__MAIN_TEXT__

Page 1

Kampen med Gud Nærmest alteret kæmper mennesket med Gud om hans velsignelse til sine egne kampe med livet og mennesker i Jakobs kamp med englen, der til sidst slår ham halt på hoften som tegn på Guds velsignelse – den mærkelige, bibelske tanke, at de lidende er Guds udvalgte. Velsignelsen har netop ramt som en rødlig eller kærlig himmelstråle, der velsigner den jord med samme farve, som der kæmpes med Gud. Man kan overveje, om al menneskers kamp med livet og hinanden hænger sammen med en kamp med Gud om hans velsignelse.

Hjemkomsten Modsat menneskets kamp med Gud tager Gud imod det menneske, der går i sig selv og er villig til at indrømme sin fejl, bedst kendt fra Jesu lignelse om den fortabte søns hjemkomst til sin far. De samme gule farver fra det modsatte billede og fra Judasskikkelsen går igen i dragterne, og faren er rød som på alle andre kærlighedsbilleder i kirken. Her er et inderligt favntag og gensidigt favntag modsvarende Judas’ sugende, forræderi-kys, men i hjemkomsten er det jo faren, der afgør den overraskende modtagelse. At de er hjemme, er der ingen tvivl om, sådan som huset i baggrunden lyser op hen over markfelterne imod dem. Bemærk, hvor mange nuancer af blågrøn som en fredens og forsoningens farve, der findes i dette billede.

(Kampen med Gud og Hjemkomsten, [inst. 2017], ses øverst i koret)

Historien Omkring år 2000 besluttede Skt. Johannes Kirkes menighedsråd at genskabe noget af kirkens oprindelige, kraftfulde karakter, sådan som arkitekterne Hack Kampmann og Valdemar Schmidt havde bygget kirken i 1902-05. Igennem århundredet var kirkens indre blevet ændret til karakterløshed, ikke mindst det grå lys gennem vinduernes råglas gjorde rummet kedeligt. Derfor bad man kunstneren Arne Haugen Sørensen (f. 1932) om at lave en glasudsmykning. Det blev til vinduer med Jesu lidelseshistorie og opstandelse i kirkeskibet, og Jesu fødsel og uddrivelsen af paradiset i korets nederste del. Udsmykningen blev opsat i sydsiden i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum 2005, i nordsiden i 2007. Men stadig stod seks vinduer uden udsmykning, og det virkede ufærdigt, hvorfor Arne Haugen Sørensen blev bedt om at udsmykke de resterende ruder med tilsvarende motiver. Det blev til Jakobskampen og den fortabte søns hjemkomst i koret, og Jesu dåb, vandringsmanden, kvinderne ved opstandelsen og sorgen over den døde (pieta) i sideskibene. Med denne udsmykning har kirkerummet fået fornyet karakter, og lysindfaldet er lige så mangfoldigt, som skønvirke-arkitekturen lægger op til.

ver til de samme fortællinger. På en særlig måde perspektiver motivernes placering overfor hinanden også deres fortolkning. Alle billeder på nær to i sideskibenes østvendte vinduer er udformet med blyindfatning i en jernramme, som Arne Haugen Sørensen har ladet sig inspirere til at anvende ved at se på de to runde vinduer fra kirkens oprindelse på pulpituret med Skt. Johannes symbol ørnen mod syd og franske liljer mod nord (bag orglet). Kunstneren bag disse runde, typisk skønvirke-billeder er ukendt.

Arne Haugen Sørensens glasudsmykning i Skt. Johannes Kirke

Skt. Johannes Kirke Peter Sabroes Gade 20 8000 Aarhus C www.sktjohannes.dk

Tilrettelæggelse og foto: Bjarke Nygaard Løvind. Tekst: Bent Arendt. Foto: Arne Abrahamsen. Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri.

