Page 1

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Nr. 5 / 2013

TEMA

Et rummeligt demokrati?


Indholdsfortegnelse

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

TEMA

Et rummeligt demokrati?

Line Askgaard og Tanja Dall Jensen: Formand: Robert Olsen Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter Redaktion: Matilde Høybye-Mortensen (ansv.) Se øvrige bagest i bladet. Dette nummer er redigeret af: Line Askgaard og Tanja Dall

Et rummeligt demokrati?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Line Askgaard og Tanja Dall Jensen:

Temperatur på lokaldemokratiet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Therese Alexandra Evald:

Stemmen tættere på urnen og urnen tættere på stemmen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Signe Bo:

Redaktionssekretær: Allan Bærentzen

Unges valgdeltagelse���������������������������������� 14

ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online)

Michael Gravesen:

Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640

Demokratisk deltagelse er fremtidens sammenhængskraft.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Jens Højgaard:

Husk svage ældre i valgkampen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Borgmester Søren Pape Poulsen interviewet af Ida Routhe:

At stemme er noget, man skal føle sig forpligtet til. . . . 26 Klumme Bibi Agger:

Inklusion i det digitale samfund.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Boganmeldelse Preben Etwil:

Anmeldelse af: Ulla Abildstrup: »De udsatte. Hvordan velfærden fordeles«. . . . . . . . . . . . 31 Lokalforeninger Arrangementer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS


3

Et rummeligt demokrati? Af Line Askgaard og Tanja Dall Jensen

Den 19. november får borgere i alle landets kommuner mulighed for at udmønte deres nærdemokrati, når kommunalvalget løber af stablen. Det er gennem deltagelse i kommunalvalgene, at vi som borgere får mulighed for at påvirke kommunens socialpolitiske prioriteringer og visioner for de kommende år. Valghandlingen er således en grundlæggende del af det demokratiske fællesskab, vi som borgere – på papiret – alle er en del af. Deltagelsen i kommunalvalgene har dog været faldende. Ved seneste kommunalvalg i 2009 faldt den generelle stemmeprocent til 66%, hvilket er den laveste valgdeltagelse i 35 år. Dertil kommer, at visse grupper er underrepræsenterede, når der skal stemmes. Unge, personer med anden etnisk baggrund, personer med lavt uddannelsesniveau og socialt marginaliserede borgere har således en lavere stemmedeltagelse end befolkningen mere generelt, og for flere af grupperne ser deltagelsen desuden ud til at være faldende. Dette er et demokratisk problem. Dels fordi de respektive grupper ikke udnytter muligheden for at påvirke de socialpolitiske beslutninger, der for flere af grupperne kan få stor betydning for deres vilkår og hverdag. Endvidere undermineres det repræsentative demokrati, når der er en tendens til, at ressourcestærke borgere i højere grad end mindre ressourcestærke deltager i valghandlingen. Udfordringerne omkring den lave valgdeltagelse er ikke nye. Siden kommunalvalget i 2009 har både politikere og interesseorganisationer anerkendt problematikken, og op til det kommende kommunalvalg er kommunerne fra flere sider opfordret til at tage udfordringen op og iværksætte tiltag, der sikrer en bredere valgdeltagelse. Det er både de særlige udfordringer, der kan gøre sig gældende for de forskellige grupper, og de tiltag der i kommunerne kan gøres brug af til at understøtte valgdeltagelsen, som vi med dette nummer af Social Politik ønsker at sætte fokus på. Nummerets første artikel tager afsæt i en nylig publiceret rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der omhandler deltagelse i kommunalvalg, og ikke mindst årsagerne til at visse grupper deltager i mindre grad end øvrige. Artiklen, der er skrevet af Line Askgaard og Tanja Dall, tegner problematikkernes hovedlinjer op og rejser desuden spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at sikre en mere socialt lige valgdeltagelse.De tre efterfølgende artikler sætter fokus på nogle af de grupper,


4 der i særlig grad undlader at stemme ved kommunalvalgene, nemlig: socialt udsatte, unge, og borgere med anden etnisk baggrund. Therese Evald kaster, som er kampagneleder for initiativet Stemmer på Kanten, retter fokus på en ellers noget overset gruppe, når det kommer til valgdeltagelse og demokrati; den brede heterogene gruppe af socialt udsatte. Gruppen er i høj grad omdrejningspunkt for mange af de konkrete politiske tiltag, der udspringer af både det lokale og det landsdækkende demokrati, men har i meget begrænset omfang en egen stemme i debatten. Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, diskuterer den lave valgdeltagelse blandt en anderledes ressourcestærk gruppe; de unge. Hun udfordrer forestillingen om, at unges manglende deltagelse skyldes manglende engagement og interesse i samfundet, og peger i stedet på manglende ’demokratisk selvtillid’ som en årsag. I nummerets fjerde artikel behandler Michael Graversen, Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet, den lave stemmedeltagelse blandt etniske minoriteter fra hans position som chef for det boligsociale arbejde i Odense-bydelen Vollsmose. Graversen udfolder nogle af de forskellige udfordringer, der kan gøre sig gældende for en ganske differentieret vælgergruppe. Han skitserer også, hvordan man i lokalområdet forsøger at sætte lokaldemokratiet på dagsordenen. Ældre som vælgergruppe har i højere grad end de nævnte tre grupper været i fokus i forhold til at sikre valgdeltagelse ved både folketings- og kommunalvalg. Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen, belyser nogle af de tiltag, der er iværksat for at sikre valgdeltagelse blandt ældre. Tiltagene er eksempler på, hvordan bestemte gruppers valgdeltagelse kan understøttes, men de er også en illustration af behovet for stadig opmærksomhed på de særlige udfordringer, der kan gøre sig gældende. Som noget nyt indeholder dette nummer af Social Politik et interview. Som led i behandlingen af nummerets diskussion af lokaldemokratiets rummelighed har vi i redaktionen ønsket at belyse, hvordan man forholder sig til udfordringen i landets kommuner. Vi har derfor bedt skribent Ida Routhe interviewe borgmesteren i Viborg kommune Søren Pape Poulsen. Interviewet omhandler de konkrete tiltag man i Viborg Kommune gør brug af op til kommunalvalget, samt hvordan borgmesteren forholder sig til spørgsmålet om, hvem der har ansvar for at sikre en socialt ’lige’ valgdeltagelse. Vi håber med temanummeret at belyse nogle af de udfordringer, der gør sig gældende, når visse borgergrupper skal bringes tættere på det lokale demokrati, som ses ved valghandlingen. Vi håber dog også at skabe grundlag for en diskussion af, hvem der har ansvar for at sikre et demokrati, der rummer alle samfundets – demografiske og sociale – grupper.


5

Temperatur på lokaldemokratiet Af Line Askgaard og Tanja Dall Jensen

Medio september udkom en ny rapport om demokratiets tilstand »Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet« (sofarapporten). En rapport, der tager temperaturen på lokaldemokratiet og ser på, hvad der skal til for at få flere førstegangsvælgere til at stemme, herunder unge og vælgere med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil i denne artikel fokusere på baggrunden for rapporten og resultaterne med udgangspunkt i førstegangsvælgere. Med førstegangsvælgere forstår vi – i overensstemmelse med rapporten – unge og vælgere med anden etnisk baggrund end dansk, som i en sen alder har fået valgret (i rapporten omtalt nydanskere)1. Baggrunden for at samle unge og nydanskere er, at det i lige så høj grad for nydanskere som for unge gælder, at vanen om at stemme tilegnes tidligt. Øvrige udsatte grupper er ikke medtaget i rapporten, som ellers også kan høre under »kategorien« førstegangsvælgere. Det kan skyldes, at udsatte og sårbare grupper er en heterogen størrelse, som umiddelbart kan være vanskelig at udsige fælles »sandheder« om i forhold til handlingsmønstre ved stemmeafgivelse. Vi vil i artiklen alligevel forsøge at perspektivere til disse potentielle førstegangsvælgere, når vi beretter om barrierer for valgdeltagelse blandt unge og nydanskere. Indledningsvis vil vi kort fortælle om baggrunden for rapporten og hovedkonklusionerne.

Hvorfor tage temperaturen på det lokale demokrati? Rapporten har sit udspring i, at økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, ønskede at tage temperaturen på det lokale demokrati ved at udsende et mindre ’rejsehold’ til 17 kommuner. Det var der to grunde til. Den ene var, at det skulle undersøges, om kommunalreformen havde haft nogen betydning for demokratiets tilstand. Gør det fx nogen forskel, at der geografisk i mange kommuner er blevet længere

1 Nydanskere består i meget grove træk af vælgere, der er vokset op i Danmark med forældre, der også har boet i Danmark fra de var små (eller altid). Den består også af vælgere, der enten er vokset op eller har boet størstedelen af deres liv i Danmark, men med forældre for hvem demokrati og det at stemme ikke altid har været en naturlig del af deres liv. Endelig er der nytilkomne borgere, for hvem et demokrati som det danske er helt nyt.

Unge og nydanskere Førstegangsvælgere

Rapport fra et rejsehold


6 til rådhuset? Den anden grund var, at ministeren var alarmeret over stemmeprocenten ved det seneste kommunalvalg og ønskede at blive klogere på, hvem de såkaldte sofavælgere er, og hvad årsagerne til deres manglende deltagelse kan være.

Det kommunale demokrati er udfordret Fire delkonklusioner

Mangler »demokratisk bagage«

Hvad er demokratisk dannelse?

Hovedkonklusionerne i Sofarapporten Hovedkonklusionen er, at det lokale demokrati er udfordret, men at der er vilje blandt både borgere og lokalpolitikere til at styrke lokaldemokratiet. Udfordringerne for det lokale demokrati har en generel karakter, der ikke alene kan tilskrives kommunalreformen. Konklusionen består af 4 delkonklusioner, som i overskriftsform lyder således: ƒƒ Kommunerne er truet på identiteten ƒƒ Borgerne efterspørger mod hos lokalpolitikerne ƒƒ Vi har et stærkt borgmesterstyre i Danmark ƒƒ Vi har forsømt at vise de unge, at lokaldemokratiet kommer dem ved Rapporten peger også på, at de unge gerne vil engageres. Der peges på, at hvis missionen skal lykkes, skal vi som samfund 1) fortsat bestræbe os på at danne de unge til at være demokratiske borgere og 2) blive endnu bedre til at forklare unge, hvorfor kommunalpolitik også kommer dem ved. Tilsvarende kan fremhæves omkring gruppen af nydanskere, at mange af dem ikke har den demokratiske deltagelse med sig i ’bagagen’ i form af forældre, der gennem nydanskernes barndom har diskuteret og deltaget i det lokale (og landsdækkende) demokrati. Demokratisk dannelse I rapporten skitseres en række budskaber, som vi har valgt at inddele som indikatorer for demokratisk dannelse, der kan siges at udgøre forudsætningen for at stemme ved valget. Så hvad er demokratisk dannelse egentlig? På baggrund af budskaberne fra møderne på den kommunale rundtur med kommunalpolitikere, borgere og organisationer skitseres følgende i rapporten: ƒƒ Demokrati er en måde at tænke og være på over for sine omgivelser, og demokratisk dannelse er at tage ansvar og engagere sig i samfundet. ƒƒ Det er en samfundsopgave, som alle skal bidrage til at løse: forældre, naboen, lærere og politikere. ƒƒ En vigtig del af at være borger i et demokratisk samfund, som det danske, er at møde op på valgdagen og afgive sin stemme. ƒƒ Foreningslivet og især børne- og ungdomsorganisationer er blevet fremhævet som centrale i forhold til at udvikle demokratiske færdigheder hos unge. ƒƒ Demokratisk dannelse er at lære at repræsentere andre og at lade sig repræsentere.


