Page 1

De private sociale tilbud Professionalisme, faglighed og engagement


LOS - De private sociale tilbud T: 70 23 34 00 · E: los@los.dk · www.los.dk Layout: Sky Media Tryk: Scanprint Oplag: 2.500 Marts 2017


TREKRONER

REVISIONS A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Linnea Weinreich

John Cubbin

Michael Plæhn

Vi tilbyder assistance inden for: • Udarbejdelse og lovpligtig revisionaf årsrapporten, herunder udførelse af offentlig revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v. • Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder • Udarbejdelse af årsbudget / budgetskema til Tilbudsportalen • Løbende telefonisk rådgivning • Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. • Deltagelse i møde med bank, socialtilsyn m.v. • Assistance i forbindelse med opstart • Bogføringsmæssig assistance

Universitetparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk - Web: www.trekronerrevision.dk

side 3


Indhold 06

Leder 25 års indsats – for de socialt udsatte og sårbare

24

Flexibilitet og mangfoldighed: Side 26 Skoleskibet – de unge på ret køl Side 30

68

Nedslag i historien – vigtige begivenheder i udviklingen af det specialiserede socialområde

Side 34

74

Kommunerne har brug for:

Efterværn – en god investering

Faglige svar på tidens

Side 40

– en bred vifte af private tilbud

svære spørgsmål

Stærkt familiekoncept

– Faglighed og professionalisme

08 12

En stemme – fra Folketinget

19

Samarbejde med beboerne

for mandlige misbrugere Side 44 Alle har ret til et godt liv – også domsanbragte Side 46 Akut indsats med stor effekt Side 52 Unikke personer rykker særdeles

Tilsigtet

individuelt

– og utilsigtet udvikling

Side 58 Uledsagede flygtningebørn – behov for en særlig indsats Side 62 Det matrikelløse alternativ til anbringelse Side 64 Støt kurs mod uddannelse og job

side 4

86

Kort & godt LOS – De private sociale tilbud


HAR DU FULDSTÆNDIGT OVERBLIK OVER JERES PENSIONSORDNING? - Hvordan er du forsikret? - Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. LOS – PFA og Ensure har lavet et samarbejde udelukkende for LOS medlemmer, der sikrer attraktive priser og god rådgivning.

”Vi kalder den LOSpension” Hvis du vil høre mere ring til Mogens Lillelund på tlf. 3123 3260 eller send en mail på mol@ensurepension.dk

ensure - Tlf.: 6611 8834 - info@ensurepension.dk - www.ensure.dk

side 5


25 ÅRS INDSATS – for de socialt udsatte og sårbare De private sociale tilbud er til for de socialt udsatte og sårbare borgeres skyld – og LOS er til for at forbedre vilkårene for deres indsats. Sådan har det været siden 1992, hvor en række initiativrige midtjyske tilbud tog initiativ til at danne den landsdækkende organisation for private opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud i Danmark.

Direktør Michael Graatang, LOS

I dag er der flere hundrede leverandører på det specialiserede socialområde. Det skaber fleksibilitet, og giver kommunerne en reel mulighed for at matche det enkelte udsatte barn, ung eller voksen med det rette tilbud. De mange leverandører kan dog være vanskelige at overskue for en kommune. Det har

Dengang som nu har vores medlemmer været kendetegnet

givet LOS et større ansvar som forhandlingspartner og inte-

ved et brændende engagement, høj faglighed og professiona-

ressevaretager og samtidig også større vægt, når vi i dag taler

lisme samt en veludviklet evne og vilje til løbende omstilling.

for ca. 600 private sociale tilbud, inkl. tilbud, som er ved at

Noget, der i den grad har været brug for – tilmed i stigende

etablere sig på området. Det samme gør sig gældende, når

grad – i takt med, at struktur- og socialreformerne gennem

LOS giver høringssvar i forbindelse med ny lovgivning eller

årene er kommet i en lind strøm.

på anden vis tager initiativ til at forbedre vilkårene gennem kontakt til landets beslutningstagere.

LOS blev skabt ud fra en indsigt i, hvor vigtigt det er at stå sammen og arbejde mod et fælles mål – uanset hvilken

LOS er desuden dybt involveret i metodeudvikling, netværks-

forhandlingspartner eller ”kunde”, man stod overfor. Det har

dannelse, vidensopbygning og -formidling, forhandling af

krævet tid og omstillingsparathed at skulle skifte frem og til-

rammeaftaler osv. og har været dybt involveret i etableringen

bage mellem kommuner og amter og regioner, men en række

af bl.a. Tilbudsportalen og Tilsynsreformen. Der venter også

tendenser har dog været stabile: professionalisering, voksen-

mange store opgaver i de kommende år. LOS holder konstant

de enheder og øget kommunikation på tværs i systemet.

øje med, hvad kommunerne har brug for og bidrager med konstruktive løsningsforslag.

De private sociale tilbud er med til at løfte en meget væsentlig samfundsmæssig opgave. De er fagligt veludrustede, dokumenterer de mindste detaljer i arbejdet og er løbende under luppen hos 17 forskellige offentlige tilsyn og myndigheder. Samtidig holder medierne et vågent øje med om, der skulle være noget ”skidt i krogene”. Overskrifterne kan være

Der er meget at fejre – og blive ved med at kæmpe for – og det vil vi gerne bidrage til at sætte fokus på med dette jubilæumsmagasin.

store og sagerne små – og imens fortsætter vi det gode arbejde med fokus på professionalisme, faglighed og engagement. Og ikke mindst glæder vi os over, at der kun kan sættes spørgsmålstegn ved nogle få promiller af vores samlede indsats.

side 6

God læselyst!


Psykiatri Plus for mennesker og samfund. Professionelt og med respekt og omsorg sikrer vi en faglig og dynamisk stræben efter det ekstra plus, der giver den bedst mulige livskvalitet.

• Vikarer til akutte og længerevarende opgaver i psykiatrien. • Skærmningsopgaver af f.eks. borgere med demens og udadreagerende adfærd.

• Aflastnings- og vurderingsophold på egne bo- og behandlingscentre. • Vi løser opgaver i bl.a. private hjem, på plejecentre og sygehuse.

• Vikarer med solid erfaring fra psykiatrien og plejesektoren. • Minimum 2 års erfaring. • Landsdækkende med mange hundrede vikarer.

Kontakt os alle ugens dage fra 06 til 20 Tlf. 70 210 211 Tilmelding til nyhedsbrev og info: www.psykiatriplus.dk

side 7


Foto: Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune

Kommunerne har brug for:

EN BRED VIFTE AF PRIVATE TILBUD

side 8


For Halsnæs Kommune i Nordsjælland spiller det brede udbud af private sociale tilbud en afgørende rolle i opfyldelsen af kommunens forpligtelser på det specialiserede sociale område.

FIRST LINK LØSER ALLE JERES KOMMUNIKATIONSBEHOV, SÅ I KAN FOKUSERE PÅ DET, I ER BEDST TIL. Vi tilbyder en aftale, hvor vi sørger for nyheder og andre opdateringer på jeres hjemmeside, pressemeddelelser, dagligt tjek af omtale på internettet samt foto og videoproduktion. I har altid adgang til rådgivning om præsentationsmateriale, redegørelser, pressehenvendelser m.v. Måske kan I klare det hele selv, men har brug for et professionelt input til hvordan I løfter jeres kommunikation til et nyt niveau. Vi laver et 360 graders eftersyn og fortæller jer, hvad der skal til.

FIRST LINK Flæsketorvet 68, 1. - 1711 København V - Døgntelefon: 3052 5191 - www.firstlink.dk

I 2011 blev jeg nærmest ved en tilfældighed draget ind i den særlige verden, som de private sociale tilbud udgør. Få andre brancher rummer så mange ildsjæle som denne, og det er svært ikke at blive bare en smule imponeret over den dedikation, jeg oplever hos de mange sociale tilbud, jeg har mødt og løst opgaver for i årenes løb. Samtidig har jeg oplevet, hvordan konkurrencen er blevet hårdere, og hvordan kravene til at kunne kommunikere og dokumentere værdier, faglighed og resultater er skruet i vejret. Det kan være en udfordring, men det er ofte også en berigende proces - også for mig - fordi ledelse og ansatte i forløbet bliver langt mere bevidste om, hvad det er der gør dem til noget særligt. Henrik Kragelund, kommunikationsrådgiver og indehaver, First Link

side 9


Foto: Halsnæs Kommune

Af Jesper Larsen

STØRRE FLEKSIBILITET OG HURTIGERE OMSTILLING I Halsnæs Kommune arbejder man løbende sammen med 20-25 private sociale tilbud, og Christian Lorens Hansen, chef for Social Service og Familier, er godt tilfreds med den fleksibilitet, som samarbejdet giver. ”For os er det som udgangspunkt ikke vigtigt, om et tilbud er privat eller offentligt. Som en mindre kommune ville vi aldrig kunne løfte de mange specialiserede opgaver selv. Den store mang-foldighed af private tilbud er med til at bringe balance i tingene og udvikle området.” ”Når der opstår nye behov, har de private tilbud som regel også lettere ved at omstille sig, da deres økonomiske og budgetmæssige processer er mere dynamiske. Samtidig har de nemmere ved at skalere op og ned i antal pladser, og det giver en bedre regulering af udbud og efterspørgsel. ”Vi kan køre tættere på det optimale” vurderer den kommunale chef.

side 10

Halsnæs Kommune, Christian Lorens Hansen, chef for Social Service og Familier

Vi kan køre tættere på det optimale.


Det specialiserede socialområde – generelt •

kommuner, der skal sørge for, at der er

ÅBEN OG MÅLRETTET FAGLIG DIALOG

de nødvendige tilbud efter lov om social

Christian Lorens Hansen oplever generelt et godt og kon-

service (forsyningsansvar)

struktivt samarbejde med de private tilbud, hvor han lægger vægt på en åben faglig dialog.

Halsnæs Kommune er en blandt 98

Kommunerne kan løse deres forsyningsopgave ved brug af egne tilbud

”Der er ingen tvivl om, at de private tilbud er blevet meget mere velbeskrevne og professionelle med tiden – ikke mindst

eller samarbejde med andre leverandører,

efter det centraliserede tilsyn på det sociale område blev

som for eksempel private tilbud.

indført i 2014.” • Med tilsynsreformen fra 2014 kom blandt andet et krav om,

Området er reguleret via lov om social service og lov om social tilsyn

at alle tilbud skal kunne redegøre for de anvendte metoder og sandsynliggøre, at disse metoder har en positiv effekt for borgerne. Ifølge serviceloven skal kommunerne vurdere tilbuddene ud fra både faglige og økonomiske hensyn. I forlængelse heraf siger Christian Lorens Hansen: ”Her er det afgørende, at vi har en god dialog og proces, der medvirker til at gøre borgerne

I 2015 var de samlede offentlige udgifter til udsatte børn, unge og voksne samt voksne med handicap i alt på 44,9 mia.kr. (Kilde: Sociale nøgletal, opdateret januar 2017), heraf var udgifterne på:

selvhjulpne.”

- børne- og ungeområdet til familiepleje og

Han fortsætter: ”Ved valg af samarbejdspartnere tager vi

institutioner på 9,4 mia.kr.

opholdssteder, døgninstitutioner og sikrede

udgangspunkt i vores tidligere erfaringer og drøfter også markedet og mulighederne med vores netværk i nabokom-

- voksenområdet til midlertidige og

munerne. Vi prioriterer den geografiske nærhed højt og går

længerevarende ophold samt herberg,

efter at opbygge et langsigtet samarbejde, som bygger på et

forsorgshjem og kvindekrisecentre på

fælles perspektiv med borgerne i centrum.”

13,2 mia.kr. side 11


EN STEMME Trine S. Torp (SF)

fra Folketinget

Medlem af Folketinget Socialistisk Folkeparti

Af Toini S. Floris

Medlem af Folketinget Trine S. Torp er blandt meget andet social- og handicapordfører, psykiatriordfører og familieordfører for SF. Hun giver her sit besyv med om LOS og det specialiserede socialområde. Noget af det, som går igen, er relationer, bygge bro og at være deltager i eget liv og lokalsamfund – noget som LOS’ medlemsvirksomheder mestrer.

side 12


Dagbogsprogrammet

System i anbringelsen

Dagbogsprogrammet gør det muligt for døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud at håndtere alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende anbragte børn, unge og voksne – helt enkelt. Dagbogsprogrammet er et webbaseret program, der kan tilgås via internettet fra alle computere og samtidig overholder bestemmelserne i persondataloven og dertilhørende bekendtgørelser. systemet er så enkelt, fagligt logisk og brugervenligt, at tre timers gratis undervisning er alt, det kræver at komme godt i gang – også for medarbejdere, der ikke føler sig it-kyndige.

DagbogsprograMMet

gør dokumentation og effektmåling for institutioner helt enkelt og overskueligt.

stigende krav fra bl.a. det nye tilsyn og kommuner gør det ekstra vigtigt at kunne dokumentere den pædagogiske praksis. med Dagbogsprogrammet kan I omsætte jeres nuværende praksis og effektmåle på denne.

Med Dagbogsprogrammet kan institutionen: a sørge for dokumentation og effektmåling på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen. a Nemt opsamle og dele viden. a sikre medicinhåndtering. a Efterleve tilsynskrav om at dokumentere pædagogisk praksis. a Spare tid foran computeren og få mere tid til børnene/de unge/personaleledelse. a skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætningerne for børn og voksne med særlige behov ved hjælp af Udviklingsprofilen, som er skabt i samarbejde med VIa University College i aarhus.

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet på grund af vores systematiske og professionelle brug af Udviklingsprofilen. Anette, forstander på opholdstedet Nord-Basen, Brønderslev

www.dagbogsprogrammet.dk - kontakt: Martin Lyngby Hansen tlf. 60 22 53 32 - martin@dagbogsprogrammet.dk Dagbogsprogrammet_vs2.indd 1

19-03-2015 09:32:17

side 13


BRO MELLEM DET OFFENTLIGE OG PRIVATE

RELATIONER ER HELT AFGØRENDE

”Jeg er optaget af samskabelse, herunder at bygge bro mellem

Som tidligere uddannet og praktiserende psykolog samt lek-

det offentlige, NGO’er og private aktører,” siger Trine S. Torp.

tor på Professionshøjskolen Metropol har Trine S. Torp faglig indsigt i det specialiserede socialområde.

”Min erfaring med de private sociale tilbud er, at de ofte spiller en vigtig rolle som lokal samfundsaktør og kan være med

Hun fortæller på børne- og ungeområdet: ”Det er vigtigt at se

til at inspirere det offentlige. Jeg kan for eksempel sagtens

barnet eller den unge i sin kontekst og relationer og ikke bare

se for mig, at de private opholdssteders ”interne skoler” går

isoleret som individ. Det handler om hele deres eksisterende

i samarbejde med folkeskolerne. Og med folkeskoleloven er

netværk og vigtige relationer. Ikke bare i det forebyggende

der netop lagt op til, at Folkeskolen skal åbne sig mod sam-

arbejde, men i høj grad også under og efter en anbringelse.

fundet.”

Det er ofte hele familien, som har brug for støtte og hjælp.”

”Ud over rollen som lokal samfundsaktør er et andet kendetegn ved de private sociale tilbud at være metodeudviklende. ”Når de starter projekter op, gør de det med et stort fagligt engagement. Og de er nytænkende i deres måde at arbejde

Det er vigtigt at se barnet eller den unge i sin kontekst og relationer og ikke bare isoleret som individ.

med målgrupperne på”, siger Trine S. Torp. Hun fortsætter: ”For mig at se er den vellykkede anbringelse for det første at kunne matche barnets eller den unges behov og interesser og for det andet at følge op og sikre en skånsom overgang til voksenlivet.”

side 14


side 15


EFTERVÆRN BØR VÆRE EN RET

INDSATSTRAPPEN

”Derfor er jeg også meget optaget af efterværn og mener, at

I kommunerne arbejder sagsbehandlere med flere efter prin-

alle anbragte unge burde have ret til efterværn. Minimum

cippet om mindste indgribende indsats.

indtil de fylder 21 år”, pointerer hun. ”Princippet om mindste indgribende indsats er meget ”Overgangen til voksenlivet kan være vanskelig for mange

udmærket,” siger Trine S. Torp. ”Vi skal ikke tage ansvaret

unge. Og det virker helt paradoksalt, når nogle af de unge,

fra mennesker, og vi skal satse på en meget tidligere og

som har en særlig historie med sig, samtidig er dem, som vi

forebyggende indsats. Men det kan blive et problem, hvis en

som samfund beder om at klare overgangen til et selvstæn-

kommune starter ud på et for lavt trin på indsatstrappen, og

digt voksenliv på kortest tid og med mindst hjælp og støtte.”

ikke får givet barnet eller den unge, den hjælp, der reelt er brug for. Risikoen er oplagt for, at det bliver for meget ”forsøg

Som en del af dette års satspuljeaftale, vil der de kommende

på forsøg”, mens tiden går, og barnet, den unge og familien

år i et par kommuner blive igangsat forsøg med at tilbyde

har brug for endnu mere hjælp. Derfor er en god socialfaglig

samtlige unge, der har været anbragt uden for hjemmet,

vurdering og en relevant visitation så vigtig for det videre

efterværn, så den unge ikke overlades til at klare sig alene i

behandlingsarbejde.”

det øjeblik, han eller hun fylder 18 år. ”Det er her vigtigt at systematisk indsamle erfaringer med, hvad og hvordan det

Trine S. Torp uddyber: ”I tilfælde, hvor anbringelse – mid-

virker i praksis,” vurderer Trine S. Torp.

lertidigt eller varigt – er nødvendig, ved vi, at barnet eller den unge ofte allerede er fyldt 13 år. Der har været et langt forløb forud. Det er bekymrende i tilfælde, hvor det er med til at gøre dem særligt sårbare og sværere at arbejde med, fordi deres problemer har vokset sig store, og de har udviklet nogle stærke, men også problematiske mestringsstrategier.”

Uddannelser i anerkendende pædagogik Supervision af personalegrupper Jeg er psykolog med mange års erfaring med opholdssteder. Mit grundlag er systemisk og narrativt. Læs mere: jacobmosgaard.dk Kontakt mig: jm@jacobmosgaard.dk

Kompetencegivende uddannelse i supervision En pædagogisk diplomuddannelse på 30 ECTS. Udbydes i samarbejde med VIA University College og University College Lillebælt Lær at skabe og lede et både trygt og udfordrende professionelt refleksionsrum Styrk personlige og professionelle kommunikations- og relationskompetencer Praksisnær, anvendelsesorienteret undervisning – du GØR uddannelsen HOLDSTART: Roskilde den 21. august 2017 og Aarhus den 27. november 2017 Klosterport 4L, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 57 55, www.albatros.dk

side 16


NÅR BØRN OG UNGE BLIVER VOKSNE Folketingets partier har for nyligt været igennem en revision

Selvfølgelig er det dyrt. Men er det FOR dyrt?

af ’voksenbestemmelserne’ i serviceloven. Altså de bestemmelser, der handler om hjælp og støtte til udsatte voksne og

Det får folketingspolitikeren til at reflektere videre over

voksne med handicap.

socialpolitikken og nytteværdi:

Trine S. Torp vurderer: ”Det endte med en mindre revision,

”Jeg oplever, at rigtig meget af socialpolitikken i dag handler

end der var lagt op til, hvilket, jeg vurderer, er godt. Det

om uddannelse og beskæftigelse – om at alle skal være til

handler blandt andet om ’retssikkerhed’ over for ’skøn’. Og

nytte for samfundet. For ellers kan det ikke betale sig, eller

problemet i praksis er, når de voksne borgere ikke får det, de

er det ikke værd at investere i. Socialpolitikken kommer til at

har brug for, og kommunaløkonomiske hensyn kommer til at

handle meget mindre om, at udsatte voksne eller voksne med

veje tungest.”

handicap får et deltagende og meningsfuldt liv. Det, synes jeg, er en bekymrende udvikling.”