Uddrivelsen

De små mandsfigurer øverst på vandet i nordsiden mod vest, modsvarer de små kvindefigurer nederst på jorden i syd-vestvinduerne. Det er Jesu dåb med Johannes Døber og Jesus og Helligånden, Guds kraft og imødekommelse i duens symbol, der formidles ned i vandet. En kristen tolkning vil sige, at dåben er at blive del af menneskestrømmen, som lige siden Jesu dåb har fået guddommeligt vand til liveta og er blevet mindet om, at hos Gud er den mindste den største. Det gule lys foroven er ikonens guddommelige, gyldne lys. Jesus blev døbt i en flod, og dåbens vand er malet fuld af liv med talløse fisk, som var de første kristnes symbol, og med kontraster af lyse og mørke blå felter med stor farveskønhed. Det er det eneste glasbillede med indramning.

Tak til Arne Haugen Sørensen og Per Hebsgaard for tålmodig tilbagevenden i over 15 år. Tak til de fonde, der har muliggjort udsmykningen: Augustinus Fonden, Aage og Johannes Louis-Hansens Fond, Købmand Hermand Sallings Fond, Beckett-Fonden, Danfoss Fonden, Dronning Margrethe og prins Henriks Fond, Finn Rieck-Andersens Familiefond, Menighedsrådenes Fond Til Udsmykning af Danske Kirker,

Motiverne

Når kirkegængere går til alters, kommer de ind i spændingsfeltet mellem deres egen kamp og bortvendthed i forhold til Gud, og så den Gud der kommer dem i møde og tager dem til sig. Det er i det krydsfelt, nadveren finder sted, hvor Gud giver sig selv til mennesker, for at de kan få del i ham og hans anderledes lys og mulighed, sådan som man kan se det på det gamle alterbillede af Knud Larsen fra 1907, der er malet med vesterhavsfiskere som modeller og rummer noget af den samme dynamik som de omgivende glasbilleder.

Jesu dåb

Tak

Billederne er meget forskellige i deres udformning. Det skyldes dels, at de tre vinduer i sydsiden og ét nederst i koret er udarbejdet sammen med en glasmester i Barcelona, mens alle øvrige vinduer i kirken er udført i et samarbejde mellem Arne Haugen Sørensen og glasmesteren Per Hebsgaard i Præstø. Dels at Arne Haugen Sørensen arbejder med sine motiver i en konstant kunstnerisk udvikling, der igen og igen tilfører nye perspekti-

KONTRASTER i glas

Gud og menneskers modspil i koret

Som i mange katolske kirker har Arne Haugen Sørensen anbragt Jesu fødsel overfor uddrivelsen fra paradiset. Mod syd vender mennesker ryggen til og forlader Gud i et forgæves oprør imod ham og går fra klare farver ud i den grå verden, hvor de kun har hinanden at holde sig til. Nogle vil mene, at den skabte verden ikke er grå, men farverig. Set ud fra menneskers eget mørke og Gudsmodstand bliver alt gråt i gråt.

Vandringsmanden

Jesu fødsel

Et af Arne Haugen Sørensens mest yndede motiver af menneskelivet er vandringsmanden, der både kan virke fremad- og bagudskuende, både stærk og forsagt. I glasbilledet overfor dåben er menneskets vandring igennem livet fremadskuende fuld af lyst og mod, som om dåben har givet vind i sejlene. Man bliver glad af at se på det farvestrålende billede og får tilskyndelse til sin egen vandring i med- og modvind. Bemærk den særlige teknik med maling direkte på farvet glas uden hverken blyindfatning eller Per Hebsgaards særlige sammenlimning af glas. Det skyldes, at menighedsrådet har valgt en påmaling af glas i sideskibenes to vinduer mod øst uden den dyrere blyindfatning.

