Page 1

2 . Å R G A NG ·

NR. 3 · juni - aug

us t 2010 · Vor F rue k ir k e · T rini tat is K ir k e · Sc t. A ndr e a s K ir

ke


indre by ˇ kolofon

indre by ˇ intro

UDGIVES AF: Vor Frue pastorat Vor Frue sogn Trinitatis sogn Sct. Andreas sogn KONTOR: Kirkekontoret Pilestræde 67 1112 København K

Gudstjenesten

REDAKTION: Redaktionsudvalget Ansv. Kirsten Sandholt

I dette nummer af kirkemagasinet sætter vi fokus på gudstjenesten. Af og til bliver vi spurgt om, hvad en gudstjeneste er, og hvorfor vi gør, som vi gør, under gudstjenesten. Ordet ’gudstjeneste’ er sat sammen af de to ord: Gud og tjeneste. Og man kan spørge, hvem det er, der tjener hvem? Er det mennesket, der tjener Gud ved at gå i kirke – eller er det Gud, der tjener mennesket under gudstjenesten? – På en måde er det begge dele; men overordnet set – eller først og fremmest er det Gud, der tjener os.

SEKRETÆR: Dida Grundtvig Buss LAYOUT: Monsun TRYK: Eks-skolens trykkeri FOTO PÅ FORSIDEN: Rasmus Kvist

Vor Frue kirke

Trinitatis Kirke

Sct. Andreas Kirke

vor frue kirke 9 Trinitatis kirke 9 Sct. andreas kirke 9

indhold

Vi har i vore tre kirker en mangfoldighed af gudstjenester, lige fra den traditionelle højmesse, over engelsksprogede gudstjenester, til natkirkernes mere eksperimenterende gudstjenester eller til gudstjenester for børn. Flere af de mere alternative gudstjenestetilbud holder sommerpause i vore kirker, men når vi skruer op for antallet af gudstjenester igen til september, skulle der være rig mulighed for at finde et tidspunkt, der passer én, og en gudstjenesteform, man kan føle sig hjemme i. Som man kan se i gudstjenestelisten er der dog stadig masser af muligheder for at deltage i forskellige gudstjenester på forskellige tidspunkter sommeren igennem. God sommer og vel mødt til gudstjeneste! Kirsten Sandholt

2.............. Intro: Gudstjenesten 3 – 5....... Kirkeåret og gudstjenesten 6 – 7....... Skriftlæsningerne i gudstjenesten 8 – 9....... Er gudstjeneste nødvendig? 10 – 11..... Kager og kirkeår 12 – 14..... Gudstjenester 14 – 15..... Ottesang og aftensang 16 – 17..... Arrangementer 18 – 19..... Musik 20 – 21..... Natkirken 22.............. Studentermenigheden 22.............. Vi anbefaler 23.............. Adresser 24.............. Kageopskrift

2

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke


indre by ˇ TEMA

Kirkeåret og gudstjenesten

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! 1. Kor.1,3

Som beskrevet senere her i bladet, læses der ved gudstjenesten forskellige tekster fra Bibelen alt efter, hvor vi befinder os i kirkeåret. Ja, man kan sige, at kirkeårets tekster i sig selv udgør en fortælling. Kirkeåret er som en bog med forskellige hovedafsnit og forskellige kapitler.

Af Kirsten Sandholt

Tre kredse Man kan naturligvis sagtens deltage i nogle enkelte gudstjenester i løbet af året, men jo flere kapitler man får med, jo mere åbner der sig for én, når man går til gudstjeneste. Vi vil i det følgende se på en oversigt over kirkeåret. Man kan inddele kirkeåret i tre kredse, der passer til trosbekendelsen tre afsnit: JULEKREDSEN Stikord: LYS Vi er i en mørk tid, men året vender, og med Jesu fødsel tændes et lys i mørket.

PÅSKEKREDSEN Stikord: LIV Vi går fra vinter mod forår, liv pibler frem, kirkeligt går vi gennem fasten til Jesu opstandelse fra de døde.

PINSEKREDSEN Stikord: FYLDE Vi er i den frodige tid af året. Det kristne liv og dets vilkår i verden belyses ud fra den grund, der er lagt i kirkeårets første halvdel.

I det følgende vil vi så se lidt nærmere på nogle af de forskellige søn- og helligdage i de tre kredse. Alle søndagene, og de tekster der hører til, finder man bag i salmebogen.

Julekredsen

JULEKREDSEN indledes med de fire adventssøndage, der peger hen mod jul. Så kommer selve juletiden, som handler om at Gud blev menneske. I juletiden er anden juledag lidt speciel, for her møder vi livets smerteside i fortællingen om martyren Stefanus. Efter jul følger Hellig tre Konger tiden. Fra gammel tid hedder denne tid også epifanitiden (epifani = tilsynekomst, noget bliver synligt). I Hellig tre Konger tiden eller epifanitiden hører vi om betydningen af julen. Guds og Kristi herlighed åbenbares, og deres herligheds lys skal skinne på vores tilværelse. Hellig tre Konger tiden slutter af med tekster, der peger hen mod Kristi herliggørelse til påske, og dermed er vi på vej over i påskekredsen.

Påskekredsen

PÅSKEKREDSEN indledes med fasteperioden. Først kommer to søndage, som n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

3


Kirkeåret. Tegnet af Kim Broström

4

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke


indre by ˇ TEMA ”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem”, sagde Jesus Matt. 18,20 er en slags for-faste søndage. Fastelavns søndag indvies Jesus til sin gang mod korset ved sin dåb. Rejsen til Jerusalem begynder, og nu handler det om at se med troens øjne. De næste tre søndage er en slags kampsøndage. Der er kampen mod fristelserne, troens kamp og kampen mod det onde. Derefter kommer midfaste søndag, som er en hvilens søndag, hvor vi kan mættes af livets brød (Kristus). Midfaste efterfølges af Mariæ bebudelsesdag. Der er nu ni måneder til jul, og Mariæ bebudelse kan derfor kun placeres her i kirkeårets forløb, selv om dagen virker som en satellitsøndag fra julekredsen. Herefter indledes påskeugen med Palmesøndag. Dagens navn kommer fra de palmekviste, der blev strøet på vejen foran Jesus ved indtoget i Jerusalem. Nu følger nogle stille hverdage op til Skærtorsdag. Denne dag indstiftes nadveren, og Jesus forudsiger sin snarlige død. Langfredag korsfæstes Jesus, og Påskemorgen, den kristne kirkes største festdag, fejres Kristi opstandelse fra de døde. Anden påskedag er ligeledes en dag der helt og holdent er fyldt af påskens store hændelse. Med Påskedag er vi inde i Jubeltiden, Hallelujatiden, en skøn tid i kirkeåret, som er en efterfejringstid for påsken. Allerede tidligt i efterfejringstiden er perspektivet fremtiden og fremtidens konsekvenser af Jesu opstandelse. Vi begynder at skimte himmelfarten, pinsen og Kristi genkomst. Men inden vi når så langt, kommer nok en satellithelligdag, Store Bededag. Placeringen er unik dansk: lige midt i jubeltiden i kirkeåret som en slags kontrast til periodens jubel. At kirkeåret har sine kontraster sås bl.a. også med Mariæ Bebudelsesdag i fastetiden. Mod slutningen af efterfejringstiden eller jubeltiden peges hen mod både pinse og Kristi Himmelfartsdag. Himmelfartsdagen er en sejrsdag, opstandelsens konsekvens og fuldendelse. Efter Kristi

Himmelfart kommer en søndag som er en stille forventningsdag, for nu er det nemlig snart pinse.

Pinsekredsen

PINSEKREDSEN begynder med Pinsedag. Pinse betyder den 50., nemlig dag efter påske. Pinsen er afslutningen af og kulminationen på påskens efterfejringstid. Helligånden udgydes og slippes løs på kirken. Også pinsen har sin anden helligdag, og derefter følger Trinitatis søndag eller Helligtrefoldighedsfest, som det hed før i tiden. Festen for Den Treenige Gud! Kirkeårets første halvdel har formidlet åbenbaringen af Guds væsen. Åbenbaringen af Faderen, Sønnen og Helligånden gennem julens, påskens og pinsens fester sammenfattes Trinitatis søndag. Samtidig bliver dagen udgangspunkt for hele den lange trinitatistid, som varer lige ind til det nye kirkeår begynder igen med julekredsen. Trinitatistiden har ikke nogen stram struktur, og det kan godt virke som om temaerne i denne periode kommer mere eller mindre tilfældigt. Fælles for trinitatissøndagene er dog, at det kristne liv i verden belyses ud fra den grund, der er lagt i kirkeårets første halvdel. Det vil føre for vidt at komme ind på de enkelte tri-

nitatissøndage her, men det er fra denne tid af kirkeåret, vi kender mange gode historier fra Jesu liv og lignelser, som er lette at huske. En søndag, som ligger mellem 21. og 22. søndag efter trinitatis skal dog nævnes: Alle Helgen søndag. Dagen bruges i vores lutherske kirke som mindedag for vore afdøde slægtninge eller som mindedag for reformationen. Trinitatistiden afsluttes med Sidste søndag i kirkeåret, en finale, hvor der efter første tekstrække sluttes af med at Kristus sætter sig på sin herligheds trone ”hvorfra han skal komme at dømme levende og døde”, mens vi efter anden tekstrække hører ham kalde alle dem til sig, der slider sig trætte og som bærer tunge byrder, så han kan give dem hvile.

