Issuu on Google+

Projektudvikling

Side 1 af 2

Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet.

vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens almene boligområder. Beboergrupper, lokale ildsjæle og boligafdelinger kan byde ind med spændende og nyskabende projekter, som viser nye veje til en fortsat udvikling af et godt boligliv. Projekterne skal være nytænkende og kreative – gerne med eksperimenterende elementer – og have et almennyttigt sigte. Idéen er at skabe gode rammer for fremtidens boligliv og fællesskab. Projekterne skal også give inspiration, viden og erfaringer til andre boligområder. Kampagnen vil især have fokus på følgende typer af bebyggelser: • Ældre bebyggelser – primært fra 1940’erne til 1960’erne – som står over for et generationsskifte og en opdatering af de nuværende rammer til et nutidigt fællesskab. • Bebyggelser med lokaler, bygninger og arealer, der ikke længere anvendes til det oprindelige formål, f.eks. butikker, parkeringsarealer, adgangsveje. • Bebyggelser med få og / eller dårligt fungerende fælles faciliteter. Kampagnen sætter fokus på tre temaer: • Fælles faciliteter. Etablering af fælles faciliteter ude og inde for alle beboere på tværs af alder, køn samt social baggrund. • Forbindelse til naboområder. Etablering af nye forbindelser og funktionelle sammen­ hænge mellem de almene boligområder og de omkringliggende byområder, som kan højne kvaliteten i det lokale boligkvarter og oplevelsen af at bo i området. • Mindre lokalcentre. Ny anvendelse af mindre indkøbs- og lokalcentre, hvor nye funktioner kan tilføjes, så centret og de omgivende arealer kan blive et attraktivt møde- og aktivitetssted for områdets beboere. Realdania har bevilliget 100 mio. kr. til gennemførelsen af DET GODE BOLIGLIV. Ud af den samlede projektstøtte er der afsat en pulje på 6 mio. kr. til støtte af projekter inden for projekttypen Projektudvikling. Det forventes, at der vil kunne gives støtte til 40-50 projekter. Alle, der ønsker støtte inden for projekttypen Projektudvikling, skal søge i forbindelse med kampagens første ansøgningsrunde, da denne projekttype ikke vil blive udbudt i anden ansøgningsrunde. Første ansøgningsrunde afholdes i 2011 og løber frem til 16. december 2011.

Støttevilkår Støttebeløbet, der er afsat til Projektudvikling, er rettet mod projekter, som indeholder gode forslag til udvikling og fornyelse af de fysiske rammer, og hvor der er behov for at konkretisere og videreudvikle projektets vision, konkrete aktiviteter, økonomiske rammer og finansiering. En realisering af projektet kan efterfølgende ske for egne midler, eller der kan søges om støtte fra kampagnen, når anden ansøgningsrunde udbydes. Krav om 50 % medfinansiering vil være gældende, hvis der efterfølgende søges Projektrealisering. (Se vilkår under Projektrealisering).

Ansøgere og støttebeløb Projektudvikling kan søges af de enkelte boligafdelinger, gerne i samarbejde med boligorganisationen, kommunen, lokale foreninger, nabobebyggelser, rådgivere mv. Støtten til Projektudvikling kan maksimalt være 150.000 kr. inkl. moms. Der stilles ikke krav om medfinansiering.

DET GODE BOLIGLIV støtter fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv.


Side 2 af 2

Hvad kan støtten bruges til? Støtten gives til projektudvikling og kan anvendes til dækning af udgifter til teknisk rådgivning (tegninger, beskrivelser og økonomi) og anden procesbistand.

Beboerdemokratiet Det forudsættes, at boligafdelingen kan sandsynliggøre, at projektet efterfølgende vil kunne realiseres, og at grundlaget for eventuelle drifts- og vedligeholdelsesudgifter kan tilvejebringes.

