Page 1

Diligence, postvogn og postbude holder ved Mølby Kro | 1914.

%*B$

,i. b *r 't;r'1i..

r..;:ø "'* '6

t.u

.l

{. is uå#å

':}il

o

Qruo .

201 0

i.5: -e*

.

L..el.*

ir.'

.+l

-

..\r

#.#=$å;

;g:4y..*


Indholdsfortegnelse:

Arkivlederens

årsberetning......

Skovlunds eneste

riddersmand

Mindeord over afdød medarbejder... ... . Ny medarbejder...

'. side 6

...side 6 ...side

dag...

tiltopmoderne.....

Postkort

7-8

.side 8

.....side

8-9

... ... ..side 10

billede...

...side

Skovlund skoles 100 års Et kommunalt skoleridt Det teologiske

... ..

4-5

.side 6

Afleveringer ved Arkivernes

Et kedeligt

.side

... ...

...

TilVennekredsen... Arkivernes dag blev til mølledag Fra hedelod

."...side 3

jubilæum..

al2010...

hønsehus.........

Ansager Sogneråds protokol

..."...side

12

...side 13 .....side 14

1900-1907

Glaspladeprojektet...

10-11

.side

16-

'side

21-22

21

Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler. Men Lokalarkivet er naturligvis meget interesserede i eventuelle yderligere oplysninger om historierne. .sno

oq-

sqc, .?.

Layout og tryk Skovlund Sognearkiv 2010' Trykt i 175 eksemPlarer. 2. årgang I' oPlag.

-w


Skovlund Sognearkiv januar 2011. Arsberetning

20 10

fra arkivlederen

:

Da vi ijuletiden sidste år 2009 udgav det første lille årsskrift fra Sognearkivet, var der ingen,der havde forventet, at vi ijulemåneden 2010 var i fuld gang med endnu en gang at flytte arkivet, denne gang fra Borgergade 7 til Solbakken 28. Beslutningen om at flytte til det nye kulturhus var ikke, for alle, lige let at sluge - vi var lige kommet i orden efter at være flyttet fra Vesterled - alle arkivets medarbejdere havde ydet en meget stor indsats ved flytningen og med at få lokalerne til at fremstå som en dejlig ramme for arkivets arbejde. Det lykkedes fuldt ud og arkivet har i den tid vi havde til huse på Borgergade 7 været en stor succes med rigtig mange besøgende, afleveringer, arrangementer, henvendelse fra slægtsforskere mm.

De nye lokaler, Arkivet nu er flyttet ind i i Kulturhuset, har gennemgået en omfattende renovering og istandsættelse , som mange af byens borgere har været involveret i. Lokalerne fremstår fantastisk flotte og indbydende og vil helt sikkert give nogle endnu bedre rammer for det fremtidige arkivarbejde. En stor tak til ALLE, der har deltaget i arbejdet for Kulturhuset og dermed for Arkivet. Januar måned vilArkivet bruge til at indrette og få det sidste ordentligt på plads, og vi håber at kunne meddele et åbent hus arrangement inden udgangen af måneden. Det forgangne år 2009 har været et år på godt og ondt. Ved forhandling med kommunen lykkedes det at få lov til at flytte huslejen med til Kulturhuset; i skrivende stund er der flere af kommunens i alt 18 arkiver, der den kommende tid skal finde nye lokaliteter for deres arkiv på grund af renovering af bygninger og kommunale sparebestræbelser. I maj måned sidste år mistede vi vores skattede medarbejder, Doris Skovlund, som i mange år havde gjort et stort stykke arbejde for arkivet og meget andet for områ-

det. Hun er stærkt savnet i Arkivet med sit smittende humør og store arbejdsglæde. Vitænker tit på hende. Da vi udgav årsskriftet sidste år var det med et ønske om dette som en årlig tilbagevendende begivenhed med nyt fra arkivet. Selv om vi i år pga. af flytning og indretning af det nye arkiv er blevet noget forsinket, er det alligevel lykkedes at få en lille

publikation i trykken. Med ønsket om et Godt Nytår håber vi, at vennekredsen Skovlund Sognearkivs Venner igen i 2011 vil slutte op om Arkivets arbejde. Skovlund Sognearkiv Solbakken 2B Niels Winther

Christensen. ?


Skovlunds eneste Riddersmand... Hr. Rasmus Rasmussen, Af Skovlund pr. Mølby, Gaardejer. Udnævnt den 16. Marts 1921 Begrundelse: Indst. Fra Ministerietforoff Arbejderad 15/3 1921.....t20181866 overtog 18 Aar gammel sin Fødegaard, som han har forbedret saaledes gennem Aarene, at Halvdelen af dens areal er opdyrket af; som Formand for Andelsselskabet "sydvestjyl lands Andels-Elektricitetsforsyn ng" har R. under meget vanskelige Forhold gjort et stort og udmærket Arbejde ved Gennemførelsen af Planerne til det store, ved Vandkraft drevne Højspændingsværk, der er anlagt ved Karlsgaarde, hvor Varde Aa og Holme Aa flyder sammen og tænkes aabnet for Drift d. 19' d. M. Da R. i det hele er en Mand, der iblandt Befolkningen paa hans Egn nyder stor Anseelse og Tillid, han har saaledes for længere Tid siden været Medlem af Sogneraadet og er nu Vurderingsformand i Kreditforeningen, Formand for Skovlund Mejeri, Medlem af Bestyrelsen for Ribe Amts Mejeriforening, for Andels-SmørEksportforeningen og for Esbjerg Andels-Svineslagteri samt Næstformand i Bestyrelsen for Varde-Grindsted Jernbane. i

(Fotograf Th. Nielsen. Varde)

Levnedsbeskrivelse indsendt af Gaardejer Rasmus Rasmussen, Skovlund. (Red: teksten er holdt i samme ordlyd og stavemåde, som Rasmus Rasmussen brugte.)

