Page 1

KunsthalGlas Præstø

1


2


støberihallerne i Præstø

KunsthalGLAS


Støberihallerne Præstø

KunsthalGLAS © Arbejdsgruppen KunsthalGLAS Trykt i Danmark 2013 ISBN: 978-87-996507-0-5 Denne publikation er udarbejdet af arbejdsgruppen for etablering af KunsthalGLAS. Henvendelse til arbejdsgruppen kan ske til Ole Villadsen: olevilladsen@oncable.dk Grafisk tilrettelæggelse: Sille Jensen. Værkfortegnelse:

Peter Brandes, side 4 Robert Jacobsen, side 6 Ib Geertsen, side 9 Per Kirkeby, side 10 Niels Winkel, side 13 Malene Landgreen, side 18 og 19 Svend Wiig Hansen, side 32 Jens Birkemose, side 34 Frans Widerberg, side 36 Lise Malinovsky, side 38 og omslaget (detalje).

Foto og illustrationer: Lars Gundersen/www.lars-g.dk, side 7, 11 og 42 Lokalhistorisk Arkiv – Præstø Peter Bering Ole Villadsen. Der rettes en stor tak til Realdania, der ved deres støtte har gjort udgivelsen mulig.

4


Indhold 5 7 11 21 29 33 35 37 39 40 41 43 46

Forord KunsthalGLAS i Præstø Kunsten Arkitekturen Byen Organiseringen Driften Økonomien Konklusionen Fundats for Fonden Gavebrev fra Per Hebsgaard Biografi, Per Hebsgaard Kunstnerbiografier

5


6


Forord Per Hebsgaards fantastiske glaskunst vil give offentligheden et enestående indblik i moderne, international glaskunst og formidle glaskunstens udvikling de seneste 30-40 år. Per Hebsgaards værksted i Præstø er blevet et dansk, nordisk og internationalt kraftcenter for kreativitet og innovation inden for kunstglas. Placeringen af Per Hebsgaard-samlingen i Støberihallerne vil ikke blot give disse nyt liv, men vil samtidig sikre en, efterhånden sjælden, arkitektur, der gennem restaurering og renovering vil stå som et flot udtryk for datidens industriarkitektur og bære vidnesbyrd om købstadens liv og arbejde. Beslutningen om at etablere KunsthalGLAS i Støberihallerne i Præstø ligger i fin forlængelse af Vordingborg Kommunes ønske om at sætte fokus på og fremhæve de særpræg, som kendetegner vore smukke købstæder. Kunsthallen for moderne glaskunst vil styrke en levende og stærk bymidte i Præstø og tilbyde oplevelser, som ikke findes andre steder, hverken i Danmark eller i udlandet. KunsthalGLAS vil sætte fokus på koblingen mellem købstadens kunst og kultur og byens enestående bygningskulturarv. Sammen med KunsthalGLAS skal der skabes et udstillings- og kulturrum i Præstø, der vil spille sammen med andre kunstaktiviteter, museumsbutik, foredragslokaler og café i de øvrige dele af den tidligere industribygning, Nu forestår det store arbejde med at rejse de nødvendige penge til at realisere renoveringen og ombygningen af Støberihallerne. Der skal lyde en stor tak til Per Steen Hebsgaard for hans unikke gave til ikke alene Vordingborg Kommune, men til alle kunstinteresserede. Værkerne er skabt sammen med en lang række danske og internationale kunstnere, hvor Per Steen Hebsgaard har givet værkerne liv, takket være sin håndværksmæssige kunnen. – Henrik Holmer, borgmester

7


8


KunsthalGLAS Præstø baggrund for projektet

Begyndelsen I 2008 kontaktede Kunstforeningen Vordingborg glasmester Per Hebsgaards Atelier for International Glaskunst for at arrangere en stor udstilling med moderne glaskunst fra Hebsgaards værksted. Kunstforeningen arrangerede således, i november 2008, i samarbejde med Per Hebsgaard den meget store udstilling Glaskunst-Kunstglas med værker i planglas, skabt af førende danske og nordiske kunstnere. Udstillingen, der samtidig fejrede 20-året for Per Hebsgaards internationale gennembrud, blev vist i KulturArkaden, Sydhavnen, Vordingborg. Udstillingen blev en stor succes, såvel kunstnerisk som besøgsmæssigt. I tilknyning til udstillingen blev kataloget Glaskunst – Kunstglas udgivet. Udstilling og katalog blev til med støtte fra Vordingborg Kommune, Vordingborg Bibliotekerne, Nordea Danmark–Fonden, Beckett Fonden, Billedkunstudvalget, Statens Kunstråd og Kunstforeningen, Vordingborg. Efter dette succesfulde samarbejde tilbød Per Hebsgaard, at Vordingborg Kommune kunne få doneret og deponeret en større samling glasværker, såfremt kommunen kunne skabe de nødvendige fysiske rammer for denne unikke samling.

Per Hebsgaards værksted i Præstø.

lokale ildsjæle får samlingen til præstø En gruppe ildsjæle i Præstø tog handsken op. Præstø Kunstforening gik sammen med Lokalrådet for at få Hebsgaards glassamling til Præstø, hvor Hebsgaard hører hjemme. De kendte Hebsgaards værksted og havde haft stor glæde af at besøge det. Kunstforeningen har ikke mulighed for at udstille glas og keramik; men da foreningens formål er at udbrede kendskab til og mulighed for at opleve kunst af anerkendte kunstnere, var det indlysende at yde en indsats i forbindelse med etableringen af KunsthalGLAS. En gruppe af borgere, repræsenterende forskellige foreninger og organisationer fra lokalområdet, havde held med at få overbevist kommunalbestyrelsen om, at Præstø er det helt rigtige sted at placere samlingen. Gruppen bestod af Kunstforeningen i Præstø, (direktør Frederik Chistiansen), Lokalrådet (socialpædagog Henny Jørgensen), direktør Jakob Helles, Bevaringsforeningen i Præstø, direktør og medlem af kommunalbestyrelsen Bo Manderup samt formand for Kunstforeningen i Vordingborg Ole Villadsen, der blandt andet er forfatter til bogen Dansk Glaskunst – glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum. Kommunalbestyrelsen vedtog således, i slutningen af 2012, at placere den i Præstø mål og målgruppe Hebsgaard Samlingens fantastiske og unikke glaskunst i planglas, som fortsat vil blive udbygget, vil give offentligheden et enestående indblik i moderne, international glaskunst samt formidle glaskunstens udvikling de seneste 50 år. Målgruppen dækker bredt: KunsthalGLAS vil give et rigt kulturliv og kulturtilbud til både fastboende som gæster fra såvel ind- som udland, og KunsthalGLAS kan endvidere agere sammen med andre kulturinstitutioner på Sjælland og i Vordingborg Kommune – GeoCenter Møns Klint, Danmarks Borgcenter, Vordingborg, Fuglsang Kunstmuseum, KØS - Museet for kunst i det offentlige rum, Køge og Thorvaldsen Samlingen, Nysø. Potentielle

9


besøgende/brugere tæller også de forskellige skoler og andre uddannelsesinstitutioner i Vordingborg – University College, Sjælland (900 studerende), Vordingborg Uddannelsescenter (Gymnasium og ZBC m.m. (1200 studerende). KunsthalGLAS engagerer sig gerne i et internationalt samarbejde, og der vil blive etableret et lille værksted og en gæstebolig for »Artist-in-Residence«. Præstø Kunstforening vil fortsætte og udvide sine kulturelle tilbud. I østfløjen etableres en café og en butik, som vil give synergi til glæde for foreningen og kunsthallen i et levende kulturforum.

