Page 1

Elever på jagt Tema: Indeklima og akustik Digital drage får børn til at læse Print kryb med 3D-printer

Nr. 6, december 2016

MAGASINET

skolen.


Læringsplatformen MoMo – tid til læring og trivsel

02.19 I K S Å P T R SNA

Faaborg-Midtfyn Kommune Region Midtjylland har valgt MoMo samarbejder om MoMo ”MoMo er intuitiv, og samtidig er den fleksibel. Den er opbygget efter lærernes arbejdsgange og understøtter praksis direkte. Det har også været afgørende i vores valg af læringsplatformen fra Systematic” Rasmus Bork It-konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune

www.systematic.com/momo Facebook: Systematic Library & Learning Kontakt Inger Surrow, tel. 8943 2000

”MoMo kan tale med systemer, vi kender og bruger i forvejen. Integration til andre platforme, vi allerede bruger, vil være en hjælp i vores daglige lærergerning” Ronny Buelund Lærer på specialskolen Holmstrupgård


Indhold Magasinet Skolen Nr. 6, december 2016, 22. årgang Forside: Projekt NaturligVis Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Marianne Hald E-mail: mh@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Horsens

Fremtidens læringsformer handler ikke kun om teknologisk udstyr, men også om at søge et spadestik dybere, hvor programmering er i fokus.

Frisk luft giver et ekstra skoleår Loftsventilation, akustikplader og masser af dagslys skaber grobund for et inspirerende og dynamisk læringsmiljø på Klostermarksskolen i Roskilde.

Skolebørn overtager køkkenet Mere end 200.000 skolebørn er nu klædt på til at overtage køkkenet derhjemme. Eleverne har nemlig fået deres helt egen gratis udgave af den nye kogebog fra maduniverset Mit kokkeri.

Idræt overalt Nyt skolebyggeri i Aarhus tager udgangspunkt i folkeskolereformens krav om mere idræt og bevægelse i skoletiden og byder på 40 bevægelsesstationer fordelt på gange og i fællesrum.

4 Din skole

36 Det sunde hjørne

6 8

36 60.000 flere skolebørn på vej til at overtage køkkenet 38 Bør man indføre en fast model for udeskole på alle skoler? 40 Madkamp styrker madkundskabsfaget 42 Idræt overalt på ny aarhusiansk midtbyskole 44 Frederiksbjerg Skole kåret til Årets skolebyggeri 2016 46 Koldt og frisk vand på skolerne

Unge skal lære at kode Vi skal være mere ambitiøse

10 Undervisningsmaterialer

Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto)

10 Digital drage motiverer børn til at læse 14 Find tallet 16 Mere “god energi” i undervisningen 18 Leg, læring og lejrskole

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

20 Print en edderkop ud 22 Jægere og fiskere rykker ind i skolerne 24 Økolariet – et sted, der pirrer alle dine sanser

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

6 26 36 42

Kodning på skoleskemaet

december 20 Natur/teknologi

26 Indeklima og akustik

48 Frilæsning

48 Brug uenigheden 49 Kultur og identitet i klasserummet 50 Teamledelse i folkeskolen

26 Lys, lyd og luft styrker læringen i Roskilde 28 Indeklima uden kemi 30 Øster Starup Skole fik bedre indeklima med rørløs ventilation 32 Gulvet som lærred 34 Rundt i Ribe Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

3


Skabende digitale kompetencer Foto: Rochelle Coote

Ifølge en redegørelse fra Erhvervs og Vækstministeriet vil der mangle 19.000 it-specialister i Danmark i år 2030. Det er faktisk ikke om så længe igen, og skal målet nås, skal der sættes ind nu. IT-Branchens vision er at få børn og unge til at tænde på teknologi og it – og at gøre skabende digitale kompetencer til en del af den almene dannelse i folkeskolen. Det har jeg snakket med direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen Mette Lundberg om. Også centerleder for Center for Computational Thinking (www.cct.au.dk) på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, Michael E. Caspersen, udtaler, at vi herhjemme hænger i bremsen vedrørende skabende digitale kompetencer i forhold til andre lande. Dog er han også optimistisk og mener, at vi snart kommer til at se et ministerielt initiativ på grundskoleområdet. Han understreger også, at det ikke er konkrete digitale teknologier, det handler om, men derimod informatikkens grundlæggende principper, tænkemåder, udtryks- og arbejdsformer. Det bliver spændende at følge, om skolerne i fremtiden skal et spadestik dybere og ikke mindst hvornår. Jo før, des bedre. I dette nummer har vi også et tema om indeklima og akustik. Det er bare stadig ikke godt nok på mange skoler. Mange elever i alt for små klasser giver både en tung luft og et lydniveau, der påvirker undervisningen og læringen. Faktisk har frisk luft effekt som et ekstra skoleår – tænk, hvor meget der kan læres her! Og der er jo løsninger, som er velegnet selv på gamle skoler til at opnå et godt indeklima og en ordentlig akustik. Det kræver selvfølgelig, at det bliver prioriteret på budgetterne, men det er altså vigtigt. Vi kan ikke byde personalet på skolerne – og vores fremtid – så ringe arbejdsvilkår. I dette tema kan du læse om nogle af de løsninger, der findes på markedet – og som heldigvis også bliver brugt mange steder. Vi sætter også fokus på undervisningsmaterialer og faget Natur/teknologi, hvor bl.a. Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund er gået sammen om et nyt projekt, hvor frivillige jægere og fiskere skal bringe naturen ind i skoledagen. Og dernæst er det kun at ønske jer alle en glædelig jul og god læselyst. Gitte Roe Eriksen, redaktør

Haderslev Kommune

Engelsk professor inspirerer skoleledere Professor David Woods og skoleleder Rob Carpenter tog for nyligt turen over Nordsøen for at give inspiration til skoleleder­ne på Haderslev Kommunes skoler. På Londons skoler er de nemlig lykkedes med at mindske betydningen af den sociale arv, bl.a. ved at analysere data. Resultatet er, at skoler, der før var blandt de dårligste, nu er placeret blandt landets bedste skoler. I Haderslev Kommune er skolerne også begyndt at anvende data til at identificere de indsatsområder, der skal fokus på for at højne elevernes trivsel og læring. Gennem Program for Læringsledelse, som Haderslev sammen med 12 andre kommuner deltager i, indsamles store mængder data fra både elever, forældre og lærerne, og dataene analyseres bl.a. ved hjælp af forskere fra Aarhus Universitet. Første indsamling af data fandt sted i efteråret 2015, og disse data danner nu grundlag for indsatser på skolerne og i de enkelte klasser. – Med data finder vi ikke svaret på alt, men det er en ny måde at anskue læring på, som er meget interessant. Vi bevarer fokus på den enkelte elev og de professionelles

Professor David Woods på besøg i Haderslev.

4

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Rob Carpenter, engelsk skoleleder.

dømmekraft, men ved også at se på data fra klassen og skolen kan vi arbejde meget målrettet med at højne trivsel og læring for alle eleverne, fortæller Mette Kjærgaard Sørensen, der er projektleder på Program for læringsledelse, og fortsætter: – Dataene giver nye redskaber til at sætte ord på klassens trivsel og læring, og den tætte opfølgning giver mulighed for, at vi som professionelle kan blive nysgerrige, vurdere og forfølge de resultater, der står frem. Skoleleder på Fællesskolen Favrdal Fjelstrup, Lars Andersen, er én af de ledere, der har taget de engelske input med sig hjem på kontoret: – Selv om der umiddelbart er stor forskel på London og Haderslev, så er det interessant at se, hvordan de arbejder med data i London, og blive bekræftet i nogle metoder. Når vi kigger ud i verden, så er det desuden vigtigt, vi får holdt fast i det, vi allerede gør godt og har bygget op her i Haders­ lev, fx omkring trivsel og dannelse, så det tog jeg også med mig hjem, siger Lars Andersen.


Din skole

Skanderborg Kommune

Over 2.000 børn valgte cyklen til skole Den landsdækkende kampagne Alle Børn Cykler får hvert år tusindvis af skolebørn op på cyklen, og det samme har endnu en gang gjort sig gældende blandt børnene i Skanderborg Kommune. I år har hele 2.160 elever fra 14 skoler deltaget, og det er en stigning på 21 % i forhold til sidste år, hvor 1.789 cyklede med. I de sidste fem år har Skanderborg Kommune, ud over kampagnen De ualmindelige, arbejdet på at gøre det lettere for både børn og voksne at tage cyklen. Der har særligt

været fokus på skolesamarbejde, cykelstiinspektioner, trafiksystemer og sikre skoleveje, for kommunens holdning er, at der skal være færre biler omkring skolerne, så det bliver sikrere for børnene at færdes på egen hånd. På landsplan har flere end 131.000 skolebørn deltaget i cykelkampagnen, som Cyklistforbundet og TrygFonden står bag. Normalt tager fem ud af ti børn cyklen til skole, men i kampagneperioden er det tal steget til otte ud af ti. Det viser tal, som Cowi har

analyseret. Kampagnen har også en anden positiv sideeffekt: Hele 93 % af deltagerne har husket hjelmen på turen til og fra skole i den periode, kampagnen er forløbet. Ifølge tal fra Rådet for Sikker Trafik er dét tal normalt 80 % blandt børnene under 11 år og 43 % for de 11-15-årige. 4.B på Låsby Skole i Skanderborg Kommune kan desuden glæde sig over at have vundet lodtrækningen om farverige neonstjerner til egerne på cyklen, og over resten af landet er der mange andre flotte

præmier på vej til de cykelglade vindere.

Middelfart Kommune

Skoleelever stormer frem på fagligheden For tredje år i træk går folkeskolerne i Middelfart Kommune frem på fagligheden. De nyeste tal for skoleåret 2015/16 viser, at elevernes karakterer samlet set er gået frem på kommunens skoler. Karaktergennemsnittet på de prøvebundne fag er rykket fra 6,9 til 7,3. Det betyder, at Middelfart Kommunes elever rykker fra en niende- til andenplads i Region Syddanmark – kun overgået af Fanø. En af de skoler, der har størst fremgang, er Anna Trolles Skole i Brenderup. Skoleleder Lone Bodekær fortæller: – Jeg er glad for, at vi er gået frem i karaktergennemsnit fra 5,4 til 6,3. Det, der er vigtigt, er, at den enkelte elev opnår så godt et resultat som muligt, altså udnytter sit potentiale fuldt ud. Lærerne her er dygtige til at give eleverne passende udfordringer, så de oplever succes og dermed er motiverede til at lære mere. Derudover har vi indført, at

alle elever har en samtale med deres kontaktlærer hvert kvartal, og samtalen bruges til at tale om elevens trivsel og til at sætte mål for eleven, både faglige og trivselsmæssige mål, som der følges op på. Også på Lillebæltskolen i Middelfart er der glæde over endnu en fremgang fra 7,5 til 7,7 i karaktergennemsnit. Her er trivslen også nøglen, så børnene kan fokusere på det faglige. Skoleleder Morten Bonde fortæller om det faglige arbejde: – På Lillebæltskolen er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne har faglige kompetencer. De skal også kunne bruge dem videre i livet. Derfor gør vi meget ud af, at eleverne får mulighed for at bruge deres faglige kompetencer også uden for skolen. Bl.a. gennem internationalt samarbejde, deltag­ else i diverse kommunale- og landsdækkende skoleprojekter samt gennem samarbejde med lokale og andre eksterne

samarbejdspartnere. Når elev­ erne er bevidste om deres faglige kompetencer og om, hvordan de kan bruge dem, så øger det deres mulighed for at perspektivere i den daglige undervisning. Det øger også deres faglige niveau. Hos Vends Herreds Lærerkreds bliver tallene også taget godt imod. Formand Mads Alnor udtaler:

– Først og fremmest er det en stor cadeau til alle lærerne på Middelfarts folkeskoler. Det er et synligt bevis på, at de hver dag yder deres ypperste for eleverne. At eleverne klarer sig godt, både fagligt og socialt, er helt essentielt for lærerne. Det er i bund og grund derfor, de er blevet lærere.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

5


Unge skal lære at kode Fremtidens læringsformer handler ikke kun om teknologisk udstyr, men også om at søge et spadestik dybere, hvor programmering er i fokus Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

D

a Danmarks største it-messe Atea IT Expo for nyligt inviterede ind i fremtidens teknologier, var et af højdepunkterne nye læringsformer i undervisningen. Hvad er fremtiden for elever og studerende? Hvilke spirende teknologier vil vi i fremtiden tage i brug i klasseværelset? Og hvordan kan skoler og universiteter arbejde endnu mere målrettet med elevernes evner, forståelse og udvikling inden for teknologi og fx naturvidenskabelige fag? It-virksomheden Atea var vært og havde skabt et program spækket med de nyeste teknologier. Bl.a. var der Danmarkspremiere på Microsofts nye Hololens. En 3Dbrille, hvor man både kan opleve, lære og interagere med hinanden. I modsætning til virtual reality så har man stadig udsyn til den virkelige verden, når man har brillerne på. Men det er ren magi, at man med enkelte bevægelser med sin hånd pludselig kan træde ind i en blanding af en 3D-verden og den virkelige verden. Bl.a. kan man gå en tur med fortidens dyr, dinosaurer. Det sjove er, at når man står ved siden af en langhals, ja, så ser du lige ind i dens ben. For at se hele dyret må du bøje nakken grundigt bagover og kigge op mod “himlen” for at se hele dinoen med sin lange hals på omkring otte meter. En bevægelse Kodning med droner kan give ud i rummet med hånden en anderledes vinkel på forfår billedet til at skifte over ståelsen og læringen i forhold til undervisning i mentil at kode ren tekst. neskets krop. Her viser silhuetten af en mandekrop sig, som man kan gå rundt omkring, og hvori man kan nærstudere blodets bevægelse i kroppen. Det er et fantas­tisk univers i forhold til at se billeder og tekst i en bog. En stemme sørger for, at læring går hånd i hanke med billederne. Hop ind i “virkeligheden” Af andre lækkerier på messen var naturligvis også Virtual Reality (VR), hvor man netop befinder sig midt inde i et computerspil. Det er helt vanvittigt, hvordan man fuldstændig føler sig lukket ude fra menneskemylderet på messen for pludselig at befinde sig i en ny verden. I forhold til undervisning, så kan VR bruges som et supplement i den daglige undervisning. Forestil dig, at du er

6

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

en 12-årig dreng, der bliver undervist i antikkens Rom. Ville du foretrække at læse om det i en bog, eller ville du hellere se det med dine egne øjne? Her kan VR-brillen eksempelvis bruges til at motivere og inddrage børnene på en sjov og lærerig måde. Her kan man opleve “virkeligheden” i klasseværelset. Kodning med droner Atea præsenterede også deres dronekuffert til undervisningsbrug. I forbindelse med, at kodning kommer til at fylde mere og mere i de danske klasselokaler, kan droner bruges som et redskab til både at gøre det sjovt og samtidig anskueliggøre konsekvenser af kodningen i praksis. En meget anderledes vinkel på forståelsen og læringen, end hvis eleverne udelukkende skulle kode ren tekst. Ved at inddrage droner i undervisningen kan it-forståelsen styrkes gennem et tværfaglige undervisningsforløb. Kigger man fx på et fag som samfundsfag, kan droner bruges

Om Coding Class i folkeskolen IT-Branchen har sammen med en række medlemsvirksomheder og i tæt samarbejde med kommuner, Styrelsen for It og Læring samt Coding Pirates skabt Coding Class. Pilotprojektet skal først og fremmest få børn og unge til at tænde på it og teknologi, men skal også være med til at sætte kreative og skabende kompetencer på dagsordenen, så vi i sidste ende kan få et kreativt og skabende it-fag indført som en fast del af folkeskolens pensum. Det er Coding Pirates, der står for undervisningen i pilotprojektet. – Det handler bl.a. om at være innovativ med teknologi og få grundlæggende viden om, hvordan man skaber digitale løsninger, bl.a. ved at kode. Det kunne være en opgave om at få bedre styr

på skrald i samfundet, der løses ved at kode sensorer til skraldespande, der oplyser om, hvornår de var overfyldte og skulle tømmes, fortæller Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen. De skoler, der er med i pilotprojektet, er:

København:

• Øster Farimagsgades Skole • Strandvejsskolen • Heibergskolen • Skolen i Peder Vedels Gade • Charlottegården • Sant Annæ Gymnasium – Folkeskolen • Kirkebjerg Skole

Vejle:

• Skibet Skole • Mølholm Skole • Smidstrup-Skærup Skole


Teknologi Virtual Reality kan bruges som supplement i undervisningen. Her kan man opleve »virkeligheden« i klasseværelset.