7 ƒƒ Demokratisk dannelse er at have holdninger. Demokratisk dannelse handler således både om individuelle færdigheder og om sociale og samfundsmæssige forpligtelser og ansvarstagen. Det er en kompleks størrelse, der møder flere væsentlige udfordringer hos de grupper, her unge og nydanskere, der vælger ikke at stemme.

Barrierer for demokratisk dannelse Så hvilke barrierer er der på spil for førstegangsvælgere, når de skal dannes til demokrati? Overordnet set kan man sige, at forudsætningen for at stemme er, at man i en vis grad er interesseret i det samfund, herunder politik, som man lever i, for at kunne tage stilling til, hvor krydset skal sættes. Deraf følger også ofte at have meninger, om det der foregår. I rapporten påpeges flere punkter, som tilsammen udgør barrierer for at være demokratisk dannet. Der eksisterer fx blandt unge en frygt for at mene noget politisk, og det vurderes modigt at være medlem af et politisk parti. Denne frygt underbygges af, at unge viger tilbage for at tale på vegne af andre. Dette strider både imod demokrati-indikatoren om at lære at repræsentere andre og lade sig repræsentere ved, at man har en holdning til den førte politik. Det er muligt, at nydanskerne oplever samme frygt for at have holdninger til det danske samfund og at berette om dem offentligt i kraft af alene at være en minoritet og de afledte risici herved. Dertil vurderer unge, at lokalpolitik er svært eller uinteressant, mens nydanskere finder lokalpolitik kompliceret2. Dette billede kan forventes også at gøre sig gældende blandt øvrige udsatte grupper, som måske ikke føler overskud samt incitament til at komme nærmere ’kommunen’ fx på grund af angst og frygt i kraft af afhængighed af økonomi (ydelser), misbrug, psykisk sårbarhed mv. Mens ’tilhørsforholdet’ til kommunen for disse grupper kan formodes at være i en form for afhængighed, så er billedet blandt de unge det modsatte. De unge har typisk ikke børn i den kommunale daginstitution, almindeligvis ikke behov for pleje eller anden hjælp, studerer måske i en anden kommune mv. Rapporten understøtter, at de unge derfor ikke har et ansigt på kommunen eller viden om den. Dette betyder dog ikke, at de unge ikke vil tages alvorligt! Det er en hovedkonklusion, at de unge gerne vil inddrages, men at det bl.a. er en barriere, at lokalpolitikken formidles i et sprog, der er

2 Rapporten viser også, at sandsynligheden for at stemme er større blandt borgere, der oftere diskuterer politik. Samme gruppe finder også lokalpolitik mindre kompliceret. Disse konklusioner bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som KORA har foretaget i forbindelse med undersøgelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Undersøgelsen hedder »Lokaldemokrati og borgere«, september 2013.

Barrierer for førstegangsvælgere

Unge viger tilbage for at tale på vegne af andre

De unge mangler at kunne sætte ansigt på kommunen

Unge vil meget gerne inddrages


8

Sproget i sig selv kan være vanskelig for nydanskerne

»Hvem gider høre på en hjemløs?«

Polerne mellem individ og samfund kommer typisk frem i valgdebatten

Nye tiltag er nødvendige

’tungt’, at de ikke oplever, at de tages alvorligt, når politikerne kører poppede valgkampagner med konkurrencer, armbånd og fester, og når politikerne kun virker interesserede i dem 14 dage op til valget. De unge vil gerne mødes i øjenhøjde på en seriøs måde. For nydanskerne kan sproget også være en barriere, da ikke så udviklede danskkundskaber blokerer for at forstå den politiske debat samtidig med, at vi har at gøre med en »gruppe«, hvor demokrati og valg kan virke fjernt. Ifølge Islamisk Trossamfund er den manglende stemme ikke udtryk for en modstrid i forhold til religiøse overbevisninger, hvilket ellers har været fremsat som forklaring i nogle sammenhænge. For øvrige udsatte grupper kan barrieren til gengæld skyldes, at sproget opleves ’kodet’, hvorfor man bliver hægtet af den offentlige debat. Dette kombineret med en følelse af, at politik ikke »er for dem« for »hvem fanden gider høre på en hjemløs?« Som det fremgår af Evalds artikel »Stemmen tættere på urnen og urnen tættere på stemmen« (dette nummer), så har medarbejderne i indsatsen Stemmer på Kanten ofte oplevet borgere, der ikke føler sig hørt, fordi de er jo »nobody«. En oplevelse, der til dels går igen hos de unge, der ikke oplever, at deres stemme gør nogen forskel. Ovenstående barrierer strider i mod demokrati-indikatoren om, at det er vigtigt at stemme, fordi stemmen har en effekt. Samtidig tyder noget på, at hvis samfundsengagementet skal styrkes, så skal lokalpolitikkens adgangsbetingelser redefineres, ligesom viljen til åben-, lydhørog modtagelighed for en anden tilgang skal eksistere.

Et individuelt eller samfundsmæssigt ansvar? I forbindelse med sofa-rapportens udarbejdelse har ’rejseholdet’ spurgt en række borgmestre og kommunalpolitikere om, hvor stor- og hvilken indsats der skal gøres for at få de unge til stemmeurnerne. Mens nogle politikere er åbne for, og konkret arbejder på, fx at flytte stemmestederne ud, hvor de unge er, er andre kommunalpolitikere skeptiske overfor at »jagte de unge«. Sidstnævnte peger på, at de unge også selv må påtage sig et ansvar om at møde op og afgive deres stemme til lokalvalget. Holdningen kan ses som en vægtning af den unges ansvar i udviklingen og i udøvelsen af den demokratiske dannelse. Uenigheden afspejler polerne mellem individ og samfund i spørgsmålet om, hvem der har ansvar for at sikre unges – og andre underrepræsenterede gruppers – deltagelse i kommunalvalgene. På den ene side nævner rapporten således konkrete tiltag i kommunerne, der handler om flere, mere tilgængelige og muligvis mobile valgsteder, eller busser der kører unge og nydanskere til de ’traditionelle’ valgsteder. Andre tiltag handler om at opfordre både unge og nydanskere til at stille op til lokalvalgene, således at der bliver flere kandidater, som de to borgergrupper kan identificere sig med, og som måske også


9 kan tale et sprog, der er mere tilgængeligt for hhv. unge og nydanskere, jf. ovenstående præsentation af barrierer. At stille op forudsætter dog, at man dels har en interesse for lokalpolitik, og dels har en forståelse for politikken, som vel i første instans fordrer et opgør med det tunge sprog. Endelig peges der på et behov for, at politikerne i højere grad møder unge og nydanskere på deres ’hjemmebaner’ (fx ungdoms- og sportsforeninger, beboermøder o.l.) frem for at vente på, at grupperne opsøger politikerne. Med disse tiltag rettes opmærksomheden på nogle af de ’ydre’ forhold, der kan afholde visser grupper fra at stemme. På den anden side peges på en række tiltag, der i højere grad retter sig mod dannelse af både unge og nydanskere som demokratiske borgere. Dette gælder eksempelvis forslag om at sætte demokrati og valg på skemaet i både folkeskole og uddannelsesinstitutioner både op til valget, og også mere løbende mellem valgårene. Andre forslag retter sig mod forældrene i form af opfordringer til at tage deres børn og unge med, når de selv afgiver deres stemme, eller særligt prioriterede grupper, som fx etniske minoritetskvinder, der skal bryde den »politiske sociale arv«, der opstår, når unge (etnisk danske eller ej) undlader at stemme, fordi de aldrig har set deres forældre deltage i demokratiet. Tanken bag disse tiltag er, at unge og nydanskere kan bringes til at deltage i lokaldemokratiet, hvis de opdrages og dannes hertil – altså et fokus på nogle ’indre’ mekanismer hos vælgergrupperne. Sofarapporten peger altså på en række udfordringer for de forskellige grupper, og giver eksempler på mindst lige så lang en række tiltag, der strækker sig fra nogle ydre, næsten praktiske, tiltag, til mobilisering af mere ’indre’ ressourcer, der understreger borgernes ansvar for og forpligtelse til at deltage i demokratiet. Selv når der tales om dannelse og personlige forudsætninger, afspejler selve eksistensen af ovenstående tiltag dog en samfundsmæssig ansvarstagen for, at unge som nydanskere tager deres individuelle forpligtelse på sig. Ligegyldigt hvilken strategi man i kommunerne vælger, er der dog god grund til at sætte fokus på udsatte gruppers valgdeltagelse. Fortsætter de seneste årtiers udvikling, er der en fare for, at lokaldemokratiet bliver for de inkluderede og ressourcestærke, der formår dels at sætte sig ind i og deltage i den offentlige debat, og dels rent konkret at træffe et valg og afgive sin stemme på et dertil indrettet valgsted. Selvom disse borgere kan have gode intentioner om også at indtænke sociale forhold, når de afgiver deres stemme, må man rejse spørgsmålet om, om et demokrati for de stærke overhovedet er et demokrati? Line Askgaard (cand.scient.adm.) og Tanja Dall Jensen (adjunkt på professionshøjskolen for socialrådgiveruddannelserne) sidder i redaktionsgruppen for Social Politik.

