Page 1

26. august

2010

12

STRAF BREMSER UNGE BØRN PÅ GADEN

UDEN FOR PARAGRAFFEN

HVORDAN GIK ÆGTESKABET?

500 BØRN SÆTTES PÅ GADEN HVERT ÅR 4

UNGE PSYKISK SYGE FÅR FÆRRE PENGE 10

JOBCENTRENE ET ÅR EFTER 8


AF METTE MØRK, JOURNALIST

5 H U R T I G E : B I R G I TT E S A L LY

Smalltalk er vejen til gode relationer Ledere får gode relationer til medarbejderne, hvis de kan smalltalke, siger Birgitte Sally. Hun er konsulent og forfatter til en bog om den kunsten at smalltalke – en bog, der er på vej i butikkerne i lommeformat.

Hvad er smalltalk i det hele taget godt for? – Den skaber kontakt, og det er jo hele formålet. Vi bruger den ufarlige smalltalk om vejret, sommerferien, familien til at tune os ind på hinanden: Hvem er det, jeg har overfor mig? Og vi læser hinandens signaler, mens vi snakker. Det er vi faktisk ret dygtige til, siger hun. Hvorfor er det svært for mange af os at smalltalke? – Mange af os har ikke modet til at være banale og bare snakke om vejret, vi er bange for at lyde dumme. For essensen af smalltalk er jo, at det ER det banale og ufarlige. Min egen teori – baseret på en hel del iagttagelse og erfaring – er, at jo længere uddannelse, jo sværere er det for os at sludre om det banale. Men man risikerer jo også at blive afvist? – Ja, og den frygt ligger dybt i os. Helt basalt er vi mennesker flokdyr. Det er væsentligt for os at være en del af gruppen, og vi hader at blive afvist. Når vi smalltalker, siger vi jo i virkeligheden: Jeg kunne godt tænke mig at lære dig at kende. Og det er jo lidt farligt, for hvad hvis personen bare siger: Nå?

Du holder jævnligt kurser i kunsten at smalltalke. Og der er mange ledere, der dukker op på kurserne. Hvorfor? – For ledere i dag er det væsentligt at beherske den lette kommunikation, og for mange er det simpelthen er personlig barriere. Men man når meget langt, hvis man kan småsnakke med medarbejderne. Da jeg skrev bogen, interviewede jeg en leder, der brugte det meget bevidst for at få sine medarbejdere til at føle sig godt tilpas, og i tilgift fik hun en rigtig god fornemmelse af, hvor de var.

Socialrådgiveren (ISSN 0108-6103) udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon 70 10 10 99 Fax 33 91 30 19 www.socialrdg.dk Ansvarshavende Bettina Post bp@socialrdg.dk Redaktør Mette Ellegaard

Kan alle lære det? Ja, det vil jeg mene. Det er jo ikke sådan, at ham, der ikke siger et ord, bare snakker som et vandfald efter et kursus. Men det er som regel en øjenåbner at finde ud af, at alle har barrierer – og så får man tips og tricks, der kan lette det hårde arbejde bagefter. mette.mork@hotmail.com

me@socialrdg.dk Journalist Susan Paulsen sp@socialrdg.dk Journalist Birgitte Rørdam br@socialrdg.dk Kommunikationsmedarbejder Birgit Barfoed bb@socialrdg.dk Grafisk Design EN:60, www.en60.dk Forside Poul Madsen Scanpix/en:60 Tryk Datagraf Auning a/s Annoncer DG Media a/s Studiestræde 5-7 1455 Kbh. K Telefon 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 epost@dgmedia.dk Årsabonnement 650,- kr. (incl. moms)

Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat.

Løssalg

Birgitte Sally

19 gange om året

35,- kr. pr. nummer, plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer

Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis udtryk

Birgitte Sally, konsulent og indehaver af Sally Kommunikation

for organisationens holdning. ng Kontrolleret oplag: 13.873 73 3 Trykt oplag: 14.200


AKTUELT CITAT

“Den politik, regeringen har ført på området, er sådan en amerikanskengelsk filosofi, hvor regeringen tror, at hvis de bare tager nogle penge fra de fattige, så skal de nok tage sig sammen og finde et job.” Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars L La Lar a Andersen 17. august i dagbladet Information om o md den stigende børnefattigdom.

UDSÆTTELSER Over 40 procent af de familier, der bliver sat ud af deres lejebolig, har børn. SFI undersøger, hvilke konsekvenser det har for børnene at blive sat på gaden. 4 FOTO: SCANPIX

STRAFFEATTEST En plettet straffeattest spænder ben for unges jobmuligheder og fastholder dem i straf, mener eksperter. 12

DETTE NUMMER 2 Fem hurtige 4 500 børn sættes på gaden hvert år 6 Kort nyt 8 Jobcentrene et år efter 10 Unge psykisk syge uden for paragraffen 12 Ingen job til unge med straffeattest 15 Arbejdsliv 16 Kommentar: Kommunernes brug af anden aktør 18 Skilsmissebørns trivsel 20 Kommentar: Er helhedssynet umuligt? 22 Debat 24 DS:NU 27 DS:Region 39 DS:Kontakt 40 Leder

PSYKISK SYGE Unge med psykiske lidelser får ikke den forhøjede ydelse i kontanthjælp, fordi de har den forkerte diagnose. En fejl, mener eksperter. 10 JOBCENTRENE Der var mange skeptiske røster, da den statslige jobformidling blev lagt sammen med de kommunale jobcentre for et år siden. Hvordan er det så gået? 8 SKILSMISSEBØRN Deleordninger er en belastning for nogle børn, siger socialrådgiver Hanne Søndergaard Jensen, der har lavet en undersøgelse af skilsmissebørns trivsel . 18

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

3


Hvert år bliver 500 børn sat på gaden Over 40 procent af de familier, der bliver sat ud af deres lejebolig, har børn. To forskere fra SFI skal nu undersøge, hvilke konsekvenser det har for disse børn. TEKST BIRGITTE RØRDAM

Omkring 500 børn bliver hvert år sat på gaden, når deres forældre bliver smidt ud af deres lejebolig. For mange betyder det skift af skole, venner og lokalmiljø til et nyt sted, hvor de ofte kun kan bo midlertidig. Og de ustabile forhold giver risiko for mistrivsel blandt børnene. Det fortæller Helene Oldrup fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er en af to forskere, der til efteråret skal kortlægge konsekvenserne for børn, der bliver sat på gaden. – Antallet af familier, der bliver sat ud af deres bolig, er steget hvert år siden 2000, og hver gang stiger også antallet af børn, der bliver sat på gaden. Faktisk har det overrasket os, at der er så mange børn involveret. Det er baggrunden for, at vi nu vil undersøge følgevirkningerne og forsøge at finde frem til nogle forbyggende tiltag, som kan hjælpe disse børn, siger hun. “Antallet af familier, der bliver sat ud af deres bolig, er steget hvert år siden 2000, og hver gang stiger også antallet af børn, der bliver sat på gaden.” Forsker Helene Oldrup, SFI

4

Usikre forhold belaster børn Familier med børn udgør ifølge en rapport fra SFI fra 2008 (“Hvorfor lejere bliver smidt ud af deres boliger”, red.) 43 procent af samtlige udsættelser. Og selvom man ikke præcis ved, hvad konsekvensen er, så ved man fra andre undersøgelser, at kriser og usikre forhold i familien belaster børn. Er det forhold, der står på i længere tid, og har familien andre problemer som eksempelvis fattigdom, misbrug eller kriminalitet, er det endnu mere belastende for børnene. Og sådanne skærpende omstændigheder gælder faktisk for hovedparten af familierne, fortæller Helene Oldrup. – Det er ikke den gennemsnitlige lejer, der bliver sat på gaden. Det er især de økonomisk og socialt svageste grupper – mennesker med lave indtægter, stor gæld, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og mange har ingen uddannelse.

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

Af SFI-rapporten om udsættelser fremgår det også, at mere end hvert tredje barn oplever tab af sociale kontakter ved udsættelse, blandt andet fordi de skifter skole og daglig omgangskreds. Samtidig viser tidligere SFI-undersøgelser, at mange flytninger i sig selv er en indikator for dårlig trivsel blandt børn. For eksempel ved man, at unge, der begår selvmord eller forsøger på det, ofte har flyttet meget. Derfor er der god grund til bekymring for disse børns velfærd og udvikling, mener Helene Oldrup. Hun håber, at de med forskningen får en viden, de kan give videre til eksempelvis socialrådgivere, der arbejder med familier og udsættelser, men påpeger, at der er ting, man allerede kan gøre i dag. – I kommunerne bør man være opmærksom på, om der er børn, der har flyttet meget. Og så kan kommunerne blive bedre til at sikre, at familier med børn, der bliver sat ud af deres lejlighed, bliver hjulpet til en bolig i samme område, så børnene kan beholde deres skole, siger hun.

Ikke blot et individuelt problem Forskerne vil tage udgangspunkt i, hvad udsættelsen har betydet for de børn, der blev smidt ud i perioden 2002-2006. Samtidig vil de kortlægge familiernes levevis i årene før udsættelsen for at finde ud af, om der er forhold, som øger risikoen for at blive smidt på gaden. – Målet for os er at komme med nogle anbefalinger, som helt konkret handler om at bedre børnenes vilkår og dagligdag. Men vi vil også komme ind på fattigdomsproblemet og familiernes levevilkår. Udsættelser er ikke bare et individuelt problem, det handler også om en dårlig økonomi, som er skabt af samfundsmæssige forhold, og som derfor er meget vanskelig at komme ud af, konstaterer Helene Oldrup. A br@socialrdg.dk

UDSÆTTELSER AF LEJEBOLIGER • 90 procent oplever at blive smidt ud én gang. • 10 procent oplever at blive smidt ud to eller flere gange. • Over halvdelen af dem, der bliver smidt ud, oplever efterfølgende ustabile boligforhold på grund af fremleje eller midlertidig ophold hos familie.

Yderligere oplysninger hos forsker Helene Oldrup eller ph.d. studerende Gunvor Christensen, SFI, telefon 33 48 08 00.


5

A nnoncer


KORT NY T

Redigeret af Birgitte Rørdam, br@socialrdg.dk

FØRTIDSPENSION

Tilbud om job Yngre førtidspensionister har siden foråret fået tilbud om støtte til at søge job. 16 kommuner landet over tilbyder afklarende samtaler hos en jobkonsulent og støtte til at søge job. Fra august udvides tilbuddet til førtidspensionister op til 50 år. Samtidig kontakter kommunerne de førtidspensionister under 40 år, som endnu ikke har henvendt sig. I alt 240 førtidspensionister har indtil nu tilmeldt sig og forventningen er, at der vil være lige så stor – eller måske større – interesse for tilbuddet blandt de 40-50-årige førtidspensionister. Formålet er at hjælpe førtidspensionister til en afklaring af deres jobmuligheder. Se mere på: www.foertidspensionister-i-job.dk

FOTO: SCANPIX

NYE BØGER

6

BØRN OG UNGE

PSYKOLOGI

VÆRKTØJ

Mødet med systemet

Ud af præstationsfælden

Interview i praksis

“Hun sidder apatisk, og hun er vidne til, at en ydmyg person ydmyges af en person og et system, som ønsker at hjælpe”. Sådan skriver forfatteren i bogen “En fremmed sætter spor”. Bogen er en fiktiv fortælling om Rajan, der er kriminel og af anden etnisk baggrund end dansk. Den handler om hans møde med systemet, og om Ane, en dansk kvinde, der arbejder med Rajan. Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser i sit arbejde som lærer i fængselssystemet og som forfatter til rapporter om og til Kriminalforsorgen. Rajan er opdigtet ud fra alle de udsatte personer, Alis Bruun har mødt i sit arbejde. Fortællingen henvender sig til professionelle, der arbejder med børn og unge, til de unge selv og til folk, der ønsker at vide mere om unge kriminelle og flygtninges særlige problemer. ”En fremmed sætter spor” af Alis Bruun, Narayana Press, 128 sider, 250 kr.

Stadig flere – særligt yngre kvinder – er besat af at skulle præstere i dagligdagen. De sidder fast i præstationsfælden, fordi de som oftest stiller enorme krav til sig selv og har helt urimelige forventninger til og forestillinger om, hvad de skal præstere. Det er ikke sundt, og de udvikler tydelige symptomer på stress og udbrændthed. Bogen kortlægger, hvordan kroppen reagerer, og hvad der rent fysisk sker, når man havner i præstationsfælden. Den beskriver de psykologiske kræfter og samfundsmekanismer, der gør, at så mange præstationsprinsesser og – prinser havner i fælden. Men den fortæller også, hvordan man kan finde en vej ud af præstationstvangen og afhængigheden af at være dygtig og lære at håndtere egne og andres krav og forventninger, så de tærer mindre på kræfterne. “Præstationsfælden – overlevelsesguide for præstationsprinsesser” af Johanne Rose og Aleksander Perski, Dansk Psykologisk Forlag, 272 sider, 268 kr.

Man kan tro, at det er ligetil at lave en interviewundersøgelse, men det kræver forberedelse at vælge form og spørgsmål, registrere svar og få et brugbart resultat ud af det. “Interview i praksis” gennemgår de forskellige begreber og metoder og beskriver nogle af de faldgruber, man skal undgå, når man planlægger og udfører et interview. Den giver også eksempler på forskellige interviewformer og definitioner på terminologier, for eksempel forskellen på kvantitative og kvalitative interviews. Og så er der selvfølgelig gode råd til, hvordan man får bearbejdet det indsamlede materiale og omsat det til en rapport. Bogen henvender sig til studerende, forskere og andre fagfolk, som bruger interview i deres arbejde. “Interview i praksis” af Jan Trost og Lise Jeremiassen, Hans Reitzels Forlag, 168 sider, 225 kroner.

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010


KORT NY T

SYGEDAGPENGE

Må ikke jagte syge borgere I en skrivelse til kommunerne præciserer Arbejdsmarkedsstyrelsen reglerne for sygedagpengeopfølgning over for alvorligt syge borgere, blandt andet fordi der i medierne har været kritik af jobcentrenes jagt på kræftsyge. I skrivelsen fremhæver styrelsen blandt andet, at sygedagpengeopfølgningen kan sættes på stand by, hvis der er tvivl om, hvorvidt det er muligt eller hensigtsmæssigt at kontakte den sygemeldte. Er der tvivl om, hvorvidt et tilbud fra jobcentret er uforeneligt med sygdommen, skal jobcentret kontakte den sygemeldtes læge eller sygehus først for en afklaring. Det gælder også, hvis man mener, at sygdommen udelukker kontakt med jobcentret. Og der skal være tungtvejende grunde, hvis kommunen vælger ikke at følge lægens anvisninger, påpeger Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den fire side lange skrivelse med præcisering af reglerne kan læses på www.ams.dk under Regler og satser.

. 0 0 . 0 0 4 0 0 00 . 00 4 00 .. 0 0 00

BESPARELSER

Kommuner vil spare fire milliarder

Mindst 70 af landets 98 kommuner regner med at skulle finde besparelser i budgetterne for 2011. Samlet set vil kommunerne spare cirka fire mia. kroner i 2011, viser en oversigt fra OAO – Offentligt Ansattes Organisationer. Samtidig har 43 kommuner genåbnet budgettet for 2010 for allerede i år at finde ekstra besparelser, og de forventer samlet at spare yderligere knap én mia. kroner i 2010. OAO-oversigten bekræfter, at kommunerne er under et særligt økonomisk pres i år. Se oversigten over kommunebesparelser på www.oao.dk AKTIVERING

Rekordindtjening i private jobfirmaer

FOTO: SCANPIX

De private aktører har gode tider. På tre år er deres overskud mere end tredoblet – fra 25 til 77 millioner kroner, viser tal fra Ugebrevet A4. Fremgangen skyldes dels flere ledige, og dels at de private jobfirmaer har fået en større andel af aktiveringen. Samtidig viser undersøgelser fra Deloitte og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at de kommunale jobcentre stort set altid bedre og billigere kan skaffe ledige i job, end de private kan. Ordningen med de private jobfirmaer har i sommer været kritiseret i medierne for meningsløs aktivering og spild af de lediges tid. Både politikere og eksperter efterlyser kontrol på området. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har nu bebudet et tjek af, hvordan ordningen fungerer.

