Issuu on Google+

December 2007

SĂŚson 2007 - 2008

Nr. 4

33. Ă…rgang


Skanderborg Skakklub Klublokaler:

Bestyrelse:

Skanderborg Sundhedscenter Sygehusvej 7, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 52 31 77

Formand:

Klubaftener: Tirsdage - fra kl. 19.00 (i perioden 1. sep. - 30. apr.)

Hjemmeside: WWW.Skanderborgskakklub.dk

Redaktion: Jørgen Johansen Elmevej 14, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 52 22 29 frugt@johansen.mail.dk Thomas Laursen Søfaldet 1, Stilling 8660 Skanderborg Tlf.: 86 57 10 27 thomaskyndilaursen@gmail.dk

Anders Haarup Adelgade 104 A, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 51 09 18 abh@codan.dk

Bestyrelsesmedlemmer: Jens Kr. Vigen Lillesøvej 18 A, 2 MF 8660 Skanderborg Tlf.: 86 52 25 24 jkvigen@surfpost.dk Colin Watson Tornå 26, 8751 Gedved Tlf.: 75 66 59 60 colin.watson@r82.dk Jørgen Johansen Elmevej 14, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 52 22 29 frugt@johansen.mail.dk

Kasserer og turneringsleder: Bjarne Tornbjerg Besservej 37, 8240 Risskov 86213425 btornbjerg@ofir.dk


Indhold i dette blad 1.

Indholdsfortegnelse.

2.

Nyt fra bestyrelsen.

3.

Gave til skakklubben.

3.

Niels Ebbesen Skolen til grand prix i Åbyhøj.

4.

Flot DM af Benjamin.

6.

Divisionskamp: Team Nordea Skb. - Centrum

7.

Et af årets første træk.

7.

En råkold sort nat.

7.

Nyt bestyrelsesmedlem.

9.

Forsigtig start for 2. holdet.

10.

Fra tidligere klubblade.

11.

Bjarnes grubleside.

12.

DM i skoleskak 2007.

13.

Kombiner med Peter.

14.

God start for 3. holdet.

15.

To flotte resultater af skoleskakelever.

16.

Divisionskamp: Haderslev - Team Nordea Skb.

17.

Julemenuen til skakklubbens julefrokost.

18.

Parti: Juan Torres Mari - Mads Andersen.

19.

Løsninger.

20.

Kalender.

Side 1

6½ - 1½ .


Nyt fra Bestyrelsen ( Af Anders Haarup ) Første halvår går nu på hæld og klubben har vist nogle rigtig gode takter på rigtig mange fronter. I vores klubturnering, hvor der i skrivende stund kun mangler en runde, ja der kan næsten alle deltagerne i vores gruppe mester 1 nå at løbe med den samlede sejr. Det tegner rigtig godt med en sådan jævnbyrdighed. I holdskakken ser det ligeledes rigtig godt ud. Vores 1. Hold i 2. division ligger på en ”noget overraskende” 3. plads. Vi havde forventet/frygtet at skulle ligge i den ”tunge” ende, men denne frygt er rigtig gjort til skamme. I den forbindelse kan jeg oplyse, at vores ”kaptajn” Klaus nu udtaler, at en samlet placering i top 3, ja den går man naturligvis efter!! Spændende!! Vores 2. hold, der jo som bekendt spiller i A-rækken ligger på en suveræn 1. Plads. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det er blevet besluttet, at man ved den kommende generalforsamling i 6. HK skal have en afstemning om, hvorvidt mesterrækken stadig skal spille om søndagen. Vi må så håbe, at en ændring af dette vil blive vedtaget. Vores 3. hold i C-rækken ligger ligeledes på en 1. plads mens vores 4. hold i D-rækken ligger på en samlet 3. plads. Vi har dog også vist ”klubbens farver” på andre fronter. Klaus Berg har i efteråret deltaget i Nordre Klubturnering hvor flere mesterspillere tillige deltog og han endte med at blive en samlet vinder!! For nylig deltog Benjamin Christensen ved DM i Odense. Det blev det til en rigtig flot 7. plads. Fra pålidelig kilde siges det endda, at hvis han havde vundet det sidste parti – hvor han ellers stod til gevinst!! – ja så var han faktisk blevet en samlet vinder !! Samtidig med at DM blev spillet, var Mads Andersen i Tyrkiet til VM!! Her blev det til en flot 32. plads ud af hele 160 deltagere. Et rigtig flot resultat der naturligvis lover godt for fremtiden. Vi har også fået luftet vores store brikker. Jørgen Johansen stod igen i år den 23. november – Sort Nat - og forsøgte at skaffe nye medlemmer til klubben. Vi er i dette efterår også blevet omtalt en hel del i diverse medier. Dette gælder udover den ”normale” omtale i forbindelse med vores løbende aktiviteter bla. Følgende: -

Diverse billeder på den lokale Info-kanal i Tv i forbindelse med 1. Holdets holdkampe. Stort indlæg i Horsens Folkeblad med bl.a. Mads og vores Stor-sponsor – Nordea. Stort indlæg i Stiftstidende med bla. Mads og vores nye spiller Emil Hermansson. Stort indlæg i Ud & Se ( DSB ) i deres december udgave omhandlende Mads.