Kirkeåret og kirkegængeren

Som sagt indledningsvis er kirkeåret som en bog med mange kapitler, en bog man kan spejle sig i, som man kan i al god

har man først fået færden af, hvor meget der gemmer sig til os i gudstjenesten, så kan man ende med at få abstinenser, hvis en søndag springes over eller falder ud.

litteratur. Ja, bogen er mere end det, for som kirkegænger flettes man jo ind i historien, og man får rakt det lys, det liv og den fylde, som ingen kan give sig selv. Det kræver en lille smule viden at få rigtig meget glæde af gudstjenesten, men har man først fået færden af, hvor meget der gemmer sig til os i gudstjenesten, så kan man ende med at få abstinenser, hvis en søndag springes over eller falder ud.

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

5


Hellig, hellig , hellig

indre by ˇ TEMA er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed! Esajas 6,3

Skriftlæsningerne i gudstjenesten Kan man forestille sig en kirke, hvor der ikke holdes gudstjeneste? Nej vel! Gudstjenesten har altid været, den er, og den forbliver kirkens centrum. Men hvorfor ser gudstjenesten ud som den gør i dag med skriftlæsninger fra Bibelen og udlægning af dem? Hvor har det sin oprindelse?

Af Kirsten Sandholt

Gudstjenestens oprindelse Vores gudstjenestes oprindelse stikker meget langt tilbage i traditionen, tilbage i den jødiske tradition og endnu længere endda. Det er ikke muligt at følge gudstjenestens udvikling skridt for skridt hele vejen igennem, og jo længere vi går tilbage i tiden, jo mere er der, der fortaber sig i tågerne. Men helt på bar bund er vi ikke. Som en arkæolog, der møjsomme-

6

ligt skræller det ene lag af efter det andet for at finde antydning af noget, der var en gang, sådan arbejder teologiske forskere også, og på den måde kan man godt sige noget om gudstjenestens oprindelse.

Synagogegudstjenesten

I Det gamle Testamente afspejles to spor i gudsdyrkelsen. Den ene er offerkulten på helligstedet, som vi også kender det fra den nordiske asatro, hvor mennesker samles for at blote eller ofre til guderne. Det andet spor i Det gamle Testamente er det, man i mangel af bedre kan kalde en ordgudstjeneste, altså en gudstjeneste, hvor der ikke kun er fokus på handling, men nok så meget på fortælling og forkyndelse. Forskernes bud på, hvorfor ordgudstjenesten er opstået er, at efterhånden som offerkulten i det gamle Israel centraliseredes og skulle udøves

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

ved templet i Jerusalem, blev det vanskeligt for flertallet at udøve deres religion. Derfor udvikledes de hellige skrifter, som bød sig til som en slags transportabel helligdom, man kunne tage med sig overalt i verden. Gudsdyrkelsen var ikke længere kun bundet til et bestemt helligsted. Man havde skrifterne og udlægningen af dem. Efterhånden blev læsningerne og skrifterne sat i system, og på den måde dannedes i meget grove træk den jødiske synagogegudstjeneste.

De kristne menigheders læsetraditioner

De kristne menigheders læsetraditioner er overtaget fra synagogens læsetraditioner. Mange af de første Kristus-troende var jo jøder, så det var en helt naturlig ting at beholde den gudstjenesteform man kendte. Foruden læsningerne be-


indre by ˇ tema

Kristendom er ikke kun kult, det er også føde og udfordring til vores tankevirksomhed

stod gudstjenesten af bøn, salmesang og måltidsfælleskab. Til at begynde med har man holdt sig til de gammeltestamentlige læsninger, som man har givet en kristen udlægning, men snart har man føjet læsninger af evangelier og breve til gudstjenesten, som vi i princippet kender det i dag.

Kirkeåret og læsetraditionerne

Såvel i den jødiske som i den tidligste kristne gudstjeneste læste man over en periode et skrift fra ende til anden, den såkaldte lectio continua eller fortsatte læsning. Sådan er det ikke mere, og forklaringen på at man har opgivet den kontinuerlige læsning af skrifterne er, at man har ønsket at tilpasse læsningerne til kirkeåret med dets forskellige fester og årstider. Det jødiske kirkeår begyndte med påskefesten, hvor Moses førte folket ud af Egypten. De første spor af kristne gudstjenestelæsninger, der passer til kirkeåret, ligger også omkring påsketid, men da julefesten blev indført og fastlagt til

den 25. december, skete der en ændring. Som fødselsfest markerede julen sig naturligt som begyndelse, også på kirkeåret, og snart blev det sådan, at det kristne kirkeår begyndte med en fire ugers forberedelsestid til julen, den tid som vi i dag kender som adventstiden. Her begynder vores kirkeår, og sådan har det været siden 4-500-tallet. Man opgav den kontinuerlige læsning. I stedet dannedes over de næste par hundrede år de såkaldte perikoperækker, dvs. læsninger af stykker fra Bibelen, der er udvalgt til at passe til kirkeårets forskellige søndage og festdage. Og sådan er det stadig i gudstjenesten i dagens Danmark. Hver søndag hører vi en bid fra Det gamle Testamente, en læsning fra Det nye Testamente, og så naturligvis dagens evangeliestykke, som præsten prædiker over.

Teksttolkning

Der har selvfølgelig været god mening i at udvælge enkelte tekster fra Bibelen, så de passer til gudstjenestens cyklus gennem et år, men det har også betydet,

at teksterne blev revet ud af deres oprindelige sammenhæng, og det må nødvendigvis påvirke tolkningen af en tekst, at den nu optræder i en ny sammenhæng. Det er jo sådan, at perikopeteksterne ikke bare lever deres eget liv, de lever i gudstjenestens liv, hvor de både kaster lys over kirkegængernes liv og tillægges betydning af dem, der hører teksterne. På den måde lever Ordet i gudstjenesten, helt i tråd med den allertidligste kristne gudstjeneste. Vi har i de senere år oplevet en opprioritering af ritualerne i folkekirkens gudstjeneste, og det er godt. Alligevel skal vi være meget opmærksomme på ikke at nedprioritere Ordet og refleksionen over og tolkningen af teksterne. Kristendom er ikke kun kult, det er også føde og udfordring til vores tankevirksomhed, sådan som det netop kommer til udtryk i Ordet og i teksterne. De enkelte søndages tekster findes bag i salmebogen, og også her i bladet kan man læse mere om kirkeåret.

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

7


indre by ˇ TEMA

Er gudstjeneste nødvendig?

Herren velsigne dig og bevare dig Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. 4. Mosebog 6,24-26

Forside af alterbord fra Torslunde kirke med luthersk gudstjeneste. 1561

8

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke


indre by ˇ TEMA Når man før i tiden mødte mennesker, der betegnede sig selv som religiøse eller troende, kunne man gå ud fra, at de bad til Gud, gik i kirke og tillagde det religiøse stor betydning. Så enkelt er det ikke mere. Trosindhold, trospraksis og den betydning man tillægger det religiøse, hænger ikke nødvendigvis sammen mere.

Af Kirsten Sandholt

Religiøs mangfoldighed Man kan sagtens møde mennesker i dag, der ikke har et aktivt forhold til folkekirken og dens praksisformer, men som alligevel kalder sig troende kristne, og man kan på den anden side møde andagtssøgende folkekirkemedlemmer, som nærmest ikke forholder sig til folkekirkens trosgrundlag, men som i stedet tror på en åndelig kraft og eventuelt endda reinkarnation. For andre igen er kirkerummet et religiøst og spirituelt rum, hvor de måske kan meditere et øjeblik. Præsten behøver man ikke. Om denne meditation retter sig mod den kristne Gud, om den er udtryk for en eksistentiel refleksion, en åndelig og spirituel søgen eller noget helt fjerde, ved vi faktisk ikke noget om. Derimod ved vi noget om gudstjenesten, for her er både form og indhold synlig. Men også gudstjenesten er der mange meninger om, lige fra betegnelser som livgivende til fremmedgørende og uforståelig. Man kan derfor i dag med rimelighed rejse spørgsmålet om gudstjenesten er nødvendig.

