Page 1

Da Vinci Linjen: for de stærke elever, der keder sig

Stort tema om undervisningsmaterialer

Ny læreruddannelse – livslang læring? Projekt Skulk gav pote Tema: efteruddannelse Fra analog til digital matematik

Nr. 3, juni 2012

MAGASINET

skolen.


- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisningsområdet. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt. Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

og ed g h d a Sun aturf n

ud

Klik ind på NTSnet.dk

rre e læ els Ny ann d ud

Nord isk Skole

le

Ud

e

o sk


Indhold

Naturligvis kan det lade sig gøre … Naturligvis kan det lade sig gøre at skabe en inspirerende, tidssvarende undervisning, hvor alle elever kan følge med – hvis viljen er der. For vores store tema om undervisningsmaterialer viser i hvert fald, at der er et stort, kvalificeret udbud, og det viser også, at der i disse år bliver reflekteret meget over fornyelse, kvalitet og digital udfordring. Læs f.eks. den meget livsbekræftende historie om ildsjælen og læreren Jens Porsborg, der har været besluttet på at bruge sit arbejdsliv på at hjælpe de elever, der har sværest ved at læse og stave, og som resultat af sine egne erfaringer selv har fået udarbejdet nogle undervisningshæfter, der er perfekte til undervisningsdifferentiering. Hans gode og optimistiske udgangspunkt er, at alle børn kan lære at læse.

Magasinet Skolen Nr. 3, juni 2012, 18. årgang Forside: Colourbox Udgiver Byggeplads Danmark ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre DKK 320 (eksl. moms) Løssalg DKK 50 (eksl. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

Også matematiklærernes forening har skarpt fokus på at få lavet de rigtige undervisningsmaterialer, og en anden inspirerende undervisningsmetode kan være, at kroppen skal være i bevægelse i forbindelse med indlæringen, hvad enten det er sprog eller matematik. Endelig er der den digitale udfordring, hvor vi tidligere har beskrevet, at vi på skoleområdet er lidt bagefter med den digitale parathed. Efter sommerferien lanceres et nyt digitalt værktøj fra KMD Education – måske det kan medvirke til at skabe ny dynamik inden for digital undervisning.

Kim Sejr, chefredaktør

Indhold 4

Da Vinci Linjen i Esbjerg udfordrer

8

Efteruddannelse

8

Lærergerningen som et ledelsesanliggende 12 Fokus på lærerkompetencer 14 Kognitiv metode med positiv praksiserfaring 18 Flere muligheder for tolærerforsøg 19 Undervisningsmaterialer

19 Små film til læringen 20 Vi skal have alle med – og det er muligt 24 Den digitale vej til differentiering 28 Forståelse for penge og økonomi 30 Kroppen i bevægelse under læringen ... 32 Klogere på vandets kredsløb 34 Madpakkens Dag, 6. september 2012 36 Børn har ret … til at kende deres rettigheder

38 Levende billeder kun to klik væk 40 Fokus på energi i undervisningen 44 Fra analog til digital matematik – hvordan og hvor meget? 44 ABACUS til skolestarten 46 Matematikkens Dag 47 MatematiKan 48 Inklusion af børn med specielle vanskeligheder 50 Fravær i skolen

50 Fravær skal bekæmpes allerede i folkeskolen 52 Projekt Skulk gav pote 56 Mindre fravær gennem bedre trivsel 58 Sundhed

58 Ny indsats med redskaber til sundhedsundervisningen 60 Ny læreruddannelse – livslang læring? 64 Frilæsning 66 Skoleparat med HippHopp Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

3


Da Vinci Linjen

Da Vinci Linjen i Esbjerg udfordrer

Da Vinci Linjen i Esbjerg går på fjerde år mod strømmen med et utraditionelt tilbud for fagligt stærke elever

Af Kim Sejr, journalist

D

a Vinci Linjen i Esbjerg har oplevet æren af at blive kritiseret af Danmarks Lærer Forening for at underminere enhedsskolen. Fordi linjen på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg tiltrækker elever fra hele kommunen og opland til en 7.-9. klasse, der er fokuseret på elever, der har vilje og evne til at være fagligt stærke. Det gør linjen ingen hemmelighed ud af. - Den typiske elev på Da Vinci Linjen har indtil nu underpræsteret, er almindeligt eller godt begavet, har lyst til at lære, både alene og sammen med andre og er interesseret i at arbejde med sine personlige og sociale sider, siger Lissie Munk-Jensen, koordinator på Da Vinci Linjen. Høj motivation Linjen går snart ind i sit fjerde skoleår. Siden starten er antallet af elever firedoblet. Eleverne kommer fra Esbjerg og omkringliggende kommuner. Ca. 30 procent af eleverne har en times transporttid hver vej for at komme til og fra skole, eller mere. Det siger ifølge Lissie Munk-Jensen noget om motivationen for at komme et sted, hvor man vil udfordres. - Undervisningen er som fastlagt i Folkeskoleloven med hensyn til fag, pensum og timeantal, men nogle indsatsområder er opprioriteret. For det første studiemiljø med høj faglighed. Den enkelte elev skal have faglige udfordringer, det kan betyde at undervisningsniveauet ligger over undervisningsministeriets mål for de enkelte klassetrin. Desuden har vi en coach-ordning, hvor den enkelte elev tilknyttes en coach-lærer, der er elevens

4

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

sparringspartner og vejleder i forbindelse med nært forestående og fremtidige faglige, sociale og personlige mål og studieplaner, fortæller Lissie Munk-Jensen. - Nogle af Da Vinci Linjens elever kommer med dårlige oplevelser fra deres fhv. klasse. Kendetegnende for dem er, at de har manglet faglige udfordringer, og de har ydet langt mindre end de kunne. En del har følt sig presset til passivitet og tilbageholdenhed af frygt for at blive holdt udenfor, og nogle af dem har reageret på de manglende udfordringer og/eller presset fra kammeraterne med dovenskab, dårlig opførsel eller passivitet, siger Lissie Munk-Jensen og tilføjer: - Vi oplever på Da Vinci Linjen en dynamik eleverne imellem, som er med til at udvikle dem både inden

- Kendetegnende for nogle af Da Vinci-linjens elever er, at de har manglet faglige udfordringer, og de har ydet langt mindre end de kunne, siger Lissie Munk-Jensen, koordinator på Da Vinci Linjen.


- Jeg var virkelig god i skolen da jeg kom, og nu er jeg blevet langt bedre, beretter Line Klausen fra 9D, her fotograferet sammen med en klassekammerat.

for de faglige, de sociale og de personlige områder, og mange af eleverne fortæller at de nyder, at de her kan få lov til at være, som de faktisk er. Endelige peger Lissie Munk-Jensen på linjens udsyn og orientering fremad: - Elever på linjen forberedes målrettet på at gå videre i uddannelsessystemet. Derfor er der også et tæt samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i regionen, hvor der er en del aktivitet med udveksling. Globalisering med deltagelse i internationale projekter og studieture og/eller sprogophold i udlandet. Jeg blev langt bedre Line Klausen fra 9D kan berette om sine egne oplevelser: - Jeg var virkelig god i skolen, da jeg kom, men jeg er blevet langt bedre. Blåbjerggårdskolens Da Vinci Linje er et sted, hvor folkeskoleelever fra 7. klasse søger til, hvis man har lyst til at gå i skole, gerne vil lære noget og har brug for et alternativ til den klasse/skole, man kommer fra, siger Line og fortsætter: - Hver morgen klokken otte holder Da Vinciklasserne morgensamling. Men vi synger ikke. Eleverne fra alle tre årgange skiftes til at stå for morgensamlingerne, som varer 10-15 min. Som regel bliver der taget en nyhed op, men andre gange kan det være at citere tyske

digte, drøfte indholdet af aviser fra frihedsdagene i 1945 eller diskutere politik. - Når læreren er nået hen til katederet, er der ro i klassen, og man er klar til undervisningen. Undervisningen er meget fri. Det er ikke usædvanligt at få udleveret et digt med beskeden, at det skal analyseres og fremlægges førstkommende fredag på valgfri måde. I princippet må det derfor gerne fremlægges ved hjælp af en tegning, et Prezi, et indtalt rap, eller en oppustet ballon inddelt i tern … - Jeg begyndte i syvende. Ved min allerførste tysktime lærte jeg tallene fra et til femten, at præsentere mig selv, samt at sige ‘Das geht überhaupt nicht!’ – vel at mærke ved at hinke udenfor, hilse på mine klassekammerater og læse tegneserier. På den måde går det hurtigt med at lære. Egentlig er årsplanen den samme som for alle andre folkeskoler, blot lidt mere komprimeret, da flere dage går til anderledes undervisning, forklarer Line. I udlandet hvert år - Da Vinci Linjen har samarbejde med gymnasierne i Esbjerg, både det almene-, tekniske- og handelsgymnasiet. Dvs. at vi fra tid til anden får et tilbud fra gymnasierne om at deltage i deres undervisning i enkelte eller flere fag, i en eller flere uger, enkeltvis eller i grupper. Hvis en » Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

5


Da Vinci Linjen

elev har specielle interesser, arrangeres der deltagelse i undervisning på gymnasierne svarende hertil. Hvis der bemærkes skoletræthed, bliver der arrangeret ophold på gymnasierne for at udfordre eleven fagligt. Transporten mellem skolen og gymnasierne nås i frikvartererne. En hel anden transporttid er vejen mellem skole og hjem. I min klasse bor halvdelen udenfor Esbjerg, hvoraf langt de fleste af dem har en times transport til skole. Flere tager færgen fra Fanø, mens andre tager tog. Enkelte har dog fundet transportvejen for lang, og er derfor stoppet. - En anden undervisning foregår i udlandet. Skolen har venskabsskoler i bl.a. Holland, Polen og Kina. Min klasse har været i udlandet hvert år, og har haft genbesøg de sidste to år. Forberedelserne til Kina foregik bl.a. via Skype med de kinesiske elever. Den del har foregået de seneste år, også før Da Vinci Linjen blev oprettet. Finansieringen af turene har vi sørget for i fællesskab, hvilket har bidraget til et stærkere sammenhold.

- Efter en badmintonkamp kan man juble over at have fået en førsteplads. Man kan juble for sine venner, familie og lærere. Men høje karakterer er stadig et forbudt emne. Sådan er det på alle skoler, og sådan er det også på Da Vinci Linjen. Ikke desto mindre er jeg er glad for, at jeg turde træffe valget om at gå på Da Vinci Linjen. Jeg er blevet en del af et sammenhold, jeg ikke har oplevet tidligere. Jeg kan række hånden op 50 gange i streg, uden jeg får en eneste bemærkning – og jeg får afprøvet mine holdninger, fortæller Line. Blåbjerggårdskolen i Esbjerg har ca. 470 elever fordelt på almenklasser, en afdeling med ADHD-elever samt Da Vinci Linjen. - En del har følt sig presset til passivitet og tilbageholdenhed af frygt for at blive holdt udenfor, og nogle af dem har reageret på de manglende udfordringer og/eller presset fra kammeraterne med dovenskab, dårlig opførsel ● eller passivitet.

Janteloven lever … - På et punkt er janteloven dog ikke afskaffet. I klassen kan man snakke om meget, men man snakker ikke om karaktererne. I hvert fald ikke hvis man har fået høje karakterer, for så får man hug af lærerne, fortæller Line videre:

www.davincilinjen.dk

Kort nyt Adgang til nettet prøves af Et pilotprojekt skal give erfaringer med adgang til internettet i dansk skriftlig fremstilling i 9. klasse. Det er ihvertfald fokus for udviklingsarbejdet med en ny prøveform i dansk skriftlig fremstilling i 9. klasse. Atten 8.-klasser fordelt over hele landet er med i forsøget, som skal undersøge, hvilke fordele og udfordringer der er ved den nye prøveform. Udviklingsarbejdet hører under opgavekommissionen for dansk skriftlig fremstilling og er planlagt i faser for at sikre, at erfaringer fra forsøgene løbende bliver inddraget i udviklingsarbejdet. - Adgang til internettet giver os mulighed for at stille nogle nye og mere autentiske opgaver. I forsøgsprøven er der opgaver, hvor eleverne selv skal finde kilder og kritisk søge relevant information, som de 6

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

skal benytte i deres besvarelse, og vi kan i det hele taget udvide det felt, eleverne prøves indenfor – det er det store spring. Med en digital prøve får vi også samtidig mulighed for at inddrage levende billeder og lyd i prøveoplæggene, siger Jørgen Reeckmann, der formand for opgavekommissionen. På baggrund af evalueringen af pilotprojektet vil Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurdere, om forsøget bør udvides med flere skoler, og om modellen er tilstrækkeligt udviklet til at kunne bruges som et alternativ til den nuværende skriftlige prøve. Pilotprojektet afsluttes i juni. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.


Find dit nye job på

P R F  V E R M H O R N 6

gjobs

pædago g o s g in n is v r e d Un

Dusinvis af ledige lærerjobs står og venter på skolejobs.com – parate til en ansøgning fra dig, der måske overvejer at skifte job eller arbejder i et vikariat. Meget brugervenlig jobportal for især undervisere og ledere i folkeskolen.

Skolejobs.com ejes og drives af forlaget Byggeplads Danmark ApS – der også udgiver Magasinet Skolen.


Efteruddannelse Skolen Sputnik

Lærergerningen som et ledelsesanliggende

Klasseværelset skal generobres, og den gode autoritet etableres ved at koble læring og ledelse, mener Pia Laursen og Jesper Larsen fra Skolen Sputnik

Af Pia Laursen og Jesper Larsen

G

itte åbner døren til klasseværelset og bliver straks mødt af to af sine elever, som i en heftig diskussion gerne vil have at vide, hvad lektien til i dag var. Gitte svarer de to elever, samtidig med at hun ud af øjenkrogen bemærker en fangeleg bagerst i lokalet; det er vist noget med en hue. Fire elever sidder og spiller med deres fingerboards, mens et par stykker sammenligner nogle applikationer. To sidder klar ved deres pladser og kigger forventningsfuldt op. Der mangler nogle stykker ude fra gården, men dem kan Gitte høre komme løbende ude på gangen. Lokalet emmer af energi. Gitte tager en dyb indånding; nu skal energien retningsbestemmes! Ovenstående situationen er opdigtet, men er genkendelig hverdagskost for rigtig mange lærere. Vi lever i et moderne videnssamfund. Derfor er det en udfordring, hvordan vi kan optimere læringen for vores børn og unge med henblik på at være konkurrencedygtige i en globaliseret verden. Udfordringen for den moderne lærer er, at eleverne allerede fra børnehaveklassen møder med meget forskellige forudsætninger for læring. Derfor kan de hurtigt blive utålmodige og urolige, hvis de ikke oplever at blive mødt i netop deres interessefelt. Denne læringsmæssige udfordring kalder vi for spændet i optagethed. Det at bedrive ledelse som folkeskolelærer handler om at tage ansvar for tydelige rammer for læring. Og da vi har med børn og unge at gøre, skal det selvfølgelig ske i en atmosfære af omsorg, tålmodighed, krav, glæde og begejstring. Vi taler om begreber som at generobre klasseværelset og

8

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

den gode autoritet. Når man som lærer skal tage lederrollen på sig, skal man positionere sig asymmetrisk. Det vil sige, at man som voksen har det overordnede ansvar for at møde barnet anerkendende og samtidig stille relevante krav, således at barnet føler sig mødt og udfordret. Vi opererer derfor med begrebet den inkluderende asymmetri. Senmoderne ramme for læring Det senmoderne er på godt og ondt karakteriseret ved, at vi som mennesker er blevet frisat fra vores historie og ophav. Vi skal selv konstruere vores egen betydningsfuldhed. Det betyder, at læreren ikke får sin autoritet i klasseværelset forærende, men derimod relationsmæssigt skal opbygge og forhandle sig til sin berettigelse som lærer. En af vejene, som nogle lærere vælger, er at opbygge en personlig stil, der understøttet af lærerens karisma gør, at eleverne får respekt og kan lide deres lærer. Det er hårdt arbejde, hvis man udelukkende vælger den retning. Hvis man forlader sig på sin personlige karisma alene, risikerer man at brænde ud for hurtigt. For os at se er den nødvendige vej, at læreren definerer sig som den gode leder og kobler ledelse og læring. Det er vigtigt for læreren dels at have et billede af sig selv som professionel leder, dels at kunne skabe et afgrænset og tydeligt råderum for sin ageren. Læreren skal finde sit ledelsesmæssige ståsted i fagligheden og med det afsæt skabe rum for, at eleverne kan bruge deres følelsesmæssige og kognitive/forståelsesmæssige evner.


Læreren skal finde sit ledelsesmæssige ståsted i fagligheden og med det afsæt skabe rum for at eleverne kan bruge deres følelsesmæssige og kognitive/forståelsesmæssige evner.

Man har som voksen det overordnede ansvar for at møde barnet anerkendende og samtidig stille relevante krav, således at barnet føler sig mødt og udfordret. Vi opererer derfor med begrebet den inkluderende asymmetri Øget kompleksitet Men når man skaber rum for læring, er der tale om en meget kompleks størrelse. De dage, hvor drenge spillede fodbold, piger gik til ridning, begge køn gik til spejder, og de få der ikke befandt sig vel nogen af stederne klogeligt holdt mund og ventede på karameldag, er for længst forbi. I samme klasse sidder ofte elever, som er optaget af alt fra Warhammermaling, Parkour, World of Warcraft, twitter og diverse applikationer etc. Nogle kan stave til is, og andre er på 4. bind af Harry Potter. Det er den virkelighed, som mange lærere kan identificere sig med. Nogle gange ser man forsøg på at forsimple denne kompleksitet ved at sige, at eleverne er superforkælede curlingbørn. Forældrene er egoistiske og tænker kun på deres eget barn, og lærerne er ikke veluddannede nok. Men det ændrer ikke ved, at effekten af den uoverskuelighed kan

blive en tendens til læringsmæssigt at søge mod den laveste fællesnævner på indholdet; et sted, hvor læreren føler sig på sikker grund og alle kan følge med. Vi er optaget af, hvordan læreren kan få begreber og metoder til at håndtere det spænd af optagetheder som børnene udviser, og hvordan læreren via sin ledelse bliver i stand til at agere i det komplekse felt af læring – og samtidig bevare fokus og overblik. Børns læring Der er mange måder at lære på. Overordnet kan man skelne mellem lineær og cirkulær læring. Den lineære er en såkaldt etagelæring, hvor man hele tiden bygger ny viden ovenpå det, man allerede ved i forvejen. Den form for læring tager afsæt i, at vidensdele er kausalt forbundne. Det kræver koncentration og fordybelse, men samtidig er det en læring, der giver umiddelbart mening for barnet, dels fordi det oplever sig selv som værende dygtigt, dels fordi virkeligheden fremstår som værende logisk tilvejebragt. Den cirkulære læringsmåde er karakteriseret ved, at vidensdele kan kobles på mange måder med forskelligt udtryk til følge. Eksempelvis en spand legoklodser der, alt efter hvilket barn der har det mellem hænderne, kan blive et hus, en flyvemaskine eller en hund. Det udfordrende ved den form for læring er, at verden ikke fremstår entydig. Barnet skal hele tiden i læringsprocessen være fokuseret, foretage valg og fravalg i forhold til at være i en fremtid, det selv er ved konstruere. Vi siger at barnet både skal konstruere og være i sit eget forskelsfelt. » Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

9


Efteruddannelse Skolen Sputnik

Et godt eksempel på det er, når barnet skal lære at læse. Det kræver nemlig en forbundethed mellem barnets selvbillede i nuet og fremtiden. Lærerens opgave er at give barnet en succesoplevelse i nuet og hjælpe til et positivt fremtidsbillede af sig selv som en god læser. Trygt udviklingsmiljø For at det lykkes, skal barnet have en tro på sig selv, have indre kontrol og samtidig kunne give slip og være medskabende i sit eget fremtidsbillede, altså ydre kontrol. Denne proces kan karakteriseres som en cirkulær læringsproces, hvor barnet både tager og slipper kontrol i en tidslig (nutid/fremtid) forbundethed. Den følelsesmæssige kompetence, som barnet både træner og udvikler, definerer vi som en følelsesmæssig meta-evne. Når den bruges, udvikler barnet til stadighed evnen til at danne positive selvbilleder og inkludere sig selv i læringsprocessen. Det forøger i sig selv lysten til at lære, men virker også positivt på selvværdet og selvtilliden. De bedste betingelser for at udvikle evnen til cirkulær læring og metakompetencen er et trygt udviklingsmiljø, hvor barnet bliver mødt og set. Det kræver relevante omsorgspersoner og forældre, der møder barnet anerkendende og er asymmetrisk inkluderende i deres omsorg og grænsesætning. Vi opererer med tre følelsesmæssige kompetencer som nødvendige byggesten til cirkulær læring og udvikling af metaevnen; nemlig adskillelsesevnen, alenethedsevnen og abstraktionsevnen. Lidt kortfattet kan de beskrives på følgende vis. Adskillelsesevnen er evnen til at håndtere en adskilthed, at se sig selv forskellig fra andre og at kunne definere sig ind i forskellige kontekster med tilhørende krav. Alenethed er evnen til at være sig selv, at have en indre dialog og i det hele taget at kunne befinde sig godt i sit eget selskab. Abstraktionsevnen er evnen til at kunne rumme en kompleksitet.

