Issuu on Google+

Foto: HAGS

SUREPLAY - et faldunderlag af naturgummi der stimulerer fantasien og gør legen sikker! Sureplay er grænseløst i valg af farver, mønstre og mix. Sureplay er et oplagt valg til legepladser, multibaner, sportspladser og arkitektoniske skulpturer. Det er kun fantasien der sætter grænsen. Sureplay er “DIN-testet” på forskellige faldhøjder, handicapvenligt, nemt at gøre rent og næsten vedligeholdelses frit.

BOOK ET MØDE - RING 40 34 58 75

Nøglen til god seksualundervisning

Sport-Zone A/S - Sognevejen 10 - 2690 Karlslunde Tel: 40 34 58 75 - www.sport-zone.dk - www.sureplay.dk

Tema om idræt og bevægelse Skoling til iværksætteri Naturfag behøver ikke være kedeligt Skolegården bør nytænkes

Nr. 6, december 2012

MAGASINET

skolen.


Leg og læring til legepladsen og uderum

Lejrskole i København

Båludstyr og hytter

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand. Bl.a. Hovedbanegården (ca. 900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

Motorikbaner Hos Natu rligLeg.d giver vi g k erne et u forpligte tilbud på nde Vi komm din nye legeplad s. er med id éer og in tion, der spirapasser ti l din pen gepung!

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Tarzanbaner Legepladser Sandkasser

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge. Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer. Alle værelser har eget bad og toilet.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Gør legep la og uderu dsen m klar til forårsleg .

Bestil i 2

012 og f

å 15 % r

Se det st ore udva lg på www.nat urligleg.d k

abat www.cphhostel.dk

Telefon: 9698 3030 • info@naturligleg.dk

cphcitybooking@danhostel.dk

TLF 3311 8585


Indhold

Sex skal tages alvorligt – på den positive måde

Magasinet Skolen Nr. 6, december 2012, 18. årgang Forside: Sex & Samfund

Sex & Samfund har gennemført en undersøgelse af seksualundervisningen, hvor underviserne er blevet spurgt til, hvad de ser som seksualundervisningens primære formål. Her angiver blot 3,6 procent af underviserne, at de ser det som et primært formål, at eleverne har kendskab til, hvordan livsvilkår og livsstil påvirker seksualiteten og seksuallivet, mens kun lidt over halvdelen angiver formålet om, at eleverne kan udvikle et sundt og positivt seksualliv som et primært formål. Det formål, der vægtes højest (64,8 procent) er et formål om, at eleverne kan sætte grænser for sig selv og andre. Måske det kunne være en fordel at fokusere mere på de positive aspekter ved seksualiteten i undervisningen – og lade den gode fortælling om seksualitet dominere? Seksualitet kan være svært og følsomt at undervise i – vi håber derfor at vores dybdegående artikel om seksualundervisning i denne udgave af Skolen kan tjene til inspiration og handling.

Udgiver Byggeplads Danmark ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk

Venligst

Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378

Kim Sejr, chefredaktør

Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

Indhold 4 6

Strategi for fremmedsprog ignoreres 62 millioner kroner til udsatte børn og unge i skoler

8

Idræt og bevægelse

8

Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring Inkluderende idrætsundervisning Fri for mobning – ude i det fri Uddannelse i ånden fra idrættens foregangsmand Hoppepude til motorisk træning Håndværk og design – et udviklingsprojekt Landsresultater for nationale test fortsætter positiv tendens Naturfag behøver ikke at være kedeligt …

10 12 14 16 18 20 22

26 Seksualundervisning

26 Mere helhjertet seksualundervisning 28 Sex & Samfunds tilbud til undervisere 32 Skolegården bør nytænkes 36 Heldagsskoler kan styrke elevernes læring 38 Timon og Pumba indtager skoleskemaet 40 Iværksætteri

40 Iværksætteri for skoleelever i Syddanmark 42 Skoling til iværksætteri 45 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

3


Fremmedsprog

Strategi for fremmedsprog ignoreres Hvorfor vender regeringen det døve øre til, når det gælder fremmedsprog, spørger Ingrid Stuart, der er formand for Sproglærerforeningen Af Ingrid Stuart, Sproglærerforeningen

P

å vegne af Danmarks Sproglærerforening, hvis medlemmer fortrinsvis består af fremmedsprogslærere i folkeskolen, vil jeg gerne udtrykke min bekymring for fremmedsprogsfagene. Danske sproglærere har i årtier efterspurgt en national strategi for fremmedsprog, hvilket gang på gang nedprioriteres af de siddende regeringer. EU og Europarådet har den målsætning, at alle borgere skal have uddannelse i modersmål og to fremmedsprog. Dette blev fremsat i 1995, men i Danmark går det den gale vej. I 2005 kunne 66 procent af de adspurgte danskere begå sig på mindst to fremmedsprog. I dag er det kun 58 procent. Den forrige regering nedsatte for halvandet år siden en arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til en samlet strategi for undervisning i fremmedsprog. Gruppens rapport med 42 anbefalinger forelå sidste år, men blev fejet af bordet af den nuværende regering. Beslutningen om at aflyse anbefalingerne i rapporten ‘Sprog er nøglen til verden’, har vækket stor forundring og utilfredshed overalt i fremmedsprogsmiljøer. Også oppositionen undrer sig over denne uhensigtsmæssige kursændring og har derfor i et dobbeltsamråd i Uddannelsesudvalget udbedt sig en forklaring. Der kom dog ikke umiddelbart svar på dette spørgsmål.

4

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

Arrogant udsagn Børne- og undervisningsminister Christine Antorini henviser til, at regeringen ‘hellere vil følge nogle af anbefalingerne end gennemføre en egentlig strategi. Lad os ikke diskutere, om der er behov for en strategi. Lad os i stedet vurdere, om de initiativer, som vi sætter i gang er tilstrækkelige’. Et noget arrogant udsagn, mener jeg. Ifølge Antorini har regeringen planer om en række initiativer i forbindelse med den nye folkeskolereform. F.eks. overvejes, om elever allerede fra 7. klasse skal tilbydes et tredje fremmedsprog som valgfag, ligesom der skal være bedre muligheder for at undervise på engelsk i Danske sproglærere har i årandre fag end engelsk. Begge ministre forsikrer tier efterspurgt en national strategi for fremmedsprog, desuden om, at ‘Vi kommer også med et udspil om hvilket gang på gang nedprioriteres af de siddende regeegentlige internationale ringer, mener Ingrid Stuart. folkeskoler’.


Børn har ret ...til at kende deres rettigheder

Serveret på sølvfad Regeringen har fået alt serveret på et sølvfad med arbejdsgruppens anbefalinger, men er for berøringsangste til rent faktisk at lave en strategi på området. Hvad er de bange for? Det er bekymrende, at alt for få danske elever behersker mere end ét fremmedsprog, og det er bekymrende, at kun tre procent af unge i landets gymnasier vælger tre fremmedsprog på højt niveau. Fremmedsprogene bliver overset af politikerne – der kommer højst lidt lappeløsninger her og der, men ingen gennemtænker, hvordan der skabes sammenhæng i sprogundervisningen op gennem uddannelsesforløbet. Der savnes konsensus, så fremmedsprogslærerne ved, hvad de skal lære deres elever, så det giver mening i henseende til deres videre uddannelse. Stor udfordring Sproglærerforeningen håber, at folkeskolereformen vil sætte mere fokus på fremmedsprogene. Vi mener, at alle elever skal have engelsk fra 1. klasse og enten tysk eller fransk fra 5.klasse. Derudover skal eleverne tilbydes et tredje fremmedsprog fra 8. klasse. I det hele taget ønsker Sproglærerforeningen, at alle elever lærer så meget fremmedsprog som muligt og på så højt et niveau som muligt. I sin åbningstale udtrykte statsminister Helle Thorning-Schmidt, at ‘den globale verden stiller stadig større krav til os alle sammen’. Hvorfor ikke ét eneste ord om den sproglige side af sagen, når det netop er via sprogkompetencer, vi bliver i stand til at kommunikere med den globale og internationale verden? Jeg spørger bare … Allerede i 2007 forlød det: ‘ … intet land kan undslå sig globaliseringen. Skal internationaliseringen blive en ægte succes kræver det, at man kan se ud over sin egen næsetip, og her er sprog- og kulturkundskaber afgørende. ● Udfordringen er til at tage og føle på.’

Foto: Ken Hermann

Mon dette skal tolkes som regeringens aflysning af en national fremmed sprogstrategi til fordel for internationaliseringsstrategien? Tilsyneladende yderligere en lappeløsning på (manglende) erkendelse af det store og egentlige problem: At danskerne ikke er i besiddelse af tilstrækkelige sproglige og kulturelle kompetencer til at følge med i verdens vækst!

*

RATIS

G Nyr voisgningsbog unde

Målgrup p 7.-9. klass e: e Børn har ret … til at kende deres rettigheder klæder børn og unge på til at forstå, hvordan børns rettigheder kan bruges i deres egen hverdag, fx når de er på nettet eller på fritidsjobbet. I bogen kan man møde en lang række børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, og der er gode råd til, hvor børn og unge kan søge hjælp. I bogen er der også positive historier om børn og unge, der kæmper for deres rettigheder. Både i Danmark og i udviklingslandene. Og der er forslag til, hvordan skoler kan fejre fødselsdag for børns rettigheder.

Fag: tværfaglig t samfundsf og især ag Materia let: 64 siders undervisn ingsbog og online tema me d videoer, fo toserier, lærervejl edn aktivitete ing og elev r på Red Barn ets skoleweb site MEGAF ONEN. * Bogen er gratis. Betal blo t porto. Priseksem pel: 160 kr. fo r 30 stk. Bestil her www.red bar MEGAFO net.dk/ NEN/ børn_har _ret

Børne-og Undervisningsministeren har ikke ønsket at kommentere denne artikel med henvisning til, at der er et konkret udspil til et løft af folkeskolen på vej. 5


Satspulje

 millioner kroner til udsatte børn og unge i skoler

Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 62,2 millioner kroner i 2013-2016 til initiativer, der skal støtte de mest udsatte børn og unge i skole og uddannelse Af Kim Sejr, journalist at understøtte og styrke samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder, dels ved at understøtte en styrkelse af tilsynet gennem implementering af ny vejledning og udarbejdelse af inspirationsmateriale. Indsatsen skal betyde, at flere af de anbragte børn og unge får et undervisningstilbud, der giver dem grundlag for at få videre uddannelse end grundskolen. Samarbejdet skal omfatte ledere, lærere og pædagoger og skal understøttes gennem blandt andet netværk. Projekterne er:

Satspuljeprojektet om anbragte børns undervisning skal være med til at styrke kvaliteten af undervisningen på de interne skoler på anbringelsessteder.

P

artierne bag satspuljeaftalen – Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) samt Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti – har indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2013 på børne- og undervisningsområdet. - Jeg er særligt glad for, at alle forligspartier har bakket op omkring styrkelsen af anbragte børn og unges undervisning på interne skoler. Projektet bygger videre på den lovgivning, som allerede er gennemført med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget for at styrke dialogen og samarbejdet mellem den anbringende kommune og den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende. Jeg fremsætter til november yderligere forslag til lovgivning for at styrke kvaliteten af undervisningen for de anbragte børn ved at stille krav om lærerkvalifikationer på anbringelsesstederne og mindstekrav til antallet af elever, siger Børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Styrker tilbud Satspuljeprojektet om anbragte børns undervisning skal være med til at styrke kvaliteten af undervisningen på de interne skoler på anbringelsessteder. Det skal ske dels ved

6

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

• Der er afsat i alt 8 mio. kroner til anbragte børns undervisning i årene 2013-2015. Der igangsættes aktiviteter i forhold til både kommunerne og de interne skoler med henblik på f.eks. at formidle eksempler på god undervisningspraksis. Der etableres netværk blandt ledere og lærere på anbringelsessteder. Arbejdet vil blive løbende evalueret og vil blive fulgt op af reviderede vejledninger og andet materiale, herunder eksemplariske forløb. • Der er afsat i alt 43 mio. kroner i årene 2013-2016 til en fortsættelse af FastholdelsesTaskforcen, der understøtter, at udsatte unge med udfordringer og unge fra uddannelsesfremmede miljøer og etniske minoritetsunge påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. • Der er afsat 1,8 mio. kr. i 2013 og 1,4 mio. kroner i 2014 til Netværkslokomotivet. Projektet har til formål at opkvalificere ledige og medarbejdere, så de kan møde behovene på det moderne arbejdsmarked. • Der er afsat 2 mio. kroner årligt i 2013-2016 til forsøg med videreudvikling af målrettede indsatser, der skal sikre unge med særlige behov bedre muligheder for at gennemføre eller deltage i uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter i relation til STU ordningen. Forsøgsarbejdet forankres hos TV Glad. Satspuljemidler udmøntet på Ministeriet for Børn og Undervisnings-området indgår i aftaler indgået i Socialog Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. ●


Få penge til din skole...

Skøn Skole er en nonprofitforening der hjælper skoler med, at forskønne deres skole gennem en uges workshop hvor kreativitet, samarbejde og fællesskab er i fokus. Vi sætter et 3. ben på og lader forskønnelsesprocessen omhandle, det at tale ordentligt til hinanden, så den gode tone integreres i lokalet og bliver en fast del af skolens fokusområde via italesættelse af værdier, god tone og venskab.

Søg penge til dit Tal ordentligt skole projekt på www.talordentligt.dk


Idræt og bevægelse

Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring Alt tyder på, at bevægelse og idræt er en direkte og målbar årsag til bedre kognitive evner, mener Jesper von Seelen, Ph.d.-studerende, Syddansk Universitet Af Jesper von Seelen, Ph.d.-studerende

D

et er som bekendt svært at spå – især om fremtiden. Ikke desto mindre vil jeg gerne vove pelsen og forudsige, at viden om, hvordan idræt og bevægelse bedst muligt kombineres med skolens boglige fag (f.eks. læsning, matematik og sprog), bliver et af idrætslærernes vigtigste områder i fremtiden. Jeg tror, at idræt og bevægelse i fremtiden

Yderligere info Du kan læse mere om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring på www. idrætifolkeskolen.dk, hvor du også kan finde konsensusrapporten samt forslag til konkrete aktiviteter. Jesper von Seelen er cand. scient og Ph.d.-studerende UC Syd & Syddansk Universitet, forskningsenheden for Bevægelse, Idræt og Samfund (BIS). Har været forfatter/medforfatter til en række publikationer om idræt og bevægelse.