Biografi.

Husmand Jens Rasmussen og Hustru Ane, købte i 1863 en Hedelod paa Skovlund Mark, Ansager Sogn i Ribe Amt. Hedeloden var uden Bebyggelse og kostede 900 Rigsdaler. Der blev opført lidt yderst tarvelig Bygning og Hedeopdyrkningen begyndtes med et Par Kørestude og desuden anskaffedes der en Ko. Det første Aar gik det smaat med Opdyrkningen, idet Jens Rasmussen allerede i November dette Aar blev indkaldt til til Deltagelse i Krigen. Han blev tagen til Fange i Dybbel Skanse No 2. I August 1864 kom han hjem fra Fangenskabet og kunde fortsætte med Ejendommen. Den 20 August 1866 blev jeg født og ved Daaben fik jeg Navnene Rasmus Kristian

Rasmussen. Jeg kom ret tidlig til at gøre Nytte. Allerede i 7 aars Alderen maatte jeg vogte Kreaturer og hjælpe til med Malkning og hvad jeg kunde. Ved samme Tid kom jeg i Skole, en Biskole med hverandendags Undervisning om Vinteren og en Dag ugentlig om Sommeren. I Tiden til Konfirmationen vekslede det med Arbejde og Undervisning, som Tiaarddreng maatte jeg allerede følge Heste, pløje og harve og køre Gødning. Da jeg som 14 aarig blev konfirmeret maatte jeg lede Bedriften. Min far døde da jeg var I Aar gammel, han havde ikke været rask siden Krigen. Da jeg var fyldt 18 Aar døde


min Moder og jeg maatte da overtage Ejendommen sammen med min eneste Søster.

Vi havde da Ejendommen i Fællesskab til Efteraaret 1888 da hun blev gift. I disse fire Aar vekslede vi saa til at komme ud og høre paa den tarvelige Undervisning vi havde faaet. Jeg var saaledes iVinteren 1885 - 86 paa Vallekilde Højskole iVinteren, 1886 paa Askov og blev uddannet som Delingsfører lor den kommende Skytte og Gymnastikforening. I Vinteren 87 - 88 paa Askov udvidede Højskole. Sommer 1888 aftjente jeg min Værnepligt ved 12. Batailon i Fredericia. I foraaret 1893 den 12. April blev jeg gift med Kirstine, en datter af Gaardejer Jeppe Jørgensen, Uddegaard, Ansager Sogn. I Aarene derefter tages der fat paa Hedeopdyrkningen ligesom Gaarden blev ombygget, hvad der haardt tiltrængtes, navnlig var Stuehuset bleven brøstfeldig. Til Ejendommen var der 60Td. Land, hvoraf jeg har opdyrket Halvdelen. Der holdes nu en besætning af 7 Heste 16 Køer og en snes andre Kreaturer. Min første offentlige Virksomhed fik jeg i 1897 da jeg indvalgtes i Ansager Sogneraad. | 1898 i Bestyrelsen for Øster Herreds Landboforening. Af Sogneraadet gik jeg ud i 1903, men som Medlem af et Udvalg for Gennemførelsen af en Varde-Grindsted Bane fortsattes min Virksomhed for denne Sag udover min Funktionstid i Sogneraadet. Banen blev i 1908 bevilget Grindsted-Tistrup, men forandret i 1913 til Varde-Grindsted. Jeg blev derefter Medkonsisionshaver og derefter Næstformand i Bestyrelsen for Banen. I nogle Aar var jeg Formand for Ansager og Omegns Landboforening. Desuden har jeg været Medlem af Bestyrelsen for en Række Andelsforeninger eller Formand derfor. Formand og Kasserer for Skovlund Andelsmejeri siden 1908. Medlem af Bestyrelsen for Ribe Amts Mejeriforening af Dansk Andels Smøreksportf. Af Esbjerg Andelssvineslagteri. I Politiske Foreningsarbejder hvor jeg ogsaa var medvirkende. Jeg fik oprettet en Venstreorganisation iAnsager Sogn i 1905 og blev dens Formand, senere Formand for Guldager Kredsorganisation og Næstformand iAmtsbestyrelsen. Omkring ved 1910 begyndte Stationsbyerne her iVestjylland at anlægge smaa Elektricitetsværker, og omtrent samtidig vaagnede Trangen til elektrisk Kraft hos Landmændene her paa Egnen. Det var imidlertid en daarlig Maade at elektrificere Landet paa, at bygge smaa Værker, der tog de bedste Forsyningsomraader. Den blev dyr ved de mange Værker og den dyre Betjening. IngeniørArnfred, Askov holdt en Række Agitationsmøder, hvor han slog til Lyd for en samlet Forsyning. Jeg kom med ind i dette Arbejde og ved en Sammenslutning af 26 Sogne, med det Maal for Øje at elektrificere Sydvestjylland enten ved ..... eller Produktion i Fællesskab, blev jeg denne Forenings Formand. Det blev en besværlig Opgave at løse, idet vi var kommen ind i den af Krigen fordyrede Tid med Vare og Pengeknaphed. Der indgikkes i et Samarbejde med Esbjerg By, hvorved Esbjerg By overlod sin Elektritetsværk og de 26 Sogne udbyggede et VandKraftanlæg ved Carlsgaarde, Sig Station. Arbejdet paabegyndtes iApril 1919. De første 9 Sogne fik Strøm tilJulen 1920. Har Arbejdet ofte været besværlig og brydsom, da har man nu Grund til at glæde sig over den Taknemmelighed der ofte kommer til orde fra de Menneskers Side, der nu har opnaaet denne ideelle Kraft som Elektriciteten maa siges at være. Rasmus Rasmussen. Til De kongelige Ordeners Historiograf Kjøbenhavn.