Eksempelvis kan man sige, at alle tre kompetencer skal bruges for at barnet kan håndtere den læringsproces at lære at læse. Når vi taler om klasseledelse handler det om, at læreren definerer sig selv som leder og på naturlig vis kobler læring og ledelse. Vi mener, at der er tale om et egentlig identitetsskift fra ikke kun at opfatte sig selv som lærer, men også som en moderne leder der, udover at bestemme, også faciliterer udvikling både for den enkelte og for fællesskabet. For at denne udvikling kan finde sted, ser vi det altså nødvendigt at italesætte og sprogliggøre læreren som leder og selve lærergerningen som et ledelsesanliggende. SkolenSputnik er en specialskole med dagbehandling og er desuden uddannelsescenter med efteruddannelse af folkeskolelærere. Jesper Larsen er uddannet skolelærer og har tillige en familieterapeutisk uddannelse. Var med til at starte SkolenSputnik i 1999, hvor han nu sidder i direktionen. Pia Laursen er cand. psych. og er tilknyttet Sko● lenSputnik med behandlingsarbejde og supervision. www.skolensputnik.dk

Gratis introduktion – tilmeld dig nu!

Inklusion, klasseledelse og struktur i undervisningen • Kurser og workshops på din skole • CL-coaching i klasserne • Vejledning af lærere, lærerteams og ledelse Læs mere på: www.cooperativelearning.dk eller ring på 88 24 50 84

10

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

København: Man. d. 25/6 kl. 15-17 Tors. d. 23/8 kl. 15-17 Århus: Tirs. d. 28/8 kl. 15-17 Tilmelding på: kursus@cooperativelearning.dk

Grati intro

dukti

s

on


Toptekst

AKT-KRAP

Åben KRAP

2012-13 i Skive

Uddannelse 2012-13 i Skive

PsykologCentret ApS udbyder igen i 2012-2013 flg. uddannelser:

PsykologCentret Viborg ApS udbyder et nyt og spændende åben KRAP kursus

3-ÅRig AKT-KRAP uddAnnelse

Åben KRAP uddAnnelse

For lærere og pædagoger.

AKT-KRAP uddannelsen kvalificerer til arbejdet som AKT-vejleder og afsluttes med eksamen som psykologcertificeret AKT-vejleder. Hovedunderviser er psykolog Lene Metner, PsykologCentret ApS. Uddannelsen består af 3 års-moduler med 11 dage pr. år – alle moduler starter aug. 2012. Pris pr. år 8.600 kr. + moms – inkl. fuld forpl. Max 24 deltagere.

For fagpersoner der arbejder med børn, unge og voksne med særlige behov og udforinger. Åben KRAP uddannelsen afsluttes med en opgave fremlæggelse af egen praksis – for at sikre implementeringsdelen. Hovedundervisere er psykologer Lene Metner, Peter Bilgrav & Lisbeth Rasmussen. PsykologCentret Viborg ApS. Kursus forløber sig over 9 måneder med én kursusdag pr. måned.

FoRTsæTTeRuddAnnelsen

Pris 8.800 kr. + moms – inkl. fuld forplejning.

For AKT-vejledere, lærere og pædagoger, som har afsluttet den 3-årige AKT-KRAP uddannelse.

Hent udførligt program på vores hjemmeside

www.krap.nu/kursus-9dage

Hovedunderviser er psykolog Lene Metner, PsykologCentret ApS. Pris 5.900 kr. + moms – inkl. fuld forpl. Hent udførligt program på vores hjemmeside

www.krap.nu/kurser

Viborg · Telefon 8660 1171 www.psykologcentret.dk 11


Digitalisering

Fokus på lærerkompetencer Ny teknologi giver nye muligheder for at inkludere alle børn i undervisningen, men det kræver, at skolerne i højere grad har fokus på at udvikle lærernes kompetencer Af Ana Luisa Wang og Peter Hjørnet

D

igitalisering betyder radikale ændringer i fremtidens skole i forhold til undervisning, læreprocesser, didaktik og faglig læring. Digitalisering åbner for ændringer i forholdet mellem skolens aktører, hvad angår roller og relationer, og medfører nye muligheder for skolens læringstænkning. I disse år arbejder mange skoler intenst med at udvikle ny didaktisk tænkning med det mål at implementere it i undervisningen og samtidig inkludere alle børn i undervisningen. De digitale undervisningsmidler giver flere muligheder for at differentiere undervisningen, fordi de indeholder forskellige niveauer, og dermed giver flere muligheder for at understøtte den enkelte elev. Et eksempel er anvendelse af læseteknologi i grundskolen, som har vist sig at rumme nye didaktiske muligheder. Dels kan læseteknologien kompensere elever med utilstrækkelige læsefærdigheder og derved skabe mulighed for, at de kan deltage ligeværdigt i undervisningen. Dels kan læseteknologien stimulere udviklingen af elevernes læsefærdigheder. IT-rygsække er positivt I flere kommuner arbejder man med it-løsninger, hvor alle elever udstyres med egne tabletcomputere. Et af de positive resultater er, at de børn, som tidligere blev udstyret med en it-rygsæk, ikke længere er stigmatiserede. Kan vi i forlængelse heraf gøre op med den klassiske undervisningsmodel, hvor læreren gennemgår et stof, giver eleverne lektier for og i næste time tjekker, om det

12

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

lærte er forstået? Er det muligt, at eleven i stedet for gennemgår stoffet derhjemme ved hjælp af e-læringsobjekter for så at ‘læse lektierne ‘ i timen sammen med andre, mens læreren er der til at hjælpe? Læringsbegrebet rykkes, idet alle elever kan lære i det tempo, som er optimalt for den enkelte elev, og anvendelsen af det lærte kan i højere grad foregå i skolen sammen med andre og med hjælp fra læreren. Ny teknologi giver store muligheder for at inkludere alle børn i undervisningen, men skal det lykkes, er der behov for, at lærerne får de rette kompetencer. Lærerne skal være Ana Luisa Wang og Peter parate til i samarbejde Hjørnet er uddannelsesmed kolleger at beskrive, konsulenter hos University fortolke, planlægge, genCollege Sjælland nemføre og begrunde


Efteruddannelse

undervisningen på et innovativt didaktisk grundlag. De skal ud fra deres egne erfaringer kunne analysere, udvælge og anvende innovativt didaktiske forståelses- og forandringsmodeller i skolen, så de tager medansvar for udviklingen af forandringsprocesser i skolen. Behov for videreuddannelse Diplomuddannelserne er allerede trimmet til at sikre lærerne den rette kompetenceudvikling med uddannelsesretninger inden for specialpædagogik og socialpædagogik, som kan medvirke til at øge forståelsen for inklusion på alle planer. Desuden er der udviklet nye retninger, som henvender sig direkte til skolerne: Lærerfaglighed og skoleudvikling, der beskæftiger sig med de nye strukturer og roller. Innovation i undervisningen, der udfordrer den nye didaktiske tænkning med ny teknologi som omdrejningspunkt.

e F t e r u d da nnelse M A S T E R

i

Fra forskning til klasse

Vejlederuddannelserne, der uddanner ressourcepersoner, der som initiatorer for deres kolleger kan sætte fokus på faglig udvikling. Med den viden og kompetenceudvikling, som de forskellige videreuddannelsesforløb tilfører, kan lærerne løfte fagligheden og styrke ● fremtidens skole.

naturfagsundervisning

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune ❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni.

Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning F orskn i n g sbaseret

eFt eruddannelse

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

13


Efteruddannelse Kognitiv pædagogik

Kognitiv metode med positiv praksiserfaring Det socialpædagogiske system KRAP kan gøre en afgørende forskel i AKT-arbejdet, mener Lene Metner, Psykologcentret i Viborg Af Lene Metner, Psykologcentret

K

RAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) er et forholdsvis nyt, integreret system, som har vundet indpas i en del danske skoler. Hensigten med KRAP er at få metoder og værktøjer, så vi i praksis kan arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret syn og skabe de nødvendige forandringer og udvikling. Opgaven omkring inklusion kræver stor faglighed og mere uddannelse. AKT-KRAP uddannelsen byder på redskaber til at kvalificere arbejdet med børn og unge med særlige behov. KRAP fjerner fokus fra det, der er galt og sætter i stedet fokus på det, som igangsætter eller befordrer udvikling, uden at ressourcesynet forhindrer os i at se eventuelle belastninger og særlige behov. KRAP er – kort sagt – et kludetæppe af forskellige elementer. De vigtigste er ressourcefokus og anerkendelse, det kognitive, forståelsen og metoderne i færdighedstræning samt idéerne om mestringsstrategier. I hvert delelement er der indlejret en hel række værktøjer, metoder og forståelser, som man gennem en treårig AKT-KRAP

De vigtige elementer i KRAP-systemet. 14

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

uddannelse får i sin værktøjskasse. Det er ikke et koncept, som ekskluderer andre tiltag, der virker – men er værktøjskassen, man kan dykke ned i, når man gerne vil udvikle konstruktivt. Det kognitive element Enhver situation, vi befinder os i, sætter umiddel- KRAP er en metode baseret bart gang i vores kognitiopå bl.a. ressourcefokus og ner (automatiske tanker). En automatisk tanke opstår anerkendelse, det kognitive, forståelsen og metoderne i af sig selv, i en given situafærdighedstræning, fortæller tion uden nærmere efterLene Metner, Psykologcentret tanke er nødvendig. Det giver os en umiddelbar op- i Viborg. levelse af den pågældende situation, og vi opfatter den som udtryk for virkeligheden. Den automatiske tanke giver – som alle tanker – en ledsagende følelse, og den danner grundlag for en efterfølgende handling. Dette kan illustreres i tandhjulsmodellen – situationen, det der sker i dét øjeblik, vi retter vores fokus mod, sætter gang i en ledsagende tanke, som derefter fremkalder en følelse og processen udmøntes i en handling. At undersøge virkeligheden er vigtigt for at ændre og udvikle på negative tanker og oplevelser, som er blevet fastlåste. Hvor mange lærere har ikke oplevet en elev sige, det kan jeg ikke – uden at det var den reelle virkelighed men en tænkt virkelighedsoplevelse. Denne kognitive vinkel har derfor stor vægtning i KRAP. I KRAP taler vi ikke om problemadfærd. Vi taler om færdigheder, barnet endnu ikke har lært. Derfor repræsenterer færdighedstræning et stort felt inden for KRAP. »


Toptekst

PLEASE DO DISTURB Indgangen til fornyet udsyn, dybere indblik og helhedsforståelse DIPLOMUDDANNELSER

Diplomuddannelser med fokus på fremtidens skole Ny teknologi giver nye muligheder for at inkludere alle børn i undervisningen. Tag en diplomuddannelse, der klæder dig på til at arbejde med ny teknologi og inklusion. Center for VIdereuddannelse udbyder pædagogiske diplomuddannelser med fokus på ny teknologi, fagdidaktisk nytænkning og inklusion af alle børn i undervisningen. Innovation i undervisningen Diplomuddannelse der samtænker didaktik, fagområdedidaktik og innovation i skolen. Uddannelsen sætter fokus på digitalisering som didaktisk værktøj og giver dig redskaber til at analysere, tolke og kvalificere aktuelle og fremtidige opgaver. Diplom i specialpædagogik Diplomuddannelse der fokuserer på den forebyggende indsats og det inkluderende perspektiv i det pædagogiske praksisfelt. Uddannelsen giver dig redskaber til at un-

dersøge, analysere og kvalificere det tværprofessionelle samarbejde i en læringsdifferentieret indsats. Flesibel modulopbygget undervisning Den pædagogiske diplomuddannelse kan læses med en bestemt retning, eller du kan sammensætte uddannelsen med de moduler, som er optimale for din faglige udvikling. Træd indenfor Kontakt Center for Videreuddannelse og få hjælp til at planlægge dit uddannelsesforløb.

Læs mere på www.ucsj.dk/cv 15


Efteruddannelse Kognitiv pædagogik

er derimod, at man søger at forstå og anerkende den Når vi møder børn, som er udfordret, er måde, verden ser ud på fra personens perspektiv og det helt afgørende at kunne forstå barnets dermed også få mening tanker og strategier. Alt for ofte tolkes der – og i den eller de mestringsfabrikeres egne forståelser af børns udspil strategier, som personen har taget i anvendelse. Vi forsøger at fornemme, Når vi møder børn, som er udfordret, er det helt afgøhvordan det har været at være den pågældende person, rende at kunne forstå barnets tanker og strategier. Alt for med de livsomstændigheder personen har med sig, for ofte tolkes der – og fabrikeres egne forståelser af børns derefter at tydeliggøre at dette giver mening for os. udspil. Det er vigtigt at få undersøgt barnets egen virkeMed KRAP har vi søgt at skabe en forening af teorier lighed, snarere end at tro, vi selv ved bedre. og erfaringer, som kan bruges som platform for en pædagogisk praksis. Anerkendelse vigtig Lene Metner er uddannet cand.pæd.psych og har i Det er vigtigt, at ethvert forløb skal funderes på anerken- en lang årrække ledet den socialpsykiatriske institution delse og validering, da det er fundamentet for al udvik‘Idavang’ i Skive. Leder i dag Psykologcentret i Viborg. ● ling og forandring. KRAP er udviklet af Lene Metner og Peter Storgård. Mange professionelle vil gerne skabe en hurtig foranwww.psykologcentret.dk dring, når et barn er udfordret. Fristelsen til at dele erfawww.krap.nu ringer og gode råd ud – når nu man ved, hvad der kunne gøres – er svær at modstå. Validering i KRAP’sk forståelse

Inklusion og Ledelse i folkeskolen Uddannelses- og kursustilbud SkolenSputnik Jesper Tellerup Larsen www.skolensputnik.dk jla@skolensputnik.dk

Kurser

Cand.psych. Pia Laursen www.pialaursen.dk pl@pialaursen.dk Pia Laursen

16

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3


Toptekst

Kort nyt

Højt kendskab til DCUM 85 procent af lederne på uddannelsesinstitutioner og 93 procent af de pædagogiske konsulenter kender til DCUM. Det er blandt resultaterne af en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut. I april 2012 kunne Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejre 10 års jubilæum. Det markerede centrets bestyrelse blandt andet ved at iværksætte en evaluering af DCUM’s virke. Evalueringen viste blandt andet, at kendskabet til centret er højt blandt målgruppen. 85 procent af lederne inden for DCUM’s målgruppe svarer, at de kender centret. For de pædagogiske konsulenters vedkom- DCUM DCUM er en statslig institumende er kendskabet tion inden for den offentlige endnu højere – hele forvaltning, som hører under 93 procent svarer, at Ministeriet for Børn og Unde kender til DCUM. dervisning. Evalueringen af Kendskabet er laDCUM er lavet af Danmarks vest hos lederne af voksenuddannelser og Evalueringsinstitut (EVA) og formålet er at give DCUM videregående uddanbedre mulighed for målrettet nelser, hvor kun 65 at udvikle værktøjer, mateprocent svarer, at de rialer, rådgivning og strategi kender til DCUM. på undervisningsmiljøomSamlet set konrådet, så DCUM kan markere kluderes det desuden sig som førende aktør på i evalueringen, at undervisningsmiljø- og målgrupperne er mebørnemiljøområdet. get tilfredse med de materialer, som DCUM Kilde: Ministeriet for børn og undervisning producerer. DCUM vil inddrage evalueringens resultater i den fremtidige strategiske planlægning og prioritering. I evalueringen bliver det blandt andet fremhævet, at uddannelsesstederne især efterspørger viden om det æstetiske og psykiske børnemiljø og undervisningsmiljø.

17


Tolærerforsøg

Flere muligheder for tolærerforsøg For at sikre nye veje til god inklusion gennemfører regeringen forsøg med tolærerordninger i folkeskolen. 71 kommuner og 600 skoler har ansøgt om at deltage i forsøget

Af Kim Sejr, journalist

D

en store interesse for at deltage i forsøget har været så stor, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini udvider

forsøget. - Det er fantastisk positivt, at så mange kommuner og skoler har haft lyst til at deltage. Derfor har jeg besluttet at udvide forsøget, så vi får mulighed for at afprøve en tredje variant af en tolærerordning. Vi giver nu yderligere seks kommuner og 36 skoler mulighed for at ansætte dygtige lærere, der på tværs af skoler skal fungere som faglige fyrtårne, og som gennem deltagelse i undervisningen i 6. klasse skal rådgive klassetrinnets lærere om, hvordan de sikrer bedre inklusion, siger ministeren. Faglige fyrtårne Brugen af faglige fyrtårne er en tredje variant af forsøgene med tolærerordninger, hvor kommuner får tilskud til at ansætte en lærer med særlig faglig ekspertise, som skal deltage i undervisningen på 6. klassetrin og fungere som sparringspartner for lærerne. De to andre varianter er den klassiske tolærerordning med to læreruddannede lærere og en ordning med en lærer og en anden ressourceperson, som ikke er lærer. Det er blandt andet gode erfaringer fra udlandet og et dansk forsøg fra dagtilbudsområdet, der har inspireret til udvidelsen af forsøget. Fakta om forsøg med tolærerordninger og nye samarbejdsformer på tværs af professioner Forsøget, der gennemføres i skoleåret 2012/2013, indgår i folkeskolens nye udviklingsprogram, som vil være et integreret element i regeringens kommende folkeskolereform.

18

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

Forberedelsen af forsøget, der er designet som et randomiseret forsøg, er i fuld gang og sker i samarbejde med en forskergruppe fra Aarhus Universitet. Der er blandt de 18 18 kommuner med kommuners ansøgerskoler blevet trukket lod om, hvilFølgende 18 kommuner ke skoler der indgår i proer udvalgt til at deltage i jektet som indsatsskoler, forsøget med tolærerordog hvilke der indgår som ninger, der gennemføres på kontrolskoler. Skolerne vil 6. klassetrin: ved skolestart få oplyst, Assens Kommune om de er udtrukket som Egedal Kommune indsats- eller kontrolskole, Favrskov Kommune og hvilken af følgende tre Frederikssund Kommune indsatser ansøgerskolerne i Hedensted Kommune givet fald er udtrukket til at Hjørring Kommune gennemføre: Kalundborg Kommune Klassisk tolærerordKerteminde Kommune ning, e n tolærerordning Københavns Kommune med en lærer og en anden Ringkøbing-Skjern ressourceperson, der ikke Kommune er læreruddannet eller fagSorø Kommune lige fyrtårne: en lærer med Sønderborg Kommune særlig faglig ekspertise Tårnby Kommune ansættes til at rådgive seks Vallensbæk Kommune skoler i kommunen. Viborg Kommune Der er i 2012 afsat 31,5 Ærø Kommune millioner kroner til forsøAalborg Kommune get. Resultaterne forventes Aarhus Kommune offentliggjort ved udgangen ● af 2013.