Hvis der skulle være en enkelt eller to, som kan huske Ukraineren Vassily Ivanchuk i forbindelse med vores to afholdte Samba Cup, så kan jeg oplyse, at han pt. Ligger nr. 2

Side 2


i verden med en rating på 2787! Hvis det ikke er alle bekendt, så holder vi vores traditionsrige Hurtigskak turnering søndag den 6. januar på Niels Ebbesen Skolen. Vi vil naturligvis gerne opfordre alle vores medlemmer til at melde sig til denne turnering. Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Michael F. Jensen har bedt om at blive fritaget for sine opgaver i Bestyrelsen, da han ikke kan afse tid til arbejdet i forbindelse med, at han har fast arbejde i København. 1. suppleant Jørgen Johansen træder derfor ind i klubbens bestyrelse. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Michael for hans arbejde i bestyrelsen og samtidig byde Jørgen rigtig hjertelig velkommen til de mange udfordringer ;-) Til slut vil bestyrelsen gerne ønske jer alle en rigtig glædelig Jul samt en godt Nytår og takke jer alle for den altid ualmindeligt positive holdning I har til vores klub og dens virke. På rigtig glædelig gensyn i 2008.

Gave til skakklubben De første indbetalinger af kontingent er modtaget og indeholdt en for klubbens økonomi meget dejlig overraskelse. Fra et af medlemmerne var der udover kontingentet indbetalt et beløb på 1.500 kr. til støtte af klubben og dens aktiviteter, nok især omkring styrkelsen af førsteholdet på kort og lang sigt. Klubbens formand har personligt sendt en tak til det pågældende medlem. Hele bestyrelsen vil ligeledes gerne gennem ”Løberen” rette en stor tak for støtten til vedkommende. Det formodes at giveren foretrækker at forblive anonym, og noget navn oplyses derfor ikke i denne forbindelse. På bestyrelsens vegne, Bjarne Tornbjerg, kasserer

Niels Ebbesen Skolen til grand prix i Åbyhøj (Af Jørgen Johansen) Vi var otte elever, der tog til Åbyhøj for, at kæmpe det bedste vi havde lært. Vi stillede som sædvanlig op i C,D og E rækken. I C rækken var Simon vores eneste deltager, han gjorde det også flot og fik fire af syv mulige point. I B rækken gjorde Jonas B. det rigtigt godt med tre point. Kasper var vist ikke rigtig tilfreds med de to point, det har han tidligere klaret meget bedre. I E rækken var der fest. Mads startede med at vinde de første seks partier, men kunne ikke stå for presset og tabte det sidste, men det blev alligevel til en sikker førsteplads og flot pokal. Mads er kun otte år og skal nu rykke op i D rækken efter kun, at have spillet skak i tre måneder. Et stort tillykke. Jacob der også er nybegynder klarede det rigtig fint med 4½. På grund af dårligere korrektion endte han lige uden for pokalerne. Jeppe, Sophus og Esben hyggede sig og fik henholdsvis 3, 2½ og2 point

Side 3


Flot DM af Benjamin! (af Hans Buttenschøn) Benjamin Christensen fra Stilling skole blev eneste deltager fra Skanderborg ved dette års DM. Mads Andersen kunne også have været med, men han var i samme periode til VM i Tyrkiet. Som en række af klubbens medlemmer har erfaret på egen krop, så har Benjamin skakmæssigt udviklet sig eksplosivt på det seneste. Ved DM lagde han da også ud med at vinde de tre første partier i overbevisende stil. En af de ”skalpe” han tog var Morten Storgaard fra Herning, der er mesterspiller! I 4. runde gik det galt mod Esben Nicolaisen far Århus. Og det var et af de virkeligt ærgerlige nederlag, for normalt har Benjamin et godt tag i Esben, og det havde han absolut også i dette parti. Men i en gensidig tidnød, lavede han en ”fingerfejl” der kostede partiet og måske DM titlen(!). Esben blev nemlig senere dansk mester. I 5. runde skulle han møde gruppens eneste pige, nemlig Emilie Christensen, fra Sjælland. Det blev til tab for Benjamin og han har selv fortalt, at det var helt OK, at hun vandt. Hun var bare bedre i dette parti. Hun blev i øvrigt nr. 2 ved DM. De sidste tre runder gav to point. Jeg kender ikke detaljerne fra disse partier og kan derfor ikke kommentere dem. Men slutresultatet blev en flot 7. plads, kun et point efter Danmarksmesteren. Jeg glæder mig til at følge ham fremover! NB. Det er ikke noget at sige til, at en række af klubbens spillere i basis 1 ved den igangværende turnering har problemer med Benjamin!! En opfordring til redaktøren kan være, at han ”presser” Benjamin til at vise nogle af sine partier! Benjamin har på opfordring indsendt et referat fra DM. Se ref. senere i dette blad.