)


Nyt fra Sognearkivet: Doris Skovlund 1929 - 2010. Doris arbejdede med Tidslinjen for Skovlund, desværre måtte hun stoppe arbejdet pga. sygdom, og efter kort tid mistede Sognearkivet en skattet og trofast medarbejder. Vi savner Doris og hendes rappe svar på tiltale. Æret være Doris' minde.

Ny medarbejder I løbet af 2010 har Sognearkivet fået en ny medarbejder ind.

Det er Bodil Madsen, som bor på Lærkevænget 1. Lige nu er hun under oplæring i de forskellige funktioner man har på Arkivet. Desuden arbejder hun med at få de gamle gravsteder identificeret og gjort klar til udprint til en publikumsmappe.

Til Vennekredsen

Med stor tak for den støtte I gennem de sidste par år har ydet til Sognearkivets overlevelse, vil vi gerne tilbyde Vennekredsens medlemmer, at vi fremover gerne modtager indbetalinger på Arkivet til fortsat støtte og medlemskab' kig en tur forbi Arkivet med dit girokort og slip for postindbetalingsgebyret. Når du ind'betaler medlemsgebyret giver vi dig en kvittering og sørger for, at din indbetaling går videre til Vennekredsens konto.

Arkivernes dag blev til "Mølledag" Af Holger Christensen.

Om dJsmå vindmøller, der fra ca. 1860 helt op til årene efter den anden verdenskrig blev benyttet i landbrug, virksomheder og elværker, Da der var flest af dem onit<ring 1g2O - skønnes der at have været tæt ved 20.000 små møller i drift. De små vindmøller -'stokmøller', 'vindroser', 'klapsejlere'og 'vindmotorer' prægede i mere end 50 år store dele af det danske landskab. lkke mindst i Nord- og Vestjylland, hvor møllerne stod tættest. Nu er der kun et par håndfulde tilbage. De fleste af møllerne er forsvundet uden at efterlade sig synlige spor, men det er ikke blot et vigtigt stykke dansk kultur- og erhvervshistorie, der risikerer at gå tabt. De gamle del af baggrunden for den udvikling, der siden slutningen af måtter ei også en vigtig -Danmark en international førerstilling på vindkraftområdet. 1970erne hår sikret

forbindelse med Sognearkivets deltagelse i den landsdækkende Arkivernes dag den 12. november, fandt vi rigtig mange gamle billeder af gårde med vindmøller' Nogle af gårdene var endda fotograferet hele 2 gange, og med forskellige møller'

I


Disse mange billeder viser en masse historie omkring livet på landet omkring 1920 30. Vi har udvalgt nogle af de rigtig sjove billeder til årsskriftet:

Dette billede er af Trevældegaard, Adelvej 8. Også her er der åbenbart sket en stor begivenhedlæg mærke til æresporten omkring hoveddøren. Bemærk også den flotte

spånlade iforgrunden.


Afleveringer i forbindelse med Arkivernes Dag den 12. november Else Nielsen, Esbjerg: 1 bryltupsbillede. Ole Flensted, Skovlund: 1 luftfoto af fabrikken på Adelvej 9 _ 11. Bjarne Holm, skovlund: 329 digitare fotos fra skore jubiræet 2010 f nger Larsen, Ølgod:1 matrikelkort. Lis og Peder Kruse, Skovlund: Div. ejendomspapirer.

Fra hedelod til moderne kvæggård

Af Poul Henrik Hansen.

Skovlundgård, Tyndkærvej4, matrikel 4 c,4b, Skovlund by. G_a1de1

er udstykket fra Lindegård matrikel 4a, som blev frikøbt fra Nørholm

i

l€62

af Stefan Marius Kristiansen Hans Kristiansen? Kaldet Hans Marius, var en yngre bror til stefan Marius. Hans Marius var også krigsveteran, og dertog isragei våo oyonøt i 1g64.

Hans Marius var indkaldt ved infanteriet og var med tilbagetoget fra Dannevirkestillingen. Han fortalte om den hårde marchtul i oet glatte føie, dybbøls fald og over_ gangen tilAls. Under denne følte han på et vist tidspunkt et slåg eller stød,-som han lmidlertid tilskrev sidekammeraten. Men da afdelingen var komået i ro, så han, der var gået en kugle gennem kolben på geværet, som han havde båret i hånden. Han blev en af pionererne på Skovlund Hede. (Fra Ansager Sogns Historie.)

'"n1* ]I

.-:. ".

^)*


Hans Kristiansen (kaldet Hans Marius), Skovlund, var broder til Stefan Marius og som denne født i Gjellerup Varde landsogn. Han er sandsynligvis den første ejer af 4c og har bygget stuehuset i 1867 Fra 1890'erne var 4 c ejet af 1933 Niels Sørensen Thomsen, hans søn overtog Tyndkærgård, Tyndkærvej 13 hvorfra jorden i dag er lejet, og en datter overtog Tyndkærvej 1, hvor jorden nu er købt tilbage. Fra 1933 -1945 ejede Magnus Jepsen matr. Nr. 4c. Fra 1945- 1965 var det Julie og Magnus Østergård. | 1965 købte Inga og Erik Sørensen gården og byggede ny bindestald i1983 med plads til 60 køer. De købte jord til så gården havde 70 ha. bla. jorden fra 4b. Karin og Jeroen Hagting købte Skovlundgård i2001. Den drives idag som et l/S, sammen med Jeroens forældre, Liesbet og Jantinus Hagting, som ejer gården på .

