Page 1

Copenhagen Campus OplĂŚg til fase 2


2


OplĂŚg til 2. fase af Copenhagen Campus er udviklet af:

www.dnte.dk

de NEERGAARD THEILL ERIKSEN

arkitekter maa aps

3


Juni 2010 udkom forstudiet til Copenhagen Campus med bred offentlig og privat støtte.

Nærværende rapport indeholder et oplæg til projektets anden fase. 4


2012

FASE 2 CAMPUSPLAN OG KONKURRENCE

Indflytning - etape 1

FASE 1 FORSTUDIE

2011

1. Spadestik

Arkitekt Konkurrence

Vi er her

Forstudie 2010

2013

FASE 3 PROJEKTERING OG UDBUD

2014

FASE 4 UDFØRELSE AF BYGGERI

2015

2016

FASE 5 START DRIFT / INDFLYTNING

5


6


Indhold: Baggrund og berettigelse

s. 8

Vision s. 18 Beliggenhed s. 26 Program s. 32 Brugere s. 38 Udvidet program s. 66 Juridisk struktur s. 74 Budget s. 78 Proces s. 84

7


Baggrund og berettigelse

8


Eksperter forudser at Danmark kommer til at mangle over 150.000 veluddannede talenter i 2020. Den væsentligste barriere for at tiltrække og fastholde talenter nævnes ofte som manglende social integration, der kan sikre at alle føler sig velkomne. Formålet med Copenhagen Campus er at skabe et unikt miljø med boliger og services til talenter. Et miljø der formidler det fysiske møde mellem beboerne og lokalmiljøet og som sikrer interaktion, integration og innovation for talenterne såvel som for byen. Copenhagen Campus skal bidrage til at udvikle Københavns selvforståelse og brand som en international vidensby i verdensklasse.

9


Danmarks kon og vĂŚkst er

IMD (International Institute for Management Development) i Lausanne, Schweiz, har siden 1995 udarbejdet en ranking af landes competitiveness baseret pĂĽ mere end 300 kvantitative og kvalitative kriterier.

McKinsey Copenhagen udgav i november 2010 en omfattende analyse af konkurrencesituationen i Danmark. Analysen blev udgivet til brug for VĂŚkstforum.

10


kurrenceevne faldende! I forbindelse med Vækstforums møder har der været udgivet en lang række analyser om DKs konkurrencedygtighed. Konkurrencestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Eksportrådet og regeringen har ydermere udgivet analyser.

OECD udgiver regelmæssigt analyser om medlemslandenes økonomiske outlook på både aggregeret og individuelt niveau.

11


Danmark daler på listen over verdens rigeste Ranking of GDP per Capita Among OECD countries

Ranking of GDP per Capita Among OECD countries Ranking

1970

2009

GDP per Capita (2009, USD 000 s)

1

SWITZERLAND

LUXEMBOURG

LUXEMBOURG

85.5

2

LUXEMBOURG

NORWAY

NORWAY

3

UNITED STATES

SWITZERLAND

UNITED STATES

4

SWEDEN

UNITED STATES

AUSTRALIA

5

NORWAY

CANADA

SWITZERLAND

6

NETHERLANDS

NETHERLANDS

AUSTRIA

7

AUSTRALIA

AUSTRALIA

NETHERLANDS

1990

8

DENMARK

DENMARK

9

CANADA

10

NEW ZEALAND

JAPAN

ICELAND

11

FRANCE

SWEDEN

SWEDEN

AUSTRIA

42.0 41.4

Det er Regeringens målsætning at DK i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden (Regeringen 2010)

40.5 40.2 39.8 38.5

CANADA

BELGIUM

ICELAND

BELGIUM

13

UNITED KINGDOM

GERMANY

DENMARK

BELGIUM

FINLAND UNITED KINGDOM

AUSTRIA

44.7 44.4 42.1

IRELAND

12

14

60.2 45.6

38.2 36.7 36.5

15

ITALY

FRANCE

16

JAPAN

FINLAND

GERMANY

17

FINLAND

UNITED KINGDOM

JAPAN

18

ICELAND

ITALY

FRANCE

19

GREECE

NEW ZEALAND

GREECE

36.2 34.0 33.7 31.9

20

SPAIN

SPAIN

ITALY

31.1

NB: der er forskelle mellem disse tal og tallene på slide om sammenligningslandene, fordi forskllige kilder er brugt til at lave de to.

1_Based on GDP per Capita at Current Prices and Current PPPs (P urchasing P over Parity) 2_No data available for Germany in 1970

KILDE: The Conference Board (Groningen Growth and Development Centre)

SOURCE: The Conference Board (Groningen Growth and Development Centre)

Dansk økonomi har for lav vækst Gennemsnitlig Årlig Vækst i BNP per indbygger* fra 2001-2007 Blandt Udvalgte OECD Lande Gennemsnittlig Årlig Vækst i BNP per indygger* fra 2001-2007 Blandt Udvalgte OECD Lande

% 9

8

7

6

5

4

3

2

ITALY

FRANCE

PORTUGAL

GERMANY

SWITZERLAND

DENMARK

BELGIUM

NETHERLANDS

UNITED STATES

ISRAEL

CANADA

SPAIN

NORWAY

JAPAN

MEXICO

AUSTRIA

AUSTRALIA

UNITED KINGDOM

SWEDEN

NEW ZEALAND

ICELAND

FINLAND

LUXEMBOURG

CHILE

IRELAND

GREECE

KOREA

HUNGARY

POLAND

SLOVENIA

TURKEY

CZECH REPUBLIC

SLOVAK REPUBLIC

ESTONIA

12

RUSSIAN FEDERATION

1

KILDE: OECD (2011)

* Beregninger baseret på købekraftskorrigeret BNP i US$


Demografisk Modvind på trods af velfærdsaftale

Mange danskere udenfor arbejdsmarkedet Demografisk Modvind på trods af velfærdsaftale 1 000 pers. 500

400

300

200

100

Arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken

0

Arbejdsstyrke

-100

Uden for Arbejdsstyrken -200 2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

KILDE: De Økonomiske Råd De Økonomiske Råd

Forventet dalende befolkningstilvækst The growth of the world’s population has been on a downward trend and, in developed countries, will turn negative by 2030 The growth of the world’s population has been on a downward trend and, in developed countries, will turn negative by 2030

Average annual increase %

3.0

2.5

Less developed countries World

2.0

More developed countries

1.5

1.0

0.5

0

-0.5 1950

1960

1970

1980

1990

2000

10

20

30

40

45

KILDE: “The war for talent” – McKinsey 2001/1997 “The war for talent” – McKinsey 2001/1997

13


Danmark mangler talent

Udbud af og efterspørgsel efter videregående uddannede frem mod 2020

300

180

280 Privat Efterspørgsel

250

1.000 Personer

200

Offentlig Efterspørgsel

150

100 100

50

0

Samlet Efterspørgsel

Samlet Udbud

Manglende Arbejdskraft KILDE: AE (2010)Kilde: og AE World Economic Forum (2010) og World Economic Forum(2011) (2011)