”Selvfølgelig er det dyrt. Samfundet bruger hvert år mange milliarder kroner på området,” siger Trine S. Torp og fort-

Hun uddyber: ”Værdighed er her helt centralt. Der er menne-

sætter: ”Men er det for dyrt? Helt grundlæggende har vi et

sker, som ikke kan honorere at være en ’samfundsøkonomisk

ansvar som fællesskab til at hjælpe, når der er brug for det og

gevinst’. Omvendt skal de mennesker ikke være parkeret på

at skabe det gode liv for alle – uanset prisen.”

et – populært sagt – ”sutsko-projekt”, hvor man bare skal have tiden til at gå. Nej, de skal støttes i at være aktive deltagere i eget liv og lokalområde – i at have et meningsfuldt og værdigt liv.”

KOMPETENCEUDVIKLING SUPERVISION - BEHANDLING Et tæt samarbejde mellem fagfolk giver de bedste betingelser for anbragte unges fremtidige livsmuligheder.

Det at hjælpe udsatte, vanskelige og sårbare unge på rette vej kræver viden, konkrete redskaber og helt unikke personligheder der både ”gør og tør”.

Et bredt fagligt funderet og specificeret team vil til enhver tid være på bølgelænge med den unge, og kan derfor give netop den behandling der er behov for.

UngLiv.dk samarbejder med en lang række fagfolk omkring anbragte børn og unge. Vi medvirker til kvalitetssikring og udvikling af afdelingens indsatser, af personalets langtidsholdbarhed og vi behandler de psykiske udfordringer og sårbarheder den unge måtte kæmpe med.

UngLiv.dk bringer i fællesskab med opholdsstedet en skarp fagprofil og en nysgerrighed for dagen, der baner vejen for den enkelte unge – på vej mod en bedre tilværelse. Og måske på vej mod endnu en solstråle historie.

Jernbanegade 14 A, 8550 Ryomgård - Tlf: 30 42 07 40 - UngLiv.dk

side 17


KONTAKT

Peter Møller, Brønderslev Senior Partner, statsautoriseret revisor pml@bdo.dk / 96 42 25 09

Dorte Larsen, Esbjerg Partner, statsautoriseret revisor dla@bdo.dk / 96 60 16 21

Jesper Dahl Jepsen, Silkeborg Senior Partner, statsautoriseret revisor jpe@bdo.dk / 89 22 30 33

OPLEV VORES EKSPERTISE OG STORE PASSION FOR DE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Thomas Nielsen, Hobro Partner, statsautoriseret revisor tni@bdo.dk / 96 57 48 14

Peter Mikkelsen, Hjørring Senior Partner, statsautoriseret revisor pet@bdo.dk / 96 23 54 24

Hos BDO har vi mange års erfaring og indgående kendskab til de specielle økonomiske regler og forhold, som er gældende for opholdssteder og bosteder. Derudover har vi også kompetencer inden for socialøkonomiske virksomheder. Kontakt én af vores specialister og hør nærmere om, hvad det er, vi kan byde ind med i forhold til jeres virksomhed.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande.

side 18


TILSIGTET – og utilsigtet udvikling

Af Jesper Larsen

Professor Inge M. Bryderup er uddannet sociolog og har gennem mere end 25 år beskæftiget sig med socialpolitik og socialt arbejde i forhold til socialt udsatte børn, unge og familier. Hendes vurdering er, at udviklingen på det specialiserede socialområde gennem mange år har været præget af mere tvang og kontrol samt en gennemgribende målrationalitet og kontraktstyring, som har ført til store forskydninger i anbringelsesmønstrene.

side 19


MYNDIGHEDERNE – MERE AUTORITATIVE

FLERE ANBRINGES I FAMILIEPLEJE

Som en af de overordnede ændringer i dansk socialpolitik pe-

Mens procentdelen af børn og unge, der anbringes uden for

ger Inge M. Bryderup, professor ved Aalborg Universitet, på,

eget hjem, ser ud til at ligge konstant omkring 1 % af alle

at såvel staten som kommunerne er blevet mere autoritative,

0-17-årige, har der over de sidste 10 år været en stor stigning

og i stigende grad bruger tvang og kontrol over for de socialt

i antallet af børn og unge, der anbringes i familiepleje. Sam-

udsatte:

tidig er andelen af tvangsanbringelser øget fra ca. 11 % til ca. 20 % over de sidste 10 år. Anbringelsesfrekvensen stiger med

”Statens og kommunernes mere håndfaste indgreb i familien

alderen.

ses både i den overordnede lovgivning med for eksempel skærpede love om tvangsadoptering og i kommunernes

”Det ser ud som om den ændrede anbringelsespraksis i

håndtering af forældrepålæg, kontrol af familierne og øget

høj grad baserer sig på kommunalreformen i 2007, men

tvangsfjernelse af børn. Denne kontante fremgangsmåde

mønstret er meget forskelligt fra kommune til kommune. Vi

falder også fint i tråd med de strammere budgetter og ønsket

har gennemført en undersøgelse af 4.700 børn og har fået

om at opfylde helt konkrete mål på området.”

materiale fra 80 % af de danske familieplejere, og tallene her tyder på, at det er de kulturelle og lokalpolitiske forhold, der

NYE STYRINGSFORMER MED FOKUS

afgør anbringelsesmønstret. Om kommunen er rig eller fattig

PÅ MÅLOPFYLDELSE

ser ikke ud til at betyde så meget. Men man kan konstatere,

Ifølge Inge M. Bryderup er udviklingen inden for den sociale

at der er sket en betydelig forskydning fra institutionspladser

sektor stærkt påvirket af nye styringsformer inden for bl.a.

over til familiepleje, der kun koster det halve.”

skoleområdet og arbejdsmarkedet, hvor målrationaliteten og kontraktstyringen fastlægges af politikerne og presses ned

POLITIKERE OMGÅS VIDEN LEMFÆLDIGT

gennem alle niveauer i systemet.

Selv om Inge M. Bryderup med sin nye forskning har kastet lys over brugen af familiepleje i Danmark, er hun langt fra

”Politikerne sætter de overordnede mål, og næste niveau er

imponeret over den viden, der findes på det sociale område:

så tvunget til at sætte nogle mål, der matcher disse – og det rækker helt ned til relationerne mellem pædagogen og det en-

”Det virker vældig absurd, når politikerne bruger retorikken

kelte barn. Det hele er styret af mål og delmål, der skal ind-

med ”vi gør det, som vi ved virker”. De har nemlig aldrig

fries, og beskrivelser, dokumentation og kontrakter præger i

prioriteret forskningen, og det specialiserede socialområde er

stigende grad de pædagogiske metoder. Det har medført en

nok det dårligst dækkede overhovedet. Min forskning er for

individualisering, hvor relationen mellem pædagogen og bar-

eksempel primært finansieret af private fonde. Men det vær-

net er altafgørende, mens arbejdet med de mere uhåndterlige

ste er den meget lemfældige omgang med den foreliggende

fællesskaber og udvidelsen af barnets sociale kompetencer og

viden, hvor politikerne konsekvent tager det, de kan bruge.

netværk forsømmes.” Hun slutter: ”Resultatet er, at mange vidtrækkende beslutninger tages på et grundlag, som ikke er evidensbaseret, men populistiske udlægninger og fortolkninger af dele af resultaterne fra de få undersøgelser, der findes.”

Opholdssteder, socialøkonomiske virksomheder og fonde - vi tør tænke alternativt Advokaterne Skindergade 23. DK-1159 København K. Tlf: (+45) 33 44 55 66. www.ecolaw.dk

side 20

Knud Foldschack


Den største stigning ses inden for almindelig

i 2017 – og det største fald ligger inden for

familiepleje, som er steget fra 42,9 % af alle

socialpædagogiske opholdssteder, der er

de anbragte børn og unge i 2007 til 51,4 %

faldet fra 17,3 % i 2007 til 12,7 % i 2017.

Inge Bryderup Professor i socialt arbejde Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Store forskelle i anbringelsesmønstre fra kommune til kommune:

Frederikskaj 10 B 2450 København SV

• Samlet antal anbringelser svinger mellem 0,13 % og 3,0 % af 0-17-årige • Andel i familiepleje svinger mellem 0,0 % og 85,5 % af 0-17-årige. Aktuel fordeling på anbringelsesformer: Almindelig familiepleje:

51,4 %

Kommunal familiepleje:

2,9 %

Mie Engen og Sune Kring offentlig-

Netværkspleje:

8,0 %

gør i bogen ”Familiepleje i Danmark”

Døgninstitutioner:

20,3 %

(udkommer juni 2017 på Forlaget

Soc. Pæd. opholdssteder:

12,7 %

Inge M. Bryderup og to kollegaer

Klim) blandt andet med følgende forskningsresultater:

TRÆNGER DIT TILBUD TIL EN BEDRE ØKONOMI? Vi har hjulpet mange tilbud med at få overblik og styr på økonomien. Vi er også klar til at hjælpe dig. Kontakt RevisorGården Holbæk på tlf. 59 44 65 77 og aftal et uforpligtende møde. Se mere om hvad vi kan gøre for dit tilbud på rgh.dk

REVISION OG RÅDGIVNING MED PERSONLIG ENGAGEMENT

KALU N D BO RG V E J 6 0 • 43 0 0 H O L B ÆK • TLF. 59 44 65 77 • WWW. RG H. D K side 21


Sammen er vi stærkere

Granhøjen samarbejder på tiende år tæt sammen med Skovhus Privathospital om behandlingen, uanset om en beboer bor på botilbud eller er indlagt på Skovhus Privathospital. Granhøjens forstander Grete Mikkelsen mener, at alle botilbud bør organiseres, så de er tæt knyttet til et hospital eller en psykiatrisk afdeling og derved kan sikre en sammenhængende behandling af beboeren.

N

år en beboer på Granhøjens botilbud har brug for psykiatrisk behandling akut eller ambulant, er der altid tid og plads på Skovhus Privathospital uanset tidspunktet på døgnet. Men sådan har det ikke altid været. For ti år siden oplevede Granhøjens pædagogiske personale, at samarbejdet med den offentlige psykiatri langt fra var tilstrækkeligt til de ambitioner om en sammenhængende behandling, som Granhøjen har. ”Vi stod med det, man i dag kalder svingdørspatienter. Patienter, der bliver indlagt den ene dag og ryger ud næste dag, fordi der ikke er plads på de psykiatriske afdelinger. Og ofte kunne det være svært at få den akutte behandling, som var nødvendig. Det var baggrunden for, at vi stiftede Skovhus Privathospital,” siger

Grete Mikkelsen og fortsætter: ”Selvom det er væsentligt, at vi kan få akut adgang til den specialiserede psykiatriske behandling, så er fordelene i dag langt flere. Vores samarbejde betyder, at psykiatere og psykologer har et tæt kendskab til beboerne og deres problematikker, og personalet på Granhøjen og Skovhus Privathospital kan udnytte hinandens kompetencer gennem dialog og samarbejde,” siger Grete Mikkelsen og nævner en række eksempler på samarbejdets fordele. ”Mange af beboerne på et botilbud er ramt af forskellige psykiske lidelser, som de i større eller mindre grad skal leve med resten af deres liv. De skal færdigbehandles, og meget ofte kan vi på bostederne arbejde videre med behandlingen ambulant i et tæt samarbejde med Skovhus Privathospital. Derudover varetager

Skovhus Privathospital medicinhåndteringen for Granhøjen,” siger Grete Mikkelsen.

Tæt samarbejde er en del af løsningen Det tætte samarbejde er ifølge Grete Mikkelsen en af løsningerne i debatten om tiltagende vold og trusler på bosteder. Hun opfordrer private såvel som offentlige bosteder til at søge denne vej. ”Jeg siger ikke, at det tætte samarbejde mellem psykiatri og bosted kan løse alle problemer. Det er et samspil af mange faktorer, men når nu så mange har efterlyst samarbejde mellem psykiatri og bosteder, så har vi her et bud på en løsning, der fungerer. Vores model kan kopieres ved, at alle bosteder – kommunale som private - har et psykiatrisk hospital, som er deres faste samarbejdspartner, og som følger beboernes behandling, siger Grete Mikkelsen.

Skovhus Privathospital er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel og har aftale med Danske Regioner om at modtage patienter gennem det frie sygehusvalg. Patienterne kommer i dag fra hele landet, og hospitalet kan tilbyde behandling både akut og indlæggelser inden for en lang række af psykiatriske lidelser, der spænder bredt fra stress og depression til eksempelvis skizofreni.

side 22


PSYKIATRISK BEHANDLING OG UDREDNING UDEN VENTETID Skovhus privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med døgnpladser. Vi behandler bl.a. stress, depression, ADHD, fobier og personlighedsforstyrrelser. Vi samarbejder tæt med botilbud både ambulant og i døgnbehandling.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information. Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

side 23


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED 10 eksempler Af Jesper Larsen

Ingen tvivl om, at samfundsopgaven er vigtig, stor og meget kompleks. Det stiller store krav til udbuddet af gode og relevante tilbud og fleksible løsninger. Her spiller de private sociale tilbud en vigtig rolle og udmærker sig ved en stor spændvidde i de private sociale tilbud. LOS har ca. 550 medlemmer, der spænder bredt såvel

LOS’ medlemsvirksomheder fordeler sig over hele

geografisk som fagligt og i tilbudte ydelser. Paletten dækker

landet med ca. 200 i Region Sjælland, ca. 100 i Region

hele spektret fra opholdssteder med døgntilbud for sårbare

Syddanmark, ca. 90 i Region Nordjylland, ca. 80 i

børn og unge til botilbud for voksne, der ikke kan klare sig

Region Midtjylland samt ca. 70 i Region Hovedstaden.

selv, skolebehandlingstilbud og andre sociale tilbud, som for eksempel familiebehandling og hjælp og støtte til udsatte

Vi kan selvfølgelig ikke beskrive brøkdelen af det mangeside-

mennesker, der bor i egen lejlighed.

de arbejde, der udføres af LOS’ medlemmer, men vi bringer her 10 eksempler fra rundt i landet, som viser mangfoldig-

Mens det lille familiested måske kun har et par ansatte, kan

heden og spændvidden i de private sociale tilbud. Det er

de store sociale tilbud have over 100 ansatte, men ens for alle

små historier på børn- og ungeområdet, voksenområdet og

er det brændende engagement og den store faglighed, som

skoleområdet samt om efterværn og domsanbragte.

er nødvendigt for at trænge igennem og skabe resultater for børnene, de unge og voksne.

side 24


DSI Andromeda: Skoleskibet – de unge på ret køl

• Granhøjen: Samarbejde med beboerne •

Idræts- og uddannelsesakademiet: Efterværn – en god investering

Høybyegård Botilbud: Stærkt familiekoncept for mandlige misbrugere

• Kanonen: Alle har ret til et godt liv – også domsanbragte •

Mor-Barnhjemmet Saltumhus: Akut indsats med stor effekt

Nordfyns Ungdomscenter: Unikke personer rykker individuelt

Opholdsstedet i Bogense: Uledsagede flygtningebørn – en særlig indsats

Plan B: Matrikelløst alternativ til anbringelse

Småskolen Søfolkene: Støt kurs mod uddannelse og job

Find flere tilbud og ledige pladser www.los.dk Los.dk giver kommunerne en god mulighed for at matche det enkelte udsatte barn, ung eller voksen med det rette tilbud. side 25


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Skoleskibet – de unge på ret køl side 26

DSI Andromeda


Efter nogle år til søs med et af Danmarks største projektskibe, Skonnerten Jylland, har de fleste fået saltvand i blodet og søger en maritim levevej. Måske opnår de også som Kaspar Nielsen at blive kåret til ”Årets team player” ved Sail Training International undervejs. Niels Kristensen, leder og skipper på det socialpædagogiske skibsprojekt DSI Andromeda

Af Jesper Larsen

BIDT AF DET MARITIME

DELTAGER I INTERNATIONALE KAPSEJLADSER

Der er rigtig mange gode grunde til, at Niels Kristensen,

Så vidt det er muligt, deltager Skonnerten Jylland i Tall Ship

leder og skipper på det socialpædagogiske skibsprojekt DSI

Race hvert år, og det er en kæmpe udfordring og oplevelse for

Andromeda, har valgt de Skandinaviske farvande som op-

eleverne.

holds- og undervisningssted: ”Vi sejler op til ni måneder om året og bruger så vintermå”Nærheden og den personlige kontakt er altafgørende for

nederne på at vedligeholde skibet på det nærliggende Agger

de resultater, vi opnår med de unge, og på et skib er vi tæt

Værft. Foruden de faste 14-dages træningstogter deltager vi

på hinanden hele tiden. Vi har kun plads til seks elever ad

også i mindst en stor international sejlads om året – for det

gangen, og staben er lille, så alle har en vigtig rolle på skibet.

meste Tall Ship Race”, fortæller Niels Kristensen.

Selvtilliden vokser mærkbart hos de unge, når de oplever, at vi har brug for dem. Samtidig er der ikke så langt til familien,

”Her møder vores elever andre unge fra hele verden til events

så de kan tage hjem hver anden weekend og vedligeholde

i værtsbyerne og på hinandens skibe, og den massive publi-

deres netværk. Vi ønsker nemlig ikke at isolere dem fra det,

kumsinteresse er også med til at skabe en fantastisk stem-

de skal tilbage til. I stedet skal de motiveres indefra til at tage

ning. De unge strammer sig virkelig an, og i 2016 modtog en

de rette valg i dagligdagen.”

af vores elever, Kaspar Nielsen, prisen som årets team player ved Sail Training International i Göteborg. En flot udvikling fra han tre år tidligere kom til os med store problemer. I dag er han målrettet på vej mod en maritim karriere.” SUCCESRATE PÅ 80-85 % Eleverne opholder sig som regel 3-4 år hos DSI Andromeda, hvor de modtager undervisning og bliver kørt i stilling til et videre forløb på for eksempel Fiskeriskolen i Thyborøn, Søfartsskolen eller en håndværksmæssig uddannelse. ”Danmark har en århundrede lang tradition for at sende styrvolterne til søs, og den idé kan sagtens følge med pædagogisk i dag”, konstaterer Niels Kristensen. ”Vi har heldigvis rigtig mange solstrålehistorier, og langt de fleste af vores elever kommer ud i egen bolig og finder en Foto: DSI Andromeda

beskæftigelse – eventuelt med lidt støtte fra os i starten.”

side 27


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

DSI Andromeda

Fonden DSI Andromeda: • Er et socialpædagogisk skibsprojekt med plads

til seks unge, der bor på Skonnerten Jylland det

meste af tiden

• Er et at de største projektskibe under dansk flag

med Skonnerten Jylland er på 160 BRT

• Har en intern skole, hvor eleverne modtager

deres undervisning på Skonnerten Jylland

og går til eksamen enten på Snedsted Skole

eller på skibet

• Har som opholdssted til huse i den gamle

købmandsgård i Gærup få kilometer uden

for Thisted og har intern skole, værksteder, aktivitetsrum og crossbane m.m.