Gårdevej25, Galtho lk. | 2005 blev der

bygget en ny moderne løsdriftsstald med plads til 275

køer, såkøerne fra begge gårde kunne samles på et sted. Stalden er indrettet med stort fokus på dyrevelfærd. I dag er der omkring 260 køer i stalden, som malkes to gange om dagen, og de producerer 2,1 million kg. mælk om året. Malkningen klares med en 2 x26 swingover fra irske Dairymaster. Der drives 230 ha. ejet og lejet jord i l/S Skovlundgård. I starten af 2010 byggede Skovlundgård et ismejeri, hvor en del af mælken fra køerne forarbejdes til is, resten leveres til Mejeriselskabet Arla. lsmejeriet blev bygget med støtte fra LAG-midler. Gårdbutikken kommer også til at sælge frisk mælk, ligesom der vil være andre artikler i butikken.

ffii ^t.æ '-. . .^-" ,{:'

åfi1:P'" F .-!'.-&;'

;i ,' ,'

ån.

. :

:

:,";;i.\tt'

!

9

:i".':,j': .

,


Postkort

på Sognearkivet er vi interesseret i at få en flot og præsentabel samling af de mange postkort, der er lavet gennem årene i Skovlund. Det gælder postkort af alle arter, både private og kommercielle. Selvfølgelig vil vi allerhelst kunne lave en udstilling af de originale postkort, men hvis dette ikke er muligt, så vil vi meget gerne have lov til at kopiere de kort vi ikke selv har på arkivet.

Et gammelt postkort - Skovlund Skole 1909 I arkrvets gemmer findes der en del gamle postkort, i forbindelse med registreringen

af disse postkort var der åt som vakte særlig interesse. På omtalte postkort ses en række huse i baggrunden, tv. i billedet står 6 personer, formentlig håndværkere, og kigger ud over en bar mark, i nederste højrehiørne står byens navn Skovlund, bag oå kortet står navnet Karoline Jakobsen, skrevet med blæk, og intet andet

For at finde historien bag postkortet, har det været en tur i byen, men der var ingen af dem vi spurgte, der kunne hjælpe mpd yderligere oplysninger. I forbindelse med noget andet arbejde på arkivet fandt vi, i forhenværende lærer, Dinna Munchs læg, et af hende håndskrevet brev, som efter vores mening giver en rigtig god og troværdig beskrivelse af det gamle postkort. Læs selv Dinna Munchs beretning:

l0


Et gammelt billede

For få år siden, lånte jeg vedlagte billede af Karoline Jakobsen. lngen af os vidste dengang, i hvilken anledning billedet var taget. Nu finder jeg det igen i hendes fars gemmer, som jeg har fået lov at kigge i. Ved nærmere eftersyn synes det at være Skovlund-håndværkere, der skal i gang med byggeriet af Skovlund skole i 1909. Det er tidligt forår, alt synes at være gråt og koldt, ingen blade på træer og buske. I baggrunden ses de gamle huse. Meieriskorstenen og en enkelt møllevinge rager op, der er små nyplantede grantræer omkring de to skole-køkkenhaver. Seks håndværkere på række står og ser frem på den åbne mark, hvor formentlig Skolen skal ligge. Man skimter bag dem, den grusvei som i dag hedder Svinget og fortsætter op til Skolens østgavl. De 2 første murere til højre kan jeg genkende. Nr. 1. Anker Breum Jakobsen. Nr. 2. min far Anker Breum Ankersen, som havde været i lære i Skovlund hos srn omkring 10 år ældre fætter. Deres fælles bedstefar var murer i Ølgod. I Anker B. Jakobsens gemmer findes en gulnet og ældet mindetavle, hvor der med sirlig skrift og fine tegninger er skrevet nogle salmevers. Man brugte dengang at fæste sådanne på kistelåget ved begravelser. I fars gemmer findes en tyk gammel skindbibel, hvor hans bedstefar med let læselig skrift har skrevet et vers og dateret: Vestkær i Ølgod 1. jan. 1853. Anker B. Nielsen. De næste 4 på billedet kan jeg ikke kende, men ieg gætter på Nr. 3. kan være murer Gøbel Poulsen, som kom fra Sjælland sammen med sin yngre bror Johannes Poulsen, tømrer, for at finde arbejde. Måske den mørkklædte håndværker er snedker Nielsen, hvis søn endnu ejer den del af den gamle skole, der endnu er tilbage og hvor Bjarne Lauridsen nu har installatørværksted. Nr. 5. kan være Knud Nybroe eller Kristen Peder Breum Jakobsen. - Og den srdsfe? - Kan det mon være lærer Jens Kristensen, der er kommet tilfor at overvære, når beliggenhed og fundament afsættes - ca. 30 år havde han været lærer ved den gamle stråtækte skole. Det er naturligt, om han har glædet sig til at arbeide under rummelige og bedre forhold de srdsfe år af sin lærergerning. Anker B. Jakobsen aflagde svendeprøve i 1898. Han var en virksom og dygtig mand, der byggede meget i Skovlund gennem flere år. Af Ansager sogneråd købte han Skovlund gamle skole med nagelfast tilbehør, desuden 1 komfur og 10 kakkelovne. Købesum 9.500 kr. At han havde handelstalent viser de mange skøder, pantebreve og gældsbeviser, hvor han har handlet, skilt fra, lagt til og bygget om. I 1912 købte han Breumgaard. Selv efter at være blevet landmand tog han fat med byggeriet, når der var tid og lejlighed. Vihavde en poetisk malermester A. Weis her i byen, som ofte krydrede håndværkernes fesferp å hotellet med en fornøielig vise. Ved Erugsens udbygning blev der sunget en sang, som jeg ikke har kendt, men husker dog et par linier deffra.

itavl

\

"De murede itern og forbandt med en Anker ved hver sin gavl."