Undervisningsmaterialer Forlaget Clic

Små film til læringen

- Med film kan vi bruge humor for eksempel, og det gør, at børnene åbner deres sanser og tager meget mere ind, siger skuespiller Jeppe Lajer.

Film kan være med til at åbne sanserne, så eleverne er mere åbne over for læring, mener skuespiller Jeppe Lajer Af Kim Sejr, journalist

I

nternetforlaget Clio står bag nye tiltag på tre af deres fagportaler for kristendom, dansk og fysik/kemi. - Der er tale om små film, der bringer læringen et skridt videre. Film giver nemlig eleverne en oplevelse, der medfører større indlevelse og identifikation, der igen gør, at de opfatter budskaberne bedre end den rene tekst på skærmen, siger skuespiller Jeppe Lajer, der har været med til at producere de nye film. Sanserne åbne Han mener, at der er stor forskel på, om man informerer om noget eller kommunikerer noget ud. - I reklameverdenen skelner man mellem information og kommunikation. I informationen er der kan fakta. I kommunikationen er der sanser forbundet med formidlingen, og derfor når budskabet ud til mange flere. Vi skal jo fange elevernes opmærksomhed først. Ellers når vi kun ud til dem, der allerede er interesserede. Med film kan vi bruge humor for eksempel, og det gør, at børnene åbner deres sanser og tager meget mere ind, forklarer han. Han mener, at man i formidling af læring i grundskolen kunne gøre meget mere brug af reklameverdenens viden om film og kommunikation. Man kan med fordel få det faglige ind i eleverne med målrettede film. I et halvt år har han sammen med Clio Online, to filminstruktører og en skuespillerkollega arbejdet på

filmene, der indtil videre dækker fagene dansk, kristendom og fysik/kemi. Filmmediet appellerer også bredere og når igennem til dem, der måske ikke er så stærke, hvad angår det rent læsetekniske, fortæller dansklærer og læsevejleder Stine Jul Rasmussen, der har set Clio Onlines film. Alternativt input - Når eleverne får stoffet ind både via ord og billeder, så husker de det bare bedre. Mange elever har også brug for at få inputs via andre kanaler end tekst. De lærer måske bedre på det visuelle plan, hvor andre igen sagtens kan nøjes med at læse noget på papir eller på en skærm. Men filmene giver god mulighed for at få alle med. Det vil også sige, at de fagligt lidt svagere elever får mulighed for at komme op på siden af de stærke i klassen og tilegne sig viden og færdigheder på lige fod med dem, forklarer læreren. Stine Jul Rasmussen mener desuden, at film giver en kærkommen variation til undervisningen. Det har betydning for elevernes motivation for læring, at alt stoffet ikke kommer fra de samme steder hele tiden: Fra læreren ved tavlen og fra bøgerne. De godt 25 film bliver løbende lagt ud på fagportalerne: Danskfaget.dk, Religionsfaget.dk og ● Fysikkemifaget.dk i maj og juni 2012.

ed

rm

Danalund-Drageriet har mere end 25 års erfaring med dragematerialer til skoler og daginstitutioner.

Drager

www.drageriet.dk Besøg hjemmesiden og se udvalget.

Matematik, natur-teknik, sløjd, håndarbejde og mange andre af skolens fag.

Hent inspiration i bogen “Drager i vinden”

Danalund-Drageriet

Tlf.: 86 21 00 91

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

19


Undervisningsmaterialer Hjælp til læsefærdigheder

Vi skal have alle med – og det er muligt Elevernes skal befries for nederlag i læsningen. Alt for meget undervisningsmateriale er ikke lydret – og gør det unødvendigt svært for eleverne at læse, mener lærer Jens Porsborg Af Michael Jensen, journalist

N

oget af det mest frustrerende man kommer ud for som dansklærer er fornemmelsen af, at man risikerer at ‘tabe nogle elever på gulvet’ – fordi de ikke kan knække læsekoden. Der kan være mange gode grunde til, at en elev har svært ved at lære at læse. Ordblindhed er blot en af dem.’ Ordene kommer fra Jens Porsborg, lærer på Øster Hornum Skole i Himmerland. Når man sidder over for manden, der står bag undervisningsmaterialer som eksempelvis Sabelkatten, er man ikke et sekund i tvivl om, at han er en mand med en mission – han giver gerne bud på, hvordan læsevanskeligheder opdages i tide og tackles bedst. Tidlig hjælp er dobbelt hjælp Jens og hans kolleger forsøger at gribe fat i problemerne, før de bliver et reelt problem. - Det er altid lettere at forebygge læsevanskeligheder, end det er at kurere dem. Vi forsøger at opdage, om en elev får eller har problemer med at knække læsekoden, før eleven selv opdager det. Det er der sund fornuft i. Det

20

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

Som 60-årig meldte Jens Porsborg sig på iværksætterkursus og stiftede sit eget forlag med udgivelse af eget undervisningsmateriale.


- Manglende læsefærdigheder giver indlæringsvanskeligheder i alle fag, og tilmed ofte et ringere selvbillede som i værste fald kan forfølge dem resten af livet, siger lærer Jens Porsborg, her midt i undervisningen.

kræver nemlig langt mindre indsats at sætte tidligt ind – og sandsynligheden for et godt resultat er større, hvis man gør det, fortæller han. Jens har brugt en stor del af sit arbejdsliv på at hjælpe de elever, der har sværest ved at læse og stave. Undervejs i den proces har han set de overlevelsesstrategier, som de svageste læsere udvikler for at klare sig i hverdagen: Alt sammen for ikke at falde igennem og blive til grin i klassen. Det kan eksempelvis være udenadslære af få vigtige ord eller gæt ud fra alt for få informationer og lignende. Disse teknikker kan på kort sigt hjælpe eleverne gennem en skoledag uden alt for synlige nederlag, men de modarbejder ønsket om at lære effektive strategier til afkodning. Sejre i stedet for - Problemet med disse elever er, at de allerede har lidt nederlag, og at de har fået nogle adfærdsmønstre, der hæmmer udviklingen af deres læsefærdigheder. Læreren må derfor først vinde elevens tillid og genopbygge troen på, at det kan lykkes. Derefter er opgaven at fjerne de uheldige overlevelsesteknikker, og starte fra bunden igen. Denne gang på en måde, der giver eleven sejre i stedet for nederlag. Den rigtige indlæring begynder først der, hvor gætterierne stopper. Den starter lige der, hvor eleverne begynder at høste deres første sejre. Hvor de føler, at de virkelig kan komme til at knække læsningens kode, siger Jens.

- Manglende læsefærdigheder giver indlæringsvanskeligheder i alle fag, og tilmed ofte et ringere selvbillede som i værste fald kan forfølge dem resten af livet. Derfor er det vigtigt at få alle med – og det er muligt. Problemet kan være at finde overskud, værktøjer og tid til at fokusere en stor indsats på de svageste elever i klassen – både i specialklasserne og især den helt almindelige danskklasse – hvor niveauforskellene kan være store. God energi i klassen Vi er på besøg i 1. klasse på Øster Hornum Skole, der sammen med deres klasselærer Solvejg Rasmussen er i gang med læseundervisningen. Eleverne bruger Sabelkatten, en serie af undervisningshæfter, som Jens Porsborg har skrevet. Det smarte ved Sabelkatten er, at den giver rig mulighed for differentieret undervisning. Eleverne kommer i dag til skolen med meget forskellige forudsætninger. Faktisk kan der i den samme klasse let være en forskel i elevernes læsefærdighed, der svarer til et spænd på 2-3 år. Tanken bag undervisningshæfterne i serien Sabelkatten er, at der arbejdes med ord, der enten er helt lydrette eller tæt på lydrette. Erfaringerne viser, at denne strategi hurtigt giver eleverne succesoplevelser, som igen giver dem incitament og vilje til at lære mere. Lydrette ord understøtter elevens mulighed for at få automatiseret bogstav/lydforbindelser, så afkodningen af ord kan foregå hurtigt og effektivt. Desuden giver hæfterne læreren et » Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

21


Undervisningsmaterialer Hjælp til læsefærdigheder

godt redskab til at differentiere sin læse/staveundervisning. Serien tæller en række hæfter af stigende sværhedsgrad. Eleven kan arbejde i sit eget tempo i netop det hæfte, som matcher hans eller hendes aktuelle niveau. Yoyoen vender altid tilbage Det er efter Jens’ mening meget vigtigt, at læseundervisningen begynder med lydrette ord. Eleverne skal kunne komme frem til ordets betydning ved at bruge ørerne. Alt for mange laver ifølge Jens undervisningsmateriale, der ikke er lydret – og det gør læsning unødvendigt svært for eleverne. Han peger på en plakat med alfabetet, der hænger på væggen.

- Det der er skoleeksemplet på, at nogen ikke har forstået problemet. Y er illustreret ved en yoyo. Uanset hvor meget eleverne prøver, kan de ikke forbinde lyden y med yoyo. Yver og ymer er meget bedre. Yvonne kan til nød bruges, men yoyo dur simpelthen ikke. Alligevel vender den tilbage gang på gang i forskellige undervisningsmaterialer, pointerer Jens. Mønsterbryder Jens Porsborg er en mand med nogle meget markante meninger omkring læsevanskeligheder og undervisningsmaterialer. Et kort blik på hans baggrund afslører også, hvorfor emnet er så vigtigt for ham. Jens er født i 1949 på en gård i Skellerup nær Hobro.

INSPIRATIONSMATERIALE TIL SUNDHEDSOG SEKSUALUNDERVISNING FOR MELLEMTRINNET FIND DET HOS GO-ACTIVE WWW.GO-ACTIVE.DK 22

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3


Toptekst

Træning af ordlæsefærdigheder på begyndertrinnet Læsestrategen:

Mens mange af mine klassekammerater husker studenterårene som en fest, var hver eneste dag hårdt arbejde for mig

Meget mod sine forældres vilje blev han mønsterbryder og satsede på en læreruddannelse. Vejen dertil startede med en studentereksamen på Hobro Gymnasium. Jens havde selv vanskeligheder ved at lære at læse, i øvrigt et problem, som flere andre i hans nærmeste familie har kæmpet med. Det betød naturligvis, at han havde en meget hård vej gennem uddannelsessystemet. - Mens mange af mine klassekammerater husker studenterårene som en fest, var hver eneste dag hårdt arbejde for mig, fortæller Jens. Lavede sine egne bøger Jens havde viljen og fik sin uddannelse. Siden har han brugt det meste af sit arbejdsliv på at hjælpe andre af med deres læsevanskeligheder. Det, at han selv har været i samme situation som de elever han forsøger at hjælpe, har givet en fantastisk indlevelsesevne. Derfor lavede han undervisningsmaterialer til sine egne klasser, da han startede som lærer. Det blev hurtigt et krav fra skolens andre lærere, at Jens mangfoldiggjorde sine materialer. De kunne jo se, at det virkede. Derefter begyndte Jens at udgive undervisningsmaterialer gennem Special-pædagogisk Forlag. Det samarbejde fortsatte i mere end 20 år, hvorefter Jens lavede sin egen virksomhed Forlaget Jela efter at have været på iværksætterkursus som 60-årig. Jens Porsborgs holdning er, at næsten alle elever kan lære at læse. Han får selv de sidste ord: ● ‘Vi skal have alle med – og det er muligt.’

Elementær ordlæsning 1-2 Lene Møller Elementær ordlæsning 1-2 træner elevens ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af lydrette og lydnære enkeltord. Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt. Forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så de grundlæggende ordlæsefærdigheder indarbejdes grundigt og stabiliseres.

Elementær ordlæsning 1 har fokus på basale lydstrategier i ordlæsning og træner lydrette ord op til tre bogstaver, bl.a. med opgaver i bogstavernes standardlyd, genkendelse af hyppige funktionsord og læsning af korte sætninger. Elementær ordlæsning 2 har fokus på strategier til lydnære ord og træner ord op til seks bogstaver, bl.a. med opgaver i alternative bogstavlyde, stavelsesdeling, to konsonanter før og efter vokal og endelserne -e, -en, -er. Træningshæfterne er i farver og rigt illustreret. Pris 32,- kr. (ekskl. moms) pr. hæfte.

www.forlagetjela.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

23


Nyt digitalt værktøj

Den digitale vej til differentiering

Nyt digitalt værktøj fra KMD Education samler lærernes og elevernes digitale materialer og undervisningsforløb ét sted Af Claus Thorhauge, journalist

E

fter sommerferien kommer et digitalt værktøj, der gør det nemt at planlægge, systematisere, dele og differentiere sin undervisning. KMD Education er udviklet i et tæt samarbejde mellem lærere, skoleledere, forskere og it-folk og giver nye muligheder for digital undervisning. ‒ KMD Education skiller sig ud i forhold til andre projekter, fordi KMD til forskel fra mange forlag har hevet fat i slutbrugeren og lyttet efter, hvad vi har brug for. Vi har haft en afgørende indflydelse på systemet, og det er en stor styrke, siger Lotte Høgh Petersen, der er en erfaren skolelærer og leder af det Pædagogiske Udviklings Center, PUC, på Dyssegårdsskolen i Gentofte. Siden sommerferien sidste år har hun været med til at udvikle det nye redskab til undervisningen. ‒ Det har været fantastisk at være med i udviklingsarbejdet. KMD Education er et webbaseret værktøj, der samler tilgængeligt, digitalt undervisningsmateriale og lader lærerne udforme individuelle undervisningsforløb for hele klassen eller den enkelte elev. Det rammer et stort behov, fordi vi hermed kan arbejde både smartere og bedre – og så kan vi målrette undervisningen direkte KMD Education KMD Education er en tjeneste på internettet, der samler lærernes og elevernes digitale materialer og undervisningsforløb ét sted. Med tjenesten kan lærere dele undervisningsforløb på tværs af klasser og skoler, så læreren kan få inspiration fra kolleger på sin egen og andre skoler – og fra undervisningsforløb fra forlag, forskere og andre med pædagogisk indsigt. Samtidig giver web-tjenesten læreren et samlet overblik over de digitale læremidler, der er til rådighed – og mulighed for selv at tilføje sin egne værktøjer.

24

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

til den enkelte elev. Differentiering i praksis, siger Lotte Høgh Petersen. Differentiering og vidensdeling Lotte Høgh Petersen forestiller sig blandt andet, at undervisningen i folkeskolen i fremtiden ikke nødvendigvis handler om et klasselokale, en klasse og Skolelærer Lotte Høgh Peteren lærer. sen far Dyssegårdsskolen i ‒ Tegningen er, at vi kommer til at bryde det op. Gentofte har været med til at udvikle det nye webbaserede Særligt i udskolingen. Og værktøj fra KMD. her er det web-baserede værktøj godt til at samle alt materiale om den enkelte elev. Redskabet lader ikke blot lærerne tilrettelægge sin undervisning, de kan også give en vurdering af de enkelte undervisningsmidler – en rating. Og så bliver det ikke mindst let at udveksle erfaringer og viden. ‒ Nogle gange når man har lavet et godt undervisningsforløb, så får man ikke lige samlet materialet sammen, så andre kan bruge det. Her lægger systemet i sig selv op til, at når du laver et projekt, så ligger det også på en måde, så andre kan bruge det, siger Lotte Høgh Petersen. KMD blev klogere KMD har lavet en undersøgelse, der viser, at der stadig er et godt stykke vej til at realisere ambitionen om en digital folkeskole i Danmark. En ambition der også er en del af de ambitiøse målsætninger i Den Fællesoffentlige


Undervisningsmaterialer

at inddrage så mange aktører som muligt fra den her branche, siger business development manager hos KMD, Aleksandar B. Langelykke, der i næsten et år har arbejdet på at udvikle det rette koncept til folkeskolen. Det har fået konceptet til at flytte sig, mens Lotte Høgh Petersen og hendes kolleger har afprøvet forskellige modeller og versioner af systemet. ‒ KMD har været rigtig gode til at lytte i forbindelse med workshop, hvor vi har arbejdet med foreløbige versioner af systemet. Flere gange tog tingene en anden drejning, og så skiftede KMD fokus, og det er absolut blevet til det bedre, siger Lotte Høgh Petersen. ‒ Det er en dynamisk udvikling, hvor vi bliver ved med at videreudvikle på systemet. Også når det er sat i drift efter sommerferien, siger Aleksandar B. Langelykke fra KMD.

KMD Education skiller sig ud i forhold til andre projekter, fordi KMD til forskel fra mange forlag har hevet fat i slutbrugeren

KMD Education er et godt redskab til at samle digitalt undervisningsmateriale og udvikle undervisningsforløb – med vægt på undervisningsdifferentiering.

Digitaliseringsstrategi 2011-15., og KMD har ønsket at bidrage til denne udvikling. ‒ Vi vil ikke bare flytte fotokopier over på computeren, og vi vil heller ikke bare digitalisere folkeskolen for digitaliseringens egen skyld. Formålet er, at eleverne får en bedre og differentieret undervisning, og vi har prøvet

med e l l a e v a h l a k Vi s igt – og det er mul

Vælg selv indhold I begyndelsen fokuserede KMD meget på at samle alle indholdsleverandører i KMD Education. ‒ Vi har rigtig mange positive tilkendegivelser fra mange små forlag – og for de mange NGOer, der leverer gratis materiale. De store forlag er afventende. Men det betyder mindre, fordi kerneværdien i KMD Education er lærerens og elevens arbejde, og de kan selv inddrage alt det materiale, de ønsker, siger Aleksandar B. Langelykke. Det er Lotte Høgh Petersen enig i: ‒ På vores intranet på vores skole har vi en liste over, hvilket materiale vi abonnerer på. Den kan vi bare trække over i værktøjet, og så bliver materialet let at bruge. Hvis andre skoler systematiserer deres indkøb på samme måde, så har de faktisk det hele på et sted, siger Lotte ● Høgh Petersen.

Forlage info@fo Læs mere på www.forlagetjela.dk

Bøger til differentieret læse- og staveundervisning i indskolingen og på mellemtrinet.

Her kan du også bestille bøger til næste skoleår. De koster mindre end du tror!

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

25


Matematik - små forskelle tæller! ember • 2008 Nr. 7 • Nov

Derfor støtter Danmarks Matematiklærerforening dig i dit faglige arbejde som matematiklærer. Det gør vi gennem en lang række aktiviteter og ved tilstedeværelse i lokalforeninger over hele landet.