14


Fokus på talent for at sikre vækst Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener at højtuddannede er en forudsætning for konkurrenceevne og vækst Højtuddannede har et højere individuelt produktivitetsniveau i fht. lavere eller ikkeuddannede Højtuddannede forbedrer kollegers produktivitet. Fx kan højere uddannelse skabe øget produktivitet blandt kolleger gennem a) oplæring af andre, b) forbedring i arbejdsdelingen, eller c) øget omstilling i virksomheden generelt. Højtuddannede kan være forudsætning for investeringer i ny teknologi med forøgelse i kapitalapparatet og produktiviteten til følge

Centre for Economic and Business Research på CBS påviser direkte sammenhæng mellem uddannelse og BNP Danmarks BNP stiger 1%, hvis andelen af beskæftigede med lang videregående uddannelse øges tilsvarende med 1%

De Økonomiske Råd fastsætter sammenhæng mellem uddannelse og effektivitet De mest effektive virksomheder har den største andel ansatte med en videregående uddannelse

15


Barrierer Kulturelle barrierer Lav integration pga. manglende interesse fra danskerne for at skabe relationer til udlændinge - Hele 69% af ”Expats in Denmark” anser danskerne som uvenlige ref. analyse fra Oxford Research 2010 - Kun 26% af vidensarbejderne fra Worktrotters analyse i 2010 anser danskere som åbne overfor udlændinge i DK

Fysiske barrierer Mangel på internationale skoler til børnene Mangel på egnede boliger til de udenlandske studerende og forskere – Jvf. CBS, DTU, KU og Consortium for Global Talent

16


Danmark har brug for bedre branding FutureBrand laver årligt en rangering af alle landes brand ifht. 1) Bevidsthed 2) Fortrolighed 3) Associationer 4) Præferencer 5) Overvejelser om besøg FutureBrand laver årligt en rangering af alle landes brand ifht. 6) Beslutning 7) Anbefaling 1) Bevidsthed 2) Fortrolighed 3) Associationer 4) Præferencer 5) Overvejelser om besøg 6) Beslutning 7) Anbefaling

TOP 25 COUNTRY BRANDS 2010 RANK

1

COUNTRY BRAND

2009 RANK

CHANGE

CANADA

2

2

AUSTRALIA

4

2

3

NEW ZEALAND

3

0

1

4

UNITED STATES

1

3

5

SWITZERLAND

11

6

6

JAPAN

7

1

7

FRANCE

6

2

16

8

8

1

8

FINLAND

9

UNITED KINGDOM

10

SWEDEN

21

11

11

GERMANY

9

2

12

ITALY

6

6

13

NORWAY

14

22

9

SPAIN

10

4

15

SINGAPORE

13

2

16

MALDIVES

19

3

17

IRELAND

12

6

18

BERMUDA

DENMARK

16

3

23

4

20

19

AUSTRIA

28

21

MAURITIUS

26

6

22

GREECE

14

8

23

INDIA

18

6

24

ICELAND

26

1

25

NETHERLANDS

31

6

Danmarks landebrand er blandt de 20 mest anerkendte i verden, men DK ligger stadig langt efter fx Finland, Norge og Sverige, hvorfor CC må gøre en ekstra indsats for at blive den bedste campus i Norden

8

KILDE: FutureBrand, 2010

KILDE: Figur fra Futurebrand, 2010. NB: den fulde effekt af den finansielle krise er formegentlig ikke fanget her

17


Vision

Copenhagen Campus

18


Copenhagen Campus skal vÌre et globalt brand og styrke København til at blive Nordeuropas førende vidensby inden 2020.

19


20


Copenhagen Campus skal tiltrække, integrere og fastholde dansk og udenlandsk talent gennem udviklingen af et usædvanligt attraktivt, internationalt bymiljø som etableres på Carlsberg i København, men som kan replikeres til andre steder i landet.

Copenhagen Campus

21


Copenhagen Campus tilbyder et stærkt integreret boligudbud, der kombinerer unikke bokvaliteter, varige fællesskaber og en bred vifte af services, som gør det nemt og attraktivt at ankomme til og integrere sig i København.

22


Copenhagen Campus bliver for københavnerne et attraktivt, levende og mangfoldigt bymiljø, kulturelt, funktionelt såvel som arkitektonisk - en ny destination i København.

23


Strategi: Udvikling af et globalt brand Copenhagen Campus skal styrke den positive fortælling om København som international vidensby på globalt plan såvel som i københavnernes selvforståelse. Den unikke kultur og identitet som beboerne bliver en del af skal være kernen i udviklingen af Copenhagen Campus. Rekruttering af talenter Et globalt netværk til ledende universiteter, erhverv og kollegier, udvælgelseskriterier samt beboer- og brugerpleje skal sikre en bred vifte af kvalificerede og attraktive beboere til Copenhagen Campus. Brugerne i centrum Grundig indsigt i specifikke målgruppers særlige behov og i, hvordan rumligheder og organisatoriske strukturer og serviceudbud fremmer netværksdannelser og fællesskaber, ejerskab og tilknytning, skal sikre at udbudet, kulturen og driften på Copenhagen Campus matcher behovet hos målgruppen. Fysiske rammer i verdensklasse Fra boligen til fællesarealer, offentlige funktioner og uderum skal de fysiske rammer på Copenhagen Campus være ”state of the art”. Forskellige brugere har forskellige ønsker og en vigtig kvalitet er derfor at sikre mangfoldighed og oplevelsesrigdommen i arkitektur og byrum. Byliv, aktiviteter og mennesker Menneskene er de vigtigste byggesten når Copenhagen Campus skal udvikles. Copenhagen Campus skal tiltrække beboere, såvel som københavnere, turister og besøgende til kvarteret. Derfor er det afgørende at udvikle og sikre et stærkt, oplevelsesrigt og attraktivt udbud af offentlige og fælles funktioner, byliv, kultur og aktiviteter såvel som mere og mindre forpligtende fællesskaber.

24


Målsætning: Copenhagen Campus skal aktivt bidrage til at Danmark kommer op på top 10 blandt FutureBrands rangering Copenhagen Campus skal blive et verdenskendt brand og bidrage til at tiltrække studerende og forskere til at bosætte sig i København Copenhagen Campus skal medvirke til at minimum 10% flere udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt studie, hvilket kan give 1 mia DKK ekstra i BNP årligt Copenhagen Campus skal bidrage til at minimum 5% af de nuværende ”Expats” i Danmark vælger at blive længere, hvilket kan give 1 mia DKK ekstra i BNP årligt

25


Beliggenhed

26


Carlsberg - Vores By er en oplagt og attraktiv beliggenhed for den første etape af Copenhagen Campus. Visionen om en tæt, mangfoldig, grøn og levende bydel midt i København er en vision som Copenhagen Campus både understøtter og har brug for. Dels for at sikre integration og blanding af brugere og funktioner, dels for at sikre et attraktivt og tæt bymiljø, hvor bylivet og det fysiske møde mellem mennesker er i fokus. Med en høj tæthed af mennesker og en bred vifte af forskellige beboere samt fælles og offentlige funktioner vil Copenhagen Campus aktivt bidrage til denne Vision for Carlsberg - Vores By. Beliggenheden midt i København, med butiksliv, kunst og kulturliv, cafe- og natteliv på den ene side parker, haver og villakvarter på den anden er Carlsberg noget nær den optimale beliggenhed for Copenhagen Campus. En placering der taler til både studerende, phdforskere og seniorforskere med familie. Carlsberg tilbyder høj tilgængelighed for brugerne af Copenhagen Campus. Carlsberg er velplaceret i forhold til offentlig transport via Carlsbergs nye S-togstation, der forventes at blive landets femte mest trafikerede og den nye metrostation på Enghaveplads. Den centrale beliggenhed kombineret med byrumsdesign understøtter cykeltrafik som det oplagte valg for de fremtidige beboere på Copenhagen Campus. Carlsbergs stærke historie og kulturarv i Danmark såvel som det verdenskendte ølmærke tilbyder desuden Copenhagen Campus et stærkt dansk brand som ramme for udviklingen af et verdenskendt campus.

