__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Høretab ikke et problem for lærerstuderende Tema: Skolemøbler og -indretning Elever undersøger toiletadfærd YouTube-stjernen KvanteKarina hjælper med kvantefysik

Nr. 5, oktober 2017

MAGASINET

skolen.


MATERIALER til lærere og vejledere med fokus på fælles karrierelæring VEJLEDNINGSPAKKER til faget ‘Job & Uddannelse’

SKILLS APP’EN Overblik, aktiviteter og klassearbejde før og efter introdage og uddannelsesevent

1. INTRODAG Introduktion og skills-stafet (8. klasser) COPENHAGEN SKILLS En trinvis introduktion til erhvervsuddannelse for udskolingselever i Region Hovedstaden

SOCIALE MEDIER Viden, værktøjer og information til forældre og elever

ERHVERVSUDDANNELSER er meget mere end tømrer, elektriker eller frisør. Der findes over 100 SPÆNDENDE TILBUD, som kan være et attraktivt uddannelsesvalg for mange elever. Den viden er der behov for, at de unge, deres forældre, lærere og vejledere får.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside

UDDANNELSESEVENT Bella Center og Frederiksborg Centret

2. + 3. INTRODAG Introduktion og festival-case (8. klasser)

Derfor er erhvervsskolerne i hovedstadsregionen, alle UU-Centre og Region Hovedstaden gået sammen om COPENHAGEN SKILLS, der systematisk introducerer 7., 8., 9. og 10. klasserne for erhvervsuddannelserne.


Indhold Magasinet Skolen Nr. 5, oktober 2017, 23. årgang Forside: Morten Bibow Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

16 36 40 58

Flere tager på MADlejr Arla Fonden udvider deres madlejrskole. En tysk præstegård skal nu forvandles til endnu en MADlejr.

App kombinerer læring og leg Mapop er et moderne, digitalt læringsmiddel, der gør det let for lærere og pædagoger at lave, gennemføre og evaluere didaktiske læringsforløb for elever i grundskolen.

Plads til løbehjul Nu behøver elevernes løbehjul ikke at ligge i en bunke et eller andet sted i skolegården. Lyngsøe har nemlig udviklet ny parkeringsløsning.

Tag det rigtige valg Copenhagen Skills introducerer 7., 8., 9. og 10.klasserne til erhvervsuddannelserne, bl.a. introdage og konkurrencer.

4 Din Skole 6 8

Alle vil hjælpe, hvis du beder om det Lærere får hjælp til diabetesvejledning

10 Lejrskoleophold og skolerejser 10 12 14 16

Samarbejde ryster elever sammen Lejrskole fyldt med ny teknologi Fra damp­lokomotiv til godsvogne Tysk præstegård forvandles til lejrskole med bid i På tur i portrætternes verden 5. b på Bakkeskolen i Kolding vandt lejrskoleophold Oplev 850 års Københavnerhistorie fra bus og båd Er din klasse Danmarks bedste til engelsk? Kunst og kammeratskab Robotten Kubo er med til at forberede børn på deres fremtid Stop magtanvendelser! Nyt fra undervisningsministeriet Hvordan går du på toilettet? Digitalt læringsmiddel får bevægelse ind i undervisningen

38 Skolemøbler og -indretning 38 40 42 44

Hoppepuder lokker til bevægelse Få styr på løbehjulene Vi skal tænke langsigtet Skoler glemmer indeklimaet, når de renoverer 46 Elever er vilde med skovskole 47 30 millioner til skolegang og trivsel for børn med traumer 48 Klassens dygtige elev kommer ofte i klemme

oktober

18 20 22 24 26 28 30 33 34 36

50 Det sunde hjørne

50 Motion bevæger sig ind i klasserne 52 Fremtidens legeplads 54 Motionsforløb har øget trivslen for elever i Greve 56 Øget viden om sundhed på skoler

58 Ungdomsuddannelser 58 Viden er vejen til et kvalificeret uddannelsesvalg 60 Lærere og skoleledere: 60 Ta’ en snak med de unge om digital dannelse 62 Forskere vil gøre kvantefysik cool for unge 64 Norge får ny femårig læreruddannelse 66 Frilæsning Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

3


Skanderborg

Foto: Rochelle Coote

Fremgang i bevægelse

Det går fremad for landets folkeskoler med at få indført de 45 minutters daglig bevægelse, som var en central del af folkeskolereformen fra 2014. I en af de største undersøgelser af kulturen for bevægelse på danske skoler, “Bevægelse i skoledagen 2017”, der er udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden, svarer 68 % af folkeskolerne, at de lever op til kravet om 45 minutter. Tallet var 60 % i den tilsvarende undersøgelse fra 2016. Det er herligt! Oveni har Undervisningsministeriet skudt gang i kampagnen “Udskolingen i bevægelse”, der har til formål at klæde lærere, pædagoger og ledere bedre på til at implementere bevægelse i udskolingen. Tanken er, at kampagnen skal være så praksisnær, at pædagoger og lærere kan inddrage bevægelse i deres undervisning, så det er meningsfuldt i forhold til elevernes motivation, trivsel og læring. Her i Magasinet Skolen kan du læse om et par af de tiltag, der er gjort rundt på skolerne – og som forhåbentlig kan inspirere, så vi inden længe, kan få de sidste skoler med ombord i statistikken og nå de 100 %. I dette nummer kan du også læse historien om Katrine Brixen, der efter et ophold på en efterskole, accepterede sit høretab og nu holder oplæg på skoler. Hun læser til lærer og drømmer om at undervise børn med høretab. Og vi fortæller om den norske model – hvor man nu har lavet en femårig læreruddannelse. Find også masser af spændende muligheder i temaet om Lejrskoleophold og skolerejser. Og så kan du læse historien om, hvordan man løser parkering i forhold til løbehjul, som mange børn vælger at bruge som transportmiddel til skolen. God læselyst Gitte Roe Eriksen, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Læringslokomotivet booster 20 elever på Skanderborg Ungdomsskole Mere end 25 % af alle elever i 8. klasse i de danske kommuner erklæres ikke uddannelsesparate. For at komme problematikken til livs, har Skanderborg Ungdomsskole i samarbejde med Skanderborg kommune budt 20 elever velkommen på fire ugers læringscamp. På campen bliver eleverne introduceret for nye og anderledes tilgange til danskog matematikundervisningen. Underviserne på de intensive læringsforløb spiller derfor en central rolle, og har forinden gennemført et uddannelsesforløb hos Metropol, hvor de er blevet klædt på til opgaven. Her har fokus været på at sikre en ressourceorienteret tilgang til eleverne. På den måde kan underviserne understøtte arbejdet med elevernes styrker fagligt, personligt og socialt og herigennem forstærke deres positive oplevelser med læring. – Vi øger elevens bevidsthed omkring egne kompetencer, samtidig med at de reflekterer over, hvordan de bedst lærer og udvikler sig, siger Lisbeth Hamborg Poulsen,

underviser på Læringslokomotivet i Skanderborg Ungdomsskole. Det intensive læringsforløb i Skanderborg Ungdomsskole er en del af det nationale udrulningsprojekt, Læringslokomotivet, hvor 12 kommuner deltager. Læringslokomotivet er forankret i Ungdomsskoleforeningen og støttet af Egmont Fonden, der arbejder for et godt liv for børn og unge. Forløbene afvikles i et samarbejde mellem ungdomsskolen og kommunens folkeskoler. Deltagerne er unge, der har et fagligt efterslæb i dansk og matematik i folkeskolen, og hvis uddannelsesmæssige fremtid er usikker. Formålet med Læringslokomotivet er at sikre, at eleverne får redskaber fagligt, personligt og socialt til at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Når disse unge afslutter 9. klasse, er målet, at de opnår karakteren 02 eller højere i dansk og matematik samt vurderes uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse.

Skriv til Din skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk


Din skole

Aarhus

App skal hjælpe kommunens skoleelever til bedre læsning Eleverne i Aarhus Kommune får nu hjælp til at forbedre deres læsehastighed og tekstforståelse. Kommunen har erhvervet programmet FrontRead til samtlige af kommunens skoler og åbner derfor op for, at skoleelever i Aarhus kan tage det digitale læremiddel i brug i klasserne allerede i dette skoleår. Og indkøbet vækker begejstring i klasseværelserne. – Det synes jeg er en god nyhed, lyder det fra Lars Peter Tolsgaard, der er lærer og læsevejleder på Gammelgaardskolen i Aarhus. – Det er læsetræning på en anden måde, end vi normalt ville gøre, og de fleste elever synes det er meget motiverende. Ifølge Lars Tolsgaard giver FrontRead fokus på læsning og på hvad læsning er for noget på en konkret måde. Det giver

også eleverne en bevidsthed omkring læsestrategier og læseteknikker – at det ikke er ligegyldigt, hvordan man angriber en tekst, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan man læser. Samtidig bliver eleverne også bevidste om nogle af deres dårlige vaner omkring læsning. For eksempel bliver de pludseligt mere opmærksomme på, om de læser med en indre stemme, der er med til at nedsætte læsehastigheden. – For rigtig mange elever skubber det til nogle ting. Det har en indflydelse på deres læsehastighed, og det har en indflydelse på deres bevidsthed om, hvordan de skal tilgå især den faglige læsning, fortæller Lars Tolsgaard. – På den måde synes jeg, det er rigtigt positivt og et godt redskab – blandt flere – til læsning.

Digitale læremidler kan hjælpe med læsningen. Det får elever i Aarhus nu glæde af.

Hæver læsekarakteren

Læsetræning med FrontRead kan hjælpe skoleeleverne i Aarhus til at blive hurtigere og mere motiverede til at læse. Resultater viser desuden, at eleverne også opnår bedre karakterer. – Eleverne hæver i snit deres læsekarakterer med 1

helt point, fortæller Merete B. Riedel, der er læringsansvarlig ved FrontRead. – Og det er bare begyndelsen. I samarbejde med især Aarhus Kommune og Aarhus Universitet er vi allerede i gang med at udvikle programmet og låse op for dets endnu større potentiale.

Om FrontRead FrontRead er et online træningsforløb, der træner læsehastighed, tekstforståelse og udvikler læsestrategier. Mere end 65.000 elever har anvendt FrontRead rundt omkring i landet, og kan fremvise en gennemsnitlig læsehastighedsforøgelse på 56 %. www.frontread.com

Gladsaxe Kommune, ældste klassetrin

Røgfri skoledag for alle elever i Gladsaxe Gladsaxe Kommune har indført røgfri skoletid for alle elever på skolerne. Skolerne og skolegårdene har været røgfri i mange år, men nu må eleverne ikke ryge i den tid, de er på skolen heller ikke i pauserne, selv om de går uden for skolens område. Initiativet skal bakke op om en stærk røgfri identitet på skolerne – og blandt børn og unge. – Vi har besluttet, at skoledagen skal være røgfri for

alle elever, fordi vi ønsker at skolerne opbygger en synlig røgfri identitet, så alle børn og unge føler sig som en del af et stærkt fællesskab, hvor det ikke er smart at ryge. De ældste elever skal ikke gå ud og ryge, når de forlader skolen i pauserne. De yngre elever skal ikke se på, at de store står og ryger uden for skolen. Og de elever, som i dag bliver fristet til at begynde at ryge, fordi nogle af de andre gør det, dem

vil vi gerne give bedre mulighed for at forblive fri for røg og rygning. siger Gladsaxes borgmester Trine Græse. Det er i høj grad op til de enkelte skoler, hvordan de vil håndtere den røgfri skoledag og de elever, der alligevel vælger at tænde en smøg i pausen. Initiativet med røgfri skoletid vil kun berøre et fåtal af de største elever. For andet år i træk viser sundhedsprofilen for

udskolingen, som er en undersøgelse af elevernes trivsel og sundhed, at kun to procent af eleverne i 9. klasse på skolerne i Gladsaxe Kommune ryger dagligt. Det er et godt stykke under landsgennemsnittet på fem procent. Samtidig viser sundhedsprofilen, at der er hele tre skoler ud af 10, som slet ikke har nogen 9. klasseelever, der er daglige rygere.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

5


Comfort Audio

Alle vil hjælpe, hvis du beder om det Et efterskoleophold hjalp Katrine Brixen til at acceptere sit høretab, og nu holder hun oplæg på skoler Af journalist Jonna Toft Foto: Morten Bibow

N

år Katrine Brixen skal møde nye mennesker, sætter hun håret op, så alle kan se hendes hvide høreapparat. Så husker de at tage hensyn. Et efterskoleophold hjalp hende til at acceptere sit høretab, og nu holder hun oplæg på skoler og er med til at etablere et nyt døvelandshold for kvinder i håndbold. – Før var jeg Katrine med høreapparaterne. På efterskolen blev jeg Katrine, der spiller håndbold og glad for dyr. 22-årige Katrine Brixen fra Silkeborg kan næsten ingenting høre uden sit høreapparat CI (Cochlear implantat) på højre øre og Phonak-høreapparat på venstre. Cochlear implantatet fik hun, mens hun gik på Frijsenborg Efterskole. Opholdet ændrede hendes liv, fordi hun fik hjælp til at lære at acceptere sit handicap, og dét kom der en ny mere selvsikker Katrine ud af. – Det gjorde en enorm forskel at være sammen med andre unge med høretab. De havde oplevet de samme ting som mig, siger hun. Nu tager hun ud og holder oplæg på skoler, der har elever med høretab, og det foregår gerne med højt opsat hår: – Folk skal kunne se mit CI. Derfor valgte jeg et hvidt. Så husker de, at de skal tale lidt højere og se på mig, når de taler. Og når jeg overhører noget, ved de hvorfor, siger hun. – Jo mere handicappet, du gør dig selv, når du møder folk, jo mindre føler du dig handicappet bagefter. For så husker de at tage hensyn. Folk vil gerne hjælpe, hvis bare man beder dem om det. Forældre insisterede på godt udstyr I dag bor den 22-årige lærerstuderende i Silkeborg med sin kæreste Mathias. Drømmen er et lærerjob på en skole eller efterskole, der arbejder med børn med høretab. En lille læspen er det eneste, man i dag hører til Katrines handicap. På højre øre er hun næsten døv. På venstre er der en lille hørerest mellem 90 og 100 dB. Hun kan få CI, som hun har på højre øre, hvis hun vil, men den naturlige hørelse har flere nuancer, og dem vil hun gerne

6

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Katrines gode råd Vær åben om dit høretab. Vis CI og høreapparater frem, så folk kan se det. Fortæl om dit høretab første gang, du møder folk. Ellers risikerer du at miste vigtig information, fx navnelege. Vær sammen med andre, der har høretab. Det giver så meget at kende nogen, der ved, hvordan du oplever verden. Grin af dig selv – det gør alting lettere.

bevare længst muligt. Derfor har hun to forskellige høreapparater. Katrine gik i skole i Skjørring vest for Aarhus, hvor familien slog sig ned, fordi skolen var meget lydhør overfor hendes behov. Forældrene insisterede på de bedste løsninger til datteren, og Katrine har gået til talepædagog fra 0. klasse, havde støttelærer i nogle fag og fik privatundervisning i tysk og engelsk. Men hendes begrebsverden var begrænset. – Alle på skolen vidste, at jeg havde et høretab. Jeg kunne høre læreren via et smartlink, men jeg gik glip af de andre elevers kommentarer og interne jokes. Når de andre grinede, vidste jeg ikke hvorfor. Det var ikke særlig rart, fortæller hun.

Elevmikrofoner fra første dag – I dag bruger jeg elevmikrofoner på seminariet. Det system blev jeg præsenteret for på efterskolen, og det betyder, at jeg kan høre alle, hvis bare de husker at koble sig på. Det er fantastisk, smiler hun. Både ved starten på gymnasiet og på seminariet indledte Katrine den første dag med at præsentere de nye klassekammerater for elevmikrofonerne og fortælle om sit høretab. En måned senere, da de kendte hinanden lidt bedre, fortalte hun mere uddybende om, hvad høretabet betyder.


Døvelandshold i håndbold for kvinder Katrine Brixen har altid spillet håndbold i den lokale klub, hvor moderen var træner. Men de seneste par år har familien arbejdet med at samle et døvelandshold for kvinder. Moderen Helle Brixen er træner for holdet og ved at uddanne sig som tegnsprogstolk. Faderen Søren Brixen er holdleder. Og Katrine er en af de mere habile spillere i den 15-20 personer store trup. – I døvehåndbold skal man tage CI og høreapparater af, så alle bliver nogenlunde ligestillede. Vi bruger skub, prik og tegnsprog til kommunikation, og nogle af de andre kan mærke på bevægelserne i gulvet, hvis dommeren fløjter: Så

bliver gulvet roligt. Men jeg er jo vant til at spille med hørende, så jeg rager rundt, griner hun. Holdet mødes fire-seks gange årligt til træningssamling og er ved at blive anerkendt af Dansk DøveIdrætsforbund som et officielt landshold. Det har dog ikke haft en landskamp endnu. Ambitionerne går på at deltage i EM og VM. – Det er så vigtigt at være sammen med nogen, der har høretab om noget, der ikke har med vores handicap at gøre. Vi spiser sammen, går ture, hygger og spiller håndbold, og ind imellem er vi sammen med herrelandsholdet for døve. Vi kender bare hinandens verdener.

– Jeg lærer mine venner nogle få tegn på tegnsprog. Hvis vi er i byen sammen, og der er høj musik, kan vi fx fortælle hinanden, at vi går på toilettet, forklarer hun. Et år med bib-lyde Katrine gik på Frijsenborg Efterskole i 9. og 10. klasse, og her oplevede hun for første gang et miljø, der fuldt ud var indrettet til hende med fx teleslynge i alle klasselokaler, lydisolering, mikrofoner i spisesalen, bløde dutter under stolene og lærere, der tog alle de små, daglige hensyn. Ca. en fjerdedel af skolens 90 elever har høretab. Midt i 9. klasse fik Katrine opereret CI ind på højre øre. Og så fulgte et års hjernetræning. – I starten hører man kun bib-lyde, og jeg havde kun halv hørelse. Hjernen skal kode alle ord igen, og det kræver træning. Den træning fik jeg på efterskolen sammen med nogle af mine venner, som også lige havde fået CI. Det var et perfekt tidspunkt, fortæller hun. Det smertelige engelsk De bløde lyde i engelsk har altid drillet Katrines ører, og i folkeskolen oplevede hun, at andre elever grinede af hendes forsøg på at skabe lyde, hun ikke kunne høre.

– Mødet med andre unge med høretab har gjort mig stærkere. At vide, at vi er mange. Det har hjulpet mig til at turde være mig selv, siger 22-årige Katrine Brixen

Men engelsk er jo nødvendigt, hvis man vil gå på gymnasiet. Og det ville Katrine. – På efterskolen arbejder de med at få os til at acceptere høretabet, fordi så fylder det meget mindre. Høretabs-eleverne blev samlet i mindre grupper, hvor der både deltog første- og andetårselever, og så snakkede vi om de situationer, vi syntes var svære. Mange havde følt sig udenfor. Mange var blevet mobbet, fortæller hun. – Da jeg fortalte, at de andre havde grinet af mig i engelsk, stortudede jeg. Men ved du hvad? Tre andre i gruppen havde oplevet nøjagtig det samme. De tudede også. Jeg fortalte nok om det ti gange, og hver gang tudede jeg. Men klumpen blev mindre og mindre. Og jeg bestod engelsk i 9. og 10. klasse. – Det er dét, netværket med andre hørehæmmede kan. Og gode lærere, der kan åbne op og samle op. Engelsk vil altid være svært for mig, men i gymnasiet turde jeg godt prøve, og jeg bestod også i gymnasiet! Katrines gymnasieforløb strakte sig over fire år. Efterskolen hjalp hende og et par andre elever med høretab med at få et 4-årigt forløb på Silkeborg Gymnasium, så de kunne få den eftertragtede studentereksamen. Nu går Katrine så på seminariet, og her er faget engelsk lagt på hylden. Hun har dansk, samfundsfag og idræt som hovedfag. Kontakten til Frijsenborg Efterskole er stadig varm: To gange har hun været med som hjælpeleder på en tur til London for CI-opererede elever. ● Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

7


Diabetesforeningen

Lærere får hjælp til diabetes-vejledning Ny vejledning skal gøre ansvaret klart og sikre, at lærere, pædagoger og ledelse har den viden om type1-diabetes, der skal til for at hjælpe elever

D

et er desværre langt fra alle steder, børn med type 1-diabetes får en god skolegang. Diabetesforeningen oplever et stigende antal henvendelser fra forældre, som fortæller, at deres børn ikke trives i skolen, forskelsbehandles eller udelukkes fra fællesskabet på grund af deres diabetes. Ofte halter samarbejdet mellem skole og forældre, og børnene oplever manglende opbakning og støtte i forhold til at sikre, at barnets diabetes ikke spærrer for deres mulighed for at deltage på lige fod med deres raske kammerater. Det er ikke i orden, mener Diabetesforeningen. – Børn med diabetes må ikke stilles ringere end andre børn, og det er altid de voksne, der har ansvaret, der hvor barnet færdes. Derfor er det bekymrende, når vi i Diabetesforeningen i stigende grad oplever, at forældre henvender sig, fordi de ikke kan få skolen til at påtage sig det nødvendige ansvar, siger seniorfaglig rådgiver Tina Linaa, som netop har udarbejdet en vejledning til ansatte og ledere på skoler og daginstitutioner.