TEMANU

ES M FÆ L L MMER O

• 36. årgang

MÅL II

www.dkmat.dk DKMAT.dk

Vi udgiver på 40. år Tidsskriftet MATEMATIK

Du får som medlem udover bladet rabat på kurser og konferencer samt udgivelser fra Forlaget Matematik

På foreningens eget forlag, Forlaget MATEMATIK udgiver vi relevante materialer til dig og dine elever Matematiske materialer som fx Årets Afgangsprøver i Folkeskolen og Formelsamlingen til ældste trin sprøver ns afgangangsprøver Folkeskotlemed folkeskolens afgønlan d 2011

Spil

Opgavesæ k, Danmark og Gr i matemati

k

i matemati

Ariel og Aurora

Kirsten Schultz

Ariel og Aurora

Ariel og Aurora

ns Folkeskole

prøver afsluttende

Kirsten Schultz

mling

Formelsa

Idematerialer til at understøtte dig som lærer i dit arbejde med eleverne som fx Faglig læsning i Matematik, På tur med Matematikken eller Julematematik

for de 6-9 årige og - En højtlæsningsbog med dem. lyst til at læse sammen alle voksne, der har

frit mellem børn, der bevæger sig ting, Ariel og Aurora er to til de hverdagsagtige nysgerrige spørgsmål lys. himmel og jord og stiller fået navn efter luftens ånd og dagens første De har de oplever på jorden. de anden Madsen prøver Sammen med alt-mulig-m på spørgsmålene. at finde forklaringer leg og eksperimenter med forslag til snak, Hvert kapitel indledes vind. med måling af luft og

h

- -bøgerne. 10 forskellige bøger Til Ariel og Aurora findes så børnene selv kan læse og lave tegning, Bøgerne har tekst og drager og solfangere. f.eks. sejlbåde, vindmøller,

r

Kirsten Schultz Kirsten Schultz

Kirsten Schultz Kirsten Schultz Kirsten Schultz

19-12-2011,

Ariel og Aurora og dragen

Ariel og Aurora og vindposen

Ariel og Aurora og ballonen

Ariel og Aurora bager

Ariel og Aurora og vejrhanen

13:11 5 4

3 2 1

h FSA 2011

d

tekst.pm

med bagside

OmslagA4

Kirsten Schultz

1 Kirsten Schultz

Ariel og Aurora og sejlbåden

Ariel og Aurora laver is

Kirsten Schultz

Ariel og Aurora og faldskærmen

Kirsten Schultz

Kirsten Schultz

Ariel og Aurora og vindmøllen

Ariel og Aurora og solfangeren

Læringsobjekter i Matematikkens Univers til Mellemtrinnet kan åbnes frit af alle på www.matematikkensunivers.dk/stjerner.html

-bøgerne

2 · h V= ·r ·r·h O=2·

G 9 8

C

A

Ny Trigonom etri

B

b

a

d Hessing

p

c

66

ISBN 978-87-88228-88-5

2 c a2 + b =

2 11-02-2010, 14:47

c a

vinkel A

A b

C

B

1

Ariel og Aurora omslaget.pmd

sin A = c b cos A = c a tan A = b

Musikkens Mate matik

Der er masser af matematik i de musiske med brøker, og man støder på regulær fagområder. I Musikkens Matema planetbaner og e polygoner, “Det tik vrimler det spiraler dukker Gyldne Snit“ og 12 op. Der drømm 2. Tanker es om skønhed og smukke harmon om pen er ier. Af SveMålgrup nd elever, Hei ssin folkeskolens ældste Formålet hermed er tosidet: klasser, der interess for matematik g erer sig og musik Man giver eleverne en forståelse af elever, kompositionslinjernes der trænger til en betydning i kunsten, ekstra udfordring og man viser endnu en musiklæreren, der side af gerne vil give en matematikkens anvendelse forklaring på nogle matematisk . musikalske forhold Af Finn Egede Rasmuss matematiklærer en en, der gerne vil vise, matematik også har en musisk dimensat ion lærerstuderende , der har musik og/eller matematik som linjefag

Nærværende materiale er tænkt inspiration for den matematik som en lærer, der vil tage billedkunsten med ind i sin undervisning, men også for den billedkunstlærer, som er interessere t i at lære eleverne om kompositionslinjernes betydning.

Musikken s Matematik

metri bety der og beregnin trekantsmåling, dvs. g er i trekanter.af afstande, vinkler

·

Billedkunstens Geometri

bejde med trigon fx ved at tegne ometri på flere forske log måle med ber, ved at de traditiobenytte et geometripr ren eller ved ogram at landmåling. prøve det i praksis ten med bogen at vise, at atematikke n kan bruge trigonometri s til at beskr forskellige ive problemer fra vores hveroretiske og praktiske. Fx hvordan e afstande, hvordan tegne ygger man r man et en syvkant, hvordan fstande på Jorden? en række kopisider, der mt lærerkomm er tænkt er findes desud entarer til hver en på en n. Når du har købt bogenCD, der , har du fri

7

V=G·h

a

Forlaget MATEMATIK

10

B c A

· ·

·

Billedkunstens Geometri

Musikkens Mate matik Af Per Haspang

·

2

1 3

v

h

x 3

l

A

1

2 3

4

B

228779

1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-88228-1 2-0

1. oplag ISBN 978-87-882 28-85-4 Stregkode indsættes af Clemens

Musikkens Matematik

Forlaget MATEMATIK

9 788788

Vi vil skabe ”MATEM

1. udgave

v

Forlaget MATEMAT IK

1. oplag

ISBN: 87-8822 8-77-0

Forlaget MAT EMATIK

1. udgave

omslag rock-CMYK.pm

d1

Matematikannonce til SKOLEN 400x277mm.indd 1

05-03-2010, 14:27


Nordisk Matematikkonkurrence

Årligt Sommerkursus - du kan endnu nå at tilmelde dig Sommerkursus 2012 på www.dkmat.dk Et plus for dig

Kurser og konferencer annonceres i Tidsskriftet MATEMATIK og på www.dkmat.dk

Vi afholder kurser og konferencer lokalt og på landsplan

Du kan regne med

DKmat

Vi afholder hvert år nordiske konkurrencer i matematik for 8. klassetrin ABACUS til skolestarten Matematikkens Univers på mellemtrinnet Matematikkens Univers for ældste trin MatematiKan og ikke mindst materialet til årets Matematikkens Dag

Hent en gratis talplakat med ABACUS på www.dkmat.dk Vi ses

Komi gang godt i gang Kom godt Mellemtrinnet Få en kommuneaftale Læs mere og tilmeld dig på www.matematikan.dk

MATIK med glæde!”

Matematik med glæde

Matematikkens Dag

Læs mere, bestil og prøv på

www.dkmat.dk

Bestilling af bogen og tilmelding til konferencen 21. sept. i Odense om Matematikkens Dag er åbnet på www. dkmat.dk

10-05-2012 23:58:52


Undervisningsmaterialer Finansiel forståelse

Control Your Money – et online opgave-univers for 10 til 15-årige, der kan bruges i grundskolen.

Forståelse for penge og økonomi Danske Bank har i samarbejde med bl.a. pædagogiske fagkyndige og matematiklærere udarbejdet undervisningsmateriale, der skal gøre børn og unge klogere på penge og privatøkonomi

F

lere og flere internationale undersøgelser viser det globale behov for, at børn og unge ved mere om privatøkonomi uanset hvilken del af verden, de lever i – og udfordringerne er tydelige i samfundet i en tid, hvor flere unge end tidligere stifter dyr gæld. Gælden kan forfølge dem langt op i voksentilværelsen og fratage dem vigtige muligheder Program for finansiel forståelse • Pengeby – et online læringsspil for 5-9-årige • Control Your Money – online opgave-univers for 10 til 15-årige som kan bruges i grundskolen • Undervis i finansiel forståelse – vejledning og inspiration til lærere i grundskolen, der ønsker at undervise i finansiel forståelse • Dream On – et socialt online spil for 15 til 17-årige, som giver indblik i konsekvenserne af privatøkonomiske overvejelser og valg • Mind Your Money – et online univers med letforståelige råd, værktøjer, regnemoduler, spørgeundersøgelser og test, som styrker de unges viden om privatøkonomi i relation til relevante situationer som f.eks. rejser, uddannelsesstart og boligkøb. • Facebook page for Mind Your Money – online adgang til rådgivning og videndeling om privatøkonomi for unge på facebook

28

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

senere i tilværelsen. Undersøgelser viser endvidere, at manglende eller sparsom finansiel forståelse hænger tæt sammen med stor uheldig gældssætning hos den enkelte. Vi er overbeviste om, at en langsigtet indsats er yderst nødvendig, hvis vi skal sikre fremtidige generationers økonomiske velbefindende, siger Tina Obel Lope, chef for samfundsansvar i Danske Bank. Finansiel forståelse For at imødekomme disse udfordringer begyndte Danske Bank-koncernen i 2007 at udvikle Program for finansiel forståelse. Det indeholder initiativer til børn og unge, som lærer dem om personlig økonomi på måder, der er specielt tilrettelagt deres aldersgruppe. - Bag Program for finansiel forståelse ligger en række undersøgelser, foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera i Irland, Nordirland, Baltikum og de nordiske lande, hvor vi er repræsenteret. Undersøgelserne viser, at børn interesserer sig for penge før de fylder seks år, men også, at mange blandt de ældre grupper mangler basal paratviden og for eksempel har svært ved at definere, hvad en rente er. Det er problematisk, når man har in mente, at personlig velstand og evne til at administrere egen økonomi er afgørende for fremtidig handlekraft og brug af finansielle ydelser. Konklusionen er desuden, at økonomisk viden og vaner går i arv generation til generation, og indsatsen for at forbedre


Toptekst

finansiel forståelse skal starte så tidligt som muligt, siger Tina Obel Lope. Danske Bank-koncernens Program for finansiel forståelse indeholder indtil videre fem separate tiltag, som alle er udarbejdet i samarbejde med et hold af eksperter, for eksempel børnepsykologer, matematiklærere og forskere i pædagogik. Eksperterne har bidraget med særlig indsigt i den enkelte aldersgruppes læringsmæssige formåen og tilgang til økonomisk viden. Flere lærings-universer For de mindste handler spillet Pengeby.dk om at tjene sine egne penge ved arbejde med at løse små opgaver i byen Pengeby og spare penge op til de ting, man ønsker at købe. For de lidt større børn, der kan læse og skrive, er der mere komplekse opgaver. For skolebørn fra 10-15 år er der lavet et website, Control Your Money, hvor man som gruppe skal fuldføre økonomiske missioner, for eksempel at arrangere en klasseudflugt. Det kræver, at man kan styre indtægter og udgifter og lægge et budget. Og for lærere, der vil undervise i privatøkonomi, er der lavet

Vurdering af stavefærdigheder 1.-6. klasse

Staveprøve 1-3 En del af systemet Skriftsproglig udvikling Holger Juul Staveprøve 1 - 3 er standardiserede prøver til vurdering af stavefærdigheder. Tilsammen dækker de tre prøver elevens og klassens staveudvikling hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 6. klasse. I vejledningen gives anvisninger til resultatfortolkning og undervisning i stavning.

Staveprøve 1 til 1.-2. klasse viser, om eleverne kan bruge skriftens lydprincip i stavning. I online læringsspillet Moneyville kan de 5-9 årige tjene penge og spare op ved at løse små opgaver.

et website, som indeholder materialer til inspiration og undervisningsbrug. Initiativet Mind Your Money til unge mellem 18 og 27 år tager udgangspunkt i en række livssituationer, som kræver økonomiske beslutninger og indsigt, for eksempel at starte på et studie. - Det er særlig vigtigt med denne målgruppe, at kontakten er ærlig, vedkommende og transparent, og derfor har vi valgt at bruge sociale medier til at skabe opmærksomhed og dialog om emnet. Det gælder desuden alle initiativerne, at de fungerer online, så distributionen af dem er lettere, og både kunder og ikke-kunder og deres børn har adgang til læringsuniverserne, som findes på flere sprog. Initiativerne til børn og unge under 18 er non-branded, da materialerne ikke er ment som markedsføring, men uddannelse af denne målgruppe, siger ● Tina Obel Lope. www.danskebank.com/samfund www.danskebank.com/en-uk/CSR/society/financialliteracy/Pages/Financial_Literacy.aspx

Staveprøve 2 og 3 til hhv. 3.-4. klasse og 5.-6. klasse følger elevernes videre staveudvikling frem til beherskelse af bl.a. konsonantfordobling og nutids-r. Prøveresultaterne kan op- Stave prøve gøres digitalt, og der er 1 normer for både forår og bål kjoelelefangt lad skatgris efterår på alle klassetrin. is 1

Holger Juul

1

1

1

Staveprø ve StaveprøMidt omHdManaginskenfa2urlletror veMin hund ersteår 1

Staveprøverne er i farver og rigt illustreret.

1

Holger Juul

1.-2. KLASS E

HOGREFE PSYKOLOGIS K FORL AG

NAVN

3

Fuldmån Sara har en an arlådnt si Vi går H hjemhfr n a skeo san

Jeg har

stod i stald

en.

Hun

Damen

fodrer

2.-4. KLASS E

i parken.

Læs mere på www.hogrefe.dk

SKRIFTSPRO GLIG UDVIK LING

KLASSE

Holger Juul

SKRIFTSPRO GLIG UDVIK LING

KLASSE

og er glad

.

HOGREFE PSYKOLOGIS K FORLA G

NAVN

Min er

altid sulte

n.

4.-5. KLASS

E

SKRIFTSPRO

GLIG UDVIK

LING

KLASSE

HOGREFE

PSYKOLOGIS

K FORL

AG

NAVN

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

29


Undervisningsmaterialer Sprog i bevægelse

Kroppen i bevægelse under læringen ...

Filosofien bag undervisningsmetoden ’Sprog i Bevægelse’ er, at kroppen skal være aktiv under indlæringen, så den senere kan hjælpe hjernen med at huske stoffet

Sprog i Bevægelse – en metode, hvor den sproglige indlæring foregår, mens kroppen er aktiv.

Af Kim Sejr, journalist

H

elt fra starten har undervisningsmetoden Sprog i Bevægelse været ment som en hjælpende hånd til de dansklærere, der har ledt efter et supplement til de gængse hæfter, som træner elevernes stavning og grammatik. Inspireret af teorien om læringsstile, men med bevægelsen, glæden og begejstringen som sit primære udgangspunkt, har den ene aktivitet taget den anden med sig, og derfor kan man nu lave Sprog i Bevægelse på alle klassetrin, hvor indlæringen er krydret med bevægelse, motorik og konkurrence, fortæller Merete Løvgreen fra forlaget Sproggren i Næstved. - Da det faglige indhold lægger sig tæt op af trinmål, stave- og afgangsprøver, skal man ikke bekymre sig om, hvorvidt man spilder tiden med leg – det er såmænd

ganske alvorligt ment, men med et smil. En typisk aktivitet er bygget op om et emne f.eks. enkelt- eller dobbeltkonsonant. Med hører så 50 sætninger, skilte og en grundig instruktion i, hvordan man kan træne dette emne med bevægelse. Hver instruktion fylder maks. en A4-side, som også indeholder information om formål, materialer, opdeling af elever og tidsforbrug. Således kan en garvet vikar også gå ind og bruge Sprog i Bevægelse til en enkelt lektion, hvis man lige står og mangler noget konkret, siger Merete Løvgreen, der selv er uddannet folkeskolelærer. Variation vigtig - På de efterhånden mange kurser, Sproggren har holdt over hele landet som inspiration og introduktion til Sprog i Bevægelse, har den hyppigste tilbagemelding været, at ‘det jo slet ikke er så besværligt at tænke bevægelsen ind i undervisningen’ – heller ikke i de andre fag. Naturligvis kan man ikke gøre det med alle emner, men budskabet er netop også, at det er variationen i undervisningen, vi skal pleje, så vi på den måde når alle vores elever løbende, siger Merete Løvgreen og tilføjer: - Undervejs i en aktivitet sker der meget mere end faglig indlæring, da det sociale aspekt også får plads til at udfolde sig, og nogle elever får muligheden for at påtage sig en helt ny rolle, hvis de f.eks. er rigtig gode til at løbe hurtigt, hoppe på ét ben eller score mål. En vigtig sidegevinst, som gælder elever på alle klassetrin, for det er bestemt ikke kun de yngre elever, der gerne vil bevæge sig. De ældre er lige så vilde med det, så længe de bare er sikre på, at fagligheden er med, så de ikke spilder tiden, understreger Merete Løvgreen, der for øvrigt har ● undervisningsmaterialet Tal i Bevægelse undervejs. www.sproggren.dk

30

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3


Nem adgang til

Levende billeder

Tv-udsendelser Dokumentarfilm Kortfilm Spillefilm Tv-reklamer

Gør undervisningen mere levende. Med få klik kan du vise tv-udsendelser og film fra danske og udenlandske kanaler online i klasseværelset. Find tv-udsendelsen eller filmen via dit lokale CFU’s bookingsystem – husk at have dit UNI-login ved hånden. Få konkrete ideer til arbejdet med levende billeder. CFU har udarbejdet pædagogiske vejledninger til en lang række tv-udsendelser og film – se dem på www.cfufilmogtv.dk

Foto: Cecilia Lundahl/UR

Foto: © Aardman Animations Limited 2009

Foto: POLFOTO/Minnesota Historical Society/Corbis

Foto: ZDF, Terra X


Undervisningsmaterialer Vandets veje

Klogere på vandets kredsløb En række forsyningsselskaber har fået udarbejdet undervisningsmateriale om vandets kredsløb til gratis brug Af Kim Sejr, journalist

Gennem hjemmesiden Vandetsvej.dk kan der gratis hentes undervisningsmateriale om vandets kredsløb – med adgang til en helt ny lærervejledning.

D

et er helt naturligt og dagligdags. Vandet. Vi kan ikke forestille os et liv uden adgang til vand – men hvordan er det nu lige, at det kommer fra naturen og ind i hanerne i vores bygninger og boliger. Det kan man få et indblik i ved hjælp af undervisningsmaterialet Vandetsvej.dk. - Vandetsvej.dk er gratis undervisningsmateriale til undervisere, der på et tidspunkt skal forklare om vand, og hvad det betyder for vores liv. På vandetsvej.dk kan man gå på opdagelse i vandets verden og blive klogere på vandets kredsløb. Man får et overblik over forløbet fra grundvand til drikkevand og fra spildevand til vandmiljø – undervisningsmaterialet er bygget op om otte korte film, som giver eleverne et præcist overblik over emnerne, forklarer Kristian Brunmark fra Aarhus Vand. På hjemmesiden får man adgang til en helt ny lærervejledning, hvor der hverken er brug for login eller password. - Lærervejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Tonny Sjelle og hviler på de nyeste pædagogiske principper om læringsrum og handlekompetence og kombinerer formidling, faglig viden og innovation, fortæller Dorthe von Bülow fra Københavns Energi, som har været tovholder på udvikling af vejledningen.

32

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

Faglige opgaver Inden for hvert emne kan eleven hente faglig viden. Tekst og billeder er udarbejdet af fagfolk, der har deres daglige gang på et vandværk eller et renseanlæg. Til hvert emne er der opgaver, som med spørgsmål og delopgaver får eleverne til at arbejde detaljeret med hver deres emne – på den måde kan eleverne blive specialister og endda undervise deres kammerater. - Hjemmesiden kan inspirere til, at underviseren sammen med klassen tager ud og oplever vandets vej på et vandværk eller et renseanlæg, og man kan besøge et af de forsyningsselskaber, der står bag hjemmesiden. Hvis man ikke bor i nærheden af et af de ni forsyningsselskaber, så tjek mulighederne i lokalområdet, opfordrer Helle Lyngbye fra Roskilde Forsyning. Hjemmesiden er særlig rettet mod elever i 7.-10. klasse, men kan også bruges til 6. klasse eller til introduktionsfag i gymnasiet. Vandetsvej.dk understøtter både fælles mål for fysik/kemi, geografi og biologi. Lærervejledningen kan bruges i et tværfagligt forløb. Hjemmesiden er blevet til i et samarbejde mellem DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, og en række vand- og spildevandsforsyninger: Aalborg Forsyning – Kloak A/S, Aarhus Vand A/S, Esbjerg Forsyning A/S, Københavns Energi A/S, Lynettefællesskabet I/S, Roskilde Forsyning A/S, Spildevandscenter Avedøre I/S, VandCenter Syd A/S og Vandspejlet på Måløv Rensean● læg. www.vandetsvej.dk


KMD visker tavlen ren og introducerer folkeskolens nye digitale læringsrum

Fremover kan lærerne selv forberede og dele undervisningsforløb målrettet den enkelte elev i et fælles, digitalt læringsrum. Det giver lærerne mulighed for fremover at få et bedre overblik over digitale læremidler. I dag er det en tidskrævende proces for landets folkeskolelærere at tilrettelægge differentierede undervisningsforløb, der tilgodeser den enkelte elevs læringsbehov. Det er besværligt, at udnytte de digitale læremidlers muligheder for differentieret undervisning, og til trods for, at der ligger en stor faglig gevinst i at dele undervisningsforløb med andre lærere, er det i dag de færreste lærere, der gør dette. Med KMD Education, folkeskolens nye digitale læringsrum, bliver lærerne digitalt understøttet i deres forberedelse, vidensdeling og undervisning, og de får lettere ved at differentiere undervisningen og bringe digitale læremidler i anvendelse i klassen. KMD Education giver bl.a. mulighed for at forbedre lærernes arbejdsprocesser, motivere eleverne yderligere i undervisningen, tilpasse undervisningen den enkelte elevs faglige behov og få overblik over skolens brug af digitale læremidler. www.kmd.dk/education


Madpakkens dag

Madpakkens Dag, . september  F or niende år i træk afholder Hjemkundskabslærerforeningen og Lantmännen Schulstad A/S Madpakkens Dag, på alle landets

skoler Torsdag 6. september er Madpakkens Dag – formålet er at give eleverne et indblik i vigtigheden af at spise sundt og fornuftigt, og at madpakken midt på dagen betyder meget for energi og indlæring i en travl skoledag. - Sidste år tilmeldte mere en 1.400 klasser sig, og tilbagemeldingerne gav indtryk af stor aktivitet og involvering på de enkelte skoler, fortæller Hanne Kragh fra Lantmännen Schulstad A/S. Til Madpakkens Dag hører et 24 siders undervisningshæfte ‘Fuldkorn i frikvarteret’. Hæftet omhandler blandt andet brødets vej fra mark til mave. Der rettes fokus mod den sunde madpakke, og hæftet går i dybden med de otte kostråd, fuldkorn og kostfibres gavnlige egenskaber for kroppen samt motion og bevægelse i hverdagen.