Politikerne skal også ud af rådhusene

Efterlysning af bedre demokratiundervisning af de unge

Borgerne har selv et ansvar og en forpligtigelse

Udfordringen er stadig de udsatte gruppers valgdeltagelse


10

Stemmen tættere på urnen og urnen tættere på stemmen Af Therese Alexandra Evald

Det at stemme ligger langt væk

Ingen valgaften foran fjernsynet

Kun en tredjedel af de udsatte stemmer

Socialt udsatte vil i høj grad vende demokratiet ryggen d. 19. november, når resten af landets befolkning går til valg. Der er mange årsager til det manglende kryds – og gør vi ikke noget, risikerer vi, at socialt udsatte grupper parkeres i et parallelsamfund. Stemmer på Kanten er en bevægelse, som arbejder for, at netop dette ikke sker. »Man kan jo tydeligt se, jeg er hjemløs, ikke? Jeg kommer sgu ikke fra en familie, hvor man stemmer ved valg. Jeg har ingen anelse om, hvordan sådan noget fungerer. Så selvfølgelig tager jeg da ikke hen og stemmer på en propfyldt folkeskole. Jeg ville jo falde igennem med et brag«. Sådan lyder ordene fra hjemløse Søren, da jeg spørger ind til, hvorfor han ikke stemmer i mit forsøg på at danne mig et billede af, hvad der kan ligge til hinder for at stemme. Vi sidder og får os en morgenbajer og en snak om kommunalvalget sammen med tre andre af hans venner. Søren har en vigtig pointe. Traditioner bliver oftest videreført – nogen kommer fra familier, hvor folketings- og kommunalvalg er noget, som man samles om med livlige diskussioner over aftensmaden, fællesafgang til valgurnen og valgaften foran fjernsynet. Hvis du kommer fra en familie, hvor det ikke er en tradition at stemme, så er der nok en større sandsynlighed for, at du heller ikke stemmer selv. Er du dertil socialt udsat og har en kompleks hverdag, og et liv hvor det kan være svært at overskue tre dage fremad – eller ved du ganske enkelt ikke, hvordan man stemmer – så er sandsynligheden for, at du prioritere at stemme dertil lavere.

Når socialt udsatte vender demokratiet ryggen Når vi alle går til valg d. 19. november, udebliver langt størstedelen af de socialt udsatte grupper. Det er typisk borgere, som har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, og hvor udfordringerne er flere. Det er en kompleks gruppe, der udgøres af alt fra førtidspensionister til hjemløse, misbrugere, kontanthjælpsmodtagere og psykisk sårbare – og/ eller kombinationer heraf. Ved sidste kommunalvalg i 2009 var det kun 32 % kontanthjælpsmodtagere, som stemte. Og lige så bred en flok »socialt udsatte« betegner, lige så mange forskellige årsager er der til, at


11 gruppen ikke stemmer. Men tilfælles har de alle et manglende overskud til at deltage i demokratiet. Den manglende deltagelse har konsekvenser for både du, jeg og Jørgen på bænken. Netop derfor tog Lisbeth Zornig Andersen1 initiativ til kampagnen Stemmer på Kanten. Ilden hertil blev tændt en aften, hvor politikerne til budgetforhandlingerne sidste år i Guldborgsund kommune først vælger at lukke deres TUBA afdeling – terapi til børn og unge af alkoholikere. Afdelingen krævede 300.000 kr. for at overleve. Samme aften valgte politikerne at investere 15 millioner kroner i fodboldbaner. Det er to forskellige kasser, nuvel. Men pengene var der, og at prioritere sårbare unge frem for fodboldbaner bør ikke være det umuliges kunst. Men det er ikke kun den enkeltes tab, når socialt udsatte ikke er gældende i den offentlige debat. Jeg er ofte blevet mødt af folk, der spørger »Whats in it for me? Hvorfor skal jeg bekymre mig om, at de ikke stemmer?« Holdninger som disse tror jeg er grunden til, at ingen har lavet et lignende initiativ før nu. Fordi vi jo egentlig har det meget fint i vores lille demokrati for den demokratiske overklasse. Jeg vil mene, at et demokrati først er et legitimt demokrati, når det er repræsentativt, og vi har nedbrudt barrierer ift. stemmeafgivelsen – det argument tager åbenbart ikke kegler hos alle. Så når demokrati-argumentet ikke står testen, må vi bruge det mere navlebeskuende argument: Hvad får Hr. og Fru Danmark egentlig ud af at interessere sig for socialt udsattes stemme? Jeg har det personligt sådan, at jeg er eksperten på, hvordan jeg hjælpes bedst. Det tror jeg er gældende for alle. Vi ved bedst selv, hvad der virker og ikke virker i svære situationer. Så når vi ude i det kommunale har rigtig mange midler og serviceydelser tilrettelagt socialt udsatte grupper, ved vi egentlig ikke, om vi rammer plet eller om indsatsen er effektiv – for gruppen er jo ikke i tale, og vi lytter ikke til dem. Derfor har første øvelse i Stemmer på Kanten været at lave fokusgruppeinterviews med forskellige grupper på kanten af samfundet: hjemløse, prostituerede, psykisk syge, misbrugere m.m. Vi har spurgt »hvad skal der til for at gøre din hverdag bedre? Hvis vi siger, jeg var politiker, hvad var så det første, du ville sige til mig?«. Resultaterne har vi samlet sammen og skrevet om til kampagnens manifest, som overleveres til hele landets kandidater. Hvorfor? Fordi vi på den måde kan så et frø i folk, der spirer til en følelse af, at de faktisk har en grund til at stemme – noget at stemme for. Det er første skridt på vejen til stemmeurnen. Dernæst holder vi valgdebatter på alt fra væresteder til værtshuse og jobcentre. 1 Lisbeth Zornig Andersen er cand.polit. og bl.a. stifter af Huset Zornig, som arbejder for at fremme udsatte mennesker vilkår.

Stemmer på ­Kanten kan gøre en forskel

Demokrati bør være for alle

Fokusinterviews med udsatte grupper


12 Hvordan får man de udsatte grupper i tale?

Mange årsager til at man »falder ud«, og ikke får stemt

Opgivenhed og magtesløshed kan være en årsag

Der mangler fornyelse i valghandlingerne

Stemmer på Kanten møder folk der hvor de er

Får vi socialt udsatte i tale, er det også første skridt til en mere effektiv og virkende indsats til at bringe socialt udsatte grupper i spil for derpå at øge stemmeprocenten.

Hvor svært kan det være? Hvis man ikke kommer fra en familie, hvor det var tradition at stemme, kan dette være en årsag til, nogen ikke stemmer. Men hey, hvor svært kan det lige være at nosse sig sammen og af sted til folkeskolen? Det har jeg forsøgt at danne mig et billede af… Mange i gruppen lider af angst. Derfor er en fyldt idrætshal nok ikke den første arena, du opsøger. Her er brevstemmen essentiel. Eller hvis du er på kontanthjælp og enlig mor til fem unger, der måske rammer ulvetimen i fællesskab, er overskuddet måske heller ikke lige til at hive alle fem med ned på folkeren. Eller hvis du er misbruger eller hjemløs, handler hverdagen om ren og skær overlevelse. Når du står tilbage med kun en 20’er på lommen, bruges den selvfølgelig ikke på en busbillet til det nærmeste stemmested men på cigaretter eller mad. Så hvor svært kan det lige være? Ret svært. En anden frustration jeg ofte bliver mødt med er »de politikere er fløjtende ligeglade med mig og min stemme«. Indtil videre har socialt udsatte været en ufarlig vælgergruppe. Men vi taler altså om en så stor gruppe, at hvis gruppen mobiliseres til stemmeurnerne og stemmer entydigt på ét parti, ville de være en afgørende magtfaktor i langt de fleste kommuner. Politik tales dertil i et kodet sprog – ikke dermed sagt at socialt udsatte er dumme. Tværtimod – for hver dag der går i kampagnen, bliver jeg bekræftet i det modsatte. Men politik er et kodet sprog, og langt de færreste kan skille skidt fra kanel. Så føler man sig ikke interesseret, har man ikke helt noget at stemme for, og så er man hægtet af i den offentlige debat – ja, så er der ikke meget motiverende ved demokratiet. Lad os i det mindste gøre forsøget Vi tæller året 2013. Alligevel er det overraskende, hvor lidt vi nytænker, når det kommer til valghandling. Vi har ført valgkampe og valghandling, som vi altid har gjort: stenede valgdebatter på biblioteker, de samme kedelige valgplakater i lygtepælene, uddeling af flyers på gågaden, og er du fx adresseløs hjemløs, skal du igennem et administrativt helvede med 98 forskellige løsninger alt efter, hvilken kommune du befinder dig i – hvis du har et billede-ID vel at mærke. Stemmer på Kanten tror meget på at møde folk dér, hvor de er. Vi kan møde den enlige mor ved en brevstemmeurne foran Netto, vi kan møde hjemløse på væresteder, misbrugere på behandlingscentre, arbejdsløse ved jobcentre osv. Et koncept mange kommuner har taget til sig, når det


13 kommer til unge er at sætte mobile brevstemmeurner op på uddannelsesinstitutioner, men langt de fleste kommuner hænger i bremsen, når det kommer til samme indsats for socialt udsatte. Jeg beklager, men jeg tror virkelig dette er det eneste, der virker, og det kræver politisk vilje. Dertil skaber vi en platform, hvor socialt udsatte og politikere mødes: til valgdebat på værtshuset, lyttemøder på væresteder og politiske stormøder, hvor frivillige og udsatte sammen overleverer manifestet til alle kandidater. Samtidig opfordrer vi kommuner til at opsætte stemmeurner på fx behandlingscentre for at mobilisere så mange som muligt til at brevstemme eller til at stemme på selve valgdagen. På den måde bringer vi stemmen tættere på urnen og urnen tættere på stemmen. fakta

ƒƒ Kun 32 % af kontanthjælpsmodtagere stemte ved sidste kommunalvalg ƒƒ Stemmer på Kanten er et initiativ af Lisbeth Zornig Andersen ƒƒ Kampagnen er det største initiativ på området og har til formål at mobilisere socialt udsatte til at stemme Læs mere på www.stemmerpaakanten.dk

Therese Evald er 21 år og kampagneleder for Stemmer på Kanten. Hun har sammen med Lisbeth Zornig Andersen udarbejdet den nationale kampagne, som bliver fulgt af DR2 i løbet af efteråret. Kampagnen er det største initiativ på området frem mod valget.