8

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Vejledningen kan være et redskab til at få sat et samarbejde i gang mellem forældre og skole, som kan sikre, at barnet med diabetes får en tryg hverdag og en god skoletid. Flere tusinde børn i skolealderen har type 1-diabetes i Danmark, og antallet er stigende. I en tidligere undersøgelse fra 2016 fra Diabetesforeningen svarede otte ud af ti forældre til børn med type 1-diabetes, at det i høj grad hjælper i hverdagen, hvis pædagoger og lærere har indsigt i diabetes. Se mere om vejledningen på www.diabetes.dk


Toptekst

Har du et barn med høretab i din klasse? Vi har løsningen! Vores nye trådløse mikrofoner og modtagere øger forståelsen og kan hjælpe barnet med at høre både underviseren og klassekammeraterne. Det giver elever med høretab mulighed for at deltage fuldt ud og klare sig godt i skolen. Læs mere på www.phonak.dk/skolen

A Sonova brand

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

9


Lejrskoleophold og skolerejser

Samarbejde ryster elever sammen Skolerejsers faglige indhold giver ofte sig selv. Men hvordan skaber man en god social rejse? Af Jeanette S. Christensen, Alfa Travel

M

ange skoler opfatter skolerejsen som et supplement til den daglige undervisning, og formålet er ofte at give deltagerne personlige erfaringer og fælles oplevelser gennem socialt og fagligt indhold. Turens faglige indhold giver ofte sig selv og er nemt at gå til, men hvordan skaber man en god og social skolerejse? Der er ikke kun ét svar på det spørgsmål – der er næsten ligeså mange løsninger, som der er veje til Rom. Vi arbejder hver dag sammen med mange meget engagerede og kreative lærere, som lægger en stor indsats i at sammensætte spændende rejser og store oplevelser for deres elever. Der er ikke én opskrift på en vellykket og social skolerejse, men der er nogle faktorer, som øger chancerne betydeligt.

10

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Brian Jacobsen, skirejse­ konsulent hos Alfa Travel

Optimale rammer Det er altid en god ide at sørge for gode fysiske rammer for gruppens sociale samvær. Hvis det er muligt, så vælg et indkvarteringssted med gode fællesfaciliteter og hyggekroge, der lægger op til samvær og fælles oplevelser. Det betyder ikke så meget, om det er en sofagruppe, en volleyballbane, et bordtennisbord eller et lejrbål – så længe det kan samle gruppen om fælles oplevelser. Overvej rejsetypen Hvis det sociale på rejsen er vigtigt, så er det oplagt at overveje en rejsetype, der lægger op til fællesskab. Nogle af de mest oplagte valg er aktivrejser, skiture og flodbådsrejser. Flodbådsrejserne er en af de rejseformer, som skaber de allerbedste rammer for socialt samvær. Pladsen er lidt trang, nogle af flodbådene er enkle, og man hjælper selv


Alfa Travel Tid til hygge og sjov blandet med fagligt indhold er kombinationen på en god skolerejse.

Der er muliged for at være aktiv på mange måde, når man tager på skolerejse.

til med de praktiske opgaver ombord. Netop det er charmen – på flodbådene kommer man virkelig hinanden ved! I foråret 2017 arbejdede vi sammen med en gruppe fra Laursens Realskole, som rejste på flodbådsrejse i Holland. På flodbådsturene kan deltagerne være sammen – uden forstyrrelser! En af de medrejsende lærere skriver om turen:

En F til 4 ANTAS 0k r V/ TISK tu 15 r kr B

WWW.HAVNERUNDFART.DK

The Official Tourism Organization Of Copenhagen WONDERFUL COPENHAGEN

– Vi havde en helt fantastisk skolerejse til Amsterdam. Vi fik set nok af Holland til at få et indtryk af et land, der har nogle ret specielle geologiske vilkår. Kampen mod vandet og hollændernes innovative løsninger gjorde stort indtryk! Vi kan bestemt anbefale at besøge Anne Francks hus, Videnskabsmuseet Nemo og Madame Tussauds, men det var særligt de små byer og det uforstyrrede samvær, der hittede. På aktivrejserne bliver både gruppen og de individuelle deltagere udfordret på såvel det fysiske som det mentale plan. Der er mange aktiviteter at vælge mellem. Aktiviteter som klatring, kano, rappelling og trekking danner en solid platform for skabelse af store oplevelser, læring, udvikling og hyggeligt samvær. Aktivrejserne afvikles typisk i Norge, Tjekkiet, Polen, Østrig, Italien og Spanien. Sidst men ikke mindst skal skirejserne nævnes. Skituren er indbegrebet af socialt samvær. Skiture er ikke bare skiløb og fysisk udfoldelse – det er også at hjælpe hinanden, lære af hinanden, følges ad og at passe på hinanden. Hos Alfa Travel tilbyder vi skirejser til Neukirchen, og vi mener, at området er noget nær det perfekte rejsemål, når skoler rejser på ski. – I Neukirchen er der godt skiløb til både øvede og begyndere, og områdets opbygning betyder, at man mødes mange gange i løbet af dagen. Tilmed er turene nogle af Danmarks billigste for skolegrupper, fortæller skirejsekonsulent Brian Jacobsen. ● www.alfatravel.dk

Tag en 60 min. havne- og kanalrundfart om bord på en af de blå NETTO-BÅDE og nyd København fra søsiden. Turen starter fra Holmens Kirke eller fra Nyhavn ved Heibergsgade fra kl 10.00/10.20

Voksne 40 kr. Børn 15 kr. (3-14 år) Grupper på over 15 personer får 20 % rabat. Tlf. 32 54 41 02 Vi sejler hele året. Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

11


Lejrskoleophold og skolerejser Universe Ny viden skaffes ikke kun gennem bøger. Det skaffes gennem leg hos Universe.

Universe er en science- og oplevelsespark ved Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til viden

Lejrskole fyldt med ny teknologi 3 D-print er kommet for at blive. Robotteknologi er kommet for at blive. Virtual Reality er kommet for at blive. Og alt det og meget mere kan man opleve på Universe. Et af undervisningsforløbene kan være 3D-print og design. Her er design, kreativitet og samarbejde de vigtigste ingredienser.

Om Universe Science Park Universe er en science- og oplevelsespark ved Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til viden. Universe har i løbet af sæsonen masser af events og spændende oplevelser for både børn og voksne. I løbet af dagen kan man se det helt fantastiske science show, møde Robotten Robert og måske bygge sin helt egen raket samt mulighed for at udforske parkens andre attraktioner, blomster og nyheder. Se mere på www.universe.dk 12

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Klassen skal igennem hele processen fra design på tegneprogram, printerens funktioner til at se det færdige produkt. Forløbet er klart med til at skabe begejstring for den ret nye teknologi. Newtons teorier Med udgangspunkt i Newtons teorier kan klassen blive udfordret i, hvorfor og hvordan en raket flyver. De skal slippe kreativiteten løs, tænke aerodynamisk og smart. Raketten testes af på raketaffyringsbanen. Efter testen får gruppen mulighed for at optimere deres raket, så den kommer endnu længere. Universe tilbyder også et forløb i robotteknologi, hvor eleverne skal lære at programmere en minirobotarm, så de kan løse opgaver med stigende sværhedsgrad. De skal anvende deres matematiske og it-mæssige kundskaber, når de i dette “trial and error læringsforløb” efterhånden lærer at mestre robotarmen. Dette forløb er helt nyt og sætter fokus på, hvordan robotteknologien udvikler sig i disse år, og hvordan den vil se ud i fremtiden. Hos Universe er det vigtigt at kombinere leg og undervisning, derfor tilbyder Universe en unik lejrskole, der inkluderer undervisning, masser af leg og udfordringer i parken. Alle parkens attraktioner og faciliteter, som Virtual Reality, klatrebanen, segway og meget mere er til fri afbenyttelse for alle på lejrskolen, og der kan tilkøbes flere forskellige undervisningsforløb alt efter interesser. ●


Lejrskoleophold og skolerejser

Lejrskole hos

Toptekst

Dayz by Landal Masser af aktiviteter, skøn natur, seværdigheder i nærheden og hygge i jeres helt egne huse.

99,-

Fra pr. person pr. døgn*

Lejrskole hos Dayz by Landal er altid: Fri adgang til badeland/svømmehal Valgfri ankomst- og afrejsedag

DAYZ GRØNHØJ STRAND

Slutrengøring og linned inkluderet DAYZ RØNBJERG

Egne feriehuse med gratis WiFi Valgfri ankomst 1-4 nætter. Se mere på dayz.dk - skriv til event@dayz.dk eller ring på tlf.: 70 23 20 30 * Prisen gælder ved min. 3 overnatninger i hverdage udenfor skolernes ferier.

DAYZ EBELTOFT

DAYZ SØHØJLANDET DAYZ SEAWEST

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

13


Danmarks Jernbanemuseum

Fra damp­ til eltog Danmarks Jernbanemuseum i Odense byder på en rejse i den danske jernbanehistorie En rejse i den danske jernbanehistorie fører elever helt tilbage til 1900-tallets begyndelse.

over den gamle Lillebæltsbro, gennem en storebæltsfærge og forbi en lille stationsby. Minitogene er modelleret efter rigtige tog som MY-lokomotivet og MA-lyntoget.

At sidde i en gammel togkupe er i sig selv en oplevelse for nutidens børn og unge.

E

t lejrskoleophold giver mulighed for at besøge omkringliggende seværdigheder og få et indblik i historiske tider i Danmark. Midt i Odense, lige over for banegården, ligger fx en remi­ sebygning fra 1954. I de rustikke og industrielle rammer har Danmarks Jernbanemuseum til huse. På 21 spor står lokomotiver og vogne, der viser udviklingen i den danske jernbanehistorie. Her kan man blandt andet se Danmarks ældst bevarede damplokomotiv fra 1868, dobbeltdækkervognen, der i begyndelsen af 1900-tallet kørte københavnere til Dyrehaven, godsvogne, der har fragtet utallige varer gennem landet, og den imponerende E-maskine fra 1950, der er Danmarks største danskbyggede damplokomotiv. De store jernkæmper fascinerer børn i alle aldre. Det er muligt at komme ind i mange vogne og lokomotiver og prøve at sidde på træsæderne i en gammel passagervogn, stå i førerhuset på et damplokomotiv og træde ind i postsorteringsvognen. Hver dag kører museets minitog. Det er populært blandt både børn og voksne. Fra april til oktober kører minitoget en tur i et jernbanehistorisk miljø i børnestørrelse. Turen starter på Københavns Hovedbanegård, går

14

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Trainlab – et nyt tilbud Trainlab er Danmarks Jernbanemuseums platform for læring og aktiviteter henvendt til børn og unge i grundskolen. Trainlab er etableret i 2016 og tilbyder forskellige læringsforløb til elever i 4.- 6. klasse og 7.- 9. klasse med fokus på fagene dansk, historie og samfundsfag. I kan naturligvis besøge museet på egen hånd, men det er en god ide forud for besøget at kontakte Ulrik Vestergaard Jensen. Han er manden bag Trainlab. Han har selv har været lærer i 14 år, og er derfor klar til at vejlede og guide klassen, så I får en god oplevelse på museet. ● www.jernbanemuseet.dk

Damplokomotiver hører fortiden til, men kan genopleves på Danmarks Jernbanemuseum.


Lejrskoleophold og skolerejser

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst. fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

SKOLEREJSE TIL

AMSTERDAM

Overvej skønne Amsterdam til jeres næste skolerejse. Måske er I ligeså begejstrede for byen som 6.a. fra Laursens Realskole, som vi havde på skolerejse i maj 2017! SKOLEREJSE TIL AMSTERDAM: 5 dage/3 nætter med bus fra 998,-/pers. 4 dage/3 nætter med fly fra 1.798,-/pers. (inkl. transport t/r, indkvartering og morgenmad)

“Vi havde en helt fantastisk skolerejse til Amsterdam. Vi fik

Fast kontaktperson fra start til slut

set nok af Holland til at få et indtryk Rejser med store oplevelser til få penge

af et land, der har nogle ret specielle geologiske vilkår. Kampen mod vandet

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

og hollændernes innovative løsninger gjorde stort indtryk! Vi kan bestemt

Tryghed uden uventede overraskelser

anbefale at besøge Anne Franks hus, videnskabsmuseet Nemo og Madame Tussauds, men det var særligt de små byer og det uforstyrrede samvær, der

Dublin fra 2.000,-

hittede.”

Charlotte Aarslev, medrejsende lærer

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

15


Lejrskoleophold og skolerejser

Lejrskole med bid i

Nu kan dobbelt så mange elever i fremtiden søge om at komme på MADlejr. Tysk præstegård laves om til madskole Fotograf: Hans-Henrik Høg – Realdania By & Bygs aftale om køb af Den Tyske Præstegård understreger den positive udvikling, som er i gang i området. Vi hilser planerne om at bevare egnens særlige byggeskik velkommen, og vi glæder os over, at de historiske bygninger skal danne ramme om en madlejrskole, som skal være med til at understøtte vores arbejde med sundhed i kommunen. Der kommer til at være 6. og 7. klasses elever fra hele landet på madlejrskole i skoleugerne, mens bygningerne vil danne ramme for andre sundheds- og madrelaterede aktiviteter i weekenderne og i ferierne. På den måde sikres liv og aktivitet året rundt, og der skabes arbejdspladser i byen, siger Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen.

Skoleelever er begejstrede for at være i køkkenet og lære om råvarer og madlavning.

M

ange 6. og 7. klasser fra hele landet har siden 2014 være på Arla Fondens MADlejr på sydfynske Helnæs — og endnu flere har lyst til at komme af sted og prøve kræfter med madlavning sammen med klassekammeraterne. Interessen for at komme på MADlejr er stor, derfor er Arla Fonden gået sammen med Tønder Kommune om at skabe et aktivitetscenter, hvor Arla Fonden vil drive endnu en lejrskole med madlavning, måltider og fællesskab i centrum, og hvor kommunen uden for skoleugerne vil organisere aktiviteter med fokus på mad og sundhed. Den nye MADlejr kommer til at ligge i den sønderjyske by Højer, som har vist sig at gemme på de helt ideelle bygninger til en spændende og aktiv lejrskole. Midt på torvet i Højer ligger en lille samling af historiske huse, der kommer til at danne ramme om elevernes lejrskoleaktiviteter. Blandt andet en marskgård fra 1823, der for år tilbage var præstegård for byens tyske menighed. Fra skoleåret 2019/2020 vil den gamle gård igen summe af liv, når hundredvis af elever indtager de nyrestaurerede bygninger for at eksperimentere med råvarer, grundsmage og madlavning både ude og inde. Bygningerne ejes af Realdania By og Byg, der allerede er engageret i et ambitiøst udviklingsprojekt i Tøndermarsken, der skal gøre området attraktivt at gæste, bo og arbejde i – både i dag og for kommende generationer. En madlejrskole i Højers karakteristiske bymidte er da også en glædelig og livgivende tilføjelse til projektet, mener Tønders borgmester, Henrik Frandsen.

16

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Skoler fra hele landet Det bliver Arla Fonden, der skal stå for indhold og drift af madlejrskolen i. Samarbejdet med Tønder kommune består i, at kommunen uden for skoleugerne kan bruge stedet til andre mad- og sundhedsrelaterede aktiviteter, så bygningerne i bymidten kommer til at rumme meget mere end en lejrskole, og endnu flere børn og voksne kan få spændende madoplevelser i Højer. Netop bygningernes forskellighed, den over 2.000 kvm store grund og den centrale placering i byen gør Den Tyske Præstegård særdeles velegnet som ny madlejrskole, og ud over overnatningsmuligheder, undervisningslokaler og skolekøkkener skal lejrskolen også omfatte udekøkkener, drivhus og køkkenhave. Skoler fra hele landet kan søge om at komme på Under MADlejr arbejder eleMADlejr-skole i Højer, og verne med måltidet, råvarer, det er tanken at dobbelt sundhed og bæredygtighed. så mange elever, som det

Arla Fonden og MADlejr Arla Fonden blev etableret i 2012 af Arla Foods, som hvert år donerer 10 millioner kroner til fonden. Arla Fonden kan ikke søges, men midlerne bruges til at drive MADlejr på Helnæs på Sydfyn med fokus på madkultur og maddannelse for skoleelever fra 6. og 7. klasser fra hele landet. Siden åbningen i 2014 har flere end 3.500 elever været en uge på MADLejr på Helnæs.


Madlejr

i øjeblikket er tilfældet, får mulighed for at komme på MADlejr i 2020. Det svarer til, at yderligere 1600 teenagere, hvert år får fem inspirerende dage, hvor deres køkkenkompetencer udvikles og madmod udfordres. Lige som madlejrskolen på Helnæs vil den nye MADlejr have fokus på mad, måltider, trivsel og bæredygtighed. Så nu MADlejr er et nøje tilrettelagt forløb, der er bygget op over tre faser, hvor elever og lærere bliver involveret fra start til slut – med en helt særlig lejrskole som omdrejningspunktet. Før en MADlejr sættes emnerne mad, sundhed og natur på skoleskemaet. Under MADlejr arbejder eleverne med måltidet, råvarer, sundhed og bæredygtighed gennem en lang række forskellige aktiviteter. Og efter MADlejr skal klassen arbejde videre med temaerne, bl.a. via en udfordring, som de får med sig fra opholdet. www.madlejr.dk

kan endnu flere glæde sig til at komme på lejrskole med bid i! – Vi ser frem til at kunne invitere landets 6. og 7. klasser på en madlejrskole, hvor bygningskultur og madkultur kan opleves under ét. Vi kommer til at tage alle de gode erfaringer med fra vores MADlejr på Sydfyn, men MADlejr i Højer vil også have sit helt eget præg med lokale råvarer og egnsspecifikke fødevarer, der kan hentes lige uden for døren, siger direktør Sanne Vinther fra Arla ● Fonden.

Husk det nu! Bestil skolerejsen i god tid I kan kun opnå fribefordring, hvis I har husket at bestille jeres skolerejse senest 10 uger før afrejse. Læs mere på dsb.dk/skolerejser

Du kan køre med os Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

17


Lejrskoleophold og skolerejser Davids Samling Dobbeltportræt af Vilhelm Hammershøi og hans hustru Ida.

På tur i portrætternes verden Europæisk og islamisk kunst danner grundlag for tanker og diskussioner på tværs af kulturer Af Peter Wandel, museumsinspektør

T

Eckersbergs portræt af Ida Mariane Brockenhuus. 18

il skoleomvisningen “Portrætter i europæisk og islamisk kunst” på Davids Samling oplever de fleste elever, at det pludselig bliver meget mere interessant, end de havde regnet med. Kunstværkerne handler jo om at præsentere sig selv eller andre på en iscenesat måde. Netop dét er det ikke svært at forholde sig til, når man går i 5.-9. klasse og er på Facebook, Instagram, Snapchat, Musically, osv. For lærerne er det måske andre ting, der falder i øjnene. Det har vist sig, at emnet spiller godt sammen med mange forskellige fag, og samtidig kan billederne

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

sætte tanker og diskussioner i gang på tværs af kulturer. Et typisk spørgsmål er, om kunsten fra den islamiske verden overhovedet kan være figurativ. “Er det ikke kun mønstre? Er det tilladt at gengive mennesker?” Sådan spørger mange, også unge med muslimsk baggrund. Og svaret får man selvfølgelig på turen. Der er også meget at arbejde med på det billedanalytiske niveau. Er det virkeligheden, der

Portræt af Frederik 6. som regerende kronprins.