8

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

vil blive yderligere integreret i skolens hverdag og ikke blot være noget, der begrænser sig til idrætstimerne. Denne artikel er en kort introduktion til dette arbejde. Fysisk aktivitet og læring Lad os starte med at slå fast, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring efterhånden er ganske veldokumenteret. I efteråret 2011 var jeg sammen med ca. 20 andre fagfolk samlet til en såkaldt konsensuskonference, der havde til formål at samle den tilgængelige viden om temaet og nå frem til en fælles konklusion. I den endelige konsensusrapport konkluderes det, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Der er i denne artikel ikke plads til at gennemgå den bagvedliggende dokumentation, men jeg vil her blot fremhæve tre pointer. For det første er det vigtigt at sige til de forældre, lærere og skoleledere, der er nervøse for, at mere idræt og bevægelse går ud over de boglige fag, at der tilsyneladende ikke er nogen grund til bekymring – tvært imod. Når man har målt på, hvad der sker med elevernes præstationer i de boglige fag, når de bruger mere tid på idræt, er de enten uændret eller lidt bedre. For det andet er det vigtigt at pointere, at selvom sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring er tydelig, er effektstørrelsen lille. Det er derfor vigtigt, at man ikke forstår sammenhængen således, at børn kan lære at læse ved at slå vejrmøller. Vi ved endnu ikke meget om dosis/respons forhold (altså hvor meget bevægelse der er optimalt for en optimal kognitiv


Bevægelse og læring

udvikling), så indtil videre må man som lærer bruge sin sunde fornuft. Jeg tror på, at fremtidens idrætslærer (og ikke-idrætslærere) vil være i stand til at finde den rigtige balance og timing mellem fysisk aktivitet og stillesiddende aktiviteter.

boldspilsbane, hvor eleverne skal løbe ud og vende brikkerne. Legen kan justeres i forhold til, hvor langt der skal løbes, antallet af brikker eller om man kæmper mod andre elever. Eks. 2: Eleverne trækker et kort, hvor der er tegnet en geometrisk figur. Eleverne skal så løbe ude på skolens Bedre kognitive evner areal og finde et objekt, der har denne form. Legen kan Min tredje pointe er, at der findes overbevisende argugøres sværere f.eks. ved, at eleverne skal måle eller vurmenter for, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og dere arealet af den figur, de finder, og gøre rede for, hvorlæring er kausal. Alt tyder dan man udregner arealet på, at bevægelse og idræt for den type figur. Legen er en direkte og målbar årkan evt. være på tid, sådan Vi ved endnu ikke meget sag til bedre kognitive evat hver gruppe skal trække ner. Det bedste bevis på en f.eks. fem figurer. om dosis/respons forhold kausal sammenhæng findes Eks. 3: Interval-læs(altså hvor meget bevægelse i et fremragende studie af ning. Slå en dansk og en der er optimalt for en optimal den svenske forsker Maria idrætstime sammen og Åberg. Åberg kiggede på kombiner læsning med kognitiv udvikling), så indtil data fra ikke mindre end løb eller cykling. F.eks. kan videre må man som lærer 1,22 millioner svenskere, eleverne lave et orientebruge sin sunde fornuft hvoraf 1.432 var enæggede ringsløb, hvor man på hver tvillinger! Tvillingerne post skal læse eller regne kommer fra samme familie sig frem til, hvor den næste og har altså samme baggrund – og samme gener. post er. Virker planlægningen til et orienteringsløb lidt Hvis det udelukkende er generne, der determinerer for omfattende, kan eleverne blot løbe ud på skolen og vores kognitive evner, vil de to tvillinger have ens kognifinde et objekt, der starter med samme bogstav som hver tive niveau på trods af eventuelle forskelle i fysisk form. ny side i bogen starter med. Åberg viste, at de tvillinger der var i bedst form, også Eks. 4: Kombiner naturfag/biologi med idræt. Brug havde bedre kognitive evner. Altså en meget god idræt og bevægelse til at skabe bedre forståelse indikation af, at bevægelse og idræt leder til bedre af kroppens funktioner. Hvorfor stiger pulsen, kognitive funktioner. Argumentet for en kaunår vi bevæger os? Hvorfor sveder vi? Hvorsal sammenhæng underbygges desuden af en for bliver man svimmel af at hypervenrække sandsynlige forklaringsmekanismer, der tilere? Hvorfor kan man præstere bedre, ikke er plads til at gennemgå her. når man får sukker og væske? Brug selv fantasien til at udvikle aktiKonkrete aktiviteter viteter, der passer til dine elever – gerne i ● Argumenterne for, at der er en samsamarbejde med eleverne. menhæng, er altså gode. Men hvad kan man gøre i praksis. Jeg har valgt blot at give nogle få eksempler på konkrete aktiviteter: Eks 1: Lav f.eks. et huskespil på en stor

- Jeg tror, at idræt og bevægelse i fremtiden vil blive yderligere integreret i skolens hverdag, siger Jesper von Seelen.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

9


Idræt og bevægelse Eleverne er selv rigtig gode til at komme med bud på udfordringer og differentieringer, så idræt bliver sjovt, og udfordrende for alle. Foto: Sonja Ilskov.

Inkluderende idrætsundervisning Med planlægning og omtanke kan det lade sig gøre at lave inkluderende undervisning i idræt, mener Tine Soulié, idrætskonsulent Af Tine Soulié, idrætskonsulent, Handicapidrættens Videnscenter

I

drætsundervisningen i folkeskolen er for alle elever. Hvad enten de er små eller store, tykke eller tynde, sidder i kørestol, er blinde/svagsynede, har ADHD, autisme eller er usikre og har det svært med idræt. Med planlægning, omtanke, kreativitet og vilje kan det lade sig gøre at lave inkluderende undervisning, der åbner døren for alle elever til det vigtige læringsrum, som idrætsundervisningen er. Vi ved, at det i en travl hverdag med mange krav, forventninger og udfordringer kan forekomme svært at leve op til de gode hensigter om inklusion af alle. Men der findes en række metoder, fif og idéer til, at det rent faktisk kan lade sig gøre at undervise alle. Disse idéer og metoder har Handicapidrættens Videnscenter, idrætslærerne på Asgårdsskolen i Ringsted og Egmont Højskolen i Hou samlet i undervisningsvejledningen ’Inklusion i idrætsundervisningen’, som udkom august 2012. Muligt med differentiering Hovedbudskabet i vejledningen er, at man godt kan differentiere undervisningen i forhold til elevernes forskelligheder og alligevel bevare idrættens værdier. Der behøver

10

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

f.eks. ikke at gælde samme regler for alle elever, banerne kan have forskellige længder eller størrelser, deltagerantallet kan variere, rekvisitterne være forskellige osv. Man kan tilpasse aktiviteterne på et utal af måder, og vi benytter ofte Aktivitetshjulet (se figur) som værktøj til at ‘skrue på knapperne’. Vi anbefaler i høj grad, at eleverne inddrages i at finde på tilpasninger til de forskellige typer af opgaver – både elever med og uden funktionsnedsættelse. Eleverne er tit rigtig gode til at komme med bud på passende udfordringer og differentieringer f.eks. af reglerne, så det bliver sjovt, udfordrende og jævnbyrdigt for alle. Induktive principper Vi anbefaler, at man arbejder med opgaveløsningsopgaver og induktive principper, fordi opgaverne så har et varieret udbud af rigtige løsninger afhængigt af kreative evner og kropslige færdigheder. Og vi anbefaler ligeledes, at man arbejder med makkere eller i smågrupper. I f.eks. høvdingebold kan det at spille med makkere tilføre spillet et ekstra strategisk element samtidigt med, at det giver en elev med funktionsnedsættelse bedre mulighed for aktiv deltagelse.


Inkluderende idræt

Konkurrence er en af idrættens kendetegn. Konkurrence kan udføres på mange måder: traditionelt kan det f.eks. handle om at komme først på 60 m i løb. Men man kan også bede eleverne hver især eller i en gruppe angive en tid, de tror, de kan løbe 60 m på og så se, hvem der er bedst til at ramme den rigtige tid. Idræt er folkeskolens tredje største fag målt over hele skoleforløbet. Skal elever med funktionsnedsættelser virkelig sidde på sidelinjen i så stor og vigtig en del af deres skolegang? Selvfølgelig skal de ikke det – og selvføl● gelig kan det lade sig gøre at inkludere alle. www.handivid.dk Aktivitetshjulet kan bruges til at variere idrætsundervisningen.

PP KBH – plads til fordybelse Vil du optimere din profil? Specialiser dig inden for idræt eller friluftsliv i hjertet af København. Vi er certificeret af den danske stat til at uddanne idrætslærere og friluftsvejledere. Du har derfor mulighed for SU i de 10 måneder uddannelsen varer. Veldimensionerede hold og arbejde med hver enkelt studerende betyder plads til den personlige udvikling. Se mere på www.paulpetersen.dk

Paul Petersens Idrætsinstitut · Tietgensgade 65 · 1704 København V · T: 33 29 80 25 · M: jss@ppkbh.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

11


Idræt og bevægelse

Fri for mobning – ude i det fri Skal snakken om klassens værdier og fællesskab være begrænset til klasselokalet? Nyt materiale fra Mary Fonden og Red Barnet opfordrer til at indarbejde værdiarbejdet hos de mindste elever gennem lege under åben himmel

FUGLE l FLOk

Alder: 2-8 år

Af Jeanette Grøn Nielsen, kommunikationsmedarbejder

M

Krammetag fat

når de krammer hinanden to og to.

Aktiv itet

fanget, byttes der roller. hinanden

med armene/vingerne ud til siden. Den forreste fugl er førerfugl og bestemmer, hvor flokken skal flyve hen. Børnene skiftes til at være forrest.

Variation sted.

Alder: 3-8 år

To børn vælges som fangere. De andre

Alle stiller sig op på en lang række efter

• Alle holder fast i en snor, når man

TRE FaNGELEGE

flyver fra sted til

• Alle står på en lang række eller i en

børn har helle, Når et barn bliver

Kæde-fange -leg

Der vælges en fanger. Når denne fanger

et barn, tager er sig hver gang

de to hinanden i hånden. Dette gentag

et nyt barn fanges. Når der er fire børn i kæden, deles den i to – på den måde kommer der flere og flere fangere. Fortsæt, til alle er fanget.

Mariehøne n

kreds med siden

ind mod midten. Her kan man ikke nødven

digvis se

den forreste og må være opmærksom på bevægelserne hos den, der står foran.

To børn vælges som fangere. Når et

lægger det sig på ryggen med ben og

barn bliver fanget,

arme sprællende i luften (som en væltet mariehøne). Mariehønen bliver befriet ved, at to andre vender den om på maven – én vender ved armene, og én vender ved benene.

eget pædagogisk arbejde med børns relationer og venskaber foregår stillesiddende og gennem dialog. Men børn lærer på mange forskellige måder, og netop i naturen er der en bred vifte af muligheder for at arbejde anderledes med børnenes triv- Det nye udeaktivitetshæfte hedder ‘Fælles i det fri’ og kan købes af institutioner, skoler og SFO, der bruger antimobbeprogrammet Fri for Mobberi. sel, fortæller Christina Stær Mygind, cand.pæd. og projektkoordinator på antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, som Mary Fonden og Red sig selv – her brydes de strukturer og roller, der hersker Barnet står bag. i klasseværelset. For under åben himmel er der brug for Fri for Mobberi er et pædagogisk antimobbemateriaandre kompetencer. le, der bruges i mere end 1.400 børnehaver og 500 skoler. - Når vi er ude, kan vi differentiere og opdele børnene Og materialet er netop blevet udvidet med et udeaktivii mindre grupper, og da der er brug for flere forskellige tetshæfte, der giver fagfolk en lang række konkrete idéer og anderledes kompetencer end i den traditionelle until at flytte trivselsarbejdet med klassen ud i skolegården dervisning og leg inden døre, er der plads til alle i udeog ud i naturen. Det kan også være lege, man leger til en livets aktiviteter. Det skaber rum for, at børnene kan få børnefødselsdag, mens man venter på bussen o.l. større forståelse og respekt for hinanden, fortæller Christina Stær Mygind. Naturen nedbryder roller Naturen har en positiv indvirkning på børns motorik og Konkurrenceelementet sundhed, og der er dokumentation for, at børns ophold Christina Stær Mygind opfordrer til, at man kigger efter i naturen styrker deres koncentrationsevne og læringsdet konkurrenceelement, der ofte er til stede i børns og parathed. Her kan man også råbe lidt højere og bevæge voksnes lege. sig mere vildt end inden døre. Udenfor får både børn og - Det er i sig selv ikke negativt, at det handler voksne mulighed for at vise hinanden anderledes sider af om at vinde, eller at en elev ‘er den’, men heller ikke

10

12

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6


Udendørs leg

Leg eksklusionen væk I udendørs lege kan I arbejde med børnenes roller. Hvis et barn f.eks. ekskluderes, så byg legen op omkring denne elev, så han er den, de andre er afhængige af, for at synliggøre hans kompetencer. Hvis en pige f.eks. ikke er populær i gruppen, så brug hende til at demonstrere aktiviteten – det er der nemlig stor prestige i. En klassisk fangeleg kan få et twist, hvor der ikke udelukkende er en, ‘der er den’. Et eksempel fra aktivitetshæftet ‘Fælles i det fri’ er en kæde-fange-leg: Der vælges en fanger. Når denne fanger et barn, tager de to hinanden i hånden. Dette gentager sig, hver gang et nyt barn fanges. Når der er fire børn i kæden, deles den i to – på den måde kommer der flere og flere fangere. Fortsæt til alle er fanget.

nødvendigvis noget, der styrker fællesskabet. Det er vigtigt at have øje for, at der findes mange fællesskabende aktiviteter for børn, hvor det centrale er at have det sjovt og være sammen. Ikke hvem der vinder spillet eller legen. Christina Stær Mygind anbefaler, at aktiviteten altid starter med at samles i en kreds, da det giver fælles energi, og alle i gruppen får øje på hinanden. Og det er ikke kun børnene, der skal i sving. - Den voksne skal sætte rammerne for det gode børnefællesskab med plads til alle. Det er vigtigt, at den voksne er forberedt, kender legens regler og har de

nødvendige materialer klar – og den voksne skal lege med i de forskellige aktiviteter og være nærværende og engageret. Det er sundt for børnene også at opleve fagfolk i nye situationer, siger Christina ● Stær Mygind.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

13


Idræt og bevægelse På Paul Petersens Idrætsinstitut kan man specialisere sig indenfor idrætsdiscipliner eller friluftslivsdiscipliner – til idrætslærer eller friluftsvejleder. Her ses en del af instituttets undervisere.

Uddannelse i ånden fra idrættens foregangsmand Højt fagligt niveau og respekt for forskelligheden kendetegner Paul Petersens Idrætsinstitut – landes ældste idrætsuddannelse, grundlagt i 1878 Af Johann Busch, kommunikationsansvarlig

P

aul Petersens Idrætsinstitut er Danmarks ældste eksisterende idrætsuddannelse. Instituttet blev oprettet i 1878 af Paul Petersen, som var en af pionererne inden for kvindegymnastikken. Uddannelsen var først tre-årig, og senere i 1940erne blev den to-årig og fungerede sådan indtil først i 1970erne, hvor den pga. nedskæringer blev en et-årig uddannelse. Uddannelsen var indtil 1987 en uddannelse alene for kvinder, men har siden været åben for begge køn.