• Har ansatte, der alle har en dobbeltuddannelse

– typisk et håndværk plus en uddannelse som

lærer, pædagog og/eller psykoterapeut eller

gestaltanalytiker • Arbejder efter det pædagogiske koncept

KRAP, udviklet af psykolog Peter Storgård,

som også sidder i DSI Andromedas bestyrelse.

side 28

Foto: DSI Andromeda


Det er en fantastisk ressource, at der kommer en frivillig mentor og hjælper med skolearbejdet. Vi gør meget ud af, at vores børn og unge er fagligt med i skolen, men mentor er et rigtig godt supplement, en gave, vi tager imod med kyshånd. - Jannie Quist, Opholdsstedet Kongsholm

Kender du et anbragt barn med skoleudfordringer? Så er Lær for Livet måske det rette tilbud Lær for Livet er et 6-årigt intensivt læringsprogram for anbragte børn. Barnet kommer på Learning Camps og får en frivillig mentorstøtte, der kan hjælpe med lektierne i hverdagen. Målet er, at alle anbragte børn skal have en ungdomsuddannelse.

Læs mere på www.laerforlivet.dk, eller ring på 6115 6444, hvis du vil høre mere. Programmet finansieres af Egmont Fonden og kommunerne og er gratis for anbringelsesstederne.

side 29


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Samarbejde med beboerne Samarbejde mellem botilbud, beskæftigelse og behandling er grundlaget for Granhøjen, der i dag er et af landets største private botilbud for psykisk og socialt udsatte. Pædagogikken på Granhøjen tager udgangspunkt i relationen og fokuserer på at få klienten til at tage styringen og ansvaret for eget liv tilbage. Af Jesper Larsen

side 30

Granhøjen


Granhøjen blev stiftet 1985 som et almindeligt opholdssted

”Det tætte samarbejde mellem psykiatrien og botilbud er helt

for unge mennesker og skiftede i 1993 målgruppe og arbejder

afgørende. Vi oplevede, at det var meget svært at etablere

i dag udelukkende med voksne beboere. Siden er Granhøjen

dette samarbejde, og når en beboere havde behov for indlæg-

vokset til at omfatte en række botilbud med mere end 150

gelse, så var det svært. Ofte blev beboerne udskrevet alt for

beboere. Fra starten har Granhøjens fokus været på at

tidligt. Derfor stiftede vi i 2007 Skovhus Privathospital, som

kunne tilbyde et tilbud, der samler botilbud, beskæftigelse

Granhøjen i dag har et tæt samarbejde med om den psykia-

og behandling.

triske behandling af beboerne.”

”Vi har valgt at tage os af de mest udsatte mennesker i sam-

FOKUS PÅ SAMARBEJDE

fundet, og for at det kan lykkes, skal vi have mulighed for at

For Granhøjen har samarbejde altid været et nøgleord. Ikke

køre et kontinuerligt og komplet forløb for beboeren”, fortæl-

blot samarbejde om beboeren, men også med beboeren.

ler forstander og direktør Grete Mikkelsen om baggrunden for Granhøjens opbygning, der i dag 30 år efter tæller samar-

”Vores opgave er at skabe samarbejde med beboerne.

bejde med socialøkonomiske virksomheder og landets eneste

Det skal vi være eksperter i. Vi er ikke eksperter i, hvordan

private psykiatriske hospital Skovhus Privathospital.

vores beboere skal leve deres liv,” siger Grete Mikkelsen

Vores opgave er at skabe samarbejde med beboerne. Det skal vi være eksperter i. Vi er ikke eksperter i, hvordan vores beboere skal leve deres liv.

og fortsætter: ”Det er et ansvar, de selv må tage på sig, og det arbejder vi konstant med gennem tætte relationer. En stofmisbruger må for eksempel selv indse konsekvenserne af misbruget og aktivt vælge at gå i behandling for det. Vi skal så samarbejde med beboeren om behandlingen, siger Grete Mikkelsen, der i 2014 udgav bogen ”Omsorg gør det ikke alene”, der beskriver de pædagogiske principper bag Granhøjen.

Foto: Granhøjen

Beskæftigelse er en stor del af Granhøjens pædagogiske tilgang.

Granhøjens beboere arbejder blandt andet på den socialøkono-

Alle beboere er i beskæftigelse, som er tilpasset den enkeltes

miske virksomhed Hotel du Vest. Her er kokken Jesper Myrup

evner og ønsker. Beskæftigelsen er fordelt på mange områder

i gang med at lave mad til den årlige bazar på Nygården.

som fx hotel, café, butik, håndværk, landbrug og plantage.

side 31


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Granhøjen

Granhøjen ApS: • blev etableret af Grete Mikkelsen

og Torsten Mikkelsen i 1985

• har i dag 150 beboere og er blandt landets

største botilbud

• rummer en række forskellige bo-,

beskæftigelses- og behandlingstilbud

til unge og voksne med psykiske lidelser

og sociale problematikker

• kører internt 3-årigt undervisningsforløb

for personalet i den narrativ og systematiske

teori, metode og behandling og

supplerer med kontinuerlig efteruddannelse

• har som en naturlig konsekvens af at

Grete Mikkelsen stiftede i 1985 Granhøjen, der i dag er vokset til et af landets største private opholdssteder.

udvikle komplette, individuelle forløb

indført eget takstsystem, som er godkendt

af myndighederne.

BIDRAGE TIL FÆLLESSKABET

Senere kom også den socialøkonomiske virksomhed Nygår-

Granhøjen har fra starten arbejdet ud fra en præmis om, at

dens gårdbutik til. Hertil kommer økologisk plantage- og

alle kan gøre noget eller bestille noget. Derfor skal alle bebo-

landbrugsdrift på bostederne.

ere som udgangspunkt i beskæftigelse. ”Det giver identitet,” siger Grete Mikkelsen.

”Selv om man har en psykisk lidelse, betyder det ikke, at man ikke kan lave noget. Langt de fleste vil gerne bidrage

I 1996 stiftede hun den socialøkonomiske virksomhed Hotel

til fællesskabet og føle sig som en del af det. Arbejde giver

Du Vest i et nedlagt hotel i Nykøbing Sjælland. Hotellet

identitet, og vores brugere vokser, når de kan sige til omver-

fungerer i dag som både café og hotel og beskæftiger flere af

denen: Jeg arbejder på café,” slutter Grete Mikkelsen.

Granhøjens beboere.

Selv om man har en psykisk lidelse, betyder det ikke, at man ikke kan lave noget.

Grete Mikkelsen udgav i 2015 bogen ”Omsorg gør det ikke alene”, som beskriver Granhøjens historie, opbygning og pædagogiske principper. I bogen giver Grete Mikkelsen sit bud på, hvordan vi får skabt en ny kultur i behandlingen af udsatte mennesker.

side 32


En særlig løsning Særlige behov kræver særlig juridisk rådgivning. Den får I hos HjulmandKaptain. V I E R E T højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive virksomheder, kommuner og privatpersoner i offentligretlige spørgsmål – f.eks. ansøgnings- og klagesager indenfor det sociale område. Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

side 33


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Idræts- og uddannelsesakademiet

EFTERVÆRN – en god investering

På Idræts- og uddannelsesakademiet i Herlev har man stor erfaring i at afdække og udvikle ressourcer hos unge med psykiske sårbarheder og psykiatriske lidelser. Den brede og utraditionelle tilgang til de unges udfordringer skaber overraskende gode resultater – især når man får mulighed for at hjælpe den unge helt i mål med efterværn.

side 34


HOLDER IT KØRENDE MED FOKUS PÅ PERSONDATALOVEN OG OPPETID Ryttervænget 1 - 4390 Vipperød Tlf: 61 51 93 09 - info@dingit.dk www.dingit.dk side 35


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Af Jesper Larsen

KEMIEN AFGØR KONTAKTEN Når en ny elev skal modtages på Idræts- og uddannelsesakademiet, er der aldrig udnævnt en kontaktperson på forhånd, men altid flere håndplukkede medarbejdere, der tager imod. Det er nemlig afgørende, at den unge får mulighed for at knytte sig til en kontaktperson, hvor kemien passer, og der hurtigt skabes en god relation. ”De unge er ofte ekstremt skolevægrende, når de kommer til os,” fortæller Mette Fløjborg, Centerchef på Idræts- og uddannelsesakademiet.

De unge er ofte ekstremt skolevægrende, når de kommer til os. ”Vi gør derfor alt, hvad vi kan for at skabe et afstigmatiserende miljø, hvor eleven stille og roligt kan opbygge tillid til kontaktpersonen og omgivelserne. Måske skal de første svære samtaler foregå i skolebilen, hvor eleven uforpligtende kan kigge ud af forruden og undgå at føle sig overvåget. Og psykiateren spiser helt afslappet med ved frokosten for at gøre sine observationer. Det er først, når de unge åbner sig, at vi kan få afdækket ressourcerne og begynde at lægge en realistisk og holdbar plan.”

side 36

Idræts- og uddannelsesakademiet


OMSORGSFULDE FORSTYRRELSER Da eleverne i starten ofte er meget tvangsprægede, er såvel pædagogikken som skolelokalerne indrettet på at bryde de mønstre, der låser dem fast. ”Et godt eksempel på det er en pige, som skolevægrede ’big time’ – hun skreg simpelthen, når hun kom ind i skolegården,” fortæller Mette Fløjborg.

Vi måtte fjerne alt, hvad der kunne minde om en skole. ”Vi måtte fjerne alt, hvad der kunne minde om en skole: bøger, skriveredskaber, tavler osv. og i stedet indrette undervisningsrummet som et pigeværelse med plakater, musik og nipsting. Samtidig havde kontaktpersonen en god evne til at tænke ud af boksen, bryde skolemønstret og alligevel få fagligheden ind med passende, omsorgsfulde forstyrrelser. I dag stråler pigen, ser skøn ud, ligger rigtig godt i sine fag og skal tage afgangseksamen til sommer.” Foto: Idræts- og uddannelsesakademiet

Alle kan få brug for hjælp I NJORD Law Firm gør vi paragraffer til konkret rådgivning, og vi taler et sprog, der er til at forstå. Vi tager ansvar, og vi analyserer alle aspekter af din sag, inden du får vores bedste anbefalinger.

”NJORD har i mange år været servicepartner for institutioner, fonde, foreninger og organisationer, der hjælper andre. Vi kan også hjælpe dig med med alt fra opstart over udvikling og ledelse til afvikling.” – Ebbe Holm, advokat, NJORD Law Firm • • • • •

Virksomhedsudvikling og ledelsesværktøjer Konfliktforebyggelse Organisationsstruktur og ansvarstjek Bæredygtighed og samfundsansvar Velformuleret dokument- og papirarbejde

Få et godt råd Kontakt os for en uforpligtende snak på tlf. (+45) 33 12 45 22 eller eho@njordlaw.com Læs mere på www.njordlaw.com

side 37


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Idræts- og uddannelsesakademiet

VIGTIGT AT FØLGE OP På Idræts- og uddannelsesakademiet har man god erfaring med at følge eleverne over længere tid, men skal kæmpe hårdt for at få bevilget efterværn. Kommunerne hjemtager konsekvent kontaktfunktionerne, når eleverne udskrives, og de gode og trygge relationer kan dermed ikke videreføres.

Idræts- og uddannelsesakademiet ApS: • er et specialiseret tilbud til unge med

psykiske sårbarheder og psykiatriske lidelser

(autismespektrum-forstyrrelser, ADHD og

de er hos os,” fortæller Mette Fløjborg.

andre udviklingsforstyrrelser)

”Hvor vi i starten er nødt til at skærme dem, er vi resten af tiden

• varetager børne- og ungdomspsykiatrisk

nødt til at arbejde med deres problemer og ruste dem til det

”Vi arbejder meget med det erhvervsrettede det sidste år,

behandling og udredning

næste step ud i virkeligheden.” • har 15 medarbejdere, inkl. to psykiatere, tre Mette Fløjborg giver et eksempel: ”For en autist kan det være et stort skridt at skulle fremvise en billet i en bus og en kæmpe sejr at kunne bo for sig selv. Her er det en klar fordel, hvis vi får mulighed for at hjælpe dem i gang med livet uden for skolen med efterværn. Det drejer sig blandt andet om at finde netværk, hvor man kan rumme dem og håndtere deres sårbarhed.” Hun slutter: ”Desværre er kommunerne meget tilbageholdne med at bevilge efterværn, og det virker helt klart som en bremseklods for mange af vores elever.”

Vi arbejder meget med det erhvervsrettede det sidste år, de er hos os. side 38

psykologer og lærere med erfaring som bl.a.

frisør, sikkerhedsvagt og idrætslærer

• tilbyder skoletilbud, specialundervisning,

10. klassescenter, dagbehandlingstilbud,

STU-uddannelse og -linjer, ressourceforløb,

afklaringsforløb, jobtræning og erhvervsafklaring

• eleverne kan vælge mellem et stort udvalg af

linjer: Idræts- og fysisk aktivitetslinje,

Adventurelinje, Frisør og kosmetologi,

Studielinje, Vagt- og sikkerhedslinje, Salg og

servicelinje, Kreativlinje og eSportlinje.


TÆNK FREMTID NU Det gør vi på University College Sjælland og derfor tilbyder vi tværfaglig undervisning, sparring og rådgivning.

BOOK OS TIL ET UFORPLIGTENDE MØDE Hvor i kan få input til fremtidens kompetenceudvikling

SKRÆDDERSYEDE FORLØB DIPLOMUDDANNELSER AKADEMIUDDANNELSER

STYRK DIN FAGLIGHED UCSJ.DK/VIDEREUDDANNELSE

Send en mail til evu@ucsj.dk side 39


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Høybyegård Botilbud

Foto: Høybyegård Botilbud

Stærkt Familiekoncept for mandlige misbrugere

Af Jesper Larsen

Når livet er totalt ’fucked up’ med stoffer og angst for omverdenen, er det svært at finde et trygt sted at være – både i og uden for sig selv. Det råder Høybyegård Botilbud bod på ved at tilbyde afvænning og behandling i intime og familiære rammer. Frank Høybye, daglig leder og misbrugsvejleder på Høybyegård side 40


Vi lægger stor vægt på at være en aktiv del af lokalsamfundet.

ET TILTRÆNGT TILBUD Vilkårene for at få behandling for psykosociale problemer rela-

”Vores metode bygger på en meget familieagtig form for kog-

teret til misbrug er skrumpet voldsomt ind, siden finanskrisen

nitiv misbrugsundervisning, hvor Lone og jeg bor her med de

i 2007, der tilfældigvis også var det år, hvor Frank og Lone

unge og altid er til at få fat i ved nødstilfælde. Vi har også kun

Høybye etablerede Høybyegård Botilbud i Tørring (mellem

nogle få medarbejdere, der alle er gode til at understøtte fami-

Vejle og Horsens). Dengang var der over 70 tilsvarende tilbud

liekonceptet. Så drengene oplever hele vores familieliv på tæt

spredt ud over landet. I dag er der 23 tilbage, og kun ganske få

hold med skole, madpakker og fritidsaktiviteter, og det giver

af disse kan betegnes som små og hjemlige og dermed specielt

nogle rigtig gode relationer”, siger Frank Høybye og fortsætter:

velegnede til personer med for eksempel social angst. ”Hvis de for eksempel har svært ved at sove en nat, er vi der, Høybyegård har plads til syv mænd mellem 17-40 år, og denne

og den holdning og livsstil giver bonuspoint. Desuden er jeg

kønskvotering baseres på en velovervejet faglig vurdering.

selv tidligere misbruger og har let ved at sætte mig ind i deres situation. På den måde har jeg på nogle områder bedre kort på

”Det forstyrrer for meget med kærestekonflikter på sådan

hånden end så mange andre behandlere.”

et lille sted”, fastslår Frank Høybye. ”Vi oplever omvendt, at drengene åbner sig mere og dropper at spille smarte, når der

FULD DRØN PÅ MOTOREN

ikke er piger til stede.”

Ved indretningen af uddannelses-, praktik- og fritidstilbuddene har det også vist sig at være en stor fordel kun at have

TAGER OVER NÅR DET OFFENTLIGE GIVER OP

mandlige beboere. ”Der kan selvfølgelig være stor forskel

De fleste beboere på Høybyegård har en dobbelt diagnose og

mellem grupperne - nogle hænger ud i musikrummet, mens

kommer som regel fra flere års ambulant behandling i deres

andre altid er i værkstedet”, fortæller Frank Høybye. ”Men de

hjemkommune. ”Vi får desværre først drengene, når de er rig-

er næsten alle vilde med biler, og det udnytter vi i vores pæda-

tigt grundigt skadet såvel fysisk som psykisk, og mulighederne

gogiske arbejde.”

er udtømt i det offentlige system”, fortæller Frank Høybye. side 41


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Høybyegård Botilbud

SOLID OPBAKNING FRA LOKALSAMFUNDET

EFTERVÆRN FASTHOLDER SUCCESEN

Socialiseringen og udslusningen til det selvhjulpne liv i sam-

”Det optimale er, når kommunerne vil tilbyde et tre måneders

fundet er et hovedmål for indsatsen på Høybyegård. Her har

udslusningsforløb i vores hus i Vejle, hvor vi kan få den unge

det stor værdi, at de unge har let ved at komme i praktik hos

startet op med egen lejlighed, uddannelse og så videre. Men

de lokale håndværkere og butikker, og at de kan deltage i det

det har de desværre svært ved at finde penge til,” siger Frank

almindelige fritidsliv.

Høybye.

”Vi lægger stor vægt på at være en aktiv del af lokalsamfun-

Frank Høybye ser mange af de udslusede drenge i forbindelse

det”, understreger Frank Høybye. ”Om torsdagen spiller vi

med det faste, månedlige efterværn-møde i Vejle. ”Det giver en

for eksempel badminton med Fru Hansen og alle de andre i

stor tryghed for dem at holde kontakten, og de tager gerne to-

”Idræt for alle”, og tirsdag går vi i fitnesscentret. Lige nu har vi

get fra både Fyn og København for at få en snak om eventuelle

også en dreng i praktik hos vores mekaniker, inden han skal

problemer. Der kan sagtens møde 15 op ad gangen.”

videre i samme spor på VUC og Teknisk Skole. Det er heldigvis en ret typisk succeshistorie – vi har kun 15 % frafald, og langt

I den mere festlige ende holder Høybyegård hvert år til Skt.

de fleste ender op med at blive selvforsørgende .”

Hans fest for alle nuværende og tidligere beboere. Sidst kom der 85 – nogle af de ’gamle drenge’ nu med både kone og børn.

Det giver en stor tryghed for dem at holde kontakten.

side 42


Det er heldigvis en ret typisk succeshistorie – vi har kun 15 % frafald, og langt de fleste ender op med at blive selvforsørgende.