27


28


29


Lokalisering og distribution Det samlede program for Copenhagen Campus fylder omtrent 100.000 m2, hvilket svarer til ca. 1/6 af Carlsbergområdets samlede rummelighed. Den nærmere placering og distribution vil blive fastlagt i fase 2 gennem en fortsat dialog med Carlsberg Ejendomme. Den endelige lokalisering og fordeling fastlægges under hensyn til den interne sammenhæng i campus programmet, den bymæssige kontekst, lokalplansbestemmelser, hensyn til bevaringsværdige bygninger og områdets kulturarv generelt samt eksisterende interessenter og etapemæssig udbygning. De viste eksempler skal ses som principielle forstudier, der illustrerer byggeriets omfang og viser tre mulige strategier for distribution. Nybyggeri Eksisterende bygninger

Eksempel 1: Campus som et nyt samlet bykvarter

30


Eksempel 2: Campus funktionerne som løst defineret klynge

Eksempel 3: Campus funktioner spredt i omrĂĽdet

31


Program

32


Det foreløbige byggeprogram for Copenhagen Campus Etape 1 på Carlsberg rummer samlet 105.000 m2 der dækker boligenheder til studerende, phd’ere og seniorforskere med familie samt fællesarealer og offentlige funktioner. Samlet set vil det skabe ca 1.430 boliger til omkring 2000 nye beboere i København. Til de forskellige boliger og beboerprofiler knyttes forskellige fællesfaciliteter og muligheder for at indgå i forskellige fællesskaber beboerne imellem. Foruden de nære fællesskaber vil Copenhagen Campus integrere en række offentlige publikumsorienterede faciliteter i stueplan som de ca. 2000 beboere vil dele med naboområder og gæster fra resten af København samt turister. Et nærmere koncept og program for de offentlige faciliteter på Copenhagen Campus skal udvikles i samarbejde med interessenter med henblik på at tilbyde beboerne attraktive faciliteter såvel som på at skabe en attraktiv, oplevelsesrig og mangfoldig destination for københavnerne.

33


Program Samlet program

45 415 m2

18 144 m2

30 240 m2

Kollegieenhed

Phd- forsker enhed

Seniorforsker Enhed

1100 Værelser

275 Boliger

200 Boliger

11 stk. "Kollegieenhed" à 100 værelser

34

8 stk. "Phd-forsker enhed" à 25 boliger

8 stk. "Seniorforsker enhed" â 25 familieboliger total - 200 boliger

10 400 m2 Offentlige funktioner

19 00 Botel


Kollegieenhed: Ca. 22 m2 store værelser (f.eks. modul 3,6x6,0)

Boligerne rummer køkken, bad, entré og teknikskakt.

Totalt: 1100 boliger fordelt på 11 kollegieenheder (100 værelser i hver enhed)

Udover værelser rummer hver kollegieenhed blandt andet: • Fællesrum med køkken og ophold • Fællesfunktioner som vaskeri og cykelkælder

Phd- forsker enhed: Ca. 60 m2 store boliger Totalt: 200 boliger fordelt på 8 enheder (25 boliger i hver enhed)

Boligerne rummer blandt andet: • 1 værelse ca. 15 m2 • 1 opholdsrum ca. 20 m2 • Spisekøkken ca. 17 m2

Seniorforsker enhed Ca. 130 m2 store boliger Totalt: 200 boliger fordelt på 8 enheder (25 boliger i hver enhed)

Boligerne rummer blandt andet: • 3 værelser ca. 20 m2 • 1 opholdsrum ca. 20 m2 • Spisekøkken ca. 25 m2

Offentlige funktioner - Udbygges Program for offentlige funktioner udbygges med ekstern finansiering og drift af services og butikker indenfor rammerne af campus konceptet.

• Læsesal • Spisehus • Fitnesscenter • Sportsanlæg i øvrigt indendørs • Daginstitution • Biograf

35


Bæredygtighed Copenhagen Campus skal udvikles med et fokus på bæredygtighed i alle aspekter og i den bredeste forstand. Udviklingen af Copenhagen Campus tænkes derfor som en integreret proces, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter afsøges, udvikles, integreres fra den indledende analyse, gennem realiseringen og ind i den fremtidige drift. Foruden de økonomiske og miljømæssige aspekter som af indlysende årsager kræver et stort fokus, vil udviklingen af Copenhagen Campus kræve et særligt fokus på projektets sociale og kulturelle bæredygtighed. Den sociale og kulturelle bæredygtighed består af en kæde af delmål, der tilsammen skal sikre at brugerne bliver tiltrukket af en tilværelse på Copenhagen Campus, at de føler sig velkomne og får muligheder for at realisere og integrere sig socialt og fagligt i København og Danmark. Det er ligeledes et socialt og kulturelt delmål at Copenhagen Campus skal bidrage til at synliggøre og understøtte den positive internationalisering af København som videns- og kulturby.

36


37


Brugere

38


Målet med Copenhagen Campus er, at udenlandske studerende og forskere skal blive glade for at bo i København. De skal etablere venskaber, få kærester og opleve at høre til. Meget skal fungere sammen for at det lykkes. Copenhagen Campus designes med omhu for netop det komplekse samspil mellem rum, funktioner, fællesskaber og den enkeltes behov. Styrken ved Copenhagen Campus er, at rumprogrammet tager udgangspunkt i et indgående kendskab til målgruppernes særlige behov og viden om, hvordan rum og organiseringer kan føre til sociale netværk og stærk tilknytning til stedet. Det lyder svært, men det kan forklares enkelt.

39


Mød fremtidens beboere på Copenhagen Campus Bonjour! Min hverdag hænger godt sammen, fordi alle funktioner til hele familien er så tæt på.

Carolyn Målgruppe 1: Etableret udenlandsk forsker og medfølgende familie

40


Hej! Jeg oplevede på Harvard, hvor fedt det er at bo i et internationalt miljø og vil gerne være med til at skabe det samme i København.

Hola! Det er hyggeligt, at jeg støder på mine naboer og venner i Spisehuset og rundt på campus.