Bedømmelse Ved bedømmelsen af de enkelte projekter vil der blive lagt vægt på følgende kriterier i uprioriteret rækkefølge: • At projekterne er nytænkende i forhold til at udvikle de fysiske rammer for livet i boligområdet. • At projekterne skaber rammer, som giver plads og rum til alle. • At projektorganisationen er sammensat, så den besidder kompetencer til at løfte alle opgaver i det foreslåede projekt. • At projekterne har høj kvalitet i både form og indhold. Det gælder såvel processen som det forventede resultat. Der ses positivt på projekter, som demonstrerer sammenhæng med øvrige aktiviteter, der retter sig mod at styrke områdets sociale liv. Derudover vil der blive lagt vægt på, at projektet er forankret blandt beboerne, boligafdelingen og -organisationen samt evt. øvrige relevante lokale aktører. Der kan ikke gives støtte til projekter, der alene handler om: • Boligsociale tiltag uden udvikling af fysiske rammer. • Drift og almindelig vedligeholdelse af eksisterende faciliteter. • Istandsættelse af boliger, bygninger og anlæg.

Ansøgningsfrist og ansøgningsskema Ansøgningen skal være Kampagnesekretariatet i hænde senest 16. december 2011 kl. 13. Der kan indsendes bilag med tegningsmateriale, foto, supplerende oplysninger mv. Bilag må max. fylde ti A4 sider. Ansøgningen afleveres i fem papireksemplarer samt som pdf-fil på cd eller usb-stik til: DET GODE BOLIGLIV Kampagnesekretariatet Studiestræde 50 1554 København V Der kan ikke afleveres plancher eller modeller. Afleveret materiale returneres ikke.

Offentliggørelse Alle ansøgere vil blive orienteret om bedømmelsen i løbet af marts 2012. Resultatet vil derudover blive offentliggjort på www.detgodeboligliv.dk

Forespørgsler Det er muligt at stille afklarende spørgsmål frem til 30. november 2011 ved henvendelse på e-mail til info@detgodeboligliv.dk. Svarene vil løbende blive offentliggjort frem til 7. december 2011 på www.detgodeboligliv.dk

DET GODE BOLIGLIV støtter fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv.


Projektudvikling

Side 1 af 10

Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet.

ANSØGNINGSSKEMA Projektudvikling HUSK OGSÅ AT UDFYLDE TILHØRENDE OPLYSNINGSSKEMA.

1. Projektkategorier Vælg den kategori ansøgningen vedrører. Sæt kun ét kryds.

Fælles faciliteter Projekter, der omdanner eksisterende fælles faciliteter eller etablerer nye bygningstyper eller anlæg, der skaber nye muligheder for aktiviteter, interesser og fællesskab på kryds og tværs af boligområdet. Forbindelse til naboområder Projekter, der kan binde boligområdet sammen med naboområder, byen og den omkringliggende natur, så man kan skabe nye muligheder for bredere fællesskaber på tværs af boligområder. Mindre lokalcentre Projekter, der gennem fortætning, udvidelse eller omdannelse kan give lokale butikscentre nye funktioner og bidrage til en fornyelse af områdets arkitektur, der gør det attraktivt at mødes her.

2. Generelle oplysninger 2.1 Projektets navn Projektnavnet skal være relativt kort og klart fortælle, hvad der er det centrale i projektet.

Skriv navnet på jeres projekt. Udeliv på tværs (Rødegårds- & Stærmosegårdsparken)

2.2 Kontaktoplysninger om ansøger Navn: Beboerkonsulent Annette Schiønning v/ afdeling 4 & 5 Odense Social-Filantropiske Boligselsk. Adresse: Rødegårdsvej 237, 5230 Odense M Tlf.nr.: Mail: 51950360 ahs0411@gmail.com

2.3 Kontaktoplysninger om juridisk, økonomisk ansvarlig Navn: Odense Social-Filantropiske Boligselskab Adresse: Albanigade 44, 5000 Odense C Tlf.nr. 6612 Mail: 4344 osfb@domhusgaarden.dk Den juridisk, økonomisk ansvarlige er boligorganisationen eller eventuelt boligafdelingen, hvis denne er organiseret som en selvstændig juridisk og økonomisk enhed. Boligorganisationen er ansvarlig for projektets gennemførelse i overensstemmelse med de vilkår, der vil fremgå af en eventuel støttetildeling.


Side 2 af 10

2.4 Samarbejdsparter Skriv navne på eventuelle samarbejdsparter (beboergrupper, lokale foreninger og kommunen mv.). -Afdelingsbestyrelserne Rødegårds- & Stærmosegårdsparken, Beboerne generelt med særligt fokus på inddragelse af børn og ungegruppen og særligt udsatte. -Odense Kommune eksempelvis Bystrategisk stab samt den lokale folkeskole Rosengårdsskolen. -DUI Leg og Virke, lokale erhvervsdrivende, Kiosken i boligområdet samt lokale foreninger, - Center for Kunst og Videnskab samt Institut for Idræt og Biomekanik (forskningsenheden for Rum og bevægelse), alle ved Syddansk Universitet (Herefter forkortet SDU)

Skriv navn på eventuelt tilknyttet rådgiver og dennes opgave i projektet.

