Page 1

okt / nov 2011

. Nummer 6 . Årgang 17 MÅNEDENS artikel: Læreren sagde, at han bare skulle øve læsningen noget mere Af Liselotte Kulpa Nyt perspektiv på dysleksi giver nye muligheder Af Britta Langdahl

Tema om:

Ordblindhed og læsevanskeligheder MÅNEDENS kommentar: Ny ’ tradition’ skal gøre danskerne synlige i mørket Af Nini Andersen

’Alfabet Tastaturet’ gør indlæring nemt Af Ingrid Hornshøj Johansen


Skolen

Magasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

oktober/november 2011

Redaktør Michael Østergaard

Næste udgivelse December 2011

Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard

4

Fra redaktøren:

10

Tema om ordblindhed og læsevanskeligheder

Forsidebillede Colourbox

TEMA artikler Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

6

Irlen Syndromden usynlige barriere for læsefremskridt og boglig succes

af Bjarne Juul 10

Nyt perspektiv på dysleksi giver nye muligheder

20

af Britta Langdahl Forlag og annoncesalg Magasinet Skolen Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 4844 2042 www.skolemagasin.dk post@skolemagasin.dk

14

af Lene Mølgaard og Liselotte Kulpa 17

Kompenserende software til læse- og skrivestøtte

af Nikolaj Skovsted Kristensen DEBAT artikler

Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone

20 Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

MÅNEDENS artikel: Læreren sagde, at han bare skulle øve læsningen noget mere

Vanskeligheder med samsyn overses

af Birgitte Bjørn Jensen 23

’Alfabet Tastaturet’ gør indlæring nemt

af Ingrid Hornshøj Johansen 25

Energibesparende godt lys kan forbedre læringsmiljøet

af Maria Bruun 31 Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarier i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit ...

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

25

MÅNEDENS kommentar: Ny ’ tradition’ skal gøre danskerne synlige i mørket

af Nini Andersen 34

Den indvendige bagside

31 !"#$%&"'(")$*+, +,

6"3+$#C+/% 7E3+$$+*F!

-.!$*+,%*"/%012%.)#.3"!%0455 67889:%;<69&%=>%?7:87&@%AB%

G6H+/ *"/%$K.J"%!"'(")$'C(ED%LJ.!%K",%C% !.(("/%$.E%!"'(")$M$NO"!E+/*% (I$"!%'.()%.O%C%#!+'C))"/2G

I$%.O%C%#!+'C))"/%E"*

&9-6%&9Q;9@6%0455% 3("$%#C(%'.!*"(%'.!%PF!/"N(I))"$'./*"/2%Q.!%LJ"!%$.(,#% !"'(")$%,R!%*"!%S%)!2%#C(%'./*"/$%'.!"3I,,"/*"%+!3"K*"2% !"#$%!"'(")$% )+/%)F3"$%C%&"E+%5444D%7OO(N$TD%A@%B(N$%.,%@U!"%PF!/%'!+%N,"%VS2

!"#$%&"'(")$*+,%"!%N*+!3"K*"#%.,%$#F##"#%+'%W.*+/%Q.!$C)!C/,%#C(%'.!*"(%'.!%PF!/"N(I))"$'./*"/2%BR% !"#$%&"'(")$*+,%,R!%'!CJC((C,"%W.*+/%E"*+!3"K*"!"%OR%,+*"/%.,%*"("!% !"#$%&"'(")$%N*%#C(%HI)(C$#"!% U$%E"!"%.E% !"#$%&"'(")$*+,%OR%XXX2!"'(")$*+,2*)%"(("!%OR%XXX2H.*+/2*)YH$!%

Z=>6%?[%>@@9%Z7&%9:%6W7::9&\ !" #$%& '%() %*+%,+ -.& .,-)/,)--)- 01 *., 234.&5 6 7),* ), #2# 2)* -)$#-), 89:;:< -.& =;;> ?3/ %- '),-) #@%,,)/),5 6 !3A,&3%* 3+ .,#-%&&)/ #@%,,)/),5 6 B4, #@%,,)/ 0/3+/%22)- 01 *., -)&)?3,5 6 7@%, $3*), 2)* *.- 234.&$%2)/%5 !)- $3#-)/ %&25 *%-% 3+ #2# -/%?.$ %- #@%,,) $3*), 3+ '),-) #@%,,)/),5

3


Tema om ordblindhed og læsevanskeligheder

MICHAEL ØSTERGAARD REDAKTØR

Dysleksi eller ordblindhed, som man kalder det i daglig tale, er at have vanskeligheder med at læse og skrive og samtidig have svært ved at lære begge dele. Det tager lang tid, når barnet med ordblindhed skal ”forvandle” bogstaver og sætninger på et stykke papir til de sproglyde, som vi anvender, når vi taler. En person med ordblindhed har kort sagt svært ved at omsætte bogstaver til lyde. Cirka fire procent af en befolkning lider af ordblindhed. Det vil sige, at 220.000 danskere er ordblinde. I denne udgave sætter vi fokus på : ”Ordblindhed og læsevanskeligheder” og vigtigheden af at børn med ordblindhed skal og har krav på ordentlig og målrettet hjælp i skolen. Temaet for oktober er: ”Ordblindhed og læsevanskeligheder”. MÅNEDENS artikel er skrevet af Liselotte Kulpa og hedder ”Læreren sagde at han bare skulle øve læsningen noget mere”. De øvrige tema artikler er skrevet af Bjarne Juul, Britta Langdahl og Nikolaj Skovsted Kristensen. Derudover har vi tre debat artikler af Birgitte Bjørn Jensen, Ingrid Hornshøj Johansen og Maria Bruun samt MÅNEDENS kommentar af Nini Andersen. Vi afslutter med ”Den Indvendige Bagside” hvor vi byder på nyheder og spots. Rigtig god fornøjelse og læselyst med oktober udgaven af Skolen. Michael Østergaard – redaktør. or S f af TI ere ard A C v GR eha gen a d h in en p Co

Går du i sort, når du skal noget med bogstaver? Eller kender du nogen, der gør? Det kan der gøres noget ved!

Vi tester for ordblindhed. Vi underviser individuelt, målrettet og intensivt. De kompenserende hjælpemidler indgår som en naturlig del af undervisningen.

Nyt Mod, M. D. Madsensvej 1.B, 2.th. 3450 Allerød. www.nyt-mod.dk tlf. 30 23 31 01

50% SKOLERABAT PÅ GUIDEDE TURE FRA GAMMEL STRAND

RESERVATION: CANALTOURS@CANALTOURS.DK / WWW.CANALTOURS.DK

4

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


Irlen Syndrom – den usynlige barriere for læsefremskridt og boglig succes Der findes en gruppe elever, der ikke ser og opfatter en tekstside korrekt. De kæmper mod en usynlig mur, der forhindrer dem i at gøre fremskridt, og de har et problem, der kan forringe deres chancer i livet og sabotere deres fremtidige karriere. De kan hjælpes, hvis deres lærere har tilegnet sig særlig viden. Alternativt kan deres problem fejltolkes som ordblindhed eller ADHD.

AF BJARNE JUUL

Ivan Olsen havde et stort problem

Ivan – også kendt som Gummi-Tarzan – havde det svært med bogstaverne, fordi de ”myldrede rundt på papiret som myrerne i en myretue”. Beskrivelsen af Ivans problem tyder på, at han mærkede effekten af Irlen Syndrom. Havde hans lærer kendt til dette problem, kunne Ivan sandsynligvis være blevet hjulpet. Hvad er Irlen Syndrom (IS)?

Irlen Syndrom er en perceptuel dysfunktion, der påvirker bearbejdelsen af den visuelle information, der sendes fra øjet til hjernen. Det vi ser og opfatter (visuel perception) er resultatet af en kompleks interaktion mellem øjet og hjernen, hvor synlig elektromagnetisk lysenergi ændres til elektrokemisk energi. Det er et bemærkelsesværdig system, men det er ikke perfekt hos alle. Personer med IS kan være overfølsomme for visse farver (bølgelængder) i lyset, så hjernen bliver overstimuleret og stresset (se figur 1) – og ender med at ”oversætte” den visuelle information forkert. Resultatet kan fx være, at personen – lige som Ivan – ser en tekstside forvrænget, hvor bogstaverne bevæger sig og laver narrestreger. Det er vigtigt at forstå, at dette problem 6

ikke skyldes en defekt i øjet. Problemet kan forværres af visse typer ”neonrør” og sparepærer.

”Det er forvirrende at læse fordi jeg aldrig er sikker på hvad bogstaverne skal være. Somme tider ser jeg en cirkel, og den kan være enten b, d eller endda o. Det meste af tiden gætter jeg bare ordene i stedet for at læse dem.” Hvad oplever en person med Irlen Syndrom?

Her er et udpluk af symptomer, personer med Irlen Syndrom kan opleve under læsning: • Ord der ligesom falder af siden • Ord der flyder sammen • Bogstaver der vender sig eller bytter plads • Baggrund der pulserer, blinker eller glimter • Baggrund der blænder og opleves ubehagelig Det kan medføre en række vanskeligheder: • Langsom og ineffektiv læsning • Voldsom træthed • Røde eller rindende øjne oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


TEMA om ordblindhed og læsevanskeligheder

Disse SPECT-scanninger fra Amen Clinics viser en overstimuleret aktivitet i hjernen hos en person med Irlen Syndrom, når vedkommende ikke benytter Irlen-filtre.

Disse SPECT-scanninger fra Amen Clinics viser en normaliseret og afbalanceret aktivitet i hjernen hos samme person, fordi vedkommende nu benytter Irlen-filtre.

Her er tre eksempler på forvrængninger, som en person med Irlen Syndrom kan opleve under læsning: udviskningseffekten, hvirveleffekten og bølgeeffekten.

Hvis du oplever, at de hvide prikker sommetider bliver sorte, så prøv at forestille dig, hvor svært det ville være at læse, hvis bogstaverne på en tekstside opførte sig samme måde.

En person med Irlen Syndrom kan opnå klar perception ved at lægge en farvet læsefolie hen over teksten. Det er individuelt, hvilken farver der virker for den enkelte person – man må prøve sig frem.

De fleste personer, der finder hjælp i farvede læsefolier, vil kunne få endnu mere glæde af at anvende individuelt farvede filterlinser i form af briller eller kontaktlinser.

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

7


TEMA om ordblindhed og læsevanskeligheder

• Manglende evne til kontinuert læsning • Hovedpine eller kvalme på grund af læsning

Behandling af Irlen Syndrom

Alle kan opleve effekten af lys og farver

1. Har du nogensinde set en 3-D film? Uden 3-D briller virker filmen 2-dimensional og sløret. Med farvede 3-D briller ses filmen skarpt, og man oplever 3-D effekten. 2. Måske har du selv oplevet optiske illusioner, der er vanskelige at forklare (se figur 4). 3. En epileptiker kan få et epileptisk anfald ved at opholde sig i et rum med stroboskopisk (blinkende) lys.

Når de problematiske farver fjernes fra det lys, der rammer øjet, afbalanceres hjernen, så der ikke opstår forvrængninger og fysiske gener (se figur 2).

En simpel test for Irlen Syndrom

Har du elever, der oplever problemer med læsning, og som ikke gør fremskridt med nogen pædagogiske metoder, så lad dem besvare disse spørgsmål:

Springer du ord eller linjer over når du læser? Læser du linjer flere gange? Har du svært ved at finde det sted du er kommet til? Bliver du nemt distraheret når du læser? Har du brug for at holde hyppige pauser? Synes du det er sværere at læse jo længere du læser? Får du hovedpine når du læser? Bliver dine øjne røde og løber i vand? Bliver du træt når du læser? Blinker du eller kniber øjnene sammen? Foretrækker du at læse ved svagt lys? Læser du med øjnene tæt på siden? Bruger du fingeren eller andre markører? Bliver du rastløs, aktiv eller urolig når du læser?

Den korrekte behandling af Irlen Syndrom kaldes Irlen Metoden. Det er vigtigt at forstå, at metoden ikke lærer et barn at læse – den fjerner eller reducerer perceptuelle forhindringer, så barnet kan se en tekstside normalt og korrekt. Irlen Metoden benytter farvede filtre til at bortfiltrere lys i de farver, der er problematiske. Der findes to typer filtre: • Farvede læsefolier (plastikark til at lægge hen over en tekstside) (se figur 5) • Farvede filterlinser i form af brilleglas eller kontaktlinser (se figur 6)

Ja

Nej

___ ___

___ ___

Det er en tragisk og udbredt misforståelse, at man kan fjerne problemet med lydtræning og andre pædagogiske tiltag. Irlen Syndrom er en perceptuel dysfunktion, der bl.a. bevirker, at tekst ses forvrænget. Problemet kan kun afhjælpes ved bortfiltrering af visse dele af lyset vha. farvede læsefolier og/eller farvede filterlinser. Se litteratur herunder.