Jakob

Maria

Målgruppe 2: Yngre, dansk forsker med internationalt udsyn

Målgruppe 3: Udenlandsk studerende

41


Maria Maria er udvekslingsstuderende fra Spanien, som læser på CBS i et semester. Maria flytter ind på et kollegieværelse på Copenhagen Campus. Værelset ligger i en afdeling med 12 værelser, hvor studerende fra Danmark og udlandet deler køkken og fællesvaskeri, der også fungerer som et mødested med kaffe og trådløs netforbindelse. Maria har aldrig før boet alene. Derfor er hun glad for, at en dansk studerende fungerer som social vicevært, viser Maria rundt, præsenterer hende for naboerne og sætter hende ind i mulighederne og reglerne på stedet. Den sociale vicevært fungerer også som Marias kontaktperson, hvis hun har brug for hjælp til noget. Maria er på første del af sit studie, hvor det sociale vægter mindst lige så højt som det faglige. Hun kan godt lide at feste men har ikke mange penge at gøre det med. Derfor tager hun to gange om ugen vagter i Spisehuset, hvor hun rydder af og vasker op. Hun kan rigtig godt lide at arbejde der. Spisehuset er et sted, som tiltrækker mange, både campus-beboere og almindelige københavnere. Der er altid liv, og Maria får hurtigt venner. Desuden benytter Maria campus’ fitnesscenter og læsesal. Maria synes godt om, at hun ofte støder på sine naboer, når hun bruger campus’ fælles faciliteter. Ofte foretrækker hun at tage computeren med fra værelset til en hyggelig arbejdskrog, hvor hun kan blande arbejde med social hygge. PERSONTYPE 3: Den udenlandske studerende 19 år og fra Spanien Udvekslingsstuderende på CBS Bolig: Kollegieværelse med fælleskøkken Omstændigheder: Stort socialt behov, som tilfredsstilles i Spisehuset, baren, træningscentret og gennem nærheden til Vesterbro.

42


43


Her gĂĽr jeg i skole.

Her fester jeg. Her spiser jeg. Her sover jeg.

Her lĂŚser jeg.

Her shopper jeg.

44


Her bor jeg. Her arbejder jeg.

45


Jeg deler et køkken med elleve andre beboere. Vi laver mad sammen og fungerer som en lille familie. Her er trådløs netværksforbindelse, kaffemaskine og næsten altid nogen at hænge ud med.

Jeg fik min Campus Cykel da jeg flyttede ind og jeg bruger den hver dag til CBS. Når jeg kører gennem byen kan folk se hvor jeg kommer fra. Hvis den går i stykker bliver den fikset her på Campus. Det er en del af pakken.

46


Jeg er meget glad for at bo i Carlsbergområdet, fordi det giver mig mulighed for at bruge København i min fritid. Jeg er vild med at shoppe på Vesterbro, og drikke kaffe på de mange hyggelige caféer.

Copenhagen Campus har også mange fritidstilbud. Blandt dem er der både barer og natklub. Den gode stemning og det internationale miljø trækker også mange københavnere hertil, og det er blevet et populært sted at gå ud.

47


Vores Campus Læsecafé har en hyggelig stemning. Her kan jeg både få en god kop kaffe, studere og møde nye venner.


Carolyn Canadiske Carolyn hyres som forsker hos Novo og flytter sammen med sin mand og parrets tvillinger på 8 ind i en toetagers rækkebolig med tilhørende have på Copenhagen Campus. Carolyn har ganske lange arbejdsdage på Novo, men hendes mand, John, og tvillingerne tilbringer hverdagen på campusområdet. Tvillingerne kan spadsere til deres internationale skole på få minutter, og freelancejournalisten John udnytter de hyggelige arbejdsrum på campus og spiser ofte frokost i spisehuset. Både Carolyn, tvillingerne og John benytter sig af sportsfaciliteterne på campus, engang imellem spiser de middag sammen i spisehuset, hvor de møder lokale københavnere og andre indbyggere fra CC. De deltager også gerne i fælles aktiviteter, enten af faglig karakter eller de familieaktiviteter, som danske værtsfamilier står for. Familien sætter pris på at bo centralt i byen og alligevel med ro og grønt omkring boligen. De har mange funktioner tæt på, og det betyder meget for dem, at bydelen føles tryg, så børnene kan færdes frit på egen hånd og nemt komme rundt til fods og på cykel. Når familien får besøg af venner og familie fra Canada, indkvarteres de på CCs Camputel, der fungerer som et lejlighedshotel. For Carolyn og familien betyder Camputellet, at det er nemt at få besøg fra udlandet. PERSONTYPE 1: Den udenlandske forsker, som medbringer sin familie 48 år og fra Canada Forskningschef hos Novo Nordisk Bolig: Rækkehus på 130 m2 med egen have Omstændigheder: Medfølgende ægtefælle er freelance journalist og benytter i dagligdagen mange funktioner på campus. Parrets tvillinger på 8 kan gå til deres internationale skole på 10 minutter

50


51


Her holder min dele-bil.

Her sover jeg.

Her bor mine bedste venner

Her leger mine børn.

52

Her gür mine børn i skole.


Her bor jeg. Her arbejder jeg.

53


Når ungerne er lagt i seng, mødes vi tit med vores naboer. De danske familier har fungeret som værter ved en række arrangementer og udflugter, og det var dem der bød os velkommen hertil og stillede op med information om campus, det danske universitet og det danske samfund.

Med Campus’ delebils-abonnement slap vi for at købe og indregistrere vores egen bil. Vi har altid en bil der passer til vores behov. Også når vi skal bruge to biler. Campus bilen kører på el og vi er stolte over den grønne profil på Campus.

54


Den internationale skole på Carlsberg ligger så tæt på vores hjem at mine tvillinger på 8 selv kan gå dertil på få minutter. Det var en vigtig faktor da vi valgte at flytte hertil.

Ved klyngen af forskerboliger ligger en legeplads. Tvillingerne kan lege her selv, men nogle dage mødes vi også her med andre forskerfamilier til spisning eller lignende.


56


Vi nyder at spise i haven, når vejret tillader det. Herfra kan vi hilse på naboerne, når de går forbi, og vi har lært mange folk fra området at kende på denne måde. Vores børn leger i haven, og flokken af børn fra vejen samles tit her.

57


Jakob Jakob er en dansk ph.d.-studerende, som efter et ophold på Harvard University flytter ind i en etværelses lejlighed på Copenhagen Campus. Harvard-opholdet åbnede Jakobs øjne for, hvor spændende det kan være at bo i et internationalt studie- og forskningsmiljø. Og på CC finder Jakob en mulighed for at være med til at opbygge et lignende miljø. Han melder sig som social vicevært, viser nye tilflyttere til rette og arrangerer ugentlige begivenheder som fællesspisning. Han hjælper også udenlandske studerende med at finde ud af de danske systemer og med at gøre opmærksom på alle de tilbud og muligheder, der er i campus-regi for at finde relevant studiejob, blive inspireret ved foredrag og arrangementer, og bruge de mange gode faciliteter. Jakobs fritidsinteresse er sport. Han spiller squash flere gange om ugen på campus’ tennisbaner, blandt andet med sin kinesiske nabo, Wong. Han inviterer også ofte sine danske venner med til sociale og faglige campusarrangementer, og to ph.d.-kolleger bliver så betaget af livet og fællesskabet på CC, at de vælger at flytte til området. På CC sætter Jakob fagligt pris på, at han dagligt har omgang med - og let adgang til – mange kloge og interessante studerende og forskere. Spisehuset, sportsfaciliteterne og mange af arrangementerne på campus udgør uformelle netværksrum, hvor Jakob kan etablere relationer, han kan bruge videre frem i sin karriere og i sit liv. PERSONTYPE 2: Den danske ph.d.-studerende – Jakob 26 år og fra Kolding Ph.d.-studerende ved IT-Universitetet Bolig: Etværelses lejlighed med tilknyttede fællesfaciliteter

58

Omstændigheder: Har tidligere boet og studeret på Harvard og vælger CC fordi han synes om det internationale miljø


59


Her hĂŚnger jeg ud.

Her sover jeg.