Post & Tele Museum havde sidste år mere end 1.100 grupper på besøg, der legede, lærte og lyttede sig igennem 400 års kommunikationshistorie.

Se hvad vi kan tilbyde jer på www.ptt-museum.dk

Torsdag den 6. september er Madpakkens

Dag, et initiativ der skal lære eleverne at spise sundt og fornugtigt.

- Materialet henvender sig primært til 4.–7. klasse, men hæftet er rigt illustreret, så der er masser at tale om, både for de små klasser eller for hvem læsningen kan være vanskelig. Alle undervisere kan hele året bestille hæftet i klassesæt på schulstad.dk, når det passer ind i undervisningsplanen. Bestiller man specielt til Madpakkens Dag og er blandt de første 500, modtager man gratis brød til klassen den 6. september, siger Hanne Kragh. Hanne Kragh oplyser videre, at der er åbent for bestilling medio juni. Derudover er det muligt at downloade supplerende opgavesæt fra 2005 og 2006 om madpakker fra oldtiden til nutiden og om madpakker, sundhed og fuldkorn. Undervisning online - Som noget nyt er det også muligt at benytte sig af online undervisningsmateriale med både leg og læring, der er interessant for eleverne at anvende. Enten i grupper, alene eller på klassebasis. Og undervisningsmaterialet lægger op til et tværfagligt samarbejde med blandt andet fagene natur/teknik, dansk, historie, matematik, hjem● kundskab og idræt, siger Hanne Kragh. www. schulstad.dk/madpakke.

Købmagergade 37 · 1150 København K • Tel. 33 41 09 00 Åbent alle ugens dage kl. 10-16 34

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3


Undervisningsmaterialer

sæt emnet vold på skoleskemaet undervisningsmateriale for 5. og 6. klasse læs mere på www.danner.dk

kompetenceudvikling

in nteraktiv teraktiv efteruddannelse - AVC sætter fokus på dig!

◗◗◗

en stærk samarbejdspartner!

◗◗◗

Når du handler med AVC, er du sikker på at få det optimale udbytte af dit produkt. Vi sætter fokus på dig og på dine behov! Vor kursusafdeling tilbyder en række skræddersyede kurser, der introducerer dig for de mange muligheder i den interaktive undervisning. Da kurserne er skræddersyede, betyder det at vi tilbyder noget for alle – både nybegyndere og superbrugere! Kontakt vor kursusafdeling på tlf. 7562 4577, så finder vi sammen et kursus, der passer til lige netop dit/Jeres behov.

udviklende og sjov læring

Epson EB-475Wi er en interaktiv projektor spespe cifikt skabt til undervisning. Den er nem at bebe tjene for læreren, sjov og motiverende at bruge for eleverne og alt i alt med til at udvikle undervisningen og optimere elevernes indlæring. Projektoren kan monteres både på væg, loft, eller skrivebord og er den ultimative løsning til interaktiv undervisning! Kontakt AVC og hør mere om projektorens egenskaber og fordele - naturligvis helt uforpligtende.

Levende kommunikation Magasinet Skolen · 2012 nr. 3 H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @avc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk

35


Undervisningsmaterialer Børns rettigheder

Børn har ret … til at kende deres rettigheder Red Barnet er på banen med en ny, gratis skolebog om børns rettigheder, når skolerne begynder på et nyt skoleår til august Af Birgitte Kabel, Red Barnet

M

ange børn i Danmark ved ikke, at de har rettigheder, og at de kan bruge dem, hvis de f.eks. på fritidsjobbet bliver sat til at lave farligt arbejde, eller hvis de bliver slået derhjemme. Det er også de færreste, der ved, at de fra 12 år og frem har ret til at blive hørt, hvis deres forældre skal skilles. Det står ellers sort på hvidt i FNs Børnekonvention, at staten skal sørge for, at børn kender deres rettigheder. Men i Danmark er børns rettigheder alt for sjældent på skoleskemaet. Det vil Red Barnet nu forsøge at råde bod på. Med undervisningsbogen ‘Børn har ret … til at kende deres rettigheder’ får landets 7. og 8. klasser mulighed for at få en spændende og relevant undervisning om FNs Børnekonvention og børns rettigheder. Bogen tager nemlig udgangspunkt i, hvordan rettighederne er vedkommende i børns hverdag i Danmark – f.eks. i forbindelse med de unges liv på nettet, fritidsarbejde, kriminalitet osv. Børn kan selv handle I bogen er der mange positive historier om børn, der selv kæmper for deres rettigheder i Danmark og i udviklingslandene. F.eks. har en gruppe piger i Kerteminde med lidt hjælp fra de voksne i Red Barnets lokalforening selv uddannet sig til at være børnerettighedsagenter, der tager ud på skoler og underviser i børns rettigheder. I bogen kan man også læse om seje børn fra børneklubber i Sierra Leone, der griber ind, hvis de møder børn, der ikke går i skole eller børn, der bliver udsat for bank. Bogen forsøger at give eleverne viden om og lyst til selv at handle for at få deres rettigheder respekteret f.eks. ved at opfordre dem til at bruge elevrådet til at kæmpe for, at deres skole lever op til børns rettigheder. Desuden giver ‘Børn har ret ...’ konkrete bud på, hvilke myndigheder børn kan henvende sig til, hvis de bliver udsat for overgreb og andre grove krænkelser af deres rettigheder. Mere på nettet På Red Barnets skolewebsite Megafonen kan lærere finde en grundig lærervejledning med elevaktiviteter. Til eleverne kommer der en guide til, hvordan de kan fortælle andre børn om deres rettigheder. På Megafonen

36

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

Undervisningsbogen ‘Børn har ret … til at kende deres rettigheder’ giver 7. og 8. klasserne mulighed for at få relevant undervisning om FN’s Børnekonvention og børns rettigheder.

kan skoler også finde et større idékatalog med ideer til, hvordan de kan fejre fødselsdag for børns rettigheder på årsdagen for FN’s Børnekonvention den 20. november. ● (Materialerne er tilgængelige fra skolestart)


Toptekst

www.vandetsvej.dk Gratis undervisningsmateriale til 7.-10. klasser

LA S

SET

R

Læ re rv erfa ejledn inge ri g af n vand nr etsr arbejde er uda ekdsl rbTeoj med nd

Vandetsvej.dk drives af DANVA i samarbejde med: Aalborg Forsyning, Kloak A/S • Aarhus Vand A/S Esbjerg Forsyning A/S • Københavns Energi A/S • Lynettefællesskabet I/S • Roskilde Forsyning A/S Spildevandscenter Avedøre I/S • VandCenter Syd A/S • Vandspejlet på Måløv Renseanlæg 37 ann_B176mm_H277mm_v1.indd 1

26/04/12 13.23


Undervisningsmaterialer Streamingservice

Levende billeder kun to klik væk Via et UNI-login kan underviseren hente levende billeder direkte via bookingsystemet på det lokale Center for Undervisningsmidler (CFU) Af Kim Sejr, journalist

E

r filmen blevet væk? Er DVDen ridset? Eller har kollegaen bare glemt at lægge materialerne der, hvor I aftalte? Med muligheden for at streame de levende billeder direkte ind i klasseværelset kan den slags bøvl fremover undgås. Samtidig er opbevaringen af materialerne ikke længere et problem. Streaming foregår udelukkende gennem en online netforbindelse, og streaming af film og tv kan således erstatte videoer, DVDere og andre konkrete medier. At streame de levende billeder kræver ikke andet end en computer eller en interaktiv tavle, en netforbindelse og et UNI-login. Teknologisk kvantespring Tusindvis af tv-udsendelser, kortfilm, dokumentarfilm og tv-reklamer er på nuværende tidspunkt tilgængelige via streaming hos landets CFUer, Centrene for Undervisningsmidler. Og der kommer hele tiden flere titler til. Den teknologiske udvikling har gennem de senere år gjort streaming til et driftsikkert og stabilt alternativ til de traditionelle filmmedier, og det er den udvikling, CFUerne har udnyttet. Resultatet er en unik streamingservice, som for første gang giver lærerne adgang til en

38

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

omfattende online samling af levende billeder inden for mange forskellige genrer. Det betyder, at underviserne med få klik kan anvende et hav af undervisningsrelevante tv-udsendelser og forskellige typer film i din undervisning. Streaming-servicen indebærer desuden en væsentlig forbedring af muligheden for at forberede undervisningen med film og tv-udsendelser. Man kan f.eks. hjemmefra nemt og hurtigt få et overblik over, om en udsendelse er relevant at inddrage i undervisningen. Hent inspiration Når først de levende billeder er valgt til undervisningen, er der mere hjælp at hente. Fagkonsulenter fra landets CFUer har udarbejdet pædagogiske vejledninger til en lang række af de udsendelser og film, der kan streames. Disse lærervejledninger har forslag til, hvordan en bestemt film eller udsendelse kan bruges i undervisningen. Niels Lyhne-Hansen fra CFU i Vejle er en af de konsulenter, der har bidraget med gratis vejledning til lærerne. Han har lavet en vejledning til udsendelsen ‘Fra A til B’, som er et af afsnittene fra den populære BBC-animationsserie ‘Walter og Trofast – En verden af opfindelser’.


Koblingen af solid faglighed med et godt underholdningsniveau har været vigtig for Niels Lyhne-Hansens valg af netop denne udsendelse, hvis primære målgruppe er natur/teknik på 4. - 6. klassetrin. - Tv-udsendelsen præsenterer på en underholdende, motiverende og lidt skæv måde en række velkendte transportmidler. Eleverne vil elske den, men under arbejdet kommer mange faglige begreber i spil. Udsendelsen lægger op til konkret faglighed inden for temaet transport, men den er også fascinerende, og det er vigtigt i sig selv – at skabe et læringsrum med begejstring. Det er så lærerens rolle at få eleverne til at arbejde med de faglige mål og begreber i dette læringsrum, siger Niels Lyhne-Hansen. Fordelagtig vejledning Som lærer kan man naturligvis arbejde med film og udsendelser uden vejledninger, men der er åbenlyse fordele ved at lade sig inspirere af CFU-konsulenternes pædagogiske vejledninger, fastslår Niels Lyhne-Hansen. - Man kan være sikker på at vores vejledninger er gennemarbejdede med et pædagogisk sigte, og at de tager udgangspunkt i Fælles Mål. Vejledningerne er bygget op på forskellige måder, fortæller han. Hans egen vejledning til transportudsendelsen med Walter & Trofast er lavet som en hjemmeside. Sitet er nemt at overskue med klare overskrifter, og alle undersider er lavet som PDF-filer lige til at printe ud. Opbygningen tager udgangspunkt i Fælles Mål, så de faglige mål hele tiden er tydelige, og derudover er der en oversigt over filmen, som er indekseret og har angivelse af faglige begreber til hver del af filmen. Alt i alt en stor hjælp til læreren. Niels Lyhne-Hansen har ud over forslag til den didaktiske tilgang til udsendelsen også budt ind på organiseringen af undervisningen. Han understreger, at fleksibel undervisning netop er en af de store fordele ved streaming. - Jeg ser det i et inkluderende perspektiv. Læreren skal selvfølgelig planlægge undervisningen, men vi bliver nødt til at forholde os til de store elevgrupper, vi har. De arbejder mere og mere projektorienteret, og når en elev kommer og siger, at han eller hun har brug for dét eller dét, så er det jo helt fantastisk, at man kan klikke sig ind i CFU’s bookingsystem og hente en udsendelse straks, forklarer fagkonsulenten begejstret og tilføjer: - Fem minutter senere kan eleven sidde med netop den udsendelse, der er den helt rigtige til elevens projekt. ● Eller nok hurtigere endnu …

Vil du sætte fjernvarme på skemaet? Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse. Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke trinmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil.

2/3 hussta nde i Dan mark har fjernvarm e. Fjernva rme er i d 46 % CO -n ag eutral og 2 producere bla. på ve s dvarende energikild er.

rmvilke opva h m o rt e for »Vi har læ der er god r, e rm fo s ning lassE « ElEv i 7. k vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

www.cfufilmogtv.dk www.cfu.emu.dk 39


Undervisningsmaterialer Energi

Ta’ sundhed med i din undervisning

Fokus på energi i undervisningen Den nye landsdækkende indsats ’Sund ven’ er nu i luften! Målet er på en enkel måde at inspirere fagpersoner og ledere til at tage sundhed med i undervisningen og arbejde med at skabe sunde rammer på skolen. Indsatsens omdrejningspunkt er hjemmesiden sundven.dk, der henvender sig både til lærere, elever, sundhedstjeneste, forældre og skolebestyrelser. Den del, der henvender sig til fagpersoner, er nu åbnet og fyldt med spændende materialer. Faghæfte 21 – på den nemme måde For lærerne hjælper sundven.dk med at opfylde de mål, der er fastsat i faghæfte 21. På sundven.dk findes konkrete vejledninger til at integrere sundhedsundervisningen i en række fag. Desuden findes forslag til at involvere klassen eller hele skolen i et fælles sundhedsprojekt fx som en temauge eller dag - uanset om fokus er kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, sex eller sol. Alt er nemt og lige til at gå til! Frem mod skoleårets start vil elev- og forældredelene af hjemmesiden blive tilgængelige, lige som der kommer en sundheds app og en Facebook side til de ældre elever. Tilmeld dig nu! Tilmeld dig de løbende nyheder og få direkte besked, når de øvrige aktiviteter i indsatsen sættes i gang.

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes gratis undervisningsmateriale til 7.-9. klasser Af direktør Eva Lange Rasmussen, Fjernvarmens Informationsfond

H

vordan producerer vi el og varme, hvordan reducerer vi vores CO₂-udledning, og hvordan lever vi op til de skrappe politiske mål for at spare på energien? Det er højaktuelle emner, der fylder både på den nationale og internationale politiske scene og samtidig indgår som et vigtigt led i undervisningsplanerne for den danske folkeskole. Materialet Fjernvarmeskolen.dk er udarbejdet udelukkende som en hjemmeside målrettet de ældste klasser som en del af undervisningen i fysik/kemi, biologi og geografi eller som et tværfagligt projekt. Hjemmesiden går hele vejen rundt om energispørgsmålet ved at: • Gøre eleverne klogere på, hvad energi er • Forklare, hvordan energien bliver produceret • Beskrive forskellige energikilder • Sætte energien i et miljøperspektiv

www.sundven.dk/tilmelding

• Give indblik i CO₂ og global opvarmning • Lære eleverne at bruge energien fornuftigt

40

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3


Sprog & tal i bevægelse Materialet Fjernvarmeskolen.dk er udarbejdet udelukkende som en hjemmeside målrettet de ældste klasser som en del af undervisningen i fysik/kemi, biologi og geografi.

Med materialet til Sprog & tal i Bevægelse:

Målet er, at eleverne får et indblik i energi og energiforsyning med udgangspunkt i fjernvarme, der er den primære varmeforsyningsform herhjemme. Faktisk opvarmes hele 62 % alle danske boliger med fjernvarme � men de færreste ved, hvor varmen kommer fra, og hvordan den under stor hensyntagen til miljø og økonomi bliver produceret. Danmark er det land i verden, der har mest fjernvarme, og derfor er vi foregangsland for en række andre lande, der ønsker at implementere teknologien i deres samfund. Overskueligt materiale Hjemmesiden er meget nem at gå til og indeholder materiale, der kan dække op til 14 lektioner. Man har dog også mulighed for vælge et kort forløb på 2-4 lektioner som introduktion til emnet. Undervisningsmaterialet består af introfilm, rapsang, quiz, test, små hands-on øvelser, 10 individuelle opgaver med opgaveformulering, grundtekst og en omfattende materialekasse til hver opgave. Som udgangspunkt anbefaler vi, at klassen deles op i grupper, der hver især arbejder med et specifikt emne. Gruppen får derefter til opgave at udarbejde en powerpoint, der fremlægges på klassen. Igennem arbejdet lærer eleverne bl.a. at tilegne sig faglig viden og arbejde selvstændigt. Samtidig opfyldes en række trinmål for naturfag på 7. til 9. klassetrin. Landsdækkende konkurrence Som supplement til det faglige materiale kan klassen deltage i en landsdækkende konkurrence og dyste mod andre klasser ved at holde liv i et varmeværk på den mest fornuftige måde. Det er en form for ‘stress-spil’, der udover at give viden om vedvarende energi og fossile brændsler gør det underholdende at beskæftige sig med energi. Den klasse, der har opnået flest points i løbet af en periode, vinder 3.000 kr. skattefrit til klassekassen.

• er du sikret høj faglighed • sparer du tid på forberedelse • har du mulighed for fordybelse • kombinerer du bevægelse og læring • bli’r du forkælet med holdbare materialer • kan du arbejde med større og mindre grupper • får du et solidt supplement til hæfter og bøger • kan du udvide indholdet med elevernes egne input • gi’r du alle dine elever en chance for at lære stoffet • kan du også tage stoffet med udenfor • har du konkrete opgaver til specialuv., elever med ADHD m.m. • får du inspiration til endnu flere indholdsrige lektioner

DANSK til alle klass etrin – MATEMA TIK til mellemtrin net

Inspi r lærin eret af gssti men le, med bevæ fokus på gelse

For dig, der tror på, at kroppen bør inddrages i undervisningen

Materialerne kan købes enkeltvis eller i større pakker – f.eks. i en LuksusSkolekasse med 10 aktiviteter og alle nødvendige rekvisitter i en praktisk trolley.

Kig forbi www.sproggren.dk eller kontakt udvikleren Merete Løvgreen på merete@sproggren.dk

www.fjernvarmeskolen.dk v/ Merete Løvgreen

41


Undervis i privatøkonomi I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening har Danske Bank udviklet et uddannelsesforløb, der ruster børn på forskellige alderstrin til at få et bevidst og ansvarligt forhold til penge. Læringsplatformene Control Your Money og Pengeby.dk er udviklet i samarbejde med bl.a. pædagogiske eksperter og børnepsykologer for at sikre optimal læring. Alle undervisningsmaterialerne er uden reklamer og gratis at bruge.

