktive. De mangler i høj grad en voksenguide i deres liv. Ida Louise Jervidalo påpeger, at den gruppe af unge er svær at nå med de lovpligtige standardindsatser, hvor indsatsen er splittet op i forskellige forvaltninger. - Der er brug for en kontanthjælpsreform, hvor vi kan arbejde med en helhedsorienteret indsats. Jeg vil gerne i højere grad bruge min socialrådgiverfaglighed og lave en håndholdt, individuel og kreativ indsats – væk fra standardiseringen. Det er i forhold til mange af borgerne nødvendigt med parallelindsatser, hvor der ud over en uddannelsesindsats er brug for en social- og sundhedsmæssig indsats. Derfor skal det være muligt at arbej-

De fleste kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate eller uddannelsesparate, kommer videre blot med et lille skub.

Ida Louise Jervidalo, socialrådgiver fra Jobcenter Aarhus

de rehabiliterende på tværs af sektorerne, så borgere med sammensatte problemer kan hjælpes – uden et snævert fokus på, at arbejde løser alle problemer.

Refusionssystem styrer aktiveringsindsats Ida Louise Jervidalo nævner en anden stor udfordring: Refusionssystemet. - Vi må konstatere, at det økonomiske incitament i det statslige refusionssystem er motivskabende for, hvordan og hvilke konkrete indsatser der bliver igangsat. Når der nu er en politisk linje, der siger, at virksomhedspraktikker skal udløse størst refusion, så lægger kommunerne retningslinjer for aktiveringsindsatsen, som peger i den retning. Om sin egen rolle i det, siger hun: - For mig som fagprofessionel er der en risiko for, at min faglighed bliver reduceret til at være leverandør af en bestemt administration af aktiveringsindsatsen. En administration, som skal give kommunen

»

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

9


Nedsatte ydelser motiverer kun dem, som umiddelbart har mulighed for at flytte sig, og det er ikke en mulighed for en stor gruppe af de unge kontanthjælpsmodtagere.

Birthe Povlsen, socialrådgiver og socialfaglig konsulent i Socialstyrelsen, Odense

»

den største refusion frem for at give borgeren en mere langsigtet indsats – hvor borgeren kommer ind i det rigtige udviklingsforløb.

Afviser at sænke kontanthjælp De fire socialrådgiverne afviser, at en del af løsningen er at sænke kontanthjælpen, som en af systemets skarpeste kritikere, beskæftigelsesordfører fra Liberal Alliance, Joachim B. Olsen foreslår. Anne Madsen pointerer, at økonomien er en stor udfordring især for de unge udeboende kontanthjælpsmodtagere. - De får godt 6.000 kroner udbetalt, og skal så betale husleje. De har et meget lille rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt, så jeg håber ikke, at aldersgrænsen for den lave kontanthjælpsydelse for unge under 25 år hæves til 30 år. Som det er nu, får de unge et par tusinde mere om måneden, når de fylder 25 år, og vi oplever, at det skaber ro og overskud til at have fokus på uddannelse og beskæftigelse. Karl Hult, social mentor, afviser også at sænke kontanthjælpen. Han anbefaler tværtimod, at kontanthjælpen skal være uafhængig af ægtefællens indkomst for at undgå, at en familie bliver ramt af social deroute, hvis de pludselig skal klare sig for én indtægt. - De nuværende regler minder mig for meget om den gamle forsorg – og selv om du bliver arbejdsløs, så er det ikke meningen, at du skal gå fra hus og hjem. Og hvis et ægtepar er på kontanthjælp, og den ene får arbejde, så får de intet ud af det. Så det er endnu et argument for at gøre kontanthjælpen ægtefælleuafhængig.

Birthe Povlsen ærgrer sig over, at der bliver lavet tal over kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb, som også omfatter for eksempel tillæg til enlige forsørgere – ydelser, som alle borgere kan få. - Regneeksemplerne får det til at se ud som om, at kontanthjælpsmodtagere får rigtig mange penge i kontanthjælp – men en del af beløbet er altså penge, som andre eksempelvis enlige mødre også får, siger Birthe Povlsen og tilføjer: - Nedsatte ydelser motiverer kun dem, som umiddelbart har mulighed for at flytte sig, og det er ikke en mulighed for en stor gruppe af de unge kontanthjælpsmodtagere. De har brug for en motiverende indsats. Vi bliver nødt til at afstemme vores forventninger og krav til dem i forhold til, hvad de kan præstere, så vi på sigt kan få nogle gode samfundsborgere ud af dem.

Uddannelsespålæg til de 25-29-årige

Heller ikke Ida Louise Jervidalo, som også er tillidsrepræsentant, anerkender, at de nuværende ydelser fastholder kontanthjælpsmodtagere i systemet. - Selv nogle af de mest udsatte unge, som aldrig har haft en arbejdsidentitet, drømmer om at blive selvforsørgende. Og jeg har sammen med for eksempel unge enlige mødre siddet og regnet på forskellen mellem at være på kontanthjælp og SU, og forskellen i kroner og ører er ikke så stor, når støtte- og SU-lånemulighederne tages i brug. Så de unge skal motiveres, så de forstår, at det er en investering i egen fremtid at tage en uddannelse. Det ordinære arbejdsmarked og uddannelsessystem giver mest status for alle, og de udsatte unge skal guides ud af kontanthjælpssystemet hjulpet af realistiske, individuelt tilrettelagte planer – som også kan forebygge, at den unge ikke falder ud af uddannelsessystemet igen, siger Ida Louise Jervidalo. Hun understreger, at kunsten ikke kun er at få de unge ind i uddannelsessystemet, men i lige så høj grad at fastholde dem i uddannelse og få dem godt igennem. Og der vil altid være en gruppe, som ikke er uddannelsesparate. - Vi har i kontanthjælpssystemet alt for mange eksempler på svingdørs-unge, som pendler ind og ud af den ene ungdomsuddannelse efter den anden. De fire socialrådgivere mener til gengæld – i lighed med Dansk Socialrådgiverforenings anbefaling – at Det siger loven det såkaldte uddannelsespålæg skal udvides til også Det er paragraf 14 i beskæftigelsesansvarsloven, der fastslår, at jobindsats at gælde for uddannelsesparate 25-29-årige. Og vurog social indsats skal være adskilt: deringen af, om de unge er uddannelsesparate, skal § 14. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af ske på baggrund af en grundig, socialfaglig vurdering. kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesDansk Socialrådgiverforening er ved at udarbejindsats (…) de forslag til en kontanthjælpsreform – og skal også afgive høringssvar til regeringens lovforslag til reforOg i paragraf 15 stk. 2 hedder det: men. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i I jobcenteret skal der i beskæftigelsesindsatsen over for borgere være slutningen af marts. S fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

10

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

TEKST SUSAN PAULSEN


Folketingets Ombudsmand skal sikre, at samfundets mest udsatte også kan klage over dårlig behandling, og derfor tager han nu på flere tilsynsbesøg end tidligere Folketingets Ombudsmand er ikke kun en skarp jurist, der sidder dybt begravet i sin tykke Karnovsamling på sit kontor. Han - der nu i et år har heddet Jørgen Steen Sørensen rejser sig oftere og oftere fra skrivebordet for at tage ud i landet og tjekke, hvordan samfundets svageste borgere bliver behandlet af myndighederne. - Ikke mindst efter oprettelsen af Ombudsmandens Børnekontor den 1. november 2012 har vi haft et særligt øje på den måde, som offentlige myndigheder og private institutioner behandler børn og unge på. Vi kommer til at intensivere og udvide tilsynsbesøgene på de opholdssteder og døgninstitutioner, hvor de virkelig sårbare børn og unge sidder, fortæller Jørgen Steen Sørensen.

Fakta om Folketingets Ombudsmand: ] Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. ] Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser, men ikke kræve handling. ] Ordet ”ombudsmand” er blevet eksporteret til hele verden, så det for eksempel hedder ”The Ombudsman” på engelsk. ] Hvert år modtager ombudsmanden mellem 4000 og 5000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. Mange af dem ligger inden for det sociale område.

Også udsattes klager skal høres Som ombudsmanden selv påpeger, er det formentlig de færreste, der ved, at institutionen rent faktisk har særlige forpligtelser over for samfundets allermest udsatte borgere. Fremover er planen, at institutionens medarbejdere, der er samlet i en ny tilsynsenhed, skal på op imod 100 tilsynsbesøg om året, og indtil videre har Jørgen Steen Sørensen personligt besøgt blandt andet Anstalten ved Herstedvester og en institution for tvangsanbragte børn og unge. - Der er en gruppe mennesker i samfundet uden ret mange ressourcer, som ikke vil klikke sig ind på ombudsmandens hjemmeside og sætte en klage sammen. Det gælder eksempelvis på de psykiatriske afdelinger og for de meget udfordrede børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner. Derfor bør vi komme til dem, siger ombudsmanden, der kalder sig selv for en ”juridisk bagstopper”.

Individuelle socialpædagogiske løsninger

¾IOWMFMPMXIXSKL NJEKPMKLIHXMPQIRRIWOIVQIH særlig komplekse problemstillinger.

Hvor går grænsen?

Vi sikrer et involverende og dokumenteret udviklingsforløb.

Ombudsmanden understreger, at ”frontlinjepersonalet” gør det rigtig godt. Han mener ikke, at behovet for en uafhængig kontrolinstans er et udtryk for, at systemet ikke fungerer. - Uanset hvor godt personalet gør det, vil der altid i ekstreme livssituationer opstå spørgsmål om, hvor grænserne går, når det drejer sig om eksempelvis privatliv og basale rettigheder. Og her prøver vi så at pege på nogle af de generelle og principielle spørgsmål, siger han og kommer med et eksempel: - Jeg kan godt forstå, at der kan være gode grunde til at få unge i institutioner til at aflægge urinprøver for at kontrollere, om de har taget stoffer. Men det er også at gå tæt på sårbare børn og unge, og derfor ser vi eksempelvis på, om der er tilstrækkelig lovhjemmel til den slags. Den type spørgsmål kan opstå, uanset hvor dygtig man er som personale. S

SUF SUF

Den Sociale Udviklingsfond

8619 2800 Den Sociale Udviklingsfond

www.suf.dk 8619 2800 www suf dk TEKST IDA SKYTTE

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

11


t l a i soc i r e g a r d e b Kontrol af socialt bedrageri var et nyt og meget omdiskuteret fænomen for tolv år siden. Debatten for og imod blussede op igen for nylig, efter at DR1 sendte første udsendelse ud af en række, hvor de følger kontrolgrupper i kommunerne. Vi har spurgt tre socialrådgivere i forskellige positioner om deres overvejelser og tilgang til kontrol.