___

___

___

___

Litteratur: Læsning med farver af Helen Irlen. ISBN: 978-87-91604-04-1 (Adlandia, 2010) The Irlen Revolution af Helen Irlen. ISBN: 978-0-7570-0236-6 (SquareOne, 2010)

___

___

Forskning: www.irlen.com (se under research)

___ ___ ___ ___

___ ___ ___ ___

___

___

___

___

___

___

___

___

___

___

Hos www.adlandia.dk kan du købe: Farvede læsefolier: Kr. 280,- ekskl. moms Læsning med farver: Kr. 228,- ekskl. moms

Svarer eleven ja til tre eller flere af disse spørgsmål, bør eleven testes grundigere for Irlen Syndrom.

8

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


SCOR KASSEN TIL KLASSEN

Pris kr. 20,-

Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I mĂĽske lyst til at holde en stor fest? SĂĽ kan I nu tjene lette penge ved at sĂŚlge BørnehjĂŚlpsdagens Julelotteri. Det er gratis at vĂŚre med â&#x20AC;&#x201C; og I kan altid returnere usolgte lodder!

kker og Skrab 3 palegave vind en ju

6

7

8

9

:

Tjen 8,50 kr. for hvert lod, I sĂŚlger til en rund tyver!

Salgsperioden er 31. oktober til 24. december 2011. Nür I sÌlger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

;

Klik ind pĂĽ www.bhd.dk â&#x20AC;&#x201C; og fĂĽ jeres klasselĂŚrer til at bestille lodder online allerede i dag. Her kan I ogsĂĽ lĂŚse mere om lotteriet og BørnehjĂŚlpsdagen.

ScanDis A/S 





















citat fra studerende, som har SPS-startpakken med ViTre fra Uddannelsesstyrelsen



"

#

(

$





*

+



!

%



,

-

&

&

'

.

(

/

0

)

&

$

/

HøjtlÌsning af e-mail, hjemmesider, dokumenter, menuer. Integreret Tekst-til-MP3.

.

i

SkrivehjĂŚlp med kontekst-forslag. 

0

'

5

/

2



4

$

&

1

(

0

0





(

$

/

*

HøjtlÌsning fra scanner og pdf. Integreret Tekst-til-MP3.

'

!

*

3

"

#

$

ViTre pakken leveres med dansk, engelsk, tysk, norsk, svensk, fransk og spansk tale. 











































skolen



1

ScanDis

â&#x20AC;?Jeg er en bedre lĂŚser end mine medstuderendeâ&#x20AC;?


Nyt perspektiv på dysleksi giver nye muligheder I dag ved vi heldigvis, at dyslektikere kan være fuldstændigt lige så begavede som andre, og tilmed rummer de øjensynligt potentialer, som rækker langt ud over det, almindeligt begavede børn kan præstere. Artiklen beskriver Davis-metodens muligheder for at udnytte de særlige evner, dyslektikere har til at lære sig at læse.

AF BRITTA LANGDAHL, LÆRER PÅ GUDENÅSKOLEN I RY, LÆSEVEJLEDER, PD I LÆSNING OG LITTERATUR – I SAMARBEJDE MED MONIEK GEVEN, LEDER AF KURSUSCENTER ”DYSLEKSI-I-FOKUS” FOR BØRN OG VOKSNE MED LÆSEVANSKELIGHEDER.1

I arbejdet med børns læse- og skriveudvikling foregår der en søgen efter, hvilken metode der bedst får det enkelte barn videre. Både i arbejdet som lærer og som læsevejleder må jeg hele tiden være nysgerrig efter, hvordan et barn gør, når det lærer sig at læse. Men for nogle børn er det meget svært at finde den rette metode, der kan hjælpe dem videre. Nogle gange har flere års ekstra indsats fra både skolens og forældrenes side givet en lille forbedring. Og det kan være et barn, hvor ekstra træning af afkodning med lyde ikke hjælper, fordi syntesen ikke lader sig gøre. Disse børn stiller os i et udfordrende arbejde med at finde den rette vej.1 For et år siden fik jeg åbnet for en ny vinkel på arbejdet med dyslektikere. Jeg havde en elev med meget store læsevanskeligheder, som sammen med sin mor gik på et center, hvor man arbejdede med Davis-metoden. Jeg blev inviteret med en dag for at studere metoden. Det, jeg fik at se den dag, har optaget mig siden. Kan børn, som er under kategorien dysleksi, alligevel blive funktionelle læsere – uden computerkompensation? Det så sådan ud.

hukommelsesspændvidde, og de er videbegærlige og interesserede i deres omverden. Ofte er de også meget motiverede, fordi de har følt og oplevet, hvordan det er ikke at kunne noget, de andre kan. Når de kommer i gang på den måde, de bedst kan lære - så kan de faktisk lære det. Hvad er Davis®-teorien?

Siden har jeg selv arbejdet med fire dyslektiske børn efter Davis-metoden. Det mest slående er, hvordan man med metodens læringsstrategier kan forvandle disse børns læreprocesser fra at være problemfyldte til at være et positivt arbejde med de særlige og ofte uudnyttede evner, disse børn besidder. De er fantastisk dygtige til at huske i billeder, de rummer en enorm

Ifølge Ronald Davis2 har dyslektikere en begavelse, en speciel iagttagelsesevne. Nogle af de væsentligste egenskaber, som alle dyslektikere er fælles om, er, at de kan gøre brug af hjernens evne til at forandre og skabe sanseindtryk, og at de hovedsageligt tænker i flerdimensionelle billeder i stedet for i ord. Når man

1

2 R. Davis: ’Den begavede dyslektiker’, Klim 2006

Se mere på www.dysleksi-i-fokus.dk

10

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


TEMA om ordblindhed og læsevanskeligheder

har denne evne, tænker man meget hurtigere end andre og er dermed meget kreativ, dygtig til at løse problemer og til at se ting i større sammenhænge. Problemerne opstår, når et barn skal lære at læse symboler (ord og tal). Her vil den tredimensionelle tænkemåde skabe desorientering.

Når dyslektikere ser ordet KAT, har de i løbet af et splitsekund ’set’ 40 versioner af KAT, ud fra forskellige synsvinkler, men uden, at de selv er bevidste om det.

Det dyslektiske barn har brug for at lære, hvad det vil sige at have fokus. Dette kan læres ved en ”orienterings”procedure ud fra Davis-metoden. Først derefter kan barnet lære at sætte ordets lyd, ordets udseende og ordets betydning sammen, så det kan lære at læse. Ved at gøre brug af barnets stærke side, nemlig det visuelle, lærer barnet at ”affotografere” ord. De sværeste ord for en dyslektiker er de ikke-meningsbærende ord, da dyslektikeren ikke kan danne sig et billede af ordet. For eksempel: ”hvis”, ”så”, ”os” og ”måske”. Det er netop de småord, de 120 mest hyppige ord, som få barnet til at desorientere. Det mest påfaldende aspekt ved Davis-teorien er observationen af, at et ord, som mangler et mentalt billede og betydning for barnet, resulterer i desorientering og fejl.

De kaldes inden for Davis®-teorien for trigger-ord. Disse ord skal indarbejdes ved hjælp af arbejde med

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

modellervoks og derefter ”affotograferes” efter en bestemt procedure for at blive aktive ordbilleder for dyslektikeren. Erfaringerne viser, at Davis-metoden især er effektiv for de børn, som i en alder af 9 år og opefter ikke behersker alfabetet fuldt ud endnu og ikke er i stand til at læse. It-kompensation og Davis®-metoden

Vi mener, at it-redskaber er fremragende for dyslektikere at bruge. De har netop gjort det muligt for dyslektikere at komme videre med en uddannelse. Men

11


TEMA om ordblindhed og læsevanskeligheder

it-kompensation skal ikke indebære, at de ikke får yderligere læseundervisning. Davis-metoden har vist sig at være en mulighed, hvor dyslektikere kan udnytte deres særlige evner og samtidig blive i stand til at blive funktionelle læsere. Davis®-metoden på Gudenåskolen3 – et pilotprojekt

Vi er en gruppe af undervisere på Gudenåskolen, som er optaget af dette nye og måske banebrydende arbejde. Vi arbejder i dette skoleår med et forsøg, som skal hjælpe børn med specifikke vanskeligheder med læsning og skrivning på denne nye måde. Vi har ansat Moniek fra kursuscenteret ”Dysleksi-i-fokus” 6 timer om ugen som konsulent på skolen. Ud over at undervise børn i Davis-metoden vil Moniek være supervisor for de 6 lærere, som skal arbejde med Davis®-metoden. Lærerne har taget kursus i ”Davis® Læringsstrategier” og/eller i kurset ”Den begavede dyslektiker”. Projektet omfatter to dele: For det første vil vi indføre Davis Læringsstrategier i børnehaveklassen og i 1. klasse for at forebygge indlæringsproblemer. For det andet omfatter projektet individuel undervisning af 12 børn med særlige læsevanskeligheder i samarbejde med deres forældre. Vi vil i det kommende år arbejde intensivt med Davismetoden med børn og forældre, og vi vil videndele de erfaringer, vi får gennem skoleåret. Vi regner med, at evalueringen af pilotprojektet vil være færdig i juni måned 2012. Det at arbejde med Davis®-metoden er et stort skift i tankegang, hvor svære læreprocesser bliver til enkle teknikker, som virker. Vi tror på, at Davis-metoden kan give nye muligheder for de børn, som knokler så hårdt for at opnå færdigheder i den altafgørende kompetence, det er at kunne læse og skrive.

STORBY Prag, Berlin, München, Paris, Amsterdam og Krakow

OUTDOOR Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

SKI Norge, Sverige, Norditalien, Østrig og Tjekkiet

Ring efter tilbud med pris på netop jeres rejse! www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

GODT LYS bedre læringsmiljø Udskift den gamle belysning. Opnå: • Energibesparelser. • Forbedring af arbejdsmiljøet • Mindre støj • Større koncentration

Intelligent ENERGIbesparelse® Få et gratis konsulentbesøg Tel. 33 15 15 14

asger bc LYS® 3

Gudenåskolen ligger i Ry og er en friskole.

12

www.asgerbclys.dk oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


D E H Y N

Logos-abonnement Logometrica udvikler test og materiale for børn, unge og voksne med læsevanskeligheder. Vi arrangerer kurser, forsker samt udgiver bøger og test om læsevanskeligheder. Selskabet har udviklet den populære diagnostiske test Logos på baggrund af nyere læseforskning.

LOGOS er en computerbaseret diagnostisk test udarbejdet af professor Torleiv Höien for Logometrica.

teren anvisninger om, hvordan diagnosticeringsarbejdet kan gennemføres samt hjælp til at tolke resultatet.

LOGOS er standardiseret på ca. 1600 danske børn og unge, repræsenterende landet geografisk og forskellige skoleformer

LOGOS kan bruges til at reteste. Samtlige testresultater er gemt i databasen og kan præsenteres enkeltvis eller sammenlignes i et diagram.

LOGOS indeholder tre opgavedele: trin 2, trin 3-5 og trin 6-voksne.

LOGOS er et værktøj til vurdering/diagnosticering af læsevanskeligheder. Ud fra testresultat giver Logos forslag til foranstaltninger.

LOGOS indeholder en række deltest, som afdækker flydende læsning, læseforståelse, lytteforståelse, begrebsforståelse, afkodnings- og læserelaterede færdigheder. På grundlag af testresultatet er det muligt at lave en detaljeret analyse af læsevanskelighederne. LOGOS indeholder mulighed for at få "Forslag til yderligere test". Ved at vælge denne indstilling får Logostes-

LOGOS er velegnet til speciallærere, specialpædagoger, talepædagoger, læsekonsulenter, logopæder og psykologer. Man kan nu – for et betydeligt lavere beløb end tidligere – anvende Logos et år ad gangen og således lære testen at kende. Logos version 3.1 er tilpasset abonnement og indeholder også opgavedel til trin 2.

