Page 1

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Nr. 6 / 2014

TEMA

Ă˜konomiske og sociale rettigheder i Europa


INDHOLDSFORTEGNELSE

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Formand: Robert Olsen Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter Redaktion: Matilde Høybye-Mortensen (ansv.) Se øvrige bagerst i bladet. Dette nummer er redigeret af: Annelise Murakami, Marianne Skytte og Ole Meldgaard Redaktionssekretær: Allan Bærentzen ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online) Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640

TEMA

Økonomiske og sociale rettigheder i Europa

Annelise Murakami, Marianne Skytte og Ole Meldgaard De økonomiske og sociale rettigheder i Europa. . . . . . . 3 Emil Kiørboe Økonomiske og sociale menneskerettigheder i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Marianne Skytte Menneskerettigheder og det sociale arbejde. . . . . . . . . 11 Ole Meldgaard Den største menneskerettighedskrise siden den kolde krig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 EU-tiltag mod diskrimination af Romaer.. . . . . . . . . . . . . . 18 Social retfærdighed, inklusion og EU’s bæredygtighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Ole Meldgaard og Annelise Murakami Global agenda for socialt arbejde og udvikling.. . . . . . . 26 Tema-Redaktionen Alle har ret til uanset….. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Klumme Halima El Abassi Systemets spilleregler?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Lokalforeninger og Landsforeningen Indbydelse til debatmøde med Pernille Skipper .. . . . . 32

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

Indkaldelse til generalforsamling .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33


3

Økonomiske og sociale rettigheder i Europa Denne udgave af Social Politik er redigeret af medlemmer af Socialpolitisk Forenings Internationale Udvalg, ICSW Danmark. ANNELISE MURAKAMI, MARIANNE SKYTTE OG OLE MELDGAARD

I Europarådets seneste rapport om menneskerettigheder, demokrati og retsstat i Europa tegnes et dystert billede. Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, udtalte på baggrund af rapporten, at »Europa står midt i sin største menneskerettighedskrise siden den kolde krig«. Arbejdsløshed og fattigdom leverer i mange lande brænde til ekstremisme og konflikter. Den økonomiske og sociale krise har berørt den sociale samhørighed dybt, fattigdom og ulighed er steget, og det kan i sidste ende true både retsstaten og demokratiet. »Jeg opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at standse den igangværende nedbrydning af grundlæggende rettigheder og til at anvende de reformer, som Europas enestående system af konventioner står for«, sagde Jagland. Der er således en ganske alvorlig anledning til at beskæftige sig med økonomiske og sociale rettigheder. Tanken om økonomiske og sociale rettigheder er en del af Europas idehistorie med udgangspunkt i en forestilling om respekt for og anerkendelse af en iboende menneskelig værdighed. Mennesket skal ikke behandles alene som et formål men også som et mål i sig selv, med rettigheder alene ved at være et menneske, sagde Immanuel Kant. Med en sådan forståelse for øje har undertrykte og udstødte grupper kæmpet for rettigheder, ikke for medlidenhed eller almisse, men for ordentlige sociale og økonomiske forhold, som svarer til den menneskelige værdighed. I en årrække har fattigdoms- og ulighedsdebatten i overvejende grad hvilet på markedsforudsætninger og økonomiske incitamenter. Sociale ydelser må ikke være så gunstige, at det ikke kan betale sig at tage et stykke arbejde. For dem, som ikke er i stand til at indfri kravene, betyder denne filosofi imidlertid ofte forarmelse og tab af samfundsmæssige muligheder – og en social fragmentering af samfundene og opløsning af fællesskab. Det er den risiko, som Jagland peger på. Økonomiske og sociale menneskerettigheder er med til at skabe sammenhængende samfund.


4 Emil Kiørboe fra Institut for Menneskerettigheder skriver, at der er et stort potentiale for socialpolitikken ved at fokusere på økonomiske og sociale rettigheder. Hvis man baserer anvendelsen af ØS-rettighederne på en nuanceret debat om rettighedernes indhold og rækkevidde, og også anerkender at konventionerne giver vidt politisk manøvrerum, kan ØS-rettighederne danne grundlag for et øget fokus på særligt udsatte gruppers rettigheder uden at den demokratiske legitimitet af fordelingspolitiske valg svækkes. Marianne Skytte peger på socialarbejdernes store ansvar for varetagelse af statens folkeretlige forpligtelser over for udsatte borgere i den daglige udmøntning af socialpolitikken. Menneskeretskonventioner skal inddrages i skønsudøvelsen både ved fastlæggelse af det generelle serviceniveau og i den konkrete afgørelse. Der er behov for at forpligtelserne tydeliggøres. Tre artikler beskæftiger sig med menneskerettigheder i et europæisk og globalt perspektiv. En særlig udsat gruppe i Europa er romaerne, hvis menneskerettigheder trædes under fode i en række lande. 90 % lever i fattigdom, kun en tredjedel er i beskæftigelse, og den gennemsnitlige levealder er 10 år lavere end for andre europæere. Mange har ikke adgang til rindende vand og elektricitet. Nu har alle 28 EU-lande imidlertid forpligtet sig til at implementere en række henstillinger, som EuropaKommissionen har foreslået for at styrke den økonomiske og sociale integration af romaer. Det sker bl.a. med henvisning til grundlæggende værdier og rettigheder for borgerne uanset etnisk oprindelse. Social retfærdighed er et centralt konstitutivt element i ethvert politisk fællesskabs legitimitet og stabilitet, og i en moderne sammenhæng handler social retfærdighed ikke mindst om lige muligheder og livschancer for borgerne. Det skriver den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung, som sidste sommer udgav »Social Justice in the EU – A Crossnational Comparison«. Undersøgelsen rangerer EU-landene efter deres evner til at skabe social retfærdighed og dermed deres evner til at skabe inkluderende samfund, som giver borgerne muligheder for at udvikle sig og engagere sig bredt i samfundslivet. Undersøgelsen viser at uligheden i social retfærdighed er vokset mellem det sydlige og det nordlige Europa til et sådant niveau at Europa befinder sig i en »yderst eksplosiv situation«, som kan true det europæiske projekt. »Hvis disse sociale skel varer ved i længere tid, eller endog bliver dybere, vil det bringe den fremtidige levedygtighed af hele den europæiske integrationsmodel i fare«. Global Agenda for socialt arbejde og udvikling forsøger, med udgangspunkt i en ny rapport, at adressere nogle af de globale dynamikker, som skaber fattigdom og social ulighed. De globale sociale problemer er karakteriseret ved at årsagerne snarere skal findes i globale end


5 nationale årsager, at disse sociale problemer rækker ud over nationalstatens grænser. Rapporten sammenfatter nogle af de sociale problemer, som praktiske socialarbejdere har registreret de senere år. Endelig bringer vi en lille collage af citater, som viser hvordan menneskeretstænkning er blevet formuleret i mange forskellige sammenhænge. Lige fra børneværelset til Forsvarskommandoen. Annelise Murakami, Lektor ved Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Marianne Skytte, lektor, Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet-København. Ole Meldgaard, Chefkonsulent på Kofoeds Skole.


6

Økonomiske og sociale menneskerettigheder i Danmark Der er et stort potentiale for socialpolitikken ved at fokusere på økonomiske og sociale rettigheder, men det kræver en nuanceret debat om rettighedernes indhold og rækkevidde. AF EMIL KIØRBOE

Gode levevilkår for udsatte uden ØS

Enighed om elementer, betænkelighed om suverænitet

Retten til bolig, retten til sundhed, til social sikring, forsørgelse og arbejde. Disse og flere økonomiske og sociale rettigheder (ØS-rettigheder) er omfattet af menneskerettighedskonventioner som Danmark har tilsluttet sig. Rettighederne kan give indtryk af, at enhver hjemløs, syg, fattig eller arbejdsløs med henvisning til disse menneskerettighedskonventioner kan gå til staten og straks få stillet en bolig og et arbejde til rådighed. Sådan forholder det sig imidlertid ikke og rækkevidden af statens forpligtelser og individets ØS-rettigheder er langt mere kompleks. Med vores velfærdssamfund og høje levestandard er Danmark et land der generelt er lykkedes med at skabe gode levevilkår for befolkningen. Det kan forsimplet udlagt siges at være hovedformålet med både ØSrettighederne og velfærdsstaten. Grundelementerne i velfærdssamfundet har bred politisk opbakning. Lovgivning og øvrige tiltag, der skal afhjælpe borgernes økonomiske og sociale problemer og sikre særligt udsatte menneskers levevilkår iværksættes generelt uden henvisning til ØS-rettigheder. Når der hersker bred politisk enighed om grundelementerne i ØSrettighederne, kan det måske undre, at rettighederne i sig selv er så omdiskuterede. Det er formentlig primært fordi, at international regulering på politisk sensitive områder kan være vanskelig at håndtere og samtidig rejser principielle spørgsmål. I den nye betænkning fra regeringens inkorporeringsudvalg1 står det eksempelvis klart, at der er en betydelig bekymring for, at magten over fordelingspolitiske prioriteter kan forskydes fra de folkevalgte politikere til dommere eller endda til

1

Betænkning nr. 1546/2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet.