14

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

I Paul Petersens idrætsopfattelse var livsglæde, kraft, mod og æstetik sat i højsædet, og undervisningen omfattede dans, gymnastik, leg, svømning og idræt. Paul Petersen var en central men også kontroversiel skikkelse i den hidsige gymnastikdebat i slutningen af forrige århundrede. For det første fordi han kom til at stå i modsætning til de kredse, der ønskede at indføre den såkaldte svenske gymnastik knyttet til gymnastiktraditionen på landet. Han lagde vægt på det lystbetonede


Paul Petersens Idrætsinstitut

Vælger man friluftslivsdisciplinerne, undervises der i eksempelvis kano, kajak, klatringsskiløb - basis friluftsliv.

frem for det systematiske og det videnskabeligt baserede – eller ‘tvangsgymnastikken’, som han kaldte den svenske gymnastik. For det andet fordi han efter datidens forhold gik meget vidt med hensyn til kvinders muligheder i idrætten. Han begrænsede ikke kvinders deltagelse til, hvad man anså for at være anatomisk korrekt, men inddrog boldspil, svømning og idrætslige øvelser. Dét vakte megen modstand dengang. Musik og bevægelse Også i 1930erne, da uddannelsen var overtaget af Paul Petersens efterkommere, kom Instituttet til at stå i centrum for debat og fornyelse – denne gang ved at være med til at introducere den såkaldte Medaugymnastik. Medaugymnastikken brød med de isolerede bevægelsesmønstre, der kendetegnede f.eks. Niels Buhks gymnastik og lagde vægt på en mere organisk gymnastik, hvor bevægelserne forplanter sig fra kroppens centrum i rytmiske totalbevægelser. Men det mest epokegørende ved denne gymnastik var, at der var musikledsagelse, og at den lagde vægt på et tæt samspil mellem musik og bevægelse. Plads til den enkelte - Vi lægger vægt på, at hver enkelt studerende skal udvikle sig på det personlige plan, for dér igennem at finde frem til den rigtige vej at gå, menneskeligt som uddannelsesmæssigt. Det kan kun gøres ved at give plads og

opmærksomhed til den enkelte studerende. Derfor holder Instituttet fast i, at alle undervisere og studerende skal have tid til og mulighed for at udvikle sig på overskuelige og veldimensionerede hold, siger Carl Emmanuel Larsen, direktør for Paul Petersens Idrætsinstitut. Uddannelsen På Paul Petersens Idrætsinstitut kan man specialisere sig inden for idrætsdiscipliner eller friluftslivsdiscipliner – til idrætslærer eller friluftsvejleder. Vælger man at specialisere sig i idrætsdisciplinerne, får man undervisning i eksempelvis boldspil, rytmisk bevægelse og dansk, spring og parkour, atletik, svømmeaktiviteter og anatomi. Vælger man friluftslivsdisciplinerne, undervises der i eksempelvis kano, kajak, klatringsskiløb og basis friluftsliv. Der er desuden en række fællesfag, som er gældende for begge linjer: kommunikation og undervisning, fysiologi, funktionel træning, livredning, projektstyring, før● stehjælp, livstil og sundhed. www.paulpetersen.dk

JE-BO Legetøj

2012 TILBUD

Grindstedvej 40 6670 Holsted Tlf. 7539 6585/6176 4409 E-mail info@je-bo.dk www.je-bo.dk

Inkl. moms og fragt

Kvalitets køretøj til professionel bruger samt reservedele og tilbehør

3 stk. balancecykler Triker 100 pro

Pris kr. 6750,-

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

15


Idræt og bevægelse Hoppepude

Hoppepuden er en god måde at stimulere motorik og sanser på, fremhæver motorikkonsulent.

Hoppepude til motorisk træning S pecialcenter Syd på Amagerskolen er en af de institutioner, der har investeret i en hoppepude fra Blåbjerg Trampolin & Legeservice ApS, og der er bud efter den. I undervisningstiden kan lærere og pædagoger booke en tid. Tiden kan bruges som en del af idrætsundervisningen, være målrettet enkelte børn til motorisk træning og endelig kan tiden jo også tiltænkes som en belønning for godt udført arbejde gennem en længere periode, anfører skolen selv. Børnene i Specialcentret og børnene i indskolingen deles om hoppepuden i frikvartererne. Her har skolen besluttet, at børnene har tid på hoppepuden afhængig af hvilken årgang, de tilhører. Det bevirker en hel naturlig inklusion på tværs af børn fra specialområdet og almenområdet. Efter skoletid kan SFO-børnene og naboskolen gøre brug af hoppepuden – og endelig kan alle børn

Mellerup Skolehjem Tlf. 78 47 84 00 Støvringgårdsvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ 16

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

i nærområdet omkring skolen bruge den i aftener og weekends. Sanser stimuleres Klinik for Motorik i Oksbøl bifalder brugen af hoppepuden, fordi den er god til at udvikle motorikken. - Når vi skal stimulere labyrintsansen og vestibulærsansen skal vi hoppe, dreje og gynge. Hoppepuder og trampoliner er gode redskaber til at få trænet denne del af balancen, og det gør det ofte sjovere at bevæge sig i det hele taget. Det er ikke kun denne ene sans, der stimuleres i trampolinen eller på hoppepuden. De to øvrige primære sanser, muskel-ledsans/kinæstesisans og følesans/taktilsans stimuleres også. Desuden er det rigtigt godt at lande blødt i trampolinen og herved få mod til at øve nye måder at hoppe på, siger Helle Krabek Thomsen, Klink for Motorik og tilføjer: - Trampolin og hoppepude er også blødt underlag at slå kolbøtter på. Hvis man har en havetrampolin hjemme eller har let adgang til trampolin eller hoppepude, er det en god ide at anvende disse redskaber i træningen. Det, man som voksen skal være opmærksom på, er, at barnet/ børnene har mulighed for at udfolde sig i det tempo, der passer den enkelte. Hvis barnet er mest trygt ved at hoppe, gynge og dreje forsigtigt, starter man med det, og efterhånden som barnets balance og bevægelser bliver mere sikre, vil det oftest helt af sig selv udvikle sværheds● graden, lyder rådet fra Helle Krabek Thomsen.

www.klinik-for-motorik.dk www.hoppepuder.dk


Læring og leg til skolegården og uderum

Båludstyr og hytter Motorikbaner Tag unde rvisninge n udenfor i f o råret me læringsm d iljøer fra NaturligL eg.dk Skolegår den blive r til en ve af læring rden , leg og b evægelse .

Tarzanbaner Legepladser Sandkasser

Gør legep la og uderu dsen m klar til forårsleg .

Bestil i 2

012 og f

å 15 % r

Se det st ore udva lg på www.nat urligleg.d k

abat

Telefon: 9698 3030 • info@naturligleg.dk


Erfaringer med Håndværk & Design

Håndværk og design – et udviklingsprojekt På Kastrupgårdsskolen har man gjort sig sine første erfaringer med det nye fag Håndværk og design Af Anja Schmelling, lærer

I

et nyt fags rammer er der højt til loftet. Forstået på den måde, at loftet ikke er helt fastsat endnu og dermed er der mange muligheder åbne. Da vi skulle planlægge det første forløb, føltes det lidt som frit valg på alle hylder. Derfor var det vigtigt for os at begrænse det første forløb ved at afgrænse forløbet og have tydelige rammer for eleverne. Begrænsningerne gav tryghed for os som lærere i forhold til, hvordan vi fælles skulle gribe denne opgave an. Vi kendte ikke hinanden som undervisere, og dette var også en faktor, Eleverne i 5. klasse blev stillet opgaven: lav en beholder. Det viste sig, at det sværeste var at planlægge fremstillingen. vi skulle forholde os til, både rent planlægningsmæssigt men i højere grad i undervisningssituationerne. Vi havde nogle krav, som eleverne skulle forholde sig til i Vi har under det første forløb tumlet med spørgsmål deres design- og fremstillingsfase. som, hvordan underviser vi i fællesskab med vores forskellige faglige baggrunde og vores lærerpersonligheder? Krav: Første opgave til . klasserne Eleverne blev stillet opgaven: lav en beholder. Hvad denne beholder, skulle kunne ‘holde’, det var op til eleverne.

• Der skal indgå flet eller vævning i konstruktionen af beholderen. • Bunden skal laves af hårdt materiale eventuelt træ, det kunne også være hårdt plastik/plexiglas eller kraftigt pap. • Der skal indgå cykelslange. • Siderne på beholderen skal laves af grill-pinde. • Kantafslutningen på beholderen er op til den enkelte elev at løse. • Eleverne arbejdede ud fra en simpel design model. • Ide • Planlægning • Fremstilling

Der arbejdes med en evaluering af beholder. Dette videofilmes til skoletube. 18

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

• Evaluering


- Eleverne arbejdede godt med opgaven og følte sig ikke låst af de faste rammer, fortæller Anja Schmelling.

Beskrivelse af arbejdsproces Eleverne arbejdede i idefasen med skitser og beskrivelser af den beholder, de ønskede at fremstille. Herefter skulle fremstillingsprocessen planlægges, og denne fase var den sværeste for eleverne at forholde sig til. Eleverne havde svært ved at beskrive sammenhængene i fremstillingen af deres beholder: hvad var det første, der skulle laves, og så det næste osv ... Beskrivelsen af en arbejdsproces fra egen ide til det færdige produkt, at skulle sætte ord på deres arbejde fra

punkt ét til færdigt produkt virkede abstrakt for en del elever – de havde tjek på, hvad de skulle gøre rent håndværksmæssigt, men det kunne være svært at forklare alle trinnene i hele processen. Vi brugte tid på at få eleverne til at sætte ord på deres arbejde, sprogligt eller skriftligt og ved at stille spørgsmål til deres fremgangsmåde, så de fik beskrevet dagens arbejde så tydeligt som muligt. Eleverne arbejdede godt med opgaven ‘lav en beholder’, de følte sig ikke låst af de faste rammer, og de var utrolig stolte af deres beholdere. På EMU er der oprettet et håndværks- og designforum, og der bliver hele undervisningsforløbet lagt ud. I dette forum kan de fællesmål der arbejdes efter i forsøget ● også findes. Anja Schmelling er koordinator for håndarbejde, sløjd, billedkunst og hjemkundskab i Tårnby Kommune. Magasinet Skolen skrev første gang om håndværk og design som nye fag i august-udgaven .

Lærergerningen som et ledelsesanliggende Den nye læreridentitet: • Kobling af ledelse og læring • Selvledelse og refleksion over egen praksis • Spejling af egen lærerpraksis i skolens rammesætning.

Få flere kursusoplysninger på: www.skolensputnik.dk, eller kontakt SkolenSputniks kompetencecenter FOKUS på: fokus@skolensputnik.dk.

Annonce_FOKUS_A5-format_2.indd 1

Magasinet Skolen13-11-2012 · 2012 12:06:23 nr. 6

19


Landsresultater for nationale test fortsætter positiv tendens Fremgang i elevernes resultater i mere end halvdelen af testene. Det viser landsresultatet for de nationale test for 2012 Af Kim Sejr, journalist

E

leverne i de danske folkeskoler skal i løbet af deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. Testene er blevet gennemført de seneste tre skoleår. Nye opgørelser af landsresultater fra skoleåret 2011/12 viser, at eleverne har fremgang i syv ud af de 10 test sammenlignet med sidste skoleår, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. I læsetesten i 8. klasse har eleverne for eksempel fået noget bedre resultater end 8.-klasserne sidste år, mens eleverne i 4. klasse i år til gengæld klarer sig lidt dårligere i læsetesten end 4.-klasserne sidste år. Landsresultaterne siger ikke i sig selv noget om årsagerne til udviklingen i testresultaterne i de enkelte fagområder. Landsresultaterne er alene et gennemsnit af alle folkeskoleelevers resultat i de 10 obligatoriske nationale test. Den overordnede fremgang i testresultaterne for 2012 er et muligt udtryk for, at eleverne er blevet fagligt dygtigere. Det kan dog ikke afvises, at en vis tilvænning til testopgavernes format også har betydning. For med sikkerhed at kunne tale om en generel udvikling vil det være nødvendigt at følge udviklingen over flere år.

20

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

Evaluering af test på vej De nationale test blev indført som et værktøj til løbende at evaluere elevernes kundskaber og færdigheder og dermed give lærerne et indblik i den enkelte elevs faglige niveau. I skoleåret 2012/13 skal de nationale test evalueres for at undersøge, om testenes anvendelse som pædagogisk værktøj har styrket lærernes, skolernes og kommunernes evalueringskultur og elevernes faglige niveau. Landsresultaterne kan bruges til at følge udviklingen over tid på landsplan. Landsresultaterne kan desuden bruges til at sammenligne testresultaterne for den enkelte elev, skole eller kommune med resten af landet. Den nationale præsentationsprofil, som landsresultaterne kaldes, offentliggøres en gang om året og viser, hvordan elever i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. De nationale test skal evalueres eksternt og indgå i en redegørelse, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini i slutningen af 2013 skal forelægge Folketinget. 


Nationale test

Testenes funktion er først

Fag/test

Profilområde 1

Profilområde 2

Profilområde 3

Matematik

Tal og algebra

Geometri

Matematik i anvendelse

vernes faglige niveau inden

Læsning (dansk)

Sprogforståelse

Afkodning

Tekstforståelse

for hvert af de områder, som

Fysik/kemi 

Energi og energiomsætning

Fænomener, stoffer og materialer

Anvendelser og perspektiver

Biologi

Den levende organisme

Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser 

At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder

Geografi

Naturgrundlaget

Kulturgeografi

At bruge geografien

Dansk som andet sprog

Ordforråd

Sprog og sprogbrug

Læseforståelse

Engelsk

Læsning

Ordforråd

Sprog og sprogbrug

og fremmest at vurdere ele-

testes. Disse områder kaldes

Det tester de nationale test På baggrund af testresultaterne kan lærerne målrette undervisningen til den enkelte elev, og i højere grad arbejde med undervisningsdifferentiering. De nationale test er: • it-baserede – eleverne besvarer testene på en computer. • selvscorende – lærerne skal ikke selv rette testene, men får leveret resultaterne.

profilområder. Kilde: Børneog Undervisningsministeriet.

• adaptive – testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. Herover en figur, der viser, hvilke kundskaber og færdigheder de nationale test tester. Testene hverken kan eller skal teste alt. Eksempelvis kan selvstændig formulering i skrift og tale ikke evalueres med it-baserede test; ● her er andre evalueringsmetoder mere egnede.

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Pakke SEK 850 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o p u aktivitete lære r, indlog ering på hotel ell g odt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

15%

rabat på Lisebergs åkpass i november

Universeum

Nya Älvsborgs Fästning

Måltider

Overnatninger

Liseberg Lokaltrafik

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan Tlf. +46(0)31-368 41 10 Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

21


Naturfag

Elever fra Broager skole er i gang med at dissekere en torsk. Foto: Stine Honoré

Naturfag behøver ikke at være kedeligt …

Forsøg med anderledes undervisning og en anden måde at indrette faglokalerne på kan udløse større potentiale for læring, viser projekt om undervisningen i naturfag Af Stine Honoré, Universe Fonden

N

oget tyder på, at danske skoleelever ikke er så grundlæggende uinteresseret i naturfagene, som vi går og tror. Ny evaluering viser tegn på, at det er faglokalernes indretning, og måden vi underviser eleverne på i disse lokaler, der betyder noget for elevernes interesse. Danske unge klarer sig kun gennemsnitligt i naturfagene sammenlignet med andre lande, viser flere undersøgelser1. Der er tegn på, at eleverne kun i begrænset omfang oplever disse fag som meningsfulde og relevante2. Med afsæt i disse problemstillinger søsatte Universe Fonden tilbage i 2010 et projekt, der skulle skabe viden om, hvordan vi skaber bedre rammer for naturfagsundervisningen på de danske skoler. Projektet blev kaldt Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF). Målet var at finde ud af om anderledes omgivelser kan virke befordrende for elevernes engagement og læring i naturfag, og dermed skabe grundlag for, at flere unge

22

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

tager en uddannelse og senere får en karriere inden for det naturfaglige område. Projektet er netop gået ind i sin afsluttende fase. Resultatet er et nyt indretningskoncept for naturfagslokaler, der i en afprøvet prototype viser, at en anderledes indretning smitter af på eleverne – de involverer sig mere i fagene og viser en øget interesse for at beskæftige sig med naturfaglige opgaver og eksperimenter. Elevernes engagement og flowtilstand I projektet ville vi undersøge, hvad der skete med elevernes engagement og mulighed for at komme i flow, når vi ændrede på lokalets indretning. De ændrede rum gjorde det muligt for lærerne at arbejde mere eksperimenterende med eleverne, og lettede opgaven med at varetage forskellige elevtypers forskellige behov. 1) PISA 2003, 2006, 2009 2) PISA 2006, ROSE-undersøgelsen


PRØV! Nye prøvespørgsmål til de mundtlige prøver i matematik

Evalueringen af forsøgsundervisningen viser tydelige tegn på at den anderledes indretning, og lærerens anderledes måde at undervise på, som fulgte i kølvandet på denne anderledes indretning, bragte eleverne i flow, fik dem til at glemme tiden og øgede deres evne til at koncentrere sig om de opgaver, de blev stillet. En elev siger: - Jeg har da på en måde lært, at fysik kan være sjovt, for jeg har aldrig forstået, når folk sagde, at det var sjovt.