Modsat menneskets bortvendthed kommer Gud mennesker i møde og delagtiggør sig i livet med Jesu fødsel. Fødselsbilledet er glasudsmykningens lille perle af uskyld, fred og glæde med den spinkle Maria og det udsatte, prænatale barn i forgrunden, og den omsorgsfulde Josef i baggrunden med røde ører, fordi han ikke er faren. Det inderlige fællesskab og den sans for de små og svage, der præger den kristne jul, er helt med i dette billede. Den gammeltestamentlige profeti om oksen og æslet, der kender deres herre og Gud bedre end mennesket, har også fået deres plads i billedet sammen med stjernen, der bebuder en ny tid, hvor Gud altid kommer mennesker i møde for at give deres omsorg og kærlighed kraft og betydning.

(Jesu dåb og Vandringsmanden [installeret 2018] ses i kirkens sideskibet mod nord)

(Uddrivelsen [installeret 2005] og Jesu fødsel [2007] ses nederst i koret)


Sideskibenes billeder Arne Haugen Sørensen har fuldendt sin motivkreds i kirken med sideskibenes glasbilleder, hvor menigheden er blevet inddraget i motivkredsen. Menighedsrådet bad kunstneren om kvindemotiver, fordi kvinder spiller en central rolle i kristendommen.

De sørgende kvinder

Påsken i kirkeskibet Seks motiver fra påskens fortælling er afbilledet i rækkefølge i kirkeskibet. Påfaldende er Jesu store hænder på mange af billederne. De favner både forræderen Judas og Jesu bødler, indtil Guds store hænder favner den døde Jesus og løfter ham varsomt op fra døden.

den gule forræderfarve er med, selvom han ser bort. Ved hans side sidder en lille hund, for jøderne var et urent dyr, for de kristne er symbol på hedningerne deltagelse, der spiser af de smuler, som falder fra deres herres bord. Figurernes farver spiller en stor rolle. Jesus er iklædt rødt på alle de påskebilleder, hvor han er levende og påklædt, - kærlighedens farve.

Nadveren

Jesus sidder for bordenden og ser til alle sider med vin og brød i sine hænder. Det er ikke et symbolsk måltid som ved gudstjenestens nadver, men et indbydende måltid med melon, kirsebær og fisk, vin og brød. Som alle Arne Haugen Sørensens billeder er det præget af en sanselighed. Hver deltager i måltidet har sit udtryk, nogle nærværende, andre fraværende, også forræderen Judas i

Den gule Judas forråder Jesus i den røde kappe med et stort, sugende kys, og Jesus favner forræderen med sine store hænder. En forræder er altid en sugende snylter på godheden. De to personer udfylder hele vinduet. Ethvert forhold til Jesus er altid personligt og inddrager det hele menneske, forræder såvel som helgen. Jesu gud–

Forræderiet

(Nadveren, Forræderiet og Pinslerne [inst. 2005] ses i sydsiden th. i kirkeskibet)

dommelige accept er tydelig i den blå dragt under kappen, og Judas har også som forræ– der del i den jordiske kærligheds røde farve.

Pinslerne Ifølge gammel tradition hedder Jesu pinsler Ecce homo: Hvilket menneske. Mennesket Jesus er helt omsluttet af sin røde kærlighedskappe, og kærligheden lider i en verden, hvor mennesker vil bekræfte sig selv i deres egen ret, foragt og forhånelse overfor andre. Den lidelse, Jesus påtager sig, så vi kan give den til ham, i stedet for at lade den gå ud over hinanden, er total. Derfor fylder den lidende hele vinduet, og pinslerne er angivet med tegn: Foragten, der rækker tunge, kæften, der viser tænder og hånsord, kæppen, der slår til, støvlen, der sparker, djævletegnet, der viser hensigten.

Korsfæstelsen I den modsatte side af kirken tager Jesus på korset lidelsen med sig og er her endnu mere alene. De to lidelsesbilleder udstiller, hvilken smerte og prisgivethed, der er i lidelsen, og den frodige Jesusskikkelse fra tidligere påskebilleder er blevet til en streg i luften. Hvis ikke der var et håb om noget andet, ville mennesket være alene med dødens mørke. Men den blå farve skinner igennem mørket som himlen før morgengry. Jesu korsdød er altid blevet set i lyset af opstandelsen.

