Page 1

SKOLEBLAD 3 1 ’ c e D

Julemanden

…..hvad laver han mon om sommeren??

BRUG PILETASTERNE

SKOLEBLAD www.snekkerstenskole.dk


Leder Hvor bliver sneen af, og får vi en hvid jul? Et meget vigtigt spørgsmål i denne muntre juletid. Men Snekkersten Skoles fremtid ser bestemt også ganske så spændende ud. Efter dette skoleår skal den nye skolereform jo blandt andet implementeres for fulde sejl, hvilket vil betyde store forandringer for både elever, forældre, pædagoger og lærere. Men da skolens personale jo er af en helt speciel god støbning, så klarer vi nu nok også denne udfordring. Lige nu er det jo den hyggelige juletid, der står for døren, så der bliver pyntet op på alle gangene og i klasselokalerne. Fra de fjerneste afkroge af indskolingsgangene lyder der de hyggeligste julesange, og fra de mærkeligste steder dukker glade elever op med nissehuer og munden fuld af pebernødder og andre godter. Snekkersten Skoles spændende fremtid syntes ikke at have den mindste indflydelse på glæden for den forestående højtid. Skolens ledelse og personaler knokler med at skabe en så god skole som overhovedet muligt med den nye reform, der blev vedtaget i det sene forår. En så stor ændring af folkeskolen, som vi kender den i dag, fører unægtelig meget med sig. Men næsten alle gør deres til, at vores elever gerne skal en fantastisk dagligdag alligevel. I løbet af det sidste halve år er der sket mangt og meget. Hvor skolens SFOafdeling, Bastionen, engang lå, er der nu blot et dejlig fladt græsstykke at se, og afdelingen, Briggen, er blevet udvidet og renoveret, så skolens elever nu kan muntre sig på nogle meget fine kvadratmeter efter skoletid. Dette har betydet at lokalerne, hvor natur/teknik og fysik holder til har også måtte se sig forandret. Billedkunstlokalet på Smakkevej har helt måtte flytte til nye lokaliteter. Nemlig lokalerne, der engang husede metalsløjd. Dette har dog ikke været helt skidt, da alle de kreative fag nu er samlet i det samme område. Dette har givet nogle helt nye og spændende muligheder. I udskolingen fungerer linjerne ganske fint og har overlevet de første børnesygdomme. Både den internationale, den kreative og sports-linjen, samt science-linjen har fundet et leje, hvor man kan tale om, at ”det er da meget godt”. Men med som så mange andre nye ting, er der altid plads til forbedringer og fornyelse, så det bliver der arbejdet videre med, og en evaluering af linjerne er også lige på trapperne. I dagligdagen kører ”læringstoget” bare derudaf, og alle skolens engagerede lærere og pædagoger byder ind med masser af spændende udfordringer, så for alle interesserede kunne det blive en oplevelse at besøge skolen i dagtimerne.


Sådan bare for at se ved selvsyn de mange spændende læringsprocesser, der er i gang hver eneste dag. Igen i år skridter nye ansigter rundt på gangene i form af dygtige kollegaer af divergerende art. Dette er naturligvis et godt supplement til den i forvejen så glimrende personalegruppe. Her fra redaktionen byder vi selvfølgelig alle nye kræfter velkommen og håber, at de syntes om vores store skole. Vi har også sagt farvel til enkelte kollegaer, der har fundet andre udfordringer, men sådan er livet jo, og nu er det jo snart jul Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og en lykkebringende nytår Kenneth Dyrlund & Tom Steffe

Tom, Dylle og Mogens i arbejde


Den eneste konstant – er forandring. Indimellem blæser det lidt kraftigt her om vinteren – når vinden nærmer sig kuling bliver havemøblerne rykket lidt og vasketøjet kan ikke hænge ude – når stormen nærmer sig, så sker der forandringer i haven. Hækken vælter – træerne svejer dybt og tagstenene rykker på sig. Når orkanen kommer, så sker der virkelig noget og der ruskes op i alt og alle. Sådan er det på sin vis på skolen lige nu – der sker en masse og skolereformen gør, at der ruskes op i alt og alle i bestræbelserne på at lave en god skole endnu bedre. Fremtidens skole bliver diskuteret livligt her på skolen. Der diskuteres på kryds og tværs blandt lærerne, pædagogerne, i elevrådet og i ledelsen – og i løbet af februar og marts har vi forhåbentlig et klart overblik over, hvordan hverdagen kommer til at se ud efter sommerferien.