De Originale Siden 1976

Troldekugler.dk

Side 4


Team Nordea Skb. – Centrum 6½ - 1½ (Af Colin Watson) Vores første hjemmekamp mod et af de svage hold. Vi stillede op uden Emil og Mads men fik fint selskab af Peter og Henning. Skanderborg har altid haft svært ved at slå de mindre stærke klubber, men hvis vi vil blande os i toppen skal det lykkes. 1. Klaus Berg ( 2408 ) – Mogens Nielsen ( 2072 ) 1 – 0 Klaus fik en dragevariant af siciliansk ved trækomstilling, og partiet var typisk for denne slags varianter. Mogens gik til hurtigt angreb med dronning og tårn på h linjen og Klaus byttede tårn for springer på c3. Det så farligt ud men Klaus viste igen sin styrke og vandt et flot parti. 2. Nicolai Lowenstein ( 2083 ) – Poul Jensen ( 2045 ) ½-½ Nicolais d4 endte med en afbytnings variant af kongeindisk forsvar. Hvid fik d linien, men efter dronningafbytning stod begge sider meget lige, og det blev remis. 3. Tavs Bjerre ( 2006 ) – Mesud Desevac ( 1891 ) 1-0 Hvid spillede c4 engelsk variant, men Tavs fik spillet godt og overtog centrum. Tavs fik mere plads og kom nærmere hvids konge, vandt en bonde og partiet. Tålmodigt spillet af Tavs. 4. Kai Munk ( 1987 ) – Jens Nielsen ( 1782 ) 1 -0 Sort stillede sig op med Hollandsk forsvar, som altid giver en lukket stilling. Men Kai ofrede en centrumsbonde og skabte komplikationer. Sort byttede dronninger og endte med en dobbelt h bonde. Kai stod godt og vandt derefter en officer. Derefter var det slut. 5. Henning Møller ( 1926 ) – Allan Korsborg ( 1733 ) ½ - ½ Hvid spillede f4 og gik direkte i gang med at angribe sorts konge. Det så meget farligt ud, men Henning fik lukket stillingen og begge var tilfreds med remis. 6. Morten Rasmussen ( 1819 ) – Andreas Klinch ( 1693 ) 1 – 0 Morten fik sin vanlige opstilling mod Kongeindisk med bønder på c3, d4 og e4. Allerede ved træk 18 blev dette til en sikker gevinst uden reel modstand. Under forberedelsen til 1. runde så vi på nogle idéer for hvid med bondefremstødet e5, og det var præcist hvad Morten fik lejlighed til i denne kamp. Modstanderen gør derefter et par fejl der tilsammen koster 2 bønder og en stilling. Andreas vælger dog at opgive direkte. 1-0 efter ca. en times spil gav ro til holdet. 7. Peter Wheadon ( 1796 ) – John Jensen ( 1626 ) ½ - ½ Peter endte i en slags Benoni som sort og fik god plads til sine officerer. Sort fik kontrol med b linien, og løberen på g7 var dominerede. Men så skete der en masse afbytninger i centrum og Peter fik en meget ubalanceret position. Peter gik efter mat, men hvid kunne lige holde stillingen så at partiet endte i evig skak. 8.

Colin Watson ( 1777 ) – Jens Arne Christensen ( 1522 ) 1 – 0

Side 6


Side 5


Mit parti kom til at ligne en slags lukket siciliansk. Jeg fik hurtigt styr på tingene og fik et fint angreb på sorts konge og vandt en bonde. Sort forsvarede sig energisk men med tårnene og dronningen helt nede på 6 række var stillingen vanskelig, og sort gik til sidst ned. Et flot resultat, alle holdets spillere har nu vundet. Dette giver en god moral til alle. Vi ligger nu på andenpladsen og vi har en god fornemmelse i maven. Horsens som nu er bundholdet venter på os om et par uger. Tak til alle dem som besøgte spillestedet under kampen, det er dejligt med opbakning fra klubbens medlemmer. Se billeder næste side.

Et af årets første træk 6/1. – Et af årets første træk tages igen i Skanderborg Skakklub som hermed indbyder til hurtigskakturnering søndag d. 6. januar 2008 kl. 9.45 på Niels Ebbesen Skolen, Højvangens Torv 4 i Skanderborg. Bus 107 næsten til døren; kl. 9.00 fra Århus. – Turneringsform: 7 runder Monrad. – Betænkningstid: 30 minutter pr. spiller pr. parti. – Indskud 125 kr. – Præmier: Minimum 100 % af indskuddet. – Fortæring: Kan købes på spillestedet. Tilmelding: Senest den 3/1 til: Bjarne Tornbjerg, tlf. 86 21 34 25 eller på www. skanderborgskakklub.dk.

En råkold sort nat (jørgen Johansen) Under denne tekst valgte ugebladet den følgende onsdag, at berette om livet på Adelgade en sen sort fredag aften. Man kunne faktisk læse mellem linierne, at det ikke havde været den forventede succes denne gang. Lidt anderledes kan jeg berette om skakken. Der var fuld gang i de store brikker hele tiden til klokken var næsten 23. Der er overraskende mange der kender skakspillets regler, men det er skuffende, at det er så svært at få dem til, at tage det seriøst.

Nyt bestyrelsesmedlem: (Af Anders Haarup) Michael F. Jensen har anmodet om at måtte udtræde af bestyrelsen grundet sit arbejde på Sjælland. Vores trofaste suppleant Jørgen Johansen indtræder derfor i bestyrelsen. Vi ser naturligvis meget frem til dette samarbejde og vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke Michael F. Jensen for det store arbejde, som han gennem sin tid i bestyrelsen har ydet.

Side 7


Her ses vores 1. hold i forbindelse med premierekampen i 2. division mod Haderslev den 4. november. Det var samtidig første gang, at vores hold stillede op i de nytrykte trøjer med logo fra Nordea. En vigtig "detalje" ved kampen var, at de formüede at spille remis 4 - 4.

