Page 1

Århus

Skolelederforening

Nyhedsbrev

nr. 8 december 2012

Kære medlem Julen står for døren, og dermed er vi også på tærsklen til et nyt år. For at komme godt ind i det kommende år, er det vigtigt, at vi som forening reflekterer over det år, som vi forlader. 2012 i Børn & Unge har været et år i skolestrukturens tegn. Hele forløbet omkring skolestrukturen kalder på refleksion fra alle dele af det århusianske samfund. Det gælder såvel politikere, forældre og medarbejdere. For os som forening startede debatten om skolestrukturen på et medlemsmøde på Grønløkkeskole. Virkeligheden var, at vi som ansvarlige ledere stod overfor endnu en stor besparelse. Jeg fik et klart mandat fra jer. Opgaven lød: Gå aktivt ind i arbejdet med at lave en skolestrukturændring, der kan give os skoler, som kan drives såvel økonomisk som pædagogisk. Når en skolelederforenings medlemmer sender formanden afsted med et mandat om at være med til at pege på skolelukninger, bør det gøre indtryk på alle. For vores forening betyder det konkret færre stillinger til skoleledere. Vi har været med i processen og har klart givet udtryk for, at strukturen skal tilpasses, så den passer til det antal elever, der er. Og så der er skoler de steder, hvor der er behov for det. Som skolelederforening kan og skal vi ikke pege på enkelte skoler til lukning. Det er ikke vores opgave. Det er en politisk opgave at veje fordele og ulemper op mod hinanden. Når vi nu kigger tilbage på processen, bør vi som forening alligevel reflekterer over spørgsmålet: Opnåede vi det, vi ville? Fik vi skabt en bæredygtig struktur? Jeg er hverken fortaler for store eller små skoler, men fortaler for en skole, der er såvel

pædagogisk som økonomisk bæredygtig. Det skaber tilfredse børn, tilfredse forældre og tilfredse medarbejdere. Jeg vil gerne understrege, at der kun er gode skoler i Århus, og de har alle deres berettigelse, hvis politikerne vil betale det, det koster. Det gode spørgsmål til gensidig refleksion er, om man er villig til det?? Ikke kun i år, men i de næste mange år. Hvis svaret på denne refleksion er, at politikerne på tværs af partier ønsker at bevare alle skoler i Århus og samtidig give dem den økonomiske platform, som er nødvendig for at de kan fungere som moderne læringscentre, så vil jeg være den første, der vil bifalde det. God jul og godt nytår til jer alle Stefan Møller Christiansen Formand, Århus Skolelederforening

I dette nummer kan du læse om: Bygholm konferencen

side 2

Mod til nytænkning

side 4

Workshops på Bygholm side 5 Samarbejde, ÅS og ÅSLF side 6 Ledelsesbesøg Udgivet af: Århus Skolelederforening Ansvarshavende: Stefan Møller Christiansen tekst og billeder: Svend Krogsgaard Jensen

side 8


B Y G H O L M

Bygholmkonferencen 2012 Kvalitet i folkeskolen Ove Kaj Pedersen , professo I bevæge r, cand. S lsen fra v cient.pol. e lfærdssta sespolitik t til konk ken bevæ u r rencestat get sig, så sespolitik har uddan den nu er . nelblevet til Uddanne b eskæftige lsespoliti lk k e skabe væ n er såled kst og ve es det helt lf ær ce statens ke rnetroppe d ud i fremtiden. D ntrale redskab til at r. Derfor e rfor er I k for er det er det uhø onkurren vigtigt, at rt vigtigt, c eI gør det også sige hvad I gø med effek det sådan r. D ti e v , ritet og kv a på skoler alitet. Ma nes skuld t dansk økonomis n re. konkurre kan Det kan g nceevne h odt være, viler at I synes synes det , det er hå er uretfær rdt. Det k digt. At d det er. an godt v et er op a ær d bakke. Men det e e, at I r sådan,

