Page 48

 Kirkjubøur

North Atlantic Cruise udflugter

Undervejs på vores cruise er der tre stop. Om mandagen stopper vi i Tórshavn ca. 8 timer. Fra tirsdag til onsdag stopper vi i Seyðisfjörður på Island i ca. 35 timer, og på vej tilbage til Danmark stopper vi om torsdagen ca. 6 timer i Tórshavn. Det betyder, at I ikke blot får lejlighed til at nyde krydstogtet, men også til udflugter på både Island og Færøerne. Udover nogle fantastiske seværdigheder giver det også mulighed for at nyde det sociale samvær med andre North Atlantic Cruise rejsende.

MANDAG

TIRSDAG

Kirkjubøur er Færøernes historiske hjerte. Bygden på Streymoys sydvestkyst byder på en enestående udsigt over øerne Hestur og Koltur. Gennem middelalderen var Kirkjubøur Færøernes bispesæde og dermed landets åndelige og kulturelle centrum.

På denne heldagsudflugt kører vi fra Seyðisfjörður op over det smukke 620 m høje bjergpas, Fjarðarheiði, og videre ned til byen Egilsstaðir. Turen fortsætter gennem den betagende dal, Jökuldalurin, hvorefter vi gør et kort fotostop ved det mørke ørkenlandskab, Dimmufjallgarður. På køreturen passerer vi Hrossaborg, hvor flere filmscener til store Hollywood-produktioner er blevet filmet. Vi gør stop ved Námafjell, hvor vi skal se brølende pseudokrater og dampende sulfater. Vi skal se boblende mudderpøle og ud og trampe på geotermisk mudder. Vi standser ved Jarðböðin Naturbað, hvor vi skal nyde en let frokost. Et must på denne tur, er at bade i det varme vand fra geotermiske kilder (afregnes individuelt på stedet). Efterfølgende besøger vi Dimmuborgir, som er et interessant lavalandskab. På turen hjemover kører vi til Dettifoss, som er et vandfald i det nordlige Island. Vandfaldet er 44 m højt og 100 meter bredt og har en gennemsnitlig vandføring på 193 kubikmeter pr. sekund, hvilket gør Dettifoss til Europas vandrigeste vandfald. Dette er uden tvivl turens højdepunkt.

BUSTUR TIL HISTORISKE KIRKJUBØUR

På denne unikke tur kører vi igennem Tórshavn, antageligt en av verdens mindste hovedstader og siden videre til Kirkjubøur, forbi bygden Velbastaður, der ligger helt yderst på en bjergskråning. Vi besøger den gådefulde Magnuskatedral, der blev opført omkring år 1300 af biskop Erlendur, og derefter Olavskirken samt den forhenværende kongsgård Roykstovan, der siges at være verdens ældste beboede træhus. Som prikken over i’et, byder det lokale bondepar på en tår kaffe og kage i den stemningsfyldte Roykstovan.

48

UNIK HELDAGSTUR TIL MÝVATN

DER TAGES FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER I PROGRAMMET.

Profile for Smyril Line DK

Smyril Line's katalog for 2019  

Smyril Line's katalog for 2019