Læs mere om abonnement på vores nye hjemmeside (www.logometrica.dk). Her findes mere information om testen samt prisliste. Ved at abonnere på Logos 3.1 får man gratis adgang til nye versioner af testen, og brugsanvisning kan downloades direkte fra testen. Det kræver godkendt certificering at anvende Logos. I Danmark er det kun Taleinstituttet Region Nordjylland, som må arrangere certificeringskurser. For mere information om certificeringskurserne se hjemmeside (www. logos-test.dk) Logometrica: Tel +47 51 77 80 45. Fax +47 51 77 80 41


”Læreren sagde, at han bare skulle øve læsningen noget mere.” AF LENE MØLGAARD OG LISELOTTE KULPA, LÆSE-SKRIVEKONSULENTER I NYT MOD

Find de ordblinde børn!

deres børns læse- og skrivevanskeligheder i skolen. Ca. 5% af en befolkning har læse-stavevanskeligheder Ufattelig tit har de fået den besked, at der ikke er tale med baggrund i en medfødt ordblindhed. Men så man- om ordblindhed, og at barnet ’bare’ skal læse noget ge bliver der langt fra fundet i grundskolen – de fleste mere, så skal det nok komme. Hvorefter vi kan afdække bliver ganske enkelt ikke konstateret ordblinde; måske den ene klassiske ordblindhed efter den anden. (se også sker dette kun for dem, der er stærkt ordblinde. ”Den lemfældige ikke-diagnose” af Liselotte Kulpa) Så snart de ordblinde kommer ud af grundskolen Ind imellem kan vi dog godt forstå, at det har været og fortsætter i en ungdomsuddannelsen, så dukker de svært for skolen at konstatere ordblindheden. Nogle ordblinde unge op. De bliver fundet via en screening og ordblinde børn lærer sig at kompensere for vanskeligfår bevilget it-rygsække, så de kan gennemføre deres ud- hederne, så de klarer sig nogenlunde eller endda rimelig dannelse. Her findes efterhånden et veletableret system, godt - men slet ikke i forhold til deres potentiale. idet der kan søges om støtte i Uddannelsesstyrelsen Både for børn og forældre er det typisk en lettelse – ud over it-rygsækken kan der søges om studiestøtte, at få sat ord på, hvorfor det har været - og stadig er instruktion i hjælpemidler samt indscannede bøger. - svært at læse og skrive. Rigtig mange har kæmpet Men man kunne jo godt spørge sig selv: Hvorfor med skyldfølelse og lavt selvværd og har troet, de var er de unge ikke blevet fundet, mens de gik i grundsko- ’dumme’. Som den svenske professor i psykologi Gunlen?? Det siger sig selv, at de også har haft behov for nel Ingesson udtrykker det: ”En præcis benævnelse af støtte i grundskolen! Det kunne være et meget relevant vanskelighederne kan endvidere bidrage til at udvikle en spørgsmål til den nye undervisningsminister. mere positiv selvforståelse hos personen med ordblindhed, end når ellers ’ukategoriserede’ vanskeligheder får lov til at præge hele det generelle selvbillede negativt” Vores daglige dont – udredning og undervisning (Ingesson, 2007). I Nyt Mod møder vi mange fortvivlede og frustrerede forældre, som har opgivet at kæmpe for at få anerkendt Mange af de børn, vi udreder for ordblindhed, får vi

Vision Gulve A/S er et professionelt gulvfirma, som sætter kunden i centrum.

www.visiongulve.dk Mail: jj@visiongulve.dk Tlf. 2194 8978 Johni Jensen Vedbysøndervej 16 4200 Slagelse

14

Foreningen for de professionelle godstransportører Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7467 1233 Fax 7467 4317 . itd@itd.dk . www.itd.dk

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


MÅNEDENS artikel

i undervisning bagefter. Typisk kommer de én gang om ugen i halvanden time. Det er eneundervisning, vi giver, fordi det erfaringsmæssigt er det, der rykker. Det er nemlig en meget følsom proces, når barnet via højtlæsning skal blotlægge sine vanskeligheder, for at vi kan gå ind og hjælpe meget direkte med at udvikle læseprocessen. Det er vores erfaring, at det netop er dette arbejde, der ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt i skolen, heller ikke i specialundervisningen. Nogle gange er der ikke ro til det, andre gange mangler der viden om ordblindhed og om undervisningen af ordblinde børn. Jonas, 10 år

Her i sommer mødte vi f.eks. Jonas, som var på vej op i 4. klasse. En sød, sjov og kvik dreng, som i skolen får ros for sin entusiasme og medvirken – dog ikke i dansktimerne, hvor han oplever store læse- og stavevanskeligheder. Han føler sig modløs omkring det at læse og skrive, har efterhånden givet helt op og tror, han aldrig vil få det lært. Jonas har nogle rigtig gode lærere i skolen, som gør alt hvad de kan for at støtte ham. Men de ved ikke, hvordan de skal få ham til at arbejde med sin læsning. I 1. klasse fik han et forløb med Reading Recovery, hvilket dog ikke hjalp ham. I 2. klasse blev han testet af skolepsykologen, som konkluderede, at han ikke var ordblind. Vi testede Jonas, og han viste sig at være tydeligt ordblind. Eksempler på de karakteristiske fejl i stavningen var, at han stavede ’kinv’ for ’kvik’ og ’fij’ for ’fri’. Tilsvarende læste han ’rime’ for ’limet’ og ’gren’ for ’garn’. Der var faktisk tale om massive ordblindevanskeligheder. Jonas kom i sommerskole, hvor han fik undervisning 7 gange på to uger og derefter en gang ugentligt. Forløbet på 10 gange er netop afsluttet, og hans fremgang har været forrygende – en sand solstrålehistorie! Jonas læser allerede nu en bog på lix 10, hvor han i testningen ikke var i stand til at læse på lix 6. Han er selv bevidst om fremgangen og meget glad og positiv. Hvad har vi gjort for at få Jonas i gang? Vi har arbejdet med de basale fonologiske færdigheder, dvs. masser af øvelser i fonologisk opmærksomhed. F.eks. har vi arbejdet med magnetbogstaver på tavlen, hvor vi har fjernet lyde/bogstaver i ord – ændret lyde/ bogstaver – tilført lyde/bogstaver. Jonas har arbejdet med VAKS (det første hæfte), som er god til at få en skæv læseudvikling på sporet igen. Jonas blev hurtigt klar over, hvordan han skulle bruge lydene, og spurgte oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

ret hurtigt, om han ikke bare måtte starte med den første lyd i ordet – modsat VAKS-metoden, hvor man starter med vokalen. Det vil sige, at han nu lyderer sig gennem de ord, han ikke genkender umiddelbart – og kun bruger VAKS-metoden som hjælpestrategi, når lyderingen ikke slår til. Dette er faktisk helt optimalt! I sommerskolen blev han også undervist i at bruge CD-ord til at skrive og læse med. Han blev begejstret, da han opdagede, at det på denne måde blev muligt for ham at skrive en tekst. I skolen bakker de op om de nye strategier og støtter Jonas i, at han skal bruge sin computer med CD-ord. De har sørget for, at han kan downloade sine grundbøger fra Materialebasen, og det er en fornøjelse at høre om, hvordan det hele efterhånden er på skinner. Kom til os – men….

Vi ved ikke noget bedre end at hjælpe børn, unge og voksne med ordblindhed til at få styr på vanskelighederne, så de ikke skal blive forhindret i at udfolde sig i deres liv. Vi kunne sige – og gør det også gerne: ”Kom til os, så skal vi nok give jer det, I har brug for!” Men ikke alle, der har behovet, har mulighed for at komme til os; der kan være hindringer i form af f.eks. geografi eller økonomi. Og i virkeligheden er det jo i skolen, de ordblinde børn skal få hjælp til at opnå de læse- og skrivefærdigheder, de har brug for. Der er kort sagt et meget stort behov for, at man i grundskolen bliver bedre til både at opdage og at undervise de ordblinde børn. Vi kan kun opfordre til, at man smøger ærmerne op og kommer i gang med at udvikle området. Litteratur

Gunnel Ingesson: ”Growing up with Dyslexia: Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors”, 2007. Doktorafhandling fra Lunds Universitet. Liselotte Kulpa: ”Den lemfældige ikke-diagnose”. Nyhedsbrevet ’Nyt om Ordblindhed’ juni 2011. Se www.dvo.dk, ’andet nyhedsbrev fra ordblindeområdet i ViHS’. Artiklen findes også i Ordblindebladet, Nyt Mod er et firma, der har eksisteret i 5 år. Ejerne Lene Mølgaard og Liselotte Kulpa er tale-læsepædagoger med baggrund i de tidligere amtslige ordblindetilbud i København og Hillerød. Nyt Mod tilbyder undervisning i Allerød og på Frederiksberg.

15


Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler Hver måned i 2011 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole

Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

T l f.               We b : w w w. w a t e r l o g i c. d k

Farvede læsefolier elig En virkbner å øjen

<

=

?

A

Q

F

>

>

?

@

J

C

=

V

F

S

A

?

L

R

B

B

K

A

U

A

G

D

C

A

T

D

A

B

J

W

KUN til s Window

A

B

X

@

K

D

A

M

?

B

=

A

?

H

S

T

>

E

A

=

C

K

A

F

D

M

@

Y

@

J

?

Z

G

A

A

I

U

A

@

E

P

B

M

H

D

O

A

F

A

N

D

?

C

A

D

I

P

B

A

?

B

=

@

C

Z

F

@

C

E

M

H

>

Q

T

L

C

U

B

=

A

E

B

T

@

A

B

?

M

A

>

M

T

S

C

F

=

?

B

@

B

E

D

G

A

C

D

?

A

D

E

A

A

B

U

T

@

=

A

H

F

?

?

?

C

>

U

A

A

B

D

@

[

B

A

S

J

>

S

B

D

T

F

D

M

D

A

?

@

A

A

A

T

T

D

B

L

=

>

A

F

F

A

L

A

=

A

B

=

W

L

T

A

>

B

B

F

D

v

C

A

E

T

M

U

>

J

?

C

M

M

x

>

C

D

F

B

A

A

A

F

A

M

G

E

C

B

D

F

C

U

D

A

B

A

E

@

K

@

@

@

L

M

{

B

C

M

F

C

@

E

F

F

C

K

@

D

E

>

K

M

I

>

A

F

U

B

T

C

E

y

>

z

F

@

A

B

=

K

>

A

B

@

\

]

^

_

`

a

b

c

d

e

f

b

}

~

f

b



}

~

d

b

€

f

~

h

h

e

`

e

a



|

K

>

@

@

A

B

>

U

R

>

@

A

@

H

T

E

@

A

S

=

T

B

?

>

D

F

G

@

A

U

B

A

K

@

J

B

C

?

M

T

E

F

G

@

A

J

T

K

U

T

B

B

F

A

D

W

X

D

?

B

T

K

J

>

D

>

U

S

[

G

F

L

A

@

Y

M

C

F

Q

>

E

A

…

†

]

^

_

`

a

b

c

d

e

f

g

h

i

`

d

e

f

j

k

f

l

`

g

h

\

]

^

_

`

a

b

c

d

e

f

g

h

i

`

d

e

f

j

k

f

l

`

g

n

o

p

p

q

r

s

t

s

u

m

n

o

p

q

ˆ

‡

‰

Š

†

‡

…

‹

Œ

†



Ž



w

r

s

t

s

u

Kan bestilles hos Forlaget Adlandia

n

o



o

‘

q

w

r

s

t

s

u

h

’

m

‡

Y

m

\



m

‚

ƒ

ƒ

|

M

„

V

?

Y

“

n

o

†

…

‘

”

ˆ

‡

w

w

‰

Š

r

†

‡

s

…

t

‹

Œ

†

s



Ž



u

Materialerne er altid på lager

Mail: forlag@adlandia.dk • Tlf. 49 16 01 82 • Web: www.adlandia.dk


Kompenserende software til læse- og skrivestøtte AF FORFATTER: NIKOLAJ SKOVSTED KRISTENSEN, SCANDIS A/S

Ifølge Pisa-undersøgelser er der i Danmark ca. 15% af befolkningen, som er funktionelle svage læsere, og 5% af Danmarks befolkning er ordblinde. I enhver skoleklasse er der en til to elever, der har problemer med visuel afkodning af en tekst. Det er ikke nødvendigvis elever, som er erklæret ordblinde, men nogle, der ligger i risikozonen for at få læsevanskeligheder. Hvis svage elever ikke får hjælp, kan det få fatale konsekvenser – det vil mindske deres selvværd, og de vil derfor miste modet til at lære. Mange af disse elever vil uden hjælp ikke kunne gennemføre en videregående uddannelse.

PC-læsning er en anderledes måde at afkode en tekst på end den traditionelle papirtekst. Ved PC-læsning har man mulighed for at anvende digitale læse- og skrivestøtteprogrammer til oplæsning. Ved brug af digital oplæsning forbedrer man elevens evne til at afkode teksten visuelt. Desuden oplever man, at de svage elever kan fungere i en klasse på normal vis med læse- og skrivestøtte programmer kombineret med almindelig undervisning og støtte. Det vil mindske skellet mellem de dygtige og svage elever og vil på længere sigt højne det generelle niveau i klasserne.