Om Davids Samling Gratis skoleomvisninger tilbydes til skoler og ungdomsuddannelser tirsdag til fredag kl. 10.00 og 12.30. Omvisningerne gives i perioden 1. september til 1. december 2017. Bestil i god tid! Aktuelle omvisninger: “Hvad er islamisk kunst?”, “Miniaturemalerierne”, “Den arabiske skrift”, “Fabelvæsner i islamisk kunst”, “Islam-religionen set gennem kunsten”, “Portrætter i europæisk og islamisk kunst”. Læs mere på www.davidmus.dk.


r! e l a ef b an Vi

SkiCruise

Inkl. liftkort · færge t/r · kahyt og bustransport i Norge · Pr. pers. fra

799.*

* Du får: Overfart Frederikshavn-Oslo t/r, 2 x overnatning i kahyt, bustransport Oslo-Norefjell t/r samt liftkort. Se mere & få et tilbud på stenaline.dk/grupperejser

Portræt af den iranske fyrste Fath Ali Shah Qajar.

beskrives, eller er der tale om en idealiseret verden? Hvad har de portrætterede ønsket at opnå? Hvad har kunstneren ønsket at få frem? Her kan man diskutere emner som status og roller i samfundet, foruden det mere personlige, der også kan være på spil. Endelig er der kompositionen og farverne; tydeligvis har kunstnerne i øst og vest arbejdet med meget forskellige teknikker, både i forhold til perspektiv og brugen af lys og skygge. Undervisningstilbud ”Portrætter i europæisk og islamisk kunst” kan bestilles af alle klasser fra 5. og opefter. Omvisningerne er gratis og varer ca. 1,5 time inklusiv ankomst og afsked. Til brug før eller efter omvisningen kan man downloade noget letlæst undervisningsmateriale fra museets hjemmeside. Der er også andre temaer at vælge imellem, og fælles for al undervisningen er, at den er tilrettelagt med henblik på dialog. Desuden håber vi, at en tur på Davids Samling opleves som en rejse ● ud i verden.

Miniaturerummet på museet Davids Samling.

Endagstur til Göteborg Der er intet, der ryster en gruppe mere sammen end sjove oplevelser og fælles aktiviteter. Tag på en hyggelig tur med oplevelser for alle til Göteborg, hvor I kan gå på sightseeing, tage på kanalrundfart, se Universeum eller besøge Nordens største forlystelsespark Liseberg.

Fx. Endagstur pr. pers. fra (barn/voksen)

50/90.-

Se mere & få et tilbud på stenaline.dk/grupperejser Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

19


Lejrskoleophold og skolerejser Konkurrence 5. B på Bakkeskolen i Kolding blev 1. præmievinder af Danhostels landsdækkende konkurrence om mobning. På billedet fra venstre: Trine Uhrenholt, klasselærer 5. B, skoleleder Bakkeskolen Povl Erik Wolff, Maria Laulund, klasselærer 5. B. Nederst midt i billedet Ole Andersen, direktør Danhostel.

5. B på Bakkeskolen i Kolding vandt lejrskoleophold 45 klasser fra hele Danmark deltog i landsdækkende konkurrence mod mobning

I

starten af året inviterede Danhostel alle landets folkeskoler til at deltage i deres landsdækkende konkurrence mod mobning. Virksomheden opfordrede både elever og lærere til at sende deres bidrag ind og dermed deltage i konkurrencen om et lejrskoleophold til deres klasse. Opgaven lød “Find mindst tre gode ideer til måder man kan blande sig på, når der er mobning i klassen”. 45 klasser fra hele Danmark deltog i konkurrencen og Danhostel modtog 70 forskellige indslag fra de deltagende klasser. Førstepræmien, et lejrskoleophold i tre dage for hele klassen på et valgfrit Danhostel, gik til 5. B på Bakkeskolen Kolding.

være med til at genoptage debatten om problemet, som jo stadigvæk er aktuelt i mange skoleklasser i Danmark. Vi har hvert år besøg af rigtig mange skoleklasser, som er på lejrskoleophold, og vi oplever, hvordan klasserne fungerer rigtigt godt, når de bliver trukket ud af de normale rammer og besøger vores Danhostels. I tillæg til konkurrencen vil vi derfor styrke udbuddet af anti-mobningsaktiviteter, der kan udføres, når skolerne er på lejrskole hos os, siger Ole Andersen.

Hjælp fra klassekammeraten – Den bedste støtte en mobbet og ensom elev kan få – er hjælp fra en klassekammerat. Det viser studier og forskning om skolemobning. Det kan derfor betale sig at opOvervældende interesse muntre og opfordre elever til at droppe mobbepassivitet Hos Danhostel er man imponeret og glædeligt overrasket og i stedet blande sig, når en klassekammerat holdes ude over den store interesse, som virksomheden har mødt i af fællesskabet. En blande-sig kultur har brug for lærere, forbindelse med konkurrencen. 45 klasser har deltaget der opmuntrer og opfordrer til at stå op for hinanden. fra i alt 40 skoler, og man har modtaget 70 indslag i form Derfor har det været vigtigt for os, at opgaven lagde op af film, skrevne historier, plakater, blogs, præsentatiotil, hvordan alle elever – også dem, der ikke er involvener og QR-koder. Ole Andersen, direktør Danhostel ret – kan tage ansvar for at undgå mobning i de danske kommenterer: skoler. Vi har alle et ansvar, – Vi er utroligt glade også dem, der bare kigger BOKS: Top 3 i konkurrencen: for, at så mange skoler i på, udtaler forsker Helle 1. præmie: Et lejrskoleophold på Danhostel til en værdi af ● Danmark har valgt at delRabøl Hansen. kr. 20.000. Vinder: 5. B, Bakkeskolen, Kolding. tage i vores konkurrence. 2. præmie: Is til hele klassen. Vinder: 7. A, LindegårdsskoVores ønske er netop at len, Lyngby. få sat fornyet fokus på mobning blandt børn og 3. præmie: Is til hele klassen. Vinder: 8. B, Hørsholm Skole. unge i folkeskolerne og

20

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5


lle Universets mest specie og finurlige skoledag!

koledag Book en s /magasinet e.dk

på univers

I Universe byder vi på fede og originale undervisningsforløb til alle klassetrin. Her kan I bl.a. dyste om at bygge den bedste raket eller udforske naturens kræfter, ved at føle kulden fra en gletsjer og se en gejser springe. Alt efter klassetrin vil I også kunne opleve Virtual Reality, klatre i Sky Trail, køre Segway, se dinosaurer i 5D eller rejse ud i rummet i den nye 360 Full dome. Vi sørger for de perfekte rammer for en spændende og lærerig dag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe.

Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Ved overnatning i Universe har i mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid. Se mere på: universe.dk/lejrskole

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab 21


Lejrskoleophold og skolerejser Stromma Danmark

Oplev 850 års Københavnerhistorie fra bus og båd Lad audioguiden overtage læringen på en halvanden times sejl- og bustur rundt i København, mens I ser de største seværdigheder og får fortalt om Københavns oprindelse, historie og nutid Af Josefine Norit-Bodilsen

K

øbenhavn fejrer i år sin 850-års fødselsdag og dermed byens historie og de personer og seværdigheder, der har gjort byen til det, den er i dag. Seværdighederne fortæller om byens oprindelse og kongerne der udvidede arealet til de kendte indbyggere, som har præget bybilledet, som fx H.C. Andersen. Lad fagbøgerne blive i tasken og få en anderledes oplevelse på en dag rundt i København med toetagersbusserne og bådene, der sejler rundt i kanalerne. Begge ture kører/sejler med audioguide på op til 11 sprog, og med blandt andet engelsk og tysk – ud over dansk – er der rig mulighed for at kombinere flere fag på én gang. Hop On – Hop Off busserne har flere stop rundt om i byen, og I kan derfor også vælge at hoppe af ved de seværdigheder, I kunne have lyst til at uddybe endnu mere og stå på bussen igen, når I skal videre til næste sted.

Busturen kan også kombine-

Del turen op i etaper Ruten kommer blandt andet forbi Amalienborg, Kastellet, Børsen, Nyhavn, Rosenborg, Gammel Torv, den Sorte Diamant og den Lille Havfrue. Så om I blot vil blive på bussen, gå på opdagelse i Københavns slotte eller måske se H.C. Andersens “fodspor” rundt om i København, fra Nyhavn til den Lille Havfrue, så er mulighederne der. Hop On – Hop Off busserne kører hver dag året rundt. I vinter er det overdækkede og opvarmede dobbeltdækkerbusser, som sikrer, at alle får det bedste udsyn til kongens København. Billetterne er gyldige i 48 timer, hvilket giver rig mulighed til at dele turen op i flere etaper, hvis I fx er på lejrskole i København. res med båd.

København set fra vandet bringer bl.a. eleverne under snævre broer.

kanalture fra Gammel Strand lige ved Højbro Plads, hvor Absalon-statuen minder om Københavns grundlægger. Her er der igen guidning – enten audio eller live – om Københavns historie, imens I sejler under snævre broer, forbi fæstningsværker, oplever livet langs kajen og ser den enorme udvikling Københavns havnefront gennemgår i øjeblikket. Bådene sejler hver dag året rundt, så I kan benytte turen, når det passer bedst ind i jeres skema. Skoleklasser får billetterne til halv pris, så det er en ekstra god grund til at tage af sted. Benyt koden “StrommaSkole” inden 31. december 2017 og få 50 % på jeres billetter til Hop On – Hop Off bussen eller båden, eller sæt to dage af, og benyt “Best Offer” kombinationen, hvor det er bus og båd i 48 timer. Køb billetten med rabatkoden på www. stromma.dk, hvor der ligeledes findes information omkring afgangstider og ● andre praktiske ting. Man kan stå af og på bus-

Kombination med båd Vil I kombinere busturen med et andet perspektiv af byen, kan I tage med en af Canal Tours klassiske 22

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

serne ved Københavns mange seværdigheder.


Lejrskoleophold og skolerejser Toptekst

Er jeres klasse Danmarks bedste til engelsk? EF kårer Danmarks bedste klasser til engelsk med en række fede præmier. Skal jeres klasse have fingrene i dem? Tilmeld jer her:

Deltag i konkurrencen! Ring 33 13 16 00

www.ef.com/championship18

International Language Centers

English Championship 2018

EF Danmark Vester Farimagsgade 1 | 1606 København V | 33 13 16 00 Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

23


Lejrskoleophold og skolerejser Der kæmpes om, hvem der er bedst til engelsk blandt elever landet over.

Er din klasse Danmarks bedste til engelsk? Uddannelsesorganisationen EF Education First tester Danmarks engelskniveau. I dette års EF English Championship kæmper mere end 10.000 elever fra hele landet om at være bedst til engelsk

T

esten gør det muligt for engelskundervisere at sammenligne deres elever med resten af landets folkeskoler, samtidig med at eleverne har mulighed for at vinde fede præmier. De bedste klasser inviteres til København i april i 2018, hvor Danmarks bedste folkeskole- og gymnasieklasse kåres. Et frisk pust i undervisningen EF English Championship er en anderledes måde at udfordre eleverne på og motivere dem til at forbedre deres engelskkundskaber. Dette kan Hans Thrane,

afdelingsleder på Fjerritslev Skole, bl.a. berette om efter besøget af EF. – Vi havde fornøjelsen af Elena til et oplæg. Hun var fantastisk dygtig og formåede at få tændt en ild angående udlandsrejser hos en del af eleverne. Ud over testtagningen holder tidligere studerende et inspirerende foredrag om at bo og studere i udlandet for at sætte vigtigheden af et godt engelskniveau i perspektiv. Skolekoordinator hos EF Danmark, Andreas Duedahl, fortæller hvordan EF’s besøg virker som et frisk pust i undervisningen.

Oplev historie,

Billige studieture/grupperejser Berlin 4dg fra kr……….………………...880,Hamborg 4dg fra kr………………......950,Amsterdam 4dg fra kr………………1.100,Prag 5dg fra kr……………………….…1.200,Info@studieXpressen.dk - Tlf. 28905445

www.StudieXpressen.dk 24

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2017

Lejrskole i Sønderjylland? Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk


EF Education First Engelskkompetencer er i høj kurs på fremtidens arbejdsmarked. EF Education First er med til at klæde eleverne på i engelsk.

– Eleverne synes, det er en sjov måde at blive udfordret på deres sprogkompetencer, samtidig med at de deltager i konkurrencen om fede præmier. – Det er ikke blot eleverne, der får noget ud af testen, som lærer får du en aktuel vurdering af de enkelte elevers styrker og svagheder, som du kan bruge aktivt i undervisningen og sammenligne med resten af landets niveau. Gratis og brugbare testværktøjer Til at vurdere elevernes niveau bruges EFSET-testen, som er verdens første standardiserede testværktøj, som giver samme pålidelige resultater som bl.a. TOEFL og IELTS, men er gratis for alle at bruge. Testen består af en læse- og en lyttedel, der tilsammen varer 50 minutter, og dermed let kan integreres i en engelsklektion. Med adaptive spørgsmål kan testen tages af elever på alle niveauer, og giver konkret feedback på, hvor du som lærer skal sætte ind for den enkelte. Testscoren mellem 0-100 kan med fordel gemmes og bruges til at tracke fremskridt over tid. På den måde giver deltagelsen i konkurrencen både dine elever og dig som lærer gratis konstruktive værktøjer til at tilrettelægge og evaluere de videre undervisningsforløb. Inspiration er nøgleordet Men testresultaterne skal ikke stå alene. Derfor ledsages testen af inspirerende foredrag, og det er vigtigt at give eleverne et indblik i mulighederne og nødvendighederne i at styrke sine sprogkundskaber. Ifølge Andreas Duedahl er målet klart. – Vores mål er at inspirere eleverne, udvide deres horisont og give dem et globalt perspektiv på, hvordan man kan forbedre sine sprogkompetencer, samtidig med at man får en masse personlig udvikling med i kufferten. Engelskkompetencer er i høj kurs på fremtidens arbejdsmarked, og det er vigtigt at eleverne i en tidlig alder får succesoplevelser med at bruge sproget, så de føler sig trygge ved at bruge det aktivt ude i verden. Solid erfaring og innovativ tilgang Gennem mere end 50 år har EF Education First erfaret, hvordan sprogrejser og studieophold i udlandet kan være katalysator for en helt utrolig sproglig, såvel som personlig udvikling. Som verdens største private uddannelsesorganisation har EF specialiseret sig i at skræddersy undervisningsforløb, der styrker sprogkompetencer hos elever i alle aldre og på tværs af alle kontinenter. Fra sprog­rejser til studieår i Singapore eller San Diego, Brighton eller Brisbane – der er mange måder at lære engelsk. EF’s

vision er klar: at åbne verden gennem sprog. Derfor arbejder EF målrettet med de nyeste læringsteknologier i kombination med gennemprøvede undervisningsmetoder for at skabe de bedste rammer for indlæring. Med deltagelsen i EF English Championship er eleverne desuden med til at placere Danmark i den internationale EPI-undersøgelse (English Profieciency Index), som sidste år placerede Danmark på en andenplads. Undervisere kan tilmelde deres klasser til EF English ● Championships på www.ef.com/championship18/.

Fra

1045 SEK

SKOLEREJSE

/person

”ALL INCLUSIVE” Med vores pakke bliver det enkelt og økonomisk at bestille jeres skolerejse til Göteborg. Her indgår alt og lidt til. Göteborgs sjoveste aktiviteter og indlogering på luksuriøse hoteller eller hyggelige vandrerhjem. I pakken indgår endvidere forudbestilte måltider samt ture med bus og sporvogn. www.skolresan.goteborg.com

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

25


Lejrskoleophold og skolerejser

Kunst og kammeratskab Ulfborg Skoles 6. årgang var dette års heldige vinder af en lejrskole på Louisiana Museum for Moderne Kunst Af 6. årgang, Ulfborg Skole samt Mette Simonsen Nielsen og Jeppe Lentz Wildt, Louisiana Learning

V

i har lært mange ting og tør lidt mere nu, lyder elevernes konklusion på lejrskolens sidste dag. Anden udgave af Louisiana Lejrskole er overstået i selskab med 6. klasse fra Ulfborg i Vestjylland, som var dette års heldige vinder af en lejrskole på Louisiana Museum for Moderne Kunst. Med en overbevisende ansøgning sikrede klassen sig en plads på Louisiana Lejrskole, som i år blev afholdt for andet år i træk. Lærere og elever fra Ulfborg kunne således i uge 35 sætte kurs mod Humlebæk i Nordsjælland for at fordybe sig i kunst og kreative eksperimenter. I følgende beretning sætter klassen selv ord på oplevelsen: Vi vandt! Ja, vi vandt et helt lejrskoleophold på fem dage med undervisning og kreative eksperimenter på Louisiana samt ophold på Helsingør Vandrerhjem. Stemningen var høj, for her var der en særlig mulighed for at komme ud og få anderledes oplevelser sammen. Kun nogle få i klassen havde været på Louisiana før, så vi tog hjemmefra med sommerfugle i maven. Vi havde en idé om, at kunsten måske kunne hjælpe os til at sætte ord på følelser og tanker, som vi ellers ikke altid synes er så enkelt at gøre. 26

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Det blev en helt særlig uge, hvor vi har undret os sammen og kastet os ud i eksperimenter. Vi har set mærkelige, sjove, forvirrende, smukke og foruroligende kunstværker, der gjorde stort indtryk og skabte nysgerrighed. Nogle kunstværker var som regnbueeksplosioner, andre fortalte om hemmeligheder, tillid eller sårbarhed. At skabe noget sammen Vi har skabt fællesbilleder om os selv, skulpturer, arkitekturmodeller og performances. Det er godt at blive udfordret og vildt fedt at arbejde praktisk og kreativt i

Om Louisiana Lejrskole Louisiana Lejrskole er udviklet og finansieret af Louisiana Learning, museets undervisningsafdeling. I løbet af lejrskoleugen fik eleverne fra Ulfborg Skole oplevet værker fra Louisianas samling og fra særudstillinger med danske Tal R og den serbiske performancekunstner Marina Abramovic. Hver dag bragte nye kunstværker og oplevelser med sig, og eleverne eksperimenterede selv med skulpturer, performancekunst, arkitekturmodeller og collager. På den sidste dag blev elevernes værker udstillet i Louisianas værkstedsrum.


Louisiana Learning Der arbejdes kreativt i værkstedet på Louisiana.

værkstedet. Vi har arbejdet sammen med nogle fra klassen, som vi ellers ikke taler så meget med. På den måde har vi lært, at de andre måske ser verden lidt anderledes og har andre interesser, men at vi alligevel har meget til fælles. Vi har erfaret på vores egen krop, at vi kan meget mere, end vi nogle gange ved. Det kan for eksempel være rart at hvile i en andens blik, ligesom performancekunstneren Marina Abramovic gør det, men det kan også være grænseoverskridende. Faktisk har de fleste af os været modigere, end vi ofte er herhjemme, når vi skal løse opgaver foran hinanden. Måske fordi vi kom ud af vore dagligdagsroller.

Der er kunst inde og ude på Louisiana Museum for Moderne

Om Louisiana Learning Louisiana Learning får årligt besøg af 17 - 19.000 folkeskole- og gymnasieelever. Undervisningen foregår på selve museet og er altid ledsaget af kreative øvelser og eksperimenter. Hovedparten af de klasser, der besøger Louisiana, kommer fra Hovedstadsområdet, Nordsjælland og Sverige. Louisiana Lejrskole er ét af flere initiativer, der skal åbne for at elever fra andre dele af Danmark kan møde kunst og arkitektur på Louisiana. På www.louisiana.dk/learning vil en ny ansøgningsrunde til Louisiana Lejrskole blive annonceret i starten af 2018.