GBL, gruppen for by og landskabsplanlægning, hvis opgave er proces og teknisk rådgivning (se bilag 1). Center for Kunst og Videnskab, SDU har til opgave at dokumentere og formidle processen samt bidrage med sparring og inputs til æstetik, design, idé og proces. (se bilag 2+3). Institut for Idræt og Biomekanik, SDU bidrager med videnskabelig kvalificering af beboernes inputs samt metoder til at styrke beboernes ejerskab af projektet (se bilag 2+4)

2.5 Målgruppe Hvem kommer til at bruge faciliteterne? Beskriv, hvem der er de primære brugere (beboere, naboer, samarbejdsparter, specifikke aldersgrupper mv.).

Den primære målgruppe for faciliteterne er alle områdets beboere. Tanken med de ønskede forandringer af udenomsarealerne er at kunne tilgodese de enkelte beboergruppers ønsker og behov samtidigt med, at rammerne også understøtter at beboergrupperne mødes på tværs af alder og interesser. Samtidig vil faciliteterne bidrage til samarbejdet med naboer og øvrige lokale samarbejdspartnere eks. kommunalt værested, idrætsforeninger og den lokale skole. I umiddelbar nærhed er et større beboelsesområde i form af række & parcelhuse, hvis beboere vil få adgang til udendørsfaciliteterne i samme omfang som beboerne i Rødegårds- & Stærmosegårdsparken. SDU er nabo til området, dog adskilt af en stor trafikeret vej. Allerede i dag passerer mange studerende gennem området på cykel på deres vej til SDU. På området ved SDU arbejdes der aktuelt på opførelse af "Odense Vidensby", og der er planer om en "Active Living Park " (se bilag 5). Det er derfor håbet, at en omlægning af parkerns udenomsarealer på sigt vil være med til at skabe synergi og trafik mellem universitet og boligområdets udenomsarealer.

2.6 Ansøgt støttebeløb Støtten kan max. udgøre 150.000 kr. til Projektudvikling. I pkt. 5.1 anføres budgettets hovedposter.

Hele tusinder inklusiv moms. Kr. 150.000


Side 3 af 10

3. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen skal have nedenstående overskrifter og indeholde en beskrivelse af de underpunkter, der er relevante for projektet. Vedlæg eventuelt billeder og skitser, der illustrerer projektets idé, udformning og størrelse. Bilag må max. fylde ti A4 sider.

3.1 Projektformål og vision Beskrivelse af projektets formål, idé og vision. Projektets idé er at gennemføre en gennemgribende ændring af områdets udenomsarealer med følgende formål: 1. At skabe netværk på tværs af parkerne og med lokalområdet 2. At styrke beboernes mentale, sociale og fysiske trivsel 3. At få tilført liv til området 4. At gøre området mere attraktivt for både dets beboere og øvrige borgere i lokalområdet 5. At understøtte den boligsociale helhedsplans formål om at øge den sociale kapital i området 6. At løse en række af områdets problemer På længere sigt er visionerne: 1. At skabe et inkluderende byrum, som favner mangfoldigheden i lokalområdet 2. At løfte beboernes selvfølelse i forhold til deres boligområde således, at de oplever stolthed og glæde ved deres boligområde 3. At området bliver en integreret og aktiv del af byplanlægningen omkring "Odense Videnby" og "Active Living Parken" (se bilag 5).