Høybyegård Botilbud (privatejet): •

Er for mænd i alderen 17-40 år med psykosociale problemer relateret til misbrug

Ligger i nærheden af Tørring i smukke, landlige omgivelser

Har en firelænget gård med 500 m2 beboelse og 5.000 m2 have samt 5 hektar landbrugsjord

Har ansat socialrådgiver, miljøterapeuter, psykolog, lægekonsulent og psykiater og desuden tilknyttet eksterne konsulenter efter behov og problematikker

Høybyegårds udslusningstilbud (Halvvejs hus) ligger i Vejle midtby

Har gode uddannelsesmuligheder, praktikpladser og arbejdspladser samt godt stoffrit miljø. side 43


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

ALLE HAR RET TIL ET GODT LIV – også domsanbragte

Udpræget brug af vold og trusler, stofmisbrug, grænseløs seksuel adfærd, domsanbringelse... Selv om Kanonens målgruppe er bredt defineret, har bostedet ved Hadsten lige uden for Århus både ressourcerne, erfaringen og faciliteterne til at hjælpe de hårdest ramte unge, der ofte kræver akutanbringelse og 1:1 foranstaltning.

side 44

Kanonen


Af Jesper Larsen

KASTEBOLDE I SYSTEMET Når der ikke sættes ind i tide med de rette ressourcer, og de sårbare børn og unge opgives det ene sted efter det andet, svækkes de livsvigtige relationer, og tingene går i hårknude. Den knude er der ikke mange, der magter at løse op igen, men hos Kanonen er det en kerneopgave.

Vi startede faktisk op på en direkte opfordring fra daværende Århus Amt i 2002, fordi der manglede et sted, som kunne tage sig af de unge, der var blevet kastebolde i systemet. ”På blot tre år voksede vi fra fem til 40 pladser, men det er vigtigt for os, at hvert enkelt bosted eller afdeling kun rummer tre til seks unge, da de kræver ro omkring sig. Indsatsen tager udgangspunkt i, hvad den unge kommer med, og derfor har vi heller ikke fastansatte psykologer og andre specialister, men et stort netværk af samarbejdspartnere. Hver enkelt specialist håndplukkes ud fra den unges behov. Og succeskriterierne er lige så individuelle. Men vi giver aldrig op, og heldigvis lykkes det for de fleste at tage folkeskolens

Fonden Kanonen: • blev oprettet i 2002 og er underlagt

godkendelse og tilsyn af Favrskov Kommune

• er godkendt til at rumme 33 udsatte børn

og unge i alderen 12-23 år

• yder kvalificeret socialpædagogisk

indsats baseret på et helhedsperspektiv

med udgangspunkt i systematisk udredning

ICS (Integrated Children’s System)

• tilbyder fire forskellige pladstyper fordelt

på seks afdelinger (alle placeret i nærheden

af Hadsten lige uden for Århus)

– hver afdeling har plads til tre-seks unge

• driver egen skole – Kanonskolen – der hvert år

fører mellem otte og 14 elever til afgangsprøve

afgangseksamen i vores skole og få et godt liv på deres egne præmisser.” SUCCES MED TILSVARENDE TILBUD PÅ GRØNLAND

• har etableret et tilsvarende socialpædagogisk

opholdssted for udsatte grønlandske børn i

Kangerlussuaq (Grønland).

Efter mange år med gode resultater i Danmark besluttede Fonden Kanonen at eksportere den opsamlede knowhow til Grønland, hvor 12 danske pædagoger nu arbejder sammen med seks grønlandske kolleger på en institution med to afdelinger i Kangerlussuaq - tidligere Søndre Strømfjord - i Vestgrønland. Alle 10 pladser er fyldt med børn og unge mellem 10 og 18 år, som er blandt de sværeste anbringelige eller utilpassede unge i Grønland. ”Der er et gigantisk efterslæb i den sociale indsats på dette område i Grønland, og vi har derfor måttet oprette en venteliste”, fortæller Trine Pfeiffer. ”Men de sociale problemer ligner meget dem, vi kender herhjemmefra, og mange regler og retningslinjer er desuden taget direkte fra den danske lovgivning. Det betyder, at vi kan trække direkte på vores pædagogiske erfaringer og principper i arbejdet, og vi oplever da heldigvis også de samme gode resultater.”

side 45


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Mor-barnhjemmet Saltumhus

Foto: Luna K.

Akut indsats med stor effekt Af Jesper Larsen

En børnefamilie skal fungere som en stærk enhed for at kunne klare livets mange udfordringer. Begynder det for at alvor at knirke i dagligdagen, skal der sættes hurtigt og effektivt ind med hjælp. For ofte er der blot tale om en ubalance, som familien kan arbejde sig ud af.

STILLE, ROLIGT OG ANONYMT Kører du en tur gennem hovedgaden i Saltum ved Blokhus i Nordjylland, vil du sandsynligvis slet ikke lægge mærke til Mor-Barnhjemmet Saltumhus. Udefra ligner det nemlig en ganske almindelig patriciavilla, der skærmer for en stor lukket have med flere terrasser, mange små hyggelige kroge og gamle frugttræer. Men banker du på døren og går gennem det store hus, vil du møde op til fem familier, der bebor hver deres hyggelige afsnit og deler de mange, flot indrettede fællesrum.

side 46


BØRN OP TIL 6 ÅR MED FORÆLDRE ”Det er de mest sårbare og skadede børn, vi får, og vi oplever alle grader af omsorgssvigt”, forklarer Hanne Michaelsen, faglig leder i Saltumhus og uddannet neonatalsygeplejerske, sundhedsplejerske og COS-P vejleder. ”Nogle børn får vi direkte fra fødegangen, mens andre har været gennem et længere forløb, hvor kommunen til sidst har givet op – og vi får tit akutte sager, hvor tingene er kørt op i en spids, og familien eller barnet alene flytter ind med kort varsel.” Når barnets udviklingsniveau og forældrenes kompetencer er afdækket, starter et tæt teamsamarbejde om at løse problemerne. Hvert barn og familie får tilknyttet tre kontaktpersoner – leder, pædagog og børnesygeplejerske – mens en psykolog og kommunens socialrådgiver følger forløbet fra start til slut. Behandlingen bygger på Circle Of Security – Parenting (COS-P), der fremmer den trygge tilknytning mellem forældrene og deres barn. For at sænke barnets spændingsniveau og give det bedre muligheder for at tage mod de psykologiske forandringer indgår der bl.a. også pædagogisk Foto: Luna K.

massage i behandlingen.

Familierne opholder sig i huset i 1-6 måneder og gennemgår i denne periode et intensivt behandlingsforløb, som kan få dem på ret køl igen: ”Vores familier er præget af alt fra alkoholskadede og handicappede børn – ofte med syndromer – til diverse samspilsproblemer og omsorgssvigt,” fortæller Helle Krarup Jørgensen, administrativ leder, direktør i Mor-Barnhjemmet Saltumhus. ”Derfor har vi også et meget alsidigt og erfarent personale, der har kompetencer til at screene familierne, og arbejde pædagogisk med de problematikker, familierne har.”

Alsidigt og erfarent personale, der har kompetencer til at screene familierne.

Foto: Luna K.

Hjemmeside uden besvær Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere, og som bliver fundet af søgemaskinerne.

Præsentationsmateriale Få opdateret jeres brochurer, flyers, visitkort, kuverter, brevpapir og udstillingsmaterialer, så I sender et professionelt signal og fortæller, hvem I er.

Få en bru gervenli g hjemme side – og få tid til an dre ting ...

Skriv eller ring og få et godt tilbud i dag!

ph7 • kommunikation

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE

side 47


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Mor-barnhjemmet Saltumhus

Nogle børn får vi direkte fra fødegangen, mens andre har været gennem et længere forløb, hvor kommunen til sidst har givet op – og vi får tit akutte sager, hvor tingene er kørt op i en spids, og familien eller barnet alene flytter ind med kort varsel.

ALDRIG FOR SENT AT GØRE NOGET Når psyken svigter, kan selv kompetente forældre bringe familiesituationen i en hårknude, som de ikke selv kan rede sig ud af igen. Men på Saltumhus har de erfaring med, at tilsyneladende uoverskuelige problemer kan rettes op på få måneder.

Vi havde for eksempel en familie med psykiske problemer, hvor det hele var blevet kaos trods en intensiv støtte i hjemmet. ”Deres lille datter var ved at lukke sig helt inde i sig selv, og forældrene var knuste over, at de ikke kunne klare opgaven. Men allerede efter få dages behandling i Saltumhus, begyndte der at ske noget. De fik øje på at, de faktisk havde kompetencer i forhold til forældrerollen, og de fik øje på muligheden

Foto: Luna K.

Mor-barnhjemmet Saltumhus Aps: •

op til 6 år, hvor barnet eller børnene er

for at samspille anderledes end tidligere. Resultatet var at

omsorgssvigtede, udviklingsforstyrrede

pigen begyndte at lukke sig op. Efter bare en måned blev de

og/eller generelt udviklingstruede fysisk,

udskrevet, og vi fulgte så op med støtte to gange ugentligt i

psykisk og socialt

hjemmet over tre måneder. I dag er den lille pige det fineste barn med velfungerende forældre.”

henvender sig til forældre/enlige med børn

tilbyder støtte og behandling til hele

Og hun slutter: ”Den type familier ser vi faktisk

familien (mor, far og barn) i et trygt og

rigtig mange af.”

hyggeligt hjem med omsorg, nærvær, humor og medmenneskelig varme •

personalet er en kombination af pædagoger samt sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, sundhedsplejersker og assistenter, der har både teoretisk viden om og praktisk erfaring med familiearbejde.

side 48


VI VARETAGER DINE INTERESSER Hvem er Brevis: • Uafhængige og uvildige forsikringsmæglere. • Dansk ejet virksomhed startet i 2006. • Medarbejdere med fokus på engagement og service. • Samarbejder med en lang række danske forsikringsselskaber. • Medlem af Forsikringsmæglerforeningen.

Hvorfor vælge Brevis? • Vi guider dig sikkert gennem forsikringsjunglen. • Har en speciel brancheaftale for opholds- og væresteder med konkurrencedygtig præmie og dækninger specielt for branchen. • Hjælp til etablering af bestyrelsesansvar og kriminalitetsforsikring. • Vi er kundens mand og varetager dine interesser – så du kan fokusere på din kerneforretning. • Vi kan tilbyde dig vores hjælp og erfaring i skadesituationer. • I samarbejde med dig fastlægger vi årsplan i form af opfølgningsmøder og afholdelse af evt. forsikringsudbud.

Brevis Forsikringsmæglere A/S – tlf.nr. 36 98 63 50 – mail: info@brevis.dk – www.brevis.dk

side 49


COMMUTOS GRUNDUDDANNELSE

Hos Commuto oplever vi, at ledere på private boog opholdssteder er på hårdt arbejde i dag for at sikre stedets overlevelse med stadig større krav til dokumentation og kvalitetsudvikling. Det kræver meget - og der er brug for dygtige selvkørende medarbejdere. Vi har erfaret, at Commutos grunduddannelse giver medarbejderne et fælles fagligt fodfæste og viden om det specialiserede socialområde. Afsættet er deltagernes praksis, og tilgangen er systemisk og narrativ.”

Maria Olsen

– indehaver Commuto

side 50


STYRK DIT LEDERSKAB Gør medarbejderne mere selvkørende med Commutos grunduddannelse GIV MEDARBEJDERNE VÆRKTØJER TIL AT:

HÅNDTERE konflikter så de ikke udarter sig til vold eller magtanvendelser

HJÆLPE med at løse handleplansmålene

SAMARBEJDE med ligeværd, anerkendelse og medinddragelse

ARBEJDE med at gøre beboerne til aktører i eget liv

SKABE motivation til beskæftigelse og uddannelse

SAMTALE der skaber nye handlemuligheder og ansvar

Find mere information på www.commuto.info eller ring tlf. 50 60 82 22

NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS - UDDANNELSE side 51


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Nordfyns Ungdomscenter

Unikke personer rykker særdeles individuelt Af Jesper Larsen

For de psykisk udviklingshæmmede og sent udviklede unge på Nordfyns Ungdomscenter er det en kæmpe udfordring at klare alle de daglige gøremål som indkøb, madlavning og rengøring selv. Men i trygge rammer med intensiv botræning og særligt tilrettelagt undervisning (STU) tager de overraskende kvantespring i deres personlige, faglige og sociale udvikling.

side 52


MÅLER SUCCES BAGUDRETTET Selvfølgelig er der en beskrivelse og en plan, men da de fleste af eleverne og beboerne på Nordfyns Ungdomscenter har en varig og betydeligt nedsat funktionsevne, er det utroligt svært at forudsige, hvordan deres udvikling vil forløbe. Helt generelt er målet, at de unge skal blive så selvhjulpne som muligt, men statistikkerne viser, at hovedparten af denne gruppe efter STU fortsat bor hjemme eller kommer ind i bofællesskaber med døgndækning.

Trine Andersen, forstander på Nordfyns Ungdomscenter

side 53


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Nordfyns Ungdomscenter

Hvor det er muligt, vil Trine Andersen, forstander på Nord-

STOR VÆGT PÅ PRAKTIK OG BESKÆFTIGELSE

fyns Ungdomscenter, dog meget gerne hæve barren et stykke:

”Det gælder om at lave det gode match – og det kræver et bredt og engageret netværk. Nøglen til beskæftigelse er et godt forhold

”Med den rette undervisning og støtte kan mange faktisk

til lokalsamfundet på alle planer,” siger Trine Andersen.

godt komme til at bo i egen lejlighed med støtte og blive optaget i dagsbeskæftigelse på et beskyttet værksted eller i et

”Vi går for eksempel morgentur hver dag, hvor vi samler affald

skånejob. Det er svært at bedømme på forhånd og tager som

på bestemte ruter og møder beboerne i området. Desuden hjæl-

regel nogle års intensiv træning hos os, men vi oplever tit

per vi til i sportsklubben og forsamlingshuset, hvor vores unge

nogle helt uventede ryk, som åbner nye muligheder – så hos

for eksempel sætter borde og stole op til børnediskotek. Via

os måler vi normalt succes bagudrettet.”

lokalrådet indgår vi også i landsby pedelordningen med ansvar for pasning af centerområdet ved sportspladsen. Derudover går

VOLDSOM UDVIKLING – PÅ DEN GODE MÅDE

vi rundt med uddelingssedler for lokalrådet og forsamlingshu-

Som eksempel på en uventet udvikling fortæller Trine Ander-

set i hele sognet. Disse faste opgaver medvirker til at udbygge

sen om en ung mand, som havde direkte kurs mod fængslet,

kontakten til forenings- og erhvervslivet, og lige nu har vi for

men i løbet af fire år på Nordfyns Ungdomscenter foretog et

eksempel en ung pige i praktik i en børnehave og en ung mand

positivt kvantespring.

i skånejob i Brugsen. Vi har også fem unge, der hver mandag kører med vores bus til Vejle og tjener penge på at klæbe

”Da han kom til os som 15-årig var han tiltrukket af stoffer,

pant-etiketter på øldåser. Det giver glæde og selvtillid at ’gå på

under psykiatrisk behandling og stærkt medicineret. Des-

arbejde’ – og tilmed skulle have sin egen madpakke med.”

uden havde han begået en række overfald, blandt andet vold mod en lærer på hans tidligere skole. Men her i de faste og trykke rammer faldt han til ro og begyndte at åbne sig op. Han er nu ikke så voldsom og er kommet så langt, at han også kan tale om følelser. Det er også lykkedes at få ham i praktik to dage om ugen i forbindelse med STU, hvor han skal cykle otte km både frem og tilbage. Med denne overraskende U-vending hedder målene nu lige pludselig mulighed for skånejob hos mekaniker og på sigt egen lejlighed med støtte. Og det er sket på blot fire år – han er 19 år i dag.”

side 54


Det giver glæde og selvtillid at ’gå på arbejde’ – og tilmed skulle have sin egen madpakke med.

NATURLIG INTERESSE FOR BIER OG BLOMSTER Når så mange teenagepiger og -drenge er sammen gennem længere tid, kan det ikke undgås, at der skabes en række forskellige følelser af vidt forskellig karakter, som skal bearbejdes. ”Det har været en kæmpe succes at få en sexualvejleder ud til vores pigegruppe”, fortæller Trine Andersen. ”Det giver både mulighed for snak på kryds og tværs og individuelle samtaler. Desuden gør vi meget ud af personlig hygiejne, og når vi skal på diskotek i Odense på Café Klara, hygger de unge sig i timevis med at bade, sætte hår og lægge makeup med støtte fra personalet. Vi har rigtig gode muligheder for at skærme eleverne i det daglige og undgå problemer, og alt – fra de store begivenheder som Sølund Musik-Festival til de små daglige rutiner – er del af læringsprocessen – selv det at skulle sidde rundt om bordet, vente på tur, sørge for, at der er noget til alle, tale ordentligt til hinanden er en

Foto: Nordfyns Ungdomscenter

del af læringen i dagligdagen.”

side 55


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Nordfyns Ungdomscenter

Fonden Nordfyns Ungdomscenter: • idyllisk placering mellem Brenderup og

Bogense på Nordfyn

• plads til beboelse og uddannelse for 10

Det gælder om at lave det gode match.

psykisk udviklingshæmmede eller

sentudviklede mellem 16 og 30 år (ofte med

en varig og betydeligt nedsat funktionsevne)

• tilbyder STU samt botræning i enten

lejlighed eller værelse og har 15 ansatte

• mange aktivitetsmuligheder: gymnastiksal,

side 56

galleri, kreativt værksted, musik- og

øvelokale samt 1 hektar stor grund med bl.a.

have, hønsehold og bålhytte.


MENTOR ER EN GAVE

Efter at have arbejdet med anbragte børn i 30 år er det min erfaring, at det er fagligheden, de unge klarer sig på, fortæller Jannie Quist, der er leder på opholdsstedet Kongsholm i Græsted.

To unge fra Kongsholm er med i Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet. Det betyder, at de kommer på Learning Camp for at få et fagligt og et personligt boost og efterfølgende tilknyttes en frivillig mentor.

Det er en fantastisk ressource, at der kommer en frivillig mentor og hjælper med skolearbejdet. Vi gør meget ud af, at vores børn og unge er fagligt med i skolen, men mentor er et rigtig godt supplement, så det er en gave, vi tager imod med kyshånd, siger hun. Jannie Quist peger på, at mentors besøg giver plads til, at den enkelte unge bliver set og hørt og får oplevelser af social karakter, der

styrker både faglighed og almen viden.

Det højner deres selvværd og giver dem troen på, at de dur til noget. Vi betragter samarbejdet med mentorerne som en god investering både for den enkelte unge, men også for samfundet, siger hun.

Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprogram, der over en periode på 10 år støtter 1000 anbragte børn fagligt gennem intensive læringsforløb i form af Learning Camps og en mentorordning, hvor en frivillig, ressourcestærk voksen støtter barnet fagligt. Lær for Livet samarbejder med over 40 af landets kommuner, der visiterer børn mellem 9 og 13 år og medfinansierer børnenes deltagelse i programmet i seks år.

BLIV FRIVILLIG MENTOR Har du lyst til at støtte et anbragt barn med lektiehjælp og kulturelle oplevelser 3-4 gange om måneden? Du får: - To-dages introduktionskursus - Tre årlige supervisioner med lokale mentorer - Netværk med andre mentorer i hele landet Læs mere på www.laerforlivet.dk, eller ring på 61 15 64 44

side 57


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Opholdsstedet i Bogense

Uledsagede flygtningebørn – behov for en særlig indsats Af Jesper Larsen

Mange kommuner er stadig usikre på, hvordan de skal tackle indsatsen i forbindelse med tilstrømningen af uledsagede flygtningebørn. På Opholdsstedet i Bogense på Fyn har man mange års erfaring på området og arbejder målrettet med at etablere et tæt samarbejde med kommunerne og andre specialister om at skabe et velfungerende tilbud.