Hjemme på museet Louisiana er et smukt sted, hvor man føler sig hjemme, selv om kunsten ikke ligner den, man er vant til. Og nu har vi også udstillet der med vores miniudstilling på lejrskolens sidste dag. Nogle af de ting vi har mærket og lært, kan vi bruge lige nu. Andre ting kommer vi nok til at bruge på et senere tidspunkt. Måske har vi allermest lært, at det man ikke lige med det samme kan forstå, alligevel kan give ny mening for en, hvis man giver sig tid til ● at undersøge det.

Kunst.

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Om sommeren sejler vi i åbne både og med åbent tag på busserne. Om vinteren sejler og kører vi med overdækkede og opvarmede både og busser. Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

27


Robotten Kubo er med til at forberede børn på deres fremtid Med det taktile kodningssprog TagTiles skal den lille robot lære børn helt ned til fire år at programmere – og meget mere end det

I

lommen ligger smartphonen, på skrivebordet står computeren, og ude i haven er en robot ved at slå græs. Teknologi findes overalt omkring os, og man kan kun forestille sig, at om 10, 20 eller 30 år er verden blevet endnu mere teknologisk og automatiseret, end den er nu. Derfor er det vigtigt, at børn allerede i en tidlig alder får en teknologiforståelse, der stikker dybere end blot at kunne spille spil på en tablet. Kodning med Kubo Det odenseanske firma Kubo Robotics har udviklet en lille robot, der skal lære børn helt ned til firårsalderen at kode. Børnene programmerer robotten Kubo ved hjælp af små puslespilslignende brikker, kaldet TagTiles. Kubo indlæser brikkerne, og udfører de funktioner børnene

28

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Kubo skaber glæde hos eleverne. Undervisningen bliver til leg.


Kubo Robotics Små puslespilslignende brikker kaldet TagTiles kan indlæses af robotten Kubo.

laver. Kodningen bliver derved en taktil oplevelse og foregår helt uden brug af en skærm. Det har før været et problem, at kodning i folkeskolen bliver introduceret for sent og på for højt et niveau. Kubo er designet til at gøre kodning så konkret, at selv elever i de mindste klasser kan følge med. Som børnene bliver ældre og kommer op i de højere klassetrin, kan de videreudvikle deres kodningsevner og med tiden lære mere abstrakt programmering på computer. Denne bro fra det konkrete til det abstrakte, skal Kubo være med til at bygge. Sjov undervisning Med lys i øjnene og små bib-lyde, får den lille robot personlighed og charme. Dens sjove reaktioner på de handlinger, børnene får den til at udføre, gør at undervisningen bliver til en leg. Denne gamification er med til at motivere og engagere børnene i læringen. For Kubo Robotics er det vigtigt, at børn lærer at lære, altså at de får redskaberne og lysten til at opsøge ny viden.

Robotten Kubo kan lære børn helt ned til fire år at programmere.

Det 21. århundredes kompetencer Kubo Robotics har som mål at forberede børn på deres fremtid. Derfor er robotten udviklet med fokus på de centrale kompetencer, der er vigtige at have i det 21. århundrede. Disse kompetencer går under begrebet “The 4 C’s” – communication, collaboration, critical thinking and creativity. På dansk hedder det kommunikation, samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet, og det er alle kompetencer robotten er med til at styrke. Kubo er udviklet med henblik på, at to-tre elever arbejder sammen om én robot. På den måde lærer eleverne at give plads til hinanden og tale om de opgaver, de får stillet. Opgaverne kræver, at de prøver sig frem med forskellige kreative løsninger, og at de skaber sig et overblik over, hvilke løsninger der virker, og hvilke der ikke gør. Alt dette, kombineret med de taktile TagTiles, skaber optimale rammer for børns læring og udvikling.

Mere end kodning Selv om Kubo Robotics i første omgang har fokus på kodning i indskolingen, har firmaet allerede flere ting i støbeskeen. Der bliver arbejdet på en sprogpakke, der skal lære børn at stave og i fremtiden kan andre fagpakker såsom matematik og musik blive en realitet. Med et design, der bygger på taktil læring og benytter elementer af gamification, er Kubo en platform med utallige muligheder for sjov og motiverende læring. Kubo lanceres i de nordiske lande i oktober og forhandles gennem egen webshop og Lekolar. ● www.kubo-robot.com

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

29


Stop magtanvendelser!

Magt, der mødes med magt, skaber hverken trivsel, udvikling eller færre magtdemonstrationer. Det eskalerer derimod Af Birgitte Kornerup Jørgensen, konsulent, cand.psych. aut., Nypraxis

B

ørn med adfærdsmæssige vanskeligheder fylder! Det er børn, der udfordrer de voksne, og i rapporter, elevplaner og udtalelser benyttes ord som: kravafvisende, udadreagerende, oppositionelle, stædige, obsternasige osv. I daglig tale betyder det, at de ikke gør, som de voksne siger. De er frække, bander meget, kalder andre – herunder de voksne – øgenavne, slår, sparker, bider og råber alt for meget op. De fylder i klassekammeraternes bevidsthed, så de bliver uopmærksomme. De fylder på læreres og pædagogers teammøder, når undervisning og andre aktiviteter skal planlægges og organiseres. De fylder på netværksmøder, ved skole-hjemsamtaler og på forældremøder. De fylder i forældrenes tanker og forstyrrer nattesøvnen. De fylder meget!

30

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Den er gal med balancen I forsøget på at få dem til at fylde mindre, tilkaldes ofte konsulenter af forskellig slags (herunder sådan nogle som mig) fra fx PPR eller eksterne konsulentfirmaer. De kontaktes, så de kan bidrage med hjælp og løsningsforslag omkring det barn, der udfordrer. Og når vi så sidder der og taler om barnet, dets adfærd og hvad der skal gøres, er der en tendens, der præger vores måde at tale på. Vi taler ofte om alt det, børnene skal holde op med og alt det, de voksne omkring barnet skal gøre mere af. Jeg maler med den brede pensel her, det ved jeg. Men efter at jeg gennem de seneste otte år er blevet inviteret ind bag scenetæppet i rigtig mange forskellige pædagogiske organisationer rundt omkring i landet, har jeg et vist grundlag at komme med generaliseringer (måske overgeneraliseringer) ud fra, og de peger på mindst én tendens.


Synspunkt

Meget ofte er retorikSom tiden går, bliver de ken præget af vendinger i voksne trætte af barnet og retning af: orker ikke længere at give “Han skal holde op med det mere opmærksomhed, at slå, lade være med at end den som han eller råbe, afholde sig fra at sige hun alligevel hele tiden får ’tykke luder’ til sin lærer, gennem sin uhensigtsmæssige adfærd, og så har vi undlade at smække med pludselig fjernet ethvert døren, stoppe med at kaste incitament hos barnet for med stole og borde, afbryde mindre” osv. osv. at stoppe med den uhensigtsmæssige adfærd. For Det er alt sammen noget, barnet skal holde op hvordan skal barnet ellers med eller gøre mindre af. blive set og hørt, hvis ikke Samtidig taler vi om, gennem den adfærd, det at lærere, pædagoger og nu har erfaret, er vejen til Birgitte Kornerup Jørgensen, autoriseret psykolog og konsuforældre skal gøre mere netop at blive set og hørt? lent med mangeårig erfaring fra PPR samt drift af egen konsuaf noget. De skal skrue op Den vedligeholdende lentvirksomhed (Nypraxis), der primært arbejder med kompefor den visuelle støtte i mekanisme i samspillet tenceudvikling, supervision, ledelsesudvikling og udvikling af form af piktogrammer og med lige netop det barn, teamsamarbejde i pædagogiske organisationer. billeder, så barnet har et der udfordrer hos dig lige bedre overblik over skift, nu, er måske en anden, overgange og aktiviteter i løbet af dagen. De skal give end det, der her er beskrevet, men pointen er, at den mere præcise instruktioner, komme med flere konkrete måde de voksne omkring barnet hidtil har reageret på i handleanvisninger, forberede barnet bedre, være mere på forhold til den uhensigtsmæssige adfærd, ikke i tilstrækkelig grad har medvirket til, at adfærden er blevet mere forkant, skabe tydeligere struktur, lytte mere indfølende, hensigtsmæssig. spørge mere osv. Alt dette skal de gøre, samtidig med at Responsen fra omgivelserne har på en eller anden de er trætte, ofte opgivende og i forvejen nok oplever sig måde medvirket til at vedligeholde den uhensigtsmæsret overbebyrdede. sige adfærds vedholdende tilstedeværelse. Så spørgsmålet Der er for så vidt ikke noget galt i at tale om disse er: Hvad får barnet ud af den uhensigtsmæssige adfærd? ting, for det er jo i den bedste mening og for at skabe Barnet er ikke bøvlet for at være bøvlet. Barnet er bøvlet, bedre forhold for alle, men det er balancen, den er gal fordi det opnår noget vigtigt gennem det at være bøvlet. med. Al adfærd er meningsfuld Når uhensigtsmæssig adfærd er blevet et mønster, er det bl.a. fordi den uhensigtsmæssige adfærd over tid er blevet vedligeholdt af noget. Dette “noget” er som regel et sammensurium af mange forskellige ting – ydre såvel som indre faktorer. Men én af dem er næsten altid den reaktion, den uhensigtsmæssige adfærd gennem tiden er blevet mødt med af omgivelserne. Som regel møder vi børn, der er frække, højtråbende eller urolige med tilrettevisninger. Vi siger til dem, at de skal holde op. Når de ikke holder op, gentager vi og tilføjer yderligere forklaringer og begrundelser for, hvorfor de skal holde op. Når de stadig ikke holder op, skælder vi ud, siger: “du kan jo nok forstå at …” og fortsætter de lange – nu ofte skyldsbetonede – forklaringer.

De voksnes ansvar Hvis de voksne omkring barnet har mod til ikke blot at analysere barnets men også deres egen adfærd i hverdagen, kan de finde svar på, hvad det er, barnet reelt opnår gennem sin adfærd. Dette vil samtidig medvirke til at afdække mulige svar på, hvordan man kan komme den uhensigtsmæssige adfærd til livs. Denne pointe kan ofte føre til skyldfølelse hos både personale og forældre. Er det så vores egen skyld, at han dagligt slår os og kalder os de forfærdeligste ting??? Sådan kan spørgsmålet hurtigt komme til at lyde, og for ikke at medvirke til øget modstand i processen mod at finde løsninger, kan konsulenter vige bort fra at tale konkret om det, lærere, pædagoger og forældre skal stoppe med at gøre. Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

» 31


Synspunkt

Dialog – og aftaleark: jeres opskrift for den kommende tid Hvad skal barnet gøre?

Formuleringer i positive fremadrettede vendinger: ü De mangler og van­ske­ligheder barnet har omformuleres til færdigheder, man ønsker, at barnet lærer.

ü Den adfærd, man gerne vil have Men det handler ikke barnet stopper med omformuleres til om skyld. Det handler om, adfærd, man gerne vil se mere af. hvem der har det initierende handleansvar – og det Hvad skal vi gøre for at hjælpe barnet Konkrete handleorienterede er altid de voksne. Det initil at lykkes med ovenstående? formuleringer – jo mere konkret, jo tierende handleansvar drelettere at komme i gang med! jer sig om, hvem der har ansvar for at tage det første Hvad betyder ovenstående, at vi skal Igen: konkrete handleorienterede skridt og dermed tage iniholde op med at gøre? formuleringer – jo mere konkret, jo tiativ til at bryde det uhenlettere at komme i gang med! sigtsmæssige mønster og arbejde mod forbedring. Og det er aldrig barnets ansvar at tage det første skridt Man kan ikke lave præcise opskrifter for, hvordan imod at ændre et uhensigtsmæssigt mønster. man skaber adfærdsmæssig dannelse af et barn i vanskeligheder, for den slags findes ikke. Mirakelkure er en Når de (altså børnene) en sjælden gang imellem selv illusion, og når der ikke findes færdiglavede opskrifter for tager det første initiativ og ændrer deres adfærd af sig adfærdsændringer, bliver nøglen til at skabe forandring selv, råber vi HURRA og hylder det, men vi må aldrig forvente det. Vi må som ansvarlige (ikke skyldige) voksne den dialog, de voksne har omkring deres hverdagspraksis over for barnet. altid være dem, der tager ansvar for at ændre adfærd, således at barnet tilbydes en ny ramme at agere i. Derfor er dette et indspark, der handler om at gøre Lige så vel som barnet skal stoppe med en bestemt opmærksom på, om balancen er den rette i den retorik, adfærd, skal de voksne omkring barnet det også. Deres du lige nu medvirker til omkring det barn, der udfordrer i aktuelle adfærd skal erstattes af en anden adfærd, for din hverdag. Hvis de voksne omkring børnene vender sig at de herved kan hjælpe barnet til at erstatte hans elimod den praksis og de handletiltag, de aktuelt gør brug ler hendes uhensigtsmæssige adfærd med noget mere af i løbet af en dag, og forholder sig konkret til hvilke af hensigtsmæssigt. dem, de bør vende ryggen og undlade at gøre fremover, Så lad os begynde at tale åbent om, hvad de voksne giver det en anden dynamik i samtalen omkring det, barnet skal blive bedre til. skal holde op med at gøre for herigennem at hjælpe børnene til at gøre mere af det, vi gerne vil have dem til. Denne sproglige bevægelse i den professionelle dialog er altid relevant, men den er blevet endnu mere aktuel Dette er ikke en kogebog i forbindelse med, at der tilsyneladende er en markant Den retorik, som er beskrevet i indledningen, skal altså stigning i antallet af magtanvendelser i den danske folkeskole – i hvert fald statistisk set. Så lad os begynde der. balanceres med også at indeholde vendinger såsom: Magtanvendelse er ikke et pædagogisk eller opdra”Hold op med at skælde ud, undlad at hæve stemmen, insistér ikke på øjenkontakt, stop ordmotoren, tal gelsesmæssigt værktøj. Det er magt. Barnets adfærd kan mindre, lad være med at ligge din hånd på hans skulder, muligvis tolkes som et forsøg på en magtdemonstration gentag ikke instruktioner du har givet tre gange tidligere, over for de voksne, og trangen til at benytte magt som stop med at sige sætningen: ’du kan jo godt’” osv. modsvar for at udligne balancen og forholdet kan være Jeg er klar over, at de helt konkrete justeringer, som vanskelig at dæmpe. Men magt, der mødes med magt, skal til i forhold til netop det barn, du lige nu har udforskaber hverken trivsel, udvikling eller færre magtdedringer med, kan være anderledes end disse. For det er monstrationer. Det eskalerer derimod. Så begynd med at ● jo netop sådan, at det der virker for det ene barn ikke stoppe der! nødvendigvis virker for det andet. Det ene barn har måske behov for, at du hæver stemmen et par decibelpoint, mens et andet barn bliver mere udfordrende i sin adfærd af det. Nogle børn har glæde af, at man insisterer på øjenkontakt, mens andre tirres af det. Nogle har brug for, at man lægger en hånd på skulderen og ikke andet, mens andre flipper ud, hvis det er det, den voksne gør. 32

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5


Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst

Ny kampagne skal sætte endnu mere gang i bevægelse i udskolingen Resultater fra følgeforskningen til folkeskolereformen viser, at knap en tredjedel af de adspurgte lærere og pædagoger mener, at de har behov for mere viden om, hvordan man inddrager motion og bevægelse i undervisningen. Derfor skyder Undervisningsministeriet gang i kampagnen “Udskolingen i bevægelse”, der har til formål at klæde lærere, pædagoger og ledere bedre på til at implementere bevægelse i udskolingen. Tanken er, at kampagnen skal være så praksisnær, at pædagoger og lærere kan inddrage bevægelse i deres undervisning, så det er meningsfuldt i forhold til elevernes motivation, trivsel og læring. Undervisningsminister Merete Riisager håber, at kampagnen vil hjælpe undervisere i udskolingen og give dem flere redskaber til at få sat endnu mere gang i bevægelsen. Kampagnen består af tre elementer:

• Praksisrettet videns- og inspirationsmateriale om bevægelse i udskolingen. • En række landsdækkende temadage. • Praksisnær vejledning til kommuner og skoler. Alle kommuner og skoler er velkomne til at deltage i kampagnen og vil få en officiel invitation til at indgå samarbejde med læringskonsulenterne. Kampagnen faciliteres af Undervisningsministeriet. I arbejdet med kampagnen har ministeriet inddraget KL, Danske Skoleelever (DSE), Danmarks Lærerforening (DLF), Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), BUPL, Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, Dansk Skoleidræt, Kosmos, Syddansk Universitet (SDU) og Skolelederforeningen.

National temauge om fællesskab, demokrati og medborgerskab Hvad vil det sige at være borger i det danske samfund? Hvilke muligheder og hvilket ansvar følger med? Børn og unge skal vide, hvad det vil sige at leve og tage del i et demokratisk samfund. Derfor vil en ny national temauge og kampagne sætte fokus på netop fællesskab, demokrati og medborgerskab. Temaugen løber af stablen i foråret i 2018, og Undervisningsministeriet inviterer alle grundskoler og almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner til at deltage i den fælles temauge, hvor der sættes fokus på demokrati i praksis. Kampagnen starter i foråret 2018 og løber frem til og med efteråret 2018. Konkret vil temaugen for grundskoler og produktionsskoler afholdes i uge 12 (den 19. til 23. marts), mens de øvrige uddannelsesområder frit kan tilrettelægge aktiviteter i løbet af kampagneperioden.

Målet med temaugen er, at eleverne får et større kendskab til og erfaringer med borgerindflydelse, deltagelse i politiske processer og debatter. Eleverne skal prøve på egen krop, hvordan man deltager i debatter på en ordentlig og respektfuld måde, hvor det er i orden at være uenig. Undervisningsministeriet udvikler inspirationskataloger, der er målrettet de forskellige uddannelsesinstitutioner med materialer, forløb og aktiviteter til temaugen. Materialerne er tilpasset fagundervisningen, så de understøtter de forskellige fags kompetencemål og formål. Materialerne vil være frit tilgængelige fra starten af 2018, så uddannelsesinstitutionerne selv kan sammensætte et forløb, der passer til de udvalgte fag – på tværs af fag eller andre lokale forhold.

Bøger fra Forlaget mellemgaard og Hedwig

Forlaget mellemgaard og Hedwig Kragsbjergvej 22, 1. • 5000 Odense C • Tlf: 23 99 19 43 / 65 90 36 42 mellemgaard.forlaget@gmail.com • www.mellemgaard.dk • hedwig.forlag@gmail.com • www.forlagethedwig.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

33


Hvordan går du på toilettet? Verdens største undersøgelse af sin art, Masseeksperimentet, hjælper aktivt i undersøgelsen af sammenhængen mellem toiletforhold og ufrivillig vandladning hos tusinder af skolebørn Foto: Sanne Vils Axelsen

A

t tisse i bukserne om dagen eller om natten eller at være forstoppet er en del af dagligdagen for tusindvis af danske skolebørn. Op mod hver femte syvårige barn har problemer med inkontinens, især drengene. Nu har 35.000 skolebørn været med til at kortlægge elevers toiletadfærd til brug for en undersøgelse om inkontinens hos skolebørn for at afdække de faktiske forhold. Heriblandt Tårnby Kommune, hvor mindst to klasser på hver af kommunens skoler har deltaget. En af kommunens skoler, Skelgårdsskolen, nøjes dog ikke med to klasser. Her står dansklærer Anne Strandsbjerg Petersen og matematiklærer Anders Høøck Hansen i spidsen for årets masseeksperiment, og her har seks årgange – i alt 23 klasser – valgt at tilmelde sig Masseeksperimentet. – Eleverne kan bruge Masseeksperimentet til at finde ud af, hvordan det står til, og hvad de selv kan gøre for at gøre det bedre. Måske kan de endda bruge Masseeksperimentet til at påvirke elevrådet, skolebestyrelsen og skolens ledelse? lyder det fra Anne Strandsbjerg Petersen. Forskerne har nemlig en mistanke om, at den udbredte inkontinens blandt børn i skolealderen skyldes, at skolernes toiletforhold ikke er i orden, og at børnene derfor går og holder sig hele dagen. Undersøgelsen, som bliver verdens største af sin art, er udviklet i samarbejde med forskere på Aarhus Universitetshospital med professor og overlæge Søren Rittig i spidsen: – Vi ved, at rigtig mange børn går og holder sig dagen lang, hvilket kan være til skade for både blære- og tarmfunktion. Blæren bliver overstimuleret, hvis den ikke bliver tømt mindst hver tredje time. En overaktiv blære

34

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Elever fra Skelgaardsskolen i Kastrup i Tårnby Kommune har været med til at undersøge elevernes toiletadfærd.