Et nyudviklet materiale der understøtter dig og eleverne i det daglige arbejde og ved prøverne. En fin kombination af bogens styrker og de muligheder der ligger i at anvende webbaseret materiale. Du får indblik i hele prøvesystemet, og de muligheder det giver dig.

At opleve flow

PRØV!

Flowtilstanden er optimal for læringen på grund af den koncentration, fokusering og fordybelse, der er en del af det at være i flow. Flowtilstanden giver os en følelse af velvære, hvilket bevirker at vi genopsøger aktiviteter, der har bragt os i flow. Det kalder man også for indre motivation, dvs. man er motiveret for en aktivitet på grund af aktiviteten selv. Forskningen viser, at indre motivation er langt gunstigere i forhold til læring og udvikling end ydre motivation (Csikszentmihalyi, 2005; Andersen, 2011). Oplevelsen af flow kræver et match mellem udfordringer og kompetencer. Specielt balancen mellem udfordring og kompetencer fremhæves som afgørende for sandsynligheden for at komme i flow. (Csikszentmihalyi & Nakamura, 1999). Årtiers pædagogisk forskning viser, at elever og studerende i uddannelsesinstitutionerne ofte netop oplever enten stress eller kedsomhed i deres skoleliv (Ørsted Andersen, 2012). Ideen med at søge match mellem udfordringer og kompetencer er, at flowtilstanden kan opstå på alle kompetencestadier. Lidt forenklet sagt kan man komme i flow, selvom man ikke er specielt kompetent, når bare udfordringerne matcher det man kan. En læringsproces kan foregå i flow, hvis udfordringerne løbende tilpasses kompetenceudviklingen. Det illustreres i figuren herunder. Evalueringen viser tydelige tegn på, at eleverne har oplevet gode muligheder for at komme i flow, da de fik undervisning i projektets nyindrettede facilitet.

Materialet tager afsæt i Fællesmål 2009. Det er tilrettelagt, så det styrker dit arbejde med den mundtlige dimension i matematikundervisningen. Det indeholder mange muligheder for at komme rundt i alle fagets faglige temaer, matematiske kompetencer og matematiske arbejdsmåder set i et dagligdags perspektiv.

PRØV!

Webbaseret

Konstruer din personlige opgavebank

atik atem M t e orlag fra F d e h Ny

Mundtlige prøvespørgsmål til prøverne efter 9. og 10. skoleår Systemet er et online system, hvor en lærer kan logge ind og oprette mundtlige prøvespørgsmål til sine klasser. Læreren kan selv danne flere prøvespørgsmål. Materialet er opbygget af en række opgaver, der hver især indeholder en introtekst og 5-10 delopgaver. Grundideen er, at læreren kan trække op til tre delopgaver ind under introteksten og dermed generere et prøveoplæg. Prøveoplægget er så det, eleverne får, som ET samlet spørgsmål, der består af en introtekst og de valgte delopgaver. Principielt kan der således genereres mellem 3 og 5 prøvespørgsmål ud fra en introtekst og de tilhørende delopgaver. En lærervejledning med fyldige eksempler og forklaringer til prøvebekendtgørelsen følger med PRØV!

Konference om prøverne Afsæt tid allerede nu, og tilmeld dig fra den 15. november til konference og workshop om, hvordan du forbereder dig og dine elever i dagligdagen og hvordan I gennemfører den mundtlige prøve. Mød kompetencepersoner og kolleger i Odense Congres Center onsdag den 23. januar 2013 kl. 10-16.

Læs mere og bestil Læs mere på www.dkmat.dk Materialet kan bestilles til levering til jul. Husk konferencen i uge 4, 2013.

Introduktionen til flow-teorien og figuren er hentet fra rapporten ”Fremtidens Undervisningsfacilitet – en ny flow- og læringsbefordrende indretning af naturfagslokaler”, Universe Fonden 2012.

»

Forlaget Matematik www.dkmat.dk 23


Naturfag

Billede fra forsøgsundervisningen i den nye facilitet. Her er elever fra Broager skole ved at forberede sig og gøre sig klar til dagens opgaver og eksperimenter. Foto: Stine Honoré

En anden elev siger: - Jeg er ikke så vild med det (fysik), fordi jeg er ikke så god til det – men faktisk synes jeg, at det var ret sjovt derude (i faciliteten, red), for det var meget anderledes. Eleverne kunne for eksempel arbejde tværfagligt imellem naturfagene, og indretningen gjorde det muligt for dem at få ro til at arbejde koncentreret i stilhed, og ro til at arbejde koncentreret i larm. Lærerne giver udtryk for, at det helt særlige ved faciliteten var det, vi kalder for lokalernes ‘spændvidde’ eller mangfoldighed. Den store indbyggede mangfoldighed tillod eleverne at arbejde tværfagligt og på forskellige måder, helt afhængig af interesse, evner og faglige niveau. En lærer siger: – Faciliteten har en stor styrke med de mange forskellige typer rum, det gør at du netop kan gennemføre en undervisning, hvor du kan lave syv forskellige ting samtidig. En anden lærer siger: – Du kan gennemføre en naturfaglig undervisning uden nødvendigvis at skulle sige ‘i dag har vi fysik’, eller ‘nu har vi biologi’, ‘nu har vi geografi’, men i stedet ‘nu har vi naturfag’. Eksperimenterende invitation Alle lærere, som var med i projektet, gav udtryk for, at forsøgsundervisningen i større eller mindre grad var ‘anderledes end den plejer’, og at faciliteten udfordrede den ‘almindelige’ undervisningsform. Indretningen inviterede til en mere eksperimenterende undervisningsform, som både lærere og elever kunne se nye muligheder i. En lærer siger: - Man skal tænke sin undervisning på en meget anderledes måde. De fleste fysiklokaler i dag er jo bygget op

med et auditorium og et forsøgslaboratorium (…) og så sidder man på sin flade på den ene side og er aktiv med forsøg på den anden side. Og den del skal jo tænkes fuldstændig om. En tredje elev siger: For mig var det nemmere at koncentrere mig, end når vi bare sidder og hører på læreren. Arbejdsformen i forsøgsundervisningen minimerede desuden de ‘fælles faglige beskeder’ og eleverne blev forstyrret langt mindre, både af de andre elever og af læreren, hvilket man fra forskning ved er en væsentlig betingelse for at kunne fastholde koncentrationen og opleve flow i arbejdet. Opsummerende kan man sige, at vi i forsøgsundervisningen har set store potentialer for både bedre undervisningsformer, mere produktive lærerroller, mere konstruktive elevroller, bedre forudsætninger for flow og flere muligheder for læring. Metoden En række skoleklasser har afprøvet faciliteten, mens forskere har set på, hvad de nye rammer gør for elevernes engagement og flow. Evalueringen har været et såkaldt ‘mixed methods-studie’, med observationer af undervisningen, spørgeskemaundersøgelser med eleverne samt interviews og fokusgruppeinterviews med lærere og elever. Faciliteten ligger uden for Sønderborg, og står åben for skoler, som ønsker at besøge stedet og opleve, hvordan undervisningen i naturfag også kan være. Faciliteten er desuden tænkt som showroom for skoleledere, skoleforvaltninger og andre, der har brug for inspiration og viden om, hvordan de forbedrer rammerne for naturfags● undervisningen hjemme på deres egne skoler. www.universefonden.dk/fuf

Grand Tour 50%

skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

+45 32963000 24

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

www.canaltours.dk


Nordisk ja til nyt nordisk skolesamarbejde De nordiske børne- og undervisningsministre er blevet enige om et nyt nordisk samarbejdsprojekt, der skal udvikle de fælles værdier i de nordiske landes arbejde med børn og unges faglighed Af Kim Sejr, journalist

for pædagoger, lærere og ledere. Et nyt nordisk samarbejdsprojekt om den nordiske Det kommende sambørne- og uddannelsesvej til høj faglighed og stærke arbejde bliver samtidig færdigheder for alle børn og unge − uanset baggrund − et selvstændigt interer født. nationalt spor i det De nordiske undervisningsministre sagde i bedanske projekt Ny Norgyndelsen af november ja til projektet i Helsinki disk Skole – projektet på et møde i Nordisk Ministerråd for Uddannelse og vil blive udfoldet i den Forskning, hedder det i en meddelelse fra Børne- og kommende tid, og der Undervisningsministeriet. vil blive udviklet en Formålet er at finde frem til de særlige karakterifælles platform for projektet.: udstika og den bedste praksis, som Nordens dagtilbud, over en nordisk konference også grundskoler og uddannelser kan tilbyde. en fælles hjemmeside og et udDer afholdes en nordisk konference i 2013, hvor vekslingsprogram med muligheder for udveksling blandt andet de asiatiske lande også inviteres med, så af pædagoger, lærere og ledere. succesfulde nordiske og internationale erfaringer kan deles. Projektet vil også tilbyde udvekslingsmuligheder

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

25


Seksualundervisning Sex & Samfund

Mere helhjertet seksualundervisning Seksualundervisningen kan være et svært emne at undervise i – med udgangspunkt i en nylig undersøgelse giver Sex & Samfund her nogle bud på den gode seksualundervisning Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund

E

n ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen i Danmark ikke i tilstrækkelig grad lever op til de obligatoriske mål og intentioner for emnet, som er beskrevet i Faghæfte  Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Undervisningsministeriet, 2009). Men hvad er god seksualundervisning, og hvordan skaber man som underviser de bedste rammer for seksualundervisningen, så man på en gang opfylder de obligatoriske krav og skaber de bedste betingelser for udvikling af elevernes seksuelle sundhed og trivsel? På baggrund af Sex & Samfunds mange års erfaring med seksualundervisning og udvikling af undervisningsmaterialer giver vi i denne artikel vores svar på disse to helt centrale spørgsmål. Seksualundervisningens rammer Ifølge Faghæfte 21 skal seksualundervisningen tilrettelægges som en målrettet og systematiseret indsats, der foregår hele vejen op gennem skoleforløbet fra 0.-9. klasse. Seksualundervisningen er et obligatorisk timeløst emne, der primært skal tilrettelægges inden for de skemalagte fags timerammer. Centralt i formålet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab står målet om udvikling af elevernes handlekompetence. Helt konkret betyder det, at seksualundervisningen skal ses i et bredt demokratisk perspektiv, hvor målet er at udvikle aktive og engagerede børn og unge, der har evnerne til at handle og skabe forandringer i deres eget liv og i de forskelligartede fællesskaber, de indgår i (Simovska, 2011). Herudover skal seksualundervisningen støtte eleverne i at se sundhed og seksualitet som positive værdier og muligheder i deres liv.

26

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

Mangfoldighed og diskrimination Det er Sex & Samfunds opfattelse, at seksualundervisningen har en række vigtige og uudnyttede potentialer i forhold til skolens generelle trivselsindsatser samt fokus på inklusion og mangfoldighed. Et fokus på mangfoldighed i seksualundervisningen er vigtigt, fordi dét at bryde med normerne for eksempelvis krop, køn og seksualitet kan sætte elever i en udsat position i skolen. Elever, der på forskellig vis adskiller sig fra ‘normerne’, kan opleve at blive drillet eller holdt uden for i klassen, fordi de er ‘anderledes’. Særligt elever, der ikke lever op til normerne for, at man forelsker sig i én af modsatte køn er udsatte i en skolesammenhæng, hvor begreber som ‘bøsserøv’, ‘homo’ og ‘luder’ ofte bruges negativt i omgangstonen mellem eleverne. Ved at arbejde bevidst og målrettet med en inkluderende, anerkendende og mangfoldig tilgang til krop, køn, seksualitet, familieliv med videre kan seksualundervisningen på kort sigt sætte sig positive spor i klassens sociale fællesskab og på lang sigt bidrage til øget mangfoldighed generelt i det danske samfund. Seks principper for god undervisning Sex & Samfunds anbefalinger til god seksualundervisning er baseret på seks grundlæggende principper, der tager udgangspunkt i formålet om mangfoldighed og udvikling af handlekompetence. . Børn og unge er kompetente aktører I seksualundervisningen skal børn og unge ses som kompetente aktører i deres egne liv. Elevernes ressourcer skal tages alvorligt og bruges aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af seksualundervisning på alle klassetrin. Det skaber ejerskab og udvikler elevernes kompetencer til at være aktive medborgere i samfundet.


Eleverne inddrages kun i begrænset omfang i beslutninger omkring seksualundervisningens planlægning samt valg af metoder og indhold, viser undersøgelse fra Sex & Samfund.

Det betyder, at elev-medbestemmelse og elev-inddragelse i seksualundervisningen er afgørende for god seksualundervisning. 2. Et aktivt læringssyn En undervisning, der har som mål at udvikle handlekompetence, skal være baseret på et aktivt læringssyn. Eleverne skal undersøge problemstillinger i bøger, på nettet og i mødet med hinanden og underviseren. Det er eleverne, der både skal finde spørgsmål og svar – naturligvis med relevant modspil fra underviseren. Eleverne kan være aktive og deltagende på mange måder, og forskellige elever og aldersgrupper vil have forskellige muligheder. I Sex & Samfund bruger vi eksempelvis dialogbaseret undervisning med fokus på rollespil, dilemma- og vurderingsøvelser, interviews samt arbejde i mindre og større grupper. 3. Handlingsorienteret viden Seksualundervisningen skal naturligvis bidrage til udvikling af elevernes viden. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan viden forstås, hvis målet er udvikling af handlekompetence. Viden må være handlingsorienteret, hvilket betyder, at det må inkludere disse fire dimensioner: 1) Viden om effekter 2) viden om årsager 3) viden om forandringsstrategier og 4) viden om alternativer (Undervisningsministeriet 2009).