7 internationale komitéer. Det skyldes formentlig bl.a. den øgede retsliggørelse af netop ØS-rettigheder og en ekspansiv udvikling af menneskeretten generelt over de senere år.

Højre-venstre polarisering Samtidig synes der at være forskellige opfattelser af rettighedernes indhold og betydning. I Danmark synes diskussionen at være polariseret i en dansk politisk højre/venstre optik. ØS-rettigheder er blevet kaldt »socialistiske« af begge politiske fløje, og mens man på venstrefløjen måske har været tilbøjelig til at anse ØS-rettighederne som en menneskeretlig kvalificering af egen politik, har man på højrefløjen med samme begrundelse fejet rettighederne til side som politiske af natur og derfor uden et retligt indhold. Det har til tider været en diskussion der har handlet mere om hvorvidt ØS-rettigheder overhovedet bør karakteriseres som universelle menneskerettigheder end den har handlet om rettighedernes indhold og statens forpligtelser som følge heraf. Bekymringerne om magtforskydning og den demokratiske forankring af fordelingspolitiske spørgsmål må tages seriøst og arbejdet for at fremme ØS-rettigheder både internationalt og i Danmark bør tages afsæt i en nuanceret diskussion af både rettighedernes indhold og anvendelsesområde. Der kan være forskellige politiske holdninger til ØS-rettighederne, men vi er nødt til forholde os nuanceret til dem, da Danmark har påtaget sig en lang række internationale forpligtelser på området. ØS-rettigheder er dog ikke blot et folkeretligt fænomen, som er fremmed for dansk ret. Vores egen grundlov indeholder også ØS-rettigheder. Tidligere har der været tendens til at anse grundlovens ØSrettigheder som vage programerklæringer der alene er henvendt til politikerne, og uden et egentligt retligt indhold, mens bestemmelserne i nyere tid er blevet tillagt stigende retlig betydning bl.a. fordi Højesteret i sine afgørelser har tydeliggjort rettighedernes indhold. ØS-rettigheder er ofte formuleret som en »mål-og-middel« tilgang, hvor beskyttelsen af en specifik rettighed angives som mål og statens forpligtelse til at tage alle passende skridt med henblik på at sikre rettigheden angives som middel. Det har i mange år været diskuteret om ØS-rettighederne overhoved er egnede til at blive anvendt af myndigheder og domstole til at løse konkrete sager eller om bestemmelserne alene må anses for at være politiske programerklæringer rettet mod lovgivningsmagten. De grundlæggende spørgsmål det rejser er, om det er rettigheder som individer kan påberåbe sig over for staten og om indholdet af statens forpligtelser er tilstrækkelig præcist defineret til, at man kan foretage en juridisk vurdering af, om staten overholder eller krænker sine menneskeretlige forpligtelser. Det skyldes tillige, at en stor del af rettig-

ØS-rettigheder er blevet politiserede

Magtforskydning og demokratisk forankring

Også ØS i grundloven

Kan individet påberåbe sig ØS?


8

Øget retsliggørelse/ brug af ØS

Bekymring for dynamisk tolkning af rettigheder

Overvåger overholdelse af konventioner

ØS-rettigheder delvist beskyttet af EMRK

hederne forudsætter, at staten fremadrettet sikrer den fulde realisering af ØS-rettighederne og at der tages et vist hensyn til statens ressourcer, hvilket naturligvis gør en sådan vurdering yderligere vanskelig. Der kan ikke være tvivl om, at dele af ØS-rettighederne er egnede til at løse konkrete retstvister, eksempelvis forbuddet mod diskrimination, om end det nok reelt forekommer relativt sjældent i Danmark. Der synes både i Danmark og internationalt at være en tendens til øget retsliggørelse og anvendelse af rettighederne om end der også synes at være stor forskel på hastigheden af denne udvikling. Menneskerettighederne er ikke en statisk størrelse og de udvikles i takt med samfundets udvikling. Der har imidlertid været udtrykt bekymring for, at menneskerettighederne udvikler sig ude af takt med samfundets udvikling, forstået således at en dynamisk fortolkning af menneskerettighederne udvider rettighedernes anvendelsesområde for hurtigt og for vidt.

Kontrolorganer Mange menneskerettighedskonventioner har tilknyttet kontrolorganer, der på forskellig vis og med forskelligt mandat overvåger staternes overholdelse af konventionerne. Det mest kendte kontrolorgan – men også det mest ualmindelige – er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der overvåger staternes overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). De fleste øvrige kontrolorganer er uafhængige ekspertgrupper, der via staternes egen periodiske rapportering udtaler sig om forholdene og kommer med anbefalinger til forbedringer. EMD er særegen fordi domstolen har mandat til autoritativt at afgøre hvordan man skal fortolke EMRK. De øvrige kontrolorganers vurderinger og anbefalinger er ikke juridisk bindende for staterne. Der kan således være uenighed mellem et konventionskontrolorgan og en stat om fortolkningen af konventionen – en uenighed der ikke afklares ved en domstol. EMRK indeholder primært civile og politiske rettigheder. ØS-rettigheder kan dog i et vist omfang være beskyttet, bl.a. når socioøkonomiske forhold er en forudsætning for en praktisk og effektiv beskyttelse af konventionens rettigheder eller når en situation – uden at der nødvendigvis er tale om en krænkelse – falder inden for rettighedernes bredere beskyttelsesområde, hvilket betyder, at forbuddet mod diskrimination og kravet om effektiv adgang til retlig prøvelse kan finde anvendelse. Når Danmark tilslutter sig en menneskerettighedskonvention er Danmark som stat forpligtet til at overholde konventionens bestemmelser. Som oftest angiver menneskerettighedskonventioner imidlertid ikke præcis hvordan staten skal gøre dette. Konventionens indhold skal omsættes til dansk lovgivning ved at man indfører den ved lov (inkorpo-


9 rerer) eller - hvilket er det mest udbredte - ved at man implementerer konventionens bestemmelser via ændringer og tilføjelser til øvrige love; eller slet og ret konstaterer, at den lovgivning og praksis man allerede har, betyder, at Danmark i forvejen lever op til disse forpligtelser. Spørgsmålet om hvordan man vil sikre, at konventionerne overholdes i Danmark er således i høj grad op til politikerne. ØS-rettighederne er implementeret i dansk ret via omfattende og tværgående retlig regulering, handlingsplaner, puljer mv., der i vidt omfang er en videreudvikling af lovgivning, der rækker længere tilbage end vedtagelsen af konventionerne. Det er som oftest ikke muligt i en lovtekst eller lovforarbejder at se, at lovgivningen rent faktisk bidrager til implementeringen af Danmarks internationale forpligtelser. Det har nok næppe heller været bevæggrunden for lovgivningen, der nok snarere skyldes politiske og samfundsmæssige hensyn hos politikere og vælgere.

Implementering Hvis man skal kortlægge Danmarks generelle implementering af rettighederne er der tale om en omfattende undersøgelse af lovgivning, administrativ praksis, strukturelle forhold og en vurdering af konsekvenserne af alle disse forhold. Man må samtidig se på hvilke virkelige socioøkonomiske problemer, der er i forhold til enkelte grupper og individers adgang til at nyde godt af disse rettigheder, og endelig må udviklingen vurderes over tid med henblik på at vurdere om vi bevæger os i den rigtige retning. Det er ofte dette konventionskomitéerne forsøger på baggrund af staternes rapporter og rapporter fra NGO’er m.fl. Tager man et individperspektiv eller sætter fokus på særlige udsatte grupper bliver tilgangen en anden. Rettighederne kan påberåbes – og bliver det – ved domstole og myndigheder i konkrete sager. Udgangspunktet i dansk ret er, at man (om muligt) fortolker dansk ret i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og ØS-menneskerettigheder kan således få indflydelse på fortolkningen af dansk lovgivning. De fortolkningsvanskeligheder, der følger af bestemmelsernes mål-middel formulering og usikkerheden om rækkevidden af de enkelte bestemmelse kan imidlertid give konventionsbestemmelserne en begrænset gennemslagskraft i sådanne konkrete sager. Ofte baserer domstolene deres afgørelser på en almindelig vurdering af de danske lovbestemmelser og afslutter med bemærkningen om, at den påberåbte konvention ikke kan føre til et andet resultat. Anerledes forholder det sig når EMRK påberåbes, hvor der ofte foretages en grundigere gennemgang af EMD’s praksis. Grundlovens ØS-rettigheder stiller nogle minimumskrav til vores velfærdssamfund. Rettighederne kan i et vist omfang påberåbes af individer og anvendes af myndigheder og domstole til løsning af konkrete

Implementering af konventioner

Hvordan implementeres i praksis?

Begrænset gennemslagskraft


10 retstvister – ofte dog alene derved, at et indgreb i en beskyttet rettighed tillægges særlig vægt, når indgrebet skal vægtes overfor øvrige hensyn.