De karakteristiske shedtagsgavle er typiske for gamle industribygninger fra tiderne før elektrisk lys, hvor godt dagslys var en forudsætning for arbejdet.

arkitekturen Projektets arkitektoniske idé er at bevare de bygninger, der rummede købstadens allerførste industri, og som kun har overlevet, fordi de kunne bruges til bilværksted efter støberiets ophør. En fornem arkitektur med stort A er bevaret i rigt mål i Præstø; men industriens bygninger er altovervejende slidt op og revet ned. Adelgade 20 er et lille mirakel, idet næsten det hele har overlevet i mere end 100 år. Ved at indrette bygningerne til KunsthalGLAS kan disse ydmyge, men markante bygninger leve videre ind i fremtiden. Der kommer tilmed en moderne vinkel på helheden, når de to vestlige haller gendigtes med nye materialer. Glaskunsten skal have lys for at opleves og med hallernes store ovenlysbånd, bliver der rigeligt af naturligt lys, som suppleres med kunstlys i de mørke timer.

Idé-sktse til udstillingsrummet i hallerne: Rummet vil være ca 13 × 29 meter med en lofthøjde på op mod seks meter.

10


11


12


kunsten KunsthalGLAS skal, som glaskunstens fyrtårn, iscenesætte og fortælle om international glaskunst – planglas – med fokus på udsmykninger i det sakrale og verdslige rum. Præstø vil med KunsthalGLAS danne rammen om et moderne »museum« for glaskunst. KunsthalGLAS skal give den besøgende en unik oplevelse af glaskunsten som kunst, udsmykning, design og arkitektur. KunsthalGLAS skal fortælle og visualisere historien om glaskunsten som udsmykningsmedium fra gotikkens katedraler (1100 - 1400) til moderne kunstnere og arkitekters samarbejde. Gennem de sidste 30 - 40 år har glaskunsten erobret et helt nyt felt: den verdslige glasudsmykningskunst i det offentlige rum – universiteter, lufthavne, hospitaler, uddannelsessteder, industri- og fabrikskomplekser m.v. Mere end 100 offentlige institutioner er blevet udsmykket med moderne glaskunst. Udstillinger i det østre sidehus vil Præstø Kunstforening stå for. De udstillende kunstnere skal være kvalificerede ved deltagelse i censurerede udstillinger eller ved medlemskab af BKF, Billedkunstnernes Forbund. I de 15 år Præstø Kunstforening har eksisteret, har den arrangeret fire til fem udstillinger pr. år, arrangeret udflugter til museer etc., indkøbt værker til udlodning blandt medlemmerne og ellers haft fri adgang for alle interesserede. Foreningen har gerne åbnet for skoleklasser, som med stor iver og glæde har kommenteret de udstillede billeder og taget indtrykkene med hjem. I dette sidehus vil der, udover entré og billetsalg, blive indrettet café med servering inde og ude i gården, samt butik med relevante kunstbøger, plakater, m.v. I det vestre sidehus indrettes værksted og gæstebolig samt faciliteter for en »artist in residence«. Som led i opholdet arrangeres åbne arrangementer, hvor kunstneren præsenterer sin kunst, f.eks. som åbent værksted, foredragsvirksomhed eller på anden vis. KunsthalGLAS vil på denne måde skabe et kulturrum i Præstø købstad, der vil rumme mange forskellige aktiviteter: Kunstudstillinger, foredrag, undervisning og mødevirksomhed. Projektet viser, hvorledes bevaring, nybyggeri og ny anvendelse kan åbne det kulturhistoriske anlæg for omverdenen. Det vil berige kunstlivet på Sydsjælland og vise, hvordan frivillighed kan være med til at reaktivere funktionstømte, bevaringsværdige bygninger. Baggrunden for denne mulighed er gavebrevet, som Vordingborg Kommune modtog fra glasmester Per Hebsgaard, hvori han donerer 10 værker samt deponerer 90 værker. Om denne mulighed siger professor og billedkunstner Bjørn Nørgaard blandt andet: »Et arbejdende, skabende »museum« for glasmosaikkens kunstneriske muligheder ville være et vægtigt bridrag til at styrke og videreudvikle Vordingborg Kommunes identitet, som et levende og dynamisk sted i Danmark, Europa, i verden.« Per Hebsgaard etablerede eget værksted i 1986 under navnet Atelier for International Glaskunst. Navnet understreger, at Danmark er blevet et foregangsland med hensyn til glaskunstens anvendelse til udsmykning i såvel det sakrale som i det verdslige rum.

Per Kirkeby i Hebsgaards værksted.

13


De ti donerede værker, der udgør samlingens kerne, er skabt af følgende kunstnere: Per Kirkeby (f. 1938) Svend Wiig Hansen (1922-1997) Robert Jacobsen (1922-1993) Lise Malinovsky (f. 1957) Frans Widerberg (f.1934) Malene Landgreen (f. 1962) Peter Brandes (f. 1944) Jens Birkemose (f. 1943) Niels Winkel (f. 1939) Ib Geertsen (1919-2009) Udover de donerede værker vil der til enhver tid være udstillet yderligere 90 værker, der alle er deponeret af Per Hebsgaard.

Kunstnere, som Per Hebsgaard har samarbejdet med igennem årene – og som dermed vil være kunstnerne bag de deponerede værker i kunsthallen:

Adam Raft · Adi Holzer · A kassen · Albert Bitran · Anita Jørgensen · Ann Wolff · Arne Haugen Sørensen · Bárdur Jákupsson · Bengt Olson · Bentemarie Kjeldbæk · Bjørn Nørgaard · Bodil Kaalund · Brandur Patursson · Carl Magnus · CarlHenning Pedersen · Franz Widerberg · Erik A. Frandsen · Hans Herg · Hans Voigt Steffensen · Henning Damgård-Sørensen · Herman Stilling · Håkon Gullvåg · Ian Mckeever · Ib Geertsen · Ingvar Cronhammar · Inka Sigel · Jan Balling · Jan Sivertsen · Jan Voss · Jean Clareboudt · Jean Dewasne · Jens Birkemose · Jes Fomsgaard · Jette Vogt · Jochem Poensgen · Johannes Carstensen · Johannes Cramer-Møller · John Frans · John Olsen · Jun-Ichi Inoue · Jørgen Carlo Larsen · Jørgen Teik Hansen · Jørn Larsen · Karen Birgitte Lund · Kenn André stilling · Kim Naver · Kirsten Christensen · Kirstine Vaaben · Kjeld Ulrich · Kjell Nupen · Knud Lollesgaard · Knud Odde · Lars Grenaae · Lars Ravn · Leifur Breidfjörd · Lene Adler Petersen · Linda Warber · Lis Nogel · Lise Malinovsky · Magne Furoholmen · Maja Lisa Engelhardt · Malene Bach · Malene Landgreen · Marco Everistti · Maria Dubin · Michel Goldberger · Mindaugas Snipas · Mogens Andersen · Mogens Jørgensen · Morten Steen Hebsgaard · Naja Salto · Niels Winkel · Nils Erik Gjerdevik · Nis Schmidt · Olafur Eliasson · Ole Broager · Olle Bonnier · Peer L. Dahl · Per Kirkeby · Peter Brandes · Peter Severin · Peter Stuhr · Pontus Kjerrman · Poul Ebbe Nielsen · Preben Hornung · Robert Jacobsen · Sergei Terentjev · Svend Dalsgaard · Svend Danielsen · Svend Wiig Hansen · Tomas Skovgaard · Tróndur Patursson · Ursula Munch-Petersen · Ursula Reuter Christiansen · Vang · Verner Panton · Viera Collaro · Vignir Johannsson · Vivian Rose · Wilhelm Freddie.