Lederen af kontrolteamet: Jeg har lyst til at råbe socialrådgiverne lidt op!

Socialrådgiverne tror på det bedste i borgerne. Det skal de selvfølgelig også. Men man må godt have en sund skepsis en gang imellem, når man synes, at noget ikke hænger sammen, siger leder af kontrolteamet i Aalborg, socialrådgiver Inger Poulstrup. Inger Poulstrup er leder af det seks personer store kontrolteam i Aalborg Kommune. Teamet afsluttede sidste år 395 sager, hvoraf de 208 startede med en anmeldelse fra kollegerne i familie- eller beskæftigelsesforvaltningen. Antallet af sager i kommunen er dog formentlig langt større, da mange rådgivere efter en snak med kontrolteamet vælger selv at tage sig af dialogen med borgerne. Inger Poulstrup og kontrolteamet bruger en del tid på at tale med medarbejderne på beskæftigelsesområdet, ydelsesområdet og i familiegruppen. Nogle gange finder man i fællesskab ud af, at rådgiverens kontakt med borgeren er så god, at hun selv tager samtalen. Ind imellem sker det modsatte – at rådgiveren ikke ønsker at ødelægge en god kontakt ved at bringe emnet ”socialt bedrageri” på banen. Og ind imellem vælges en løsning, hvor en ansat fra kontrolgruppen og rådgiveren sammen taler med borgeren – så kan rådgiveren samtidig lære, hvordan den type samtale kan udføres på en ordentlig måde. Samtidig kommer kontrolteamet systematisk på besøg i afdelingerne og fortæller om deres arbejdsmetoder.

En sten i skoen Dialogen mellem rådgiverne og kontrolteamet er altså ifølge Inger Poulstrup rigtigt god, og hun oplever da også, at rådgiverne er stolte af kontrolteamet og anerkender, at de gør et fantastisk arbejde. Men der er en sten i skoen. For ifølge Inger Poulstrup er der mange socialrådgivere, der ikke ser det, der er lige foran deres øjne. De ser det, men de bruger ikke deres mavefornemmelse, og de spørger ikke borgerne, hvordan det nu kan hænge sammen.

12

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSEN


2001

- En gang imellem kunne jeg have lyst til at råbe de der socialrådgivere op. Nogle gange vil de ikke se det, men i bund og grund tror de på det bedste i borgeren. Det skal man jo også, men man må godt have en sund skepsis. Og man må ikke blive så specialiseret, at man ikke tænker over, at man får noget at vide, som er vigtigt for en anden afdeling. Fx hjemme-hos’eren, der kommer ud til den enlige mor, hvor huset er fyldt med mandetøj. Eller familien, der tager på ferie i udlandet, selv om begge er på kontanthjælp. Eller den fraskilte kvinde, der fortæller, at manden børster tænder dagligt på børnene, men hvor manden har folkeregisteradresse 100 km væk, siger Inger Poulstrup.

Har I seksuelt samvær? Inger Poulstrup oplever, at når kontrolteamet kommer ud og fortæller de her ting til kollegerne i familie- og beskæftigelsesforvaltningen, så bliver de mere opmærksomme på deres rolle. Og teamet håber, at det i foråret får mulighed for at komme ud på socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet. - Vi vil gerne fortælle dem, at de skal stole på deres mavefornemmelse omkring socialt bedrageri. Vi har fantastiske nyuddannede socialrådgivere, men det kan godt for os virke, som om de ikke er ordentligt klædt på til dette emne, når de er færdige med deres uddannelse, siger Inger Poulstrup. Inger Poulstrup oplever arbejdet med at kombinere informationer på kryds og tværs og fungere som detektiver i virkelighedens verden som superspændende. Når det er sagt, er hun og kontrolteamet ikke blinde for, at der er et væld af etiske dilemmaer i arbejdet – noget de bruger rigtigt meget tid på at diskutere. - Vi ved jo godt, at det som borger ikke nødvendigvis er fedt at tale med os, nogle gange om noget, der er privat og inden for intimsfæren. Så siger jeg: ’Nu skal jeg spørge dig om noget rigtigt, rigtigt privat. Det er træls, men jeg skal spørge dig om han sover i din seng, og om I har seksuelt samvær’. Jeg synes, vi gør det på en ordentlig måde, og vi gør altid folk opmærksomme på, at de har lov til at sige nej til noget, og at vi respekterer det, siger Inger Poulstrup. S

”Det viser sig ofte at være de tunge børnesager, når vi begynder at efterforske de sociale bedragerisager. Derfor ser vi også meget på de bløde værdier. (..) Og har vi en sag, hvor vi fornemmer, at der er noget galt, men mangler de endelige beviser, kalder vi borgeren ind til et møde og vurderer, om vedkommende virker troværdig, når vi konfronterer ham eller hende med sagen, og vi tror da på, hvad de siger. I nogle tilfælde henlægger vi så sagen, hvis de virker troværdige i deres reaktion”. Medlem af kontrolgruppen i Gentofte, Lilli Jæger, i Socialrådgiveren 20-2001 i artiklen ”Mission Snyd og Bedrag”.

» SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

13


» Udtalelser i kølvandet på DRs første udsendelse ”… Så fra Dansk Socialrådgiverforening skal der lyde en klar opfordring til kommunerne om ikke kun at optrappe efterforskningen af socialbedragere, men også vejledningen og rådgivningen, så enlige forsørgere undgår at blive bedragere uden at vide - og ville det. I dag er reglerne mildest talt uklare og i høj grad reguleret af Ankestyrelsens afgørelser...” Uddrag af debatindlæg i Politiken 18. januar 2012 af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

”Godt, at der kommer fokus på, at loven er mangelfuld i forhold til, hvornår der er tale om ægteskabelige forhold”. Karina Høj på Dansk Socialrådgiverforenings Facebook-side.

“Uheldigvis valgte DR alene at fokusere på den del, der vedrører borgerens eventuelle sociale bedrageri, og ikke på kommunernes behandling af dette eventuelle bedrageri. Uheldigt, fordi det er kommunernes tilgang, der reelt udgør det største problem for vores samfund i dag. Mange kommuner har etableret vidtgående kontrol og overvågning af os som borgere, og kombineret med opfordringer om at angive hinanden anonymt risikerer vi, at de kommunale kontrolenheder skader vores vidunderlige land mere, end de få sociale bedragere.” Line Britt Madsen på Dansk Socialrådgiverforenings Facebook-side. 14

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

Rådgiveren i Børn- og Ungeforvaltningen: Vi kan komme til at hive tæppet fuldstændigt væk under en familie Som rådgiver står jeg ind imellem i et dilemma. Jeg kan have en mistanke om, at en mor ikke er reelt enlig, men jeg kan være nervøs for, at hun lukker helt af, hvis jeg melder hende til kontrolteamet. Og så kan det blive svært at hjælpe børnene, siger socialrådgiver Sira Lund. Sira Lund har ikke set DR’s udsendelser om socialt bedrageri. Men hun kender til gengæld en del til de dilemmaer, man kan stå i som rådgiver, når man har med nogle af landets allermest udsatte børn og familier at gøre. Sira Lund arbejder i Odense Kommune som myndighedssagsbehandler med børn fra 0 til 14 år og er ofte på besøg i familierne. - Hvis jeg skal ud til en enlig mor, og lejligheden er fyldt med mandetøj, så kan jeg godt tænke, at hun ikke er reelt enlig. Eller hvis jeg i forbindelse med en § 50-undersøgelse spørger barnet, hvor ofte hun ser morens kæreste, og barnet svarer ”hele tiden, for han bor her jo”, siger Sira Lund. Og så skulle sagen jo være helt enkel, og vejen banet for en anmeldelse til kontrolgruppe. Men så enkel er verden ikke altid, mener Sira Lund. Der er selvfølgelig situationer, hvor hun blot siger, at ”jeg er ked af det, men det her bliver jeg nødt til at melde”. Men der er også andre situationer, hvor Sira Lund har mange overvejelser om, hvad hun med sin anmeldelse i givet fald ville sætte gang i. - Tag nu situationen, hvor en lille pige på fire år kommer til at fortælle mig noget, som hun måske har fået besked af sin mor om at tie stille med. Oven i købet kan det være i en familie, hvor jeg i forvejen ved, at der er mange konflikter og mistanke om vold. Så skal man ikke være særligt klog for at regne ud, at pigen ikke bliver særligt populær. Måske risikerer jeg også, at moren lukker helt af og ikke vil samarbejde. Så skal vi ud i en tvangsundersøgelse, en tvangsanbringelse eller et forældrepålæg, det kan blive noget værre biks, der i hvert fald ikke gavner barnet, siger Sira Lund.