Foto: Opholdsstedet i Bogense

side 58


GLOBAL OG HUMANISTISK TILGANG

MOHAMMED VISER VEJEN

”Vi kan naturligvis ikke påtage os skyld og ansvar for verdens

Mohammed Said Abdi på 25 år måtte flygte fra Somalia med

ulykke, men vi både kan og skal påtage os ansvaret for at

sin mor og hans søskende og kom til Opholdsstedet i Bogense

gøre noget ved den – hvem skulle ellers gøre det?” Med den-

efter at have prøvet kræfter med samtlige skoler i hjemkom-

ne humanistiske tilgang har Opholdsstedet i Bogense altid

munen. De overskuelige og faste rammer på bostedet gav

været åben over for såvel de lokale som de globale problem-

imidlertid rygstød til, at han kunne gennemføre afgangsek-

stillinger og søgt at lære mere om verden gennem studier,

samen på Bogense Heldagsskole og efterfølgende blive ansat

diskussioner og rejser. Derfor var det også helt naturligt for

som pædagogisk medhjælper på Opholdsstedet i Bogense,

bostedet at påtage sig ansvaret for at udvikle et særligt tilbud

hvor han i dag spiller en vigtig rolle.

til uledsagede flygtningebørn. ”Mohammed er en rollemodel for alle vores elever”, fortæller ”Det er et vanskeligt område at håndtere for kommunerne,

Bente Hansen. ”Han har på mange måder lettere ved at træn-

da der stilles særlige krav, for eksempel om integration med

ge igennem forsvarsmekanismerne hos de nye elever, skabe

effektiv afskærmning over for kriminelle miljøer”, fortæller

kontakt og respekt og få gennemført tingene. Og med de mål,

Bente Hansen, forstander på Opholdsstedet i Bogense.

Mohammed har nået på det uddannelsesmæssige og sociale område, er han et mønstereksempel på det, vi stræber efter

”Vi har en meget velegnet opbygning med en række separate

for alle vores elever.”

afdelinger og desuden lang erfaring på området, så vi er ved at opbygge et tæt samarbejde med Middelfart og flere andre kommuner på Fyn om at løfte opgaven.”

Mohammed er en rollemodel for alle vores elever.

side 59


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Opholdsstedet i Bogense

Opholdsstedet i Bogense •

har plads til 16 unge i alderen 13 til 18 år, som for eksempel har været udsat for omsorgssvigt og handlinger, der har skadet dem udviklingsmæssigt, herunder unge flygtninge og indvandrere med integrationsproblemer

har til huse i det tidligere garveri i Bogense på Fyn

de 800 m2 på første sal og 800 m2 i stuen er opdelt i flere separate afdelinger for nye elever og for elever, der har været der i længere tid

arbejder tæt sammen med Bogense Heldagsskole, der er for unge mellem 13 og 23 år

har stor vægt på faste programmer og høj aktivitet – ikke mindst inden for praktisk håndværk, sang og musik samt sejlads, dykning og havkajak

rejser ofte rundt i verden med eleverne for at forstå, at der er én, men global verden.

side 60


Professionelle opholdssteder og botilbuds fleksible og brugervenlige socialfaglige IT-system

Vil I have et fremtidsorienteret IT-værktøj som skaber dokumentationsglæde? Danjournals skabelonbaserede værktøjer gør det let for jer at planlægge, kommunikere og dokumentere. Danjournal systemet formes individuelt så systemet matcher jeres virksomheds vision og mål. Vi opfylder selvfølgelig tilsynets krav! Din kontaktperson

Ring til mig - lad os snakke om jeres dagligdag

Morten Nielsen

www.danjournal.dk / fremtid

Tlf: 21 63 33 25

E-mail: kontakt@danjournal.dk side 61


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

PLAN B

Det matrikelløse alternativ til anbringelse

Når det for alvor brænder på i en familie, og den unge udløser en sag, iværksættes Plan B. Men selve scenen ændres, der ikke på. For Plan B, som hører til i Valby i København, tror ikke på at isolere problemerne gennem anbringelse. Varig forbedring forudsætter, at tingene løses i familien og netværket. Af Jesper Larsen

ESSENTIELT AT ARBEJDE MED SAMMENHÆNGE

”Anbringelse på et bosted kan give mening, hvis den unge

Siden 1999 har Plan B arbejdet med og i familier med en bred

for eksempel akut skal skånes for vanrøgt, selvskade eller

vifte af udfordringer og været med til at løfte selv de tungeste

hvis den unges familiære netværk ikke ønsker eller formår at

sager blandt udsatte og kriminelle unge. En vigtig tilgang

samarbejde. Men i langt de fleste tilfælde vil der være alt for

til løsningen er at møde børnene, de unge og familierne dér,

stor risiko for, at man efter udskrivning fra anbringelsesste-

hvor de er.

det vender tilbage til det, der udløste sagen.”

”Der er ofte rigtig mange ting på spil i en sag, så for os gælder

TVÆRFAGLIG INDSATS I FASTE TEAMS

det om at involvere hele netværket og arbejde helhedsori-

Kommunerne kobler som regel Plan B på, når alle andre

enteret med de forskellige sammenhænge”, fortæller Jørgen

muligheder synes udtømte. Alligevel har Plan B ry for på kort

Illum Frichke, faglig koordinator og souschef i Plan B.

tid at kunne etablere et holdbart projekt, som kan lægges op til beslutning i kommunen. Der arbejdes i faste teams bestående af en pædagog, en familiebehandler og en psykolog, mens Jørgen Illum Frichke, der er uddannet antropolog, fungerer som sparringspartner og koordinator– eventuelt suppleret af et komplet plenum med alle ansatte ved særligt vanskelige løsninger. ”Vi tager altid udgangspunkt i den unges relationer og behov og søger at tænke løsninger og samarbejdsmuligheder ind i forhold til forældre, psykiatri, skoler, klubber, High:five osv.”, forklarer Jørgen Illum Frichke. ”Her er det afgørende, at den unges syn og ønsker bliver bragt videre i systemet. Videreformidlingen af den unges perspektiv til kommunen, sørger den unges faste kontaktperson for.”

Foto: PLAN B

side 62


SEKRETARIAT FOR TINE BRYLD PRISEN Gennem tiden har Plan B’s bestyrelse haft en række markan-

Plan B

te medlemmer, ikke mindst Tine Bryld, Helle Degn, Ove Dahl • er en privat socialfaglig organisation, der

og Jørgen Bro. Plan B er også medstifter af og sekretariat for Tine Bryld Prisen, der hvert år uddeler kr. 50.000 til en

siden 1999 har arbejdet med børn, unge og

person eller organisation, der har markeret sig med en særlig

familier med særlige behov, diagnoser og

indsats for socialt udsatte og marginaliserede mennesker

psykiske/sociale problemer

eller grupper i Danmark. Desuden uddeles der et beløb på kr. 500.000 til at forankre og udvikle den indsats, som har vundet prisen.

• løfter selv de tungeste sager blandt udsatte og kriminelle unge og deres familier • teamet består af kontaktpersoner, familiebehandlere, misbrugskonsulenter og psykolog • tilbyder en helhedsorienterede indsats omfattende bl.a. støttekontaktperson, familiebehandling, bostøtte, efterværn, psykologisk testning og udredning, traumeterapi og misbrugsbehandling • kører bl.a. et bokse- & kickboxingprojekt som gruppebaseret forløb • er rådgivningsleverandører for VISO (Den nationale Videns og SpecialrådgivningsOrganisation ved Socialstyrelsen).

Strategiprocesser – et billede af fremtiden, fra strategi til konkrete handlingsplaner Medarbejderudvikling, f.eks. REHAB, relationel koordinering og det kollektive ansvar Konflikthåndtering og kommunikation i vanskelige situationer Trivselsanalyser med anbefalinger & Sundhedsstrategi IPA, Institut for Psykisk Arbejdsmiljø | Virumgårdsvej 25 | 2830 Virum | Tlf.: 70 23 05 03 | E-mail: info@ipa.dk | www.ipa.dk side 63


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Støt kurs

mod uddannelse og job Af Jesper Larsen

Efter mange års omsorgssvigt og eventuelt misbrug kræver det tid og overskud at opbygge selvtillid, stole på andre, skabe gode relationer og komme videre i livet. Men på Småskolen er der mulighed for at opleve den succes, som man tidligere har været afskåret fra.

side 64

Småskolen Søfolkene


UDDANNELSE ÆNDRER LIV Småskolen Søfolkene blev grundlagt allerede i 1979, og trods

”Foruden coach og kognitiv terapeut har vi også landmænd,

de mange omvæltninger og reformer med skift fra kommuner

håndværkere og maritime folk i lærerstaben.” fortæller Lena

til amter og tilbage igen, har man altid holdt fast ved en ræk-

Jensen

ke stærke grundprincipper: nærhed i hverdagen, sammenhæng mellem bosted og skole og udsigt mod verden. ”De unge, der kommer her på Småskolen, er meget udsatte og har brug for at komme til at trives og udvikle sig på alle

Foruden coach og kognitiv terapeut har vi også landmænd, håndværkere og maritime folk i lærerstaben.

livets områder. Derfor bor vi her på stedet sammen med dem, og der er en tæt koordinering af aktiviteterne med vores

Det betyder, at vi kan forberede de unge til det næste step, for

egen heldagsskole, så hverdagen opleves som tryg og stabil”,

eksempel som tømrerlærling eller skibsassistent. Samtidig

fortæller forstander Lena Jensen.

har vi en række gode samarbejdspartnere, for eksempel ’Ung i skrot’, hvor de unge oplæres inden for genanvendelsesbran-

TO UD AF TRE BESTÅR EKSAMEN

chen og får truckcertifikater, kørekort og AMU-kurser.”

Småskolen har stor succes med at tilpasse undervisningen til den enkelte, og to ud af tre, der tilmeldes folkeskolens afgangseksamen, består et eller flere fag. Mange går også videre med uddannelse i pædagogiske og praktiske fag, for eksempel er der lige nu et uledsaget flygtningebarn fra Afghanistan, der er ved at blive revisor. side 65


LOS – FLEKSIBILITET & MANGFOLDIGHED

Småskolen Søfolkene

OPLEVELSER FOR LIVET PÅ ”DEN STORE BJØRN” Småskolen Søfolkene er også godkendt som socialpædagogisk opholdssted med skibsprojektet Den Store Bjørn, der gennem mange år har haft base i Middelhavet, men også sejler med eleverne i de skandinaviske farvande. Skonnerten har plads til 10 elever, to praktikanter, tre lærere og fem besætningsmedlemmer. ”Dem, der har sejlet med skibet, glemmer det aldrig, og mange af vores elever får da også en maritim karriere, blandt andet med hyre i Caribien. Og til vores årlige weekend for gamle elever sejler vi Kolding Fjord tynd og har det skønt med at genoplive gamle minder”, fortæller Lena Jensen. Foto: PLAN B

Foreningen Småskolen Søfolkene: • er et bosted og en heldagsskole for unge

med psykiske, sociale og/eller

adfærdsmæssige problemer

• prioriterer tæt kontakt døgnet rundt, så de

fleste af lærerne bor på stedet i en rytme på

24 timer a 7 døgn

• tilbyder undervisning i heldagsskolen

fra 8. til 10. klasse

• giver mulighed for at eleverne kan komme

på praktikpladser og i arbejdstræning

hos to lokale tømrere og en automekaniker

• har samarbejde med socialøkonomiske

virksomheder som fx ”Ung i skrot”,

hvor de unge oplæres inden for gen-

anvendelsesbranchen • driver skoleskibet ”Den store Bjørn”, som er

side 66

godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads på

alle verdens Have.


VIDEREUDDANNELSE AF MENNESKER, DER ARBEJDER MED MENNESKER

GRUNDFORSTÅELSE OG GRUNDHOLDNING ” Det er følelser, der definerer os som mennesker ” Vores emotionelle intelligens er afgørende for • vores evne til at lære • vores evne til at regulere vores følelser, tænke klart og handle hensigtsmæssigt • vores evne til at danne mening • vores evne til at indgå i relationer Følelser kan komme ud af kontrol, overvælde os, komme til at styre vores handlinger uhensigtsmæssigt for både os selv og andre og i yderste konsekvens gøre os psykisk syge. Mennesker – børn, unge, voksne - kan kun udvikle deres emotionelle intelligens igennem relationelle møder med omsorgsfulde, nærværende, emotionelt indsigtsfulde, empatisk kommunikerende og tydeligt afgrænsede voksne. EFT-instituttets uddannelser bygger på denne grundforståelse og grundholdning.

METODISK TILGANG Emotions-Fokuseret Terapi (EFT) er en evidensbaseret metodisk tilgang med at bredt teoretisk fundament – herunder den nyere emotionsteori, neuroaffektiv udviklingspsykologi, tilknytningsteori og kognitionsforskning.

UDDANNELSESSTEDET

EFT-instituttet tilbyder et livfuldt, seriøst studiemiljø i venlige og lyse omgivelser. Underviserne er veluddannede psykologer og psykoterapeuter med omfattende formidlings- og behandlingserfaringer fra både offentligt og privat regi. Det trygge læringsrum vægtes højt, da det anses for en forudsætning for en udbytterig personlig og terapeutisk udvikling. Vi er en privat uddannelsesinstitution, der ligger i hjertet af København.

EFT-INSTITUTTET TILBYDER • • • • • •

4-årig psykoterapeutisk uddannelse 1-årig familieterapeutisk efteruddannelse Kursus i kommunikativ kompetence Kursus i empatisk kommunikation Supervisionsforløb på og udenfor instituttet Foredrag og Workshops ad hoc

EFT-instituttet er kvalitetsvurderet og opfylder alle de tværministerielle kriterier.

Emotions-Fokuseret Terapi

www.eft-instituttet.dk

EFT-instituttet • Borgergade 28, 2.sal • 1300 København K • www.eft-instituttet.dk • mail@eft-instituttet.dk • +45 24 40 51 66

side 67


Geert Jørgensen,

Knud Aarup,

tidl. direktør for LOS

tidl. direktør for Socialstyrelsen

NEDSLAG I HISTORIEN

– vigtige begivenheder i udviklingen af det specialiserede socialområde Af Jesper Larsen

Mens der i mange hundrede år skete meget få forandringer i synet på handicappede og socialt udsatte, begyndte der i starten af 1900-tallet at udvikle sig en mere humanitær tilgang til behandlingen af de svageste og mest sårbare i samfundet.

Knud Aarup, tidligere direktør for Socialstyrelsen, og Geert Jørgensen, tidligere direktør for LOS, har udvalgt og kommenterer her de vigtigste historiske begivenheder inden for det specialiserede socialområde.

Det er dog først gennem de sidste 50 år, at udviklingen af pædagogik, service og tilbud på det specialiserede socialområde for alvor har taget fart. side 68


1861

1905

1950

OP TIL MIDTEN AF 1900-TALLET

1950’ERNE

Vajsenhuse, fattiggårde,

1964

1970

Ungdomskommissionen

åndssvageanstalter etc. Knud Aarup: I perioden efter krigen kommer der fokus på at •

Præmieselskabet for plejemødre 1881

tage ansvar selv. Tidligere var overgangen fra ung til voksen meget brat – man fik en øl og en pibe, så var man klar. Ung-

Knud Aarup: I 1861 dannede en række borgerfruer Præmiesel-

domskommissionen lægger grundlaget for det pædagogiske og

skabet for plejemødre, der gjorde et stort stykke arbejde for at

udviklingsorienterede arbejde med krav om støtte og kompe-

forbedre forholdene for de anbragte børn. De indførte en slags

tente input til de unge, så de bedre kan klare overgangen til at

forløber for det offentlige tilsyn, som blev indført i København

blive voksne.

i 1891, og præmierede de mest velfungerende plejefamilier. 1960’ERNE OG 1970’ERNE Geert Jørgensen: Allerede fra 1800-tallet har forældreløse og uægte børn været anbragt i familiepleje – oftest ved at de blev

Socialreformkommissionen nedsat i 1964

anbragt hos de bønder, der krævede den mindste betaling for det. Børnedødeligheden for anbragte børn var dog tre gange

Knud Aarup: Socialreformkommissionen nedsættes i 1964 og

større end landsgennemsnittet, og 38 % af plejebørnene døde

dens betænkning 543 er nok den vigtigste beskrivelse over-

inden de var et år.

hovedet af grundlaget for vores sociale sikringssystem. Her anlægges et totalperspektiv ud fra en familiesynsvinkel, og

De første børnelove i 1905

såvel de fysiske som de psykiske omstændigheder inddrages.

Børnesagens Fællesråd i 1908

Der lægges en klar kurs mod at give familien ansvaret for sin egen udvikling tilbage. Med de efterfølgende betænkninger i

Geert Jørgensen: I starten af 1900-tallet begyndte man så

1969 og 1972 skabes grundstenene til bistandsloven.

småt at gøre op med de helt urimelige forhold for anbragte børn, strejfere og såkaldte uefterrettelige personer. Hidtil

divid, men børneloven i 1905 viste en ny tilgang, nemlig at alle

Fremkomsten af arbejds- og levemiljøer samt behandlingskollektiver

havde man kun reageret, når der opstod problemer med et in•

Skolesamvirket Tvind og Den Rejsende Højskole

har ret til en god barndom og opvækst og skal have mulighed for at blive en del af samfundet.

Geert Jørgensen: Plejekollektiverne startede i 1960’erne, men meget af det, man i dag kalder 60’erne, skete faktisk i

Knud Aarup: I ti-året efter den første børnelov oplever vi en

70’erne. Skolesamvirket Tvind og Den Rejsende Højskole blev

kraftig stigning i anbringelser, som i 1915 er oppe på 1 % af

for eksempel først oprettet i 1970, og voksede sig først rigtig

ungdomsårgangen. Og ret så interessant har dette niveau nu

stærke mod slutningen af 70’erne. Samtidig begyndte en række

holdt sig nogenlunde konstant gennem mere end 100 år.

alternative arbejds- og levemiljøer at vokse op i kamp mod systemet og datidens stive og objektgørende døgninstitutioner.

De første organisationer på det sociale område

Populært blev de under en hat kaldt alternativerne, og mange af dem blev drevet ud fra en familieplejegodkendelse.

Knud Aarup: Civilsamfundets organisationer betyder utroligt meget for udviklingen. Nu som før er stort set alle initiativer

Kommunalreformen i 1970

på det specialiserede socialområde startet i civilsamfundet – og her i starten er det såvel kirken som arbejderbevægelsen

Geert Jørgensen: Efter kommunalreformen overføres en

og fagforeningerne, der arrangerer forskellige former for

række af de store statsorganisationer, for eksempel åndssvage-

fattighjælp. 19

anstalten Ebberødgård, til amterne, der så efterfølgende nedlagde en stor del af dem og oprettede nye og mere tidssvarende institutioner. Sideløbende fortsatte familieplejen som den brede og almindelige løsning for anbragte børn og unge.

side 69


1980

1990

1980’ERNE

1990’ERNE

Ændringerne i bistandsloven vedr.

1992- LOS

Etablering af LOS i 1992

godkendelse af opholdssteder for børn & unge Geert Jørgensen: I 1992 tager en gruppe opholdssteder i daGeert Jørgensen: Alternativernes vækst og manglende

værende Vejle Amt så initiativ til etableringen af LOS, og de

styrbarhed var en torn i øjet på ”systemet”, og i 1980 forsøgte

får hurtigt tilsagn fra over 40 steder fordelt over hele landet.

Socialministeriet – forgæves - gennem forskellige cirkulærer

Og der er nok at tage fat på. På grund af bostedernes status

at begrænse væksten. Blandt andet gennem et loft på antallet

var der ingen overenskomster med fagforeningerne, lønnen

af børn og senere på maksimumtakster for familiepleje. Som

udregnedes som plejevederlag efter samme principper som

modsvar anbragte nogle kommuner så de unge efter andre

familiepleje, evt. overskud skulle investeres i institutionen,

paragraffer, for eksempel i revalidering.

mens underskud var eget ansvar osv.