Giv eleverne samme forudsætninger

Mange undersøgelser viser, at PC-læsning som supplement til den almindelige undervisning giver rigtige gode resultater. Eleverne øger deres faglige viden og får større lyst til at lære mere. Også deres sociale relationer bliver væsentligt bedre, da eleverne i højere grad vil føle sig på lige fod i det faglige arbejde og dermed det sociale. Derfor er det af stor betydning at få integreret de kompenserende læse- og skrivestøtteprogrammer allerede fra skolens første klassetrin, da man herved giver alle elever de samme forudsætninger for indlæring.

www.oebit.dk

Ikke kun for de svage

Programmerne skal ikke kun ses som en hjælp til de svage elever, men som en hjælp, der på forskellig vis kan komme alle til gode. I Sverige er der eksempler på meget dygtige elever i gymnasiet, der har haft stor

De ringer - vi bringer

Tlf: 75 16 20 09 Hovedgaden 75, Nordby - 6720 Fanø oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

17


TEMA om ordblindhed og læsevanskeligheder

glæde af ViTre-pakken. Her er programmerne blevet benyttet til at effektivisere læsningen i stedet for at hjælpe til afkodning. Desuden har man med læse- og skrivestøtteprogrammerne mulighed for at vælge sprog og forskellige stemmer. Det gør det ligeledes muligt for sproglærerne at tage støtten i brug i deres fag. I dag har man i folkeskolen stor fokus på tekstforståelse. Man træner allerede i de mindste klasser eleverne i at forstå, hvordan skriftsproget er bygget op, og hvordan tekstens ord og sætninger skal forstås. Læseundervisning består både i at lære eleverne at afkode en skreven meddelelse og i at lære dem at forstå tekstens mening. Det er af stor betydning for elevernes læseudvikling, at de har mulighed for at udvikle deres sprogforståelse gennem tekstlæsning – også selvom afkodningsfærdigheden ikke er på et niveau, der gør dem i stand til selvstændigt at læse sprogligt udfordrende tekster. Her kommer læse- og skrivestøtteprogrammer eleverne til gode. Specielt i mellemtrinnet arbejder man meget med faglig læsning, hvor eleverne med hjælp fra programmerne har mulighed for at gå i dybden med svære fagtekster.

låne en IT-startpakke gennem Uddannelsesstyrelsen til brug i studiet. Mange ordblinde elever gennemfører uddannelser på universitetet. Deres handicap betyder, at de skal arbejde på en anden måde end deres medstuderende, men med hjælp af læse- og skrivestøtte programmer kan de gennemføre på samme niveau som alle andre. Udtalelser fra en ordblind universitetsstuderende med en SPS-startpakke som: ”Jeg er en bedre læser end mine medstuderende” – er da sigende. Man har som ordblind også mulighed for at låne e-bøger og digitale lydbøger hos Nota. Nota er et nationalt bibliotek for læsehandicappede. Værktøjerne til at forbedre niveauet i de danske skoler er til stede. Nu er det op til kommunerne, skolerne og lærerne at tage imod. Jo før det bliver en integreret del af undervisningen, desto bedre.

Det er vigtigt at understrege, at læse- og skrivestøtteprogrammer ikke kan stå alene. Det er derfor vigtigt, at eleverne kan få den nødvendige hjælp fra læreren eller læsevejlederen. ”Jeg er en bedre læser end mine medstuderende”

I Danmark er der stor fokus på svage læsere. Mange skoler og kommuner har i dag anskaffet læse- og skrivestøtteprogrammer, der er stillet til rådighed for eleverne på skolen og til brug i hjemmet, og der kommer hele tiden flere til. De ordblinde elever har også mulighed for at få særlig støtte efter folkeskolen. De kan f.eks. •

–

—

˜

™

–

©

š

ª

¤

›

œ

¢

£

¤

¥

£

¦

§

¨

¦

«

¬

«

¦

¬

¸

»

¼

¤

»

¤

¸

£

©

©

¦

»

­

«

¾

»

¿

·

£

¸

«

¦

½

¨

£

º

¬

¦

®

»



–

˜

¯

°

±

­

²

³

¨

§

½

º

«

¦

¨

£

¸

«

¸

´

š

µ

ž

­

¦

¤

¥

½

•

¦

¬

©

¦

¬

«

»

«

Ÿ

·

¨

œ

›

¸

¹

º

¬

«

§

½

º

«

¦

ž

¦

¡

Grennessminde Bornholm Aspie Bornholm Erhvervsafklaring, erhvervsevnevurdering, revalideringsforløb, STU forløb på egne værksteder. Virksomhedspraktikker i bornholmske virksomheder. Tilknyttede bo tilbud til forskellige målgrupper og aldersgrupper. Fra 12- 25 år Unge med sociale problemer, tilknytningsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, psykiatri o.a. Kontakt kurator Henrik Green hg@grenb.dk tlf. 21282806 forstander Karin True kt@grenb.dk tlf. 24237829

À

18

À

À

Á

Â

Ã

Ä

Å

Æ

Ç

È

É

Å

Ã

É

Ê

À

Á

Ë

Ç

Se mere på www.grenb.dk og tlf. 56 97 66 30

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


Hvor kan du få et nyt system til samfundsfag for 2000 kr.? www.meloni.dk

Solide

lærebøger

til

den

rigtige

pris

CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Læringsressourcer, viden og kompetencer

UDLÅN AF MATERIALER – lige fra romaner til robotter

DIGITAL SPYDSPID – didaktisk brug af it i alle fag

PÆDAGOGIK OG VEJLEDNING – anvendelig viden til praksis

INTERAKTIVE WHITE BOARDS – grundforløb samt iwb i fagene

KURSER – korte og lange til inspiration og udvikling

SKRÆDDERSYEDE TILBUD – fra pædagogiske dage til skoleudvikling

DIDAKTISK OG PRAKTISK VIDEN – samlet i alle tilbud

FAGSIDER PÅ UCL.DK/CFU – årsplaner og supplerende materialer som inspiration

www.ucl.dk/cfu Center for Undervisningsmidler – CFU – er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt – UCL. CFU servicerer undervisere fra grundskolen samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i de tidligere Vejle og Fyns amter.


Vanskeligheder med samsyn overses

AF BIRGITTE BJØRN JENSEN

Resumé

Der er megen fokus på læseproblemer i folkeskolen, men problemer med samsynet, øjnenes evne til at arbejde sammen, kender lærere, læsevejledere og øjenlæger ikke rigtig til. Problemer med samsyn viser sig ved, at øjnene ikke kan fokusere pga. stivhed og også kan have svært ved at dreje indad, konvergens. Det betyder i praksis, at barnet oplever, at bogstaver flyder ud og linjer hopper. Bogstaver og ord bliver herved opfattet og læst forkert af eleven. Det gør læsningen hakkende, fordi ordene i sætningerne ikke hænger rigtig sammen. Selvom elevens læsning bliver rettet, vil barnet blive ved med at opfatte mange ord anderledes, end de reelt står, og det giver læseproblemer men også problemer med at huske det læste. Indlæringen påvirkes. Det anslås, at 15-20 % af befolkningen har problemer med samsynet. De fleste mennesker kan dog optræne øjnene. I Danmark findes der øjenklinikker, som laver screening og samsynstræning. Beretning om 11-årig drengs samsynstræning

Vi henvendte os i foråret 2009 til Dine Øjne, som har erfaring i individuelt tilrettelagt samsynstræning. Vores 11-årige søn Christian havde længe haft problemer med læsning og stavning. Selvom vi både øvede hjemme, og skolen havde givet ekstra læsetræning i 1½ år, var der ikke rigtigt fremskridt i læsningen, og Christians motivation for at læse var ikke særlig stor, selvom han udmærket var klar over, hvor vigtigt det var at kunne læse. 20

Tror at Christian havde denne følelse: ”Når man gang på gang må afbryde sin læsning, bliver det en pest at læse, fordi man hele tiden bliver mindet om, hvor dårlig man er til det. Og når læsetræningen i skolen ikke hjælper én ordentligt, er det svært at se formålet med den”. For at finde forklaringen på Christians dårlige læseevner blev han testet for både ordblindhed, IQ, arbejdshukommelse og syn. Alt var fint. Derfor var det oplagt at få testet Christians samsyn. Og Christian havde problemer med sit samsyn. Han havde svært ved at fokusere, kunne ikke så godt dreje øjnene indad, blandede ord som De, Der, Den, Det og Dem sammen og kunne ikke se, om der stod D eller O. Vi oplevede også, at Christian gættede ord i teksten, ligesom han mange gange måtte starte forfra på en tekst, som han ofte endte med ikke at kunne huske. Og det hjalp ikke, at han blev rettet. Vi måtte derfor i gang med at optræne synet. For Christian var det svært at forstå, at vi skulle starte med at lave en lang række motoriske øvelser, og han klagede i lang tid over øvelserne. Men både vi og træneren holdt fast og forklarede, at motorik og syn hang sammen, og at træning gør mester. Øvelserne blev løbende justeret, og Christian har både hoppet på et ben, gået på bom, kigget på en bold, som har drejet i mange forskellige retninger, skullet huske ordbilleder, skullet klare sig gennem labyrinther på tid i PC-spil mv. Efter 1½ år nåede Christian sit mål. Han kunne nu læse og følge med i undertekster på film. Inden havde vi dog kunnet mærke fremskridtet. Vi oplevede, at oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


DEBAT om vanskeligheder med samsyn

Christian pludselig begyndte at læse højt op af skilte, tekster og reklamer, og skolen fortalte os efter et års tid, at Christians læsning var blevet meget bedre. Det bedste i hele denne proces har næsten været at opleve, hvordan Christians selvværd er vokset. Han føler sig ikke længere så dum og kommer ikke til kort men har mod på tilværelsen. Men følelsen af ikke at have slået til, sidder stadig dybt i ham. Hvad kan der gøres for at forbedre samsynet?

Det anslås, at ca. 15-20 % af befolkningen har problemer med samsyn på forskellig vis. Øjnenes evne til at arbejde sammen kan oftest trænes. Sanserne hænger sammen, og specielt motorisk træning og visualiseringer er fundamentale for at udvikle og styrke synssansen. Forældre og pædagoger kan sætte tidligt ind med stimuli og træning. Små børn bør eksempelvis støttes i at kravle og klatre og bør ikke gå med gåvogn, og der bør tales med og læses meget op for børn i alle aldre og ses på billeder. Større børn skal undgå at spille for meget Nintendo, Wii og PC og se for meget fjernsyn, fordi medierne danner billeder for dem frem for at børnene danner deres egne billeder inde i hovedet. Netop evnen til at kunne danne sine egne billeder er en forudsætning for at kunne lære at stave og for siden at kunne lære at læse. Børnene skal kunne huske i billeder. Hvordan motiverer forældre og lærere barnet?

Hvis det viser sig, at et barn har samsynsproblemer, er det vigtigt, at alle forstår, at det tager tid at optræne øjnene og tid før fremskridtet mærkes. Træningen kan tage fra ½ år op til 1½ år, og det bør barnet vide. Barnet bør fastholdes i, at de daglige øvelser på ca. ½ time som regel skal gøres. Processen er lang og hård for barnet, og derfor skal der holdes fokus på motivationen. Forældrene kan f.eks. motivere barnet ved at sige, ”at øvelserne er vigtige” og ”det her hjælper vi hinanden med”, og i øvrigt rose barnet. Øvelserne kan gøres til en form for leg, ligesom der kan indgå belønning, eksempelvis en stjerne, når dagens øvelser er lavet, og måske ekstra lommepenge. Læreren kan også rose eleven, både for at eleven laver sine øjenøvelser og for fremskridt. Det er væsentligt, at børnehave og skole fokuserer på at fange børn med synsproblemer før skolealderen, da barnet ikke kan følge med i undervisningen, hvis det ikke kan opfatte bogstaver og ord korrekt, og det sætter sig på selvtilliden og selvværdet. Risikoen er, at oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

barnet helt opgiver at få lært at læse - og at læreren resignerer. Kilder:

American Optometric Association, ”The Effectiveness of Vision Therapy in Improving Visual Function, St. Louis, MO:AOA, 1988”. http://www.visionhelp.com/vh_resources_03.html Helstrup, T. og Haghfelt, T., Sammenhæng mellem konvergensevne og koncentration, Optikeren nr.5: 1998. http://www.privatsyn.dk/wdownloads/pdf_filer/ torben_cv/optikerenmajjuninr3.htm Diverse hæfter knyttet til forskningsprojektet Tidligere indsats: Træning/stimulation, af Anne Brodersen og Bente Pedersen, 1999-2002.

21


I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bue og pil, fiske, sejle i stammebåde samt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

I vores flotte underjordiske museum kan I se de originale genstande fra Hjemsted.

. Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer

Ring og hør nærmere om hvilke aktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder

. Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . oldtidspark@hjemsted.dk

UNDERVISER DU I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED? Vi er derude - og vi arbejder for dig Vi vil meget gerne hjælpe dig med at styrke interessen for - og kvaliteten af undervisningen indenfor dette felt. Det gør vi eksempelvis ved at formidle viden, erfaringer og forskning, der er relevant for din hverdag. Samtidig understøtter vi løbende netværk samt kommuners og skolers indsats på området.. Vil du vide mere? om NTS-centerets arbejde og måske selv være med til at dele dine erfaringer – så kig indenfor på www.nts-centeret.dk


’Alfabet Tastaturet’ gør indlæring nemt Det er to vidt forskellige projekter der blev hædret med Den Europæiske Sprogpris 2011 i forbindelse med et seminar i Aarhus den 30. august. Begge vinderprojekterne viser, at innovation og nytænkning af gamle værktøjer kan få sprogindlæring til at accelerere. Sprogprisen blev uddelt af Hans Peter Jensen, der er formand for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne.