Flere timer, mere bevægelse og understøttende undervisning. Fra næste skoleår bliver skoledagen længere for alle elever, vi får som noget nyt noget der hedder understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal understøtte den fagopdelte undervisning – det kan være ture ud af huset, praktiske opgaver eller mindre projekter. Her er det kun fantasien der sætter begrænsningen for indholdet, så længe det støtter op om den traditionelle undervisning. Derudover bliver skoledagen mere varieret i sin form, og der indføres fysisk bevægelse hver dag – enten i form af traditionel idræt eller som aktiviteter, hvor eleverne bevæger sig som en del af undervisningen. En længere skoledag, indførelsen af flere fagopdelte timer og den understøtende undervisning gør, at skoleskemaet og skoledagen ser anderledes ud for alle elever efter sommerferien. I oktober havde vi et åbent forældremøde, hvor vi fremlagde tankerne i skolereformen for en større forældrekreds. Vi vil i løbet af foråret indbyde til flere åbne forældremøder, hvor vi vil fortælle om Snekkersten Skole og skolereformen. Her håber vi på, at så mange som muligt deltager. Til august er vi klar med en ny måde at holde skole på – og vi håber på, at vi i fællesskab – ansatte, elever og forældre - sammen kan gøre en god skole endnu bedre! De bedste hilsner Ledelsen på Snekkersten Skole


Nye skilderier på Tue’s kontor Eleverne fra kunst & design-linjen tager gerne alle udfordringer op. Også når de bliver bedt om at løse en opgave for skolens daglige pædagogiske leder, Tue Bach Andersen. Den store hvide væg blev for meget for Tue, og han bad skolens kunstneriske elever om hjælp. Eleverne lavede først en masse flotte skitser til Tue, og efter en rum tid havde Tue valgt, hvilke motiver havn ønskede lavet på lærred. Enkelte af motiverne var en kombination af flere skitser, så eleverne fra kunst & design-linjen måtte virkelig arbejde for sagen. Da malerierne var færdige og var blevet hængt op på den store skrigende hvide væg, var Tue glad. Så glad, at han inviterede de dygtige elever til fernisering med sodavand og fine ord. Alle var glade, og Tue har nu en masse farver på sit nye kontor.

Tue, kunstnerne og de nye skilderier


En dag i Zoo Så tog vi toget og bussen til Zoo. Der kom en dame og hentede os. Vi skulle have undervisning. Vi lærte hvor dyr lever og vi fik lov til at holde en mælkesnog. Vi så mange forskellige dyr og vi gik rundt i Zoo og vi havde det hyggeligt. Det bedste var da vi så en isbjørn under vandet. Så tog vi toget og bussen hjem. Det var en god tur. Lavet af Rivaldo


En dejlig dag i Zoo Torsdag d. 14 havde 3.t fordybelsesdag. Vi kørte med toget til København og tog bussen til Zoo. Der kom en dame og hentede os så fik vi undervisning. Vi lærte om 3 dyr det var leopardgekkoen, snegleskænken og mælkesnogen. Leopardgekkoen tilpasser sig i sand og kan godt lide at gemme sig i huller og huler. Den spiser fluer. Snegleskænken bor i regnskoven fordi at der er fugtigt og vådt og varmt det kan den godt lide. Den kan kun lide at spise snegle det er derfor den hedder snegleskænken den er også i familie med snegle men ikke med øgler og firben. Mælkesnogen er ikke giftig, den bor i regnskoven. Kongesnogen er giftig, mælkesnogen ligner kongesnogen fordi at den har en rød farve en sort og en hvid. De stærke farver den har, betyder at den er farlig og at man ikke må bide den men den snyder den vil overhovet ikke bide det er bare for at beskytte sig men kun hvis man irriterer den vil den bide. Da vi var færdige med undervisningen så var vi ude at se på dyr. Det var sjovt og interessant. Anastasija 3.t


Sørøvertema I tema ugen holde 30´er gangen sørøvertema, som mundede ud i en vellykket sørøverforestilling. Alle de søde børn var klædt ud i sørøvertema, med hat, klap for øjet og sabel. I ugens løb lavede vi blandt andet skattekort, flaskeposter, sørøverlege, koøje malerier med sørøverskibe, sørøverquiz og vi fik sunget mange sørøversange i klasserne sammen med Henni.


Lejrskole 4t på Frederiksborg Slot Lejrskole i 4.t, anden dag af...Helle kom ind og vækkede de andre. Vi tog tøj på og gik ud på gangen fordi vi skulle over og have morgenmad. Efter morgenmaden lavede vi madpakker for vi skulle nemlig på Frederiksborg Slot. Vi tog en bus og gik så 500 meter. På slottet prøvede vi tøj fra Renæssancen. Jeg prøvede en fin kjole. Bagefter skulle vi skrive med fjerpen. Jeg skrev mit navn. Så skulle vi op og se malerierne. Det var meget flot, især oppe i loftet. Vi så også kjoler, som havde tilhørt Zarinaen af Rusland. De var rigtig flotte. Der var også malerier af kongefamilien. Så opdagede vi, at der var nogle af de andre, som var blevet væk. Vi fandt dem og så tog vi ned i byen og købte is. Jeg tog en med vanille. Den var god! Så tog vi hjem og bagefter skulle vi have aftensmad. Vi fik burgere og jeg spiste den vildt hurtigt men i dag var der ikke noget desert. ØV :-(


Bagefter spillede vi Air-hockey. Det var vildt sjovt, men nogle af de andre låste os inde og jeg gik lidt i panik. Det var uhyggeligt. Da vi havde taget nattøj på og børstet tænder, tog vi vores dyner ud på gangen alle sammen, for vi skulle høre godnathistorie. Så fik vi læst ”Eddy” op og bagefter skulle vi sove. Jeg sov først klokken 22:30. Jeg drømte en mærkelig drøm så jeg var meget træt, da jeg vågnede. Så skulle vi pakke og tage sengetøjet af dyner og puder. Da vi var færdige med at pakke satte vi vores kufferter ud på gangen og gik over for at spise morgenmad. ...det havde været en rigtig god lejrskole :-) Maria Glædesdal, 4.t


Mudder er sagen Det er ikke alle, der ved det, med Snekkersten Skole ligger inde med 25 dejlige Mountain Bikes fra Saaby Cykler, og det går ikke helt stille af sig, når de bliver brugt på det teknisk svære ”Blå spor” i Teglstrup Hegn. I løbet af efteråret har eleverne fra 7. og 8. årgang muntret sig i mudderet i det ofte våde spor. Vi har næsten ingen uheld haft på disse mange hyggelige ture, der har været indlagt i idrætsundervisningen. Der har dog været et enkelt eller 2, hvoraf det ene blev flot udført af en lidt for kæk idrætslærer. Det har været super fedt, at drøne rundt på MTB i idrætsundervisningen, fortæller en begejstret Andreas Rantzau fra 7.u. En fantastisk måde at få motion på, slutter han.


Et uafsluttet job Kunst og design-linjens kreative elever har i efteråret arbejdet på et dekorationsjob i det indre Helsingør, men de fik desværre ikke lov til at gøre jobbet færdigt. Det hele startede med undervisning i tessalationer i matematik. Tessalationer er geometriske evighedsmønstre. Disse smukke mønstre skulle smykke en 4 x8 meter stor mur i restaurant Happy Days’ gårdhave. Eleverne designede og skitserede deres egne mønstre, der blev sat samen til en mosaik af farver. Disse sirligt udførte mønstre blev først præsenteret for ejeren af restauranten, der straks kunne se idéen i elevernes fantasifulde bud på en vægdekoration. Der var dog lige nogle simple retningslinjer, der skulle overholdes i forhold til farvevalget. Da det jo ikke skulle ligne et forvirrende cirkus af forskellige farver var kravet, at der skulle blandes sandfarve i alle nuancerne og der skulle arbejdes fra lys til mørk farve i hvert lille felt på den enkelte tessalation.