Fem par sko i entreen En løsning, Sira Lund har tyet til, er at sige til en familie, som måske snyder på vægten, at ”se nu at få bragt sagerne i orden”. Og hvis det sker, vil hun ikke spekulere i, om snyderiet har stået på i en måned eller i et år. - I forvejen kan det være en familie, der ligger ned økonomisk eller ressourcemæssigt i det hele taget. Man siger jo, at penge ikke er alt. Men for de her familier, der næsten ingen har, fylder økonomien jo alt. Så risikerer vi at hive tæppet fuldstændigt væk under dem, og så kan de jo slet ikke arbejde for, at deres børn får det godt, siger hun. Sira Lund drøfter ofte de etiske dilemmaer med sine kolleger. Ikke alle er enige med hende, erkender hun. Og hun tror også, hun ved, hvad de ville sige i kontrolgruppen, hvis hun spurgte dem til råds. - Det er jo ikke noget, vi drøfter med kontrolgruppen. Men jeg gætter på, at de vil sige, at jeg ikke skal vurdere på tingene selv. Jeg skal bare melde det til dem, og så vil de undersøge det. I øvrigt kan Sira Lund da godt have en fornemmelse af, at en del af problemet er, at det langtfra er alt, hun ser. - En gang sagde en fra kontrolgruppen til mig, at ”så du slet ikke, at der stod fem par sko i entreen”. Men det gjorde jeg altså ikke. Jeg var totalt fokuseret på børnene. Men jeg ved da også godt, at nogle af familierne er snu, en lejlighed kan være støvsuget for mandetøj, når jeg kommer. Og i to sager har jeg fået af vide af familierne selv, at de betaler af på en gæld til kommunen for socialt bedrageri. Så de kan sagtens snyde mig, det er langtfra alt, jeg ser, siger Sira Lund. S


t l a i c so i r e g bedra

Fra 2007 til 2012 steg antallet af sager, hvor politiet rejste sigtelse om socialt bedrageri fra 69 til 321. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet. Det er mere end en firdobling af antallet af sigtelser. I samme tidsrum steg antallet af sigtelser for bedrageri mod arbejdsløshedskassen fra 144 til 415 – mere end en tredobling. Kilde: Rigspolitiet, Centrale Nøgletal 2007-2012.

Fagforeningspolitikeren Reglerne bør svare til moderne livsførelse Begreberne ”et ægteskabslignende forhold” og ”reelt enlig” er lavet på et tidspunkt, hvor verden var mere enkel, end den er i dag. Derfor bør reglerne laves om, så de svarer til moderne menneskers livsførelse, siger socialrådgiver og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening Susanne Lyngsø. Susanne Lyngsø, der er brevkasseredaktør i henholdsvis ugebladet Ude og Hjemme og Beboerbladet, som udgives af Boligselskabernes Landsforening, var en af de mange, der så den første udsendelse i serien ”Aktion Socialt Bedrag”. - Udsendelsen gjorde det endnu mere tydeligt for mig, end det var i forvejen. De regler, som kommunerne og kontrolgrupperne kører efter i dag, passer overhovedet ikke til moderne familieformer. Hverken hvis man er en familie, der er blevet skilt, og hvor forældrene forsøger at give børnene nogle gode rammer med både far og mor. Eller hvis man i en moden alder finder en kæreste og overhovedet ikke har lyst til at flytte sammen, siger Susanne Lyngsø. Susanne Lyngsø får ofte spørgsmål fra folk, der synes, at reglerne er uklare og som er usikre på, hvad de må. Det kan være familien, hvor de fraskilte forældre spiser sammen to gange om ugen, hvor faren hjælper med de praktiske ting i sin tid-

ligere kones nye hjem, og hvor hele familien tager på ferie sammen. Eller det kan være de to pensionister, der er blevet kærester, men hvor det overhovedet ikke kommer på tale at bo sammen – dertil nyder de deres alenebolig for meget, og dertil er der for mange børn og børnebørn på begge sider. - Mange ældre spørger mig: Må min kæreste købe ind og lave mad hos mig? Må hans tandbørste stå her? Må han slå mit græs? Jeg synes, reglerne er uklare – og jeg synes, filmen knækker i kommunerne, hvis man vurderer alle forhold ud fra, at partnerne – når de har lært hinanden tilstrækkeligt at kende – ønsker at flytte sammen og gifte sig. Sådan er det jo ikke i dag, og der bliver flere og flere af den type parforhold, siger Susanne Lyngsø.

Kontante bidrag eller ej Susanne Lyngsø ønsker en vejledning, hvor det afgørende er, om man reelt bidrager til hinandens forsørgelse med kontante bidrag. Det at låne hinandens bil eller lave mad i den andens køkken skal ikke bringe nogen ud på kanten af reglerne. Hun synes, at det er betænkeligt, når skønnene bliver til tommelfingerregler, der fungerer som normer for, hvordan man kan leve uden at blive mistænkeliggjort. - Der er da ingen tvivl om, at der har foregået – og foregår – tonsvis af fusk og svindel. Den slags sager skal da bare videre til kontrolgrupperne. Men samtidig er der stor usikkerhed. Og en enlig mor med to børn har altså brug for de her tilskud, det er jo også derfor samfundet har besluttet sig til at give dem. Og hvis hendes eneste brøde er, at hun lever på en anden måde end andre familier, så skal hun ikke straffes, siger Susanne Lyngsø. S TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSEN

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

15


mig og mit arbejde 16

Det er en virkelig god følelse sådan at kunne se det frivillige og professionelle netværk gå op i en højere enhed, der kan komme de udsatte familier til gode.

Randi Holmgaard Hundebøll er 58 år og har i tre år arbejdet som lønnet projektleder hos Børns Voksenvenner i Esbjerg efter 21 år i daghøjskoleverdenen. Hun er uddannet socialrådgiver og bor sammen med sin mand, som hun har to voksne sønner med.

LIGE NU ER JEG MEGET OPTAGET AF, hvordan samarbejdet med mødrene kan optimeres. Moderens validering af venskabet er meget vigtig for en god og stærk relation mellem barnet og voksenvennen. Derfor er det vigtigt, at jeg sætter mig ind i, hvad det er for mestringsstra-

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

tegier, moderen benytter sig af, så jeg ved, hvordan jeg skal motivere hende. SIDST, JEG GJORDE EN FORSKEL som socialrådgiver, var, da jeg skulle finde voksenvenner til en nytilflyttet enlig kvindes tre børn. Kvinden havde fået anvist en lejlighed af kommunen efter ophold på krisecenteret i Esbjerg og skulle nu til at starte op fra bar bund - uden netværk og arbejde. Efter mit første besøg var det tydeligt, at det var et hjem med meget lidt overskud. Moderen havde

TEKST MARTIN HANS SKOUENBORG FOTO PALLE PETER SKOV

ikke fået fat i de nødvendige skabe og reoler, så flyttekasser og tøjsække stod spredt ud over gulvet. Her var det rart at kunne hjælpe – ikke bare med at finde voksenvenner til børnene men også med at skaffe genbrugsmøbler gennem en kontakt, jeg har i Kirkens Korshær – en præst, som ud over møblerne også har kunnet hjælpe familien med at søge om julehjælp i kirken. Det er en virkelig god følelse sådan at kunne se det frivillige og professionelle netværk gå op i en højere enhed, der kan komme de udsatte familier til gode.


Ny regel skal forebygge udsættelse af lejere Efter ti år med et stigende antal udsættelser af lejere, skal ny regel i Lov om aktiv socialpolitik § 81a bidrage til at reducere antallet af udsættelser. Den 1. januar 2013 fik kommunerne mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til personer, der er udsættelsestruede på grund af huslejerestancer - hvis det på sigt kan forebygge personens udsættelse af boligen. I praksis har det hidtil været vanskeligt at opnå hjælp til betaling af huslejerestancer efter lovens § 81, da bestemmelsen som udgangspunkt alene giver mulighed for at yde hjælp til uforudsete, rimeligt begrundede enkeltudgifter - og husleje betragtes som en forudsigelig løbende udgift. Med den nye § 81a bliver det nu muligt at yde løbende hjælp i en midlertidig periode. Hjælpen efter § 81a skal dermed bidrage til, at en person kan forblive i sin bolig, indtil der findes en mere holdbar løsning på pågældendes situation. Kommunerne kan betinge hjælp efter § 81a af, at personen indgår en administrationsaftale i forhold til sin økonomi, medvirker til flytning til en mere passende bolig, deltager i gældsrådgivning eller lignende. Tilsvarende kan hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt efter lovens §§ 93-94, hvis personen fx har udvist uforsvarlig økonomi.

Da konsekvenserne af en udsættelse vurderes særligt at ramme børnefamilier og socialt udsatte personer, skal hjælpen rettes til de to grupper.

Af Jannie Dyring, cand.jur., juridisk rådgivnings-, konsulent- og kursusvirksomhed og ekstern lektor på Københavns Universitet

jura

MIN YNDLINGSBESKÆFTIGELSE ER at fordybe mig i mine hobbyer – akvarelmaleri, keramik og gospelkor - og dele dem med andre. Energien og overskuddet, jeg finder her, er meget vigtig for mig. Som en vigtig biting er det også godt for mit professionelle netværk. Det sker tit, at jeg møder mennesker i koret eller i akvarelmalergruppen, som jeg deler arbejdsinteresser med.

Hjælp til andre persongrupper kan ydes ud fra en konkret vurdering. Hjælpen, som er trangsbestemt, kan ikke anvendes direkte til at kompensere for økonomiske sanktioner i forhold til personens forsørgelsesgrundlag fx på grund af manglende rådighed. En person kan dog godt opnå hjælp efter § 81a, samtidig med at personen bliver sanktioneret, hvis kommunen vurderer, at den pågældende opfylder betingelserne for hjælp efter bestemmelsen. Det forventes, at den ny § 81a i indeværende folketingsår bliver fulgt op af en pligt for boligorganisationerne til at underrette kommunerne tidligere, hvis en anvist lejer ikke har betalt sin husleje. Og kommunerne får pligt til at holde opfølgningssamtaler med anviste borgere med restanceproblemer. Læs rapporten: ”Når fogeden banker på - Fogedsager og effektive udsættelser af lejere” på sfi.dk og læs mere om den nye paragraf på retsinformation.dk

JURASPALTEN SKRIVES

JEG DRØMMER OM, at vi kan nå ud til endnu flere børn, og at vores nye projekt målrettet nydanske familier i Esbjerg kan få vind i sejlene.

PÅ SKIFT AF JURISTERNE KAREN ELMEGAARD, JANNIE DYRING IDA-MARIE LETH SVENDSEN SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

17


LINSEN FANGER DET SMUKKE I MISBRUGEREN

N

Socialrådgiver Jannie Bertz vil med en ny fotoudstilling vise de smukke mennesker inde bag de hårdkogte misbrugerliv. Tre klienter fra misbrugscentret i Kolding agerer fotomodeller for en dag – med stylet hår, haute couture-tøj og makeup. 18

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

TEKST IDA SKYTTE

år ”almindelige” mennesker møder misbrugere, ser de ofte den rå, slidte og beskidte side. Men inde bag deres forhærdede ydre gemmer der sig nogle smukke og omsorgsfulde mennesker, som ingen ser. Det siger socialrådgiver og fritidsfotograf Jannie Bertz, der med en fotoudstilling vil vise et andet billede af misbrugsverdenen. - Til sociale sammenkomster hører jeg ofte fordomme om, at alt handler om vold og kanyler. Folk møder kun den verden, når de par-

kerer foran et værested eller kigger i medierne. Vi socialrådgivere ved selvfølgelig godt, at det ikke er hele billedet, og det er det, jeg gerne vil vise andre. Idéen med at tage billeder af stylede misbrugere har hun puslet med længe. Med den tætte kontakt til den gruppe mennesker vidste hun, at hun ville kunne få noget frem, som andre ikke kunne. - De er ekstremt smukke mennesker. Og de er både omsorgsfulde, venlige og høflige.