Her gĂĽr jeg i skole.

60


Her bor jeg. Her spiser jeg.

Her dyrker jeg motion.

61


Min studietid på Harvard har åbnet mine øjne for kvaliteterne ved at bo i et internationalt studie- og forskningsmiljø. Men efter et år på kollegium sætter jeg især pris på at have eget køkken om morgenen.

Jeg spiller tennis med min kinesiske nabo Wong to gange om ugen eller finder en tennismakker via CC Sports Club. Tennisbanerne ligger på taget af Campus og der er fantastisk udsigt over København


Efter træning hænger vi tit ud i vores Campus Wellness Club. Det er et godt sted at møde nye mennesker.

Mine venner fra København besøger mig tit på Copenhagen Campus. Somme tider spiser vi middag hos mig og andre gange går vi i spisehuset. Flere af mine venner har efterhånden lært så mange folk fra CC at kende, at de næsten er en del af campus.


Om aftenen sætter jeg mig ofte på en af pladserne. Pladserne er et godt sted at drikke en øl med sine venner eller møde nye folk. Om sommeren summer pladserne af aktivitet både dag og nat. Folk kender hinanden her og stemningen er på en gang kosmopolitisk og meget lokal.


Udvidet program

66


Copenhagen Campus skal tilbyde mere og andet end blot mursten. Når Copenhagen Campus skal udvikles er brugerne de vigtigste ressourcer og de skal stå i centrum for udviklingen. Med dette afsæt er der udviklet et foreløbigt program for Copenhagen Campus, der sigter på at tilbyde en bred vifte af muligheder. Det udvidede program er bygget op som en ”full life offering” til beboerne der ved ankomsten til Danmark potentielt mangler alt fra socialt netværk til transportmidler eller inventar. Programmet består af fysiske faciliteter såvel som sociale netværk og serviceudbud til beboere og brugere af Copenhagen Campus. Realiseringen af dette program kræver en integreret udviklingsproces, hvor økonomiske, organisatoriske, sociale og rumlige aspekter og potentialer udvikles sideløbende. Programmet er inddelt i fire niveauer, der beskriver beboernes tilgængelighed til services, faciliteter og netværk i forskellige skalaer.

67


1. Boligen og det nære fællesskab

2. Campuspakken

Dækker boligen og nære faciliteter såsom vask, køkken, værelser, stuer, have og uderum. Deling afhænger af boligtype og de nære fællesskaber kan således variere meget.

Campuspakken dækker over et udvidet serviceudbud i tilknytning til boligen på Copenhagen Campus. Herunder eksempelvis delebilsordning, cykelordning, ”sund-mad-til-døren ordning”, hjælp til borgerservice, kontakt til skoler, institutioner, job eller fritidsudbud uden for campus.

I mindre boligenheder kan et fælleskøkken være en vigtig start på nære fællesskaber og varige relationer, mens seniorforskere med familier i højere grad vil mødes omkring eksempelvis haver, børn og sportfaciliteter.

68

Campuspakken gøre det nemt at flytte ind og leve og giver overskud til arbejde, studier og socialliv.


3. Byfunktioner

4. Branding og Kommunikation

Dækker over større fællesfaciliteter som er åbne for offentligheden såsom spisehus, læsecafé, spa, wellness og sportsfaciliteter, butikker, bar og biograf og lignende.

Dækker global markedsføring, kommunikation og rekruttering til Copenhagen Campus.

Faciliteterne drives og forvaltes selvstændigt eller som en del af campus-organisationen med særlige udbud for beboerne og evt. driftet af beboerne selv.

Et globalt netværk til universiteter, forskningsinstitutioner og erhverv sikrer løbende rekruttering af talent samt et bredt netværk af muligheder for beboerne. Campus Events såsom konferencer, festivaller og sommerskole skaber grundlag for det første besøg, der senere kan føre til mere permanent tilflytning.

69


1. CC HOME 2. CC HOME SERVICE / CC EASY LIFE 3. CC COMMUNITY NETWORK

1. BOLIGEN & DET NÆRE FÆLLESSKAB

4. CC MOBILITY

2. CAMPUSPAKKEN

5.CC ONE STOP SHOP

3. BYFUNKTIONER

6. CC SOCIAL LEARNING 7. CC FAMILY

4. BRANDING & KOMMUNIKATION

8. CC HEALTH & FOOD 9. CC COMMUNICATION 10. CC EVENTS

4 niveauer 70

10 Strategier


Værelser / bolig enhed Køkken / bad / vask Have / uderum Rengøring Tøjvask CC WIFI

“Campus-families” Tutoring & guidiance Facility sharing CC Intra-job-program

Skole Aftenskole Kirke / Moske

CC Organization CC Intranet

Citybike service Carclub carsharing Metro S-train

CC Citybike Værksted CC Carclub Værksted CC Intra-job-program

CC SKAT Service CC One Stop Job service CC - Job shop CC One stop sprogskole

CC Cityguides CC Intra-job-program

Læsecafe / bibliotek Bar / selskabslokale Konference / Auditorium

CC Festforeninger, CC Intra-job-program CC Events CC Education

Legepladser / Haver Institution / daycare

CC Family Club CC Childrens Club CC Dinner Clubs

Madhuset Sportsfacilities Spa & welness Indkøb

CC Intra-job-program CC Dinner Clubs CC Sports Clubs CC Welness Clubs

CC Global networking CC Branding / marketing CC Strategic partnerships CC Economy and operation

CC Rekruttering CC Social media CC Friends CC web

CC Festival CC Summerschool

Tilbud

Fællesskaber 71


Madhuset Sportsfacilities Spa & wellness Legepladser / Haver

Indkøb

Institution / Daycare

5. CC HEALTH & FOOD Læsecafe / bibliotek

7. CC FAMILY

Bar / selskabslokale

6. CC SOCIAL LEARNING

Konference Auditorium

5.CC ONE STOP SHOP CC SKAT Service CC One Stop Job service

4. CC MOBILITY

CC - Job shop

Citybike service

CC One stop sprogskole

Carclub carsharing Metro S-train

72


CC Global networking CC Branding / marketing CC Strategic partnerships CC Economy and operation

9. CC COMMUNICATION

CC Festival CC Summerschool Værelser / bolig enhed

10. CC EVENTS

Køkken / bad / vask

1. CC HOME

Have / uderum

2. CC HOME SERVICE / CC EASY LIFE 3. CC COMMUNITY NETWORK

Rengøring

Dinner clubs

Tøjvask

Skole

CC WIFI

Aftenskole Kirke / Moske 73


Juridisk struktur

74


Copenhagen Campus tænkes etableret som en alment velgørende fond med en række datterselskaber. Oplæg til en sådan struktur er skitseret på næste side. Den endelige struktur er afhængig af projektets udformning, interessenter samt endelig ejerform.

75


Copenhagen Campus oplĂŚg til juridsik struktur

76


Fonde Kontante bidrag

Copenhagen Campus Fonden (alment velgørende fond)

Copenhagen Campus Udvikling A/S

Copenhagen Campus Ejendomme A/S

Copenhagen Campus Administration A&S Pensionskasser

Udformning af projekt

Ejendomme

Carlsberg Opførelse af projekt

Copenhagen Campus Udlejning A&S

Lejebetalinger

Studerende, trainees, forskere m.fl.