Med ændringerne i bistandsloven i 1984 og 1987 blev ”alter-

LOS opbyggede og driver fortsat oversigten over private so-

nativerne” lovreguleret under betegnelsen opholdssteder og

ciale tilbud, målgrupper, priser osv., som blandt andet kom-

skulle fremover godkendes. Først skulle kommunerne stå

munerne bruger til at finde ud af, hvor der er ledige pladser.

for de små tilbud op til fire pladser og amterne dem derover. Sidst i 1980’erne overtog amterne dog dem alle.

Servicebegrebet vinder indpas

Trenden gik i slutningen af 1980’erne i retning af nedskæ-

Knud Aarup: Omkring 1993 begynder der at ske et skred i

ring i anbringelse af børn og især unge. I stedet satsede

den sociale indsats fra ”hjælp til selvhjælp” til ”services”. Bor-

mange kommuner på det amerikanske begreb ”family first”

gerne gøres til ”kunder”, og det forskyder rigtig mange ting i

(prioritering af forebyggelse). Den bølge holdt til midten af

en uheldig retning.

1990’erne. • •

Voldsom stigning i behov for anbringelser

Særforsorgens indtog Geert Jørgensen: I midten af 1990’erne begynder ”forebygge

Knud Aarup: Fra midten af 1980’erne til starten af 90’erne

ikke anbringe”-politikken for alvor at give bagslag. Forebyg-

betyder særforsorgens udvikling en af-institutionalisering,

gelsen har været mangelfuld, og behovet for institutioner, der

hvor især mange psykisk syge og handicappede flytter ud

skulle løse problemet, voksede voldsomt. De private tilbud

i bofællesskaber og bliver en del af dagliglivet i boligområder-

har altid været betragtet som en buffer, der løbende kunne/

ne. Denne demokratisering ser jeg som et af de mest positive

måtte tilpasse sig udsving i amters og kommuners behov for

tiltag på området gennem de sidste 40 år.

pladser.

Efterspørgslen var stor, og alle nye opholdssteder blev hurtigt

Ungbo

fyldt op. Samtidig opstår der et behov for en bedre koordineGeert Jørgensen: I 1980’er var det socialdemokratiske og fag-

ring af de sociale tilbud, da der for eksempel ikke fandtes en

foreningsstyrede Ungbo en stor aktør, der dels oprettede og

samlet oversigt over disse.

drev en række ungdomspensioner, dels formidlede opholdsstedspladser til kommunerne. Da de pludselig gik konkurs, kom der igen politisk fokus på de private tilbuds økonomi, og

Analyser fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

der blev indført en række ændringer på socialområdet. Knud Aarup: SFI’s analyser fra midten af 1990’erne er starten •

Decentraliseringen i 1989

på en lang række forskningsresultater, som entydigt viser, at tidlig anbringelse giver den største effekt. Desværre må vi i

Geert Jørgensen: I 1989 flyttede Folketinget som led i

dag konstatere, at der fortsat er et grelt misforhold mellem

ecentraliseringsbestræbelser tilsynet med opholdsstederne

de evidensbaserede anbefalinger og praksis. Langt de fleste

til kommunerne.

børn anbringes først efter, de er fyldt 13 år.

side 70


1998

Markante mediesager

2007

amterne for deres anbringelser i sociale tilbud, og amterne betalte resten, oplever vi en massiv hjemtagelse af klienter til kom-

Geert Jørgensen: Det sociale område har altid været godt

munerne – både på børn og ungeområdet og voksenområdet.

pressestof, men egentlig var der meget få sager i medierne i

I starten af 2000’erne faldt antallet af anbragte med 15 %

1990’erne. En af de mest omstridte var om præsten, der blev

totalt set, men noget mere for de private sociale tilbud.

anklaget for at malke systemet og at have opbygget et lille imperium for indtægterne fra det offentlige – en sag der faldt

Efter kommunalreformen udviklede Socialstyrelsen Tilbud-

tilbage på tilsynet.

sportalen, der startede i 2007. Herefter skulle alle sociale tilbud, offentlige og private, ligge på Tilbudsportalen, før en

Både TV-stationer og aviser har graversektioner, der bruger

kommune måtte bruge dem.

masser af timer på at grave ’snavs’ frem, men trods de vold-

Alle sociale tilbud, offentlige og private, skal ligge på Tilbudsportalen, før en kommune må bruge dem.

somme overskrifter og indslag, er det dog forsvindende få promille af vores over 1.000 private sociale tilbud, der har kunnet sættes en finger på. •

Centralisering af tilsynet LOS fik i 2005 satspuljemidler til, i samarbejde med en lang

Geert Jørgensen: På baggrund af blandt andet et par medie-

række medlemmer, at udvikle en praksisorienteret akkre-

sager skiftede området igen tilsynsmyndighed, denne gang

diteringsmodel og fik efterfølgende midler til at udvikle og

fra kommunen til amtet. Selv om ikke alle var lige glade for

udbrede ordningen.

det, gik LOS dog klart ind for centraliseringen, da der var stor forskel på indhold og tilsyn i de 275 meget forskellige kommuner.

2010’ERNE

Lov om interne skoler og dagbehandlingstilbud i 1998

Store besparelser på det specialiserede sociale område

Geert Jørgensen: Der kommer et stigende krav om at op-

Geert Jørgensen: Lige siden kommunalreformen har området

kvalificere undervisningen af de unge på de interne skoler

været præget af gennemgribende besparelser. Kommunerne

på døgninstitutioner, opholdssteder og dagtilbud, og dette

gør, hvad de kan, for at skære ned – både på de pladser inden

udmøntes i en lovgivning med krav om, at skolernes special-

for døgninstitutioner og familiepleje, som de har overtaget

undervisning skulle leve op til folkeskolelovens krav, og at de

fra amterne, og på de private pladser.

interne skoler skulle indgå undervisningsoverenskomst med beliggenhedskommunen. I 2013 blev der indført krav om

Knud Aarup: Fra 2011 kommer der meget fokus på at holde

større interne skoler med minimum 10 elever på årsplan.

budgetterne, som var blevet meget vanskelige at styre ved overgangen fra amter til kommuner. Amterne havde nok

2000’ERNE

nedtonet udgifterne på området og samtidig skabt ventelister, som blev ophævet ved de nye udbudsmodeller. Den store

Kommunalreformen i 2007 (Nedlæggelse

vækst i sektoren fra 2007-09 gjorde, at staten satte proppen i

af amterne og opgaveflytning til kommuner)

og straffede kommunerne, hvis de overskred budgetterne.

Knud Aarup: Nedlæggelsen af amterne betød desværre et

Flere i familiepleje

stort videnstab på det specialiserede socialområde. Opsplitningen af en række vidensmiljøer resulterede blandt andet i

Geert Jørgensen: Modsat stiger andelen af 0-17 årige i fa-

store tilbageskridt inden for ordblinde- og senskadeområdet.

miliepleje. I 1997, var ca. 46 % af de anbragte børn og unge i

Vi skal helt hen til 2012-13, før der var rettet op på det.

familiepleje, mens det i dag er helt oppe på 57 %. Tendensen betyder, at det kun er de hårdest ramte, der kommer i de

Geert Jørgensen: Med kommunalreformen bortfaldt grund-

private tilbud, og at problemtyngden stiger her.Sloganet

takstmodellen, hvor kommunerne betalte en grundtakst til

”forebyggelse før anbringelse” ser ud til at vinde indpas igen.

side 71


2012

2014

Socialministeriets taskforce fra 2012

2017 LOS 25 år

Knud Aarup: Jeg savner, at man drager en bedre målgruppeafgrænsning ind i debatten. Man anvender ikke de redskaber,

Knud Aarup: Silo-opsplitningen i kommunernes sagsforvalt-

der er udviklet til risikovurdering ved anbringelse, men

ning gør det svært at se helhederne i de ramte familier, og

blander skadede med ikke skadede – selv tvangsanbragte

det giver anledning til fejl. Da Socialministeriets taskforce

placeres tilfældigt sammen med alle andre. I andre lande

begyndte et par år før tilsynsreformen, kunne de for eksem-

har man gode erfaringer med opdeling på lettere, mellem

pel afsløre fejl i 82 ud af 100 sager i en navngiven kommune.

og sværere institutioner. Samtidig skal vi sikre en bedre

Efter et par års arbejde var dette bragt ned til fejl i 50 sager

intro for nyuddannede medarbejdere – alt for mange falder

ud af 100.

fra allerede i det først halvår. Psykologer har supervision, gymnasielærere har pædagogikum, men socialpædagogerne

Tilsynsreformen i 2014

Knud Aarup: Jeg har stor tiltro til tilsynsreformen. Selv om

sætter vi ud i marken på egen hånd fra dag ét. •

Øget dokumentation

den ikke helt har fundet sit leje endnu, vil den helt sikkert løfte den sociale indsats gennem de næste 10 år. Især bundni-

Geert Jørgensen: LOS har i dialog med praksis udviklet en

veauet bliver hævet betydeligt.

model for forstærket fokus på resultat og effekt, men generelt har systemtænkningen taget overhånd og besværliggør på

Geert Jørgensen: LOS har arbejdet for centralisering i mange

mange måder arbejdet ude på de sociale tilbud. I 1980’erne

år og udarbejdede et forslag til partierne i Folketinget om

var det almindeligt, at lederen klarede det meste af admini-

et centralt tilsyn med både private og offentlige tilbud. Til-

stration ved siden af arbejdet ”på gulvet”. I dag er tilbuddene

synsreformen kan derfor ses som et stort fremskridt på det

vokset, og der er bygget et massivt administrativt lag oven på

specialiserede socialområde. I dag er alle sociale tilbud under

de primære funktioner. Vi har en stor opgave foran os med

det samme tilsyn, der udføres af én udvalgt kommune i hver

at blive bedre til at opbygge og dele viden uden, at det går ud

region.

over det egentlige arbejde med at skabe relation til brugerne. Knud Aarup: LOS har dog også påvist, at kommunerne i

Debat om sikkerhed på bosteder

mange tilfælde ikke fik lavet handlingsplaner, og der dermed ikke fulgte de rette retningslinjer med barnet ud til de private

Geert Jørgensen: De sidste par år har nogle bosteder været

opholdssteder. Det tror jeg helt klart, at tilsynsreformen vil

ramt af tragiske tilfælde af trusler, vold, mord på ansatte,

medvirke til at forbedre.

og det har berørt vores medlemmer meget, selv om ingen af LOS’ medlemmer har oplevet drab på medarbejdere. Sagerne har desværre medført en skævvredet debat og et lovforslag om nye muligheder for magtanvendelse, som dog er blevet trukket tilbage.

side 72


AART TRÆNE UDD R ANNEL på IFAR SEN T - en del af Psyko Toftemo logselskabet segaard

AART* - Aggression Replacement Training Metoder til træning af sociale kompetencer AART er målrettet børn og unge i alderen 4-20 år, der har svage sociale færdigheder, manglende evne til selvbeherskelse og manglende evne til at ræsonnere moralsk og empatisk. Formålet med AART er derfor at forbedre børn og unges sociale kompetencer samt mindske adfærdsmæssige problemer. Desuden er det brugbart til at arbejde med inklusion, forbedre trivsel og arbejde målrettet med mobning. Det unikke i metoderne er, at man specifikt kan arbejde med det, som fylder i klasserummet eller i gruppen.

GRUNDSTENENE I PROGRAMMET UDGØRES AF TRE HOVEDKOMPONENTER: • Social færdighedstræning (adfærd) • Træning i vredes kontrol (emotioner) • Træning i moralsk ræsonnement (kognition)

AART INDEHOLDER LIGELEDES FØLGENDE KOMPONENTER: • Skole-AART • Familie-ART • SPT (Social perceptions træning) • MI (Motiverende samtaler)

VIRKER DET? Programmet bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper og social læringsteori. Gennem rollespil, dialog og lege trænes børnene/de unge i at tage stilling til, arbejde med og reflektere over deres egen og andres sociale adfærd og handlinger med det formål at styrke deres sociale kompetencer.

Uddannelsen til certificeret AART træner AART træner uddannelsen består af 4-3-1 dages undervisning, hvor du vil blive præsenteret for AART og det teoretiske grundlag. Derefter vil du sammen med gruppen i praksis træne AART programmet. Der vil hele tiden være en vekselvirkning mellem teori og øvelser i gruppen. AART træner uddannelsen afsluttes med en praktisk eksamen til certificering.

• ART/AART er på socialstyrelsens liste af anbefalede evidensbaserede programmer til arbejdet med børn og unge. • ART/AART er evidensbaseret og bruges på skoler og institutioner i Norge og Sverige og anbefales af den norske regering.

Undervisere: Flemming Zuschlag Christiansen

(Leder af IFART) Aut. psykolog, PD i Familieterapi, Psykoterapeut MPF. Certificeret ART træner og Master in ART

Knut K. Gundersen

Docent emeritus på ”Vid Vitenskapelige Høgskole”, Sandnes i Norge, hvor der i en årrække er blevet uddannet ART trænere og Masters in ART.

Du læse meget mere om AART på www.IFART.dk * ART programmet har over de seneste par år gennemgået små, men væsentlige ændringer, derfor AART som står for Adapted ART.

Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil 2040 8370 post@toftemosegaard.dk · www.toftemosegaard.dk

side 73


FAGLIGE SVAR PÅ TIDENS SVÆRE SPØRGSMÅL

FAGLIGE SVAR PÅ TIDENS SVÆRE SPØRGSMÅL

side 74


Faglighed og professionalisme Af Jesper Larsen

Udviklingen går hurtigt, og der er mange vigtige spørgsmål, som kræver gode svar. I LOS sætter vi stor pris på det tætte samarbejde, vi har med fagforeningerne, om at løse opgaverne på det specialiserede socialområde. Den kontinuerlige dialog er af-

Vi har plukket en god håndfuld aktuelle emner ud og bedt Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Benny Andersen, forbundsformand i Socialpædagogernes

gørende for, at medarbejderne på de private sociale tilbud får trygge rammer og gode vilkår på jobbet.

Landsforbund, og Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening om at levere de gode svar.

Vikar MayDay

Nielsens Brugskunst - Delikatesser - Brugskunst - Nyt til boligen - Inspiration - Gaveideer

- din vej til en verden af muligheder & fordele Vi tilbyder uddannede og erfarne vikarer til dækning af både akutte vagter, korte vikariater og til længerevarende vikariater med faste vikarer. Vi er helt så fleksible, som jeres behov kræver det.

FIRMAGAVER

FIRMAORDNING! På udkig efter en lækker frokostordning til jeres firmafrokost? Vi tilbyder til både større og mindre virksomheder Lækker frokostordning eller buffet - Priser fra 40 kr. pr. kuvert Aftensmad til sene møder eller med hjem efter en travl dag på arbejdet - Priser fra 65 kr. pr. kuvert Ved spisning i restauranten gives der 5% på drikkevarer. Ved mere end 5 kuverter, forudbestilles der senest dagen før.

Forkæl dine medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere med gaver som vækker glæde. Vi sammensætter, parker og levere. Nygårds plads 5 - Brøndby 2605 Tlf: 81 77 17 72 Kontakt@nielsensbrugskunst.dk www.nielsensbrugskunst.dk

ÅBNINGSTIDER:

Nygårds Plads 5 - 2605 Brøndby Tlf.: 36 48 02 20 E-mail: info@vikarmayday.dk Web: www.vikarmayday.dk

Mandag - Torsdag: Fredag - Lørdag: Søndag: Bordbestilling:

12:00 - 21:00 12:00 - 22:00 12:00 - 20:30 10:00 - 18:30

Nygårds Plads 3A - 2605 Brøndby Tlf.: 88 77 20 70 www.restaurantogcafenielsen.dk

side 75


FAGLIGE SVAR PÅ TIDENS SVÆRE SPØRGSMÅL

Hvis området for socialt udsatte får tilført et betragteligt ekstrabeløb næste år, hvor ville disse penge så komme til størst gavn for målgruppen – udsatte børn, unge og voksne? Grete Christensen: Der er hårdt

Benny Andersen: For alle disse

Niels Christian Barkholt: I den

brug for at nedbringe den sociale ulig-

gælder sådan set det samme – nemlig

tidlige forebyggende indsats – på alle

hed i sundhed, og her kan man gøre en

at pengene ville komme størst til

tre vigtige niveauer: 1) Ude på skoler og

forskel ved at styrke den forebyggende

gavn, hvis vi investerer. Det er helt

i dagtilbud, 2) i forvaltningens måde at

indsats over for socialt udsatte familier.

nødvendigt, at vi sikrer vores indsatser

agere på i relation til aktive sager og al-

Vi ved, at man kan komme mange

på disse områder, og at vi gør området

menområdet og endelig 3) i forvaltnin-

sociale og sundhedsmæssige problemer

bæredygtigt. Og det gør vi ved at

gens relation til alle foranstaltninger.

i forkøbet med en tidlig og grundig

investere i forebyggelse. Vi ved, at vi

Det vil være den vigtigste investering

indsats, hvor de kommunale sundheds-

skal sætte tidligt ind, for det giver både

at indføre Sverigesmodellen landet

plejersker tager têten i et tværfagligt

bedre indsatser og liv for de enkelte

over, som bl.a. hviler på en klar og for-

samarbejde.

borgere – og samtidig er det på sigt

pligtende afklaring af roller og opgaver

gavnligt for samfundsøkonomien. For

i et tværprofessionelt og tværsektorielt

med en forebyggende indsats giver vi et

samarbejde, der omfatter alle aktører,

solidt skub hen imod bedre skolegang,

også de specialiserede tilbud. Det vil

jobmuligheder og uddannelse. Derfor

både menneskeligt og økonomisk være

er vi også tilfredse med, at den tidlige

en god investering.

og forebyggende indsats er skrevet så tydeligt frem i revisionen af voksenbestemmelserne. Her ser vi en opprioritering af den socialpædagogiske indsats. side 76


Brandt viser vej... At vi har ”rødderne” plantet solidt i Jeres verden, tilskriver vi vores tilstedeværelse. Vi vægter de menneskelige relationer højt – og den nære kontakt og tillidsbaserede kommunikation er vigtig for os. Med mere end 20 års erfaring med rådgivning og revision af opholdssteder og botilbud, har vi stor ekspertise på området. Vi kan assistere med:

Rådgivning ved etablering af opholdssteder, botilbud, interne skoler, projekter mv.

Bogholderimæssig assistance og vejledning i forbindelse med etablering af institutionens bogholderi

Vejledning vedrørende den løbende økonomistyring og bedre anvendelse af institutionens ressourcer

Udarbejdelse og indrapportering på Tilbudsportalen

Rådgivning i forbindelse med investeringer

Rådgivning i forbindelse med optagelse og omlægning af lån

Rådgivning og sparring i forbindelse med udarbejdelse af / indgåelse af kontrakter

Varetagelse af kontakt til socialtilsynet i forbindelse med ændring af godkendelsesgrundlaget

Rådgivning ved sammenlægning og ophør af opholdssteder og botilbud

Rådgivning ved omdannelse af privat tilbud til institution i fonds regi / til selvejende institution

Deltagelse i bestyrelsesmøder, møde med pengeinstitut og kreditforening samt tilsyn

Flemming Hansen

Mette Hjorth

Statsautoriseret revisor & Partner

Revisor cand.merc.aud.