Hvad handler gudstjenesten om?

Vil man hævde, at gudstjenesten er nødvendig, må man begynde med at se på, hvad gudstjenesten handler om. Mange vil nok i første omgang hævde, at det handler om den enkeltes forhold til Gud. Det er i og for sig også rigtigt nok, men det handler om mere end det. Martin Modéus peger i bogen ”Menneskelig gudstjeneste” på, at gudstjenesten handler om relationer: Relationen til Gud, til andre mennesker og til eget

liv. Han siger, at gudstjenesten er som livet. Det bærende princip for gudstjenesten henter han derfor i det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud, af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind… Du skal elske din næste som dig selv (Matt 22,37-39). Her i kærlighedsbudet udpeger Jesus tre grundrelationer, hvori det gode liv skal virkeliggøres, og det udspiller sig derfor også i gudstjenesten. Og her understreger Martin Modéus, at gudstjenesten ikke skal være en idealform, der skal formgive vore relationer på en paradisisk måde. Det handler derimod om, siger han, at vore relationer får råderum til at være præcis så komplekse, som de er. Gudstjenesten skal ikke skabe idealbilleder, men skabe rum for det der er virkeligt i alle de relationer, jeg allerede står i på godt og ondt. Det betyder, at der i gudstjenesten er plads til modsætninger, plads til både hele og sønderbrudte relationer. Man kan sige, at i gudstjenesten tager grundrelationerne form; de får et næsten kropsligt udtryk, fordi de er religiøs praksis i fællesskab og ikke kun tanke, ideologi eller forkyndelse. Derfor må Kristus også altid være centrum i gudstjenesten, for det er i ham relationen til både Gud og næsten gøres tydelig. Gudstjenesten bliver et møde, et vennemøde, kunne man sige. Og hvordan ser der så ud, hvor venner mødes? Ja, formerne kan jo være vidt forskellige, men man kan ikke mødes som venner, hvis ikke der er tale om ægthed, hvis ikke mødet er levende og livgivende. Men tilbage til det indledende spørgsmål om gudstjenesten er nødvendig.

Gudstjenestens nødvendighed

Den personlige individuelle andagt (andagt betyder at tænke på), med bøn i lønkammeret eller med meditation i fx i kirkerummet, har fundet sted til alle tider, og bruges formodentlig af mange moderne mennesker, der ikke finder kirkens gudstjenester nødvendige for deres tro eller gudsforhold. Men betyder det, at gudstjenesten ikke er nødvendig? Nej,

det gør det ikke; også den individuelle kristne tro har til alle tider ”levet af” at der holdes gudstjenester, for det er jo her troens indhold kommer til udtryk og reflekteres i fællesskab. Det nye Testamente argumenterer ikke for gudstjenestedeltagelse, for det har nærmest været en selvfølge, at man holdt gudstjeneste sammen med skriftlæsninger, med udlægning af skriften og med nadverfællesskab. Og netop fællesskabet har fra begyndelsen været et vigtigt element i gudstjenesten. I Hebræerbrevet

Gudstjenesten var altså et fællesskab, der inspirerede til at tænke på og tage hånd om næsten, og som viste ud i hverdagen.

i Det nye Testamente hedder det: ” Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.” Med andre ord, centralt i gudstjenesten stod, i hvert fald for hebræerbrevets forfatter, opmuntringen og motiveringen af hinanden. Gudstjenesten var altså et fællesskab, der inspirerede til at tænke på og tage hånd om næsten, og som viste ud i hverdagen. Derfor er gudstjenesten nødvendig også i dag, den fastholder trosgrundlaget og den konstituerer et fællesskab, som er mageløst i vort samfund i dag, hvor det mest af alt handler om at begå sig og at være sin egen lykkes smed.

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

9


indre by ˇ TEMA

Trinitatismuffin med pistaciemarcipan

Mikkelsdagskage med brombær

Himmelfartsfødder af marengs

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Davidssalme 119,103

Kirkeåret og kagerne Af Lise Lotz

Hvordan smager Kristi Himmelfartsdag? Eller Mikkelsdag? Eller Trinitatis søndag for den sags skyld? Enhver ved, at julen smager af kanel, og at der er påskeæg af chokolade i luften til vores anden store højtid. Til Luciadag er der safran i bollerne, og Store Bededagsaften skal vi have varme hveder. I Mexico spiser man »helgenknogler« til dødefesten ved Allehelgen, og i Italien får børnene »sødt kul« til Helligtrekonger. Der er masser af gode spisetraditioner knyttet til kirkens højtider, og der er ofte gode historier gemt i lækkerierne. Jeg har et særligt godt øje til kagerne og de andre søde sager, som hører til bestemte dage i kalenderen, og jeg vil i det følgende dele ud af mine betragtninger.

Højtider og søde sager hænger sammen

Principielt set kan vi godt leve – overleve! – uden søde sager. For nogen af os ville det være en trist tilværelse, men vi må

10

konstatere, at rent ernæringsmæssigt er de søde sager noget ”ekstra”. I vore dage har de fleste af os både råd til og mulighed for at spise det ekstra hver dag, selvom de fleste af os dog prøver at begrænse det – i sundhedens hellige navn, men i tidligere tider da hvidt hvedemel var en luksus, sukker var kostbart og eksotiske krydderier var deres vægt værd i guld, kom kager og konfekt kun på bordet, når der var noget særligt, der skulle markeres og fejres. Det fornemme og søde var et af tegnene på, at noget særligt var på færde. Noget andet end hverdagen. De søde lækkerier blev en vigtig bestanddel af fejringen, og i visse tilfælde er den kulinariske skik og den festlige lejlighed, som de skulle spises til, vokset helt sammen. Tænk bare på påskeæggene. Heldigvis er kirkeåret spækket med anledninger til fejringer: Alle de dejlige små og store højtider, der udgør årets rullende festhjul. Og heldigvis er det sådan, at der til mange højtider findes helt særlige opskrifter, som - netop højtideligt - bliver fundet frem til disse særlige anledninger, så vi kan få oldemors helt

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

specielle klejner, de helt rigtige skidne æg eller kommenskringler som vor mor lavede dem. Opskrifter, som kun bliver taget frem på bestemte tider af året og som bliver fulgt til punkt og prikke. Man kan foretage en rejse i særlige kager kirkeåret rundt, og det har jeg gjort. Jeg har opdaget, at ved at tage kagebrillerne på har jeg, der jo ellers er teolog, og som nok har læst både det ene og det andet om kirkeåret og højtiderne, fået en helt anden tilgang til stoffet. Ved at smage mig igennem året og ved også at tænke over hvorfor vi spiser, hvad vi gør, til de vekslende højtider, er det blevet meget mere relevant – og sjovt. Der er kanel i julesmåkagerne, fordi kanel engang var så kostbart, at det var sin egen vægt værd i guld. Netop derfor skulle kanelen på banen til årets mest festlige højtid. Vi spiser påskeæg, fordi påsken rummer en skønsom blanding af kristen opstandelsessymbolik og hedensk forårsog frugtbarhedsfejring. Ægget kan dække alle forestillingerne. Og der er safran i luciabollerne, fordi det gør dem gule, så de ligner flammer


indre by ˇ TEMA

Himmelfartsfødder af marengs med lakrids

af ild, der kan skræmme Lucifer, Satan selv, væk i den mørke nat, hvor han ellers kunne forveksles med den skønne Lucia.

Når der mangler en kage

I min søde rejse kirkeåret rundt har jeg ved visse højtider ledt forgæves efter traditionelle opskrifter, selvom jeg har ledt både i litteratur, på internettet og i udlandet. Men så er der jo ikke andet for, end at jeg må kombinere min teologiske viden og min kagepassion og opfinde kagerne selv. Derfor foreslår jeg, at man til Kristi Himmelfart lader sig inspirere af dagens luftighed, og af de mange kunstneriske afbildninger af dagens mærkelige hændelser, og spiser marengsfødder – evt. lagt sammen to og to med lakridsfyld. Til Mikkelsdag, hvor traditionen ellers foreskriver kommenskringler og mjød, har jeg komponeret en særlig kage, der illustrerer legenden om kampen mellem ærkeenglen Mikael (Mikkel) og Satan, den faldne engel. De to repræsentanter for henholdsvis de lyse og mørke kræfter tumlede kæmpende ned fra himlen lige præcis den 29. september og landede i

en brombærbusk. Det kræver jo en lys/ mørk kage med brombær! Opskrifterne på Himmelfartsfødder og Mikkelsdagskage m.m. kan findes på min hjemmeside.