Vil gerne booste deres selvværd Valget faldt på de tre misbrugere, Brian, Mia og Karin, som Jannie Bertz kendte godt, og som hun havde rigtig god kontakt med som socialrådgiver. - Jeg vidste, at jeg kunne stole på dem, så de ikke pludselig ville vende det til noget med, at jeg skyldte dem noget bagefter. Både fotomodeller, designeren og sminkøren havde en positiv oplevelse med billederne, fortæller hun. - Man kan se, hvor glad Brian ser ud på billederne. Der er virkelig noget smukt over ham. Men det kan han bare ikke selv se, så det vil jeg gerne prøve at vise ham selv og alle andre.

Forskellige verdener mikses Men hvorfor ikke klæde Brian, Mai og Karin i mere almindeligt tøj – hvorfor gå det ekstra skridt med glamour og festsminke, når nu det handler om at vise deres smukke indre? - Min oprindelige idé var at fotografere dem i almindeligt tøj. Men så udviklede det sig til at blive et ”mix af verdener,” hvor forskellige menneskesyn mødes og kobles. Det var for eksempel ret grænseoverskridende, da Brian nærmest skulle strippe foran designeren midt på en mark for at skifte tøj, siger Jannie Bertz. - Jeg ville også gerne give dem muligheden for at lege prinsesse for en dag, når nu de er vant til at blive kigget på som narkomaner. Inden hun gik i gang med projektet, gjorde hun sig grundige overvejelser. Så grundige, at der gik tre år fra idé til udførelse. - Jeg har tænkt meget over, hvor grænsen går. Er det usmageligt, er det uetisk? Men jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at gøre det ordentligt og ikke udbasunere alt muligt omkring dem. Mit fokus var at få det smukke frem, så derfor har jeg ikke fotograferet dem i fin festkjole med kanyle i armen, siger Jannie Bertz, der på forhånd har clearet projektet med sin ledelse og desuden har lavet det i sin fritid. S

» Om billederne Fotoudstillingen kan ses i Café Refugiet i Kolding. Den lokale modedesigner Justian Kunz har lavet tøjet, som modellerne viser frem på billederne, og der har været tilknyttet en frisør og en makeupartist. Jannie Bertz har været socialrådgiver i seks år og på misbrugscentret. Hun har taget billederne i sin fritid. Alle tre modeller har været misbrugere i mange år, men er i behandling. Billederne er lavet over en fire måneders periode, og udstillingen består af ti billeder. SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

19


»

20

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013


J

MIN MOR VIL NOK FORSTØRRE NOGLE AF BILLEDERNE

Brian holdt sig clean den dag, han skulle være fotomodel. Og projektet gav ham motivation til at lægge metadonen helt fra sig, fortæller han.

eg har aldrig gået i så fint tøj før, og det kommer jeg nok heller ikke til igen. Brian er en af de tre fotomodeller fra misbrugscentret i Kolding. Han havde en rigtig god dag, den søndag billederne af ham blev taget, fortæller han. - Det var en stor dag, og jeg gav den alt, hvad jeg kunne. Jannie havde sat rigtig meget i gang, og det var spændende både med tøjet og sminkøren. Jeg havde ikke brugt noget den dag, fordi billederne kom i første række.

Motivation til at blive clean Brian fortæller, at han har været misbruger i 34 år og nu har fået nok af de store mængder metadon. Og den positive oplevelse med fotoprojektet har givet ekstra motivation til at blive clean. - Jeg gider det ikke mere. Jeg har set 88 dø af det på syv-otte år – der er ingen fremtid i det. Han har efter fotoudstillingen i Kolding oplevet at blive genkendt på gaden, og selvom det var mærkeligt, var det også fedt, siger han. Også familien har taget godt imod billederne. - De har taget det med godt humør. Min mor vil nok forstørre nogle af billederne, siger Brian, der udover motivationen for at blive clean også har fået lidt ekstra selvtillid med sig som bonus for at stille op. - Jeg sagde ja, fordi jeg gerne ville hjælpe Jannie, men det var faktisk mere en slags hjælp til selvhjælp. Jeg ville helt klart gøre det igen.

Man kan se, hvor glad Brian ser ud på billederne. Der er virkelig noget smukt over ham. Men det kan han bare ikke selv se, så det vil jeg gerne prøve at vise ham selv og alle andre.

Socialrådgiver Jannie Bertz TEKST IDA SKYTTE

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

21


Kan der bygges bro mellem forskning og praksis? Socialrådgiverne udtrykker vilje til at anvende forskning, men efterspørger først, at forskning skal tættere på praksis, viser et studie af barrierer og muligheder for at forskning og praksis

kommentar

kan mødes.

22

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

I de senere år har der været forskellige tiltag for at fremme udvekslingen mellem forsknings- og praksisfeltet i socialt arbejde. Et argument har været, at for at højne kvaliteten i det sociale arbejde er det nødvendigt i højere grad at basere det på forskningsbaseret viden. Samtidig har forskning i socialt arbejde, særligt den del der vedrører indsatsernes virkning, fået øget bevågenhed. Alligevel synes der stadig at være en række barrierer for, at de to felter kan mødes. Tidligere forskning har peget i retning af, at det er socialt arbejdes praktikere, der modsætter sig forskningen (Järvinen, 2002). Et interessant spørgsmål er derfor, hvordan nutidens socialrådgivere overhovedet ser på forskning? Denne artikel tager udgangspunkt i et mindre studie fra den sociale kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, der har undersøgt socialrådgiveres syn på forskningsanvendelse i det daglige sociale arbejde på børn- og ungeområdet.

Forskning kan være vigtig medspiller Ifølge socialrådgiverne kan forskning bidrage med en bedre forståelse for borgeren og for betydningen af ens egen rolle i mødet med borgeren. Forskning kan inspirere, udvide egen horisont samt gøde interessen på et særligt område inden for socialt arbejde. De stadig højere krav til socialråd-

givernes faglighed gør forskningen anvendelig, når det gælder om at legitimere og argumentere for de beslutninger, der træffes. En socialrådgiver fortæller, hvordan hun i sit arbejde brugte forskning til at argumentere for, at et barn skulle tvangsfjernes: ”Der brugte vi rigtigt meget tid på, hvad der egentligt lå på området, sådan både teoretisk og forskningsmæssigt omkring misbrugere og omkring omsorgssvigtede børn. ( ) Men der brugte vi det meget som en del af vores børnefaglige undersøgelse og vores argumentation for, at vi nåede frem til, at barnet skulle tvangsanbringes ved fødslen.” Der er i undersøgelsen eksempler på, at forskning har givet direkte anledning til ændret praksis som her, hvor en socialrådgiver fortæller, hvordan hun har sat sig ind i forskning om plejefamilier: ”Ud fra det teoretiske grundlag kan jeg argumentere for, at det er sådan, det skal være. Der står ingen steder, at vores plejefamilier skal have supervision. Det er et tilbud til dem. Der er også nogen, der fortæller, at det har de ikke brug for, men det har de.” I de fleste tilfælde har forskning dog tilsyneladende en mere indirekte indflydelse, der kan bidrage med en ændret forståelse af det sociale problem, men ikke direkte ændrer socialrådgivernes praksis.

Forskning kan være for generel Socialrådgiverne kritiserer forskningen for at generalisere og undlade at tage højde for de unikke tilfælde, som socialrådgiveren sidder med. Det gør forskningen vanskelig at overføre til konkrete sager. Forskningens abstraktionsniveau spiller også ind på vanskeligheden ved at forstå og dermed omsætte forskningens resultater i praksis. Der mangler tid og ressourcer til at indhente og sætte sig ind i forskningsresultater i en presset hverdag. Her er det lettere at trække på egne og andres erfaringer: ”Hvis man har en familie, man har rigtig svært ved at komme ind i, så kan det godt være, man kan læse rigtig meget om lukkede familier, ( ) men hvis det så viser sig, at man har en kollega, der har tre sager af samme type familie som den her, der har prøvet at gøre noget, som virker, så bruger man det.” I de seneste år har bestræbelserne på at evidensbasere socialt arbejde været fremtrædende. Her dukker en ny udfordring op i mødet mellem forskerfelt og praksisfelt, nemlig det metodehierarki, der fremhæver det randomiserede kontrollerede forsøg, som det stærkeste metodiske design. To af

TEKST DORTE CASWELL, TINE FUGLSANG OG METTE THORUP PAULSEN ILLUSTRATION MORTEN VOIGT


Med de fælles interesser på tværs af praksis- og forskningsfeltet burde der kunne bygges bro mellem de to felter. Men hvordan sikres det konkret, at forskning i højere grad anvendes i praksis? socialrådgiverne fra undersøgelsen har medvirket i et forskningsprojekt, hvor der blev trukket lod mellem hvilke af to behandlingstilbud (familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte), de pågældende familier skulle deltage i. Det stemte slet ikke overens med praksis, og socialrådgiverne ville det ikke. ( ) Det var for diffust for dem, og det går meget ind og underkender deres faglighed. ( ) Der stod ellers en forsker og forsøgte at redegøre meget fint for det her med lodtrækning og hvad et randomiseret lodtrækningsforsøg er, men det blev simpelthen for højtragende. Det kunne de ikke forstå. Det kom bare ned til, at vi ikke må give familien den hjælp, som de har brug for (fagspecialist i kommunen). Når forskningens fremgangsmetoder ikke accepteres af praksisfeltet, hæmmer det mulighederne for at forskning anvendes i socialt arbejdes praksis. Men det er ikke alene lodtrækningsforsøget, der møder modstand blandt socialrådgiverne. Andre forskningsundersøgelser blev af socialrådgiverne beskrevet som naive eller skrivebordskonstruktioner, de ikke kunne genkende i deres daglige arbejde.