Der SKAL fornyelse til


14

Unges valgdeltagelse Unge er politisk interesserede og aktive, men de stemmer mindre end resten af befolkningen. Unges valgdeltagelse er dog en forudsætning for et bæredygtigt demokrati. Derfor prioriterer DUF gennemførelsen af demokratiforsøg ved KV2013. af Signe Bo

Særlig lav valgdeltagelse blandt de unge

Faldende interesse for kommunalvalg

Et demokrati er aldrig stærkere end borgernes engagement. Hvis ikke enhver ny generation tager demokratiet til sig, vil det miste sin kraft og legitimitet. Demokratiet eksisterer kun så længe, at der findes borgere, som vil diskutere og debattere den fremtidige udvikling af samfundet. Med demokratiforkæmperen Hal Kochs ord må demokratiet igen og igen vindes for hver ny generation. Det kan og må aldrig tages for givet. Derfor er det særligt bekymrende, at kun 47,1 % af de unge på 19-29 år stemte ved det seneste kommunalvalg i 2009. Den totale stemme% dækker over store variationer mellem forskellige aldersgrupper, som kan tydeliggøre udfordringen (se fx artikel i dette nummer »Husk svage ældre i valgkampen« (red.)). Unges valgdeltagelse er markant lavere end ældre borgeres. Lignende forskelle kan findes for valg til Europa-Parlamentet, hvor kun omkring en tredjedel af de unge sædvanligvis stemmer. Ved folketingsvalg er forskellen mellem de unge og de midaldrende omkring 10 procentpoint, hvilket blandt andet skyldes, at opmærksomheden ved folketingsvalg er større og dermed trækker flere unge til stemmeurnerne1.

Udviklingen i unges valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunalvalg er generelt faldet med 4,8 % over de sidste 12 år. Nedgangen i deltagelsen er dog særligt kraftig for de unge. Blandt de to yngste vælgergrupper er faldet på næsten 8 procentpoint. Dvs. at den nuværende generation af unge er mindre mobiliseret end unge for blot 12 år siden, og at forskellen på unge og ældres valgdeltagelse over tid bliver større og større.

1

 hatti, Y. & Hansen, K.M. (2010c) Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009, B Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.


15 Hvilke unge stemmer? De 18-19-årige stemmer i meget højere grad end de 20-29-årige. Ved kommunalvalget i 2009 havde de alleryngste vælgere en valgdeltagelse på hele 65 %. Derefter falder valgdeltagelsen markant, og først omkring de 35 år når valgdeltagelsen op på niveauet hos de alleryngste vælgere. Når de 18-19-årige stemmer betydeligt mere end ældre unge, så skyldes det, at de 18-19-årige er i en mere stabil periode af deres liv end fx de 22-årige, som ofte er flyttet hjemmefra og forlader deres normale netværk på uddannelser og i familien. Unge der bor hjemme bliver påvirket af forældrenes høje valgdeltagelse, mens unge der bor ude i højere grad er påvirket af jævnaldrende kammerater, der stemmer sjældnere2. Unges politiske engagement Unges manglende valgdeltagelse i det repræsentative demokrati står i skærende kontrast til deres politiske interesse og samfundsmæssige engagement i øvrigt: ƒƒ 62 % af de unge angav i 2008, at de interesserede sig for politik, hvilket er en stigning på næsten 27 % siden 1990. ƒƒ Unges foreningsmedlemskab er steget med 83 % fra 1990 til 2008. ƒƒ Unges frivillige arbejde i foreningerne er i samme periode også steget markant med næsten 65 %. ƒƒ Unge har i dag et politisk og samfundsmæssigt engagement, der af forskere sammenlignes med »68-generationen«. Årsagen til unges manglende valgdeltagelse skyldes altså ikke manglende engagement og interesse for samfundet. Tværtimod. Men på trods af unges øgede politiske interesse og demokratiske dannelse i foreningslivet har de en manglende tiltro til egne evner i forhold til at påvirke det politiske system. Unge har en lav demokratisk selvtillid, som bevirker, at de i stigende grad ikke kobles til det repræsentative demokrati3. Det kan være svært entydigt at placere årsagen til den manglende demokratiske selvtillid, men en af forklaringerne kan findes i politisk spin og taktik. Næsten 80 % af de 16-25-årige mener, at politik handler for meget om spin og taktik. Mange unge betragter den demokratiske debat som overfladisk og oplever, at taktik går forud for ægte dialog. Unge efterlyser ganske enkelt politik med indhold og substans. 2

 hatti, Y. & Hansen, K.M. (2011) Valgdeltagelsen blandt danske unge – Demokrati for fremB tiden – Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement.

3 Valgretskommissionen (2011) Vurderinger og anbefalinger – Demokrati for fremtiden – Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement.

Unge påvirkes af hjemmet

Unge har stor politisk interesse og samfundsmæssig engagement


16

Manglende demokratisk selvtillid Valg – en social begivenhed

Stemmedeltagelse afhænger bl.a. af det sociale netværk

Tidlig ­valgdeltagelse følger en livet igennem

Faktorer for unges valgdeltagelse Udover manglende demokratisk selvtillid, der generelt udfordrer unges deltagelse i det repræsentative demokrati, så er social arv og netværk de vigtigste faktorer, der forklarer unges valgdeltagelse og manglen på samme. Deltagelse i valg er en social begivenhed, der i høj grad påvirkes af adfærden i ens primære sociale netværk. For unge betyder det, at hvis ens forældre stemmer, så har man selv større tilbøjelighed til at stemme. Stemmer forældrene derimod ikke, påvirker det de unges valgdeltagelse negativt. Særlig stærk påvirkning har mødrene. Fx har en 18-21-årig 30 procentpoint højere valgdeltagelse, hvis vedkommendes mor stemmer, end hos en ung hvis mor undlader at stemme. Hvis faren stemmer, har den unge tilsvarende 19 procentpoint højere valgdeltagelse, end hvis faren ikke stemmer. Ydermere øges valgdeltagelsen med 10 procentpoint, hvis en ung vælger bor med begge sine forældre4. Det skyldes, at valgdeltagelse ikke kun er en individuel handling, men først og fremmest handler om den sociale påvirkning, som unge bliver udsat for af deres forældre og gennem deres netværk5. De sociale netværks påvirkning er også udtalt hos andre aldersgrupper; hvis ens venner eller kollegaer stemmer, så gør man det også selv. Uddannelse har derfor også en betydelig effekt, fordi det giver et socialt netværk, som er afgørende for, om unge stemmer eller ej. Unge der har gennemført en faglig uddannelse har en øget valgdeltagelse på 9 procentpoint, mens unge med gymnasiale uddannelser har en øget valgdeltagelse på 16 procentpoint. En særlig udfordring er valgdeltagelsen hos unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Ikke-vestlige nydanske unge stemmer 11 procentpoint mindre end etniske danskere, selv når man tager højde for deres forældres lave deltagelse. Konsekvenser af unges lave valgdeltagelse Det at stemme er i høj grad et spørgsmål om vane. Stemmer man ikke som ung, er der stor risiko for, at man heller ikke ønsker at stemme senere i livet. En fortsat faldende valgdeltagelse blandt nutidens unge vil betyde, at vi vil se markante fald i valgdeltagelsen for hele befolkningen, når unge generationer bliver til ældre generationer. Stemmer de unge ikke ved deres første valg, risikerer samfundet at miste en hel generation af vælgere, da normen om at stemme er svær at etablere 4 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (2010b) The Process of Retiring from the Civic Duty of Voting. Analyzing Turnout among Elderly Voters. 5 Christakis, N.A. & Fowler, J.H. (2009) Connected. The Surprising Power of Our Social Networks and How They Shape Our Lives. New York: Little, Brown and Company.


17 senere i livet. Det er altså ikke lige meget om unge stemmer eller ej, hvis demokratiet skal sikres og udvikles6.

Løsninger – forsøg ved KV2013 Der er ingen hurtige snuptagsløsninger, der kan øge unges valgdeltagelse. For det første er valgdeltagelse en social handling, som skal tillæres som en vane. For at styrke valgdeltagelsen blandt unge skal det at stemme etableres som en social begivenhed og norm blandt unge. For det andet skal man bryde den lave demokratiske selvtillid blandt unge ved i højere grad at invitere dem til demokratisk deltagelse frem for at afvente deres deltagelse. Det sidste forudsætter desuden, at den politiske debat er åben og med substans og ikke gemt under et stadigt tykkere lag af spin og taktik. I forlængelse af Valgretskommissionens betænkning »Demokrati for fremtiden« (2011) afprøver regeringen, DUF, KL og kommunerne derfor i første omgang en række tiltag med henblik på at styrke unges valgdeltagelse ved kommunal- og regionsrådsvalget 2013. Initiativerne bliver de første af sin art i Danmark, og hensigten med forsøgene ved KV2013 er at finde de effektfulde initiativer, som fremadrettet kan implementeres ved alle typer valg. Det sker via et forskningsprojekt, der varetages af Københavns Universitet. På landsplan gennemføres der blandt andet følgende initiativer: ƒƒ Landsdækkende mediekampagne (KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet – DUF har leveret rådgivning). Se www.stem.dk. ƒƒ »Husk at stemme«-brev til 100.000 førstegangsvælgere (DUF, Københavns Universitet og Økonomi- og Indenrigsministeriet) ƒƒ »Husk at stemme«-SMS til ca. 50.000 førstegangsvælgere (DUF, Københavns Universitet) ƒƒ »Husk-at-stemme«-dør til dør-indsats på kollegier (Danske Studerendes Fællesråd, de politiske partier mv.) ƒƒ Sikring af adgangen for ungdomsorganisationer på uddannelsessteder (DUF, UVM, Rektorforeningen, Danske Erhvervsskoler) ƒƒ Mobile brevstemmesteder på uddannelsessteder (KL og kommunerne) ƒƒ Nye typer debatmøder på ungdomsuddannelserne (Danske Regioner) ƒƒ Ung-til-ung kampagner i DUFs medlemsorganisationer (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Netværket af Ungdomsråd, de politiske ungdomsorganisationer mv.) 6 Franklin, M. (2004) Voter Turnout and the Dynamics of Electoral Competition in Established Democracies Since 1945, New York: Cambridge University Press.

Ingen lette løsninger

Hvordan op­bygger man effektive initiativer?