Om Masseeksperiment 2017 Masseeksperimentet er Danmarks største skoleeksperiment. Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med en eller flere forskningsinstitutioner. Tidligere år har bl.a. vist, at musikalske børn koncentrerer sig bedre i skolen, at danske skoler har et dårligt indeklima, og at børn kan lære at spise alt. Masseeksperimentet er støttet af Industriens Fond og er en del af den landsdækkende Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af Astra – det nationale Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed. Hvert år i uge 39 retter 150.000 skoleog gymnasieelever fokus mod science, teknik og sundhed. Årets tema var: Min nye verden. Læs mere på www.masseeksperimentet.dk og www.naturvidenskabsfestival.dk


Masseeksperimentet

Om inkontinens • 15-20 % af danske børn lider af inkontinens ved skolestart. • De fleste børn, der tisser i bukserne om dagen, kan behandles ved regelmæssige toiletbesøg. • Danske børn har normalt kontrol over deres blære (i dagtimerne), når de er omkring tre år. • Børn (og voksne) tømmer blæren fire til syv gange om dagen, men der er stor variation. • De fleste har brug for at tømme tarmen tre til syv gange om ugen. • Antal af vandladninger og afføringer afhænger af, hvad vi spiser og drikker. • Det normale væskeindtag for børn er omkring 30-40 ml/ kg pr. dag. • Manglende væskeindtag kan føre til koncentrationsbesvær, hovedpine og forstoppelse. • Inkontinens er et fysisk problem og skyldes ikke dovenskab eller psykiske problemer.

medfører, at børnene mister kontrollen over blæren og kommer til at tisse i bukserne. Vi ser et stigende antal børn i vores klinik med inkontinens, siger han. Søren Rittig understreger, at det at tisse i bukserne, eller have afføringsinkontinens, er noget af det værste, der kan ske for børn i skolealderen, hvis man spørger børnene selv. – De sociale og psykiske konsekvenser af inkontinens hos børn er store. Børnene synes, det er pinligt ikke at kunne holde urinen tilbage og at gå med våde underbukser, der måske også lugter. Tisseuheld er i top tre som det allermest alvorlige, børn kan forestille sig, kun overgået af dødsfald og alvorlig sygdom. Toiletadfærd skal kortlægges I Masseeksperimentet har eleverne i samarbejde med lærerne blandt andet besvaret spørgsmål om deres oplevelse af toiletforholdene, de har registreret og observeret adfærd i forbindelse med toiletbesøg, og de har – anonymt – besvaret spørgsmål om deres eget vandladningsog afføringsmønster.

Masseeksperimentet hjælper aktivt i undersøgelsen af sammenhængen mellem toiletforhold og inkontinens.

Der kan være mange årsager til, at børnene venter med at gå på toilettet, til de kommer hjem. Skolernes toiletter kan være nedslidte eller beskidte. Det kan også være manglende privatliv på toilettet, døren kan måske ikke låses eller lyde kan høres udenfor. Der er måske for få toiletter på skolen, eller børnene har ikke lært, hvordan man efterlader toilettet efter et besøg. Usundt at holde sig Søren Rittig påpeger, at der er stort behov for en forskningsindsats for at klarlægge årsagerne til dårlige toiletvaner og inkontinens. Forståelsen af hvad der fører til udviklingen af sygdommen er langt fra optimal. – Det er usundt for blæren at holde sig i længere perioder. Vi ved fra børn med inkontinens, at toiletforholdene i de danske skoler er et vigtigt element i denne sammenhæng. En hjørnesten i behandlingen af børn med inkontinens er regelmæssighed hvad angår toiletbesøg. Alene det at få tømt blæren mindst hver 2.-3. time kan helbrede halvdelen af børnene uden brug af medicin. Resultaterne af undersøgelsen forventes offentliggjort i december, og skal senere publiceres videnskabeligt. Udlandet har allerede vist stor interesse for undersøgelsen. Masseeksperimentet er en årligt tilbagevendende naturvidenskabelig undersøgelse, der tager udgangspunkt i børn og unges hverdagsliv. Formålet er at give elever i skoler og gymnasier erfaring med “rigtig” forskning og at give dem naturfaglig viden, der er meningsfuld for dem ● selv. Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

35


Digitalt læringsmiddel får bevægelse ind i undervisningen Undervisningsappen Mapop kombinerer læring, glæde og bevægelse

T

eknikken kommer ud i naturen og naturen ind i undervisningen med planlagte læringsforløb ved hjælp af den mobile app Mapop. Med Mapop sendes eleverne ud på et orienteringsløb, som de rent faktisk lærer af – men Mapop er meget mere end et orienteringsløb. Mapop er et moderne, digitalt

læringsmiddel, der gør det let for lærere og pædagoger at lave, gennemføre og evaluere didaktiske læringsforløb for elever i grundskolen. Alt hvad eleverne skal bruge, er en smartphone eller tablet og Mapop-appen, der er gratis at downloade. Brugerne i centrum Mapop er udviklet i samarbejde med undervisere og elever ved Stolpedalsskolen i Aalborg. Her fortæller lærere og pædagoger, at de ønsker: • at integrere it yderligere i undervisningen. • at eleverne skal have det sjovt, imens de lærer. • hjælp til at efterleve kravet om 45 minutters bevægelse i undervisningen.

Mapop kan bruges i alle fag og til alle klassetrin. 36

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Mapop kan bruges i alle fag og til alle klassetrin, og indholdet kan differentieres til den enkelte elevs faglige niveau og læringsmål. Henrik Kristensen fra Mellervangskolen i Aalborg har brugt Mapop i en specialklasse i udskolingen og siger:


Miracle

Teknikken kan integreres i undervisningen og hjælpe til mere bevægelse.

Undervisningsappen Mapop rammer bredt og er givende for både faglighed og motion.

– Mapop virker særlig godt i en specialklasse – i hvert fald ved os. Alle er ikke så glade for at bevæge sig, og her er Mapop en rigtig god måde at komme ud alligevel. Henrik Kristensen har 13 elever i specialklassen, og når de benytter Mapop, så er alle eleverne med. Han fortæller, at “det er kanon, at man kan bruge det i alle fag – også i idræt”. Typisk opdeler han eleverne i grupper, men til idræt er det individuelt, hvor eleverne fx laver forskellige crossfit-øvelser, hver gang de kommer til en ny post. – Der er en god effekt på vores elever, siger Henrik Kristensen. Han er mildest talt begejstret for Mapop, fordi den rammer bredt og ifølge Henrik er givende både for den faglige læring, motion og bevægelse, sociale kompetencer samt træning i at samarbejde.

Prøv Mapop gratis – netop nu Hvis du gerne vil kombinere it, bevægelse og glæde i en naturlig rolle i dine elevers læring, så kan du prøve mapop gratis netop nu. For eleverne er Mapop gratis at downloade og bruge. Læs mere på www.mapop.dk

Mapop bliver endnu bedre Miracle, som står bag mapop, har i starten af året fået tildelt støtte til at udvikle på Mapop. Undervisningsministeriet uddeler i samarbejde med KL, Erhvervsministeriet og Finansministeriet midler til udvikling af innovative digitale læremidler til grundskolen. Derfor bliver der senere på året udgivet en version af Mapop, hvor der gøres brug af det allerede eksisterende UNI-login, og samtidig gives mulighed for nemt at implementere læringsmål på de planlagte ● ruter.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

37


Skolemøbler og -indretning Aktiv Leg

Hoppepuder lokker til bevægelse Skolerne begynder at få øjnene op for, at hoppepuder er en sikker og effektiv måde på at aktivere elever – også dem, der sjældent ønsker at deltage i bevægelse eleverne. Alle kan og vil være med, og man kan aktivere en hel klasse på samme tid for en relativ lille investering, siger Erik Poulsen, som er indehaver af Aktiv Leg. Fornuftig indretning En velovervejet indretning af udearealer er af stor betydning, for om særligt de mere inaktive elever vil bruge pausen på at komme ud af klasselokalet. Her mener Erik Poulsen, at der bruges store summer på redskaber og kreativ indretning med begrænset legeværdi for børnene. – Det er vigtigt at huske, at børnene skal bruge udeområderne hver dag, og det vil de kun, hvis redskaberne Med en hoppepude er det let at aktivere alle elever. giver mulighed for varieret leg og socialt samvær. Her er otion og bevægelse diskuteres flithopperedskaber helt i top sammen med bl.a. kurvegyntigt på lærerger, legetårne, svævebaner værelser og og hængekøjer. Nye regler på vej kontorer på landets skoler Der arbejdes i øjeblikket på en ny EU-standard omhandlende Styr på sikkerheden i disse år, og der ledes konhoppepuder, som vil give klarere retningslinjer for brug, stant efter nye måder på Hoppepuden har gennemend hvad man har i dag. Udfordringen er, at den nuværende gået en udvikling siden at gøre udearealerne mere standard er udviklet med fokus på hoppeborge, og det kan i årtusindeskiftet, hvor de spændende for eleverne. nogle tilfælde betyde, at der opstår fortolkningsspørgsmål. bl.a. er blevet gjort lavere For mere end ti år siden Hos Aktiv Leg er legepladsinspektør og medlem af EUog kan fås med bedre sikvar Sdr. Felding Skole en af udvalgsgruppen Dennis Poulsen optimistisk, for selv om ring mod fald. Dog finder de første skoler, som opdaskoler sagtens kan eje en hoppepude i dag vil den nye gede, at hoppepuder var et mange det naturligt at standard forhåbentligvis gøre det endnu nemmere i fremfremragende redskab til at tænke på trampoliner, som tiden. Han ønsker dog ikke at udtale sig nærmere omkring få eleverne til at bevæge sig er blevet fast inventar i indholdet af standarden, da den i øjeblikket er til høring ved mere. landets villahaver, når hopEU-medlemslandene. pepuder nævnes. Dette – Der er en gruppe elever, som sjældent ønsker at medfører ofte en frygt for deltage i de fysiske aktiviteter, men de vil gerne være med de skader, som kan opstå på trampoliner på grund af den til at bevæge sig på hoppepuden, fortæller Conny Østerstore springhøjde og for mange brugere af gangen, men gaard, SFO-leder ved Sdr. Felding Skole og fortsætter: disse risici gør sig i store træk ikke gældende ved brug af – Det er ofte vægten, som begrænser disse elever, hoppepuder. men der er ikke problemer med at bruge hoppepuden, – Vi har da elever som slår sig en gang i mellem, men og samtidig får de en masse motion og er mere med i det vil ske, når børn leger, og jeg ser det ikke som et problem, lyder det fra Conny Østergaard. fællesskabet. Hos Aktiv Leg kender man også til frygten for skader. Hos Aktiv Leg, som er Ifølge Erik Poulsen er der særligt to forskelle, som gør sig mangeårig producent af Mød Aktiv gældende mellem trampoliner og hoppepuder. Herunhoppepuder og legepladser, Leg der, at man ikke kan hoppe lige så højt på en hoppepude, oplever man en stigende På Skolelederforeningens samt at hoppepudens udformning gør det sværere for interesse for hoppepuder årsmøde den 2.-3. nobrugerne, at hoppe ind i hinanden ufrivilligt. Ønsker man på landets skoler. vember i Aalborg Kongres at højne sikkerheden på hoppepuden yderligere, kan det – Skolerne begynder & Kultur Center, kan du gøres ved at vælge en model med faldpude – et oppusteat få øjnene op for, at hopmøde Aktiv Leg og høre pepuder er en sikker og ligt faldunderlag, som er en integreret del af redskabet. ● mere om hoppepuderne. effektiv måde på at aktivere

M

38

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5


Toptekst

Model ScooTower - med plads til både cykler og løbehjul

Mød os på Skoleledernes Årsmesse 3. & 4. november i Aalborg

Få styr på løbehjulene Lyngsøe har udviklet og designet en række nye løsninger på, hvordan skoleelevernes mange løbehjul let og hurtigt kan parkeres i god orden. • • • •

Parkeringsløsninger der skaber orden og sikre mod tyveri Fleksible og integrerbar løsninger Kombiner cykelholdere og løbehjulsholdere i én og samme løsning 15 års garanti på alle varmgalvaniserede dele.

Passer godt ind i skolegården

Kombineret med cykelholder

Model ScooTower - med plads til 8 løbehjul

Hurtig og nem at sikre mod tyveri

Omega 10 8382 Hinnerup +45 7020 6141 mail@lyngsoe.dk www.lyngsoe.dk 39 Skolen_sep_2017_176x277_Løbehjul.indd 2

25/09/2017 11.18


Lyngsøe

Få styr på løbehjulene Lyngsøe har udviklet og designet en række nye løsninger på, hvordan skoleelevernes mange løbehjul let og hurtigt kan parkeres i god orden

L

øbehjul er blevet den helt store dille blandt danske børn. Salget af løbehjul har boomet overalt i landet i de senere år, og samtidig er det blevet mere og mere normalt, at børnene vælger at bruge netop løbehjulet som transportmiddel til og fra skolen. Det har skabt en helt ny udfordring for skolerne. Hvor og hvordan skal eleverne parkere alle disse løbehjul, så de ikke ligger og flyder rundt omkring? Firmaet Lyngsøe har nu udviklet og designet en række nye parkerings-løsninger, der både kan skabe orden på arealerne omkring skolerne og sikre elevernes løbehjul mod tyveri.

Eleverne kan med en ganske almindelig hængelås sikre løbehjulet mod tyveri. 40

Integreres i eksisterende løsninger De nye løbehjuls-løsninger fra Lyngsøe er meget fleksible og kan let integreres i de eksisterende løsninger til cyklerne eller bygges til som et supplement. Basiselementet er en nyudviklet løbehjulsholder, der hedder Catch og er udformet, så den passer til stort set alle de kendte typer og

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

størrelser af løbehjul. Den er fremstillet af galvaniseret stål og er belagt med gummi på udsatte steder, så løbehjulene ikke bliver ridsede eller får skrammer. Samtidig er Catch konstrueret, så eleverne med en ganske almindelig hæn- De nye løbehjuls-løsninger fra Lyngsøe er meget flekgelås kan sikre løbehjulet sible og kan let integreres i mod tyveri. de eksisterende løsninger til Disse løbehjulsholdere cyklerne eller bygges til som kan monteres enkeltvis et supplement. eller i række på vægge og mure, ligesom de kan integreres i alle Lyngsøes kendte løsninger med overdækninger og stativer til cyklerne. De kan også monteres på Om Lyngsøe specielle fritstående søjler, Lyngsøe har specialiseret som enten støbes i jorden sig i design, udvikling, eller boltes til overfladen. produktion og projekteDisse søjler hedder Scootoring af komplette løsninwer og har plads til op til ger til beskyttelse af cykotte løbehjulsholdere. Det ler – og nu også løbehjul er muligt at kombinere – mod vejr og vind. løbehjulsholdere og cykelwww.lyngsoe.dk holdere på samme søjle. ●


Skolemøbler og -indretning

Stand 20 Meningsfuld bevægelse i folkeskolen. Hopspots motiverer til aktiv læring gennem fysisk bevægelse og medskabelse af læringsindhold.

Skolelederforeningens årsmøde 2017

Stadig flere får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv

Og aldrig har der været mere fokus på at få alle med i legen

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

41


Skolemøbler og -indretning

Vi skal tænke langsigtet Når skoler renoveres og udvides, skal de enkelte rum understøtte et læringsmiljø i udvikling. Derudover åbner flere og flere skoler op for områdets beboere efter skoletid Af Gitte Roe Eriksen, redaktør Foto: JJW Arkitekter

I

august var der indvielse af Katrinedals Skolen i København. Skolen er blevet udvidet og renoveret som en socialt bæredygtig skole, der understøtter elevernes læring og sociale udvikling. Samtidig inviterer skolen med den nye indretning og fokus på tilgængelighed til grønne udearealer områdets beboere ind på området efter skoletid. På den måde bliver det muligt at bruge skolens mange kvadratmeter optimalt. Som totalrådgiver har JJW Arkitekter fokuseret på at skabe en skole, der tilgodeser elevernes behov og skolens undervisningsform. De enkelte rum er tilpasset elevernes alder og forskellige læringssituationer. JJW Arkitekter har været på adskillige renoveringsprojekter og tilbygninger i forbindelse med læring og kultur, og hvert eneste projekt er sit helt eget. – Der er rigtig mange fine skoler rundt om i landet, som er skabt til forskellige tiders skolepædagogiske udgangspunkter. Det betyder, at vi har Katrinedal Skolen er både bleforskellige ting at arbejde vet renoveret og udvidet. ud fra, når vi skal i gang

42

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Katja Vilfort, kreativ direkmed en renovering. Men generelt kan man sige, at et tør og partneransvarlig for fokuspunkt er indeklimaet, læring og kultur hos JJW uanset hvilket årstal skolen Arkitekter. er fra, forklarer Katja Viltoft, kreativ direktør og partneransvarlig for Læring og kultur hos JJW Arkitekter. Ud over Katrinedal Skolen, har de senest også været involveret i modernisering af Kirsebærhavens Skole og en helhedsrenovering og kapacitetsudvidelse af Grøndalsvængets Skole.

Nye rum Ikke kun indeklimaet er i fokus. Der er bygningsstrukturen også. I forhold til tidligere, hvor klasseundervisning var udgangspunktet, er der langt større fokus på tværfaglighed og forskellige størrelser grupperinger. Det giver en udfordring i forhold til de gamle skoler med den klassiske opbygning af klasseværelser og lange gange. – Der er rigtigt mange fine skoler, men i dag skal de kunne noget andet og transformeres herefter. Rummenes struktur skal passe til differentierede behov. Lange gange kan fx laves til gruppeområder, og her arbejder vi bl.a. med indbyggede siddenicher. Eller man kan inddrage


Renovering og udvidelser Katriinedal Skolen er også udvidet med en tilbygning.

hvert tredje klasseværelse og lave større grupperum mellem klasserne, fortæller Katja Viltoft. Også inde i klasserummene er der behov for differentiering ikke mindst set i lyset af inklusion. – Her er der måske behov for at etablere forede nicher, så man som elev kan sidde lidt mere i ro og ikke kigge ud på klassen, men ind i nichen. Og det kan man jo sagtens bygge ind i eksisterende skoler, siger Katja Viltoft. Hos JJW Arkitekter følger man nøje med i forskning og tendenser, bl.a. tendenser fra California Makerspacers, hvor man er inspireret af virksomheders tankegang. – Det kan være, at nye lokaler til de praktiske fag kan udformes som værksteder, fortæller Katja Viltoft. Det har man netop været interesseret i at høre om i forhold til den nye tilbygning på Katrinedals Skole. Her er der skabt faglokaler, der appellerer og inspirerer til at afprøve ting, som fx at skille en motorcykel ad. – Derudover handler det om at bruge alle kvadratmeter på en mere optimal måde, så rum ikke står aflåste hen, men er tilgængelige, siger Katja Viltoft. Når JJW Arkitekter går ombord i en skolerenovering eller tilbygning, så kaster de ikke blot et katalog på bordet over løsninger til skoleledelsen. – Vi er dybt afhængige af samarbejdet med skolerne. Vi har brug for deres visioner og tanker. De har det sidste ord, for det skal kunne fungere i dagligdagen for skolens brugere, siger Katja Viltoft.

