Issuu on Google+

Postkort fra Nordvest er et fotodokumentarisk værk om by- og handelslivet i Københavns Nordvest kvarter. Bogen skaber et billede af gadens sammenhæng og mangfoldige vildskab. Herude på byens overdrev opføres der hver dag en by-symfoni af de helt store. Her spiller gennemsmadrede kassevogne, arbejderfruer i pels, parallelimporterede grøntsager og guldkæder fra Dubai på stortromme, mens øldrikkere fra Tomsgaardsvej, smokingklædte pinsekirkefolk og håndværkere på druk spiller første violin.

Simon Post Byplanlægger, underviser og energisk igangsætter - med særligt fokus på community organisering, formidling og procesdesign.

Line Simonsen

Nordvest kvarterets identitet, historie og fremtidige udvikling, perspektiveres igennem bogens indledning og historiske afsnit.

Byplanlægger specialiseret i brugen af visuelle medier som redskab til at skabe sammenhængskraft og dialog i forbindelse med brugerinddragelse.

by- og handelsliv

www.postkortfranordvest.dk ISBN: 978-87-997434-0-7

Begge forfattere har siden 2009 fulgt udviklingen i Nordvest igennem forskellige projekt-, forsknings- og undervisningsforløb.


1


Postkort fra Nordvest By- og handelsliv 1. udgave, 1. oplag 2014 www.Postkortfranordvest.dk Udgivet under Creative Comments licens 2014 Ansvarshavende Simon Post & Line Simonsen Kontakt: Hello@bypaany.dk Ord og billeder: Simon Post og Line Simonsen Grafisk design, illustration og logo: Dennis Nicolai Andersen Korrektur: Arne Larsen Historiske billeder: ©Leif Ziegler Udgivet af: BY|PÅ|NY Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Oplag: 1200 stk.

Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår En særlig tak til: Dennis Nicolai Andersen, Lars Christensen, Arne Larsen, Malene Freudendal-Pedersen, John Andersen, Kaffebaren Provstevej 10, Petra Hrönn Gardarsdottir, Anne Steen, Steen Andersen, Forlaget PB43, Bryggen 93, Lise Rask, Jan Hesselvig Krogh, Leif Ziegler, Klanen Simonsen, Søren Witwicki Jensen, Julie Holck, Jeanette Linder, Arbejdsfællesskabet Tranevej 20, Serdan Ozcan, Sven Johannesen, Erik Rosenberg, Anders Find, wwsamt alle de forretningsdrivende på Frederikssundsvej.

Udgivet med økonomisk støtte fra:

ISBN 978-87-997434-0-7


Nørrebro Station Højbanen blev bygget i 1930. Den er tegnet af Knud Tanggaard Seest i funktionalistisk stil.


5


Postkort fra Nordvest


7

INDHOLD 011-015

INDLEDNING

050-051

Pølsevognen

100-101

Super Pet

016-017

Grønthandlerne

052-057

Skodagrunden

102-103

Cykelværkstedet

018-025

Istanbul Bazar

058-061

Fuglereden

106-107

Minut Rens

026-031

Favori Baklavaci

062-065

Fiskehandleren i søen

108-111

Asi frimærker

034-035

Yilmaz Kebab

066-071

HISTORIEN OM NORDVEST

112-113

Lygten Station

036-039

Kösk Kebab

071-075

Frøkjær

114-115

Livretten

040-041

Kommunisterne

078-079

Igold

116-117

Kiosker og spillehaller

042-043

Sports Dres

082-085

Danah

126-127

Ørnebageren

044-045

Fez Islamiske Slagter

086-087

Nam Nam

128-129

Bangla Basar

047-049

Glasvejs Ligkiste-Magasin

090-095

Frisører

130-131

Security Shop

096-097

Tasty Fried Chicken

132-133

Transformation

098-099

Zimmer Optik

136-139

Facadebilleder

140-141

Visitkort


BISPEBJERG

EJ

M

Å SG

RD

SV

HULG

ÅRDS

BRØNSHØJ

VEJ

TO

FR E

DE

RI

KS

SU

ND

SV EJ

VEJ

ORG IKSB DER

FRE

VANLØSE

FRE

DER IK

FREDERIKSBERG

Postkort fra Nordvest


9

BISPEBJERG

RI KS

SU ND S

VE

J

N

ERIK

D FRE Ø

V

RGV SBO

S

EJ FRE

DER IKSS

UND SVE

J

NØ RR E

BR O

FREDERIKSBERG

GA

DE

NØRREBRO

NØRREBRO ST.


Postkort fra Nordvest


11

INDLEDNING Af Simon Post & Line Simonsen

Denne bog handler om By- og handelslivet i Nordvest og de 150 vildtvoksende butikker langs Frederikssundsvej, der udgør bydelens ranglede rygrad. Gaden har udviklet sig til en uforudsigelig handelsdistination for et regionalt publikum, der efterspørger tyrkiske konditorvarer, bazar stemning, kommunistiske partiprogrammer, fiskeudstyr af særlig kvalitet eller optikerens hemmelige lager af designerbriller fra et glemt årti. Glem alt om overæstetiseret middelklasse forbrug a la Jægersborgsgade, her er det jungleloven, der hersker, og grønthandleren med de billigste kilo priser, der vinder kundernes gunst. De 150 butikker pumper derud af i hver sin retning, og de gør det med imponerende hastigheder. Gaden tegner et nyt ideal, for hvad udviklingen af Københavns by- og handelsliv også kan være. Blandt de forretningsdrivende i Nordvest, findes der nemlig en fornem repræsentation af byens mange minoritetsgrupper, der sjældent blander sig i politik og byplanlægning, men som til gengæld har store aktier i det levende og ”tumultariske” by- og handelsliv, der udfolder sig herude på byens billigste kvadratmeter. Opblomstringen af en lang række mindre handelsgader i KBH, såsom Værnedamsvej, Elmegade, Blågårdsgade, Ravnborgsgade m.v. har fået en udbredt og yderst velfortjent opmærksomhed blandt både planlæggere og politikere. Fælles for disse gader er den høje frekvens af designerbutikker, dyre specialvarer og restaurationer, der indhyllet i en avanceret form for æstetisk og oplevelsesstimulerende atmosfære, formår at tiltrække ressourcestærke københavnere, der gladelig slubrer kaffe i mængder og til priser der for andre udgør månedens totale kassebeholdning.

Handelslivet langs Frederikssundsvej udgør på mange måder et alternativ billede til denne ellers så skønne, men i længden ret ensformige udvikling af byens handelsliv. I Nordvest findes der en levende udstilling af globaliseret forbrugerkultur og interessante kulturelle manifestationer, som f.eks. security butikken, der efter endeløse indbrud har opgivet at drive fysisk butik og overladt lokalerne til en slikbutik, en grønthandler, der har indrettet sig en gammel bank filial, mulaer på vej til bøn, øldrikkere og andre friluftsfolk, der hænger ud på Skodagrunden, stofafhængige med små hvide plastic bægre, sortbørshandelen i gadens vaskerier, pivskæve khat tyggere der sejler rundt på cykelstien, kunstnere og fattigrøve, kvinder i hijab, mænd i kjole og ludomanerer på vej ind for at give den gas i gadens tilrøgede spillebuler, kommunister der ærer Lenin og en enkelt designer butik der har forvildet sig væk fra flokken. De seneste ti år har handelslivet i Nordvest levet et stille liv uden nogen særlig opmærksomhed fra politikernes og planlæggernes side. Bydelen har ellers gjort sig til med et sandt boom af prestigebyggerier og kultur initiativer. BIBLIOTEKET på rentemestervej og Bølgen på Bispebjerg bakke står i denne sammenhæng som de mere markante arkitektoniske eksempler, mens Bolsjefabrikkerne, Ungdomshuset, brugerskabte parker og opførelsen af en moske på Vibevej, tegner nogle af de kulturelle manifestationer. Samtidig oplever bydelen i stigende grad kærlige tilnærmelser fra kunstnere og kulturpersoner, som f.eks. musikeren Raske Penges hyldest til Nordvest, der for ham står som en ”landsby, midt i storbyen”, eller journalist Pernille Steensgaard, der i sin opdaterede portrætbog om de københavnske bykvarterer, har tilføjet