oplever i dag. I en verden, der drives af kode, er det lige så vigtigt at kende til de mest centrale softwarebegreber som at kunne læse og skrive, siger Lars Villy Nielsen, salgschef i Atea. til at starte diskussioner omkring, hvordan privatlivet bliver sat på prøve i den nye digitale verden. Her kan der sættes fokus på de etiske spørgsmål ved droner og digitalisering generelt, hvorimod fag som matematik og naturfag fokuserer på de mere tekniske perspektiver ved brug af droner. Har man fokus på de mere kreative fag, kan man også her drage fordel ved at investere i en drone. Droner kan nemlig bruges som et redskab inden for videooptagelser og fotografering. Brugen af droner i undervisningen åbner mange forskellige muligheder og giver børn og unge både kreative, tekniske og samfundsdebatterende kvaliteter. Ateas klassesæt består af en transportkuffert, der indeholder 20 droner samt indbygget ladeudstyr. Her kan eleverne lære den basale proces med kodning ved hjælp af droner og appen Tynker. Flyvningen programmeres i appen og kan efterfølgende afprøves og tilrettes. – Kodning kan bruges som et fantastisk værktøj til at udvikle børns kreative og skabende kompetencer på en sjov og lærerig måde og derved understøtte det 21. århundredes kompetencer. Det handler ikke bare om, at alle børn skal kunne programmere i fremtiden. Det handler også om at kunne tænke selv, bygge, og lade børn, unge og voksne mødes omkring idéudvikling, skabelse, innovation, samarbejde og videnudveksling. Undervisning i kodning kan understøtte børn og unges interesse for teknologi og it, samtidig med at de bliver introduceret til både algebraisk og abstrakt tænkning, logisk opbygning og problemløsning, siger Jette Risgaard, Business Manager for Education i Atea. Her mener man, at alle skal have muligheden for at skabe noget, som kan ændre verden. Og det kan blive en realitet for alle elever, hvis de lærer at kode. – Kode er noget, der findes overalt omkring os. Fra de sociale apps, der holder os i kontakt med hinanden, til de systemer, der får en bil til at fungere. Man bruger kode inden for alle brancher, ikke kun til hightech. Hvad enten eleverne drømmer om at blive kunstnere, ingeniører, forskere eller køkkenchefer, er det mere end sandsynligt, at software vil spille en endnu større rolle i deres liv, end de

Coding Class I øjeblikket er 15 klasser i København og Vejle på 6. klassetrin med i et projekt, hvor netop programmering er i fokus. Projektet skal skærpe børn og unges interesse for teknologi. Projektet hedder Coding Class og strækker sig over et helt skoleår. Samtidig opretter man et netværk for lærere, så de løbende kan dele deres erfaringer og læringsforløb med hinanden. – Der findes jo masser af teknologi, men det er måden, vi bruger den på, der skal retænkes og øge værdien i det, vi gør. Det er læringen, der skal være i centrum, for vi har allerede masser af teknologi, der kan løfte undervisningen, siger Natasha Friis Saxberg, direktør i Future Growth i Atea, og understreger, at alle, der er aktører i og omkring skolerne, skal være bedre til at udfordre bedre løsninger, der øger indlæring og engagementet hos elev­ erne som målet og teknologi som midlet. – Jeg kan godt blive frustreret over vores fokus på teknologi, for hvis indholdet og værdien i forhold til det, vi vil opnå med teknologi, ikke er med, så løfter vi ikke undervisningen. Det handler om at udfordre status quo, så vi konstant udvikler undervisning og samarbejdet i takt med de teknologiske muligheder, for computere gør i sig selv ikke undervisningen bedre, lyder det fra Natasha Saxberg. Direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen Mette Lundberg er enig i, at vi skal et spadestik dybere i forhold til teknologien i skolerne. Coding Class handler ikke om teknologi til at understøtte de eksisterende fag, men om at give børnene helt nye kompetencer. – 65 % af alle elever, der starter i grundskolen nu, ender­i jobtyper, som vi ikke engang kender i dag. Vi er på vej mod en fremtid, vi ikke kender, og de digitale trends påvirker os i alle livets forhold. Derfor skal vi ruste vores børn med en grundforståelse for teknologien. De skal ikke kun være en generation af superbrugere, men vi skal sikre, at de også kan være med til at forme den digitale fremtid. Derfor skal børnene lære at skabe med teknologi og programmere, og vi så gerne, at det blev et obligatorisk fag i ● folkeskolen, så alle fik et minimum af forståelse. Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

7


Vi skal være mere ambitiøse Det er ikke konkrete digitale teknologier, det handler om, men derimod informatikkens grundlæggende principper, tænkemåder, udtryks- og arbejdsformer Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

N

år vi i Danmark taler om it i skolen, er der stort set udelukkende fokus på netop basale brugerkompetencer i forhold til standardværktøjer. – Et it-kørekort til både elever og lærere samt en tilhørende naturlig praksis i skolehverdagen er naturligvis nødvendig, men det er langtfra tilstrækkeligt. Det er uambitiøst, og Danmark såvel som danskere fortjener bedre, siger Michael E. Caspersen, udviklingschef ved It-Vest. Han mener, det er uambitiøst, når man i det 21. århundrede taler om digital dannelse som en indsats over for e-mobning. – Naturligvis skal børn og unge lære at opføre sig ordentligt også i den virtuelle verden, men det er helt og aldeles utilstrækkeligt i forhold til at danne et ungt menneske til informeret, kompetent, kritisk og reflekteret at kunne bidrage til at forme den digitaliserede virkelighed, vi i stigende grad lever i. Og han fortsætter med, at det også er uambitiøst ikke at inkludere den faglighed − for det er en faglighed og har været det i mere end 50 år − der handler om at udtænke, designe og forstå “computationelle” processer. – Vi har brug for informatik for alle, af dannelsesmæssige grunde. Vi har brug for, at alle får et minimum af kreative it-skaber- og -innovationskompetencer, og endelig har vi brug for at gøde jorden for at flere dygtige unge vælger en uddannelse og karriere inden for it-faget. Det er i høj grad gennem it-baseret innovation af fag og brancher, at vi skal skabe grundlaget for et fortsat velfærdssamfund, siger Michael E. Caspersen. Tænk ud af boksen Ifølge en redegørelse fra Erhvervs og Vækstministeriet vil der mangle 19.000 it-specialister i Danmark i år 2030. – Der er jo allerede mange gode enkeltstående projekter rundt omkring på skolerne, men de burde integreres på alle skoler. Vi må tænke ud af boksen, så vi både kan løfte lærere og elever, siger Mette Lundberg, kommunikationschef for IT-Branchen

8

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

IT-Branchens vision er at få børn og unge til at tænde på teknologi og it – og som sagt at gøre skabende digitale kompetencer til en del af den almene dannelse i folkeskolen. For netop på det punkt er vi bagud, ifølge Mette Lundberg. – Sammenligner vi os med andre lande, så er programmering for længst rullet ud på skolerne i både USA og England. Med Coding Class sætter vi den på den politiske agenda herhjemme, siger hun. I både USA og England er holdningen, at det er noget, alle skal lære fra 0. til 12. klassetrin (K-12, som de siger i USA). Tre af de største skoledistrikter i USA har inden for det sidste år til halvandet annonceret, at børn på alle klassetrin i K-12 skal lære informatik (computing). NYC er som skoledistrikt ca. en halv gang så stort som Danmark (1,1 mio. mod 0,7 mio. elever, K-12). NYC investerer over de næste ti år 81 mio. USD, svarende til 550 mio. kr. (ca. 500 kr. pr. elev). Og så sent som i uge 42 lancerede amerikanerne et K-12 CS Curriculum Frame­ work (www.k12cs.org), som stater og skoledistrikter kan lade sig inspirere af. Israel er dog endnu længere fremme, idet man her i mere end tyve år har haft et ambitiøst informatikfag i gymnasiet (faget er dog ikke obligatorisk). Vi skal forme teknologien Tidligere på året blev Center for Computational Thinking (www.cct.au.dk) på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, etableret med Michael E. Caspersen som centerleder. Først og fremmest med gymnasiet i tankerne. – Forhåbentlig bliver der også lejlighed til at arbejde med computational thinking i forhold til grundskolen/ læreruddannelsen. For fire-fem måneder siden troede jeg, at det ville have lange udsigter, men det tror jeg ikke længe­re. Tværtimod tror jeg nu, at der kan komme mi­ni­ s­terielle initiativer, før vi aner det, siger Michael E. Cas­ persen, udviklingschef ved It-Vest. Og det er yderst relevant. I forbindelse med World Economic Forums årsmøde i Schweiz i starten af året 2016 omtalte økonomen Klaus Schwab, professor og


Computational thinking

grundlæggeren af World Economic Forum, sin bog Den fjerde industrielle revolution. – Pointen er, at det ikke bare er en bog, men den æra, verden er godt og vel på vej ind i. Den fjerde teknologiske revolution handler i meget høj grad om, at informationsteknologi giver radikalt nye muligheder, som vi er i fuld gang med at omfavne. Som Klaus Schwab udtrykker det: “Hurtigere, end de fleste forestiller sig, vil professioner som advokater, advokatsekretærer, ejendomsmæglere, finansanalytikere, læger, revisorer, forsikringsmæglere, bibliotekarer og journalister blive delvist eller helt automatiserede”, lyder det fra Michael E. Caspersen, som fortsætter: – En væsentlig ny komponent i (ud-)dannelse er derfor at forberede unge mennesker på at leve og virke i en tid, hvor informationsteknologien i højere og højere grad – på radikalt nye måder – præger vores samfund og den måde, vi lever, erkender og udtrykker os på. Vi skal ikke bare være forbrugere af denne teknologi, vi skal alle være med til at forme den. Han mener, det derfor er relevant med en storstilet indsats omkring computational thinking og informatik i skolen.

Informatik internationalt Informatik, specielt karakteriseret ved begrebet computational thinking, er i færd med at blive en generel faglighed og et obligatorisk skolefag over hele verden. I England har det siden 2013 haft en central plads i det nationale curriculum, og i USA arbejder man p.t. på at formulere et tilsvarende curriculum-framework for K-12. Flere amerikanske skoledistrikter går foran, fx har NYC meldt ud, at man de næste ti år vil investere, hvad der svarer til mere end en halv mia. kr. i uddannelse af lærere og udvikling af materialer (NYC er som skoledistrikt en halv gang større end Danmark).

– Ude i verden rykker det virkelig på dette område. Vi hænger desværre temmelig meget i bremsen herhjemme. Jeg fornemmer imidlertid, at tiden er moden, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi snart ser et ministerielt initiativ på grundskoleområdet. Langtidsholdbar viden Men det er ikke konkrete digitale teknologier, det handler om, men derimod informatikkens grundlæggende principper, tænkemåder, udtryks- og arbejdsformer. Det er flere grunde til, at vi skal være varsomme med for kraftig fokusering på konkrete teknologier, ifølge Michael E. Caspersen. – Generel skoleuddannelse skal fokusere på grundlæggende dannelse samt langtidsholdbar viden og kompetence. Som den tidligere amerikanske undervisningsminister Richard Riley har udtrykt det: “Education shall prepare students for jobs that don’t yet exist, using technologies that haven’t been invented, in order to solve problems we don’t know are problems yet”. – Lige så lidt som matematik handler om regnemaskiner og kirurgi om knive, lige så lidt handler informatik om selve teknologien, der jo på overfladen er evigt foranderlig og dermed svær at få hold på. Overfokusering på konkrete teknologier vil skabe et fag og en skolekultur med et indbygget (overfladisk og omkostningstungt) teknologikapløb, som det er umuligt at vinde, og som kun kan skabe frustration og en følelse af utilstrækkelighed blandt lærere og forældre m.m. Og det værste: Det vil medvirke til at sætte fokus på selve teknologien og ikke de mere grundlæggende idéer, principper og teknikker. Godt nok skal moderne teknologier spille en meget væsentlig rolle i undervisning og uddannelse, men som et middel, ikke målet. – Der er noget meget vigtigere og meget mere fundamentalt på spil, nemlig de radikalt nye muligheder, som ● informatik giver, siger Michael E. Caspersen.

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Om sommeren sejler vi i åbne både og med åbent tag på busserne. Om vinteren sejler og kører vi med overdækkede og opvarmede både og busser. Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

9


Knowl’ge

Digital drage motiverer børn til at læse 2.A på Sjælsøskolen i Birkerød er en af syv folkeskoleklasser, som igennem en måned har afprøvet læse-appen Maneno

Af Nicoline Qvortrup, cand.mag., Tværkulturelle Studier, og kommunikationsansvarlig hos Knowl’ge

F

olkeskolelærer Pernille Terkelsen oplevede, at eleverne i hendes klasse blev mere motiveret til at læse, når de brugte den nye læse-app Maneno. – Jeg har særligt to drenge, som normalt simpelthen ikke kan læse i en bog. De bliver helt grebet med Maneno. Jeg tror både, at det er det med, at de kan læse selv, men også få hjælp, når der er noget, der er svært. Det tror jeg faktisk virker rigtig godt for dem. Det er en kæmpe Læse-appen Maneno giver eleverne lyst til at læse – også i længere tid. hjælp, at man ikke skal have fat i en voksen hele har prøvet andre mere traditionelle læsetjenester på web tiden, siger Pernille Terkelsen, der er klasselærer for 2.A og iPad, men det her var bare noget andet. på Sjælsøskolen i Birkerød. Hun peger på, at forskellen i forhold til de andre 2.A har været en af de syv folkeskoleklasser, som løsninger både ligger i dragens univers og de sociale eleigennem en måned i år har afprøvet den nye læse-app menter i Maneno, hvor eleverne kan lade sig inspirere af, Maneno, som kan hentes på App Store til iPad. Maneno kombinerer et stort e-bogsbibliotek suppleret med gami- hvad og hvor meget deres kammerater læser. fication. Barnet får via sit UNI-login ansvar for sin egen digitale drage, som vokser sig større, når barnet læser mi- Lidt mere lige for alle nimum 15 min. hver dag. Desuden optjenes der løbende Pernille Terkelsen, der altid har været særligt nysgerrig point, som kan bruges på tøj og nyt sejt udstyr til dragen. omkring børns læsning, blev tilknyttet afprøvningsforIfølge Pernille Terkelsen har disse faktorer virket motive- løbet, da hun fra en kollega hørte om den nye læse-app rende på alle hendes elever. Maneno, der har som sit hovedformål at motivere børn til at læse. Hun syntes, at det lød som en spændende idé Vigtigt med gulerod Pernille Terkelsen understreger, at det er en rigtig vigtig ting, at der er en gulerod a la “når jeg har læst i 10 min. Om Maneno mere, så sker der noget nyt”. Det er noget, hun oplever, Maneno er et nyt dansk læsespil, der udvikles i tæt sammotiverer alle eleverne uanset læseniveau. arbejde med børn, lærere og forældre. Bag Maneno står – Maneno er et godt værktøj, fordi det kan fastholde Knowl’ge ApS, der er en startup-virksomhed, der har som børnene i en længere periode, sådan at man faktisk har vision at bruge teknologi til at skabe læring for børn på nye lyst til at læse i al den tid, der er afsat til at læse i, siger og innovative måder. Maneno findes i to varianter til skoler hun og fortsætter: og til familier. – Når børnene skal prøve noget nyt på iPad, så synes www.knowlge.com de oftest, at det er megaspændende. Jeg vil lige sige, at vi

10

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6


Undervisningsmaterialer Lærer Pernille Terkelsen har sammen med sine elever afprøvet en læse-app.

og tog gennem sin kollega kontakt til Knowl’ge – der hurtigt fik koblet hele hendes klasse på appen. – Jeg synes, at det har været fantastisk at være med i afprøvningsforløbet. Jeg har haft en rigtig positiv oplevelse omkring det. Jeg synes faktisk også, at det har været rigtig godt at opleve, at netop de børn, hvor jeg nogle gange har tænkt, at det har været rigtig svært at få dem i gang, at de rent faktisk har været med, fortæller Pernille Terkelsen og afslutter: – Man kan faktisk sige, at Maneno gør læsetræning lidt mere lige for alle.

Kan også motivere ordblinde I samarbejde med Nota – et nationalbibliotek og videncenter for personer med læsehandicap – har Knowl’ge ApS netop afsluttet et afprøvningsforløb, der havde til formål at teste, om Manenos teknologi kan motivere ordblinde børn til at læse mere. Igennem en måned har 200 børn med læsevanskeligheder testet Maneno, og der er løbende blevet indsamlet kvalitativ og kvantitativ data på deltagernes oplevelser med Maneno. De første analyser af de kvantitative undersøgelser viser, at mellem 60-70 % af de adspurgte forældre oplever, at deres børn er mere motiverede til at læse med Maneno. Desuden oplever lidt over 35 % af de adspurgte forældre, at deres børn læser mere, end de gjorde før de kom i gang ● med Maneno.

ALLE KAN LÆRE AT LÆSE

Det er det mest gennem førte UV-materiale jeg nogensinde er stødt på. Jeg tænker i alverd ens muligheder med Alkalæ r-metoden. Tusind tak for den store vision.