Erfaringen viser, at vores kunder bliver hos os i lang tid, nogen har været med fra starten – og der er plads til flere.

KongGulerod.dk

Vores kunder er ikke i tvivl om hvad vi er værd. Vi holder hvad vi lover, respekterer vores aftaler og udfører arbejdet ude hos Jer.

Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV | SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

side 77


FAGLIGE SVAR PÅ TIDENS SVÆRE SPØRGSMÅL TEMA:

Grete Christensen forbundsformand, Dansk Sygeplejerskeråd

Hvad har været det bedste politiske tiltag på det specialiserede socialområde inden for de sidste par år? Grete Christensen: Det må nok

Benny Andersen: Her vil jeg klart

Niels Christian Barkholt: Da der

være den spirende politiske forståelse

fremhæve Socialtilsynet. Det har givet

fra politisk hold blev afsat en pulje

af, at der er behov for en indsats i

et massivt kvalitetsløft, og det er et

på ca. 100 mio. kr. til udvikling og

forhold til socialt udsatte og psykiske

løft, som smitter af på det daglige

implementering af Sverigesmodellen,

syge. Og at dét, man sætter i værk,

arbejde. Vi skal til enhver tid kunne

så satte det gang i en lavine og generelt

skal være funderet på evidens og faglig

stå på mål for de metoder og pædago-

en bevægelse i retning af at udvikle

refleksion. Det så vi for eksempel i

gikker, vi anvender, når vi arbejder.

den tidlige forebyggende indsats. Det

den audit fra Socialstyrelsen, der un-

Og omvendt skal arbejdsgiverne også

banede vej for et nyt tankesæt og for

dersøgte voldsepisoder på botilbud og

kunne stå på mål for de prioriteringer,

en udvikling af det tværsektorielle

forsorgshjem netop for få mere viden

de laver, når de fx vælger fagligheder og

samarbejde. Ikke bare i tale, men også

om risikofaktorer og forebyggelsesme-

arbejdsvilkår. Vi ønsker gennemsigtig-

i praksis. Det har bl.a. givet anledning

toder.

hed på området, for det er de udsatte,

til at udvikle en ny arbejdsform væk

som betaler, hvis der er svigt.

fra det administrative og over i at frigøre det store potentiale i arbejdet med relationer og helhedsorienteret arbejde. Viden indsamles og problemer løses bedst ude i marken og gennem relationer.

side 78


Og hvad har modsat været det værste? Grete Christensen: Det er uden tvivl

Benny Andersen: Det værste har

Niels Christian Barkholt: Indførelse

den helt utilstrækkelige tilførsel af

været politikernes bud på en løsning på

af kontanthjælpsloftet og 225-timers

midler til området. Desværre oplever vi,

det socialpsykiatriske område. Vi har

reglen. Det producerer direkte fattig-

at det til stadighed er en kamp at sikre,

gennem mange år spillet ind med helt

dom og gør alle velfærdsmedarbejderes

at socialt udsatte og psykisk syge er

konkrete løsninger – fx at udbygge det,

arbejde meget vanskeligere. Det er til

prioriteret i sundheds- og socialvæsnet

vi ved, der virker. Og det er blandt andet

stor skade for det arbejde, vi skal bygge

på lige fod med somatisk syge. Den

høj faglighed og målrettede tilbud. Poli-

op. Det er kontraindicerende for den

kamp bliver vi nødt til at optrappe i de

tikernes svar var at oprette 150 pladser

vigtige opgave, mange socialrådgivere,

kommende år.

på nye socialpsykiatriske afdelinger. Ud-

pædagoger, lærere, osv. har hver dag.

spillet var et retssikkerhedsmæssigt og fagligt makværk, og et etisk, socialpolitisk og fagligt skred i den helt forkerte retning. Heldigvis endte politikerne med at trække udspillet.

Hvad står som nr. 1 på din ønskeliste over socialpolitiske tiltag her og nu? Grete Christensen: Det er en lang

Benny Andersen: Vi så meget gerne

Niels Christian Barkholt: En

liste uden en entydig førsteplads. For

en social investeringsfond, så vi i langt

gennemgribende kortlægning og hoved-

eksempel er der brug for mere helheds-

højere grad kunne fremme de tidlige og

rengøring af styringen i den offentlige

tænkning på det sociale område, for det

forebyggende indsatser. For vi ved, at de

sektor. Der skal luges ud i lovgivning, i

er helt tydeligt, at den organisatoriske

virker. Og i det hele taget ville jeg ønske,

procedurer og arbejdsgange, og der skal

tænkning i forhold til udsatte borgere

at man på det socialpolitiske område

frem for alt skabes kompetente faglige

med psykiske vanskeligheder, sociale

var helt skarpe på, hvilke metoder,

rum i praksis, hvor fagligt ansvar og be-

problemer og funktionsnedsættelser

tilgange eller pædagogikker, som giver

slutningskompetence går hånd i hånd.

ofte er usammenhængende. Samtidig er

konkrete resultater. Vi skal ganske en-

En rengøring af alle styringsniveauer

vi nødt til at have mere fokus på kom-

kelt vide, hvad der virker. Derfor kunne

vil smitte af på alle aktører, herunder

petenceudvikling, normeringer og mere

vi også ønske os en mere praksisnær

udførerniveauet, som især LOS repræ-

sammenhæng mellem sektorerne.

og anvendelsesorienteret forskning,

senterer. Samtidigt skal vi indføre en

som ville styrke både indsatserne og

ny tilgang til at implementere viden

uddannelsen. Men vi ved også, at der

fra forskning i praksis. Det er en faglig

politisk er god grobund for disse tanker,

mission, som også handler om at skabe

og vi ser blandt andet frem til Lovende

et langt mere meningsfuldt samarbejde

praksis-værktøjet, som vil bidrage til at

mellem forvaltninger og de mange

videnbaserede sociale indsatser.

andre aktører omkring for eksempel udsatte børn og unge, herunder de specialiserede tilbud. side 79


FAGLIGE SVAR PÅ TIDENS SVÆRE SPØRGSMÅL TEMA:

Hvor ser vi det største behov for efter- og videreuddannelse blandt fagprofessionelle inden for de sociale tilbud/ydelser? Grete Christensen: Mange borgere,

Benny Andersen: Her kan jeg igen

Niels Christian Barkholt: Jeg

der modtager sociale tilbud og ydelser

svare på tværs af målgrupperne – børn,

oplever, at anbringelsesområdet er i

i dag har flere sygdomme, så det er helt

unge og voksne. For der mangler helt

omstilling. Man skal vende sig mod

afgørende, at der sker et løft i viden om

grundlæggende kurser og efteruddan-

kommunen og udvikle nye former for

identifikation, observation og håndte-

nelser, som kan understøtte, at vi på

anbringelser og ydelser og involvere

ring af disse behov. For eksempel har

hele socialområdet skal have fokus på

familie og netværk mere i den unges liv.

mange med psykiske sygdomme også

evidens. Vi skal vide, hvad der virker.

Dertil skal de have et stærkere fokus på

somatiske sygdomme, og det er vigtigt,

Når vi går på arbejde, skal vi gerne ar-

børnenes uddannelse. Der mangler et

at de forskellige faggrupper er i stand til

bejde med metoder og retninger, som vi

fokus på ”den moderne anbringelsesin-

at opfange faresignaler og bidrage til, at

ved, er rigtige for de borgere, vi arbejder

stitution”, hvor svaret for de fleste børn

borgeren får den nødvendige hjælp.

med.

ikke er langvarig døgnplacering, men er en fokuseret og mere fleksibel indsats af en kortere varighed i barnets eller den unges liv. Et andet tema er givetvis at udvikle en begavet og fornuftig form for resultatdokumentation. Tilbud skal kunne fremvise effekter, men hvordan? Det kalder på en ny faglig fokusering.

Er der for lidt eller for megen dokumentation i det socialpædagogiske arbejde – og hvordan kan det eventuelt gøres bedre? Grete Christensen: Helt overordnet

Benny Andersen: Det er helt

Niels Christian Barkholt: Doku-

mener jeg, at dokumentation, der ikke

nødvendigt, at vi dokumenterer. For

mentationen i det sociale arbejde – den

er til direkte gavn for patienten eller

i sidste ende skal vi selvfølgelig vide,

dokumentation, der fordrer kontrolsy-

borgeren, skal holdes på et absolut

hvilke metoder og pædagogikker, der

stemer og bureaukrati – har i den grad

minimum. Derudover er det afgørende,

virker. Den relevante dokumentation

taget overhånd. Men den dokumentati-

hvordan dokumentationen anvendes.

er nødvendig, hvis vi skal flytte noget

on, der skal styrke samarbejdet mellem

Observationer, som man reflekterer

for vores borgere. Derfor er det også

indsatser og forvaltningen omkring for

over og bruger til at forbedre forholde-

essentielt, at der bliver fulgt op på – og

eksempel den unge, skal der arbejdes

ne, er meget vigtige. Men det kræver

evalueret på – indsatserne. For vi skal

meget mere med. Døgninstitutioner,

tid, god ledelse og de rette faglige

hele tiden vide, at vi er på rette vej med

opholdssteder og plejefamilier skal

kompetencer, hvis det ikke skal ende i

vores indsatser. Og den viden skal vi

være bedre til at levere den nødven-

hovedløs dokumentation.

bruge til at udvikle kvaliteten i indsat-

dige dokumentation. Vi er nødt til at

serne. Men det handler ikke bare om

have dokumentation, som viser, hvad

den enkelte socialpædagog, som måske

”outcome” er for borgerne. Med den

er god til at dokumentere. Det handler

viden kan vi styrke praksis i retning af

også i høj grad om ledelse, hvor der lig-

at gøre det, som virker for både børn,

ger et ansvar for at håndtere den viden,

unge og voksne.

der opsamles.

side 80


Benny Andersen forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund

Hvordan hæver vi bedst og mest effektivt sikkerheden inden for de specialiserede socialtilbud og -institutioner? Grete Christensen: Jeg tror ikke på,

Benny Andersen: Det handler i høj

Niels Christian Barkholt: Ved at

at sikkerheden øges ved mere brug af

grad om at have målrettede og specia-

fokusere på at øge trygheden. Målet

tvang og vagter. Der skal selvfølgelig

liserede tilbud med specialiserede fag-

må være, at det skal være trygt at gå på

være nogle praktiske foranstaltninger

ligheder. Og om at have tilpas mange

arbejde for medarbejderne og trygt at

på plads, hvis en situation eskalerer ud

af dem – både fagligt dygtigt personale

opholde sig på institutionen for borge-

af kontrol. Men man kommer længst

og pladser. For med et godt visiterings-

ren/barnet.

med forebyggelse, og her tror jeg på, at

arbejde til det rette tilbud, hvor der er

en dygtig og veluddannet ledelse, høj

høj faglighed, er vi nået rigtig langt.

kompetence blandt medarbejderne og

Og heldigvis findes de tilbud allerede!

inddragelse af borgere og patienter er

Og skal man holde niveauet, er det

vejen frem.

vigtigt med systematisk voldsforebyggende arbejde og muligheden for supervision og efteruddannelse.

side 81


FAGLIGE SVAR PÅ TIDENS SVÆRE SPØRGSMÅL TEMA:

Niels Christian Barkholt uddyber:

Men hvordan øger vi så trygheden? – Ja, her er flere veje: Det handler om solide faglige kompetencer,

Endelig skal man være meget opmærksom på

især til at kunne kommunikere med borgere, som

at risikovurdere institutionen og de enkelte borgere

har svært ved at udtrykke sig. Det handler også

– og ikke mindst følge op på risikovurderingen.

om at have kompetencer til at forebygge kon-

Hvor og hvornår har vi flest diskussioner og konflik-

flikter og håndtere dem, hvis der alligevel opstår

ter med borgeren/barnet?

situationer, hvor borgeren/barnet bliver vred eller aggressiv.

Hvorfor? Der findes flere redskaber til risikovurdering, men udfordringen er at følge den op med

Tryghed handler også om gode fysiske rammer

faglig refleksion og udvikling af de pædagogiske

med en rolig og rar atmosfære. Det kan give

metoder. Supervision af høj kvalitet er også et rig-

borgeren/barnet en oplevelse af at føle sig godt

tig godt redskab.

tilpas. Nedslidte og rodede omgivelser sender det modsatte signal. Det handler også om, at de faggrupper og instanser, der omgiver borgeren/barnet, arbejder sammen. Der skal være et fælles mål for arbejdet med borgeren/barnet, og man skal have gensidig tillid til hinandens kompetencer og tro på, at andre faggrupper gør et godt stykke arbejde. Mistro eller manglende respekt for andre faggrupper/instanser kan gøre borgeren/barnet utryg, og det øger risikoen for konflikter.

Niels Christian Barkholt næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

side 82


SPECIALSYSTEMER

til misbrugscentre og botilbud med fuld integration af FMK

HD-Support tilbyder IT-Systemer til Social- og Sundhedssektoren med speciale indenfor Botilbud og Misbrugsområdet. Vores Produkter HD-eKJ og HD-Medicin er udviklet i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og socialfagligt personale fra kommuner, bosteder og misbrugscentre i hele landet. Vores support er nærværende, og vi har stor faglighed inden for netop dit arbejdsområde, hvilket betyder en effektiv og hurtig løsning af de problemer, du måtte stå med.

HD-MEDICIN

hd-medicin.dk

+ + + + + + + + + + + +

Klient stamdata FMK (Det Fælles Medicinkort) Medicinordination Cardex og aftaler Aftalekalender Fremmøderegistrering Medicinudleveringer Metadonvægt * og labels Lagerstyring Administration Rapporter Heroin projektet

* METADONVÆGT + + + + + + +

Indsamling og indberetning af data til SMDB og IHM (Stofmisbrugsdatabasen), NAB (Det Nationale Alkoholbehandlingsregister) og Boformstatistik til Ankestyrelsen er naturligvis integreret i vores systemer. Og som noget nyt, nu med fuld integration til det Fælles Medicinkort.

HD-eKJ + Klient stamdata + FMK (Det Fælles Medicinkort) + Skemaer og indberetning,

hd-ekj.dk

+ + + + + + + + +

ASI, SMDB, KvalHep, IHM, NAB Journaler Statistik/Analyser Rapporter/Advis Opkobling Cpr, SOR, LMS Økonomi Breve, Indskanning, Dokumentarkiv Referater, Fællesdagbog Medicinmodul Lagerstyring

Forbindes til PC via USB Nem at rengøre Udført i rustfrit stål, aluminium og Pvc plast Nøjagtighed: +/- 1% Forbindelse: 230V AC samt USB Krav: Windows XP eller nyere Mål: (h)29cm x (b)24 cm + (d)26cm

www.metadonvægt.dk

Scan QR-koden og se en produktvideo med den specialudviklede metadonvægt, der integrerer med HD-Medicin og HD-eKJ. Eller besøg www.metadonvægt.dk

Alle systemer er kompatible med

HD- Support Lagonis Minde 11 DK-5600 Faaborg Telefon 6261 1606 www.hd-support.dk kontakt@hd-support.dk side 83


Sæt strøm til hverdagens opgaver

Den komplette løsning

Vi har alt til dit digitale tilbuds værktøjskasse Dagbog med plan, mål og delmål Kalender og opgavestyring Medicinhåndtering Magtanvendelse Risikovurdering

EG www.eg.dk

side 84

Vagtplanlægning Vikarbooking Effektmåling VUM & ICS-skabeloner Hardware & netværk


Af Lars Sjøblom, product manager, EG Sensum Voksen, EG A/S

God dokumentation er det sociale tilbuds guldmine Når socialtilsynet kommer på rutinebesøg, er det tre helt centrale, faglige spørgsmål, der afgør tilbuddets videre skæbne:  Anvender tilbuddet faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper?  Kan tilbuddet dokumentere resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen?  Kan tilbuddet dokumentere positive resultater med hensyn til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold? Hvis ikke den tilsynsførende finder overbevisende dokumentation for, at tilbuddet lever op til disse krav, kan besøget ende med et påbud og krav om en regodkendelse. Det er både ødelæggende for tilbuddets gode navn og rygte – og dyrt. Et besøg af socialtilsynet på et tilbud med mellem 25 og 50 medarbejdere kan løbe op i 60.000 kr. Umiddelbart er tilsynet ligeglad med, om den efterspurgte dokumentation er nedfældet på bagsiden af en serviet i kantinen. I praksis er det dog umuligt at dokumentere effekten af den sociale indsats uden et effektivt, socialfagligt it-værktøj.

Faglige tilgange og metoder Det sociale område spænder vidt fra opholdssteder for udsatte børn til højtspecialiserede døgntilbud på udadreagerende udviklingshæmmede. Derfor anvender de enkelte tilbud også vidt forskellige faglige metoder og tilgange lige fra musikterapi og FIT til KRAP. Fælles for de forskellige metoder er dog, at arbejdet skal dokumenteres – og helst i ét og samme system. Desuden skal et socialfagligt it-system i dag som minimum kunne håndtere de to kvalitetsstandarder

VUM, Voksenudredningsmetoden, der anvendes på det specialiserede socialområde for voksne, og ICS, Integrated Children’s System, der anvendes på børn og ungeområdet. Begge metoder er i dag fælles sprog, der gør myndighed og udfører i stand til at tale sammen, når de skal diskutere og definere målgruppe, behov, indsatser og resultaterne af de fælles anstrengelser.

Konkrete og klare mål Når tilsynet banker på døren, skal tilbuddet også kunne dokumentere, at der for hver enkelt anbragt borger arbejdes med konkrete, klare mål, og at der følges op på resultaterne, så medarbejderne kan bruge dokumentationen til egen læring. Igen er det næsten umuligt at arbejde med klare, konkrete mål og dokumentere resultaterne uden et it-system. Især når dokumentationen skal kunne bruges til egen og andres læring. Notater i en kinabog eller en simpel log, der viser, hvad man har arbejdet med i løbet af dagen, er ikke tilstrækkeligt. Det sociale tilbud er bestilt af kommunen til at løse en konkret opgave, og det forventes, at tilbuddet ved, hvad målene er, arbejder løbende med de konkrete indsatser og dokumenterer resultaterne på en måde, så de nemt og enkelt kan deles med andre.

Positive resultater Sidst, men ikke mindst, skal et moderne system kunne håndtere dialogen med kommunens sagsbehandler. Du skal nemlig kunne dokumentere positive resultater i forhold til de mål, som kommunen har opstillet. Ud over at understøtte VUM og ICS skal dit system derfor også kunne understøtte effektmåling af indsatserne med udgangspunkt i de bestillinger, som I får fra kommunen, og dele resultatet med sagsbehandleren online.

Se mere på www.digitaletilbud.dk

side 85


Kort & godt

LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD LOS er interesseorganisationen for private opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud i Danmark med dybdegående specialviden og kendskab til sårbare og udsatte børn, unge og voksne. Af Toini S. Floris

• Vores mission er at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne. • Vores værdier er Professionalisme, Faglighed og Engagement, og vi har som mål, at de private sociale tilbud er veldrevne – både pædagogisk, økonomisk og organisatorisk. • Vores medlemmer er fordelt over hele landet og spænder fra det lille familiested til steder med over 100 ansatte. LOS har ca. 550 medlemmer. LOS er landsdækkende, og vi har kontorer i København og i Aarhus.

side 86


LOS’ medlemmer er: • Opholdssteder (døgntilbud for udsatte børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet) • Botilbud (døgntilbud for voksne udsatte mennesker, der ikke kan klare sig selv og har behov for fysisk og/eller psykisk støtte) • Skolebehandlingstilbud (skoletilbud til sårbare børn og unge, der har behov for, at undervisningen suppleres med social støtte eller behandling) • Andre sociale tilbud (f.eks. ”safehouse”, domsanbringelse eller familiebehandling og hjælp og støtte til udsatte mennesker, der bor i egen lejlighed).