Nordvest i fint selskab med Østerbro og andre af Københavns kendiskvarterer. Forude står udvidelsen af Bispebjerg Hospital, samt åbningen af metroen ved Nørrebro station. Med de afsatte midler til at gennemføre omlægningen af det yderste stykke af Nørrebrogade, peger pilen nu i retning af Frederikssundsvej. Med denne bog ønsker vi at gøre opmærksom på gadens sammenhæng, særkende og iboende potentialer. Et udviklingsprojekt i gaden skal tilgodese det mangfoldige handelsliv, der findes her, og vi mener, at man skal gøre sig umage med at forstå og integrere flere typer af mobilitet, forbrugerkultur og fællesskaber, end hvad der har været synligt i udviklingen af Nørrebrogade, hvor en overstadig cykelentusiasme og byrumsinventar i metermål, har banet vejen for den hvide mands cafe venlige, stille kultur. Hvordan ville fremtidens handelsliv i Nordvest se ud, hvis man tager afsæt i gadens nuværende handelsdrivende, deres æstetik, behov og ønsker? Det ville være et spændende, og i dansk sammenhæng epokegørende at gøre forsøget i fuld skala. Lige meget hvad ligger opgaven klar forude for bydelens lokaludvalg og områdefornyelser, der har til opgave at mobilisere og samle områdets stemmer. En udfordring, som er fælles for både Nørrebro og Nordvest, er den ringe grad af formel organisering blandt de forretningsdrivende. Nørrebros handelsstandsforening har ikke kunne samle de nye typer af forretningsdrivende i foreningen. I Nordvest opløste den tidligere handelsstandsforening sig selv efter at kassereren rendte med kassen, for mere end ti år siden. Det at se handel som en driver i byudviklingen er en forholdsvis ny tendens i København, hvor man i mange år har ladet strøggaderne passe sig selv, og man ved nybyggeri undlod at stille krav til nye handelsarealer. Nethandel, liberaliseringen af lukkeloven og supermarkedernes ekspansion på markedet, har øget presset på de små butikker. Som resultat af dette, arbejdes der nu med flere forskellige tiltag i den kommunale planlægning, der skal sikre sammentænkningen af både bylivs kvalitet og de kommercielle dynamikker i handelslivet. Ifølge lektor på CBS, Serdan Ozcan, der har beskæftiget sig med betydningerne af den høje iværksætter frekvens blandt skandinaver med tyrkisk baggrund, er der fortsat et stort vidensbehov omkring dynamikkerne og det økonomiske omfang af iværksætteri blandt byens mange forskellige handelsdrivende

Postkort fra Nordvest

med etnisk minoritets baggrund. De mange befolkningsgrupper i Nordvest lever forholdsvis fredsfyldt side om side. På trods af gruppernes tydelige forskelligheder, sker der en vedvarende og ofte ordløs dialog på gadeplan, som for eksempel i bus 5A hvor man fredag eftermiddag må droppe de fine fornemmelser og affinde sig med tilværelsen som sild i en tønde, eller i køen til Kösk kebab, der ofte slanger sig ud af døren og langt ud på gaden, hos frisøren hvor sort, hvidt, rødt, krøllet og postkassefarvede nuancer af forfalden hårpragt, forenes på gulvet, eller hos de tyrkiske konditor- cafeer på hjørnet Frederiksborgvej/Frederikssundsvej, hvor kaffetørsten kan slukkes for en enkelt guldmønt. I Nordvest udfoldes der en mangfoldighed af økonomiske processer, der spindes over et væld af forskellige netværk og interesser. Her kan du få uden regning, pis og papir, på klods og på tilbud. Her udfoldes en helt særlig form for social økonomisk virksomhedsdrift, der ikke oversælges af velmenende kommunikationsfolk, men hvor solidariteten mellem sproggrupperne eller et geografisk tilhørsforhold, gør det helt naturligt at give plads til unge, ufaglærte eller andre af gadens folk, der har brug for et job, en tår kaffe eller noget at spise.

Hvad er Nordvest? Nordvest er både et postnummer og en fornemmelse, der tilsammen udgør en sand slagmark af fortællinger, der på både godt og ondt fletter sig ind og ud af hinanden. Herunder vil vi groft skitsere en række af de kernefortællinger, som vi har mødt i kvarteret. Fortælling 1:Nordvest er byens beskidte baggårdskat, en uplanlagt gadebastard, der har fået lov at udvikle sig som vinden blæser. Derude i byens randzone kan der altid findes plads til upopulære institutioner som metadon udlevering eller et ungdomshus. De mange tungt trafikerede veje, skærer kvarteret op på kryds og tværs. Bilisterne er endnu ikke blevet sat på plads af byen cyklister og optager stadig størstedelen af kvarterets offentlige arealer. Fortælling to: Nordvest er nordens Albanien, da både privatøkonomi og befolkningens generelle sundhedstilstand, ligger på højde med denne eksotiske destination. For bilisterne er det særligt tilstanden af områdets private fællesveje der gør denne sammenligning aktuel.


13

Frederiksborgvej 15 Potteplante hos Det Kommunistiske Parti i Danmark.


Fortælling tre: Nordvest er et postnummer med to skudhuller i. Nordvest er en farlig film om gangstere der kører rundt i mørket og skyder huller. Fortælling fire: Nordvest starter ved Nørrebro station, der former en form for byport i hovedet på mange skribenter. Ingen ved hvor kattens hale befinder sig, eller med andre ord, hvor det hele starter og slutter. Nordvest er det nye Nørrebro eller det gamle om man vil, journalisterne fra indre by kan slet ikke hitte rede i hvad der er hvad. Fortælling fem: Nordvest er en global landsby, bygget på solid velfærdsarkitektur og to slumrende industri bælter. Disse erhvervsområder bærer fortællingen om byens genrejsning, fra nedslidt industriby til blomstrende og autentisk metropol for kreative videns økonomier. Fortælling syv: Nordvest er i disse år center for den mest accelererende gentrificeringsproces i byen. Her baner spekulanter, middelklasse og kommunale initiativer, i ubevidst runddans, vejen for nye og langt stærkere socioøkonomiske grupper. Denne proces bliver på dansk beskrevet som en ”herskabeliggørelse” af byen. Nordvest rummer sammen med Sydhavnen og dele af Amager, de sidste uberørte rester af industribyen, hvor der på lang sigt er store penge i at opkøbe og udvikle ejendomme. Denne bog er en kærlighedserklæring til Nordvest. De følgende 140 sider er vores bidrag til fremtidens fortælling om kvarteret.

