Issuu on Google+

Side 1

..................11/13... ..............Manus...


Manus 10/13


Indholdsfortegnelse

Forord af Poul Nesgaard Lars C. Detlefsen om eleverne

1 2-3

Astrid Ă˜ye Carina Kamper Emil Nygaard Albertsen Jesper Fink Mads Rosenkrantz Grage Simon Oded Weil

6-7 10-11 14-15 18-19 22-23 26-27

Tak

28-29

Redaktion

Manus 11/13

Foto

Sofie Barfoed

Korrektur Layout Tryk

Marianne G. Dupont Simonebjerre.dk Rosendahls


Kære manuskriptforfattere

”Indtil man virkelig føler, at man går ind for noget, er der tøven, mulighed for at trække sig tilbage, og altid en mangel på effektivitet, hvad angår alle slags initiativer og skabende handlinger. Men i det øjeblik, hvor man virkelig går ind for noget, kommer forsynet én til hjælp. En hel række begivenheder springer ud af beslutningen. Ligegyldig, hvad du gerne vil, eller drømmer, at du kan - så gå i gang. Modet er genialt - der er kraft i det." Hvordan realiserer man sine drømme som manuskriptforfatter? Det var det spørgsmål I bad mig besvare, og jeg må indrømme, jeg kan ikke formulere det bedre end Goethe selv - derfor det lange, kloge citat ovenfor. Selv har jeg altid efterlevet netop den klogskab, dog uden at kende til Goethes tanker. Citatet fik jeg tilsendt af en af mine gamle skolelærere, efter at han havde fået om ikke hele min livshistorie, så dog fragtmenter af den. Og jeg må indrømme at tilfældet, eller skal jeg kalde det forsynet, har

tilsmilet mig fra jeg var helt ung og frem til den dag i dag. Mine drømme er gået i opfyldelse inden jeg nåede at drømme dem, og tilfældige hændelser af næsten magisk art, har ført mig levende igennem de mest umulige situationer. Denne erkendelse har samtidig fremkaldt en vis ydmyghed, for jeg ved at uden de mange lykkelige sammentræf var mit liv blevet et helt andet. Jeg har også lagt mærke til hvor lidt der egentlig skal til for at livet kommer ud af kurs. ’Lidt’ i betydningen ligegyldige småting, mens de store tragedier på forunderlig vis tit har den modsatte effekt, nemlig at livet bliver nærværende og værdifuldt. Kunsten må derfor være at kunne rejse sig når man bliver udsat for de små urimeligheder og uheld, og klare skærene når man møder de ligegyldige tosser som verden altid vil være fyldt af. Når man først har lært den lektie, kan man klare de store udfordringer. Jeg er fuld af fortrøstning. For det I har præsteret gennem de to

Side 1

år i har gået på Filmskolen - to år som i virkeligheden svarer til 3½ år omfanget af arbejdet taget i betragtning - så er der ikke meget der kan slå jer ud af kurs. I er en yderst talentfuld årgang, meget forskellige, men med den samme professionelle tilgang til faget. At I også har den humoristiske tone og evne, beviste I til fulde i forbindelse med TV-Drama forløbet. De dramaserier I skabte, var ganske enkelt fremragende – ja, mere end det: de var dybt originale, professionelle og vanvittig underholdende. Tillykke med resultaterne – begynd, og begynd nu! Poul Nesgaard Rektor


Start – Midte – Slutning

En slutning på en historie er det punkt, hvor der ikke er mere at fortælle. Der er ikke mere at berette om karaktererne og deres rejse. Der er ikke flere konflikter, eller problemer, der skal, eller kan løses, der er ikke mere at vinde, eller at tabe. Karaktererne er blevet klogere, stærkere, visere, de har opnået deres håb og drømme og er så tæt på lykken som muligt. Men det har haft sin pris. De har fået ar på krop og sjæl, de har kæmpet på liv og død med deres værste fjende, de har mistet venner, kærester, eller familie, de har knoklet indtil bristepunktet og slæbt sig over de højeste bjerge. Karaktererne har været tæt på døden og har mistet forstanden, troen, modet, æren og genfundet den igen. Slutninger er skønne. De giver et håb om at ting kan ende godt. Det er uendeligheden, der er skræmmende. Slutninger giver galskaben en mening. Nu er I, kære manuskriptelever, Astrid, Carina, Mads, Jesper, Simon og Emil, kommet til jeres uddannelses slutning. I har været utroligt meget igennem, mere end