SEKSUELT MISBRUG

Gratis hjælp til krænkede børn Som noget nyt tilbyder Projekt Lysning i Københavns Kommune seksuelt krænkede børn i alderen seks-12 år gratis hjælp. Formålet er at hjælpe børnene med at forholde sig til vanskeligheder som skyld, skam og dårlig selvtillid, fortæller projektkoordinator og psykolog Thomas Bjørn Hansen. – Det særlige ved vores tilbud er, at vi samler en gruppe børn, som er i samme situation, da mange ellers ofte oplever at være helt alene med deres problemer. Afsluttende giver projektet feedback til familien og sagsbehandleren med eventuelle forslag til opfølgning eller videre behandling. Børnene skal visiteres til projektet af sagsbehandleren i kommunen, og børn uden for København Kommune kan også deltage. Servicestyrelsen, som finansierer det treårige projekt, har støttet tilsvarende projekter i Hjørring og Århus Kommune. Se mere på: www.projektlysning.dk

FØRTIDSPENSION

Debat om førtidspension – En førtidspensionsreform er på vej og at dømme efter politikeres og arbejdsgiverorganisationers udmeldinger, deler kommunerne pensioner ud, som var det julepakker fra Frelsens Hær i december. Men sådan er virkeligheden ikke, mener Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening. – Debatten om en førtidspensionsreform er vigtig. Men hvis den skal gøre os klogere, inden der måske træffes indgribende beslutninger om nye regler, så bliver vi simpelthen nødt til at hæve niveauet, så den ikke baserer sig på (sikkert velmenende) ønsketænkning og uvidenhed, men tager afsæt i de barske realiteter. Det indebærer bl.a. at vi også skal give behandlingssystemets muligheder og begrænsninger – ikke mindst i forhold til mennesker med psykiske lidelser – et grundigt eftersyn. Endnu kan vi ikke helbrede nogen alene ved hjælp af beskæftigelsesindsats. Læs Bettina Post debatindlæg, som blev bragt i Politiken 11. august, på www.socialrdg.dk/debatindlaeg. Dansk Socialrådgiverforening vil i efteråret beskæftige sig mere med førtidspensionen, så har I gode pointer og kommentarer, så del det endelig med os. Send en mail til Ole Larsen, ol@socialrdg.dk SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

7


Kommunal aktivering til tiden Roskilde Jobcenter er tilfreds med, hvordan det er gået, siden de overtog ansvaret for den statslige jobformidling. Også selvom kravene til jobsamtaler med de ledige er øget, og der er blevet 20 procent flere arbejdsløse, siden sammenlægningen for et år siden. TEKST BIRGITTE RØRDAM

Det er gået rigtig godt. Fagligt ligger vi i top med rettidigheden i forhold til de forsikrede. Anne Haarløv

Jobcentrene har nu været kommunernes fulde ansvar i et år, og trods stigende arbejdsløshed, og langt flere jobsamtaler på grund af skærpede krav fra regeringen, er de i Roskilde Jobcenter tilfredse med indsatsen, siden de overtog jobformidlingen af de forsikrede ledige i august 2009. Det fortæller socialrådgiver Anne Haarløv, som har været chef for beskæftigelsesafdelingen og senere jobcentret i Roskilde siden 1998. – Det er gået rigtig godt. Fagligt ligger vi i top med rettidigheden i forhold til de forsikrede, både når det gælder de individuelle jobsamtaler, som skal holdes mindst hver tredje måned, og de aktive tilbud. Vi havde ellers frygtet, at tidsfristerne ville lide overlast i en overgangsperiode, men det er ikke sket, siger hun. Samtidig har de i Roskilde Jobcenter beholdt medarbejdergruppen på det statslige område intakt, der har kun været én udskiftning, og det har ifølge jobcenterlederen været med til at skabe et solidt fundament og en ro i organisationen, som ellers har ført et turbulent liv siden kommunalreformen.

Fuldstændig integration

Anne Haarløv, socialrådgiver og leder af Roskilde Jobcenter

8

Ved overtagelsen beholdt de kommunale og statslige medarbejdere hver deres oprindelige opgaver og hver deres leder for at give færrest mulige ændringer. Men nu er første skridt taget til en sammensmeltning. – Grupperne arbejder stadig med hver deres område, men har fået én fælles leder. Formålet er at sikre en samlet og mere effektiv håndtering af alle de arbejdsmarkedsparate og give dem de samme aktive tilbud. Men vi regner med en fuldstændig integration i løbet af et par år, fortæller hun. Arbejdsløsheden i Roskilde Kommune er steget med over 20 procent det seneste år, og da der samtidig er kommet krav om mere kontakt med de ledige, er arbejdsbyrden vokset markant. – I dag skal vi aktivere væsentlig flere. Ledigheden for de forsikrede er steget med godt 400 personer. De unge skal have et længere første aktiveringstilbud på op til seks måneder, og indsatsen for alle under 30 år skal nu sættes

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

i gang, inden der er gået tre måneder mod før et halvt år. Så man kan ikke sige, vi føler os nurset med hensyn til afbureaukratisering, siger Anne Haaløv. – Alligevel synes jeg, vi er godt med. Vi har ikke fået flere klager, vi får ganske mange i arbejde, og vi udvikler hele tiden de aktive tilbud, vi giver, blandt andet i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner.

Sikrer kvaliteten i aktiveringen Kritiske røster over jobcentrenes aktivering af de forsikrede har der ellers været mange af i medierne sommeren over. Meningsløse tilbud, hvor folk skal bygge figurer af skumfiduser eller finde frem til deres indre fugl, har nu fået beskæftigelsesminister Inger Støjberg til at kræve et tjek af området. Og i Roskilde Jobcenter gør de, hvad de kan for at sikre kvaliteten. – Vi fører tilsyn, og når vi nu annoncerer efter aktive tilbud for 2011, så pointerer vi, at vi følger op hver måned. Og det indebærer, at vi møder op fysisk og laver brugerundersøgelser. Men alle vil jo gerne have, at folk kommer i job. Både borgeren, kommunen og også de private tilbud, som får en bonus, når det lykkes, siger Anne Haarløv. – Kritikken af aktiveringen kommer nok også af, at det kan være svært at holde folk i gang med noget meningsfuldt i de uger, de bliver aktiveret, når der ikke er jobs nok til alle på grund af ledigheden, og når vi har begrænsede muligheder for at give kompetencegivende uddannelse. Så jeg håber, at beskæftigelsesministerens tjek vil føre til, at vi får frihed til selv at tilrettelægge, hvordan vi får folk i arbejde. Bare vi gør det, siger hun. A br@socialrdg.dk

FAKTA OM JOBSAMTALER • I februar 2009 blev der holdt 41.759 jobsamtaler med forsikrede ledige • I februar 2010 blev der holdt 73.732 jobsamtaler med forsikrede ledige Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens portal


Socialrådgiveren besøgte Roskilde Jobcenter 3. august 2009, da de fejrede, at de blev lagt sammen med den statslige jobformidling. Her et år efter sammenlægningen er vi tilbage for at høre, hvordan det så er gået.

SUSANNE NYSTEN, SOCIALRÅDGIVER OG BIRTHE HAASTRUP, SOCIALRÅDGIVER LEDER AF BESKÆFTIGELSESAFSNITTET OG FAGKONSULENT

JANNE VELBÆK, SOCIALRÅDGIVER OG KOORDINATOR

Hvordan har I klaret opgaven med at overtage den statslige jobformidling?

Hvordan har I klaret opgaven med at overtage den statslige jobformidling?

Hvordan har I klaret opgaven med at overtage den statslige jobformidling?

Det er gået godt. Vi har et rigtig fint samarbejde med medarbejderne fra det statslige område, så godt, at jeg ikke længere tænker over, at vi har forskellig baggrund. Og så synes jeg, vi er gode til at give hinanden faglig sparring og bruge hinandens kompetencer. Blandt andet har vi kommunale fået stor støtte af de statslige til at implementere og forstå vores nye indberetningssystem Opera, og det er vigtigt, da det er derigennem, vi bliver målt på, om vi opfylder kvoten for de ledige, vi skal aktivere.

Da vi fysisk blev lagt sammen i 2007, havde vi lidt af en ”dem” og ”os” kultur, men den havde vi overvundet, da det statslige område blev lagt sammen med os. Nu ser jeg det som en fordel både for borgeren og for medarbejderen, for vi bruger hinanden mere. Overleveringen af sager og samarbejdet er blevet nemmere. Er der eksempelvis en forsikret med misbrugs- eller psykiske problemer, så er det blevet nemmere for dagpengemedarbejderne at hente ekspertise om sociale støttetilbud i det kommunale afsnit. Også for samarbejdspartnere er det blevet lettere, fordi der nu er samme indgang til alle borgerne. Så helt overordnet synes jeg, organisationen er blevet mere harmonisk, fordi den er mere enkel og logisk.

Jeg synes, det har været en meget glidende overgang, som hverken har påvirket medarbejdere eller borgere på nogen negativ måde. Fagligt er det blevet lettere at udveksle informationer, for i og med at vi alle er kommunale, skal vi ikke længere indhente samtykke. Og det bliver endnu lettere, når vi alle inden for en overskuelig tid kommer til at bruge det samme elektroniske journalsystem og dermed får fælles informationsbase.

Hvad har været den største udfordring? Det er den intense bevågenhed og mistænkeliggørelse, vi har været udsat for fra politisk hold, især Beskæftigelsesministeriet, og fra medierne. Når vi er blevet mødt med kritiske forventninger og skærpet kontrol, kunne det være interessant at høre, hvordan for eksempel Beskæftigelsesministeriet mener, vi har klaret det. jeg kunne også godt tænke mig, at regeringen lavede en evaluering, så vi fik trukket linjerne op.

Hvad har været den største udfordring? Det har nok været at få den fælles forståelse af, at vi er ét hele, fordi vi i så mange år har været helt adskilt. De statslige medarbejdere er få i forhold til resten af os og var i starten bekymrede for, om de ville drukne, men sådan er det ikke gået. Her tror jeg, det har været en fordel, at vi alle er blevet i egne teams. Samtidig har vi fra starten været inddraget i omlægningen, så der er ikke kommet nogen overraskelser, og vi har hele tiden været med til at præge udviklingen.

Hvad har været den største udfordring? Det er svært at sige, for vi havde længe før sammenlægningen fået et mere formaliseret og fint samarbejde op at stå, og det har vi bevaret. Jeg tror, vi her i Roskilde Jobcenter har haft fordel af, at vi fysisk har siddet sammen siden kommunalreformen, og det betyder, at vi har kendt hinanden, inden det statslige område blev en del af os.

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

9


fattigdom

10

20 Unge psykisk syge falder uden for paragraffen

Unge med psykiske lidelser får ikke den forhøjede ydelse i kontanthjælp, fordi de har den forkerte diagnose. Men de er ofte lige så dårligt fungerende som dem, der passer ind i paragraffen, mener eksperter. TEKST LONE MUNKESKOV HANSEN FOTO SCANPIX

Aftensmaden er uoverskuelig. Busbilletten er der ikke råd til, og spekulationerne om, hvor de skal sove i nat, fylder i hovedet på de unge, som kommer på Stofrådgivningen i København. Mange af dem har psykiske lidelser som autisme, ADHD og depression, som ikke berettiger til kontanthjælpens høje ydelse, fortæller Stofrådgivningens psykiater Mie Bonde. Konsekvenserne er, at de unges hverdag bliver en kamp for at overleve, i nogle tilfælde mister de deres bolig, og deres trange økonomiske situation modarbejder behandlingen. – Mange af lidelserne såsom autisme, depression og angst kan være lige så invaliderende som borderline – en af de diagnoser, der er omfattet af paragraffen for den høje kontanthjælpsydelse. Og faktisk vil jeg sige, at autisme eller bipolar sygdom kan være værre lidelser, da de virkelig kan give et reduceret livsforløb, siger Mie Bonde, der siden 2007 har arbejdet med at diagnosticere og behandle unge med både misbrug og psykiske sygdomme. Denne påstand er socialrådgiver Gitte Holm, medlem af bestyrelsen i psykiatrifaggruppen 10 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

i Dansk Socialrådgiverforening, enig i. Hun har tidligere arbejdet med unge med personlighedsforstyrrelser, og hun har svært ved at se, hvordan de unge med borderline adskiller sig fra dem med paranoid- eller dyssocialpersonlighedsstruktur, hun selv tidligere arbejdede med. – Den generelle holdning på min tidligere arbejdsplads var, at undtagelsesparagraffen burde inkludere alle de unge med personlighedsforstyrrelse, vi behandlede, da de var lige påvirket af deres sygdomme, siger Gitte Holm.

Lever på SU-niveau De unge, der ikke falder ind under undtagelsesparagraffen, har en månedlig indtægt som svarer til SU. Det er særligt de mest udsatte unge, der har svært ved at klare sig økonomisk, da de har andre problemer end ledighed, såsom psykisk sygdom, misbrug og en dysfunktionel familiebaggrund. Den lave ydelse betyder, at mange af de unge begår kriminalitet for at klare sig økonomisk, konkluderer cand. scient. soc. og adjunkt på Metropol – Socialrådgiveruddannelserne Lene Nedergård i sit speciale om ungeydelsen: – En stor gruppe overlever ved hjælp af

støtte fra netværk, og en anden stor gruppe klarer sig ved hjælp af kriminalitet. De øvrige konsekvenser af de lave ydelser er afsavn. Nogle mister deres bolig, må undvære mad og har andre fattigdomsproblematikker. Den samme oplevelse har Mie Bonde i sit arbejde med de unge på Stofrådgivningen: – Der er større sandsynlighed for, at de unge begår kriminalitet, sælger stoffer og prostituerer sig selv for at klare sig økonomisk. Måske ikke direkte, men at de har sex med en person for at få husly for natten. På Stofrådgivningen behandler de både unge på den høje og den lave ydelse, og derfor kan de dagligt se forskellen mellem de to grupper: – Dem på den lave sats har en kamp hver dag for at få pengene til at slå til. De har ikke det psykiske overskud til at få handlet de billige varer ind, og mange kan ikke engang overskue aftensmaden, siger Mie Bonde. Når der ikke er råd til at købe færdigmad som pizza, får de unge nogle gange ingen mad og bliver dårligt ernærede. Det giver sig udtryk ved søvnbesvær, og når de ikke sover, har de svært ved at møde op til behandling dagen efter, forklarer Mie Bonde.


En stor gruppe af de unge med psykiske lidelser overlever ved hjælp af støtte fra netværk, og en anden stor gruppe klarer sig ved hjælp af kriminalitet.

Økonomi modarbejder behandlingen Den lave kontanthjælpssats modarbejder den behandling, som kommunerne i øvrigt betaler dyrt for: – For at møde op til behandlingen hos os skal de unge købe buskort, og når pengene er knappe, prioriterer de måske ikke buskortet. Så kommunerne betaler en masse penge for, at de unge får behandling, men de har ikke penge til at komme frem. Og så er det jo spild af penge, konkluderer Mie Bonde. Gitte Holm oplevede ligeledes i sit arbejde med unge personlighedsforstyrrede, at den skrantende økonomi besværliggjorde behandlingen. – Den trængte økonomi vanskeliggjorde i nogle tilfælde behandlingsarbejdet, da det fyldte meget hos de unge, og vi var nødt til at slukke brande og tage os af økonomien først, fortæller hun og påpeger i øvrigt, at mange af de unge tager forbrugslån for at få økonomien til at hænge sammen, som oveni de andre problemer betyder, at de også bliver forgældede.

Socialrådgiverne magtesløse Socialrådgiverne i kommunerne har også svært ved at hjælpe de unge økonomisk. Det

skyldes, at der i dag ikke er lovgivning til at bevillige de unge ekstra hjælp ud over kontanthjælpen, forklarer Lene Nedergård: – De unge er ikke berettiget til særlig støtte til boligudgiften, og som socialrådgiver kan man ikke finde billigere boliger til dem. Der er ikke andet valg end at sende den unge ud, selvom man ved, at han måske kun har 100 kr. tilbage at leve for resten af måneden. Mie Bonde mener, at socialrådgiverne skal have mere at sige i vurderingen af, om en ung skal have den høje ydelse, end tilfældet er i dag. Hun går ind for, at den forhøjede ydelse skal afhænge af, hvordan den unges funktionsniveau er i stedet for af en diagnose, som den gør i dag. – Sagsbehandleren skal vurdere den unges funktionsniveau: Kan vedkommende selv lave mad, selv stå op – og overhovedet arbejde? Og herudfra bestemme om vedkommende skal have den høje ydelse, og så skal der følge yderligere støtte til i hverdagen, siger Mie Bonde. A

MÅNEDLIGE KONTANTHJÆLPSSATSER FOR UNGE UNDER 25 ÅR: • Ung hjemmeboende: 3.065 kr. • Ung udeboende: 6.351 kr. • Ung hjemmeboende med psykisk lidelse: 3.065 kr. • Ung udeboende med psykisk lidelse: 9.857 kr. Kilde: Vejledning om satser m.v. 2010

KONTANTHJÆLP TIL UNGE PSYKISK SYGE Undtagelsesbestemmelsen efter aktivlovens § 25, stk. 2 gælder for disse unge: “Når den pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype”. Kilde: Lov om Aktiv Socialpolitik.

redaktionen@socialrdg.dk SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 11


Straffeattest holder unge ude af job En plettet straffeattest spænder ikke kun ben for unges jobmuligheder, især i det offentlige. Den fastholder dem også i straf, mener flere eksperter. Og uden udsigt til arbejde er vejen tilbage til kriminalitet ikke lang. TEKST TINA JUUL RASMUSSEN FOTO SCANPIX

STRAFFEATTESTEN SLADRER Der findes to typer straffeattester: En privat straffeattest og straffeattesten til politi og offentlige myndigheder. Den private straffeattest • Indeholder Kriminalregistrets oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og narkotikaloven. • Oplysningerne står på den private straffeattest i to-fem år, afhængig af typen af lovovertrædelse. • STRAFFEATTESTEN TIL POLITI OG OFFENTLIGE MYNDIGHEDER • Indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregisteret: Samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelse af straffeloven samt afgørelser for overtrædelse af andre love, for eksempel frihedsstraf eller andre frakendelser (kørekort m.m.). • Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få oplysningerne, for eksempel i forbindelse med en jobansøgning, og kun hvis ansøgeren skriftligt giver samtykke. • Oplysningerne står på straffeattesten i mindst 10 år. Læs mere på www.politi.dk

12 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

Hverken offentlige eller private arbejdsgivere står i kø for at ansætte unge med en kriminel fortid og pletter på straffeattesten. Nogle jobs, for eksempel som pædagogmedhjælper i en institution, kan de stort set godt opgive på forhånd, mens en tjans som for eksempel gartnermedhjælper eller assistent på en kirkegård ikke er helt umulig. Sådan siger beskæftigelseskonsulent Tage Bak i Københavns Kommunes Jobcenter Skelbækgade, hvor jobindsatsen for unge kriminelle er samlet. Her arbejder han med at hjælpe 18-25-årige videre i job eller uddannelse. Og fordi netop job eller uddannelse er afgørende faktorer, hvis den kriminelle løbebane skal brydes, begynder den opsøgende indsats allerede, mens de unge er varetægtsfængslede. – Her kan de stadig se, hvad de sidder midt i, og er meget nemmere at motivere, end når de først er løsladt. Og når de oplever personlig succes for eksempel med et job, er det forbavsende nemt for mange af dem helt at vende kriminaliteten ryggen. Så det er med beklagelse, jeg må sige, at en straffeattest er som en tillægsstraf på fem år – næsten uanset hvad de har begået af kriminalitet. Mange arbejdsgivere kan i øvrigt slet ikke forstå, hvad der står på attesten, den er bare en lang række paragraffer. Men der er jo forskel på, om de har kørt rundt på en stjålet knallert eller begået røveri, siger Tage Bak.