Bogens opbygning Bogen er bygget op omkring 140 siders fotodokumentation med tilhørende billedtekster. De vil tage dig med en tur igennem frimærkebutikker, spisesteder, vandpytter og værtshuse. Bogen fokuserer udelukkende på handelslivet langs Frederikssundsvej, fra Nørrebro station og op til Hulgaards plads, med en enkelt afstikker de første hundrede meter op ad Frederiksborgvej. Vi har fravalgt Nørrebro Butikscenteret, da det både arkitektonisk og indholdsmæssigt fortjener sin helt egen historie. Ti udvalgte billeder fra bogen bliver i forbindelse med lanceringen, omdelt som postkort i gadens butikker. Postkortet er et lettere falmet medie fra verden af i går, påtrykt poststempler fra fjerne destinationer. Samtidig med at Handelslivet i Nordvest er vildt, kaotisk og foranderligt, er det også kitch og sine steder en smule støvet. Nordvest er bestemt en opdagelsesrejse værd. Her er postkortet en påmindelse om det langsommelige og stedsbundne og om butiksindehavere, der hver dag i 30 år, har skabt genkendelighed i gadens rytme. På side 067 findes der en grundig historisk gennemgang af områdets opbygning, fortætning, forfald og nutidige genrejsning. Af hjertet tak Simon og Line

Gadens butikker Der ligger 150 butikker på det første stykke af Frederikssundsvej. Følgende illustration giver et overblik over de dominerende butikstyper i gaden.

Postkort fra Nordvest


15


Grønthandlerne De fleste forbinder Frederikssundsvej med endeløse rækker af grønthandlere. Det på trods af, at der kun findes 6 butikker med denne profil. Til gengæld har flere af dem samme størrelse som en gennemsnitlig Netto butik. Omkring butikkerne er der stablet rækker af paller og kasser med frugt og grønt. Butikkernes vareudstillinger tiltrækker horder af Københavnere, der snuser, mærker og vejer dagens udbud af varer. Denne forbrugeradfærd skaber sære og uforudsigelige trafikpropper af forstadscyklister på hjem fra kontoret, vildfarne paller med tomater på bud og mødre med overlæssede klapvogne.

Postkort fra Nordvest


17


Postkort fra Nordvest


19

Frederiksborgvej 15

Grønthandlernes RollsRoyce Istanbul Bazar har et kæmpemæssigt udvalg, du kan få alt, hvad hjertet begærer. En frisk fisk udskåret i lyntempo, kød på dåse, friske kyllingehjerter, farvestrålende kager og et skævt smil fra en kødhandler. Istanbul Bazar er en onestopshop, hvis man har en forkærlighed for mad lavet på opskrifter fra varmere himmelstrøg. Grøntsagerne er mange, eksotiske og ikke pakket ind i unødvendig plastic. Man rører, dufter, i nogle tilfælde smager, før man køber. For nogle er det en regional destination, en global købmand med varer, der imødekommer en ustyrlig mangfoldighed. For andre er det 400 m2 af ugenkendelighed, hvor man skal være

på tæerne for at forstå koderne både i teksten på varerne og for ikke at stå i vejen for den hektiske aktivitet. Men for den nysgerrige er det en smal sag at få Istanbul Bazar til at åbne sig som et lokalt eventyr, der i nogle tilfælde ender med en snak og en smagsprøve af de fristende kager ved butikkens udgang. Istanbul Bazar er en velsmurt maskine. Der er mange mennesker på arbejde. Ved første øjekast ligner aktiviteten et tilfældigt mylder, men der er et sindrigt system. Medarbejdere roterer imellem de forskellige opgaver, to sidder ved kassen, én pakker kundens varer i pose, to tømmer varevognen og en sorterer grøntvarerne.


Postkort fra Nordvest


21

Haidar Taha har været i branchen i 22 år. Han er oprindelig fra Irak og har ejet Istanbul Bazar i halvandet år. Slagteren, fiskehandleren og bageren har selvstændig ejer. Haidar tilbringer omkring 18 timer i døgnet i Istanbul Bazar. Egentlig er hans drøm at være ansat i et stort firma, et sted hvor man har fri, når men har fri - og ferie. Men det er ikke nemt at finde sådan et arbejde. Køen er lang og sanserne kommer på overarbejde. Der er mange lyde, dufte og mennesker. 50 % af kunderne er lokale og 50 % kommer fra hele region Sjælland. De fleste kommer i bil og køber stort ind. Indimellem har de åbent 24 timer i døgnet.


Slagteren Ali Perri har arbejdet i butikken i to 책r.

Postkort fra Nordvest


23


To gange om dagen kommer der nye varer ind. De skal tjekkes og sorteres. Nogle varer når knap at blive pakket ud, før de bliver revet væk. Istanbul Bazar er verdensmestre i at stable varer og udnytte hver en kvadratmeter af den store butik og ikke mindst fortovet. Fortovet fungerer som en farverig og indbydende reklamesøjle. Her finder man det grønt, der sælges mest af, og de varer, der er sat meget ned. Her har alle råd til at spise varieret og grønt.

Postkort fra Nordvest


25


Postkort fra Nordvest


27

Frederiksborgvej 4 Favori Baklavaci


Favori Baklavaci Jeg er ikke sikker på, at det ikke kun er sukkeret, der efterlader en form for eufori, når man har konsumeret kager fra konditoren Favori Baklavaci. Godt nok er kagerne søde, men hvis man tror på, at menneskelig energi kan overføres til for eksempel mad, så må der være en enorm mængde af dopaminer i de kager. De er lavet med kærlighed, et smil

Postkort fra Nordvest

på læben og en ræv bag øret. Selahattim Mersin mener, at kagerne er bedre, fordi alle ingredienserne kommer fra hjemlandet, men det må være den halve sandhed. Det er et familieforetagende, og de har haft butikken i 3-4 år. Mor, moster, far og en lærling. Selv sønnen, Cihan Mersin, der er håndværker kigger forbi flere gange om dagen, for en kop te, lidt frokost og en snak. Familien er oprindeligt fra Tyrkiet, hvor Selahattim Mersin

har lært konditorfaget. Han har været 20 år i branchen. Selahattim Mersin var efter sigende Danmarks første tyrkiske konditor, og han er den eneste, der laver alle varianter. Derfor kommer kunderne også langvejs fra, nogle helt fra Helsingør. Der er flere og flere etniske danskere, der har fået øjnene s op for de tyrkiske kager. Sønnen Cihan mener, at det er fordi de har fået smag for det på rejser til Tyrkiet. I dag ligger der tre tyrkiske konditor-


29

ier i Nordvest, hvilket formodenligt gør det til den højeste koncentration af denne type butikker i Nordeuropa. Familien Mersin havde åbnet en cafe to butikker længere henne, fordi kunderne efterspurgte siddepladser. Det blev for meget med to steder, så nu forpagter de ud til Murat og hans mor Fatma, men de laver stadig kagerne til cafeen. Mellem de to butikker de to steder der ligger med 4 butikkers mellemrum, åbnede Selahattims

tidligere lærling, en konkurrerende konditor. Den gik dog hurtigt nedenom og hjem, da han ikke brugte tyrkiske ingredienser, lyder dommen. Baklava er en meget sød kage, der består af nødder, mange lag filodej overhældt med honning eller sirup. De holder maks i to dage, hvorefter de bliver bløde. Kagerne er traditionelt fra Istanbul. Noget tyder på, at kagen opstod i Tyrkiet, men mange lande i

Mellemøsten hævder, at de er ophavsland til baklavaen. Rullerne kaldes sarma og de runde kaldes bülbül yuvasi. Baklava blev kun bagt til særlige lejligheder, og helt frem til starten af 1900-tallet blev den betragtet som en kage for de velhavende. .


Området har nordens højeste koncentration af tyrkiske konditorbutikker. Længere nede af Frederikssundsvej åbner endnu en.

