Issuu on Google+

28. april 2011

Skolelederforeningens kommentarer til Skolerådets formandskabs beretning 2011.

Generelle bemærkninger til formandskabets beretning. Skolelederforeningen finder, at beretningen giver en solid og grundig gennemgang af de seneste års undersøgelser på folkeskoleområdet, og at den på den baggrund fremhæver nogle af de mest presserende faglige udfordringer, som siden offentliggørelsen af PISAundersøgelsen 2009 har været på den skolepolitiske dagsorden. Beretningen ses som et led i og en naturlig fortsættelse af formandskabets tidligere beretninger. Skolelederforeningen hilser med glæde, at formandskabet holder fast i 95-procentmålsætningen, og håber, at dette fortsat vil være målet for en fælles national indsats – ikke blot for folkeskolens parter, men for hele samfundet. Beretningen giver generelt nogle væsentlige bud på, hvordan folkeskolen kan øge elevernes uddannelsesparathed, med hensyn til både faglige og personlige forudsætninger. Skolelederforeningen havde dog gerne set, at enkelte figurer og tabeller, som fx figur 2.1 og 6.1, havde været udeladt, idet de bygger på hhv. ikke direkte sammenlignelige undersøgelser og skønnede udgifter. Det statistiske materiale i øvrigt er omfattende og validt og bør ikke således suppleres med hypotetisk materiale. Endelig vil Skolelederforeningen opfordre til, at baggrunden for tabel 2.3 vedr. forskellen i læsefærdigheder blandt drenge og piger i Norden i PISA 2009 gøres til genstand for yderligere undersøgelser, idet det er påfaldende og overraskende, at danske piger klarer sig langt dårligere end pigerne i de øvrige nordiske lande, hvorimod drengene klarer sig gennemsnitligt. Bemærkninger til enkelte anbefalinger, Del 1: Nye mål og ny læseplan Skolelederforeningen noterer sig, at formandskabets anbefalinger vedr. detaljerede nationale læringsmål, ny læseplan og en central opgavebank, der skal konkretisere læringsmålene, udfordrer det gennem længere tid anvendte princip om decentralisering og øget frihed på kommunalt niveau og skoleniveau. Skolelederforeningen stiller sig ikke afvisende overfor, at detaljerede læringsmål, nye vejledende læseplaner samt en central opgavebank kan bidrage til det faglige løft, som skal til for at leve op til 95-procent-målet, men understreger samtidig at disse tiltag ikke må føre til øgede bureaukratiske kontrolforanstaltninger. Som værktøjer for den enkelte elev, lærer og skoleleder kan de derimod være til konkret og værdifuld hjælp i den løbende evaluering.


Reform af afgangsprøver og udvikling af nationale test En fornyelse af folkeskolens afgangsprøver vil være en naturlig følge af formandskabets anbefalinger, og de foreslåede elektroniske prøver i basislæringsmålene vil efter al sandsynlighed udgøre en væsentlig effektivisering i forhold til afviklingen af afgangsprøverne. Udvidelsen af de nationale test til at omfatte årlige test af alle basislæringsmål i alle fag på alle årgange kan dog virke bekymrende, og Skolelederforeningen kan ikke anbefale en så kraftig udvidelse af de nationale test.. Det er vigtigt at finde en balance mellem test og andre former for effektive evalueringsmetoder. Nye nationale mål og bedre data for overgangen til ungdomsuddannelse Skolelederforeningen kan anbefale en fastholdelse af 95-procent-målsætningen med et bedre datagrundlag for skolerne til at følge op på målsætningen efter en kortere årrække, men er betænkelig ved de negative konsekvenser af differentierede måltal. Der skal iværksættes forsøg med udskolingslinjer og følges op på forsøgene Forsøgs- og udviklingsarbejde er væsentligt, men har ofte ikke en langtidseffekt og ej heller en afsmittende virkning på skoler, som ikke har været direkte involveret i forsøgsarbejdet. Skolelederforeningen foreslår, at man i stedet for systematiske forsøg giver skolerne en generel mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så elevernes motivation for at lære styrkes i videst muligt omfang. Bemærkninger til enkelte anbefalinger, Del 2: Undervisningsministeren anbefales at tage initiativ til en ventetidsgaranti, der indeholder tre tidsfrister … En ventetidsgaranti vil udgøre en væsentlig sikkerhed for den enkelte elev, men der bør samtidig anvises veje til at nedbringe den aktuelle ventetid til de foreslåede. Kommunerne anbefales at medtænke alle specialskoler som en del af kommunens samlede skolevæsen, herunder iværksætte initiativer der kan skabe en tættere relation mellem specialskolerne og kommunen. Skolelederforeningen noterer sig, at denne anbefaling bl.a. bunder i SFIs undersøgelse af skolernes samarbejde med kommunerne, hvori en del specialskoleledere angiver samarbejde med kommunen som irrelevant. Vi anbefaler, at dette gøres til genstand for en nærmere undersøgelse, førend evt. initiativer blot iværksættes, idet disse netop gerne skal være relevante for specialskolerne.

Anders Balle Formand Skolelederforeningen


110428_Skoler_dets_beretning_2011_-_kommentarer_fra_Skolelederforeningen