I vel selv havde troet I kunne klare, men I har imponeret os og alle som I har arbejdet sammen med. I var glade amatører, der kastede jer frygtløse ud i stormen og lærte at ride på vinden og selv piske stormen til nye højder. Det har været en fantastisk rejse sammen med jer. Tak for den. I har drevet Janne og mig til vanvid og givet os grå hår i hovedet og søvnløsenætter, men I har især fået os til at grine og græde og juble og klappe. Det har været det hele værd! Vi glæder os til at se jeres blod, sved og tårer oppe på lærredet. Have fun!! Jeres lærer, Lars Christian Detlefsen Leder af Manuskriptuddannelsen ved Den Danske Filmskole


Lars C. Detlefsen om eleverne

Side 3

ASTRID ØYE Du kom fra teatrets dybe mørke Ind i filmens frelsende lys Du berigede os med forelskede bedemænd Og storbypiger som længes efter ægte kys Vi glæder os til dine frankofile film Om usikre kunstnere der slås som gadekryds

JESPER FINK En eventyrer, gudekok og fighter Som skriver om det han kæmper for: En bedre verden Altid tjekket, altid klar, altid noget klogt at sige En ledertype, der viser vej uden frygt og bæven Han vil skrive underholdende film og serier Som bliver vigtige og sjove og rød som ræven

CARINA KAMPER Gud var i sit allerbedste humør Da han skabte dig og dit store smil Du har smittet os alle med din arbejdsiver, Kampvilje og glade stil Vi kan ikke vente med at se din campingserie Om konger, kærlighed og kuglegrill

MADS ROSENKRANTZ GRAGE Napoleon er vand ved siden af Denne unge mand der hedder Mads Han er sjov og vild og stædig som få Giver aldrig op, giver sig 100%, gi’r den gas I biografens store sal vil han underholde os med zombier, fodbold, golf og spas

Emil Nygaard Albertsen Du ved alt om smukke tanker og farlige kvinder En følsom digter, der søger det vilde liv Stille betragter du verden og skriver alt ned På evig flugt fra en fjern og fremmed fortid Du kommer til at give os ægte film Om smøger, bøger, musik, vin og kærlighed

SIMON ODED WEIL Den sidste, store romantiker er ikke død Du bliver ungdomsfilmens redningsmand Søgen efter identitet, lykke og kærlighed Fortællinger om store følelser og den første gang Og du skal skrive den første danske fantasyfilm Om sultne drager, modige jomfruer og dværgesang


Har du noget imod, jeg ryger?

Fra TV-serie: DEBUT


Astrid Øye Jeg hedder Astrid. Nogle gange har jeg svært ved at udtale mit eget fornavn. Jeg læste engang i en avis, at langt de fleste mennesker går og frygter for den dag, det bliver afsløret, at de egentlig ikke kan noget. Det gjorde mig lidt glad. Nu er der så krise, og aviserne er fyldt med historier, der fortæller os, vi ikke må fejle. Jeg vil gerne skabe fortællinger, der gør det modsatte. Da jeg startede på Filmskolen, havde jeg aldrig været på et filmset. Mine 20’ere tilbragte jeg bag scenen som dramaturg på teater Kaleidoskop, hvor jeg gav velmente råd med lidt for lys stemme. Og så skrev jeg drømmespil om livets ulidelige sværhed. I mine to år på Manuskriptuddannelsen har jeg kæmpet for at lære filmsproget: Jeg har kørt Amager tynd i en rustvogn i praktik som bedemand, hvorefter min første, svulstige novellefilm om død og sorg måtte genfødes som komedie. Jeg har skrevet mere på en nat, end jeg før skrev på en måned. Og jeg har lært af diverse samarbejder, at vi er bedst, når vi arbejder uforfærdet og åbent. Døgnets ledige timer har jeg tilbragt med verdens dejligste datter, som har lært at tale, i takt med jeg har lært at skrive. Jeg holder af Jules et Jim, Fanny og Alexander og Eternal

Sunshine of the Spotless Mind. Jeg vil gerne skrive ord, som Coen-brødrene gør det og skabe billednedsmeltninger som i Rødt Chok. Mine to år på Manuskriptuddannelsen har lært mig om vendepunkter, vilje og modstand. Men jeg har også lært at fejle, mens andre ser på, og det er nok den største gave. Udvalgte projekter fra Filmskolen

Udvalgte projekter Uden for Filmskolen

DEBUT Komedieserie til DR3 om 3 piger i starten af 20’erne, som prøver at blive ægte voksne i egne og andres øjne. Men det er svært at blive taget seriøst, når man knalder alle de forkerte og vil leve af kunst.