Postkort fra Nordvest


31

Favori Baklavaci har udeservering p책 det lille torv der, hvor Frederikssundsvej og Frederiksborgvej smelter sammen.


Postkort fra Nordvest


33


Frederikssundsvej 68

Yilmaz Kebab Kodir Yilmaz er med sine 20 år en af gadens yngste iværksættere. Han langer kebab over disken til store grupper af studerende fra KEA og værtshuskunderne fra Fuglereden, der ligger på den anden side af vejen. Kodirs far har stået for indretningen af det lille lokale. Stedets logo er en hyldest til den Tyrkiske fodboldklub Besiktas JK.

Postkort fra Nordvest


35


Postkort fra Nordvest


37

Frederikssundsvej 23 Kรถsk Kebab


Kösk Kebab Kösk Kebab er et af byens første spisesteder, der satsede på kvalitetskebab, kulgrill og et mindre udvalg af snacks. Kösk Kebab viste vejen fra fedtet grillhjørne til en præsentabel diner, a la dem der findes overalt i det moderne Tyrkiet.

Postkort fra Nordvest


39


Frederiksundsvej 82

Bogcafeen Langs Frederikssundsvej ligger der to forskellige kommunistiske partikontorer. Bjarne S. Jensen har været kommunist siden 1968, hvor han blev udlært typograf. Efter Sovjetunionens fald skete der en opsplitning blandt de danske kommunister, og Bjarne fulgte den fraktion, der i dag kalder sig Kommunistisk parti i Danmark (KPID). Partiet har omkring 300 medlemmer

på landsplan og udgiver månedsbladet Kommunist. Bladet kan læses igennem ruden ind til det aflange mødelokale, der grænser op til bogcafeen. Indenfor hænger et banner med Lenin, og hammer og sejl udgør vægudsmykningen, og ud over hele det kæmpemæssige mødebord er der placeret askebægre i gavmilde mængder.

Postkort fra Nordvest


41

Bogcafeen, der har et generøst udvalg af både skøn- og faglitteratur, har åbent hver mandag eftermiddag. Hvis du er heldig, sidder Bjarne i baglokalet og nyder tilværelsen med en øl, lidt tobak og en omgang kryds og tværs.


Frederikssundsvej 50

Sport Dres Man fristes til at tro, at det er en butik med sportstøj, hvor skiltemageren har glem et ”S”, men facaden bedrager. Indenfor udfoldes et sandt farveorgie af fluer på krog, stænger på række, woblere i neon og fiskeformationer i glimmer. Skiltemageren glemte ikke et s. Dres var navnet på butikkens grundlægger, i dag ejes den af hans søn, Kris Jeppesens. Det var Dres, der i 1975 fik den idé, at der skulle åbnes en lystfiskerbutik i Nordvest.

Postkort fra Nordvest

Butikken sælger hovedsagligt fiskegrej til karpe- og fluefiskeri, men også friluftsudstyr er begyndt at tjene penge til kassen. Kris har udvidet butikken til at have nethandel. Der er stadig mange kunder, der besøger den fysiske butik på mere end 400m2. Og gerne i bil, hvilket er en af grundene til, at Kris Jeppesen er glad for at have sin butik i Nordvest, hvor der er parkeringspladser i rigelige mængder.


43


Postkort fra Nordvest


45

Frederikssundsvej 25

FEZ ISLAMISKE SLAGTER De sidste otte år har Agha Nadeem med hjælp fra Abdul Qayyum Bhatti drevet en af gadens seks slagterbutikker. For enden af den store kølemontre i butikken sidder der ofte venner og familie, der får sig en kop the og en sludder på vejen hjem fra dagens indkøb.


Postkort fra Nordvest


47

Glasvej 1 Glasvejs Ligkiste-Magasin


Glasvejs Ligkiste-Magasin Forretningen åbnede i 1930. I dag ejeres Glasvejs Ligkiste-Magasin af Flemming Jørgensen, der oprindeligt uddannet tjener. Flemming begravede sin far og overtog forretningen i 1983. Frem til starten af 2014 lykkedes det familievirksomheden at begrave københavnere uden brug af computere. Alder og tvungen digitalisering har åbnet muligheden for at næste generation i familien kan overtage forretningen.

Postkort fra Nordvest


49

Det eneste Flemming tager med sig hjem, når han overdrager forretningen, er en majestætisk urne af kongelig format. For et par år siden forsvandt urnen ved et indbrud i forretningen. Den blev senere genfundet af politiet hjemme hos en stofmisbruger et par gader væk. Urnen er så stor at den kan rumme asken fra både Flemming og hans kone.


Frederikssundsvej 48-50

Pølsevognen mellem døgnnetto og Fakta Lone Bidstrup elsker sine pølser. I de seneste 30 år har hun arbejdet som slangetæmmer i fem forskellige pølsevogne, de seneste tre år i vognen mellem Netto og Fakta. Lone tager tit en madpakke med på arbejde, men lader den ofte blive i tasken til fordel for en pølse. I Nordvest udviser kunderne stor kærlighed til pølser i svøb, der også har gadenavne som ”en Otto Leisner i skinkevest” eller ”en død finger i kimono”. Kunderne er en blanding af lokale og håndværkere, og tæller en del stamkunder. I rolige øjeblikke, hækler Lone små farverige kvadrater, der efter 250 timers arbejde bliver til et tæppe.

Postkort fra Nordvest


51


Lygten/Frederikssundsvej Skodagrunden

Postkort fra Nordvest


53


Skodagrunden Den lille grusbelagte plads på hjørnet af Lygten/Frederikssundsvej er omkranset af et af byens første frie graffiti gallerier. Her bliver jævnligt malet nye pieces på væggene, der giver plads til hede kærlighedserklæringer, politiske opråb, newbies og hårde tilsvininger, malerne imellem. Skoda-grunden hedder vidunderet, opkaldt efter en bilforhandler, der tidligere havde garage her. I et kvarter med flere automekanikere pr. indbygger end moderigtige tøjbutikker, er symbolikken tyk. Køben-

Postkort fra Nordvest

havns kommune købte grunden engang tilbage i nullerne og siden da, har den været omdrejningspunkt for en masse kuldsejlet byplanlægning. I 2003 blev der i en periode opstillet et Skoda-springvand på pladsen. Den mærkværdige installation bestod af en Skoda monteret på en fem meter høj jerndrager. Fra bilens tag løb der lind strøm af brungrumset vand ned i et firkantet bassin nede på selve pladsen. Der var her tale om byens første og sidste skoda-springvand, initieret af en kunstner, betalt af en lokal Skoda-forhandler. Imens har københavnere indtaget pladsen, og gjort den til omdrejningspunkt for byens mest anarkistiske

loppemarked og helle for friluftsfolk med hang til øl og hunde. Glem alt om designerlamper og økologisk ørred og sats i stedet på at finde en ny strømforsyning til din Commodore 64 eller et billigt glas import Nutella. Fra efteråret og frem til begyndelsen af sommeren, opstår der en gigantisk vandpyt på pladsen, alle træder i den, ingen tænker længere over hvorfor. I luftrummet omkring stationen blæser der tusindvis af forpjuskede duer rundt i faretruende formationer. I mangel på ænder og svaner fodrer lokale beboer lystigt løs på duerne med dadler, risretter og gammelt brød.


55

Loppemarkedet er at finde på Skodagrunden hen over sommeren og det meste af vinteren både lørdage og søndage.


Mustaffa har en stand af de lidt finere. Mangler du et bedetĂŚppe, et oliemaleri i guldramme, eller en stjernekikkert, skal du slĂĽ til her.