Uudnyttet menneskeretlig potentiale

Fokus på effekt kan styrkes

Rettighedsbaseret tilgang

Et uudnyttet potentiale De internationale ØS-menneskerettigheder indeholder både hensigtsog programerklæringer henvendt til lovgivningsmagten og »judiciable« dele, der kan anvendes i den konkrete retsanvendelse hos myndigheder og domstole. De judiciable dele af rettighederne giver en klar og tilstrækkelig præcis menneskeretlig platform for menneskeretlig analyse af dansk lovgivning og praksis. De elementer af rettighederne, der må betragtes som henvendt til lovgivningsmagten forpligter staten til at iværksætte tiltag med henblik på den fulde opfyldelse af rettigheden samt at staten i et vist omfang lykkes dermed eller justerer indsatsen, hvis den ikke virker. Diskussionen om hvilke initiativer der skal eller bør tages og prioriteres i en ressourcebegrænset virkelighed er i høj grad politiske, men hvis man bruger ØS-rettighederne som udgangspunkt for denne diskussion kan formålet og fokus på effekten styrkes. Man kan hævde, at det måske ikke betyder det store om man diskuterer socioøkonomiske problemstillinger med udgangspunkt i sociale og økonomiske menneskerettigheder eller med udgangspunkt i en velfærdsstatstankegang, så længe vi har fokus på at sikre gode levevilkår for alle i samfundet. Når diskussionen tager sit udgangspunkt i de ØS-rettigheder, understøtter man imidlertid en rettighedsbaseret tilgang med fokus på retssikkerhed for de med behov for hjælp. Der er et stort uudnyttet potentiale for myndigheder, organisationer og domstole til at understøtte en rettighedsbaseret tilgang i socialpolitikken og styrke retssikkerheden for mennesker der ikke er i stand til at klare sig uden hjælp og støtte. Hvis man baserer anvendelsen af ØS-rettighederne på en nuanceret debat om rettighedernes indhold og rækkevidde, og også anerkender at konventionerne giver vidt politisk manøvrerum, kan ØS-rettighederne danne grundlag for et øget fokus på særligt udsatte gruppers rettigheder uden at den demokratiske legitimitet af fordelingspolitiske valg svækkes. Emil Kiørboe er jurist og ansat i Institut for Menneskerettigheders monitoreringsafdeling og arbejder primært med monitorering af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i Danmark.


11

Menneskerettigheder og det sociale arbejde I det daglige arbejde med udmøntning af socialpolitikken har socialarbejdere et stort ansvar for varetagelse af statens folkeretlige forpligtelser over for udsatte borgere. AF MARIANNE SKYTTE

I august 2014 anbefalede seks af femten medlemmer i udvalget (nedsat af den danske regering) bag betænkning 1546 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, at følgende seks konventioner inkorporeres: FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s konvention om barnets rettigheder, FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Inkorporering af en eller flere konventioner ved lov rejser spørgsmål om rollefordelingen mellem Regeringen og Folketinget på den ene side og Domstolene på den anden side. Der er i debatten uenighed om, i hvilket omfang denne magtbalance risikerer at blive forrykket i tilfælde af inkorporering, og hvilke konsekvenser dette i givet fald vil have. I annonceringen af en debat mellem Dansk Folkepartis Søren Espersen og Amnesty International’s Trine Christensen blev fronterne trukket skarpt op gennem følgende formulering: Er menneskerettighederne udtryk for en farlig og naiv politisk korrekthed, som udhuler den nationale suverænitet, eller er der tværtimod et stigende behov for international regulering og normdannelse for at forhindre overgreb på menneskerettighederne? Det er vigtigt, at inkorporeringsdebatten ikke skygger for opmærksomheden på de forpligtelser, der allerede i dag er for det sociale arbejde i forhold til de menneskeretskonventioner, Danmark har ratificeret. I det daglige arbejde med udmøntning af socialpolitikken har socialarbejdere et stort ansvar for varetagelse af statens folkeretlige forpligtelser over for udsatte borgere. Det er dette retligt begrundede ansvar, artiklen her søger at belyse.

1

På bl.a. området for dagpenge, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension og sygedagpenge.

Rollefordeling Domstole/ Regering/Folketing

Indkorporering vs. konventions forpligtelser – socialarbejdernes ansvar


12

Folkeret er ikke uden videre dansk ret

Formodnings-, fortolknings- og instruktionsreglen

Formodningsreglen - søge at udgå krænkelser i national lov

Fortolkningsreglen – søge overensstemmelse med folkeret

Instruktionsreglen – skønsmæssige beføjelser

Ratificerede konventioners juridiske status Det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at folkeretlige regler ikke uden videre er del af dansk ret. Eneste undtagelse er Den Europæiske Menneskeretskonvention, der med tilhørende protokoller blev inkorporeret i dansk ret i 1992 og kan anvendes i en dansk retssal på linje med andre love vedtaget af Folketinget. Her i november 2014 er situationen altså, at en del menneskerettighedserklæringer foreslås inkorporeret. Men indtil det sker, er de nævnte konventioner ’blot’ ratificeret af Folketinget. Ratificerede konventioner er dog også juridisk forpligtende for bl.a. det sociale arbejde i Danmark, hvilket skal tydeliggøres i det følgende. Ratifikation af en menneskeretskonvention betyder, at konventionen er juridisk forpligtende gennem tre forhold: formodningsreglen, fortolkningsreglen og instruktionsreglen. Dette betyder, at hvis man er i tvivl i forhold til en konkret dansk lov, skal man i henhold til formodningsreglen kunne gå ud fra, at det var Folketingets hensigt, at den pågældende lovgivning ikke skulle være i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser. Retsanvendende myndigheder skal derfor så vidt muligt søge at anvende de nationale regler på en sådan måde, at en krænkelse af en ratificeret menneskeretskonvention undgås. Det er dog samtidig sådan, at hvis Folketinget har tilsigtet en klar og utvetydig modstrid mellem en dansk retsregel og en folkeretlig forpligtelse, har den danske retsregel forrang, og formodningsreglen vil ikke kunne anvendes. En sådan bevidst krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser vil dog kræve klare holdepunkter i lovens ordlyd, lovforslagets bemærkninger, forhandlinger, udvalgsspørgsmål o. lign. Udvalget bag Betænkning nr. 1546 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet angiver s. 35, at det ikke er bekendt med, at sådanne tilsigtede uoverensstemmelser skulle være forekommet. Fortolkningsreglen indebærer efter den almindelige opfattelse, at danske retsregler ved fortolkningstvivl skal søges fortolket på en måde, der bringer dem i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder, uanset om de folkeretlige forpligtelser er nyere eller ældre end den danske retsregel. Instruktionsreglen indebærer, at den offentlige administration skal være opmærksom på at overholde Danmarks internationale forpligtelser, når den handler og afgør sager samt når den udformer administrative forskrifter. »Reglen er udtryk for, at administrative myndigheder har pligt til at inddrage folkeretlige forpligtelser ved udnyttelsen af skønsmæssige beføjelser« (Betænkning 1407:26). Reglen er således udtryk for, at de regler, som en administrativ myndigheds virke baserer sig på, ligesom andre danske retsregler så vidt muligt bør fortolkes sådan, at de er i overensstemmelse med Danmarks folkeretlige forpligtelser.


13 Indholdet i menneskeretskonventioner kan ofte ligne indholdet i socialt arbejdes professionsfastsatte etikprincipper. Af instruktionsreglen følger dog den forskel i forhold til det praktisk sociale arbejde, at »Mens det er muligt at argumentere imod etikprincipperne med henvisning til deres ikke-bindende karakter, gælder det samme ikke de internationale menneskeretskonventioner, som netop har karakter af bindende forskrifter« (Koch 1997:101). Således ikke bare bør, men skal menneskeretskonventioner inddrages i skønsudøvelsen, både i forbindelse med fastlæggelse af det generelle serviceniveau og i den konkrete afgørelse. Det ene skønstema er altså ikke lige så godt som det andet, selv om en del dansk sociallovgivning efter sin ordlyd tilsyneladende ikke stiller krav til skønsudøvelsen. Værdier, der knytter sig til menneskerettigheder, skal have prioritet! Men spørgsmålet er, hvor ofte der i drøftelser af faglige skøn omkring indsatser i forhold til konkrete udsatte borgere refereres til menneskeretskonventioner? Jeg tror ikke, det er ofte. Og socialarbejderne er også dårligt hjulpet hermed, da de forskellige menneskeretskonventioner sjældent er skrevet tydeligt ind i den danske sociallovgivning. Man kan finde folkeretlige aftryk i nogle ministerielle vejledninger. Men en vejledning er ikke en bindende, men blot en informerende og henstillende administrativ forskrift fra et ministerium. En vejledning kan hverken medføre pligter eller skabe rettigheder for borgerne. Vejledninger er ’blot’ Socialministeriets tolkningsbidrag, som andre myndigheder kan vælge at medtage i overvejelserne i forbindelse med den praktiske anvendelse af lovene. Skal socialarbejdere i højere grad kunne være forpligtede på at leve op til Danmarks folkeretlige forpligtelser, er det derfor afgørende, at disse blive tydeligere ved enten i højere grad at blive skrevet ind i lovgivningen eller gennem inkorporering af menneskeretskonventioner – eller bedst begge dele.