Selskaber / fonde / pensionskasser Personer / ejendomme / opgaver Ejerskab Betalinger / udførelse af opgaver

77


Budget

78


Copenhagen Campus ønskes realiseret som et ”state of the art” byggeri, der understøtter København som vidensby og kan danne forgangseksempel for lignende projekter; et sted rejsende MÅ besøge, når de kommer til København. Denne vision afspejles i budgettet som er meget ambitiøst. De næste sider skitserer henholdsvis rumprogram og omkostninger samt et første bud på et ejendomsdriftsbudget, baseret på viden om projekter af tilsvarende størrelse. Budgettet er afhængigt af projektets endelige udformning og finansieringsmuligheder og indeholder ikke på nuværende tidspunkt omkostninger til drift af organisationen Copenhagen Campus.

79


Foreløbigt program for Copenhagen Campus

80


COPENHAGEN CAMPUS

Sag nr.: 91.090.124 Dato: 26.04.2011 Ref.:                 PE

UDKAST

Rumprogram

Funktionsenhed

Rumbetegnelse

"Kollegieenhed" 100 værelser

Kollegieværelser: Modul 3,6x6,0 omfattende  bolig, køkken, bad, entré og  teknikskakt. Fællesrum: med køkken og ophold Rengøringsrum pr. etage Hall m postkasser Vaskeri Pulterum Cykelkælder Depot ‐ vicevært Teknikrum, el og data Teknikrum, varme, centralsug  m.v.

antal

á m² netto

100

antal personer  i alt m² i alt m² netto pr.  i alt m² brutto  pr. rum enhed pr. enhed 20.4 1 2,040

12

40

14

480

7 1 1 100 100 1 1 1

2 30 30 1.6 1 20 15 60

0 0 0 0 0 0 0 0

14 30 30 160 100 20 15 60

Netto i alt Brutto i alt Nøgletal Projektmål 1

Faktor Brutto m² pr. boligenhed Antal kollegieværelser

Funktionsenhed

Rumbetegnelse

"Phd‐forsker enhed" 25 boliger á 80 m²

Entré Spisekøkken Bad Opholdsrum Værelse Pulterum Cykelkælder Depot ‐ vicevært Teknikrum, el og data Teknikrum, varme, centralsug  m.v.

25 25 25 25 25 25 25 1 1 1

Netto i alt Brutto i alt Nøgletal Projektmål 2

Faktor Brutto m² pr. boligenhed Antal boligenheder 80 m²

1.4

Funktionsenhed

Rumbetegnelse

"Seniorforsker enhed" 25 famileboliger á 130 m²

Entré Spisekøkken Bad Opholdsrum Værelse 1 Værelse 2 Pulterum Cykelkælder Depot ‐ vicevært Teknikrum, el og data Teknikrum, varme, centralsug  m.v.

25 25 25 25 25 25 25 25 1 1 1

Netto i alt Brutto i alt Nøgletal Projektmål 3

Faktor Brutto m² pr. boligenhed Antal boligenheder 130 m²

1.5

Funktionsenhed

Rumbetegnelse

Fællesenheder ‐ de  funktioner som projektet  tilbyder bydelens øvrige  brugere.

Læsesal Spisehus Fitnesscenter Sportsanlæg i øvrigt  indendørs Daginstitution Biograf

kr. excl. moms  pr. m²

kr. excl. moms i alt

2,949 1.4

4,129 41.3 45,415

1,100 antal

á m² netto 2 17 4 20 15 3 1 15 15 40

antal personer  i alt m² i alt m² netto pr.  i alt m² brutto  pr. bolig enhed pr. enhed 1 ‐ 2 50 1 ‐ 2 425 1 ‐ 2 100 1 ‐ 2 500 1 ‐ 2 375 0 75 0 25 0 15 0 15 0 40

20,000 kr. excl. moms  pr. m²

908,292,000 kr. excl. moms i alt

1,620 2,268 90.7 18,144

200 antal

á m² netto 4 25 6 20 20 15 7 1 15 15 40

antal personer  i alt m² i alt m² netto pr.  i alt m² brutto  pr. bolig enhed pr. enhed 2 ‐ 4 100 2 ‐ 4 625 2 ‐ 4 150 2 ‐ 4 500 2 ‐ 4 500 2 ‐ 4 375 0 175 0 25 0 15 0 15 0 40

23,000 kr. excl. moms  pr. m²

417,312,000 kr. excl. moms i alt

2,520

Netto i alt Brutto i alt Nøgletal Projektmål 4

Fællesfaciliteter

Projektmål 1 Projektmål 2 Projektmål 3 Projektmål 4 Projektmål i alt

Antal kollegieværelser Antal boligenheder 80 m² Antal boligenheder 130 m² Fællesfaciliteter Boligenheder

3,780 151.2 30,240

200 antal

á m² netto 1 1 1 1

500 1,000 1,000 2,000

1 1

1,000 1,000

antal personer  i alt m² i alt m² netto pr.  i alt m² brutto  pr. enhed enhed pr. enhed 100 500 200 1,000 100 1,000 50 2,000 100 300

25,000 kr. excl. moms  pr. m²

756,000,000 kr. excl. moms i alt

1,000 1,000 6,500

Faktor

F:\EFFEKT\03_PROJECTS\1107_CAR\01_BRIEF\01‐04_Program\EMA\Rumprogram‐01

1.6

1,100 200 200 1,500

10,400 10,400

27,000

280,800,000

45,415 18,144 30,240 10,400 104,199

22,672

2,362,404,000

81

ERIK MØLLER ARKITEKTER AS


82


83


Proces

84


Projektet udvikles i et faseopdelt forløb, der muliggør den mest hensigtsmæssige inddragelse af de bedst kvalificerede og nødvendige kompetencer. Projektudviklingsfase 2 omfatter udarbejdelse af en Campusplan og gennemførelse af en dialogbaseret arkitektkonkurrence eller et parallelopdrag. Campusplanen er projektets analytiske og programmatiske udgangspunkt, og danner basis for at formulere konkurrenceopgaven som er grundlag for realisering af Copenhagen Campus på Carlsberg.

85


Overordnet Proces Til og med etablering af etape 1 Omfang: 100.000 m² i 3 etaper fordelt på ca. 15 byggeafsnit Fase 1

Forstudie – afsluttet juli 2010

Fase 2

Programmering, dispositions - og forretningsplan

2011

Finansiering Arkitektkonkurrence Etablering af CC som driftsselskab Fase 3

Projektering og udbud Lokalplan og myndighedsbehandling

Fase 4

Udførelse byggeri – etape 1

Fase 5

Indflytning / start drift – etape 1

Fase 1 - Forstudie

Afsluttet 30 juni 2010. Præsenteret ved ”Talents for Innovation” 27. august 2010 på Carlsberg.

Fase 2 - Campusplan og konkurrence

Copenhagen Campus etablerer finansieringsgrundlag og etablerer sig som udviklingsog driftsselskab. Programmering af boliger og fællesfunktioner på Carlsberg udføres som en samlet Campus Plan. På baggrund heraf gennemføres etape 1 som flagskibsprojekt i en dialogbaseret arkitektkonkurrence – forventeligt ca. 30.000 m² fordelt på 5 byggeafsnit.