LOS’ medlemmer er overvejende etableret som fonde, men tæller også anparts-, aktie- og interessentselskaber samt foreninger og personligt ejede virksomheder.

side 87


LOS’ ORGANISATION LOS er en politisk ledet organisation,

Se LOS’ administrative organisation

som består af en politisk del og en administrativ del. Hvert år samles medlemmerne til den ordinære generalforsamling, der er LOS’ øverste myndighed. Generalforsamlingen træffer beslutninger, der kræver ændringer af vedtægterne, og vælger en bestyrelse. Imellem generalforsamlingerne varetager bestyrelsen den overordnede ledelse af LOS. LOS’ bestyrelse består af syv faste medlemmer og mindst to suppleanter. For at være valgbar til bestyrelsen skal man være leder af eller bestyrelsesmedlem i en af medlemsvirksomhederne. LOS har desuden to Advisory Boards:

I 1997 kom dagbehandlingstilbuddene

Bestyrelsen nedsætter et fagudvalg.

Advisory Board (bestyrelse og ledelse)

formelt med i LOS, og foreningen fik

Fagudvalget har ni medlemmer og er

og Advisory Board (driftsvilkår). Det

navnet Landsforeningen af Opholds-

sammensat af både medlemmer af

førstnævnte er en nyskabelse fra medio

steder og Skolebehandlingstilbud.

LOS bestyrelsen og repræsentanter fra

2017. LOS Advisory Boards, fungerer

medlemsvirksomhederne.

som uafhængige rådgivere og inspira-

På generalforsamlingen i 2003 blev

torer for LOS Sekretariatet. De drøfter

det for at understrege botilbuddenes

generelle, aktuelle spørgsmål og princi-

placering i LOS besluttet at ændre

pielle sager inden for hhv. ”bestyrelse

navn til LOS – Landsforeningen af

og ledelse” samt ”driftsvilkår i øvrigt.”

opholdssteder, botilbud og skolebe-

De har ingen beslutningskompetencer

handlingstilbud.

Se LOS’ politiske organisation

og er heller ikke et ankeorgan. Et af hovedformålene med at stifte LOS’ HISTORIE

en landsforening var at få ændret de

LOS – De private sociale tilbud blev

stramme og rigide retningslinjer for

stiftet som forening i den 13. februar

drift af private tilbud. De, på det tids-

1992 af en gruppe opholdssteder i det

punkt gældende regler, var udmøntet

daværende Vejle Amt under navnet

i et tillæg til en fælles vejledning om

Landsforeningen af Opholdssteder i

godkendelse og tilsyn med familieple-

Danmark. Initiativtagerne brugte de-

jer og opholdssteder. Blandt andet blev

res netværk til at opspore flest mulige

lønpuljen udregnet med et antal pleje-

opholdssteder i Danmark, da der på

vederlag pr. medarbejder, og stederne

LOS har et sekretariat, som varetager

det tidspunkt ikke fandtes en oversigt

måtte ikke have overskud.

den daglige drift med direktøren er

over opholdssteder i Danmark.

øverste chef. Det daglige arbejde består

Budgettet skulle udregnes ud fra en

i at rådgive og bistå vores medlemmer,

På den første generalforsamling i 1992

100 % belægning, og ethvert overskud

påvirke lovgivning og rammer for om-

deltog ca. 40 opholdssteder. Medlem-

skulle modregnes i taksten for det efterføl-

rådet og bidrage til kvalitetsudvikling

merne talte både opholdssteder for

gende år, underskud var derimod stedets

på det sociale og skolemæssige område.

børn og unge og opholdssteder for

eget problem. Endelig kunne tilsynsmyn-

LOS’ ambition er endvidere at styrke

voksne. Sidstnævnte blev i forbindelse

dighedens afgørelser ikke ankes.

medlemsvirksomhedernes positio-

med lovændringerne i 1998 fremover

nering i forhold til kommunale- og

betegnet som botilbud for voksne.

regionale aktører på det specialiserede socialområde.

side 88


Det vanskeliggjorde opbygningen af

række geografiske LOS Ledernetværk

en ordentlig egenkapital, og dermed

og et tværgående kommunikationsnet-

herunder pr. markedsføring

blev opholdsstedernes økonomi meget

værk.

og profiloptimering, Hjem-

tagelser, Hjemtagelser og

skrøbelig. LOS har siden arbejdet på at få ændret disse vilkår og har gradvist

I dag har LOS ca. 550 medlemmer og

fået indført væsentlige forbedringer i

en årlig omsætning på knap 11 milli-

medlemmernes driftsforhold.

oner kr. Medlemsvirksomhederne er

revisitering •

I 1997 var der 200 medlemmer, og man

Region Sjælland, ca. 100 i Region Syd-

ønskede at styrke organisationen. Det

danmark, ca. 90 i Region Nordjylland,

gjorde man ved, udover den admini-

ca. 80 i Region Midtjylland samt ca. 70

strative medarbejder, at ansætte en

i Region Hovedstaden.

landssekretær og samtidig oprette et

Implementering af nye tiltag, Implementering og spredning

fordelt over hele landet med ca. 200 i

kontor i København.

Hjemmesiden www.los.dk

af viden i organisationen •

Ledelsessparring

Omlægning af drift, Opstart af nye sociale tilbud

DEN DAGLIGE SAGSBEHANDLING OG RÅDGIVNING

Personaleledelse, Pædago-

I de følgende år voksede både LOS og

I LOS sparrer vi dagligt med vores

gisk-faglige problematikker,

sekretariatet, og i 2002 gjorde man

medlemmer om en bred vifte emner og

Pressehåndtering og -servi-

landssekretæren til sekretariatschef.

problemstillinger, som virksomheder

cering

ofte møder i arbejdet med børn, unge I 2006 var LOS vokset til 530 med-

og voksne i sårbare og udsatte positi-

lemmer. På grund af væksten var der

oner. Det kan være problemstillinger,

et ønske om, at bestyrelsen skulle

der omhandler, hvordan man driver

opprioritere det politiske arbejde og

sin virksomhed og plejer sine samar-

nedprioritere behandlingen af drifts-

bejdsrelationer, men også emner og

mæssige spørgsmål. For at understøtte

problemstillinger, der gør sig gældende

det ansatte man sekretariatschefen

i den pædagogiske hverdag.

Resultatdokumentation

Samarbejde og kommunikation mellem forskellige private og offentlige organisationer (eksempelvis kommuner, tilsyn og virksomhed), Sammenhæng mellem teori, indsats,

som direktør, og ansatte en sekretari-

metode og resultat, Ska-

atsleder til at tage sig af det faglige og

Hos LOS kan medlemmerne bl.a. få

des- og pensionsforsikring,

personalemæssige i sekretariatet.

hjælp og sparring til (her opremset i

Skoleområdet, Socialretslige

alfabetisk rækkefølge):

afklaringer, Sparring i anvendelse af diverse pædagogiske

I 2016 vedtog generalforsamlingen en ny strategi. Med den nye strategi

tilgange, STU (Særlig tilrette-

Andre sociale tilbud (herunder

”Gearing til succes” skal LOS

eks. § 85, personstøtte ord-

styrke fokus på bl.a. professionalisering

ninger BPA m.m.), Arbejdsmil-

og strategiske tiltag inden for politik

jø, Arbejdsretslige forhold

lagt uddannelse) •

Timenormer og vilkår

(skoleområde, udbud, tilsyn og eksterne relationer), medlemskab (netværk

Beskrivelser af indsatser

og medlemsservice samt rådgivning,

og målgruppe, Bestyrelser:

uddannelse og udviklingsprojekter) og

vedtægter, sammensætning,

sessparring, Børn- og unge

ring). Det resulterede i 2017 foreløbig i

området

at ansætte en presse- og kommunikatitil sekretariatschef samt at tage initiativ til at oprette en

Faglige tiltag på børne- og

Udarbejdelse af kontrakter, Udarbejdelse af vedtægter, Udbudsret, UU vejledning og visitation til uddannelse

giverfunktion m.m., Bestyrel-

intern synlighed og ekstern markedsfø-

onschef i LOS og gøre sekretariatsleder

arbejde, konflikter, arbejds-

kommunikation (presseberedskab,

Tilsyn og kvalitetsmodel,

Voksenområdet

Økonomi og budgetter

ungeområdet, Forandringsledelse, Forvaltningsretlige afklaringer

side 89


NY VIDEN, EFTER-

Blandt faglige specialkurser har LOS

VÆSENTLIGE OG

OG VIDEREUDDANNELSE

gennem årene holdt kurser om for

AKTUELLE UDVIKLINGS-

Med professionalisme og faglighed i

eksempel:

PROJETER

højsædet arbejder LOS systematisk med at udvikle og tilrettelægge efter-

LOS er dybt involveret i metodeudvik•

og videreuddannelse målrettet LOS’

Overgreb på børn og unge,

ling, vidensopbygning og -formidling.

Seksuelle overgreb

Her præsenteres et udvalg af væsentli-

medlemsvirksomheder.

ge og aktuelle udviklingsprojekter. •

Neuropædagogik, Børns og

LOS har i tæt samarbejde med

unges uanede udviklingsmu-

LOS-projekt om udvikling af en

University College Syddanmark og

ligheder

kvalitets-/certificeringsmodel

Professionshøjskolen UCC samt UC Nordjylland for eksempel tilrettelagt

med opstart 2005 og videreført i For•

en komplet diplomuddannelse i

Psykiatriske diagnoser, Dob-

eningen FADK – Akkreditering Dan-

beltdiagnoser, Borderline

mark. I dag har ca. 150 sociale tilbud

ledelse, der direkte er målrettet det sociale område. Det er sket i takt med

gennemgået et certificeringsforløb ud •

Udsatte og rusmidler

fra denne kvalitetsmodel. Der er tale

omverdenens stigende krav til gode og

om en dynamisk model, der bl.a. tager

kvalificerede ledelseskompetencer og

højde for den mangfoldighed, som er

det sociale tilsyns generelle fokus på

Dertil kommer fire faglige årsmøder

blandt sociale tilbud. Kvalitetsmodel-

ledelsen af sociale tilbud. Uddannelsen

inden for børne- og ungeområdet,

len er ikke den eneste på markedet. Der

begyndte januar 2016.

voksenområdet og skoleområdet samt

findes andre danske og/eller internati-

bestyrelsesområdet, hvor der også er

onale certificeringsmodeller, som flere

LOS har i øvrigt gennem årene holdt en

stor tilslutning med ca. 400 deltagere.

sociale tilbud har gennemgået og er

lang række kurser inden for virksom-

Indholdet på årsmøderne er fag-faglig,

certificeret efter.

hedsdrift (konkret og strategisk) og det

for eksempel i relation til ”behandling”,

specialiserede socialområde (faglige

pædagogik e.l.

specialkurser). På et år udbyder LOS

Projektet har været støttet af Folketingets Satspulje med 15 mio.kr.

30-35 kurser forskellige steder i landet.

Et nyere tiltag i LOS fra 2015 er de så-

fordelt over to bevillinger (2005-07

Kurserne inden for virksomhedsdrift

kaldte Dialogmøder. LOS Sekretariatet

og 2008-10)

omhandler for eksempel:

holder et årligt Dialogmøde i hver af

landets fem regioner. Her sættes fokus

LOS-projekt om udvikling af

Personalejura, Grundlæggen-

på højaktuelle emner om arbejdet

resultatdokumentation ”Hvad

de økonomi, Administrative

med og for de udsatte og sårbare børn,

virker” fra 2011-15. Projektet har

medarbejdere, Bestyrelsesar-

unge og voksne i Danmark. Det er for

mundet ud i udvikling af en model til at

bejde og samarbejde

eksempel emner som patientsikkerhed

dokumentere resultater gennem reflek-

eller persondataforordningen. Hvert

sion og brug af relevante redskaber. I

Medicinhåndtering, Magtan-

år deltager her, lidt afhængig af emne,

forlængelse af projektet har LOS været

vendelse

mellem 600 og 900 personer.

involveret i konceptudvikling og udarbejdelse af Socialstyrelsens Håndbog i

Arbejdsmiljøuddannelse, Kriseledelse, Konflikthåndtering

Udbud

Metodeudvikling, videnopbygning og -formidling.

resultatdokumentation fra 2016 – ligesom flere af LOS’ medlemsvirksomheder har indgået som de gode eksempler på refleksiv resultatdokumentation i håndbogen. Projektet er finansieret af Bikubenfonden, Helsefonden og Socialministeriet med 5 mio.kr.

side 90


LOS-Skoleundersøgelser fra 2011

Magtprojektet (2016-2018) er

LØBENDE INDFLYDELSE

udarbejdet i samarbejde med For-

LOS nuværende ’store’ projekt om

OG PÅVIRKNING

eningen af Danske Døgninstitutioner

uddannelse af 20 tilbud i metoderne

LOS er desuden ofte også repræsente-

for børn og unge, FADD, om børns

til magtanvendelse ART (Aggression

ret i forskellige udvalg og følgegrupper

skolegang før og efter anbringelsen

Replacement Training) og AM (Anger

på det sociale område, det være sig

på opholdssted eller døgninstitution.

Management). Projektet handler om

i tilknytning til SFI – Det Nationale

Baggrunden var bl.a. anbringelses-

at se, hvordan metoderne virker og

Forskningscenter for Velfærd, So-

reformen og debatten om inklusion.

identificere forbedringspotentialer og

cialstyrelsen og Socialministeriet. Af

LOS udførte i 2016 en lignende un-

begrænsninger ved metoderne.

særligt betydningsfulde opgaver kan

dersøgelse, hvor der blev fulgt op på

vel nævnes Magtanvendelsesudvalget

de forskellige konklusioner fra første

Projektet er finansieret af Trygfonden

og SFI – Forløbsundersøgelse Årgang

undersøgelse.

med 2,5 mio.kr

1995 (om anbragte børns udvikling og vilkår) samt Metodeudbredelsespro-

Undersøgelserne er finansieret i et

LOS-projekt Efterværn (2016-17)

grammet og Forebyggelsespakken på

samarbejde mellem FADD og LOS.

består af en række mindre deloplæg,

børne- og ungeområdet.

guidelines mv. LOS Eurochild-undersøgelse

Projektets ambition er at bidrage til at

Det er vanskeligt i øvrigt at tale om ét

– Children in alternative care

den enkelte unge kommer godt fra start

ministerium som LOS’ ministerium.

LOS deltog i 2009-10 i Eurochilds

i voksenlivet og får den fornødne støtte

Medlemsvirksomhedernes vilkår og

undersøgelse af, hvordan børn og unge

til at undgå nogle af de problemer, som,

de sårbare børn, unge og voksnes

i udsatte positioner drages omsorg

vi fra både forskningen og praksis ved,

udfordringer går ofte på kryds og tværs

for i de respektive Eurochild med-

desværre ofte er problematiske.

af ministerielle grænser og lovgivning.

lemslande. Eurochild er et netværk af

Det kommer bl.a. også til udtryk gen-

organisationer som arbejder med og

Projektet finansieres som mindre del-

nem LOS væsentlige indsats i forbin-

for børn over hele Europa med henblik

projekter og har foreløbigt opnået be-

delse med høringer om ny lovgivning

på, at samfundet og beslutningstagere

villinger fra Fonden PRO og Mandrup

mv.

respekterer børns rettigheder.

Philipsens Legat på i alt ca. 0,5 mio.kr.

Undersøgelsen er finansieret af Eurochild.

LOS Sekretariatet Fra venstre: Peter Mikkelsen, Toini S. Floris, Lone Nielsen, Laust Westtoft, Irene Schwartz, Anne Mette B. Andersen, Michael Graatang, Nynne Haarby, Michael Christensen, Anne Rugholt, Peter Juul, Martin Madsen side 91


PRIVAT HJEMMEPLEJE – valget er dit!

HERE2CARE - DIN PRIVATE HJEMMEPLEJE!

Hos Here2Care får du en tryg og fleksibel hjemmepleje, du kan stole på. Vi har mange års erfaring i hjemmepleje og ældreservice under fritvalgsordningen. Alle vores medarbejdere er erfarne og har en solid sundhedsfaglig baggrund. Du kan blive visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje via din kommune, der også afgør, hvor meget hjælp du har ret til. Herefter vælger du selv, hvem der skal levere ydelserne i dit hjem. Ægtepar kan få op til 30.000 kr. i årligt skattefradrag. Det svarer til 2,5 t. ydelser pr. uge. Du kan derudover vælge ekstra tilkøbsydelser, hvis du ønsker det. Kontakt os for mere information: Tlf. 26244343

www.here2care.dk

EFTERLYSNING!

KENDER DU DENNE UNGE KVINDE? Vi vil rigtigt gerne i kontakt med hende. Vi leder nemlig efter dem, der vil andre det godt. Det er ikke nødvendigvis dem med de højeste karakterer, men dem med de bedste karaktertræk. Så supplerer vi med den faglighed, der kræves for at kunne hjælpe dem, der ikke kan selv.

Se mere og find en skole nær dig på www.sosu.dk/skolerne Denne unge kvinde hjalp uden tøven en ældre kvinde med at få sit gangstativ ud af bussen. Signalement: 18-22 år, normal højde og langt brunt hår.

side 92


RELATIONSOG RESSOURCEORIENTERET PÆDAGOGIK Børn, unge og voksnes udvikling afhænger af kvaliteten af relationer til betydningsfulde andre. UCN act2learn udvikler dine kompetencer, så du er i stand til at iagttage, beskrive og analysere samspil med børn, unge og voksne.

sammen gør vi dig bedre

U C N a c t 2 l ea r n, M yliu s Er ic hse ns Ve j 1 3 7 , 9 2 10 Aalborg SØ, +45 7269 1752, k jn@UC Nact2learn.dk , www.act2lea rn . d k

side 93


Pengeinstitut for dem, der gør en forskel Merkur Andelskasse arbejder for en fremtid, der er bæredygtig for mennesker og natur. Derfor er vi blandt andet pengeinstitut for en række plejetilbud, bo- og opholdssteder og behandlingstilbud, der giver det enkelte individ de bedste betingelser for at udvikle sine evner. Vi har mange års erfaring på området. Vi kan blandt andet levere en velkvalificeret økonomisk rådgivning, ejendomsfinansiering og en kontoform, der er tilpasset de fleste institutioners behov og meget mere. Læs mere på merkur.dk eller ring på 70 27 27 06

PDG-revision

Registreret Revisionsanpartsselskab

Revision og regnskabsmæssig assistance til opholdssteder og botilbud, specielt i opstartsfasen. Preben Gjelstrup

registreret revisor, medlem af FDR Birkevadsvej 14, Assendløse • 4130 Viby Sjælland Tlf. 46 36 53 10 preben@pdg-revision.dk

side 94


MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder i hele Danmark. Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål.

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 1C, 2. sal, 4300 Holbæk 28 40 37 10 / ac@rindadvokat.dk www.rindadvokat.dk

www.sky-media.dk

PROFESSIONEL RÅDGIVNING

LOS 25 års jubilæums magasin - De private sociale tilbud  
LOS 25 års jubilæums magasin - De private sociale tilbud