Side 8


Forsigtig start for 2.holdet A-rækken: Rokaden II – Skanderborg II: 4-4 (af Asger J. Andersen) Uden at være skråsikre eller overmodige havde vi sat næsen op efter noget mere! Ingen tvivl om det. Vi kunne se at vores ratinggennemsnit ligger langt over deres, og ud fra disse tal burde vi have vundet 6½-1½! Nu blev det en jævnbyrdig affære med masser af spil på alle brætter. Henning lagde ud med at tage initiativet og opnåede en fin stilling. Men desværre tillod han modstanderen at komme til fadet så det ebbede ud i en remis. Niels spillede godt og solidt, men mere end remis var der altså ikke i det. Vores debutant på holdet, Claus Qvist Jessen, gjorde det godt. Der var aldrig tvivl om udfaldet. Claus tilspillede sig et par gode fribønder, og da han kunne bytte den sidste officer af, var sagen afgjort. På de følgende tre pladser gik det ikke så godt. Peter kom en officer bagud, men forsøgte at skabe modspil med sin bondehær. Det var dog umuligt indtil modstanderen med et ”smart” træk satte et tårn i slag. Begge spillere troede på det fikse i trækket, men mens Peter sad og tænkte, opdagede modstanderen fadæsen! Uglerne (men ikke Peter!) kunne konstatere at det gav et voldsomt ryk i hans krop! Da det var det længste parti, var der tæt af tilskuere omkring spillerne. Og al respekt for tilskuerne! De stod som stenstøtter uden at fortrække en mine. Da Peter ikke modtog den flotte gave, kunne han snart opgive. Ebbes stilling så lige og fornuftig ud, uden at jeg dog havde tid til at kigge grundigt på den. Jeg kunne godt se at modstanderen kunne opstille mattrusler, men jeg havde indtrykket af at de kunne afværges. Kort tid efter var partiet imidlertid tabt! Jeg selv spillede med sort et forsvar i tospringerspil (prøjsisk) som jeg troede jeg kendte. Men det gjorde jeg altså ikke! Så det var op ad bakke hele vejen indtil jeg måtte kapitulere. Til gengæld var der opmuntring at hente på de to sidste pladser. Bjarne Tornbjerg var aldrig i fare, og vandt i sikker stil. Bjarne Rasmussen fortalte bagefter at han måtte knokle hårdt for sejren og at modstanderen oven i købet stod bedst en overgang. Men resultatet er såmænd et fornuftigt udgangspunkt for det videre forløb i turneringen. De enkelte resultater: Enkeltresultater for Skanderborg II runde 1 Rokaden II - Skanderborg II 4 - 4 (1.32 - 6.68) Br. Spiller Rokaden II Res. Spiller Skanderborg II 1 Heine Mathiasen (0.1) ½- ½ Henning Møller (0.9) 2 Michael Knudsen (0.08) ½-½ Niels Chr. Christensen (0.92) 3 Harris Petersen (0.1) 0-1 Claus Qvist Jessen (0.9) 4 Byrial Jensen (0.14) 1-0 Peter Wheadon (0.86) 5 Bent Rasmussen (0.24) 1-0 Ebbe Kristensen (0.76) 6 Mark Staun Jespersen (0.18) 1-0 Asger J. Andersen (0.82) 7 Jesper Kim Simonsen (0.22) 0-1 Bjarne Tornbjerg (0.78) 8 Ib Holme Hansen (0.26) 0-1 Bjarne Berring Rasmussen (0.74) Forventet score i parentes.

Side 9


Fra tidligere års klubblade (af Bjarne Tornbjerg) I 1997 (1998) stod følgende at læse: Klubbens 75 års jubilæum blev fejret med en festaften på Hotel Skanderborghus. I dagens festlige og højtidelige anledning havde vi skiftet skakbrikkerne ud med ægtefællerne – en yderst fordelagtig ”afbytning.” Formanden Ldif Linnemann bød velkommen; Rode fortalte veloplagt træk fra klubben glorværdige historie, ikke mindst fra klubbens storhedstid med de skrappe drenge; Asger Andersen holdt talen for damerne. Aftenens absolutte højdepunkt indtraf da formanden meddelte at bestyrelsen havde udnævnt Rode til æresmedlem af klubben! Meddelelsen blev hilst med stærkt bifald, idet alle kender til det store arbejde Rode har udført for klubben. Rode modtag glad og bevæget æresbevisningen, og det var vist ikke langt fra at Dagny kneb en lille tåre. Hun har i meget høj grad stået bag Rodes indsats og taget sin del af sliddet. I 2002 stod følgende at læse: Forberedelserne til DM 2003 (75 års jubilæumsturnering), som afholdes i Horsens af Horsens Skakforening og Skanderborg Skakklub, er i fuld gang. En arbejdsgruppe er nedsat, og der afholdes månedlige møder. Det er besluttet at forhøje præmierne i landsholdsklassen – til gengæld vil ingen af spillerne få startpenge – disse penge går også til præmier – forhåbentlig giver det nogle herlige kamppartier. De mange opgaver i forbindelse med arrangementet er fordelt på den måde, at Horsens står for at skaffe sponsorer, Morten Rasmussen står for den edb-mæssige side og til udgivelse af stævneavis er der hentet hjælp udefra i form af Peter Poulsen fra Silkeborg Skakklub. Turneringsledere skal der også bruges mange af, og dette står Hans Buttenschøn for – der er hentet hjælp fra det meste af landet, men Hans efterspørger også hjælp fra klubbens medlemmer Skoleskakspillerne har været til kvalifikationsstævne til DM i skoleskak. Skanderborg deltog med 17 deltagere, og ikke mindre end 3 kvalificerede sig til DM i Odense. I gruppen årgang 92-93 gjorde Kristian Nymann Jakobsen rent bord med 7 points. I samme gruppe måtte Nichlas Harder nøjes med 5 points, men det rakte dog også til kvalifikation. I gruppen årgang 94-95 opnåede Oscar Lund 5 point, hvilket også rakte til kvalifikation. I 1982 stod følgende at læse: Førsteholdet i mesterklassen mødte Skolerne III og vandt overbevisende med 6 – 2 efter sejre til Henning Møller, Fritz Kortegaard, Ejnar Tatari, Torben Kortegaard og Asger Andersen. Knud Peder Jensen og Knud Christensen spillede remis, medens Rode indkasserede det enlige nederlag..