Pengeby.dk giver de 5 til 9-årige indsigt i økonomi på en sjov og lærerig måde. I byen lærer børnene fem grundlæggende principper om penge – værdien af penge, hvordan tjener man dem, sparer op, prioriterer og balancerer indtægter

og udgifter. Man kan spille, uanset om man har lært at læse eller ej. Spillet kan let integreres i matematikundervisningen i de mindste klasser. Gå ind på www.pengeby.dk


Control Your Money er en interaktiv hjemmeside for elever på klassetrinene 4.-6. og 7.-10. klasse. Siden stiller eleverne overfor økonomiske og matematiske opgaver, der allerede er en del af undervisningsplanerne. Control Your Money har otte missioner, bl.a. læg et budget og prioriter dine indtægter/udgifter. Eleverne kan også planlægge et klasseprojekt – f.eks. en udflugt eller en fest - i ”Real Deal”, hvor de skal omsætte deres viden i praksis. Gå ind på www.controlyourmoney.dk

Find lærermaterialet på www.finansielforståelse.dk finansielforståelse.dk er en guide til lærere. Siden indeholder interaktive materialer, som du kan bruge, når du underviser med Control Your Money.


Undervisningsmaterialer Matematik

Fra analog til digital matematik – hvordan og hvor meget? Danmarks Matematiklærerforening har lagt en strategi for at udvikle webbaserede undervisningsmaterialer, der kan medvirke til at udvikle elevernes matematikkompetencer

Af Kim Sejr, journalist

V

i skal sikre den bedst mulige undervisning af eleverne i en tid, hvor vi endnu ikke har megen forskningsbaseret viden om brug af digitale undervisningsmidler i matematikundervisningen – og det vil vores forening støtte alle, såvel medlemmer som alle øvrige matematiklærere i grundskolen i, siger formanden for Danmarks Matematiklærerforening, Elisabeth Tang. Elisabeth Tang fortæller videre, at det er et langvarigt projekt, som Danmarks Matematiklærerforening har sat sig for at løse. Allerede i 2002 besluttede foreningens hovedbestyrelse at sætte resurser af til formålet. Balancen skal findes - For os er det ikke et spørgsmål om at afvikle de analoge undervisningsmaterialer for at lade dem afløse af nye digitale. Tværtimod drejer det sig om at finde balancen mellem det,

44

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

der virker bedst analogt, og det, der virker bedst digitalt. Vel vidende at det formodentlig også vil være forskelligt fra elev til elev og igen i forskellige læringssituationer. Her mangler helt åbenlyst forskning på området, siger Elisabeth Tang og fortsætter: - Vi arbejder også på et kompetenceløft af matematikundervisningen fra

ABACUS til skolestarten ABACUS er foreningens bud på, hvordan matematikken tænkes formidlet i skolestarten. Praksisnært, aktivitetspræget, involverende og legende. Matematikken skal være inspirerende og morsom fra starten. Børnene skal opleve matematikken. At matematikken er omkring dem alle steder og kan bruges. It må og skal bruges, men i takt med, at børn og lærere finder det naturligt. Materialet til børnehaveklassen er udgivet, og materialet til 1. klasse er klar til august. I materialet til 2. og 3. klassetrin indgå der læringsforløb, der alene er webbaserede. Lærere kan frit låne materialet til gennemsyn efter aftale med forlaget.


Hæleri er det prisen værd? Anders Nielsen

Lærervejledning

skolestarten i børnehaveklassen og til og med 10. klassetrin i grundskolen samt på de tilsvarende niveauer i ungdomsuddannelserne og i voksenundervisningen. Tillige engagerer vi os i fagets udvikling i læreruddannelsen, fremhæver Elisabeth Tang. - Foreningens projekter er mangeartede. Vi satser på hele skoleforløbet ved udgivelser på foreningens eget forlag, Forlaget MATEMATIK. En del udgivelser er gratis, idet foreningen har fået støtte fra fonde og Tips- og Lottomidlerne. Andre sælges stort set til kostprisen på trods af materialets høje kvalitet. Vi søger fortløbende samarbejde med blandt andet forskere og it-kyndige om udviklingen af vore digitale materialer for at finde den bedste og mest aktuelle platform for de digitale undervisningsmidler, siger udtaler Gert B. Nielsen, der er direktør for foreningens forlag. Fakta Elisabeth Tang er udover formand for Danmarks Matematiklærerforening også souschef på Augustenborg Skole på Als og del af forfatterteamet til det nye lærebogssystem til Matematik i skolestarten, ABACUS. Gert Nielsen er direktør for Forlaget Matematik.

Parate til dialog En første forskningsrapport, formodentlig den første af sin art, kan downloades fra foreningens hjemmeside eller fra @ ventures, Nationalt videncenter for e-læringspædagogik’, der er foreningens samarbejdspartner. Forskningen tager afsæt i brugen »

Opgaveh

æfte

Gratis undervisningsmateriale til 8. og 9. klasse. Du kan bruge materialet i kort forløb på 2-3 lektioner eller et længere på 12 lektioner. Materialet opfylder fælles- og trinmål for dansk og kan også bruges i samfundsfag og kristendomskundskab. Materialet bruger forskellige tekster og medieproduktioner, bl.a.: • • • •

Novelle, både som tekst og lydfil Tegneserie Dilemmafilm Raptekst og musik

Se materialet på dkr.dk

45


Børn har

ret

...til at kende deres rettigheder

Matematikkens Dag

Ny og GRATIS

undervisningsbog Klæd eleverne godt på til at forstå hvordan børns rettigheder kan bruges i deres egen hverdag. I bogen er der også positive historier om børn, der kæmper for deres rettigheder både i Danmark og udviklingslandene. Til 7.-8. klassetrin i samfundsfag og tværfagligt.

Bogen er gratis (ekskl. ekspedition og porto). Bestil den på Red Barnets skolewebsite www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/ børn_har_ret

Et særligt projekt, der afholdes for fjerde gang i 2012. Et tematisk materiale, der er klart til brug hvert år i uge 46, hvor der også er lagt op til, at de enkelte skoler deltager i konkurrencer og events. I forbindelse med lærernes forberedelse til ugen og dagen afholder foreningen en konference i Odense den 21. september, hvor forfatterne står for workshops og en række stærke fagpersoner foruden sundhedsministeren er inviteret til at give deres bud på årets tema, ‘Spil og Gambling’, set i et samfundsmæssigt og matematisk perspektiv.

af de første scenarier i foreningens it-baserede undervisningsmateriale til afsluttende trin, Matematikkens Univers, og medinddrager 56 lærere og 950 elever fordelt på 29 skoler. - Vi er meget interesseret i at få en dialog om disse nye satsninger på nye undervisningsmaterialer og er derfor meget lydhøre over for forskeres og brugeres vurderinger og synspunkter på de materialer, vi lancerer. Så giv Matematikkens Dag os gerne hårdhændet kritik, blot den er ærlig, siger såvel Matematik på spil Elisabeth Tang som Gert B. ● Nielsen. Læs mere på www.dkmat.dk Foreningen er i fuld gang med at udvikle tilsvarende materiale til mellemtrinnet. Her bliver det ikke kun webbaseret, men en vekselvirkning mellem digitalt og analogt materiale.

46

Danmarks Matematiklærerforening

Forlaget Matematik


Undervisningsmaterialer Matematik

MatematiKan Foreningen har i snart 10 år arbejdet på at udvikle netop dette CAS værktøj, som daglig tale kaldes et matematisk skrive- og regneværktøj. Det er Wolframs Mathematica, som har fået en dansk brugerflade og et indhold og en brugervenlighed, så programmet i dag fremstår som et pædagogisk undervisningsmiddel mere end slet og ret et værktøj. MatematiKan kan bruges på alle klassetrin og derfor også klart til at understøtte eleverne i forbindelse med de nye skriftlige afgangsprøver i folkeskolen. Særligt website: www.matematikan.dk. Matematikkens Univers 7.-10. Klassetrin/ Læringsobjekter til mellemtrinnet Foreningens og forlagets flagskib. Matematikkens Univers er et webbaseret materiale der i et vist omfang ligger til gratis brug fra hjemmesiden. Matematikkens Univers findes kun i en webudgave, bortset fra en generel lærervejledning i analog form. Matematikkens Univers tager afsæt i ‘virkelige’ situationer, som eleverne derefter arbejder med i et samfundsmæssigt og matematisk perspektiv. Matematikkens Univers indeholder forskellige læringsstile og mange læringsniveauer, der er

Kom godt i gang Mellemtrinnet

indbygget i systemet. Spillemaskiner bruges selvsagt til træning. De indbyggede test fortæller lærer og elev, hvor der fortsat skal sættes ind. Eleven og læreren kan kommunikerer elektronisk om opgaveløsningen og udbyttet af undervisningen.

Sæt madpakken på skemaet!

Madpakkens Dag 2012 Deltag i den årlige temadag “Madpakkens Dag” torsdag d. 6. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang.

+ indlæring i rg e en = e k k pa ad m Sund

Tilmeld din klasse på schulstad.dk

De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød! Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

47


Inklusion af børn med specielle vanskeligheder Inklusionsudfordringen kan ikke løftes af skolen alene. For at løfte denne opgave kræves et tæt samarbejde mellem skole, dagtilbud og forældre, ligesom andre relevante fag-professionelle inddrages, mener to erfarne skolefolk

Af Thomas Binderup, pædagogisk udviklingskonsulent, Kurt Johannesen, skoleleder

V

i er enige i, at folkeskolens undervisning i det hele taget skal sikre, at børnene bliver både dannet og uddannet som hele, stærke og socialt bevidste mennesker, som er i stand til at handle, tage initiativ og yde en indsats. Vi er også enige i, at børnene har forskellige potentialer, som skal udfordres og stimuleres bedst muligt. Dette kræver skoler, der er indrettet og struktureret hertil. Og dette sker bedst med enhedsskolen som organisatorisk ramme, da én af dens mange meritter er dens evne til at udsætte afgørelser af skole- og uddannelsesvalg til senere, hvilket skaber færre ‘tabere’ og skaber langt bedre mulighed for at udvikle tryghed og anerkendelse. Bred(ere) forståelse af inklusion Vi forstår inklusion som en holdning eller en indstilling til tingene – en slags ideal – snarere end et absolut mål. Vi ser inklusion som en grundlæggende faglig udfordring for de professionelle aktører i skolen. For at løfte denne udfordring skal inklusion som overordnet mål være styrende for de pædagogiske processer i skolen og afspejles i skolens samarbejdsstrukturer. Den inkluderende skole skal forholde sig til, hvordan den vil inkludere skoledistriktets elever, ikke om den vil inkludere dem. For at dette Indlægget er tidligere skal lykkes, kræver det at (15. marts) blevet bragt i skolens ledelse til enhver Stafetten, på hjemmesiden tid signaler dette i sprog og for Ministeriet for Børn og handling. Undervisning, uvm.dk. Vi forstår inklusion som en holdning eller en

48

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

Thomas Binderup, cand.pæd.

Kurt Johannesen er skoleleder

er pædagogisk udviklingskon-

på Tjørring Skole, Herning

sulent i Center for Børn og

Kommune.

Læring, Herning Kommune.

indstilling til tingene – en slags ideal – snarere end et absolut mål. Et sprog for inklusion Alle børn er som udgangspunkt forskellige, og har dermed alle sammen både forskellige forudsætninger og behov. Den inkluderende skole har en holdning til, at inklusion er noget man vil. Samtidig har den inkluderende skole et sprog for, hvad inklusion er. Dette gælder både i forhold til faglig og social inklusion. Endelig har den inkluderende skole kompetencer til at kunne udforme og implementere strukturer og processer, således at eleverne bliver mødt på deres særlige forudsætninger, samtidig med at der tages hensyn til deres særlige behov. Inklusion handler ikke kun om de sårbare og de fagligt svageste elever. Det gælder også for de elever med


Inklusion

særlige læringsforudsætninger, som nok kan tage imod store udfordringer rent fagligt, men som har brug for hjælp til at blive inkluderet socialt. Undervisningsdifferentiering Dette fører frem til kernen i den inkluderende skole; nemlig dens praksis. Den inkluderende skole praktiserer undervisningsdifferentiering. Undervisningsdifferentiering handler om at: • Sætte dynamiske læringsmål • Variere læringsprocesser • Følge op via løbende evaluering Samarbejde Lærerne følger op på elevernes læring og sociale udvikling gennem teamsamarbejdet. Arbejdet kvalificeres gennem brug af gennemgående evalueringsværktøjer, og gennem fælles sprog omkring afkodning af elevernes læringsfremskridt og trivsel. Men inklusionsudfordringen kan ikke løftes af skolen alene. For at løfte denne opgave kræver det et tæt tillidsfuldt samarbejde mellem skole, dagtilbud og forældre,

ligesom andre relevante fag-professionelle inddrages. Dette samarbejde udfolder sig bedst ved at udvikle lokale strukturer, som understøtter samarbejdsrelationerne. Tænk i helheder. Sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Mellem læring, kost og trivsel. Mellem opgave og ressource. Succes i forhold til inklusion må ikke afhænge af en overmenneskelig indsats. Der skal sættes realistiske mål, laves fornuftige arbejdsrutiner som kan foregå i passende rammer. Kulturel forankring For at inklusion bliver en indarbejdet del af skolens praksis, skal man være villig til at arbejde målbevidst med det i årevis. En kulturel forankring tager tid, og handler i bund og grund om at opbygge et beredskab som matcher den komplekse udfordring inklusion udgør. Dette forudsætter efteruddannelse, kvalificeret pædagogisk praksis, stærke samarbejdsstrukturer, men det handler i lige så høj grad om en mental internalisering af hele inklusionstankesættet, og det er måske den allerstørste udfordring.

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

49


Fraværsbekæmpelse

Fravær skal bekæmpes allerede i folkeskolen Dårlig fremmødekultur allerede i skolen indebærer fare for, at den unge i værste fald senere dropper ud af al uddannelse, fremhæver børne- og undervisningsminister Christine Antorini Af Børne- og undervisningsminister Christine Antorini

J

eg gav dig 7 i ler – du syntes, du burde have mere. Så du mødte aldrig op, og alle folk kunne se det – nu må det stoppe.’ Sådan synger Rasmus Bjergs særdeles overbevisende billedkunstlærer i kampagnevideoen om fravær, som Ministeriet for Børn og Undervisning lancerede i 2011. Men den sjove video afspejler det alvorlige faktum, at fravær er et stort problem for både eleven, skolen og samfundet. Særligt i de ældste klasser kan fravær være et problem. I 10. klasse har knap halvdelen af alle elever haft ulovligt fravær. Og en 10. klasses elev har gennemsnitligt haft fem dages ulovligt fravær om året. Fraværsproblemer starter ofte i folkeskolen – og har en elev allerede i 8.-10. klasse fået indarbejdet en dårlig fremmødekultur, er der overhængende fare for, at det fortsætter i ungdomsuddannelsen. I værste fald kan det betyde, at den unge slet ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse – eller måske dropper ud. Kampagnen ‘Det er bedst, når alle er her’ var for alvor med til at sætte fokus på og tage fat om problemerne. Det viste sig, at rigtig mange skoler og

50

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

uddannelsesinstitutioner med afsæt i kampagnen satte ekstra ind i forhold til problemer med for stort fravær. Etableringen af udvik- Ofte er det de brede og lingspuljen på syv milliotværfaglige initiativer, som ner kroner i forlængelse af for alvor kan gøre en forskel, kampagnen viser med al mener børne- og undertydelighed, at der lokalt er en meget stor interesse for visningsminister Christine Antorini. at sætte ind med fraværsog frafaldsbekæmpende initiativer. Ministeriet modtog 179 ansøgninger til et samlet beløb af knap 83 millioner kroner om midler til iværksættelse af projekter til bekæmpelse af fravær og for fastholdelse. Det vidner om den entusiasme, der er på uddannelsesinstitutionerne. Kritisk overgang Ministeriet har tildelt midler til 20 af de indkomne ansøgninger – til både folkeskoler, kommuner, en


Fravær i skolen

skolens vurdering af deres færdigheder og kompetencer. Elevernes oplevelse af I 10. klasse har knap halvdelen af pres spidser til i folkeskolens ældste klasser, og når drømmen om det gode liv via alle elever haft ulovligt fravær. Og en gymnasial uddannelse bliver ‘truet’ en 10. klasses elev har gennemsnitligt af en adgangsprøve, eller at eleverne frahaft fem dages ulovligt fravær om året. rådes at søge gymnasiet direkte efter 9. klasse, kan de blive frustrerede og tabe engagement. produktionsskole og ungdomsuddannelsesinstitutioFor at få elever og forældre til at se og forstå muligner. Ansøgningerne spænder vidt, men halvdelen af de hederne for det gode liv i en ungdomsuddannelse på en ansøgninger, som er tilgodeset, fokuserer specifikt på erhvervsskole kræves det ofte, at der gøres en helt særlig overgangsproblematikken – det vil sige dels overgangen indsats. I modsat fald – har Munkevængets Skole poinfra mellemtrinet til udskolingen og dels overgangen fra teret – kan elevernes skuffelse over ikke at kunne matche folkeskole til ungdomsuddannelse. Vi ved, at særligt den kravene i forhold til deres drømmeuddannelse ‘sætte sig’ periode kan være kritisk i forhold til fravær og frafald. hos dem til manglende selvværd og en negativ tilgang til Det hænger blandt andet sammen med, at det i de små andre uddannelsesmuligheder. klasser forventes, at eleverne er børn – og i ungdomsuddannelserne er de næsten voksne. Men i 8.-9. klasse blan- Tværfaglighed des forventningerne. Ofte er det de brede og tværfaglige initiativer, som for På trods af stor variation i de forskellige initiativer, alvor kan gøre en forskel. Og netop tværfaglighed – hvor er der visse elementer, som er gennemgående i en stor lærere og pædagoger, ledelse, AKT-lærer, pædagogiskdel af projekterne – nemlig motivation, trivsel og læpsykologisk rådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejringslyst. Det er et gennemgående tema, at motivation ledning og SSP samarbejder – er tænkt ind i mange af de og læringslyst ikke alene kan opstå gennem overfladiske projekter, som ministeriet har tildelt midler. adfærdsreguleringer. Lad mig slutte af med nogle tanker fra vinderen af En af de skoler, som har fået tildelt midler – Bagterpkronikkonkurrencen i forbindelse med fraværskampagskolen i Hjørring – har i deres ansøgning talt om behovet nen, Cecilie F. Fich fra HF Centret Efterslægten. Hun for et paradigmeskifte fra et fejl- og mangelsyn til et rela- udtrykte sin holdning i forhold til meningsfuld undervistionsorienteret helhedssyn med fokus på samspillet med ning og dermed mindre fravær sådan: ‘Vi vil altså have det miljø, som eleven indgår i. kvalificeret undervisning og ikke slik, smoothies og søde En anden skole – Hastrupskolen i Køge – tager udsmil. Vi vil have undervisning, der medriver, undervisgangspunkt i lærerrollen – i spørgsmålet om, hvordan ning, der giver mening og undervisning, der er energirig. lærerne kan klædes godt på til at blive de autentiske Tal derfor ikke ned til os med frugt og kager. Tal til os i ● lærere, som skaber bæredygtige relationer, forpligtende øjenhøjde med faglig substans.’ fællesskaber og en medrivende, energifyldt undervisning med faglige udfordringer tilpasset den enkelte elev.

Forældre må spille med Forældrene er også en vigtig medspiller. På Munkevængets skole i Kolding, som har en høj grad af tosprogede elever, vil man fokusere på forældrenes holdninger i forhold til Det gode liv. Skolen påpeger, at det almene gymnasium af de fleste opleves som adgangen til det gode liv, fordi deres barn her kan opnå kompetencer til at blive læge, advokat osv. Men mange elever i 7.-9. klasse befinder sig – efter skolens erfaring – i et krydspres mellem deres egne og forældrenes ønske om en akademisk uddannelse og Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

51


Projekt Skulk

Projekt Skulk´s formål er at udvikle og afprøve metoder til forebyggelse og nedbringelse af skolefravær og at styrke samarbejdet mellem skole, hjem og fritid.