Ofte fokuserer seksualundervisning imidlertid kun på de to første dimensioner. For eksempel undervisning om prævention og sexsygdomme, der kun handler om, at usikker sex (årsag) kan føre til uønsket graviditet eller smitte med sexsygdomme (effekt). For at inkludere de to andre dimensioner, må undervisningen imidlertid også handle om, hvad der for eksempel skal til for at få unge til at dyrke sikker sex (forandringsstrategier), og hvilke visioner eleverne selv har for deres eget liv (alternativer). Disse to sidste dimensioner er vigtige forudsætninger, dels for elevernes evne til at kunne se nye handlemuligheder for dem selv og andre, dels for at

»

Udover det ”normale” rejseprogram tilbyder vi det helt unikke, som kun ”indfødte” kan. www.vm-rejser.dk

www.peoplepluspeople.com Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

27


Seksualundervisning

Sex & Samfunds tilbud til undervisere Bedreseksualundervisning.dk Bedreseksualundervisning.dk er Sex & Samfunds hjemmeside med øvelser, undervisningsideer og artikler til alle, der beskæftiger sig med seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

seksualundervisningen øger elevernes kompetencer og motivation til skabe forandringer.

I Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen (Sex & Samfund, 2012) er underviserne blevet spurgt til, hvad de ser som seksualundervisningens primære formål, og her angiver blot 3,6 procent af underviserne, at de ser det som et primært formål, at eleverne har kendskab til, hvordan livsvilkår og livsstil påvirker seksualiteten og seksuallivet, mens kun lidt over halvdelen angiver formålet om, at eleverne kan udvikle et sundt og positivt seksualliv som et primært formål. Det formål, der vægtes højest (64,8 procent) er et formål om, at eleverne kan sætte grænser for sig selv og andre. Hvis man ønsker at møde eleverne i øjenhøjde og fremme deres interesser og motivation, må man tage det alvorligt, at de positive aspekter skal inddrages. Skal elevernes handlemuligheder fremmes må man også inddrage overvejelser om de vilkår, der præger de valg, man har mulighed for at tage. I den forbindelse er det et relevant redskab altid at forholde sig kritisk til sine egne indsatser sammen med eleverne med det formål at reflektere over balancen mellem de positive og negative perspektiver samt fokus på livsstil og levevilkår. Dette kan med fordel gøres i samarbejde med andre kolleger inden for sundhedsplejen.

. Det brede positive sundhedssyn I Faghæfte 21 slås det fast, at seksualundervisningen skal baseres på et positivt og bredt sundhedssyn. I praksis ses det imidlertid ofte, at l��rere prioriterer negativt og snævert i deres indholdsvalg i seksualundervisningen. Denne kommer således ofte til at handle om alt det, man skal undlade eller passe på, frem for de positive aspekter i seksualundervisningens emner. Ligesom aspekterne omkring levevilkår ofte overses.

. Et positivt syn på seksualitet Sex & Samfunds udgangspunkt er, at seksualitet er en almindelig del af de fleste menneskers liv, både børns, unges og voksnes, og at seksualiteten er dynamisk og kan ændre og udvikle sig hele livet igennem. Med udgangspunkt i de seksuelle rettigheder2, mener vi, at børn og unge har ret til deres seksualitet. Det vil sige ret til at udøve den, tale om den og udforske den, uden at det forbindes med noget skamfuldt eller forbudt.

Uge Sex Uge Sex er Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne, der hvert år finder sted i uge 6. Som tilmeldt til kampagnen får man via e-mail udsendt de materialer, der hvert år udvikles i tilknytning til kampagnen. Materialerne udvikles, så de følger trininddelingerne i Faghæfte 21 og består af et grundmateriale og et temamateriale til underviseren samt undervisningsmaterialer på nettet, som er målrettet eleverne. Det er gratis at deltage. Læs mere om Uge Sex på ugesex.dk Kroppelop.dk, migogminkrop.dk og sexfordig.dk Er Sex & Samfunds undervisningsmaterialer på nettet til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Materialerne henvender sig direkte til eleverne og der er udviklet lærervejledninger i tilknytning til siderne.

28

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6


Sex & Samfund

Børn og unge har ret til deres seksualitet. Det vil sige ret til at udøve den, tale om den og udforske den, uden at det forbindes med noget skamfuldt eller forbudt Denne positive tilgang betyder ikke, at man som underviser skal undlade at italesætte de udfordringer og problematikker, der knytter sig til seksualitet og sex. Men det betyder, at man skal træffe et valg om at sætte et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de fortællinger, eksempler og øvelser, der anvendes. Vælg for eksempel at tage udgangspunkt i en god fortælling om en ung persons første seksuelle erfaringer frem for en fortælling, hvor personen oplever at fortryde. . Forskelligheder og mangfoldighed er en ressource I seksualundervisningen er det vigtigt, at opfatte forskelligheder og mangfoldighed som en ressource. Fokus på forskelligheder og mangfoldighed i seksualundervisning er medvirkende til, at alle elever, uanset deres køn, seksualitet, krop, familier, religion, etnicitet, funktionsnedsættelser med mere oplever, at undervisningen er rettet imod dem. Fordi den handler om emner, der er relevante for dem ud fra eksempler, der inkluderer dem, og gennem arbejdsmåder, der taler til dem. Mange elever kan opleve en seksualundervisning, der tager udgangspunkt i et snævert blik på børn og unge i relation til for eksempel køn, seksualitet, etnicitet med videre. Dette betyder for eksempel, at undervisningen handler om, at drenge vil have sex, og piger vil have følelser. Og at sex kun foregår mellem to personer af forskelligt køn. Eller at elever med etnisk minoritetsbaggrund ikke er interesserede i at tale om sex. Disse forhold er rigtige for nogle elever, men ikke for alle – og netop nuanceringen, frem for generaliseringen, er en vigtig pointe, når man taler om forskelligheder og mangfoldighed (Gundersen 2012). Når man skal arbejde med princippet om forskelligheder og mangfoldighed kan man anvende en normkritisk tilgang til seksualundervisningen (Brade m.fl. 2008,

Bromseth & Darj 2010). At undervisningen er normkritisk betyder, at man reflekterer over gældende normer for eksempelvis krop, køn, familier og seksualitet. Det gøres gennem eksempler, fortællinger, billeder, film og øvelser, der viser mangfoldighed og brud på normer. Formålet er at udvikle elevernes bevidsthed om de normer i klassen, familien og samfundet, der påvirker dem, med henblik på at øge deres handlemuligheder i forhold til at udvide eller at bryde med disse. I planlægningen af undervisningen bør man som underviser derfor altid overveje, hvilke normer man bevidst eller ubevidst formidler i mødet med eleverne – og hvordan det påvirker elevernes handlemuligheder. Et trygt læringsrum International forskning peger på, at hvis seksualundervisning skal skabe sundhedsfremmende ændringer for eleverne, så er det vigtigt, at undervisningen foregår i et trygt socialt miljø, hvor der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer. Der peges også på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces (Forsberg 2007, UNESCO 2009). Sex & Samfunds erfaringer viser, at elever, der oplever seksualundervisningen som et utrygt forum, for eksempel undlader at stille spørgsmål af frygt for at blive grinet af eller udstille sig selv. Et trygt læringsrum i seksualundervisningen er en forudsætning for, at eleverne oplever tillid og åbenhed over for hinanden, og at der er plads til at stille spørgsmål og sammen undersøge, hvad de forskellige emner og dilemmaer i relation til seksualundervisningen handler om. Det er underviserens ansvar at skabe trygge rammer for undervisningen. For nogle elever kan der » være en usikkerhed og utryghed omkring, hvad

”kidsandmedia dk er din digitale cykelhjelm,” siger sanger Stig Rossen om projektet. ORGANISATIONEN KIDSANDMEDIA DK ER:

- Din guide til børns digitale liv - Foredrag på skoler og i institutioner i hele landet - Viden om digital mobning, mobil, internet, spil og film LÆS MERE PÅ KIDSANDMEDIA.DK ELLER RING 87 26 35 36

2012_Skolen_annonce_v2.indd 1

Magasinet Skolen 01/10/12 · 2012 nr. 6 17.23

29


Seksualundervisning

Fakta

Et trygt læringsrum i seksualundervisningen er en forudsætning for, at eleverne oplever tillid og åbenhed over for hinanden.

seksualundervisningen handler om, og hvad der skal ske. Man kan imødekomme og minimere denne usikkerhed ved at være tydelig omkring, hvad der skal foregå og ved at fastsætte klare aftaler for undervisningen sammen med eleverne. For eleverne er det desuden afgørende for udbyttet af seksualundervisningen, at de oplever, at der er respekt for hinandens forskellige erfaringer og synspunkter. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på og reagerer på drillende eller diskriminerende udsagn. Det kan eksempelvis være nedgørende kommentarer i forhold til seksualitet, seksuelle lyster, bestemte måder at være dreng og pige på og fordomsfulde kommentarer i forhold til etnicitet og hudfarve. For nogen elever kan det opleves som tabubelagt og grænseoverskridende at tale om krop, sex og seksualitet. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle elever har redskaber til selv at sætte grænser, hvis der er noget, de finder ubehageligt eller ikke ønsker at deltage i. Som en del af arbejdet med det trygge rum kan man give eleverne mulighed for at melde fra som aktiv deltager i forhold til konkrete øvelser og diskussioner. Det anbefales, at underviseren sammen med eleverne aftaler, hvad de konkret kan gøre, hvis man ønsker at melde fra. Et godt udgangspunkt for at skabe tryghed i undervisningen er at anonymisere denne og aftale, at hverken elever eller underviser taler om egne erfaringer. Det betyder for eksempel, at der tages afsæt i fiktive eller autentiske historier om børn og unge, frem for elevernes egne 30

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

• 64,2 procent af underviserne angiver, at de har mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21 • Næsten en fjerdedel af underviserne angiver, at de slet ikke planlægger seksualundervisningen med afsæt i de obligatoriske trin- og slutmål • Seksualundervisningen tilrettelægges primært som spontant opståede samtaler, og den tilrettelægges kun i begrænset omfang sammen med de skemalagte fag. • Eleverne inddrages kun i begrænset omfang i beslutninger omkring seksualundervisningens planlægning samt valg af metoder og indhold. • Undervisernes valg af metoder peger i retning af et syn på seksualundervisningen som et ‘snakkefag’, mens den mere undersøgende og problemorienterede tilgang til seksualundervisningen kun finder sted i mindre omfang. Resultater fra Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen 2012

erfaringer. Det er underviserens opgave at støtte eleverne i at holde fast i dette. At skabe et trygt læringsrum kræver, at man som underviser er bevidst om denne opgave og er opmærksom på elevernes signaler individuelt og som gruppe3. Forslag til aftaler om det trygge rum: • Alle ved, hvad der skal ske. • Man deltager, men har mulighed for at sige fra. • Der er respekt for forskelligheder. • Homofobi og andre diskriminerende kommentarer accepteres ikke. • Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. • Deltagere og undervisere taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre.


Sex & Samfund

Referencer Brade, L., Engström, C., Sörensdotter, R. & Wiktorsson, P. (2008). I normens öga, Stockholm: Friends Bromseth, J. & Darj, F. (red.) (2010). Normkritisk pedagogik, Uppsala: Centrum för genusvetenskap, Uppsala Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen Gundersen, M. (2012) Seksualundervisning i det multietniske klasserum. Med særligt fokus på etniske minoritetspiger. København: Sex & Samfund Sex & Samfund, Undersøgelse af seksualundervisningen i Danmark, 2012 Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion. Et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I: Blume Dahl. K.K. mfl. (red). Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence – inspireret af Karsten Schnack. København: DPU, Århus Universitetsskole Undervisningsministeriet (2009), Fælles Mål 2009, Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23-2009.

God seksualundervisning – en fælles opgave Kort fortalt er Sex & Samfunds svar på, hvad der er god seksualundervisning, at det er en seksualundervisning, der er baseret på et formål om udvikling af handlekompetence, og at den skal bidrage til mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Når det gælder spørgsmålet om, hvordan man tilrettelægger en kvalificeret seksualundervisning, så er vores svar blandt andet de ovenstående principper sammen med anbefalingen om at skabe et trygt læringsrum. Herudover skal seksualundervisningen være systematiseret, tidssvarende og målrettet den konkrete elevgruppe med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21. Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen (Sex & Samfund, 2012) peger på, at oplevelsen af seksualundervisningen som et svært emne at undervise i kan være en barriere for seksualundervisningen. Andre

barrierer er eksempelvis manglende faglige kvalifikationer, et begrænset eller intet kendskab til Faghæfte 21 og de faglige mål samt manglende tid og opbakning fra skolens ledelse. Samtidig angiver 58 procent af de deltagende undervisere, at de enige i, at de gerne ser der kommer mere seksualundervisning i folkeskolen og 77,3 procent af underviserne er enige i, at seksualundervisningen har en positiv indflydelse på elevernes trivsel. Det ser vi som et tegn på at der er en vilje og interesse for at undervise i seksualundervisningen. Det er derfor vores håb, at den enkelte underviser med inspiration i ovenstående principper og anbefalinger og med afsæt i Sex & Samfunds mange undervisningstilbud, som eksempelvis Uge Sex-kampagnen, bliver motiveret til at gå i dialog med kollegerne, sundhedsplejersken og skolens leder om, hvordan man på den enkelte skole sammen løser seksualundervisningens udfordringer og barrierer som afsæt for at tilbyde skolens elever en ● god seksualundervisning.

1) Undersøgelsen af seksualundervisningen er gennemført i 2012 med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen bygger blandt andet på kvantitative data på baggrund af et anonymt spørgeskema. I alt indgår der besvarelser fra 1.695 undervisere fra hele landet i spørgeskemaundersøgelsen. Rapporten ”Undersøgelse af seksualundervisningen 2012” kan findes på www. bedreseksualundervisning.dk 2) De seksuelle rettigheder er formuleret af den internationale organisation IPPF (International Planned Parenthood Federation), som Sex & Samfund er medlem af. Rettighederne tager udgangspunkt i FNs Menneskerettighedserklæring og Børnekonventionen, som Danmark har underskrevet. Læs mere om rettighederne på Ippf.org (Sexual rights: an IPPF declaration) eller i Sex & Samfunds og Red Barnets undervisningsmateriale Rettentilmig.dk. 3) Du kan læse mere om det trygge læringsrum på www.bedreseksualundervisning.dk

E-noveller med undervisningsmateriale • • • •

Lad eleverne bruge e-noveller i danskundervisningen. Novellerne er tilgængelige til iPad, smartphone, computeren eller print. Få adgang til alle novellerne, incl. UV-materiale, udvalgte lydfiler og kopiret for et helt skoleår for 825 kr. pr. klasse. Læs mere på www.novelleundervisning.dk på www.novelleundervisning.dk

Send os en email på info@novelleforlaget.dk. Den skal indeholde skolens og kontaktpersonens navn, antal licensklasser, instutions- og evt. EAN-nummer.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

31


Kampagne skal fremme skolegårdens betydning for leg og bevægelse. Både i og efter skoletid.

Skolegården bør nytænkes Kampagnen ‘Drøn på skolegården’ inviterer landets skoler og kommuner til at komme med visioner for, hvordan deres skolegård kan indrettes, så den inviterer til mere fysisk aktivitet Af Kim Sejr, journalist

S

kolegården skal i højere grad være et sted, der inviterer til leg og bevægelse – og ‘Drøn på skolegården’ er en kampagne, som skal skabe ny viden og eksperimenterende tiltag, der viser, hvordan skolens udearealer kan nytænkes, så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn – også de mindst aktive. Både i og efter skoletid.