Side 10


Bjarnes grubleside Løsninger senere i dette blad Opgave 1

Opgave 2

Hvid trækker og sætter mat i 2 træk.

Hvid trækker og sætter mat i 2 træk.

Opgave 3

Opgave 4

Hvid trækker og sætter mat i 2 træk.

Hvid trækker og sætter mat i 2 træk.

Side 11


DM i skoleskak 2007 (Af Benjamin Christensen) Vi tog til DM i skoleskak kl. 10.00 lørdag d. 24. november, hvor vi så kørte i bus til Odense. Vi var fremme omkring kl. 12.30, og vi kunne lægge vores ting ind på vores værelser og så gøre klar. I første runde havde jeg hvid imod Stefan Suadicani, hvor det stille og roligt fra starten af partiet gik til min fordel og til sidst vandt jeg så en let officer og en dronning for to tårne, efter det var der ikke meget at gøre for ham, da det ene tårn på hans side blev inaktivt, og hvis han rykkede det ville jeg kunne få min bundne løber ud og give en mat i løbet af få træk. I anden runde skulle jeg have sort imod Johan Linnet Jensen, hvor jeg kunne opbygge et pres ovre på kongefløjen efter at han havde rokeret kort, så efter noget tid fik jeg vundet en officer og fik åbnet ned til kongen. Det massive pres imod ham gjorde at jeg havde brugt sølle 10 min, og han havde brugt alt sin tid, dog stod jeg til gevinst af endnu en officer. I tredje runde skulle jeg møde Morten Storgaard, en spiller som jeg havde mødt en gang før, hvor det endte remis. Det var til JM et par år tidligere, men denne gang skulle det ikke ende remis, vi sad begge med mindre end 1 min tilbage så den første som lavede en fejl eller tænkte for langt tid ville tabe, jeg vil selv mene at jeg stod bedst da min konge stod rimelig beskyttet af 3 bønder mens hans konge ville gå mat hvis hans tårn blev fjernet. Det blev slået af min dronning som et offer og så gik han mat i tre træk. I fjerde runde mødte jeg Esben Nicolaisen, ham som vandt DM, jeg stod bedst, men havde mindst tid og satte så i min tidsnød en dronning i slag, jeg tror ikke at jeg kunne have vundet med så lidt tid alligevel. I femte runde var det imod Emilie Ellegård Christensen, sidste års 2’er, og dette års 2’er. Jeg blev spillet lige så langsomt ud af brættet, men stod til sidst i en slutstilling med to tårne imod en dronning og 2 bønder. Jeg tabte på tid. Efter femte runde var der aftensmad og dagen var slut med turneringen, men efter aftensmaden blev der spillet lyn-skak og indendørsfodbold, hvor jeg valgte lyn-skak. Det blev til en 3. plads efter 7 intensive og hurtige partier. Søndag begyndte med morgenmad og så skulle vi spille skak. I 6. runde mødte jeg Thomas Bergnæs en spiller som jeg rimelig hurtigt fik slået. I 7. runde mødte jeg Pawel Drozdowski, et parti hvor jeg lavede for mange fejl og tabte. I 8. runde mødte jeg Henrik Jensen, en spiller som jeg anså til at være stærk da han havde udspillet Alexander Almasy i første parti, men efterhånden som jeg fik lavet et angreb der kunne have kostet mig dronningen (som var planlagt) ville han være gået mat, det kostede mig ikke dronningen, men jeg vandt en bonde og en let officer, så det parti var allerede ved at være vundet. En samlet pointhøst på 5 point ud af 8 mulige, tabte partier til hhv. plads 1, 2, 4. Jeg kom på en 7. plads og fik en lille pokal med mig hjem fra min DM-debut.

Side 12


Kombiner med Peter Løsninger senere i dette blad

Havaskori - Berek, Budapest 2005. Hvid trækker. Hvid har et kanonangreb kørende. Hvordan slutter han af?

Adly - Lazanika, Yerevan 2007. Hvid trækker. Hvid vandt verdensmesterskabet for juniorer i år. Hvordan sluttede han af her?

Fra et af mine partier. Hvid trækker. Har sort etableret et tilstrækkeligt forsvar mod hvids angrebsmaskine?

Bernstein - Kotov, Groningen 1946. Hvid trækker. Der er mat i 4 træk - men hvordan?