14


15


Ursula Reuter Christiansen, Professor emeritus:

Det er et ambitiøst og storstilet projekt, idemænd/- kvinder bag opførelsen af en KunsthalGLAS i Præstø, Vordingborg Kommune, står bag. En kunsthal her? Der findes ikke nogen decideret kunsthal med glas i Europa – mon ikke man kunne finde et mere spektakulært sted end her i den sydsjællandske provins? Det kunne man nok, men det glasværksted som er førende og enestående af sin art ligger netop i Vordingborg Kommune. Det er Per Hebsgaard, Atelier for International Glaskunst, Præstø. Det er Hebsgaards fortjeneste, at værkstedet er blevet et internationalt knudepunkt for kunstnere som arbejder med alle mulige slags glasprojekter. Mange projekter er aldrig blevet afprøvet før. Her råder opfindsomhed, håndværksmæssig kunnen og inspirerende diskussioner om hvordan de forskellige opgaver kunne løses. Mit sidste projekt var en stor keramik udsmykning til Danilog, Vordingborg Kasserne (det kunne Per også klare). En KunsthalGLAS placeret i nærheden af værkstedet, måske med tilhørende kunstnerbolig, ville blive et dynamisk sted mellem arbejdende værksted, produktion og formidling til gavn for mange. Held og lykke 16

Carl Magnus, Professor i måleri, Kungliga Konsthögskolan, Stockholm:

Ideen att starta ett Glasmuseum-KunsthallGLAS i Praestö låter mycket spännande och intressant. Ett museum – konsthall som lägger vikten på konstglas i den offentliga miljön, finns mig veterligen inte någonstans i världen. Här skulle man kunna visa idéutkast, skisser, materialprover samt filmer om hur man främställer själva glaset, hur det munblås och sedan formas till stora utsmyckningar till kyrkor och andra byggnader. En permanent samling men också utställningar av samtida konstnärers glasarbeten, eventuellt i kombination med dessa konstnärers andra arbeten med skulpturer och målningar. Det är verkligen min förhoppning att detta Glasmuseum-KunsthallGLAS kan komma till stånd i Praestö inom en nära framtid och jag är helt säker på att detta museum skulle skapa ett ännu större intresse för denna viktiga konstform.  


Billedkunstner, formand for KIMIK, Grønlands Kunstnersammenslutning, Buuti Pedersen:

Det ville være fantastisk at få en glaskunsthal i området, så der kan vises alt, hvad der rører sig i glasverdenen. Vi ved, at det er en skrøbelig verden, – udover at glas selvfølgelig er skrøbeligt, så er det vigtigt at kunne vise glas fra hele riget. Vi har jo også flere gange fra Grønland været omkring og snuse til glasset. – at det også fremstilles på fineste vis i Danmark, og selvfølgelig skal det dokumenteres. Der bliver også en egenart i glas, lavet ud fra kunstnere fra den nordiske verden, når man kan komme udefra, uden megen kendskab til glasmageriet, og med de frie hænder, der gives hos Hebsgaard, bliver glasset meget unikt. Norden har sin egen glastradition, og især for unikaglas, og det skal selvfølgelig præsenteres for flere mennesker, – lige nu er det kun for de særligt indviede at komme til at se glasset. Inussiarnersumik / venlig hilsen Buuti Pedersen, Qaqortoq

Tróndur Patursson, Færøerne:

Det har haft umådelig stor betydning for mig at få lov til at arbejde på Per Hebsgaards værksted. Her er jeg blevet mødt af dygtige fagfolk og har fået de bedste muligheder for at udvikle mig som glaskunstner. Mit værk handler om at gengive den uendelige dybde, der findes i naturen og netop glasset besidder fantastiske egenskaber til at arbejde med dette uforståelige og uendelige dyb. Uden Per Hebsgaards professionalisme og store viden om glassets muligheder, havde jeg ikke kunnet nå frem til det udtryk, som jeg har stræbt efter, eller overvundet de tekniske forhindringer der er i den komplicerede proces. Desuden har værkstedet, for mig, været den eneste mulighed for at udføre store opgaver, som for eksempel parkeringshuset i Vejle og flere kirker i Danmark og Norden. Det har været en fantastisk oplevelse at arbejde på værkstedet hver eneste gang, og at stifte bekendtskab med mange andre glaskunstnere. Per Hebsgaards værksted er en forudsætning for udvikling af glaskunst, han har formået at gøre glaskunsten til en vigtig kunstform i Norden og med en Kunsthal vil det skabe en endnu stærkere grobund for glaskunsten.  17


De ti donerede værker: 1· 2· 3· 4· 5· 6· 7· 8· 9· 10 ·

18

Per Kirkeby (f. 1938) Jens Birkemose (f. 1943) Malene Landgreen (f. 1962) Niels Winkel (f. 1939) Frans Widerberg (f.1934) Svend Wiig Hansen (1922-1997 Peter Brandes (f. 1944) Lise Malinovsky (f. 1957) Robert Jacobsen (1922-1993) Ib Geertsen (1919-2009)


19


20


21


22


Arkitekturen Bygningerne fra Præstø Jernstøberi er de ældste industribygninger, der er bevaret i købstaden. Det eneste ældre anlæg, som kunne kaldes industri, var bryggeriet på Torvet, som blev nedrevet i 1990’erne. Hvor jernstøberens to sidehuse er ret ordinære bygningstyper, som også findes i købmandsgårdene, er støberihallerne en helt ny og moderne bygningstype: Fladebygningen, som er karakteriseret ved det skæve tagprofil, som de såkaldte shedtage – med skiftevis stejle vinduesbånd for optimalt dagslys og lukkede tagflader – giver. Hallerne i Præstø er tilmed et forholdsvis tidligt eksempel. De tidligste blev opført til de københavnske tekstilindustrier sidst i 1880erne; på Tuborg og Carlsberg kom de først i 1901 og 1903. Præstøs støberihaller er fra 1898, og de repræsenterer således en vigtig del af industribygningskulturen. I øvrigt er det også en meget udsat del, idet langt de fleste af deres »kolleger« er nedrevet. Bygningssættet er på en gang et arkitektonisk mindesmærke og det første og eneste tilbageværende industrianlæg i byen. Støberihallerne ligger ved Tubæk Å. Tubæk Å, der sammen med de opfyldte arealer syd for åen, danner et grønt bånd bagom bykernen og er det landskabelige spor af øen Præstø. Dette topografiske træk aflæses let, når man står i støberihaven og kigger ned langs åen til byens bagsider. En bro over åen vil formidle dette yderligere og skabe forbindelse fra Adelgade via KunsthalGLAS til byens sydlige del. Bygningskomplekset på Adelgade 20 er stort set opført i løbet af en menneskealder: Forhuset er fra 1886, det vestre sidehus fra 1889, det østre fra 1904, og hallerne ned mod åen fra 1898 med udvidelse i 1902. Der blev drevet jernstøberi og senere maskin- og automobilværksted. Bygningerne er grundmurede og delvis pudsede. Inde i støberihallernes mure ligger kridtstens-murværket fra det første jernstøberi fra midten af 1800-tallet gemt.

Karen Margrethe Olsen, næstformand i Landsforeningen for Landskabs- og Bykultur:

KunsthalGLAS udnytter de gamle, bevaringsværdige bygningers historiske fortælling og særlige æstetik til gavn for glaskunstsamlingen. Det er dejligt, at der dermed fokuseres på bygningsbevaring, der skaber udvikling til gavn for både turister og borgere i Præstø.

modstående side: Støberihallerne med de karakteristiske shedtage, set fra gården. til venstre: KunsthalGLAS: Hallerne, det østre og det vestre sidehus er her markeret med grønt på det gamle foto. herunder: På fotoet af hallernes tid som automobilværksted, fornemmer man rummet og det smukke lysindfald.

23


Op igennem 1900-tallet blev der drevet maskin- og automobilværksted i støberihallerne. Midterhallen fungerede øjensynlig som parkeringshus. Ca. 1931.

Jernstøberiet har naturligvis støbejernsvinduer.

til højre øverst: Plan for den fremtidige KunsthalGLAS. til højre nederst: Idé-skitse til KunsthalGLAS’ have og gården med det østre sidehus og støberihallerne til højre i tegningen. modstående side: Haven bag hallerne er i dag delvist tilgroet; men den vil i fremtiden blive en grøn oase med anløbsbro for småbåde.