Når skoler renoveres og udvides er der ofte et krav til, at skolen og dens område også kan benyttes af byens

I brug efter skoletid Parallelt med udfordringer i forhold til bygningsstrukturen på de gamle skoler og nutidens læringsstile, så stiller flere kommuner nu også krav om, at skolerne skal kunne benyttes af borgerne efter skoletid i stedet for at stå tomme efter endt undervisning. – Det giver god mening. For kan man anvende skolerne til andre ting og altså øge brugen heraf med 50 %, så kan man også bedre tillade at investere penge i at bruge kvadratmeterne

anderledes, siger Katja Viltoft. Der opstår altså forskellige dagsordener i forbindelse med renoveringer og tilbygninger af eksisterende skoler. Mange interessenter er på banen i forhold til den enkelte skole, hvor der både er visioner for læringsmiljøet og ønsker om, Differentiering er et af de store kodeord i skolerne. Også i at bygningsmassen bliver forhold til indretning. brugt mere. – Som arkitekter er det derfor rigtigt vigtigt, at vi kombinerer den korte med den lange dagsorden, så det bliver en god skole for både elever og personale – og en god bygning for områdets borgere, siger Katja Viltoft og fortsætter: – Vi skal tænke langsigtet. På det, der skaber værdi på den lange bane. Og det på trods af, at det er svært at spå om fremtiden. For hvornår kommer den næste reform? Hvornår viser undersøgelser, at vi nu skal lære på en anden måde, end den vi gør i dag? – Vi kan kun agere i den kombination, vi kender i dag – sammen med gisninger om, hvor vi bevæger os hen. Det kan aldrig blive 100 %, men vi kan arbejde ud fra en kombination af visioner og sund fornuft. Det er en stor og vigtig opgave at få samlet de bedste forestillinger om fremtiden og erfaringer fra nutiden, lyder det fra Katja Viltoft. Skolerne har et efterslæb Katja Viltoft mener, at der er et generelt renoveringsefterslæb på tværs af de danske skoler. – Det er vigtigt at tage fat på skolerne, der ligesom alle andre bygninger, skal holdes vedlige. Og det skal være de løsninger, der giver mest værdi i det konkrete projekt. Selv om der er meget fokus på optimering af indeklimaet, så må man tage udgangspunkt i den enkelte skole og undersøge den rette måde at få rettet op på. Måske er det mest bæredygtige netop at åbne vinduerne for at få mere frisk luft ind, og i andre tilfælde er der brug for et ventilationssystem. Der er ikke noget rigtigt svar, men man skal bruge sin sunde fornuft, lyder det fra Katja Viltoft. ●

borgere.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

43


Skolemøbler og -indretning

Skivehus Skole har netop udvidet med fire klasselokaler i en modulbygget tilbygning, hvor MicroVent sørger for, at luftens CO2niveau lever op til de nye regler.

Skoler glemmer indeklimaet, når de renoverer Selv om kommunerne i løbet af ti år har brugt over 32 mia. kr. på at renovere og forny de danske skoler, står det stadig lige skidt til med indeklimaet Af journalist Anneline Højrup

F

risk luft har stor betydning for trivsel, indlæring og sygedage. Alligevel er tung og klam luft stadig en del af hverdagen for langt de fleste elever og medarbejdere i folkeskolen. Det viser rapporten “Indeklima i skoler”, som Realdania udgav i foråret baseret på undersøgelser i 245 klasser. Ifølge rapporten er indeklimaet i danske skoleklasser mindst lige så dårligt som for tre år siden – til trods for at kommunerne fra 2007 og frem til 2018 har investeret over 32 mia. kr. i renovering og nybyggeri af skolebygninger. En vigtig årsag er, at kommunerne har større fokus på energibesparelser end på indeklima, når der skal renoveres. Det skyldes, at kommunerne er forpligtet af nationale og internationale mål om at reducere CO2-udslip, og at støtteordninger især har fokus på energi og miljø. – Vi vinder ikke noget ved at gøre det til en kamp mellem investeringer i energirenovering og investeringer i indeklima. I stedet skal vi blive bedre til at sikre, at indeklimahensyn tænkes med, når der alligevel renoveres

44

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

af andre årsager, udtalte Realdanias projektleder Lene Wiell Nordberg i forbindelse med rapportens offentliggørelse. BR15 strammer krav om frisk luft Når luften i klasseværelset føles tung og klam, skyldes Lars Schjønning, adm. direkdet, at indholdet af CO2 er tør i InVentilate. højt. Indtil 1. juli 2017 bestemte bygningsreglementet (BR15) for undervisningslokaler, at luftens indhold af CO2 måtte overstige 1000 ppm i kortere perioder. Men 1. juli 2017 trådte en ændring af BR15 i kraft, og den præciserer, at luftens CO2-indhold maks. må være 1000 ppm. Rapporten viste dog, at mere end 90 % af skoleeleverne i løbet af skoledagen er udsat for et højere CO2niveau. Der er altså behov for mere udskiftning af luften, og det kan være svært at opnå med naturlig ventilation – altså ved at åbne vinduerne. Naturlig ventilation er sjældent nok Ifølge Realdanias rapport var den højeste CO2-koncentrationer i klasser med naturlig ventilation, mens luften


InVentilate På Øster Starup Skole ved Vejle er ventilation indbygget over vinduerne, hvor skærmene er tilpasset skolens facade.

Med sin miljøvenlige profil var det vigtigt for Vester Skerninge

indeholdt mindst CO2 i klasser med balanceret mekanisk ventilation. – Der er god grund til, at BR15 strammer kravene til luftkvaliteten, for den har betydning for både trivsel, indlæring og koncentration, ligesom forskning viser, at frisk luft mindsker antallet af sygedage blandt elever og medarbejdere, siger Lars Schjønning, adm. direktør i InVentilate, der har udviklet MicroVent, – et rørløst ventilationssystem, som bygges ind i ydervæggen og skifter luften direkte gennem facaden. – Fordi der ikke skal trækkes rør, er MicroVent ideelt at installere i eksisterende lokaler, og vi oplever stor efterspørgsel fra skoler, som enten vil etablere mekanisk ventilationssystem eller udskifte et ældre, strømslugende ventilationssystem, uddyber han. Ventilation med supplement Desuden har MicroVent den fordel, at ventilationssystemet bruger 85 % mindre strøm end central rørført ventilation. – På den baggrund har flere skoler investeret i MicroVent i forbindelse med en energirenovering og med

Friskole at vælge en energibesparende ventilationsløsning, da skolens indeklima skulle forbedres. Derfor faldt valget på MicroVent.

midler fra energistøtteordninger. Dermed er det muligt at slå to fluer med ét smæk, fortæller Lars Schjønning. Men med den ændrede formulering i BR15 kan også skoler, der allerede har mekanisk ventilation, få brug for større luftskifte i nogle lokaler. – Løsningen kan være at supplere det eksisterende ventilationssystem med et selvstændigt ventilationsanlæg, som er enkelt og billigt at installere, lyder det fra Lars Schjønning, som har leveret MicroVent til skoler i hele landet og desuden forhandler ventilationsanlægget Whisper Air, der ligesom MicroVent har et lavt strømforbrug og er yderst lydsvag. – Mit håb er, at ændringen i BR15 kan få endnu flere skoler til at fokusere på indeklimaet, og samtidig blive opmærksomme på muligheden for at energirenovere og forbedre indeklimaet på samme tid, lyder det fra InVentilates direktør. ●

Aktiv og dynamisk siddestilling • • • • • •

www.oneleg.dk

tlf. 2660 8828

Unik buet fod giver en ergonomisk, aktiv og dynamisk siddestilling Lydløs - bevægelse uden støjgener 5 forskellige højder: 32, 40, 48, 54 og 65 cm Robust - vejrbestandig og slagfast Vejer kun 1,3 - 2,3 kg og er let at flytte rundt Priser fra kun kr. 400,- ekskl. moms

info@oneleg.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

45


Skovskole

Elever er vilde med skovskole Eleverne i 2. A på Munkholmskolen i Stevnstrup skifter hver mandag klasselokalet ud med en skoledag under trækronerne i skoven

H

ver mandag tager eleverne i 2.a på Munkeholmskolen i skoven. Her bruger de deres kroppe og sanser til at lære matematik, engelsk og naturfag. Skovskolen ruller hele skoleåret, og det er eleverne ovenud tilfredse med. – Jeg kan bedst lide at gå i skole ude i skoven, for så kan vi rokke på en træstamme i stedet for at sidde på en stol, mens vi lærer noget, siger Noah Grønholdt Møller fra 2.A på Munkholmskolen. Han bakkes op af sin klassekammerat Marie-Louise Tromholt Krogh: – Det er dejligt at starte ugen med at gå i skole i skoven. Jeg glæder mig også til, når vi skal cykle herud i snevejr. Anderledes læring Undervisningen af eleverne i 2.A på Munkholmskolen er flyttet ud under åben himmel én dag om ugen hele året rundt. – Den nye skolereform lægger op til, at vi bruger det omkringliggende samfund. Derfor lå det lige til højrebenet at flytte klasselokalet ud i en nærliggende skov, så børnene kan tilegne sig viden om fagene på en anderledes måde. Her får de mulighed for at lære, mens de bevæger kroppen og bruger alle deres sanser, fortæller Anni Andersen, lærer på Munkholmskolen.

Det er anderledes læring, når eleverne har undervisning i skoven.

Trafiksikre elever Eleverne i 2.Acykler i samlet flok frem og tilbage til undervisningen i skoven, selv om de endnu ikke har bestået en cyklistprøve. – Cykelturene giver fysiske udfordringer og masser af motion, når de cykler op og ned ad bakker og træder i pedalerne på ujævnt underlag. Derudover giver cykelturene eleverne erfaring i at begå sig i trafikken, og de lærer trafikregler i en tidlig alder, siger Anni Andersen. Mere trivsel Ud over klasselærer Anni Andersen er pædagogmedhjælper Gitte Unnerup fra skolens SFO altid med klassen i skoven. – Eleverne kan mærke, at der er masser af plads til at udfolde sig på i skoven. Det betyder, at de har færre konflikter med hinanden. Desuden oplever jeg, at de knytter kontakter til børn, som de normalt ikke er sammen med, når de opholder sig i skolen. Det er positivt for trivslen i ● klassen, siger Gitte Unnerup.

2. A på Munkholmskolen i Stevnstrup har hver mandag skoledag i skoven. 46

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5


Forskningsprojekt

30 millioner til skolegang og trivsel for børn med traumer Gladsaxe og København starter nyt udviklings- og forskningsprojekt, der skal behandle traumer hos børn og unge fra udsatte familier og sikre dem en bedre skolegang

1

.000 udsatte børn og unge med traumer sættes i centrum, når Gladsaxe og København i de kommende måneder sætter det femårige udviklings- og forskningsprojekt, “Styrket indlæring, bedre skolegang”, i gang. Der er sat 30 millioner kroner af til projektet, der skal være med til at styrke de udsatte børns læring og dermed sikre, at de fuldfører deres skole og ikke ender i arbejdsløshed eller kriminalitet. Tidlig indsats virker Over de næste fem år vil Gladsaxe opkvalificere familiebehandlere, psykologer og socialrådgivere i at opspore, identificere og stabilisere børn med traumer. Dette skal være med til at sikre, at børnene på sigt får mulighed for at skabe sig et godt liv med uddannelse, job og netværk, på lige fod med deres jævnaldrende. – I Gladsaxe har vi et mål om, at alle børn skal sikres de bedste forudsætninger i livet, og her ved vi, at en

Uten navn 1 1

tidlig indsats over for sårbare børn og deres familier er afgørende. Med dette projekt får vores medarbejdere mulighed for tidligere at spotte børn, der for eksempel har været udsat for overgreb, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse (A). Arbejde på tværs Arbejdet med de traumatiserede børn er helhedsorienteret på tværs af Familieafdelingen. Desuden skal forældrene og den øvrige familie, eller plejeforældrene hvis barnet er anbragt, deltage som en central del af behandlingen. Målet med projektet er, at indsatsen skal kunne udbredes til andre kommuner. Projektet udføres som et samarbejde mellem Børneog Kulturforvaltningen i Gladsaxe og Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Den A.P. Møllerske Støttefond giver 15.2 millioner kroner til projektet, Egmont Fonden 7.5 millioner, og de sidste 7.8 millioner betaler de to kommuner selv. ●

14:34:05 Magasinet Skolen09.12.2015 · 2017 nr. 5

47


Skoleforskning

Klassens dygtige elev kommer ofte i klemme At få prædikatet “dygtig” af lærere og klassekammerater kan få negative konsekvenser i form af reduceret læring, uhensigtsmæssigt præstationspres og social eksklusion, viser ny forskning

D

e fleste vil intuitivt mene, at det må være en stor fordel at få prædikatet “klassens dygtige elev”. Men en ny ph.d.afhandling fra Københavns Universitet af den sprogpædagogiske forsker Ulla Lundqvist viser, at elever, der får tildelt rollen som “den dygtige”, over tid kan opleve en række følgeproblemer, som går ud over deres skolegang: – I skolen får nogle børn sociale roller som “dygtige elever”. Der kan ske det, at læreren over tid kommer til at tage for givet, at den dygtige elev ikke behøver hjælp til det faglige og gør hende eller ham til favorit og “undervisningsassistent” i sine bestræbelser på at skabe flow i undervisningen og nå de faglige mål. Disse sociale processer har alvorlige sociale og didaktiske konsekvenser over tid, hvor den favoriserede elev risikerer at blive socialt sårbar og lære mindre, fortæller Ulla Lundqvist og tilføjer: – Det er selvfølgelig ikke noget, lærere gør med overlæg, men lærere er underlagt det grundvilkår, at de skal håndtere en stor gruppe elever, facilitere læring og afvikle undervisningen inden for givne tidsrum. Det kan hurtigt komme til at handle om at gennemføre undervisningen så gnidningsfrit som muligt, og klassens dygtige elev, som er dygtig til at gætte de rigtige svar ud fra lærerens hints, risikerer at blive pålagt et uhensigtsmæssigt ansvar for at hjælpe læreren med at drive undervisningen fremad og dermed få deres læringsmuligheder reduceret. Ulla Lundqvists forskningsresultater bygger på tre års etnografisk feltarbejde på mellemtrinnet (4.-6. klasse) i en københavnsk folkeskole, hvor hun fulgte 45 elever i dansk, matematik, engelsk og historie. Derudover indsamlede hun elevernes skriftlige produkter, interviewede lærere, elever og forældre, samt optog skole-hjem-samtaler. I materialet indgår der over 100 timers video- og lydoptagelser.

48

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Ulla Lundqvist kunne konstatere, at mønsteret med, hvordan dygtig elev-rollen udvikler sig til lærerens favorit, gentog sig på tværs af skolens fag. Den dygtige skal også være socialt intelligent Ulla Lundqvist fulgte især to elever, en pige og en dreng. Mens drengen forstod at gøre det, som lærerne forventede af ham – det vil sige at understøtte undervisningens flow – blev pigen opfattet som problematisk af både lærere og klassekammerater: – Drengen, jeg fulgte, forstod intuitivt sin rolle i klassen som den, der skulle drive undervisningen frem ved at gætte svaret på lærernes spørgsmål ud fra samtalens sammenhæng, være føjelig og underspillet humoristisk. Pigen, som faktisk var meget fagligt dygtig, blev derimod ofte mødt med irritation af lærerne, fordi hun var utrolig ivrig for at vise, hvad hun kunne og derfor kom til at fylde i undervisningen på en “forkert” måde. Hun endte desværre med at blive betragtet som et forstyrrende element af både lærere og elever. Det betød, at hun blev tildelt en negativ rolle i klassen, selv om hun egentlig bare prøvede at bidrage til undervisningen og indgå i læringsfællesskabet, siger Ulla Lundqvist. – For pigen havde det også den konsekvens, at kammeraterne blev irriterede på hende. Noget, der førte til at hun blev ekskluderet fra sociale fællesskaber i klassen. På den måde, kan en elev kan gå fra at blive opfattet som en af klassens dygtigste elever til at blive opfattet som en


forstyrrende elev. Det sker som en konsekvens af, at to elever konkurrer og den ene elev gradvist overtager rollen som klassens dygtigste elev, mens den anden forsøger at opretholde sin status. Sådanne relationer mellem to eller flere elevers rolledannelser udvikler sig i samspil med skolens institutionelle forståelser af, hvad det vil sige at være en dygtig elev, fortæller Ulla Lundqvist. Mere refleksion Ulla Lundqvist peger på, at skolen kan skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle elever ved at udvikle institutionel bevidsthed om, hvordan definitionskampene om, hvad det indebærer at blive set som en dygtig elev, udspiller sig i skolen. En sådan bevidsthed kan hjælpe lærere med at klargøre, hvordan disse kampe kan begrænse elevernes læring. – Forestillingerne om “den dygtige elev” er i høj grad med til at forme relationerne mellem lærere og elever og relationerne eleverne imellem – og ofte på en negativ

TJEN PENGE TIL

måde. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at der var større bevidsthed om de sociale dynamikker, man etablerer og understøtter, når elever tilskrives sociale roller. Det er muligt at skabe andre og mere positive relationer, men det kræver, at man er klar til at få øje på og gøre op med nogle indgroede forestillinger om, hvad det vil sige at være en dygtig elev, siger Ulla Lundqvist. – Det er vanskeligt for lærerne både at understøtte elevernes faglige læring og drage omsorg for deres sociale trivsel og deltagelsesmuligheder, hvor skolepædagogen derimod har fokus på deltagelse og sammenhænge mellem elevers trivsel og læring. Det vil være helt oplagt, at man sætter fokus på, hvordan skolepædagoger og lærere kan samarbejde om at udvikle bevidsthed om dygtig elev-roller og deltagelsesmuligheder. Det kan man gøre i skolens understøttende undervisning, der jo står centralt ● i den seneste skolereform.

OG STØT

D EN GOD

E SAG!

KLASSEN Sælg Børnehjælpsdagens Julelotteri 2017 og tjen 8,50 kr. til klassen for hvert lod, I sælger til en 20’er. Mangler din klasse et tilskud til lejrskolen, ekskursioner eller andre fælles aktiviteter? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri. Samtidig støtter I anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Pris 20 kr. PSDAGENS BØRNEHJÆL

6.A.

Jul fra Rosendahl, Delene er Karen Blixens sdagen. der støtter Børnehjælp

PÅ SØNDERVANGSKOLEN TJENTE I 2016

25.500 kr.

ker og Skrab 3 pak gave vind en jule

TILMELD JER NU!

WWW.BHD.DK/LOTTERIER

Skoleklasser, foreninger og klubber i hele landet kan sælge Julelotteriet. Tilmelding er gratis, og usolgte lodder kan returneres. Læs mere og bestil lodderne online på: www.bhd.dk/lotterier

SALGSPERIODE: 31. OKT. – 24. DEC. 2017

børn hjælper børn

123456

agte børn og Styrker anbr i Danmark udsatte unge

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

49


Det sunde hjørne Teamspirit er i top, når eleverne svarer på quizzens spørgsmål ved at slukke lampen med den korrekte farve.

7. klasse på Grønvangskolen i Vejen har afprøvet, hvordan de kan få bevægelse integreret i undervisningen uden at gå på kompromis med undervisningens kvalitet

Motion bevæger sig ind i klasserne Af Line Heden Sørensen, Arcubal

D

et kilder i maven, spændingen stiger – næste spørgsmål kommer! “Hvor tog han (Knud Rasmusen) på sin ekspedition?” De tre elever, som er på banen, skal svare på spørgsmålet, som står oppe på skærmen. De tænker sig kort om, mens resten af deres hold råber “Grøøøn”. De vælger den grønne lampe og svarer dermed “Grønland”. Det er rigtigt! Straks drøner de tre elever rundt i klassen og slukker de lamper, der på skift lyser op. Hver lampe, der bliver slukket, giver et point, så resten af holdet hviner af glæde over, hvor hurtige deres holdkammerater er. De 20 sekunder, eleverne havde til at svare på spørgsmålet og slukke lamper i, er gået, og de tre forpustede elever løber ud til deres hold. Tre nye fra holdet løber ud og gør sig klar til at svare på det næste spørgsmål. Sådan fortsætter legen indtil, at holdet har svaret på alle quizzens spørgsmål. “Hold kæft, hvor var det hårdt” stønner en af eleverne efterfølgende med et smil på læben.