B.W. – lærer

de i semeto enne læ d d e til den m p gger o rbejde a læ t t a le e jels ateria leverne n fornø lever. M e kan e e id g s o Det er e te e s r lære , leges, a før de øves åde for erede fr b ll ly – A s e . n n g le r sko den og tierin stave differen sig meto ur. Bog d t le e r a n e g m d t ti le op ne ti r noge r elever at det e ing. upti ha v mærke g begejstr o f a – s e le ld leder a fu m , & skole r tolte og e synges s r r e læ e – T. J. SE. D KAN LÆ

LÆSEG www.alkalær.dk • info@alkalaer.dk • 44 66 27 27 MagasinetSkolen_annonce_alkalaer_03.indd 1

ARAN

TI

Magasinet Skolen 24/10/16 · 2016 nr. 12.56 6

11


Undervisningsmaterialer Kort nyt

Den der skriver d i gjort “Den, der skriver d i gjort, han skal have sin ende smurt”. Det gamle huskevers bruges ikke meget mere, men de traditionelle stavefejl er ikke forsvundet. Bogen Den der skriver d i gjort – staveproblemer i folkeskolens ældste klasser viser, at nutidens unge staver lidt dårligere end forældregenerationen – men ikke meget – og drengene staver dårligere end pigerne. Bogen beskriver resultaterne af en større undersøgelse af stavefærdighed i folkeskolens ældste klasser og sætter tal på omfanget af stavefejl. Den gør rede for fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere. To af de hyppige fejltyper er udeladelse af præsens-r, fx når der

skrives “ændre” for “ændrer”, og sammensætninger skrevet i to ord, fx “avis artikler” for “avisartikler”. Ud over at bidrage til debatten om stavefærdighed er håbet, at bogen med sin gennemgang af forskellige prøveord og deres sværhedsgrad også kan give inspiration til fremtidige undervisningsmaterialer i stavning. Den der skriver d i gjort vil samtidig være lærerens redskab til forståelse af, hvorfor nogle ord er svære at stave for de fleste, mens andre typisk ikke volder problemer.

Den der skriver d i gjort Forfattere: Anita Ågerup Jervelund, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, og Jørgen Schack, seniorforsker i Dansk Sprognævn Udgiver: Dansk Sprognævn Antal sider: 132 ISBN: 978-87-89410-66-1 Pris: 199,00 kr.

Rundt i Danmark På Danmarksrejsen.dk finder du inspirerende og engagerede undervisningsforløb om den danske natur. Med fokus på vores eget land og ikke mindst naturen er der masser af inspiration og gratis materialer på Danmarksrejsen.dk, der er skabt af Friluftsrådet i samarbejde med ConDidact A/S. Sitet giver mulighed for at blive turist i eget land, og I får inspiration til at tage ud og opleve naturperlerne og til at arbejde med forskellige landskaber, som fx istidslandskaber, heriblandt

kalkformationerne på Møn. Undervisningsmaterialet er delt ind efter klassetrin. Her er også praktisk information om ruter, overnatning i det fri, parkering og meget mere, som gør det let at komme afsted, og så kan man uploade egne billeder på sitet og bidrage til at vise Danmarks naturperler. Til Danmarksrejsen.dk hører en gratis app til både Iphone og Android, som kan downloades fra forsiden. Med app’en har I alle informationerne lige ved hånden.

Digitalt forlag Orca Press er Fonden for Entreprenørskabs digitale forlag for undervisningsmaterialer. Her finder du undervisningsmaterialer med fokus på entreprenørskab og innovation, som kan integreres direkte i undervisningen.

I materialerne anvendes bl.a. elementer som problemløsning, kreative processer, idégenerering, tværfagligt arbejde og samarbejde i netværk. Der vil løbende komme nye materialer til – på sigt også til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Ocra Press i Appstore er foreløbig kun til iPads.

Et smut på Nationalmuseet

Når Koranen bliver levende

12

Nationalmuseet har mange forskellige undervisningsmaterialer for grundskolen. De fleste er gratis og kan downloades til brug i undervisningen på skolen eller i forbindelse med besøg på Nationalmuseet. Der er bl.a. undervisningsmateriale til Etnografisk samling, heriblandt materiale om islam og om det at være muslim. Materialet består af et bredt udvalg

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

af tekster, lyd og billeder. Det præsenterer eleverne for forskellige holdninger til et udvalg af temaer eller problemstillinger ved livet som muslim. Temaerne dækker langtfra alle områder af det omfattende emne islam, men kan give indsigt i emnet. Eleverne får mulighed for at danne sig deres egen mening og forholde sig kritisk til emnet.


Undervisningsmaterialer

DIGITAL DATAOPSAMLING Digital dataopsamling i alle naturfag

Vil du vide m e kunne du tæ re eller n demobesøg ke dig et ? - så ring til os på tlf. 8680 2666

I de Forenklede Fælles Mål for natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi står der helt specifikt, at eleverne ”skal anvende digital dataopsamling”. De mere end 45 forskellige NeuLog dataloggere dækker de fleste områder, kobles nemt sammen og er robuste nok til en tur i felten. NeuLog dataloggere er et dataopsamlingssystem, NeuLog systemet er som kan bruges til - fleksibelt både PC/Mac, tablet - brugervenligt og smartphone.

- fremtidssikret - økonomisk overkommeligt Se vores store udvalg på

www.linaa.dk

Linå & Danfauna • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8680 2666

Find tallet Find tallet er et spændende spil der er designet til at lære børnene at tælle fra 1-50. Børn vil elske den interaktive måde at spille på, når tallene ”flippes” ned, for hurtigst muligt at afsløre modstanderens hemmelige tal. Spillepladen kan også bruges til demonstration af talmønstre, talrækker, manglende tal og større end og mindre end. Spillepladen starter med tallet 50 i øverste højre hjørne og går ned til 1 i nederste venstre hjørne. Det er det korrekte layout for en tallinje, at de lave tal er tæt på og de store tal længst væk. Find tallet er et sjovt spil for alle aldre og opfordrer til at tænke analytisk og spørgende. Varenr. 150150 1 spil .................................................................................KR. 248,00 6 spil ............................................................................. KR. 1.188,00 12 spil........................................................................... KR. 1.798,00 Alle priser er excl. moms og fragt.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

13


Konferencer du må deltage i

Gonge

Tilmeld dig fra 10. december 2016 på www.dkmat.dk efter først til mølle princippet! Danmarks Matematiklærerforening og forlaget MATEMATIK arrangerer for sjette gang konferencen

Mit første møde med matematikken VI Odense Congress Center 9. februar 2017 kl. 9.30 -16.30 Mød inspirerende oplægsholdere og workshopinstruktører, der giver inspiration til det daglige arbejde i dagtilbud og skolestart. Kom i dialog med forskere, didaktikere og praktikere. Mød fx lektor og Ph.d. Lisser Rye Ejersbo fra Aarhus universitet, lærer Peter Müller fra Aarhus samt en række af forlagets forfattere, der i VORE workshops tager fat på temaer som IT i børnehaven, robotter i indskolingen, programmering, matematik og sprog samt IPads i indskolingen. Du kan tillige i dagens workshops møde forfatterne til ABACUS, Tal og Former og Tal om tal. Det hele rundes af med en aktivitetsoplevelse, der vil inspirere dig til arbejdet hjemme.

Find tallet Danmarks Matematiklærerforening og forlaget MATEMATIK arrangerer for første gang konferencen

Matematik på mellemtrinnet Den store udfordring?

Odense Congress Center 27. februar 2017 kl. 9.30 -17.00 Ministeriet for Børn, Undervisning og Læring har afsat 20 millioner til at gøre noget ved Matematik på mellemtrinnet i samarbejde med Danmarks Skolelederforening og Danmarks Lærerforening. Vi skal høre om, hvilke resultater der kan forventes af denne indsats. Fra Norge kommer professor, fagdidaktiker og lærebogsforfatter Marit Johnsen Høines og fortæller om Dybdelæring – hvad kan det indebære for elevers aktive læring og læreres tilrettelægning? I de forskellige workshops kan du blandt andet spille Skak, Hungry Higgs og andre spil, der appellerer til strategiske og matematiske overvejelser. Der vil være oplæg om, hvordan vi bedst tackler elever med særlige behov, arbejder undersøgende, inddrager aktiviteter og bruger IT i matematikundervisningen. Forlagene vil præsentere deres nye digitale og analoge udgivelser til mellemtrinnet. Dagen rundes af med et indlæg af lektor Mikael Skånstrøm, VIAUC, der taler over temaet Hvis nu bare... Læs mere på www.dkmat.dk

Når Gonge Danmark udvikler nye undervisningsmaterialer, sker det ofte ud fra idéer fra deres kunder

H

os Gonge Danmark er det ikke en nyhed, at børn har en god og sjov indlæring, når der arbejdes med konkrete materialer – det får virksomheden dagligt bekræftet af deres kunder. Faktisk er det ofte idéer fra netop kunder, der munder ud i nye produkter. I øjeblikket arbejdes der fx med en lektiecafétaske til matematik. Et nyt sprogspil er også under udarbejdelse med titlen “Find isen”. Det nyeste skud på stammen er et matematikspil, “Find tallet”. Her gælder det om hurtigst at afsløre modstanderens tal. Spillet udvikler børnenes spørgeteknik og forståelse for matematik. Spillepladen kan også bruges til demonstration af talmønstre, talrækker, manglende tal og større end og mindre end.

Det er lagt op til gode matematikdage i Odense Congress Center. Så kom ikke for sent med din tilmelding på www.dkmat.dk

14

Forlaget Matematik

At benytte konkrete materialer til matematikopgaver hjælper

DKmat.dk Matematik med glæde

på forståelsen.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6


Undervisningsmaterialer

Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

Natu rfags læ se he rere r!

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse.

Find tallet er et matematikspil, der udvikler elevernes spørgeteknik og forståelse for matematik.

Leg, spil og konkrete materialer Når der tales om spil og konkrete materialer i matematikundervisningen, tænkes der oftest på begynderunder­ visningen, men det er vigtigt at arbejde med virkeligheds­ nære ting eller konkrete materialer, hver gang der påbegyndes nye faglige områder. Mange elever lærer bedst, når de har noget i hænder­ ne og er fysisk aktive. Når eleverne arbejder med konkrete materialer, deltager i spil eller lege, er de tvunget til at forholde sig til opgaven og har nemmere ved at prøve sig frem, at eksperimentere. Hos Gonge Danmark er holdningen til en grundlæggende forståelse nemlig, at der følger konkret materiale med, og nævner: • Positionssystemet – uden at tælle og veksle penge? • Tegning uden Centicubes?

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder Sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret Lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke kompetence-, færdighedsog vidensmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2-4 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

• Måleenheder – uden at måle på virkelige ting? • Hastighed – uden at prøve? • Sandsynlighed – uden at spille? • Trigonometri – uden at foretage højdemålinger?

Hvad jeg hører, det glemmer jeg Hvad jeg ser, det husker jeg Hvad jeg gør, lærer jeg Gammelt kinesisk ordsprog

Om Gonge Danmark Gonge Danmark er landets ældste og mest erfarne inden for salg og udvikling af konkrete undervisningsmaterialer til skoler og institutioner i Danmark. Virksomheden importerer og producerer en bred vifte af undervisningsmaterialer med særlig vægt på matematik og sprogudvikling. www.gongedanmark.dk

Deltag i ko nkurrence n om 5.000 kr. t il klasseka ssen. Konkurren cen løber fra 1/9 2016 – 31/3 2017.

rmvilke opva h m o rt »Vi har læ ode for r, der er g e rm fo s g nin LASSE « ELEV I 7. K vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

15


FIF Marketing Varmeforsyning, miljø og global opvarmning. Elever får klar besked på Fjernvarmeskolen.dk.

Mere “god energi” i undervisningen Gratis undervisningsmateriale om energi giver indblik i varmeforsyning, miljø og global opvarmning

H

vordan producerer vi el og varme, Målet med undervisningsmaterialet hvordan reducerer vi vores CO2-udledning, Målet er at give eleverne indblik i energi og energiforsyning med udgangspunkt i fjernvarme, der er den primære og hvordan lever vi op til de skrappe politiske varmeforsyning herhjemme. Faktisk opvarmes 64 % af mål om at spare på energien? Det er stadigvæk emner, alle danske boliger med fjernvarme – men de færreste der fylder både på den nationale og internationale politiske scene. Og samtidig indgår de som et vigtigt led i ved, hvor varmen kommer fra, og hvordan den under undervisningsplanerne for den danske folkeskole. stor hensyntagen til miljø og økonomi bliver produceret. Materialet Fjernvarmeskolen.dk er udarbejdet som en Danmark er det land i verden, der har mest fjernvarme, hjemmeside udelukkende målrettet de ældste klasser som og derfor er vi foregangsland for en række andre lande, en del af undervisningen i fysik/kemi, biologi og geografi der ønsker at implementere teknologien i deres samfund. eller som et tværfagligt Igennem undervisningsforløbet lærer eleverne at projekt. Fra to til 14 lektioner tilegne sig faglig viden og Hjemmesiden går hele Hjemmesiden www.fjernvarmeskolen.dk er meget nem at gå arbejde selvstændigt med vejen rundt om energitil og indeholder materiale, der kan dække op til 14 lektiospørgsmålet ved at: et specifikt emne. ner. Man kan også vælge et kort forløb på to til fire lektioner Undervisningsmatesom introduktion til emnet. • Gøre eleverne klogere rialet opfylder en række på, hvad energi er. Hjemmesiden indeholder følgende: færdigheds- og vidensmål • Et før- og efter-spørgeskema, så eleverne bliver bevidste • Forklare, hvordan enerfor naturfagene på 7.-9. om, hvad de lærer gennem forløbet. gien bliver produceret. klassetrin, der er nærmere • En introfilm + rapsang, der er en glimrende appetitvækker. beskrevet i den tilhørende • Beskrive forskellige • Ti gode opgavebeskrivelser + krav til elevernes lærervejledning. energikilder. PowerPoint-præsentation. Målene er overskueligt • En omfattende materialekasse med relevante artikler, bil• Sætte energien i et og specifikt anført parvis leder, illustrationer og filmklip, som eleverne kan bruge til miljøperspektiv. for hvert enkelt fag og med deres fremlæggelse. angivelse af, hvilke af de • Give indblik i CO2 og • Forskellige sjove spil. ti opgaver, der opfylder global opvarmning. hvilke mål. Under forløbet kunne det lokale varmeværk være et besøg • Lære eleverne at bruge værd. Mange forsyningsselskaber åbner gerne dørene op for energien fornuftigt. byens skoleelever.

16

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6


Undervisningsmaterialer

Aktiv undervisning i kristendomskundskab ”Undervisningsmaterialet er enkelt uden at være for enkelt, det er aktiverende og kreativt, og det lægger på en fin måde vægt på at opbygge et begyndende fagligt begrebsapparat.”

Gratis undervisningsmateriale skal give eleverne indblik i energi og energiforsyning.

Bent Rasmussen, SKOLEBIBLIOTEKET

Undervisningsvejledning 96 sider, spiralryg Kr. 399,96 ekskl. moms

Til kristendom skundskab i indskolinge n

Elevbog 28 sider, indbundet Kr. 71,96 ekskl. moms Køb klassesæt og få 10 % i rabat

Letforståelige animationer – også med speak I materialet på fjernvarmeskolen.dk findes også nogle meget illustrative og letforståelige animationer. Animationerne illustrerer, hvordan varmeproduktionen foregår ved de forskellige brændselstyper, hvad der sker i en vekslercentral samt hvordan en varmepumpe og en varmeveksler virker. Der er i alt 12 animationer om varmeproduktion, som man følger fra start til slut – fra ild i kedlen til egen radiator. Universet tager dig også med ind i boligen og forklarer om brugs- og systemvand. Speak kan tilvælges og vil for mange gøre oplevelsen ● mere “levende”. ° arnet i Babel

12

Landsdækkende konkurrence FIF Marketing (Fjernvarmens Informationsfond) indbyder alle folkeskoleklasser til at deltage i en konkurrence, hvor præmien er 5.000 kr. til klassekassen. For at kunne deltage i konkurrencen skal klassen som minimum have gennemgået det korte forløb på to til fire lektioner på fjernvarmeskolen.dk. Når det korte forløb er gennemgået, går konkurrencen ud på, at klassen laver en film om varme/energi af maks. fem min.’s varighed. Læs mere på fjernvarmeskolen.dk.

Engang talte alle folk på jorden samme sprog. En dag, da de talte sammen, sagde de: „Lad os bygge et tårn, som når helt op til himlen. Gud skal ikke have himlen for sig selv!“ Det var i byen Babel, de begyndte at bygge tårnet. Det var en let sag, for de kunne nemt forstå hinanden. Når én sagde: „Giv mig en hammer“ – så kunne alle de andre forstå ham. Snart nåede tårnet næsten helt op til Gud. Men Gud syntes ikke, det var en god idé med det tårn. „Nu er de ved at komme for højt op“,

sagde han til sig selv. „Jeg vil stoppe dem og deres tårn“. Derfor bestemte Gud, at alle folk på jorden skulle tale forskellige sprog. Nu kunne de ikke forstå hinanden mere. Når én sagde: „Giv mig en hammer“ – så kunne de andre ikke forstå et kuk! Så gav de ham måske et søm eller en kat eller en gaffel. Nu gik det rigtig dårligt med at bygge tårnet. Det blev helt skævt. Så gad folk ikke mere. Og så gik de hver til sit.