18 ƒƒ Særlig indsats målrettet unge nydanskere (Social- og Integrationsministeriet, DUF mv.) KV2013 bliver lakmusprøven

Der er således søsat rigtig mange initiativer. Og der bliver tale om et historisk demokratiforsøg – også set i international sammenhæng. Håbet er da også, at vi efter KV2013 har et klarere billede af de løsninger, der fremadrettet kan styrke unges valgdeltagelse. Signe Bo er formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd


19

Demokratisk deltagelse er fremtidens sammenhængskraft Unge af anden etnisk oprindelse benytter sig langt fra af de muligheder, demokratiet giver for at være med til at forme den samfundsudvikling, der defineres af det politiske liv. Derfor skal der arbejdes med demokratiseringsprocesser på mange niveauer, særligt i boligområder med høj koncentration af indvandrere. Ellers går en vigtig sammenhængskraft tabt. Af Michael Gravesen

Kurven vender nedad Kommunalvalget nærmer sig, og for den enkelte borger giver det en mulighed for at sætte sit aftryk på den udvikling, vi som samfund tager. Det er den højtlønnede, veluddannede borger helt klar over. Med en stemmeprocent på over 75 % er denne gruppe vel repræsenteret ved de kommunale valg. Men er man mindre uddannet og måske endda af anden etnisk baggrund end dansk, så falder stemmeprocenten brat. Og er man oven i købet ung, så er kun godt hver tredje aktiv stemmeafgiver. Fortsætter denne udvikling, vil det betyde, at en vigtig sammenhængskraft i det demokratiske fundament går tabt. Således er både uddannelse, indkomst, alder og etnicitet afgørende for, hvor stor en indflydelse man søger i det samfund, man er en del af. Tallene taler deres eget sprog. Borgere med en grunduddannelse har en valgdeltagelse på 56 % i forhold til højtuddannede, som ved sidste kommunalvalg nåede op på 78 %. Samme store forskel ser man, når indtægten sammenholdes med stemmeprocenten. Og mens valgdeltagelsen for danskere, hvis forfædre var med til at lægge de demokratiske grundsten, ligger på 68 %, er den kun på 37 % for indvandrere og endnu lavere for efterkommere. Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget ved Institut for Statskundskab ved Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen i 2009. Det faktum, at børn af indvandrere i nogle tilfælde har endnu lavere stemmedeltagelse end deres forældre, vidner ifølge forfatterne af un-

Stemmedeltagelsen vender den tunge ende nedad

Uddannelse og indkomst øger stemmedeltagelsen

Social arv spiller en rolle for stemmeprocenten


20

Lav stemmedeltagelse blandt unge nydanskere

Vollsmose er kendetegnet ved lav stemmedeltagelse

En boligsocial indsats i Vollsmose er nødvendig, hvis udviklingen skal vendes

Mange professionelle og frivillige er engageret i en demokratiindsats

dersøgelsen om, at valgprocessen i højere grad påvirkes af social arv end af den demokratiske integration i skolerne. En undersøgelse af valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i perioden 1997 frem til 2009 for Århus og Københavns kommune viser, at der er en tendens, som både de berørte kommuner, men også andre større kommuner, deriblandt Odense, bør vær særligt opmærksom på. Undersøgelsen viser et markant fald i stemmeprocenten hos nydanskere i perioden, som påvirker den samlede stemmeprocent som et hele – og den specifikke gruppe i særdeleshed. Forfatterne af undersøgelsen påpeger det bekymrende i, at der netop blandt de yngste vælgere er et stort fald i valgdeltagelsen, da det er denne gruppe, demokratiets fremtid hviler på.

Landsdækkende indsats Vollsmose i Odense er et område, der på alle måde matcher de målgrupper, som har samfundets laveste stemmeprocent. Med en socioøkonomisk sammensætning adskiller bydelen sig fra det øvrige Odense. Tillige adskiller Vollsmose sig ved den etniske sammensætning, der ligger på omkring 80 % med folk af anden etnisk oprindelse end dansk. Det gør Vollsmose til en udfordret bydel – og særligt i forhold til den gennemsnitlige borgers engagement i demokratiet. Dertil hører mange forskelligartede sociale problemstillinger, som udfordrer bydelen og aktivitetsniveauet i demokratiet, herunder sprog, trauma, misbrug, sygdom – eller det hele på én gang. Vollsmose er således i samme situation som en række øvrige byer i Danmark, hvor koncentrationen af folk med anden etnisk herkomst end dansk er stor i afgrænsede bydele. Påvirkningen fra etniske danskere i dette lokalsamfund er derfor tilsvarende lavere end i øvrige bydele med større spredning i etnisk herkomst. Således var stemmeprocenten i Vollsmose ved kommunalvalget i 2009 53 % mod knap 67 % for Odense som helhed. Vollsmose er også et af de områder, der i et samarbejde mellem Landsbyggefonden, kommunerne og de involverede boligorganisationer arbejder målrettet med en boligsocial indsats. Indsatsen har til formål at resultere i, at området løftes hvad angår de socioøkonomiske faktorer, der adskiller bydelen fra det øvrige Odense. Det er faktorer, som knytter sig til uddannelse og beskæftigelse, kriminalitet, husstandsindkomst samt den etniske sammensætning. Demokrati på flere måder Et af de helt centrale indsatsområder er en demokratiindsats med afsæt i et tværgående samarbejde mellem blandt andre kampagnen Stemmer på Kanten, Socialpolitisk Forening, Vollsmose Sekretariatet og øvrige interesserede samarbejdspartnere.


21 Formålet er at motivere alle borgere i Vollsmose til at deltage i demokratiet og være en aktiv del af samfundet eller lokalmiljøet. Det gælder både børn og unge med indvandrerbaggrund, socialt udsatte og alle øvrige borgere, som har brug for et positivt skub. Kommunalvalget er en oplagt mulighed for at gå ind og påvirke de mekanismer, der skal styrke demokratideltagelsen i bydelen. Men demokratiindsatsen handler i lige så høj grad om at oplyse om de mange muligheder, der er for inklusion, som ikke nødvendigvis handler om politik. Der arbejdes ud fra et princip om empowerment med inddragelse af børnehavens forældrebestyrelser, lokale borgerforeninger og de afdelingsbestyrelser, der er en vigtig del af demokratiet i almene boliger. Mulighederne for at involvere sig er mange. Hver gang borgere involverer sig i nærsamfundet og tager et ansvar i forhold til det fællesskab, der er limen i alt lige fra forældrebestyrelser til fritidsforeninger, styrker det demokratiet med de rettigheder og forpligtelser, det indebærer.

Beboerdemokratiet Beboerdemokratiet er en effektiv kanal til at nå grupper, som ønskes i tale, og som er svære at nå. De ni afdelinger i Vollsmose har besluttet sig for at gå sammen tre og tre og afholde et møde op til valget. Møderne vil ikke være valgmøder i traditionel forstand. I stedet inviteres beboerne ind til et uformelt møde, hvor man kan få lidt at vide om, hvordan man helt praktisk bruger sit valgkort. Man kan eventuelt møde en politiker til en snak om, hvad et byråd egentlig laver, hvordan en stemmeseddel ser ud, hvor kan man give sin mening tilkende og så videre. Abdel Salam, der er afdelingsformand for Bøgeparken i Vollsmose er en af initiativtagerne til møderne og argumenterer for, at møderne er en måde, hvorpå beboerne kan opleve nærvær i forhold til det forestående kommunalvalg. Mens der er en tendens til, at fokus på demokratiet ligger på konkrete stemmeprocenter ved kommunal- og regionsvalgene rundt omkring, vil der i Vollsmose i lige så høj grad blive arbejdet på de indre linjer i forhold til hverdagens små demokratiske sejre. Således er det et løft for et område, når nye naboer bliver budt velkommen i et opgangsfællesskab. Det er et løft, når forældre trods sprogvanskeligheder og manglende kendskab til danske traditioner deltager i det netværk, der støtter op om børnenes fritidsaktiviteter. Forhåbentligt oplever vi snart den dag, hvor unge overhaler forældregenerationen, når stemmeprocenten gøres op efter kommunal- og regionsvalgene. Michael Gravesen er cand.scient.adm. og arbejder som øverste chef for den bystrategiske og boligsociale udvikling i Vollsmose. Er dertil medlem af Det Kriminalpræventive Råds udvalg for By og Bolig.

Kommunalvalget 2013 bliver den store lakmusprøve

Lavpraktisk forberedelse hvor nærvær er det centrale

Et løft i stemmeprocenten vil blive et løft i hverdagen


22

Husk svage ældre i valgkampen Vi skal have flere til at stemme til kommunalvalgene. Det er i alles interesse, at så mange som muligt benytter sig af deres demokratiske rettighed og giver deres mening til kende. Af Jens Højgaard

Bekymrende faldende valg­ deltagelse ved kommunalvalgene Især lav valgdeltagelse blandt de helt unge og de ældste Det er ønskeligt at få valgdeltagelsen til at stige Valgstederne ud til borgerne

Kommunalreformen har flyttet borgerne længere væk fra politikerne

Kommunalvalget er borgernes mulighed for at få indflydelse på det lokale og regionale styre og demokrati. Derfor er det stærkt bekymrende, at valgdeltagelsen falder. Ikke mindst, når kommunerne efter den seneste kommunalreform har fået et meget stort ansvar for sundhed og andre velfærdsområder, er det vigtigt, at vælgerne giver deres holdninger til kende over for kommunalpolitikerne. Valgdeltagelsen er højest blandt de 60-69-årige, hvor den er helt oppe på 80 %. Omvendt er stemmeprocenten lav, når vi ser på unge i 20’erne eller på ældre over især 80 år, jf. nedenstående figur. Som det fremgår, falder valgdeltagelsen meget betydeligt for de ældste – og mest for kvinderne. Op til omkring 60 år har kvinderne en højere valgdeltagelse end mændene, men herefter »overhaler« mændenes valgdeltagelse kvindernes. For at øge valgdeltagelsen er der altså særligt brug for en indsats overfor de yngste og de ældste vælgere. Tidligere på året opfordrede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager kommunerne til at tage initiativer, der kan give en højere valgdeltagelse ved det kommende kommunalvalg. Ministeren foreslog blandt andet at oprette valgsteder på f.eks. uddannelsesstederne, så flere unge fik stemt. Det er en rigtig god ide, som Ældre Sagen bakker op om. Den er faktisk så god, at kommunerne bør sprede det gode eksempel til dagcentre og plejecentre, hvor mange ældre færdes. For som nævnt er valgdeltagelsen lav i begge ender af aldersskalaen. Og vi ved jo, at mange ældre gerne vil stemme. De fleste har stemt til alle valg gennem hele tilværelsen, men på et tidspunkt sker der det, at afstanden og transporten frem og tilbage fra valgstederne kan virke uoverskuelig, hvis man er dårligt gående, bruger rollator, ser dårligt eller på anden måde har nedsat mobilitet. Det kan også være, at nogle ældre synes, at kommunen efterhånden er blevet lidt fjern for dem. De har måske – før kommunalreformen – været vant til, at de kendte kommunalpolitikerne fra


23 figur 1 - valgdeltagelse

Kilde: Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009 – Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata. Institut for Statskundskab. Arbejdspapir 2010/03

lokalområdet, og at de kommunalpolitiske spørgsmål drejede sig meget om de helt nære og lokalpolitiske problemer. Efter kommunalreformen er afstanden til såvel kommunalpolitikerne som de kommunalpolitiske temaer måske blevet større – både rent fysisk og »mentalt«. Dette gælder selvfølgelig for alle aldersgrupper, men mærkes måske mere hos ældre som i mange år har kendt den gamle kommunalstruktur. Der er en lang række værktøjer, der kan anvendes for at vende udviklingen og få flere ældre til at stemme. Både i forhold til at mindske de rent fysiske barrierer – afstande, transport, få valgsteder etc. – og de mere mentale – altså spørgsmålet om at sikre engagement og at kommunalpolitik føles »vedkommende«. Vi ved fra KL1, at over halvdelen af landets kommuner planlægger at lave mobile valgsteder, men vi ved endnu ikke, hvor disse valgsteder rent fysisk kommer til at stå. Vi kan kun opfordre kommunerne til at komme rundt i alle afkroge, så både unge, ældre, tilflyttere, beboere i udsatte boligområder og nydanskere får stemt. Behovet for de mobile valgsteder er stort, hvis man ser på udviklingen blandt de faste valgsteder. Ved sidste folketingsvalg i 2011 var der 1.454 valgsteder, mens der tilbage i 1999 var 1.899 valgsteder. Samtidig er kommunerne vokset geografisk efter kommunalreformen. Afstandene til valgstederne er altså blevet betydeligt større end tidligere. Derfor er det vigtigt, at kommunerne gør opmærksom på de alternative muligheder, der findes.