Side 13


God start for 3. Holdet ( Af Anders Haarup ) Tirsdag den 20. november drog vi 8 unge mænd – nogle mere unge end andre – af sted mod Århus for at møde Århus/Skolerne V hold. På papiret var vi favoritter og jeg syntes også, at vi levede op til dette. Vi stiller i år op i C-rækken, så vi var umiddelbart lidt usikre på, hvordan det ville gå og hvordan vi stod styrkemæssigt i forhold til vores modstandere. Vores hold er dog igen i år et hold af såvel ungdommens vildskab samt teoretisk overlegenhed, der er bistået af den ældres fornuft og erfaring. Retfærdigvist skal det siges, at den eneste unge på vores hold er Benjamin Christensen, men han gør det til gengæld også så overbevisende, at han faktisk spiller for 2! Det var dog erfaringen der sikrede os det første point. På 8. bræt havde Jens Kr. Vigen ”fornøjelsen” af, at møde en meget ung mand ved navn Daniel Jazaeri. Han kunne reglerne men måske heller ikke så meget mere. Så som Jens Kr. sagde efter sin sejr, ”man har lidt ondt af denne knægt”. Nuvel, det første point var i hus. Og så var det efter kun en god times spil og efter - naturligvis er man efterhånden tilbøjelig til at sige - at have ofret en officer, at Benjamin på 3. bræt kom på tavlen med en flot sejr over Lars Holm-Rasmussen. Godt gået Benjamin. På 6. bræt havde vi Peer Jespersen og i vanlig stil spillede han meget offensivt. En spillestil der enten giver gevinst eller tab men sjældent remis. Det er til gengæld altid meget spændende og underholdende at følge. Specielt denne aften hvor han først vandt en officer og efterfølgende hele partiet. Denne aften gik det ud over Søren David Hafstrøm. En anden af vores spillere, som forstår det med at spille offensivt, er Leif Møller Hansen på 5. Bræt. Han stod rimeligt hurtigt rigtig godt - ifølge ham selv - (men hvornår gør han ikke det, hvis han selv skal sige det ;-) ) mod en ung pige ved navn Marie-Therese Jazaeri. Hun forsøgte dog ihærdigt at undvige det truende angreb, men måtte til sidst strække våben. Ja, vores held/dygtighed kunne jo nok desværre ikke blive ved. Det måtte Hans Buttenschøn på 1. bræt sande, da han kom under et gevaldigt pres, og til sidst var der ikke anden mulighed end at give op mod Viggo Kallenbach. Den næste som ikke formåede at få fuld gevinst var undertegnede på 4. bræt. Jeg mødte Søren Karlberg og efter at have stået endda meget presset, formåede jeg at komme til at stå meget lige, måske en lille smule bedre end min modstander. Da han så tilbyder remis, så kommer ”frygten for at tabe i forhold til glæden ved at vinde” måske lidt op i mig, for jeg tager imod, og sikrer dog – trods alt - holdet yderligere et ½ point. De to mest ”underholdende” kampe var måske nok de to sidste. På 2. bræt mødte Søren Westergaard Ole Weiglin. Deres slutspil bestod i, at Søren havde et tårn, en løber og to bønder mens Ole havde to løbere og to bønder. Søren kæmpede som en bersærk for at finde vejen til gevinst, men uanset hvad han prøvede, så lykkes det ikke. Spændende at se på men det endte med remis.

Side 14


Det sidste parti stod Asger C. Andersen på 7. bræt for. Måske ikke så uventet, da han nok ikke er kendt for at spille sine partier så hurtigt ;-). Det tror jeg så til gengæld heller ikke hans modstander – Torben Vandahl Jensen – er. Da de havde spillet 35 træk stod – uden at genere Asger – Torben absolut bedst og en rimelig sikker sejr var i sigte. På dette tidspunkt havde han omkring 8 minutter tilbage og han spurgte mig, om han ikke stadig havde en halv time udover disse 8 minutter. Jeg bekræftede dette men gjorde samtidig opmærksom på, at disse først var til rådighed når han havde spillet de første 40 træk!! Og ja, da han endnu ikke havde lavet sit 38. træk udløb tiden hvilket Asger gjorde ham opmærksom på, på sin rolige måde. Modstanderen var dog knap så rolig, han var ”næsten” tosset!! Jeg blev bange for, om han havde misforstået mig, men det viste sig, at han aldrig havde spillet med noteringspapir hvor der er gennemslag. Han var så af den klare overbevisning, at når han var kommet ned af kolonne 2 (hvorefter der kun er taget 30 træk), så troede han, at han havde taget de 40 træk!! Lidt synd, men bestemt lærerigt!!! Resultaterne blev derfor som følger: Viggo Kallenbach Ole Weiglin Lars Holm-Rasmussen Søren Karlberg Marie-Therese Jazaeri Søren David Hafstrøm Torben Vandahl Jensen Daniel Jazaeri

Hans Buttenschøn Søren Westergaard Benjamin Christensen Anders Haarup Leif Møller Hansen Peer Jespersen Asger C. Andersen Jens Kr. Vigen

Total

1–0 ½-½ 0–1 ½-½ 0–1 0–1 0–1 0–1 2-6

To flotte resultater af skoleskakelever. (Af Hans Buttenschön) Skanderborg skoleskak har haft to elever med ved henholdsvis VM som blev afviklet i Tyrkiet og DM som blev afviklet Odense Mads Andersen, der til daglig er elev på Morten Børup skolen, repræsenterede Danmark ved VM i Tyrkiet i aldersgruppen indtil 12 år. Der var 160 deltagere fra stort set hele verden. Mads sluttede på en 32. plads efter i de sidste runder at have mødt nogle af de allerstærkeste i gruppen. Benjamin Christensen, der til daglig er elev på Stilling skole, spillede i næstældste gruppe ved DM i Odense. I denne gruppe var der 28 deltagere og Benjamin blev nr. 7. To meget flotte resultater af de to drenge. På lokalt plan er de også med helt fremme. Mads spiller på Skanderborgs 1. hold og er placeret på holdet umiddelbar efter de to internationale mestre! Benjamin slår alt og alle i den igangværende klubturnering! Det er ikke sidste gang vi hører fra de to drenge!