Om sikring af menneskerettigheder under kommunalt selvstyre En yderligere problemstilling i forhold til implementeringen af menneskerettighederne i socialt arbejdes praksis ligger i den generelle socialretlige problematik omkring, at staten som den folkeretligt ansvarlige for sikringen af de internationale forpligtelser i vid udstrækning har henlagt ansvaret for den sociale lovgivning til kommunernes administration. Problemet er, at staten på den ene side som den folkeretligt ansvarlige har decentraliseret administrationen til kommunale og regionale myndigheder uden på den anden side at sikre sig egentlig retlig kontrol med, at disse regionale og kommunale myndigheder også efterlever de krav, der udspringer af de internationale konventioner.

Fagfastsat etik vs. bindende konventioner

Menneskerettighederne SKAL prioriteres i skønsudøvelse

Menneskeret sjældent tydelig i dansk ret

Vejledninger ej bindende

Ansvar henlagt til kommuner


14

Kommunal skønsudøvelse mindre fri en antaget

Men de folkeretlige forpligtelser har også en retskildemæssig gyldighed i forhold til den kommunale retsanvendelse. Kommunerne er nemlig bemyndigede til at administrere fx Servicelovens børneparagraffer på statens vegne, og den internationale ret, der vedrører disse paragraffer, skal inddrages på samme måde, hvad enten der er tale om et statsligt eller kommunalt reguleringsområde. Som omtalt tidligere er kriterier, der knytter sig til menneskerettigheder, ikke blot pligtmæssige, men også prioriterede kriterier i skønsafvejningen. Den kommunale skønsudøvelse i forbindelse med administrationen af fx børneparagrafferne er altså noget mindre fri, end det ofte antages. Kommunalbestyrelserne har intet lovgivningspolitisk mandat. Kommunerne kan ikke sætte sig ud over de love, som Folketinget har vedtaget, og skal fortolke og udfylde lovene i lyset af Danmarks internationale forpligtelser. Socialministeriet har derfor også et almindeligt ulovbestemt legalitetstilsyn inden for den sociale lovgivning. Legalitetstilsynet betyder, at Socialministeriet har pligt til at følge med i den generelle administration af lovgivningen på et område. Men udfordringen i forhold til den daglige varetagelse af vore folkeretlige forpligtelser er, at der er tradition for, at Socialministeriet sjældent benytter sig af denne mulighed for legalitetstilsyn, men henholder sig til det kommunale selvstyre ikke mindst på det sociale område. Marianne Skytte er ph.d. i socialt arbejde og lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet – København. Kilder Betænkning nr. 1407 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Afgivet oktober 2001. Betænkning 1546 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet. Afgivet august 2014. Koch, Ida Elisabeth. 1997. »Sikring af sociale (menneske)rettigheder under kommunalt selvstyre« i Morten Kjærum, Klaus Slavensky & Jens Vedsted-Hansen (red.) Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag


15

Den største menneskerettighedskrise siden den kolde krig Alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, herunder korruption, menneskehandel, racisme og diskrimination, finder sted i Europa i følge en ny rapport fra Europarådet. AF OLE MELDGAARD

Rapporten1 sammenfatter de resultater, som Europarådets monitoreringsorganer har afdækket. Det er den første sammenfattende analyse, der er foretaget af menneskerettigheder, demokrati og retsstat i Europa. Ved offentliggørelsen af rapporten udtalte Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland, at »Europa står midt i sin største menneskerettighedskrise siden den kolde krig«. Med henvisning til krisen i Ukraine og Ruslands intervention på Krim advarede Jagland om at tilsvarende konflikter kan opstå i Europa. Arbejdsløshed og fattigdom leverer i mange lande brænde til ekstremisme og konflikter«. »Jeg opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at standse den igangværende nedbrydning af grundlæggende rettigheder og til at anvende de reformer, som Europas enestående system af konventioner står for. Vi er nødt til sammen at føre Europa tilbage på den sti, der hedder enhed og samarbejde, baseret på fælles værdier, standarder og juridiske forpligtelser«.

Herunder bringes et uddrag fra rapporten om sociale rettigheder: Europa har gjort betydelige fremskridt på det sociale område i de seneste årtier. Tidligere, selv i tider med økonomisk krise, har solidaritet spillet en vigtig rolle i at sikre stabilitet. Imidlertid har de europæiske samfund lidt under konsekvenserne af den seneste økonomiske krise, som har berørt den sociale samhørighed dybt i mange medlemsstater, og som i sidste ende kan true både retsstaten og demokratiet. ƒƒ Visse stramninger, der er vedtaget som reaktion på den økonomiske krise, eller den samlede virkning af disse foranstaltninger, er overtrædelser af Det Europæiske Sociale charter. Mens Chartret ikke

Advarer om konflikter i Europa

Solidaritet sikrer stabilitet

Overtræder Chartret


16 forhindrer ændringer, for eksempel i retning af større beskæftigelsesfleksibilitet til bekæmpelse af arbejdsløshed eller nedskæringer i udgifterne på social sikkerhed, bør disse ændringer ikke fratage brede kategorier af den erhvervsaktive befolkning deres grundlæggende rettigheder.

Negativ virkning af krise og besparelser

Fattigdom og udstødelse forhindrer grundlæggende rettigheder

De sårbare rammes for hårdt

ƒƒ I 2013 afsluttede Chartrets monitoreringskomité, Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder, sin undersøgelse af rettigheder vedrørende sundhedspleje, social sikring og social beskyttelse. Konklusionen afspejler de negative virkninger af krisen og sparepolitikker, med en højere andel af krænkelser end i 2009, hvor disse rettigheder sidst blev undersøgt. ƒƒ Fattigdom og ulighed er steget siden begyndelsen af den økonomiske krise. Flere mennesker bliver fattige, fattige bliver fattigere, og det bliver sværere og sværere at løfte sig ud af fattigdom. Komitéen fastslår, at »leve i en situation med fattigdom og social udstødelse krænker menneskers værdighed.« Fattigdom og social udstødelse er hindringer for at nyde en bred vifte af grundlæggende rettigheder økonomiske, sociale, civile og politiske. Derfor må Europarådet gøre en reduktion og sluttelig en udryddelse af fattigdom til en afgørende prioritering. ƒƒ Krænkelserne tager form af utilstrækkelige niveauer for sociale sikringsydelser og social bistand, som i uforholdsmæssig grad påvirker dem, der er mest sårbare - de arbejdsløse, de ældre og de syge. Social sikring er almindeligt anerkendt som en af hjørnestenene i den europæiske sociale model. Den sociale sikring spiller ikke kun en afgørende rolle til at opnå social samhørighed og beskyttelse mod fattigdom, men den understøtter arbejdsmarkedet og dermed økonomisk velstand. Nødvendigheden af at beskytte medlemmer af samfundet mod sociale risici er blevet akut i den aktuelle økonomiske krise. Derfor er kollektiv finansiering og solidaritet blevet stadig vigtigere.

Talrige krænkelser af Chartret

ƒƒ Komitéen fandt talrige krænkelser af Chartret (artikel 12§1) på grund af utilstrækkelige niveauer for indkomsterstattende ydelser (pension, arbejdsløsheds- og sygedagpenge). Komitéen fandt også krænkelser på grund af, at det sociale sikringssystem ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod risici eller ikke dækker en stor nok del af befolkningen.

Bistand/ Retsmidler

ƒƒ Et væsentligt træk ved Chartrets artikel 13 garanterer retten til bistand og til retsmidler. Social og sundhedsmæssig bistand er yderst


17 vigtig for at beskytte dem i nød mod fattigdom. Ikke færre end 25 ud af 31 lande viste sig at være i strid med denne bestemmelse. ƒƒ Et stort flertal af krænkelserne vedrører utilstrækkelige niveauer for social bistand og diskrimination mod udlændinge i at få adgang til social bistand. Komitéen mener om det første punkt, at offentlig støtte ikke må overgive modtagerne til fattigdom, og at kontantydelser, herunder suppleringer, ikke må falde under 50% af den ækvivalerede medianindkomst (fattigdomsgrænsen som anvendes af Komitéen). Et stigende antal af de deltagende stater, både EU-og ikke-EU-stater, opfylder ikke denne grænse. På det andet punkt kan krænkelser tage skikkelse af at bekæmpe »social turisme«. ƒƒ Konklusionerne afspejler også, at økonomiske stramninger lægge øget pres på sundhedssystemerne. Artikel 11 i Chartret supplerer artikel 2 og 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at pålægge en række forpligtelser med henblik på at sikre retten til sundhedsydelser. ƒƒ Vedvarende høj spædbørns- og mødredødelighed og utilstrækkelige foranstaltninger til forbedringer, er i strid med Chartret. Desuden stiger ventelisterne til sundhedsvæsenet i en række stater, og det udgør en alvorlig udfordring for folkesundheden. ƒƒ Det Europæiske Sociale Charter tilvejebringer en unik mekanisme til rettidig identificering af udfordringer og risici, som nye lovgivningsmæssige og praktiske foranstaltninger rejser. Denne mekanisme bør styrkes for at øge dens virkninger. Noter 1

 tate of Democracy, Human Rights and the Rule of Law in Europe. Report by the Secretary S General of the Council of Europe. May 2014.