DEN DER HVISKER LYVER Hotel Pro Forma på Teater Republique. Otto lyver om at have mistet sin elskede, Jenny Holst. Hun er død uden pårørende, og han har aldrig kendt hende. Men løgnen giver hans liv ny mening.

USØMMELIG OMGANG Komediedrama om Esther, hvis mand dør i sin elskerindes favn. En bedemand hjælper med at skjule omstændighederne ved dødsfaldet, og han bliver Esthers redning i mere end én forstand. MEMORIES OF THE FUTURE Treatment udarbejdet til Janus Metz. En 38-årig mand konfronteres med sit ældre jeg og får chancen for at gribe sit livs kærlighed, inden han mister den.

PROCESSEN Teater Republique, dramatisering af Kafkas roman. Josef K. prøver at bevise sin uskyld i et mareridtslignende retssystem, der ender med at definere hans eksistens. SANDMANDEN Det Kongelige Teater, frit efter E.T.A. Hoffmanns novelle. Nathanael har siden barnsben været besat af myten om Sandmanden, der stjæler små børns øjne. En dag møder han ham i virkeligheden.


Kontakt: astrid@egoland.dk, tlf. 25 33 61 38

Side 7


Hold kæft hvor er du grim, når du knepper.

Fra spillefilm: TRANEMOSEN 1987


Carina Kamper Det har været helt fantastisk at møde så mange kreative mennesker samlet på ét sted, og jeg er meget taknemmelig for det netværk og nye, gode venner, som jeg har fået på Filmskolen. Her har jeg for første gang nogensinde fået lov til at give slip på det hele og bare skrive, skrive, skrive. Jeg har virkelig lært at være til stede i nuet, mærke efter i sømmene og krænge sider ud af mig selv, som jeg tidligere har brugt meget tid på at dæmpe og skubbe i baggrunden. Det projekt jeg er mest stolt af, er scenen fra novellefilmen Julehjerte, som blev visualiseret som 2. semesterfilm. Det rørte mig dybt at se hele holdets iver efter at virkeliggøre mit manuskript, men den største faglige udvikling har jeg helt sikkert gennemgået på spillefilmssemesteret, hvor jeg var så heldig at få en konsulent, som sagde de helt rigtige ting på det helt rigtige tidspunkt. I samarbejdet med ham blev jeg mere og mere klar til at sætte mig selv og mine egne følelser på spil. De samarbejder jeg har haft med de andre elever på skolen, har hver især beriget min verden med andre måder at gøre tingene på, nye historier og masser af gode grin. Jeg synes at jeg som manuskriptforfatter har bevist at jeg besidder stor empati, altid ud-

viser stort engagement og respekt for andres historier, og at jeg kan klare presset, når bølgerne og stressniveauet når nye højder. Jeg glæder mig til at komme ud i branchen nu – så jeg mangler kun at sige tak til Janne Juul og Lars Detlefsen fordi I gav mig chancen! Udvalgte projekter fra Filmskolen JULEHJERTE Novellefim på 30 minutter der handler om en storesøsters umulige kamp for at redde sin lillesøster ud af det hårde liv på gaden på Vesterbro i København. TRANEMOSEN 1987 Spillefilmsdrama om den fortabte datter, der vender hjem til fødegården og gør op med en tung og dyster familiehemmelighed. BOGOTÁ, COLOMBIA Et psykologisk drama om en mand, der bliver nødt til at sætte sit eget liv på spil for at redde sin søsters.

OVER HÆKKEN Komedieserie om en mand og hans campingplads og om at blive nødt til at gøre op med fortiden for at kunne leve i nuet og begynde at tænke på fremtiden. (Udviklet i samarbejde med Jesper Fink.)