Postkort fra Nordvest


57

Peter Poul Larsen og hunden Remzi.


Frederikssundsvej 70

Fuglereden Midt i værtshuset Fuglereden sidder en stribet gårdkat der med sløve øjne følger de grønne flasker, der langes over disken til én af de cirka 50 faste kunder, der kommer et par gange om ugen. Fuglerede og kat ejes af brødrene Martin og Dennis Batak. De har haft stedet siden 1998. Før det hed stedet Hjorten, og dengang var det Kirsten, der ejede stedet. Hun har i dag et andet af bydelens stolte værtshuse, nemlig Glashuset på Frederiksborgvej. Indtil slutningen af 00érne var der indrettet bordel ovenpå, værtshuset. I dag er det frisøren fra nabosalonen, der henter sine kunder i Fuglereden, når det er deres tur.

Postkort fra Nordvest


59

Bøvsen, Maler Steen, Tømmer Niels, Murer John, Gammel Niels, Tina Skat, Einstein, de bor alle lige i nærheden. De kan alle gå hjem, når det sociale eller vædsken stiger dem til hovedet. Også de lokale kommunister samles her. Det er der ikke noget at sige til: Øllet er billigt 14 kr. før kl. 15 og 17 kr. efter, man må ryge, og i hjørnet står en huggeblok, hvor man kan hamre søm i med en lille hammer - kan det blive meget bedre? Fuglereden er fulgt med tiden, de har hjemmeside, jukeboks, farvede drinks og en dj Oliver, der spiller det, du gerne vil høre. Det er ikke til at sige, om det er det, der får stedet til at løbe rundt, eller om det er det sociale liv, der foregår før 18. Det kan også være, at det er disco kuglen og den altoverdøvende yndlings musik, der gør, at stedet har sin gang på jord. Måske er det en kombination.


Postkort fra Nordvest


61

Huset er gammelt, bygget i slut 1800. Dengang var det en kro, hvor man kunne overnatte, før man skulle til storstaden for at sÌlge sine varer. Derfor var der hestestald ved siden af. Nu er der en automekaniker, og før det var der en bilforhandler.


Postkort fra Nordvest


63

Frederikssundsvej/Lygten Fiskehandleren i søen


Fiskehandleren i søen Khalil Zamali yndlingsfisk er Guldbrasen. Den er der ikke mange ben i, og den er god både i ovn og på panden. Khalil sælger fisk og skaldyr i den søen på Skoda grunden. Det har han gjort mandag til fredag og indimellem om lørdagen i to år. Khalil pakker med hurtige hænder et stykke lyserød laks ind i hvidt papir. Den unge kvinde, der har bestilt, bliver overrasket over at hun ikke kan betale med dankort. Med undskyldende mine rækker Khalil fisken til kvinden ”så kan du betale senere”. Kvinden ser vantro på Khalil, men tager imod. Hun skal nok komme

Postkort fra Nordvest

igen. Før Khalil begyndte at sælge fisk i søen, solgte han grøntsager ved hovedbanegården, og før da boede han i Afghanistan. En lavstammet fyr kan lige akkurat kigge op over den høje disk. Han vil gerne veksle, en håndfuld mønter. Det bliver til en gul seddel. Fyren forklarer sig som ”spillermand”, imens han spiller på en usynlig violin. Khalil afleverer sedlen med et skævt smil. Vender sig om og mumler: Mere tigger, tror jeg. Han kommer flere gange om dagen. Khalil finder en blender frem: hælder honning, mælk, mandler og bananer ned til skæret. Afghanistan juice, griner Khalil og hælder en bombe af flydende mæthed op i et glas. Khalils

frokost. Så spiser han først ved 17-tiden, måske en pita med kylling fra öz kebab. En øldrikker finder en krøllet 50´er frem fra lommen. Hun vil gerne have pillerejer. Hun får en stor pose. Sammen med en makker slår hun sig ned med en øl på bænken i udkanten af søen. Det ligner en picnic. Khalil har områdets bedste udsigt, hvis man kan lide at observere mennesker. Alle slags mennesker kommer forbi hans vogn, der bliver talt mange sprog, men som udgangspunkt starter alle samtaler med Salam og sluttes med et smil.


65


Frederikssundsvej/ Provstevej, 1968 Foto: Leif Ziegler Postkort fra Nordvest


67

HISTORIEN OM NORDVEST Af Simon Post & Line Simonsen Det er dagen efter nytårsaften, året er 1901, og Nordvest er netop sprunget ind i det nye århundrede som en del af Københavns Kommune. Allerede før selve indlemmelsen havde København lagt den store kommunale hånd på den lille uartige Utterslev Mark ved at opkøbe store stykker land i området. Nordvest havde nemlig udartet sig til enhver byplanlæggers mareridt, hvor ureglementeret spekulationsbyggeri skød op af jorden, som skvalderkål i en fugtig kolonihave. Lad os gå en tur ned af Frederikssundsvej. Gaden er ikke brolagt. Du skal passe på, hvor du går, så du hverken træder i en hestelort eller snubler i vejgrøften. Der er ingen gadebelysning. Vi møder en hestevogn fra Bispebjerg Bryggeri, på ladet står tønder med hvidtøl, skibsøl og dobbeltøl. På trods af den kølige januar luft fornemmer din sarte lugtesans stanken af efterladenskaber fra både dyr og mennesker. Kloakken er ufuldstændig og føres ned i den åbne Lygteå. Åen fungerer som én stor og festlig kloak. Bag det, der i dag er Lygten Station, ligger lossepladsen i al sin elendighed. Hvis vi er uheldige, støder vi på nogle af bøllerne nede fra Lersøen. Lersøbøllerne bor i små hytter lavet af pil. Det siges, at de er meget renlige. De vasker ofte deres tøj og bærer bowlerhatte, halstørklæder og træsko. De er byens skæve eksistenser og lever som kvartalsdrankere, kriminelle og hjemløse. De lever af klunseri, smårapseri og anden kriminalitet. Købehavns politi må ikke anholde uden for kommunegrænsen, derfor laver Lersøbøllerne altid deres numre på københavnersiden af Lygteåen og løber hjem bagefter. De er altså fredet på vestsiden af Lygteåen. Oppe i krydset, der hvor Frederikssundsvej deler sig i to, ligger Carl Albrechen. Det er en kolonialforretning, der har det, de andre små købmænd ikke har. Her kan de handlende indkøbe, det de glemte at købe i Storstaden. Og så kan de overnatte ved Børsen eller i Fuglereden. Der er en del udskænkningssteder langs Frederikssundsvej, så man behøver ikke at gå tørstig i høsengen. De mænd, vi ellers møder på gaden, er med stor sandsynlighed natmænd, kuske, eller slagtere, særligt hesteslagtere. Nordvest var et område for ufaglærte. Der er endnu ikke meget industri i kvarteret, men der er en begyndende optakt. Farvemøllen ligger på Dortheavej fra 1895, Glud og Marstrand der blandt andet laver den berømte madam blå kaffe kande, er flyttet fra Rantzausgade til Rentemestervej i 1882. De har omkring 500 medarbejdere, og det er områdets største arbejdsplads. Lønnen er dårlig, men til gengæld kan man få al slags arbejde og de har værelser tilknyttet. Schou, sæbefabrikanten fylder også en del i landskabet, og Peter Ipsens enkes keramikfabrik, der lavede kendte figurer af bl.a. Kai Nielsen ligger lidt længere ude af Frederikssundsvej. 30´ernes opgangstid