Diskrimination mod udlændinge

Pres på sundhedsvæsener

Folkesundhed

Chartrets brug styrkes


18

EU-tiltag mod diskrimination af Romaer Alle 28 EU-lande forpligtede sig i slutningen af 2013 til at implementere en række henstillinger, som EU-Kommissionen har foreslået for at styrke den økonomiske og sociale integration af romaer. AF OLE MELDGAARD

Kommissionens henstilling blev vedtaget enstemmigt af ministrene i Rådet. Det er første gang nogensinde, at der vedtages en EU-retsakt om integration af romaerne, som er en af de største og mest ugunstigt stillede befolkningsgrupper i Europa. Med vedtagelsen af henstillingen forpligter medlemsstaterne sig til at iværksætte målrettede tiltag for at slå bro over kløften mellem romaerne og resten af befolkningen. »Den enighed, der i dag er givet udtryk for, er et stærkt signal om, at medlemsstaterne er villige til at tackle udfordringen med romaernes integration fremover. Ministrene har enstemmigt forpligtet sig til at forbedre situationen for romaerne i praksis,« udtalte Viviane Reding, daværende EU-kommissær for retlige anliggender. »Det er nu primært op til medlemsstaterne at håndtere integrationen af romaer, og det er vigtigt, at tilsagnene følges op af handling. Vi vil ikke tøve med at minde EU-landene om deres forpligtelser og sikre, at de leverer konkrete resultater.«

Uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger

Fælles mål på fire områder På grundlag af Kommissionens rapporter om romaernes situation i de seneste år fokuseres der i henstillingen på de fire områder, hvor EU’s ledere har tilsluttet sig fælles mål for romaernes integration: adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger. Til at iværksætte denne målrettede indsats bedes medlemsstaterne om at afsætte ikke alene EU-midler, men også nationale midler og midler fra den frivillige sektor til at finansiere romaernes integration. Derudover giver henstillingen medlemsstaterne vejledning om tværgående politikker for integration af romaer, f.eks. hvordan de kan sikre, at strategierne iværksættes lokalt, håndhæve regler til bekæmpelse af


19 diskrimination via en strategi med sociale investeringer, beskytte romabørn og –kvinder og bekæmpe fattigdom.

Romasamfundet langt under EU-gennemsnittet Mange romaer er udsat for fordomme, intolerance, forskelsbehandling og social udstødelse. De er marginaliserede og lever for det meste under meget dårlige socioøkonomiske forhold. I gennemsnit går ét ud to romabørn i børnehaveklasse eller børnehave. Efter den obligatoriske grundskole falder deltagelsen kraftigt, idet kun 15 % af unge romaer gennemfører en ungdomsuddannelse. I gennemsnit angiver mindre end én ud af tre romaer, at de er i beskæftigelse. 20 % er ikke dækket af en sygeforsikring, og 90 % lever under fattigdomsgrænsen. På boligområdet har de ofte ikke adgang til væsentlige ydelser såsom rindende vand og elektricitet. På sundhedsområdet er forskellen også stor, idet romaernes forventede levetid er 10 år lavere end EU-gennemsnittet. Amnesty International har i mange år kæmpet for romaernes rettigheder og samlet materiale om romanernes situation i europæiske lande. ƒƒ 8 europæiske lande sender roma-børn i specialklasser, så de ikke kommer i kontakt med andre børn ƒƒ Størstedelen af Frankrigs 20.000 romaer er ekstremt fattige, og lever steder, hvor de har ingen eller minimal adgang til basale nødvendigheder som vand og toilet - og de lever i konstant frygt for at blive tvunget væk fra deres hjem ƒƒ Ifølge en undersøgelse ser 77% af den franske befolkning romaer som en desperat gruppe mennesker, der ikke er en del af samfundet ƒƒ I Tjekkiet var der i 2013 en massiv stigning af demonstrationer mod romaer. Modsat 2008-2011, blev demonstrationerne i 2013 afholdt over hele landet. På blot en enkelt dag, den 24. august, demonstrerede forskellige grupper i otte forskellige byer i Tjekkiet ƒƒ I Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Bulgarien bliver flere og flere romaer udsat for voldelige overfald ƒƒ I Slovakiet bliver tusindvis af børn med romabaggrund sendt i specialskoler eller i skoleklasser for børn med milde mentale handikap ƒƒ I Rumænien bor 87 % af romaer i huse, der mangler enten toilet, køkken, bad eller elektricitet ƒƒ Millioner af romaer over hele Europa lever i slumområder uden adgang til elektricitet eller vand. Det er en krænkelse af retten til et værdigt liv ƒƒ Myndighederne i blandt andet Italien, Frankrig og Rumænien sætter hele familier på gaden når de uden varsel river huse i slumkvarterer ned. Det er en krænkelse af retten til bolig ƒƒ Romaer ikke har samme adgang til lægehjælp, som andre borgere. Det er en krænkelse af retten til sundhed

Skævhed i: Uddannelse Beskæftigelse Bolig Sundhed


20

Sammenhæng mellem forskelsbehandling og udstødelse

Ændre inklusionsstrategi

Handling bag ord

Uforenelig med EU’s værdier Forskelsbehandlingen af romaerne er uforenelig med de værdier, som EU bygger på. Problemets kerne ligger i den tætte sammenhæng mellem forskelsbehandling og social udstødelse, udtalte EU-Kommissionen i henstillingen til medlemslandene og henviste til ligestilling som en af EU’s grundlæggende værdier og vigtigste mål sammen med bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling. Det hedder i Artikel 10 at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Endelig forbyder Artikel 21 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder bl.a. forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Formålet med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration er at ændre romaernes liv mærkbart ved at ændre strategien for deres inklusion. I stedet for spredt fægtning, hvor der fokuseres på individuelle projekter, løfter EU-rammen for første gang romaernes integration op på EU-niveau og knytter den tydeligt til Europa 2020-strategien, EU’s vækststrategi. Derudover vil det blive kontrolleret, at de nationale reformprogrammer, som udarbejdes som led i det europæiske semester, hænger sammen med de nationale strategier for romaernes integration, og medlemsstaterne vil om nødvendigt blive bedt om at behandle spørgsmålet om romaernes inklusion i deres nationale reformprogrammer. I sommeren 2010 indtog EU-Kommissionen offentligt det standpunkt, at romaer er EU-borgere, og at de fuldt ud bør nyde godt af deres rettigheder og fuldt ud opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten. Den sociale inklusion og integration af romasamfundene er et fælles ansvar for medlemslandene og EU. Kommissionen holder øje med medlemslandenes fremskridt under EU-rammen, og et netværk af koordinatorer fra alle 28 EU-lande er ansvarlige for at føre tilsyn med de nationale strategier for romaernes integration. Kommissionen samler dem med jævne mellemrum for at drøfte fremskridt og udfordringer. Der afholdes romatopmøder for at gøre status over EU’s resultater med at integrere romaerne og for at indgå nye forpligtelser. Sag mod Tjekkiet Noget tyder på at EU agter at følge op på strategien med konkrete handlinger over for medlemslande, som diskriminerer romaer. Det har længe været kendt at uforholdsmæssig mange roma-børn i Tjekkiet går i skoler for elever med milde mentale handicaps eller i skoler med lavere uddannelsesmæssige standarder. Den 25. september i år oplyste Kommissionen, at den vil indlede en sag mod Tjekkiet (infringement


21 proceedings) for diskrimination af roma-børn i tjekkiske skoler. Kommissionen vil offentligt og politisk lægge pres på den tjekkiske regering og holde den ansvarlig for diskriminationen. Kommissionen har tidligere tøvet med at handle mod krænkelser af romaernes menneskerettigheder, hvilket har medført, at Amnesty International og andre civilsamfundsgrupper de sidste par år har kørt globale kampagner for at få EU til at reagere. Det er første gang nogensinde, at Kommissionen starter en sag mod et medlemsland på grund af diskrimination mod romaer. Mere om romanerne: http://fra.europa.eu/en/publications-and-resources/data-and-maps/survey-data-explorerresults-2011-roma-survey; http://www.amnesty.dk/search/apachesolr_search/roma


22

Social retfærdighed, inklusion og EU’s bæredygtighed Social retfærdighed er ikke blot et etisk anliggende. Social retfærdighed handler i høj grad også om inklusion og dermed om landenes bæredygtighed. En voksende ulighed mellem Nord- og Sydeuropa truer det europæiske integrationsprojekt. AF OLE MELDGAARD

Indeksere social retfærdighed

Bæredygtig social markedsøkonomi

Social retfærdighed er et centralt konstitutivt element i ethvert politisk fællesskabs legitimitet og stabilitet, og i en moderne sammenhæng handler social retfærdighed ikke mindst om lige muligheder og livschancer for borgerne. Det mener den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung, som sidste sommer udgav »Social Justice in the EU – A Cross-national Comparison«. Undersøgelsen rangerer EU-landene efter deres evner til at skabe social retfærdighed og dermed deres evner til at skabe inkluderende samfund, som giver borgerne muligheder for at udvikle sig og engagere sig bredt i samfundslivet. Bertelsmann Stiftung har forsøgt at operationalisere og indeksere begrebet social retfærdighed ved at linke det til en række politikområder for at kunne måle graden af social retfærdighed og udviklingen i landene. Det operationelle udgangspunkt er, at ethvert menneske inden for rammerne af den personlige frihed bør styrkes til at kunne stræbe efter et selvvalgt livsforløb og til deltagelse i samfundslivet.