Dinna Munch, januar 1987. Kilde: Et gammelt billede. Af Dinna Munch 1987. Postkortfra 1909, med navnet Karoline Jakobsen på bagsiden. Skovlund

Sognearkiv.

II


Skovlund skoles 100 års jubilæum Ved Skovlund skoles 100 års jubilæum, der blev fejret i august blev der taget en større serie fotos, omkring 325 stykker. Det var Bjarne Holm der forevigede festen, og derefter afleverede til arkivet. På arkivet har vi planer om at lave en aften i det tidlige forår, hvor alle interesserede kan få disse billeder at se. Nu skal arkivet lige have de sidste ting på plads efter flytningen, så fastsætter vi en tid til denne fotoaften. Her på siden er der kun plads til nogle få billeder, så vi har valgt nogle tilfældige ud.


Et kommunalt "skoleridt" af 2010... v. Kai Knudsen

Skovlund sogns første kommunale bekendtskab er fra f 844. Det sidste (bortset juli 2012 - 168 års kommunal "service" vil

fra vejvæsen og skrald ) ophører 31. være slut.

| 1844 handlede det om byggeri af et fem-fags skolehus på Mølby mark. lkke sådan forstået, at kommunen byggede huset. Nej, - det gjorde Bertel Jensen på Mølbygård, men så blev skolens drift gjort kommunalt og har været det siden. Gennem tiderne blev skolehusene flyttet, udvidet eller nedlagt efter behov og udvikling, men det kommunale ansvar for skoledrift i sognet blev vedstået. Der kom sågar et kommunalt folkebibliotek og et skolebibliotek ind skolen. Mens det første blev nedlagt for få år siden, kommer turen nu til det sidste. | 1950 byggede kommunen et alderdomshjem i byen. Det bestod indtil'1989, hvorefter det blev omdannet til ældrecenter, som så led strå-døden i 2007. Hermed blev det lokale arkiv og en del af sognelivet hjemløse. Kun lokal opfindsomhed og vilje til overlevelse har gjort mangelen udholdelig og et kulturhus er på vej - borgerbetalt, selvfølgelig.

Den sidste rest af kommunal tilstedeværelse i vores by ophører nu - efter 168 års virke - med skolens nedlæggelse fra sommeren2O12, - og hvad så ? - Svaret må være: en

"ny" skole på de gamle værdier med sognet selv som

skoleholder. - Den fattige trøst er, at fra august 2012 er sognet renset for kommunalt nærvær og vi har ikke mere at miste, - men blodsporene efter det kommunale "skoleridt" vil dryppe længe.


Det "teologiske" hønsehus i Skovlund Af Holger Christensen. I sognepræst Hans Peder Lykke Nielsens tid i Skovlund (1922 - 1935) arbejdede Ansager menighedsråd med planer om at opføre et hønsehus ved kapellanboligen. Det skulle være 6 x 14 alen med plads til ca. 120 høns og med 20 redepladser. Den 18. november 1933 afgiver tømrer J. N. Nielsen et tilbud på bygning af huset. Prisen vilvære 475kr. - dog uden lampested. Installatør P. Pedersen afgiver tilbud på lampested med tænd- og slukkontakt plus ur og ekstra afbryder - alt til en pris af 184 kr. Tænding inde fra stuehuset bliver alt for dyr. Huset beklædes med anden sorterings brædder. Taget dækkes med 1 x 4 tommer forskalling og belægges med Svendborg elastikpap. Fundamentet er en sokkel, som over jorden skal være 6 tommer bred og 12 tommer høj.Grunden graves ud tilfast grund, mindst 12 tommer under jordoverfladen. Alt udvendigt træværk stryges med oliemaling umiddelbart efter opsætningen.

--:-:r.:---.>

..1r, I

Den27. februar 1934 ansøger menighedsrådet Ribe stiftsøvrighed om tilladelse til atopføre huset. Ansøgningen blev bevilget. Om hønsehusets videre skæbne de næste par år vides ikke noget, men ijuni t4


1936 indsattes Povl Olav Østergaard-Poulsen som kaldskapellan i Skovlund. Han var ikke så interesseret i hønseavl, som pastor Lykke havde været og ansøger derfor om, at hønsehuset må blive solgt. Han henviser til, at der i det gamle udhus allerede findes et hønsehus. Menighedsrådet vedtager, at huset afhændes til "en antagelig pris", og således, at en tredjedel af salgssummen tilfalder præsten for fjernelse af sokkel og planering af området.

Det har været så som så med den antagelige pris, idet P. Helt Hansen den 22. juli 1937 skriver, at "præstegaardsudvalget dags dato har solgt hønsehuset til gaardejer Peder Helt Hansen, Lund". Pris: 250 kr. Det blev 83,33 kr. til præsten for fjernelse af sokkel og planering af området.