Kontakt: kampercarina@hotmail.com, tlf. 29 93 43 45

Side 11


Det er vigtigt at tale ærligt om vejret - når man ikke kan finde på andet at sige. Fra spillefilm: EN ORDINÆR FORELSKELSE


Emil Nygaard Albertsen Jeg skrev og producerede en middelmådig kortfilm om en syg gris i Nordjylland. Filmen gik 100% over budget. Det så sort ud. Og skrivelysten gik svimlende nedad, men til premieren på filmen var biografoperatøren en krøllet, lyshåret pige, som duftede af klementiner og smilte til mig på en måde, så jeg tænkte, der måske var håb for mig. Vi forelskede os, og det gjorde godt, og det gjorde skidt. For jeg fik lyst til at skrive, men mest om hende og tilværelsens ulidelige lethed, hvilket er problematisk. Noget jeg har lært på skolen, nej noget jeg har fået banket ind i hovedet er, at film skal gøre ondt, man skal turde besøge de steder, som er mest smertefulde. Det har jeg lært nu, og heldigvis har jeg mødt og fået lov til at arbejde med instruktører, producere, fotografer, klippere og tonemestre som vil med på den rejse. Og i de samarbejder kommer man så forbandet tæt på hinanden. De mennesker jeg har mødt på skolen, har jeg grædt med, spist med, sovet med, drukket mig fuld med, danset med. Det vigtigste filmskolen har givet mig, er en gruppe mennesker jeg kommer til at arbejde sammen med resten af livet, men også en gruppe mennesker jeg nu betragter som mine nærmeste venner.

Biografoperatøren elsker jeg stadig, men på Filmskolen er tilværelsen ikke altid let, så forelskelsen bristede. Skrivelysten er til gengæld ikke forsvundet.

Udvalgte projekter fra Filmskolen

Udvalgte projekter Uden for Filmskolen

EN ORDINÆR FORELSKELSE En spillefilm om de besynderlige og farlige længder man vil gå, for at opretholde sin forestilling om hvordan en forelskelse burde være.

STRINDBERGS INFERNO Et drama om August Strindbergs forsøg på at opsætte sit naturalistiske teaterstykke ”Frøken Julie”, samtidig med at han hengiver sig selv til det mystiske og okkulte i Paris. - I samarbejde med Lina Flint og Lean Pejtersen.

DET GODE LIV 50 minutters film om en MMA Boksers desperate forsøg på at nå berømmelse. - I samarbejde med Gustav Möller. EN BY I RUSLAND komedieserie til DR3 om en ung mand, der for at passe på sine forældreløse søstre, bliver involveret i en kunstsmuglerbande på Amager. Udviklet i samarbejde med Simon Oded Weil.

UNAVNGIVET SPILLEFILMSPROJEKT I udvikling med instruktør Gustav Möller. UNAVNGIVET GYSERFILM I samarbejde med Simon Oded Weil.


Kontakt: emilnygaardalbertsen@gmail.com, tlf. 31 58 56 22

Side 15


Come out, my white brothers, you motherfuckers.

Fra spillefilm: WHITE LIONS


Jesper Fink Man skal skrive film om det man snakker om, når man er fuld. Det er det vigtigste, jeg har lært på Filmskolen (tak, Lars D). Hvis man gør det, er det verdens letteste job. Hvis ikke man gør det, er det verdens sværeste job. Så er spørgsmålet vel hvad jeg snakker om, når jeg er fuld? Jeg snakker om mange ting, men især om ting der kan få voksne mænd til at græde: Fodbold, fx. Og kvinder. Jeg snakker om krig, om politik, om uretfærdighed. Og jeg snakker om vægtløftning, om fransk popmusik fra 60'erne og om kærlighed. Jeg snakker om ting der bevæger mig. Ting fra virkeligheden. Det er måske det næstvigtigste, jeg har lært på skolen: At alt skal bunde i noget virkeligt. I mine to år på Filmskolen har jeg været ghettopige i Avedøre, jeg har været lejesoldat i Congo, jeg har været campingpladsejer, nordpolsfarer, seriemorder, stripper, Prins Joachim, soldat i 1. Verdenskrig. Blandt andet. Alt sammen mennesker og miljøer, der fascinerer mig. Men bag fascinationen ligger der en grundfølelse, som relaterer til mit eget liv. Noget, som jeg brænder for at komme ud med. Og når den grundfølelse er på plads, sværger jeg til omfattende research. Som manuskriptforfatter skal jeg vide

noget om de verdener jeg begiver mig ind i. Virkeligheden former filmen, ikke omvendt. Jeg skal ærligt indrømme at det ikke er blevet verdens letteste job endnu. Men jeg fortsætter ufortrødent med at snakke, skrive og drikke mig fuld. Kom med, hvis du vil. Udvalgte projekter fra Filmskolen