Der burde kunne bygges bro Med de fælles interesser på tværs af praksis- og forskningsfeltet burde der kunne bygges bro mellem de to felter. Men hvordan sikres det konkret, at forskning i højere grad anvendes i praksis? Det spørgsmål giver socialrådgiverne i undersøgelsen selv en række bud på. De peger på, at ledelsens rolle har afgørende betydning for, om forskning anvendes. De ytrer ønske om et større fokus på faglig udvikling og bedre læringsmiljø i organisationen samt mere tid og anerkendelse for forskningsanvendelse fra ledernes side: ”Man kan godt selv synes, at det er en rigtig god idé at skulle gøre noget, som forskningsmæssigt er bevist, men når man ikke sidder med kompetencen, så er det ikke altid det, der betyder noget.”

i deres eget felt positivt, fordi deres forskning opleves som mere engageret og tilvejebringer mere brugbar viden. Socialrådgiverne peger på, at nogle forskere synes entydigt kritiske, hvorved forskningens konstruktive element risikerer at blive overset.

Skal lære at forstå hinanden Socialrådgiverne udtrykker på mange punkter en vilje til at anvende forskning, men det, der først og fremmest efterspørges, er, at forskning kommer tættere på praksis: ”Det skal være noget, der handler om noget af det, jeg kan bruge til noget. Det skal ikke blive for flyvsk, det skal være praksisnært på en eller anden måde, det synes jeg er vigtigt.” Der udtrykkes ønske om mere lokal forskning med udgangspunkt i specifikke problemstillinger i kommunen samt at socialrådgiverne bliver spurgt, hvad de selv mangler af viden. Der efterspørges samtidig en bedre formidling af forskningens resultater. Her fremhæves praktikere, der forsker

På baggrund af analysen blev det tydeligt, at det er af stor betydning, at forskning bliver en del af socialrådgivernes eget felt, hvis de skal anvende den. Socialrådgiveruddannelsen er en vigtig medspiller i denne proces - en væsentlig kilde til at sikre, at forskning senere kan implementeres i praksis ved at socialrådgiverne i højere grad lærer at gebærde sig i forskningslitteraturen og bliver opmærksom på de mulige gevinster. Undersøgelsen peger i retning af, at der ikke alene er brug for, at forskningsfeltet udvikler måder at skabe lydhørhed over for praksisfeltets problemstillinger, men også at praksisfeltet udvikler kompetencer og ressourcer til at forstå og anvende forskningen i det sociale arbejde. S SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

23


DS NU

Vi ændrer frekvensen på udgivelser Vi ændrer frekvensen på udgivelser af Socialrådgiveren og nyhedsbrev, så de supplerer hinanden hen over året. I 2013 udkommer Socialrådgiveren med 15 numre, som vi har fordelt sådan, at der er tre uger mellem hver udgivelse. Nyhedsbrevet udkommer i de uger, hvor fagbladet ikke udkommer. Det er altså kun i uger med ferier eller helligdage, at du ikke hører fra din fagforening. På et endnu ikke fastsat tidspunkt ”udkommer” vi også med et nyt design på hjemmesiden. Vi arbejder med at optimere strukturen, friske siderne op og – ikke mindst – indføre såkaldt responsivt design. Det betyder, at visningen af socialrdg.dk bliver tilpasset størrelsen af din skærm, lige meget om du besøger hjemmesiden via pc, smartphone eller tablet. Vi indhenter gode råd og ønsker til ny navigation, indhold og funktionalitet på hjemmesiden ved at ringe rundt til medlemmer, men du er også velkommen til sende input direkte til webredaktør Martin Hans Skouenborg på mhs@socialrdg.dk.

Beskæftigelsesfaggruppen

Socialrådgivere i fagbevægelsen

Beskæftigelsesfaggruppen holder temadag om kontanthjælpsreformens betydning for beskæftigelsesområdet samt generalforsamling 6. marts 2013 kl. 9.1515.55 i Landbrugets Hus i Horsens. Dagens tema er super relevant og generalforsamlingen bestemmer alle nye arrangementer. Bestyrelsen er fuldtallig, men nye medlemmer er meget velkomne.

Faggruppen af socialrådgivere ansat i fagbevægelsen holder forårsseminar om ”Fra samfundsmæssigt ansvar til individuelt ansvar”. Det sker på Hotel Viking i Sæby torsdag den 14. – fredag den 15. marts.

Læs programmet og tilmeld dig senest 22. februar på socialrdg.dk/kalender.

Københavns Kommunale Socialrådgivere fejrer 40 år KKS holder medlemsmøde om socialfaglighed og jubilæumsfest mandag d. 18. februar kl. 16-21 på Nørre Voldgade 15, 5. ] Præsentation af KKS’ arbejde med socialfaglighed. Susanne Lyngsø lægger op til debat og giver et bud på en metode til at sætte ord på vores faglighed ude på arbejdspladserne. ] Jubilæumsmiddag og -fest. KKS fylder 40 år i februar, og det skal naturligvis fejres! Medlemmerne bydes derfor på spisning, kollegial hygge og måske en lille sang. Læs mere på socialrdg.dk/kalender.

En gang socialrådgiver, altid socialrådgiver Når du går på efterløn, alderspension eller førtidspension, behøver du ikke at sige farvel til faget. Du kan melde dig ind i Seniorsektionen, hvor du bevarer tilknytning til faget og til fagfæller. Du får nedsat kontingent og modtager Socialrådgiveren og kan deltage i en række arrangementer. Senest har seniorsektionen i Region Øst arrangeret tur til Dannerhuset og Postmuseet – de 50 pladser blev overtegnet på mindre end 48 timer.

KARRIERETELEFONEN Har du brug for hjælp til personlig afklaring og udvikling af dit jobforløb som socialrådgiver? Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv times coaching af en erfaren konsulent fra DS. Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egne tanker om din jobmæssige fremtid. Åben mandage kl.15-18 på telefon 33 93 30 00 Læs mere på socialrdg.dk/karrieretelefon.

DSKALENDER Læs mere om arrangementerne – og se flere - på www.socialrdg.dk/kalender

18. februar, København KKS fejrer 40 års jubilæum med debat om socialfaglighed med Susanne Lyngsø og jubilæumsmiddag 27. februar, Kolding Vreden er mit mellemnavn – Lisbeth Zornig Andersen fortæller om sin opvækst.

24

1. marts, København Sektionen Selvstændige holder temadag og generalforsamling.

14.-15. marts, Ebberup Sygehussocialrådgiverne holder landsseminar og generalforsamling.

6. marts, Horsens Beskæftigelsesfaggruppen holder temadag og generalforsamling.

14.-15. marts, Fredericia Faggruppen Handicap holder konference og generalforsamling.

13.-15. marts, Fredericia Faggruppen Døgninstitutioner og opholdssteder holder faggruppedage.

14.-15. marts, Middelfart Faggruppen Boformer for hjemløse holder landsmøde og generalforsamling.

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

18.-19. april, Middelfart Faggruppen Social- og sundhedsskoler holder landsmøde og generalforsamling. 23. april, Holstebro Vreden er mit mellemnavn – fyraftensmøde med Lisbeth Zornig Andersen.

30. april, Brabrand Temadag for ledere om alternativ forvaltningspolitik – kontrol eller tillid? 25.-26. november Socialrådgiverdage 2013


regionsleder

Arbejdsgiverne skal beskytte mod chikane Et stadig stigende antal offentligt ansatte, herunder socialrådgivere, oplever at blive udsat for chikanerende mails og at blive hængt ud på de sociale medier på baggrund af deres arbejde. Specielt socialrådgivere, der udøver myndighed, kan komme ind i et forløb, hvor borgere udøver chikane mere eller mindre systematisk. Forleden mødte jeg en god kollega, som primært arbejder med tvangsanbringelser af børn. Han fortæller, hvordan han aktuelt er involveret i en sag, hvor han er blevet genstand for en mailstorm med et voldsomt chikanerende personrettet indhold. De mange mails er sendt til hans leder samt til borgmesteren og beskriver, hvordan vedkommende skulle være blevet afskediget fra sin tidligere arbejdsplads samt have personlige interessekonflikter i forhold til bestemte plejefamilier. Yderligere beretter socialrådgiveren, at han tilsyneladende figurerer med navns nævnelse på en facebookside, der indeholder flere af de påstande, som fremgår af de

forskellige mails. Jeg spørger, hvad ledelsen har gjort, og han fortæller, at han og ledelsen næste dag skal mødes med kommunens jurist for at finde ud af, hvad kommunen skal gøre. Ledelsen har desuden tilbudt supervision, hvis han selv følte behov. Igennem vores samtale kommer jeg til at tænke på dengang, hvor det ikke var almindeligt at have et beredskab i forhold til vold og trusler om vold.

I dag er det de færreste arbejdspladser, som har formuleret en strategi for, hvordan de vil beskytte ansatte og sig selv mod at blive chikaneret eller hængt ud på de sociale medier. Det er derfor på høje tid, at arbejdsgivere, MED-udvalg og andre udvikler en fast køreplan for, hvordan ansatte beskyttes i sådanne situationer. Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en række henstillinger til en strategiplan, som kan læses på www.socialrdg.dk/udhaengning.