Holdene startede timen med

Læringsbaseret bevægelse I starten af timen har klassens to hold sat sig sammen for at lave quizzer om eventyren Knud Rasmussen ved hjælp af FitLight Brain – læringsbaseret bevægelse. Det er stof, som de har gennemgået tidligere, så begge hold er ret

at lave quizzer til hinanden. 50

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Om FitLight Brain FitLight Brain gør det muligt at forene relevant undervisningsmateriale og bevægelse i alle fag og på alle klassetrin. FitLight Brain består af to spil: Quizzen: Spillet hvor du og eleverne selv kan lave quizzer til hinanden. Når Quizzen afvikles, får eleverne både point efter viden og reaktionsevne. Quizzerne kan deles på tværs af klasser og skoler, og der produceres hele tiden færdiglavede træningsquizzer, som er lige til at gå til. Color Catch: Spillet hvor pulsen hurtigt kommer op og giver eleverne et sjovt power break. Color Catch gælder om hurtigst at fange sin tildelte farve. De(n), der er hurtigst, vinder. Er hurtig og nem at afvikle, så hele klassen har mulighed for at fået et power break før, under eller efter timen. Med FitLight Brain har du altid fri adgang til quiz-værktøjet samt nye og delte quizzer. Når skolen har anskaffet sig FitLight Brain, er der ikke flere løbende udgifter for at få det fulde udbytte af systemet. Læs mere på www.arcubal.dk


Arcubal Fuld fart frem! Når eleverne svarer rigtigt, samler de point ved at slukke de lamper, der lyser op.

skarpe til at få formulerede nogle gode og udfordrende spørgsmål til hinanden. Det er let for eleverne selv at skrive spørgsmålene og svarmulighederne ind i det online værktøj, som følger med FitLight Brain. De uploader deres quiz til nettet, og med få tryk hentes den ned på FitLight Brains controller. Og så er klassekammeraterne klar til kamp. Konkurrencen mellem de to hold skal afvikles i klasselokalet i dag, men med FitLights fleksibilitet er det ikke noget problem at få pulsen op på de få kvadratmeter, som klasseværelsets indretning tillader eleverne at løbe rundt på. FitLights lamper kan nemlig placeres hvor som helst. Derfor skal eleverne både hoppe og krybe for at nå alle lamperne – og det får pulsen op. På Grønvangskolen i Vejen, hvor timen udspiller sig, giver deres nye FitLight Brain både lærere og elever mulighed for at tænke kreativt og reflektere over undervisningsmateriale. Samtidig kan FitLight Brain være “den nemme løsning”, hvor læreren med få tryk på controlleren kan få bevægelse integreret i undervisningen. – Vi glæder os til at dykke ned i FitLight Brains potentiale, siger Steen Bertelsen, afdelingsleder på Grønvangskolen og fortsætter:

– Systemet giver os nye muligheder, som vi ikke tidligere har haft for at få bevægelse ind i undervisningen, og det bliver spændende både for lærere og elever at udforske. ●

SLIP DIT INDRE LEGEBARN LØS! Findes der noget vigtigere i et barns verden end leg? Blåbjerg Leg har mere end 30 års erfaring inden for rådgivning, salg og montage af redskaber til leg og aktivitet. Vi står altid klar til at rådgive jer om muligheder for indretning af legepladser eller aktivitetsområder. Vi hjælper både med reparation af eller tilbygning til eksisterende legepladser eller udvikling af helt nye legepladsområder.

Hoppepuder Legepladser Multibaner Parkour

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud eller hvis I ønsker vores katalog tilsendt. Her får I masser af inspiration. Vi leverer allerede til en lang række skoler og børnehaver over hele Danmark – skal vi også lave en go’ løsning hos jer?

Skal vi lege...?! Kontakt os på 7525 4141 eller blaabjergleg.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

51


Det sunde hjørne

Skolens udearealer kan med legeredskaber være en god motivation for bevægelse.

Fremtidens legeplads Med god planlægning og en rød tråd kan drømmen om en spritny og komplet legeplads på skolen blive en realitet

S

tår man som skole med en nedslidt legeplads, hvoraf flere redskaber måske er blevet kasseret i forbindelse med den årlige legepladsgennemgang, er gode råd dyre. Måske er der ikke

Bevægelse og leg går op i en højere enhed med denne gynge. 52

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

lige budgetteret med en ny legeplads og så kan det være fristende og forståeligt at købe enkeltredskaber lidt tilfældigt alt efter budget og aktuelle tilbud, der dukker op. Blaabjerg Leg, der har mere end 30 års erfaring med salg og montage af hoppepuder og komplette legepladser til skoler, børnehaver m.m., anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes en langsigtet og sammenhængende plan for legepladsområdet, også selv om budgettet måske ikke rækker hertil det første år. – Vi kan kun anbefale, at der laves et samlet indretningsforslag til legepladsen, hvor både elever, lærere og skolens servicemedarbejdere inddrages, siger Henrik Winther, indehaver af Blaabjerg Leg. – Det kan være, at børnene ser tingene anderledes og har nogle spændende ideer, og at lærerne ser mulighed for nye indlæringsformer, kombineret med leg. Plads til genbrug Når der skal laves et indretningsforslag, er der flere spørgsmål, man skal starte med at svare på, fx hvad fungerer godt i dag? Hvad mener I mangler på legepladsen? Kan legepladsen bruges anderledes og måske spille en aktiv rolle i undervisningen?


Blaabjerg Leg

Leg og indlæring kan kombineres i skolen.

Drømmelegepladsen kan tegnes i 3D, så skolens personale kan forhold sig til løsningen.

Det er alle spørgsmål, der kan være med til at definere den fremtidige legeplads. Desuden kan der være redskaber, der kan genbruges og tænkes ind i den nye løsning, så legepladsen måske ikke ender i et økonomisk uoverskueligt projekt. – Vi deltager gerne i den kreative proces og samler alle indtrykkene i 3D-tegninger, så elever og skolens personale kan forholde sig til løsningen. Med udgangspunkt i skolens budgetter og tidsplaner laver vi et fælles oplæg

til, hvordan processen kan gennemføres, siger Henrik Winther, og afslutter: – Måske er det ikke muligt at få drømmelegepladsen opfyldt i første omgang, men med god planlægning og en rød tråd i projektet, kan man etapevis nå frem til samme resultat. Vi deltager gerne i denne proces, ganske uforpligtende for skolen. ● www.blaabjergleg.dk

ering Miljø & Energi optim

Få et sundt indeklima der giver øget velvære, optimal indlæring, bedre arbejdsmiljø og behagelige lokaler

Bestil en udførlig gennemgang af skolens solafskærmning og gardiner og få en tilstandsrapport over kritiske lokaler hvor indeklimaet bør forbedres. Ring 72 20 70 03.

LÆS MERE PÅ

LIVINGART.DK/TILSTANDSRAPPORT KLIMAGARDINER √ ISOLERENDE √ TEKSTILER √ SCREENS & PERSIENNER √

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

53


Det sunde hjørne I Greve har man skabt bedre trivsel for eleverne med korte motions-sessioner.

Motionsforløb har øget trivslen for elever i Greve 7. klasseelever i Greve Kommune har de sidste par måneder haft tre daglige, kortvarige motions-sessioner i de faglige timer for at komme inaktivitet og skoletræthed til livs. Det har øget trivslen, viser en rundspørge blandt eleverne

D

et er blevet sjovere at gå i skole i Greve. Det står klart, efter elever og lærere har evalueret motionsforløbet “Skoleglæde.nu”, som kommunen i foråret besluttede, at lærere og elever skulle igennem i løbet af sommeren. Alle 7. klasser har dyrket motion i timerne, men da samtlige lærere fik kursus i, hvordan aktiv undervisning kan forbedre læring og trivsel, har mange andre klassetrin også udført øvelserne.

Positive reaktioner fra lærere En af lærerne, der fast har lavet øvelser sammen med eleverne efter introduktionsforløbet, er meget positiv. – Kurset var fantastisk konkret, og øvelserne er nemme at sætte i gang i dagligdagen. Når eleverne trænger til et afbræk, så bestemmer vi i fællesskab, om det for eksempel skal være dans eller karate. Hvis eleverne er rastløse, afspiller vi en kort video med yogaøvelser, og det kan få eleverne dæmpet ned og tunet ind, siger Louise Ekelund Rømer, der er lærer på Strandskolen i Greve. Uventede trivselseffekter En spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 200 af eleverne før og efter forløbet viser øget trivsel for alt fra skoleglæde til koncentrationsevne, mobning og elevernes glæde for lærerne. – Jeg tror, eleverne kommer til at se læreren som mere ligeværdig, når vi ligger på gulvet og laver øvelser sammen. Og så griner vi langt mere sammen, end under den mere faglige undervisning, og det kan styrke sammenholdet, siger hun.

Bevægelse kan også sagtens være i klassen. 54

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Håber på blivende effekt Hos Greve Kommune er man glad for, at forløbet ser ud til at have båret frugt, og formand for Børne- og


Motionsløb

Ingen tvivl om at det er sjovt, når kroppen udfordres i skolen.

Om Skoleglæde.nu i Greve Kommune Alle mellemtrins- og udskolingslærere fra kommunens folkeskoler deltog som en del af kompetenceudviklingsforløbet i et lærerkursus med fokus på, hvordan aktiv undervisning kan blive en løftestang til læring. Her blev alle lærerne introduceret til aktive undervisningsmetoder, til portalen Skoleglæde.nu og til klassefitnesskonceptet, som Skoleglæde.nu også har udviklet. Indsatsen var derfor ikke kun forbeholdt kommunens 7. årgang, da alle lærerne nu har fuld adgang til portalens træningsfilm, meditation, sportspsykologi og teambuildingøvelser. Mange andre klassetrin har derfor også været udsat for de aktive indslag. Skoleglæde.nu gør det via forskellige fysiske øvelser let for elever og undervisere at øge den fysiske aktivitet i skoletimerne til gavn for øget sammenhold, indlæring og overskud til at tackle skolelivet. Konceptet indeholder teambuilding, coaching-øvelser og konflikthåndtering. Lærere kan let implementere øvelserne ved at afspille de korte guidede øvelser via nettet overfor eleverne. Henrik Leth har i samarbejde med et team af lærere udviklet portalen.

ungeudvalget, Henrik Klem Lassen, håber, at lærerne bliver ved med øvelserne. – Jeg er selvfølgelig rigtig tilfreds med de foreløbige evalueringer. Jeg håber, lærerne vil fortsætte med at bruge øvelserne, og at de vil vise sig at have en langvarig effekt på trivslen blandt elever og lærere, siger han. Ifølge ph.d. og skolekonsulent Louise Klinge, opfylder skoleglædeinitiativet i Greve to betingelser for, at lærere kan skabe bedre relationer med eleverne. – Elever er meget påvirkede af læreres humør. Motion udløser endorfiner, og når lærere og elever dyrker motion sammen, så stiger humøret. Det kan skabe en oplevelse af samhørighed, når man hopper og griner sammen. Det er et grundlæggende psykologisk behov hos mennesker, og derfor styrker det relationen mellem lærere og elever,

når de laver øvelserne sammen, siger Louise Klinge. Stifteren af Skoleglæde.nu glæder sig over resultaterne. – Lav fysisk aktivitet har konsekvenser for både indlæring og mentale evner. Jeg har i mine år som skolelærer set, hvordan det kan skabe en negativ spiral. Men hvis man involverer både lærere, pædagoger og eleverne i fælles, fysiske opgaver, hvor alle kan være med, skaber det et langt bedre miljø for både samvær og indlæring, siger tidligere lærer, coach og fitnesstræner Henrik Leth, der er stifter af initiativet, som også skoler i Ringsted, ● Sorø, Frederikssund og Gentofte har taget til sig.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

55


Det sunde hjørne

Øget viden om sundhed på skoler Otte skoler i Lolland og Guldborgsund Kommuner har deltaget i projekt Sund Uddannelse

K

ost, motion, mental sundhed og rygeforebyggende indsatser på skoleskemaet. Fra frisk frugt og motion til røgfrie kontrakter, hjernemad og meditation i skoletiden. Sådan har det set ud for otte skoler i Lolland og Guldborgsund Kommuner i et toårigt projekt Sund Uddannelse. Vive har evalueret projektet og fundet, at det har haft en række positive effekter. Eleverne har fået større viden om sundhed og har lært at træffe de sunde valg. Og ikke mindst er det lykkedes at engagere eleverne i de ældste klasser. Godt på vej Evalueringen viser overordnet, at alle skoler har arbejdet med alle delindsatser, og langt de fleste delindsatser er blevet implementeret helt eller delvist. Selv om der er forskel på, i hvor høj grad skolerne er lykkedes med fuld implementering, er den generelle oplevelse, at implementeringen er godt på vej. Oplevelsen er også, at implementering og konsolidering fremadrettet vil øges, hvis Sund Uddannelse – inklusive projektstøtten – fortsætter. Både fagpersoner og elever oplever generelt, at de igangsatte indsatser og aktiviteter er meningsfulde. Kombinationen af gennemarbejdet undervisningsmateriale, eksterne undervisere og projektmidler, der dækker omkostningerne, fremhæves som

56

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Disse skoler har deltaget

vigtige faktorer, der underLolland Kommune støtter implementering af • Borgerskole afdelingen, de konkrete delindsatser. Maribo Skole Der er også stor • Holeby afdelingen, tilfredshed med den Søndre Skole projektorganisation og • Rødby afdelingen, projektledelse, der Søndre Skole har understøttet ar• Ravnsborg afdelingen, bejdet med Sund Nordvest Skolen Uddannelse. Stort Guldborgsund Kommune set alle fagperso• SUNDskolen ner fremhæver, • Eskilstrup Skole at den løbende • Nr. Alslev Skole koordinering, • Sakskøbing Skole vidensdeling og facilitering af arbejdet Sund Uddannelse er en væsentlig årsag til, at implementering og lokal fremdrift ikke er gået i stå. Præget af udfordringer Opstarten af Sund Uddannelse var præget af nogle udfordringer vedrørende timing og ejerskab, blandt andet fordi den faldt sammen med starten på folkeskolereformen. Men evalueringen indikerer, at projektorganisationen i et vist omfang har formået at kompensere for disse barrierer. En væsentlig konklusion er, at folkeskolereformen er gået fra at være en barriere til at være en faktor, der giver synergi i


Projekt Sund Uddannelse Kampagnen Alle børn cykler har været en del af Projekt Sund Uddannelse.

arbejdet, fordi der med reformen er blevet sat struktur på bevægelse i skolen. Både fagpersoner og elever oplever, at de elever, der deltager, på kort sigt får øget viden og bedre handlekompetencer via Sund Uddannelses aktiviteter. De oplever også, at projektporteføljetilgangen har haft nogle positive synergieffekter. Oplevelsen er, at det samlede udbytte er større, end hvis der havde været tale om enkeltindsatser. Desuden er oplevelsen, at arbejdet med Sund Uddannelse smitter af i andre sammenhænge, samt at det i nogle tilfælde har været muligt at inkludere flere elever i indsatserne, end der fra starten var lagt op til. Der er til gengæld større usikkerhed om, hvorvidt aktiviteterne på længere sigt ændrer den brede elevgruppes vaner i forhold til kost, cykel, sport, rygning m.m. – eller om indsatsen primært rammer de elever, der i forvejen har sunde vaner. Det ligger uden for evalueringens rammer at vurdere, hvorvidt dette er tilfældet. Men bekymringerne understreger relevansen af at vurdere

Sundhed er mange ting, både kost og motion, men også at få

Om Projekt Sund Uddannelse Sund Uddannelse er støttet af TrygFonden og er et led i Broen til Bedre Sundhed – et partnerskab mellem Region Sjælland, Nykøbing Falster Sygehus, Lolland og Guldborgsund Kommuner, Business LF og de praktiserende læger. Sund Uddannelse har kørt i 2014-2016 på otte skoler på Lolland-Falster, og de har blandt andet arbejdet med: • Boost (gratis frugt i skolen) • X:IT (røgfrie kontrakter) • Skolesport • Stilhed og bevægelse • Hjernemad (morgenmad) • Alle Børn Cykler (kampagne) • Udeskole • Reach Out • Du bestemmer

resultaterne i et helhedsperspektiv, hvor der også ses på de samlede resultater og synergien i det samlede projektprogram. Erfaringerne med Sund Uddannelse er indtil videre overvejende positive, men projektet er endnu ikke nået så langt, at der er et gennemarbejdet og veldokumenteret koncept, som kan overtages af andre skoler og kommuner. ●

has på de dårlige vaner som rygning - eller slet ikke begynde..

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

57


Ungdomsuddannelser

Viden er vejen til et kvalificeret uddannelsesvalg Copenhagen Skills giver en trinvis introduktion til erhvervsuddannelserne for 7., 8., 9. og 10. klasserne Af Ole Heinager, direktør for Next Uddannelse København og formand for styregruppen i Copenhagen Skills

I

år modtog landets Åbner døre gymnasier 74 % af Fakta er, at der de sidste ansøgningerne til en 10-20 år er sket en kæmpe ungdomsuddannelse efter transformation med erhvervsuddannelserne. I 9. eller 10. klasse, mens tallet for erhvervsskolernes dag er der mere end 100 vedkommende var 18 %. erhvervsuddannelser i Det er alt for få til at moderne studiemiljøer, og dække fremtidens behov der er flere praktikpladser, for faglærte. Men det mest flere jobs, højere lønninger bekymrende er, at fravalget og bedre muligheder for Copenhagen Skills giver introduktion til af en erhvervsuddannelse at videreuddanne sig, end erhvervsuddannelserne. alt for ofte bunder i mande fleste går og tror. Der er gel på viden. Vi ved fra også fredagsbar, fester og flere undersøgelser, at de unge og deres forældre, lærere studieture. og vejledere ganske enkelt ikke ved nok om, hvad en Erhvervsuddannelserne lukker ingen døre for de erhvervsuddannelse er, hvordan den foregår, og hvilke unge. Tværtimod. Det skal lærere, vejledere og forældre fremtidsmuligheder man har med sådan én i bagagen. vide meget mere om, så vi kan råde og vejlede de unge på Undersøgelser viser et opdateret og kvalificeret også, at et flertal af forælgrundlag – uanset om de drene råder deres børn til vælger gymnasiet, en erhvervsuddannelse eller en at vælge gymnasiet, fordi kombination i form af EUX de opfatter det som den eller noget andet. vej, der giver flest muligheder. Mange forældre Vidste du for eksempel, har desuden en række at man på en erhvervsuddannelse ikke behøver at fordomme knyttet til vælge uddannelse med det erhvervsuddannelserne, samme? Man begynder og derfor undersøger de på et grundforløb, der vaikke altid alternativer til Der er mange uddannelser at vælge imellem. Informationsmører 20 uger, hvor de unge studenterhuen. der giver en pejling. bliver introduceret for

58

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5


Copenhagen Skills Elever får større indblik i erhvervsuddannelserne ved selv at prøve.

forskellige fagligheder. Først derefter skal den unge vælge sit fag. Man kan også tage en 10. klasse på erhvervsskolen og på den måde få længere tid til at blive afklaret. Fælles indsats I Region Hovedstaden vælger kun 13 % af afgangseleverne at begynde på en erhvervsuddannelse. Derfor er Region Hovedstaden, erhvervsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i hovedstadsregionen for fjerde år i træk på banen med Copenhagen Skills – en fælles, koordineret indsats, der skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt valg på lige fod med gymnasiet. Med Copenhagen Skills har vi skabt en trinvis introduktion til erhvervsuddannelserne for 7., 8., 9. og 10.

klasserne. Eleverne kommer bl.a. på tre introdage på erhvervsskolerne og på store uddannelsesevents med skills-konkurrencer. Indsatsen omfatter også vejledningspakker til faget “Job & uddannelse”. Alle aktiviteterne i Copenhagen Skills omfatter materialer – bl.a. en app – der understøtter grundskolelæreren før og efter besøg på erhvervsskolen. Desuden er der fokus på progression og fælles pædagogisk karrierelæring. Mere viden, bedre vejledning og skolebesøg, der giver både unge og voksne syn for sagen, er et effektivt middel til at bryde med de fordomme, der florerer om erhvervsuddannelserne og om faglærte. ● Læs mere på www.copenhagenskills.dk