1

Kommunernes Landsforening

Mobile valgsteder


24 Brevstemme er en mulighed

Digital annoncering kan virke modsat intentionen

Behov for alternativer

Der er mulighed for at stemme hjemmefra

Vedkommende valgtemaer er alfa og omega

Det gælder f.eks. muligheden for at brevstemme. Valgloven er blevet ændret, så kommunerne i højere grad har fået mulighed for at placere brevafstemningssteder på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og f.eks. plejecentre og dagcentre. Steder hvor borgerne – herunder ældre – kommer i dagligdagen, og hvor transporten måske er lettere eller kortere end til de almindelige valgsteder. Vi ved endnu ikke i hvilket omfang, kommunerne gør brug af de nye muligheder. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at borgerne oplyses om de muligheder, de forskellige kommuner giver for valgdeltagelse. Det skal ikke bare ske digitalt, men også f.eks. via annoncering i lokalpressen da mange – særligt blandt ældre – endnu ikke er digitale. En lovændring pr. 1. januar 2012 om »digital annoncering« gør det muligt for kommunerne helt at undlade annoncering i ugeaviserne. Det har medført, at nogle kommuner som et forsøg kun annoncerer offentlige høringer på kommunens hjemmeside. Pladsen i ugeaviserne fyldes i stedet for med små annoncer, som henviser til hjemmesiden. Det er et stort demokratisk problem for de mange borgere, der ikke er på internettet. Tal fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen viser, at 360.000 over 65 år aldrig har brugt internettet. Derfor er det vigtigt, at der er en kattelem åben i forhold til information andre steder end på internettet – også i forbindelse med kommunalvalget. Behovet for oplysning om alternative muligheder for at stemme understreges af en ny undersøgelse fra KL’s nyhedsbrev, Momentum. Undersøgelsen viser, at danskerne har meget ringe viden om, hvordan man stemmer inden valgdagen. I Sverige har man haft succes med at øge valgdeltagelsen ved at gøre det muligt også at stemme i f.eks. indkøbscentre og på stationer. En anden mulighed er at stemme i hjemmet. Man har nemlig mulighed for at anmode kommunen om at afgive stemme i hjemmet, hvis man på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Men det er meget forskelligt, hvor meget kommunerne oplyser om dette. Her kan f.eks. hjemmehjælperne spille en vigtig rolle ved at orientere de borgere de besøger om muligheden for at afgive stemme i hjemmet. Det vil jo ofte være hjemmehjælpsmodtagere, der er så fysisk svækkede, at de ikke selv har mulighed for at komme til valgstederne. Men én ting er de rent fysiske forhindringer, der kan eksistere, for at stemme. Det er også vigtigt at gøre noget for at understøtte og bevare det demokratiske engagement uanset alder. Her har kommunalpolitikerne et ansvar for at forsøge at engagere alle borgere og sætte temaer og problemer for alle aldersgrupper – inklusive ældre, der måske kæmper med svækkelse og dårligt helbred – på dagsordenen. I denne forbindelse gør Ældre Sagens lokalafdelinger et kæmpe stort stykke


25 arbejde for at styrke det kommunalpolitiske engagement. Således arrangerer lokalafdelingerne omkring 80 vælgermøder rundt om i landets kommuner, hvor ældrepolitiske – og andre temaer kommer på dagsordenen. Vælgermøderne er typisk meget velbesøgte. Der har været stopfyldte huse til de vælgermøder, der indtil nu har været afholdt op til kommunalvalget i november. Netop ældreområdet er noget, der optager vælgerne. På spørgsmålet om hvad kommunalpolitikerne bør fokusere mest på frem mod kommunalvalget i 2013, svarer 43 %2, at der bør fokuseres mere på ældreområdet, herunder plejehjem og hjemmehjælp. I en tilsvarende undersøgelse på den politiske internetavis Altinget3 peger 46,7 % af danskerne på ældre- og handicapområdet som afgørende for, hvor de placerer deres stemme til kommunalvalget. Vælgernes interesse for ældreområdet hænger naturligvis sammen med, at kommunerne i de seneste år har skåret voldsomt ned på udgifterne til svage ældre. I løbet af de seneste fire år har kommunerne f.eks. skåret en fjerdedel af den praktiske hjemmehjælp væk, selvom der i samme periode er kommet flere ældre til. Der er alene omkring 100.000 ansatte i ældresektoren, og sammen med de ældre selv og de pårørende rammer besparelserne derved en stor gruppe af mennesker. Netop derfor er det også vigtigt, at de svage ældre får mulighed for at stemme, når besparelserne primært har ramt denne gruppe. Ældre Sagen deltager også i et projekt i samarbejde med Statskundskab på Københavns Universitet, hvor det undersøges, om man kan få flere ældre til at stemme ved at sende opfordringer til vores medlemmer om at bruge deres stemmeret og deltage i valget. Valgene – både til Folketinget og til kommunalbestyrelser og regionsråd – er demokratiets livsnerve. Selv om vi betragter demokrati som en selvfølgelighed, viser udviklingen med den faldende valgdeltagelse (ved kommunalvalget), at det er noget, der skal arbejdes for. Der er derfor brug for alle gode tiltag, der kan øge valgdeltagelsen og det demokratiske engagement for alle borgere – uanset alder. Jens Højgaard er souschef i Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse. Han er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 1982 og har arbejdet i Ældre Sagen siden 1995, med analyser og interessevaretagelse på en lang række ældrepolitiske områder, bl.a. pension og økonomi, velfærd, arbejdsmarked og sundhed. Han har tidligere arbejdet i Amtsrådsforeningen, FTF og Skatteministeriet

2 3

YouGov-undersøgelse foretaget for MetroXpress. YouGov er et analyseinstitut. Undersøgelsen er foretaget af A&A Analyse.

Ældreområdet er et oplagt valgtema

Mere viden er nødvendig

Valg – ­demokratiets livsnerve


26

At stemme er noget, man skal føle sig forpligtet til Interview med Borgmester Søren Pape Poulsen af Ida Routhe

I Viborg Kommune har man taget udfordringen op og styrket indsatsen for at få de unge og socialt udsatte til stemmeboksen d. 19. november. Kommunen er især kendt for at engagere unge i demokratiet, men har også som landets eneste kommune et fattigdomsråd og derfor blikket rettet mod de udsatte borgere. Social Politik har talt med Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen om kommunens tiltag op til valget, samt hvis ansvar det egentlig er at få de underrepræsenterede grupper inkluderet i det lokale demokrati.

? Utraditionelle rammer for mødet mellem de unge og politikerne

Social Politik: Hvad gør I i Viborg Kommune for at øge valgdeltagelsen blandt unge og socialt udsatte?

Poulsen: Vi har et demokratiudvalg her i kommunen, og det er dem, der på unge-delen er i gang med en kampagne, der hedder USE Democrazy. Det handler i bund og grund om, at vi skal have unge mennesker til at gå hen og stemme, og vi prøver så med nogle mere utraditionelle rammer og metoder at sikre et møde mellem unge og politikere. Vi har sådan en vogn, der kører rundt, et slags rullende demokratisk værksted, som kommer ud til uddannelsesinstitutioner, som står nede i midtbyen, og som kommer rundt i landsbyerne i kommunen. Her prøver man at få unge mennesker til at forholde sig til noget helt konkret. Det handler om uddannelse, udendørsfaciliteter, sund mad, alkohol og så videre. De unge kan så gå ind og stemme om nogle bestemte ting og opleve den demokratiske proces, hvilket skal motivere dem til at deltage i demokratiet d. 19. november. I forhold til de socialt udsatte er noget af det man arbejder på nu buskørsel fra varmestuer, forsorgshjem og evt. boligområder til valgstederne, og om man kan brevstemme fra varmestuer, ligesom man kan på plejecentre. Også at holde et vælgermøde på et forsorgshjem i kommunen for at komme tættere på dem, der er udsatte. Her i oktober

!


27 holder man et møde med Lisbeth Zornig1 om et eventuelt samarbejde omkring nogle initiativer frem til valget. Folk skal jo afgøre med sig selv, om de vil stemme, men vi skal være meget opmærksomme på at fortælle dem, at det er her, de har muligheden for at blive hørt, og at deres stemme er lige så vigtig og lige så meget værd, som alle mulige andre menneskers. Den faldende stemmeprocent er forhåbentligt et wake-up call for os alle sammen til at finde ud af, hvordan vi laver kampagner, der får folk til at stemme. Det er vigtigt, at vi ikke har et A- og et B-hold, altså at vi ikke har en gruppe ressourcestærke, der går hen og stemmer og så en gruppe mennesker, hvis stemme ikke bliver hørt. Det handler jo ikke om, at vi skal presse dem ud over kanten til det, men det handler om at blive bedre til at fortælle folk, at de skal bruge deres demokratiske ret til at stemme. Det synes jeg faktisk er det ypperste eksempel på demokrati, at vi gør noget for at fortælle folk, at det er vigtigt, de engagerer sig. Så det handler også om, at vi ansvarliggør hinanden. Det at gå hen og stemme synes jeg er noget, man skal føle sig lidt forpligtet til. Byrådet skal jo ikke afspejle de få udvalgte. Det skal gerne afspejle, hvad den samlede befolkning mener.

?

Social Politik: Hvad betyder det for det lokale demokrati, at visse grupper er underrepræsenterede, når der skal stemmes?