Fase 3 - Projektering og udbud

Copenhagen Campus er brugerrepræsentant i denne fase, og udvikler også alle fællesfunktioner og serviceudbud. De udpegede projekter fra fase 2 viderebearbejdes, til at være lokalplangrundlag. Projektering og entrepriseudbud gennemføres. Formel risiko ved projektering parallelt med lokalplanproces vurderes sammen med Carlsberg Ejendomme.

86

2012


2

2013

2014

2015

2016

Fase 4 - Udførelse af byggeri

Forventeligt med Carlsberg Ejendomme som bygherre, udføres byggeriet af etape 1. Copenhagen Campus etableres som samlet operationel driftsorganisation : Administration, ejendomsdrift, fællesfunktioner, serviceudbud m.v.

Fase 5 - Start drift / indflytning:

Byggeriet afleveres fra Carlsberg Ejendomme til Copenhagen Campus. Etape 1 indvies. Copenhagen Campus sættes i drift og beboerne flytter ind.

Etape 2 og 3

Sideløbende med udførelsen af etape 1 udvikles og finansieres etape 2 og 3 i partnerskab med investorer, fonde og interessenter indenfor rammerne af campusplanen og med etape 1 som forgangseksempel.

87


Proces - Fase 2

Udarbejdelse af Campusplan og gennemførelse af arkitektkonkurrence

Fase 2 har til formål at udvikle grundlaget for den fulde udbygning af Copenhagen Campus i 3 etaper, gennem udviklingen af en samlet campus plan og etableringen af Copenhagen Campus som driftorganisation samt fastlæggelse af overordnet design og kvalitet for etape 1.

2011 Fase 1

Forstudie – afsluttet juli 2010

Fase 2

Programmering, dispositions- og forretningsplan

2012

Finansiering Arkitektkonkurrence Etablering af CC som driftselskab

Fase 2 indeholder således udarbejdelse af Campusplan og gennemførelse af arkitektkonkurrence. Campusplan dækker foruden en udførlig masterplan et udvidet og stærkt detaljeret og gennemarbejdet program, som rummer specifikke analyser af alle væsentlige forhold.

2011 Fase 1 Forstudie Fase 2 88

Forstudie – afsluttet juli 2010 afsluttet juli 2010 Programmering, dispositionsog forretningsplan Finansiering

2012


Udvikling af Campusplan i Fase 2

ANDRE

BRUGERE

INTERESSENTER

INVESTORER

DIALOG

FONDE

Campusplanen udvikles og fastlægges igennem et tværfagligt og integreret mulighedsstudie. Processen har til formål at identificere muligheder og teste forudsætninger i integrerede løsninger for campus. Forløbet skal sikre og optimere projektets generelle bæredygtighed og underbygge projektets værdi som flagskibs- og referenceprojekt gennem veldokumenterede tværgående studier. Forløbet kombinerer således grundlæggende forudsætningsanalyse med innovation og ideudvikling.

Copenhagen Campus Udviklingsselskab

CAMPUS PLAN

ANDRE

ØKONOMISK ANALYSE

STUDIETURE

RUMLIGE STUDIER

ANALYSE

BRUGERANALYSE

Tværfagligt Team

Udviklingsarbejdet forløber i tre gennemgående spor, der løbende integreres: • Udvikling af modeller for finansiering, drift og organisation af campus • Behovsanalyse og udvikling af sociale og kulturelle modeller og program for campus • Analyse af byrum og kontekst samt teknisk forudsætningsanalyse og modeller for den fysiske organisering og disponering af campus i forskellig skala. De tre spor evalueres og styres løbende i tæt dialog med fonde, investorer, interessenter med input fra ekstern ekspertise og studier af international best practice. Nærmere beskrivelse af Campusplanens 3 spor følger.

89


Campusplan - Sociale aspekter Antropologisk/sociologisk behovs- og funktionsanalyse og kvalificering af brugerprofiler og boligtyper i tværfaglig udvikling af CampusPlan • Skal skabe ny og anvendelig viden om sociale dynamikker i kollegie- og campusmiljøer. Det sker ved at belyse en række best practise eksempler og undersøge hvilke faciliteter, der bedst understøtter bæredygtige og inkluderende fællesskaber for studerende og forskere. Analysen vil blandt andet vise, hvordan man skaber fælles faciliteter til meget kulturelt forskellige mennesker, og hvordan et campusmiljø på Carlsberg bliver attraktivt, inkluderende og kosmopolitisk og bedst udnytte bydelens særlige kvaliteter og muligheder. • Skal have fokus på både rumlige og organisatoriske udfordringer og løsninger, der knytter sig til den valgte beliggenhed på Carlsberg. • Skal kvalificere og konkretisere etapedelingen af projektet, herunder profil, funktioner og størrelser på de enkelte etaper/enheder, herunder boliger, fællesfunktioner mv. Metoder: Indsamling af erfaring fra best practise cases gennem desk research, interviews, internationale studieture og evt. observation. Tværfaglig og vidensbaseret udvikling af brugerprofiler og boligtyper i workshops. Test og kvalificering gennem fokusgrupper og interviews med studerende og eksperter.

Campusplan- økonomiske og driftsmæssige aspekter Økonomisk bæredygtighedsanalyse, forretningsplan, selskabskonstruktion samt branding og kommunikation i tværfaglig udvikling af Campusplanen. Analyse af det økonomiske og juridiske grundlag for etablering af Copenhagen Campus som projektudviklings- og driftsselskab, samt etablering af platform for branding og kommunikation. Interessent dialog og konceptudvikling for programmering, økonomi og drift af offentlige funktioner på campus.

90


Campusplan - Rumlige, tekniske og miljømæssige aspekter Bæredygtig bebyggelsesanalyse og arkitektonisk planlægning i tværfaglig udvikling af CampusPlan På grundlag af den antropologiske og sociologiske analyse af behov og funktion udarbejdes en bebyggelsesplanlægning, som kan fastlægge konkret lokalisering på Carlsberg området. Bebyggelsesplanlægningen vil overordnet bestå af: • detailprogrammering af funktions- og rumbehov • kortlægning af værdier i eksisterende byområde koordinering af analyser af behov, funktion, by, byrum og bygninger konceptstudier og indledende disponering af bebyggelsen • bæredygtighedsanalyser som sammenfatter projektets forhold til både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Samspillet mellem serviceudbud, funktioner, bebyggelsesplan og placering kortlægges, og den samlede kulturelle bæredygtighed beskrives. • sammenfatning af projektets værdigrundlag, som indarbejdes i program for efterfølgende dialogbaseret arkitektkonkurrence • beslutning om placering af byggeriets 1. etape. • byggeretlig redegørelse ift. lokalplan • kalkulation af anlægsøkonomi og etapeplanlægning Metode: En værdistyret arbejdsmetode anvendes sammen med omfattende undersøgelser af konkrete løsninger. Modeller og visualiseringer af specifikke løsninger i skala er erfaringsmæssigt et vigtig redskab til at dele og udvikle viden i tværfaglige teams. Denne projektudviklings- og kommunikationsstrategi sikrer erfaringsmæsigt det bedst tænkelige grundlag for de valg som skal træffes i projektet.

91


Budget for fase 2 Copenhagen Campus drifts- og selskabsudvikling

4,7 mio

Økonomisk bæredygtighedsanalyse, forretningsplan, selskabskonstruktion samt branding og kommunikation i tværfaglig udvikling af Campusplan

Campusplan

4,6 mio

Antropologisk/sociologisk behovs- og funktionsanalyse og kvalificering af brugerprofiler og boligtyper. Bæredygtig bebyggelsesanalyse og arkitektonisk planlægning i tværfaglig udvikling af Campusplan

Arkitektkonkurrence Udarbejdelse af konkurrenceprogram og gennemførelse af indbudt dialogbaseret konkurrence.