Beskrivelse af, hvordan projektet skal bidrage med nye idéer til udformning af de fysiske rammer, der kan styrke det sociale liv og fællesskab. Den fysiske barriere, i form af et levende krat mellem parkerne, vil forsvinde ved at åbne op imellem de to parker, med f.eks. åbne porte og gangarealer kombineret med, at der etableres et gennemgående stisystem med nemmere tilgang til div. faciliteter. Ved at skabe et nyt område for fysisk udfoldelse og rekreation med f.eks. en asfalteret multibane og et aktivitetsområde med bord/bænke og motionsredskaber, indbydes der til samvær på tværs af grupperinger og aldre. Tilfældige møder vil opstå med mulighed for skabelse af nye relationer og fællesskaber. Samtidigt kan der, ved at rokere på de eksisterende fysiske rammer, løses nogle af de problemstillinger som er i området omkring hundeluftning, dårlig affaldshåndtering og øldrikkeri. Der skønnes desuden behov for områder, hvor man kan trække sig tilbage for eksempelvis at læse, solbade, grille med familien eller dyrke sin køkkenhave. Det vil trække folk ud på de grønne arealer i området, idet man ikke vil føle sig overvåget af de omkringliggende boliger, som man gør nu.


Side 4 af 10

3.2 Baggrund Beskrivelse af afdelingens udfordringer: Hvorfor er der behov for dette projekt? Boligområdet har gennem de seneste 10 år oplevet en stigning i antallet af socialt udsatte beboere som eksempelvis: omsorgssvigtede børn og unge, misbrugere, ensomme og psykisk skrøbelige. De to parker er adskilt af et levende hegn og tidligere endda et trådhegn. Dette skaber først og fremmest en fysisk barriere mellem de to adresser, men også en mental og social barriere. De to parker er samtidig to selvstændige afdelinger i boligselskabet. Udensdørsområderne består pt. af enkeltstående legepladser og grillområder ud for hver boligblok. Legepladser og fællesarealer er nedslidte og inviterer ikke til hygge og samvær, hvilket gør at de sjældent bliver brugt. Desuden er der ikke et forbindende stisystem i mellem parkerne eller det omkringliggende lokalområde. (se bilag 6) Derudover er det åbenlyse øldrikkeri, løsgående hunde og dårlig affaldshåndtering et problem i området, da det skaber utryghed hos nogle grupper af beboere og en umiddelbar ligegyldighed hos andre. Dette medvirker til uenigheder og indbyrdes konflikter beboerne imellem og resulterer i, at udenomarealerne kun benyttes i ringe omfang. I forbindelse med den sociale helhedsplans igangsættelse, er der udført en naboskabsundersøgelse, hvori beboerne udtrykker ønske om udvikling af udenomsarealerne.

Beskrivelse af afdelingens samspil med omgivelserne, både fysisk og socialt. De to afdelinger samarbejder allerede omkring den sociale helhedsplan og har et godt samarbejde med de nærmeste naboer, som er den lokale folkeskole og en frivillig social organisation. Skolens udenomsarealer og lege- og boldspilsmuligheder bruges af børn og voksne, ligesom der samarbejdes med begge naboer omkring diverse arrangementer. Udenomsarealerne i parkerne bliver ikke benyttet af borgere uden for området. Samtidigt giver stisystemet i området heller ikke mulighed for at "slå genvej" og derved afholdes udefrakommende automatisk fra at færdes i området. Købmanden/kiosken i boligområdet fungerer primært som socialt samlingssted for beboere i og uden for området, hvilket dog også medfører en del åbenlys øldrikkeri, som gør at der blandt beboerene er blandede følelser omkring kioskområdet. Kioskområdet er synligt fra den forbigående trafikkerede vej, hvilket giver området et dårligt image og førstehåndsindtryk for udefrakommende. Syddansk Universitet og et mindre erhvervsområde grænser ligeledes op til området, men der er ikke noget samspil, udover at mange studerende passerer området på cykel og nogle studerende bor i området. På sigt er det visionen, at området kan blive en del af den kommende "Odense Videnby" i forbindelse med den forestående udbygning af universitetet (se bilag 5).

Beskrivelse af afdelingens nuværende faciliteter: Hvem bruger dem, og hvad anvendes de til? Et aktivitetshus er under konstruktion og tages i brug for og af beboere i Januar 2012. Huset skal primært bruges til skemalagte aktiviteter, f.eks. lektiehjælp, banko og værkstedsaktiviteter. Derudover forventer vi, at det indbyder til at kigge ind og læse avisen og drikke en kop kaffe. Huset kan desuden lejes af beboere til private arrangementer. Legeområderne i parkerne henvender sig til småbørn og anvendes kun i mindre omfang. Der er ingen faciliteter for større børn og unge udover en græsplæne med to forsømte fodboldmål og basketnet. Dette gør, at de unge fortrækker fra området til andre tilbud i nærheden, hvilket medvirker til døde gader og manglende liv i området. Der findes mange grønne arealer bag blokkene med grillområder. Disse benyttes sjældent, idet stederne ikke opfordrer til familiehygge og intimitet pga. åbenhed. De nuværende muligheder for affaldshåndtering (grønne affaldsspande) i forbindelse med husholdningsaffald og storskrald/genbrugsartikler skaber problemer med den umiddelbare orden i området. Ligeledes finder hundeluftning sted på de grønne arealer til gene for de øvrige beboere. (se billag 6)