9 - tinjet'byremse om Ansager sogn På Sognearkivet har vi mange små sjove udklip liggende, en af dem er denne byremse, som August F. Schmidt har samlet i sin bog om danske byremser:

Lærkeholts knidere, Skovlund skidere, Lunds kanudser, Alling fludser, Tiphede tudser, Uhd spejdere, Kvie forsprakkere, Stenderup trekantere, Ansager kødhoveder.

A. F. Schmidt anfører, at Skovlund i 1638 blev skrevet Skoffleng, som ligger tæt op ad remsens Skovlung. Videre forklarer han, at knidere er gnieragtige, gerrige folk. Kanudser er enten omlavning (for rimets skyld) af kanutter, eller fejl for karudser. Fludser er måske dannet af udsagnsordet at fluse, strømme ud med fart som væske af en åbning. Forsprakkere er vel forsprækkere, fortalere - eller mere sandsynligt - forprakkere, dannet af ordet prakker, da de øvrige anvendte udtryk er mere eller mindre nedsættende, og trekantere er ubegavede folk.

l5


Forhandlingsprotokol ANSAGER SOGNERAD 1900 - 1907

Uddrag fra forhandlingsprotokollen fra 13. marts 1900 til 19. april 1907.

Ansager Kommunes lndtægter og Udgifter for Aaret 1899. lndtæqter:

Lån

15924.85 05034.26 Skatter af 07550.90 Skatter af Statstilskud til Alderdomsunderstøttelse 01068.15 00250.38 00410.40 Afgifter og 00082.84 00125.00 Salg af 00418.16

Haartkorn formue Amtsfattigkassen tjenester Mulkter Hus Underbalance lndtæot i alt:

30.954.80 kr.

Udqifter: Underbalance fra forrige år Renter

Afdrag på Lån Fattigvæsnet Tilskud til fattigkassen

Alderdomsunderstøttelse Lærelønninger Andre udgifter Gru ndforbedri nger af Biveje Bro og stenarbejde Vedligeholdelse Vand og Hegnssyn Amtsfattigkassen Tilskud tilAmtsfonden Udgifter ved Sognerådet Andre Udgifter Uerholdelige Kommunebed rag Forskellige Restancer af udskrevne

Udqifter i alt:

Penge

01223.28 00538.63 15732.36 03130.26 00500.00 02093.75 03423.17 00546.52 01696.87 00030.25 00197.95 00046.00 00007.00 00996:44 00150.00 00065.67 0011 1.94

00410.28 00054.43

30.954.80 kr.

l6


18. september 1900

-

Vinterskole lærernes lønninger forhøjes

Det vedtages at forhøje Vinterlærerlønningerne for Skovlund, Lund, Ansager og Kvie til hver 200 kr. Skolepenge iberegnet. 18. september 1900 - Ansøgning om Alderdomsunderstøttelse Peder Knudsen af Lund ansøger om Alderdomsunderstøttelse af 12 kr. månedlig. Der tilstandes ham 120 kr. årligt fra den 1ste. Oktober dette år. Gertrud Marie Hansen Rotvig Mark ansøger om en Alderdomsunderstøttelse af 70 kr. årligt. Der bevilges hende 50 kr. fra 1ste. Oktober dette år. 1 1 . oktober 1900 - Lærerinde indstilles Til Skovlund og Lund Skoles yngste klasse for samme år indstilledes Magdalene Kristensen af Skovlund Skole.

Lærer Kristensens børn Magdalene, Sigurd og Karen Margrethe. Magda Kristensen var blot l8 år gammel, da hun blev ansat som lærerinde ved Skovlund skole i 1900.

21. mar. 1900 - Sanatoriepladser til Brystsyge Skrivelse fra formanden for Sogneforeningen for Ribe om Sammenslutning af Kommuner om opgaven at tilvejebringe Sanatoriepladser til alle ubemidlede dertil egnede Brystsyge. Rasmus Rasmussen vedtages til at gøre møde i Esbjerg desangående. 29. dec. 1900 - 3 Heste til Varde Mønstringssted I henhold til Lov af 16. juni 1876 om at afgive 3 Heste på Mønstringsstedet Varde, udsættes til samme affordredes. 6. feb. 1901

- Klage

over for høj skatteansættelse

Lærer Jens Kristensen Skovlund klager over for høj skatteansættelse for 1901. forhold til samtlige skatteydere fandt man ikke grund til nedsættelse.

\

13. marts. 1901

- Violin til Skovlund Skole

Lærer Kristensen af Skovlund forlanger en Violin til Skovlund Skole. des ham at kjøbe en Violin til 20 kr.

I

- Det overla-

10. april 1901 - Hedeselskabet vil bruge skolebørnene Hedeselskabets bestyrelse andrager om at støtte Plantesagen ved at give Skolebørnene frien 14 dage iskoletiden og afbenytte disse ved Plantning. - man fandt ingen Grund til at imødekomme andragendet. 14. m11901

-

Skoleforsømmelser

Med hensyn til Skoleforsømmelser vedtog Sognerådet at fritage 1 Dag i hver måned, de første 3 måneder der er forsømt halvårligt. t7