AF ANNEMETTE EL-AZEM, FORMAND REGION ØST

Mindeord over Rud Krog Petersen Det er med stor sorg, at jeg alt for tidligt har måttet sige farvel til min kære far. Rud blev uddannet socionom fra RUC I 1981, samme år som han købte en nedlagt landejendom, der sammen med hans passion for sit fag skulle blive hans livsværk.Rud var frem til sin død ansat i distriktspsykiatrien i Maribo. Han var små 25 år i psykiatrien, et felt som han brændte for, var stolt af, og altid fortalte om med energi og indlevelse. Ved hans bisættelse blev det tydeligt, hvor stort et netværk Rud har haft gennem årene. Det var en gribende afsked, hvor jeg måtte sande, at jeg ikke var den eneste, som havde mistet en kær, men også hans store netværk har mistet en betydningsfuld person. Rud passede sit arbejde frem til det sidste trods sin sygdom – han var en fighter som til sidst tabte kampen mod kræften. Elsket og altid savnet. Signe Bossen

Til minde om Karin Dolfelt Socialrådgiver Karin Dolfelt døde pludseligt og alt for tidligt 1. juledag. Hun blev 62 år. De sidste mange år af sit arbejdsliv var hun ansat i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Karin Dolfelt var socialrådgiver med stort S. Hun var stolt af sit fag og havde samtidig grundværdier som menneske, der sammen med en social indignation gjorde, at hun mestrede arbejdet med socialt udsatte mennesker på en måde, der var dybt beundringsværdig. Hendes hjerte bankede for denne gruppe borgere, og de blev altid mødt med respekt og faglighed. Karin vægtede fagligheden - uden plads til kompromiser og genveje, for fagligheden var for hende fundamentet og forudsætningen for, at socialt arbejde kunne blive meningsfyldt og vigtigt. Nogle gange er vi så heldige, at vores arbejde gør en forskel for borgerne. Det gjorde det ofte, når Karin var involveret fordi

hun udover sin faglighed formåede at bringe sin personlighed og egen livskraft i spil i arbejdet med at hjælpe andre. Karin favnede livet i al dets herlighed. Hun formåede at være livsklog, sjov og smuk, og samtidig kunne hun give udtryk for ungdommelig usikkerhed i forhold til livets mange spidsfindige spørgsmål. Hun var på fornemste vis socialrådgiver og menneske på samme tid og vil være et forbillede på, hvordan socialt arbejde udføres i praksis. Vi, der er tilbage, har en stor opgave i at leve op til den standard, Karin satte. Vi skal gøre vores bedste for at ære hende og det aftryk, hun satte. Karin, du er frygtelig savnet for din ordentlighed, din faglighed og ikke mindst for dit dejlige væsen. Kærligst tidligere kolleger og de mange, der mødte dig på deres vej. Sanne Birgitte Vangkjær, Sirri Westerby, Inge Bro, Marianne Vinten SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

25


debat

Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer. Du kan maile til redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K. Deadline for læserbreve til nr. 03 er mandag d. 18. februar klokken 9.00.

Fortæl om jeres arbejde

26

Jeg læste klummen ”Tæller mit arbejde ikke som socialt?” i Socialrådgiveren nr. 19-2012 og finder det lidt trist, at Lone Kidmose og andre socialrådgivere i beskæftigelsesindsatsen har en oplevelse af, at andre socialrådgivere ikke anderkender deres arbejde som socialt arbejde, og at der overhovedet er grund til at retfærdiggøre det. Imidlertid tror jeg, at den manglende anerkendelse skyldes manglende viden om arbejdet i et jobcenter. For en del år siden var jeg en del af en supervisionsgruppe, hvor vores supervisor havde sin daglige gang i familieafdelingen. Hun fortalte af og til om sit arbejde, der omfattede indsats i forhold til børn, der var udsat for vold, misbrug mv. Vi syntes selvfølgelig, at hun havde nogle særdeles vanskelige opgaver. Under supervisionen blev hun så omvendt bekendt med vores opgaver, der omfattede sygemeldte borgere. Nogle sager mere udfordrende end andre, naturligvis. Der var ikke megen snak om ”luk-knappen”, men derimod om, hvordan man kan rumme alvorligt syge menneskers sorg og frustration over tab af helbred, tab af muligheder og rædsel for social deroute.

Det var tydeligt for os, at vores fortællinger var en øjenåbner for supervisor. Efterhånden var det efter hver supervision, at hun mere eller mindre overrasket udbrød: ”I har godt nok nogle svære sager, som I skal forholde jer til!” Klummen giver anledning til at reflektere over spørgsmålet: ”Hvad er socialt arbejde egentlig for en størrelse?” Jeg synes også, den giver anledning til, at jobcenteransatte kommer ud af busken og giver et andet billede af arbejdets indhold end blot damen med ”luk-knappen”. Louise Sørensen, Aarhus

Opfordrer du dine borgere til at klage? En af de mest fundamentale rettigheder i forhold til kommunale afgørelser er den enkelte borgers mulighed for og ret til at klage. Det sikrer, at den enkelte borger får sin sag genvurderet af kommunen og senere vurderet på ny af ankenævnet. Når jeg tager emnet op, er det, fordi jeg har en oplevelse af, at der i nogle kommunale forvaltninger er en kultur, hvor der som myndighedssagsbehandler er prestige i at modtage så få klager som muligt. Igennem mit arbejde som studentermedhjælper ved et privat socialrådgiverfirma har jeg ligeledes fået kendskab til en række borgere, der af deres sagsbehandlere har fået at vide, at det ikke kunne betale sig at klage over den afgørelse, som den pågældende sagsbehandler har truffet.

Jeg håber, at der er tale om enkeltstående tilfælde, for i modsat fald mener jeg af flere grunde, at det er dybt kritisabelt. På socialrådgiverstudiet får vi banket ind i hovedet, at relationen mellem den enkelte borger og socialrådgiveren er asymmetrisk. Magtforholdet vil per definition være i ubalance, og borgeren vil under alle omstændigheder være påvirket af, at socialrådgiveren er i en position, hvor vedkommende kan træffe afgørelser, der har vidtrækkende konsekvenser. Jeg oplevede selv i min praktik, hvor jeg ikke sad i en myn-

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

dighedsrolle, at borgerne opfattede mig som repræsentant for ”systemet” og således også var tydeligt påvirkede af dette. De opfattede mig som en, der havde magt og indflydelse på deres tilværelse. En myndighedssagsbehandler sidder og træffer afgørelser og har pligt til at rådgive den enkelte borger om muligheden for at klage over afgørelsen. Er det rimeligt og etisk forsvarligt, hvis den samme sagsbehandler rådgiver borgerne til at undlade at klage over afgørelsen? Så derfor spørger jeg dig - opfordrer du dine borgere til at klage? Roar Mohammed Johansen Socialrådgiverstuderende 5. semester Forkortet af redaktionen


UDFORDRINGER. MULIGHEDER. KANDIDATUDDANNELSER på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). I Aarhus og København.

LÆS Didaktik Generel pædagogik Pædagogisk antropologi 1™EBHPHJTLÞMPTPÞ Pædagogisk psykologi Pædagogisk sociologi Uddannelsesvidenskab Anthropology of Education and Globalisation Lifelong Learning

Informationsmøder: København 26. februar Aarhus 27. februar Ansøgningsfrist: 1. april. Læs mere på edu.au.dk/kandidat


%#$"%!%("$

"  "$ "%! !"

KÌre Socialrüdgiver – kender du

!)# "

"  # "(*"#  *&" !(#"

''' %#$"%!%

Svanegrupperne??? Svanegrupperne er et tilbud til kvinder som ønsker støtte til en tilvĂŚrelse fri af prostitution. Svanegrupperne har egne lokaler pĂĽ Ă˜sterbro og mødes hver onsdag kl. 13.00 eller kl. 17.00 i 2 1/2 time og ledes af en erfaren psykolog. Til Svanegrupperne er tilknyttet mentor/ visitator med egen erfaring fra ere ĂĽr i prostitution.

h6EEBOOFMTFJBSSBUJW 4BNUBMFQSBLTJTvGPSMFEJHF BSSBUJWTBNUBMFQSBLTJTn(VHFSTTFMWWBMHUVEEBOOFMTFUJMEJH EFSWJMTUZSLFEJOFGÂ?SEJHIFEFSJTBNUBMFQSBLTJTJFUOBSSBUJWU QFSTQFLUJW FUSPQPMVECZEFSJTBNBSCFKEFNFEMPU POTVMUBUJPOFU VEEBOOFMTFTGPSMÂ’CGPSMFEJHF 6EEBOOFMTFOHJWFSEJHFU HSVOEMÂ?HHFOEFLFOETLBCUJMOBSSBUJWTBNUBMFQSBLTJTPH LPOLSFUFSFETLBCFSEFSTUZSLFSEJOFNVMJHIFEFSGPSBUGĂ…KPC JOEFOGPSEFUTPDJBMPHTVOEIFETGBHMJHFPNSĂ…EF

Â?TNFSFPNVEEBOOFMTFOPHUJMNFMEJOHQĂ…XXX QINFUSPQPM EL FMMFSQĂ…XXX QMPULPO ELFMMFSLPOUBLUVEEBOOFMTFTLPOTVMFOU FOFEJLUF VHHJO)$&*)##* FNÂ?SLVEEBOOFMTFOFSHSBUJTGPS MFEJHFEFSPQGZMEFSLSBWFOFPN(VHFST TFMWWBMHUVEEBOOFMTF

Det er GRATIS at deltage – eneste krav er at kunne tale og forstü dansk – og aktuelt vÌre ude af misbrug.

Kontakt mentor pĂĽ Svanetelefonen 2814 6328

- eller projektleder. Dorit Otzen Tlf. 40409425 do@svanegrupperne.dk www.Svanegrupperne.dk

Svanegrupperne er et tilbud under KFUKs Sociale Arbejde Kompetencegivende efter- og videreuddannelse


)      $""  " * #"  #"  #"  %%%

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi / Stressreduktion – Kreta – Danmark samt grund- og videreuddannelse i kognitive behandlingsformer.