Side 5 af 10

3.3 Projektets aktiviteter Beskrivelse af, hvordan I vil søge at få opfyldt projektets vision, herunder en beskrivelse af den proces og de metoder, I vil gennemføre i forbindelse med projektudviklingen. Beboerinddragelsen vil, som i den sociale helhedsplan, være en grundforudsætning i afvikling af projektet, som tænkes afviklet i følgende faser: FASE 1: (organisering og præsentation) I: Organisering af projektet herunder etablering af følgegruppe med repræsentanter fra lokalmiljøet og samarbejdspartnere eksempelvis: skolen, sportsklubber, købmanden, SDU og erhvervslivet II:. Afholdelse af 2 beboerarrangementer ét for voksne og ét for børne- og ungegruppen, hvor projektet præsenteres, og beboerne opfordres til at deltage i den fortsatte proces. FASE 2: (ideudvikling) I:De beboere, som har meldt sig som deltagere, deles i en voksengruppe og en børne- og ungegruppe. Herefter køres to sideløbende processer, hvor der med afsæt i ´fremtidsværkstedsmetoden´ (se bilag 7) arbejdes med ideudvikling. I begge gruppers arbejde inddrages de ønsker og forslag omkring udenomsarealerne, som er kommet frem i naboskabsundersøgelsen.

Fortsættes nedenfor.

Beskrivelse af, hvordan I vil inddrage beboere, relevante aktører samt eksperter og rådgivere i forhold til projektets udvikling.

Helhedsplanens medarbejdere (beboerkonsulent og børne- og ungemedarbejder) leder processen på fremtidsværkstederne i tæt samarbejde med de eksterne konsulenter. For børne- og ungegruppen tænkes fremtidsværkstedet afviklet over en enkelt dag. Eventuelt efter at gruppen har været på inspirationsture i og uden for Odense. Efter fremtidsværkstedet kan ideudviklingen og dialogen eventuelt fortsætte over en særlig facebookside For voksengruppen tænkes fremtidsværkstedet afviklet over tre møder: 1. møde er en oplistning af skidt og godt ved at udenomsarealerne i området og ønsker for fremtiden. På 2. møde drøftes skitseforslag, som de eksterne konsulenter har udarbejdet på baggrund af inputene fra 1. møde. På 3. møde fremlægger de eksterne konsulenter et bearbejdet skitseforslag, som tilpasses og kvalificeres endeligt. For voksengruppen kan der ligeledes inddrages:inspirationsture, gåture i området ud fra forskellige perspektiver (f.eks. ældre, handicappede, børn, øldrikkere) og brug af facebookside som redskaber i ideudviklingsfasen.

FASE 3: (formidling) - se punkt 3.5. Efter projektets ophør. FASE 4 - beboerdemokratisk proces, planlægning af det videre forløb herunder fundraisning


Side 6 af 10

Beskrivelse af, hvordan I forventer, at projektet kan spille sammen med øvrige igangværende eller planlagte aktiviteter. I forbindelse med igangsætning af den sociale helhedsplan foråret 2011 blev der gennemført en naboskabsundersøgelse. Svarene fra denne tilkendegav klart behov for renovering af udeomsarealerne, for at disse kunne matche beboernes ønsker. Projektets udviklingsfase vil tage afsæt i disse ønsker, ligesom hele processen (med afvikling af fremtidsværksted med beboerne som de primære deltagere) stemmer helt overens med den sociale helhedsplans værdigrundlag og metodekrav ('empowerment'). Det nye beboerhus vil danne rammen om de mange indendørsaktiviteter, som bliver iværksat under den sociale helhedsplan og vil i dette projekt også være omdrejningspunktet for mødeaktivitet og udstillinger. Et af den sociale helhedsplans formål er at skabe nye netværk mellem beboerne og gøre dem til mere aktiv medborgere. Projektet understøtter dette formål ved at beboerne skaber netværk og lærer demokratiske processer, ideudvikling, formidling og projektarbejde. Desuden er der i helhedsplanen et særligt fokus på en opsøgende indsats i forhold til de socialt udsatte beboere, hvilket vi forventer at kunne drage nytte af i nærværende projekt. Arbejdet i følgegruppen forventes at åbne nye muligheder for samarbejde med de øvrige aktører i lokalområdet. Håbet er, at en realisering af projektet på sigt kunne blive en aktiv del af udviklingen af "Vidensby Odense " og Active Living Park" ved SDU (se bilag5)