Giv mig en hammer!

Her!

bibelen i boksen

Bibelen i boksen.indd 12

25/06/10 11:50:17

Bibelen i boksen.indd 13

25/06/10 11:50:22

www.bibelselskabet.dk/undervisning Mail: undervisning@bibelselskabet.dk Tlf. 3393 7744

17


Leg, læring og lejrskole

En lejrskole skal være en fællesoplevelse, hvor klassen rystes tættere sammen både socialt og fagligt, og hvor der er tid til det ekstra sjove Af Jeanne Stagaard Christensen, Content Marketing Medarbejder hos Dayz Resorts

D

e fleste skoleelever elsker lejrskoler – og det med god grund. Her er der ingen klokke, som ringer, og ingen lærere, som stresser ind og ud ad klasselokalet fra time til time. Dayz Resort har tre feriecentre: Dayz Rønbjerg ved Limfjorden, Dayz Søhøjlandet tæt ved Silkeborg og Dayz Seawest i Sydvestjylland ved Vesterhavet. Uanset hvor i det jyske lejrskolen skal gå hen, er der hos feriecenterkæden rig mulighed for en oplevelsesrig lejrskole fuld af læring, samvær, sjov og hygge. Ved ankomst bliver klassen indkvarteret i grupper i ferieboligerne, der indeholder både eget køkken og bad. Herfra har alle fri adgang til tropisk badeland, boldspil i sportshallen og leg i de smukke udendørsområder. Fra skibakke til 3D-lasere Hvert feriecenter har en lang række forskellige, sjove aktiviteter og faciliteter. Lad fx eleverne suse ned ad helårsskibakken på Dayz Søhøjlandet – uanset

18

vejret; lad dem dyste i det populære og actionprægede 3D-laser-game på Dayz Rønbjerg; eller tag kegler på bowlingbanerne, som både findes på Dayz Seawest og Dayz Rønbjerg. Det er blot nogle af de aktiviteter og faciliteter, som findes på feriecentrene. Hos Dayz Resorts er der også mulighed for at arrangere sjove og skræddersyede samarbejdsøvelser, der ryster hele klassen sammen. Feriecentrenes

Klatrevægge udfordrer styrke og koordination – og også elevernes mod.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6


Dayz

En tur i svømmehal er både god motion og fællesskab.

Aktiviteter dagen lang giver en god appetit hos de fleste.

aktivitetsmedarbejdere har stor erfaring og står klar med gode idéer og råd, hvis I skulle få brug for det. Læg og læring i naturen Når klasselokalet skiftes ud med læring i naturen, opstår der let nye fællesskaber, og læringen skærpes og bliver sjovere. På Dayz Søhøjlandet kan I fx leje mountainbikes­ og tage en tur gennem de smukke Gjern Bakker, og på Dayz Rønbjerg vil en tur til den smukke og fredede Limfjordsø Livø være oplagt. Ved Dayz Seawest ved Vesterhavet indbyder naturen til masser af spændende ture, både sommer og vinter, hvor klassen fx kan gå på ravjagt. Omkring feriecentrene er der også masser af oplevelsestilbud, som let kan kobles med klassens undervisning. Besøg fx Limfjordsmuseet, hvor eleverne på spændende vis kan få Limfjorden helt op under neglene ved at kombinere biologi, natur/teknik, historie og madkundskab. Ikke langt fra Dayz Seawest ligger Danmarks største Nationalpark Vadehavet, hvor eleverne kan lære om bl.a. sæler, stormflod og vadehavsfuglene, eller hvad med en historisk rejse tilbage til vikingetiden på Bork Vikingehavn? Foregår lejrskolen på Dayz Søhøjlandet er der ikke langt til Energimuseet, hvor fag som fysik/kemi og natur/

teknik kommer i spil, ligesom en tur til Den Gamle By vil levendegøre bl.a. historieundervisningen. Med et lejrskoleophold hos Dayz Resorts er mulighederne uendelige! Skal der ekstra sjov og forlystelser på skemaet, ligger feriecentrene heller ikke langt fra diverse forlystelsesparker – såsom Fårup Sommerland, Legoland, Tivoli Friheden eller Djurs Sommerland. Uden mad og drikker dur elever ikke Hos Dayz Resorts er der også mulighed for fuld forplejning i løbet af opholdet. På centrene er der flere forskellige spisesteder, hvor der serveres lækker mad lige fra pizza til “byg selv-sandwich” og buffet. Desuden tilbydes der specielle lejrskolemenuer til attraktive priser, og er der særlige ønsker, er Dayz Resorts fleksible. I er dog også velkomne til at lave maden selv i de fuldt udstyrede køkkener i feriehusene og fx slutte af med pizzabuffet på feriecentret den sidste aften. Læs mere om feriecentrene og aktiviteterne på www. ● dayz.dk.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

19


RealDream Med en 3D-printer er det muligt at gøre tegninger til modeller.

Print en edderkop ud 3D-printeren har gjort sin entre i skoleverdenen. Med næsten magiske evner formår den at gøre idé til virkelighed

T

egn en model, tryk på “print”, og få en model af en støvmide, en edderkop, en ludobrik, et hus eller dit eget design. Med en 3D-printer kan man nærmest lave alt. Man kan opmåle og designe skolen, eller sit eget hus, man kan designe og printe smykker og krukker og æsker og alle mulige former for beslag og holdere. Uanset hvad man selv skaber i sit 3Ddesignprogram, kan det printes ud – i alle størrelser og i lige så mange eksemplarer, man har lyst til. 3D-printeren er af mange erklæret som en disruptive force, som man på alle niveauer bør forberede sig på. Her er tale om et værktøj, som ikke bare skal demonstreres for eleverne, men som skal inkluderes i hverdagen, og som ses som et naturligt alternativ til andre

Først skabes 3D-tegninger, der så kan printes ud til rigtige modeller. 20

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Et løft og fremskridt Kommuner og ministerie har efterspurgt entreprenørskab, undersøgende undervisning og innovative læringsprocesser, og i stadig stigende grad ud fra individets faglige, personlige og sociale mål, ligesom man har et ønske om, at de tekniske og praktiske uddannelser får en stigende andel af de videregående elever. 3D-design er et løft og et teknologisk fremskridt for disse digitale håndværkere, og mange fag vil blive berørt af 3D-design og 3D-print, fx: • Webdesignere • Arkitekter Derudover: • Gaming og • Murere • Tøjdesignere dotcom • Guldsmede • Brugsdesignere • Konditorer • Eksteriør- og in- • Biologer og nateriørdesignere turvidenskabs• Tandlæger folk • Lyd- og • Smede lysdesignere • Mekanikere

udtryksformer, andre produktionsformer, andre formidlingsformer. Fx kan store elever producere legetøj til små elever. På skoler med linjehold er det en fin opgave for de store elever at være leverandør af legetøj til SFO og indskoling. De skal et par gange om året snakke med de små elever og få overblik over hvilke biler, drager, dukker, ludobrikker og andet, der skal printes ud. En stor del af disse modeller findes på nettet og skal blot printes ud. Men der vil også være mulighed for, at de store elever selv designer og printer, og projektet kan indgå i fx matematik, hvis man stiller opgaver undervejs, så eleverne fx skal producere dukkehuse og møbler og arbejder med rumfang og størrelsesforhold. Eller man kan printe


Natur/teknologi 3D-printeren på arbejde med

Sådan printer den Den mest simple forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre at printe rigtige modeller, er nok, hvis man betragter printeren som et strygejern og en rulle plastictråd. Man fodrer strygejernet med plastictråden, og der varmes op til 215 grader, hvor plasticmaterialet smelter og kan presses ud ad en lille dyse på 0,1 mm. Så når printeren skal lave en kop, lægger den lag på lag af plastic, og efter nogle timer, hvor den møjsommeligt kører rundt og rundt og rundt og lægger et lag på 0,1 mm, ender man med en færdig kop. Læs mere på www.realdream.dk.

modeller af fx støvmider og andet småkryb. Det er ikke bare fascinerende at se disse mikroskopiske kryb i stor størrelse, det er også indgangsvinkel til faglige snakke om støvmider, allergi og mikroorganismer – for både de store og de små elever. Når elever genskaber værktøjer og jagtredskaber fra fx vikingetiden og efterfølgende står med en kopi af en drikkeskål, som de selv har designet og printet, oplever de ikke blot, hvad de selv er i stand til, men får også et andet syn på, hvad deres forfædre var i stand til. Samtidig skaber det en sund social spiral, når de små elever fra starten oplever de store som medproducenter i deres hverdag, og det giver de store elever forståelsen for ansvar og giver dem en mulighed for at producere noget, som rent faktisk skal bruges til noget.

at skabe en model af plastic lag på lag.

Fra vatkugler til teknologi 3D-printeren er et oplagt værktøj i håndværk og design-fagene. Den giver nye muligheder for at skabe og producere, både til prototyper, udstillingsgenstande og brugsgenstande. 3D-printeren er da også allerede i fuldt sving i livet uden for skolerne. Rundt omkring 3D-printes der på livet løs med chokolade, guld, gips, kobber, beton og DNA. Hud og organer printes ud af levende stamceller, og lige nu er 3D-print en af de hurtigst voksende teknologier. 3D-design er også allerede en fast del af mange erhverv. Virtualiseringer og simuleringer har en væsentlig rolle, og Formel 1-kørerne bruger mere tid i computersimulerede miljøer end bag rattet i den rigtige bil. For alle arkitekter og bygningskonstruktører har 3Dprinteren på rekordtid udkonkurreret de traditionelle byggematerialer. Vatkugler og flamingoen er erstattet af præcise og holdbare modeller, der kan vendes og drejes ● og skilles på alle mulige måder.

3D-design og 3D-print Pakketilbud: hardware, software og undervisning Gør eleven til producent og medskaber. 3D-design er ikke særlig svært, men kan virke lidt mystisk og kompliceret når man står og ser sin første kop blive skabt af 3D-printeren. For at få fagligt udbytte af 3D-design og 3D-printeren, er det nødvendigt at læreren har teknisk og didaktisk overblik, og er fortrolige med de faglige muligheder.

NEs G A P M A K E L JU n 20.000 kr. excl. mom Hele pakke 87 8 8 9 6 2 5 G RIN

 Workshop for lærere og elever  3D-printer og software – Makerbot  Forbrugsstof til ca. 75 modeller  Undervisningsforløb og læringsmateriale

Efter vores workshop kan alle elever og lærere:  Designe og printe brugsgenstande og modeller i Håndværk og Design

 Udarbejde og printe prototyper der gør arbejdet med bla. geometri og rumfang konkret og forståeligt

 Designe og printe udsmykningsgenstande, og legetøj til dagligt brug i skolen

RealDream.dk info@realdream.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

21


Natur/teknologi

Jægere og fiskere rykker ind i skolerne Et nyt projekt, NaturligVis, vil fra næste år gøre det let for lærerne at finde frivillige jægere og fiskere, der kan bringe naturen ind i skoledagen

D

er er dømt røde kinder, jord under neglene og vind i håret for fremtidens skolebørn. I hvert fald hvis det står til Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund. Sammen har de to organisationer skabt projektet NaturligVis, der fra 2017 vil samle undervisningsmaterialer

Stoltheden over at fange sin egen mad er tydelig. Til næste år rykker elever ud som fiskere og jægere. 22

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

og formidle kontakten til frivillige jægere og fiskere, der står klar til at rykke ud på skolerne. Alt sammen kun få digitale klik fra lærere og elever i de danske klasselokaler. Projektet tager udgangspunkt i den kærlighed til naturen, som ligger dybt begravet i størstedelen af de danske jægere og fiskere. Med den i hånden og lys i øjnene tager de børnene med på en naturrejse fra den spirende naturpleje, over nedlæggelsen af vildtet og til nydelsen i det gode måltid, der følger. Forinden har eleverne gennemgået en dag, en uge eller et projektforløb med deres lærer. Børns syn på naturen I Danmarks Jægerforbund har hovedbestyrelsesmedlem og formand for Vildt- og Samfundsudvalget Kaj Refslund været politisk drivkraft på projektet. Han glæder sig over støtten fra Nordea-fonden og over at kunne medvirke til at skabe et grønt udgangspunkt for de fremtidige generationer, der får længere og længere til naturen: – Når en jæger er på jagt, bestemmer han på et splitsekund, om et dyr skal leve eller komme på middags­ bord­et. Det kræver viden om naturen og en solid jagtetik.


NaturligVis

Vi høster af naturens overskud, og vi ved, at naturen skal beskyttes, før den kan benyttes. Vi har vores gang i naturen, fordi vi simpelthen ikke kan lade være. Det er den viden og det engagement, der findes i vores lokalforening­ er, som vi ser frem til at sætte i spil i klasselokalerne. Med det giver vi de kommende generationer nogle gode redskaber til at danne deres eget natursyn med, forklarer Kaj Refslund. – Vi glæder os til at møde børn og unge på skolerne og ved vandet. Det er vigtigt, at forståelsen for vandets og de vilde fisks grundlæggende forudsætninger bliver en naturlig del af undervisningen. Denne formidling kan

Om NaturligVis

Projektet NaturligVis skal i det nye år bringe naturen ind i

Projektet er et formidlingsprojekt, som vil bringe jægernes og fiskernes engagement i og viden om naturen ud i skoleklasserne. Projektet består af to ben. Det ene ben er en videns- og formidlingsbank af undervisningsmaterialer, som hjælper lærerne med at sætte gang i et projektforløb om naturen i klasserne. Det andet ben er en kontaktbase, hvor lærere kan finde jægere og fiskere, der står klar til at dele ud af deres viden om naturen. I første omgang er projektet støttet af Nordea-fonden med 3,67 mio. kr. www.jaegerforbundet.dk/NaturligVis www.sportsfiskeren.dk/NaturligVis

skoledagen.

Danmarks Sportsfiskerforbunds frivillige i høj grad medvirke til at løfte op på et højere niveau i samarbejde med lærerne, siger direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Rasmussen. I de kommende måneder vil der blive ansat en projektmedarbejder, der skal stå for den daglige drift af projektet. De første lokalforeninger i de to forbund vil få uddannet lokale jægere og fiskere som formidlere, og sideløbende med at de første kontakter mellem skoler, jægere og fiskere dannes, vil projektets netportal blive ● opbygget.

GRATIS ENTRÉ

DE

TORVEHALLERNE

EN G IN N M Æ

BRYGGEN

D

invitation til din skole

VEJLE MIDTBY

BANE

ople velse scente r i vejle

GÅRD

ing ær l og leg

GÅGA

vid en - og

Rejs med dine elever ind i en verden af indtryk, oplevelser og viden om natur, miljø, klima og energi. Økolariet byder på undervisning og udstillinger for alle aldre - et oplagt besøg ved lejrskoleture i Vejle området. Book besøg på okolariet.dk ÅBNINGSTIDER: Alle dage kl. 10-16 undtagen fredage i lavsæson - se hjemmesiden for yderligere information Vinterlukket fra 1.12.16 - 10.2.17

Dæmningen 11 · 7100 Vejle · Tlf. +45 7681 2060 okolariet.dk ·

facebook.com/okolariet

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

23


Natur/teknologi Økolariet

Pirring til alle sanser Besøg viden- og oplevelsescentret Økolariet med din skoleklasse, og bliv klogere på bæredygtighed, natur, miljø, energi, vand, affald og meget mere

T

ag en tur på havets bund, gå en tur i kloak­ken, og prøv at smage et insekt. Det lyder som noget af en cocktail – men det er lige præcis, hvad du kan opleve, når du besøger Økolariet i Vejle. I Økolariet kan alle skoleklasser, fra indskoling til udskoling, få naturfagsundervisning inden for miljø, teknologi, natur, energi, vand, affald og bæredygtighed. Sammen med Økolariets underviser bliver aktuelle problemstillinger belyst gennem interaktive forsøg, og hvor det er relevant, bliver de tematiske og scenografiske udstillinger inddraget i undervisningen. Undervisningsforløbene er udarbejdet og tilrettelagt, så de tilgodeser de Fælles Mål for naturfag. – Vi anbefaler, at I gør brug af de forløb, vi tilbyder, da det øger elevernes udbytte af besøget. Ønsker I selv at stå for besøget, er det selvfølgelig også muligt, men meld gerne jeres ankomst, så vi har mulighed for at give jer en god velkomst og introduktion til Økolariet, udtaler Økolariets skolekonsulent Anne Vibeke Der er dyb koncentration hos Kragelund.

stemning. Der er garanti for, at alle sanser kommer i spil, fortæller Økolariets leder Niels Nørgaard.

Spildevandet bliver renset af eleverne i Økolariets undervisningsforløb Besøg rensningsanlægget.