. n. sych ivatione p . d t n å mo r, ca ikke esso kende p g. Altså e elevf o r lær eluk g fa t en, p ders userer ud ndhold o e med at . Altså, a e P i d d t k i r n v aa kt gy kti i fo angg e, hvis v angspun , men be r er obje T e g n e n k d d det o k Le hove Skal kes i vi tage u motivati r noget, r k e y v l al re re e. Vi vi o et sk at de n ind rfor ndflydels te o v h t I sted ere på de ceptere, oget. i , n n for får med m og stø s ac o u n i g k s e o i o v f t v ru e ne elig råde noge re el ærer erne n kan læ ve en tyd ds til at l vendige d a a re lære en skal h l give pl be det nø r a a Lede skole. Sk . Skal sk lemodel. e r n e r r e e ol lav amm skal vær r e r sik Og rne. e r æ l

Stefan Møller Christiansen, formand for Århus Skolelederforening: Der er evidens for, at god skoleledelse gør en forskel i forhold til at hæve kvaliteten i folkeskolen. Og i Århus Skolelederforening er vi meget optaget af, hvordan vi kan skabe god skole gennem god ledelse. Også i en tid hvor der skal spares.

side 2


B Y G H O L M

Kjeld Ho lm, bisko p Det beky mrer mig i Aarhus Stift , at det i ø og unge i jeblik der forekomm es liv kan bidrage ket handler om, hv ord til er Udgangsp mig at være det fo bruttonationalprod an børn rkerte ste u unktet for ktet. Det d at begy enhver fo får en for nde. rm for sk ståelse fo ole må væ r ikk hvorfor m re, a an skal ov e blot, hvordan m an kan ov t elverne e rleve. Livet er ik erleve, m ke nødve en nd sådan, at det altid e igvis, skal vi sige, r godt at v li fattelse i ære til. Je vet værd. Det er jo sen g ved god ikke som muli moderniteten, at m t, at det e gt. Men d an skal op r e n e opretholde li t drejer sig muligt, m vet så læn en om at jo ik k e o m at leve hav ge skal være så længe en menin e en forståelse for s o m g med de h v Fundame o rfor man n måde, m ntet for m lever. De an lever. ig er altså r pædagog , at holdn ik. Det er in g ik kommer f ke nok, a Det er vig t vi ør viden i tig al det er at le t, at vi giver de un lærer eleven så og g s ve. e nogle h oldninger å meget. til, hvord an

Grethe S andholm , lektor, M processer aster i læ reKroppen skal hele ti den tænk kroppen, es med. D der huske et er r. Man gå uden ord. r altid i g Det kan d a ng erfor vær enkelte sk ek ole tager sin egen k logt, at den op til rev ropsfortæ ision. lling

side 3


B Y G H O L M

Mod til nytænkning Udviklingsarbejde har fået Lystrup Skole til at tænke ud af boksen. Arbejdet med inklusion er blevet kvalificeret, og ledelsesteamet er blevet styrket Lystrup Skole deltager sammen med skoler fra fire andre kommuner i et udviklingsarbejde om, hvordan man leder inkluderende læreprocesser. På årets Bygholmkonference fremlagde konsulent i KL, Cille Løwe Lindgren, nogle af de foreløbige resultater fra arbejdet. Målet med arbejdet er at afdække, hvad det kræver at lede inkluderende læringsprocesser. Cille Løwe Lindgren rejste en række spørgsmål og pegede på, at rammerne spiller en meget væsentlig rolle, at et højt ambitionsniveau er afgørende, og at kravene skal være tilpasse. Et centralt spørgsmål er, om ledelsesopgaven er anderledes end ved ”normal” ledelse, og ifald hvordan den så adskiller sig. Skoleleder på Lystrup Skole, Steen Helles, ser ikke den store forskel på ledelsesopgaven i al almindelighed, og så det at lede inkluderende læreprocesser. Men han fortæller, at det har været lærerigt at deltage i udviklingsarbejdet. »Vi har for eksempel mødt en række ledere fra andre kommuner. De har stillet spørgsmål, som har fået os til at se vores egen praksis i et nyt lys, og det har været lærerigt,« siger han og fortæller, at projektets mål om at tænke nyt har været særdeles inspirerende. Se sine blinde pletter »Ideen om at få renset ud i gamle forestillinger og tænkemåder. At tænke ud af boksen. At turde give sig i kast med nye måder at gøre tingene på og måske få øje på ens egne blinde pletter har været rigtig godt,« siger Steen Helles og tilføjer, at projektet har været