3.4 Forventet resultat Beskrivelse af, hvordan projektet vil bidrage til forbedring af det sociale liv i forhold til målgruppe og omdømme. Som tidligere nævnt vil det at forbinde de to parker give en ejerskabsfornemmelse og en følelse af helhed, idet man får fælles opholdsarealer. Derved anspores beboerene til at mødes på fællesarealerne, da disse vil være spredt ud i hele området, frem for som nu at være til rådighed ud for hver boligblok. Ved at placere opholdsarealer for forskellige målgrupper i umiddelbar nærhed af hinanden, vil der blive skabt kontakt på tværs af grupper af alder, etnicitet og interesser. Ved at stimulere til fælles aktivitet og øget kendskab til hinanden, vil projektet medvirke til at fordomme nedbrydes og nabokonflikterne mindskes. En forbedring af de fysiske rammer i området med f.eks. lege- og motionsområder samt et forbedret stisystem vil indbyde omkringboende borgere til at benytte sig af områdets faciliteter og derved styrke områdets image og omdømme samt skabe nye kontakter uden for området. De socialt isolerede og psykisk skrøbelige beboere vil kunne øge deres trivsel ved adgangen til sociale kontakter og fysisk aktivitet under tilpassede former. Etablering af et eventuelt samarbejde med "Vidensby Odense" og "Active Living Park" ved SDU vil ligeledes være med til at løfte beboernes selvforståelse fra at være beboere i et såkaldt socialt udsat område til at blive beboer i en videnbydel. Ved at inddrage evidensbaseret viden og forskning gennem samarbejdet med SDU sikres holdbare løsninger, og der skabes et grundlag for at tænke nye løsninger af kendte udfordringer i almene boligområder.


Side 7 af 10

3.5 Formidling Beskrivelse af, hvordan projektet formidles til brugere og omgivelser.

INTERN FORMIDLING: Medarbejderne fra den sociale helhedsplan vil i samarbejde med frivillige blandt beboere løbende sikre formidling gennem boligområdets nyhedsbrev og hjemmeside, som også er tilgængelig for områdets naboer og tætte samarbejdspartnere. Desuden vil deltagerne i fremtidsværkstedet fungerer som ambassadører for projektet og stå til rådighed for information. De eksterne konsulenter præsenterer det endelige projektforslag ved en udstilling i Aktivitetshuset.

EKSTERN FORMIDLING Center for Kunst og Videnskab vil i samarbejde med beboerkonsulenten sikre den eksterne formidling af projektets forløb og resultater med særligt henblik på lokalpressen (tv, radio og avis). Centret har i kraft af et omfattende kommunikation- og formidlingsarbejde for Syddansk Universitet et godt netværk i lokalpressen og vil bistå beboerkonsulenten med udarbejdelse af presse/kommunikationsstrategi og kontakt til pressen. Centret vil desuden varetage fotodokumentation af projektet.

4. Organisering 4.1 Projektorganisation og forankring Beskrivelse af, hvordan projektet er organiseret, og hvilke interessenter, aktører og myndigheder der inddrages i projektudviklingen, samt hvilken rolle de forskellige parter forventes at varetage.

Udviklingsprojektet er forankret hos beboerkonsulenten, som er ansat ved boligselskabet. Beboerkonsulenten er desuden formand for en projektgruppe med deltagelse af: repræsentant fra boligselskabets administration, varmemesteren, børne- og ungemedarbejder i helhedsplanen, afdelingsbestyrelsesformændene og de eksterne konsulenter. Projektgruppen skal sikre den konkrete afvikling af projektet. Projektgruppen forventes at mødes min. to gange i projektperioden. Helhedsplanens medarbejdere har ansvaret for ideudviklingsprocessen i tæt samarbejde med de eksterne konsulenter. Se nærmere vedrørende de eksterne konsulenters opgaver i bilag 1 og 2. Desuden nedsættes en følgegruppe med: repræsentanter fra diverse samarbejdspartnere eksempelvis Odense Kommune, lokale foreninger og erhvervsdrivende. Følgegruppen mødes ved projektets start og slut for gensidig orientering og inspiration i forhold til mulige samarbejdsrelationer.