24

Støberihallerne er delvis velbevarede og delvis nedrevet; men gavlenes karakteristiske, takkede profil mod gårdspladsen står stadig. Det er enkelt at genopføre/ nyopføre de vestlige dele i den oprindelige profil, men i en moderne udgave. Det mest karakteristiske ved hallerne er deres såkaldte shedtage. Det er tage med en skæv profil: En forholdsvis lav hældning (oprindeligt dækket med tagpap) mod vest og en stejl hældning med glas mod øst. I tiden før det elektriske lys gav dét det bedste lys, man kunne tænke sig i arbejdslokaler. De gamle jernstøberibygninger er i en ret nedslidt tilstand. Men det er grundmurede huse, som har en god holdbarhed. En restaurering er nødvendig og påtrængende - men absolut mulig. Der er ikke fundet alvorlige skader som f.eks. hussvamp. Ved istandsættelse til udstilling af glaskunst bør man bevare det rå og slidte præg, som bygningerne har opnået gennem en konstant brug som værksted – det er en kraftig patinering, som ikke kan laves kunstigt. Den vil danne en spændende kontrast til glaskunstens skrøbelighed. Det vigtigste er at få retableret ovenlysene i shedtagene. Det østfra kommende dagslys vil virkelig få det farvede glas til at spille og leve.


25


26


bygningerne og deres istandsættelse KunsthalGLAS råder over de to sidehuse og de sammenbyggede støberihaller samt det gamle lysthus og haven ned mod Tubæk å. Hallerne bliver det primære udstillingssted. Indgang, billetsalg, café, butik, toiletter og garderobe bliver i det østre sidehus, hvor der også indrettes kontor, mødelokale, personalerum samt særudstillings- og foredragslokaler. Det vestre sidehus bliver gæstebolig og værksted. Støberihallerne Støberihallerne er grundmurede af røde og gule mursten og med bølgeeternit på tagfladerne: Midterhallen har almindeligt saddeltag og østhallen to shedtage med den stejle (tidligere glas-) tagflade mod øst. Vesthallerne har også haft to tilsvarende shedtage. De stejle flader i shedtaget var oprindeligt vinduer, ligesom der i begge den midterste hals tagflader lå en del ovenlys. Planløsning: Østhallen bibeholdes som ét stort rum med rækken af støbejernssøjler med de smukke kapitæler i midten. I den midterste hal etableres pauserum, og de eksisterende birum ombygges til hhv. biograf og toilet/rengøringsrum. Der etableres en gang mellem disse, så der bliver et kig fra pauserummet ned gennem vinterhaven og lysthuset til haven. Vesthallerne genopføres med rekonstruktion af gavl og shedtage. De vil indeholde udstilling samt depot. Der etableres adgang til lysthuset fra udstillingen, som har et flot udsyn til åen. Eksisterende kridtstensvægge blotlægges i midterste hal, og øvrige vægge bibeholdes med patina fra tidligere tiders brug af hallerne. Gulvet ophugges, og der støbes nyt dæk på isolering. Betongulvet glittes og vokses. Der etableres trappe og rampe fra foyeren til udstillingshallerne. Loftets nye undertagsbrædder hvidtes, og industri-lysarmaturer nedhænges herfra. Facader: Facader mod gårdrummet fremstår dels rødmalede og dels i rød blank mur. Den vestligste gavl rekonstrueres. Pudset facadestykke afrenses, så hele facaden står i røde sten. Der isættes nye porte. Facader mod haven (gule mursten) er malet hvide. De renses, repareres og males. Tag: Det grå bølgeeternit ligger delvis på en nyere konstruktion. Den gennemgås og skadet tømmer udskiftes. Konstruktionen vil fremstå synlig. Der lægges nye undertagsbrædder, hvorpå der monteres trykfast isolering og listedækket tagpap på de flade tagflader. Der opsættes nye vinduer på shedtagene mod øst og nye ovenlys over midterhallen. Det østre sidehus: Det østre sidehus er grundmuret i to etager med skifereternit på saddeltaget. Imod vest er en muret hejsekvist. Bygningens gårdside har pudset sokkel og en ligeledes pudset og rødmalet underetage, mens det øvrige står i blankt murværk af røde sten og er afsluttet af et udkraget gesimsbånd. Imellem etagerne er en enkel, muret kordongesims. Taget har et kraftigt udhæng. I kvisten sidder en hejsebom. Sidehusets østside har murværk af gule mursten. Alle bygningens ældre vinduer og døre har fladbuede, murede stik. Stueetagen vil blive adgangen med billetsalg, butik og café. Etagen åbnes rummæssigt op ved nedrivning af skillevægge og opsætning af langsgående drager og stålsøjler for bæring af de øvre etager og eksisterende staldlofter, som

Støberihallerne er delvis velbevarede og delvis nedrevet; men gavlene karakteristiske, takkede profil mod gårdspladsen står stadig. til venstre: KunsthalGLAS, rejst plan. herunder: Idé-skitse til KunsthalGLAS gårdrum.

27


Det østre sidehus. Stueetagen vil rumme indgangen til KunsthalGLAS med billetsalg, butik og café. På første sal placeres et udstillingsrum til særudstillinger, samt lokaler til administration.

Støberihallerne støder op til det østre sidehus sydgavl og anes her til højre i billedet.

Det smalle vestre sidehus, opført 1889, set fra støberihalens port

Kunstnerboligen på første sal bliver forsynet med en glasveranda.

28

bibeholdes. Nye murede vægge opbygges, så de danner en »forsynings-ryg« (langs østvæggen) indeholdende: En ny trappe, cafékøkken, depot/rengøringsrum samt toiletter med forrum. En ny elevatorlift indbygges opad den eksisterende skorsten. Vindfang og stiktrappe bibeholdes som smutvej til/fra første sal. Den officielle trappe bliver den nye trappe i nordøsthjørnet. De nuværende trapper er stejle pakhustrapper, som ikke er sikre for publikum. Værkførerens lille luge til hallerne, hvorigennem der kommer et kig ind i udstillingen, bevares. Adgang til hallerne vil ske gennem en ny dør ved garderoben. Gulvene ophugges og nyt terrændæk støbes på isolering. Betongulv glittes og vokses. Staldlofterne hvidtes, og I-jernene brandmales. Vægoverfladerne pudsrepareres og males. På 1. sal etableres »overflow«-lokale til café og særudstillinger samt personalefaciliteter, kontor og mødelokaler for venneforeningen og kunsthallen. Den eksisterende ruminddeling bibeholdes - kun en enkelt væg nedrives, så der dannes et større udstillingsrum. Elevatorliften kommer op ved skorstenen. Eksisterende trægulve, der kan bevares, repareres. I øvrige rum lægges tilsvarende, nye, massive plankegulve. De pudsede lofter repareres, og nye puds- eller gipslofter opsættes for brandsikring af træetageadskillelsen. I tagetagen bibeholdes det store rum til foredragssal og udstillinger , kun opdelt af skorstenen og den nye elevator. Det nuværende hænge- og dragerværk fjernes og erstattes af bæring af bjælkelaget nedefra. I gulvet udskiftes planker i nødvendigt omfang. Den eksisterende tagkonstruktion med brædder, som danner underlag for det originale tagpaptag med listedækning, bibeholdes og eftergås. I gavlen mod syd etableres flugtvejsudgang til en ny brandtrappe, som føres ned til en løbegang mellem østhallens tage og videre ned i haven. Facader : Sidehusets pudsede dele afhugges således, at hele huset atter fremstår i røde sten som oprindeligt. Facader vil desuden skulle efterfuges og ydermure kan hulmursisoleres. Nye dobbeltdøre isættes i de store vindueshuller i stueetagen ved nedbrydning af brystninger, og nye murede stik opmures over disse. Vindueshuller på 1. sal bibeholdes, dog genskabes et stort vindue under kvisten, hvor det murede stik er bevaret i dag. Vinduer eftergås og forsynes med forsatsrammer. Der isættes glasdøre bag skodderne i hejsekvisten. Skodder bibeholdes og malerbehandles. Hejsebommen eftergås eller skiftes, således at den vil kunne benyttes. Tag: Taget er i dag lagt med eternitskifer ovenpå den oprindelige tagpapdækning. Skiferen aftages, og på paptaget lægges en trykfast isolering, som afsluttes med et nyt listedækket tagpaptag. Nye render og nedløb udføres af zink. Den store, eksisterende skorstenspibe bibeholdes; skorstenskanalerne kan benyttes til aftræk fra køkken og toiletter. Det vestre sidehus Det smalle, vestre sidehus er en grundmuret halvtagsbygning med eternittag. Over den pudsede sokkel står murværket i røde, maskinstrøgne mursten uden gesims, men med kraftigt tagudhæng. Alle åbningerne har fladbuede, murede stik. Planløsning: Sidehuset skal benyttes som gæstebolig for artist-in-residence: Kunstnerbolig på 1. sal og værksted/atelier i stueetagen med mulighed for udstilling af egne produktioner i stueetagen. samt værksted og depot. Boligen på 1. sal indrettes med soveværelse, bad og køkkenophold. Der etableres adgang til boligen via trappe op til en veranda på huset sydgavl, som er en gendigtning af et tidligere »svævende« snedkerværksted. Facader: Husets murværk afrenses og efterfuges. Der isættes nye døre og vinduer i stueetagen. På 1. sal bibeholdes jernvinduerne suppleret med forsatsvinduer. Tag: Ny, isoleret tagkonstruktion som dækkes med tagpap.