INGRID HORNSHØJ JOHANSEN, STYRELSEN FOR INTERNATIONAL UDDANNELSE

John Christensen får sprogprisen for produktet ’Alfabet Tastaturet’ Projektet giver et nemt værktøj for undervisningen i indskolings-klasser og til integration af tosprogede. ’Alfabet Tastaturet’ kan hjælpe de elever, der har problemer med at sætte de rigtige store og små bogstaver sammen – for i det latinske alfabet har det store og det tilsvarende lille bogstav jo ikke samme form. Løsningen består ganske enkelt i et tastatur, hvor tasterne er farvelagt, så det er let at overskue og skelne fra de øvrige taster. Rød for vokaler og blå for konsonanter. De enkelte bogstaver er angivet i både stor og lille version på samme tast.

Men hun kunne ikke kende bogstaverne på tastaturet. Mere end 95% af bogstaverne i en bog er jo små bogstaver, og på et almindeligt pc tastatur er alle bogstaver store. I første omgang var det mærkater i rød og blå, jeg klistrede på tastaturet. Det kunne måske hjælpe Camilla, så hun ikke kom i samme situation som mig selv. Nu har vi udviklet et tastatur med røde vokaler og blå konsonanter i klare ”LEGO”-farver, hvor alle taster har både store og små bogstaver på samme tast. I dag er Camilla 15 år og en dygtigt pige til at læse, skrive og stave.” Idéen fødte en virksomhed

Idéen sprang af et konkret behov

Idéen udspringer af et praktisk behov og har udviklet sig til et konkret værktøj, der kan bruges af mange forskellige grupper af elever. Både til integration af tosprogede og til tidlig sprogindlæring, kombineret med brugen af IT. Effekten af ’Alfabet Tastaturet’ er stor og veldokumenteret, og værktøjet kan være en stor gevinst for mange andre grupper af brugere.

”Indtil nu har jeg arbejdet med idéen i 9 år. I 2003 stiftede min gamle ven og samarbejdspartner Birger Baunhøj Sørensen firmaet Chriba.dk, med private midler. Vi har sammen 7 design-registeringer i EU”. Læs mere om Alfabet Tastaturet på www.chriba.dk og se rapporten fra forsøget på Skansevejens Skole i Fredericia, som blev gennemført af Martin Lindved, www.børnehaveklasseleder.dk

John Christensen fortæller efter prismodtagelsen: ”Jeg blev selv stemplet som ordblind i 1. klasse. Da min datter Camilla skulle starte med computer i skolen i 2. klasse, kom jeg på idéen med to bogstaver på samme tastknap. Camilla skulle skrive af fra en eventyrbog ind på computeren. oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

23


SKRUMPEHOVEDER, EVENTYR OG MEGET MEGET MERE Rådhuspladsen 57 · 1550 København V

BESØG DE SJOVESTE MUSEER I BYEN! HÅRDTSLÅENDE REKORDER, GYS, GRIN OG MEGET MEGET MERE Østergade 16 · 1100 København K

SPECIAL GRUPPEPRIS FOR SKOLEKLASSER. VED FREMVISNING AF ANNONCEN GIVES YDERLIGERE 10% RABAT. RING OG HØR NÆRMERE PÅ TELEFON 33 32 31 31 ELLER BESØG OS PÅ WWW.TOPATTRACTIONS.DK

























BedreSkoleFoto









Ì

Í

Î

Ï

Ð

Ñ

Ò

Ó

Ô

Î

Õ

Ö

×

Õ

Î

Ï

Ø

Ú

ß

ã

à

æ

Ý

î

ã

à

á

Û

î

ô

ß

Þ

á

ç

Û

æ

Û

â

ø

Ý

Þ

ß

å

ù

æ

Û

Ü

Ü

ê

í

ß

Û

à

Û

à

ú

í

Ù

Ú

Ù

ì

Ù

Ú

Ù

ð

Ù

Ú

Ù

ó

Ù

õ

Ù

ì

Ù

÷

û

ü

Û

Ü

í

â

Þ

ß

Û

ß

í

â

Þ

ö

ã

þ

ÿ

ß

Ý



í

ß

ß

í

Û

Û

ô

æ

Û

Þ

ö

ê

ß

ß

Û

â

Û

Ý

Ý

â

ä

æ

í

ö

Ý

í

ã

ß

ß

Û

ä

à

Û

Ý

í

î

Ý

ê

Ý

Ý

ò

ß

à

Ü

Ý

Û

Û

ï

æ

Û

ç

ï

â

Û

â

Û

æ

í

ô

æ

æ

Û

î

Ý

ã

í

ñ

ê

ê

ß

î

Ý

à

æ

ß

Û

ô

â

Ý

ß

Þ

ä

Û

á

å

Û

Û

ã

ä

Ü

á

à

á

ñ

ã

ß

ã

Ý

í

Þ

þ

Þ

â

Þ

â

Û

Ý

Ü

Û

å

Û

â

Ü

Ý

Ý

á

î

Û

â

à

Û

æ

æ

Ý

Þ

î

Û

Û

í

ß

æ

ä

ß

ß

Û

í

Þ

Þ

à

ß

â

ý

Ý

Þ

Ý

ß

Ü

æ

Ý

â

Û

Û

ß

â

à

ä

ç

Þ

ã

ã

ã

á

Ý

å

Ü

á

Þ

æ

Û

ê

í

í

Û

è

é

ê

â

ë

à

Ü

â

æ

Ü

á

á

Ý













ü







ü

þ

ü



þ









û

ü

ý

þ

ÿ

þ















ü







ü

þ

ü



ß

ß

ã

á

Û

ñ

ò

ß

ï

â

â

Û

æ

î

Û

æ

ã

ß

ß

Û

Û

ß

Û

ö

Û

â

à

Û

ë

Ü

Ý

í

â


Energibesparende godt lys kan forbedre læringsmiljøet. AF BELYSNINGSRÅDGIVER OG PRODUKTDESIGNER MARIA BRUUN FOR ASGER BC LYS

Trivsel og læring går hånd i hånd. Men trivsel er et meget rummeligt begreb, for hvad skaber egentlig god trivsel? Der er mange steder man kan sætte ind og en af mulighederne er at kigge på belysningen i klasselokalerne. Uro, støj og manglende koncentration kan være tegn på en dårlig belysning. • Hænger der lysstofrør i hele loftet, som bader hele rummet med et jævnt kedeligt lys? • Er der mulighed for at dæmpe eller forandre lyset? • Giver belysningen en god farvegengivelse? Når man skal arbejde på at skabe bedre belysning, er der forskellige parametre, som er vigtige at forholde sig til: 1. Farvegengivelse

Begrebet dækker over målinger af, i hvor høj grad lyset kan gengive farver på en naturtro måde. Farvegengivelsen har stor betydning, når vi skal kunne se ordentligt og derfor en vigtig faktor for et godt arbejdslys. En god farvegengivelse er særlig vigtig,

hvor vi skal kunne koncentrere os, læse, skrive og se skarpt, samt steder hvor vi spiser eller arbejder med mad, farver, billeder osv. Farvegengivelsen er alene afhængig af den lyskilde, som sidder i lampen. De eneste lyskilder som kan give optimal farvegengivelse er halogener og gode dioderf. Eks ACL-dioder. 2. LYSforskelle – Luminansspring

Det er vigtigt at der ikke er fuldstændig jævn belysning i et rum. Der skal med andre ord ikke være samme lysstyrke i et rum, for at man kan se godt. Jævnt lys er monotont og kedeligt at opholde sig i. Hvis man i stedet arbejder med forskellene på lys og mørke ved at fremhæve noget i rummet og lade noget andet træde tilbage, får man en hel anden rumfornemmelse og variation. Det er muligt at dæmpe støj og uro i skoleklasser og børnehaver, hvis man arbejder bevidst med lys og mørke – dvs. punktbelysning. Forklaringen er enkel – hvis alt i et rum er lige oplyst, mangler rummet et fokus og alt bliver lige interessant –

BXP ADVOKATER Vesterbrogade 12, 4. sal, 1620 København V

Telefon 3329 1070 Telefontid ml. kl. 10.00 og kl. 14.00 Fax 3325 0879 oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

25


DEBAT om lys og læringsmiljø

Stærkt blændende belysning. Rummet fremstår tåget og utilnærmeligt.

Punktbelysning som retter lyset ned istedet for mod øjenene. Lyset samler og skaber fokus på det væ-

eller uinteressant. Hvis man derimod retter lyset hen, mellem personerne og rummet på et følelsesmæssigt hvor der skal arbejdes koncentreret, bliver rummet plan: Vi taler til rummet, og rummet taler til os.” (Inge meget nemmere at afkode for børnene, og der falder Mette Kirkeby/ RUM FORM FUNKTION i folkeskoro over klassen, fordi forstyrrende sanseindtryk bliver len) nedtonet. Man kan sige at LYSET hjælper til at opmærksom- Det lyder måske kompliceret, men at skabe forandrinheden samles om det væsentlige. Om opmærksomhed ger og mulighed for fleksibel rumbelysning kræver blot, siger Mogens Hansen i Børn og opmærksomhed: ”Op- at man kan tænde forskellige grupper af armaturer hver mærksomhed er grundlaget for at lære. De der ikke for sig og evt. installere dæmpning. kan rette opmærksomheden derhen, hvor det sker, på det vigtige, det spændende, de andre, og på muligheder for oplevelser - og blive der, de bliver snydt for erfarin- 3. Blænding ger” Blænding er en af de ofte oversete faktorer, der er skyld Det er også vigtigt at give mulighed for at kunne i en stor del af det ubehag, som dårligt lys kan give. forandre lyset. Mennesket sanser og reagerer på foran- Lyset skal rettes ned mod dét, der skal ses på og ikke dringer: mod øjnene som ser, - med andre ord øjnene skal være ”Derfor skal rummet kunne stemmes om, for ek- i skygge. sempel ved hjælp af lyset: Når læreren underviser hele Ubehags- og synsnedsættende blænding gør at øjet klassen, så er der lys på ham eller hende. Når klassen og hjernen kommer på konstant overarbejde og dette diskuterer, så er der lys på den, og endelig kunne der medfører store gener. være et individuelt arbejdslys til den enkelte elev. Man kan lege med denne stemthed - og der opstår en dialog ” Når lyset kommer, bliver verdenen stoflig og nærvæ26

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


DEBAT om lys og læringsmiljø

rende, når det forsvinder, bliver den fjern; ved blænding utilnærmelig. I mørket finder vi hvile og ro.” (Søren Nagbøl, Tak for opmærksomheden 2010) Hvordan kan man tænke belysning anderledes, når man også skal være energieffektiv?

Selvom der er solide argumenter for at sikre en god belysning og dermed bedre trivsel hos både børn og voksne, har det været svært at få lov til at lave godt lys, når motivation for nye lysanlæg kun har været at opnå energibesparelser. Heldigvis er udviklingen af dioder er nu så langt at energibesparelse og godt lys ikke længere er hinandens modsætninger. Det kan både lade sig gøre spare strøm (og dermed CO2) og samtidig sikre et sundt læringsmiljø. Metoden hedder Intelligent ENERGIbesparelse® og går ud på, at man med en kombination af diode og sparerørsbelysning differentierer mellem: 1. Punktbelysning – det optimale lys, hvor koncentration er vigtig. God farvegengivelse. Punktbelysningen kan grupperes på forskellige tændinger, så det giver mulighed for forskellige lyssætninger i rummet. Det giver energibesparelser.

FØR: Jævn og blændende belysning. Rummet fremstår kedeligt og ufokuseret. oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

2. Den generelle belysning med sparerør/kompaktrør, som man kan slukke, når den ikke er nødvendig. I mange tilfælde kan man nøjes med at have den generelle belysning tændt, når der skal gøres rent. På den måde spares der endnu mere strøm, og gevinsten bliver stor på både driftskontoen og på trivselskontoen. Skt. Knud Lavard Skole gik fra 16 W pr. m2 til 6,2 W pr. m2 og fik glade børn og voksne

En 4. klasse på Skt. Knud Lavards skole i Lyngby fik installeret ny belysning, hvor elever og lærere fik mulighed for selv at vælge, hvor meget lys de ville have tændt. Fra at have et helt jævnt lys i klasselokalet, kan de nu opleve et rum med tydelige kontraster og et lys som er rettet præcist derhen, hvor opmærksomheden også skal være rettet hen i et undervisningslokale – på bordene, på hinanden uden at blive blændet, og på tavlen. Klasselæreren i 4. klasse siger: ”Jeg oplever, at børnene larmer mindre og koncentrerer sig bedre i det nye lys. De kan simpelthen arbejde

EFTER: Fleksibel belysning med tydelige kontraster og god farvegengivelse.

27


DEBAT om lys og læringsmiljø

Spændende oplevelser med deres opgaver i længere tid, før uroen melder sig. Det gælder ikke mindst for en af vores elever med ADHD. Kontrasten mellem elevens ”egen” lysplet og de mere nedtonede omgivelser, hjælper eleven til at fokusere på skolearbejdet og holde forstyrrelser på afstand.” En dreng fra 4.klasser fortæller: ” Jeg synes det er godt, vi kan skrue ned for lyset i loftet, så det kun er de små lamper der lyser. Det er bedre, når vi skal læse.” og en pige er enig: ” Der er blevet mere stille i klassen og jeg bliver ikke så træt i hovedet, når vi læser eller regner. Det kan jeg godt lide” Det er ikke ny viden at rettet lys er bedre end blændende diffust lys, og at et varieret lys med forskelle på lys og mørke er bedre end helt jævnt lys. Det står faktisk beskrevet i DS 700 – Regler for kunstig belysning i arbejdslokaler. Det nye er, at man kan spare væsentligt på strømforbruget samtidig med, at man får et bedre lys. Hvad venter vi på?