Industriens indtog Vi kravler ind i tidsmaskinen og skruer tiden frem til 30´erne. Gaden har forandret sig fra at være en smal grussti til at være en brolagt 25 meter bred vej med en ensporet sporvogns strækning. Du kan komme til Brønshøj for 10 øre med en fart af 10 km. i timen. Der er kommet flere butikker på den første del af Frederikssundsvej. Utterslev Messe lever godt af at ligge i et nybyggerkvarter. De sælger trikotagevare, sengetøj, gardiner, håndklæder mm. De er vist lidt snobbede, for der er adresser på Bispebjerg Bakke, som butikken nægter at bringe varer ud til. Bygningen, der huser Utterslev Messe, bliver i 30erne revet ned og gør plads til en nuværende bygning med kobbertag. Huset bliver også kaldt Kandestøberhuset. Lige overfor måtte Carl Albrechen lade livet til fordel for den 25 meter brede vej. Der bygges i stor stil, og det meste er færdigbygget i 30´erne. Bispebjerg Hospital har stået færdigt længe, og de sidste sten af de i alt 6 mio. af slagsen, er ved at blive lagt på Grundtvigs Kirken. Andelshuse og almennyttige boligblokke skyder op alle vegne i Nordvest. . Kodeordet for det nye byggeri er kvalitet til folket, sundhed, lys og luft. Arbejderen skal ud af de trænge brokvarterer. Det er bolignøden efter 1. Verdenskrig, der satte gang i byggeriet. I 1933 blev der vedtaget en lov om statsstøtte til boligbyggeri med almennyttigt sigte. At få bygget gode boliger til den brede befolkning blev et samfundsansvar. Med talentfulde arkitekter ved hånden går de almennyttige boligselskaber ind i et samarbejde om at bygge fremtidens lejebolig, hvor der var fokus på æstetik, funktionalitet, gode materialer, lys, luft og friarealer. Går vi ned af 30ernes Frederikssundsvej, vil vi tidligt om morgenen møde mælkevognene fra Mejeriet Enigheden, et andelsselskab som fagforeningsmanden Michael Lyngsie var med til at starte op for at skabe bedre kår for blandt andet kuske og mælkedrenge.Få gader fra Lygten station kunne vi møde maleren Folmer Bendtsen, som solgte bananer fra sin frugtvogn. 10 bananer for en daler. Han boede i et lille hummer i en parallelgade til Frederikssundsvej, lige ved siden af Glud & Marstrands store hovedfabrik. Han var meget fascineret af at male 30ernes fabriksmiljø og arbejderklassens hverdag.

Postkort fra Nordvest

I 1934 får Lygtekvarteret industriservitut, og seks år senere udlægger magistraten området som regulært industrikvarter. Som sådan er det ikke meningen, at der skal bo mennesker i området, men det gør der i høj grad. Der bliver nu produceret stikkontakter, sæbe, farvebånd, parfume, træbørster, klaverer, pengeskabe, sko, tegl, cement, sprit, margarine og metallegetøj. Den massive fremstilling kradser i næse og øre, og der er da også en del, der klager til politiet over generne. 60´ernes nedtur Vi spoler frem til 60´erne og træder ind i en nedgangsperiode, der strækker sig mange år ud i fremtiden. De fleste store industrivirksomheder i kvarteret lukker, og de der er tilbage har færre og færre ansatte. 60ernes og 70ernes øgede politiske fokus på miljø og forurening besværliggør det at drive fabrikker i området. De virksomheder, der bliver tilbage, benytter sig i stigende grad af maskiner i stedet for hænder. Dermed forsvandt arbejderfamilierne fra ejendommene og efterlod de ældre, de enlige og de udstødte i de små og nu utidssvarende boliger. Udover at arbejdspladserne forsvandt, hang udflytningen også sammen med at arbejderen fik flere penge imellem hænderne, kvinderne begyndt at tjene penge, og der blev råd til at købe hus med have i en af Københavns forstæder. Der hviler en mat stemning over området. De fabrikker, der er tilbage, kæmper for at overleve. I slutningen af 60’erne bygger Schou og Epa er varehus lige ved stationen. Det er Schous fabrikkers sidste krampetræk, men det bliver aldrig rigtig en succes og overtages få år senere af firmaet Th. Wessel og Wett, der også ejer Magasin. Men når vi slentrer en tur ned af 60ernes Frederikssundsvej handles der nu med møbler, brød, cigarer, parfumer, legetøj, bøger, kjoler, trikotage, antikviteter, tæpper, rensning, akvarier, sko, blade, chokolade, pålæg, radioer, strikkegarn, briller, lamper, fiskeri, blomster, musik, herretøj, papir, isenkram, der er to banker, et par frisører og en fotograf. I sidegaderne til Frederikssundsvej finder vi en del sprittere, klunsere og kræmmere. En del holder til ved produkthandler Alvi Carl Alfort på blytækkervej. Alvi havde omkring 60 klunsere i sin stald. De samlede klude, brød, metal og madrester op


69

BlytĂŚkkervej, 1966 Foto: Leif Ziegler


Frederikssundsvej set mod Nørrebro st. Foto: Leif Ziegler Postkort fra Nordvest


71 Referencer Kell Elgstrøm: Bybilleder- Mellem by og forstad, København 1993. Lars Cramer-Petersen og Flemming Jakielski: Lygten Før og nu, Brønshøj Museum 2006 Lars Cramer-Petersen: Frederikssundsvej Fra Nørrebro til Brønshøj, Brønshøj Museum 1994 Lars Cramer-Petersen: Frederiksborgvej, Brønshøj Museum 1993 Kvartervandringer i Nordvestkvarteret Christian Kirkeby: Folmer Bendtsen Christian Kirkeby: Fra Utterslev mark til Nordvestkvarteret, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev 2002. København de indlemmede distrikter. Byplanmæssig udvikling 1901-1941, Stadsingeniørens direktorat 1942. www.grundtvigskolen.dk

fra byens skraldespande og solgte det til Alvi, som sorterede

kommunen, staten og det almennyttige område.

og solgte videre.I Lygtekvarteret kunne vi støde på en meget høj mand i en alt for stor overfrakke, hvide gummisko og en flaske i lommen. Det er med sikkerhed Lange Frank. Han bor på Theklavej, men holder mest til på Drejersvej. Han vil nok spørge os om en flaske sprit for at holde sin brandert ved lige. Han er gammel bokser, og politiet kommer altid i to vogne, hvis de hører, at han er indblandet i noget ballade. Det siges, at han er fredelig nok, han ser bare meget skrækindjagende ud. De oprindelige huse i lygtekvarteret står forfaldne hen og bliver brug af hjemløse, indtil de i 60´erne bliver revet ned.

I slut 90´erne begynder der at ske en forandring. Undergrunden rører på sig, kreative virksomheder begynder så småt at rykke ind i de billige boliger og nedlagte fabrikker. På Frederikssundsvej begynder butikkerne at skifte varesortiment målrettet en mere etnisk kundekreds. Efter at Nørrebrogade lukkede af for bilkørsel i 2008, er flere forretningsdrivende trukket mod Nordvest. På lidt over hundrede år har Nordvest altså udviklet sig fra sumpet udkant, over modelby for velfærdsstatens nye boligstandarter, til glemsel og forfald. I disse år oplever kvarteret en stigende opmærksomhed blandt Københavnerne, og der investeres på livet løs i rundt i om i kvarteret. Der skal altså ikke mere end 100 år til at forandre et kvarters funktion, økonomi og demografiske sammensætning.