En kage til Trinitatis

Trinitatis søndag er en af de højtider, hvor jeg ikke har kunnet finde traditionelle opskrifter. Jeg har derfor været i tænkeboks for at komme på en kage, der kan spises, når vi fejrer afslutningen på den festfyldte halvdel af kirkeåret og bevæger os ind i sommerens lange kirkelige ”hverdag”. Eller på enhver af de mange nummererede søndage efter Trinitatis. På bagsiden af bladet kommer mit bud på en kage, der både viser treenigheden i en helt ny og meget appetitlig udgave, og som fremhæver trinitatistidens grønne farve. Opskriften rækker til 12-16 muffins af standard størrelse. God fornøjelse!

Lise Lotz er cand. theol. og arbejder til daglig som akademisk medarbejder for StudenterMenigheden i København. Sideløbende holder hun foredrag og blogger om kager. Læs mere på www.kagekagekage. dk og madogmening.blogspot.com På bloggen kan du downloade et opskriftshæfte.

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

11


indre by ˇ gudstjenester ˇ vor frue kirke

VOR FRUE KIRKE JUNI

Torsdag den 15.

Fredag den 6.

22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN. Prædikant: Christian monrad

22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

11.00 : ANDERS GADEGAARD

Torsdag den 3.

Fredag den 25.

22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN. Prædikant: Christian monrad

11.00 : SIGNE M. BERG

Fredag den 4.

Søndag den 27. 4. S. E. TRINITATIS

10.00 : STINE MUNCH 17.00 : JESPER STANGE

Fredag den 16. Søndag den 18.

Torsdag den 12.

7. S. E. TRINITATIS

22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN. Prædikant: Christian monrad

10.00 : JESPER STANGE 17.00 : HARALD NIELSEN

Søndag den 6.

22.00 : marlene lindsten, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN.

10.00 : ANDERS GADEGAARD 17.00 : JESPER STANGE 20.00 : TAIZÉANDAGT MED NATKIRKENS KOR

Torsdag den 10. 22.00 : marlene lindsten, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

Fredag den 11. 11.00 : JESPER STANGE

Søndag den 13. 2. S. E. TRINITATIS

10.00 : JESPER STANGE 17.00 : ANDERS GADEGAARD

Torsdag den 17. 22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

Torsdag den 1.

Fredag den 23.

22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

11.00 : ANDERS GADEGAARD

Fredag den 2.

8. S. E. TRINITATIS

11.00 : EVA-MARIA SCHWARZ

Søndag den 4.

Torsdag den 29.

5. S. E. TRINITATIS

22.00 : marlene lindsten, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

Torsdag den 8. 22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN. Prædikant: Christian monrad

Fredag den 9.

Fredag den 18.

11.00 : JESPER STANGE

11.00 : EVA-MARIA SCHWARZ

Søndag den 11.

Søndag den 20. 3. S. E. TRINITATIS

10.00 : EVA-MARIA SCHWARZ 17.00 : DETLEF VON HOLST

Søndag den 25. 10.00 : ANDERS GADEGAARD 17.00 : MIKKEL VALE

10.00 : JESPER STANGE 17.00 : TINE LINDHARDT 20.00 : TAIZÉANDAGT MED NATKIRKENS KOR

10. S. E. TRINITATIS

10.00 : EVA-MARIA SCHWARZ 17.00 : ANDERS GADEGAARD

Torsdag den 22.

JULI

Søndag den 8.

11.00 : SIGNE M. BERG

11.00 : EVA-MARIA SCHWARZ 1. S. E. trinitatis

12

Torsdag den 24.

Fredag den 30. 11.00 : ANDERS GADEGAARD

AUGUST Søndag den 1. 9. S. E. TRINITATIS

Fredag den 13. 11.00 : STINE MUNCH

Søndag den 15. 11. S. E. TRINITATIS

10.00 : Anders gadegaard 17.00 : peter skov-jakobsen

Torsdag den 19. 22.00 : marlene lindsten, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

Fredag den 20. 11.00 : JESPER STANGE

Søndag den 22. 12. S. E. TRINITATIS

10.00 : JESPER STANGE 17.00 : EVA-MARIA SCHWARZ

Torsdag den 26. 22.00 : SIGNE M. BERG, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

Fredag den 27.

6. S. E. TRINITATIS

10.00 : ANDERS GADEGAARD 17.00 : OLE JENSEN 20.00 : TAIZÉANDAGT MED NATKIRKENS KOr

10.00 : STINE MUNCH 17.00 : MOGENS HANSEN

Torsdag den 5.

13. S. E. TRINITATIS

22.00 : SUSANNE MØLLER OLSEN, NADVERGUDSTJENESTE I NATKIRKEN

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

11.00 : EVA-MARIA SCHWARZ

Søndag den 29. 10.00 : ANDERS GADEGAARD 17.00 : LONE FATUM


indre by ˇ gudstjenester ˇ trinitatis & sct. andreas

TRINITATIS KIRKE

Søndag den 8.

JULI

10. S. E. TRINITATIS

10.30 : STEFAN LAMHAUGE HANSEN HØJMESSE

Søndag den 4.

JUNI Søndag den 6. 1. S. E. TRINITATIS

10.30 : MIA RAHR JACOBSEN HØJMESSE

Søndag den 13. 2. S. E. TRINITATIS

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT KANTATEGUDSTJENESTE

Søndag den 20. 3. S. E. TRINITATIS

10.30 : STEFAN LAMHAUGE HANSEN HØJMESSE

Søndag den 27. 4. S. E. TRINITATIS

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT HØJMESSE

5. S. E. TRINITATIS

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT HØJMESSE

Søndag den 15.

Søndag den 11.

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT HØJMESSE

6. S. E. TRINITATIS

11. S. E. TRINITATIS

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT HØJMESSE

Søndag den 22.

Søndag den 18.

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT HØJMESSE

7. S. E. TRINITATIS

12. S. E. TRINITATIS

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT HØJMESSE

Søndag den 29.

Søndag den 25.

10.30 : MIA RAHR JACOBSEN HØJMESSE

8. S. E. TRINITATIS

10.30 : TINE BERG KROGSTRUP HØJMESSE

AUGUST

10.30 : KIRSTEN SANDHOLT HØJMESSE

10.30 : STEFAN LAMHAUGE HANSEN HØJMESSE

SCT. ANDREAS KIRKE JUNI Lørdag den 5. 15.00 : STINE MUNCH, BABYSALMESANGS GUDSTJENESTE

Søndag den 6. 1. S. E. TRINITATIS

10.00 : STINE MUNCH, HØJMESSE 11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK * 14.00 : PETER HANSEN, GUDSTJENESTE FOR HØREHÆMMEDE

Søndag den 27. 11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

10.00 : STINE MUNCH, HØJMESSE 11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

Søndag den 11. 6. S. E. TRINITATIS

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK * 7. S. E. TRINITATIS

2. S. E. TRINITATIS

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

Søndag den 20. 3. S. E. TRINITATIS

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

10. S. E. TRINITATIS

5. S. E. TRINITATIS

Søndag den 18.

9. S. E. TRINITATIS

Søndag den 8.

Søndag den 4.

17.15 : STINE MUNCH, FAMILIEGUDSTJENESTE

Søndag den 1. 11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

JULI

Torsdag den 17.

Søndag den 13.

AUGUST

4. S. E. TRINITATIS

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

Søndag den 15. 11. S. E. TRINITATIS

10.00 : STINE MUNCH, HØJMESSE 11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

Søndag den 22. 12. S. E. TRINITATIS

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

Søndag den 29.

Søndag den 25.

13. S. E. TRINITATIS

8. S. E. TRINITATIS

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

Ved højmessen fremfører Trinitatis Kirkes Kor og Orkester under ledelse af kantor Per Enevold kantaten ”Wer nur den lieben Gott lässt walten” af Felix MendelssohnBartholdy. Organist: Søren Christian Vestergaard Prædikant: sognepræst Kirsten Sandholt

SEPTEMBER 14. S. E. TRINITATIS

9. S. E. TRINITATIS

KANTATEgudstjeneste

13. S. E. TRINITATIS

Søndag den 5.

Søndag den 1.

SØNDAG DEN 13. JUNI KL. 10.30

11.30 : LOREN J. GUSTAFSON, GUDSTJENESTE PÅ ENGELSK *

SOMMERPAUSE Aftensang, studentergudstjenester og børnegudstjenester holder sommerpause og begynder igen til september.

familiegudstjenester Familiegudstjenesterne i Sct Andreas kirke har gennem foråret været bygget op om forskellige bibelske temaer, alle finurligt akkompagneret af små fortællende plakater lavet af vores præst Stine Munch. Et eksempel er den viste plakat fra marts måned om Jesu indtog i Jerusalem. Andre temaer har bl.a. været Jonas i hvalens bug, David og Goliath, og Det forsvundne får. Også efterårets familiegudstjenester, der almindeligvis lægges på den anden torsdag i måneden, vil være bygget op om temaer, og vi glæder os meget til at byde en masse børn og forældre velkomne til disse spændende indgange til vores bibelhistorie.