lysthuset Opad den midterste hals sydgavl står jernstøberens charmerende lysthus af malet træ med udhængstag med tagpap. Lysthuset bliver istandsat. Det bliver ikke længere forbeholdt jernstøberens familie; i fremtiden inviteres alle kunsthallens gæster indenfor. Der sættes en ny glasdør i hallens gavl, og lysthuset bliver forbindelsen mellem vinterhaven og haven ved åen. Teknik De tekniske installationer skal fornys, og der skal tilføjes alarmer, solafskærmning, mørklægning o.s.v. Der er tanker om at lægge solpaneler på shedtagenes lave flader. Udenomsarealer Gårdspladsens grusbelægning bibeholdes. Der opsættes bænke, stole og borde for udeservering fra café. Der etableres faste belægninger til indgangen fra Adelgade for gangbesværede og kørestolsbrugere. Haven bliver et rekreativt område for gæsterne og en udendørs udstillingsmulighed. Den adskilles fra stien langs vestskellet med et smukt plankeværk. Vi håber, der i fremtiden bliver en gangforbindelse fra Adelgade gennem gården, langs vesthallen og via stien til de grønne arealer langs Tubæk Å over en ny bro – eller to. I ældre tid var der en lille »åhavn« bag jernstøberiet. Den bestod af et bolværk, som vil blive retableret, og en smal ø i åen, som forhåbentlig kan rekonstrueres. Dokumentation Sydøstsjællands Museum foretager en registrering og fotografering af bygningerne, inden restaureringen og ombygningen går i gang. Arkitekt m.a.a. Peter Bering er fondens rådgiver.

Det lille lysthus bevares og er forbindelsen mellem bygninger og haven.

herunder: Snit af Støberihallerne udstillingsrum. nederst: Plan af det østlige sidehus, stue og første sal.

29


På det gamle luftfotogtrafi ser man (ud for nr. 26) resterne af den tidligere åhavn med bolværk. Det indgår i planerne, at retablere bolværk og »havn« bag Kunsthallens have ned mod åen.

30


Byen Støberihallerne ligger i Præstøs centrum – inde i den fredelige gård bag jernstøberens gamle bolig, med butik ud til den smukt bevarede og levende handelsgade. Går man ud af porten i Adelgade 20, passeres fornemme pakhuse på vej til fjorden med storslået udsigt over vandet med det rige fugleliv, den fredede allé, der fører til Nysø, og den dér beliggende intime og fine Thorvaldsen Samlingen om og fra hans tid som gæst på godset. Gå man videre ad Antonitterstien langs fjorden, passeres den internationalt kendte billedkunstner Jeppe Heins Vandpavillon, som en gruppe borgere samlede penge ind til at købe, efter Præstø Kunstforening under en udstilling af Jeppe Heins værker havde lånt den i en sommerperiode. Fortsætter man, når man frem til den romantiske havn med lystsejlere og flere gode spisesteder. På toppen af byen knejser den toskibede kirke med to altre og to orgler, som en reminiscens fra den tidligste tid på Øen Præstø. Den ene altertavle er af Abel Schrøder d.y. Fortsætter man sin vandring langs stien i det fredede område Dalen, kommer man til Tubæk Å, som i sit løb mod vest afgrænser Øen Præstø, en del heraf er grunden til Støberihallerne. Ved biblioteket ses Eickhoffs fine statue, Mor og Barn. Det er en smuk tur med eksempler på nyt og gammelt, hvilket er essensen i Per Hebsgaards samling, det nyeste i kunst udført i gammelt traditionelt håndværk, her i sublim udførelse. Tidligere har byen haft Danmarks ældste pottemageri, H.P. Knudsen, med tre generationer af pottemagere. Værkstedet eksisterer stadig, men med en lidt anden funktion, ledet af en pottemager, som i en naboejendom til Støberihallerne producerer efterspurgte, hånddrejede urtepotter og andre brugsting. Byen huser en fin, fondsejet samling af Ole Ring-billeder på byens gamle rådhus, som også er stedet, hvor Balle Lars tilbragte sine sidste dage, og ordsproget »spildte Guds ord på Balle Lars« opstod.

Silje Brenna, direktør Hotel Frederiksminde, Præstø:

Udstillingen af moderne glaskunst i Præstø vil bekræfte Præstø som en levende købstad med moderne udsyn. Jeg tror KunsthalGLAS vil tiltrække mange besøgende, både fra ind- og udland. KunsthalGLAS vil understrege byens ønske om at skabe nye, kulturelle, oplevelser af høj kvalitet.

Jesper Blomberg, direktør i Vordingborg Udviklingsselskab:

KunsthalGLAS i Præstø vil sætte kunst og kultur på dagsordenen i Vordingborg kommune på en ny måde. Udstillingen af Per Steen Hebsgaards arbejder af danske og internationale, anerkendte, kunstnere vil uden tvivl bringe flere besøgende turister til vor kommune. Sammen med de øvrige tilbud i vort område, f.eks. GeoCenter Møns Klint, de mange kunstgallerier på Møn og Danmarks Borgcenter, vil KunsthalGLAS fremhæve vort ønske om kulturturisme af høj kvalitet. 31


Billedkunstner Jeppe Hein:

Jeg vil på det varmeste anbefale, at en KunsthalGLAS med Per Steen Hebsgaards glaskunst bliver placeret i Præstø. De gamle støberihaller er fantastisk egnede til Hebsgaards kunst, både pga. hallernes placering midt i byen, men ikke mindst pga. det gode lysindfald i bygningerne, der vil egne sig perfekt til Hebsgaards smukke og originale værker. Han indtager rummet omkring os med sårbare fortællinger, der både inspirerer og provokerer. Jeg har selv fået stor feedback på den glæde min vandpavillon har givet i byen, og jeg tror, at en placering af Hebsgaards værker i Præstø vil betyde, at flere vil besøge og måske bosætte sig i byen. At lade hans kunst indgå, som en del af den oplevelse som Præstø tilbyder, vil sammen med de mange andre kulturelle tilbud gøre byen til noget særligt. Præstø har brug for at kommunikere med omverden, og på den måde kan jeg se en KunsthalGLAS – ikke bare som et produkt – men som en proces, hvor historie bliver skabt. Museet vil skabe sammenhold og bevidsthed om det kulturelle liv, der kendetegner byen.