Investere i inklusion Specifikke sociale baggrunde såsom tilhørsforhold til en særlig social eller demografisk gruppe må ikke negativt påvirke ens muligheder for at lykkes med sit liv, ligesom det er regeringernes opgave at skabe gode politiske vilkår for social inklusion. En bæredygtig social markedsøkonomi, som kombinerer principper for markedseffektivitet med principper for social retfærdighed kræver mere end en natvægterstat. Det kræ-


23 ver en stærk stat som ledes af aktører, som forstår behovet for social retfærdighed som et middel til at sikre muligheder for deltagelse. Der er ikke tale om et retfærdighedsbegreb om en formel lighed i livschancer, hvor spillereglerne anvendes ens på alle, men om et retfærdighedsbegreb, hvor det drejer sig om at garantere hver enkelt ægte lige muligheder for selvrealisering gennem en målrettet investering i udviklingen af individuelle muligheder og evner. Snarere end at kompensere for eksklusion handler social retfærdighed om at investere i inklusion. Inden for en konceptuel ramme af økonomisk og social deltagelse er omfordeling af ressourcerne et legitimt og essentielt middel til at styrke alle til at drage fordel af mulighederne omkring dem. På den måde kan social retfærdighed forstås som et ledende princip for et deltagelsessamfund, som aktiverer og åbner muligheder for sine medlemmer, skriver Bertelsmann Stiftung. På baggrund af denne forståelse af social retfærdighed har Bertelsmann Stiftung udarbejdet et indeks for social retfærdighed i de 28 EU-lande på seks politikområder, som er særlig betydningsfulde for udviklingen af individuelle evner og mulighederne for deltagelse i samfundslivet: Forebyggelse af fattigdom, et inklusivt uddannelsessystem, adgang til arbejdsmarkedet, social sammenhængskraft, sundhed og retfærdighed mellem generationerne. De seks politikområder omfatter 27 kvantitative og 8 kvalitative indikatorer og en lang række underindikatorer. Endvidere har mere end 100 eksperter bidraget til undersøgelsen.

Retfærdighedsbegreb

Sociale investeringer = legitimt deltagelsessamfund

Forebyggelse af fattigdom: Forebyggelse af fattigdom er en absolut nødvendig betingelse for social retfærdighed og spiller en hovedrolle i måling af social retfærdighed. Lever et menneske i fattigdom er samfundsmæssig deltagelse og et selvbestemmende liv yderst vanskelig. Indikatorerne for måling af fattigdom er de kendte fra Europa 2020 strategien: 60 % medianindkomst, materielle afsavn og husholdninger med lav arbejdsintensitet opgjort for totalbefolkningen og for børn og for ældre.

Forebyggelse af fattigdom

Et inkluderende uddannelsessystem: Lige adgang til god kvalitetsuddannelse er en anden vigtig faktor. Social, politisk og økonomisk deltagelse afhænger i vid udstrækning af uddannelse, og social og kulturel baggrund må ikke hæmme uddannelsesmæssig succes. Andre indikatorer fokuserer på indskoling og antallet af elever, som dropper ud af skolesystemet. Dårlig adgang til uddannelse og fattigdom genererer en ond cirkel. De som mangler uddannelse hindres i deres muligheder for at opnå en social forbedring, og de underprivilegerede hindres i adgangen til uddannelse.

Handling bag ord


24 Arbejdsmarkedet

Adgang til arbejdsmarkedet: Arbejdsmarkedets grad af inklusion er ligeledes helt afgørende for social retfærdighed, da individuel status i mangt og meget er defineret på baggrund af deltagelse i arbejdsstyrken. Ledighed forøger risikoen for fattigdom og sundhedsproblemer. Området er dækket af en række indikatorer: beskæftigelse for ældre, for indvandrere, mænds og kvinders beskæftigelse, arbejdsløshed, langtidsledighed, ungdomsledighed, ledighed for lavtudannede, midlertidige arbejdskontrakter, in-work poverty og forekomsten af lavtlønsområder.

Sammenhængskraft/antidiskrimination

Social sammenhængskraft og anti-diskrimination: Her er indikatorerne overvejende kvalitative, om landet succesfuldt imødegår social polarisering, indkomstulighed, eksklusion og diskrimination baseret på køn, handicap, etnisk oprindelse, social status og politiske og religiøse holdninger, ligestilling mellem kønnene og integration af migranter samt antallet af unge mellem 20 og 24 år, som er uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og derfor har begrænsede økonomiske og samfundsmæssige muligheder.

Sundhed

Sundhed: Her måles på om landet tilbyder et inkluderende og omkostningseffektivt sundhedssystem for den størst mulige del af befolkningen, ulighed i sundhed, resultater af sundhedsindsatsen og tilgængelighed og omfanget af indsatsen, forventet levealder og selvrapporteret behov for medicinsk hjælp, som ikke imødekommes.

Generationsretfærdighed

Retfærdighed mellem generationerne: Hvad er debet og kredit mellem generationerne? Her er opstillet familiepolitiske indikatorer, indikatorer for pensionspolitik, miljøpolitik, udledning af drivhusgasser og anvendelse af vedvarende energi, økonomisk bæredygtighed målt på investeringer i research og innovation og landenes gældsniveauer at betale for de kommende generationer.

Ulighedens trussel

Voksende ulighed en trussel mod det europæiske projekt Samlet set fortæller undersøgelsen, hvordan landene scorer på social retfærdighed og på enkeltindikatorerne. Hovedkonklusionen er alarmerende: En markant voksende ulighed truer den europæiske sammenhængskraft. Undersøgelsen viser fire hovedpointer: 1. De nordiske lande er de socialt mest retfærdige samfund og dermed bedst til at inkludere og give muligheder, mens lande som Grækenland, Ungarn, Italien, Spanien og Irland er gået markant tilbage siden 2008. Rumænien, Bulgarien og Grækenland ligger helt i bunden og scorer blot halvdelen af de nordeuropæiske lande. De rigeste lande


25 scorer højest, men lande som Tjekkiet, Slovenien og Estland med en middelmådig økonomi ligger relativ højt på retfærdighedsindekset mens f.eks. Irland med et relativt højt GDP scorer middelmådigt på det sociale retfærdighedsindeks. 2. Gennemgående er der sket en tilbagegang i social retfærdighed i EU-landene og dermed i inklusion siden 2008, også for de lande, som scorer højest. Af 19 lande, som blev målt i 2008, er der registreret tilbagegang i 15 lande. Krisepolitikken og besparelser har haft en negativ effekt på social retfærdighed og inklusion, og mange lande er ikke lykkedes med en social retfærdig administration af nedskæringspolitikken og strukturreformer. I Grækenland f.eks. er der en tilbagegang på knap 20 procent i forhold til 2008. Danmark er gået 4,5 % tilbage og ligger på en tredjeplads efter Sverige og Finland og foran Holland. 3. Uligheden i social retfærdighed er vokset mellem det sydlige og det nordlige Europa til et sådant niveau at Europa befinder sig i en »yderst eksplosiv situation«, som kan true det europæiske projekt. »Hvis disse sociale skel varer ved i længere tid, eller endog bliver dybere, vil det bringe den fremtidige levedygtighed af hele den europæiske integrationsmodel i fare«. Der er tegn til økonomiske forbedringer, men kerneområderne for social retfærdighed er ikke blevet tiltrækkelig adresseret. Rundt om i Europa er oplagret kæmpe gældsbyrder for den næste generation, men der mangler investeringer i det fremtidsrettede, f.eks. uddannelse. Det er ikke holdbart, mener rapporten, som peger på nødvendigheden af en konsistent og integreret strategi for ikke blot økonomi men også for social retfærdighed. Social retfærdighed er ikke blot en etisk pligt. Det er også en investering i samfundenes fremtidige bæredygtighed. 4. Ud over Nord-Syd uligheden er der registreret en voksende ulighed mellem generationerne. De unge er ramt langt hårdere af krisen end de ældre. 28 % af børnene og de unge er truet af fattigdom og social eksklusion, hvilket er betydeligt flere end i 2009. I Rumænien og Bulgarien er mere end halvdelen af børnene truet af fattigdom og social eksklusion.

Ulighed forts.

Bertelsmann Stiftung er på vej med yderligere evalueringer for at fremme opmærksomheden på de sociale dimensioner af Europa 2020-strategien og re-balancere den dominerende makroøkonomiske del af EU’s økonomiske styring samt vise de sociale virkninger af regeringernes nedskæringspolitik og reformer.