Udvalgte projekter Uden for Filmskolen

SE HVILKET MENNESKE Novellefilm om den 14-årige ghettopige Sheila, der bliver gravid med sin bedste vens kæreste.

HVID Midtvejsfilm fra Animationsuddannelsen, inst. David Adler. Historien om Thore og Roald, to nordpolsfarere, der kæmper mod isen, sulten og hinanden.

WHITE LIONS Krigsdrama om elitesoldaten Søren, der bliver smidt ud af hæren og tager til Congo som lejesoldat. OVER HÆKKEN TV-seriekoncept til DR1 primetime. Komedieserie om campingpladsejeren Nalle og hans genvordigheder med konkurrenterne og kærligheden.

SINGLESVIN Spillefilm i udvikling, inst. Rasmus Heide. INGENMANDSLAND Afgangsfilm fra Animationsuddannelsen, inst. David Adler. Krigsdrama om to unge danskere i første verdenskrigs skyttegrave, der forelsker sig under en selvmordsmission.


Kontakt: jesper.fink@gmail.com, tlf. 61 65 32 85

Side 19


Jeg tager min whisky, som jeg tager mine kvinder. - låst inde i en kælder i 18 år. Fra TV-serie: ROUGH


Mads Rosenkrantz Grage I virkeligheden er virkeligheden et farligt sted jeg begiver mig ud i, efter to trygge år i Filmskolens spændetrøje af konditioner, dogmer og naturlige historier. Jeg har spist plot til frokost, indåndet struktur og stået i kø efter de andre gøgeunger med strakt hals og modtaget den daglige dosis Godfather i Holmens gøgerede. Som en anden McMurphy har jeg fået det hvide snit af Lars Ratched. Jeg er blevet indoktrineret med aktsstrukturer, vendepunkter og motherfucking Shakespeare. En story lobotomy. Jeg har lært at tæmme galskaben og formidle lige netop den følelse jeg har i kroppen. En følelse som ikke bare skal affotograferes, men derimod fortælles. And my God, hvor er der en verden til forskel. Da jeg kom ind på Filmskolen vidste jeg alt om film. Nu ved jeg, hvor lidt jeg ved om film. Før ville jeg revolutionere, sprænge køkkenvasken i luften - nu ved jeg, at det kræver plan, handling og resumé at smadre det etablerede. Film er det dummeste medium at fortælle i, fordi det er så uendelig konkret. Kameraet er et røntgenapparat, som afslører hver eneste usandhed, der stikker ud som en knude på filmens organ. Når elektrochokket over virkeligheden engang rammer, er jeg heldigvis ikke alene. Jeg tilhører et kuld af

gøgeunger, for hvem fortællingens form og struktur er lige så vigtig som det fortalte. Jeg hører måske til på anstalten, men jeg tager stolt min spændetrøje på ud i virkeligheden. I virkeligheden.

Udvalgte projekter fra Filmskolen

Udvalgte projekter Uden for Filmskolen

MUSKELSVINDLER To handicappede drenge, der hader hinanden, må overvinde deres forskelligheder på en roadtrip gennem Østeuropa for at nå frem til EM-finalen i Kiev.

P.I.S. THE MOVIE En fyret politimand går undercover på en stripklub for at buste røverne der kostede ham jobbet; da det viser sig at være stripperne, der røver, vælger han at hjælpe.

TOASTMASTER En ung poet er toastmaster til sin ekskærestes bryllup og vil vinde hende tilbage, men det er svært, når man har travlt med talerække, menu og brudevals. ROUGH En egoistisk, professionel golfspiller arver familiens golfresort efter sin fars selvmord, og må træde i hans sko for at rette op på virksomhedens og familiens forfald.