4. oktober 1901 -Fordeling atbørn iPoge klassen iSkovlund og Lund. Lærer Kristensen af Skovlund andrager om at få noget ordnet ved det uheldige Børnetal i Poge klasserne i Skovlund og Lund, henholdsvis 20 i Skovlund og 4 i Lund. Man måtte indrømme at fordelingen var uheldig og man fandt at burde pålægges at flere børn søger Lund for vinteren, samt at der til vinter holdes et møde med beboerne for at få en ordning af sagen. 08. november 1901 - Kommunen sælger andelen i Ølgod Fattiggård Fra Stiftamtet til erklæring Andragende fra Ølgod Sogneråd hvori samme ønsker at måtte kjøbe Ansager Kommunes Andel i den Ansager og Ølgod fælles Fattiggård. man vedtog at tiltræde Andragende. 4. dec. 1901 - Kommunes anbringelse af de fattige. Stiftamtet ønsker oplyst hvordan Ansager Kommune agter fremtidig at anbringe sådanne fattige som egne sig til Ophold på en Fattiggård. - Sognerådet ønsker at anbringe sine fattige hjemme i Kommunen enten i Fattighuset eller i lejet lejlighed hos Beboerne i Sognet. - urolige ustyrlige Personer har man tænkt at kunne få anbragt på et eller andet Arbejdsanstalt. 12. marts. 1902 - Skøde på jord til Skovlund Skole og Handelshus Da formanden i 1898 modtog Skjøde på jord til Skovlund Skole og Skovlund Handels-

hus på betingelse af man igen skulle udstede skjøde til den i 1894 opførte Skovlund Handelshus, uden vederlag efter det i marken afsatte skjeld så snart anmeldte Handelshus lader foretage Udstykning og i øvrigt afholder alle Papiromkostninger. (Formanden. Bertel Jensen Mølby).

21. mar. 1902 - Sanatoriepladser til Brystsyge Skrivelse fra formanden for Sogneforeningen for Ribe om Sammenslutning af Kommuner om opgaven at tilvejebringe Sanatoriepladser til alle ubemidlede dertil egnede Brystsyge. Rasmus Rasmussen vedtages til algøre møde iEsbjerg desangående.

Slagter Jens Ivar Jensen. Foto taget i 1905 på glasplade affotograf Graversen, Ølgod.

12. feb. 1903

-

30. sep. 1902- Skovlund Brandfogeddistrikt Som Brandsynsmænd for Skovlund Brandfogeddistrikt valgtes Skomager P. Jakobsen og Slagter Jens l. Jensen beg=ge af Skovlund

Tilskud til Jernbane

Ved Jernbanemødet i Ansager Kro den 2den januar dette år, vedtog man at yde 37,500 kr. til anlæg af en Jernbane fra Grindsted til Varde på betingelse af at den føres nær Øst om Skovlund Vareindkøbsforening, med Station der, og nær Vest om Ansager By, med Station der.

t8


4. dec. 1903 - Sognerådsvalg Ved det i dag afholdte Sognerådsvalg valgtes følgende nemlig: Gårdejer BertelJensen Mølby med 61 stemmer Gårdejer Theodor Marcussen Skovlund med 61 stemmer Gårdejer Kr. Hansen Kristensen Lund med 61 stemmer Gårdejer Kr. Hansen af Ansager med 58 stemmer 5. august. 1904 - Ny vej

Et udvalg af Sognerådet nemlig Th. Marcussen og B. Jensen har forhandlet med Kr. Gylling Lund om afståelse af jord tilen ny vej nord om Kr. Gyllings gård. Kr. Gylling indgik på at afgive fornøden jord til nævnte vej uden noget vederlag. Den gamle vej syd om Kr. Gyllings gård vil blive nedlagt, når tilladelse dertil foreligger fra amtet. 7. sep. 1904 - Gymnastik

i Forsamlingshuset

Bestyrelsen for Skovlund Forsamlingshus androg om 50 kr. årligt i leje af gymnastikhuset for skolebørnene ved Skovlund Skole, det vedtages at tilbyde 25 kr. årligt for 2 timer ugentlig. 30. sep. 1904 - Skovlund Snekastningsdistrikt Det vedtages at dele Skovlund Snekastningsdistrikt i to en søndre og en nørre. Kr. Thomsen tillagdes nordre distrikt med hvad der er nord for hans ejendom. Til snefoged indstilles Jens Jensen for nordre distrikt. 5. nov. 1904 - Tuberkulose Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse andrager om tilskud. Bevilges

25kr.for året 1905.

28. dec. 1904 - Brandfoged i Skovlund Til brandfoged i Skovlund søndre kreds i stedet for P. Pedersen indstilles snedker N. Nielsen og til vidner Anker B. Jakobsen og P. E. Madsen. 17 . april 1905 - Klage over for høj skat Bertel Strebøl Lund klager over at være sat for højt i formueskat, han klager også over kommuneskatten og sammenligner sig med Jens Kristensen Krongaard og Jens Kr. Nielsen Gejlgaard, man fandt ikke at han stod for højt.

27. ml 1 905 - Sundhedsvedtægt Det vedtages at udarbejde en Sundhedsvedtægt forAnsager sogn. Vedtages ved sidste behandling d. 27 . okt. 1905, hvorefter den indsendes til amt og ministerium til stadfæstelse. Godkendt af ministeriet d. 30. marts 1906.

t9


12. jan 1906 - Skovlund Afholdsforening Fra bestyrelsen for Skovlund Afholdsforening forelå andragende om et årligt tilskud på 20 kr. Man bevilligede 10 kr. for året 1906. 16. feb. 1906 - Tilskud til rør under vejen ved Rotviggård. Kristian Kristiansen Rotvig og Marius Madsen mødte og forlangte tilskud til en bro eller til rør under vejen efter Rotviggaard fra Skovlund. Bevilgedes halvdelen af hvad 8 stk. '18" rør koster.

jun. 1906 - Mølby Kro ønsker spiritusbevilling Den nye køber af Mølby Kro begærer sognerådets anbefaling af hans andragende om krobevilling. Man fandt ingen anledning til at anbefale andragendet når der skal være ret til udskænkning af spirituose drikke. Hvorimod man kan anbefale andragendet når dermed kun forefindes en afholdsbevilling. Herredsfogeden udtaler den 6. juli at man i det hele var imod Krohold med spiritus udskænkning, da kroen hidtil havde været til stor skade for egnens ungdom og man fandt at udskænkning_.uden ulempe for nogen kunde undværes. Skulde kroen derved falde i værdi er man forvisset om at egnens beboere vil træde til og dække tabet. 7.