Ta’ en snak … ...om krænkende billeddeling gratis dialogværktøj til ungdomsuddannelser på www.dcum.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

59


Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø

Lærere og skoleledere: Ta’ en snak med de unge om digital dannelse Dannelse, dialog og etablering af moral og etik er kodeordene for færden på de sociale medier Af Maria Hummelmose, DCUM Foto: Mette Johnsen, fotograf

D

et er hendes egen skyld. Det er hans ansvar. Debatten om deling af billeder og krænkende materiale handler i høj grad om at placere skyld samt udpege ofre og gerningsmænd. Men vi skal starte et andet sted, hvis vi skal problemet til livs. Det handler om dannelse, dialog og etablering af moral og etik, når man færdes på sociale medier. Ganske som i den “virkelige” verden. Dannelsen skal finde sted i de miljøer, hvor de unge bruger mest tid, både online og offline – det er blandt andet på ungdomsuddannelserne. Fælleskab og tillid Sociale medier er en naturlig og stor del af unges hverdag på ungdomsuddannelserne. Her socialiseres og kommunikeres. Her skabes identitet og relationer. Her eksperimenteres, udtrykkes holdninger, deles oplevelser og udforskes grænser. Men grænserne imellem den digitale verden og den virkelige verden er blevet utydelige. Relationer og fællesskaber i den digitale verden har fået lige så stor betydning som relationer og fællesskaber i den virkelige verden. Billede- og videodeling fylder meget på de sociale medier. Det kan være et billede af noget, man har oplevet sammen eller en vild oplevelse, man vil dele med andre. Det kan være en måde, hvorpå nære eller intime relationer bekræftes. På samme måde som vi også i den virkelige verden bekræfter nære relationer og tillidsforhold ved at fortælle hemmeligheder og dele sjove historier. Vi Ta’ en snak skaber fællesskaber og DCUM har udviklet dialogetablerer tillidsrelationer værktøjet Ta’ en snak om omkring delingen af billekrænkende billeddeling, der, historier og videoer. som kan bruges til at Kontroltab og uoverskuelighed Nettet og de sociale medier forbinder mennesker og skaber fællesskaber, men

60

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

skabe en god dialog med eleverne omkring problemet. Dialogværktøjet er gratis, og kan bestilles på www.dcum.dk.

det er på samme tid en arena, som er vanskelig at overskue. Det kan være svært at tolke, hvordan budskaber modtages, og hvornår grænser overskrides, når man ikke står ansigt til ansigt med hinanden, ligesom det er vanskeligt at overskue konsekvenserne af grænseoverskridende adfærd. Problemerne opstår ofte, når et privat eller personligt udtryk flyttes fra en kontekst til en anden, fra et forum til et andet, fx når det billede som oprindeligt kun var tiltænkt kæresten, pludselig dukker op andre steder på nettet. Pludselig udstilles sårbarhed og forfængelighed, og krænkelser kan opstå. Hvad er relationen nu? Hvor stort er fællesskabet? Hvad skete der med tilliden? Det kan samtidig være svært for den, det går ud over at skærme sig, da krænkelserne ikke er begrænsede til specifikke tidspunkter og steder. Det kan foregå døgnet rundt – over alt på nettet. Når materiale deles uden samtykke, opleves det som et kontroltab med uoverskuelige konsekvenser for den, det går ud over. Hvad skal lærerne og skolelederne så gøre? På den ene side handler det – som det altid har gjort – om at favne en ungdom, der eksperimenterer og udforsker deres seksualitet, identitet og grænser, og på den anden side handler det om at klæde de unge på til at kunne


Undervisere og ledere på landets ungdomsuddannelser spiller en central rolle, når problemerne med deling af krænkende materiale skal løses. Jannie Moon Lindskov, Centerleder, DCUM

håndtere både udfordringer og risici ved deling af billeder og film på nettet. Vi kan kalde det digital dannelse, men det handler kort fortalt om at overføre den naturlighed, hvormed vi følger både skrevne og uskrevne regler i den virkelige verden til den digitale verden. Denne dannelsesproces skal blandt andet finde sted på ungdomsuddannelserne. Lærere og ledere spiller en helt central rolle, når vi skal starte dialogen med de unge om, hvorfor materiale deles, hvad man kan tillade sig at dele, hvad lovgivningen siger og hvad man kan gøre, når skaden er sket.

• Vær nysgerrig på elevernes brug af sociale medier – mød de unge på deres banehalvdel. • Lær eleverne at forholde sig kritisk til og reflektere over brugen og adfærden på sociale medier. • Etabler principper for god net-adfærd i klassen eller på skolen. • Lav en beredskabsplan for hvordan I vil håndtere en given krænkelse.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

61


KvanteKarina er den nye YouTube-stjerne, der hjælper med kvantefysik.

Forskere vil gøre kvantefysik cool for unge Den animerede YouTube-stjerne, KvanteKarina, spiller hovedrollen i et projekt med navnet Kvantebanditter, der skal lære folkeskolens ældste elever om kvantefysik

S

yddansk Universitet søsatte sidste efuniverset og kan se noget sjovt og spændende i kvanteterår et unikt projekt med titlen Kvantebanditfysikken. Måske vil det endda forbedre chancerne for, at ter, der skal få flere børn og unge til at interesdet bliver en dansker, som finder nøglen til alle de fundasere sig for kvantefysik. Mange unge har nemlig svært mentale naturkræfter i universet? ved at forstå kvantefysik – Vi har brug for folk – ganske enkelt fordi det i fremtiden, der kan få er kompleks viden, og fordi ideer og forandre verden. Om Kvantebanditter de nuværende undervisI kvantefysikken skal man Projektet Kvantebanditter omfatter skoleforedrag, Kvanningsmaterialer trænger til være god til at se muligheteby, KvanteKarina og en undervisningsportal. KvanteKarina der, tænke anderledes og nytænkning. består af 13 korte animationsfilm og er sammen med en tage chancer. Derfor var Kvantebanditter er læringsportal den nyeste del af projektet, der skal lære børn det altafgørende at skabe blevet taget godt imod af mellem 12-16 år om kvantefysik, fordi alt for få forstår sig et univers, som børn og både lærere, børn og unge, på emnet. KvanteKarina har sin egen YouTube-kanal, hvor unge kunne spejle sig i, og og projektet udvides nu hun giver et indblik i fysikkens store spørgsmål i et sprog, som de kan se muligheder med en ny stor satsning, der er til at forstå. Hun er en ganske almindelig teenager, og potentialer i på en sjov KvanteKarina samt en men hendes viden om kvantefysik er unik, og hun tager børn og lærerig måde, fortæller undervisningsportal. og unge med ind i sit spændende univers. Skuespilleren SteFrancesco Sannino, profesKvanteKarina er det phania Potalivo lægger stemme til KvanteKarina, og universor i kvantefysik på Sydførste projekt med en ny set er skabt i samarbejde med We Love People. Kvantebandansk Universitet. pædagogisk tilgang, hvor ditter er støttet af A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney de unge er tænkt ind helt Møllers Fond til almene Formaal. fra start. Simpelthen for at Besøg den online læringsportal på sikre at de unge er med på www.kvantebanditter.dk ideen, kan relatere sig til

62

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5


Kvantebanditterne KvanteKarina skal på en sjov og cool måde formidle viden om kvantefysik til sine 12-16-årige følgere.

YouTube’eren KvanteKarina skal sprede budskabet Sammen med to andre dedikerede kvantefysikere, professor Claudio Pica og lektor Thomas Aaby Ryttov, har Francesco Sannino fået tildelt fire mio. kr. til projektet fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Den donation er i samarbejde med blandt andre We Love People (og herfra folkene som stod bag “Terkel i knibe”) blevet til 13 animerede tegnefilm, hvor KvanteKarina er stjernen. KvanteKarina har sin egen YouTube-kanal, hvor hun på en sjov og cool måde formidler viden om kvantefysik til sine 12-16-årige følgere. På ydersiden ligner hun en ganske almindelig teenagepige, men hun ved ganske meget om universets små byggesten, for eksempel viser hun børn og unge, hvordan hun kan spalte sig selv mellem to verdener. Foruden de 13 film er der også udviklet en undervisningsportal i projektet, hvor de unge kan interagere med KvanteKarina og gå på opdagelse. Derudover indeholder

projektet Kvantebanditter også foredrag af eksperter fra Syddansk Universitet på folkeskoler, gymnasier, børnehaver og foreninger samt Kvanteby, en række af åbne foredrag, der afholdes for den brede befolkning. – Målet med projektet er at få alle folkeskolens elever med på vognen – også de seje elever. Vi vil ikke kun tale til de to procent, der forstår kvantefysik. Det skal gøres sjovt og tilgængeligt for alle, siger Francesco Sannino. Ifølge Francesco Sannino er undervisningsportalen og KvanteKarina et godt supplement til folkeskolens lærere. Det kan bruges som et springbræt i undervisningen og til at skabe en diskussion om, hvad kvantefysik går ud på. ●

Skolefotografering ved ROSENFELDT Mød Johannes fra ROSENFELDT på stand 38 På Skoleledernes Årsmøde 2017 i Ålborg Vi har åbnet nyt studie i Aarhus! Så nu er vi også tæt på skolerne i Jylland :) 39 40 80 39

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

63


EVA

Norge får ny femårig læreruddannelse Lærerstuderende kan se frem til fem års studier med stærkere fokus på forskning og faglighed Af Marie Louise Poulsen og Camilla Thorgaard, Danmarks Evalueringsinstitut.

D

a Liberal Alliance i august foreslog, at lærerstuderende skal have mulighed for at læse en femårig kandidat på et dansk universitet, talte de ind i en langvarig debat om læreruddannelsens struktur. Tidligere har fx Danmarks Lærerforening også talt for at gøre læreruddannelsen femårig for alle studerende. Beslutningen om uddannelsens længde og hvem der skal udbyde den i fremtiden er et politisk valg. I Norge er en femårig læreruddannelse en realitet. De lærerstuderende, der startede på deres uddannelse i august i år, kan se frem til fem års studier med stærkere fokus på forskning og faglighed. Håbet er, at de nye lærere kan styrke brugen af forskningsviden og bidrage til udviklingen af skolernes praksis. Forud for reformen af den norske læreruddannelse kørte man et pilotprojekt i Tromsø, hvor læreruddannelsen var blevet fusioneret med universitetet. De studerende kom under uddannelsen i praktik og gennemførte opgaver relateret til deres studier på udvalgte skoler. Både skoleledere og de fastansatte lærere i Tromsø oplevede, at de nye studerende var meget motiverede for at blive lærere og kunne bringe nye ideer og ny viden ind i skolen. Oprindeligt var flere af dem dog skeptiske. Skoleledere og lærere frygtede, at kandidaterne ville vise sig at være fagspecialister snarere end gode undervisere. Flere frygtede en akademisering af lærergerningen. Det forklarer Fredrik Skogdag, der er skoleleder på universitetsskolen Bjerkaker Skole i Tromsø. – Udfordringen ved den nye masteruddannelse er det akademiske, metodiske perspektiv, siger han. I begyndelsen oplevede nogle af lærerne på de skoler i Tromsø, hvor de studerende kom ud i praktik, at de studerende brugte deres teoretiske indsigt til at observere og dømme den måde, lærerne underviste på:

64

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

Læreruddannelsen i Norge fra august 2017 Fra studiestarten 2017 bliver de kommende lærere uddannet til Grunnskolelærere (tidligere allmenlærere) og uddannelsen bliver en femårig kandidatuddannelse. Læreruddannelsen har som før to retninger, så lærerne kan uddanne sig til lærere for børn på klassetrinene 1-7. eller for børn på trinene 5-10. Kommende lærerstuderende kan søge læreruddannelser på 16 forskellige uddannelsessteder, hvoraf nogle er universiteter og andre er Høgskoler.

– I starten var de studerendes bacheloropgaver ofte nærmest en vurdering af, om læreren var god eller dårlig, siger Trine Hansen, der er lærer på Bjerkaker Skole. Nye typer studerende løser konkrete problemstillinger Erfaringerne med praktikanternes akademiske tilgang til den skole, de var i praktik på førte til, at læreruddannelsen i Tromsø skruede lidt på tilgangen til praktikken. De studerende bliver nu i højere grad skolet i udviklingsorientering ved at lære tilgange som aktionslæring og aktionsforskning. Målet er, at de nye lærere kan hjælpe skolerne med at håndtere konkrete problemstillinger: – Det har hjulpet, at vi har rykket fokus, så de studerende ikke længere forsker i skolen men i stedet forsker med skolen. Det bedste eksempel er et projekt om digital mobning. Meningen var, at hvis man arbejder med trivsel generelt på skolen, så bliver der også mindre mobning – også mindre digital mobning. Vi har haft spørgeskemaer til at kortlægge trivsel, og herudfra udviklede vi tiltag. Det gav os en opdateret viden om området, fortæller skoleleder Frederik Skogdag.


I Tromsø i Norge har man afprøvet en model, hvor læreruddannelsen samarbejdede med otte “universitetsskoler”.

Sammenhæng mellem uddannelse og praksis I Tromsø afprøvede man en model, hvor læreruddannelsen samarbejder med otte “universitetsskoler”, det vil sige skoler, som læreruddannelsen samarbejder med. Det kan både være om forskningsprojekter, som de universitetsansatte undervisere gennemfører og om opgaver og projekter, som de nye lærerstuderende gennemfører. Til gengæld får skolelederne på de otte skoler medindflydelse på læreruddannelsen og mødes løbende med uddannelsens ledere og undervisere, så de sammen kan diskutere skolernes reelle vidensbehov: – Til en vis grad kan vi som universitetsskole få indflydelse på udviklingsprojekter på uddannelsen, siger Frederik Skogdag, skoleleder på Bjerkaker Skole. Han deltager selv i en koordinationsgruppe på læreruddannelsen. Planlægningen sikrer, at uddannelsesstedets forskning forbliver anvendelsesorienteret. Skolerne har allerede oplevet forbindelsen tæt på, når studerende bygger deres

Sådan blev artiklen til I forbindelse med et projekt om forskning og udvikling på de danske professionshøjskoler indsamlede EVA norske erfaringer med en ny, femårig læreruddannelse. Vi interviewede studerende, medarbejdere og ledere på læreruddannelsen på to af de skoler, der samarbejder med den nye læreruddannelse som såkaldte universitetsskoler.

bachelorprojekter og masteropgaver op om at udvikle og afprøve en teoribaseret metode på skolen, som de bagefter vurderer med anerkendte metoder. – Vi skal se på sammenhængen mellem udviklingsarbejde på skolerne og på universitetet, fx når de studerende skal vælge masteropgaver. Det handler om at finde en fællesnævner mellem universitet og skole, siger Frederik Skogdag. Stadig udfordringer forbundet med en ny uddannelse Selv om man på landsplan i Norge har vurderet, at en femårig læreruddannelse vil være en gevinst, og selv om pilotprojektet i Tromsø har fået udryddet nogle af uddannelsens børnesygdomme, er der stadig udfordringer forbundet med den nye kandidatuddannelse. Med universitetstilknytningen har læreruddannelsen i Tromsø tiltrukket meget motiverede studerende, men også i stigende omfang studerende, som helst vil uddanne sig til lærere for de større børn. Udgifterne til lærere er også steget, da de nye kandidater skal have højere løn. Desuden har det været nødvendigt at tilbyde et særligt sommerkursus i matematik for at flere ansøgere kan leve op til den matematikkarakter, der er minimumskrav for optagelsen. De større udfordringer fra den traditionelle læreruddannelse hænger også ved. Selv om man har indført højere adgangskrav, har man i Tromsø fortsat udfordringer med frafald ● blandt de lærerstuderende. Magasinet Skolen · 2017 nr. 5

65


Frilæsning …

Fra kaos til kontrol De professionelle voksne på skole- og dagtilbudsområdet bliver i den grad er udfordret i deres forsøg på at højne trivslen blandt børn og unge. Og det sætter arbejdsglæden under pres. Der er brug for praksisnære redskaber, så man hurtigt kan øge arbejdsglæden hos de voksne og trivslen hos børnene, inden de bliver syge

af deres hverdag. Det handler bogen Fra Kaos til kontrol om. Bogen giver lærere og pædagoger konkrete redskaber til at skabe positive relationer med børn og unge: teamøvelser, afdækning af egne samt børns og unges styrker samt relationsarbejde med grupper, individuelle børn og forældre. Ansvaret for at sikre gode arbejdsvilkår ligger også hos

ledelsen. Derfor giver bogen også input til, hvordan den kan støtte op om teamets tiltag. Fra kaos til kontrol

Forfatter: Gry Bastiansen Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 160 ISBN: 978-87-5005-115-2 Pris: 299,95 kr.

Robusthed i praksis Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene. Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af

mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed. Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet. Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser,

coaches, sundhedspersonale og terapeuter. Robusthed i praksis– individuelt og kollektivt

Forfattere: Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red.) Udgiver: Forlaget Mindspace Antal sider: 252 ISBN (trykt bog): 978-87-93535-14-5 Pris: 298 kr. refleksionsbokse og oversigter, gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere,

ISBN (e-bog): 978-87-93535-15-2 Pris: Cirka 208 kr.

Pædagogik og lærerfaglighed Denne antologi er rettet mod fagområdet “Pædagogik og lærerfaglighed” i læreruddannelsen. Fagområdets forskellige kompetencemål, hhv. elevens læring og udvikling, almen undervisningskompetence, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever udgør den tematiske grundstruktur i antologien, som således behandler alle vidensområder og temaer inden for fagområdet. De enkelte artikler introducerer teorier og begreber, som kan skærpe

lærerens opmærksomhed og bidrage med kriterier for handling og dermed støtte refleksioner over valg og dilemmaer i skolens og lærerens praksis. Pædagogik er ikke længere et selvstændigt videnskabsfag i læreruddannelsen, men det er ærindet med denne antologi at medtænke pædagogikken i hvert af de fire kompetencemål og dermed fastholde en bred pædagogisk forståelse af lærerens faglighed. Selv om bogen er skrevet med udgangspunkt i et fagområde

i læreruddannelsen, vil den have relevans for alle med interesse for undervisning og pædagogik. Pædagogik og lærerfaglighed

Redigeret af: Karen Marie Hedegaard, Anja Madsen Kvols og Benedikte Vilslev (red.) Udgiver: Forlaget Klim Antal sider: 356 ISBN: 978-87-7129-868-0 Pris: 299,95 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 66

Magasinet Skolen · 2017 nr. 5


Få 30 dages gratis prøveperiode på MatematikFessor.dk

Mød os på Skoleledermessen i Aalborg

MatematikFessor er den mest benyttede online matematikportal, til alle klassetrin i grundskolen. Hvis du vil vide mere om MatematikFessor, så besøg os på edulab.dk/mf

Send en mail til salg@edulab.dk med dit Navn • Tlf. • Skole så kontakter vi dig

Vi elsker matematik


Bedre akustik, bedre indeklima - forbedrer trivsel og ydeevne

Ecophons lyddæmpende lofter giver både optimal akustik og indeklima på skoler. Elever i et sundt lydmiljø kan forstå deres lærer 25 % bedre end elever i et dårligt lydmiljø. De husker også bedre, læser bedre og får bedre karakterer ved eksamener*. Udover lydkomfort, er luftkvaliteten meget vigtig for koncentrationsevne og helbred. 96 % af vores 3. generation glasuldsprodukter overholder the California Emission Regulation standard og French VOC A+, de skrappeste standarder i verden for udledning af formaldehyd og VOC. Læs mere på ecophon.dk/uddannelse * Klatte, M.; Lachmann, T.: [A lot of noise about learning: acoustic conditions in classrooms and what they mean for teaching] Germany (2009)

Profile for Magasinet Skolen

Magasinet Skolen oktober 2017  

Magasinet Skolen oktober 2017  

Advertisement