&#;()' ) Kursus med   )) !)%  $ *   )) Chris Iveson,

)Brief,

 London

Mindfulness-trĂŚneruddannelse trin 1, 2 og 3

København d. 17. - 18. juni 2013 )

8'  ) # : " % %)/)#)/)# )##9)5)/).71,)#

 # )13)76)1,)03)/)#2#+!

(Intensivt internat med mulighed for fordybelse) eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lÌre mindfulness? (Trinene kan tages uafhÌngigt af hinanden) Kognitiv Center Fyn udbyder pü 10. ür kurser i Mindfulness-baseret kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallÌge i psykiatri Bodil Andersen. LÌs mere om kurserne pü www.kognitivcenterfyn.dk Mülgruppe: LÌger, psykologer og tvÌrfagligt personale. Kreta: Trin 1 A: 02.05– 09.05.2013 Trin 1 B: 03.10.-10.10.2013. Formül: At lÌre metoden og bruge den pü sig selv. Trin 2: 01.05.-08.05.2014: Formül: At lÌre at trÌne/ lave kurser for andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1. Kerteminde: Trin 1 A (4 dage): 29.-30.04.2013+04.-05.06.2013 Trin 1 B: 19.-20.11.2013+18.19.12.2013 Trin 2 A (5 dage) 11-12.03-2013+08-10.04-2013. Trin 2 B (5 dage): 17.-18.09-2013+26.-28.11.2013. TRIN 3 – HelnÌs, Fyn: Trin 3 (4 dage): 07-10.04.2014. Grund trin 1: Start 09.09.2013 Videre trin 2: 28.10.2013

4   &"))-)" 

For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure se: www.kognitivcenterfyn.dk

ANGST - OCD, ASPERGERS SYNDROM OG DEPRESSION Basens skole & dagbehandling har specialiseret sig i professionel behandling af elever med angst - OCD, Aspergers syndrom og depression. Vi modtager børn & unge i alderen 10 til 18 ĂĽr fra Storkøbenhavn og holder til huse nĂŚr Svanemøllen station pĂĽ Ă˜sterbro. VI TILBYDER: ‡(WOLOOHWU\JWRJSURIHVVLRQHOWXQGHUYLVQLQJVRJEHKDQG lingsmiljø, funderet i systemisk tĂŚnkning ‡(JHQSV\NRORJRJSV\NLDWHU

‡)DPLOLHVW¥WWHRJEHKDQGOLQJ ‡+¥MWIDJOLJWQLYHDXPHGXQGHUYLVQLQJLVDPWOLJHIDJPHG henblik pü FSA el. FS10 ‡,QGLYLGXHOWWLOUHWWHODJWLQGVOXVQLQJVIRUO¥EPHGPXOLJKHG for hjemmeundervisning ‡,QGLYLGXHOEHKDQGOLQJVSODQ Ìrk renetv ed med konkrete mül og ForÌld ørn og unge m m ro b d l n ti y s re aftaler, som den unge ForÌld D, Aspergers C . O n tager ejerskab for. ressio angst og dep

n, le vide ĂĽ at de p s rs u ø k fo . F te rk med tte hinanden NetvĂŚ tø . 27/2 s d g g er o sda erfaring smøde er on elding og netvĂŚrk 9.00. For tilm k 0-1 n.d kl. 17.0 hold se base Carl Nielsens AllĂŠ 15C, 1. sal, 2100 København Ă˜, T: 3929 6767, basen.dk ind


“CastberggĂĽrd Job- og Udviklingscenter er Danmarks mest erfarne medspiller, nĂĽr det kommer til døve og hørehĂŚmmede.â€? Vi tilbyder:

Vand og By Vi er et socialpĂŚdagogisk opholds- og bosted Vi har eksisteret siden 1983 Hos os kan man bo fra man er 14 ĂĽr og til man kan klare sig selv Vi bor tĂŚt pĂĽ bĂĽde by og natur

-REVNDIIHOVHVIRUOÂĄE )RUOÂĄEPnOUHWWHWXGSODFHULQJSnDUEHMGVPDUNHGHW $INODULQJVRJXGUHGQLQJVIRUOÂĄE 9HMOHGQLQJRJNRPSHWHQFHJLYHQGHXQGHUYLVQLQJ 5nGJLYQLQJRJYHMOHGQLQJWLOYLUNVRPKHGHU PHGDUEHMGHUHRJMREFHQWUH

Hos os er kommunikationen aldrig et problem.

CastberggĂĽrd Job- og Udviklingscenter $IGHOLQJHUL-\OODQGRJSn)UHGHULNVEHUJ .RQWDNWRVSn 7658 7317 0DLO jobcenter@cbg.dk

Vand og By ¡ Kontor: Hovedvejen 4B (Hjarnø), 7130 Juelsminde Tlf: 86 13 72 11 ¡ Mail: pgh@vandogby.dk ¡ Hjemmeside: www.vandogby.dk

         En aflastningsinstitution for drenge og piger med diagnoser indenfor autismespektret, ADHD samt Downs syndrom. Nyhed: sĂŚrlig ungdomsgruppe Se meget mere pĂĽ www.Kolo9.dk Aflastning i hverdage og weekends efter behov. Kolo9 er beliggende i landlige omgivelser pĂĽ MidtsjĂŚlland (Transport er inkluderet i prisen). For yderligere oplysning kontakt leder Ulla Bøttern, telefon 41 95 18 40, e-mail ub@colo9.dk Ud over overnĂŚvnte tilbyder Fonden KOLONI ogsĂĽ STU – sĂŚrligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse, samt overvĂĽget samvĂŚr m.v.

 

  

                               (%0!%* #.(, ("# )%/()"/* #)& "* ,( %( ,(!&&'#,#)&&'#,#)((( %* **))"%& ,(&'#,#)%)+)(  * #.()"/* #)&"* ,( % )& #0"&%& $ )", (")&$( Ɣ 1(+* "&(+*'#%* Ɣ2&&*# Ɣ*&("0""% Ɣ1%,/(")               

(%0!%â%%('("% )#â ."0 %!â#

â---(%0!%"â"&%*"*(%&!%"


6WDGLJI§OHGLJHSODGVHUWLOEDJH FONDEN BOHOLM OPHOLDSSTED OG SKOLE Boholm huser og underviser unge fra 12 ür og voksne op til 23 ür. Opholdsstedet er beliggende i skønne omgivelser mellem Roskilde og HolbÌk.

+HOWQ\E\JJHGHVWRUHY¨UHOVHUOHMOLJKHGHUPHG HJHWEDGRJWRLOHWWLODOOHXQJH MÅLGRUPPE Mülgruppen beskrives som, unge med primÌre problemer i forhold til: Social kontakt, social forstüelse, socialt samvÌr, opmÌrksomhed/koncentration.

Den mülgruppe vi har valgt at arbejde med, har specielle behov i forhold til at kunne vÌre sig selv, og samtidig have let adgang til at vÌre sammen med fü eller flere andre. De har specielt vanskeligt ved social kontakt og skal derfor støttes büde af personalet og gennem de fysiske rammer. Diagnostisk kan der bl.a. vÌre tale om unge med Autismespektrumforstyrelser og eller ADHD, samt unge med afledte og tilstødende problematikker ift. Autisme og ADHD

ZZZIRQGHQERKROPGN 7OI )RQGHQ%RKROP ದ 3U¨VWHPDUNVYHM.LUNH6§E\

FÌllesskabet Fanefjord Fond – en anbringelse med perspektiv

VĂŚksthusmodel S FSA

XEnkeltmands projekt

skĂŚrmnings-, udrednings og behandlingsprojekter

T

Opholdsstedet "Knoppen"

Der er mulighed for at anbringe børn og unge pü et hvilket som helst niveau i VÆKSTHUSET.

X

3 unge og 8,5 medarbejdere Dyssocial adfĂŚrd og adfĂŚrdsforstyrelser

T

Opholdsstedet "Fanefjord"

X

6 unge og 6 medarbejdere sociale, emotionelle, familiemĂŚssige, neurologiske, og psykiske vanskeligheder

T

XUdslusning/eftervĂŚrn Individuelt tilpasset

X X X X

Intern skole "Tjørnen"

I takt med, at de unges sociale kompetencer udvikles, avancerer de i VÆKSTHUSMODELLEN og dermed reduceres de økonomiske omkostninger ifm. anbringelsen, samtidig med at de forbliver tilknyttet deres velkendte og trygge miljø samt skoletilbud.

www.fanefjord-fond.dk – faellesskabet@fanefjord-fond.dk – Telefon 55 86 12 98


BcX[[X]VbP]]^]RTa BT]SSX]P]]^]RTcX[36<TSXPPb Bc:^]VT]bVPST&! !%#:­QT]WPe]: c[U)&!& $$UPg&!& $%T[[Ta T_^bc/SV\TSXPSZ

B83BC45A8BC5>A8=3;4E4A8=6D3:><<4A

B^RXP[azSVXeTaT]]a B^RXP[azSVXeTaT]]a B^RXP[azSVXeTaT]]a B^RXP[azSVXeTaT]]a

" # $ %

$UTQadPa '\Pacb !%\Pacb (P_aX[

!'UTQadPa ! \Pacb P_aX[ !\PY

3TPS[X]TZ[ !

Casa Blanca Bo & Erhverv Individuel tilpasset bo støtte - midt i København

CBR-Randers søger ny Centerleder

Casa Blanca søger

Er du visionĂŚr og strategisk anlagt, har du masser af energi, en robust ledererfaring og kendskab til social- og arbejdsmarkedsomrĂĽdet, sĂĽ er du mĂĽske vores nye Centerleder pĂĽ CBR-Randers â&#x20AC;&#x201C; Center for BeskĂŚftigelse og Rehabilitering.

Vi søger en socialrüdgiver/socialformidler eller pÌdagog til arbejde 37 timer om ugen. Du har erfaring i forvaltningsarbejde, anbringelser af unge og gerne praksis erfaring i at arbejde med udsatte unge.

Se uddybende stillingsopslag, ledelsesgrundlag mv. www.cbr-randers.dk - eller Randers kommunes hjemmeside www.randers.dk

MĂĽlsĂŚtningen for Casa Blanca Bo og Erhverv er at bidrage til udvikling af unge menneskers selvforvaltning gennem en kvaliďŹ cerende livs praksis og gradvis aftagende voksenforvaltning, med respekt og omsorg for de unge menneskers selvregulering og selvbestemmelse

SocialrĂĽdgiver/socialformidler eller pĂŚdagog

Du er en engageret, psykisk robust og rummelig person, du er glad for at skrive og dokumentere har et overskud til rĂĽdgivning og sparring af kollegaer og kan lide dagligdagen med vores beboere

Ansøgningsfrist 21. februar 2013.