Energi og klima – ny udstilling i 2017 I stueplan og på 1. sal kan du opleve forskellige særudstillinger, der i 2017 bl.a. vil omhandle temaet spiselige insekter. Det er også en udstilling, der sætter fokus på, hvorfor det er en god idé at udskifte oksebøffen med en græshoppeburger. Mens Upcycling er en udstilling med fokus på, hvilke muligheder der er for at skabe noget eleverne, når der skilles elekspændende ud af skrald. tronik i undervisningsforløbet Livagtige udstillinger En udstilling om energi og klima bliver årets første TeenTrash. Økolariet har ca. 1.200 m2 udstilling, som åbner ved sæsonåbning den 11. februar udstillinger fordelt på tre 2017. I udstillingen sætter Økolariet fokus på nødvendigheden af at gå væk fra afbrænding af fossile brændstoffer, etager. Forestil dig, at du bliver lukket ned i en kælder, da det har medført en foruroligende stigning i atmosfæhvor du kan gå på havbunden sammen med fiskene, opleve de dyr, der lever under skovbunden, se rotterne løbe rens CO2-indhold med deraf følgende klimaforandringer. rundt i kloakken, blive skyllet ud i toilettet, gå en tur i Fra år 2050 skal Danmark være helt fri for brugen af minen og meget mere. Udstillingerne i kælderen er gjort fossile brændstoffer og det kræver stor omstilling. Udstilmeget livagtige, så her er det ikke svært at forestille sig, at lingen byder bl.a. på oplysninger om dit energiforbrug, fremtidens bæredygtige energikilder i en udstilling med man er på havets bund eller dybt nede under jorden. en sansemættet scenografi, interaktive opstillinger og – Fornemmelsen af at “være der selv” bliver skabt spændende overraskelser. Hvad siger du fx til et overdimed flotte kulisser, som får lokalerne til at se meget naturtro ud. På havets bund mensioneret hamsterhjul og går du rundt på ægte sand en telefon, der kan ringe til Om Økolariet ● udlagt på en blød gummifremtiden? Økolariet er et viden- og oplevelsescenter i centrum af Vejle, pude, der giver en naturtro som: fornemmelse af at gå på en • Formidler om natur, miljø, energi, klima og bæredygtighed blød sandbund. I det ungennem udstillinger og undervisning. derjordiske rum får du rød• Har gratis entré til udstillingerne. derne fra træerne i hovedet, • Nem adgang med offentlig transport. når du undersøger pelsen på • Bredt udvalg af naturfagsundervisningsforløb (betaling en muldvarp, og i kloakken for skoler uden for Vejle Kommune). følger lugten af rotter også Se mere på www.okolariet.dk. med, for at give den rigtige 24

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6


Tel +45 70 23 80 55 Web: www.waterlogic.dk E-mail: post@waterlogic.dk

150 gratis drikkedunke pr. drikkevandskøler, samt gratis montering

Uten navn 1 1

09.12.2015 14:34:05

Godt nyt til 6.-8. klasse Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling har vokseværk og indeholder nu helt nye digitale prøver af tekstforståelse til 6.-8. klasse. Prøverne har: • 100 % digital administration, afvikling, scoring og rapportering • Referencenormer til 6., 7. og 8. klasse • Velafprøvede opgaver • Samlet prøvetid inkl. instruktion på under 30 min. • En samlet udførlig vejledning i brugen af prøverne, herunder eksempler på hvordan man fortolker klasse- og elevrapporter Brug prøverne til at supplere din lærerfaglige vurdering med objektive mål, og få et stærkt redskab til at tilrettelægge undervisningen ud fra. Læs mere om de nye prøver på hogrefe.dk eller kontakt os i dag på tlf. 35 38 16 55. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

25


Indeklima og akustik Ventilationsanlægget er skjult over Troldtektloftet, så der ikke er synlige rør at spotte.

Lys, lyd og luft styrker læringen i Roskilde En kombination af totalrenovering og nybygning har gjort Klostermarksskolen i Roskilde til en mere helstøbt skole. Loftsventilation, akustikplader og masser af dagslys skaber grobund for et inspirerende og dynamisk læringsmiljø Foto: Thomas Mølvig

D

a de første elever tog Klostermarksskolen i brug i 1963, kunne de glæde sig over en helt ny skole, der på mange måder var forud for sin tid. Skolen var tegnet af den verdensberømte arkitekt Henning Larsen, og arkitekturen bød på fremsynet betonbyggeri i ét plan med flade tage. Dagslyset havde høj prioritet i alle lokaler, og en central korridor gjorde det nemt at komme rundt på skolen.

Frisk luft har effekt som et ekstra skoleår Luften i et lokale er afgørende for, hvor effektivt kroppen og hjernen fungerer, og derfor giver det markante gevinster for indlæringen at nedbringe mængden af CO2 i undervisningslokaler. DTU udførte i 2011 et Plan C-forsøgsprojekt på Vallensbæk Skole, hvor to lokaler fik monteret samme type Troldtekt-ventilationsloft som på Klostermarksskolen i Roskilde. Og resultaterne var overbevisende: I det forbedrede indeklima nåede eleverne 5 % flere opgaver og lavede halvt så mange fejl. – Når vi sammenholder de to resultater, når vi frem til, at eleverne klarer sig 10 % bedre i den gode luftkvalitet. Set over et helt skoleforløb på ti år svarer det jo til et års ekstra læring, siger ph.d. Søren Terkildsen, der udførte forsøget for DTU Byg. 26

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Klostermarksskolen har både fået en ny bygning og er blevet totalrenoveret.

Efter næsten 50 års tro tjeneste var bygningen dog ved at være nedslidt og betonen i dårlig forfatning. Desuden var der i mellemtiden sket store teknologiske fremskridt inden for ventilation og akustik – og samtidig havde flere forskere dokumenteret, hvor stor betydning et godt indeklima har for læring og arbejdsmiljø. Det var nødvendigt at gå radikalt til værks og rive næsten halvdelen af de 12.000 m2 ned, så skolen kunne totalrenoveres og genopstå i en ny og mere tidssvarende version. En forvandlet skole I dag er skolen fuldstændig forvandlet. Omkring 4.500 m2 er nybygning, og resten er renoveret. Hovedindgang­ en er flyttet og indrammes af en ny tilbygning i to etager. Den nye fløj omkranser skolegården og binder skolen sammen med det store grønne område mod sydvest. Ved at tænke skolen som en by med et centralt torv og små lokale pladser har JJW Arkitekter skabt både et fællesskab, der omfatter hele skolen, og små lokalmiljøer. Indskoling, mellemtrin og udskoling har fået hver deres


Troldtekt Med Troldtekt-ventilation er der sikret god akustik og frisk luft på Klostermarksskolen i Roskilde.

bygningsområde, som er indrettet og tilpasset den enkelte aldersgruppe. Bedre indeklima i klasserne Indenfor er det gode lys­ indfald bevaret, og et Troldtekt-ventilationsloft sørger for god akustik og frisk luft, som fordeles jævnt i lokalerne. Trold-

Om Troldtekt-ventilation Troldtekt-ventilation kombinerer god akustik med frisk luft. Løsningen er opbygget af passive og aktive Troldtekt-plader, og luften blæses ind gennem de aktive plader. Ventilationsanlægget er skjult over loftet, så der ikke er synlige ventilationsrør i lokalet. Fladen til indblæsning af frisk luft er væsentligt større end med traditionelle ventilationskanaler. Det sikrer en jævn luftfordeling, som hverken støjer eller giver træk – og energiforbruget er omtrent det halve af andre ventilationsløsninger, fordi den friske luft indblæses ved et lavt tryk. Troldtekt-akustikplader er fremstillet af naturmaterialerne træ og cement. Troldtekt har gode akustiske og brandtekniske og indeklimamæssige egenskaber. www.troldtekt.dk

tekt har leveret omkring 2.000 m2 ventilationslofter til skolen. Dermed er der taget højde for at forebygge de store problemer med dårligt indeklima, som plager mange, især ældre, danske skoler. Alene i Aarhus er der reno­ veret adskillige skoler, hvor man har benyttet sig af Troldtekt-ventilation. For at kunne implementere denne ventilations­løsning kræver det, at man kan lave et nedhængt loft med 200 mm luft over, så der er plads til installationer over loftet. Flere undersøgelser, bl.a. et DTU-forsøg fra Vallensbæk Skole, dokumenterer, at god luftkvalitet netop øger elevernes indlæring markant. Forsøgene fra Vallensbæk Skole er beskrevet i et Plan C-produktkatalog, der kan downloades fra www.plan-c. ● dk. Med de rette lofstplader kan man sikre en god lyd og frisk luft, der begge er med til at styrke læringen.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

27


Ecophon Nordagerskolen, Ringe. Foto: Teddy Strandqvist.

Indeklima uden kemi

God indendørs luftkvalitet er essentiel for komforten. Særligt på en skole, hvis lærere og elever skal kunne yde deres bedste. Men det er også vigtigt for sundheden

D

er er store forskelle på, hvor meget kemi byggematerialer udleder inde i bygningen gennem måneder og år. Akustikvirksomheden Ecophons akustikløsninger fremstilles med minimal brug af kemikalier. Udledningen ligger langt under lovkravene, og materialerne lever op til nogle af de skrappeste certificeringer. Kravene til byggematerialer bliver da også stadig skrappere i disse år. Nye certificeringer og mærker kommer til, og hele tiden strammes værdierne for, hvor meget materialerne må belaste miljøet. Det er der gode grunde til. Også når det gælder luftkvaliteten indendørs, hvor vi opholder os 90 % af tiden. Man er blevet bevidst om, at nogle stoffer skader mere, end man troede. Samtidig har man opdaget, at selv ret små mængder af flere kemikalier tilsammen ofte har en såkaldt cocktaileffekt, der er skadelig for sundheden. Derfor er det vigtigt altid at vælge byggematerialer med minimal udledning af kemiske stoffer. Og særligt på en skole, hvor børn opholder sig i mange timer hver dag. Allergi- og astmasymptomer er tiltagende Mange byggematerialer udleder skadelige kemikalier i bygningen i måneder eller år frem i tiden. Desuden kan de give brugerne gener i det daglige og nedsat komfort. Effekter, der også betyder, at man ikke kan yde sit bedste.

28

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Det gælder særligt de flygtige, organiske stoffer (såkaldte VOC) som fx formaldehyd. Men også andre kemiske stoffer. Formaldehyd-eksponering kan forårsage en række symptomer og skadelige indvirkninger på helbredet, som fx øje-, næse-, hals- og hudirritation, hoste, hiven efter vejret og allergiske reaktioner. Allergi- og astmasymptomer er tiltagende. Den Globale Astma Rapport fra WHO estimerer, at mere end 334 mio. mennesker lider af astma verden over. 14 % af børn i hele verden oplever astmasymptomer. Renere produkter Ecophons produkter har gennem lang tid holdt sig langt under lovkravene, men Ecophon arbejder hele tiden på at gøre materialerne endnu mere rene og bæredygtige. Eco­ phons akustikløsninger er nu lavet af tredjegenerationglasuld, hvor bindemidlet er plantebaseret. Ecophons

Om Ecophon Akustikvirksomheden Ecophon har årtiers erfaring med at skabe bedre lydmiljø på skoler. Deres materialer bruges af arkitekter verden over til at skabe god akustik på både nye og ældre skoler. www.ecophon.com


Indeklima og akustik

Børn bruger mere luft

Kilde: WHO (www.who.int/ceh/capacity/Children_are_not_ little_adults.pdf).

Børn indånder mere luft pr. kg kropsvægt end voksne i hvile, som vist i denne figur. Et spædbarn trækker vejret tre gange så ofte pr. minut som en voksen person – og en 6-årig dobbelt så hyppigt. Børn har også tendens til at være mere fysisk aktive end voksne. Det står derfor klart, at miljømæssige giftstoffer, der findes i luften, både indendørs og udendørs, vil blive inhaleret af børn i langt højere doser end af voksne. Disse giftstoffer omfatter ozon, nitrogenoxider, partikelstoffer, bly, kviksølv samt skimmelsvamp, flygtige organiske kemiske forbindelser (VOC) og andre giftstoffer i luften.

tilsætter ingen formaldehyd og bruger derfor heller ingen kemikalier eller rensemiddel til at nedbringe mængden af formaldehyd. Udledningen af stoffer i indemiljøet fra Ecophons produkter er særdeles lav. De lever derfor også op til en hel række certificeringer. Alle lever op til den krævende California emission standard. Og hele 96 % af Ecophons produkter lever op til den nye, franske VOC A+-standard, der er branchens skrappeste. Alle værdierne på vores produkter er grundigt dokumenterede. Den dokumentation kan du få fra Ecophon og bruge til at opnå point, hvis du skal have dit byggeri miljøcertificeret, fx med DGNB. DGNB er et frivilligt certificeringssystem til vurdering af bygningens bæredygtighed. Alt efter opnået point kan bygningen opnå et sølv-, guld- eller platincertifikat. ●

Et sundt indeklima giver en bedre skole MicroVent er rørløs og klimavenlig ventilation, som gør det nemmere og billigere for skoler at forbedre indeklimaet. Fordele ved MicroVent: aIngen rør. Luften skiftes direkte gennem væggen a85 % lavere elforbrug a50 % lavere anlægspris a85 % varmegenvinding aLavt lydniveau aHøj brugerkomfort aEfterlever BR15 og BR20

Se +40 referencer på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

29


InVentilate

Den rørløse ventilation har et meget lavt støjniveau og optager ingen plads, hvilket gør den ideel til undervisningslokaler. Her på Skive Skole.

Øster Starup Skole fik bedre indeklima med rørløs ventilation På ældre skoler kan det være svært at installere ventilation i de eksisterende bygninger. For Øster Starup Skole i Vejle blev løsningen et ventilationssystem, der indbygges i væggen, og som udskifter luften uden rør Af journalist Anneline Højrup

M

ange danske skoler kæmper med et dårligt indeklima. Især luftkvaliteten er udfordret, fordi mange elever i hver klasse, elektronik og madpakker gør luften fugtig og fuld af CO2. Samtidig lægger det danske vejr ofte en dæmper på lysten til at åbne vinduerne. Siden 2010 har loven stillet krav om ventilation i skolebygninger, og Dansk Center for Undervisningsmiljø anbefaler, at alle skoler i Danmark får etableret ventilationsanlæg. Men det er lettere sagt end gjort, når skolen har til huse i ældre bygninger, hvor det vil være besværligt og dyrt at trække rør til ventilation. Ventilation indbygget i facaden En af de skoler, der har oplevet problemet, er Øster Starup Skole ved Vejle. – Vores centrale ventilationssystem var efterhånden 30 år gammelt. Det slugte en masse strøm og fungerede ikke optimalt, fortæller skolens serviceleder Mogens Jensen.

30

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Her blev løsningen ventilationssystemet MicroVent, der indbygges i facaden, og som udskifter luften gennem væggen – uden rør. I første omgang har skolen fået bevilliget ventilation i to klasselokaler og et lærerforberedelsesrum. – Lokalerne vender mod syd og var tidligere utroligt varme om sommeren og iskolde om vinteren. Med den nye ventilation er luften frisk og har samtidig en behagelig temperatur. Det fungerer helt fantastisk godt, konstaterer Mogens Jensen. MicroVent har en varmegenvinding på 85 %. Det betyder, at den friske luft udefra opvarmes ved hjælp af den eksisterende varme, inden den blæses ind i lokalet. Dermed er den luft, der kommer ind, både frisk og har en komfortabel temperatur, som sikrer, at ventilationen ikke føles som træk. – I lærerforberedelsesrummet er der 18 skriveborde med skillevægge, så det er et svært rum at ventilere. MicroVent blæser luften op mod loftet, så den fordeler sig


Indeklima og akustik

og opfrisker hele lokalet. Det giver en meget behagelig ventilation, og både lærere og elever er meget tilfredse og kan tydeligt mærke, at indeklimaet er blevet bedre, siger Mogens Jensen. Støjer mindre end kaffemaskinen Øster Starup Skole valgte MicroVent efter at have oplevet ventilationssystemet på en nærliggende skole. Og med en bevilling fra Vejle Kommune kunne skolen selv tænde for sin rørløse ventilation, da elever og lærere vendte tilbage efter sommerferien dette skoleår. – Hvis vi ville have ny central ventilation, skulle der trækkes rør op på taget. Det ville være dyrt, besværligt og ikke særlig kønt. Installeringen af MicroVent var meget nemmere og billigere, for ventilationsenhederne blev simpelthen indbygget over vinduerne, og det ser faktisk pænt ud både inde og ude, siger Mogens Jensen. At luften ikke skal flyttes gennem lange rør betyder også, at elforbruget er 85 % lavere. – Her på skolen styres ventilationssystemet desuden af en intelligent CO2-måler, så det kun kører, når der er behov for det, og dermed sparer vi endnu mere på energien, forklarer servicelederen, der også er godt tilfreds med lydniveauet. – Jeg tror faktisk, at kaffemaskinen på lærerværelset lyder højere, konstaterer han.

