Issuu on Google+

Mordet

p책

Skoen


MORDET PÅ SKOEN Skoen som blev myrdet af en sten!

Alle de sten, som jeg ramte. Jeg hader grusstier som pesten! Det er det værste jeg ved, og jeg hader, når min ejer tager mig med ud på sine lange gå ture. Mit partner hadede det også, og en dag skete det værst tænkelige! Vi gik på en smal grussti med hække i og træer langs siden, men så gik det galt! Bob ramte en skarp sten, og han blev skåret op, i forenden af skoen. Man kunne høre at det gjorde ondt, for des længere vi gik, des mere knirkede han. Jeg kunne ikke holde det ud, og da vi kom hjem, da døde han endelig, og han slap for sine lidelser, men jeg vidste, at jeg måtte finde stenen, som myrdede Bob.


Det er nu en måned siden, at Bob blev myrdet! Jeg, og min nye Partner ”Højre” skal nu ud til stedet, hvor Bob bled myrdet. Jeg kigger mig omkring ud af snørrebåndshullerne, og jeg har en uhyggle anelse om, at stenen ligger og venter, på den næste udskyldige sko, som kommer forbi.

Jeg måtte finde den, inden at den for alvor kom i gang med mordene. ”Vi skulle jo nødig anskaffe os en Skoseriemorder”, mumlede jeg til Højre, ”vi må hellere fange ham hurtigt”. ”Det var lige her omkring, at han blev myrdet, jeg kan mærke det på sandkornene” sagde jeg lavt til Højre.


3 minutter senere så jeg stenen. Den lå bare der, på sin egen udspekulerede måde, og ventede på at en eller anden trådte forkert, så han kunne lemlæste og muligvis dræbe skoen. Århundredets værste skomorder. ”Jeg må udslette den” råber jeg til Højre, og han svarede ”Enig”. Vi nærmer os hurtigt skoen, og jeg sparker ud efter den, men jeg rammer forbi. Jeg prøver igen, denne gang var det pletskud, men stenen rykkede sig ikke en meter. Dem var stor og tung, og jeg kunne høre Fod pive, fordi han havde ondt. Jeg sparkede alligevel ud efter ham igen, og denne gang virkede det. Der røg en flinge af stenen, og jeg hørte den skrige! ”AAAAAAAAARGH”. Det gjorde ondt, men jeg vidste, at den fik, hvad den fortjente, og det gjorde mig glad indeni. Denne sten havde myrdet Bob, min bedste ven, som jeg havde oplevet alle gåture, løbeture eller rejser sammen med.


Jeg fik et adrenalin kick. Jeg beordrede Fod, til at sparke, sparke, sparke og sparke! DØØØØØØØØØØØØØØ, råbte jeg og der røg et stykke - var skadet, men så fløj jeg lige pludselig, og landede i et krat. Jeg var røget af Fod. Jeg kunne se de ledte efter mig, men de kunne ikke finde mig. Fod kom tættere på mig, på et tidspunkt var han kun under 1 meter fra mig, men han så mig ikke. Stenen havde taget mig med i døden, men det var det hele værd. En skomorder var sat ud af spillet, og jeg var en helt inden for skoenes verden. Det var en fantastisk følelse.


Mordet På Skoen