Poulsen: Jeg vil påstå, at os der er valgt, vi er så ansvarlige, at vi også gør noget for dem, der ikke stemmer. Men jeg synes, det skaber et samfund, der bliver for skævt, når man føler sig så marginaliseret, at man ikke engang føler, det er nødvendigt, at man går hen og deltager i demokratiet og får indflydelse på, hvem der bliver valgt. Det kunne man jo, hvis man ville.

!

?

De unge skal bruge deres demokratiske ret til at stemme

Man skal undgå at trække samfundet skævt

Social Politik: Hvad tror du, den manglende valgdeltagelse skyldes?

Poulsen: I forhold til de socialt udsatte kan det godt ske, at man nogle gange kan føle, at man har nok bøvl, så bliver man måske lidt apatisk og tænker, at det kan være lige meget at stemme. I forhold til unge der kan jeg nok godt blive lidt mere kras. Mit hjerte banker noget for dem, som har det svært, men unge generelt har det jo ikke svært. Det kan godt ske, at man bliver lidt for magelig og tænker, at det jo går godt nok. Dét, som unge mennesker interesserer sig for, tror jeg også

!

1 Lisbeth Zornig kører kampagnen »Stemmer på Kanten«. Læs mere herom i bladet i artiklen »Stemmen tættere på urnen og urnen tættere på stemmen«

Det er ikke lige meget om man stemmer – heller ikke lokalt


28 mere er de store politiske spørgsmål. Meget af det, vi gør i kommunen, tager de for fuldstændig givet. Dét der kan engagere unge, det tror jeg kan være klima- og miljøspørgsmål, udenrigspolitik og store nationale spørgsmål. Hvis jeg tænker på, hvad der gjorde mig engageret i politik, da jeg var 15 år, så var det jo ikke forholdene nede i idrætshallen, det var den kolde krig, og jeg ved ikke hvad.

? Valget skal også have med de unges hverdag at gøre

Social Politik: Men hvordan kan man tiltrække de unge til kommunalpolitik, hvis det simpelthen bare er for »kedeligt«?

Poulsen: Jeg mener jo ikke, det er kedeligt. I kommunalpolitik giver det mening, hvad vi gør. Jeg har tit sagt: »Gud forbyde, at kommunalpolitik bliver som Folketinget«. I Viborg Kommune skulle vi helst have fokus på at gøre det, der er bedst for kommunen. Om det er en fra Dansk Folkeparti eller SF, der kommer med et forslag, det er jeg sådan set ligeglad med, hvis bare det er godt. Sådan er det jo ikke i Folketinget nødvendigvis. Jeg tror, det handler om at gøre de unge opmærksomme på, hvad kommunen egentlig har med deres dagligdag at gøre. De kan jo ikke gå to skridt, uden de har haft noget med kommunen at gøre; om det er vejene, de cykler på, busserne de tager i skole, fritidsfaciliteterne, deres bedsteforældre på plejehjemmet og så videre og så videre. Vi skal ud til masserne og få de unge mennesker til at forstå, at det sørensparkemig ikke er ligegyldigt, om man engagerer sig i det samfund, man lever i.

!

Social Politik: Burde indsatsen for demokratisk medborgerskab i virkeligheden ikke starte lang tid inden, at de unge får stemmeret? Og hvem har ansvaret for at engagere dem til politisk deltagelse?

?

Det er vigtigt at kunne levendegøre den politiske proces for de unge

Poulsen: Vi skal nok alle sammen blive gode til at levendegøre det på en eller anden måde. Når jeg kommer ud til unge i 10. klasser for eksempel, og vi snakker sammen og får nogle gode diskussioner, så bliver det hurtigt sådan noget med, at de gerne vil have dit og dat. Så siger jeg: »Men hvad vil I så ikke have? Hvis jeg nu skal prioritere, så skriver jeg nogle ting ned. Skal vi for eksempel tage nogle millioner fra de handicappede, så I kan få en skatebane, eller hvad synes I?«. Jeg tror simpelthen, det er vigtigt, at vi fanger dem tidligt og får de her diskussioner med dem. Men også at vi ansvarliggør dem. Det er jo ikke bare en kommunal opgave, det er en opgave, jeg mener, foregår i et hvilket som helst hjem i dette land. Uanset hvad, så skal familierne selvfølgelig tage det her på sig i den udstrækning, de kan. Men jeg tror også, det er vigtigt, at hvis de unge tager initiativ til noget, så skal de ikke føle, at

!


29 der bare er en mur af modstand og regler og paragrafer og firkantethed fra vores side. Så skal der selvfølgelig også være rum. Det kan være, vi skal blive bedre til at se på, hvordan vi italesætter det lokale demokrati. Vi skal være enige om at have en fælles indsats på det her område og have fokus på det. Kommunalvalg er ikke noget, der kun skal være fokus på hvert fjerde år, det er noget, man gerne skulle møde hele tiden, på sin uddannelsesinstitution og hvor man nu ellers kommer hen, som en debat om, hvad det er for et samfund, vi lever i, og hvordan vi forandrer det. Jeg tror, at skolerne er gode til at diskutere samfundsfag og engagement. Jeg tror bare ikke, at det kommunale står højest på dagsordenen. Det kan da godt ske, at også Folketinget skal være opmærksomt på, at når man har en demokratisk dannelsesproces, så handler det altså også om det lokale demokrati. Det er trods alt kommunerne, der bruger 62 % af BNP, så det er jo ikke helt ligegyldigt.

Fokus på de lokale problemer og at de forandres hele tiden

Social Politik: Den samlede valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2009 var den laveste i 35 år. Er kommunerne generelt kommet for langt væk fra borgerne?

?

Poulsen: Det kan jo være fordi, borgerne er rigtig godt tilfredse og tænker, at det kører fint, og der ikke er nogen grund til at gøre noget. Det kan også skyldes den udprægede grad af konsensus i kommunerne. Men jeg tror aldrig, vi bliver færdige med at blive gode til at inddrage. Vi har borgerinddragelsespolitik, og vi holder det ene høringsmøde og borgermøde efter det andet, og nogle gange river vi os i håret og tænker, hvorfor der ikke kommer flere. Hvis vi nu lukker en skole, så kan du dæleme tro, at folk møder op. Kunsten er selvfølgelig hele tiden at involvere og engagere. Og jeg tror, at vi som politikere hele tiden skal italesætte, at det handler om prioriteringer, og hvis man vil have indflydelse på de prioriteringer, så skal man give lyd fra sig.

!

Søren Pape Poulsen er borgmester i Viborg kommune Ida Routhe er Social Politiks udsendte journalist.

Det handler i sidste ende om prioritering og indflydelse


KLUMME

30

Inklusion i det digitale samfund af Bibi Agger, souschef og faglig leder i hjemløseorganisationen projekt UDENFOR

Kommunalvalget nærmer sig, og i disse uger foregår der i diverse medier en stor indsats for at få de udsatte grupper til at bruge deres stemmeret. Også Social-, Børneog Integrationsministeriet har øremærket penge udelukkende til dette formål. Når man som projekt UDENFOR til dagligt arbejder med hjemløse, der på stort set alle områder er ekskluderet fra samfundet, kan man kun bakke op om bestræbelserne på at få gruppen til at gøre sig gældende i valgprocessen. Alligevel er det vigtigt at pointere, at hjemløse langtfra bliver demokratiske samfundsborgere af at sætte et kryds til kommunalvalget, og at inklusion handler om mere end at sikre valgdeltagelse hvert fjerde år. De seneste 15 år er opstået en ny arena, hvor den enkelte borger kan gøre sig demokratisk gældende. Jeg tænker selvfølgelig på de forskellige digitale platforme, hvor en stadig større del af vores liv udspiller sig. I dag er eksempelvis en internetforbindelse central, hvis man vil deltage i samfundets demokratiske processer. Men det er med digitale online fællesskaber som med alle andre fællesskaber – der er risiko for, at nogle samfundsgrupper holdes udenfor. Her er

hjemløse særligt udsatte for at blive ekskluderet. Vi står ved overgangen til det digitale selvbetjeningssamfund, eller som nogen kalder det – det ansigtsløse samfund – hvor den enkelte borger i stedet for at møde personligt op i banken eller ved kommunen kommunikerer hjemme fra sin computer. Men digitaliseringen giver enorme udfordringer med at få samfundets udsatte med på vognen. Derfor er vi i projekt UDENFOR for tiden i gang med at gennemføre et IT-projekt, hvor vi blandt andet undersøger hjemløses erfaringer og udfordringer med internetløsninger som Digital Post, Nem-Id, email, facebook og netbank. Hvis vi mener vores tanker om demokratisk inklusion alvorligt, må vi dagligt arbejde for at digitaliseringsstrategien ikke får social slagside, hvor de allerede udsatte hægtes af endnu en del af samfundsudviklingen. Eksempelvis at der ikke med strategiens udfoldelse, sker en øget risiko for at udsatte mister ydelser, de har ret til. Så skønt vi på valgdagen stadig skal stemme med pen og papir, er det daglige demokratiske liv for længst rykket til de digitale platforme, hvor ikke mange hjemløse er inkluderet. Skal vi lykkes med at skabe digital inklusion, må der satses yderligere på opsøgende og håndholdte indsatser, der tager udgangspunkt i de udsattes hverdag.


31

Anmeldelse af Ulla Abildstrup: De udsatte. Hvordan velfærden fordeles. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2013. Af Preben Etwil, Socialpolitisk Forening

Journalist Ulla Abildstrup har i denne bog samlet tre markante personer, der fra hver af deres forskellige faglige og politiske positioner kommenterer og diskuterer aktuelle socialpolitiske problemstillinger. Der er tale om tidligere Børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen, forhen-

værende formand for socialrådgiverne Bettina Post og tidligere socialminister Benedikte Kiær. Der er på lange stræk god samklang mellem de tre kvinders grundlæggende socialpolitiske holdninger, men der er også betragtelige forskelle at spore.

Bogen kommer vidt omkring i det socialpolitiske landskab Efter en præsentation af hovedpersonernes egen baggrund, der i sig selv er yderst interessant, bevæger man sig over i en generel diskussion af de universelle velfærdsydelser, der kendetegner Danmark. Her kan der konstatereres betydelige forskelle i de tre kvinders holdninger. Ingen ønsker de sociale ydelser afskaffet. Slet ikke, men holdningerne til niveau og tildelingskriterier er absolut ikke sammenfaldende. Det er også det, der gør bogen læseværdig, da mange løsninger netop er udfordringen. Der skal flere samtaler til, hvis et kompromis skal kunne findes. Man kan faktisk tage denne bogs diskussioner som et minikosmos, på hvad der foregår i folketinget. Diskussionen om social forebyggelse er også interessant derved, at alle er enige om det fornuftige i forebyggelse. Men der er fare for, at man kan umyndiggøre og klientgøre en række i forvejen udsatte

boganmeldelse

Der er stadig noget at kæmpe for


BOGANMELDELSE

32 mennesker ved at fratage dem friheden til at leve det liv, som de selv ønsker.