32

Præstø er en by som ikke har plads til at blive stor, men som har så megen fin kvalitet, historie og liv at føje til et udstillingssted for kunst og kunsthåndværk. KunsthalGLAS vil få til huse i smuk natur, med central beliggenhed og med glasset i et herligt samspil med de originale gamle industribygninger. Området omkring Adelgade 20 – i den vestlige ende af byen – er opfyldt terræn. Denne udvidelse af byen fandt sted i 1840’rne, hvor først den søndre og dernæst den nordre side af Vesterbro blev bebygget. Området hed i daglig tale »Pladsket« og opfyldtes 1842, hvorefter selve udstykningen foregik i de følgende år. Her købte adskillige af byens bygningshåndværkere en grund og lod den bebygge. I 1844 købte hjulmand Christoffer Petersen en byggeplads af byen på den opfyldte grund, som tidligere havde været åløb under den gamle Vesterbro. Få år senere bebyggede han pladsen med et forhus og to sidehuse i bindingsværk og et baghus i to etager, opført af kridtsten og indrettet til jernstøberi. Kridtsten fra Stevns var meget brugt som byggemateriale i 1800-tallet; det lod sig let transportere ad søvejen ind til havnen i Præstø, som blev anlagt i 1828. Hermed havde byen fået sin første »industri«. Sønnen, jernstøber H.C. Petersen, udvidede besiddelsen i 1880 ved at tilkøbe naboejendommen mod øst. Siden er bebyggelsen fornyet overalt på den store grund. Det gamle jernstøberi af kridtsten blev omsluttet af de nuværende shedtagsbygninger i 1898. Den østlige del af dem blev i 1902 forlænget mod syd. I 1960’ernes begyndelse opførtes det nuværende østre forhus som udstillingsbygning. I nyeste tid lukkede bilværkstedet, og i 2011 solgte automobil-firmaet ejendommen til Jakob Helles, som har istandsat og udlejet forhusene og solgt sidehusene og støberihallerne til Vordingborg Kommune. Det er disse byninger som nu skal rumme KunsthalGLAS.


Eickhoffs fine skulptur, Mor og Barn, i haven ved Præstø Bibliotek, pottemager Knudsen ved Rødeled og Jeppe Heins Vandpavillon – Præstø er ikke stor, men har historie og liv, at føje til KunsthalGlas.

33


34


Organiseringen Per Hebsgaards gavebrev, hvori han donerer ti værker og deponerer yderligere 90 værker, vil sammen med købet af Støberihallerne i Præstø udgøre grundlaget for KunsthalGLAS. Fonden Støberihallerne Præstø – KunsthalGLAS har til formål at fremme udbredelsen af og kendskabet til unik, moderne glaskunst og glaskunstens anvendelse i forbindelse med arkitektur og som glasmalerier og glasskulpturer med udgangspunkt i værker fremstillet på Atelier for International Glaskunst. Fonden er organiseret med en bestyrelse bestående af to repræsentanter fra Vordingborg kommunalbestyrelse, en repræsentant for Per Hebsgaard, en kunstfaglig person, to repræsentanter fra Støberihallernes Venner – KunsthalGLAS samt en repræsentant for ejeren af forhuset. Bestyrelsen kan supplere sig med et medlem med juridisk kompetence.

·· ·· ·· ·· ·· ··

Den aktuelle, foreløbige, bestyrelse består af: Ole Villadsen, lektor og forfatter, repræsentant for Per Hebsgaard, formand; Bo Manderup, direktør og medlem af Vordingborg kommunalbestyrelse; Anne Højer Pedersen, direktør for Fuglsang Kunstmuseum; Henny Jørgensen, socialpædagog, udpeget af Støberihallernes Venner – KunsthalGLAS; Frederik Christiansen, direktør, udpeget af Støberihallernes Venner – KunsthalGLAS; Jakob Helles, direktør, repræsentant som ejeren af forhuset.

Da glaskunst i en arkitektonisk ramme er et hidtil uopdyrket kunstfagligt speciale i Danmark, ønskes etableret et Advisory Board med såvel repræsentanter for det udøvende som det formidlende miljø i Danmark og i udlandet med henblik på inspiration, rådgivning og kontaktskabelse for KunsthalGLAS’ virke. KunsthalGLAS har allerede, inden den er realiseret, en stærk lokal opbakning, ikke mindst fra en nyoprettet venneforening, Støberihallernes Venner, KunsthalGLAS, som støtter op om det spændende projekt. Foreningens formål er, i bred forstand, at skabe interesse for og yde støtte til driften af Støberihallerne i Præstø. Foreningens medlemmer, allerede mere end 250, holdes løbende orienteret om projektet udvikling og kan medvirke i de løbende aktiviteter i og omkring KunsthalGLAS. Præstø Kunstforening har fra starten været en stor støtte for projektet. Foreningens formand Frederik Christiansen udtaler: »Præstø Kunstforening ser med stor begejstring på muligheden for at få etableret en kunsthal i Støberihallerne i Præstø. Vi ønsker at bidrage til den daglige drift af Kunsthallen i form af frivillige, der primært vil fungere som opsyn i Kunsthallens åbningstider, og vi er klar til, i samarbejde med den kunstneriske ledelse, på alle relevante områder at deltage i arbejdet omkring den kommende kunsthal. Kunstforeningen vil i den indledende fase stå i spidsen for etableringen af en bredere funderet støttegruppe, der vil bakke op om den fremtidige kunsthal. Vi ser kombinationen af Hebsgaards samling og Præstø Kunstforenings egne udstillinger med anerkendte kunstnere i kunsthallens sidebygning som af afgørende betydning for at fastholde en lokal interesse og dermed engagerede frivillige.«

35


36


Driften Dagligt arbejde Det er tanken, at Kunsthallens daglige, praktiske funktioner varetages gennem en samarbejdsaftale med Støberihallernes Venner, der fra begyndelsen har bakket fuldt og helt op om kunsthallens etablering. Det drejer sig om dagligt opsyn/billetsalg, caféfunktioner og andet arbejde i forhold til Kunsthallens drift. Fonden ansætter en administrativ sekretær, der har ansvaret for administration og økonomi. Faglig inspektør Til varetagelse af Kunsthallens kunstfaglige arbejde og profil ansættes en kunstfaglig inspektør, der deles med det regionale kunstmuseum for Sydsjælland og Lolland-Falster, Fuglsang Kunstmuseum. Inspektøren får kunsthallen som sit særlige ansvarsområde og refererer til fondsbestyrelsen. Vedkommende har sparring/dialog med Fuglesang museets øvrige kunstfaglige medarbejdere. Inspektøren varetager det kunstfaglige arbejde omkring udstillinger og – formidling, herunder evt. publikationer samt den fornødne fundraising hertil. Det er samtidig den kunstfaglige leder, der har det overordnede ledelsesansvar. Værksted/teknik Det er tanken, at der ansættes en praktisk medhjælp. Medhjælpen står for værksted og teknik. Udover det regelmæssige tilsyn, kan det bl.a. omfatte etablering af de fysiske udstillinger, hvortil der desuden må påregnes indkøbt ad-hoc hjælp. Praktisk formidling Kunsthallen ønsker at supplere sin kunstformidling med en praktisk formidling af arbejdet med glaskunst ved at arrangere workshops o. lign. for børn og voksne, med deltagelse af en/flere professionelle glaspustere, ligesom 1-2 omvisere må forventes tilknyttet, begge dele på ad hoc-basis. Café Kunsthallens café kan tænkes drevet i samarbejde med en lokal, professionel restauratør og praktisk varetaget af Venneforeningens medlemmer.

37


38


Økonomien anlægsbudget Det samlede anlægsbudget beløber sig til: Bygninger og rådgivere (arkitekt og ingeniør): kr. 27 mio., inkl. moms; køb af ejendommen: kr. 2 mio., inkl. moms, opbygningsfasen af udstilling, m.m.: kr. 1 mio. , inkl. moms, svarende til et samlet beløb på 30 kr. mio. inkl. moms. driftsbudget Der er udarbejdet nedenstående driftsbudget for Støberihallerne Præstø – KunsthalGLAS: Udkast til driftbudget år 1 til 3, i tusinde kroner Note

Indtægter

år 1

år 2

år 3

1 Tilskud fra Vordingborg Kommune

500

500

500

2 Entré (skønnet besøg 6.000, 6.600, 7.300 × kr. 60.-)

360

396

438

Café/butik (kr. 25.- pr. person × 6.000, 6.600, 7.300)

150

165

183

Glasværksted (1.500, 1.650, 1.800) fx male billede på glas

120

132

144

Oplevelses/samarbejdsarrangementer/rundvisning/foredrag 41

45

50

Statslige tilskud (Kulturstyrelsen)

p.m.

p.m.

p.m.

Ikke offentlige tilskud – medlemskaber, sponsorater, m.v.

p.m.

p.m.

p.m.