Side 15


Divisionskamp: Haderslev - Team Nordea Skb (Af Colin Watson) Der var store forventninger, da vi kørte med GPS’en til Haderslev VUC center. Holdet er nu stærkere end sidste år, med tilgang af Emil Hermansson og Mads som fortsætter op ad rating listen. Men vi skal møde Haderslev, et stærkt stabilt mandskab som sluttede som nummer 3 sidste sæson. Solen skinnede på hele holdet i deres nye Nordea sponsor trøjer, og Anders tog mange billeder. Det var flot, at klub formanden tog den lange tur for at vise klubbens støtte. Søren Brautsch ( 2218 ) – Emil Hermansson ( 2472 ) 0-1 Et meget spændende parti. Søren holdt stillingen spillet igennem. Der kom mange afbytninger, men Emil havde hele tiden en lille fordel, og en fejl til sidst gav gevinst. Kai Bjørnskov ( 2087 ) – Klaus Berg ( 2408 ) 0-1 Klaus spillede Benko gambit mod Kai’s d4. Der var totalt kontrol fra start til slut. Klaus kom stille og roligt ind i hvids stilling og der var intet Kai kunne gøre. Flot spillet. Jacob Gemzøe ( 2120 ) – Mads Andersen ( 2005 ) ½ - ½ Mads spillede skarpt mod Jacobs Caro-kann forsvar. Mads er teoristærk, og i midtspillet stod han lidt bedre. Positionen stabiliserede sig og begge spillere var tilfreds med det halve point. En fint start for Mads. Jan Garbrecht ( 2059 ) – Nicolai Lowenstein ( 2083 ) 0-1 Nicolai spillede sin favorit: Skandinavisk forsvar. Hvid spillede meget passivt og det passer fint til Nicolais spil. Han vandt en bonde og derefter partiet. Allan Hermannsen ( 2014 ) – Tavs Bjerre ( 2006 ) 1-0 Tavs forsøgte en usædvanlig opstilling mod Hollandsk forsvar og stod snart skidt. Det blev ikke bedre efter en tabt bonde. Det var ikke til at redde. Allan Hye ( 1999) – Kai Munk ( 1987 ) 1-0 Kai spillede slavisk forsvar, som normalt er meget solidt. Hvid beholdt dog sin konge i centrum og kastede sine bønder mod sorts rokadestilling. Kai blev totalt tromlet ned af Allans flotte spil. Christian Andersen ( 1972 ) – Morten Rasmussen ( 1819 ) ½-½ Morten stod meget solidt hele partiet i gennem. Trods mange forsøg fra sort kunne Morten hele tiden holde balancen. Mikkel Motzkus ( 1960 ) – Colin Watson ( 1777 ) 1-0 Jeg kom til at stå skidt ret hurtigt da jeg blandede to varianter sammen i en sidevariant i Slavisk forsvar. Jeg kæmpede mig tilbage i kampen , men var hele tiden under pres. Det unge talent vandt stille og roligt. Et resultat på 4 – 4 var meget tilfredsstillende. Nu var vi i gang!!!

Side 16


Julemenuen til skakklubbens julefrokost: -

Marineret sild karrysalat Aborre i tomat Lakseruller røræg asparges æbleflæsk bacon stuvet hvidkål medisterpølse sylte ribbensteg rødbeder og rødkål risalamande. risalamande.

Pris kr. 60,inkl. 1 snaps og 1 øl.

Side 17


Juan Torres Mari − Mads Andersen Calvia Open Magaluf (4), 18.10.2007 (Af Mads Andersen) I efterårsferien deltog jeg i Calvia Open på Mallorca. Der var ca. 140 deltagere, hvoraf halvdelen var titelholdere! Turneringen var godt arrangeret, og bortset fra et par dage var vejret også super.Partiet her er fra 4. runde, hvor jeg stadig spillede rigtig godt. Desværre gik jeg lidt i stå mod slutningen af turneringen, men 3½ point gav dog trods alt lidt ekstra dansk rating. 1.d4 Nf6 2.c4 g6 3.Nc3 d5 Grünfeld har jeg arbejdet meget med sammen med Emil. 4.cxd5 Nxd5 5.e4 Nxc3 6.bxc3 Bg7 7.Rb1 [Den normale trækfølge er 7.Nf3 c5 8.Rb1 0-0 men det spiller ikke den store rolle.] 7...0-0 8.Nf3 c5 9. Be2 cxd4 [En anden mulighed er 9...b6 for dem der ikke er helt vilde med at læse teori.] 10.cxd4 Qa5+ 11.Bd2 Qxa2 12.0-0 Nu har sort 2 fribønder på dronningefløjen, og hvids kompensation er ikke særlig synlig pga. de to lidt passive løbere. Forklaringerne er bl. a.: − sorts dronning står udsat− b7−bonden er svag− når springeren kommer til c6 bliver den jaget væk med d5 12...Bg4! Det er klart det bedste at give bonden tilbage. 13.Rxb7 [Den normale hovedvariant går 13.Bg5 h6 14.Be3 Nc6 15.d5 Na5 16.Bc5 Bf6 med uklart spil. Men han ville nok gerne have bonden mens han kunne få den.] 13...Bxf3 14. Bxf3 Bxd4 15.Be3?! [Nu er vi i hvert fald ude af bogen. Bedre var 15.e5 ] 15...Bxe3 16. fxe3 Qe6?! [Bedre var 16...Nc6 17.Qd5 men jeg havde overset 17...Qa6 med lille fordel til sort.] 17.Rf2? [17.Qd5 Nc6 18.Qxe6 fxe6 havde været bedre, men sort har dog stadig en klar merbonde. Som partiet kom fik jeg mulighed for at få udviklet mig færdig.] 17... Nc6 18.Qa4?! [18.Qd5 er stadig det bedste, men han var fikseret på at få min a−bonde væk.] 18...Rfb8 19.Rfb2 Rxb7 20.Rxb7 Rd8! Så gør vi klar til angreb! 21.Rc7 Ne5! OK, du får den bonde − det er jo ham med knoppen vi spiller om. 22.Rxa7 Qb6

