FOTO: SCANPIX
Engagerede læsere stiller krav Socialrådgiverens læsere er fortsat glade for deres fagblad, men de er også blevet mere kritiske. Og de bruger mindre tid på aviser og magasiner og mere tid på nettet. TEKST LARS FRIIS, JOURNALIST OG ANALYSEKONSULENT
Når aviser og magasiner generelt taber terræn i kampen om danskernes opmærksomhed, går fagbladet heller ikke helt fri. Det viser en ny undersøgelse blandt Socialrådgiverens læsere. Bladet er fortsat meget populært og betragtes som en væsentlig og troværdig kilde til viden og debat om faget, men i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2007 kan der spores en tendens til, at læserne bruger lidt mindre tid på bladet. I runde tal viser undersøgelserne, at for treogethalvt år siden læste ni ud af ti modtagere af bladet alle eller de fleste numre. I år er det otte ud af ti. Og den tid, som læserne vurderer, at de normalt afsætter til bladet, er også reduceret i perioden. Det skal understreges, at undersøgelsen i 2007 – i sammenligning med andre fagblade – viste en usædvanlig flot score på en lang række af de punkter, der blev målt. Der er altså netop tale om, at det populære fagblad mærker en snert af den almindelige udvikling i samfundet.
Interessante artikler med øget troværdighed Det er der yderligere dokumentation for i den nye undersøgelse. Læserne er for første gang blevet bedt om at give en vurdering af, i hvilket omfang de generelt læser trykte, periodiske medier som henholdsvis dagblade og ugeblade/ magasiner i forhold til tidligere. Her er det mere end hver fjerde svarperson, der angiver, at de læser disse trykte medier “i mindre omfang”, mens kun cirka hver tiende svarer ”i større omfang”. Til gengæld svarer halvdelen, at de i større omfang læser faglige artikler på nettet.
Gerne mere teoretisk fundered
e artikler.
Socialrådgiverstuderende kvin
de i 30’erne
kler om specielt ti ar t en ld æ sj er er D sområde mit eget ansættelse Kvinde i 50’erne, ansat i Staten
8
SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2011
På centrale punkter er opbakningen fra læserne lige så stor som i 2007 – eller endda større. Der gælder for eksempel, når det handler om at finde interessante artikler i bladet. Mere end fire ud af ti er helt enige i udsagnet “I hvert nummer finder jeg som regel mindst én artikel, der er interessant”. I 2007 var det “kun” hver tredje, der erklærede sig helt enige i det udsagn. Lige så mange er overvejende enige, så det er altså mere end otte ud af ti læsere, der som regel finder noget, der interesserer dem. Der er fortsat en stor andel på syv ud af ti, der mener, at Socialrådgiveren bidrager med ny, interessant viden, og endnu flere – 85 procent – er helt enige eller overvejende enige i, at bladet er troværdigt. På dette punkt er der endda en statistisk signifikant forskydning fra “overvejende enig” til “helt enig”, fra 28 til 38 procent. Bladet har med andre ord styrket sin troværdighed. Også når det handler om betydningen for den faglige identitet, får bladet en meget positiv vurdering. To ud af tre læsere er enige i udsagnet “Bladet har betydning for min faglige identitet”, hvilket er på samme høje niveau som i 2007.
Læserne stiller krav At læserne ikke er ligeglade med deres fagblad, kommer tydeligt til udtryk i antallet af de kommentarer, som mange har knyttet til deres besvarelse af spørgeskemaet. 1.900 har fået mulighed for at svare på spørgsmålene, og 700 svarpersoner har benyttet lejligheden. Af dem er næsten 300 kommet med kommentarer, der uddyber de markerede svarkategorier og med en lang række forslag til historier, som redaktionen kan tage fat på. – Det er imponerende, så mange der har uddybet deres svar med en kommentar. Det viser et stort engagement fra læsernes side. Dermed bliver undersøgelsen ikke bare til tal i en statistik, men en udtryk for konkrete ønsker, som redaktionen kan udstikke en retning efter, siger bladets redaktør, kommunikationschef i Dansk Socialrådgiverforening, Mette Ellegaard. Mange sender en anerkendende hilsen. “Jeg er uhyggeligt glad for mit fagblad og roser det alle steder, hvor jeg kan komme af sted med det,” lyder det således fra en kommunalt ansat kvinde i 30’erne. Ikke overraskende er det dog især de kritiske læsere, der benytter lejligheden til at