KURSUSCENTER:

Dysleksi -i- fokus Nå ud til alle børn i din klasse Nyt perspektiv på læsevanskeligheder, giver nye muligheder for undervisning.

venter jer på Samsø

Samsø har et hav af aktiviteter specielt til vores lejrskolegæster, og det er nemt at cykle rundt på hele øen. På vores fælles hjemmeside har vi samlet alle praktiske oplysninger du behøver, for at planlægge et udbytterigt og vellykket ophold på Samsø.

Lejrskolerne på Samsø har mange forskellige overnatningstilbud - med eller uden pension. Se på oversigten over Samsøs lejrskolesteder og find det der passer dig bedst. Kontakt værterne og hør, hvad de kan gøre for dig og din klasse. Vi glæder os til at se jer.

Kursuscenteret ”Dysleksi-i-fokus” udbyder kurser i Davis®- metoden til lærere som arbejder med børn og unge med læse- og indlæringsvanskeligheder.

Besøg vores fælles hjemmeside: Moniek Geven

www.samsolejrskole.dk

Fysioterapeut og certificeret Davis®underviser Tlf.:75 75 71 05

www.dysleksi-i-fokus.dk 28

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


<

r

s

t

r

u

v

=

>

=

B

y

z

{

>

?

|

}

G

H

=

>

Â

Â&#x201A;

Â&#x192;

Â&#x201E;

Â&#x2026;

Â&#x201E;

Â&#x2020;

Â&#x2021;

Â&#x2C6;

Â&#x2030;

Â&#x160;

Â&#x2039;

B

Â?

Â&#x17D;

Â?

Â?

Â&#x2018;

Š

ÂŞ ÂŤ

­

ÂŹ

Â&#x2013;

Â&#x2014;

Â&#x2DC;

ÂĄ

Â&#x2013;

ÂŁ

¤

°

Âą

­

ÂĽ

g

K

ÂŚ

ÂŻ

=

>

O

?

P

=

L

A

B

=

>

Q

R

E

§

S

>

?

J

L

K

=

J

=

A

J

>

=

J

K

=

>

h

I

f

c

^

_

b

p

q

b

T o e

l

m

n

A

>

P

=

K

M

b

i

j

U

V

o

`

b

H

k

g

W

S

>

?

J

L

X

Y

L

I

L

=

?

H

A

>

X

Y

Z

@

F

[

H

>

?

F

A

\

B



*

Âł

´

½

¡

Ă&#x201C;

Ă

Âľ

š

Âś

Âź

Ă&#x160;

¡

´

Âť

¸

Ă&#x192;

Ă&#x192;

Ă&#x201C;

´

Âź

Âź

Ă&#x201C;

š

ž

Ă&#x201D;

Ă&#x2022;

´

š

Ă&#x201E;

Âź

Ă&#x2013;

Âş

´

Ă&#x2014;

Âť

Ă&#x2026;

Ă&#x201A;

Ă&#x161;

Ă&#x203A;

5

6

Ă&#x153;

1

Ă?

8

*

2

Âź

Ă&#x201C;

¡

Âź

7

-

&

Ă

1

)

J

J

>

@

?

P

M

=

Ă

Ă?

4

?

Âť

Ă&#x20AC;

¸

Ă&#x201A;

Ă&#x201A;

Ă?

Ă

Ă

Ă&#x2020;

Ă&#x201A;

Ă&#x203A;

ĂĄ

ž

¸

´

â

Ă&#x20AC;

Âś

Ă&#x2018;

Ă

´

Âź

Âś

Ă&#x2C6;

Âť

Ă&#x2030;

¡

¡

Âź

ž

Ă&#x2019;

Ă

Ă&#x2013;

ĂŁ

Ă?

Ă&#x2DC;

ä

Â? Â&#x17E;

Â&#x;

Â

Â&#x;

ÂĄ

Â?

Â?

ĂĽ

ÂĄ

ÂŁ

ÂĄ

¤

ÂĽ

ÂŚ

§

¨

Š

ÂŞ

Ă&#x;

Ă&#x201D;

ĂŁ

Ă&#x2122;

ĂŚ

ç

è

ĂŠ

ĂŞ

ĂŤ

ĂŹ

Ă­

ĂŠ

ĂŽ

ĂŻ

Ă°

Ăą

ò

Ăł

Ă°

Â&#x2018; Â?

¢

Â&#x2019;

Â&#x201C;

Â&#x201D;

Â&#x2022;

Â&#x2013;

Â&#x2014;

Â&#x2DC;

Â&#x2122;

Â&#x161;

Â&#x203A;

ÂŤ Â&#x161; ¨

ÂŹ

­

­

ÂŽ

Â&#x153;

Âś

Âś

¡

¸

š

ÂĽ

Âş

Â&#x17E; Â

Ă

Ă&#x201A;

Ă&#x192;

Ă&#x201E;

Ă&#x2026;

Ă&#x2020;

Ă&#x2021;

Âź

Ă&#x201E;

Ă&#x2020;

Ă&#x2C6; Ă&#x192;

Ă&#x2C6; Âż

Ă&#x201A;

Ă&#x;

Ă&#x2030;

Ă&#x201D;

Ă&#x17D;

Ă?

Ă?

Ă&#x2026;

Ă&#x2020;

Ă&#x2026;

DET NYE NYE KATALOG KATALOG ER SENDT TIL DIN SKOLE

Ă&#x2020;

Ă&#x201A;

Ă&#x2020;

Ă&#x152;

ä

Ă Ă&#x152;

Ă&#x2026;

Ă&#x160;

Ă&#x201E;

Ă&#x201E;

Ă&#x152;

Ă&#x2026; Ă&#x20AC;

ĂŤ

Ă&#x152;

ĂĽ

Ă&#x2022;

Ă&#x2020;

Ă&#x2026;

Ăź

Ă

§

Âą

²

Âł

´ ´

Âľ

Âľ

ÂĽ Âş

¢

Â&#x;

Â

Âť

Ă&#x201D; Ă&#x20AC;

Ă

Ă&#x2022;

Ă&#x20AC;

Ă&#x152;

Ă&#x17E;

Ă

Ă&#x2013;

Ă&#x2014;

Ă&#x2DC;

Ă&#x2020;

Ă&#x2C6;

Ă

Ă&#x20AC; Âż

Ă&#x2020;

Ă&#x160;

Ă&#x2021;

Ă&#x17E;

Ă&#x192;

Âż

ĂŠ

Ă&#x2030;

Ă&#x2026;

Ă&#x2026;

Ă

Ă&#x2030;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2030;

Ă&#x2026;

Ă

Ă

Ă&#x201E;

Ă&#x152; Ă&#x160;

Ă&#x2022;

Ă&#x160;

Ă&#x2030;

Ă&#x160; Ă&#x152;

Ă&#x152; Ă&#x160;

Ă&#x201E;

Ă?

Ă&#x153;

Ă&#x201E;

Ă&#x20AC;

ĂŁ

Ă?

Ă&#x201A;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2020;

Ă&#x2C6; Ă&#x192;

Ă&#x2014;

Ă&#x201D;

Ă&#x160; Ă&#x152;

ĂŞ

Ă&#x2026;

ž Ă&#x20AC;

Ă˝

Ă&#x2C6;

Ă&#x2014;

Ă&#x2026; Ă?

Ă

<

Ă&#x2022;

Ă&#x20AC;

Ă&#x152;

Ă&#x2026;

Ă&#x152;

Ă&#x2020;

Ă&#x152;

Ă

< 9 Ăť



 Ă&#x201E;

Âż Ă&#x2026; Ă&#x20AC;

°

š

Ă&#x2030;

Ă&#x2026;

Ă?

Ă&#x2026; Ă?

Ă&#x160;

Ă&#x160; Ă&#x2030;

*

Ă&#x20AC;

Ă&#x2020; Ă&#x20AC;

ÂŻ

¸

â

Ă?

Ă&#x20AC;

Ă&#x2020;

Ă&#x17E;

Âż Ă&#x201D;

Ă&#x2022;

Ă&#x20AC;

Ă?

Âż

Ăş

Ă&#x2026; Ă

Ă

¤

Ă&#x192; Ă?

â

Âż

Ă&#x160;

Ă&#x152;

Ă&#x2026;

Ă&#x2C6; Ă&#x2030;

Ă&#x201A;

Ă&#x192;

Ă?

Â&#x2C6; Ă&#x160;

ĂĽ

Ă&#x20AC;

Ă&#x201A;

Ă&#x201C; Ă&#x20AC;

Ăż

&

Ă&#x201A;

Ă&#x2026; Ă

Ă&#x152;

Ă&#x192;

Ă&#x201A;

Ă&#x2C6; Ă&#x152;

Âż Ă&#x2030;

Ă&#x2026; Ă&#x152;

Ă&#x201A;

Ă&#x160;

Ă?

Ă&#x20AC; Ă&#x2039;

Ă&#x160;

Ă&#x2026;

ĂŠ

Ă?

Ă&#x201C;

Ă&#x152;

Ă&#x160;

Ă

Ă&#x2014; Ă&#x2C6;

Ă&#x201A;

Ă&#x160;

Ă&#x20AC;

Ă&#x2C6; Ă&#x160; Ă&#x2030;

ĂĄ

Ă&#x2030;

Ă&#x153; Ă&#x201A;

Ă&#x2026;

Ă?

Ă&#x160;

Ă&#x2020; Ă&#x192;

Ă?

Ă&#x2020;

Âż

Ă?

Ă&#x2026;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026;

Ă&#x152;

Ă&#x2021; Ă&#x201E;

ĂŻ

ÂĄ

Ă&#x201C;

Ă

Ă&#x2C6;

Ă&#x152;

Ă&#x201A;

Ă&#x201D;

Ă&#x2026;

Ă&#x192;

Ă&#x2022; Ă&#x201E;

Ă&#x192;

Ă&#x2020;

Ă?

Ă&#x20AC;

Ă&#x2026;

Ă&#x160; Ă&#x2014;

Ă&#x2020; Ă&#x2022;

Ă&#x201A;

Ă

Ă&#x2026;

Ă&#x2030;

Ă&#x2020;

Ă&#x2026; Ă?

Ă&#x20AC;

Ă&#x2019;

Ă&#x2026;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026;

Ă&#x152;

Ă&#x2026;

Ă&#x2030;

Âż

Ă&#x2018;

Ă&#x2026;

Ă&#x2020; Ă&#x20AC; Âż

Ă&#x2026;

Ă?

Ă&#x2030; ĂĽ

Ă

Ă&#x2026;

Ă&#x201C;

Ă?

½ ¡

Ă?

Ă

Ă&#x2020;

Ă&#x2026;

Ă&#x2014;

Ă&#x20AC;

Ă&#x2030;

¢

š

Ă&#x20AC; Ă

ĂŁ

Ă&#x2DC;

Ă?

Ă&#x2020;

ĂŁ

ÂĽ

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026;

Ă&#x2014;

Ă&#x153;

Ă&#x2022;

Ă&#x201A;

Ă&#x152;

Âş

Ă&#x2039;

Ă&#x160; Ă&#x160; Ă&#x152;

Ă&#x20AC; Âż

Ă&#x192;

Ă&#x160;

-

Â&#x;

§

ÂŁ ¸ Ă&#x2030;

Ă&#x17E;

è

Ă&#x2020;

Ă&#x160; Ă&#x2030;

,

Â

Âą

ÂŻ

Ă&#x2C6;

Ă&#x201A; Ă&#x2026;

Ă&#x153; Ă?

ç

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026;

Ă&#x2014;

+

Â&#x;

Âť ÂĄ

Ă&#x20AC;

Ă&#x203A;

Ă&#x2019;

*

Â? Â&#x153;

¢ Â&#x;

Âż

Ă&#x161;

ĂŚ

Ă&#x152; Ă&#x152;

)

Â&#x153;

ÂŽ

Âś

ž

Ă&#x2122;

Ă&#x2026;

(

Ă&#x2020;

Ă&#x2014;

Ă&#x201E;

Ă&#x20AC;

Ă&#x2020;

ĂĄ

Ă&#x2DC; Ă&#x152;

â

â

Ă&#x2030;

Ă?

Ă&#x201A;

Ă

Ă&#x201E;

Ă&#x192;

Ă&#x201A;

Ă&#x160;

Ă&#x152;

Ă&#x201E;

Ă&#x20AC;

Âż

Ă&#x2026;

Âż

Ă&#x20AC;

Ă&#x2026; Âż

Ă&#x192;

Ăś

Ăś

ø

Ă&#x2026;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026; Ă&#x152;

Ăś



Ă

Ă&#x17E;

Ă?

