Page 20

Skolesocialrådgivere værd at slå et slag fo r U dviklingen inden fo r folkeskoleom rådet er løbet stærkt i de senere år. Skolen er ikke længere i nær samme grad som fø r en lukket institution. Sam fundet er rykket tættere på skolen, og lærerne står i dag over fo r helt andeledes sammensatte problem flader end fo r blot 10-15 år siden. Strøm ninger »udefra«, som ikke d i­ rekte relaterer sig til den enkelte skole og undervisningen her, gør sig i sti­ gende grad gældende i skolens daglig­ dag. Det er ikke længere m uligt for den enkelte lærer udelukkende at be­ tragte sig som underviser. Den, der til dagligt færdes i folkesko­ len, v il vide, at det ikke længere er de specifikt faglige problem er, der først og fremmest tales om blandt lærerne i frikvartererne. E t stadigt stigende an­ tal elever har nemlig problem er, som er sam fundsm æssigt/socialt betinge­ de, og som ganske vist undertiden og­ så kan manifestere sig i en faglig sam­ menhæng, men som helt klart ikke la­ der sig løse ved hjælp a f en såkaldt special-pædagogisk bistand, sådan som den typisk tilbydes a f f.eks. sko­ lepsykologer.

Det traditionelle hjælpapparat i folkeskolen De nye problem om råder, som ofte sy­ nes at manifestere sig i elevernes ad­ færd, kan rumme elementer som k ri­ m inalitet, hærværk, vold, alkohol, stoffer, gruppepres, manglende fr i­ tidstilbud, manglende arbejdstilbud m.v., og som det um iddelbart vil kun­ ne ses, peger dette i retning af, hvad man kunne kalde en udbygget socialorienteret betjening a f skolerne, sna­ rere end den udbygning a f den spe­ cialpæ dagogiske bistand, som bl.a. P P R vel er et udtryk for. N år der tilsyneladende alligevel sta­ digvæk satses så ensidigt på skolepsy­ kologerne og deres hjælpere (konsu­ lenter, kliniske psykologer m.v.), må det givetvis tages som et udtryk for, at man f.eks. i Danm arks Læ rerfore­ ning har svært ved at tænke i nye ba­ ner. Folkeskolens hjæ lpeapparat er tradi­ tionelt tilrettelagt med hovedvægten på personer, der kan gå ind i de pro­ blemer, som mere eller m indre snæ­ vert har direkte med den daglige un­

20

dervisning i folkeskolen at gøre. M en situationen i folkeskolen, sådan som de lærere, jeg til daglig taler med, op­ lever den, indikerer klart, at det tradi­ tionelle hjæ lpeapparat på mange må­ der er utilstræ kkeligt set i forh old til de problem er, som den enkelte lærer står med. Det siger sig selv, at det samme gælder i relation til eleverne og deres foræ ldre. M an kan naturligvis ikke forlange, at f.eks. Skolepsykologernes Landsfore­ ning eller Dansk Psykologforening skal arbejde fo r en udbygget socialorienteret betjening a f skolerne, når det tilsyneladende går så sm ertefrit med en udbygning a f den special-pædagogiske betjening. Derim od kan man med rim elighed stille det spørgs­ mål til Danm arks Læ rerforening, om ikke hensynet til den enkelte lærer kræver, at foreningen mere end skæ­ ver til en forstæ rket social-orienteret betjening a f skolerne. Jeg har ihvertfald mærket en stor in ­ teresse for det arbejdsområde, jeg re­ præsenterer, når jeg f.eks. har under­ vist på læ rerhøjskolen eller seminaier, og der bliver så godt som altid givet udtryk fo r undren over, at ikke alle komm uner har skolesocialrådgivere. Sam tidig er der helt klart, ikke mindst blandt de vordende lærere, en stigen­ de skepsis med hensyn til værdien a f det arbejde, som f.eks. skolepsykolo­ ger og kliniske psykologer udfører. M ange føler, at især skolepsykologer­ nes arbejde i alt fo r høj grad er individual-fikseret, og at det ikke i tilstræ k­ kelig grad er forebyggende. En aktuel undersøgelse foretaget a f Kom m unernes Landsforening om­ kring Skolepsykologisk K ontors be­ tjening a f skolerne i Esbjerg Kom m u­ ne, synes på væsentlige punkter at un­ derbygge ovennævnte synspunkter.

Socialforvaltningens rolle Hvem skulle i givet fald varetage en

Tekst: Skolesocialrådgiver Jens Bundgård Nielsen udvidet socialrådgiver-betjening a f skolerne? Det er naturligvis det spørgsmål, som melder sig. M en in ­ gerne herom er delte, vist også i vores egen faggruppe, bl.a. på grund a f de forskelligartede ansættelsesformer, som i øjeblikket gør sig gældende fo r

os. Jeg tror ikke, det v il være klogt at sat­ se på socialforvaltningerne, hverken på kort eller længere sigt. Der er flere grunde til det, og jeg skal prøve at op­ summere nogle a f de væsentligste. Skolesocialrådgiverordningen er et eksempel på, at socialrådgivere vare­ tager et specielt felt, nem lig arbejdet med børn og unge i skolealderen. H vis vi giver dette arbejdsom råde fra os, v il andre »specialister« autom a­ tisk stå på spring, og der er ikke den mindste garanti for, at arbejdet, som det nu form er sig, v il overgå til social­ forvaltningerne. Snarere tvæ rtimod. Skolerne har brug for at have os så tæt på som m uligt. Og arbejdet kan i øvrigt ikke udføres blot nogenlunde tilfredsstillende, hvis man ikke kom ­ mer meget på de enkelte skoler, så man kender hver enkelt skoles speciel­ le m iljø, lærerne, elevgrupperingerne m.v. Skal skolesocialrådgiverne sidde i en rådgivergruppe på socialforvalt­ ningen v il resultatet blive længere a f­ stand til skolerne og forøget bureau­ kratisering med deraf følgende forha­ ling a f beslutningsprocesser m.v. M ed hensyn til eleverne og deres fo r­ ældre oplever vi det helt klart som en fordel ikke at være placeret på social­ forvaltningen. V i kan praktisere en åben rådgivning, og vi undgår dilem ­ maet med hensyn til økonom iske be­ villinger m.v. Endelig synes jeg, det er interessant at kigge på nogle udtalelser, som R itt -»kald mig bare hård« - Bjerregaard frem kom med i Søndags-Politiken den 8. februar i et interview med M a ­ lin Lindgren.

Profile for Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 21-1981  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiveren 21-1981  

Fagblad for Socialrådgivere, udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

Profile for socialrdg