Projekt Skulk gav pote Projekt Skulk på Hasle Skole har mindsket det generelle fravær med 20 procent, mens fraværet i den vigtigste målgruppe er blevet reduceret med 30 procent Af Ulla Kjær Rytter og Janne Hjort

I

Projekt Skulk er vi to socialarbejdere, Ulla Kjær Rytter (supervisor og pædagog) og Janne Hjort (cand.soc. og socialrådgiver). Eleverne kalder os ‘Skulk-damerne’. Vi har kontor på Hasle Skole, som er distriktsskolen til boligområdet Herredsvang. Projektets teoretiske tilgang er en systemisk- og narrativ tilgang. Skolen er et magtfuldt sted, hvor børn og unges identitet påvirkes. Børn, som har problemer i

skolen bærer ofte på negative historier og definitioner af hvem de selv er. De kan have svært ved at komme til orde med, hvordan de oplever situationen og den position, de får tildelt. Skolen er et sted med mange fortællinger, og man må altid overveje, hvor man positionerer sig i forhold til fortællinger om barnet/den unge. Hvis der problemer omkring en elev, vil det altid være vores udgangspunkt at høre barnets/ den unges historie om problemet. Det er vigtigt, at hører barnets/den unges perspektiv, og hvad der er vigtigt for ham/hende. En anden historie Vi arbejder med at åbne op for modfortællingen til den dominerende problemmættede historie. Sammen med de unge udforsker vi nye veje og muligheder. Narrativ vejledning benytter sig af eksternaliserende samtaUlla Kjær Rytter er superviler, som er defineret ved sor og pædagog og Janne at problemet adskilles fra Hjort er cand. soc. og personen, og problemet socialrådgiver. navngives.

52

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3


Fravær i skolen Til samtaler benyttes der i vid udstrækning mindmapsamtaler.

Narrativ vejledning hjælper eleven/den unge med at skelne mellem problemhistorien og dens modhandling og hjælper eleverne med at tage stilling til, hvor de gerne vil positionere sig selv. Jo skarpere modsætning man kan trække frem, jo klarere bliver valget for eleverne, som så bliver i stand til at handle på nye måder. Det drejer sig om at støtte de unge, så de får mere agenthed i eget liv, så de tager ansvar og gør en forskel for sig selv i sit eget liv. Samtidig er det vigtigt, at lærerne/pædagogerne får øje på forandringerne og ser de alternative historier. Projektets formål er at udvikle og afprøve metoder til forebyggelse og nedbringelse af skolefravær og at styrke samarbejdet mellem skole, hjem og fritid. Målgruppen er 4.-7. klasses børn (10-14-årige), som er bosiddende i Herredsvang og frem til de kommer i 6. – 9. klasse og alle elever på Hasle Skole. Projektet er finansieret af satspuljemidler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (tidl. Socialministeriet) og varer i 2 år indtil februar 2013. I perioden er fraværet på Hasle skole faldet med 20 procent i forhold til sidste år og på målgruppen i Herredsvang er fraværet faldet med 30 procent. Tiltag omkring skolefravær Vi afprøver forskellige tiltag, nogle i klasser, nogle rettet mod forældregrupper og nogle i forhold til individuelle elever og deres familier. I en ottende klasse har vi afprøvet et tiltag, hvor overskriften blev. Hvad er en god skoledag? Vi var i klassen en lektion om ugen i 6 uger. Temaerne for lektionerne var udarbejdet på baggrund af elevernes individuelle tilkendegivelser omkring, hvad der giver en god skoledag. Følgende elementer er centrale i de klassetiltag, vi har gennemført. 1) Social pejling Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker og » forsøger at leve op til det, de opfatter, som almindelig

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fonde og puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere. Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising? Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C Tlf. +45 70 27 12 25 info@tilskudsbasen.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

53


Projekt Skulk

Eleverne giver hinanden en rose og positiv feedback.

Vi arbejder med at åbne op for modfortællingen til den dominerende problemmættede historie

Generelt kan vi se, at for elever som har et bekymrende skolefravær er der følgende mønstre: • Familien har et lille netværk • Familien har ofte mistillid til systemet • Forældre har ofte selv personlige dårlige erfaringer fra egen skolegang

opførsel. De unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser og flertalsmisforståelser. F.eks. kan de tro at de andre synes, at det er sejt at komme for sent. At det er cool at gøre opmærksom på sig selv, når man kommer for sent? osv..Vi spørger: hvad kan man selv gøre, hvad ønsker man af de øvrige, hvad ønsker man af lærerne? Det drejer sig om at arbejde med at gøre de gode historier større. 2) Et fælles tredje Der skal være et fælles mål eller et fælles fokus for klassen, som de kan arbejde sammen om. 3) Alle har betydning Det er vigtigt at eleverne ser hinanden, hører hinanden og giver hinanden positiv feedback. Vi har anvendt ‘roserunden’. Vi tager en stor buket roser med i klassen. Eleverne giver hinanden en rose og positiv feedback. Individuelle indsatser Vi har forsøgt at opsamle viden, som kan hjælpe os til at finde ud af, hvilke elementer, der skal være i metoder, der kan understøtte positiv forandring.

• Børnene, de unger og forældrene føler sig ikke betydningsfulde • Børnene har faglige udfordringer • Forældrene kan have svært ved at give børnene relevant støtte – fagligt og socialt • Børnene/familierne udfordrer os som professionelle – magt og afmagt. (vi rammes af at tænke: de burde kunne) • De metoder vi afprøver, skal indeholde modtræk til ovenstående. Eks. Når vi tænker, at elever eller forældre ‘de burde kunne’ hvordan kan vi fra professionel position understøtte, at de kommer til at kunne? Vejen dertil er at gå i dialog med eleven og eller forældrene. Vi skal undersøge, hvad de tænker, der kan hjælpe. Vi skal ikke komme med forslag til, hvordan det kan løses. Altså kræver det vedvarende dialog, hvor den professionelle har ansvaret for dialogen og for at være kreativ, ● imødekommende og ikke give op. www.projektskulk.dk

God skolestart med nye online novelleoplevelser

Digitale noveller på iPad, smartphone, computer. På skolen og derhjemme. Giv også eleverne mulighed for at lytte til novellerne. Køber du nu, får du moderne novelleundervisning for 550 kr. for et helt år - dvs. UV-materiale til 50 kr pr. måned. Med fx 25 elever i klassen er det faktisk kun 2 kr. pr. elev.

Send os en mail på info@novelleforlaget.dk. Fortæl os skolens navn, kontaktperson, antal klasser, institutionsnummer og evt. EAN-nummer så kan I være i gang allerede i dag! 54

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

På www.novelleundervisning.dk får elever let adgang til mere end 40 noveller samt arbejdsspørgsmål og grundlæggende undervisningsmateriale til novelle- og tekstanalyse.


Tilmeld jer Batterikampagnen 2012 – og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier Sæt batterier på skemaet i dansk, natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder tre undervisningsforløb, som er lige til at gå til. Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse. Dansk Opgaverne lægger op til at arbejde med - skriftlig fremstilling - layout - debat og argumentation Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med

VIN0DKR. 0 10.0 ekassen -

ass ndre til kl nge a a m ier og ræm p e d fe

-

kredsløb den nære omverden formidling af egne undersøgelser geografisk opgave om udvinding af råstoffer

Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med - statistik - grafisk fremstilling af data - formidling af resultater Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem til onsdag den 5. september 2012.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

55


Trivsel og fravær

Mindre fravær gennem bedre trivsel Fokus på dårlig trivsel, forældrekommunikation og engagement skal sænke elevfravær, mener Benedikte Ask Skotte, landsformand Skole og Forældre Af Benedikte Ask Skotte, landsformand Skole og Forældre

E

levers fravær i skolen handler ofte om trivsel. Jeg snakkede med en mor for noget tid siden, som havde en datter i 8.klasse. Pigen var blevet drillet og holdt ude siden 1.klasse, fordi hun ikke kunne følge med i idræt og var mere rund end de andre. Nu orkede moderen ikke kæmpe mere, så hun bad om at få datteren fritaget for idræt – og gav sin datter lov til at blive væk fra idrætstimerne. Pigen er et eksempel på det, jeg synes, vi i højere grad skal kigge på, når vi snakker elevfravær. Når vi som forældre står med et barn, som ikke ønsker at komme i skole, som vågner og har ondt i maven og hovedet, og hvor vi som forældre kan se, at barnet ikke trives. Hvordan får vi sendt det barn i skole, så det ikke rammer statistikkerne med ‘ulovligt fravær’. Forældrene med de børn kommer måske ikke altid til orde, de forældre føler måske ikke, at de slår til, de forældre har måske ikke selv haft den sjove skolegang. Det er disse børn, vi skal bekymre os om. De børn, der ikke kan se, at det nytter noget at komme i skole, fordi de alligevel ikke er gode til noget … de har opgivet at forstå skolen. De børn, der ikke har forstået, at de bidrager til fællesskabet, og at de er savnet, når de ikke er der. De børn, der føler, at ingen bekymrer sig, om de er der eller ej. Det er dem, vi skal kigge på og hjælpe, det er de forældre, vi skal se og støtte – ikke fordømme! Fravær af dårlig trivsel Mit budskab er altså, at fravær på grund af dårlig trivsel er det vigtige indsatsområde i forhold til børns fravær fra

56

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

skolen. Mit fokus er elevernes trivsel, og hvad man gør ved dårlig trivsel. Et vigtigt omdrejningspunkt for at løse problemer med dårlig elevtrivsel er selvfølgelig en ordentlig kommunikation med forældrene. Skolen skal fortælle forældrene, hvordan eleven har det, lytte til forældrene og i samarbejde - Fravær på grund af dårlig med forældrene og eleven trivsel er det vigtige indsatslave en plan for, hvordan område i forhold til børns fraværet kan nedbringes gennem at fjerne årsagerne fravær fra skolen, mener Benedikte Ask Skotte, landsfortil dårlig trivsel. mand, Skole og Forældre. Vi ved også, at mange elever i udskolingen keder sig. Skolen skal derfor være opmærksom på, hvordan man kan øge motivationen i de store klasser. Her viser statistikkerne, at elevfraværet er størst. Løsningen kunne måske være andre undervisningsmetoder, undervisningsdifferentiering efter læringsstile eller nogle af de mange andre måder at engagere eleverne gennem afvekslende og interessant undervisning. Elever inddrages En af mine kolleger på Skole og Forældre har lige været i Vietnam for at besøge børn og børnebørn. I børnebørnenes skole – en international skole – har eleverne som en del af undervisningen altid et projekt, de skal løse.


Fravær i skolen

Opgaven er at finde ud af noget om en bestemt problemstilling. Eleverne vælger selv, hvilke værktøjer, der er relevante for at løse opgaven, og de skal selv præsentere, hvad de har fundet ud af for klassen. Det er jo gedigent projektarbejde, hvor mange fag bliver inddraget i læringen og der skal også fremstilles præsentationsmateriale. Det er en arbejdsmetode meget tæt på, hvordan det er ude i det virkelige arbejdsliv, med en høj grad af selvstændighed. Det var måske også en metode til at sænke fraværet. Jeg ved godt, at der er nogen, der siger, at forældrene bare tager ferie på alle mulige tidspunkter og lader deres børn få fridage i tide og utide uden at tage hensyn til skolen, men min oplevelse er faktisk, at forældrene er helt bevidste om, at skolen er vigtig og læring er vigtig. Jeg oplever, at forældre faktisk har forståelse for at lære i fællesskab, specielt hvis skolen gør det vigtigt i deres rammesætning for samarbejdet mellem skole og hjem med gensidige forventninger og gensidige forpligtelser.

Forståelse for balance Jeg oplever, at skolen har en forståelse for balancen i vore dages familier, mellem deltagelse i skolen, fuldtidsarbejde på et fleksibelt arbejdsmarked og en stor del familier, der er udfordret af at have far og mor boende hver for sig – eventuelt med nye familier, som skal have alt sammen – også ferieplaner til at gå op. Og jeg oplever også, at man tager dialogen om det enkelte barn, når forældre beder om fri. Der samtales om, hvad eleverne kunne lave, om de skal lave noget og om, hvilke konsekvenser det har. Hvor skolen er positiv overfor for forældrenes engagement og ansvarstagen for deres børn. Tiden i folkeskolen betyder utrolig meget! Vi er alle påvirket af vores skolegang, og det sætter spor hele livet. Heldigvis flest positive og gode spor, men andre spor er dybere og mere alvorlige og handler måske om mobning. Det er årsagen til den slags fravær, vi skal nedbringe. ●

sTyR PÅ CykLeRne!

Lyngsøe® har udviklet og designet flere serier af moderne cykeloverdækninger, der matcher fremtidens behov.

Flexsible modulsystemer sikrer den ønskede størrelse.

De fås med forskellige tagformer og i både klassiske og moderne stilarter.

De er fremstillet af varmgalvaniseret stål.

Taget består af en 16 mm 3-lags klar termoplade.

Lyngsøe ® giver 15 års garanti mod rustangreb på de varmgalvaniserede overflader på stålkonstruktionen.

15 års fabriksgaranti på tagplader mod gulning, tab af styrke og brud forårsaget af klima.

Lyngsøes produkter er certificeret af den anerkendte tyske organisation ”Tüv Nord”. www.Lyngsoe.Dk

Lyngsøe A/S, Omega 10, Søften, 8382 Hinnerup,Tlf. 70 206 141, Fax. 86 914 479, info@lyngsoe.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

57


Sundhed Indsatsens har fået navnet Sund Ven, fordi den tager udgangspunkt i forståelsen af, at sunde valg ikke er noget, der foregår i et socialt vakuum, men tværtimod noget der sker i samspillet med andre; kammerater, lærere og forældre.

Ny indsats med redskaber til sundhedsundervisningen Sundhedsindsatsen Sund Ven har til formål at få børn og unge til at leve mere sundt for at forebygge kræft senere i livet

N

etop nu lancerer Sundhedsstyrelsen en ny sundhedsindsats i grundskolen for skoleåret 2012/2013. Den sætter fokus på, hvordan sundhed kan understøtte skolens målsætninger om læring og trivsel, og hvordan skolen kan støtte eleverne i udvikling af sund livsstil. Indsatsen omfatter både undervisning i sundhed og arbejdet med at skabe sunde rammer i børnenes hverdag. Indsatsen er et led i udmøntningen af Kræftplan III og har som langsigtet mål at styrke udviklingen af sund adfærd blandt børn og unge for at forebygge kræft senere i livet. Den primære målgruppe for indsatsen er elever i grundskolen, men meget af indsatsens fokus er rettet mod de voksne omkring de unge: lærere, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser, sundhedstjeneste og forældre.

- For lærerne/underviserne indeholder sundven.dk en række nemt tilgængelige undervisningsvejledninger til sundhedsundervisningen på de forskellige klassetrin, der hjælper med at opfylde de mål, der er fastsat i faghæfte 21. Den indeholder konkrete forslag og giver inspiration til tilrettelæggelsen af sundhedsundervisning, temadage og temauger, både i de enkelte klasser og på tværs af klasserne, fortæller projektleder i Sundhedsstyrelsen, Anne Rygaard Hjorthøj og fortsætter: - Der er masser af spændende links til forskellige andre undervisningsmaterialer og inspiration til, hvordan man kan indtænke sundhed i fagundervisningen. Der er også konkrete tips til, hvordan lærerne kan inddrage den kommunale sundhedstjeneste og andre kommunale ressourcepersoner.

Nemt og ligetil faghæfte Sund Ven-indsatsens omdrejningspunkt er hjemmesiden sundven.dk, der henvender sig både til lærere, elever, sundhedstjenesten, forældre og skolebestyrelser.

Samarbejde om sundhed I forhold til arbejdet med sunde rammer har hjemmesiden en guide til, hvordan skolens ledelse og øvrige

Grand Tour 50%

skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

+45 32963000 58

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

www.canaltours.dk


Sund Ven

personale kan arbejde med en sundhedspolitik, der involverer alle parter omkring skolen. For eleverne og deres forældre indeholder hjemmesiden sjove tests, informationer om sundhed og tips til en sundere hverdag. Desuden har forældreindgangen også fokus på, hvordan forældre kan være med til at sætte mere fokus på sundhed på skolen. For de ældre elever har indsatsen også en Facebook-profil og en app, der understøtter sund livsstil på en sjov måde. Indsatsen har ikke som Sundhedsstyrelsens andre kampagner faste kampagne-uger, men skal indtænkes i den enkelte skole/kommunes egne planer efter behov. Det kan f.eks. være del af en kommunal sundhedsuge, eller som et længerevarende fokus. Den del af hjemmesiden, der henvender sig til fagfolk (lærere, skoleledelser og sundhedstjenesten), åbner juni 2012. Forældredelen og elevdelen åbner til august 2012. Hvorfor sund ven Indsatsens har fået sit navn fordi, den tager udgangspunkt i forståelsen af, at sunde valg ikke er noget, der foregår i et socialt vakuum, men tværtimod noget der sker i samspillet med andre; kammerater, lærere og forældre. - Med udgangspunkt i at børn og unge gerne vil være som de andre, og det ikke er sjovt at falde uden for, handler det om at tale til målgruppen som helhed. Målet med indsatsen - Viden om sundhed og meer derfor at skabe en opstring af egen sundhed er en levelse af, at man ikke står forudsætning for at kunne alene, når det handler om træffe sunde valg, pointerer at være sund – det at være projektleder i Sundhedsstyrelsund handler om os alle sen, Anne Rygaard Hjorthøj. sammen. Man kan faktisk få venner, blive accepteret og opfattet positivt ved at være sund, siger Anne Rygaard Hjorthøj og tilføjer: - Det er nok for meget at forvente, at børn og unge ligefrem higer efter at gå forrest, men vi giver med indsatsen de unge nogle redskaber, der gør det naturligt at følge fællesskabet. Gøre det samme som vennerne og også behandle hinanden som venner, når det handler om

sundhed. Begrebet sund ven giver derfor mulighed både for at give og modtage hjælp til at træffe sunde valg; man kan være en sund ven for andre, og man kan selv have sunde venner. Sunde venner kan altså også være forældre, lærere eller sundhedsplejersken, og begrebet kan bruges i overført betydning, f.eks. kan cyklen være en sund ven frem for passiv transport. Fokus på forebyggelse - Viden om sundhed og mestring af egen sundhed er en forudsætning for at kunne træffe sunde valg. Processen med at tillære disse færdigheder starter i barndommen og ungdommen. Derfor er de vigtigste arenaer for indsatser målrettet børn og unge dels familien og de nære relationer, dels skolen og dels kammeratgruppen. For at træffe sunde valg skal rammerne og miljøet omkring barnet/den unge være sundhedsfremmende ‐ særligt for socialt udsatte, hvor levevilkårene i øvrigt er dårlige, siger Anne Rygaard Hjorthøj og fortsætter: - En universel indsats af denne type, der arbejder med norm‐ og rammesætning, og som tager udgangspunkt i den mellemmenneskelige opøvelse af færdigheder, har den fordel, at selv om den rettes mod alle, vil de børn og unge med størst behov via deres sociale sårbarhed opleve den største effekt. En sådan indsats tager højde for, at sundhedsadfærd udspilles i et socialt rum, hvorfor det er mest meningsfyldt at tage udgangspunkt i hele børnegruppen, snarere end at fokusere på højrisikogrupper. Endelig undgår man at bidrage til stigmatisering af udsatte børn og unge, fremhæver Anne Rygaard Hjort● høj. www.sundven.dk

Mellerup Skolehjem Tlf. 86 44 17 11 Fax. 86 44 20 22

Støvringgårdsvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

59


Ny læreruddannelse

Ny læreruddannelse – livslang læring?