Vil ikke have dem som kolleger Ole Hessel, tidligere politimand og nu leder af High:Five – et privat projekt, som hjælper unge kriminelle i job eller uddannelse – er langt fra imponeret over de offentlige arbejdsgivere og lægger ikke fingrene imellem: – Det er stort set umuligt at få dem i job i det offentlige. Det er helt forrykt. Og når vi kontakter private virksomheder, siger de: ”Hvis det offentlige ikke vil, hvorfor skulle vi så?” Når det er sagt, så er det vores erfaring, at det i langt de fleste tilfælde er de private virksomheder, som tager et socialt ansvar over for disse unge, blandt andet store virksomheder som DSB og ISS, siger Ole Hessel og fortsætter: – Vi har holdt møder med ministerier, Personalestyrelsen og kommuner, som samstemmende siger: ”Vi vil godt tage et socialt ansvar, send bare ansøgninger.” Men sjovt nok er det aldrig vores projektdeltagere, som er de bedst kvalificerede til jobbene. Det er fuldstændigt åndssvagt. For man vil gerne have dem i gratis samfundstjeneste, men det er, som om man tænker: ”Vi hjælper dem hver dag i det sociale system. Er det ikke nok – skal vi nu også være kolleger med dem?” Og straffeattesten er en alvorlig stopklods. Ole Hessel husker blandt andet en projektdeltager, der var i samfundstjeneste hos High:Five. – Han var en dygtig fyr med en handelsskolebaggrund, men desværre også med en


dom for bedrageri. Han søgte søg ø te jjob i et ministerium, hvor han rig rigtig igti ig tig ti g gerne ville arbejde, kom am mtale ta ale fik jobbet og blev endda vist til to samtaler, rundt ru und d på arbejdspladsen. Ingen havde spurgt til straffeattest undervejs, men fyren valgte selv at være ærlig og fortælle, at han havde en dom. To dage efter fik han brev om, at jobbet alligevel ikke var hans. Og han er ikke det eneste eksempel, vi har haft. Sådan noget skriger jo til himlen. Så vi har stort set opgivet de offentlige arbejdspladser, men påpeget problemet over for Inger Støjberg (beskæftigelsesminister, red.), som har lovet at kigge på det, siger Ole Hessel.

Bandekonflikt og finanskrise blokerer Hos Ung i Job, et SSP-projekt på Nørrebro i København, er meldingen fra projektleder og politimand Lars Bovbjerg stort set enslydende: – Det er svært at få de unge i job i det offentlige, især hvis de har begået røveri eller er taget for tyveri i et tidligere job. Så kan de godt glemme alt om det i de år, indtil straffeattesten igen er ren. Vi får dog nogle unge i fritidsjob, takket være gode kontakter, men det er klart nemmest, hvis der følger et løntilskud med. Så har en vuggestue eller børnehave ofte svært ved at sige nej, siger han. Udover straffeattesten er der også andre barrierer, som gør, at opgaven bliver stadig vanskeligere – fra finanskrise til bandekonflikter og konflikter mellem bydelene. – Vi havde for eksempel otte unge i fritidsjob omkring Blågårds Plads, da bandekonflikten brød ud sidste år. De jobs mistede vi blandt andet, fordi de unge ikke turde eller måtte gå på arbejde for deres forældre. Og vi oplever, at unge fra Indre Nørrebro ikke vil i job på Ydre Nørrebro og omvendt, fordi der ofte kører konflikter på tværs af bydelene, siger Lars Bovbjerg.

Straffeattesten er en ekstra straf Socialrådgiver og leder af Kriminalforsorgen, Afdelingen i København, Estrid Pass, nikker også genkendende til, at den plettede straffeattest kan spænde ben for de unge. SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 13


– Især i disse tider, hvor det er svært at få job, er den bestemt ikke noget ekstra plus for dem, siger hun og er slet ikke i tvivl om, at straffeattesten også kaster lange skygger over de unges fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. – Mange af de unge er slet ikke klar over, at deres kriminalitet står på straffeattesten – og i så lang tid. Og faktisk vil jeg stille spørgsmålstegn ved, hvad vi overhovedet skal bruge straffeattesten til? Den er bare med til at fastholde de unge i en straf. Princippet i straffeloven er jo, at når man har udstået sin straf, er tavlen visket ren. Desuden siger de paragraffer, der står på straffeattesten, ikke noget konkret om, hvad den unge har været dømt for. For eksempel kan § 244 i straffeloven, der handler om ’mild vold’, være alt fra at have været i slagsmål til en fest til umotiveret at have slået en anden ned på gaden. Ikke at det er i orden overhovedet at slå, men der er trods alt forskel, påpeger Estrid Pass. Hun mener, at de forslag om at bløde op på reglerne for straffeattester, som Ungdomskommissionen bragte på banen sidste efterår, var fornuftige. Men hun oplever, at udviklingen går i den stik modsatte retning. – Tendensen er, at man fra politisk hold vil have endnu flere forhold med på straffeattesten, så det er et noget andet syn end det bløde, man anlægger, siger Estrid Pass og mener, at konsekvensen heller ikke er svær at få øje på: – De unge føler sig afvist – føler ikke, at de er noget værd, når de ikke kan få et arbejde på grund af deres fortid. Og risikoen for at de falder tilbage i kriminalitet er større.

Kritikken for unuanceret Afdelingsleder i Københavns Kommunes Jobcenter Skelbækgade, Dorte Bayer, oplever, at kritikken af de offentlige arbejdspladsers manglende rummelighed over for de unge 14 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

kriminelle er noget hidsig. Hun ser ikke billedet helt så sort-hvidt: – Det er klart, at kommunen kan få et problem, hvis man ikke ved, at hjemmehjælperen hos fru Hansen har en dom for tyveri. Lige som jeg synes, at det er naturligt nok, at man ser på, hvem man ansætter i for eksempel en børnehave eller fritidsklub. Men der vil være mange andre kommunale jobs, hvor en tidligere dom ikke spiller en rolle, og det er derfor også langt fra i alle tilfælde, at forvaltningerne beder om at se en straffeattest. For eksempel spørger vi ikke efter straffeattest i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, inden vi ansætter folk, siger Dorthe Bayer.

Kommunerne har også et ansvar Hos KL mener formanden for Løn- og Personaleudvalget, borgmester Michael Ziegler (C) helt overordnet, at har man udstået sin straf, skal kommunerne ligesom alle andre arbejdsgivere også give den unge en ny chance. – Selvfølgelig afhænger det af, hvilken kriminalitet man har begået, og arten af det job, man søger. Men det er nok også rigtigt, at det er sværere i kommunerne, fordi mange af vores jobs er mere følsomme på grund af den tætte borgerkontakt – inden for skoler, daginstitutioner og ældrepleje – end det er tilfældet på det private arbejdsmarked. Desuden kræver mange af vores jobs også formelle kvalifikationer, mens der jo er mange flere ufaglærte jobs i det private. Michael Ziegler forudser dog, at det nok bliver nemmere for de unge i fremtiden: – Med den rekrutteringsudfordring – manglen på arbejdskraft i fremtiden – kommunerne står over for, vil man nok være mere åben, end man måske er i dag. Ifølge tal fra Kriminalforsorgen blev der i 2008 indsat i alt 4.285 unge mellem 18-25 år i danske fængsler, arresthuse og pensioner. A tjr@socialrdg.dk

EN CHANCE TIL De konservative foreslår at give unge kriminelle en chance til og undgå en plettet straffeattest, hvis de kun begår kriminalitet én gang. Til gengæld må den unge ikke begå kriminalitet de næste tre år. Sker det alligevel, vil begge forbrydelser optræde på straffeattesten, skriver JyllandsPosten d. 4. august. – Mange unge kan ikke få et job eller en læreplads, fordi de er trådt ved siden af en enkelt gang. De fortjener en ekstra chance, hvis de til gengæld holder sig på måtten i fremtiden, siger retsordfører Tom Behnke (K) til avisen. Alvorlig kriminalitet, som giver ubetinget fængselsstraf, skal dog optræde på straffeattesten. Forslaget bakkes op af et bredt flertal i Folketinget. Også Kriminalforsorgsforeningen bakker op. Formand John Hatting mener, at forslaget bør gælde for unge helt op til 25 år. – Lidt populært kan man sige, at man skal true med straf, men kun bruge det i yderste konsekvens – for når en ung først er kommet ind i retssystemet med en plet på straffeattesten, fængselsophold, surrogatvaretægtsfængslinger og lignende, så viser al erfaring, at de unge igen og igen vender tilbage til ny kriminalitet, siger han til Jyllands-Posten.


ARBEJDSLIV

Redigeret af Tina Juul Rasmussen, tjr@socialrdg.dk

Så selvom vi som samfund skriger på flere børn, som siden kan løfte arbejdsbyrden for en aldrende befolkning, så straffer vi alligevel kvinderne. Og det er en straf, der virker livet igennem og ikke mindst i sidste ende som lavere livsløn og pensionsopsparing. Kønsforsker Karen Sjørup, RUC, om lønforskellen mellem mænd og kvinder i magasinet Forkant, 2/2010 FOTO: SCANPIX

84FL

~

Farvel til papir

Ligger din arbejdsplads i top, når det gælder arbejdsmiljøet? Hvis ja, kan du tilmelde den konkurrencen om ArbejdsmiljøPrisen 2010, som uddeles i år den 2. december i København. “Dommerkomitéen lægger vægt på, at der på baggrund af en professionel og nytænkende indsats er udviklet bredt anvendelige metoder, som efterspørges i branchen…” Sådan lød et uddrag af begrundelsen for sidste år at tildele ArbejdsmiljøPrisen til Sundhedsafdelingen i Stevns Kommune i kategorien Muskel- og skeletbesvær. Læs mere om prisen, kategorierne og kriterierne for at være med på www. arbejdsmiljøPrisen.dk

Siden 1. juli har det været lovpligtigt for arbejdsgivere, læger og tandlæger at anmelde arbejdsskader digitalt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet – og altså ikke længere på papirblanketter fra de to styrelser. I stedet skal arbejdsgiverne anmelde via EASYsystemet – det gælder også fagforbund, som vil anmelde en skade på et medlems vegne. Det kræver dog, at forbundet er tilmeldt EASY. Læs mere på www.ask.dk

Arbejdsmiljøtelefonen Har du brug for hjælp til personlig afklaring af dine muligheder for at tackle problemer, der skyldes arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? Så ring til DS’ Arbejdsmiljøtelefon. Du får en halv times rådgivning af en erfaren konsulent fra DS. Hensigten er, at give dig overblik og inspiration til at se mulighederne og handle på problemerne, inden de vokser sig for store. Du kan ringe til Arbejdsmiljøtelefonen onsdage kl.16-18 på telefon 33 38 61 41 – eller sende en mail til arbejdsmiljoebrevkasse@socialrdg.dk Læs mere på www.socialrdg.dk/arbejdsmiljoetelefonen

FOTO: SCANPIX

Og vinderen er …

Efterlyses: Innovative ideer fra medarbejderne Hvordan fastholder vi kvalificeret arbejdskraft? Hvordan bremser vi væksten på det specialiserede socialområde? Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? Det er blot et lille udpluk af de udfordringer, den offentlige sektor står overfor. Nu kan der igen søges støtte til projekter, som tager udgangspunkt i medarbejdernes viden om og ideer til løsninger på disse udfordringer. Puljen for Medarbejderdreven Innovation har cirka syv millioner kroner til uddeling, og ansøgningsfristen er 4. oktober 2010 kl. 12. Medarbejderdreven innovation handler om at opsamle og inddrage idéer og erfaringer fra netop medarbejderne og få sat denne viden i spil. Puljen for Medarbejderdreven Innovation støtter forløb i stat, regioner og kommuner, hvor medarbejdere driver nytækning frem, for eksempel sammen med brugere, ledere eller private virksomheder. Innovationspuljen blev afsat i forbindelse med trepartsaftalerne i 2007. Du kan læse om tidligere støttede projekter og om ansøgninger til puljen på: www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/medarbejderdreven_innovation SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 15


KOMMENTAR

Kommunerne og anden aktør på sygedagpengeområdet Kommunerne bruger i stigende og varierende grad andre aktører i forbindelse med blandt andet sygedagpengesager. Fire afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg om delegation af myndighedsudøvelse i netop disse sager afklarer nogle, men ikke alle spørgsmål på området. TEKST JANNIE DYRING

Jannie Dyring, cand. jur., Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet

Nye regler i Sygedagpengeloven fra juli 2009 ændrer kommunernes muligheder for at overlade opgaver til andre aktører. Men selv om de tidligere regler synes klare, begår kommunerne fejl i praksis, viser fire afgørelser fra Ankestyrelsen. Inden jeg kort gennemgår de nye regler og afgørelser, vil jeg definere begrebet ’delegation’ som er centralt i denne sammenhæng: Afgørelser skal træffes af den rette myndighed. Og hvilken myndighed, der er kompetent, er fastsat ved lov. Udtrykket ’delegation’ anvendes om det forhold, at en myndighed overlader sin kompetence til en anden myndighed, privat person eller organisation. Her skelner man mellem intern og ekstern delegation. Den interne delegation vedrører videregivelse af kompetence inden for samme myndighed, det vil sige typisk fra en overordnet til en underordnet, mens den eksterne delegation vedrører videregivelse af kompetence til andre selvstændige enheder. Forudsætningen for, at en kommune kan overlade myndighedsopgaver til private, er altså, at der er klar og udtrykkelig lovhjemmel.

Nye regler i juli 2009 Frem til lovændringen den 6. juli 2009 kunne en kommune i henhold til Sygedagpengelovens § 19 stk. 1 pkt. 1 overlade opgaver til andre aktører som et led i opfølgningsindsatsen. I henhold til bestemmelsens stk. 2 skulle kommunen udarbejde en opfølgningsplan, før anden aktør blev inddraget, og anden aktørs indsats skulle fastsættes i planen. Kommunen bevarede ansvaret for indsatsen og traf afgørelse om retten til sygedagpenge i henhold til lovens § 68 stk. 1. Fra den 6. juli 2009 er § 19 ændret med en delegationsbestemmelse, som giver andre aktører kompetence til at udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser. Det fremgår samtidig af bestemmelsens stk. 2, at kommunen ikke kan overlade til andre aktører at træffe afgørelse 16 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

om retten til sygedagpenge. Men anden aktør kan for eksempel forpligte en sygedagpengemodtager til at møde til samtale og deltage i en indsats, som anden aktør også indkalder til eller iværksætter, herunder en opfølgningsplan. Ansvaret for indsatsen påhviler dog fortsat kommunen. Denne ændring er en betragtelig udvidelse af kommunens adgang til at delegere kompetence til anden aktør, selvom afgørelsen af sygemeldtes ret til sygedagpenge fortsat ikke kan delegeres.

Fire ugyldige afgørelser I april og maj 2010 offentliggjorde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fire afgørelser om delegation af myndighedsudøvelse i sager om sygedagpenge. Fælles for de fire afgørelser er, at de alle vedrører borgere, som er blevet frakendt retten til sygedagpenge. Derudover er afgørelserne truffet i henhold til reglerne før den 6. juli 2009, altså før kommunens adgang til at delegere myndighedskompetence til anden aktør blev udvidet. Umiddelbart synes der ikke at være de store vanskeligheder forbundet med fortolkningen af dette lovgrundlag, da sondringen mellem afgørelseskompetence og anden indsats virker forholdsvis klar. Men i praksis forholdt det sig anderledes. I de fire afgørelser fastslås det, at overdragelse af myndighedsopgaver til private kræver klar lovhjemmel, at den fornødne lovhjemmel ikke har været til stede i sagerne, at de fire afgørelser er truffet af anden aktør, og at afgørelserne dermed er ugyldige. Udover de nævnte fællestræk har de fire afgørelser også nogle individuelle karakteristika. I den ene afgørelse overlader en kommune opgaver til ansatte i et privat firma. Her fastslås det, at selvom kommunen bevarer ansvaret for indsatsen, opfyldelse af lovgivningen samt tilsynsforpligtelsen, er det private firma fortsat anden aktør. I den anden afgørelse stiller et privat firma som led i aftalen med en kommune en gruppe vikarer til rådighed for


kommunen. Kommunen afregner med det private firma for tilgåede sager for hver periode. At opfølgningssamtalerne med de sygemeldte foregår i kommunens jobcenter ændrer ikke ved, at det private firma anses for at være anden aktør. At afgørelserne underskrives af det private firma understreger dette forhold. I den tredje afgørelse fremgår det af en tilføjelse i en vikarkontrakt mellem en kommune og et privat firma, at en medarbejder i det private firma skal ansættes af kommunen to timer om ugen for at løse egentlige myndighedsopgaver. Der bliver her lagt vægt på, at ansættelsen i kommunen hænger tæt sammen med aftalen med det private firma, at der er tale om den samme medarbejder, at kun en mindre del af medarbejderens løn udbetales af kommunen, mens resten betales af det private firma. De to timers beskæftigelse for pågældende medarbejder anses alene at have til formål at overlade varetagelsen af myndighedsopgaver til det private firma, hvorfor der er tale om omgåelse. I den fjerde afgørelse stiller et privat firma nogle vikarer til rådighed for en kommune som led i en kontrakt. Vikarerne findes at udføre arbejde for det private firma som led i firmaets opfyldelse af kontrakten med kommunen, og derfor kan vikarerne ikke betragtes som en del af kommunen – uagtet at de arbejder under kommunens instruktion og ledelse. Men fordi der er tale om vikarer, som er ansat af det private firma, er de forpligtede til at opfylde det private firmas kontraktmæssige forpligtelser. At vikarerne er placeret i kommunens lokaler ændrer ikke ved, at vikarerne løser deres opgaver som led i det private firmas opfyldelse af deres kontraktmæssige ydelse. Det bemærkes, at der ikke foreligger ansættelsesaftaler m.v. mellem kommunen og de pågældende medarbejdere fra det private firma. Der er således tale om ekstern delegation.

Kommunerne opsiger kontrakter De fire afgørelser fastslår entydigt, at der har været tale om ulovlig delegation. Og omtalen af problemstillingen i

medierne har åbenbaret, at en række kommuner efterfølgende har opsagt deres kontrakter med andre aktører for selv at løse opgaverne. Har en kommune anvendt anden aktør til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge, har kommunen pligt til at genoptage sagerne og selv træffe afgørelse. Og kommunen må sørge for, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, at der er parthørt mv. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke er berettiget til sygedagpenge, følger det af Sygedagpengelovens § 21 stk. 3, at retten til sygedagpenge ophører dagen efter betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt. Kommunens afgørelse ændrer dermed ikke ved borgerens ret til at oppebære sygedagpenge og giver ikke grundlag for udbetaling heraf. Træffer kommunen derimod afgørelse om, at borgeren havde ret til sygedagpenge, skal kommunen tage stilling til, hvor lang tid borgeren har ret til disse sygedagpenge. I den situation vil der være tale om, at kommunen ændrer den afgørelse, som oprindeligt blev truffet af anden aktør, og kommunen må efterbetale sygedagpengene til borgeren efter modregning for modtagelse af eventuel anden forsørgelsesydelse.

Intern eller ekstern delegation? Hvis en kommune bruger en vikar fra et privat firma til at træffe myndighedsafgørelser, og hvis den pågældende vikar indgår i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som de øvrige ansatte, er der så tale om intern eller ekstern delegation? Vil det afgørende være, om kommunen har instruktionsbeføjelse og afgørelserne klart fremtræder som kommunens? Eller vil det være afgørende, om der eksisterer et egentlig ansættelsesforhold mellem kommunen og den pågældende? Besvares spørgsmålene på baggrund af den seneste af de fire afgørelser, kræves der et egentligt ansættelsesforhold for, at der kan være tale om intern delegation. Således vil der fortsat være tale om ekstern delegation med deraf følgende krav om klar lovhjemmel. Afgørelserne, P 105-10, P 107-10, P 108-10 og P 122-10, findes på www.ankestyrelsen.dk A

FOTO: SCANPIX

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 17


Når skilsmissebø skilsmissebørn bliver pendlere To hjem, to verdener – én familie. ie. Det er virkelighed for de fleste skilsmissebørn. skils Deleordninger rdninger er en glæde for mange børn, men for or nogle en belastning, siger socialrådgiver socialråd Hanne Søndergaard d Jensen, som har lavet en undersøgelse om deleordninger. TEKST OG FOTO SUSAN PAULSEN

Mor og far sørger for alt det praktiske. Jeg har en “mor-taske” og en “fartaske”, der har jeg mit ballettøj og gymnastiktøj. Pige på otte år i rapporten “To hjem – én familie. Børn og forældres erfaring med deleordning”

“Først boede jeg syv dage hvert sted. Så rt sted … i lang tid. boede jeg 14 dage hvert Jeg tror i næsten tre år. Men en nu er det aftalt, at jeg skal bo ni dage hos min mor og fem dage hos min far… men, det er meget svært i det hele taget med min situation… ation… min mors d min mor, og han mand er meget ældre end har to voksne børn… og g min fars kone, hun er ar, og de har en baby… meget yngre end min far, Det er virkelig svært forr mig. Jeg kan ikke forholde mig til det… Virkelig kelig ikke”. Sådan siger en 15-årig pige, der har deltaget i en undersøgelse om børns trivsel med deleordninger. ergaard Jensen Socialrådgiver Hanne Søndergaard har lavet undersøgelsen, som peger på, at re mere hos nogle børn foretrækker at være den ene af forældrene frem for at dele deres tid lige mellem forældrene. Nogle e børn holde sig føler sig pressede af at skulle opholde lige meget hos begge forældre. Aff at skulle overskue praktiske forhold og især sær følge de forandringer og udviklinger, er, der foregår i barnets to hjem. – Jeg tror ikke, at der findes ideelle er deleordninger. Nogle samværsformer eller børn oplever det som krævende at pendle – hyppigt – mellem sin familie i to hjem, ende sker det og for nogle børns vedkommende på bekostning af deres egne behov behov, siger Hanne Søndergaard og udtaler ler sig dels med To hjem – én udgangspunkt i sin rapport ”To familie. Børn og forældres erfaring faring med deleordning”, og dels på baggrund af 24 års erfaring som børnesagkyndig i Statsforvaltningen (tidligere Statsamtet, red.). – Det kan være anstrengende for børn at

18 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

skifte tit, og det er også anstrengend anstrengende for børn, når der sker ændringer hos mor og far, der får ny kær kæreste eller nye børn. Hvis barnet i forvejen har en tæt og god kontakt me med begge sine forældre, og forældrene har bevaret mange af de rutin rutiner, de havde, da de levede sammen, kan det lette skiftene for barnet sam barnet, som på den måde glider lettere ind i begge lette ge familiers hverdag. Et af d de medvirkende børn fortalte fortalte, at det varr hyggeligt, når hendes far llavede godnat-sjov, som han pleje plejede, fortæller æller Hanne Søndergaard Jens Jensen. foræ Hun understreger, at det er afgørende, at forældrene kan samarso gode venner eller neutrale parter, hvis en deleordning skal bejde som lykkes og o være till glæde for barnet. – For Forældre med deleordning og udvidet samvæ samvær skal kunne være i jævnlig jæv kontakt med hinanden. Hvis der tit opstår opstå konflikter mellem for tillide til hinanden, og forældrene, sliderr det på samarbejdet og tilliden bar åvirket negativt af konflikterne. konflikter barnet kan blive påvirket

Frivillig ordning fungerer Friv ngerer bedst Rap Rapporten bygger på interview med otte foræ forældrepar og ti børn, som i modsætning til forældrepar, ældrepar, der får deres sag behandlet i Statsforvaltningen, selv er blevet va levet enige om en deleordn deleordning. Hanne Søndergaard Jensen forklarer, at hun netop i forlængelse af samværssagerne i ar Statsforvaltningen blev St lev nysgerrig efter at vide, h hvordan deleordninger fungerer, når forældre ge dre – og børn – selv er nåe nået frem til en løsning. Ifølge I Hanne Søndergaard Jensen ensen er der en tendens ten til, at flere og fl dning for deres b flere forældre vælger deleordning børn frem for weekendsamvær. Og Statsforvaltningerne sa gerne får også fler flere og flere henvendelser fra foræ forældre, hvor der er en konflikt i foræld forældrenes opfattelse af, hvilken ordning, der de er bedst st for barnet, og hvor Statsforvaltningen træffer en beslutning med udgangspunkt i barne barnets behov. Rapporten peger dog på, at deleordninger fungerer bedst, hvi hvis det er en frivillig ordning. a Statsforvalt– Det kan betyde, at det kan være problematisk, at æffer beslutninger om deleordninger, når forældrene foræ ninger træffer ikke er enige, da aftalen en så ikke er en integreret del i familien. Ordning Ordningen fungerer bedst i de familier, lier, som har fokus på, hvad der er bedst for barnet, og hvor forældrene er i stand til at ændre ordningen for barnets skyld.


Stresset pendlerliv Børnenes erfaring med at pendle og huske alle de praktiske ting i deres ’pendlerliv’ gav flere af de medvirkende børn stress, og det betød, at nogle opgav deleordningen med syv dage hvert sted. – Hvis barnet oplever, at det praktiske bliver belastende, kan det tappe barnet for energi og overskud, og barnet kan ende i en følelse af kaos og let føle sig presset af ordningen. I undersøgelsen siger en ni-årig pige: “Jeg blev meget stresset, der var meget jeg skulle huske… jeg tænkte, nu onsdag igen, det var stressende. Derfor fik jeg flere dage her hos mor… Med hensyn til det praktiske, så kører de mig til de ting, jeg går til, både far og mor, mest far, for han bor lidt længere væk. Men det er upraktisk med alt det, jeg skal huske.” Hanne Søndergaard Jensen understreger, at selve valget af skiftedag mellem far og mor kan være vigtig for at mindske oplevelsen af stress hos barnet. – For nogle børn, som er eksempelvis hos far fra torsdag til søndag, kan det være vigtigt at komme hjem søndag eftermiddag i god tid for at falde til ro der, hvor de bor. Et barns ønske om en deleordning er ikke nødvendigvis et ønske om lige mange dage hos mor og far, men et ønske om at opleve hverdage med begge forældre. Så ud fra den betragtning kan onsdag til mandag også være en løsning, forklarer hun. Hanne Søndergaard Jensen pointerer desuden, at børn med følelsesmæssige eller sociale problemer – eller ADHD – måske ikke

kan klare en deleordning med så mange skift, som det indebærer. Og at søskendepar ikke nødvendigvis trives med den samme ordning.

Deleordning for de ressourcestærke? I rapporten refererer Hanne Søndergaard Jensen til svensk forskning, som viser, at særligt udsatte børn med forældre, der har et alkoholmisbrug eller psykiske problemer – altså familier med andre problemer end skilsmisse – kan komme i alvorlige problemer, hvis der aftales en deleordning. En pointe, der ifølge Hanne Søndergaard Jensen rejser spørgsmålet: Måske er det særligt ressourcestærke børn og forældre, der kan få en deleordning til at fungere optimalt? Det er et åbent spørgsmål, som hun glæder sig til at blive klogere på. I forlængelse af arbejdet med mini-undersøgelsen af skilsmissebørns trivsel i deleordninger er Hanne Søndergaard Jensen blevet inviteret med i et forskningsprojekt, hvor SFI vil sætte lup på deleordninger, og hvor hun skal interviewe en større gruppe børn. A

Det er afgørende, at skilsmisseforældrene kan samarbejde som gode venner eller neutrale parter, hvis en deleordning skal lykkes og være til glæde for barnet, siger socialrådgiver Hanne Søndergaard Jensen.

sp@socialrdg.dk

Rapporten “To hjem – én familie. Børn og forældres erfaring med deleordning” kan rekvireres ved at sende en mail til Hanne Søndergaard Jensen på hs.ej@jensen.mail.dk Rapporten er lavet i samarbejde med Statsforvaltningen Hovedstaden, hvor Hanne Søndergaard Jensen var ansat indtil december 2009. I dag arbejder hun som børnesagkyndig socialrådgiver i en psykologpraksis.

KRAV TIL DEN GODE DELEORDNING • Gensidig respekt forældrene imellem • At forældrene kan have en omfattende og konfliktfri kontakt • At man er fleksibel og kan ændre ordningen af hensyn til barnet • At bo nær hinanden – gerne i gå-afstand og i samme skoledistrikt Kilde: Rapporten “To hjem – én familie. Børn og forældres erfaring med deleordning”

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 19


KOMMENTAR

Er helhedssynet helt umuligt? Der er et stort behov for at gøre vejen til den rette kommunale hjælp tydelig og enkel for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien – og genskabe kontinuitet og sammenhæng i den sociale indsats. Men ofte er bare det at få kontakt med den rette sagsbehandler en stor opgave.

AF SOCIALRÅDGIVERNE HELLE AARUP OG LOTTA MANGS, BØRNE- OG UNGDOMS-

I børne- og ungdomspsykiatrien har man ansvaret for den hospitalsbaserede indsats over for børn og unge med psykiatriske problemer. Disse børn og unge har et bredt spektrum af lidelser fra medfødte udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser til psykiske lidelser som skizofreni, angst og depression, spiseforstyrrelser og tvangslidelser. I systemet udredes, diagnosticeres og behandles de, og typisk formidles den psykiatriske vurdering til netværket rundt om barnet/den unge for at sikre den rette og koordinerede hjælp og støtte. Børnene/de unge – og deres familier – har brug for social støtte, specialundervisning og/eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Der er også brug for, at disse tiltag fra de forskellige sektorer og afdelinger koordineres.

For os er det eksempler på, at der er alt for mange indbyggede barrierer i det sociale og beskæftigelsesfremmende system. Opdelingen af det kommunale system i en beskæftigelsesforvaltning og en socialforvaltning, som igen er underopdelt i job- og ydelsescentre og familie- og specialrådgivninger betyder, at man tilbyder én sagsbehandler pr. problem – hvis man altså formår at henvende sig på det rette sted på det rette tidspunkt, beskrive hvad man ønsker hjælp til og kan præcisere, at man ønsker sin ansøgning behandlet med skriftlig afgørelse og klagevejledning. Ellers risikerer man, at sagen – trods velkendte svære psykiske og sociale vanskeligheder – stilles i bero eller arkiveres.

Opgiver at søge hjælp

Ikke fokus på det mulige

Som socialrådgivere i børne- og ungdomspsykiatrien oplever vi ofte, hvor svært det er for patienterne, deres familier og for os som samarbejdspartnere at få kontakt med den rette, beslutningsdygtige kommunale sagsbehandler på socialcentre og på jobcentre. Og vi oplever, at de krav, der stilles for at få hjælpen, for eksempel at udfylde skemaer og fremskaffe dokumentation, ofte er en så uoverskuelig opgave, at nogle børn, unge og deres familier opgiver at søge hjælpen. Det kan for eksempel være den 18-årige psykisk syge uden tag over hovedet, som henvises til et forsorgshjem og varmestue, som han er panisk angst for at opsøge. Eller en ung skizofren, som dropper ud af sin ungdomsuddannelse og forsøger at søge kontanthjælp, men kun når til at hente ansøgningsskemaet, men aldrig får indleveret de rette papirer til den rette sagsbehandler på det rette tidspunkt – og derfor må give op. Det kan også være den unge med ADHD, for hvem det kan være en uoverstigelig betingelse at skaffe en SUopgørelse og tre måneders kontoudtog. Og det kan betyde, at kommunen ikke kan eller vil tage stilling til en ansøgning om hjælp til betaling af nødvendig, lægeordineret medicin.

Som socialrådgivere er vi vigtige aktører i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Vores viden, etik, moral, metodik og samarbejdsevne har stor betydning for børnene og de unge. Et fælles begreb, som gerne skal kendetegne socialrådgiverfaget, er helhedssynet i socialt arbejde. Helhedssynet angiver som bekendt, at man arbejder ud fra en helhed – ikke i adskilte enkeltdele. Den røde tråd i det sociale arbejde må være, at vi tager højde for alle menneskets livsforhold og sætter dem i relation til familien og netværket. Det er afgørende for at kunne yde den rigtige støtte. I samarbejdet med kommunerne om børn og unge med særlige behov oplever vi alligevel fra tid til anden, at der er mere fokus på, hvad kommunen ikke kan, ikke skal og ikke må hjælpe med end på en ressourceorienteret tilgang om, hvad der kan lade sig gøre. Til trods for at Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område netop beskriver helhedssynet som noget ganske grundlæggende.

PSYKIATRIEN, REGION MIDTJYLLAND

20 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

Hvad er vigtigst? Servicelovens nye §11 stk. 4 fra juli 2009 om familievejledning som en rettighed for forældre til børn og unge med


FOTO: SCANPIX

funktionsnedsættelse kan dog være et eksempel på et bidrag i den rigtige retning. Her understreges retskravet på en helhedsorienteret familievejledning, som ganske vist fandtes i forvejen, men nok ikke blev tilstrækkeligt holdt i hævd. Desværre vil der i praksis være tale om en ny person, som kortvarigt – og ikke nødvendigvis sammenhængende med den øvrige indsats - har kontakt med familien, som typisk i forvejen er belastet af mange professionelle aktører. At praktisere helhedssyn i socialt arbejde stiller altså store krav til samarbejdet mellem de mange kommunale socialrådgivere fra forskellige afdelinger eller sektorer om at tage hinandens perspektiv. Juridisk og organisatorisk er der ingen anvisninger at støtte sig til, når jobplanen spænder ben for handleplanen eller behandlingsplanen influerer på uddannelsesplanen. Så: Hvad er vigtigst?

Forslag til forbedring

Der er med andre ord et stort behov for at gøre vejen til relevant hjælp og støtte fra kommunen tydelig og enkel og skabe kontinuitet og sammenhæng i den sociale indsats. Som oplæg til den debat er her vores forslag til at forbedre indsatsen: • Én indgang til den kommunale forvaltning, når der er sociale problemer. • Én gennemgående person, som knyttes til barnet/den unge ved første SL § 50-baserede foranstaltning, kan sikre kontinuitet. • En støtteperson til voksne med særlige behov, som kan støtte og sikre, at den enkelte får søgt hjælpen det rigtige sted og får indhentet/medbragt den dokumentation, der skal til o. lign. • Når flere socialrådgivere fra forskellige afdelinger/ sektorer er tilknyttet en familie, skal én af dem have koordinatorrollen for at sikre det helhedsorienterede Udfordringer efter strukturreformen arbejde. Efter strukturreformen er adgangen til nogle kommuner • Fælles handleplan i sager, hvor flere sektorer/afdelinger også blevet en geografisk udfordring for borgeren med er involveret. jobcenter i den ene by, misbrugscenter i den anden og • Et ressourceorienteret helhedssyn på barnet/den socialcenter et tredje sted. unges problemer, som kan give handlingsrelaterede og Nærhedsprincip og tilgængelighed er blevet vanskelige respektfulde beslutninger. størrelser i det nye kommunale landkort, og det gør det sværere at forebygge og tage hånd om problemerne, inden • At prioritere vidensdeling mellem region og kommune, for eksempel ved at indføre gensidige orienteringsmøde vokser sig store. der og fælles refleksion. Erfaringen viser, at når borgeren/familien med behov for • Udbygget it-løsning, der kan skabe overblik over tilbudhjælp ved, om de kan henvende sig og få kontakt med en dene i kommune og region for familien. Det skal være kompetent og erfaren sagsbehandler, skabes tryghed og muligt at klikke sig frem til svar på for eksempel de tilfredshed. tilbud, kommunen har til børn med ADHD, hvordan man Tilmed synes den værdifulde specialviden og ekspersøger bostøtte, hvordan et barn udredes for en psykiatise, som før fandtes i amterne, ikke at være tilgængelig, trisk lidelse og så videre. selvom man har oprettet tilbudsportal og VISO. Opgaven ligger nu i kommunerne, som har svært ved at tiltrække og • At sundhedsaftalerne er velkendte, let tilgængelige og efterleves af kommuner og regioner. A fastholde kvalificeret arbejdskraft. For sårbare familier giver de mange sagsbehandlerskift utryghed og mangel på kontinuitet. SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 21


D E B AT

Redigeret af redaktionen

Læserbreve Skriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer. Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K. Deadline for læserbreve til nr. 13 er mandag d. 30. august klokken 9.00.

Paradoksalt benspænd Jeg har en historie som rummer både solstråler og et paradoks, der trænger til at blive set på. Jeg blev hofteopereret i marts. Det gik ikke helt som det skulle – mit problem er, at jeg ikke kan løfte højre ben og ikke kan køre bil på grund af smerter – men jeg kan blive deltidsraskmeldt og begynde at arbejde i slutningen af maj. Mine dejlige kolleger henter og bringer mig, og fordi de gør det, kan jeg faktisk arbejde 20 timer/uge. Paradokset er, at hvis jeg ikke fik hjælp af

mine gode kolleger, ville det ikke være muligt for mig at vende tilbage til arbejdet allerede nu. For der er ingen mulighed i lovgivningen for transport – det er mit eget ansvar at komme frem og tilbage. Og det ville jeg ikke kunne gøre. Jeg kan jo ikke køre bil på grund af smerter, og der er ingen direkte offentlig transportforbindelse mellem mit hjem og arbejdspladsen – jeg skal gå langt for at tage bussen og undervejs skal jeg skifte fra bus til

tog. Og det kan jeg ikke på grund af smerter. Så altså: hvis jeg ikke havde haft gode kolleger, der trods alt har brugt deres fritid på at hente mig, ville jeg ikke kunne komme på arbejde på grund af manglende hjælp til transporten. Det passer ikke ind i “Tilbage til arbejdet”. Med venlig hilsen Else Kjærgaard, Socialrådgiver/Mentor

I klemme i systemet Hvad gør man, når man som socialrådgiver bliver klient i vores eget system? Grundet kroniske smerter som følge af slidgigt er jeg nødsaget til at søge fleksjob. Sagen har nu varet 2 år – med mange ulovlige krumspring fra kommunen. Arbejdsprøvningen fastslog, at der var halv arbejdsevne, hvorefter kommunen tilsidesatte den og sendte mig til psykiater. Denne fastslog, at jeg intet psykiatrisk fejlede, hvorefter sagen blev afgjort på dette grundlag – på trods af, at det handler om fysiske smerter. Det er “kollegaer” jeg er oppe imod og et system, der i den grad afspejler magtmisbrug fra lægekonsulenter og sagsbehandlere, som udmærket ved, at det er dem, der sidder på magten. Jeg ved, at der er mange gode kollegaer og det er jer, jeg skriver til – det er på tide, at vi får fastlagt nogle etiske regler, der klart viser, at borgeren er i centrum og ikke kommunernes pengekasse. Erik Petersen socialrådgiver

EFTERLYSNING: FOTO: SCANPIX

Gode eksempler på samarbejde mellem dagsinstitutioner og børnesagsbehandlere om støtte til udsatte børn

Har du et godt eksempel på samarbejde mellem vuggestuer og børnehaver og børnesagsbehandlerne om indsatsen over for udsatte børn? Har du i din kommune nogle erfaringer med dette samarbejde, som du mener, at andre kan hente inspiration fra? I så fald vil Dansk Socialrådgiverforening meget gerne høre om dem. Vi har besluttet at sætte fokus på det tidlige forebyggende arbejde på børneområdet, og vi vil i den forbindelse trække de gode erfaringer, der er på samarbejde mellem børnesocialrådgivere og daginstitutionerne, frem i lyset. Målet er at medvirke til at afklare det mangeartede potentiale, der er i dette samarbejde, og at skabe basis for en faglig diskussion om, hvordan samarbejdet kan udvikles. Vi ønsker også at gøre dette arbejde og socialrådgivernes rolle i det kendt og forstået i både kommuner og offentligheden. DS er i dialog med BUPL om at samarbejde om at få de gode eksempler frem og om at skabe platforme for den faglige diskussion. Hvis du har gode eksempler eller andre relevante informationer, så kontakt socialpolitisk koordinator Henrik Egelund Nielsen på hen@socialrdg.dk eller telefon 4018 2517.

22 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010


A nnonce

)nEHGUHUnG ,( ' 8 67 5,1* ,. )256

   

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris 6WXGLHIRUVLNULQJHQRPIDWWHU

)OHUHIRUGHOH

‡ ,QGERIRUVLNULQJUDEDW ‡ 5HMVHIRUVLNULQJ9HUGHQUDEDW ‡ 8O\NNHVIRUVLNULQJUDEDW

‡+DUGXHQ6WXGLHIRUVLNULQJKRVRVNDQGXIn VWXGLHUDEDWSn%LO0RWRUF\NHORJ.QDOOHUWIRUVLNULQJ ‡6SDUYHGDWEHWDOHpQJDQJRPnUHW

6WXGLHIRUVLNULQJHQNRVWHUPHOOHPRJNUSUNYDUWDO LQGHNV DOWHIWHUKYRULODQGHWGXERU

BAUTA FORSIKRING A/S

ZZZEDXWDGN7OI 23


DS:NU

Redigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dk

95.000 kr. til fyret socialrådgiver

FOTO: SCANPIX

Kalender Se kalenderen med oplysninger om de kurser, konferencer og foredrag, som Dansk Socialrådgiverforening arrangerer, på www.socialrdg.dk/kalender

Synes du godt om Dansk Socialrådgiverforening? Lej sommerhus på Stevns til medlemspris Dansk Socialrådgiverforening har et sommerhus på Strandstræde 12 i Rødvigs gamle sommerhusområde, som du kan leje til medlemspris. Det er et hyggeligt træhus med 2 soveværelser og 2 stuer, nyt køkken med opvaskemaskine og et ældre badeværelse. I hvert soveværelser er der 2 enkeltsenge og i hver stue en dobbeltsovesofa. Du kan se sommerhuset på www.socialrdg.dk under medlem, kontante fordele.

24 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010

Er du på Facebook, så find Dansk Socialrådgiverforening, klik på “synes godt om” – og følg med i vores nyheder og debatter. Nu du er der, så send også en anbefaling til alle dine socialrådgivervenner. DS har for nylig oprettet sin profil på Facebook som et supplement til de andre steder, hvor foreningen bringer nyheder fra DS, opfordrer til debat og indhenter gode råd og erfaringer fra “vennerne” til aktuelle sager.

Silkeborg Kommune fyrede i 2009 en socialrådgiver, som var sygemeldt på grund af smstrusler. Men kommunen gjorde ikke nok for at finde et nyt job til socialrådgiveren internt i kommunen, mente Dansk Socialrådgiverforening, og det resulterede i erstatning. Socialrådgiveren var ansat i et misbrugscenter i Silkeborg Kommune. Og en dag begyndte flere sms´er at tikke ind på mobilen med så voldsomme trusler, at socialrådgiveren ikke siden har været i stand til at passe sit oprindelige arbejde. I oktober 2009 blev socialrådgiveren så fyret, men den går altså ikke, mener Dansk Socialrådgiverforening, som valgte at protestere over fyringen. – Arbejdsgiver har et ansvar for at fastholde medarbejdere, som har været ude for så alvorlige trusler, at det er at betragte som en arbejdsskade. Og her har Silkeborg Kommune altså ikke gjort nok for at genplacere socialrådgiveren til et andet arbejde, siger konsulent Helge Rudi Andersen, som efter omstændighederne er tilfreds med erstatningens størrelse. DS havde tidligere i forløbet forgæves forsøgt at overtale kommunen til at finde et andet job, som ikke indebar kontakt med misbrugere. Da socialrådgiveren blev fyret, krævede DS sagen behandlet ved et Afskedigelsesnævn. Så langt nåede sagen ikke, da Silkeborg Kommune indvilligede i at forhandle en erstatning, som altså endte på 95.000 kr. Sagen er desuden anmeldt som en arbejdsskade, men er endnu ikke afgjort. ol@socialrdg.dk

Få nyhedsbrev fra DS Du kan tilmelde dig på www.socialrdg.dk/nyheder.


DS:NU

DS-KALENDER GENERALFORSAMLING

Region Nord Fredag den 8. oktober 2010 på Golf Hotel, Randersvej 2, Viborg. Vi begynder kl. 15, hvor Lars Olsen holder foredrag om “Klassesamfundet version 2.0”. Kl. 16.30-20 er der generalforsamling, hvorefter vi byder på middag. Tilmelding senest 20. september til ds-nord@socialrdg.dk

Region Syd Fredag den 1. oktober 2010 i Fagforeningshuset, Vesterballevej 3A, Fredericia. Vi begynder kl. 16, hvor MF Villy Søvndal giver et socialpolitisk oplæg – der er indskrivning og kaffe fra 15. Kl. 17 begynder generalforsamlingen, efter den vi byder på middag til kl. 22. Tilmelding senest 24. september på mail ds-syd@socialrdg.dk eller telefon 8747 1300

Region Øst Lørdag den 2. oktober 2010 kl. 13 på Hotel Scandic, Søndre Ringvej 33, Roskilde. Der er indskrivning fra kl. 12.30. Efter generalforsamlingen er der paneldebat om et aktuelt politisk emne. Vi afslutter med middag og hyggeligt selskab. Tilmelding senest 22. september på ds-oest@socialrdg.dk eller telefon 333 86 222

Læs mere om arrangementerne – og se flere – på www.socialrdg.dk/kalender 7. SEPTEMBER, KØBENHAVN Udlicitering og privatisering Region Øst inviterer til fyraftensmøde med oplæg og debat. 14. SEPTEMBER, ROSKILDE Få inspiration til din praksis Socialfaglig dag i Region Øst med oplæg om helhedssynet, professionsetik og kropssprog. 16. SEPTEMBER, ODENSE Beskæftigelsesfaggruppen Faggruppen Beskæftigelse holder generalforsamling. 20. SEPTEMBER, KØBENHAVN Kriminalitetstruede børn og unge DS holder høring om kriminalitetstruede børn og unge. 29. SEPTEMBER, KØBENHAVN KKS Københavns Kommunale Socialrådgivere holder generalforsamling.

Læs mere om programmerne på www.socialrdg.dk/regioner 30. SEPTEMBER – 1. OKTOBER, NYBORG Ledersektionen Skab dit eget ledelsesrum – Ledersektionen holder konference og generalforsamling. 1. OKTOBER, REGION SYD Generalforsamling Fagforeningshuset, Vesterballevej 3A, Fredericia.

Spar penge med Forbrugsforeningen Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan du blive medlem af Forbrugsforeningen og spare penge på en del af dit forbrug. Hver gang du benytter Forbrugsforeningens kontokort i en af de ca. 4.500 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus – normalt ni procent. Du kan købe næsten alt mellem himmel og jord med rabat – rejser, tøj og sko til børn og voksne, isenkram, hårde hvidevarer, boligudstyr, computer, tv, friluftsudstyr, briller, benzin... Du kan blive klippet, du kan få rabat på fastnettelefonregningen hos TDC eller tage familien med i forlystelsesparker og senest er kommet en aftale med Falck om rabat på autohjælp. Se, hvor du kan spare, på www.forbrugsforeningen.dk Forbrugsforeningen sender månedlige kontoudtog, så man kan følge med i, hvad man har købt, og hvor meget bonus man har optjent. Bonus overføres til medlemmernes konto den 31. december.

2. OKTOBER, REGION ØST Generalforsamling Hotel Scandic, Søndre Ringvej 33, Roskilde. 8. OKTOBER, REGION NORD Generalforsamling Golf Hotel, Randersvej 2, Viborg. 12. OKTOBER, ROSKILDE Få inspiration til din praksis Socialfaglig dag i Region Øst med oplæg om helhedssynet, professionsetik og kropssprog.

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 25


DS:NU

Redigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dk

HØRING OM KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE

Hvordan forebygger vi, så vi ikke skal straffe? 20. september 2010 kl. 10-14 i Fællessalen på Christiansborg

Faglig aktivitetsdag Under overskriften “Socialt arbejde i et samfund vi kan være bekendt” holder Socialrådgiveruddannelsen i Århus faglig aktivitetsdag for brugerorganisationer, socialrådgiverstuderende, praktikvejledere, praktikere, undervisere, institutioner og samarbejdspartnere inden for socialt arbejde i ind- og udland. Bettina Post er hovedoplægsholder. Det sker 22. september 2010 kl. 9-16.30 på Jens Chr. Skous Vej 2 i Århus C. Se programmet på www.viauc.dk.

GENERALFORSAMLING

Københavns Kommunale Socialrådgivere KKS holder generalforsamling 29. september kl. 16-18 – indskrivning fra kl. 15.30 – i DGIByen, Tietgensgade 65, København V. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 22. september. Efter generalforsamling er der underholdning med historiefortælling og sange ved Gravers Graversen og Henrik Strube og kl. 19.45 inviteres KKS-medlemmer på middag i DGI-Byen’s restaurant. Tilmelding til generalforsamlingen (med eller uden middag) til klubformand Anders Kristensen på mail V673@sof.kk.dk eller telefon 3317 4041 snarest

Politikerne vedtager nedsættelse af den kriminelle lavalder, stadigt mere indespærring af unge, nye former for lukkede institutioner, økonomisk straf til forældre, der ikke har styr på deres børn osv. Store dele af den offentlige diskussion handler derfor om straf og sanktioner. Det sker samtidig med, at forebyggende socialt arbejde har gode resultater med at nå kriminalitetstruede børn og unge uden brug af straf og låste døre. Men politikerne overser det åbenbart, og det fylder ikke meget i den offentlige diskussion. Høringen skal derfor give nogle bud på, hvad der er vigtigt og resultatgivende i det forebyggende sociale arbejde. Den tager afsæt i bidrag fra praktikere om deres erfaringer fra hverdagen og lægger op til en diskussion med ordførere fra Folketinget. Høringen skal også diskutere Dansk Socialrådgiverforenings udkast til ’Gyldne regler for indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge’. De er et forsøg på at opsummere de erfaringer, der er gjort i den sociale forebyggelse. Udkastet sendes ud til alle deltagere på forhånd. PÅ PROGRAMMET ER

Hvad virker i praksis? Er der nogle gyldne regler? Oplæg og paneldiskussion med: • Den korte snor – forpligtende inddragelser af familier og relationsarbejde. V. Steven Bendtsen og Vicki Sieling • Ungerådgivningen i Gellerupparken – all round-indsats og støtte til uddannelse og arbejde. V. Niels Sandemann, Heidi Alstrup og Vibeke Genefke • Hotspot – koordinering i lokalområdet. V. Gry Pedersen Vil Folketinget straffe eller forebygge? Lytter man til erfaringerne fra det forebyggende arbejde? Paneldiskussion med: • • • •

Pia Adelsteen, DF, medlem af retsudvalget Karen Hækkerup, SD, retsordfører Özlem Cekic, SF, socialordfører en repræsentant for Venstre

Læs detaljeret program på www.socialrdg.dk/kalender, her kan du også tilmelde dig. Deltagerbetaling: 100 kr. Sidste frist for tilmelding og betaling er 13. september.

26 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010


REGIONSLEDER AF REGIONSFORMAND ANNE JØRGENSEN, REGION SYD

En barsk omgang Jeg håber, at din velfortjente ferie har været rigtig god, og at du har nydt den solrige sommer. Desværre bydes mange velkommen tilbage af besparelser og mere arbejde med et lavere fastlagt serviceniveau, der griber ind i fagligheden. Denne barske virkelighed skal samtidig give mulighed for kvalitet i arbejdet, medarbejdernes trivsel og faglig udvikling. Det er på den enkelte arbejdsplads, at ledelse og medarbejdere skal sikre disse balancer i dialog med hinanden. Det kræver sammenhold i de lokale klubber, som skal bidrage med nye ideer, der kan behandles i MED-udvalg og sikre initiativer og indsatser, som kan sikre trivsel og fagligt forsvarlige opgaveløsninger. Hvis det ikke bliver muligt inden for de eksisterende rammer, må det være en forpligtelse at involvere de ansvarlige politikere, så de kan vurdere konsekvenserne af manglende trivsel og et serviceniveau, der ikke sikrer fagligt forsvarlige – eller lovlige løsninger.

Budgetforhandlingerne er i gang i kommuner og regioner, og det er fortsat vigtigt at påpege konsekvenser og behov på de forskellige områder. De lokale tilbagemeldinger bidrager til at samle et landspolitisk overblik, som DS bringer videre i både den lokale og landspolitiske debat om socialpolitik og personalepolitik.

Politisk fastsat serviceniveau og lovens regler Nytænkning, forebyggelse og udvikling af nye tilbud og indsatser er vigtigt, men KL’s oplæg til kommunerne om at få styr på budgetterne ved centralt politisk at fastsætte serviceniveauet på det specialiserede socialområde, efterlader indtrykket af, at indsatserne for børn/unge og handicappede indskrænkes mere end Servicelovens bestemmelser om brede individuelle vurderinger. Det er derfor vigtigt at inddrage Ankestyrelsen, hvis socialrådgivere oplever, at de afgørelser, der træffes, er i strid med loven. Udgangspunktet for de socialfaglige vurderinger i arbejdet er

lovgivningen, og det faglige tilbud skal på et tilfredsstillende fagligt niveau kunne afhjælpe de problemer, borgeren har. Dårlig økonomi indgår ikke som en parameter, når man individuelt skal vurdere behov for hjælp.

Private aktører på beskæftigelsesområdet Ugebrevet A4 har sat fokus på de private aktører på beskæftigelsesområdet og deres store indtjeninger og overskud. Det sætter igen fokus på, om de private er bedre til at løse opgaverne end kommunerne. Samtidig er der i pressen kommet mange eksempler på den kritik, som syge og ledige har af indholdet i de aktiveringstilbud, de har været udsat for. Det fastholder ønsket om nærmere undersøgelse af området, om autorisation eller en certificeringsordning samt større kvalitetskrav og kontrol af de private aktører. Det kan Inger Støjberg ikke længere sidde overhørig, men bør handle på det nu. anj@socialrdg.dk

REGION SYD

Hvem er bedst på sygedagpengeområdet? Hvem løser myndighedsopgaver bedst på sygedagpengeområdet– det offentlige eller de private? Kom til paneldebat og diskuter en række af de problemstillinger, som borgere og socialrådgivere oplever på sygedagpengeområdet, når kommuner lader private firmaer løse offentlige myndighedsopgaver. I panelet er: Bo Hammer, Falck Jobservice, politiker Lis Ravn Ebbesen, SF, Kolding Kommune, politiker og socialrådgiver Bente Bendix Jensen, V, Esbjerg Kommune og RBR, jobcenterchef Lasse Kamp, Kolding Kommune og socialrådgiver i fagbevægelsen Bente Dam Christensen, 3 F– Kolding. Læs hele programmet på www.socialrdg.dk/syd under kalender. Her kan du også tilmelde dig. Det sker 7. september kl. 17-20 på DS-kontoret, Vesterballevej 3A, Fredericia, tilmelding senest 2. september. Nærmere oplysninger: Anne Jørgensen, anj@socialrdg.dk/ 8747 1301

Vil du være medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforening? Drømmer du om at blive politiker i Dansk Socialrådgiverforening? Så er det nu, du skal fortælle os, at du stiller op – sidste frist er 10. september kl. 12. DS’ medlemmer skal nemlig vælge formand, næstformand, regionsformænd, og ulønnede hovedbestyrelsesmedlemmer i efteråret 2010. Alle bliver valgt ved urafstemning blandt samtlige aktive medlemmer, seniormedlemmer og studerende. Læs mere på www.socialrdg.dk/valg

Karrieretelefonen Har du brug for hjælp til personlig afklaring og udvikling af dit jobforløb som socialrådgiver? Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv times coaching af en erfaren konsulent fra DS. Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egne tanker om din jobmæssige fremtid. Åben mandage kl.15-18 på telefon 33 93 30 00 Læs mere på www.socialrdg.dk/karrieretelefon

SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2010 27


A nnoncer

&ŽŜĚĞŜ Ä‚ĹŹĹŹÄžĹ?ÄŠĆŒÄšÄžĹś x PĂĽ Esrom Kost- og Friskole har vi siden 1990 arbejdet med at skabe en skole med en rummelighed, der ogsĂĽ tilgodeser børn med forskellige forudsĂŚtninger og kompetencer. • Trygge og overskuelige rammer • SmĂĽ grupper med 2-lĂŚrerordning • Individuel undervisning, der tilrettelĂŚgges pĂĽ baggrund af lĂŚringsprofiler • Intensive matematik, lĂŚse-/stavekurser • Forskellige valgfagsforløb & workshops, som giver afbrĂŚk i den almindelige undervisning • Madordning med varieret ernĂŚringsrigtig kost • Motion og bevĂŚgelse som en del af dagligdagen • En bred vifte af fritidstilbud • TĂŚt samarbejde med forĂŚldre og kommune • Skoleforløbet afsluttes med folkeskolens afgangsprøver. Vi har sĂŚrlig gode erfaringer i at arbejdet med børn med udadrettet adfĂŚrd og sĂŚrlige lĂŚringsbehov samt gode resultater i arbejdet med at gøre kost og motion til en del af undervisningen.

ĎąĆ?Ĺ˝Ä?Ĺ?ĂůƉÄ?ĚĂĹ?Ĺ˝Ĺ?Ĺ?Ć?ĹŹÄžŽƉŚŽůĚĆ?Ć?ĆšÄžÄšÄžĆŒ

x

ĎŽĹ?ĹśĆšÄžĆŒĹśÄžĆ?ĹŹĹ˝ĹŻÄžĆŒ

x

ĂŏƾƚžŽĚƚĂĹ?ĞůĆ?Äž

x

ƾĚĆ?ĹŻĆľĆ?ĹśĹ?ĹśĹ?Ĺ˝Ĺ?ÄžÄ¨ĆšÄžĆŒÇ€Ä?ĆŒĹś

Ç Ç Ç Í˜Ä¨Ĺ˝ĹśÄšÄžĹśÄ?Ä‚ĹŹĹŹÄžĹ?Ä‚Ä‚ĆŒÄšÄžĹśÍ˜ÄšĹŹ ^ĆšĹ?ĹŻĹŻĹ?ĹśĹ?ǀĞŊĎŽÍ•ϴϰϳϭ^Ä‚Ä?ĆŒĹ˝Í´ĆšĹŻÄ¨Í˜ϴϲώϰϭϾϴϳÍ´ŏŚΛĨŽŜĚĞŜÄ?Ä‚ĹŹĹŹÄžĹ?Ä‚Ä‚ĆŒÄšÄžĹśÍ˜ÄšĹŹ

Esrom Kost- & Friskole er en lille selvejende institution under friskoleloven. Vi har plads til 25 kostelever og 40 dagelever fra 5. klasse til 10. klasse. Skolens kostafdeling er godkendt af Tilsynsenheden i Gribskov Kommune.

Leading from one step behind

Vi bor i smukke naturomgivelser, nÌr skov, sø og strand. Bus lige til døren med forbindelse til Hillerød og Helsingør.

LĂ˜SNINGSFOKUSERET, SYSTEMISK UDDANNELSE

Har I lyst til at vide mere om, hvad vi arbejder med her pü Esrom, er I velkommen til at klikke ind pü www.esrom-kostog-friskole.dk eller ring og fü en uforpligtende aftale med skoleleder/socialrüdgiver Lis Møller.

En engagerende og ressourceorienteret tilgang til problemløsning, som øger dit fokus pü dine egne og dine klienters kompetencer og som giver dig vÌrktøjer til:

KOST- & FRISKOLE

Esrom Hovedgade 18, 3230 GrĂŚsted, 48 39 09 50 www.esrom-kost-og-friskole.dk

2ELEASINGPOLITICAL PRISONERSWORLDWIDE

• • • • •

arbejde med børn, voksne og familier grupperüdgivning og teambuilding rüdgivning i forbindelse med kriser og tab projektudvikling arbejde med egne faglige og personlige mül

133 timers undervisning, supervision og seminarer. For rüdgivere inden for familiebehandling, revalidering, misbrugsbehandling, sundhedsarbejde‌ Uddannelsen starter København d. 19.01.2009 17.01.2011

$INUNDERSKRIFTKANREDDELIV(VERTĂ?RBLIVERmERE HUNDREDEMENNESKERLÂ’SLADTIFORLÂ?NGELSEAF !MNESTY)NTERNATIONALSBREVAKTIONER ,Â?SMEREOGSKRIVFORLIVPĂ?AMNESTYDK

Solution • Pile AllÊ 6 • 2840 Holte • Tlf. 45 87 40 35 solution@solutionfocus.dk • www.solutionfocus.dk

28

LĂ˜SN I NGSFOK USER ET TERAPI & U DDAN N ELSE


INDBYDELSE TIL TEMADAG I FONDEN KANONEN A nnoncer

ONSDAG D. 1. SEPTEMBER 2010 Kom og vær med til en spændende dag med interessante oplægsholdere og debat De to oplægsholdere, Bente Nielsen og Karin Kildedal vil føre os sikkert gennem dagen med overskriften:

Hvordan sikrer vi det gode anbringelsesforløb? • • • • •

Hvilke erfaringer er der gjort i anbringelsesforløb både forskningsmæssigt og erfaringsmæssigt - og hvad kan vi lære af dem fremover? Hvilke typer anbringelser virker bedst i forhold til gruppen af unge med særlige sociale og psykiske vanskeligheder? Hvad har effekten af anbringelser været - med reference til den givne forskning på området? Hvad skal vi som professionelle være opmærksomme på i forhold til anbragte børn og unge? Hvordan kan vi tværfagligt sikre det gode anbringelsesforløb?

Oplægsholdere: Karin Kildedal, forsker ved Aalborg Universitet. Karin Kildedal har i en årrække forsket inden for anbringelsesområdet. Bente Nielsen, leder af rådgivningscentret for tidligere anbragte ‘Baglandet’ i Århus. Bente Nielsen har selv været anbragt som barn. Program 09.00 – 09.30 09.30 – 09.40 09.40 – 10.30 10.30 – 10.45 10.45 – 11.45 11.45 – 12.30 12.30 – 13.30 13.30 – 13.45 13.45 – 15.00 15.00 – 15.30 15.30 – 16.30 Dato Sted Tid Tilmelding

Ankomst, kaffe og rundstykker Velkomst ved Fonden Kanonen Oplæg ved Bente Nielsen Pause Fortsat oplæg ved Bente Nielsen Frokost Oplæg ved Karin Kildedal Pause Fortsat oplæg ved Karin Kildedal Fælles debat på tværs af foredragsholdere og tilhører Mulighed for rundtur i Fonden Kanonen Onsdag d. 1. september 2010 Hadbjerg Forsamlingshus, Nattergalevej 1, Hadbjerg 8370 Hadsten. Lige ved siden af Fonden Kanonens administrationsbygning 09.00 – 16.30 Lone Buus lb@kanonen.dk el. Dorte Mortensen dm@kanonen.dk.

Dagen er naturligvis gratis. Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt

Fonden Kanonen • Bavnehøjvej 119 • 8370 Hadsten • Telefon: +45 8761 0198 • Fax: +45 8761 0196 • E-mail: kanonen@kanonen • www.kanonen.dk

29


D Ă˜ G N B UNDERSĂ˜GELSESFORLĂ˜B E H A NDL I NG INTENSIVE OG DĂ˜GNREGI T I LFAMILIEBEHANDLING S MĂ… B Ă˜ R NS FAIMI L I ER FormĂĽl: FormĂĽl:

Gennem massiv tidlig forebyggende indsats at Ìndre udviklingstruede Gennem massiv tidlig forebyggende indsats at Ìndre børns livssituation

udviklingstruede børns livssituation

A nnoncer

Mülgruppen er gravide eller forÌldre med: Mülgruppen er gravide eller forÌldre med: • Psykosociale vanskeligheder • Misbrugsproblemer z Psykosociale vanskeligheder • Psykiatriske problemstillinger z Misbrugsproblemer • Alternativ afsoning z

– med 8., 9. og 10. klasse.

• FølelsesmÌssige og sociale vanskeligheder Børn alderen 0-6p.g.a. med: • Født medi sÌrlige behov for tidlig fødsel og/eller abstinenser eller z alkoholskader FølelsesmÌssige og sociale vanskeligheder • Børn der skal udredes z Født medpÌdagogisk sÌrlige behov p.g.a. for tidlig fødsel

– med mulighed for folkeskolens afgangsprøver.

og/eller abstinenser eller alkoholskader Vi tilbyder:

z • Familie ogder relationsbehandling Børn skal pÌdagogisk udredes • Individuel terapeutisk og socialpÌdagogisk behandling af süvel voksen Vi tilbyder: som barn z Familie- og beskrivelse relationsbehandling • Undersøgelse af forÌldrekompetence • Observation, udredning og behandling af børn i selvstÌndigt børnehus z Individuel terapeutisk og socialpÌdagogisk • Inddragelse af netvÌrket behandling af süvel voksen som barn • Afklaring og beskrivelse af fremtidig støttebehov z Undersøgelse af forÌldrekompetence • Støtte til økonomi, fokus pü arbejde og uddannelse efter opholdet z Observation, udredning og behandling • EftervÌrn (hvor detpÌdagogisk er muligt i forhold til geografiske afstande)

af børn i selvstÌndigt børnehus

Nordlys benytter bĂĽde psykodynamiske og kognitive metoder i behandz Inddragelse af netvĂŚrket lingsarbejdet, med henblik pĂĽ at tilgodese den enkelte families forudsĂŚtz EftervĂŚrn ninger og behov. Behandlingen tilrettelĂŚgges og udføres i samarbejde (hvorintern det er forhold til geograďŹ ske afstande) med bĂĽde ogmuligt eksternipsykolog.

 Afklaring og beskrivelse af fremtidig støttebehov

z

Der er personale hele døgnet.

Nordlys benytter bĂĽde psykodynamisk og kognitiv tilgang

Find flere oplysninger pĂĽ Nordlys hjemmeside: og metoder i behandlingsarbejdet. www.familiecentret-nordlys.dk

Familiecentret 28 64 80, FamiliecentretNordlys, Nordlys,NørrevÌnget NørrevÌnget4,4,7480 7480Vildbjerg, Vildbjerg tlf. 96 97133477, fax. 9797133483, 13 34 83, mail: fandv@herning.dk, fandv@herning.dk,www.familiecentret-nordlys.dk www.familiecentret-nordlys.dk fax.

%/,9)5,9,//,*3c/,96/,1,(1

RJ UnGJLY PHQQHVNHU GHU W QNHU Sn VHOYPRUG WLO DW VH DQGUH O¡VQLQJHU+RVRVInUGXPXOLJKHGIRUDW\GHPHGPHQQHVNHOLJRJ NYDOLILFHUHWUnGJLYQLQJLHWSURIHVVLRQHOWPLOM¡KYRUYLO JJHUY JW SnDWKM OSHPHQQHVNHUGHUVWnULHQVY UVLWXDWLRQPHGSU FLV GpWGH¡QVNHUKM OSWLO9LWURUSnDWYLJHQQHPUnGJLYQLQJRJ PHQQHVNHOLJ NRQWDNW NDQ ELGUDJH WLO DW HW PHQQHVNH JHQILQGHU KnEHWRJOLYVPRGHW 6RPIULYLOOLJSn/LYVOLQLHQRSQnUGXHQVROLGIDJOLJEDOODVWJHQQHP YRUHV XGGDQQHOVH VXSHUYLVLRQ RJ GHW VW UNH IDJOLJH RJ VRFLDOH QHWY UNVRPGXEOLYHUHQGHODI $IGLJNU YHUGHWDWGXNDQHQJDJHUHGLJKHOKMHUWHWJHQQHPVQLW OLJWWLPHURPXJHQRJDWGXKDUHQUHOHYDQWIDJOLJEDJJUXQG 5nGJLYQLQJHQYDUHWDJHVIUDJRGHORNDOHUL1\KDYQL.¡EHQKDYQ  7 QNRYHURPGXYLOV¡JHVRPIULYLOOLJSn1HWUnGJLYQLQJHQHOOHU 7HOHIRQUnGJLYQLQJHQ  $QV¡JQLQJVIULVW GHQ  VHSWHPEHU 6HQG GLQ DQV¡JQLQJ WLO IULYLOOLJ#OLYVOLQLHQGN / VPHUHSnZZZOLYVOLQLHQGN 30

En almen efterskole:

Psykiatriske problemstillinger z Børn i alderen 0-6 med: Alternativ afsoning

– med fokus pü kost og motion og vÌgttab. – med fokus pü selvvÌrd og motivation.

Kongensgaard Efterskole - gør livet lidt lettere. Nygürdvej 2, 7620 Lemvig Kontakt os via: www.kge.dk – kge@kge.dk – 97 89 15 44.


Højskoleophold for enlige med børn

Vi underviser i styrkelse af familie- og forældrekompetence, forandringsprocesser, kost og ernæring samt sunde og sjove motionsvaner. Efter behov tilbyder vi desuden undervisning i fx privatøkonomi, samfundsforhold, læse/skrivefærdigheder, børns udvikling og basale behov, konflikthåndtering og opdragelse.

Kognitiv Misbrugsuddannelse

A nnoncer

På Familiehøjskolen har vi mange års erfaring i at lave højskole for enlige mødre og deres børn. Vi har løbende optag og mulighed for at tilbyde specialtilrettelagte forløb med fx vejledning, samtaler og tilbagemeldinger målrettet den enkelte families behov.

Nordsjællands Misbrugscenter

Har du i dit arbejde kontakt med mennesker, som drikker for meget eller tager stoffer, og vil du gerne klædes på til bedre at kunne forstå og håndtere sådanne problemer? Nordsjællands Misbrugscenter tilbyder en kognitiv misbrugsuddannelse, hvor du bliver indført i den kognitive metode med særlig fokus på rusmidler og rusmiddelrelaterede problemer. Der er desuden fokus på praktiske øvelser og anvendelse af de præsenterede metoder. Uddannelsen består af 15 undervisningsdage fordelt på et år og afholdes i Misbrugscentrets kursuslokale på Skansevej 2C i Hillerød. Uddannelsen starter den 9. november. Prisen er 25.500 kroner.



Kontakt os på tlf. 97 12 43 90 eller besøg os på www.familiehojskolen.dk Familiehøjskolen Skærgården ligger smukt placeret ved sø og skov syd for Herning. Vi har i 40 år lavet højskole for enlige mødre og deres børn og tilbyder et unikt frirum til forandring.

Misbrugscentret tilbyder også andre kurser med misbrugsfagligt indhold bl.a. i Motivationssamtalen og Mindfulness. Læs mere på nordsjaellandsmisbrugscenter.dk eller ring på 48 20 02 20 og hør nærmere.

BASEN SKOLE/DAGBEHANDLING – Et undervisnings/dagbehandlingstilbud for unge med ADHD o.lign. adfærdsforstyrrelser Basen Skole/dagbehandling tilbyder faglig, kvalitativ og struktureret undervisning og behandling, som tilrettelægges ud fra den enkelte unges behov i samarbejde med Basens interne psykolog. Det faglige mål er Folkeskolens afgangsprøve. Vi henvender os primært til hjemmeboende unge mellem 11-17 år, som har behov for et lille overskueligt undervis-

ningsmiljø. Undervisningen og behandlingen tilgodeser særligt elever med ADHD, samt elever der har behov for en støttende og struktureret hverdag.

det, hjælp til etablering af struktur og overblik i den enkelte elevs tilværelse, en positiv og anerkendende tilgang til den enkelte elev.

Vores behandlingsarbejde er funderet i den systemiske tænkning. Behandlingsmetoden for unge med ADHD består af støttende samtaler, hvor der arbejdes med at udvikle gode strategier, inddragelse af familien i behandlingsarbej-

Basen Skole/dagbehandling er placeret på Østerbro i København tæt på Svanemøllen st. Vi modtager unge fra hele Storkøbenhavn.

For yderligere information kontakt os på T 3929 6767 eller www.basencph.dk. 31


FĂĽ viden om psykisk sygdom

Info

A nnoncer

PsykiatriFonden afholder i efterüret 2010 tre eftermiddagsmøder om psykisk sygdom: Den 29. september OCD Den 26. oktober Socialangst Den 23. november Funktionelle lidelser

Eftermiddagsmøderne giver en grundlÌggende viden om OCD, socialangst og funktionelle lidelser med fokus pü de udfordringer, mennesker med sygdommene kan opleve i relation til et aktivt arbejdsliv. Mülgruppe:

Pris: Tid: Sted: Tilmelding:

Rüdgivere i jobcentre og kommuner, der arbejder med psykisk sürbare mennesker og arbejdsmarkedet 200 kr. pr. møde eller 500 kr. for alle tre eftermiddagsmøder Kl. 13.00-16.00 Kulturhuset Islands Brygge Til PsykiatriFonden pü tlf. 3929 3909 eller www.psykiatrifonden.dk

PsykiatriFonden er en privat, humanitĂŚr fond, hvis hovedformĂĽl er at oplyse befolkningen om psykiske sygdomme og deres behandling og at nedbryde fordomme om psykiske sygdomme og problemer. LĂŚs mere pĂĽ www.psykiatrifonden.dk og for et sĂŚrligt fokus pĂĽ arbejdsliv se www.erhvervspsykiatriskcenter.dk.

Holmstrupgürd afholder Ungdomspsykiatrisk konference Tirsdag d. 12. oktober 2010 kl. 08.30-16 Holmstrupgürd sÌtter pü denne konference fokus pü spiseforstyrrelse og unge der har andre psykiatriske vanskeligheder sammen med en spiseforstyrrelse. Hvordan tilrettelÌgges indsatsen med disse unge og hvad er vigtigt at vÌre opmÌrksom pü? OplÌgsholdere: �Appetit pü livet. Historiernes kraft og de uanede muligheder� v/ børne – og ungdomspsykiater Søren Hertz, forfatter til bogen � Nye perspektiver og uanede muligheder�. �Hvad kendetegner unge med andre psykiatriske vanskeligheder sammen med en spiseforstyrrelse�? v/ ledende overlÌge Peter Ramsing, Center for spiseforstyrrelse, Risskov. �Bevar hübet�. Et brugerperspektiv af psykoterapeut og forfatter Kirsten Kallesøe, Aktiv i PS landsforening – pürørende til spiseforstyrrede.

Dansk SocialrĂĽdgiverforening

Karrieretelefonen Har du brug for hjÌlp til personlig afklaring og udvikling af dit jobforløb som socialrüdgiver?

�Behandling af unge med en spiseforstyrrelse i en miljøterapeutisk kontekst� v/ ReprÌsentanter fra Holmstrupgürd. Pris 600 kr. Gebyret opkrÌves efter tilmelding. Tilmelding: Tekla.jessen@ps.rm.dk Tilmeldingsfrist er 1.oktober. Tilmelding er herefter bindende. Yderligere oplysninger: Holmstrupgürd Holmstrupgürdvej 39, 8220 Brabrand 5MGqXXXIPMNTUSVQHÀSEEL

Ring til DS’ Karrieretelefon. Du für en halv times coaching af en erfaren konsulent fra DS. Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egne tanker om din jobmÌssige fremtid. Åben mandage kl. 15-18 pü tlf. 33 93 30 00. LÌs mere pü www.socialrdg.dk/karrieretelefon. 32

www.rm.dk


– forebygger adskillelse af børn og forældre – hele døgnet Siden 1985 har vi været med til at forebygge et stort antal anbringelser udenfor hjemmet og har - i samarbejde med kommuner over hele landet - hjulpet familier til bedre trivsel. Målgruppe Vores indsats er aktuel: • Når en målrettet indsats er aktuel i forhold til at fremme og udvikle forældres kompetencer og ansvar • Når det mest hensigtsmæssige er mindst indgriben, kan støtten blive i eget hjem. • Når børnenes situation, tilknytning til forældre, netværk, skoler, og nærmiljø er betydningsfuldt for deres udvikling. • Når der fra myndighedsside overvejes anbringelse af børnene. • Når foranstaltningen samtidig er en udvidet observation af børnenes situation samt en vurdering af, hvorvidt forældrene kan støttes til udvikling i positiv retning.

DØGNBEHANDLING TIL UDSATTE KVINDER Dyreby har startet en gruppe for enlige kvinder, der ønsker og har brug for at bearbejde gamle traumer, som vold, seksuelle overgreb og forsømthed i en gruppe uden mænd.

A nnoncer

Omvendt Familiepleje

• Døgnbehandling • Individuel- og gruppebehandling • Traumebehandling • Misbrugsbehandling • Miljøarbejde • Støtte til start på uddannelse / arbejde • Intern skole

Ring for gratis og uforpligtende oplæg: Kontakt John Falkenberg, klinisk psykolog: Tlf.: 20 97 04 30 eller johnfalkenberg@mail.dk. Gå ind på www.omvendtfamiliepleje.dk og download vores brochure.

grundlagt 1/4 1997

- Omvendt familiepleje - uddannelse - kurser - supervision

Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne, 75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dk

:SPWKPU ]PKLUS¥Z ,YK\ZVJPHSYrKNP]LYZVJPHSMVYTPKSLYTLKIHNHNLU M\SKHMRVTWL[LUJLYVNLYMHYPUNZrRVT[PS2(=(3, 90,;=PNP]LYKPNT\SPNOLKMVYH[ZSPWWLKPU]PKLUS¥Z VNN¥YLLUMVYZRLSOVZ]VYLZR\UKLY:VT]PRHYMrY K\[PSI\K[L[HYILQKZSP]ZVTLYYPN[WrMHNSPNL\KMVY KYPUNLYVN]HYPH[PVU/]PZK\LYÅLRZPILSLUNHNLYL[ VN S¥ZUPUNZVYPLU[LYL[ Zr S¤Z TLYL VT QVIIL[ Wr ^^^RH]HSLYPL[KR¶LSSLYRVU[HR[VZWr   2(=(3,90,;LYLU]¤YKPKYL]L[]PYRZVTOLK=POHY MVR\ZWrKPHSVNRVTWL[LUJLOHUKSLRYHM[LUNHNL TLU[ VN U`[¤URUPUN P HS[ O]HK ]P MVYL[HNLY VZ =P K¤RRLYOLSLSHUKL[VNSL]LYLY]PRHYVNRVUZ\SLU[ `KLSZLY[PSIrKL]PYRZVTOLKLYVNWYP]H[LKLY]PSN¥YL LUMVYZRLS¶P[PKL

33


2010

Stillingsannoncer

Stillingsannoncer Region ØST

Send din annonce til DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 eller epost@dgmedia.dk Deadline kl. 12

SIDSTE FRIST FOR INDLEVERING

Socialrådgiveren nr. 13 Socialrådgiveren nr. 14 Socialrådgiveren nr. 15 Socialrådgiveren nr. 16 Socialrådgiveren nr. 17

UDKOMMER

27. august 9. september 10. september 23. september 24. september 7. oktober 8. oktober 21. oktober 29. oktober 11. november

Dansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørerne til at signalere et ønske om ligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne. 34


2010

Vil du give KØBENHAVNERNE GOD SERVICE?

Robust frontmedarbejder

Familieplejekonsulent

Til et afvekslende, krævende og udviklende job i Modtagelsen i Socialcenter København

til Familieafdelingen

I fronten modtager 10 engagerede medarbejdere dagligt cirka 150 borgere, der skal have hjælp i form af råd og vejledning, placering på krisecentre, samtaler om bolig, behandling af ansøgninger om enkeltydelser mv. Borgerne er ofte kriseprægede og har i forskellig grad økonomiske, sociale, psykiske og misbrugsrelaterede problematikker.

søges pr. 1. november 2010, en attraktiv fuldtidsstilling i en spændende afdeling, der varetager forskelligartede opgaver indenfor børne- og ungeområdet.

Fronten er en del af Modtagelsen i Socialcenter København, som består af 85 medarbejdere, der dels giver råd og vejledning, hjælper husvilde, kriseramte mv., dels varetager opgaver indenfor førtidspensionsområdet, og dels behandler ansøgninger om enkeltydelser efter aktivlovens enkeltydelsesparagraffer og Servicelovens § 100. Ansøgningsfrist den 10. september 2010 kl. 12.00 Se det fulde opslag på www.kk.dk/job

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Stillingsannoncer Region ØST

SOCIALCENTER KØBENHAVN

Jobbets opgaver består bl.a. af fremfindelse og godkendelse af plejefamilier, aflastningsplejefamilier, anbringelsessteder og opholdssteder. Tilsyn med - og rådgivning og vejledning til plejefamilierne. Udstedelse af plejegodkendelser til private døgnplejefamilier. Har du fået lyst til at vide mere kan du kontakte sektionsleder Søren Gøthler på telefon 38213612 eller

KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen www.kk.dk/job

NYT PROJEKT i Hvidovre Kommune Projektet har til formål, at afklare kontanthjælpsmodtagere match 2, fremtidige forsørgelsesgrundlag. Vil du være med til at starte det op? Vi søger til en start en alsidig socialrådgiver eller socialformidler og en ergo- eller fysioterapeut. Interesseret? Se www.hvidovre.dk under Job i Hvidovre.

Mød os på nettet: www.jobcenter.hvidovre.dk

Se opslaget på www.frederiksberg.dk/job Ansøgningsfrist: 9. september 2010

kollega til visitationen Vi søger en ny god kollega til visitationen i Rødovre Jobcenter I Jobcenteret udvider vi visitationen med en sagsbehandler og søger derfor en engageret og dynamisk sagsbehandler til at visitere borgere, der henvender sig ved arbejdsløshed eller med ansøgninger om revalidering, fleksjob og pension. Opgaverne er brede og spændende, og du kommer til at servicere borgere, der henvender sig for generel beskæftigelsesrettet rådgivning, ligesom du skal kunne tage førstegangssamtalen, rådighedsvurdere, matche borgeren, henvise til vores interne tilbud m.v. Teamet består lige nu af to medarbejdere, der arbejder tæt sammen, og som glæder sig til en ny kollega. Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger i et jobcenter med højt til loftet og fokus på udvikling. Ansøgningsfrist: 10. september 2010. Læs hele stillingsopslaget og hvordan du søger på www.rk.dk under ’Job lige nu’. Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi, helbredstjek og massage.

Læs hele opslaget på rk.dk

35


taarnby.dk

Leder til PoppelgĂĽrden 2010

Faglig koordinator/stedfortrĂŚder for afdelingsleder til Voksenhandicap og psykiatri

Stillingsannoncer Region Ă˜ST

Vi har oprettet en ny stilling, som faglig koordinator med stedfortrÌderfunktion. Vi søger en ny kollega, meget gerne med en socialrüdgiver eller socialformidler uddannelse som faglig baggrund og gerne med relevant efter- eller videreuddannelse. Stillingen er pü 37 timer og med tiltrÌdelse 1. oktober 2010 eller snarest derefter. Vi har brug for en faglig koordinator, som er pü sikker grund i lovgivningen og som er god til at formulere sig i skrift og tale, helst med erfaring inden for det specialiserede omrüde. Hvis du er den rette person, er erfaring ikke en forudsÌtning. Se det fulde stillingsopslag pü kommunens hjemmeside www.taarnby.dk under �Job i kommunen�. Ansøgningsfrist mandag den 13. september 2010. Türnby Kommune Voksenhandicap- og psykiatri, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup.

TĂĽrnby Kommune

Jobcoach Til nyskabende integrationsprojekt Jobcenter Greve søger en engageret jobcoach med gennemslagskraft til vores integrations- og beskÌftigelsesprojekt for kvinder. I projektet gür vi nye veje for at hjÌlpe kvinder med ikke-vestlig baggrund i beskÌftigelse. Vi arbejder mülrettet med kvindernes kompetencer, selvtillid og ressourcer. LÌs hele annoncen pü www.greve.dk eller www.jobcenter.greve.dk. Der er ansøgningsfrist den 9. september 2010

Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor borgertilfredshed, kvalitet og medarbejdernes faglige og personlige udvikling sÌttes i højsÌdet.

36

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde pĂĽ en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglĂŚde fremmer de nye ideer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere. Hvidovre er en grøn forstad med en stĂŚrk historie; tĂŚt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Ă˜resundsregionen.

-FEFSUJM1PQQFMHžSEFO  'BNJMJFDFOUFSJ)WJEPWSF  (FOPQTMBH  %JOFPQHBWFS "UWÂżSFEBHMJHMFEFSPHIBWFQFS TPOBMFBOTWBSGPSNFEBSCFKEFSF TPDJBMQÂżEBHPHFS TPDJBMSžEHJWFSF  QTZLPMPHFSPHFOTFLSFUÂżSTBNU IBWFCVEHFUBOTWBSGPS 1PQQFMHžSEFO'BNJMJFDFOUFS  "ULPPSEJOFSFPHQSJPSJUFSFPQHB WFSJSFMBUJPOUJM#Ă‘SOFPHGBNJMJF BGEFMJOHFOTBLUVFMMFCFIPW  %FTVEFOWJMEFSWÂżSFNVMJHIFEGPS BUJOEHžBLUJWUJFUCFHSÂżOTFU VETOJUBGGBNJMJFDFOUSFUTPQHBWFS  )WFNFSWJ 'BNJMJFDFOUSFUFSFOLPOUSBLUTUZ SFU BNCVMBOUCFIBOEMJOHTJOTUJUVUJ PONFELPOUBLUUJMDBGBNJMJ FS7JBSCFKEFSVEGSBFOTZTUFNJTL PHOBSSBUJWUJOTQJSFSFUUBOLFHBOH  IWPSNFUPEFSPHBSCFKETGPSNFSUJM QBTTFTEFLPOLSFUFPQHBWFS  7JGPSWFOUFS "UEVFSWJTJPOÂżSPHLBOWÂżSFGBH MJHUJOTQJSFSFOEFGPSQFSTPOBMFPH TBNBSCFKETQBSUOFSF  4FOÂżSNFSFPNTUJMMJOHFOQž XXXQPQQFMHBBSEFOIWJEPWSFEL  "OTĂ‘HOJOHTGSJTUNBOEBHE LM 


fokus på udvikling?

2010

Jobcenter Vallensbæk søger sagsbehandler (barselsvikar) til dagpengeteam En af vore dygtige kolleger går på barsel medio oktober 2010.

Rødovre Jobcenter søger en engageret og dynamisk sagsbehandler til arbejdet med ny-sygemeldte borgere, da en af vores kolleger har søgt nye udfordringer. Vi valgte i 2009 at kvalificere vores tidlige indsats yderligere, og vi søger derfor en ny kollega, med energien og lysten til at skabe noget nyt sammen med vores nye aktiveringstilbud. Vi ser gerne, at du har en baggrund som socialformidler eller socialrådgiver. Alternativ baggrund er også relevant, såfremt du har dokumenteret erfaring med kontanthjælps- og beskæftigelsesområdet.

Vi søger derfor en sagsbehandler til et vikariat. En ny kollega, der er uddannet kommunom, socialformidler eller socialrådgiver. Teamets opgaver er opfølgning i henhold til dagpengelovens regler og visitering til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Vi tilbyder: • et team på i alt 13 stabile medarbejdere og en fast sagsstamme på maks. 45 sager • et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi bl.a. værdsætter humor, tryghed, faglig sparring og et højt fagligt niveau • tæt samarbejde med teamets faste virksomhedskonsulent og lægekonsulent • et jobcenter, der lægger vægt på fællesskab og tværfaglig indsats • pæne lyse omgivelser, god og billig frokostordning, dejlig kantine, flekstid mv.

Du får interessante arbejdsdage i et jobcenter med overblik over de administrative rutiner og stor gennemsigtighed i arbejdsgangene. Du vil møde engagerede kolleger, udfordringer tæt på borgerne og opgaver, der bliver løst med en høj grad af selvstændighed.

Vi håber: • du som os har gåpåmod og er effektiv • du har empati, men kan også stille krav • du har erfaring eller stor lyst til at lære • du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt

Ansøgningsfrist: 10. september 2010. Læs hele stillingsopslaget og hvordan du søger på www.rk.dk under ’Job lige nu’.

Vil du vide mere? Vi glæder os til at høre fra dig. Du kan læse mere om jobbet på www.vallensbaek.dk, eller ring til faglig koordinator Tine Sørensen eller souschef Ib Ingerslev – 47 97 44 44.

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi, helbredstjek og massage.

Læs hele opslaget på rk.dk

Stillingsannoncer Region ØST

Socialrådgiver eller socialformidler til Sygedagpengegruppen

Din ansøgning skal sendes til jur@vallensbaek.dk eller til Vallensbæk Kommune, Juridisk Center, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand senest 9. september kl. 12.00.

www.phmetropol.dk

Uddannelsesleder til socialrådgiveruddannelserne Professionshøjskolen Metropol søger pr. 1. november 2010 en uddannelsesleder. Du bliver personaleleder for ca. 55 undervisere, organiseret i 6 selvstyrende teams. Du refererer til studierektor og indgår i lederteamet for afdelingen ”Socialt arbejde, Administration og Forvaltning (SAF)”. Hovedopgaverne er: - at inspirere til og understøtte underviserne i løbende at udvikle uddannelsen - at sikre at uddannelsernes ”røde tråd” fremstår tydelig - at stå i spidsen for implementeringen af ny studieordning til efterårssemesteret 2011 - at styrke kvalitetsudviklingsarbejdet og forberede uddannelsen til akkreditering.

Du har: - en relevant længerevarende videregående uddannelse - relevant erfaring med at lede selvstyrende teams - erfaring med at skabe sammenhæng mellem læring og praksis - erfaring fra videregående uddannelser med undervisning eller uddannelsesplanlægning. Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Flere oplysninger fås hos studierektor Thomas Braun, tlf. 2531 9877. Ansøgningsfrist: 7.9.2010 Ansøgning med CV og relevant dokumentation sendes via www.phmetropol.dk/job. Ansættelsessamtaler: Uge 37

Se det fulde stillingsopslag på www.phmetropol.dk/job

Professionshøjskolen Metropol ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, race, religiøs overbevisning eller etnisk tilhørsforhold.

37


Kerteminde Kommune

Stillingsannoncer Region SYD/NORD 2010

Norddjurs

Erfaren socialrådgiver med særlig interesse for unge handicappede Familieafdelingen søger snarest muligt socialrådgiver i handicapteamet i en projektstilling i 2 år. Kerteminde Kommune har besluttet, som led i målet om at sikre alle unge en ungdomsuddannelse, at oprette en 2-årig projektstilling for at øge indsatsen over for unge handicappede. Formålet med indsatsen er at sætte målrettet ind, således at der i samarbejde med forældre, den unge selv, UUvejleder og andre relevante samarbejdspartnere etableres sammenhængende planer for den unge ved overgang til voksenlivet. Hør mere om stillingen hos teamleder Hanne Jeberg på tlf. 65 15 12 37 eller familiechef Chr. Reventlow på tlf. 65 15 11 53, eller læs det fulde stillingsopslag på Kerteminde Kommunes hjemmeside, www.kerteminde.dk. Ansøgningsfrist: Torsdag den 9. september 2010 kl. 12.00.

Familieafdelingen i Lemvig Kommune søger en vikar for socialrådgiver/sagsbehandler 37 timer pr. uge fra 1. november 2010 til 31. oktober 2011 Du vil primært komme til at arbejde med støtteforanstaltninger til børn og unge samt anbringelser uden for hjemmet. Der er ansøgningsfrist den 9. september 2010 kl. 12.00. Nærmere information kan findes på Lemvig Kommunes hjemmeside - www.lemvig.dk.

38

Jobcenter Norddjurs søger snarest en faglig koordinator til en spændende udviklende stilling i Jobcenterets sygedagpengeteam. Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Stillingen som faglig koordinator dækker fagområderne sygedagpenge, revalidering og fleksjob. Hovedvægten vil dog være på sygedagpengeområdet. Vi forestiller os, at du har en relevant faglig uddannelse og/eller erfaring, f.eks. fra anden kommune. Du har fagligt en skarp juridisk profil og har en god formidlingsevne. Opgaverne i sygedagpengeteamet omfatter bl.a.: • Sikring af den faglige standard og kvalitet i afdelingen • Samarbejde med ledelsen omkring tilrettelæggelsen af det faglige arbejde • Sparring af medarbejdere i forhold til metoder og personsager • Sikre, at relevante hjælpemidler som f.eks. standardbreve er ajour • Sparring af team i forhold til faglighed, metode og kvalitet • Sikre oplæring af nye medarbejdere • Sikre samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere. Din faglighed Som udgangspunkt har du en relevant faglig uddannelse og/ eller erfaring indenfor fagområdet. Du er vant til at yde sparring til kolleger og team. Du kan lide at løse, til tider, komplicerede faglige problemstillinger. Du har en stor interesse i løbende at udvikle og se nye metoder til at løse arbejdsopgaver på. Kan formidle din viden til kollegaer og sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.

9LOGXYpUHPHG"

$CMMGTUQID NIGTUNCPF

Spændende og udviklende stilling som faglig koordinator ved Jobcenter Norddjurs

/HPYLJ.RPPXQH 5·GKXVJDGH /HPYLJ

7 (LQIR#OHPYLJGN :ZZZOHPYLJGN

Din personlighed I dagligdagen er du robust og stabil. Du trives bedst med at have flere bolde i luften på én gang og er god til at prioritere mellem opgaverne. Som kollega er du effektiv og resultatorienteret, og du ønsker at bidrage positivt til afdelingen og er parat til at deltage i vores løbende metodeudvikling og opkvalificering. Vi tilbyder: • en organisation, hvor vi ønsker at gøre en forskel, og hvor der er mulighed for dette • en stilling, hvor der er mulighed for faglig udvikling gennem spændende metodeudvikling • en stilling, hvor sparring og faglighed i komplicerede sager kan videreudvikles • mulighed for distancearbejdsplads • mulighed for stor medindflydelse Vil du vide mere Du kan få yderligere information om Norddjurs Kommune på www.norddjurs.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Filskov på 40 10 13 64. Ansøgningsfristen er torsdag den 9. september 2010 kl. 9.00. Ansøgningen sendes til Norddjurs Kommune, Att. Christian Filskov, Torvet 3, 8500 Grenaa eller pr. mail til rmj@norddjurs.dk.


DS:Kontakt Telefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14

Hovedbestyrelse: Formand Bettina Post bp@socialrdg.dk Næstformand Ulrik Frederiksen uf@socialrdg.dk Øvrig hovedbestyrelse Trine Quist tq@socialrdg.dk Mads Bilstrup mb@socialrdg.dk Flora Ghosh flora.ghosh@drc.dk Majbrit Berlau mbb@socialrdg.dk Jeppe Ellegaard jeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dk Anne Jørgensen anj@socialrdg.dk Susanne Lyngsø sannelyng@mail.dk Henrik Mathiasen hmt@fa.aarhus.dk Nicolai Paulsen nipa@ucl.dk Birthe Povlsen bpo@spesoc.dk Dennis Ørsted Petersen depe@sdsnet.dk Marie Overby marieoverby@hotmail.com

REGION ØST Region Øst dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland

SEKRETARIATET Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Tlf: 70 10 10 99 Fax: 33 91 30 69 ds@socialrdg.dk

ØVRIGE Ledersektionen Formand Eva Hallgren Tlf. arb: 96 99 29 29 Tlf. prv: 97 42 90 86 www.socialrdg.dk/ledersektionen

Dansk Socialrådgiverforening Region Øst Algade 43, 2 4000 Roskilde Tlf: 33 38 62 22 Fax: 46 32 07 67 ds-oest@socialrdg.dk Jobformidling Marie Hjort Tlf: 33 38 62 23 ds-oest@socialrdg.dk Arbejdsmiljø Henvendelse til regionskontoret Tlf: 33 38 62 22 ds-oest@socialrdg.dk

REGION SYD Region Syd dækker Region Syddanmark Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Vesterballevej 3A Snoghøj 7000 Fredericia Tlf: 87 47 13 00 Fax: 75 84 34 50 ds-syd@socialrdg.dk Kontoret i Odense Vindegade 72-74 5000 Odense C Tlf: 87 47 13 00 Fax: 66 14 60 21 Jobformidling Ann Pedersen Tlf: 87 47 13 04 ap@socialrdg.dk Arbejdsmiljøkonsulent Bo Ulrick Madsen Tlf: 87 47 13 13 eller Tlf: 21 77 04 51 bum@socialrdg.dk

REGION NORD Region Nord dækker Region Nordjylland og Region Midtjylland Dansk Socialrådgiverforening Region Nord Søren Frichs Vej 42 H, 1.th 8230 Åbyhøj Tlf: 87 30 91 91 Fax: 86 13 05 32 ds-nord@socialrdg.dk Kontoret i Holstebro Fredericiagade 27-29 7500 Holstebro Tlf: 87 30 91 91 Fax: 97 42 18 98 ds-nord@socialrdg.dk Kontoret i Nørresundby Skansevej 90B 9400 Nørresundby Tlf: 87 30 91 91 Fax: 98 13 22 51 ds-nord@socialrdg.dk Jobformidling Kontakt FTF-A Tlf: 70 13 13 12 Arbejdsmiljø: Henvendelse til regionskontoret Tlf: 87 30 91 91 ds-nord@socialrdg.dk

Selvstændige Formand Karen Fabricius Hansen Tlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13 www.socialrdg.dk/selvstaendig

Arbejdsløshedskassen FTF-A (hovedkontor) Snorresgade 15, Boks 220 0900 København C Tlf: 70 13 13 12

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Formand Mads Samsing Tlf: 61 22 57 40 www.sdsnet.dk

Pensionskassen PKA Pensionskassernes Administration Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup Tlf: 39 45 45 45

Faggrupper og seniorer Se DS’ hjemmeside for kontaktpersoner og telefonnumre. www.socialrdg.dk


LEDER AF ULRIK FREDERIKSEN, NÆSTFORMAND FOTO: KRISTIAN GRANQUIST

Ikke på nuværende vilkår siden af, fordi de har tid og overskud til det. Men det er ikke dem, der er flest af. Ved OK11 vil vi blive mødt med et krav om mere fleksibilitet i forhold til arbejdstid. Det er arbejdsgivernes måde at sige “vi vil gerne have, at I arbejder mere, end I gør i dag”.

Vi skal have tilbageerobret kontrollen over vores egen tid og arbejde. Det kan (og gør) vi allerede i dag. I alle arbejdstidsaftaler er der mulighed for at aftale overarbejde, og med plustidsaftalen fra OK08 blev det faktisk muligt at forhandle sig frem til en fast arbejdsuge på op til 42 timer. Men bliver det brugt? Overarbejde bliver stort set ikke brugt, man misbruger fleksen og forsøger at nå det arbejde, som ikke kan nås inden for almindelig arbejdstid. Arbejde som man i realiteten burde have 50 procent overarbejdsbetaling for. Plustidsaftalen, står vi heller ikke i kø for at bruge. Der er enkelte socialrådgivere, der bruger den, men det er ikke overvældende. Spørger man, hvorfor den ikke bliver brugt, er svaret klart: arbejdsgiverne vil ikke betale det, det koster, at få os til at arbejde mere, og vi er som gruppe svære at lokke, og betaling gør det ikke alene.

Noget for noget Plustiden bruges ikke Det skal selvfølgelig ikke afvises, at nogle kan tage en time mere om ugen! Det er der bestemt, og jeg har også mødt socialrådgivere der har taget ekstra sager og ekstra jobs ved

Toldbodgade 19B 1253 København K Tlf: 70 10 10 99 Fax: 33 91 30 69 www.socialrdg.dk

Hvis socialrådgivere skal lokkes med på vognen med 12 minutter mere om dagen, hvis vi skal udvise større fleksibilitet i vores arbejde, så skal der mere til. Så skal bureaukratiet smides på porten sammen med den udvidede kontrol af vores arbejde. Vi skal have tilbageerobret kontrollen over vores egen tid og arbejde. Får vi det, så er både arbejdsgiverne, Socialdemokraterne og SF velkomne til at komme og tale om højere arbejdstid og mere fleksibilitet. Så er udgangspunktet et andet – og hvem ved, så er 12 minutter mere om dagen måske ikke så slemt… uf@socialrdg.dk

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 42189 AL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99

En time mere om ugen – det kan jeg vel godt? Som udgangspunkt lyder Socialdemokraternes og SF’s plan om at få os alle til at arbejde mere relativt tilforladelig. Hvis vi alle arbejder 12 minutter mere om dagen, henter vi 15 milliarder til at redde samfundsøkonomien. Samtidig med oppositionens ønske om mere arbejde har arbejdsgiverne et ønske om “mere fleksibilitet og flere arbejdstimer” til forhandlingerne om OK11. Et ønske, der altså kommer fra flere sider, og en time mere er det så meget? JA det er! Vi kan ikke bare tage en time mere om ugen, vi skal ikke skrue arbejdstiden i vejret. Ser man på nogle af de undersøgelser, der er lavet de seneste år, peger alle i retning af, at socialrådgivernes arbejdspres er øget markant. Vi er en af de faggrupper, der har den højeste hastighed i arbejdet, vi er nogle af dem med flest forskellige opgaver i løbet af dagen, og vi har hyppige skift mellem de opgaver og personer, vi taler med. Alt sammen elementer, der er med til at presse og stresse den enkelte. Sideløbende med det bliver vores arbejde kontrolleret, målt og vejet i en grad, så man nogle steder oplever, at ledelsen finder det vigtigere at overholde advis’er om rettidighed end at hjælpe den, der akut har brug for hjælp. Og når vi så giver os tid til at hjælpe den, der virkelig har brug for hjælp, sidder vi der, når de andre går, og forsøger at hænge i, mens fleksen lystigt tikker derudaf. Det stresser, og det presser. Og kan vi så ikke tage en time mere? Nej vi kan ej.

Socialrådgiveren 12-2010  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you