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026;

Ă´

Ă&#x2026; Ă?

Ă&#x2026; Ă&#x153;

ĂŹ

Ă&#x2026; Ă

â

ĂĽ

Ă&#x152;

Ă&#x2026;

Ă&#x2014;

Ă Ă&#x2020;

Ă&#x201D; Ă&#x20AC;

ĂĽ

Ă&#x152;

ĂĽ

Ă&#x201E;

Ă&#x201A;

Ă&#x160; Ă&#x201A; Ă&#x2020;

Ă&#x192;

Ă&#x2026;

Ă&#x160;

Ă?

Ă&#x2021;

ĂŽ

ĂŽ

Ă&#x2020;

Ă&#x201D;

Ă&#x2026; Ă&#x2014;

â

Ă&#x2122; Ă&#x192;

Ă

Ă?

Ă­

Ă?

Ă&#x2020;

Ă&#x2C6; Ă&#x160;

Âż

â

Ă

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026;

Ă&#x201D; Ă&#x2014;

Ă°

Ă&#x201E;

Ă&#x2020;

Ă&#x2026;

Ă&#x20AC;

Ăť

Âż

Ăź

Ă˝

Ăž

Ăż

Ă





















.

/

0

6

1

1

2

3

;

4

1

5

2

5

4

3

6

<

7

1

8

6

;

9

y

Ă´

Ăľ

Ăś

Ăľ

ø

Ăš

Ăş

Ăť

Ăź

Ă˝

Ăž







z









Ă­

ĂŠ

ĂŽ

ĂŻ



















|

}





~









Â&#x2021;

Ă´



ø









Â&#x2C6;







 

'

(

)



!

Ăž

á

z

{

|

Ăą











}

~

Â&#x2020;











Â&#x2039; 





3



Â&#x17D;







Â&#x17D; 



 









Â&#x2030;

1













& 







Â?

 %

Â&#x2026;



1 

9

Ăş

Â&#x160;



Â&#x152;

#

" $

Â&#x201E;

+



Â&#x2039;

Ă˝





<



 

<

*



1

1

 

Ă˝

9

Ăź





Ăś







 

Ăľ









< Ăľ

 



 

á







Â&#x2020;

 



Â&#x2026;

y









Â&#x201E;









&

Ă°







Â&#x160;











 













+







Ă˝





<

 

 

Ă°

ĂŽ

ò

=

>

?









ĂŹ

è







ĂŞ



Ăź

Ăš



%



ĂŤ

{

Ăś





$

ĂŹ

Ăż

Ăť



#

Ăž

ĂŞ

á Ü





ĂŠ

ĂŞ

1



è

ĂŞ



:

"

ç

ĂŠ

Â&#x2021;

 (

)

!

á

Ăł

Det nye katalog er et tillĂŚg med nyheder. Hovedkataloget bestilles gratis (dog porto) pĂĽ tlf. 7556 8788 / downloades pĂĽ www.danteater.dk

y

z

{

|

}

Ă´



~

ò

Â&#x20AC;

Â

Ăł

Â&#x201A;

Ăľ

# Ă´

Ăś

Ăś

á

Ăľ

Ăś

Ăź

+





,

Ăś Ăş





$

%

-

Ăż

*



#

Ăž







"

&

1



/

0

Ăľ

'









Ăş

.

á





"





2



3 





4 





















7 

ø

Ăľ

á

5







Ăś

Ăť

Ăś

Ăş

Ăľ

Ăť

Ăź

Ă˝



Ă´





 





6

(

)

1

'

!

Ăž





#

á

@

%

&

9



$

Ăź

Â&#x2C6;





Ăš





"





 





Â&#x2C6;

*





& 

Â&#x2039;







 

5











 

















 

y

y

{

z

|

}

z

|

{

Ăľ

7

6

á

Ă˝

Ăś

Ăľ

8

ø

Ăş







#

+ 

7



&









+

Ă˝



<

 C















D

E





F

G

H

H

I

J

V

W

W

M

Y

W

Z

[

\



ø



(

)

h

!

a

h

Y

i

q

r

s

t

O

P

u

Q

R

Q

Y

^

W

_

k

T

Y

b

] a

W

b

] ^

X

c

b

b Z

U

M ^

l

U

R

P

M

` Y

Y

S

O

W

j i

p

X

Z

á

N

] Y

 B

L

X





K

A

 +





a

Y

Y

d

^

b a

e

f

b

Y

d

g

b

f

[

f

f

]

m Q

U R

v M

y

{

z

|

Â&#x192;

ø

Ăľ



á

Â&#x2021;

:

Ăź

"









9





@



}

b

x

o

F

~

Â&#x2026;

Â&#x2020;



{

z

|

}

~



@

 



y

*

 

A

B

A

C

D

C

E

C

F

G

H

I

J

K

L

M

J

N

O

O





 



Â&#x201E;

 

3



w

Ăş

Â&#x160;



& 

D

"



2

%

n

U

Ăż

Ăź

 @



5

" $

T

Ăź

6

A #



Ăź

Ăľ





3

Ăž

! á

;





Ă´

)

 







 (





 

Â&#x2021;

Ă˝

 

%



Â&#x2020;

Ăż Ăş



Ăş

@

" $



~

Â&#x2026;

Ăś

Â&#x2020;

:

Ăź

? Ăž

Â&#x2026;

Ăż

9

 = >

Â&#x201E;

}

~ á

Â&#x192;



"





5

Â&#x201E;

#

Â&#x2026;

Â&#x2020;



 















H



C





F









H

H





K



P 





ø



)

(



]

f



!



r

s



L K N



W

q

P

v Z

á

p

t

Y

Z U





L







P

]

i

X

l

W

u

W

U

S

g e

U

U

g Z

U

U

U

[



R

U

M

\ i

W

f

[

U U

U

U

a

W

U



]

f

g W

U

U

 @

U U

n

n

U Q

S

v M

R



b

A

B

A

C

F

P

Q

I

R

S

T

U

R

U

V

V

o

!

H

x F

DANSK TEATERFORLAG

C

y

{

z

Â&#x20AC;

|

}

Â

Â&#x20AC;

W

P

X

E

I

Y

G

Z

#

á

%

\

X

Z

Y

G

A

D

]

B

^

_

\

X

Z

Y

G

A

D

]

B

^

_

+

0

Ăľ

Â&#x2C6;

Ăš

Ăľ

Ăť

* $

[

~

]

ø

Ăś Ăž

D

Â&#x201A;

_

Ă´

"

Ăş



y -

Ăş

Â&#x2C6;

*

&

Â&#x2030;

3 





*

 







z

|

{

}

~

;



 Ă´





4 





+ 



Ă˝





Ăľ



Â&#x2039;

 

<

á

% Ăľ

ø



 (

(

)

!

Ăž

Ăť

Ăź

Ăź

!







Â&#x17D;

A



 %

&

Â&#x2020;

9

$







1







 $

Â&#x2026;



Ăš





#

á

"

Â&#x201E;

Ă˝





 

Ăş

Ăš

'



=

5





1 









NTS-CENTERET STĂ&#x2DC;TTER OP OM DEN KOMMUNALE INDSATS INDENFOR NATURFAGSOMRĂ&#x2026;DET 7 indsatomrĂĽder, der gør en forskel for dig NTS-centeret har med henblik pĂĽ, at der sker en vĂŚsentlig indsats for lĂŚrer og elever pĂĽ skolerne udvalgt 7 indsatsomrĂĽder. Hensigten er ikke at alle indsatser sker pĂĽ en gang, men at kommunerne vĂŚlger et omfang og en indsats, der er tilpasset kommunen. De 7 indsatsomrĂĽder er: â&#x20AC;˘ En styrket naturfagskultur â&#x20AC;˘ Velfungerende netvĂŚrk â&#x20AC;˘ God undervisningspraksis â&#x20AC;˘ SammenhĂŚngende tilbud om efter og videreuddannelse â&#x20AC;˘ Brobygning â&#x20AC;˘ Samarbejde mellem formelle og uformelle lĂŚringsmiljøer â&#x20AC;˘ Events

X

N

G

;

Âś

ž

¡

Ă&#x2122;

G

3

7

¸

Ă&#x;

2

:

Âź

Ă&#x192;

Âż

Ă&#x201D;

0

Ă&#x20AC;

Y

#

/

9

ž

Ă&#x2021;

Ă&#x17D;

.

-

´

ž

Ă&#x201C;

"

)

Âż

Ă&#x152;

Ă&#x201C;

,

/

Âť

¡

Ă?

+

/

Âź

Ă&#x2020;

Ă&#x17E;

)

ž

Âź

Ă&#x20AC;

(

6

´

Ă&#x152;

!

'

7

Âś

´

Ă&#x201D;

&

½

´

Ă&#x2039;

Ă&#x2122;

-

Âź

Ă&#x2020;

Ă&#x192;

Ă&#x2DC;

4

%

X

=

F

F



>

H

=

I

$

I

ÂŽ

K b

=

N

Âą

f e

E

J

?

Â&#x2013;

§

d

=

G

Â&#x161;

Â&#x2022;

a

D

K

=

G

¢

Â&#x;

b

C

J

F

Â&#x2122;

<

Â

Â&#x153;

a

>

A

M

Â&#x2021;

Â&#x2014;

Â&#x;

Â&#x153;

`

=

>

L

Â&#x17E;

Â&#x153;

_

B

=

K

² 

Â&#x2022;

Â?

Â?

^

K

=

Â&#x2019;

¨

Â&#x201D;

Â&#x153;

L

I

Â&#x152;

Â&#x2030;

Â&#x201C;

Â&#x203A;

]

A

J

H

>

Â&#x20AC;

=

I

~

H



@

w

F

x

LĂŚs om kom mun inds ale nts-c ats pĂĽ ente ret.d k den

ĂŹ


VAGN ERIK HVID A/S

Salg af

minibusser §

¨

±

©

ª

ª

³

«

»

¾

¬

¬

¿

´

¹

­

º

®

¯

²

­

µ

®

ª

°

³

¸

ª

º

­

µ

±

®

²

®

·

¬

´

±

ª

¼

³

ª

»

¾

²

½

µ

«

®

ª

±

±

ª

µ

ª

Á

³

¾

·

³

¬

¾

ª

¬

·

ª

µ

±

»

´

´

¸

´

¿

Â

­

ª

µ

±

µ

®

¸

¬

­

¬

ª

·

­

¿

º

¼

¸

³

µ

º

¬

µ

¹

ª

µ

®

µ

³

«

¸

ª

À

º

¿

ª

²

´

®

³

ª

¸

«

til skoler, institutioner, private rmaer

·

ª

ª

¼

Ý

å

ê

Ú

Ý

à

é

ç

Ã

Ä

Å

Æ

Ç

È

É

Ê

Ë

Ì

Í

Î

Ï

Ð

Ä

Å

Å

Ä

É

Ï

Ñ

Ï

Ð

Ä

Å

Ò

È

Ñ

Ê

Ä

Ó

Ñ

Ä

Ô

É

ä

è

Ü

Ï

Æ

È

Î

Ï

Ñ

Ê

Ó

Ç

Æ

Ê

Æ

Ï

Å

Ä

Ô

É

Ö

Ê

Ë

Ó

È

Ô

×

Í

Ó

×

È

Ê

Ø

Õ Ý

å

ç

Ú

Ý

Þ

å

æ

à

Ü

Ý

à

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 mail@vagnerikhvid.dk

ä

Û

ã

ƒ

¢

£

„

…

†

‡

ˆ

‰

Š

‹

…

†

ˆ

…

ˆ

…

ˆ

Œ



ˆ

á

…

¦

¤

â Ú

Ž

†





Ž

‘

’

“





‹

‰



‹



”

…

•

–

—

‹

…

á

˜

™

…



‡

˜

‹

•

ˆ

Œ

…

†





‘

š

—

Š

†



˜

ˆ

Ú

à Þ

¥

¥

‹

‰

•

…

ˆ

’

…

†

Š

‹



ˆ

Œ

‘

…

‡

†

˜

…

†

‰

š

ˆ

…

Ú ß

•

–



ˆ

š

‰

ˆ

…

†

›

œ



œ

‘

…

ž

Ÿ

Ÿ

Ý

Þ

Ü

—

‹

…

‰

¡

Ž

†



†

‡



ˆ

…

•

‘

š

†

˜

˜

ˆ

Û

‘

’

‰

”

ˆ



‘

Š

ˆ

…

‡

˜

–

•

‡

•

ˆ



†

‰

š

 Ù

`

a

b

c

d

e

f

g

|

h

}

~

i



f

w

j

w

j

r

u

k

x

g

t

c

€

l



m

l

n

‚

f

o

‚

p

q

‚

n



d

n

~

c

s

g

n

r

f

j

s

t

j

l

k

u

g

v

q

w

}

x



z

y

z

c

g

{

c

Ú

WWW.VAGNERIKHVID.DK

m

n

Lejrskoleophold med oplevelser TOG TIL DØREN GRATIS LÆRERBOLIG GRATIS FACILITETER GODE PRISER SE SKAGENSTRAND.DK

Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren” Her er masser af oplevelser, unik natur og historie: Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Hulsig Hede, Skagens byog Egnsmuseum, Skagens Museum, Skagen Odde Naturcenter, Geocaching og meget mere..