Mere viden på vej


26

Global agenda for socialt arbejde og udvikling For Europa gælder det at socialt arbejde er et vigtigt element i velfærdsmodellerne, men servicekvaliteten er i større eller mindre grad blevet reduceret siden den finansielle krise i 2008/9, hedder det i rapport om global agenda for socialt arbejde og udvikling. AF OLE MELDGAARD & ANNELISE MURAKAMI

Ved The Joint Conference on Social Work, Education and Social Development i Melbourne i juli 2014 blev den første globale rapport præsenteret, der tegner et billede af den sociale situation i verden med fokus på, hvorledes social og økonomisk lighed kan fremmes. Den neoliberale globalisering har haft stor betydning for den globale dagsorden, hvad angår socialt arbejde, social retfærdighed og sociale udviklingstendenser. Der har blandt andet etableret sig en diskurs om selv–ansvar og egenomsorg. Individualiseringen har medført at det kollektive ansvar, vi har for hinanden, er under pres. Socialt arbejde forsøger internationalt at fremme social lighed og social retfærdighed med afsæt i de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

Tre internationale organisationer

Beretninger fra 5 kontinenter Under temaet Fremme af Social og Økonomisk Lighed bringer rapporten beretninger fra fem regioner: Afrika, Asien og Stillehavsområdet, Europa, Latinamerika og Caribien, og Nordamerika, som den opleves af praktikere, undervisere og forskere. Global Agenda for Social Work and Social Development er en fælles platform for tre internationale organisationer, der hver især repræsenterer uddannelse i socialt arbejde, praktisk socialt arbejde og social udvikling: International Association of Schools of Social Work (IASSW), International Federation of Social Workers (IFSW) og International Council of Social Welfare (ICSW).


27 Samarbejdet er omkring: ƒƒ Fremme social og økonomisk lighed ƒƒ Fremme værdighed og værd af mennesket ƒƒ Fremme bæredygtige miljøer og miljømæssig sensitiv udvikling ƒƒ Fremme velfærd gennem bæredygtige menneskelige relationer Formålet med samarbejdet er at adressere nogle af de globale dynamikker, som skaber fattigdom og social ulighed, og demonstrere det sociale arbejdes betydning og at arbejde for virkeliggørelse af menneskerettigheder for alle folkeslag. De globale sociale problemer er karakteriseret ved at årsagerne snarere skal findes i globale end nationale årsager, at disse sociale problemer rækker ud over nationalstatens grænser. Trods bestræbelser herpå er problemerne tiltagende vanskelige at løse på nationalt og regionalt niveau, og der er opstået overnationale organer, der assisterer nationalstaterne med at håndtere disse problemer. Socialpolitisk Forening er den danske nationalkomite for ICSW, og arbejdet bliver varetaget af internationalt udvalg (IU). Udvalgets formand, Annelise Murakami, er siden juni 2014 medlem af bestyrelsen for ICSW Europa. IU har særligt fokuseret på Working Poor problematikker, menneskerettigheder, medborgerskab og radikaliseringstendenser, som der blev afholdt en konference om i marts 2014. De negative konsekvenser af krisen i Europa er bl.a. stigende økonomisk og social ulighed. Regeringerne har fokuseret på at reducere de finansielle ydelser og skære i den sociale service. Sociale praktikere i lande med økonomiske stramninger har oplevet traumatiske sociale sammenbrud, et stigende antal individuelle og sociale kriser, faldende servicekvalitet og forringede arbejdsbetingelser. Ungdomsarbejdsløsheden har nået rekordhøjder, udvandring er stigende, og beskæftigelsen i den offentlige sektor er indskrænket, og lønningerne er reducerede. Der er flere sociale og politiske konflikter, bl.a. med fremkomsten af fascistiske og racistiske grupper og stigende diskrimination mod minoritetsgrupper som f.eks. romaer.

Stigende fattigdom og ulighed Fattigdommen er steget, flere bliver hjemløse og lever på gaden eller i midlertidige boliger, flere tigger på offentlige pladser, der er en stigende kriminel adfærd, mere vold i familien og misbrug af børn, stigende arbejdsløshed og udnyttelse af voksne og børnearbejde, flere overlever på midlertidigt arbejde, et stigende antal psykiske problemer og flere selvmord og vanskeligere adgang til sundhedsydelser og tidlig medicinsk hjælp. Uligheden er stigende i landene, de rige bliver rigere og de fattige fattigere. Sideløbende med den stigende sociale smerte og stigende efterspørgsel efter bistand er der sket en betydelig reduktion i antal og kva-

Globale dynamikker

Dansk nationalkomite af ICSW

Stigende ulighed, ekstremisme, sociale sammenbrud

Stigende fattigdom, psykiske lidelser og selvmord


28

Mindre økonomisk støtte - udbrændte socialarbejdere

Bottom-up proces

Fem regionale observatorier

Kritisk Socialt Forum om »adgang til deltagelsesmuligheder«

litet i den sociale service. Økonomisk støtte til ældre, handicappede, familier og arbejdsløse er skåret ned, både beløbsmæssigt og den periode, de kan få hjælp. Der er mindre service til rådighed, og der er indført brugerbetaling. Også vilkårene for socialarbejdere er blevet forringet; stress og udbrændthed er et stigende problem på grund af større arbejdsbyrde og for få hænder.

Involvering gennem brugergrupper Global Agenda er en bottom-up proces, som tillader mennesker, som arbejder med sociale problemer i den virkelige verden at komme til orde. Rapporten bygger på indsendte redegørelser fra praktikere, undervisere og forskere, og redegørelserne viser også eksempler på, hvordan socialarbejdere på trods af krisen har været i stand til at udvikle og forbedre det sociale arbejde, f.eks. gennem involvering i brugergrupper og fortalervirksomhed eller i projekter, som styrker lokalområder eller særlige grupper. I forbindelse med projektet opbygges fem regionale observatorier og et globalt observatorium i partnerskaber med universiteter. Til januar offentliggøres det, hvem der skal varetage opgaverne i de regionale observatorier. Erfaringer, viden og forskning kortlægges i et samarbejde mellem brugerorganisationer, undervisere og universiteter. Disse observationer fremlægges i Seoul, 2016, hvor Global Agenda har fokus på fremme af mennesket værdighed og værdi. IUs og ICSWs arbejde er rettet mod at styrke de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder nationalt og regionalt og vil have fokus på muligheder for deltagelse og adgang til ressourcer. IU planlægger endnu et Kritisk Socialt Forum med fokus på muligheder for deltagelse og adgang til at benytte sig af disse deltagelsesmuligheder, såvel som rettigheder og muligheder i et Europa under pres.


29

Alle har ret til uanset… AF TEMA-REDAKTIONEN

…alle børn og unge skal have mulighed for god trivsel, deltagelse og udvikling uanset opvækstvilkår og livsbetingelser. Lige muligheder i livet. Strategi for børn og unge i udsatte positioner. Odense Kommune. 2012.

Det er vores udgangspunkt, at alle københavnere skal have lige muligheder og chancer. Det gælder uanset køn, race og etnicitet, religiøs overbevisning og tro, alder, funktionsevne og seksuel orientering. Udkast til Integrationspolitik 2015-2018. Social mobilitet og sammenhængskraft. Københavns Kommune. 2014.

Det er vigtigt, at alle borgere får chancen for at skabe sig et godt liv og benytte sig af tilværelsens muligheder. Derfor er det ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe betingelser for, at den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår. Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft. Regeringen 2007.

Sundhedsvæsenet skal have plads til alle. Alle mennesker på tværs af økonomiske og sociale skel, køn, etnisk baggrund, handicap, religion, alder, politisk anskuelse osv., kan blive syge og have brug for sygepleje og behandling på et tidspunkt i deres liv – og alle har ret til sundhedstilbud af høj kvalitet. Mennesker er forskellige men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråd. 2012.

…alle mennesker skal have mulighed for et godt liv med uddannelse, arbejde og en plads i hverdagens fællesskaber. Nu skal alle danskere have lige rettigheder og muligheder. Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og Tue Byskov Bøtkjær, formand for det centrale handicapråd. Kristeligt Dagblad. 18/03 2014.


30 - Alle mennesker anerkendes og respekteres som ligeværdige. - Alle mennesker skal have samme mulighed for at skabe det liv, de ønsker. - Køn er ikke en hindring for, at et menneske kan udfolde sit potentiale. Danners definition af ligestilling.

Danmark skal være et samfund, hvor alle har lige muligheder. Ikke kun formelt, men også reelt. Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag. 2011.

…alle mennesker skal have lige muligheder uanset etnicitet, køn, seksualitet, religion, handicap, kulturel eller social baggrund. Principprogram for Pædagogstuderendes Landssammenslutning. 2014.

Forsvaret betragter sine medarbejdere som ligeværdige i deres forskellighed. Alle skal have de samme muligheder i Forsvaret uanset køn, alder, hudfarve, politisk og religiøs anskuelse, seksuel orientering, national, social og etnisk oprindelse. Forsvarskommandoen.

Alle børn har ret til trivsel – også de socialt udsatte. Børne- og Kulturchefforeningen. 2007.

