Page 1

8

Karriere

SØNDAG DEN 4. NOVEMBER 2012

Udkantsdanmark er moderne Højtuddannede iværksættere forlader byerne for at starte virksomheder langt fra stress og larm i Danmarks yderområder. Her oplever flere, at de bliver lykkeligere af at bo end i storbyerne. SIMON KUDAL | karriere@jp.dk

,

I årevis har Udkantsdanmark og ”den rådne banan” været omtalt som et område for sociale tilfælde. Men i løbet af de seneste år er flere og flere selvstændige erhvervsdrivende fra de større byer rykket mod yderområderne. Håbet er, at denne udvikling kan skabe fornyet vækst i baglandet. Illustration: Rasmus Sand Høyer

U

dkantsdanmark har de seneste år været synonym med social elendighed, tomme landsbyer og forgældede landbrug. De tider er ved at være forbi, for flere og flere danskere ser yderområderne som en drømmedestination, og en nylig undersøgelse fra Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter viser, at borgerne i områderne faktisk er lykkeligere end storbyboerne. Samtidig er en ny generation af højtuddannede iværksættere ved at drage fra by mod land for at starte virksomhed i de naturskønne områder, som ellers har fået øgenavnet ”den rådne banan.” »Det er mennesker, der først og fremmest kommer for at leve deres liv på stedet,« forklarer Hanne Tanvig, der er seniorrådgiver ved Skov & Landskab på Københavns Universitet. Ubelyst segment Hun står bag en rapport, der kortlægger iværksætteres aktivitet i forskellige kommuner i yderområderne. Her er hun stødt på gruppen af højtuddannede tilflyttere, der skiller sig ud fra de mere traditionelle virksomheder i områderne, ved at de er små og ikke fylder meget i lokalmiljøet. Det skyldes, at de driver deres forretning over internettet og via personlige netværk, som de har opbygget andre steder. »Vi har altså et nyt segment her, og det har hidtil været ubelyst, fordi man mange gange slet ikke kan se dem,” siger hun. De nye iværksættere beskæftiger sig hovedsageligt med avancerede servicer og produkter som

for eksempel softwareudvikling, rådgivning, e-handel eller mere klassiske kreative erhverv. »Bosætningen driver dem derhen, og så finder de først efter bosætningen ud af, at det faktisk kunne være interessant at skabe en ny erhvervsaktivitet,« siger hun. De er draget af naturen og kvaliteter som det lokale sammenhold og muligheden for at kombinere bolig og erhverv i skønne omgivelser. »Det gode liv og bosætningen på stedet bliver integreret med det at drive erhverv. De kombinerer det på en måde, så det ikke altid er let at se, om det er fritid, eller om det er arbejdstid. Det er en del af det her, at de vil forsøge at få en anden livsform frem,« siger hun. Stor investering i yderområder Det er ikke kun iværksætterne, der vil på landet. Hver fjerde dansker drømmer om at eje et sommerhus eller bosætte sig fast i et af yderområderne, 87 pct. mener, at kyster, strande og hav gør yderområderne meget attraktive, mens 60 pct. fremhæver det lokale fællesskab som en stor kvalitet ved at bo på landet. Det viser en undersøgelse fra Realdania, der i øjeblikket er ved at poste 115 mio kr i udviklingsprojekter i yderområderne. »Vi arbejder med alt det her ud fra en erkendelse af, at vi i Danmark har en urbanisering og på den led måske ikke kan forvente den store vækst i Danmarks yderområder, men vi kan godt lave en positiv udvikling på trods af manglende vækst. Og det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er udvikling, og hvad der er vækst. Specielt i

Det gode liv og bosætningen på stedet bliver integreret med det at drive erhverv. De kombinerer det på en måde, så det ikke altid er let at se, om det er fritid, eller om det er arbejdstid. Det er en del af det her, at de vil forsøge at få en anden livsform frem. Hanne Tanvig seniorrådgiver ved Skov & Landskab på KU

en omstillingstid, hvor man skal finde ud af, hvad man skal leve af,« siger Karen Skou, der er projektleder i Realdania. Målet med støtteprojektet er at få fokus på bosætning, turisme og planlægning. Tidligere har Realdania haft positive erfaringer med Klitmøller i Thisted Kommune i Nordjylland, der er blevet en mindre surferkoloni ved Vesterhavet. »På trods af fraflytning fra Nordjylland generelt og fra Thisted kommune, så er Klitmøller et sted, hvor de ikke har fraflytning. Det er jo interessant, at man med de aktiviteter, der foregår der, kan vende en udvikling. Når fiskeriet går ned, så finder man noget nyt at bruge havet til, og fiskerne og surferne finder ud af, at de faktisk kan leve i skøn forening,« siger Karen Skou. Surfkollektiv i Klitmøller I Klitmøller bor Stian Eide, der driver selvstændig it-virksomhed, er formand for surfklubben Cold Hawaii og er en af de iværksættere, Hanne Tanvig har beskrevet i sin rapport. Han er oprindelig fra Norge, men flyttede til Thy i 1995. Dengang vidste han ikke, hvad han ville arbejde med, men han slog sig ned i byen på grund af sin passion for surfing. »Jeg har skabt en tilværelse ud fra, hvad jeg har lyst til, i stedet for at flytte til en eller anden by for at få et job. Her er det lidt omvendt, og det giver sådan en sjov følelse at bo et sted, hvor folk egentlig gerne vil bo – i stedet for at bo et sted, hvor folk bor, fordi de kan få et arbejde,« siger han og fortsætter: »Personligt synes jeg, det er fedt at kende folk