2. nov. 1906 - Oprettelse af en Amtsfattiggård Der forelå en skrivelse fra udvalget om Oprettelse af en Amtsfattiggård om Sognerådets stilling til sagen. Man antog at svare at man fandt ingen særlig grund til at støtte foretagendet. 4. jan. 1907 - Ringe med kirkeklokkerne Mikael Kristensen tilbød at ringe kirkeklokken i 1907 for 52 kr. og 50 øre itimen ved dødsfald af kongelige personer. Kilde: Forhandlingsprotokol Ansager sogneråd 1900 Niels Winther Ch ristensen

20

-

1907.


Sådan ser Mølby Kro ud i dag

Billedet er taget fra næsten samme vinkel som det gamle foto med diligence, ventende passager, hund og postbude.

GLASPLADE-PROJEKTET Gamle billeder og glasplade-negativer. Mange af arkivets gamle billeder stammer for det meste fra fotografer i Varde, Ølgod eller Grindsted. Disse byer havde helt tilbage fra sidst i 18OOtallet til langt op i 19OOtallet, huset flere forskellige fotografer, af dem kan nævnes, Th. Nielsen i Varde, Graversen i Ølgod og Lund i Grindsted. Fotograferne optog mange billeder i deres atelier, men de tog også rundt og optog billeder lokalt. Fotografernes teknik var dengang at indsætte en glasplade i kameraet og derefter eksponere, få negativet hurtigt fremkaldt og sædvanligvis lakeret på gelatinesiden af beskyttelses-hensyn. Der findes formodentlig mere end 20.000 glasplade-negativer fra disse og andre fotografers virke, som befinder sig i museerne og arkivernes gemmer. | 2010 er vi på sognearkivet gået i gang med det store arbejde, at finde frem til glasplade-negativer fra arkivets dækningsområde og få dem digitaliseret for at bevare dem bedst muligt for eftertiden. Den teknik vi i dag har til rådighed, til digitalisering af sådanne glasplade-negativer, giver mange gange nogle fremragende billeder. Den digitale kopi bliver gemt i minimum 600 dpi i formatet tif, et format der er uden komprimering og som bevarer alle detaljer meget skarpt. 21


Til skanning af glaspladerne har arkivet sidste år erhvervet en rigtig god skanner, en Epson Perfektion 750 pro.

Digitalisering af glasplade-negativer Langt de fleste glasplade-negativer er gelatine-plader. De består en base (glas) med et emulsions-lag (gelatine) indeholdende lysfølsomme sølv-salte. Omkring 1871 blev der opfundet en tør-plade proces. En blanding af gelatine og sølvbromid blev overhældt glaspladerne, så de kunne gemmes til senere brug. Glaspladernes størrelse afhang af kameraets størrelse, de største var helplader på ca. 18x24 cm, halvplader og kvartplader. Tør-plade glasplader kunne købes i æsker, klar til brug. Alt fotografisk materiale i negativ- og fremkaldt form er i en tilstand af forfald. Den eneste varige bevaringsløsning er digitalisering.

Rengøring af glasplade-negativerne Der kan være skader på emulsions-laget, herunder løs emulsion, oxidering af de lysfølsomme sølv-salte eller angreb af skadelige organismer (svamp o.lign) og plader kan være revnede eller knækkede. For det mest er glaspladerne blot meget snavsede/støvede, som kræver en forsigtig afrensning med finsprit og destilleret vand på glassiden. Til fjernelse af støv på emulsionssiden, bruges en fin mårhårs børste. Der bruges selvfølgelig bomuldshandsker under rengøringen, såvel som under skanningen af glaspladerne. N iels lilinther C hristensen Skovlund Sognearkiv

Eksempler på glasplader, der viser, hvor mange detaljer der kan ses på billederne.

æ

Lærer Kristensen med frue og sine 2 døtre på søndagstur.


SkrĂŚdder Hansen, Hovedgaden 20 Fotograf Graversen, Ă&#x2DC;lgod.


Vi bringer lige en efterlysning endda på vers. Hans Madsen, Aalling, har mistet sine gummistøvler, og bringer denne efterlysning Ansager Ugeblad, formentlig bragt engang i40årne: Mi Gommistøwel er bløven væk, det er saa møj elendi, for A ka eet undvær den, det er grov nødvendi o haa en par, nær A ska mæ æ Mjælkuen kyer, for kyew en par ka jo eet læ sig gyer. Hwis den, der haar dem, ka undvær dem et støk Ti, saa vild A gjan ha dem, te æ Sjapperi er forbi, saa ka du laaen dem igjen te æ Sommer, maaski der saa nøj Forsyning komme.

Hans Madsen*1882 t1959

Abningstider: Skovlund Sognearkiv, Solbakken 28 har åbent mandag lra 14 - 17 og torsdag ira 19 - 21. Andre tider aftales med arkivets leder på tlf. 76980015.

Arkivets midlertidige mailadresse er: www.skovl

u

ndsog nearkiv@skyl i nema i I.d k

i

Årsskrift 2010-Skovlund Sognearkiv  

Årsskrift for Skovlund Sognearkiv for året 2010.