Igennem årene har forskellige forskningsprojekter vist, at der er mange fordele ved at etablere mekanisk ventilation i skolen. Ordentlig ventilation øger bl.a. elevernes præstationsevne og indlæring, giver større trivsel og færre fraværsdage for både elever og personale. I DTU’s undersøgelse “Indeklima i skoler” fra 2011 blev det påvist, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau betød, at eleverne klarede deres skolearbejde op til 14 % bedre. På Øster Starup Skole håber man da også på at kunne skifte til MicroVent i ● alle skolens lokaler.

På Øster Starup Skole var det nemmere og billigere at installere det rørløse ventilationssystem MicroVent end at udskifte den gamle centrale ventilation.

www.inventilate.dk

Har du et barn med høretab i din klasse? Vi har løsningen! Vores nye trådløse mikrofoner og modtagere øger forståelsen og kan hjælpe barnet med at høre både underviseren og klassekammeraterne. Det giver elever med høretab mulighed for at deltage fuldt ud og klare sig godt i skolen. Læs mere på www.morethanahearingaid.dk

www.phonak.dk | info.wireless@phonak.dk | Tlf. 33 78 03 02

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

31


Indeklima og akustik Nora systems

Gulvet som lærred Nyt gummigulv er inspireret af maleriet

M

ed det nye gummigulv Noraplan lona fra Nora systems er det nu muligt at integrere meget forskellige grafiske designs i gulvet. Det er muliggjort med en nyudviklet produktions­ metode, hvor det nye design skabes under selve vulkaniseringen, og der opstår et “malerisk” look. Det nye gulv er opkaldt efter det spanske ord for lærred. – Det beskriver designet af Noraplan lona klart og tydeligt, siger produktmanager Dirk Oswald. – Basis dannes af gulvet og dets grundfarve, og med forskellige farvekombinationer kan designeren føre sine kreative idéer ud i livet – alt efter farvekombination og synsvinkel opstår der en meget forskellig rumvirkning. I overført betydning og i overensstemmelse med produktnavnet betyder dette, at gulvet og dets basisfarve er lærredet, som får sit individuelle præg med valget af farvekombinationen og på den måde bliver til et kunstværk. Også Noraplan lona består helt igennem af gummi. Derfor sker der ikke noget med det robuste gulv, når der skubbes genstande rundt på det, som fx stole og borde i skoler. Derfor anbefales det nye gummigulv også til stærkt frekventerede områder inden for uddannelsessystemet samt andre offentlige bygninger. Desuden har det yngste medlem af Noraplan-familien samme overbevisende egenskaber som resten af familien med god ergonomi, akustiske egenskaber, driftsøkonomi og sundhedsog miljøvenlige fordele.

Om Nora systems Nora systems udvikler, producerer og markedsfører elastiske gummigulve i høj kvalitet samt skokomponenter under mærket nora®. Virksomheden med hovedsæde i Weinheim opstod i 2007 fra Freudenberg Bausysteme KG og har i mange år som førende på verdensmarkedet præget udviklingen af gummigulve. 32

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Et væld af farver giver adskillige muligheder for et individuelt design.

24 forskellige farver Forud for udviklingen af Noraplan lona blev der som altid hos Nora systems afholdt internationale arkitektworkshops. – Vi er altid opmærksomme på, at farvekollektionen virker lige godt på alle markeder og i alle kulturer, understreger Dieter Rischer fra Nora produktudvikling. – Det frie, diskrete design blev godt modtaget overalt – fra Tyskland til USA, Kina og Dubai. Det be­ kræftes også af planlæggerne. Indretningsarkitekt Sylvia Ley­decker,­­ejer af tegnestuen 100% interior i Køln og næstformand i den tyske sammenslutning af ind­ retningsarkitek­ter (Bund Deutscher Innenarchitekten), deltog som designer i en af Nora systems workshops og har været med til at bestemme den endelige farvesammensætning af det nye produkt. – Looket er en vellykket syntese af uni-farver og struktur – perfekt til både at opfylde arkitektoniske behov og funktionelle krav, siger Sylvia Leydecker. Noraplan lona fås i standardsortimentet med 24 forskellige grundfarver. De 12 neutrale grå, brune og beige nuancer suppleres med 12 attraktive accentfarver, som ● virker mættede, men samtidig dækkende.


Få frisk luft og mere ro i klassen Et godt indeklima i klasselokalet er en investering i bedre indlæring. På mange skoler har elever og lærere brug for at få forbedret luftkvaliteten og dæmpet støjniveauet. Især når skoledagen er lang. En Troldtekt® akustikløsning sikrer god akustik og sundt indeklima. Kombineret med Troldtekt® ventilation sikres tillige optimal luftcirkulation uden træk. Få inspiration til godt skolebyggeri på > www.troldtekt.dk

God akustik Troldtekt akustikplader har en overfladestruktur, som effektivt absorberer lyd og sænker efterklangstiden i lokalet. Frisk luft Troldtekt ventilation er lavimpulsventilation uden træk og støj. Ventilationen er skjult over loftet og udnytter selve loftfladen til en jævn indblæsning. En naturlig akustikløsning Troldtekt er et naturprodukt fremstillet naturmaterialerne træ og cement. Troldtekt indeholder ingen skadelige stoffer, er indeklimamærket og har opnået den bæredygtige Cradle to Cradle-certificering i kategorien sølv.

> www.troldtekt.dk 33


Leg er med til at styrke fællesskabet på lejrturen.

Rundt i Ribe Ribe er et oplagt udflugtsmål for skoleklassen, hvor både natur og by har masser at byde på

T

ag på skattejagt i skoven omkring den snoede natursti, grill skumfiduser i den overdækkede bålplads, snork om kap med kammeraterne i Skovlys træhytter, lær om landbruget, kæl med dyrene, dyst på beachvolleybanen eller på BMX-banen. Når skolen skal skiftes ud for en uge med lejrskole, så er der masser af oplevelser at hente i Ribe og omegn, ud over det særlige fællesskab med klassekammeraterne, som ofte naturligt opstår. Bevæger man sig lidt rundt i området, finder man nemlig Vadehavet med det nye Vadehavscenter. Ribe er i forvejen kendt for dens vikingehistorie, og med et besøg på Ribe VikingeCenter er der mulighed for at gå rundt mellem “rigtige” vikinger, hvor sværdkamp og bueskydning kan afprøves, eller man kan sidde i langhuset og hvile ud eller shoppe rundt på Banya – som er russisk sauna – er en af de ældste russiske travikingemarkedet. Er man mere til byoplevelser, er der ikke langt til selve ditioner og kan prøves hos Skovly. byen med alle dens museer rundt om hovedbygning­ og historie. Plads til handicappede en. Hytterne er indrettet Byen og omegnen byder Sidder du i kørestol, eller har du et andet fysisk handicap, med hems, hvor der også på et væld af oplevelsestiler der også tænkt på dig. På alle gangarealer i Skovly er der bud, som sagtens kan kober sovepladser. Der er i tænkt i tilgængeligheden, så her er masser af plads til at les med klassens aktuelle alt plads til seks sovende manøvrere. I stalden har du mulighed for at komme helt tæt undervisningstema. Det i hver hytte. Her er der på dyrene, med brede gangarealer og et kaninland, hvor det kunne være vikingetiden, også adgang til internet. I er let at komme ind med kørestol. middelalderen, hekseforhovedbygningen er der et Ingen skal nemlig snydes for det herlige møde med dyfølgelsen, vadehavsnatur og storkøkken og spisesal, og rene, og vi har gode erfaringer med, at samværet med dyrene -kultur eller kunst på en ny i undervisningslokalet er er god for personer med psykisk handicap. Muligheden for og spændende måde. der alt inden for av-udstyr at røre, klappe og opleve dyrene på nærmeste hånd er ikke og internetadgang. I hoaltid nem at få adgang til på almindelige landbrug, men på vedbygningen finder du Sov i træhytter Skovly bliver alle sanser udfordret. Mødet med dyrene er et også toiletter og bad. Der Blandt Ribes overnatningsmøde for livet. muligheder finder man er desuden et stort separat www.skovly.nu lejrskolen Skovly ved Ribe. handicaptoilet med bad og Når du er gæst på Skovly, loftlift. Skovly har også et er det Skovlys mål, at du skal føle dig som en del af naklubhus med sovepladser på hems og eget køkken. Der er turen. På Skovly skal man lytte langt efter buldrende bilogså et stort undervisningslokale. dæk. Stedet ligger helt uforstyrret tæt på skov og mark. Når du tager på en uges lejrophold på Skovly, er der et Det allerbedste ved stedet er dog de hyggelige træhytter, sandt væld af aktiviteter, du har muligheden for at deltage i, både på Skovly og i området omkring. Skovly ligger mener i hvert fald børnene. Træhytterne finder man

34

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6


Skovly På Skovly er der også undervisningslokaler, der bruges flittigt af eleverne.

“Det er totalt fedt i hytterne. Det bedste er den hyggelige hems oppe under loftet, hvor man kan sove flere sammen.” Allan, 12 år lige op ad Faurholt Skov. Den er velegnet til natløb og orienteringsløb. Man kan også finde spor i landskabet og gå på svampejagt. Der er også en lille skovsø, som man kan besøge og udforske. Fra stalddyr til russisk sauna På Skovly er der en tilhørende stald, der er skabt til at lære de besøgende om dyrene på landet og dansk landbrug i det hele taget. I stalden kan du møde danske dyr, som du kan røre, klappe og opleve på nærmeste hold. Skovly har også en bålhytte med bålplads. Bålhuset er en dejlig ramme Bålet danner ramme om fællesskab og måske også madkundskap, da maden kan laves over bål. for mange fællesaktiviteter med hygge og varme i glødernes skær. Her kan der fortælles historier. Med skoven som baggrund, lyden fra dyrene i stald og på mark er stemningen sat. Eller man kan finde snittekassen frem og lave en pilefløjte eller fremstille de fineste ting i træ. At arbejde med ler kan også være en aktivitet ved bålet. Mulighederne er mange. Her er naturligvis også en bålkasse, der indeholder alt, hvad I har brug for, fra potter og pander til opskrifter og grydelapper, til et måltid over bålet. Derudover danner Skovly den perfekte ramme for et succesfuldt ophold, hvor I også kan slappe af til well­ ness med russisk sauna og vildmarksbade. De smukke og rolige omgivelser på Skovly er perfekte til at afholde hyggedag. Skovly har desuden en boldbane med mål og net Skovly har både træhytter, landbrug, BMX-bane og naturligvis ● samt beachvolleybane. naturen omkring sig.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

35


Det sunde hjørne

60.000 flere skolebørn på vej til at overtage køkkenet 900 skoler havde til årets skolestart bestilt kogebogen Mit kokkeri til faget madkundskab

M

ere end 200.000 skolebørn er nu klædt på til at overtage køkkenet derhjemme, efter at de med det nye skoleår fik ekstra hjælp i faget madkundskab. Elev­ erne har nemlig fået deres helt egen gratis udgave af den nye kogebog fra maduniverset Mit kokkeri. I samarbejde med skolernes madkundskabslærere er målet, at børnene tager bogen med hjem og overtager madlavningen fra forældrene. – Som madkundskabslærer kan jeg kun anbefale andre at bestille den til ele- Men deres egen kogebog kan eleverne få inspiration til at lave sund mad. verne. Den skaber endnu større interesse for faget. Jeg bruger den ikke som sådan i giver dem “lektier” for i den, fortæller Anne Bech, madkundskabslærer i 7. klasse på Brøndbyøster Skole. undervisningen, men opfordrer eleverne til at bruge den Hendes elev Tariq fortæller, at efter han er begyndt hjemme. Så følger jeg op på hvilke opskrifter, de laver, og at bruge bogen, så får han nemmere sine forældre ud af køkkenet, og han bliver mere selvsikker, når han laver mad. En evalueringsrapport fra Aarhus Universitet om Mit kokkeri viser, at med Mit Kokkeri i hånden har 49 % af børnene mod på at dirigere forældrene ud af køkkenet, og 78 % bestemmer selv, hvad der skal på menuen. Derudover har bogen hjulpet op mod 75 % af børnene med at lave mad, og op mod 80 % af børnene har lært at lave nye retter.

Eleverne tager deres madkundskaber - og bog - med hjem i køkkenet. 36

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Ejerskab over madlavning og måltider Selvstændighed i køkkenet er netop et af hovedformålene med Mit kokkeri. Til evalueringsrapporten angav 94 % af lærerne, at Mit kokkeri bidrager til, at eleverne lærer noget nyt. Karen Wistoft, professor ved Institut for


Mit kokkeri

Om Mit kokkeri Mit kokkeri er et madunivers henvendt til børn og unge i alderen 10-15 år. Det består af en hjemmeside og kogebog, som skal give inspiration, lyst og viden om det at lave god og sjov mad – både ude og inde. Mit kokkeri er et gratis tilbud henvendt til alle børn i Danmark. Bogen bestilles som et klassesæt til faget madkundskab af læreren, men er ellers børnenes helt egen og skal ikke afleveres igen. Alle 175 opskrifter fra bogen er også på www.mitkokkeri. dk og er skrevet, så 10-15-årige let og selvstændigt kan arbejde med opskrifterne. På hjemmesiden er der desuden instruktionsvideoer til næsten alle hovedretterne i bogen. 900 skoler i hele landet har i forbindelse med skolestart­ en i år bestilt kogebøgerne til brug i undervisningen i madkundskab og til velsmagende lektier til glæde og gavn for børnenes familier. Det er uddelt 200.000 bøger i alt. Mit kokkeri er et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og Haver til Maver. Projektet er støttet af Nordea-fonden ad to omgange.

Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet og ansvarlig for bogens sundhedspædagogiske profil og medforfatter af rapporten, uddyber: – Evalueringsrapporten viser os, at børnene får mod på at overtage køkkenet og tager ejerskab til madlavning­ en og måltiderne. På den måde påvirker børnene selv den madkultur, som de er en del af, både i skolen, derhjemme og i fritiden med kammeraterne. Det gode liv Nordea-fonden har støttet projektet ad to omgange. – Det er vigtigt for Nordea-fonden at støtte op om at forbedre mad- og måltidskulturen i Danmark; både i skole, hjem og fritid. Madvaner bliver grundlagt fra barnsben, og madlavning giver mulighed for at lege, være kreativ og få sanselige oplevelser. Derfor vil vi i

Med bogen Mit kokkeri har op mod 80 % børn lært at lave nye retter.

Nordea-fonden gerne bidrage til, at børn får viden, gode madvaner og oplevelser med både at lave og spise sund mad. Vi håber, at kogebogen vil inspirere en hel generation af børn til større madglæde og madkundskab, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, ● som støtter gode liv.

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2016

Lejrskole i Sønderjylland? Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

37


Det sunde hjørne Udeskole

Bør man indføre en fast model for udeskole på alle skoler?

Udeskole anses generelt som en metode til at give variation i undervisningen. Nu undersøges det, hvilke aktiviteter der skaber de bedste vilkår

U

deskole anses generelt som en metode til at give variation i undervisningen, hvor der er plads til bevægelse og rum til fordybelse. Men hvilke konkrete aktiviteter skaber de bedste vilkår for, at eleverne lærer, trives og får bevæget sig mest hensigtsmæssigt? Det undersøger Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling netop nu gennem projektet Udvikling af Udeskole (UaU). Er det fx matematik på skovbunden, hvor børn lærer at regne med sten og grankogler, eller motionspause på parkeringspladsen mellem dansk og historie? Der findes mange fortolkninger af begrebet “udeskole”. Spørgsmålet er, om man kan lave en standardiseret model for konceptet? Projektet er et forsøg på at udvikle og udbrede et praksisnært modelkoncept for udeskole. Her tager man udgangspunkt i fagenes mål, og der gennemføres en anvendelsesorienteret og tværfaglig undervisning. Formålet

38

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

er således at opnå en positiv effekt på elevernes bevægelse, trivsel og læring samt udvikle et bæredygtigt koncept, som kan udbredes til alle folkeskoler. Projekt UaU gennemføres af et konsortium med VIA University College som hovedleverandør. KORA skal evaluere projektet i forhold til implementering, effekt og bæredygtighed af projektet. Eksempelvis vil dette fokus belyse områder som: • Viden om, hvordan projekt UaU er implementeret, og om dens betydning for undervisningens indhold og organisering. • Elevernes resultater af den nationale test i dansk og matematik. • Elevernes trivsel og bevægelse i skolen. • Viden om, hvilke aktiviteter i UaU der fortsætter efter ● udviklingsprojektets afslutning.