Hvid trækker

23.Kf2?? [Et bedre forsvar havde været 23.Ra8 Qxe3+ (Og endelig ikke, som jeg så ved brættet 23...Qb1+?! 24.Bd1 Qxd1+?? 25.Qxd1 hvor tårnet på d8 bliver bundet.) 24. Kf1 Rxa8 25.Qxa8+ Kg7 dog stadig med vindende fordel til sort.] 23...Nd3+ 24.Kg3 [24. Kf1 Qxe3 og mat.] 24...Qd6+ 25.e5 Qxe5+ hvorefter min modstander tænkte 10 minut− ter før han gav op. En mulig mat kunne være: 26.Kh3 Sf2+ 27.Kh4 Dxh2+ 28.Kg5 h6# 0-1

Side 18


Løsninger på Kombiner med Peter 1. 1. e7 , Lxe7 2. Dxh5+ , gxh5 3. Txh5# Lige så godt er 1. Txg6 , Kxg6 2. e7 , Dd7 3. Tg1+ , Kf7 2. 1. Dg7+ , Sxg7

4. Dxh5+ , Ke6

5. Dg4+ , Kf7

6. Dg6#

2. Sh6#

3. Nej - det har han ikke. 1. Txg7 , Sxg7 2. Lg5+ , f6

3. Lxf6+ , Kxf6

4. 1. Th8+ , Kg6

3. Dxh6+ , gxh6

2. f5+ , exf5

4. Dg5+ , Kf7

5. Dxg7+ , Ke8 6. Lh5#

4. Tag8#

Løsninger på Bjarnes grublerier Opgave 1. Forfatter: W. A. Whyatt - Chess World - 1957 1. De6!

... Kd3 ... Kb2 ... b3 2. 0-0-0# 2. Dxa2# 2. De2#

Opgave 2. Forfatter: K. Zukovin - Szachy - 1957 1. Ta6! ... Kd6 ... Kxf6 ... Kd8 2. Lf4# 2. Ld4# 2. Lb6#

... Kf8 2. Lh6#

... S~ 2. De8#

Opgave 3. Forfatter: J. Hartong - Probleemblad - 1957 1. Sd7! ... Ke6 ... Kxg6 ... Ke8 ... Kg8 ... Sf~ 2. gxf8S# 2. g8D# 2. gxf8D# 2. gxh8D# 2. g8D# Opgave 4. Forfatter: W. A. Whyatt - 1. pr. Olympic - Ty 1957 1. Da7! ... Ke3 ... T~ ... L~ ... e3 2. TC3# 2. Sf2# 2. Da6# 2. Dh7#

Side 19

... e5 2. Da3#

... Sfxg6/Shxg6 2. Sd6#


Kalender Tirsdag Tirsdag Søndag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Søndag Tirsdag Tirsdag Søndag Mandag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Søndag Mandag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Mandag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Søndag

4. 4. 9. 11. 11. 11. 11. 18. 25. 1. 6. 8. 8. 13. 14. 15. 22. 29. 29. 3. 4. 5. 5. 5. 12. 19. 25. 26. 26. 26. 2.

dec. dec. dec. dec. dec. dec. dec. dec. dec. jan. jan. jan. jan. jan. jan. jan. jan. jan. jan. feb. feb. feb. feb. feb. feb. feb. feb. feb. feb. feb. mar.

Klubmesterskab, 7.og sidste runde, basisklasserne Træning, 1. holdet Holdkamp, 2. division, Horsens - Skanderborg Klubmesterskab, 5. og sidste runde, mesterklassen Holdkamp, A-rækken, Skanderborg II - Randers II Holdkamp, C-rækken, Skanderborg III - Hinnerup II Holdkamp, D-rækken, Skanderborg IV - VRS III Juleafslutning Juleferie Nytårsdag: ingen skak Hurtigskakturnering Nytårshandicapcup Træning, 1. holdet Holdkamp, 2. division, Ribe - Skanderborg Holdkamp, D-rækken, Hadsten, Skanderborg IV Holdkamp, A-rækken, Skanderborg II - SK 1968 IV Byturnering, 1. runde (mester og basisklasse) Byturnering, 2. runde, basisklasse Træning, 1. holdet Holdkamp, 2. division, Skanderborg - Esbjerg Holdkamp, C-rækken, Malling - Skanderborg III Byturnering, 2. runde, mesterklassen Holdkamp, A-rækken, Viby III - Skanderborg II Holdkamp, D-rækken, Skanderborg IV - Hørning Udsatte partier (vinterferie) Byturnering, 3. runde (mester og basisklasse) Holdkamp, D-rækken, VRS III - Skanderborg IV Træning, 1. holdet Holdkamp, A-rækken, Århus/Skolerne IV - Skanderborg II Holdkamp, C-rækken, Skanderborg III - Skødstrup IV Holdkamp, 2. division, Skanderborg - Tønder

Ændringer eller nye ting der skal optages i kalenderen bedes mailet til Jørgen på: frugt@johansen.mail.dk

Side 20



2007_aargang_33_nr_4_december