Side 8 af 10

Beskrivelse af, hvordan samarbejdet om en realisering af projektet tænkes organiseret. Projektansvarlig er forretningsføreren Odense Social-Filantropisk boligselskab. Styring og sikring af projektets gennemførelse og fremdrift varetages af en styregruppe bestående af : forretningsføreren for Social-Filantropiske boligselskab, afdelingsbestyrelsesformændene, repræsentanter for Odense Kommune samt rådgivere. Med reference til styregruppen nedsættes en projektgruppe som skal sikre den daglige afvikling af projektet bestående af: totalrådgiver, afdelingsbestyrelsesformændene, repræsentanter for Odense Kommune, ejendomsfunktionærerne, beboerkonsulent, børne- og ungemedarbejder og eksterne konsulenter. Den under udviklingsprojektet nedsatte følgegruppe forsætter under realiseringsperioden. Endvidere nedsættes yderligere en følgegruppe med repræsentanter fra diverse beboergrupper eksempelvis de ældre, øldrikkerne og de unge med henblik på gensidig orientering og inspiration. Tanken er, at gruppens medlemmer kan fungere som lokale ambassadører for en positiv gennemførelse af projektet.

Oplysninger om, hvordan projektet forventes at kunne realiseres, herunder tilvejebringelse af det økonomiske grundlag. Projektet forventes realiseret af boligselskabet i samarbejde med de to boligafdelinger og de nævnte interessenter. Afhængig af omfanget af det under udviklingsprojektet fremkomne skitseforslag forventes projektet at skulle gennemføres etapevis over en årerække for at sikre det økonomiske grundlag er tilstede. Der vil blive arbejdet på at sikre det økonomiske grundlag gennem bidrag fra eksempelvis: Odense Social-Filantropiske Boligselskabs dispositionsfond Boligafdelingernes egne midler Realdania - Det gode boligliv Forstadspuljen, Odense Kommune Landsbyggefonden (fysisk helhedsplan) Lokale og anlægsfonden Andre fonde


Side 9 af 10

Oplysninger om projektets status, herunder om beboerne, boligafdelingens bestyrelse, boligorganisationen eller andre relevante parter er orienteret om projektet / ansøgningen. Boligselskabet, afdelingsbestyrelserne og Odense Kommune er orienteret om projektet og har gennem dialog bidraget til ideudvikling heraf.

Beboerne vil blive orienteret via nyhedsbrev, hjemmeside og beboerarrangementer.

5. Økonomi 5.1 Budget for projektet Alle beløb angives inkl. moms.

Angivelse af budget, fordelt på aktiviteter eller faser.

Procestilrettelæggelse og styring (boligorganisationen, egenfinansiering) Lokaler, besigtigelsestur, forplejning (boligorganisationen, egenfinansiering) Workshops/fremtidsværksteder (boligorganisationen, egenfinansiering) Udarbejdelse af skitseforslag og projekthæfte Videninput, idéudvikling, sparring, deltagelse i workshops m.v. Dokumentation, formidling Sum

kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 90.000 kr. 45.000 kr. 15.000 kr. 150.000

(GBL) (SDU) (SDU)


Side 10 af 10

Oplysninger om eventuel egenfinansiering fra ansøger og øvrige samarbejdsparter herunder medarbejderressourcer, der løser specifikke opgaver i relation til projektet. Boligselskabet og Odense Kommune egenfinansierer med medarbejdertimer svarende til minimum samlet 250 timer fra beboerkonsulent og børne- og ungemedarbejder, ejendomsfunktionær og administrativt personale. Beboerarrangementer og inspirationsture vil blive tilrettelagt som aktiviteter under helhedsplanen og vil derfor blive finansieret af aktivitetsmidler fra samme.

