RØDDER - penge, magt og slagsmål i 1600-t “Jeg kan læse byens skæbne i gadens slidte sten - brugt af glemte fødder, som for længst er gået bort igen” Magtens Korridorers – Engle I 1600-tallets Aarhus hed byens største skatteyder Christen Jensen Basballe, han var Købmand, Handelsmand og sad i byens råd. Hans far hed Jens Christensen, og kom fra Anst ved Ribe og fik Borgerskab i Aarhus i 1611. Købmand Jens Christensen markerede sig hurtigt i byen. D. 22 maj 1616 skøder Holger Rosenkrands ”Hus med Have, Jord og Ejendom”,… beliggende paa den søndre Side ved Mindet til Jens Nielsen Mørke og Jens Christensen Anst”. I 1548 brød Skt. Olufs Kirke, der lå på hjørnet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken, sammen. Men i 1637 lod rådmand Jens Christensen og Borgmester Anders Lydichsen et kapel opføre på Sankt Oluf Kirkegård mod at få rådighed over indtægterne fra begravelser på kirkegården, der fungerede som en slags Assistens kirkegård for domkirken. Anders Lydichsen kom oprindeligt fra Højer ved Tønder, så sønderjyderne har vel haft et sjældent talent for handel og udbytte, ved nu også at kunne inddrage husleje fra de døde. Jens Christensen Anst var gift med Dorthe Andersdatter (d. ca. 1626) og med hende fik han to sønner: Christen og Jens. Efter hustruens død er han sandsynligvis blevet gift med Købmand Peder Nielsen Basballes enke Kirsten Pedersdatter. Basballerne kom fra Basballe i Agri sogn på Mols. Efter Peder Nielsen Basballes død arvede Kirsten Pedersdatter og deres datter Lisbeth Pedersdatter Basballe Slægtsgården Basballegård, der lå ved Emmervad (som nu kaldes Immervad), omtrent hvor Magasin ligger i dag. Den gode grund til at tro at Jens Christensen Anst giftede sig med Kirsten er, at hans to sønner fra første ægteskab - ifølge hans skifte - hver arver halvdel af Basballegården, og desuden tager navnet Basballe. Ud over Basballegård med tilhørende grunde, der strakte sig fra åen op til hjørneejendommen ved Lilletorv (Borgmestergården), arvede sønnerne også faderens store grund, der strakte sig fra Mindeport langs Mindegades vestre [søndre] side til “Trods Katholm” [Mindegade 4). Ejendommens Areal var betydeligt med bagved liggende Frugthaver, Parker og Damme. På en del af arealet langs med sydsiden af Mindegade opfører sønnen Christen Jensen Basballe 3 store købmandsgårde.
Sønnen Christen Jensen Basballe var handelsmand og storkøbmand i Aarhus. Han blev gift første gang med sin formodede stedsøster Lisbeth Pedersdatter Basballe, der døde i 1658, 34 år gammel. I 1674 blev han gift anden gang med Inger Hieronymusdatter, der var datter af kapitles ridefoged Hieronymus Gulden. Inger havde været gift tidligere med købmand Søren Ottosen Molboe (død 1661), der havde ejet den gård i Vestergade, der senere blev kendt under navnet Mønsteds Gård (Vestergade 11). Denne gård overtages også af Christen Basballe. Efter broderens død var Basballernes Købstadsgods i Aarhus samlet på hans hænder. Hans Ejendomme lå spredt i alle byens gader, og i alle dens kroge fandtes boder, haver og øde pladser, der ejedes af Christen Basballe - blandt andet en have ved møllen i Vestergade, og jorde ved Klosterengen - dér hvor fattiggården i Vester Allé senere kom til at ligge (ved ARoS). Senere kom Vester Allé i øvrigt til i flere år at hedde Hieronymusbakken (Jeronimusbakken), da hans enke skænkede boderne på toften til fattige enker. Man kan omtrent sige at Christen Jensen Basballe ejede det halve af Aarhus, og broen over vadestedet kaldtes i flere år for Basballebro. Broderen Jens var en stridslysten mand. I 1634 fik han privilegie på at drive vinhandel fra sin gård i Brohulen (hjørnet af Fiskergade, Frederiksgade og Aaen), der lå lige overfor Basballegården på den anden side af åen. I 1654 lejer han Rådhuskælderen for 10 slettedaler årligt. Hans vinstue blev ofte nævnt i forbindelse med tyverier og uorden, og han deltog gerne selv i slagsmål. Han var en stridbar person, og var blandt oppe af toppes med byens apoteker om salg af krydderier. Han lå ofte også i strid med sin bror om arv og økonomi. Føromtalte Anders Lydichsens søstersøn Hans Bendixen Harding bestyrede fra 1663 og i flere år Magistratens Vinkælder under Rådhuset (de kom i øvrigt også fra Tønderegnen). I et tingsvidne oplyses det, at Hans Bendixen Harding stævnede sin tjener, Anders Pedersen for at have lirket porten op ved skillerummet mellem tjenerens kælder og Hans Bendixensen vinkælder. Anders Pedersen havde stukket hånden gennem et hul skubbet stablerne til side og lirket døren op. Efterfølgende kunne en dreng - Mikkel Hagensen - som en kort tid havde været i kælderen, fortælle, at kældersvend Anders Pedersen kom ud af samme dør med en potte under sin kjortel og lukkede så døren efter sig. (På Hotel Royals vægge har den polske batalje-maler, Andrzej Kowalczyk skildret Aarhus’ historie, et af vægmalerierne kunne meget vel afridse, hvordan livet omkring Rådhusets vinstue har formet sig den gang – (se foto).