Nedtagelsen fra korset Smerten og sorgen over tabet af den døde lyser igennem dette grønne billede. Modsat forræderiet på den anden side viser billedet, hvorledes menneskers trofasthed og omsorg

(Korsfæstelsen, Nedtagelsen fra korset, og Opstandelsesbilledet [inst. 2007] ses i nordsiden i kirkeskibet)

baner vejen for andet end lidelse og død. Omsorg er altid konkret: Der er knibtang og stige og dét, der skal til for at få omsorgen til at fungere. Det sørgeligste for de efterladte er tabet af fysisk nærvær og kontakt, derfor klamrer den ene blå kvinde sig til den døde og vil ikke give slip, inden det stendøde, grå lig lægges i graven forrest i billedet. Det er bemærkelsesværdigt, at noget af den blå farve fra korsfæstelsesbilledet er ført med over i dette billedes klædedragter.

Opstandelsesbilledet Arne Haugen Sørensen har ofte brugt dette opstandelsesmotiv i sine udsmykninger, men her har det fået nyt perspektiv, der samler det hele. De grønne nuancer er videreført fra nedtagelsesbilledet, og Jesu store hænder er blevet til kæmpemæssige hænder, der i et

altomfattende favntag tager den døde og det dødelige menneske op fra jordens flade og dyb for at give det et forklaret lys ovenfra. Alt bliver lyst og forårsgrønt med blikket vendt opad. I den kristne tradition er opstandelsen ikke målbar, men viser sig som et opstandelseslegeme, som ses øverst oppe i billedet. Kontrasten mellem den mørke jord og hændernes lyse himmel er påfaldende. Det er den kristne Gud, der på én gang deler ud af sin guddommelige hånd til alle som på nadverbilledet overfor, og som her omslutter et menneske fra fødsel til død og der ud over.

Som dåben og livsvandringen tegner en del af menighedens liv i sideskibet mod nord, hører kvindernes sorg og jubel hjemme i sideskibet mod syd. Kvinder har altid båret kirken, og deres jubel og sorg har fyldt kirkerummet igennem tiderne, fordi man her kan lade den komme til udtryk uden skam eller skyldfølelse og få del i noget andet, der kan løfte den. De sørgende kvinders omsorg for den døde er her ikke den yndefulde Maria med sin døde søn i skødet, kaldet pieta, som man kan se på mange gamle kunstværker, men kraftfulde kvinder, der med stor og ligefrem omsorg tager den døde i favn, ikke som på nedtagelsen af korset for at klamre sig til kroppen, men som en bred og blød bedstemorfavn at falde ind i. De er helt omgivet af sort, men der er klart lys foroven, og de er alle iklædt en smuk, rød kærlighedsfarve. Teknikken er den samme som ved vandringsmanden mod nord.

Kvinderne mod lyset Modsat de sørgende kvinder ses kvinderne ved graven påskemorgen, hvor Jesus er opstået fra de døde, som små og engleagtige. De rækker deres hænder op mod lyset over graven, der både kan være lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind som i salmen Se, nu tiger solen, og være et nyt landskab af liv og lys. Det er forår med små, spirende buske, der bebuder nyt liv. De oprakte hænder er jublende, sådan som kristendommens budskab om Jesu opstandelse vakte jubel og nyt liv og perspektiv hos de første kristne. Også dette motiv er som det modstillede med Jesu dåb fuld af farveskønhed. Billedets fortolkning af kvindernes møde med Jesu opstandelse er helt unik, også i Haugen Sørensens motivkreds.

(De sørgende kvinder og Kvinderne mod lyset [inst. 2018] ses i sideskibet mod syd)

Profile for Sankt Johannes Kirke

Kontraster i glas  

Beskrivelse af glasmosaikker af Arne Haugen Sørensen i Skt. Johannes Kirke i Aarhus.

Kontraster i glas  

Beskrivelse af glasmosaikker af Arne Haugen Sørensen i Skt. Johannes Kirke i Aarhus.

Advertisement