Rettighederne gælder alle børn. Det er lige meget, hvordan man ser ud, hvad man tror på osv. – alle skal have det lige godt. Om FN’s Børnekonvention. Børneret.nu


31

Et udsnit af den danske befolkning har andre og mere varige sociale problemer end blot arbejdsløshed. AF HALIMA EL ABASSI, LEKTOR SOCIALT ARBEJDE, CAND.SOC./ SOCIALRÅDGIVER

Et lille udsnit af den danske befolkning har andre og mere varige sociale problemer end blot arbejdsløshed. De sidder fast i det sociale system, fordi de bl.a. ikke får den rette hjælp, hvilket ofte fører til en nedadgående spiral mod den dybe afgrund. En af disse grupper er børnefamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst. En nuværende rapport fra Unicef viser, at 10,2 procent af alle børn i alderen 0-17 år lever i relativ fattigdom, og det er 13.000 flere, end i 2008. Det er et alt for højt tal, og det er et alvorligt socialt problem, at en generation som skal bære samfundet videre har så dårlige forudsætninger for at klare sig. Der eksisterer mange hjælpegrupper på nettet, og vi får i ’Råd § Vejledning’ (facebook- og mailrådgivning) mange henvendelser, hvor folk er i klemme i systemet. De bliver trukket i deres i forvejen minimum af eksistensgrundlag. De bliver trukket i deres børn- og familieydelser og de føler generelt de bliver ’sparket til, når de er allermest sårbare og ligger ned’. Folk skriver til os og er desperate. De har ikke overskud til at sætte sig ind i og spille efter systemets regler. De kan ikke forstå, at når de har behov for

hjælp og henvender sig til det offentlige system, at de så ikke bliver mødt med empati og nogle der lytter til deres reelle problemer. Velfærden bliver pakket ind i »vi er bekymret for dine børn« eller den blive pakket ind i »loven siger hurtigst mulige vej ud på arbejdsmarkedet«. » Jeg vil gerne ud i arbejde, men kan hun da ikke se, at min angst forhindrer mig i at fungere på lige vilkår?. Jeg tør ikke bede om hjælp, for jeg er bange for at de tager mine børn. Det eneste de kan finde ud af er konstant at trække mig i ydelserne« (mor til to). Ovenstående citat er blot et af de de mange henvendelser vi får i R§V. Vi har i Råd § Vejledning kendskab til mange fattige familier der bl.a. må »skralde« deres mad for at overleve. Ja, de henter bogstaveligt talt deres mad i en container for at give deres børn et måltid på bordet. De har ikke råd til at sende deres børn til fritidsaktviteter ej heller har de mulighed for at deltage i samfundslivet som alle andre. Fattigdom gør den sociale arv svær at bryde, fordi børnene bliver fastholdt i den sociale deroute som familien befinder sig. Unicef peger på, at en styrket socialpolitik er afgørende for at forebygge fattigdom blandt børn, og ikke magt og yderligere økonomiske stramninger og sanktioner. Et samfund bør måles på den måde den behandler sine udsatte på, og der er lang vej igen for Danmark.

KLUMME

Systemets spilleregler?


32

LOKALFORENINGER & LANDSFORENINGEN

OFFENTLIGT DEBATMØDE I SOCIALPOLITISK FORENING FYN

Indbydelse til debatmøde med Pernille Skipper

(MF Enhedslisten)

Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 16.30 Den Sociale Højskole, Tolderlundsvej 5, Odense (lok.nr. fremgår af skærm v. receptionen)  Fattigdom og ulighed.  Er vi på vej mod større ulighed?   Får vi i endnu større udstrækning A- og B-hold?  Behøver der være fattige i Danmark? Ingen tilmelding – bare mød op!

ANNONCE

Fik du læst …

Få alle 6 numre for 350,- årligt (abonnement) Eller bliv medlem og få alle 6 numre for 290,- årligt 160,- årligt for overførselsindkomster


33 HUSK GENERALFORSAMLINGEN I SOCIALPOLITISK FORENING

Indkaldelse til generalforsamling 2015 Fredag d. 6. marts 2015 kl. 17.30 – 19.30 (med forudgående debatarrangement). Sted: Uafklaret. Generalforsamlingsdagsorden vil som minimum indeholde 1. Fremlæggelse af landsstyrelsens beretning til godkendelse 2. Fremlæggelse af udvalgsberetninger 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Behandling af budget for det kommende år 6. Valghandlinger 7. Eventuelt Alle individuelle og kollektive medlemmer kan stille forslag til behandling til generalforsamlingen. Forslaget skal stilles skriftligt og være sekretariatet i hænde senest 14 dage før generelforsamlingen. Hvis du går og overvejer, om du vil være medlem af Landsstyrelsen eller af Socialpolitisk Råd, så ring til landssekretæren på 40 23 43 20 og hør hvad det indebærer. Yderligere info: Følger i næste nummer af Social Politik som er på gaden ultimo februar 2015 og via email.

Debatmøde Forud for generalforsamlingen indbyder foreningen til debatmøde fredag d. 21. marts kl. 15.00 – 17.00.

LOKALFORENINGER & LANDSFORENINGEN

Jf. vedtægterne, indkaldes hermed med minimum 4 ugers varsel i Social Politik til generalforsamling i Socialpolitisk Forening, Landsforeningen 2015.


LANDSFORENINGEN

34

De største socialpolitiske udfordringer i Danmark/Europa Seminar den 14. og 15. november 2014

Foto ved avisen Arbejderen, Aage Christensen


35 SOCIALPOLITISK FORENINGS ORGANER

Landsstyrelsen Louise Dülch Kristiansen, Dansk Socialrådgiverforening Mads Engholm, cand.scient.anth. Ove Lund, formand for Socialpolitisk Forening Hovedstaden Preben Etwil, redaktionen for Social Politik Ole Rissgaard, SIND Mikkel Warming, 3B / (E) Lotte Andersen, Professionsskolen Metropol Anne Sofie Bøjrup Jørgensen, cand.soc Internationalt udvalg Annelise Murakami, formand Bjørn Christensen Rasmus Christensen

Marianne Skytte Ole Hammer Ole Meldgaard Helle Strauss, obs. (IASSW) Rene Meyrowitsch, obs. (OMEP) Lars Steinov, obs. (AIEJE) Amina Giasso Socialpolitisk Råd Lisbeth Zornig Andersen, Huset Zornig Lasse Bjerg Jørgensen, BUPL Christian Sølyst, LO Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening Jette Høy, FTF Bodil Neujahr, Landsforeningen BoPam + Landsstyrelsen og formændene fra lokalforeningerne dog fra Hovedstaden, Kirsten Windekilde

LOKALFORENINGER Socialpolitisk Forening Hovedstaden Formand Ove Lund, ovelund@raastof.dk

Socialpolitisk Forening Viborg Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Socialpolitisk Forening Lolland og Falster Formand Anja Sigvard Nielsen, anja@forkanter.dk

Socialpolitisk Forening Aarhus Formand Viggo Jonasen, viggojonasen@gmail.com

Socialpolitisk Forening Nordjylland Formand Lars Abildgaard, lars.abildgaard@stofanet.dk

Socialpolitisk Forening Fyn Fungerende formand Bjarne Hansen, bolbrobjarne@yahoo.dk

Socialpolitisk Forening Sydvestjylland Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

SOCIAL POLITIKS REDAKTION Matilde Høybye-Mortensen (ansv.) maho@kora.dk Peter Bundesen peter.bundesen@cdnet.dk Preben Etwil meyland@adslhome.dk Nina Særkjær Olsen n_olsen@hotmail.com Anna Diana Møller nordisk.anna@gmail.com

Tanja Dall tada@phmetropol.dk Martin Fjording maf@firkant.net Nina Bach Ludvigsen ninabachludvigsen@gmail.com

Hvad er Socialpolitisk Forening? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. F.eks. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer.

LANDSFORENINGEN

Formand Robert Olsen, Kofoeds Skole


DEC./JAN.

UNGDOM.NET - NETVÆRKSMØDE

19. JAN

Kalender 2014

Redaktionsmøde Social Politik

Der afholdes netværksmøder i Ungdom.net, datoer endnu ikke fastlagt. Følg med på www.ungdom.net Mere info følger på hjemmesiden og pr. mail.

Ordinært møde, information følger direkte til medlemmerne.

27. JAN

Debatmøde med Pernille Skipper, Fyn Fattigdom og ulighed. Er vi på vej mod større ulighed? Får vi i endnu større udstrækning Aog B-hold? Behøver der være fattige i Danmark? Sted: Den Sociale Højskole Tid: Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 16.30 (flyttet fra 4/12)

28. JAN

Møde i Socialpolitisk Råd og Landsstyrelsen

6. MAR

Læs mere på lokalforeningssiden.

Generalforsamling Landsforeningen

Ordinære møder i ovenstående, information følger direkte til medlemmerne.

Mere info indkaldelse etc. følger. Jf. Landsforeningssiden.

Socialpolitisk Forening har taget hul på et nyt medie i den socialpolitiske debat. Fremover kan du få dit aktuelle social­ politiske indblik og overblik samlet på én hjemmeside:

www.socialpolitik.dk Dette nummer af Social Politik er udgivet med støtte fra:

Social Politik Nr. 6, 2014  

Økonomiske og sociale rettigheder i Europa

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you