Karriere

SØNDAG DEN 4. NOVEMBER 2012

Klitmøller er et eksempel på et område i Udkantsdanmark, hvor fælles interesser har skabt et nyt lokalsamfund. Her har surfere fra forskellige steder valgt at flytte efter deres interesse for høje bølger og samtidig skabe nye erhverv.

og naboer og kunne gå fra sit hus uden at låse. Alle de der ting, man ikke gør, når man bor i en storby. Det tiltalte mig rigtig meget, at der var sådan lidt mere plads til at leve uden at være bekymret.« I hans virksomhed Stian.eu laver han livestreaming af sportsbegivenheder, netværksløsninger og konsulentarbejde. Han er en femtedel af arbejdskollektivet Cold Hawaii Starfish, hvor alle medlemmerne er selvstændige og på den ene eller anden måde beskæftiger sig med it og moderne kommunikation. »Vi har egentlig et ret godt netværk, for mange af de mennesker, der kommer heroppe, de kommer jo andre steder fra. Jeg arbejder både i Danmark og udlandet. Jeg har været i Australien og Frankrig for at arbejde, og jeg har et projekt kørende med Københavns Brandvæsen. Jeg føler ikke, at der er nogen begrænsninger. Nogle gange ville det være smart at kunne være et andet sted hurtigere, men det har man jo ligesom valgt ikke er det primære,« siger Stian Eide Frygt for landsbydød Selv om Klitmøller er et positivt eksempel på en by i udkantsdanmark med vækst, har Stian Eide haft sine bange anelser. »En af de ting, jeg selvfølgelig har spekuleret på, var, om det var det rigtige at købe et hus og investere i at slå rødder. Hvad nu hvis det hele det dør og bliver en spøgelsesby. Det har jeg overvejet, for der er jo eksempler nok. Du skal ikke køre ret langt herfra, før du finder rigtig mange tomme huse og forfaldne byer. Så man kan sige, det var en af de største udfordringer,« siger Stian Eide, der kendte fire andre surfere i byen, da han flyttede dertil. »Hvad nu hvis alle de andre surfere flytter, og

9

Foto: Ditte Lysgaard Holm

man er helt alene tilbage. Heldigvis har der været god udvikling, så den tanke er ret hurtigt blevet slået til jorden igen.« Iværksættere er fremtiden På trods af modgang er borgerne i udkantsdanmark mindst ligeså lykkelige som de, der bor i byerne. 48 pct. af borgerne på landet føler sig ”meget lykkelige,” mens det i storbyerne er under 40 pct., viser en undersøgelse foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i foråret

WORLDWIDE UNDERWATER TECHNOLOGY

MacArtney Underwater Technology søger: Projektleder Produktionsplanlægger QA/QC Supervisor Maskiningeniør System Sales Manager Mød MacArtney! Med hovedkvarter i Esbjerg (Danmarks offshore centrum), 250 ansatte, 10 internationale datterselskaber og en omsætning på over en halv milliard kroner, er MacArtney Underwater Technology en virksomhed i rivende udvikling. Hos MacArtney kan du forvente et job i en international og vækstmindet virksomhed, hvor fokus er rettet mod udvikling, salg og support af højteknologiske systemer og produkter indenfor undervandsteknologi - til blandt andet offshore, vedvarende energi og forskning. Vores succes er i høj grad baseret på konstant at have det stærkeste team, som kan sætte sig ind i kundens behov for innovative og driftsikre løsninger, der ofte skal kunne modstå naturens stærkeste kræfter. Som MacArtney ansat er man naturligvis sikret kontinuerlig kompetenceudvikling, åbne karrieremuligheder samt konkurrencedygtige ansættelsesvilkår. Vi har en spændende arbejdsplads, hvor en proaktiv, åben og social kultur præger hverdagen.

Interesseret? Så find yderligere information omkring stillingerne på vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om vores virksomhed og forretningsområder.

WWW.MACARTNEY.COM/CAREER

2012. Spørger man Hanne Tanvig, er der ingen tvivl om, at de nye selvstændige kommer til at få stor betydning i fremtiden for Udkantsdanmark, og der kan komme mange flere. »Ved at synliggøre dem, vi trods alt allerede har, kunne man helt sikkert tiltrække mange flere derude og dermed også et andet befolkningsgrundlag, end det vi hidtil har haft. Veluddannede, ressourcestærke mennesker med alliancepartnere placeret over hele kloden,« siger hun.

Udkantsdanmark  

Artikel til JP's karriere-tillæg om iværksættere i Danmarks yderområder.

Advertisement