TAMILSAGEN Justitsminister bryder loven og kommanderer sine embedsmænd til at dække over løgnen, der vokser og vokser til den vælter regeringen. SAGA En skruppelløs jurist tager til Island med sin bror for at kidnappe sin datter, Saga, tilbage fra sin islandske ekskone - undervejs lærer han at sætte andres behov før egne.


Kontakt: husholdningsfilm@gmail.com, tlf. 29 65 20 06

Side 23


Hvad gør helt præcist at jeg kysser mærkeligt?

Fra spillefilm: DET HANDLER OM SEX


Simon Oded Weil Forleden var det fredag. Klokken havde sneget sig om på den anden side af et, hvilket desværre gør den forgående sætning usand. Forleden var det lørdag, og jeg steg ud af en taxa med to kammerater, og proklamerede: ”Jeg har lyst til at slå nogen ihjel.” - Kammeraterne brød ud i grin, mens jeg kiggede rundt efter mulige kandidater. Jeg var blevet i dårligt humør i løbet af taxaens tur. Ikke på grund af noget specielt, det sker jo bare engang imellem sådan noget. Men mine kammeraters smil hjalp på det, for jeg bryder mig om at få folk til at grine. Også når jeg prøver at være alvorlig, og måske i virkeligheden i særdeleshed der. For jeg tror man griner højest af ærlige mennesker, og det er sådan et jeg gerne vil være. Jeg tror at det er når man kan mærke et andet menneske, at man selv mærker noget. ”Jeg har lyst til at slå nogen ihjel.” Jeg er ikke i godt humør, jeg er ked af det. Jeg prøvede at udtrykke en vrede, og fik et grin, mærkede mine venners glæde, og blev glad selv. Det er måske det vigtigste jeg har lært på Manuskriptuddannelsen: det essentielle i at skrive ærligt, skrive noget der betyder noget for mig. ”Der skal mere blod på papiret!”, som jeg fik at vide efter jeg havde skrevet min

første spillefilm. Lars C. Detlefsen siger at vi skal udlevere os selv på papiret. Det er det det handler om. Det er når publikum kan mærke et menneske at de selv kan mærke noget. Brug dig selv, vis dig selv, udforsk og dramatiser… og skriv.

Udvalgte projekter fra Filmskolen

Udvalgte projekter Uden for Filmskolen

TEFILLIN Novellefilms-thriller om en kvinde der vender hjem, for at redde sin lillebror fra en familie af onde jøder, men ender fanget i et blodigt opgør med fortiden.

SKYFISKEREN Animeret eventyrfilm i samarbejde med animationsinstruktør Troels Hugo Cederholm. Vi taler drager, luftpirater, magi, og en far der skal lære at give slip på sin datter.

DET HANDLER OM SEX Spillefilmskomedie om den 17-årige Bertil, der har fødderne solidt svævende en halv meter over jorden, og lidt til venstre. Målet er sex og popularitet, men alt ændrer sig når Bertil pludseligt bliver forelsket.

UNAVNGIVET GYSERFILM i samarbejde med Emil Nygaard Albertsen.

EN BY I RUSLAND Komedieserie til DR3 om Rasmus på 24, der for at passe på sine forældreløse søstre, bliver involveret i en kunstsmuglerbande på Amager. Udviklet i samarbejde med Emil Nygaard Albertsen.

SJOV MAND STÅ En mørk dramakomedie om den aspirerende og ensomme stand-upper Albert Jon. En anti-comedy, der ikke handler om klovne, men om mennesker.


Kontakt: simonweil@gmail.com, tlf. 25 88 24 99

Side 27


Tak

Til sidst vil vi gerne sige tak til Lars Christian Detlefsen og Janne Juul for de sidste to år. I har taget os ind med et helt utroligt overskud, lært os meget og været med til at forme vores forståelse for historiefortælling. I har hørt på os jamre når det gjorde ondt, og fejret os når det gik godt. I har hørt os fortælle historier, og altid talt ærligt om hvad der virkede og hvad der gik galt. Vi mener alle sammen at vores tid på filmskolen har været fuldstændigt uforglemmelig, og det skyldes ikke mindst jeres indsats. Tusind tak for det. Astrid, Carina, Emil, Jesper, Mads, Simon


Side 29


............................. .............................


Manus10 13 issue