Uffe fra Flügger Farver i Espergærdecentret hjalp med farver

Flügger farver i Espergærdecentret bakkede op om projektet og sponsorerede store mængder maling og værktøj, så eleverne kunne kreere deres værker. Med linealer, lod og waterpas knoklede eleverne på og fik lavet nogle meget smukke mønstre, der næsten som et kubistisk maleri lå i lag og dannede et landskab af forskellige former. Derefter malede de dygtige kunst & designelever løs på de enkelte værker. Undervejs i arbejdet skulle der også lige laves en film om selve kunst- & design-linjen, så det blev der også lige presset ind. Filmfotograf Johannes brugte et par dage sammen med elevgruppen i gården på ”Happy Days” og fik lavet nogle meget fine optagelser af de arbejdende kunstnere. Filmen vil kunne ses på skolens hjemmeside engang ved lejlighed. Men næste gang eleverne drog mod Helsingør for at færdiggøre deres værk, mødte de en lukket dør og en mennesketom restaurant. ”Happy Days” havde sig nødsaget til at lukke ned. Lettere rystede og slukørede elever og deres lærer måtte tage hjem igen med ufuldendt mission. De skuffede kunstnere håber på, at en eventuel ny ejer af forretningslokalerne vil lade dem afslutte jobbet engang i foråret.


Morgen digt Jeg sidder i min seng i natten trist og bleg nu titter morgensolen frem s책 jeg kan more mig jeg kan lege hoppe og s책dan noget synge, fjolle og g책 i bro.

af Rigmor 8 책r 2.s


Med jord under neglene ”Tænk at jord kan fortælle så meget?!”, udbrød en overrasket Bjørn fra 9.T, da han stod med hovedet nede i et jordhul midt i Egebæks Vang skov. Når man præsenterer et af geografiens emner som jord for en flok festlige 9.klasseselever, så mødes man med en vis form for skepsis. Forståligt nok, når noget så almindeligt bringes på banen. ”Jord! Er det ikke bare det der brune snask, som vi får under skoene? Det kan umuligt være det mindste spændende. Med skovle, spader, glas og poser traskede eleverne fra 9.T rundt Egebæks Vang skov og langs parkeringspladsen, hvor vi plejer at starte efterårsløbet fra,. Her gravede eleverne adskillige huller, hvorfra de tog temperatur i forskellige dybder, som de så førte ind i diverse skemaer til senere analyse. Flere forskellige prøver blev taget med hjem for at kunne foretage yderligere prøver. Blandt andet en sigteanalyse, der kunne afsløre jordens sammensætning.

Lars Emil og August roder i jorden


En analyse af jordens indhold af humus, biologiske materiale, skulle også foretages, hvilket senere foregik i skolens natur og teknik-lokale, hvor alt det brandbare blev brændt af, så der kun var uorganisk materiale tilbage. Alt dette blev vejet både før og efter afbrænding. Her blev også indholdet af vand også målt. Alt i alt en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der for eleverne først ”bare” var jord. Denne lille geografitur ud i felten resulterede i nogle meget fine rapporter og nogle mere oplyste elever, de aldrig mere kalder jord for ”bare jord”

Tøserne var heller ikke bange for jorden


Juleteater på Klostermosevej Ungerne har vekslet mellem slang og moderne sprog i dette jule stykke. Det blev vist 10 december. Børnene fik lært teksten udenad, og hvert barn har selv bestemt størrelsen på deres rolle så alle har følt sig tilpas. Det gik godt og alle fik en god oplevelse. Christina


Go’ jul og godt nytür

Hilsen redaktionen

Skoleblad snekkersten skole dec 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you