SPORT ER EN ENKEL STØRRELSE Søndergaard blæste ind i semifinalen mod Polen med syv minutters spilletid og tre scoringer. Kampen vil blive husket for to ting: Den vanvittige udligning sendt af sted fra Michal Daszeks underhånd i sidste sekund af den ordinære spilletid og en efterfølgende suveræn dansk forlænget spilletid.
Kasper Søndergaard modtager OL Guldmedaljen efter den imponerende finalesejr over Frankrig. På billedet har René Toft Hansen og Henrik Møllgaard netop modtaget guld medaljerne, og humøret er naturligvis højt blandt danskerne.
Finalen har vi omtalt i detaljer. Men hvorfor og hvordan fandt danskerne pludselig sig selv i de afgørende kampe? “Sporten er nu engang en enkel størrelse engang imellem. Selvtillid avler selvtillid, og da vi havde hamret 37 mål ind mod puljespillets bedste hold, Slovenien, begyndte vi at tro på tingene. Hvis tingene lykkes, så lykkes de også tit og ofte i næste kamp. Vi fandt troen,” siger Kasper Søndergaard. Det var vigtigt for danskerne at få ham ind på holdet, påpeger Henrik Kronborg, Skjern Håndbolds konsulent og assisterende træner for det danske landshold under OL. “Kasper spiller en stor rolle på landsholdet, og han er en meget vellidt person i omklædningsrummet. Han er en fyr, der bruger humor og sarkasme og en gut, man kan lave meget sjov med.” “Alle var lidt i chok, da han blev skadet anden gang. Heldigvis havde vi is i maven til at gemme ham, og man må jo sige, at han trådte i karakter, da tingene skulle afgøres. Han spillede en afgørende rolle både i semifinalen og finalen. At han kunne gå ind i turneringen på den måde, fortæller noget om, hvilken karakter, han besidder.” KIGGEDE UD I LUFTEN “Ja, hvad gjorde jeg egentlig, da vi havde vundet OL-guld? Gik i omklædningsrummet og sad sammen med de andre. Kiggede lidt ud i luften. Jublede lidt. Kiggede lidt igen. Gik ud og talte med pressen. På vej hjem i bussen havde vi en fest med god dansk musik. Re-Sepp-ten og alt det der.” “Vi var sammen, og vi var glade. Så glade. Det er en supergod gruppe af gutter. Mange af de andre er mine kammerater udenfor banen. Så det var skønt at vinde sammen med dem,” fortæller Kasper Søndergaard. Tilbage i OL-byen festede spillerne videre. Hørte god musik. Hyggede sig og festede. “En supersuper aften. Men folk var trætte og smadrede, og det blev egentlig ikke så sent som andre gange. Vi var bare lykkelige. Det var stort, og det føltes mærkeligt på en eller anden måde. Så har du lige pludselig vundet OL-guld… Det gik vist først op for mig tre-fire dage senere efter at være kommet hjem til Danmark,” siger Skjern-backen. “Det var SÅ stort og fedt, men jeg må også erkende, at jeg glædede mig endnu mere til at komme hjem til familien. Efter to måneder væk savnede jeg dem helt vildt.” PAUSEN GJORDE GODT Det var netop hensynet til familien, der fik Kasper Søndergaard til at tage en pause fra landsholdet og melde afbud til EM i Polen i januar. Belastningen efter et hav af slutrunder på stribe og et par hårde sæsoner med mange europarejser med Skjern Håndbold havde simpelthen trukket så hårdt på Søndergaards savn af familien, at han blev nødt til at trække stikket i rødt og hvidt for en stund.
“Der var brug for ferie med familien og ro på for at lade batterierne op igen. Noget skulle indhentes, og det lykkedes. Hvis træneren vil det, fortsætter jeg gerne på landsholdet efter OL,” siger Skjern-storskytten, der har taget familien med til byen før denne sæson. Nu nyder Kasper Søndergaard, hustruen Maria og sønnen Adam på fire år, at husbondens daglige transport til Aarhus på halvanden time hver vej er aflyst af en kort cykeltur til træning. Der venter familieforøgelse i slutningen af oktober, så lige nu ånder alt idyl omkring det nye hjem i det vestjyske. “Det er skønt at bo i Skjern. Og jo flere kampe, vi vinder, desto sjovere er det at gå ud at handle,” griner den olympiske guldvinder. STADIG INSPIRERET Kasper Søndergaard er med årene blevet grøn i hjertet, og et af hovedmålene i de kommende sæsoner er endelig at hente den eftertragtede DM-guldmedalje hjem til Skjern igen. Vejen til Skjern er gået over Skive, hvor den navnkundige træner Jørgen Rolander engang i temmelig fjern fortid spurgte unge Søndergaard, om han ikke ville med til Ikast, hvor Rolander skulle være sportschef. Det ville Søndergaard – dengang primært højre fløj – gerne, og i løbet af et par sæsoner i Ikast skød han sig ind på højre back. Aarhus og Erik Veje Rasmussen kaldte på ham og derefter KIF Kolding, storklubben i syd. Fortsættes side 14
skjernhaandbold.dk
13