En begyndende optur Kvarterets generelle nedtur betød en lang række sociale problemer med blandt andet misbrug. Først i 90erne og omkring årtusindskiftet begynder der at ske en forandring. Områdets første kvarterløft bliver sat i søen for at hæve standarden på boligforholdene og for at afhjælpe nogle af områdets sociale problemer. Derefter følger andre sociale indsatser, både fra


Postkort fra Nordvest


73


Frederikssundsvej 5, 1. sal

Frøkjær Bukser På første salen af SE huset ligger bukse-kæden Frøkjær, der har flere tusinde cowboy bukser på lager. Varerne ligger i stabler, bunker og dynger, sorteret efter størrelse på de lange slagborde, der gentager sig selv i endeløse rækker. Hver dag tilpasser butikkens ansatte mellem 40 og 60 bukseben, så de passer til kundernes benlængde. Frøkjær startede som Herre Magasinet i 1950érnes Vangede og peakede i 1970´erne med 14 butikker fordelt på hele Sjælland.

Postkort fra Nordvest


75


Byliv Hjørnet Glasvej/Frederikssundsvej

Postkort fra Nordvest


77

Byliv Kandestøberhuset


Frederikssundsvej 31

IGOLD Hussein Ali

Postkort fra Nordvest


79


Byliv BlytĂŚkkervej/Frederikssundsvej

Postkort fra Nordvest


81

Byliv Frederikssundsvej 30


Postkort fra Nordvest


83

Frederiksborgvej 5 Danah - skrÌdderi og dametøj


Postkort fra Nordvest


85

Danah - skrædderi og dametøj Ude i baglokalet står maskinerne linet op, der er ikke det stykke stof, der ikke kan fikses her. Iseel Abdul Aman kan lægge dine bukser op, reparere din lynlås eller sælge dig en kjole i skinnende stof og med prangende perler. Det er hendes butik, og hun har haft den i tre år. Hun er oprindeligt fra Irak og alle kvinderne i hendes familie er ligesom Iseel, syersker.


Frederikssundsvej 26

NAM NAM SLIK Den ene slikbutik efter den anden slår sejrsrigt dørene op i København. Slik er det nye kebab og en yderst populær handelsvare blandt byens etniske iværksættere. Et af stederne er NAM NAM slik, der er en del af en Københavnsk kæde med seks butikker. Fredag aften kan butikken på Frederikssundsvej trække et større publikum, end hvad det gennemsnitlige værtshus i Nordvest kan præstere.

Postkort fra Nordvest


87


Kassevogne I Nordvest findes en fantastisk samling af maleriske varebiler. De er alle sammen nogle lidt trÌtte typer, men ikke desto mindre er de højt vÌrdsatte af byens yngre handyr, der gladelig gür dem over med en frisk omgang maling.

Postkort fra Nordvest


89


Frederiksborgvej 3

Niven klip Niven Klip er en ud af omrüdets imponerende antal frisør butikker. I Nordvest skal man gøre sig umage for at finde en omgang herreklip, der overstiger 150 kr.

Postkort fra Nordvest


91

Niven klip og frisør, Sharan Al-Badrran


Frederikssundsvej 53 Frisør Tonni, Tonni Shemann.

Postkort fra Nordvest


93

Frederikssundsvej 20 La belle Frisør, Ahmad Alshalabi


Frederikssundsvej 37

Postkort fra Nordvest


95


Postkort fra Nordvest


97

Frederikssundsvej 24a

Tasty Fried Chicken Denne engelske kæde har åbnet deres første danske restaurant i Nordvest. Kæden, der har enkelte fællestræk med den amerikanske storebror Kentucky Fried Chicken, har også en Nigeriansk søsterkæde ved navn Tastee Fried Chicken. Det bliver i familien.


Frederikssundsvej 33

Zimmer optik Noget ligger begravet i kælderen på FredNoget ligger begravet i kælderen på Frederikssundsvej 33. En hemmelighed kun for de særligt indviede. Hernede i mørket under Zimmer Optik findes kasser med Sonia Rykiel, Pierre Balmain, Per Spook og mange andre klassikere designbriller fra 70erne og 80erne. Stykvis får de lov at se dagens lys i optiker Ferat Özyurtri unikke brilleunivers.

Postkort fra Nordvest


99


Frederikssundsvej 30

Kvarterets konge Den mest populære fugl i Nordvest er ubetinget kanariefuglen. Da man i 1920érne navngav Fuglekvarterets udstrakte gadenet (der alle er opkaldt efter fugle arter), havde man ikke forudset at denne eksotiske yndling, knap 100 år senere, skulle have udkonkurreret robuste typer som mågen, uglen og den frække dreng i klassen – blåmejsen.

Postkort fra Nordvest


101

Indenfor i Super Pet er det Pernille Ingemand, der bestemmer. Hun har en forkærlighed for krybdyr og karakteriserer desuden Nordvest som et ”småhunde område”. Skoleungerne der venter på en bus videre op ad bakken, bruger butikken som en slags mini-zoo og piler ud igennem døren, så snart de hører bussen lægge an til landing ved stoppestedet udenfor butikken. Hvis en papegøje, hamster eller slange, skulle blive sløj i løbet af dagen, kommer den med Pernille hjem, når lyset slukkes over de boblende akvarier, de hede terrarier og ildelugtende rottereder på Frederikssundsvej nr. 30.


Frederikssundsvej 34

Cykelværksted Hassan Al-Khalini driver den lille cykelbutik mellem den Vietnamesiske restaurant og grønthandleren Super Center. Hver af butikkens knap 25 m2 bliver udnyttet maksimalt til både vareudstilling, parkeringsplads og værksted.

Postkort fra Nordvest


103


Billeder af billeder af mad Langs Frederikssundsvej er der en særegen udstilling af mad portrætter. De aflæses i det daglige som symbolsprog. Men når man først har åbnet øjnene op og stirret ind i gabet på en halv meter høj shawarma, bliver livet aldrig det samme igen.

Postkort fra Nordvest


105


Frederikssundsvej 60B

Minutrens Nordvest er for mange københavnere lig med arbejdsstøj, hovedtørklæder og hængerøv. Beholdningen af Pels, jakkesæt, skorter og balkjoler, der dingler fra Minut Rens motoriserede bøjlebane, fortæller en helt anden historie. Renseriet har ligget i kvarteret siden 1950´erne og et par af forretningens mange rense-maskiner er et vidnesbyrd herom.

Postkort fra Nordvest


107


Frederikssundsvej 16 ASI frimĂŚrker

Postkort fra Nordvest


109

ASI frimærker Der bor to frimærkesamlere i Kandestøberhuset der udgør gadens største og længste bebyggelse. Nedenunder de to samlere, ligger en række små butikslejemål. Huset strækker sig fra Skodagrunden på Frederikssundsvej og bugter sig flere hundrede meter op ad Frederiksborgvej. I de sidste ti år har Allan Ingworsen haft sin ASI -frimærkebutik her. Det startede med en pose frimærker som otteårig og fortsatte over en

butiksuddannelse i Brugsen i Nordvest, til en tilværelse som selvstændig forretningsdrivende, med frimærker som det absolutte omdrejningspunkt. Siden 1994 er huslejen i det 35 m2 store lejemål, steget fra 4000 til 6000 kr/mdr. Allan beskriver udviklingen i gaden som et markant skift fra små specialbutikker med en længere historie i kvarteret, til opblomstringen af et multikulturel

handelsmiljø. På spørgsmålet om hvem der handler frimærker i butikken, udbrød Allan ”alle mine kunder er døende” og fortalte videre, at han kun åbner butikken, når en af hans stamkunder ringer og laver en aftale. ASI frimærker lukkede ned den første januar 2014, og så vidt vides har nabobutikken overtaget lejemålet ved at betale 200.000 kr. i afståelse


Postkort fra Nordvest


111


Lygten 2

Lygten Station Lygten Station blev bygget i forbindelsen med etableringen af Slangerupbanen i 1906. Banen gik blandt andet til Hareskoven, hvilke gjorde at perronen i weekenderne var lidt af et gedemarked med picnickurve og forventningsfulde børn. Slangerupbanen var privatejet (senere overtaget af DSB) og kørte frem til 1976. Stationsbygningen er tegnet af Heinrich Wench. Samme streg kan man finde på Hovedbanegården og Østerbro Station. Efter lukningen blev stationen brugt til blandt andet casino og opmagasinering af et cirkus. I 1992 blev bygningen fredet og ti år efter købt af Københavns Kommune for 1,7 mio. Nu er Lygten Station en del af Kultur Nord, som et spillested der også har stand up og film fremvisning.