Bag kampagnen står et partnerskab mellem Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse, som nu inviterer landets skoler og kommuner til at deltage i et udviklingsforløb ved at byde ind med visioner for, hvordan deres skolegård kan indrettes, så den inviterer til mere fysisk aktivitet. Kampagnen har et samlet budget på godt 21 mio. kr. Hertil kommer en estimeret kommunal selvfinansiering på 10 mio. kr. Vision for udearealer Mange børn rører sig for lidt – både i fritiden og i skolen – og når slet ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters fysisk aktivitet hver dag. Det påvirker ikke alene børnene og de unges sundhed, men også deres indlæringsevne, motorik, livsglæde og sociale kompetencer. Da børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i skolen, er der basis for at se på, hvordan skolens rammer – og hermed skolegården – kan invitere til mere leg og bevægelse. Kampagnen ’Drøn på skolegården’ inviterer nu til et udviklingsforløb, hvor skoler og kommuner kan byde ind med en konkret skolegård, en problemstilling og en

32

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6


Skolegården

Kampagnens forløb Visionsoplæg (november 2012 – februar 2013) · I første fase byder landets kommuner, folke-, fri- og privatskoler samt relevante rådgivere ind med deres vision, problemstilling, hold og en konkret skolegård. Deadline er 28. februar 2013.

vision for, hvordan indretningen af skolens udearealer kan understøtte leg og bevægelse. Blandt ansøgerne vælges op til 15 idéoplæg til videreudvikling, og til slut udvælger parterne minimum fem projekter til realisering.

Udvælgelse af visioner til videreudvikling (marts – april 2013) · Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse udvælger op til 15 projekter, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til videreudvikling og konkretisering af visionerne. Opstartsworkshop (7. maj 2013) · De 15 udvalgte hold mødes til en opstartsworkshop den 7. maj i Spinderihallerne i Vejle.

Skolegården for alle Kampagnen skal aktivere det store potentiale, der ligger i en øget indsats for at fremme skolegårdens betydning for leg og bevægelse. Både i og efter skoletid. - Arealerne i og omkring skolen har potentiale til at blive et centralt mødested i lokalområdet og et vigtigt opholdsrum. Ikke bare for lærere og elever i skoletiden,

Udviklingsfasen (april – december 2013 · De udvalgte projekter udvikler deres visioner til konkrete projektforslag. Deadline for anden ansøgning er 3. december 2013. Udvælgelse af projekter til realisering (december – januar 2014) · Parterne vælger min. 5 projekter til realisering. Projekterne støttes med 50 % af anlægssummen – dog maksimalt med 2 mio. kr. pr. projekt. Derudover dækkes fondsafgiften for kommuner på 17,5 % af Realdania. Workshop (februar 2014) · De udvalgte hold mødes til en realiseringsworkshop. Realisering og evaluering (2014 – 2016) · De udvalgte projekter realiseres i 2014. Efter projektets implementering gennemfører Syddansk Universitet en forskningsbaseret evaluering af resultaterne.

men også for naboer og andre når skolen holder lukket. Skolegården – eller det skolegården kan blive til – rummer store muligheder for i endnu højere grad at skabe værdi for hele lokalområdet og ikke kun skolens elever, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden. »

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

33


Skolegården

Udover at inspirere og udvikle nye tiltag i skolegården skal kampagnen også generere viden og helt ny forskning om, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. De udvalgte projekter indgår i et forskningsprojekt, der skal give svar på, hvordan fremtidens skolegårde kan indrettes. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning, Syddansk Universi● tet.

Skolegården er et oplagt sted at få børn og unge til at bevæge sig mere, da vi ved, at det har en positiv effekt på deres læring Sunde børn bliver sunde voksne Samtidig har en nytænkning af skolegården betydning for børnenes indlæringsevne, motoriske udvikling og generelle sundhed. Både på kort og langt sigt: - Skolegården er et oplagt sted at få børn og unge til at bevæge sig mere, da vi ved, at det har en positiv effekt på deres læring – og så er det sundt. Rammer for fysisk aktivitet er ikke kun den fysiske skolegård. Også organisering af skoledagen har betydning. Ved at have fokus på begge dele opnår vi fuld effekt af indsatsen, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Magasinet Skolen får ny redaktør Gitte Roe Eriksen skal være ny redaktør på Skolen fra 1. januar 2013. Hun er uddannet journalist og har de seneste ni år arbejdet som freelancejournalist. - Skole-området er et område, der aldrig står stille, men altid er under udvikling og forandring i takt med vores samfund. Og jeg glæder mig til at være med til at sætte fokus på det , der sker nu og her - og i fremtiden, fortæller Gitte Roe Eriksen, der selv har to skolebørn. Du kan fremover skrive til hende med gode ideer, indlæg m.m. på gre@skolemagasin.dk

34

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6


Scan og læs mere om DisplayNote, eller se en præsentationsvideo af dens egenegen skaber på AVCs hjemmeside. ◗◗◗

Præsentér, del og samarbejd

Skru op for den interaktive præsentation og skab interaktiv kommunikation! Opnå en præsentation hvor alle deltagere bliver en jævnbyrdig del af den interaktive kommunikation. ◗◗◗

Enhver enhed, enhver platform

◗◗◗

Oplægsholdere og deltagere bør kunne samarbejde uanset hvilken enhed og platform, de arbejder på. DisplayNote muliggør dette på enhver enhed (smartphone, tablet, laptop m.v.) og på tværs af alle større platforme herunder iOS, Android, Windows, Mac OS og Linux.

◗◗◗

Gem dit arbejde

Gem præsentationer, billeder, filer og alle dine noter og kommentarer til senere gennemgang - hvor som helst og når som helst!

Hent øjeblikkeligt

◗◗◗

Hent øjeblikkeligt oplægsholders noter, dias, billeder eller videoer til din egen enhed.

◗◗◗

◗◗◗

DisplayNote lader underviser og deltagere samarbejde som aldrig før - og på den enhed, der passer dem. Det perfekte værktøj i undervisningen for 1-til-1 og BYOD (Medbring din egen enhed) initiativer. Brugere kan straks samarbejde med underviseren og få adgang til dennes materiale og give indholdet deres eget præg i samspil med andre deltagere, klassekammerater m.v.

Komplet kontrol

I ”presenter mode” kan underviseren oprette samarbejdsgrupper, videregive kontrol af præsentationen til andre deltagere eller hente en anden enheds skærmbillede til sin egen enhed.

◗◗◗

Perfekt til undervisning

Del kommentarerne

Arbejd sammen i grupper af enhver størrelse og på enhver type enhed. Del kommentarer med oplægsholders og andre tilsluttede enheder. Opret grupper og deltag i collaborative learning.

Send beskeder

Send til og modtag beskeder fra andre enheder, mens du arbejder.

Tilføj noter

◗◗◗

Tilføj skriftlige noter, post-it’s og henvisninger til ethvert dias, billede og video.

◗◗◗ Kommentér

◗◗◗

Fremhæv hvad der er vigtigt for dig, understreg og markér vigtige elementer for senere gennemgang og send øjeblikkeligt kommentarerne til de andre enheder.

Kontakt os

Hør mere om DisplayNotes egenskaber og fordele. Ring til os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) og reservér et møde – naturligvis helt uforpligtende.

Levende kommunikation H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @a vc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk


Heldagsskoler

Heldagsskoler kan styrke elevernes læring Evaluering viser, at en gruppe heldagsskoler klarer sig bedre end andre heldagsskoler og almindelige skoler – forudsat, at der benyttes klare mål og anderledes måder at undervise på Af Kim Sejr, journalist

1

3 skoler har siden 2006 fået mulighed for at have en undervisningsdag på op til 8 timer på alle klassetrin. Den længere skoledag har givet skolerne mulighed for at anvende nye metoder, komme mere ud af huset og tilrettelægge skoledagen på nye måder med fokus på elevernes forskellige behov. Evalueringen af heldagsskolerne tyder ifølge Børneog Undervisningsministeriet ikke på, at en længere skoledag i sig selv løfter elevernes faglighed, men analyser af testresultater viser, at eleverne på en gruppe af heldagsskoler fagligt set klarer sig bedre end andre heldagsskoler og sammenlignelige skoler, der ikke er heldagsskoler. Denne gruppe har haft klare mål og fokus på en række initiativer: • Fokus på elevernes sociale kompetencer og relationer. • ‘Ud af huset’-undervisningsaktiviteter og projektarbejde, hvor eleverne får lov til at opleve det, de skal lære om. • Tæt lærer-pædagog-samarbejde. • Fokus på tæt kontakt mellem elever og lærer. • Klart kommunalt fokus på faglige resultater.

Evalueringen kan ikke fastslå, hvilke af virkemidlerne der har den største effekt på skolernes resultater. Men den udvidede undervisningstid giver skolerne bedre

STUDIEREJSER

Europa eller oversøisk. Storbyer eller historiske rundrejser.

Lad os hjælpe med logistikken. For uforpligtende tilbud på skræddersyede studierejser. - Kontakt Ole Sørensen Indivuelle rejser, også for grupper. Rejsecenter Djursland ApS - tel. 7027 5270

Rejsecenter Djursland 36

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

mulighed for at arbejde intenst med anderledes undervisningsformer. Evalueringen tyder derfor på, at en sådan helhedsskole kan udgøre en god ramme, når elevernes faglige niveau skal løftes. Flotte resultater med heldagsskole Evalueringen viser også, at det ikke nytter noget bare at gøre mere af det, man plejer. Den ekstra tid skal bruges på en anderledes måde at undervise på. - Det er ikke alle børn, der forstår kubikregning i første hug. Den sidder måske bedre fast, når man har været ude og måle skolen op. Det er derfor, at regeringen i sit udspil til et løft af folkeskolen vil lægge op til, at børnene skal have flere timer på en mere spændende måde. Det teoretiske og det praktiske skal gå hånd i hånd, siger Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Dispensation Der er siden 2006 givet dispensation til forsøg med heldagsskole på 13 skoler i 7 kommuner. I skoleåret 2011/12, hvor evalueringen er gennemført, var der etableret heldagsskoleforsøg på 12 skoler i 7 kommuner (idet Nordgårdskolen i Aarhus i mellemtiden var lukket). Dispensationerne er forlænget i flere omgange og udløber med udgangen af indeværende skoleår (2012/13). Alle skoler har fået dispensation fra folkeskolelovens § 16, stk. 3 med henblik på at kunne indrette en skoledag, der er længere end loftet på 7 timer (før 2010 6 timer) dagligt i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Nogle skoler har endvidere fået dispensation fra reglerne i folkeskolelovens § 25, stk. 4 med henblik på at kunne anvende holddannelse i samme omfang på de mindste klassetrin som på 8.-10 klassetrin samt fra § 25, stk. 6, med henblik på at kunne bruge holddannelse i den overvejende del af undervisningstiden. ●


Toptekst

EMNEBASERET UDSKOLING Tema, møderække og pjece Emnebaseret udskoling med et naturfagligt indhold giver oplagte muligheder for øget elevengagement, tværfaglig undervisning og for inddragelse af virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer i et praksisorienteret samarbejde om undervisningen. Har du lyst til at vide mere om emnebaseret udskoling, kan du: • Se det omfattende tema på NTSnet.dk/udskoling • Deltage i vores temamøder om emnet. De foregår i alle regioner landet over i november/december/ januar. Se program og tilmeld dig på NTSnet.dk/nyhed/alle-regioner-byder-p-m-der-omemnebaseret-udskoling

I ug e 2udse 5, 2 nder 013 N T S-ce pjec nter en U et dsko linje valg ling, og n atur til a fag lle la ndet s skol er.

• Høre mere på naturfagskonferencen BIG BANG, der finder sted på Metropol København den 21. og 22. marts 2013: www.bigbangkonferencen.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

37


Sikkerhed og sundhed

Timon og Pumba indtager skoleskemaet Nyt læringsredskab fra Børneulykkesfonden skal lære skolebørn om sikkerhed og sundhed Af Nini Andersen, kommunikationsansvarlig, Børneulykkesfonden

E

n ny undersøgelse fra Børneulykkesfonden viser, at et læringsredskab med fokus på netop sikkerhed og sundhed kan få stor opbakning fra forældrene. Hele 97 procent af forældre med børn under 10 år mener, at børn bør undervises i sikkerhed i skolen. De områder, der topper listen, er trafiksikkerhed, førstehjælp, brandsikkerhed, sundhed og miljø samt sikkerhed i vandet. Når børnene i 0.-3. klasse skal på skolebænken i løbet af efteråret, kan det for langt de fleste blive i selskab med Timon og Pumba fra Løvernes Konge. Et nyt læringsredskab under titlen Safety Smart er nu tilgængeligt for landets folkeskoler, og det giver folkeskolelærere en mulighed for at sætte sikkerhed og sundhed på skoleskemaet. I selskab med de to populære Disney-figurer og en Safety Smart tjekliste i hånden skal eleverne lære om vigtigheden af altid at passe på sig selv og være Safety Smart både i hjemmet, i vandet og ved brand. Læringsredskabet bygger på fem temaer, der alle tager udgangspunkt i en kort tegnefilm på ca. 10 min., hvorefter eleverne skal løse en række opgaver individuelt eller i grupper. Safety Smart® Safety Smart® er et globalt læringsredskab, der er oversat til dansk og henvender sig til elever i 0.-3. klasse. Projektet har til formål at øge bevidstheden om sikkerhed blandt skolebørn i alderen 6-9 år. Safety Smart® kan også bruges til elever i 4.-5. klasse, hvor undervisningsmaterialet anvendes i den engelske version med henblik på at træne elevernes engelskkundskaber. I selskab med Timon og Pumba og en Safety Smart® tjekliste i hånden lærer eleverne om vigtigheden af altid at passe på sig selv og være Safety Smart® både i hjemmet, i vandet og ved brand.

Indlæring på børnenes præmisser Safety Smart er et amerikansk læringsredskab, der nu er oversat til dansk. Bag Safety Smart projektet i Danmark står parterne UL Demko, Børneulykkesfonden, Sikkerhedsstyrelsen, Dansk Standard samt Den Amerikanske Ambassade og sammen håber de, at læringsredskabet kan være med til at øge bevidstheden om sikkerhed og sundhed blandt skolebørn i alderen 6-9 år. - Vi tror på at sætte børnesikkerhed på dagsordenen ved blandt andet at kommunikere på børnenes præmisser. Hvis man skal fange børnenes interesse, kræver det, at man gør budskaberne om sikkerhed nærværende og interessante for dem – og erfaringerne fra USA viser, at projektets budskaber, der kommunikeres under kategorien ‘edutainment’, når børnenes bevidsthed, siger Henriette Madsen fra Børneulykkesfonden. Safety Smart kan også bruges til elever i 4.-5. klasse, hvor undervisningsmaterialet anvendes i den engelske version med henblik på at træne elevernes engelskkundskaber. Genkendelsens glæde I løbet af foråret har lærerstuderende fra Aarhus Universitet og lærere fra Herning Kommune testet det nye læringsredskab, og alle er enige om, at indholdet er sjov indlæring for børnene. - Det er interessant og informativt indhold, som børnene husker, fordi indlæringen foregår på en sjov måde. Samtidig er det for mange børn genkendelsens glæde, når de møder de populære Disney-figurer i film- og opgavematerialet, og synger med på inspirerende og lærerige sange, forklarer Gitte Becker, lærer fra Herning Kom● mune. www.borneulykkesfonden.dk

38

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6


LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol. I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med lærere og elever om, hvordan de lever med både dansk og tysk sprog og kultur. Det danske mindretal har også gymnasier, kirker, sportsklubber, biblioteker m.v.

Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænseforeningen, som tager ud til alle skoler i Danmark. Vælg mellem 5 lejrskoler med attraktive faciliteter.

Læs mere: http://www.graenseforeningen.dk/lejrskole.html Skolekonsulent Claus Jørn Jensen: cjj@graenseforeningen.dk eller tlf. 21 72 13 35

For et levende skolemiljø Nyhed! EFG Classroom

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fonde og puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere. Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising? Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

EFG Classroom er en række møbler, som er specielt udviklet til nutidens og fremtidens skole. Den fleksible møbelserie tilgodeser alle indretningsbehov. Fås i et stort udvalg af farver - så hvert klasselokale kan få sit eget udtryk.

www.efgbondo.dk Tlf. 44 500 900

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C Tlf. +45 70 27 12 25 info@tilskudsbasen.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

39


Iværksætteri Iværkætteri i Syddanmark

Iværksætteri for skoleelever i Syddanmark En stort anlagt iværksætter-konkurrence for børn og unge i Syddanmark skal være med til at sikre, at flere unge i regionen ser både naturvidenskaben og iværksættervejen som en attraktiv fremtidig levevej

Af Kim Sejr, journalist

D

en regionale iværksætter-konkurrence ‘Syddansk Entreprenørskab og Forskning’, som bliver gennemført i skoleåret 2013/2014, er inspireret af mange gode erfaringer og succesfulde konkurrence-koncepter fra flere partnere i projektet. Det bygger videre på de eksisterende elev-konkurrencer ‘Company Program’ og ‘Unge Forskere’, og bliver yderligere inspireret af Danfoss’ velafprøvede interne innovations-konkurrence ‘Man-on-the-Moon’. Den regionale elev-konkurrence bliver således den første og største sammenhængende regionale konkurrence-indsats i Danmark, henvendt til børn og unge, som samtænkes med den regionale udviklings- og vækststrategi. Dette har en bevilling fra regionens erhvervsudviklingsmidler under Syddansk Vækstforum og støtte fra Den Europæiske Socialfond muliggjort.

Den regionale iværksætterkonkurrence ‘Syddansk Entreprenørskab og Forskning’ bliver gennemført i skoleåret 2013/2014. 40

. unge med Projektet skal samtidig være med til at markere, at Region Syddanmark i 2013 som den første danske region er blevet udnævnt til Europæisk Iværksætter Region, EER 2013. Det har en klar målsætning om at fremme iværksætteri, innovation og interessen for naturfaglig forskning blandt unge i grundskolens ældste klasser, de gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelserne. I

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

alt ventes det, at 1.600 børn og unge vil deltage aktivt i projektet og konkurrencen i løbet af skoleåret. Bag den syddanske konkurrence står et partnerskab bestående af Dansk Naturvidenskabsformidling, Fonden for Entreprenørskab og Det Nationale Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed og Oplevelsesparken Danfoss Universe. Partnerskabet ledes af Danfoss Universe. - I Danfoss Universe handler det om at skabe begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri – det sker dagligt i oplevelsesparken. Som leadpartner i projektet ‘Syddansk Entreprenørskab og Forskning’ ønsker vi at bringe begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri ud i skolerne. Det vil vi gøre ved at bygge videre på de allerede eksisterende, afprøvede og velfungerende elevkonkurrencer, som udbydes af Fonden for Entreprenørskab og Dansk Naturvidenskabsformidling, siger adm. direktør for Danfoss Universe og medlem af styregruppen, Pia Bech Mathiesen. Kontakt til erhverv Med i deltagerkredsen er desuden en lang række erhvervsfolk fra syddanske virksomheder indenfor forretningsområderne sundhed og velfærd, bæredygtig energi og oplevelseserhverv. De skal medvirke som aktive Hvad er en europæisk iværksætterregion? Europæisk Iværksætterregion – på engelsk European Entrepreneurial Region (EER) – udnævnes af EU’s Regionsudvalg, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i fællesskab. De udnævnte regioner forpligter sig til at gøre en særlig indsats for at fremme iværksætteri i deres område. Målet er at skabe dynamiske, grønne iværksætterregioner i hele Europa. Udover Region Syddanmark er den østrigske region Styria og den franske region Nord-Pas-de-Calais udnævnt i 2013.


Læsestrategen: Udbygget ordlæsning Træning af ordlæsefærdigheder Lene Møller

aBd cg E f j hki l

af lyddigheder til læsning 2 træner ordlæsefær Udbygget ordlæsning ni bogstaver. Læsestrategen. fire stavelser og e ord på op til nære og ikke-lydrett 2 har fokus på Udbygget ordlæsning Læsestrategen. bogstavlyde r med alternative • lydstrategie d i bog – stumt h, g, og blød v-lyd som og bølge i som – g med j-lyd som i briller som i fisk og æ-lyd – i med e-lyd å-lyd som i sommer som i ost og åben som i øje – o med å-lyd og åben å-lyd ø-lyd som i børn i bryst – ø med åben åben ø-lyd som som i kys og med – y med ø-lyd som i nul og fire stavelser – u med å-lyd af ord med tre sammensætning • inddeling og ord og ordgrænser • sammensatte midt i ordet ter før, efter og e rimfamilier • tokonsonan og datid med seks ikke-lydrett endelser i navneform, nutid enes • analogisk strategi strategi med udsagnsord d • morfologisk funktionsor e af 24 hyppige lser og fireendelser • genkendels e fireforstave med strategi n kan demonstrer • morfologisk som undervisere r. enkelt afsnit, fx i små læsegruppe i bogen til hvert arbejde videre kan Der er kort instruktion eleverne, hvorefter de kan så eleverne gradvis med opgavetyper, og forskelog indlede sammen tilbagevendende opgaverne. Flere er udformet i f.eks. selv færdiggøre Aktiviteterne dighederne indarbejdes selvstændigt og mere ordlæsefær og så sider hver arbejde mere på samme strategi, gt – gerne en-to r sætter fokus ni at træne regelmæssi lige opgavetype e ord på højst . Det anbefales og ikke-lydrett grundigt og stabiliseres at beherske læsning af lydnære målet: dag – for at opnå fire stavelser. og 2? bogstaver og digheder til læsning og ikke-lydUdbygget ordlæsning lydnære ordlæsefær læsning aftræner Læsestrategen, fterordlæsning 1 med træningshæ der behersker Hvem kan bruge syv bogstaver. af alle elever, gen. Udbygget for at arbejde kan bruges Læsestrate te ord på op til ger forudsætnin Træningshæftet og ikke-lydret g udvikling, udgivet Elevernes af lydnære bogstaver. stavning i serien Skriftsprogli rette ord på syv Ordlæseprøve 2 1 har fokus på ved at tage prøven Stabilisering. ne kan afklares Udbygget ordlæsning Forlag. e sig i kategorien Læsestrategen. e 2 placerer bogstavlyd af Hogrefe Psykologisk elever, der i Ordlæseprøv alternative af lydstrategier med tre stavelser – Hæftet kan bruges • midt i ordet ling af ord med er før, efter og • stavelsesde to konsonant med r nu moms) te rimfamilie en omfatter • konsonantklynger ikke-lydret kr. 32 (ekskl. er, ene Serien Læsestrateg strategimed syv moms) nes endelser e, en, et, sider, ill. i farver, 1, 48 • analogisk (ekskl. navneorde kr. 32med Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, 2, • morfologisk strategi moms) rd 32 (ekskl.funktionso kr. hyppige Elementær ordlæsning ill. i farver, af 20 1, 56•sider, genkendelse en kan demon(ekskl. moms) Udbygget ordlæsning i farver, kr. 32 som underviser 2, 56 sider, ill. enkelt afsnit, videre fx i små i bogen til hvert Udbygget ordlæsning de kan arbejde så eleverne Der er kort instruktion eleverne, hvorefter opgavetyper, sammen med . . i tilbagevendende strere og indlede 1-2 af Lene Møller færdiggøre opgaverne ne er udformet ordlæsning gt og f.eks. selv form, en: Udbyggetlæsegrupper. Aktiviteter digog digital selvstændi Læsestrateg så ordlæsefær både i papirog mere Kopiering, arbejde meregivningen. på samme strategi, igt A/S © 2012. kan Forlaggradvis sætter fokus ophavsretslov at træne regelmæss opgavetyper © Hogrefe Psykologisk tilladelse er i strid med uden . Det anbefales og Flere og forskellige stabiliseres af dette materiale og læsning af lydnære s grundigt grafiliokus.dk Peter Heydenreich indarbejde målet: atbeherske Thomsen, hederne Illustrationer: - for at opnå : Anne-Mette sider hver dag Grafisk tilrettelægning a/s – gerne en-to bogstaver. syv Tryk: AKA-PRINT højst på ord ikke-lydrette 00-5 1? ISBN: 978-87-7135-0 og lydUdbygget ordlæsning læsning af lydrette Læsestrategen, bruge behersker kan der træningsHvem med alle elever, for at arbejde kan bruges af forudsætninger Skriftsproglig Træningshæftet 1 og 2 i serien bogstaver. Elevernes Ordlæseprøve nære ord på seks at tage prøverne afklares ved k Forlag. hæfterne kan ering og i af Hogrefe Psykologis i kategorien Automatis udvikling udgivet 1 placerer sig . i Ordlæseprøve – Elever, der i kategorien Erkendelse 2 placerer sig Ordlæseprøve

ordlæsning

1-2 af Lene Møller

.

og digital form, både i papir2012. Kopiering, givningen. Forlag A/S © ophavsretslov © Hogrefe Psykologisk tilladelse er i strid med uden af dette materiale Peter Heydenreich Thomsen, grafiliokus.dk Illustrationer: : Anne-Mette Grafisk tilrettelægning a/s Tryk: AKA-PRINT ISBN: 978-87-7135-0

Julekalender-kuffert Igen i år har Shane Brox skabt en eventyrlig bygselv julekalender til fordel for Red Barnet. I år er byg-selv julekalenderen pakket i en kuffert og rejsen sat mod Frostfingerøen. På den 24 dage lange rejse følger man Krudt og hans strabadser i den medfølgende højtlæsningsbog ‘Den farlige rejse til Frostfingerøen’ (man kan også høre Shane læse den på redbarnet.dk). I en mega lågekalender afsløres dagligt en figur fra historien, som bygges ved hjælp af de vedlagte hobby-materialer. Det eneste, der skal tilsættes er genbrugsmaterialer, fantasi og 15-20 minutters leg til at bygge dagens figur. Fra 1. december kan man også opleve ‘Den farlige rejse til Frostfingerøens univers hos Kunstforeningen på Gl. Strand. Hver dag, frem til den 24. december, åbnes en ny låge i julekalenderen, og som gæst har man mulighed for at bygge dagens figur eller lade sig inspirere til andre sjove kreationer.

00-5

ler

2

Udbygget ordlæsning 1-2 træner ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til fire stavelser og ni bogstaver.

aBm x cgdoEpqusyTæ h v f j kNi lrøzå 1 n

ses

t ra t

e

Lene Møl

ler

et Udbygg sning ordlæ

Hæfterne har blandt andet fokus på lydstrategier med alternative bogstavlyde, stavelsesdeling, konsonantklynger, analogisk og morfologisk strategi samt genkendelse af hyppige funktionsord. ses

ge

n

tegne

en: Udbygget

kirsebær

nu gen omfatter (eksk. moms) i farver, kr. 32 Serien Læsestrate 1, 48 sider, ill. (eksk. moms) Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. 32 2, (eksk. moms) Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. 32 1, Udbygget ordlæsning (under udgivelse) i farver, kr. 32 2, 56 sider, ill. (under udgivelse) Udbygget ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. 32 3, Udbygget ordlæsning

Læsestrateg

Lene Møl

et Udbygg sning ordlæ ge

ressourcer, blandt andet som mentorer for de unge, som oplægsholdere og dommere m.v. i forbindelse med undervisnings- og konkurrenceaktiviteterne. Dermed kan der også knyttes en bedre kontakt mellem de unge og de udviklings-erhverv, som Region Syddanmark satser særligt på i disse år, og de unge kan via projektet blive opmærksomme på mulighederne og udfordringerne på disse områder. Endelig er det målet, at deltagerne i ‘Syddansk Entreprenørskab og Forskning’ – skoler og uddannelsesinstitutioner, klynger og virksomheder – i et stærkt offentligtprivat partnerskab kan opbygge en solid viden og en kvalificeret undervisning i naturvidenskab og entreprenørskab blandt de unge. Modellen kan også være med til at sikre, at de unge talenter oplever professionel sparring fra deltagende erhvervsvirksomheder, så de kan opbygge et uvurderligt netværk, der kan hjælpe dem fremover i ● deres karrierevalg.

t ra t

e

mpusyTx oq æ Nrvzå ø

Flere hæfter er på vej! Læs mere på www.hogrefe.dk

Sætningslæseprøve 1-2 En del af Skriftsproglig udvikling Holger Juul og Lene Møller

Tilsammen dækker de to prøver elevens og klassens sætningslæsningsudvikling hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse. Sætningslæseprøve 1-2 dækker et bredt spektrum af færdighedsniveauer, og giver et indtryk af, hvilke sætningstyper eleven allerede kan eller er på vej til at kunne læse. Prøverne scores nemt i Skoleportalen. Læs mere på www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

41


Iværksætteri I det kreative rum, hvor idéerne opstår.

Skoling til iværksætteri Entreprenørskabsskolen i Ikast-Brand Kommune er en vision, der handler om at få dannet innovative, kreative og iværksættende elever Af Viceskoleleder Dorte Jensen og lærer Jesper Hougaard Sørensen

N

erverne sidder uden på tøjet, inden eleverne på 9. årgang på Ikast Vestre Skole skal ind i virksomheden Hollesen Energys auditorium og fremlægge deres idéer på en ny reklamekampagne for virksomhedens direktør og PR-chef. Det kræver sit at skulle stille sig op foran fremmede personer og sælge sine idéer. Forud for seancen er eleverne blevet vist rundt på virksomhedens domicil i Ikast og været en tur i Brande for at se et af de kraftvarme-anlæg, baseret på biomasse, som virksomheden bl.a. tegner og producerer. Eleverne har ligeledes arbejdet med biomasse og alternative energiformer, klimatopmøde, klimapolitik og reklamer i fagene geografi, samfundsfag og dansk. Alt sammen noget, der skulle bruges, når eleverne skulle komme med deres bud på, hvordan de synes, Hollensen Energy skulle markedsføre sig selv. Eleverne klarede præsentationerne med bravur, og efterfølgende gav direktøren udtryk for, at der Elever fremlægger reklamehavde været nogle ideer kampagne for virksomheden og tanker, der godt kunne Hollensen Energy. arbejdes videre med.