* ICC – international church of copenhagen

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

13


Ottesang & aftensang I Vor Frue kirke holdes morgenandagt alle hverdage, og i Trinitatis kirke holdes aftensang hver onsdag bort set fra de tre sommermåneder. Disse hverdagstjenester har ligesom søndagens højmesse deres rødder i meget gammel tid.

Af Kirsten Sandholt

14

Tidebønnerne Fra kristendommens ældste tid har vi vidnesbyrd om, at man ud over hovedgudstjenesten også havde overtaget jødernes skik med at bede på bestemte tider af dagen, alene eller i menighedens fællesskab. Efterhånden udkrystalliseredes ikke mindre end 8 tidebønner, og grundformen var fastlagt af Benedict af Nurcia (død ca. 540). Da de mange tidebønner var fordelt over alle døgnets timer, var det umuligt for mennesker med almindeligt arbejde at overkomme

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

at deltage i tidebønnerne. Derfor blev tidebønnerne i særlig grad klostrenes og de store domkirkers sag. Kun morgen- og aftenbønnen (matutinen og vesperen) blev efterhånden almindelig i de fleste sognekirker. I Norden gik de under betegnelserne ottesang og aftensang. Også efter reformationen bevaredes disse to tidebønner til langt ind i det 18. århundrede, og endnu i dag har vi en rest tilbage af dem i alle landets kirker i morgen- og aftenringningen med de 3 gange 3 bedeslag. Officielt blev tidebøn-


Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Matt. 6.13

nerne afskaffet i Danmark samtidig med den store reduktion af helligdagene ved kgl. dekret i 1770, men allerede inden da er tidebønnen gradvist gledet ud af brug mange steder.

Morgenandagten i Vor Frue

I Vor Frue kirke holdes morgenandagt alle ugens hverdage, og sådan har det været siden 1926. Stiftsprovst Henry Ussing skriver i sin selvbiografi: ”Med spænding lukkede vi op en morgen i 1926 (den 29. november) og virkelig, der kom vist over 50, og snart mere end det dobbelte”. Og ikke nok med det, det var ”den rigtige slags folk, forretningsfolk, unge og ældre, mænd og kvinder på vej til deres arbejde,” der deltog i morgenandagterne. Siden 1931 har Danmarks Radio trans-

mitteret morgenandagten fra Vor Frue kirke. For et par år siden blev morgenandagten flyttet fra P1 til P2. Tidligere var den nabo til nyhederne, nu er den rammet ind af klassisk musik. Selv om der i dag ikke er så mange, der deltager i morgenandagten i kirken som i 1929, da Ussing med spænding holdt den første morgenandagt, så er der i dag mange tusinde mennesker, der hver dag hører morgenandagten i radioen, og som nødigt ville leve uden.

Aftensangen i Trinitatis

Det er kun nogle få år siden, Trinitatis genoptog traditionen med at holde aftensang om onsdagen efter nogle års pause. Aftensangen indledes med et kvartes orgelmusik kl. 16.15, og selve andagten

begynder kl. 16.30. Helt centralt i aftensangen er korets fremførelse af Davidssalmer fra Det gamle Testamente, som hører til blandt noget af det ældste traditionsgods, vi har. Ud over Davidssalmen synges hver gang tre salmer fra salmebogen, og der læses et par korte bibelske tekster og bedes en vekselbøn. Aftensangen varer 25 minutter, og mange benytter aftensangen som en kærkommen pause i dagen på vej hjem fra arbejde eller fra indkøbsturen i city.

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

15


indre by ˇ Arrangementer

EN SANG FOR JORDEN TRINITATIS NATKIRKE SCT. ANDREAS KIRKE OG NATKIRKEN VOR FRUE KIRKE Fredag den 25. juni kl. 15-24 i Vor Frue Dejlig er Jorden! Det budskab vil være udgangspunktet for en regnbuefarvet maratonhyldest til Jorden og alt det, der går på den, flyver over den, stikker sine rødder i den, vokser op af den og roterer omkring den. Kort sagt. Ikke et ord om klimaændringer og miljøbevidsthed. Ingen suk og ingen åh! Vi

mennesker fylder i forvejen rigeligt. Skulle vi ikke for en gang skyld lade Jorden selv tale. Skulle vi ikke for en gang skyld lytte i taknemmelighed, glæde og respekt. Lade os fylde af det, der på alle måder er større end os. Af den jord, vi har til fælles med kvikgræs og myrer, giraffer og regnorme og af den stjernehimmel over os, der minder os om vores egen vidunderlige afmagt. Kort sagt: I ti timer vil vi ikke gøre andet end at glæde os! I den anledning har Trinitatis Natkirke, Sct.

Andreas Kirke og Natkirken Vor Frue Kirke slået sig sammen om en fælles Sang for Jorden. Dagen vil byde på digtoplæsning, musik, installationer, sæbebobler, bare tæer, grønne træer, dyr og homo sapiens, lysfest og luftkasteller – og måske lidt mere... Læs mere på Natkirkens hjemmeside: www.natkirken.dk

Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Davidssalme 96,1

TILMELDING TIL KONFIRMANDUNDERVISNING I VOR FRUE OG TRINITATIS KIRKER Begge kirker modtager elever på 8. klassetrin, undervisningen begynder til september og konfirmationerne finder sted i foråret 2011.

TRINITATIS KIRKE

Tilmelding ved henvendelse til sognepræst Kirsten Sandholt tlf.: 33 91 20 07 eller på e-mail: metha@rundetaarn.dk

Tilmeldingsfrist den 17. august. Undervisningen finder sted tirsdage kl. 15.15-17.15 Konfirmation finder sted St. Bededag den 20. maj 2011, samt evt. en

16

søndag, hvor datoen endnu ikke er fastlagt. For mere info se www.trinitatiskirke. dk

VOR FRUE KIRKE

Indskrivning kan finde sted året rundt. Fra domkirkens hjemmeside www.domkirken.dk kan tilmeldingsblanketten downloades. Den udfyldes og sendes til Vor Frue Kirkes kontor, Pilestræde 67, 1112 København K., tlf.: 33 37 65 40. Herfra kan tilmeldingsblanketten også rekvireres. Tilmeldingsfrist til holdstart i september er den 15. juni. Der bliver fire undervisningshold med følgende undervisningsdage: Mandag kl. 15.00-16.45, tirsdag kl. 15.00-16.45 og torsdag kl. 15.1517.00 På hvert hold er der plads til 20. Eventuelle spørgsmål kan rettes til

kirkens præster: Jesper Stange, tlf.: 33 91 51 92, e-mail: jst@km.dk, Eva-Maria Schwarz, tlf.: 60 93 64 20., e-mail: ems@km.dk eller Stine Munch, tlf.: 24 43 48 27, e-mail: stm@km.dk

Konfirmationerne i 2011 finder sted den 7. maj kl. ??, den 8. maj kl. 10, den 20. maj kl. 10 og kl. 12.30.

VOR FRUE KIRKE

Fredage med andagt og frokost VOR FRUE KIRKE Fredag den 4. og 18. juni Fredag den 2., 16. og 30. juli Fredag den 13. og 27. august

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

Hver fredag er der nadverandagt kl. 11. Hver anden fredag indbyder vi til endnu et måltidsfællesskab, nemlig en let frokost og en kop kaffe, der serveres i Rotunden. Under munter snak og hyggeligt samvær tilbringer vi en times tid. Det koster 10 kr., og alle er velkomne.

Sommerudflugt VOR FRUE KIRKE

Tirsdag den 15. juni kl. 9-17.30 Så er det tid igen! Hvortil turen går i år, er endnu ikke helt officielt, men dagen vil byde på bustur, god mad, lidt kultur og kaffe. Vi kører i bus fra Vor Frue Plads kl. 9 og er hjemme igen omkring kl. 17.30. Det koster 100 kr. at deltage, og man skal købe billet på kirkekontoret i Pilestræde 67 mellem den 17. maj og den 7. juni.


indre by ˇ Arrangementer

BØGER OM BØN, MUSIK OG GYLDNE KLÆDER Gudstjenestens levende ord er ikke til at undvære, men i det skrevne ord er der jo også viden og indsigt at hente, så derfor også et par linier om nogle af de bøger, der i det sidste år er udgivet ved Trinitatis og Vor Frue kirker. Da gudstjenesten jo ikke kun er ord, men også forkyndelse gennem det, der rammer øjet og øret, skal både liturgiske klæder og musikken også omtales. Bøgerne kan købes i hver af de respektive kirker. Spørg blot efter dem.