I alt indtægter

1.171

1.238

1.315

250

250

250

3 Lønning – administrativ sekretær

36

36

36

4 Lønning – praktisk medhjælp

36

36

36

5 Materialer, administration, kontorhold, it

18

20

22

Drift – el, vand, varme, rengøring, m.v. (1.400 × kr. 350.-)

500

500

500

Bygningsvedligehold/have, servicekontrakter

50

75

100

60

60

60

Kurser/efteruddannelse/formidling

p.m.

p.m.

p.m.

Forsikring af værker/bygninger/øvrigt inventar

20

20

20

Forbrugsvarer/forplejning af frivillige

p.m.

p.m.

p.m.

105

116

128

Etablering af særudstillinger

p.m.

p.m.

p.m.

Advisory board

p.m.

p.m.

p.m.

I alt udgifter

1.075

1.113

1.152

Balance

96

125

163

udgifter Lønning – kunstfaglig ledelse og administration

6 Lønning glasværksted

7 Drift af café og butik

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Vordingborg Kommune har bevilliget et årligt driftstilskud på 500 t.kr. Der er regnet med 200 åbningsdage om året, svarende til ca. 30 gæster pr. åbningsdag i år 1, stigende til 33 i år 2 og 36 i år 3. Gens. 20 timer om måneden, til kr. 150,- per time, Gens. 20 timer om måneden, til kr. 150,- per time. Der regnes med ca. kr. 1.500,- pr. mdr. år 1. Glasværksted i weekenderne, i påsken, sommer, efterårsferie og jul (50 dage af 1.200,-) Der regnes med udgifter svarende til ca. 70 % af brutto-omsætningen, som er sat til kr. 25,- per besøgende.

De løbende udstillinger forventes sponseret af offentlige og private sponsorater og fondsstøtte.

39


40


Konklusionen KunsthalGLAS giver • • • •

Rigere kulturliv og kulturtilbud til fastboende og gæster; Nyt liv til bevaringsværdige bygninger – og nyt liv til centrum af købstaden. Udfyldelse af et ”hul” mellem glas og arkitektur; Lokal forankring og kunstnerisk-kulturel udvikling i ”smørhullet” mellem Møns rige kunstner-/kunsthåndværkerliv i øst, Borgcentret i vest, Fuglsang Kunstmuseum i syd og københavnertilbuddene i nord; • Nyt fokus på godt håndværk og samarbejdet/dialogen mellem kunstnere og håndværkere; • Åbning fra det lokale mod det nationale og internationale: Mange danske udsmykninger fra Per Hebsgaard er nu i udlandet. Kunsthallen giver mulighed for at bringe udenlandske glasværker til Danmark i Præstø;

41


Fundats for fonden Vedtægt For Fonden Støberihallerne Præstø – KunsthalGLAS Under Stiftelse 1 FONDENS NAVN OG HJEMSTED 1.1 Fondens navn er Fonden Støberihallerne Præstø – KunsthalGLAS 1.2 Fondens hjemsted er Vordingborg Kommune. 2 FONDENS FORMÅL 2.1 Fondens formål er i prioriteret rækkefølge: 1. Fondens overordnede formål er at fremme udbredelsen af og kendskabet til unik, moderne glaskunst og glaskunstens anvendelse, særligt i forbindelse med arkitektur, men også som glasmalerier og glasskulpturer med ud-gangspunkt i gavebrev fra Per Steen Hebsgaard af den 25. august 2013. 2. Til opnåelse heraf skal fonden etablere og drive et udstillingssted for mo-derne glaskunst, som skal give publikum mulighed for at se værker af høj kunstnerisk standard både ud fra en dansk, nordisk og international syns-vinkel samt give publikum mulighed for at opnå kendskab til frembringelsen af glaskunstens forskellige udtryk. 3. Herudover kan fonden drive anden udstillingsvirksomhed samt udføre andre aktiviteter i tilknytning til fondens formål, såsom at etablere værksteder og/eller gæsteboliger for kunstnere og for kunsthåndværkere. Fonden kan i samarbejde med andre drive udstillingsvirksomhed i bygningerne og i sam-arbejde med andre foreninger arrangere musik, teater, foredrag, workshop og almennyttige tilbud. 4. Videre kan fonden forestå udgivelser af enhver art om glaskunst eller anden litteratur relateret til husets udstillinger. 5. Endelig kan fonden, i det omfang opfyldelsen af fondens formål tillader det-te, foretage uddelinger inden for rammerne af pkt. 2.1.1. 2.2 Fondens bestyrelse anvender Fondens frie midler til opfyldelse af Fondens for-mål i overensstemmelse med den i pkt. 2.1 angivne rækkefølge. 2.3 Fondens bestyrelse tilrettelægger selv fordelingen af støtten på de enkelte for-mål i overensstemmelse med den prioriterede rækkefølge, størrelsen af den støtte, der skal ydes samt uddelingen af støtten uden eller efter ansøgning mv. 3 KAPITALFORHOLD 3.1 Fondens kapital udgør ved stiftelsen kr. 300.000, der er indbetalt i apportind-skud. 3.2 Apportindskuddet udgør 10 glaskunstværker skabt på Atelier for International Kunst. 3.3 Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver til enhver tid er anbragt på for-svarlig og betryggende vis og i overensstemmelse med de regler, der er fastsat om anbringelse af fondens midler. 4 SÆRLIGE RETTIGHEDER 4.1 Der er ikke tillagt stifteren eller andre særlige rettigheder. 5 BESTYRELSEN 5.1 Bestyrelsen er den øverste myndighed i fonden. 5.2 Bestyrelsen består af 7-9 medlemmer, der er udpeget i henhold til vedtægten. 5.3 Ét medlem af bestyrelsen skal være kunstkyndig.

42

5.4 To medlemmer af bestyrelsen udpeges af Vordingborg Kommunalbestyrelse, så længe Vordingborg Kommune yder støtte til fondens drift af udstillingsvirksomhed. 5.5 To medlemmer af bestyrelsen udpeges af Støberihallernes Venner, KunsthalGLAS. 5.6 Ét medlem udpeges af Per Steen Hebsgaard, subsidiært af Per Steen Hebsgaards hustru/samlever. 5.7 Den til enhver tid ejer af forhuset skal udpege et medlem af bestyrelsen, så læn-ge fonden driver udstillingssted i Støberihallerne i Præstø. 5.8 Såfremt pkt. 5.4, 5.6 og 5.7 ikke længere kan efterleves, udpeges de pågælden-de medlemmer af den til enhver tid siddende fondsbestyrelse. 5.9 Fondsbestyrelsen udpeger selv de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Fondsbestyrel-sen afgør selv, om der skal vælges 1 til 3 medlemmer. 5.10 Ved udpegning af bestyrelsen skal det tilsigtes, at bestyrelsen får en alsidig sammensætning, således at de valgte personer repræsenterer egenskaber og er-faringer, som kan være til nytte i bestyrelsens arbejde, herunder erfaring inden for de formål, som Fonden skal støtte. Det skal endvidere tilsigtes, at mindst ét medlem har juridisk ekspertise. 5.11 Bestyrelsen vælger af sin midte en formand. 5.12 Den første bestyrelse består af:  Lektor/forfatter Ole Villadsen, formand  Direktør Bo Manderup  Museumsdirektør Anne Højer Pedersen  Direktør Jakob Helles  Socialpædagog Henny Jørgensen  Direktør/cand.mag. Frederik Christiansen 5.13 Fondsbestyrelsens medlemmer – bortset fra den til enhver tid ejer af forhuset, der er berettiget til at sidde i bestyrelsen, så længe fonden driver udstillingssted i Støberihallerne i Præstø – udpeges for en periode af 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. 5.14 I det tilfælde, at et medlem udtræder før udløbet af valgperioden, udpeger den, der har udpeget det pågældende medlem, straks et nyt medlem for den reste-rende periode. 5.15 Efter bestyrelsens beslutning kan bestyrelsens medlemmer tildeles et honorar for deres arbejde i overensstemmelse med, hvad der anses for sædvanligt for hvervets art og arbejdets omfang. 6 BESTYRELSENS MØDER OG BESLUTNINGER 6.1 Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møder, når dette er nødvendigt, og har ansvaret for, at samtlige medlemmer indkaldes med et passende varsel. 6.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer er til stede. Bestyrel-sen træffer beslutninger med simpelt stemmeflertal, medmindre andet fremgår af nærværende vedtægter. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 6.3 Bestyrelsen fører en protokol over sine forhandlinger. Protokollen underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et medlem, som ikke er enig i bestyrel-sen beslutning, har ret til at få sine synspunkter indført i protokollen. 6.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden under hensyntagen til nærværende vedtægter.