Afslapning og hygge Når dagen er omme byder vi, Skagen Strand, på afslapning, samvær og hygge. Ferieboligerne kan rumme op til 7 personer og ligger i et dejligt naturskønt område. Her kan I selv lave mad, eller lave en aftale med restauranten. Priser i feriebolig fra kr. 103 pr. person v/5 personer.

tranevej 108, hulsig 9990 skagen t: +45 9848 7222 facebook.com/skagenstrand.dk skagenstrand.dk

Mange gratis aktiviteter Vi tilbyder mange gratis aktiviteter, såsom badeland, idrætshal, fodboldbaner, tennis, badminton m.m. Vi har også samarbejdspartnere, som kan lave teambuilding eller arrangere naturoplevelser. Vi hjælper også gerne med planlægningen af jeres ophold. For mere info ring på 9848 7222.


Ny ’tradition’ skal gøre danskerne synlige i mørket AF NINI ANDERSEN

Årets Refleksdag er titlen på Danmarks nye nationaldag, og er udnævnt af Børneulykkesfonden og Codan Forsikring med henblik på at forebygge og mindske antallet af trafikulykker i den mørke tid. Torsdag den 27. oktober ligger i år dato til den tilbagevendende begivenhed, der hvert år vil falde den sidste torsdag, inden vi stiller uret om til vintertid. Den mørke tid nærmer sig, og vi skal igen være ekstra påpasselige i trafikken – især når vi hopper op på vores cykel eller bevæger os ud som fodgængere. Men selvom cyklister med reflekser har 70% lavere risiko for at bliver overset i trafikken1, er de gule brikker stadig ikke synderligt populære. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Codan Forsikring og Børneulykkesfonden fremgår det at 65 % af danskerne ikke bruger reflekser, når de færdes i trafikken2. Derfor indfører de to parter Årets Refleksdag, der i år falder torsdag den 27. oktober. Refleksen er genial

For at øge fokus omkring Årets Refleksdag, er Sebastian Klein udnævnt til ambassadør for kampagnen, og han håber, at hans rolle som ’Refleksmanden’ kan bidrage til, at flere husker refleksen fremover. ”Hvert år kommer børn og voksne alvorligt til skade i trafikken, og mange ulykker kan undgås ved at være så synlig, som overhovedet muligt. En refleks på det rette sted kan redde liv.” fortæller Sebastian Klein, og han 1 Kilde: Rådet for Sikker Trafik 2 Undersøgelse foretaget af analysebureauet YouGov I sep. 2011 oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17

er ikke i tvivl om, at refleksen er en genial opfindelse: ”Mange ved ikke, at reflekser stammer fra dyreverden. Mange dyr har indbyggede reflekser i øjnene, der lyser op i mørket, når de rammes af lys. På samme måde fungerer reflekser, der sikrer, at børn ikke bliver overset i trafikken, og derfor er refleksen jo genial,” forklarer Sebastian Klein. Kampagnefilm med ’Refleksmanden

Det er vigtigt at sætte tidligt ind med gode vaner omkring trafiksikkerhed. Derfor kommer kampagnen til at være synlig på alle landets skoler. På skolerne vil der hænge plakater, hvorfra du kan downloade en sjov refleksfilm med kampagnens ambassadør Sebastian Klein i rollen som ’Refleksmanden’. 31


MÅNEDENS kommentar

Filmen henvender sig til både børn og forældre, og skal hjælpe med at øge fokus på synlighed i trafikken og anvendelse af reflekser, når det er mørkt. Filmen vil også blive vist i landets biografer og samtidig køre på Youtube samt Børneulykkesfondens Facebook-side. Konkurrence: Slå rekorden i den store refleksjagt

Er du hurtig og skarp til at spotte lysende reflekser i mørket? Hvis JA så kan du deltage i den store refleksjagt ved Årets Refleksdag 2011. Prøv selv - og klik dig ind på www.refleksdag.dk, hvor du kan være med i konkurrencen om fede præmier. Når spillet starter, skal du med musen finde 10 lysende reflekser på kortest tid. Fem gode refleks råd

Vintertid er reflekstid og med den glimtende refleks kan du mindske risikoen for at blive påkørt. Når du bærer en refleks mindskes risikoen med 70% for at blive påkørt i trafikken.

Her er nogle gode råd om reflekser: • Refleksen skal hænge i snoren, så den bevæger sig, når du færdes i trafikken. • Refleksen bør sidde lavt, så billygterne rammer den • Sæt en refleks på begge side af overtøjet, så du kan ses både forfra og bagfra • Sørg for både at have en refleks på overtøjet og på rygsækken/skoletasken • Skift refleksen jævnligt – effekten kan aftage og ved båndreflekser der sidder fast på tøjet slides i vask. Fakta om Årets Refleksdag 2011 •

Årets Refleksdag er en ny kampagne lanceret af Børneulykkesfonden og Codan Forsikring

Årets Refleksdag falder torsdag den 27. okt. 2011

Kampagnen har til formål at sætte fokus på synlighed og brug af reflekser i trafikken

Som et led i kampagnen har bObles designet Årets Refleks

Årets Refleksdag er støttet af Codan Forsikring

!"#$%&"'(")$*+,

6"3+$#C+/%@("C/D%% 7E3+$$+*F!

-.!$*+,%*"/%012%.)#.3"!%0455 67889:%;<69&%=>%?7:87&@%AB%

G6H+/%).*"/%.,%'(IJ%E"*%EC,%C% *"/%$K.J"%!"'(")$'C(ED%LJ.!%K",%C%% !.(("/%$.E%!"'(")$M$NO"!E+/*%% (I$"!%'.()%.O%C%#!+'C))"/2G

;I$%.O%C%#!+'C))"/%E"* ; %

&9-6%&9Q;9@6%0455%

?"$C,/"#%+'%3A3("$%#C(%'.!*"(%'.!%PF!/"N(I))"$'./*"/2%Q.!%LJ"!%$.(,#% ?"$C,/"#%+'%3A3("$% !"'(")$%,R!%*"!%S%)!2%#C(%'./*"/$%'.!"3I,,"/*"%+!3"K*"2% !"#$%!"'(")$% )+/%)F3"$%C%&"E+%5444D%7OO(N$TD%A@%B(N$%.,%@U!"%PF!/%'!+%N,"%VS2

!"#$%&"'(")$*+,%"!%N*+!3"K*"#%.,%$#F##"#%+'%W.*+/%Q.!$C)!C/,%#C(%'.!*"(%'.!%PF!/"N(I))"$'./*"/2%BR% !"#$%&"'(")$*+,%,R!%'!CJC((C,"%W.*+/%E"*+!3"K*"!"%OR%,+*"/%.,%*"("!% !"#$%&"'(")$%N*%#C(%HI)(C$#"!% .,%'.*,U/,"!"2%;U$%E"!"%.E% !"#$%&"'(")$*+,%OR%XXX2!"'(")$*+,2*)%"(("!%OR%XXX2H.*+/2*)YH$!%

Z=>6%?[%>@@9%Z7&%9:%6W7::9&\ !" #$%& '%() %*+%,+ -.& .,-)/,)--)- 01 *., 234.&5 6 7),* ), #2# 2)* -)$#-), 89:;:< -.& =;;> ?3/ %- '),-) #@%,,)/),5 6 !3A,&3%* 3+ .,#-%&&)/ #@%,,)/),5 6 B4, #@%,,)/ 0/3+/%22)- 01 *., -)&)?3,5 6 7@%, $3*), 2)* *.- 234.&$%2)/%5 !)- $3#-)/ %&25 *%-% 3+ #2# -/%?.$ %- #@%,,) $3*), 3+ '),-) #@%,,)/),5

32

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


Kurser i inspirerende og naturskønne omgivelser.. Præstekilde Hotel er et certificeret 4-stjernet hotel og kursuscenter, tildelt miljøcertifikatet “Den Grønne Nøgle”. Hotellet er beliggende i smukke omgivelser på Møn, midt på golfbanen ved det blå vand i Stege Nor. Få ny inspiration og kombiner kurset med en sjov dyst på golfbanen, en guidet mountainbiketur til Møns Klint eller oplev danmarks fødsel på GeoCenter Møn. Nyd en skøn gastronomisk 5-retters menu i restauranten med udsigt til vandet og afslut eventuelt aftenen, med hyggeligt samvær i vores natbar med bl.a. billard og bordfodbold.

PRISER Kursusdøgn fra

kr. 1.150,- inkl. moms. Dagskursus fra

Klintevej 116 Keldby

kr. 425,- inkl. moms.

4780 Stege, Møn

Økologisk kursusdøgn fra

Fax +45 55 81 36 34

kr. 1.250,- inkl. moms. Hertil miljøtillæg kr. 25,- pr. pers. pr. døgn

Det er muligt at kombinere kurset med “golf for sjov” 1 eller 2 timer med træner.

Tlf. +45 55 86 87 88 www.praestekilde.dk info@praestekilde.dk


Den indvendige bagside Lærerne bruger de nationale test Brugerundersøgelse viser, at de nationale test bliver brugt markant mere. Ministeren er tilfreds. Samtidig melder stadig flere skoler sig frivilligt til de nationale test. En ny spørgeskemaundersøgelse lavet af Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at de nationale test på et år er blevet markant bedre integreret i undervisningen. I den første undersøgelse for et år siden svarede 29 procent af lærerne, at de havde anvendt testresultaterne i planlægningen af undervisningen. I år er tallet 56 procent. For et år siden svarede 64 procent af lærerne, at de i nogen eller høj grad kunne anvendte testresultaterne til at vurdere elevernes faglige niveau. I år har 89 procent anvendt dem til vurderingen. Fra denne uge kan alle landets skoler bruge de nationale test på frivillig basis. Allerede nu har skolerne booket 177.000 test. Skolerne kan selv bestemme, hvornår de vil tage testene frem til den 16. december. Lærerne kan bruge testene til at følge elevernes faglige udvikling i læsning, matematik, engelsk, geografi, fysik/kemi og biologi. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er tilfreds med de nye tal. ”Det er godt, at lærerne har taget testene til sig som et pædagogisk redskab. Og jeg er glad for, at så mange skoler har lyst til frivilligt at booke sig ind på dem,” siger Christine Antorini. Undersøgelsen er lavet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og er besvaret af 2277 lærere. Undersøgelsen er en opfølgning på en lignende undersøgelse, som blev gennemført i forbindelse med den første obligatoriske testrunde i 2010. I februar 2011 sendte den tidligere Skolestyrelse i forbindelse med den obligatoriske testrunde en pjece ud til alle skoler med inspiration til brug af testresultater i planlægningen af undervisningen. Undersøgelsen viser, at syv ud af ti lærere har fået pjecen, og at fire ud af ti lærere, der har fået pjecen, har anvendt den til inspiration til at bruge testresultaterne.

Børn med indlæringsproblemer kan have samsynsproblemer – Vi kan hjælpe! Test og træning i klinikken foretages af optikere og motorikkonsulenter med 14 års erfaring. Det sker gennem intensiv træningsforløb, som er individuelt sammensat. Effekten af træning er solidt dokumenteret i såvel teori som praksis. SYN

MOTORIK

INDLÆRING

Synstræning afhjælper bl.a.

Motoriktræning afhjælper bl.a.

Indlæringstræning afhjælper bl.a.

• Læsebesvær

• Lavt selvværd

• Koncentrationsbesvær

• Skrivebesvær

• Køresyge

• Staveproblemer

• Synsrelateret hovedpine

• Dårlig balance

• At man glemmer det læste

• Dobbeltsyn

• Manisk aktivitetsniveau

• At man mister læsested

• Dårlig afstandsbedømmelse

• Dårlige gribe- og kasteevner

• At man bytter om på f.eks. bogstaverne b og d.

34

| 8240 Risskov Voldbjergvej 16 A, 1. sal Tlf. 51 18 20 40 | E-mail klinik@dineojne.dk www.dineojne.dk

oktober/november 2011 - NUMMER 6 ÅRGANG 17


individuelt, integreret, innovativt, intuitivt

Mød os på stand 61. Få syn for sagen og svar på dine spørgsmål.

Gennem hele læringsprocessen. På hvert individs vilkår. Sammen. Besøg www.ist.com for mere information.


STUDIETUR TIL KØBENHAVN?

Priser fra 135

kr. pr. seng pr. nat.

Bo billigt på 5-stjernet hostel kun 5 minutters gang fra Hovedbanegården. Tæt på alle seværdigheder og transport.

BOOKING: T/ 3311 8585 E/ DANHOSTEL@DGI-BYEN.DK LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

Magasinet Skolen, okt-nov 2011  

Skolemagasin er et blad rettet mod alle landets lærer og skoleledere og øvrige der arbejder indenfor skolesektoren

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you