Signe Malene Berg har brugt sine 10 års erfaring som natkirkepræst og udgivet to meget forskellige andagtsbøger. I ”Med hovedet i himlen og begge ben på jorden - en praksisbog i kristen spiritualitet” får man præsenteret 28 øvelser som indgange og vejledning til en egen åndelig praksis, bøn og meditation – helt konkrete øvelser, som f.eks. blot det at mærke at gulvet faktisk holder, selvom man står tungt på det. Man er båret! Mærk det og tro det!

I ”Møder i mørket - en andagtsbog fra Natkirken” er der andagter til hele året. Signe Malene Berg giver konkrete anvisninger, der sammen med en vekslen med salmer, bønner, bibeltekster og stemningsmættede billeder giver hjælp og inspiration til alle, der har lyst til selv at holde andagt og natkirke.

”Med hovedet i himlen og begge ben på jorden” kr. 149,-

”Møder i mørket” kr. 229,-

Musik i trinitatis

Sognepræst Kirsten Sandholt har skrevet om ”Musik i Trinitatis, mennesker, stemmer og instrumenter”, og giver dermed en fortrolig indsigt i kirkens uundværlige toneunivers, musikken og sangen. Både orgler og organister, bælgtrædere og kirkesangere får deres historie fortalt.

Foruden disse bøger, der har med gudstjenestens indhold at gøre, forhandles der i begge kirker også historiske bøger om kirkernes historie, både med hensyn til bygninger, inventar og begivenheder.

"Musik i Trinitatis” kr. 40,-

Om bispekåberne i Københavns domkirke

Sognemedhjælper Susanne Wenningsted-Torgard skrev i anledning af Erik Norman Svendsens afgang som biskop, en samlet oversigt over og historisk gennemgang af de i alt ni bispekåber, der findes i domkirken. Bogens titel ”Rosen fra Jeriko. Om bispekåberne i Københavns domkirke” hentyder direkte til de broderede borter, der fra 1815 blev norm på alle landets bispekåber. "Rosen fra Jeriko” kr. 120,-

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

17


vor frue kirke 9 Trinitatis kirke 9 Sct. andreas kirke 9

indre by ˇ musik

Sommerkoncerter i Vor Frue Kirke

Sommerkoncerterne er lørdage kl. 12 Fri entré

Lørdag den 7. august Bo Grønbech (Helsingør) spiller Franck, Langlais og Improvisation.

Lørdag den 3. juli Hanne Kuhlmann (København) spiller Vierne, Bonnet og Jongen.

Koncerter i Trinitatis Kirke

Fri entré, hvis ikke andet er angivet

Lørdag den 10. juli Freddy Samsing (Odense) spiller Muffat, Bach, Mulet og Samsing.

Dansk musik i kirke og tårn Trinitatis Kirke og Rundetårns Bibliotekssal

Lørdag den 17. juli Mads Damlund (København) spiller Mozart og Duruflé.

Lørdag den 14. august Gwyn Hodgson (Århus) spiller Bach, Reger, Whitlock og Alain.

Onsdag den 9. juni kl. 20 Koncerten byder på nye salmer af Niels la Cour, Ib Nørholm og Jesper Madsen. Salmerne fremføres i Trinitatis Kirke, og koncerten fortsætter i Rundetårns Bibliotekssal med danske fællessange og korsange af bl.a. Vagn Holmboe og Sv. S. Schultz. Trinitatis Kantori dirigeres af Per Enevold. Organist: Søren Christian Vestergaard

Lørdag den 24. juli Flemming Dreisig (København) spiller Bach, Vierne og Cochereau.

Korkoncert Trinitatis Kirke Lørdag den 21. august Kiev Kammerkor fremfører værker af Dehtyarov, Rachmaninov, Sylvestrov og Stepurko. Lørdag den 28. august Volodymyr Koshuba (Ukraine) spiller Bach, Vierne og Borodin.

Lørdag den 31. juli Gillian Weir (England) spiller Grigny, Bach, Liszt og Dupré.

18

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

Fredag den 11. juni kl. 16.30 Kammerchor der Hochschule für Künste und Universität, Bremen, dirigeret af Friederike Woebcken, spiller værker af Reger, Rheinberger og Brahms samt Hambræus, Mäntyjärvi og Sandström. Orgel: Philip Schmidt-Madsen. Koret, der består af ca. 32 sangere, blev grundlagt i 2002 af dets leder Friderike Woebcken. Korets repertoire består hovedsageligt af mere komplekse a cappella værker samt værker for kor og mindre ensembler. Friederike Woebcken er professor i kordirektion ved Hochschule für Künste og er uddannet hos den svenske kordirigent Eric Ericson.


vor frue kirke 9 Trinitatis kirke 9 Sct. andreas kirke 9

indre by ˇ musik

Koncert i Sct. Andreas Kirke

Sommerkoncerter i Trinitatis Kirke

Sommerkoncerterne er fredage i august kl. 12-12.45. Fri entré

Orgelkoncert Trinitatis Kirke

Korkoncert Trinitatis Kirke Fredag den 6. august En usædvanlig koncertoplevelse venter med det tyske kammerkor »Coro Piccolo« (Karlsruhe), som er på turné i Skandinavien. Koret opfører »Missa in Jazz« af den unge tyske komponist Peter Schindler, som er én af Tysklands mest populære og spillede komponister for tiden. I dette værk forenes traditionel korsang med elementer fra jazzmusikken. Koret, som tæller 30 sangere, dirigeres af Christian-Markus Raiser, som er organist i Stadtkirche Karlsruhe. Desuden medvirker Peter Lehel, saxofon, Markus Faller, slagtøj og Michael Dierks, orgel. Denne koncert varer godt en time.

Fredag den 20. august Stephen Farr (England), orgel, spiller værker af Walther, Bach, Jon Laukvik og William Albright. Den Engelske organist Stephen Farr er bredt anerkendt som en af de mest fremragende organister i sin generation. Han er ansat som organist og musikdirektør ved St. Paul’s Church, Knightsbridge, London samt Worcester College, Oxford, og kombinerer disse stillinger med en travl og varieret freelance karriere.

Cellokoncert Sct. Andreas Kirke Mandag den 7. juni kl. 19.30 Den Koreanskfødte cellist Soo-Kyung Hong spiller et program for solocello med musik af J.S. Bach og Gaspar Cassadó. Efter koncerten er alle velkomne til at nyde en forfriskning i festsalen og hilse på aftenens solist. Soo-Kyung Hong debuterede fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med Troels Svane som lærer. Udover sin internationale karriere som solist er hun cellist i den succesfulde klavertrio Trio Con Brio. Soo-Kyung Hong er netop udpeget til Cellokoncertmester i Danmarks Radios Symfoniorkester.

Orgelkoncert Trinitatis Kirke

Orgelkoncert Trinitatis Kirke Fredag den 13. august Søren Christian Vestergaard, orgel, spiller værker af Dandrieu, Bach og Matthison-Hansen.

Fredag den 27. august Professor Grethe Krogh, orgel, spiller værker af bl.a. Mendelssohn, Hartmann og Jehan Alain. Grethe Krogh er en af Danmarks internationalt kendte musikere. Hun har optrådt som solist over hele Europa, og har desuden turneret i det tidligere Sovjetunionen, i Canada og Japan  samt - ikke mindst  - i USA. Grethe Krogh har indspillet mange plader og cd'er med et yderst alsidigt repertoire, og har både med disse indspilninger og ved sine utallige koncerter virket som en fornem ambassadør for dansk musik. Grethe Krogh var i en årrække professor ved Det kongelige danske Musikkonservatorium i København.

sangeftermiddag Trinitatis Sognehus Torsdag den 26. august kl. 14.30-16.15 Som sædvanlig sidder organist Søren Chr. Vestergaard ved flyglet, og denne gang er det sognepræst, Erik Høeg-Andersen, Jægersborg, der vælger sangene. Vel mødt til efterårssæsonens første sangeftermiddag. Kaffe og kage á 10 kr. i pausen.

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

19


indre by ˇ natkirke TEMA

Natkirken rykker ud Sang & kor i Natkirken Natkirken i Vor Frue Kirke inviterer til at lære at synge forskellige slags sange:

Taizésang og -andagt

Jazzfestival-gudstjeneste på Trinitatis kirkeplads. Foto Nickals Levin.