Se jobopslag pĂĽ vores hjemmeside. Casa Blanca Bo & Erhverv Valby Langgade 227, 2500 Valby www.cbbe.dk

3P]bZB^RXP[azSVXeTaU^aT]X]V^_U^aSaTaP]]^]R­aTa]T cX[PcbXV]P[TaTTc­]bZT^\ [XVTbcX[[X]V^V\P]VU^[SXVWTS_zPaQTYSb_[PSbTa]T


 

Fagkonsulent/sagsbehandler, der vil gøre en forskel for udsatte børn og unge Er du ekspert i lovgivningen pĂĽ anbringelsesomrĂĽdet, og kan du videreformidle din viden? Er du god til at have overblik over sagerne og lĂŚgge planer? Kender du alt til tankegangen i den socialfaglige metode ICS? Kort sagt har du erfaring fra børne- og ungearbejdet, og har du lyst til ďŹ&#x201A;ere udfordringer? SĂĽ er det mĂĽske lige dig, vi søger! Assens Kommune søger en fagkonsulent/sagsbehandler pr. 1. april 2013. Stillingen er pĂĽ 37 timer ugentligt. Søg stillingen og lĂŚs det fulde stillingsopslag pĂĽ www.assens.dk/job. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 18. februar 2013.

    &%+%$#%' $!& $$! #'+#%%!#))# #'+# !$$!,# '!#$!#+##*! '  !'#%%# &$! $* $, %!*#"#!%$% %' $!&  %''+#' %'$&# #' %%# & $ %#%#' %)# ,#& , $ "# $%%+ %#& %! ! '&'-%! # '$&''#!$%   &! %%  $#    &  !$** "*((($%' $    $,  %# $! $%' $$*' #    !#$%# #&#!!#  

5z_aTbbTZ[X_XX]SQPZZT]

          "$      "% $

!  $!  " $ $     "     #   "   

Flere oplysninger: Kan indhentes hos FamilierĂĽdgivningens funktionsleder Lisbeth Munkager pĂĽ telefon 49283262 og pĂĽ kommunens hjemmeside www.helsingorkommune.dk "



B^\\TS[T\PU3P]bZB^RXP[azSVXeTa U^aT]X]VZP]SdVaPcXbPQ^]]TaT_z 3PVT]bĂ&#x201A;]Q^VUz_aTbbTZ[X_UaPST] b^RXP[TeTaST] ½SdUzaaTbd\TTaUaPSPVT]bPeXbTaXSX] X]SQPZZTP[[TWeTaSPVTCX[\T[SSXV\TS T]\PX[cX[YPcPZ/SPVT]b]QSZ\TS]Pe] \PX[PSaTbbT^VPaQTYSb_[PSb

LÌr at skrive med 10 fingre pü 8 timer og for 109 kroner C_]]UT\U]QV4Q^c[C_SYQ\b{TWYfUbV_b U^Y^W[Q^Te^e\­bUQdc[bYfUUVVU[dYfdV_b U^RY\\YW`U^WU =UT;UiR_QbT@b_dQWUbTUd[e^(dY]Ub Qd\­bU`b_VUccY_^U\dQcdQdebRUdZU^Y^W ž_WXQbTeVŽbcd\­bdTUdW\U]]UbTeTUd Y[[UYWU^ ;UiR_QbT@b_Ub4Q^]Qb[c]Ucdc_\WdU _WQ^]U\TUbb_cdU`b_WbQ]QVcY^Qbd4Ud

Ub! `b_SU^dgURRQcUbUdUbdY\W­^WU\YW TŽW^Udbe^Td_W[Q^RU^iddUc`{GY^T_gc _W=QSžeQ^cUdRb_gcUbfQ\W 4U^fUZ\UTU^TU`bYcUb"$)[b_^Ub]U^ ]UT\U]]UbQV4Q^c[C_SYQ\b{TWYfUbV_b U^Y^Wc[Q\[e^RUdQ\U! )[b_^Ub6_bTUd RU\ŽRV{bTeU^\YSU^cc_]W­\TUbYVU]{b

<­c]UbU`{ gggc_SYQ\bTWT[[UiR_QbT`b_


klumme

Etik og dømmekraft i mødet med familierne I slutningen af november kunne nyhederne med stærk forargelse fortælle, at socialrådgiverne nu også truer borgerne med abort, ellers ... Kunne det virkelig have sin rigtighed? Lovgiverne, de selv samme som havde været med til at udforme loven, kunne ikke hurtigt nok fortælle, hvor forkert det var. Det fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det er, at vi som socialrådgivere gør os klart fra starten, hvilket område vi kan se os selv forvalte. Og ikke mindst sige fra overfor et område, hvis vi finder ud af, at det ikke er til at forvalte i overensstemmelse med vores personlige etik. Det er rigtigt, at vi er forpligtede ifølge Barnets Reform til at rådgive borgerne om familieplanlægning, men det betyder også, at vi hele tiden skal være opmærksomme på den magt, vi i det daglige forvalter, og den etik vores handlinger repræsenterer.

Ja, der står i loven, hvad vi skal gøre, men hvis vi helt ureflekteret “bare forvalter” loven og ikke husker alle de andre aspekter af vores profession i mødet med borgeren, kan sagsbehandlingen måske ende med at blive automatik-forvaltet. Når vi ikke længere har det godt i rollen som både magtudøver og omsorgsperson, er det vel på tide at komme videre? Hvis borgeren føler, at vi presser hende til abort, eller at vi får sagt på en mærkelig måde, at børnene ikke kan bo hjemme længere, kan vi vel ikke tage den følelse fra borgeren?

Det er så usandsynligt vigtigt at stoppe op og være bevidst om de dele af vores profession, der handler om etik, relationskompetence, faglig dømmekraft ja, de der svært målbare ting i det daglige. Her er magt og etiske overvejelser en del af hverdagen, og det er vigtigt at give sig tid til refleksioner og etiske overvejelser i mødet med borgeren. Et møde, der kan betyde alt og være hele livet for borgeren, selvom det måske blot synes som et nummer i bunken på vores skriveborde. Louise Dülch Kristiansen er ansat i Høje Taastrup Kommunes børne- og ungerådgivning.

tanker fra praksis

DS:Kontakt

KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOCIALRÅDGIVERNE: LONE KIDMOSE, LOUISE DÛLCH KRISTIANSEN, KARINA ROHR SØRENSEN OG ISABELLA RASMUSSEN

Telefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14 SEKRETARIATET Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Tlf: 70 10 10 99 ds@socialrdg.dk REGION ØST (dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland) Dansk Socialrådgiverforening Region Øst Algade 43, 2 4000 Roskilde Tlf: 33 38 62 22 ds-oest@socialrdg.dk

REGION SYD (dækker Region Syddanmark) Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Vesterballevej 3A Snoghøj 7000 Fredericia Tlf: 87 47 13 00 ds-syd@socialrdg.dk

REGION NORD (dækker Region Nordjylland og Region Midtjylland) Dansk Socialrådgiverforening Region Nord Søren Frichs Vej 42 H, 1.th 8230 Åbyhøj Tlf: 87 30 91 91 ds-nord@socialrdg.dk

Kontoret i Odense Lumbyvej 11, opgang C, 2th. Postboks 249 5100 Odense C Tlf: 87 47 13 00

Kontoret i Holstebro Fredericiagade 27-29 7500 Holstebro Tlf: 87 30 91 91 ds-nord@socialrdg.dk Kontoret i Aalborg Hadsundvej 184 B Postboks 764 9000 Ålborg Tlf: 87 30 91 91 ds-nord@socialrdg.dk

ARBEJDSLØSHEDSKASSEN (Jobformidling) FTF-A (hovedkontor) Snorresgade 15, Boks 220 0900 København C Tlf: 70 13 13 12 PENSIONKASSEN PKA Pensionskassernes Administration Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup Tlf: 39 45 45 45 For øvrige kontaktoplysninger henvises til hjemmesiden socialrdg.dk. Se under ”Om DS” eller under ”Medlemsgrupper”.

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

35


Kære studerende – det her arbejder vi for! Hvis du sidder med bladet i hånden for første gang, er det nok, fordi du lige er startet på socialrådgiveruddannelsen. Vi glæder os til at følge din tid som studerende. I det kommende år er der mange udfordringer, som vi i Dansk Socialrådgiverforening skal arbejde med – reformerne på beskæftigelses- og socialområdet, en fortsat stram offentlig økonomi, indsatsen for et bedre arbejdsmiljø - og sidst men ikke mindst overenskomstforhandlingerne. Mens du læser dette, sidder vi sikkert og forhandler den aftale, som skaber rammerne omkring vores arbejdsliv. Spørgsmålet om hvorvidt man overhovedet skal interessere sig for den slags, når man er studerende og det faste arbejde ligger langt ude i fremtiden, er nærliggende. Men mit svar er: Ja, alle bør interessere sig for det, da det er rammerne for resten af dit arbejdsliv, som overenskomsten omhandler - en nok ikke særlig overraskende holdning fra en formand.

leder

Men hvad er sådan en overenskomst for noget? Jo, det er den aftale, der bestemmer din løn og pension. Dine ferierettigheder, barselsvilkår, ret til barns sygedag, seniorvilkår og mulighederne for videreuddannelse. Det er også i overenskomstforhandlingerne, at vi aftaler, hvilken medindflydelse du får ret til på dine kommende arbejdspladser, ligesom vi forhandler retten til at have en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant, der er der for dig – uagtet om det handler om at hale den første lønforhandling hjem, skabe et ordenligt introforløb på det første job, eller hvis man er udsat for mobning eller andet dårligt arbejdsmiljø.

Det er simpelthen den aftale, der giver dig dine grundlæggende rettigheder, og som sørger for, at din kommende arbejdsgiver og du har et sæt spilleregler, så vi ikke får indiske eller polske tilstande her i Danmark. Så kære nye kommende kollega. Vi arbejder allerede nu på at skabe et ordenligt arbejdsliv for dig og dine mange tusind kollegaer. Jeg kan kun anbefale dig at melde dig ind i din studieorganisation SDS (og dermed også DS) og dermed modtage dette blad, blive inviteret til relevante seminarer, vores fagfestival Socialrådgiverdage, og få adgang til mange andre fordele, som følger med, når du vælger at være en del af socialrådgiverfællesskabet. Velkommen til.

36

SOCIALRÅDGIVEREN 02 2013

TEKST MAJBRIT BERLAU, FORMAND

Socialrådgiveren 02-2013  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 02-2013  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening