Page 17

s. 11-20 temasiderne NY

10/10/07

13:55

Side 17

Hvad virker i praksis? Forskningen skal tættere på praksis, vi skal udvikle det forebyggende arbejde på børneområdet, og vi skal have en børneombudsmand. Sådan lød budene på fremtidens indsats på børneområdet. AF ANNEMETTE WAAGENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER

Fire paneldeltagere med hver sin indgangsvinkel til det sociale arbejde var samlet for at tale om muligheder på børneområdet efter kommunalreformen. Børne- og kulturchef i Næstved Kommune og formand for Børne- og kulturchefforeningen, Per B. Christensen, åbnede debatten med en bredside mod forskningen i socialt arbejde: - Vi ved ikke nok om, hvad der hjælper de udsatte børn. Mit bud er, at kommunerne, forskningsinstitutioner og de sociale højskoler skal blive bedre til at samarbejde. Forskningen skulle gerne ud til praktikerne, men forskningsinstitutionerne er for dårlige til at formidle til praksis, sagde han. Tine Egelund, seniorforsker på Socialforskningsinstituttet, skød bolden tilbage til kommunerne: - Der er et unuanceret råb på at forske i, hvad der virker. De store kommuner bliver nødt til at bidrage til en praksisnær registrering af relevant data. Men jeg er da enig så langt, at Danmark halter langt bagefter resten af Europa, når det gælder, hvor meget vi forsker i socialt arbejde. Vi er nede og skrabe bunden på linie med Albanien. Henning Breinholt, formand for Dansk Socialrådgiverforening sagde, at socialrådgiverne i kommunerne er meget pressede af de stigende registreringskrav i et utal af systemer: - Vi vil gerne indberette og dokumentere, hvis det bliver brugt til faglig udvikling, men ikke hvis der blot er tale om ørkesløst bureaukrati.

Pernille Kvarning, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, tegnede et billede af de seneste ti års udvikling på børneområdet: - I 90’erne kiggede man på praksis, når man skulle lovgive, i dag styrer lovgivningen praksis. I 90’erne var mottoet for det sociale arbejde “lad de tusind blomster blomstre”, i dag har vi metodetyranni. I 90’erne kom fagligheden før økonomien, i dag mener mange, at økonomien kommer før fagligheden. Vi skal finde en mellemvej, hvor vi har en lovramme og et lokalt selvstyre med frihed til at bruge dokumenterede metoder, sagde hun.

Livtag med kommunal tænkning

Henning Breinholt, fortalte om projekt Hånd om alle Børn: - Vi foreslår, at socialrådgiverne skal ud på skolerne. Vi skal opspore de udsatte børn langt tidligere, og det gør vi bedst, hvis socialrådgivere, lærere og pædagoger er tæt på hinanden og børnene, sagde han og sluttede med at slå et slag for inddragelse af børnene. - Børnene skal have rettigheder. Måske skal vi overveje, at de selv kan vælge plejefamilie, eller at de kan afvise at blive hjemtaget. Og så synes jeg, det er på tide, at vi får en børneombudsmand, der kan sætte fokus på principielle og etiske problemstillinger, sagde han.  anw@socialrdg.dk

Panelet var enigt om, at det er nødvendigt med nytænkning på området, ikke mindst fordi arbejdet med de udsatte børn ikke har givet den ønskede effekt. Tine Egelund fortalte, at en ny SFI-undersøgelse viser nedslående resultater af anbringelser af små børn. - Ønsket om at nedbringe de dyre og ikke særlig effektive anbringelser har fået kommunerne til at tænke i alternative løsninger. Og det er godt. Men vi skal ikke glemme, at der altid vil være børn, der nødvendigvis skal anbringes, sagde Tine Egelund. Per Christensen mente, at der er brug for, at den kommunale tænkning udfordres. - Vi kunne for eksempel udstationere socialrådgivere i lokalområderne, og så skal vi gennemføre flere projekter, der er målrettet grupper med særligt behov for eksempel unge mødre.

SOCIALRÅDGIVEREN 18 17 I 2007

17

Profile for Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 18-2007  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 18-2007  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Profile for socialrdg