5,3 mio

Øvrigt

1 mio

Studierejser, projektkommunikation m.v.

I alt inkl. moms

92

15,6 mio


93


Foreningen ThinkTankTalents Foreningen ThinkTankTalents blev stiftet 1. september 2009 af Anette Snedgaard Galskjøt og Vibeke Snedgaard Rafaelsen med det formål at udføre projekter, der fremmer fastholdelse og tiltrækning af talenter i og til Danmark. Foreningens primære projekt er Copenhagen Campus og der arbejdes desuden med en række andre projekter, se www.thinktanktalents.dk. Foreningens bestyrelse består af: Anette Snedgaard Galskjøt, Formand Lærke Hesselholt, Comendo A/S Kåre Sand, Heidrick&Struggles Asger Daugbjerg, Mandag Morgen

Erik Møller Arkitekter ERIK MØLLER ARKITEKTER arbejder i Norden med kombinationen af restaurering, transformation og nybyggeri, inden for bæredygtig byudvikling, arkitektur og design. Vi er 60 medarbejdere som arbejder med bygherrerådgivning, projektering og udførelse. Siden tegnestuens grundlæggelse i 1935 har vi arbejdet med udgangspunkt i by- og bygningsmæssige kulturværdier. EMA løser opgaver inden for nybyggeri til undervisning og forskning, boliger, kultur og erhverv, transformering af historiske bygninger til nye funktioner og restaurering af fredede bygninger. Vi arbejder tværfagligt og prioriterer sammensætning af bedst mulige kompetencer i udvikling af projekterne. Vores metodiske tilgang til arkitektonisk udvikling er en værdistyret arbejdsmetode, der anvendes som kommunikations- og projektudviklingsstrategi, for at skabe et stærkt fælles grundlag for at træffe de rigtige valg i projekterne.

Hausenberg Hausenberg er et rådgivnings- og analysefirma med fokus på udvikling af attraktive og bæredygtige rammer for liv. Hausenberg arbejder med udvikling af offentligt rum, boliger, borgerinddragelse, fritidsliv, detailhandel, kulturarv og byplanlægning. Hausenberg er specialiseret i analyser og rådgivning om sociale og kulturelle forhold inden for byudvikling og arkitektur. Hausenbergs arbejde har udgangspunkt i faglige tilgange som cultural planning, oplevelsesøkonomi og brugerdreven innovation. Hausenberg har 10 års erfaring, arbejder ofte i tværfaglige teams og gør en dyd ud af at koble et højt fagligt niveau med klar kommunikation af budskaber og resultater. Hausenbergs kunder spænder bredt fra offentlige myndigheder over byggeriets private parter til forskningsinstitutioner.

94


ERiE DE TEGNER KøBENHAVN

EFFEKT

SERiE DE TEGNER KøBENHAVN

EFFEKT er et ungt arkitektkontor baseret i København. Vi udfører opgaver indenfor arkitektur, planlægning, byudvikling og research.

Men er det ikke lidt af et tilbageslag at designe scorelokaliteter til den italienske overklasse, når man lige har vundet konkurrencen om at tegne Tallinns nye kunstakademi for næsen af rigtig mange andre?

EFFEKT kobler en udforskende og legende tilgang med grundig analyse og faglig ansvarlighed. Vi arbejder nysgerrigt, kreativt, begejstret og seriøst på én gang fordi vi tror på at denne tilgang er afgørende for at udvikle godt design til en verden under hastig forandring. Vi tror på at analyse og FAKTA EFFEKT strategi er integrerede dele af succesfulde designløsninger og at formuleringen af det rigtige spørgsmål er vejen til den rigtige løsning.

¬ Som et andet gammelt ægtepar afslutter tegnestue cheferne Sinus Lynge (tv) og Tue Hesselberg Foged (th) hinandens sætninger.

Det hanDler bare OM KreatiVitet

benhavn skal ikke ligne andre storbyer. I hvert fald ikke hvis står til tegnestuen EFFEKT der både designer usexede ehuse, Metropolzone og diskotek til Italiens nyrige.

Nanna Mogensen t o Ty S t a n g e

»

Tegnestuen EFFEKT blev dannet i 2005 af Sinus Lynge og Tue Hesselberg Foged. Sammen vandt de Den Gyldne Løve på Venedig Biennalen i 2006.

EFFEKT holder til på Siljangade 4 på Amager og beskæftiger 8 medarbejdere. EFFEKT vandt for nylig konkurrencen om at bygge et nyt kunstakademi i Estlands hovedstad Tallinn i samarbejde med tegnestuen SEA. Bygningen i Tallinn skal indeholde kunstinstitutter, gallerier og caféer. EFFEKT og SEA vandt den store konkurrence foran 91 andre deltagere fra 26 lande. Læs mere på www.effekt.dk

35

dnte Tegnestuen indehaves af Birgitte de Neergaard og Peter Theill Eriksen. Tegnestuen udfører opgaver inden for nybyggeri, restaurering, om- og tilbygninger. Vi har primært specialiseret os i boligbyggeri, men har løst flere ombygnings- og indretningsopgaver for erhvervskunder. Hver opgave løses ud fra sine egne forudsætninger med udgangspunkt i bygherrens ønsker og idéer, stedets særegne karakter, givne forhold og arkitektur, samt under hensyntagen til tid og økonomi. I alle faser arbejder vi for at nå ind til projektets kerne, gennem en grundig analyse af behov og muligheder. Vi lægger stor vægt på en høj grad af funktionalitet og sikring af fremtidige funktionskrav, hvilket oftest opnås gennem det enkelte hovedgreb og forfinelsen i materialet og detaljen. Vi stiller høje krav til materialekvalitet og til den håndværksmæssige udførelse. Det bedste resultat når vi gennem et solidt funderet tværfagligt samarbejde.

Moalem Weitemeyer Bendtsen Moalem Weitemeyer Bendtsen er et fokuseret erhvervsadvokatkontor i Danmark med stærke, internationale relationer. Vi er et fuldt integreret og internationalt arbejdende advokatfirma med ca. 50 medarbejdere. Vi tror på, at advokatvirksomhed er et serviceerhverv med kunden i centrum. Derfor fokuserer vi kompromisløst på vores kunders konkrete og strategiske behov. Det betyder, at vi rådgiver vores kunder på højeste faglige og etiske niveau. Vi tror ikke på, at man kan lave faglige kompromisser, og vi tror ikke på, at man kan forhandle om etik.

Catella Corporate Finance Catella Corporate Finance er en uafhængig finanskoncern og en af de førende finansielle rådgivere i Europa inden for fast ejendom med 470 ansatte fordelt på 23 kontorer i 14 europæiske lande med hovedvægt i Skandinavien. Catella gennemfører hvert år transaktioner i hele Europa med underliggende ejendomsværdier for omkring 100 mia. kr. og er markedsleder i Norden. Catella kombinerer lokalt markedskendskab med investeringsbank ekspertise for at kunne yde en unik rådgivning på ejendomsmarkedet.

95


96

Copenhagen Campus  

test, test

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you