42

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

Kommunal vision I Ikast-Brande kommune har vi, siden projektet ‘Entreprenørskabsskolen’s start tilbage i 2006, haft en kommunal vision, om at: ‘Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst.’ Når kommunen og regeringen vedtager at fokusere på disse begreber, er det ofte forbundet med tanker om økonomisk vækst i fremtiden. Det er forståeligt, at alle kommuner ønsker en uddannelsesstrategi som indebærer en øget vækst, men det er også ofte tydeligt, at lærere ikke altid har ejerskab til den slags projekter, for folkeskolen er så meget mere end det. Derfor har vi som skole vægtet dannelsesperspektivet, når vi har arbejdet med entreprenørskab. Vi har som skole også valgt at være med, fordi der i folkeskolelovens § 1 står: ‘Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.’ Denne paragraf er lovgivningsgrundlaget for at anvende innovative arbejdsmetoder, som udvikler til selvstændighed. Læringsstrategierne i de entreprenante læringsprocesser bygger på de tre nøgleord kreativitet, innovation og iværksætteri. Siden opstarten i 2006 har Ikast Vestre Skole arbejdet med mange entreprenante projekter. Alt lige fra opfinderuger, samarbejde med virksomheder, kunstnere, politikere og sportsklubber. Eksemplet fra indledningen med


Entreprenørskabsskolen

Elever gør sig klar til fremlæggelse af deres idéer på virksomheden Hollensen Energy.

Hollensen Energy er blot et af mange forskellige projekter vores skole allerede har haft. Producerende og skabende Lærerne har i de mange projekter forsøgt at arbejde systematisk med elevernes handlekompetencer, så eleverne bliver producerende og skabende frem for reproducerende. Fra et lærerperspektiv er det at arbejde systematisk med handlekompetencer det samme som at få mere fokus på dannelsesperspektivet frem for at fokusere udelukkende på færdighederne. Det er vigtigt for os på Vestre skole, at eleverne får en oplevelse af, at de er kompetente mennesker, som har evnerne til at ændre

på denne verden og skabe nye muligheder for sig selv og ikke mindst for andre. Her på skolen brænder vi nemlig for at bringe mening tilbage i folkeskolen for eleverne. Mening i form af opgaver, der er reelle. Opgaver som bringer den ‘vir» kelige verden’ ind i skolen, hvor viden ikke længere er

Rent frisk koldt

Vand giver friske og aktive elever

En drikkevandskøler på skolen får eleverne til at drikke mere vand, det giver aktive, friske elever, der er mere motiveret for indlæring. En drikkevandskøler behøver ikke være en dyr investering. Scan koden, hvis du vil vide mere.

Langebjergvænget 6 • 4000 Roskilde • tlf. 4648 0390 •

aqualine.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

43


Iværksætteri Entreprenørskabsskolen

Derfor handler iværksætteri på vores skole om, at eleverne får mod på at skabe noget og tør føre deres ideer ud i livet

Elever fremlægger forslag til ny App for Den Jyske Sparekasse.

reproducerende men skabende. Det mener vi, at vi som samfund har brug for. Derfor handler iværksætteri på vores skole om, at eleverne får mod på at skabe noget og tør føre deres ideer ud i livet. Det være sig ved f.eks. at arrangere et arrangement for de ældre på plejehjemmet eller ved at løse en konkret stillet opgave fra en virksomhed.

KIE-modellen Det entreprenante arbejde foregår ofte ud fra KIE-modellen. En model, der sørger for systematisk og strukturel arbejde fra idéfase til endelig resultat. I KIE-modellen arbejdes der i tre forskellige rum. Det Kreative rum, hvor der leges og skabes skøre og mange idéer. I dette rum er alt muligt og ved hjælp af små benspænd, som det kaldes, tvinger man eleverne ud af de traditionelle tankebaner, så nye idéer opstår. Dernæst det Innovative rum, hvor de gode idéer skal findes og holdbarheden i idéerne afprøves og endelig det Entreprenante rum, hvor idéen føres ud i livet enten som prototype, fremlæggelse eller som et decideret arrangement. Lærerens rolle i et sådan forløb skifter fra at være traditionel underviser til at være strukturel rammesætter, indpisker og vejleder. Der skal derfor også arbejdes med lærerrollen. Interesserede virksomheder Erfaringen med samarbejdet med virksomheder har været meget positivt. De fleste virksomheder finder det meget interessant og relevant og vil gerne være med i entreprenante forløb. Virksomhederne udviser god interesse i at få elevers bud på løsninger til problemstillinger, men mest af alt har de også en interesse i at få unge mennesker ud med gode kompetencer. Som lærer oplever man, at de fleste elever gør mere ud af sin fremlæggelse og forsøger at løse opgaven så godt som muligt, når det er andre end læreren, man skal vurderes af. En anderledes måde at tænke og planlægge undervisningen på og tager selvfølgelig tid at få implementeret. Vi arbejder stadig med at udvikle vores skole til at blive endnu mere entreprenant. Men vi synes, ● vi er godt på vej.

44

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6


Frilæsning

Forelsket i den forkerte ... John Irvings ‘ I en Person’ er en veloplagt, sprogmusikalsk rejse gennem livet hos en biseksuel mand med en symfoni af særprægede personligheder. Romanen har den biseksuelle forfatter Billy Abbott som hovedperson og naturligvis flere transseksuelle brydere blandt det øvrige persongalleri. Billy vokser op som lærerbarn på en middelmådig kostskole i staten Vermont, og da han er omkring tretten følger hans stedfar Richard ham hen på det lokale folkebibliotek. Her residerer den transseksuelle bibliotekar Miss Frost. Det skelsættende møde beskrives her: - Der gik mindre end ét minut i lysten, hemmelighedsfuld længsel, før jeg brændende ønskede at blive forfatter og dyrke sex med Miss Frost, skønt ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Miss Frost er et væsentligt omdrejningspunkt og en klassisk John Irving-figur med mindelser om den transseksuelle footballspiller i ‘Verden ifølge Garp’. Miss Frost viser sig at være en tidligere ubesejret bryder, der nu i diskretion lever som transseksuel og bliver katalysator for Billys spirende seksualitet. På biblioteket leder Billy efter en bog om »en forelskelse i en forkert person«. Uden på dette tidspunkt at vide, at netop Miss Frost er en af de »forkerte« personer – altså forkert efter den herskende morals opfattelse. For, som Miss Frost siger til drengen: - Der findes ingen »forkerte« mennesker, man kan forelske sig i. En replik, der rummer essensen af John Irvings stædige og

kulturradikale insisteren på, at man skal kunne elske, hvem man vil og dermed også være seksuelt forskellige. Billy er biseksuel og har forhold til såvel mænd, kvinder og transkønnede, han er netop alt i én person og kan dække alle seksuelle præferencer. Den udfordrende pointe er netop, at han ikke kan accepteres af nogen af dem. For han er en ‘seksuelt mistænkelig’, også blandt andre ‘seksuelt mistænkelige’. Billy forelsker sig voldsomt i Miss Frost uden at kende til hendes transseksuelle historie og får nogle år efter sin seksuelle debut hos hende. Bogen følger Billys biseksuelle liv fra de fordomsfulde 1950ere op gennem 60ernes og 70ernes seksuelle frigørelse til katastrofeårene i 80erne med AIDS-epidemien og en opblussende ny-puritanisme og videre til 2010, hvor historien er fortalt fra – naturligvis i den sædvanlige Irvingske stil med barokke optrin og dialoger.

I én person Forfatter: John Irving Udgiver: Lindhardt & Ringhof Sidetal:  ISBN: ---- Læs stort interview med John Irving på www.litteratursiden.dk/blogs/kim-sejr

E.H. Gombrichs lille Verdenshistorie kunstnere, hærførere og opdagelsesrejsende, videnskabsmænd og filosoffer. Sir Ernst Hans Josef Gombrich (1909-2001), en østrigskengelsk kunsthistoriker og kunstskribent, især kendt for hovedværket Kunstens historie, der er udkommet i millioner af eksemplarer, verden over. Gombrich høstede stor anerkendelse for sit arbejde og døde i 2001 i London i en alder af 92 år.

Lille Verdenshistorie Forfatter: E.H. Gombrich, på dansk ved Jørgen V. Hansen Udgiver: Lindhardt & Ringhof Sidetal:  sider – , kr.

er du på forkant med elevernes trivsel? Værktøjerne som ligger på klassetrivsel.dk kan bruges forebyggende, så du er på forkant med den sociale udvikling og kan være præcis med den forebyggende indsats. Det svarer lidt til at måle elevernes sociale blodtryk – før de tester dit!

ta’ elevernes blodtryk, før de tester dit! www.klassetrivsel.dk

Gratis prøveperiode

ToucheReklame.dk

Den kendte klassiker udkom første gang på dansk i 1937 og igen i 2007. Nu er den at få gennemillustrereret med over 200 kort, malerier og fotos. I 1935 var E.H. Gombrich 26 år – han havde netop afsluttet sin doktorgrad, men havde ikke noget arbejde, da en ven foreslog ham at skrive en lille verdenshistorie for unge læsere. Gombrich løste opgaven på seks intense uger, og hans ’Weltgeschicte von der Urzeit bis zur Gegenwart’ blev en stor succes, da den udkom i Wien. I dag findes den oversat til et hav af sprog verden over. Denne udgave følger Yales illustrerede pragtudgave fra 2011. På 40 korte kapitler fortæller Gombrich menneskets historie – fra stenalderen til atombomben – og tegner et farverigt kort over historien, med alle dens krige og erobringer, konger og

scan koden og se film om klassetrivsel.dk samt tilmelding med UNI-login

›››

skoleVisioner · Tel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

45


Frilæsning

Ankers sidste bog I Anker Jørgensen og det forunderlige liv tager den 90-årige tidligere statsminister os med tilbage i tiden, hvor de bl.a. taler om det første møde med Ankers elskede Ingrid, om hans rolle i arbejderbevægelsen og om den turbulente tid som statsminister. Sammen besøger de nogle af de steder, som betyder noget for Anker – bl.a. Det Kgl. Vajsenhus (hans gamle skole), Arbejdermuseet og Vestre Kirkegård, hvor han selv skal ligge ved siden af Ingrid – og kun få grave væk fra Stauning. Bogen tilbyder et anderledes syn på Anker Jørgensen end det gængse. Den fokuserer på en mand, der allerede fra en ung alder har dyrket kunst, poesi, litteratur og filosofi, men som ikke kan lide at fremstå hverken højtidelig eller rørstrømsk. Det handler om at blive klogere på livet. Ankers liv, men i lige så høj grad det store liv, set igennem hans gråblå øjne. Det handler om den livsfilosofi, der har fungeret som påhængsmotor

gennem hans tilværelse, og så handler det om de refleksioner, den gamle mand gør sig nu, når han ser sig tilbage over skulderen. Om den mening, han kan trække ud af sit 90-årige liv, skriver forlaget i en meddelelse.

Anker Jørgensen og det forunderlige liv Forfatter: Jonas Wisbech Vange Udgiver: Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Sidetal:  ISBN: ----

Global lykke – rigdom i fattige lande Danskerne er verdens lykkeligste folk. Det viser undersøgelser. Men hvad med folk i u-landene? Kan man være lykkelig, selv om man er fattig, syg, ramt af klimaforandringer eller kriminel? Det sætter ‘Global lykke – rigdom i fattige lande’ spot på. I bogen fortæller unge fra u-lande, hvad de gør for at komme fattigdommen til livs – og hvad der gør dem glade og lykkelige. ‘Global lykke – rigdom i fattige lande’ er til brug i grundskolens 8.-10. klasse i flerfaglige sammenhænge og til den internationale dimension. Til bogen hører en hjemmeside – www.globallykke.dk – med fotos, mere materiale, film, elevaktiviteter og lærervejledning. Bog og hjemmeside har stort set samme tema som Danidas Verdensbilledlegat 2012, men kan naturligvis læses selvstændigt og bruges til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning. Samtidig kan materialet anvendes sammen med

det anmelderroste mini-system ‘Udsigt til U-lande’, hvor bogen til overbygningen – ‘Global hverdag – fattige og rige lande’ – har fokus på globalisering.

Global lykke – rigdom i fattige lande Forfatter: Peter Bejder & Kaare Øster Udgiver: Turbine, Aarhus, .  sider. ISBN: ---- Pris, vejl.: ,- kr.

Positive læringsrelationer i skolen Positive relationer og et godt tilhørsforhold til skolen forbedrer indlæringen og fører til en mere hensigtsmæssig adfærd for alle elever, hvilket underbygges af forskning. På et evidensbaseret grundlag ser denne bog nærmere på de sociale og følelsesmæssige aspekter ved indlæring og giver metoder til at fremme positiv adfærd og trivsel i klassen og på skolen generelt og hermed forbundet effektiv læringsadfærd. Hvert kapitel rummer cases, forslag til aktiviteter i klasseværelset og tjeklister. Blandt de emner, der behandles i bogen, er: • Udvikling af følelsen af at høre til i klassen • Undervisningsmetoder, der fører til størst muligt engagement og deltagelse • Hvordan man reagerer effektivt i situationer, der udfordrer ens faglige og menneskelige kunnen Metoder til at inkludere marginaliserede elever Bogen er ifølge forlaget en god hjælp til arbejdet med de mange inklusionsprojekter, der foregår i det danske skolesystem i disse år, idet den kan skabe grundlag for dels at gøre de gode historier 46

Magasinet Skolen · 2012 nr. 6

om eleverne mere tydelige, dels at passe på elevernes værdighed og retfærdighedsfølelse, når de har slået sig på relationerne i skolen. Samtidig kan bogen være et værdifuldt bidrag til professionshøjskolernes udvikling af metoder og materialer, der understøtter relationelle lærerkvalifikationer og ikke blot den faglige undervisning.

Positive læringsrelationer i skolen Forfatter: Sue Roffey Udgiver: Psykologisk Forlag Sider:  sider ISBN:      Pris: ,- kr. inkl. moms


Leg og læring til legepladsen og uderum

Lejrskole i København

Båludstyr og hytter

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand. Bl.a. Hovedbanegården (ca. 900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

Motorikbaner Hos Natu rligLeg.d giver vi g k erne et u forpligte tilbud på nde Vi komm din nye legeplad s. er med id éer og in tion, der spirapasser ti l din pen gepung!

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Tarzanbaner Legepladser Sandkasser

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge. Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer. Alle værelser har eget bad og toilet.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Gør legep la og uderu dsen m klar til forårsleg .

Bestil i 2

012 og f

å 15 % r

Se det st ore udva lg på www.nat urligleg.d k

abat www.cphhostel.dk

Telefon: 9698 3030 • info@naturligleg.dk

cphcitybooking@danhostel.dk

TLF 3311 8585


Foto: HAGS

SUREPLAY - et faldunderlag af naturgummi der stimulerer fantasien og gør legen sikker! Sureplay er grænseløst i valg af farver, mønstre og mix. Sureplay er et oplagt valg til legepladser, multibaner, sportspladser og arkitektoniske skulpturer. Det er kun fantasien der sætter grænsen. Sureplay er “DIN-testet” på forskellige faldhøjder, handicapvenligt, nemt at gøre rent og næsten vedligeholdelses frit.

BOOK ET MØDE - RING 40 34 58 75

Nøglen til god seksualundervisning

Sport-Zone A/S - Sognevejen 10 - 2690 Karlslunde Tel: 40 34 58 75 - www.sport-zone.dk - www.sureplay.dk

Tema om idræt og bevægelse Skoling til iværksætteri Naturfag behøver ikke være kedeligt Skolegården bør nytænkes

Nr. 6, december 2012

MAGASINET

skolen.


Magasinet Skolen, december 2012