Af Morten Sternberg Som altid er det sket på stille og rolig vis. Bedst som man troede, at sne, nattefrost og mørke, ville fortsætte i det uendelige, var det pludselig forbi. Vinteren sendte depechen videre til foråret, grønne knopper prydede byens træer og buske og lyset satte ind fra tidlig morgen til sen aften. Godt for alt og alle, måske lige bortset fra natkirken, som jo nærmest per definition trives bedst i mørke. Men når det nu ikke kan være anderledes, må vi jo indrette os efter omstændighederne og få lidt sol på vores blege natkirkekinder.

Det har altid været vigtigt for Trinitatis Natkirke at blande sig i Københavns pulserende og kulturelle liv og virke og at vise, at kirken naturligvis er en aktiv del af den verden, der omgiver den. Så når solen begynder at fylde lige lovlig meget i kirkerummet, er det tid for natkirken til at lukke ned for sommeren og i stedet bevæge sig udenfor. Dette sker bl.a. ved, at vi deltager i Copenhagen Jazzfestival med fire maraton gadegudstjenester den 6.-9. juli kl. 16-19 på Trinitatis Kirkeplads. Hver dag vil tre unge jazzbands give hvert

20

deres bud på lyden af jazz anno 2010 og tage aktiv del i gadegudstjenesten ved at understøtte gadepræst Mia Rahr Jacobsen i hendes prædiken, bønner og tekstlæsninger, så de tre timer kommer til at føles som et hele og ikke abrupt og usammenhængende. Formen er adopteret fra Trinitatis Natkirkes musikgudstjenester og er tilpasset udendørslivet, da ikke alt egner sig til at blive rykket fra det intime og andægtige rum i mørket og ud til solskin, fadøl og leben på kirkepladsen. Igen i år står Studenterhuset for hyggelig udendørs servering, men denne gang er samarbejdet udvidet, så de også står for at levere teknikere og lydfolk til arrangementerne. Derefter holder Trinitatis Natkirke en velfortjent ferie, men er tilbage igen tirsdag den 17. august, hvor vi holder åbningsgudstjenesten for Københavns elektroniske musikfestival Strøm. Vi håber at se jer alle på kirkepladsen til jazz-gudstjenester og igen i kirken til august. Glædelig sommer fra Trinitatis Natkirke!

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni – august · 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

1. søndag i måneden kl. 19 Kom til Taizésang og -andagt den 1. søndag i måneden, hvor man kan lære at synge de særlige meditative sange kl. 19-20, hvorefter der holdes taizé-andagt kl. 20. Desuden kan sangene indøves torsdagen inden kl. 19.30-21 i Rotunden (kirkens bagende med indgang fra Fiolstræde). Man kan møde op uden tilmelding. Sangleder: Elisabeth Ørsnes Gadegaard tlf.: 22 95 19 70 email: e_orsnes@yahoo.dk

Gospel/sang og andagt 2. søndag i måneden kl. 19 Kom til Gospel/sang og andagt den 2. søndag i måneden, hvor man i kirken kl. 19-20 indøver en gospel, en salme og en popsang mv., som derefter bruges som del af andagten kl. 20. Desuden indøves sangene torsdagen inden kl. 20-21 i Rotunden (kirkens bagende med indgang fra Fiolstræde). Man kan komme uden tilmelding. Sangleder: Iben Vestergård tlf.: 22 46 42 83 email: ibenvestergaard@pbhome.dk


indre by ˇ natkirke

(Vf) vor frue kirke · (TR) Trinitatis kirke · (SA) Sct. andreas kirke

Trinitatis Natkirke

Ugeskema Tirsdag kl. 20-23

Søndage kl. 19-23

Musikgudstjeneste [TR]

Sschh-aften [VF]

Torsdag kl. 20-24 Nadveraften [VF] 20.30-23.30: Musik 22-22.30: Nadverandagt & prædiken 23.45: Midnatsbøn

Fredag kl. 20-24 liturgisk laboratorium [VF] 21-23.30: Musik 23.45: Midnatsbøn

1. søndag i måneden 20.00: Taizéandagt

2. søndag i måneden 20.00: Gospel-/sangandagt

3. søndag i måneden meditativ andagt med lydbade v/ sanggruppen ”In tune”

4. søndag i måneden 20-22.30: ChillOut Night med elektronisk ambient musik 20, 21 & 22.00: gendigtede bibelhistorier

Evt. 5. søndag i måneden 22-23.00: ChillOut ReLive – elektronisk spacemusik For ændringer i programmet samt yderligere oplysninger: www.natkirken.dk

Sommerferielukket [Tr]

Fredag 2. og 9. juli kl. 15-24

Trinitatis Natkirke har sidste natkirke­aften før sommerlukningen fredag den 25. juni. Der er ferielukket fra uge 26 til uge 32, begge uger inkl., Naturligvis bortset fra jazzfestivalen på kirkepladsen den 6.-9. juli (uge27) fra kl. 16-19 alle fire dage.

To fredage er København midt i en jazztid. Det markerer vi også i Natkirken med meditativ Jazz i Natkirken disse to aftener.

Juli Jazz [VF]

Nærmere program følger på hjemmesiden: www.natkirken.dk

Fredag den 25. juni kl. 15-24 En sang for jorden i vor frue kirke

Dejlig er Jorden! Det budskab vil være udgangspunktet for en regnbuefarvet maratonhyldest til Jorden og alt det, der går på den, flyver over den, stikker sine rødder i den, vokser op af den og roterer omkring den. Læs mere på side 16 samt på Natkirkens hjemmeside: www.natkirken.dk

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni – august · 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

21


indre by ˇ studentermenigheden

STUDENTERGUDSTJENESTEN I TRINITATIS KIRKE Hver fredag semestret igennem er der studentergudstjeneste i Trinitatis Kirke kl. 12.15. Af hensyn til undervisningen er studentergudstjenesterne forholdsvis korte, og de består i reglen af fire sal­ mer, læsning af og prædiken over en af teksterne til kommende søndag samt altergang. Ved åbningsgudstjenesten, den første fredag i semestret, er det blevet god skik,

at en af undervi­serne fra Det teologiske Fakultet prædiker, og ved den sidste i semesteret, studenterpræsten. De øvrige fredage er det fortrinsvis studerende, der prædiker. Selvom det i sagens natur overvejende er de studerende, der deltager i disse gudstjene­ster, så kommer der også andre, og alle er velkomne.

Vi anbefaler:

Søndag morgen – mødet mellem Gud og mennesker Jørgen Demant, Aros Forlag Dette nummer af kirkemagasinet handler om gudstjenesten. Har du fået lyst til at læse mere om gudstjenesten, kan vi varmt anbefale Jørgen Demants bog ”Søndag morgen”. I bogen rejses spørgsmålet: Hvad er det, vi gør, når vi går til kirke for at deltage i gudstjenesten – kropsligt og sjæleligt? Og hvad kommer der ud af det? Jørgen Demant beskriver gudstjenesten

22

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

set fra kirkebænken, og ”Søndag morgen” er en guide til gudstjenesten. Den følger ritualbogens inddeling af gudstjenesten, således at hvert enkelt led af højmessen udfoldes. I bogens afsluttende kapitler gøres der rede for blandt andet eksistentielle og samfundsmæssige perspektiver på gudstjenesten.


indre by ˇ Adresselister

X | Vor Frue Kirke

Nørregade 8, 1165 Kbh. K

Domprovst

Anders Gadegaard

Fiolstræde 8, 1. 1171 København K Tlf.: 33 14 74 32 Hjemme: 33 14 85 65 Fax: 33 14 74 37 abg@km.dk Træffes hverdag kl. 10–11 undt. mandag Torsdag tillige kl. 18–19 Sognepræst

Jesper Stange

Fiolstræde 8, st. 1171 København K Tlf.: 33 91 51 92 Mobil: 23 44 64 53 jst@km.dk Træffes hverdage kl. 10–11 undt. fredag Sognepræst

Eva–Maria Schwarz

Mobil: 60 93 64 20 ems@km.dk Træffes efter aftale undt. mandag Natkirkepræst

Signe Malene Berg

Træffes i Natkirken torsdag og fredag I øvrigt efter aftale Mobil: 61 61 62 29 pastorberg@domkirken.dk Sognepræst Stine Munch

Se Sct. Andreas Kirke Domorganist

Flemming Dreisig

Tlf.: 61 61 62 28 dreisig@domkirken.dk Organist

Hanne Kuhlman

Tlf.: 61 22 06 23 kuhlmann@domkirken.dk Københavns Drengekor Domkantor Ebbe Munk

Tlf.: 36 14 01 59 Tlf.: 39 68 29 79 Mobil: 21 48 40 64 em@kdk.dk

slh@rundetaarn.dk Tirsdag–fredag kl. 10–11 Lørdag efter aftale

Vor Frue Kirkes Kantori Kantor

Lars Sømod

Tlf.: 41 12 58 45 organistlars@gmail.com

Gadepræst

Mia Rahr Jacobsen

Susanne Torgard

Tlf.: 33 18 64 22 sognemhj@domkirken.dk Sognemedhjælper og Natkirkekoordinator Teolog i Natkirken