6. Tidsplan Beskriv tidsplanen for projektets forskellige faser og aktiviteter. FASE 1: Etablering og information FASE 2: Ideudvikling FASE 3: Formidling

april-maj 2012 sept-nov. 2012 december 2012

Efter projektets ophør FASE 4: beboerdemokratisk proces og planlægning af det videre forløb herunder fundraisning

jan 2013-

7. Bilag Angiv, om I vedlægger bilag i form af tegninger, foto, supplerende oplysninger mv. (max. ti A4-sider):


Projektudvikling

Side 1 af 2

Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet.

oplysningsskema Projektudvikling Fakta om boligafdeling

Afdelingens navn: Odense Social-Filantropiske boligselskab (afd. 4 og 5) - se nedenfor Adresse: Odense Social-Filantropiske boligselskab (afd. 4 og 5) - se nedenfor Hjemmeside: Odense Social-Filantropiske boligselskab (afd. 4 og 5) - se nedenfor Boligorganisation: Odense Social-Filantropiske boligselskab (afd. 4 og 5) - se nedenfor Antal boliger (angiv ca. antal): Odense Social-Filantropiske boligselskab (afd. 4 og 5) - se nedenfor Hvornår er boligafdelingen bygget? (skriv ca. årstal): Odense Social-Filantropiske boligselskab (afd. 4 og 5) - se nedenfor

Beboersammensætning (udfyld efter bedste skøn) Børn op til 15 år

relativ få

relativ mange

Unge 15 – 20 år

relativ få

relativ mange

Voksne 20 – 65 år

relativ få

relativ mange

Over 65 år

relativ få

relativ mange

Nuværende faciliteter og aktiviteter Oplysninger om nuværende beboerfaciliteter. F.eks. beboerlokaler og deres anvendelse, anlæg og faciliteter til sport og leg mv.

Da jeg havde problemer med ovenstående indtastningsfelter skrives oplysningerne her: Afdelingsnavn: Afdeling 4. Rødegårdsparken & afdeling 5 Stærmosegårdsparken Adresse: Rødegårdsvej 235-311 og Klingstrupvænget, 5230 Odense M Hjemmeside: www.domhusgården.dk (Boligselskabets hjemmeside) og www.sprp.dk (Helhedsplanens hjemmeside) Boligorganisation: Odense Social-Filantropsk Boligselskab Antal boliger: Rødegårdsvej 216 boliger + 1 butikslejemål, Klingstrupvænget 240 boliger Byggeår: 1964 & 1968 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------INDENDØRS: Primo 2012 tages et nyt aktivitets-/beboerhus i brug, hvor der er mulighed for diverse værkstedsaktiviteter, og hvor der i et samarbejde mellem beboerne og helhedsplanens medarbejder vil blive iværksat forskellige netværksskabende aktiviteter som eksempelvis: fællesspisning, legestue, sprogundervisning, motion og ungeklub. UDENDØRS: Legepladser for mindre børn Græsplæner med grill og bord/bænke sæt Græsplæne med fodboldmål og basketnet.


Side 2 af 2

Igangværende projekter og aktiviteter Er der igangsat større renoveringsprojekter? Beskriv kort projektets karakter og omfang (klimaskærm / modernisering af boliger / nye boligtyper / forbedring af beboerfaciliteter / fornyelse af udearealer mv.):

Nej

Er der igangsatte boligsociale aktiviteter? Sæt kryds i relevante felter:

Boligsocial helhedsplan Andre initiativer

Beskriv kort formål, målgruppe og eventuelle samarbejdsparter: I perioden 2010-2014 har Odense Kommune, Landsbyggefonden og Odense Social-Filantropliske boligskab givet midler til en boligsocial helhedsplan. Pengen er bevilget til: 1. Gennemførelse af 2 naboskabsundersøgelser 2. Ansættelse af en beboerkonsulent og en B&U medarbejder 3. Aktiviteter. Bevillingerne til opførelsen af Aktivitetshuset og den boligsocial helhedsplan har været gensidig afhængig af hinanden. Formålet med helhedplanen er at: 1. Løfte områdets beboere ud af isolation, misbrug og kriminalitet 2. Fremme beboernes deltagelse i et fællesskab 3. Styrke området, så det bliver et attraktivt sted at bo i. 4. Styrke beboerne til at blive aktive medborger, så de kan indgå i de kommende aktiviteter. Link til helhedsplanen: http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstrategisk% 20indsats/Indsatser/Staermosegaardsparken%20og%20Roedegaardsparken.aspx


ansogning-projektudvikling