Page 1

AFTENARRANGEMENTER 2019 / 2020

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76


Bøgevangskolen er stærkt tilbage med en ny sæson aftenarrangementer. Vi inviterer derfor Bøgevangskolens elever og deres familier, skolekredsens medlemmer, medlemmer af SUK samt skolens ansatte og bestyrelse til en række spændende foredrag og koncerter hen over efterår og vinter i sæsonen 2019/2020. Arrangementerne præsenteres i samarbejde med SUK Region Syddanmark og er gratis at deltage i. I pausen sælger vi kaffe/ te/vand samt kage. Tilmelding til arrangementerne er nødvendig og vil foregå efter ”først til mølle” princippet. Ring til Annette på 7582 1176 eller mail på: an@bvsk.dk

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76


Debataften om Kim Larsen Tirsdag d. 29. oktober 2019 kl. 19.30 Dyk ned i Kim Larsens liv og karriere. Med dette arrangement vil vi hylde den gæve gavflab gennem fællessang og historier fra en tid, der startede med Gasolin i 60èrne og sluttede med Kim Larsen. Sang: John Leø Piano og ordstyrer: Michael Tøffner

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76


En aften med Nicolai Bangsgaard Tirsdag d. 12. november 2019 kl. 19.30 I sommeren 2019 rejste Nicolai hele Danmark rundt på løbehjul i forsøget på – gennem det tilfældige, personlige møde – at undersøge, hvordan det står til med den danske imødekommenhed og gæstfrihed. Den usædvanlige rejse er der kommet en inspirerende og hjertevarmende fortælling ud af, rigt illustreret med både billeder, film og lyd.

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76


Julekoncert

med Linda Andrews, Nadia Nouamani og Martin Jønsson Tirsdag d. 3. december 2019 kl. 19.30 Kom og få en musikalsk oplevelse med Linda Andrews (sangerinde og Vinder af X-Factor), Nadia Nouamani (skuespiller og sangerinde) og Martin Jønsson. Martin er bl.a. kapelmester for Anders Blichfeldt’s julekoncerter, hvor Linda og Nadia er gæstesolister. Der bliver med garanti fyret godt op under klaveret, og der er lagt op til en musikalsk oplevelse i særklasse. Showet bliver krydret med humor, sjove bemærkninger – og ikke mindst glimt i øjet!

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76


I Grønlands tegn Tirsdag d. 21. januar 2020 kl. 19.30 Direktør for det grønlandske hus i Århus, Jørn Holbech, kommer på besøg til en foredrags- og debat aften om Grønland. Før sit nuværende job, var Jørn skoleleder i næsten 10 år på skolen i Tasillaq i det østlige Grønland På Bøgevangskolen har vi næsten hvert år haft grønlandske elever, så for os bliver det rigtig spændende at høre gode historier og blive lidt klogere på Grønland.

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76


Politisirenerne Onsdag d. 11. marts 2020 kl. 19.30 Kvindekoret, Politi Sirenerne, blev dannet i 2008 af korets nuværende formand Majken Toftegaard Astrup og består af sangglade kvinder i alle aldre. Korets formål er at samle sanginteresserede kvinder fra Østjyllands Politi for at afholde koncerter, som tjener til fremme af politiets PRvirksomhed. Koret synger både klassisk og rytmisk – fra salmer til pop – fra B. S. Ingemann til Beatles.

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76


BRAGR Mandag d. 4. maj 2020 kl. 19.30 BRAGR giver den skandinaviske folkemusiktradition et nutidigt udtryk. Bandet spiller både gamle, genkendelige melodier og nye kompositioner fra hele Skandinavien. Musikken fremstår brusende frisk, arrangementerne er spændende og overraskende. Perry fortæller indlevende om musikken og historierne giver tonerne endnu mere liv. BRAGR minder os om hvem vi var og på mange måder stadig er. Det er lyden af Skandinavien – vores tone i livet. Den kan både give os et opløftende smil på læben og lidt fugt i øjenkrogen.

Bøgevangskolen  Bøgevang 18  7100 Vejle  mail@bvsk.dk  75 82 11 76

Profile for Skævt

Aftenarrangementer 19-20  

Aftenarrangementer 19-20  

Profile for skavt