side 4

Cille Løwe Lindgren citerede Steen Hildebrandt for at sætte en ramme om arbejdet med at lede inkluderende læreprocesser: »Vi kan ikke planlægge os til mødet med fremtiden, sådan som den gamle mekaniske ledelsestænkning tilsagde det. Vi må i vid udstrækning lære, mens vi handler. Vi må kvalificere os. Vi må være kompetente og fagligt dygtige. Og så må vi samtidigt være parate til at give afkald på gamle holdninger og opfattelser og etablere, hvad man måske kunne kalde skabende og lyttende møder for fremtiden. Det handler om at finde nye veje.«

med til at fastholde ledelsesvinklen og opmærksomheden på, hvornår de ledelsesmæssige dispositioner har været rigtige. »Vi har jo nok en tendens til let at gå i driftsmode, og se på hvad der rent pædagogiks kommer ud af vores arbejde. Og her er vi blevet tvunget til at se på, hvad der lykkes ledelsesmæssigt,« siger han og fortæller, at meget af arbejdet har ligget i at skabe de optimale rammer for inklusionen. At det indlysende kræver et højt ambitionsniveau, og at de krav man stiller ind i organisationen ikke må være for høje og ej heller for lave. »Det skal være sådan, at man stiller sig på tæer og gør sig umage, men ikke mister motivationen,« siger Steen Helles og forklarer, at skolen gennem de sidst tre år har arbejdet med at skabe en fælles forståelse for, hvad man mener, når man taler om inklusion. Fælles forståelse vigtig »Det er vanskeligt at opnå enighed, sådan rent filosofisk, men vi har arbejdet på en måde, hvor teorier er blevet omsat til operationel praksis,« siger Steen Helles. Skolens ansatte har gennemgået et uddannelsesforløb med det mål at få alle til at tænke på de ofte lidt besværlige unge som nogen, der faktisk gerne vil samarbejde, men ikke magter det. »Det lyder banalt, men det er faktisk rigtig svært at efterleve i virkeligheden,« siger han. Det har ikke gjort, at alle problemer er løst, men det har betydet, at skolen er nået et godt stykke på vejen mod en fælles forståelse af, hvad man mener, når man taler om inklusion. »Vi er således blevet bedre til at inkludere eleverne, og vi er blevet bedre til at lede


inklusionsprocessen,« siger Steen Helles. B Y G H O L M

Styrket ledelsesteam Arbejdet med inklusionen og med ledelsesprojektet har også kvalificeret arbejdet i ledelsesteamet. »De inkluderende læreprocesser er så at sige blevet indholdet i arbejdet med at udvikle vores ledelsesteam,« fortæller Steen Helles. Ledelsesteamet har blandt andet arbejdet med medlemmerne som mennesketyper. »Det er måske på kanten af selve udviklingsprojektet, men det har givet god mening og helt sikkert kvalificeret skolens arbejde med inklusion,« siger han. Ledelsen væk fra driften For Steen Helles er arbejdet med inklusionen en fortløbende proces. En proces som kræver, at der i organisationen er konsensus om, hvad opgaven går ud på. »Konsensus er afgørende. Ledelse, lærere og pædagoger skal trække på samme hammel. Hvis ikke de gør det, risikerer hele skolens virksomhed at falde fra hinanden,« siger han og tilføjer, at et af målene på Lystrup

Skole er at trække ledelsen væk fra driften omkring inklusionen. »Vi har nok tidligere haft fingrene for dybt inde i sagsbehandlingen omkring de elever, der skal inkluderes,« siger han. Det har blandt andet haft rod i vanetænkning og i skolens kultur, men ledelsesudviklingsprojektet har hjulpet skolens ledelse til at se arbejdet i et nyt lys. »Projektet hat fået os til i højere grad at turde tænke nyt, at turde handle på nye måder og har skærpet vores fokus på selve ledelsesopgaven,« siger Steen Helles.