Per Enevold

Christian Monrad

Tlf.: 39 27 39 26 pe@kantori.dk Træffes efter aftale

Tlf.: 61 61 62 30 christian@natkirken.dk

Kirketjenere Tlf.: 33 15 10 78 Træffes bedst kl. 9–9.30 og kl. 12–12.30 ktj@domkirken.dk

Sognemedhjælper Kresten–Erik Dahl

St. Kannikestræde 8,1. 1169 København K Tlf.: 61 20 92 85 sognemed@rundetaarn.dk Træffes efter aftale

Menighedsrådsformand Ole Ehlers

Violinvej 4 2730 Herlev Tlf.: 44 84 62 04 ole.ehlers@gmail.com

Sognemedhjælper for ungdomsarbejde og Natkirke Morten Sternberg

Kirkeværge

St. Kannikestræde 8,1. 1169 København K Tlf.: 61 20 90 98 ms@rundetaarn.dk Træffes efter aftale

Jakob Knudsen

Nørre Søgade 9A,4.tv 1370 København K Tlf.: 20 46 44 30 jakob@knudsen.info

Kirketjenere Tlf.: 33 12 91 00 mj@rundetaarn.dk Træffes efter aftale

X | Trinitatis Kirke

Landemærket 2, 1119 Kbh. K

Morten Jacobsen

Trinitatis Sognehus Pilestræde 67, 1112 Kbh. K

Sognepræst

Mobil: 23 26 91 44

Birgit Bøgh Sønderiis

M. Kirsten Sandholt

Landemærket 4 1119 København K Tlf.: 33 91 20 07 metha@rundetaarn.dk Tirs, tors og fredag kl. 9–10 Onsdag og lørdag efter aftale Studenterpræst

Stefan Lamhauge Hansen

St. Kannikestræde 8, 2. 1169 København K Tlf.: 33 14 01 83

Kantor

Tlf.: 28 76 98 28 rosborg@pc.dk

Tlf. i kirken: 33 93 91 81 scv@rundetaarn.dk

Tlf.: 61 61 62 26 liselotte@domkirken.dk

Stine Munch

Organist

Søren Christian Vestergaard

Liselotte Wiemer

Sognepræst

Træffes i kirken tirsdag og torsdag kl. 10–12 I øvrigt efter aftale Tlf.: 33 32 84 27 Mobil: 24 43 48 27 Hjemme: 33 11 99 45 stm@km.dk

St. Kannikestræde 8,1. 1169 København K Tlf.: 29 62 90 41 gadepraesten@rundetaarn.dk Træffes efter aftale

Sognemedhjælper

X | Sct. Andreas Kirke

Gothersgade 148, 1123 Kbh. K

Mobil: 23 26 91 43

Menighedsrådsformand Lene Ruby

Ole Suhrs Gade 18, 4.tv. 1354 København K Tlf. 33 11 20 21 leneruby@mail.dk Kirkeværge

Søren Frølunde

Hauser Plads 16 B, 2.th. 1127 København K Tlf. 33 91 91 19 frolunde@mail.dk

Organist

Lindy Rosborg

Kirketjener

Steen Ribers

Træffes i kirken tirsdag– fredag kl. 11–12 I øvrigt efter aftale Tlf.: 33 13 41 26 Mobil: 23 35 02 60 str@km.dk Menighedsrådsformand Erik Thorsen

Bartholinsgade 5, 2.th. 1356 København K Tlf.: 88 71 47 75 Mobil: 26 28 32 20 erik.thorsen@comxnet.dk Kirkeværge

Geert Madsen

Gothersgade 155, 3.tv. 1123 København K Tlf.: 33 11 21 07 Mobil: 41 83 41 90 geert.madsen@gmail.com

X|Fælles kirkekontor Pilestræde 67, 1112 Kbh. K Tlf.: 33 37 65 40 ÅBNINGSTIDER

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10–13 Torsdag kl. 10–18 MAIL TIL FÆLLESKONTORET Vedr. Sct. Andreas Kirke

kani@km.dk

Vedr. Trinitatis Kirke

kordegn@rundetaarn.dk Vedr. Vor Frue Kirke

kontor@domkirken.dk HJEMMESIDER

Sct. Andreas Kirke

www.sctandreas.dk www.sctandreaskirke.dk (webblog) Trinitatis Kirke

www.trinitatiskirke.dk Vor Frue Kirke

www.domkirken.dk Natkirkerne

www.natkirken.dk/natcms www.trinitatisnatkirke.dk Studentermenigheden

studenterpraesterne.ku.dk KANTORI

Trinitatis Kirke

www.kantori.dk Vor Frue Kirke

www.kdk.dk/kdk

KIRKERNES ÅBNINGSTIDER Sct. Andreas Kirke

Åben tirsdag og torsdag kl. 11–14 Trinitatis Kirke

Åben hverdage kl. 9.30–16.50 Vor Frue Kirke

Åben alle ugens hverdage kl. 8–17, tors. – fre. tillige kl. 20–24, søndag kl. 8–23 Kirken er lukket for turist besøg under gudstjenester og kirkelige handlinger. Pastoratsrådet

Lene Ruby, formand

Tlf.: 33 11 20 21 leneruby@mail.dk

Vor frue : www.domkirken.dk · Trinitatis : www.trinitatiskirke.dk · Sct. andreas : www.sctandreas.dk · www.studenterpraesterne.ku.dk

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

23


indre by ˇ Kageopskrift

Trinitatismuffins med pistaciemarcipan Pistaciemarcipan 100 g pistacienødder (helst usaltede) 50 g sukker ca. 1 æggehvide Kværn pistacienødderne og sukkeret i en foodprocessor. Tilsæt æggehvide og kør indtil du har en marcipanblød, grøn masse.

24

tigt resten af æggehvidemassen i dejen. Fyld papirformene 2/3 op med dej. Læg ca. en teskefuld pistaciemarcipan i midten af hver kage og pres den forsigtigt lidt ned. Bag kagerne – gerne støttet i en metal-muffinform – ved ca. 180˚ i 20-25 minutter. En tandstik eller en strikkepind, der stikkes ind midt i en af kagerne, skal komme ud uden dej på.

Muffindej

Abrikosglasur

125 g blødt smør 150 g sukker 4 æg - delt i blommer og hvider 150 g hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 knivspids salt 1 tsk. vaniljesukker Pisk smør og sukker sammen til det er helt lyst og let. Tilsæt æggeblommerne én ad gangen og pisk grundigt mellem hver. Rør derefter mel, bagepulver og vaniljesukker i dejen. I en anden skål piskes æggehviderne meget stive med en knivspids salt. Bland ca. en tredjedel af æggehvideskummet i den anden masse, så den bliver lidt mere blød. Vend forsig-

Ca. 3 spsk. abrikosmarmelade Ca. 1 spsk. vand Varm abrikosmarmeladen op – evt. i mikrobølgeovnen – med lidt vand. Når den er varm og flydende pensles overfladen på alle de bagte kager med abrikosglasuren. Lad kagerne køle helt af.

Pynt

50 g mørk chokolade 50 g blød nougat 50 g hvid chokolade 50 g lys chokolade 3 x ½ dl. piskefløde 20 g hakkede pistacienødder Hak den mørke chokolade i mindre styk-

n Indre by · Kirkemagasin ··· juni - august· 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

ker. Smelt chokoladen med ½ dl. piskefløde fx ved en kort tur i mikroovnen. Hold godt øje! Rør fløden og den smeltede chokolade sammen til massen er helt glat. Stil i køleskabet. Gør det samme med hhv. blød nougat og hvid chokolade. Smelt også den lyse chokolade – men uden at blande den med fløde. Den lyse chokolade fordeles på toppen af de afkølede kager og smøres lidt ud mod kanten. Lad chokoladen størkne. Når de tre blandinger er helt kolde piskes de med elpiskeren, så de bliver luftige og formfaste. Hver farve kommes i en sprøjtepose eller en plasticpose. Hvis du har en lille stjernetylle vil det være flot, men du kan også bare klippe et hul i hjørnet af plastikposen og sprøjte ud af hullet. Sprøjt først alle de hvide sider af trekanten, så de lysebrune og til sidst de mørke sider. Drys med lidt hakkede pistacienødder.

Kirkemagasin Indre By 10/02  

Kirkemagasin for kirkerne Københavns Domkirke, Trinitatis Kirke og Skt. Andreas Kirke

Advertisement