Det sunde hjørne

Svævende fristed for børn og voksne • • • •

Fordybelse Tryghed Fred og ro Hygge

Aktiv og dynamisk siddestilling

Bonsai Ø120 cm Single Ø150 cm Double Ø180 cm

Vejl. udsalgspris fra kr.1.196,ekskl. moms

Max vægt: 200 kg Leveres med tov og karabinhage Flere farver

• • • • • •

Den viste model er Bonsai

www.oneleg.dk

FØR

Unik buet fod giver en aktiv siddestilling Lydløs - bevægelse uden at genere andre 5 forskellige højder: 32, 40, 48, 54 og 65 cm Robust - vejrbestandig og slagfast Vejer kun 1,0 - 2,3 kg og er let at flytte rundt Vejl. udsalgspriser inkl. silikone skridsikring og sædeovertræk fra kr. 400,- ekskl. moms

tlf. 2660 8828

info@oneleg.dk

Trænger din belægning til en grundig rensning eller blot en opfriskning? Vi renser belægningen med en specialfremstillet og miljøvenlig EPDM sæbe. Behandlingen giver ikke alene en flot og ren overflade. Den sikrer også en længere levetid på din belægning.

EFTER

Mobil: 8230 4066 Web: www.dalea.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 6 39 E-mail: info@dalea.dk


Madkamp

Madkamp styrker madkundskabsfaget Projektet Madkamp har styrket madkundskabsfaget ved at give mere plads til samarbejde, innovation og elevdeltagelse. Det peger en undersøgelse på

I

nnovation, elevdeltagelse og samarbejde er kerneværdier i den undervisningsform, som projektet Madkamp benytter, og den har stor effekt på madkundskabsfaget. Det viser en undersøgelse udarbejdet af forskerne Anne Marie Dahler og Helle Munkholm Davidsen fra University College Lillebælt. Undersøgelsen er lavet som en evaluering af Madkamp 2013-2016, og den bakkes op af foreløbige resultater af en ph.d.-afhandling om samme projekt. – Madkampsdidaktikken virker i klasselokalerne på skolerne, fordi den gør eleverne i stand til at være nysgerrige og vidensøgende, løse problemer i samarbejde med hinanden, træffe beslutninger og give konstruktiv kritik. Sådan beskriver en af de adspurgte lærere i evaluering­ en oplevelsen med Madkamps undervisningsform. Forskerne har gennem observationer i klasserne også set, at elevernes medbestemmelse i undervisningen er central for at få den innovative didaktik til at virke, og at den styrker de innovative læreprocesser og samarbejdet eleverne imellem.

Det handler også om præsentation og finesse, når maden skal serveres. 40

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Elever går til den i køkkenet med begejstring og målrettethed.

Af svarene i evalueringen fremgår det i øvrigt, at Madkamps tilgang til madkundskab har løftet fagets image og anerkendelse, hvilket før i tiden har været den store udfordring for faget. Således beskriver en af de adspurgte lærere, at “den faglige og didaktiske baggrund for Madkamp har været med til at styrke opmærksomheden om de mange kvaliteter, der er i faget”. Forskning peger samme vej Jacob Christensen, der er ph.d.-studerende ved DPU, har fulgt projektet gennem sin ph.d.-afhandling siden 2014, og de foreløbige resultater af hans forskning peger ligeledes på, at undervisningsformen i Madkamp øger motivationen hos eleverne. Det fremhæves, at konkurrenceelementet i Madkamp har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte. Samlet set har projektet Madkamp derfor opnået en stor del af det overordnede mål om at styrke madkundskabsfaget, lyder det fra en af dem, der har Madkamp helt tæt på i hverdagen.


Det sunde hjørne

Madkamp munder ud i konkurrencen DM i madkundskab.

Fakta om Madkamp Madkamp – DM i madkundskab – blev første gang gennemført i skoleåret 2012-2013 som et projekt, der skulle styrke madkundskabsfaget i grundskolen. Madkamp støttes af Nordea-fonden. Det udvikles og gennemføres af Madkulturen i samarbejde med professionshøjskolerne UCC, UCL, UCN, UCSJ, UCSYD, VIA UC og skoler i hele landet. Madkamp er et fællesskab for madkundskab, der er sat i verden for at styrke faget. Madkamp består af en række delprojekter og dækker over lærerkurser, der styrker lærere fra hele landets faglighed og giver dem inspiration til variation i undervisningen, konkurrencen DM i madkundskab, hvor landets dygtigste madkundskabselever konkurrerer om titlen som Danmarks bedste madkundskabshold, samt Netværk for Madkundskab, der samler alle aktører på tværs om ét fælles mål, nemlig et styrket madkundskab. Hvert år fastlægges et tema for årets Madkamp, og i år er temaet bælgfrugter og bæredygtighed. De sidste tre år har flere end 420 lærere deltaget på lærerkurset, og min. 8.400 børn er blevet undervist af lærere, der har været på et af Madkamps kurser.

– En af madkundskabsfagets udfordringer var fagets status i grundskolen. Gennem Madkamp er det lykkedes helt overordnet at styrke fagligheden i faget, og det har givet en masse sidegevinster i form af kompetencer, som eleverne kan bruge i andre fag, siger Camilla

Der lyttes til dommernes vurderinger og gode råd.

Damsgaard, adjunkt i Madkundskab fra University College Nordjylland. I maj 2016 besluttede Nordea-fonden at forlænge støtten til projekt Madkamp, som derfor får mulighed for at fortsætte de næste tre år, dog med nogle justeringer i forhold til det nuværende format. Hvor projektet de sidste fire år har fokuseret på tiltrængt efteruddannelse af madkundskabslærere, udvikling af undervisningsmaterialer samt afholdelse af DM i madkundskab, vil Madkamp over de kommende tre år i højere grad fokusere på netværksdannelse og nye partnerskaber. ●

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

41


Virklund Sport

Idræt overalt på ny aarhusiansk midtbyskole Nyt skolebyggeri i Aarhus tager udgangspunkt i folkeskolereformens krav om mere idræt og bevægelse i skoletiden og byder på 40 bevægelsesstationer fordelt på gange og i fællesrum

S

iden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, har alle elever været berettiget til 45 min.’s daglig bevægelse og motion i skoletiden. For at understøtte denne tanke om en aktiv skoledag er 40 bevægelsesstationer tegnet ind i byggeplanerne for den spritnye Frederiksbjerg Skole i Aarhus. Derudover indeholder skolen også tre bevægelsessale til henholdsvis indskolingen, mellemniveauet og udskolingen, hvor almindeligt idræts- og sportsudstyr står side om side med klatrevægge. Projektet bliver Danmarks første nybyggede skole, hvor den nye skolelov er tænkt ind fra begyndelsen, og hvor hver eneste krog af skolen byder på motorisk udviklende idrætstilbud. – Vi fik muligheden for at gentænke, hvordan vi gerne vil have, at børn går i skole. Vi ville ikke have en traditionel skole med røv-til-sæde-undervisning i mange timer, men en skole, hvor eleverne slet ikke kan lade være med at bevæge sig aktivt. Vi afskaffer konceptet frikvarter, for

42

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

undervisning bør ikke være noget, børnene skal have fri fra. Lektionerne skal være udviklende og aktive, og dertil kommer det som en naturlig forlængelse, at gange og fællesarealer inviterer til idræt, fortæller Jette Bjørn Hansen, skoleleder på Frederiksbjerg Skole. Fra spildplads til idrætszoner Landets største leverandør af idrætsudstyr, Virklund Sport, står for design og opførsel af et bredt udvalg af bevægelsesarealerne til mellemniveauet. De 40 bevægelsesstationer blev skitseret af Henning Larsen Arkitekter, men Virklund Sport har fået til opgave at gentænke og videreudvikle idrætsstationerne, så de i højere grad lever op til ambitionerne. – Hvis bevægelsesstationerne skal virke, skal de være sjove at bruge. Vi ønsker, at eleverne helt naturligt kaster sig over dem og har mod på at udfordre sig selv ved at kravle højere op eller finde på nye måder at bruge dem


Det sunde hjørne

på. Vores erfaring med idrætsudstyr igennem mange år gør, at vi ved, hvad der er motorisk gavnligt. Vi er gået praktisk til værks, så en hel klasse kan bruge stationerne ad gangen, forklarer Johannes Madsen, salgschef ved Virk­lund Sport.

Motorikoaserne dækker bl.a. over en lang gang designet som en løbebane, en 4 m bred klatretrappe ved siden af skolens hovedtrappe samt et motorikrum formet af kasser i forskellige dimensioner. Hele skolen er inddelt i tre etager efter alder, og sværhedsgraden på den enkelte station er tilpasset alderstrinnene. Virklund Sport har hjulpet flere skoler med at tænke bevægelse og idræt ind i hverdagen i forbindelse med til- og ombygninger. – Vi har ombygget spildplads til idrætszoner, der sprudler af bevægelse og liv, på mange skoler over hele landet. Behovet for idrætstilbud er steget med den nye skolelov, og de skal være lettilgængelige, da der ikke er tid til at gå ned i idrætssalene og finde udstyr frem, fortæller ● Johannes Madsen. www.virklund-sport.dk

Bevægelse er kodeordet for skolen i Aarhus, som nærmest kan minde om en legeplads.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

43


Årets skolebyggeri 2016 Frederiksbjerg Skole i Aarhus kan bryste sig med titlen som årets skolebyggeri.

Frederiksbjerg Skole kåret til Årets skolebyggeri 2016 Vinderen af Årets skolebyggeri blev i oktober afsløret på konferencen Fremtidens skole og læringsrum i København. Henning Larsen Architects modtog prisen på vegne af et team bestående af GPP Arkitekter, Hoffmann, Møller & Grønborg og Niras Foto: Henning Larsen Architects

P

risen er initieret af Nohrcon, som årligt retter fokus på de gode eksempler på nye og nyrenoverede skoler gennem konferencer og kurser. En jury bestående af uafhængige eksperter har på baggrund af en række indkomne forslag udvalgt fem projekter, som har været til offentlig afstemning. Juryen udtalte i forbindelse med nomineringen: – Det er en stor kvalitet, at arkitekturen tager skolereformen på ordet og forløser dette aspekt. Skolen har taget bevægelse indendørs, men samtidig skabt plads til udfoldelse udvendigt på trods af de trange rammer. Mulighed for – og ansporing til – forskellige former for bevægelse er nærværende i bygningen. Dels via indkig til rum og sale – og kig ud på forskellige udendørs baner. Frederiksbjerg Skole er det første nyopførte skolebyggeri i Aarhus midtby i 100 år. Skolen er designet med udgangspunkt i de grundlæggende principper i folkeskolereformen fra 2013. Der er således fokus på læring gennem bevægelse og sansning samt åbenhed og fællesskab på tværs af klassetrin. Skolens mange terrasser fungerer som nærlege- og undervisningsområder for klyngerne og er tilgængelige døgnet rundt. Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), udtaler om kåringen: – Prisen er med til at understrege, hvor godt projekt­ et er lykkedes med både at skabe rammerne for et helt unikt skole- og børnemiljø og et enestående byggeri, hvor funktionalitet og arkitektur glider smukt sammen med det omkringliggende byrum.

44

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Leg og læring går hånd i hånd på den aarhusianske skole.

De øvrige nominerede til prisen var Vibenshus Skole, København Ø; Sophieskolen, Nykøbing Falster; Vestegnen HF og VUC, Rødovre; og UCC Campus Carlsberg, ● København V.


Skovly Lejrskole ved Ribe

Husk, der er plads til alle

• Hovedbygning med køkken, spisesal, hyggestue og mødelokal • Træhytter • Boldbane og beachvolley • BMX cykelbane • Stor bålhytte • Vildmarksbade og saunaområde • Skoven med løberuter • Dyrehold: Kaniner, grise, får, høns og kat

• Skov og marker • Se køerne blive malket af en robot med tur guide og meget mere … Beliggende tæt på:

• • • •

Ribe by (Domkirken) VikingeCenter Vadehavet (Vadehavscentret) Linstrup Zoo

Sundt indeklima … giver bedre trivsel Den nye skolereform med længere dage på skolen, udfordre indeklimaet markant i forhold til tidligere. Stress, hovedpine, generel utilpashed og manglende koncentrationsevne, kan være forårsaget af ting vi ikke kan se, og er derfor svære at forholde sig til. Men det er efterhånden en kendt sag at emissioner fra de fysiske rammer vi omgiver os med, er en stor del af problemet, og løsningen er ikke kun øget ventilation. Gulvfladen er en betydende faktor når vi taler om emissioner. nora gummigulve har i en årerække produceret de sundeste gulve med de laveste emissioner, og er miljøcertificeret i højeste klasse. Herudover er der indbygget en enestående ergonomi med høj gang- og stå komfort, stor trinlydsdæmpning og let rengøring. Kontakt nora gummigulve for yderligere information. nora systems info-dl@nora.com 4343 9393 Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

45


Waterlogic DK

Koldt og frisk vand på skolerne Waterlogic overtager det danske firma Aqua Line ApS og tilbyder nu flere produkter til skolerne Af Kristian Wittenkamp, Branch Manager hos Waterlogic DK

A

qua Line ApS er en veldrevet familieejet virksomhed, som har solgt drikkevandskølere i Danmark siden 1998. Virksomheden har specialiseret sig i salg af drikkevandskølere til danske virksomheder og især til skoler. Nu har Waterlogic DK overtaget virksomheden. Dette opkøb er med til at styrke Waterlogics position på det danske marked ved, at antallet af kølere, som Waterlogic derved servicerer, stiger med ca. 3.000 drikkevandskølere. På skolesiden bevirker dette, at Waterlogics produktprogram nu også indeholder de velkendte drikkevandskølere, som Aqua Line ApS har solgt igennem tiden med stor succes. Plads til at opgradere Har man allerede drikkevandskølere fra Aqua Line ApS, bliver det muligt at opgradere disse til Waterlogicdrikkevandskølere med den patenterede FirewallTM UV-filtreringsteknologi. FirewallTM-UV-filtreringsteknologien sikrer, at drikkevandet som tappes af en Waterlogic drikkevandskøler, altid overholder lovens krav om kimtal i drikkevand.

46

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

Waterlogic vil med sammenlægningen med Aqua Line ApS være Danmarks førende leverandør af drikkevandskølere til det danske skolevæsen. – Både Aqua Line ApS og Waterlogic DK har været fast inventar på Skoleledernes årsmøder igennem årene siden 2006. Her har vi igennem tiden skabt utroligt mange kontakter til skolevæsnet; kontakter, som også har vist sig at følge med, selv om en skoleleder skifter skole. Vi har hver især oplevet en stor loyalitet over for både Aqua Line ApS og Waterlogic DK, fortæller Branch Manager Kristian Wittenkamp. Han tillægger det begge virksomheders høje serviceniveau. – Og det agter vi at fortsætte med, over for både nye såvel som “gamle” kunder, siger Kristian Wittenkamp. ● www.waterlogic.dk


Nyt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Toptekst xxx

Nyt testmateriale skal opdage elever i risiko for at udvikle ordblindhed Det er veldokumenteret, at nogle børn har større risiko for at udvikle ordblindhed end andre. Med det nye testmateriale, Ordblinderisikotesten, bliver det muligt at teste elever i børnehaveklassen og 1. klasse for, om de er i risiko for at udvikle ordblindhed. Hvis eleverne tidligt får den nødvendige ekstra støtte og opmærksomhed i forbindelse med læseundervisningen, er det muligt at forebygge og reducere deres læsevanskeligheder. Derfor er det relevant allerede i de første skoleår at identificere de elev­ er, der er i risiko for at udvikle ordblindhed. Ministeriet fremsætter ultimo 2016 et lovforslag, der bl.a. indeholder forslag om at indføre et retskrav på udredning af ordblindhed fra 4. klasse til elever med læsevanskeligheder og tegn på ordblindhed. Ordblinderisikotesten kan være med til at afdække, hvilke elever der bør testes for ordblindhed.

Ordblinderisikotesten er udarbejdet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. Testmaterialet er afprøvet i en langtidsundersøgelse, hvor elevers læseudvikling blev fulgt over flere år. Undersøgelsen blev sat i gang med hjælp fra en forskningsbevilling fra TrygFonden og er også støttet af Socialstyrelsen og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Testmaterialet bygger på internationalt anerkendt forskning inden for læsning og ordblindhed. Forskningsgruppen har undervejs fået feedback og sparring fra en følgegruppe bestående af bl.a. læsekonsulenter, læsevejledere og repræsentanter fra Socialstyrelsen og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder en række informationsmøder om Ordblinderisikotesten i forbindelse med offentliggørelsen af testmaterialet.

Elevers fravær i folkeskolen Elever i folkeskolen havde 0,2 procentpoint mere fravær i skoleåret 2015/16 end det foregående år. Det viser nye tal fra Styrelsen for It og Læring. Set over hele perioden siden skoleåret 2010/11 er folkeskoleelevernes samlede fravær forholdsvist stabilt. Elevfraværet i folkeskolen var i sidste skoleår på 5,6 %. Det svarer til, at hver elev på et år går glip af godt 11 skoledage. Både i skoleåret 2014/15 og 2013/14 var fraværet på 5,4 %.