Vi har jo nok en tendens til let at gå i driftsmode, og se på hvad der rent pædagogiks kommer ud af vores arbejde. Og her er vi blevet tvunget til at se på, hvad der lykkes ledelsesmæssigt.

Work smarter not harder Årets Bygholmkonference havde fokus på kvalitet i folkeskolen. En række oplægsholdere gav bud på udfordringen, og deltagerne arbejdede i workshops, hvor den enkelte skoles ledelsesteam diskuterede dagens input. Lederne fra Gammelgaardsskolen var optaget af, hvordan det er muligt at skabe mere kvalitet gennem effektivisering. Skoleleder Torben Jensen så en udfordring i at forbinde de to begreber. Han vil gerne effektivisere, men gerne så det ikke øger stress niveauet. »Effektiviseringen skal foregå i en ånd præget af udtrykket work smarter, not harder,« sagde han og fortalte, at skolen vil undgå at sætte nye initiativer i værk, men i højere grad arbejde med kvaliteten i de projekter, man allerede har i gang. Skoleledelsen pegede konkret på, at en nedbrydning af fagpolitiske grænser både kan skabe mere effektivitet og sikre en højere kvalitet i arbejdet. Og at der

kan arbejdes målrettet med at effektivisere møderne, både i ledelsen, men også i resten af personalegruppen. Arbejdet i området med at skabe den gode overgang fra daginstitution til skole fylder aktuelt, og dette arbejde er ifølge Torben Jensen oplagt at tænke ind i forhold til de to begreber, kvalitet og effektivitet. Delegering af kompetence til yderste led er noget, skolen har fokus på, blandt andet gennem en udvikling af årgangsteamet. Her kan kvaliteten sikres gennem et højt fælles refleksionsniveau. Et væsentligt spørgsmål, som i den sammenhæng vedvarende bør diskuteres, er, hvem der har retten til at definere, hvad kvalitet er. »Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning den enkelte medarbejder selv kan definere, hvad kvaliteten i opgaveløsningen består i, og i hvilken grad der skal være tale om en fælles opfattelse,« sagde Torben Jensen.

side 5


Vi skylder opgaven at samarbejde Århus Skolelederforening og Århus SFO-lederforening har en fælles interesse i at samarbejde. En samarbejdsaftale sikrer dialogen, også hvor der er divergerende opfattelser Både skole og SFO arbejder for, at børnene udvikler sig så optimalt som muligt. Lærere og pædagoger byder dog ind med hver deres faglighed. Kan noget hver i sær. Men helt indlysende også rigtig meget sammen. Målet er således fælles, og øvelsen er at udvikle et frugtbart samarbejde. Århus Skolelederforening og Århus SFO-lederforening vil gerne vise vejen i den sammenhæng. Vil gerne vise det gode eksempel. »Vi er jo fælles om opgaven. Og vi skylder opgaven at have et tæt samarbejde,« siger formand for ÅSLF, Ulf Groth Berntsen. Han synes, at samarbejdet mellem de to organisationer fungerer rigtig godt. »Vi skal selvfølgelig gå forrest på ledelsesplan, og dialogen gør os alle klogere,« siger han. Formel samarbejdsaftale Næstformand i ÅS, Lisbeth Schmidt An-