Hvor går grænsen? Bogens mest markante kapitel handler om børn og unge. Debattørerne har også en betydelig, om end forskellig, indsigt og erfaring inden for dette område. Fælles er deres meget store personlige engagement. Kapitlet om social arv er i høj grad præget af en gennemgang og diskussion af de meget alvorlige børnemishandlingssager, som har været meget synlige i det politiske mediebillede de senere år. Der er i samtalekredsen enighed om, at de mere medieorienterede freakshows ikke ligefrem har gavnet de misbrugte børn og deres familier. Et par dilemmaer dukker op i diskussionen. Hvordan får man afsløret misbrugssager uden øget kontrol, og hvordan kommer man i kontakt med de familier, der ingen kontakt ønsker? Bogens mest fyldige kapitel handler om det frivillige sociale arbejde. Frivillighed i det sociale arbejde har eksisteret til alle tider, og vil forhåbentlig gøre det fortsat. Diskussion er med forøget kraft blusset op i kølvandet af, at kommunerne i stigende grad har haft sværere og sværere ved at få indtægterne og udgifterne til at nå sammen. Behovet for sociale ydelser er imidlertid stigende. Men der findes heller ikke her noget let fix.

OBS!

Frivillighed er dobbelt på mange planer. Den udfylder klart et behov for at gøre den offentlige serviceproduktion mere menneskelig, men den erstatter også professionalisme med amatørisme, og sidst men ikke mindst er kommunernes store interesse for det frivillige arbejde i disse år alene et udtryk for, at de ser en mulighed for at spare penge ved store fyringsrunder? Bogen slutter meget aktuelt af med, at det er vigtigt op til det kommende kommunalvalg, at de udsatte grupper deltager i de demokratiske valghandlinger. Projekt »Stemmer på Kanten« har blotlagt, at den nuværende situation for de socialt marginaliserede er en demokratisk skamplet. Alt for få deltager i de demokratiske valghandlinger. Denne bog er ganske vellykket. Den forsøger at bringe de socialpolitiske problemstillinger ned i øjenhøjde. Den fremlægger mange af de paradokser og dilemmaer, som vi står over for i tilrettelæggelsen af fremtidens socialpolitik. De tre kvinder gør socialpolitikken nærværende og vedkommende, og eksemplificerer, at det er noget, der handler om dig og mig. Bogen må være særdeles kærkommen for alle, der interesserer sig for socialpolitik i bred forstand. Med disse ord skal bogen varmt anbefales til alle læsere af Social Politik. Der er et og andet at lære!

Der kommer løbende nye debatindlæg på www.socialpolitisk-forening.dk


33 hovedstaden

Valg i hovedstaden – hvad vælger du? Møde med repræsentanter, der stiller op til Borgerrepræsentationen fra både rød og blå blok. Vi stiller dem spørgsmål inden for de temaer, medlemmerne prioriterede på årets generalforsamling. Læs mere: også om mødestedet, på www.socialpolitisk.dk

Den 18. november kl. 18.30-21.00

Under temaet »Ulighed i sundhed« debatterer vi »Mænd og sundhed« Oplæg v/ Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik, og Socialrådgivning og medlem af NeMM (Netværk for Forskning om Mænd og Maskuliniteter). Sted: Soldenfeldts Stiftelse, Ryesgade 104A, 2100 København Ø. Læs mere på www.socialpolitisk.dk

fyn Den 29. oktober kl. 19.00

Vælgermøde I forbindelse med det kommende kommunalvalg afholder Socialpolitisk Forening Fyn i samarbejde med Bolbro Brugerhus et vælgermøde. Den sociale lovgivning udarbejdes på Christiansborg, men udmøntes (og fortolkes) ude i kommunerne. P.t. er der en tendens til at socialpolitikken styres af kommunernes budgetter og ikke nødvendigvis af de intentioner, der ligger bag lovgivningen. Mød op og stil kritiske spørgsmål til de lokale politikere. Sted: Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, 5200 Odense V. Tilmelding: ikke nødvendig.

lokalforeninger

Den 30. oktober kl. 17.30-20.30


34

lokalforeninger

fyn den 3. december kl. 16.30

Fyraftensmøde TEMA: Konfliktmægling og straf v/ Koordinator ved Fyns Politi Ole Molbo og mægler Lone Ernst. Start kl. 16.30 med oplæg og debat. Herefter mulighed for spisning i husets gode café. Sted: Ungdomshuset, Nørregade, Odense

aarhus 30. oktober, 19-21.30

Er kommunerne i 2013 egnede som socialpolitiske aktører? ƒƒ Er kommunerne tilstrækkelig nære på borgere og virksomheder til effektivt at løse sociale problemer? ƒƒ Har de seneste regeringers økonomistyring og detaljerede sagsstyring kvalt det kommunale selvstyre, med lav effektivitet til følge? ƒƒ Hvilke forringelser har kommunerne foretaget på de områder, der blev varetaget af amterne før strukturreformen i 2007 – og: hvad har kommunerne sat i gang til afløsning af amterne? ƒƒ Hvilke initiativer bør de snart valgte byråd tage til afhjælpning af mangler? Panel:

Repræsentant for det kommunale synspunkt?? Roger Buch – kommunalforsker Anne Marie Stenild frontlinie-medarbejder – SIND

Sted:

Viby Folkebibliotek (salen) Skanderborgvej 170, 8260 Viby J.

Program: Oplæg, Debat med salen, Afslutning – panel af kommunalpolitikere (opstillede byrådskandidater), som har lyttet til debatten. Arrangører: DS region Nord, Socialpolitisk Forening Århus og Omegn


35 SOCIALPOLITISK FORENINGS organer

Landsstyrelsen Birthe Povlsen, Dansk Socialrådgiverforening Lise Jordahn, Professionshøjskolen Metropol Louise Dülch Kristiansen, Dansk Socialrådgiverforening Mads Engholm, cand.scient.anth. Mai Birk Andersen, stud. Ninna Hoegh, Projekt UDENFOR Ove Lund, formand for Socialpolitisk Forening Hovedstaden Preben Etwil, redaktionen for Social Politik Internationalt udvalg Annelise Murakami, formand Bjørn Christensen Joan Münch Kay Jokil Marianne Skytte

Ole Hammer Ole Meldgaard Helle Strauss, obs. (IASSW) Rene Meyrowitsch, obs. (OMEP) Lars Steinov, obs. (AIEJE) Socialpolitisk Råd Lisbeth Zornig Andersen, Huset Zornig Christian Sølyst, LO Hanne Thomsen, Missionen blandt Hjemløse Heiner Lützen Ank, Kirkens Korshær Jette Høy, FTF Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening Mikkel Warming, Socialborgmester, Københavns Kommune, Enhedslisten Lasse Bjerg Jørgensen, BUPL + Landsstyrelsen og formændene fra lokalforeningerne dog fra Hovedstaden, Kirsten Windekilde

LOKALForeninger Socialpolitisk Forening Hovedstaden Formand Ove Lund, ovelund@raastof.dk

Socialpolitisk Forening Viborg Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Socialpolitisk Forening Lolland og Falster Formand Anja Sigvard Nielsen, anja@forkanter.dk

Socialpolitisk Forening Aarhus Formand Viggo Jonasen, viggojonasen@gmail.com

Socialpolitisk Forening Nordjylland Formand Carl Christensen, carllundby7@gmail.com

Socialpolitisk Forening Fyn Fungerende formand Bjarne Hansen, bolbrobjarne@yahoo.dk

Socialpolitisk Forening Sydvestjylland Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Social politiks redaktion Matilde Høybye-Mortensen (ansv.) maho@kora.dk Peter Bundesen peter.bundesen@cdnet.dk Tine Gomard ecuador@cykel.dk Margit Lotz margit.lotz@gmail.com Preben Etwil meyland@adslhome.dk

Morten Frederiksen Nina Særkjær Olsen Line Askgaard Anna Diana Møller Tanja Dall

mfr@dps.aau.dk n_olsen@hotmail.com lineaskgaard@gmail.com nordisk.anna@gmail.com tada@phmetropol.dk

Hvad er Socialpolitisk Forening? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. F.eks. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer.

LandsForeningen

Formand Robert Olsen, Kofoeds Skole


30. okt 29. okt

»Er kommunerne i 2013 egnede som socialpolitiske aktører?«, Socialpolitisk Forening, Århus

Læs mere på lokalforeningssiderne her i bladet

»Valg i hovedstaden – hvad vælger du?«, Socialpolitisk Forening, Hovedstaden Læs mere på lokalforeningssiderne her i bladet og på www.socialpolitisk.dk

Læs mere på lokalforeningssiderne her i bladet

Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 (Kritisk Socialt Forum) Socialpolitisk Forening afholder to debatarrangementer om ungdomsarbejdsløshed i et kommunalt perspektiv.

23.-24. nov 19. nov 18. nov

»Ulighed i sundhed« vi debatterer »Mænd og sundhed«, Socialpolitisk Forening, Hovedstaden

3. Dec

7/11: Studenterhuset, København kl. 16-18. (I samarbejde med en række ungdomsorganisationer). 14/11: Professionshøjskolen Metropol, Campus Rådmandsmarken, København kl. 16-18.45. I samarbejde med Studenterrådet Metropol. Mere info på: https://www.facebook.com/ungdomsledighed

Ulighedens Topmøde – Hvem betaler prisen for ulighed?

3. dec

7. + 14. Nov

Vælgermøde op til kommunalvalget, Socialpolitisk Forening, Fyn

30. okt

Kalender 2013

Fyraftensmøde, Socialpolitisk Forening, Fyn

Læs mere på lokalforeningssiderne her i bladet og på www.socialpolitisk.dk

Kommunalvalg – Husk at stemme

Kritisk Socialt Forum – Den Socialpolitiske Debat – Mere end »Dovne Robert« og »Fattig-Carina«? Socialpolitisk Forenings organer og lokalforeninger inviteres til kommunikationsseminar på Jyderup Højskole. Politik, Praktik og Polemik. Invitation, information og tilmeldingsoplysninger udsendes på mail.

Cevea arrangerer, i samarbejde med Socialpolitisk Forening, Ulighedens Topmøde. Læs mere på Ceveas hjemmeside: www.cevea.dk

TEMA: Konfliktmægling og straf Læs mere på lokalforeningssiderne her i bladet

Dette nummer af Social Politik er udgivet i samarbejde med:

Social Politik Nr. 5, 2013 - Et rummeligt demokrati?  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you