Modultænkningen i den nye læreruddannelse åbner helt nye muligheder for efter- og videreuddannelse af såvel lærere som linjefagsuddannede naturfagslærere inden for natur, teknik og sundhed

Af Lene Beck Mikkelsen, direktør NTS-centeret Foto: Michael Jensen/NTS-centeret

R

egeringens forslag til en ny læreruddannelse varsler et opgør med den traditionelle linjefagstænkning. Der lægges op til, at fagene nytænkes i mindre moduler, som den enkelte studerende selv kan sammensætte – og som udgør fundamentet for skolens undervisningsfag. Modulerne får et omfang på 10-20 ECTS-point, mens tre linjefag i alt kommer til at udgøre 120-150 ECTS-point. I den nuværende uddannelse udgør linjefagene tilsammen 144 ECTS-point. Ifølge regeringen skal denne modulisering samtidigt sikre en billigere og mere smidig indsats inden for efteruddannelse. I fremtiden vil modulopbygningen gøre det muligt at opnå undervisningskompetence i et nyt fag ved at supplere med enkelte fagmoduler på færre ECTSpoint end et helt linjefag, som det kræves i dag. Modulopbygningen af fagene vil desuden lette samspillet med andre uddannelser på professionshøjskoler og universiteter. Eksempelvis vil det være muligt at tage naturfaglige moduler på universitet som et fagelement i læreruddannelsen med henblik på at opnå undervisningskompetence indenfor natur, teknik og sundhed. Disse tanker giver, sammen med visionen om Ny Nordisk Skole, helt oplagte muligheder for at styrke lærernes undervisningskompetencer – især indenfor naturfagene. Naturfag som fundament Styrkelse af undervisningen i natur, teknik og sundhed var i fokus, da NTS-centeret i marts 2012 holdt

60

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

årskonference med Sundhed og Naturfag som tema. En af talerne var Morten Østergaard, Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Han sagde: ’Ved finansloven i 2012 fik vi forhandlet os frem til, at der blev tilført 200 millioner kroner ekstra til forskning i miljøteknologi, fremtidens energiforsyning og fødevarer. Det er områder, der er kendetegnet ved stor global vækst, og vi ved, at dansk erhvervsliv og forskning står stærkt … også i international sammenhæng. Det er altså med andre ord områder, der kan være med til at skabe forøget vækst og velstand i Danmark. Skal vi bevare og udbygge disse styrkepositioner, så skal fødekæden være i orden. Det kræver, at flere unge tager den fantastiske rejse ind

- Der gøres op med den traditionelle linjefagstænkning. Der lægges op til, at fagene nytænkes i mindre moduler, som den enkelte studerende selv kan sammensætte, fortæller Lene Beck Mikkelsen, direktør for NTS-centeret.

»


God og inspirerende naturfagsundervisning starter med undervisere, der rent fagligt er klædt godt på til opgaven.

FERIEBARN FRA SYDSLESVIG

– en ny ven i sommerferien og et møde med en anden måde at være dansk på Hver sommer holder ca. 450 skolebørn fra det danske mindretal i Sydslesvig ferie hos danske familier. Opholdet varer 2 eller 4 uger i prioden 30. juni-28. juli 2012. Børnene er fra 7 år og opefter, taler både dansk og tysk og kommer til Danmark for at styrke deres forhold til dansk sprog og kultur.

En ven fra Sydslesvig kan blive det første møde med tysk og et skridt på vejen til et liv præget af kulturmøder. Et feriebarn koster ikke andet end kost og logi. KONTAKT www.feriebarn.dk Claus Jørn Jensen: 21 72 13 35

Sønderjylland

Sydslesvig

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

61


i naturvidenskabernes og sundhedsvidenskabernes verden.’

Naturfagene skal styrkes, men … grundlaget for et løft starter med lærere, der er klædt fagligt på til opgaven

Bedre efteruddannelse Naturfagene skal styrkes, men … grundlaget for et løft starter med lærere, der er klædt fagligt på til opgaven. Fagområdet har i mange år lidt af en mangel på efteruddannelse og videreuddannelsesmuligheder. I dag er flere end hver anden natur/ teknik-lærer stadig ikke linjeuddannet– og kun 13 % af landets skoler har en naturfagsvejleder. For at løfte dette efterslæb bør den nye læreruddannelse tilknyttes et fokuseret efteruddannelsesprogram baseret på et fælles løft mellem det offentlige og det private. Målsætningen bør være at sikre, at alle skoler over de næste fire år har mindst to lærere, der kan varetage undervisningen i natur/teknik, og at alle naturfagslærere indgår i et efteruddannelsesprogram, hvor moduler på læreruddannelsen i kombination med netværksdannelse styrker den naturfaglige undervisning på den enkelte skole. Lokale profilmoduler Professionshøjskolerne får ansvaret for udviklingen af fagmoduler indenfor rammerne af tre undervisningsfag samt det pædagogiske område, og de får mulighed for at 62

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

tilrettelægge særlige faglige profiler, som institutionerne kan udbyde og markedsføre sig på – indenfor rammen af læreruddannelsen. Når professionshøjskolerne tilrettelægger fagpakkerne, vil det være et krav, at institutionernes uddannelsesudvalg (med relevante interessenter) bliver hørt. Forløbene vil derfor i vidt omfang indtænke de af folkeskolens fag, som i særlig grad vil blive efterspurgt regionalt og nationalt – eksempelvis matematik. Der ud over vil det være muligt at tilpasse moduler indenfor natur, teknik og sundhed, så de afspejler lokalmiljøets erhvervsstruktur, naturforhold og lokale besøgscentre. Samtænker timeløse fag Ligeledes vil moduler med toning af for eksempel sundhed kunne være med til at styrke indsatsen i grundskolens ‘timeløse områder’. Sundhed og ny teknologi vil være oplagte områder, der kan indtænkes som dele af faglige moduler i de naturfaglige fag eller som selvstændige


Ny læreruddannelse

Undervisere arbejder med skole-virksomheds-samarbejde på workshop med Naturvidenskabernes Hus.

moduler med forskellige faglige toninger. Et modul omkring sundhed kunne bygge på elementer fra faghæfte 21, hjemkundskab og forskellige naturfag. Et andet modul kunne fokusere på den mere erhvervsrelaterede sundhedsteknologi i form af bioteknologi eller velfærds-/ sundhedsteknologi. Med Fælles Mål 2009 kom der mere fokus på de tre fags samarbejdsmuligheder. Der blev indskrevet 14 fælles trinmål, hvor af det kun er de 5, der er beskrevet som værende fælles for alle tre fag. Moduler, der fokuserer på samspillet mellem de tre fag og knytter det sammen med de enkelte fags fagligheder, vil være oplagte; både som dele af læreruddannelsen og i forhold til efteruddannelse af lærere – set i relation til den fællesfaglige prøve der planlægges i 2013/2014. Ny Nordisk Skole Kompetencemål for læreruddannelsens fag skal afspejle folkeskolens undervisningsfag. En tæt kobling mellem de fælles mål, der ligger for grundskolen og

læreruddannelsens kompetencemål, lægger op til, at læreruddannelsen knyttes tættere til folkeskolens praksis. Hermed bliver modulerne direkte relevante som efteruddannelsesforløb for lærerne, samtidig med at læreruddannelsens kompetencemål kan være med til at sætte pejlemærker for udvikling af skolens praksis. Desuden bør man være opmærksom på de muligheder, der ligger for inklusion gennem naturfagene som praksisfag og som fag med faglige krav, der kan tilpasses, så alle elever udfordres i forhold til det niveau, de er på. Netop naturfagene giver mulighed for både den meget praksisorienterede kobling samt tankerne omkring individualisme. Begge elementer harmonerer i øvrigt rigtig godt med Børne- og undervisningsminister Christine Antorinis ønsker om at reformere den danske skole under overskriften Ny Nor● disk Skole. www.NTSnet.dk

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg! Pakke SEK 850 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o aktivitete p ulære r, indlog ering på hotel ell g odt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

Universeum

Nya Älvsborgs Fästning

Måltider

Overnatninger

Liseberg Lokaltrafik

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan skolresan@goteborg.com Tlf. +46(0)31-368 41 10 Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

63


Frilæsning

Kommer vi til at mangle skoleledere? Kun få lærere og mellemledere har en ambition om at gøre karriere som skoleleder. Det kan betyde, at det kan blive vanskeligt at rekruttere nye skoleledere i fremtiden Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har undersøgt, om og hvorfor lærere vælger at kvalificere sig til at søge lederstillinger, og hvorfor skoleledere vælger at forblive i lederstillinger. Undersøgelsen bygger hovedsageligt på interview med skolelederen, en lille gruppe mellemledere og fem-seks lærere på seks forskellige skoler samt den politiske og administrative skolechef og repræsentanter fra Danmark Lærerforening, KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen i de tre kommuner, som skolerne fordeler sig i. I undersøgelsen sammenholdes resultaterne med en kritisk hypotese om, at arbejdet som skoleleder har ændret sig væsentligt, og at det ikke er lykkedes at skabe tiltrækkende arbejdsvilkår eller motiverende uddannelsesforløb i forhold til skolelederjobbet. Skolelederne fortæller, at de valgte at blive skoleledere, fordi de fik mulighed for at afprøve ledelsesfunktionerog ansvar, som ofte udviklede sig til lederkarrierer. Nogle blev motiverede af, at de blev opfordret til at lede, og at den tidligere ledelse udviste dem tillid. Derudover havde de alle en vision om at ‘ville noget med skolen’ eller at ‘gøre en forskel’. Skolelederne giver dog samtidig udtryk for, at skolelederjobbet kan være ensomt, ansvarsfyldt og indebære et

stort arbejdspres blandt andet på grund af økonomiske udfordringer og stigende bureaukrati. Undersøgelsen viser, at skolernes mellemledere føler, at deres identitet er splittet mellem en lærer- og en lederidentitet. De oplever ikke at være i gang med en lederkarriere og ønsker ikke at blive skoleledere, da de ikke vil stå med hele ansvaret for skolen og bære den store arbejdsbyrde, som de mener, skolelederjobbet indebærer. Lærerne på skolerne ønsker heller ikke at blive ledere, og det er ofte af de samme årsager som mellemlederne. Det skal dog nævnes, at de adspurgte lærere samtidig er nyansatte lærere, som kan tænkes at have mere fokus på undervisningen og lærersamarbejdet end et eventuelt lederjob. Undersøgelsens konklusioner peger i retning af, at lærerne og mellemlederne i langt højere grad fokuserer på skolelederjobbets negative elementer end de positive. Det kan derfor tyde på, at skolekulturen ikke i tilstrækkelig grad opfordrer og motiverer til at engagere sig på lederniveau. Samtidig har samfundsmæssige omstruktureringer og reformer øget graden af bureaukrati og hierarki, hvilket gør skolelederjobbet væsentligt mindre tiltrækkende.

                                                                                               

[1]

[Rekruttering   og fastholdelse   af skoleledere] 

[Lejf Moos]  [Klaus Kasper Kofod]  [Ulf Brinkkjær] 

ISBN 978-87-7430-266-7

‘Rekruttering og fastholdelse af skoleledere’ Forskningsprojekt, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Forfattere: Lejf Moos, Klaus Kasper Kofod, Ulf Brinkkjær ISBN ----

Nettet og det sociale liv Hvad betyder internettet og de mobile medier i det hele taget for børnenes sociale liv – hvordan kan forældre, lærere og alle andre voksen blive klogere på børnene brug af medierne. Det er temaet i bogen ‘Årgang 2012’, udgivet på Informations Forlag. Ifølge forfatteren Søren Schultz Hansen behøver vi tilsyneladende ikke at frygte, at de unge via de nye medier bliver lullet ind i en uvirkelig

64

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

verden på nettet, så de ikke kan skelne mellem det virkelige og det digitale liv. Det særlige ved de nye sociale medier er nemlig ifølge forfatteren, at de unge nemlig i højere grad håndterer en helt almindelig verden end en konstrueret, parallel fantasiverden.

‘Årgang 2012’ Forlaget Information Forfatter: Søren Schultz Hansen ISBN: ---


Indsigt til kulturforbrugeren Som forbruger af kultur, hvad enten det er film, teater, opera eller litteratur: vi læser anmeldelserne og vi lader os gladeligt påvirke, fordi vi gerne vil guides rundt i det store udbud af kulturoplevelser, så vi kan prioritere vor tid og penge. En ny bog giver indsigt i anmelderverdenen og det kan være nok så interessant at komme bagom og se hvad der foregår i dette univers, hvor anmelderne alt andet lige jo nok opfattes som nogle ophøjede smagsdommere. Bogen ” Begejstring & Brutalitet” er reflektioner om anmelderrollen og anmeldernes vilkår, der er velegnede til selvransagelse i medierne, men også giver læseren forståelse for, hvad der kan ligge til grund for den kritik, som anmelderne udøver og som vi andre i et eller omfang lader os lede af.

Begejstring og Brutalitet Forfatter: Anne Middelboe Christensen ISBN: ---

Kort nyt Ny jobportal for lærere og ledere i folkeskolen Forlaget Byggeplads Danmark ApS har i samarbejde med Ofir netop lanceret jobportalen Skolejobs.com, der fokuserer på rekruttering af medarbejdere til skole- og uddannelsessektoren og samtidig omfatter medarbejdere til hele dagsinstitutionssektoren. - Vi har haft nogle ambitioner om at bevæge os ind på det digitale jobmarked, og her har vi fundet det attraktivt at kunne indgå samarbejde med Ofir som et af landets største jobformidlere, siger Kim Sejr, administrerende direktør for Byggeplads Danmark ApS. Byggeplads Danmark ApS udgiver i forvejen magasinet Skolen, der retter sig til især landets undervisere og ledere i grundskolen. - Med magasinet Skolen bringer vi faglig viden, inspiration og debat ud til undervisere og ledere i skolesektoren og vi syntes det var helt oplagt at udvikle en god jobservice til samme målgruppe som læser vort magasin, siger Kim Sejr. www.skolejobs.com

Informations Forlag

SKIDT INDEKLIMA? ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik er et rådgivende ingeniørfirma, som står klar til at rådgive såvel private-, offentlige- som erhvervskunder.

Vores medarbejdere har omfattende specialviden og anvender nyeste teknologi indenfor vore arbejdsområder: MIKROBIEL VÆKST » Skimmelsvamp » Bakterier » Allergener » Trænedbrydende svamp

MATERIALER M.M. » Asbest » PCB » Radon » Sortsværtning

FUGTTEKNIK » Fugtmåling » Fugtberegning » Tagscanning » Termografi

INDEKLIMATEKNIK » Temperatur og træk » Støj og akustik » Luftkvalitet » Belysning

BYGNINGSRENOVERING

ARBEJDSMILJØ

Betonvej 15 4000 Roskilde Tlf: 56 13 08 00 Fax: 56 13 08 09 oebit@oebit.dk www.oebit.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

65


Førskole

Bevægelsesbrikker og dyrekort fra HippHopp-programmet.

Skoleparat med HippHopp Rulle

Rulle

Kravle

Løbe

Kravle

Førskole-programmet HippHopp hjælper barnet Lø be og familien til en bedre skolestart, viser evaluering 10404_UG

E_3_be

vægelse

Danse

Danse

skort.ind

d 3

05/07/10

Af Kim Sejr, journalist

10404_

UGE_

N

3_bevæ

gelsesk

ort.indd

11.38

4

æsten 300 familier i fire danske kommuner har afprøvet førskoleprogrammet Hipp-Hopp. Sideløbende med forsøgsperioden har Rambøll Management for Socialstyrelsen evalueret programmet, oplyser Socialstyrelsen. Evalueringen er færdiggjort og viser, at der er gode resultater for børn og familier: De børn som har været

del af programmet vurderes at have haft en positiv udvikling i forhold til sociale, sproglige, motoriske Klappe og kulturelle Klapp Liste kompetene Bokse cer. Fagpersoner, børn og Liste forældre er meget tilfredse H med det 13.14 ma7/1 p0pdanske 01/0o e Boteriale, 0 1 som er udviklet til programmet d kse Dyrebrikker.ind _1_ GEprocent af forældrene i programmet vurderer, at de 10404 U83 Hopptilfredse med deres barns enten var tilfredse eller meget e fremskridt i forbindelse med deltagelsen i programmet FDM camping 91 procent af forældrene oplever, at programmet har været en god måde at hjælpe barnet til at blive skoleparat. 89 procent oplever, at anvendte metoder har været FDMs campingbrugbare i forhold til at hjælpe barnet til at lære nye ting. pladser har alle HippHopp er et struktureret program med aktiviteter trådløst internet. til 30 uger, som forældre kan deltage i og gennemføre sammen med deres barn. Indsatsen er i høj grad baseret på at børn og forældre sammen skal gennemføre aktiviteter i hjemmet. Programmet tilbydes familier, der kan have særlig glæde af at være godt forberedt på de udforDer er masser af aktiviteter på eller i nærheden af dringer, som barnet møder, når det starter i skolen. pladserne. Legepladser, børneaktiviteter, minigolf, Programmet bidrager således blandt andet til, at de ridning, golf, surfing, fiskeri og meget mere. deltagende børn udvikler et alderssvarende sprog, så de Børn elsker camping, og en god ferie for børnene kan sætte ord og begreber på det, de møder i hverdagen, er også en god ferie for de voksne. udvikler deres fin- og grovmotorik alderssvarende samt udvikler et alderssvarende kendskab til forskellige kulturelle og børnekulturelle udtryksformer som for eksempel Læs mere, bestil brochuren ● litteratur, spil og lege. eller book online på 05/07/

10 11 .38

Tag på camping rundt i Danmark Camping for alle rundt

i Danmark

Vi åbner for oplevelser

www.fdmcamping.dk

66

Magasinet Skolen · 2012 nr. 3

www.servicestyrelsen.dk/hipphopp


Lejrskole i København Bo i luksus til lavpris 5 minutter fra Rådhuspladsen (H.C. Andersens Boulevard 50) Ring til os på 33 11 85 85 Eller send en mail til cphcitybookning@danhostel.dk

www.danhostelcopenhagencity.dk

Ve

st

er

Vo

og

r rb

de

ld

e ad

ga

ga

m

or

de

St

te

s Ve

Tivoli

rn

Be

.C

.A

nd

er

de

a ega rds

olan Helg

e

en

ds

– pla

H

ga fs of st

Ban

HOTEL ASTORIA

se

ns

Bo

ul

København H Central Station

ev

ar

d

e ad

ade dsg

g

s en

tg

e Ti

e

d ga

fs

de

of

ga

st

rn

ns

se

e

æ Kv ad

sg

v or

gt

ØKSNEHALLEN

e

et

de

ga

ns

ge

et

Ti

DGI BYEN

e

gad

ros

mb

Ha

v or

DANHOSTEL COPENHAGEN CITY

Be

rn

lbjø

Co

TEL CENTRUM

ad

Polititorvet

t

CPH CONFERENCE

VESTAURANTEN DGI BYENS HOTEL

e

ad

dg P-HUS

ers lev s

al

ga

St

de

BYGNING 55

Ing

m

67


n e m m o k l e V e

Skol

Danmarks største kæde af fotospecialbutikker udvider vores sortiment med konceptet Skole PhotoCare. I samtlige PhotoCare butikker finder du engagerede og dygtige medarbejdere, der igennem mange år har oparbejdet en solid erfaring i samtlige facetter af fotograferingen.

e

Skol Find din lokale skolefotograf på

Den erfaring vil vi nu bruge på at give jer Danmarks bedste skolefotos

www.photocare.dk

Det er

at samarbejde med Skole PhotoCare Vi er lokale og tæt på jer, det giver mange muligheder og en fleksibilitet som ingen andre kan tilbyde.

Samarbejde, fleksibilitet kvalitet

&

er nøgleordene i Skole PhotoCare.

Samarbejde betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – for jeres skole. Det kan vi gøre, fordi vi er tæt på og er fagfolk der kan afdække jeres behov.

e

nemt

Skol

Magasinet Skolen, juni 2012  

Skolemagasin er et blad rettet mod alle landets lærer og skoleledere og øvrige der arbejder indenfor skolesektoren

Magasinet Skolen, juni 2012  

Skolemagasin er et blad rettet mod alle landets lærer og skoleledere og øvrige der arbejder indenfor skolesektoren

Advertisement