dersen, er enig og fortæller, at samarbejdet er fastlagt på det formelle plan gennem en samarbejdsaftale, som nu kører på tredje år. Det formaliserede samarbejde, som sikrer et vist antal møder om året, har gjort, at der også på det mere uformelle plan er skabt en dialog mellem de to foreninger. »Vi mødes også mellem de faste møder og er i dialog om aktuelle problemstillinger,« siger hun og tilføjer, at samarbejdet er præget af en stor grad af tillid. Dialog også om det svære »Vores kommunikation er tillidsfuld, og vi kan bringe alt på bane, når vi mødes,« siger Ulf Groth Berntsen og forklarer, at de to foreninger indlysende nok ser forskelligt på en række ting, men at dialogen netop er måden at håndtere eventuelle uenigheder. Historisk har de to foreninger for eksempel haft forskellige synspunkter omring budget-

“ Listbeth Schmidt Andersen: “Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tillid”.

side 6

Med samarbejdsaftalen forpligter vi os til at samarbejde, også når der er noget, der udfordrer, og det er et vigtigt signal at sende til både medlemmer, politikere og forvaltning.


Ulf Groth Andersen: »Vi skal selvfølgelig gå forrest på ledelsesplan, og dialogen gør os alle klogere.«

terne. Men forskellighederne har ikke fået lov at fylde i samarbejdet, og begge foreninger synes, at de profiterer af dialogen. At samarbejdet øger kvalitet i forhold til kerneopgaven. »Selvfølgelig kan vi have forskellige perspektiver på opgaven, men det handler om at undersøge, forstå og respektere den anden parts perspektiv. Det er jo de samme børn vi har,« siger Lisbeth Schmidt Andersen og tilføjer, at den formelle samarbejdsaftale er med til at fastholde det perspektiv. Signalet er samarbejde »Med samarbejdsaftalen forpligter vi os til at samarbejde, også når der er noget, der udfordrer, og det er et vigtigt signal at sende til både medlemmer, politikere og forvaltning,« siger Lisbeth Schmidt Andersen og forklarer, at der ofte på nationalt plan fokuseres på uenigheder og forskelle, men at ÅS og ÅSLF gerne vil vise en anden vej. »Vi inspirerer hinanden og omsætter de nationale dagsordener til en århusiansk kontekst, hvor vi trækker samme vej,« siger hun.

Fremadrettet fokus Og de tre år aftalen har fungeret, er der blevet trukket i samme retning. Gamle forestillinger om den anden part og uenigheder er blevet nedtonet. I stedet har der været et fremadrettet fokus på det, der samler. »Der har været en rigtig konstruktiv dialog de sidste tre år. Ikke en pseudodialog. Tilliden i samarbejdet har gjort samarbejdspapiret levende,« siger Ulf Groth Berntsen.

Der har været en rigtig konstruktiv dialog de sidste tre år. Ikke en pseudodialog. Tilliden i samarbejdet har gjort samarbejdspapiret levende. side 7


Ledelsesbesøg skaber nyt netværk Skolelederen på Samsøgades Skole har haft stor nytte af de ledelsesbesøg, som alle kommunens ledere har været en del af. Besøgene har tjent til inspiration og skabt kontakter, der ikke lå lige for

Martin Appel Loft er godt og vel gennem sit første år som skoleleder på Samsøgades Skole. Et år hvor han både har skullet lære sin ny skole at kende, men også skullet finde sine ben i den kommunale organisation. De ledelsesbesøg, som har været en del af kommunens arbejde med Folkeskolens Fællesskaber, har været til stor gavn for ham. Både da han var på besøg på Næshøjskolen, men også da han fik besøg på egen skole. »Samsøgades Skole har været gennem en turbulent tid med tre ledere inden for fjorten måneder, med underskud og med faldende elevtal. Vi har sagt farvel til ni hoveder i

