Page 60

digitalisering

fremgår det, at 15 procent af skolerne slet ikke har nogle uddannede lærere på området, og 44 procent af skolerne har blot 1-25 procent uddannede lærere. Kun 17 procent af skolerne har 75-100 procent uddannede lærere på området. Vi spurgte yderligere ind til, hvad disse lærere er uddannede i med ni definerede svarkategorier, og her viste det sig, at flest har uddannelse i digitale teknologier til undervisningsbrug (software), fagdidaktiske tilgange til anvendelse af digital teknologi i undervisningen samt undervisning i elevers ansvarlige deltagelse i livet online, som det ses i figur 3. Selv om mange initiativer lader til at fokusere på design og programmering, og ministeriets ambition er, at elever skal kunne skabe og ikke blot bruge teknologi, er altså blot 14 procent af de uddannede læreres uddannelse stærkt fokuseret på undervisning i elevers produktive arbejde med digitale teknologier i for eksempel FabLabs eller Coding Class. En inkluderende forståelse I sidste del af undersøgelsen spurgte vi ind til skoleledernes forståelse af datalogisk tænkning for at udlede, om skolerne har fokus på området, og om de har interesse i og anser det som en vigtig del af børns almene uddannelse. Af spørgeskemaet fremgik det, at datalogisk tænkning er projektets danske oversættelse af det engelske begreb computational thinking, og vi gjorde opmærksom på, at der ikke eksisterer én fælles definition eller forståelse af, hvad det indebærer, og at vi var interesserede i deres forståelse af begrebet og holdning til vigtigheden af at undervise folkeskoleelever i det. Resultaterne viser jf. figur 4, at 27 procent aldrig har hørt om datalogisk tænkning (eller computational thinking), 55 procent har hørt om det, men har ikke dybere kendskab, 11 procent har læst om det, set video om det og/eller fået det forklaret af kollega/ved konferencer, og 7 procent føler sig godt inde i begrebet samt de nationale og/eller internationale diskussioner om det. Vores analyse af skoleledernes definition af datalogisk tænkning peger på, at de har en bred opfattelse af begrebet. Vi præsenterede specifikt otte mulige definitioner4 af, hvad datalogisk tænkning indebærer, og bad dem vurdere, hvorvidt de var meget enige, enige, uenige eller meget uenige i de enkelte udsagn. Der er høj grad af enighed ved alle udsagn med undtagelse af definitionen: Datalogisk tænkning indebærer i store træk det samme som programmering eller kodning. Her er 58 procent uenige eller meget uenige, mens 42 procent således er enige eller meget enige. Der er højest grad af enighed i, at datalogisk tænkning indebærer at løse problemer på en systematisk og logisk måde (94 procent enige eller meget enige),

60 plenum – maj 2019

og 81 procent er enige eller meget enige i, at datalogisk tænkning indebærer kritiske overvejelser over digitale teknologiers rolle i vores liv og samfund. Således er der enighed om definitioner, der indeholder både produktive og analytiske kompetencer. Vores undersøgelse af vigtigheden i at undervise i datalogisk tænkning i folkeskolen delte vi op i tre kategorier: Ja, som selvstændigt fag (og evt. også integreret i andre fag); Ja, integreret i andre/alle fag; samt Nej. Yderligere kategoriserede vi svarene efter, om skolederne havde angivet, at de havde en grad af kendskab til begrebet eller ej for at udlede, om dette gjorde en forskel for deres syn på vigtigheden af at undervise i det (se figur 5). Begge grupper mener, at det er vigtigt at undervise i datalogisk tænkning. I gruppen uden kendskab mener 10 procent, at der skal undervises i datalogisk tænkning selvstændigt (og evt. også integreret), mens 85 procent mener, at det skal integreres i fag. Kun 5 procent mener, at der slet ikke skal undervises i det. I gruppen med kendskab mener 19 procent, at der skal undervises i datalogisk tænkning selvstændigt (og evt. også integreret), mens 78 procent mener, at det skal integreres i fag, og 3 procent mener ikke, at der skal undervises i det. Det er interessant, at så relativt få skoleledere mener, at datalogisk tænkning hører til i grundskolen som et selvstændigt fag, eftersom Undervisningsministeriets intention er, at alle elever skal undervises i datalogisk tænkning som del af forsøgsfaget teknologiforståelse. Dette kan både reflektere skolelederes selvvurderede lave grad af kendskab til, hvad datalogisk tænkning egentlig er, ligesom det kan reflektere et bredt syn på datalogisk tænkning som en kompetence, der er relevant på tværs af fag. Relevans, udfordringer og gevinster Videre spurgte vi ind til skoleledernes grad af enighed med forskellige udsagn omkring relevans for at udlede, hvorfor de mener, det er relevant at undervise i datalogisk tænkning. I vores analyser udelod vi svar fra de skoleledere, der aldrig havde hørt om begrebet før. Tre udsagn blev vurderet som meget relevante, eftersom 98 procent er enige eller meget enige i dem: Datalogisk tænkning er relevant i skolen, fordi lærere er vigtige til eksempelvis at samtale med eleverne om farer og potentialer og til at stille udfordrende opgaver; datalogisk tænkning er en væsentlig del af elevernes digitale dannelse; og folkeskoleelever bør udvikle forståelse for datalogiens principper for at kunne forstå og handle i en digitaliseret hverdag. Lavest grad af enighed er der i, at datalogisk tænkning udelukkende forbereder til arbejdslivet, og at folkeskolen derfor ikke bør tage sig af denne opgave. Dette er 97 procent uenige eller meget uenige i. Der-

Profile for Skolelederforeningen

Plenum nr. 3 - april/maj 2019  

Plenum nr. 3 - april/maj 2019