Siden skoleåret 2010/11 har der generelt ikke været store udsving i elevernes fravær. Den højeste fraværsprocent var i skoleåret 2010/11, hvor eleverne i gennemsnit var fraværende 6,0 % af tiden. Her var det især sygefraværet, som trak det samlede fravær op. Tallene for enkelte skoler og kommuner kan findes i ministeriets datavarehus www.uddannelsesstatistik.dk.

Kommunerne får mere frihed på undervisningsområdet Regeringen vil nu arbejde for at give tre af de tidligere frikommuner lov til midlertidigt at fortsætte de igangsatte forsøg, der bl.a. skal give mere målrettede udskolingsforløb i folkeskolen. Formålet med frikommuneforsøgene har været at give de ni udvalgte frikommuner en særlig mulighed for at udfordre den statslige regulering og styring af kommunerne. På undervisningsområdet har folkeskolereformen betydet, at de fleste frikommuneforsøg allerede er udbredt til generel lovgivning, og at kommunerne dermed har fået friere rammer i

opgaveløsningen. Det gælder bl.a. fleksibilitet i forhold til holddannelse og aldersintegration og bedre muligheder for at tilrettelægge særlige profil- eller udskolingslinjer mv. Tre områder med forsøg vil blive undersøgt nærmere – derfor lægger regeringen op til en midlertidig forlængelse: • Odsherred Kommunes forsøg med drift af 10. klasse i gymnasieregi. • Gladsaxe Kommunes forsøg med EUD-linjer. • Gentofte Kommunes forsøg med ét skoledistrikt.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

47


Frilæsning …

Brug uenigheden Ny bog giver konkrete idéer til det gode samarbejde. Det uddybes her af forfatterne til bogen

K

onflikter er en del af hverdagen, når man er lærer. Det gælder ikke kun i forhold til elever eller forældre, men det kan også være i forhold til kollegerne på lærerværelset. Vi er nemlig ikke altid enige om, hvordan vi løser de udfordringer, jobbet byder på. I den ideelle verden Martin Lasse Hansen Sieben er er lærere, ledere og elever forfatter og rektor på ZBC. enige om, at samarbejde er en god ting; at man skal trække på samme hammel, skabe værdi og alt det dér. I praksis ser hverdagen imidlertid anderledes ud. I en travl hverdag har kolleger, ledelse, forældre, elever og politiske beslutningstagere forskellige interesser og prioriteter. Det kan hurtigt give anledning til konflikter ude på skolerne. Det skal man ikke gå i panik over. Selvfølgelig er små uenigheder noget, der kan udvikle sig til store konflikter, hvis man ikke er opmærksom, men først og fremmest skal man huske: Uenigheder er helt normalt og en del af hverdagen på alle arbejdspladser. Vend det på hovedet Måske kan man ligefrem vende det på hovedet? Måske kan uenigheden ligefrem være konstruktiv? Måske kan den bruges til at finde løsninger på reelle og konkrete udfordringer i lærerarbejdet? Løsninger, der gavner elev­ erne, er meningsfulde for lærerne, og som ledelsen også kan nikke ja til. Det sker faktisk hver eneste dag ude på skolerne, at uenigheder bliver et konstruktivt afsæt for at gøre hverdagen bedre. På en skole har en ekstra samtale, hvor man får et fælles sprog, der hjælper til at forstå en modparts synspunkt, virket godt. På en anden har det handlet om at blive lidt bedre til at acceptere, at vi ikke er ens – og ikke skal være det. På en tredje blev en uenighed vendt til et positivt lærersamarbejde ved tydeligt at formulere

48

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6

den enkeltes rolle og gensidigt acceptere rollerne. En fjerde skole havde i forbindelse med en gryende uenighed glæde af at lade de involverede lærere gennemføre en personlighedstest, der gav en bedre fælles forståelse for kollegernes personlighed, prioriteter og ønsker. Således er der mange Ole Ditlev Nielsen er forfatter, eksempler på, at uenighed underviser og ejer af foreikke behøver at udløse dragsvirksomheden 20 Skridt. konflikt, men tværtimod blive et afsæt for løsninger. Det er især tilfældet, når vi tør sænke paraderne og forfølge de fælles interesser snarere end vores egne kæphes­ te. Kan vi kombinere det med at blive bedre til at sætte ord på vores forskellige behov og roller og fokusere på det faktuelle frem for følelserne, så har vi skabt et rigtig godt grundlag for at gøre uenigheden konstruktiv. Du kan se flere eksempler herpå i den nye bog 20 skridt til bedre lærersamarbejde. Otte idéer til konstruktiv uenighed • Sæt ord på uenigheden og jeres følelser omkring den. • Stil konkrete forslag. • Accepter hinandens roller. • Understreg det værdiskabende. • Brug fakta. • Foreslå ekstern hjælp. • Lad det falde. • Bær ikke nag.

20 skridt til bedre lærersamarbejde Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 208 ISBN: 978-87-7158-495-0 Pris: 289 kr.


Kultur og identitet i klasserummet

I bogen Mellem tekster præsenterer fire lærere deres meget forskellige strategier over for kulturelle forskelle. Bogen er skrevet af Helle Rørbech, der her uddyber baggrunden Af Helle Rørbech

dynamisk og kompleks forståelse af kultur og identitet? Mellem tekster stiller et aktuelt didaktisk spørgsmål og undersøger det med danskfagets litteraturundervisning

som eksempel. Bogen præsenterer fire læreres meget forskellige strategier over for kulturelle forskelle og tager

læseren med på besøg i deres klasser. Ved at fokusere på dynamikken i klassernes samtaler om litterære tekster

peger bogen på litteraturundervisning som et flerkulturelt og flerdiskursivt rum. I det afsluttende kapitel giver bogen sit bud på, hvordan

MELLEM TEKSTER

Hvordan kan undervisningen i grundskolen funderes i en

Helle Rørbech

K

ultur er et begreb, vi sætter på stadig flere af de ting, vi foretager os i skolen og uden for. Forskellige skolefag har forskellige måder at skabe og forstå kulturer på. Men også inden for de enkelte fag former forskellige kulturbegreber vores opfattelser af stoffet, af undervisningen og af eleverne. Danskfaget, som traditionelt opfattes som et kulturbærende fag, varetager både elevernes møde med kulturarv – gennem kanonlæsning og med kultur, forstået som kunstværker, gennem arbejdet med litteratur, film, malerier osv., mens de mange andre typer tekster, faget rummer, ikke fremhæves i den forbindelse. Under indtryk af en globaliseret verden er danskfagets kulturbegreber gennem en årrække blevet problematiserede, bl.a. med henvisning til, at de er for monokulturelle og ikke matcher det omgivende samfund eller de klasserum, undervisningen forgår i. I den forbindelse er minoritetselevernes baggrund kommet i fokus.

Helle Rørbech

MELLEM TEKSTER kultur og identitet i klasserummet

kulturelle forskelle og kulturel diversitet kan medtænkes i arbejdet med tekster i grundskolen.

MellemTekster_final_155x230.indd 1

Kulturer og fællesskaber Men hvad enten kultur forbindes med forfattere, kunstværker eller baggrund, er det vanskeligt at stille noget op med en sådan forståelse af kultur i praksis. I bogen Mellem tekster er udgangspunktet derfor et andet. Det er hverken forfattere, bøger eller baggrund, bogen retter blikket mod, men kulturer og fællesskaber i undervis­ ning­en. Titlen Mellem tekster henviser til den kompleksitet, der præger undervisningen i skolen, hvor både litteraturen, læreren og eleverne bidrager til at fylde rummet med et væld af tekster i bred forstand. Bogen stiller bl.a. spørgsmålene: Hvordan kan under­ visningen i folkeskolen funderes i en dynamisk Mellem tekster og kompleks forståelse af Udgiver: kultur og identitet? Og Samfundslitteratur hvordan kan man indAntal sider: 190 drage de mange forskelISBN: 978-87-593-2043-3 lige kulturer i klasserummet i undervisningen? Pris: 198 kr. Spørgsmålene bygger ISBN, e-bog: på en forestilling om, at 978-87-593-2724-1 dansk og andre skolefag Pris, e-bog: 176 kr. ikke kan nøjes med en

EU PÅ SKEMAET

VIP-studietur til Bruxelles - for lærere der vil sætte EU på skemaet

Sæt X Foto: Søren Kirkegaard

Helle Rørbech, ph.d., er

adjunkt i danskfagets didaktik mshp. tekstpædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Forskning i litteratur- og kulturdidaktik i danskfaget. Har udgivet artikler og bidraget til antologier om bl.a. litteraturdidaktik, kompetencer i danskfaget og interkulturelt medborgerskab.

ved uge 10 eller 12 i 2017

Studieturen arrangeres af Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen Uddannelses- og Forskningsministeriet og CFU. Turen byder på enestående inspiration til jeres undervisning i EUstof. 08/09/2016 12.09

abstrakt national (religiøs eller etnisk) forståelse af kultur, men i højere grad må medtænke de konkrete kulturelle praksisser i undervisningen, hvor fortolkningsfællesskaber og tænkerammer afprøves og udforskes. Derved kan undervisningen både sætte spot på det fælles og det forskellige i klasserummet, men også medtænke processen i undervisningen, hvor kulturelle tænkerammer udvikles og forandres. Bogen går helt tæt på praksis i danskfagets litteraturundervisning ved at præsentere fire læreres meget forskellige strategier over for kulturelle forskelle og tage læseren med på besøg i deres klasser. Bogen undersøger, hvad det er for sprækker, som åbner sig i samtalerne mellem lærere og elever om litteratur, og hvordan de kan gøres til genstand for arbejdet med kultur i klasserummet. ●

To hele dage fra tirsdag middag til torsdag eftermiddag med besøg i Europa-Parlamentet, Europa–Kommissionen, Parlamentarium og mulighed for skolebesøg . Turen omfatter to overnatninger, de fleste måltider og lokal transport, men omfatter ikke transport til Bruxelles. Nærmere om VIP-studieturene på emu.dk og hos Kurt Thybo, VIA CFU Mail: kth@via.dk

49


Frilæsning …

Teamledelse i folkeskolen

Bogen Narrativ skoleledelse tager fat om folkeskolens forventninger til ledelse i skolen efter reformen. Forfatter Alex Madsen uddyber her baggrunden for bogen Af Alex Madsen

E

fter folkeskolereformen er forventningerne til ledelse i folkeskolen øget betragteligt. Den skoleinspektør, som klarer det meste selv igennem sin personlige karisma og erfaring, synes at høre fortiden til. Ledelse i folkeskolen i dag er først og fremmest teamledelse. Distribuering og professionalisering af skolens ledelse risikerer imidlertid at efterlade et tomrum. Behovet for på anden vis at binde en skoles mangfoldige samarbejdsrelationer sammen øges i takt med, at trådene ikke længere samles i hænderne på en skoleinspektør. Elevernes læring står og falder heller ikke længere med den traditionelle personlige relation mellem lærer og elev. Læring i den åbne skole foregår på mange forskellige læringsarenaer og i stigende grad hos skoleeksterne aktører. Personlige ledelses- og læringsrelationer synes på vej til at blive erstattet af målrationelle, professionelle samarbejdsrelationer. Og hvordan møder

fortælling en opmærksomhed over for dilemmaet mellem den målrationelle og den personlige ledelsesrelation til medarbejderne. Således har de forskellige ledelsesnarrativer hvert deres plot, hvor vigtige handlinger i ledelse adresseres. Alex Madsen.

folkeskolens ledelse disse udfordringer? Kombineret ledelse En skoles ledelse skal kunne præsentere en tydelig profil og identitet for at kunne tiltrække og fastholde elever og forældre – og personale. Bogen Narrativ skoleledelse giver en række bud på centrale fortællinger om ledelse i folkeskolen: Fra den traditionelle fortælling om ledelse som “Oplyst enevælde”, over “Administratorens fortælling” til fortællingen om “Facilitatoren som formidler af det brede samarbejde i den åbne skole”. Det er ledelsesnarrativer, som bevæger sig fra individuel ledelse til teamledelse. Selv om de enkelte narrativer udgør positioner i en historisk udviklingslinje, er det imidlertid ikke sådan, at de blot erstatter hinanden. En skoleledelse i dag må efter behov gøre brug af alle fortællinger og i kombinationer. Oplyst enevælde kan synes forældet, men rummer som

Alle hyrdens får I Narrativ skoleledelse præsenteres også nogle af de faglige narrativer eller professionsfortællinger, som er bærende for lærerne og pædagogerne. Bogen argumenterer for, at effektiv skoleledelse forudsætter et godt kendskab både til professionernes dominerende faglige narrativer og medarbejdernes individuelt foretrukne narrativer. Skoleledelse må afstemme sig med de faglige professio­ nelle fortællinger, som er i spil blandt skolens lærere og pædagoger, hvis ledelsen vil have indflydelse på, hvad der foregår i mødet mellem lærer, pædagog og elev.

Narrativ skoleledelse Udgiver: Samfundslitteratur Antal sider: 218 ISBN: 978-87-593-2405-9 Pris: 298 kr. ISBN, e-bog: 978-87-593-2834-7

Bogen adresserer pædagogprofessionens centrale faglige narrativer, som i reformen synes glemt, til trods for at pædagogerne som faggruppe har fået en væsentlig større position og betydning i folkeskolen i dag. Samarbejdsrelationerne mellem lærere og pædagoger analyseres og diskuteres. Ledelsen i skolen må differentiere sit ledelsesarbejde i en anerkendelse af professionsgruppernes forskellighed. Bogen angiver en række opmærksomhedspunkter, når det gælder ledelse af henholdsvis pædagoger og lærere. Narrativ skoleledelse gør op med tendensen til at tie folkeskolens centrale dilemmaer ihjel. Det gælder inklusion, forældresamarbejde og ikke mindst, hvordan evaluering, mål- og resultatstyring kan overføres til folkeskolen og dennes komplekse lærings- og samarbejdsrelationer. En skoleledelse kan igennem brug af fortælling medvirke til, at folkeskolen indgår i en åben dialog mellem skolen og dens lokalsamfund. For at kunne dette må skolelederen tættere på den daglige undervisning og pædagogik. Fortælling er med til at skabe identitet og fællesskab i folkeskolen. ● 

Pris, e-bog: 265 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 50

Magasinet Skolen · 2016 nr. 6


Mediainformation

2017

Magasinet Skolen fokuserer på grundskolen. I hvert nummer bringer vi særskilte temaer og tager samtidig fat på aktuelle emner. Derudover kan du læse om bl.a. kost, motion, indeklima og arbejdsmiljø i magasinets faste tema: Det sunde hjørne. Magasinet Skolen retter sig især til landets lærere og skoleledere, seminarstuderende, skolefolk i kommunerne samt fagkyndige i ministerier, styrelser og institutioner. Magasinet distribueres til samtlige folkeskoler, efter- og friskoler, seminarier, skoleforvaltningerne i kommunerne, ppr (pædagogiskpsykologisk rådgivningscentre) m.fl. i hele landet. Magasinet Skolen er helt uafhængig og fri af politiske, religiøse eller ideologiske interesser. Vi arbejder på et sagligt og journalistisk grundlag med formidling af aktuelle og relevante emner. Trykt oplag: 3.200 eks. Redaktør: Gitte Roe Eriksen telefon: 6114 3999 e-mail: gre@skolemagasin.dk Annoncesalg: Steen Eriksen telefon: 4813 1378 e-mail: se@huginmedia.dk

Temaoversigt 2017 Februar • Efter- og videreuddannelse • Digitale læremidler • Messer og events: Danmarks Læringsfestival, Bella Center Big Bang, Aarhus

August • Idræt, leg og anlæg • Digitale læremidler • Messer og events: Skoleledernes årsmøde, Naturvidenskabsfestival Copenhagen Skills

April • Skolemøbler og -indretning • Idræt, leg og anlæg • Skoleudflugter og -rejser • Messer og events: Skolemessen, Aarhus

Oktober • Skolemøbler og -indretning • Lejrskoleophold og skolerejser • Ungdomsuddannelser

Juni • Indeklima og akustik • Undervisningsmaterialer • Natur/teknologi

December • Undervisningsmaterialer • Natur/teknologi • Indeklima og akustik Det sunde hjørne er fast tema i hver udgave

magasinetskolen.dk


Bedre luftkvalitet, bedre sundhed Bedre akustik og indlæringsmiljø

I betragtning af, at vi tilbringer godt 90 % af vores tid indenfor, kan det betale sig at være opmærksom på den indendørs luftkvalitet, som påvirker vores helbred. En god luftkvalitet inden døre er essentiel, hvis lærere og elever skal kunne yde deres bedste. Da nogle produkter udleder flere kemikalier og stoffer end andre, er det vigtigt at vælge den rigtige type produkter til en skole. Takket være vores innovative plantebaseret bindemiddel i akustikpladen overholder vi de skrappeste udledningsstandarder og –bestemmelser i verden. Igennem 50 år har Ecophons akustikløsninger været med til at forbedre arbejdsmiljøet på uddannelsesinstitutionerne - altid med tanke på elever og læreres trivsel. Læs mere på ecophon.dk/uddannelse

Magasinet Skolen december 2016