Postkort fra Nordvest


113

Pladsen foran stationen hedder Lyngsie Plads opkaldt efter Michael Christian Lyngsie arbejdede for at organisere de ufaglærte arbejdere. Han organiserede kuske, natmænd, jord og beton arbejdere og daglejere. I 1891 stiftede han Københavns arbejdsmandsforbund, der senere blev landsdækkende og i 1974 skiftede navn til SID.


Frederiksborgvej 8

Kun én kvalitet – den bedste Sådan står der på smørrebrødsbutikken ”Livretten´s” bagvæg. Jimmi Petersen er en 25 årig slagter, der for få år siden købte butikken kontant. Det er et svært område at sælge smørrebrød i, kunderne vil have hvidt brød, og de har små pengepunge siger han. Jimmy har arbejdet 60-70 timer om ugen siden han var 16 år gammel. Butikkens helt store salgssucces er helstegt pattegris. Sammen med sin far, der har forretning i samme branche, sælger Jimmy 200 helstegte om året. Jimmy solgte forretningen i slutningen af 2013, og den har siden været under renovering.

Postkort fra Nordvest


115


Kiosker og spillehaller Nordvest er med sit kæmpe antal spillehaller Københavns svar på Las Vegas. Langs Frederikssundsvejens første etape er der aldrig langt til en enarmet tyveknægt eller rigelige mængder af joint udstyr og billige bajere på køl. Herude har enhver Kiosk med respekt for sig selv gratis kaffe døgnet rundt og et hedt baglokale fyldt med de fristende maskiner.

Postkort fra Nordvest


117

Der er 259 spillemaskiner at boltre sig ved, pü den første km af Frederikssundsvej. De er fordelt pü fire spillehaller, kiosker og bodegaer.


Under højbanen

Byliv På hverdage kører der omkring 1.200 busser ad Frederikssundsvej. Blandt andet 5A og 350S, chokoladebussen, der kører ansatte til Toms Chokoladefabrik i Ballerup.

Postkort fra Nordvest


119

Frederikssundsvej mod Nørrebro station

Byliv Der er masser af uderum pü den første km af Frederikssundsvej og Frederiksborgve. Der er 376 altaner vendt ud mod gaden. Dertil kommer franske altaner og bygninger med svalegange.


Postkort fra Nordvest


121


GadeportrĂŚt Kvinde pĂĽ vej til bussen. 5A mod Sundbyvester Plads

Postkort fra Nordvest


123

GadeportrĂŚt Lazem Kassem venter pĂĽ bussen


GadeportrĂŚt Tobias Pedersen

Postkort fra Nordvest


125

GadeportrĂŚt Amie Camara og Merre Corap


Frederikssundsvej 51

Ørnebageren Familien Førgaard har igennem de sidste 47 år solgt brød og kager fra hjørnet af Ørnevej og Frederikssundsvej. Indretningen er den samme, som da stedet åbnede i 1960´erne. I dag er det sønnen Michael, der hver dag kl. 00.30 tjekker ind i bageriet. Vivi Grandal leder til dagligt bagerudsalget og kan berette, at gåsebryst og kartoffelkager er en stensikker vinder til de lokale kaffeborde. Vivi ser med stor sindsro på den brødkrig, der raser længere inde på stenbroen og forsikrer om, at hendes stamkunder nok skal være loyale over for stedets yderst rimelige priser og traditionsrige udbud.

Postkort fra Nordvest


127


Postkort fra Nordvest


129

Frederikssundsvej 68

Bangla Bazar Mange butikker er flyttet fra det næsten bilfrie Nørrebro til Frederikssundsvej. Safiqul Islam er en af dem. Han flyttede sin butik i maj 2013, efter at han havde solgt varer på Nørrebro i ti år. Han sælger indiske og pakistanske produkter, hovedsagligt tørvarer og grøntsager. Safiqul Islam er ikke bange for konkurrencen fra de andre lignende butikker på Frederikssundsvej. Han deler for eksempel varelevering med en kollega længere nede af gaden, og som han siger: Jo flere butikker, jo flere mennesker.


Frederikssundsvej 73

Security Shop Security butikken på hjørnet af Uglevej og Frederikssundsvej, sælger alt lige fra spion ure med indbygget kamera, over skudsikre veste, til lune vagtuniformer. Her handler byens skydelystne, i hvad der kan betegnes som en fælles indkøbscentral. I Security Shop mødes de forfængelige politibetjente, der ikke kan udstå lugten af kollegaernes sveddunst i korpsets beskyttelsesmateriel, med rockere og bandemedlemmer. Efterspørgslen på butikkens skudsikre veste, følger antallet af skudepisoder i de Københavnske gader. En skudsikker vest koster mellem 4.000-13.000 kr. Nogle tager den på kort, mens andre køber stort ind og smider 60.000 kr. i kolde kontanter. Ejeren Dennis Oemann er en entreprenant type, der udover forretningen på Frederikssundsvej, ejer både et diskotek i

Postkort fra Nordvest

Haslev, en fisketerapi og et mindre vagtfirma. Da han åbnede butikken for to år siden, var der slagtilbud på håndjern. En mand på vej over til værtshuset på den anden side af krydset, slog til, men måtte et par timer senere, sende en ekspedition retur, da han ved et uheld havde fået låst sig fast til baren og nogen havde snuppet nøglerne. På trods af røgkanoner, sirener og videoovervågning, blev butikken fra efteråret 2013, offer for et eskalerende antal indbrud målrettet de kostbare veste. (5 stk.) Udgifterne til knuste ruder og stjålne varer, overgik hurtigt fordelene ved at have en fysisk butik, og Dennis har derfor solgt lokalerne videre til en slikforhandler. Salget fortsætter dog fra butikkens onlineplatform.


131 Fra butikkens indgangsdør er der udsigt hen over krydset mod Rentemestervej. Pü en husgavl ønsker graffitimalere politiet hen, hvor peberet gror.


Transformation Butikkerne langs Frederikssundsvej skifter ofte både identitet, profil og ejerskab. På hjørnet Uglevej og Frederikssundsvej har der over de sidste par år ligget hele tre forskellige butikker. Fra Sabrina der i 2009 solgte selvlysende sæber og hårprodukter over Security shoppen til slikbutikken Skumfidusen, der åbner i foråret 2014.

Postkort fra Nordvest


133


Frederikssundsvej mod Nørrebro st

Gaden

Postkort fra Nordvest


135

Nørrebro Station set fra Lyngsie Plads

Gaden


Postkort fra Nordvest


137


Postkort fra Nordvest


139


Postkort fra Nordvest


141


Postkort fra Nordvest


143


POSTKORT FRA NORDVEST - HANDEL OG BYLIV