2011 og fem lærere ved begyndelsen af dette skoleår,« siger Martin Appel Loft og forklarer, at det medfører utryghed i organisationen. Han har derfor sat fokus på at genskabe trygheden. Det betyder blandt andet, at skolen kigger ind ad. Ideen er at fokusere på basale og fundamentale ting som for eksempel: hvad er god undervisning og læring? Hvad er en god lærer? Og hvordan ser det gode forældresamarbejde ud? I den forbindelse har det været vigtigt for Martin Appel Loft at komme tæt på kerneydelsen. »Da vi havde besøg, fremlagde vi en række overvejelser over, hvordan det kan foregå,« siger han og fortæller, at det gav genklang hos i hvert fald en af de besøgene, som han nu har knyttet en fast kontakt til. Ny sparringspartner »Da vi arrangerede besøg hos os, havde skoleleder på Malling Skole, Hanne Gammelgaard, en række ideer, som gav rigtig god mening i forhold til det, vi gerne ville,« fortæller Martin Appel Loft. Efterfølgende har de to skoleledere lavet aftaler om at mødes for at sparre og inspirere hinanden. De mødes mindst en gang i kvartalet. »Vi fokuserer på ledelse. Konkret var udgangspunktet, hvordan man leder, når man vil tæt på kerneydelsen. Men vi taler indlysende nok også om andre emner, blandt andet om det at være leder af et ledelsesteam,« siger Martin Appel Loft. Han er glad for, at ledelsesbesøget gav denne nye kontakt. Anden tilgang end områdenetværket »Jeg har jo et netværk i mit eget område, og det fungerer fint, men ledelsesbesøgene har

side 8


givet mig nye kontakter,« siger Martin Appel Loft og forklarer, at samarbejdet med Hanne Gammelgaard er af en anden karakter. Har fokus direkte på ledelsesopgaven. Bygger på en umiddelbar forståelse mellem de to ledere. Og tager udgangspunkt i udfordringer, der er sammenlignelige. »Samarbejdet med Malling Skole er et rigtig godt supplement til de formelle netværk,« siger han og tilføjer, at han også fik meget med fra besøget på Næshøjskolen.

man kan løse en konkret opgave. Og jeg har fået kontakt til en sparringspartner, hvor fokus er på ledelsesprocesserne. Det har været super godt,« siger Martin Appel Loft. Han ser gerne, at ledelsesbesøgene gentages. Og gerne med et indhold, som er fastlagt på forhånd. »Det er en god måde at organisere det på. Den sikrer, at man får ny inspiration,« siger han.

Konkret inspiration »På Næshøjskolen fortalte de om deres arbejde med at skabe et kompetencecenter,« fortæller Martin Appel Loft. En opgave som er i støbeskeen på Samsøgades Skole. »Besøget var meget inspirerende, og der er jo ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken, når andre har gjort sig kvalificerede erfaringer,« siger han og fortæller, at han sammen med sin pædagogiske leder og nogle lærerne tog på et ekstra besøg i Harlev. »Her fik vi konkret inspiration til, hvordan vi kan udvikle støttecenteret på Samsøgades Skole,« siger han og tilføjer, at ledelsesbesøgene således har været en rigtig god oplevelse.

Gerne ny runde »Jeg har fået praktiske bud på, hvordan

Kort nyt

Jeg har fået praktiske bud på, hvordan man kan løse en konkret opgave. Og jeg har fået kontakt til en sparringspartner, hvor fokus er på ledelsesprocesserne. Det har været super godt.

x

Sæt i kalenderen . 6. marts er der generalf orsamling i Årh us Skoleled erforening.

tyreles med s t d ø m sg mægling erforenin m d o le e le s o o k sS Viem bet en i Århu g Søren t der i lø a , il t e Bestyrels Lærerforening o t r r n. Det fø sentante us sen i Årh i arbejdstidsaftale d alle tillidsrepræ en e me re. funktion r et mød e m mer sene m o m k o k r a d u e n t s a af j id og ledere. T le o k s g o

side 9

dec12_Nyhedsbrev  

http://www.skolelederne.org/images/Media/Lokale_afdelinger/rhus/dec12_Nyhedsbrev.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you