7 FONDENS DAGLIGE LEDELSE 7.1 Til at forestå den daglige ledelse kan bestyrelsen ansætte en direktør eller en administrator. 8 TEGNINGSREGEL 8.1 Fonden tegnes af bestyrelsen. Bestyrelsen kan fastsætte prokura for fondens formand og fondens direktør eller administrator. 9 FONDENS REGNSKABSÅR 9.1 Fondens regnskabsår er kalenderåret. Det første regnskabsår løber fra fondens stiftelse til den 31. december 2013. 10 REVISION OG REGNSKAB 10.1 Fondens årsrapport udarbejdes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love og forskrifter herom. 10.2 Årsrapporten skal give et retvisende billede af fonden, herunder fondens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultat. 10.3 Revision af selskabets regnskaber foretages af en af bestyrelsen udpeget stats-autoriseret eller registeret revisor i henhold til de til enhver tid gældende regler om fondes regnskabsvæsen. 10.4 Revisor vælges hvert år af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted. 11 ÆNDRINGER AF VEDTÆGTERNE 11.1 Ændringer i eller tillæg til nærværende vedtægter kan kun gennemføres, såfremt samtlige bestyrelsens medlemmer stemmer for. 11.2 Bestyrelsens beslutning om vedtægtsændringer skal godkendes af fondsmyndigheden i overensstemmelse med de herfor gældende regler. 12 FONDENS OPLØSNING 12.1 Fondens bestyrelse kan ved ¾-dels flertal beslutte, at fonden skal opløses, her-under sammenlægges med en tilsvarende fond med samme formål. Bestyrelsens beslutning forudsætter, at fondens formål ikke længere lader sig efterleve, eller at formålet er blevet åbenbart unyttigt, utidssvarende eller unødvendigt eller på anden måde savner fornuft i forhold til situationen på tidspunk-tet for fondens stiftelse. 12.2 Ved fondens opløsning eller ved sammenlægning af fonden med en anden fond, skal de af Fonden ejede glaskunstværker, der er lavet af glasmester Per Steen Hebsgaard, overgå til Vordingborg Kommunes administration, idet Vordingborg Kommune skal sørge for, at de pågældende glaskunstværker fortsat vil blive ud-stillet for offentligheden i Danmark. Fondens øvrige midler skal anvendes til uddeling i overensstemmelse med Fondens formål. 12.3 Bestyrelsens beslutning om opløsning af fonden skal godkendes af fondsmyndigheden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. Foreløbig fondsfundats, der afventer myndighedernes endelige godkendelse.


Gavebrev fra Per Hebsgaard

43


44


Om Per Hebsgaard Per Hebsgaard blev som glarmestersvend i 1970 ansat hos Lauritz Frese & Sønner. I 1975 blev han kompagnon med brødrene Jørgen og Mogens Frese. Som medarbejder og kompagnon løste Per Hebsgaard mange udsmykningsopgaver, bl.a. udsmykningen af en af Europas største glaskirker, Tibble Kirke, Täby Centrum, Stockholm. Arkitekten var Gudrun Steenberg, og udsmykningen blev udført af billedkunstneren Mogens Jørgensen. Glasudsmykningen består af fire vægge med et samlet areal på 950 kvadratmeter. Atelier for International Glaskunst Per Hebsgaards særlige interesse var fra starten opgaver i samarbejde med billedkunstnere, og hans fokus på glaskunsten tog for alvor fart, da han etablerede eget værksted i 1986 på Østerbro, senere i Vanløse og fra 2002 i Præstø. Atelier for International Glaskunst fik sit internationale gennembrud i 1988, da Per Hebsgaard udstillede i Chartres i Frankrig. Han valgte Chartres, fordi Katedralen her er et af de fornemmeste og største eksempler på glaskunstens muligheder i forbindelse med udsmykning. Der er her tale om et eksemplarisk eksempel på gotikkens glasudsmykningskunst. Mange kunstnere deltog i denne store manifestation, som blev arrangeret i Centre International du Vitrail i Chartres, og senere vist i Ny Carlsberg Glyptotek og Musikhuset i Århus. De deltagende kunstnere var: Carl-Henning Pedersen, Robert Jacobsen, Svend Wiig Hansen, Jens Urup, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard, Jens Birkemose, Lars Ravn, Niels Winkel, Henning Damgaard-Sørensen, Peter Brandes, Per Kirkeby, Johannes Cramer Møller og Jan Sivertsen. Hebsgaard samlingen I 2008 blev der i KulturArkaden i Vordingborg arrangeret en udstilling med glaskunst skabt af disse kunstnere suppleret med andre kunstnere fra såvel Danmark som fra de øvrige nordiske lande. Her tænkes på Tróndur Patursson, Kjell Nupen, Nils Erik Gjerdevik, Ursula Reuter Christiansen, Erik A. Frandsen, Peter Stuhr, Ib Geertsen, A-kassen og Lise Malinovsky. Ovennævnte kunstnere har bidraget med værker, skitser og modeller til forskellige udsmykningsopgaver til Hebsgaard Samlingen, der er grundstammen i KunsthalGLAS, Præstø. I øjeblikket består samlingen af omkring 100 værker. Indenfor de seneste 50 år er mange danske kirker blevet udsmykket med moderne glaskunst i form af ruder, altertavler og krucifikser skabt af danske og nordiske kunstnere. Samlet set er over 170 kirker blevet udsmykket med glasmosaikker og glasmaleri, og de fleste af disse værker er blevet udført på Hebsgaards værksted. Men glasudsmykninger hører ikke kun til i kirkerummet, selv om mange nok forbinder dette kunstneriske udtryk med det sakrale alene på grund af lyset og magien. Mange verdslige institutioner er i samme periode blevet udsmykket med glaskunst i form af vægge, ruder eller som et skulpturelt udtryk. Omkring 100 udsmykninger er gennemført i den samme periode i Danmark.

45


Biografi Per Steen Hebsgaard f. 1948, Thisted 1970 Ansat hos glarmester Lauritz Frese & Sønner, København 1970 Tilknyttet Roskilde Domkirke som faglig sagkyndig 1975 Kompagniskab med brødrene Mogens og Jørgen Frese 1976 Medejer af L. Frese & Sønner 1986 Startede eget firma på Østerbro, København 1992 Købte værksted i Vanløse 2002 Etablerede sig med nye værkstedsfaciliteter i Præstø Udmærkelser 1988 1989 1992 1992 1999 2001 2001 2002 2009 2010

Velux Fondens Hæderspris og Nationalbankens Jubilæumsfond Prins Henriks Fond Ole Haslunds Kunstnerfond Gæsteprofessor, Kunstakademiet, Stockholm Gæsteprofessor, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København Tibble Kyrka, Täby, Stockholm (udført s.m. Mogens Jørgensen 1971-78, udnævnt til national kultur-mindesmærke) Gæsteprofessor, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København Gæsteprofessor, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København Thorvald Bindesbøll Medaljen Ny Carlsbergfondets Rejselegat

Atelier for Internationale Glasudsmykninger Udstillinger i udvalg 1988 1991 1995 1996 1998 2000 2003 2004 2004 2008 2009

46

Ny dansk Glaskunst, Chartres, Frankrig samt København og Aarhus Dansk Glaskunst s.m. Robert Jacobsen, Sophienholm og KUNSTEN-Nordjyllands Kunstmuseum Glas/Kunst/Glas, Banegården, Aabenraa Øjne i Natten s.m. Carl-Henning Pedersen, København og Aarhus Inspirationens Veje, KØS-Køge Skitsesamling og Skissarnes Museum, Lund Modern Glass s.m. Frans Widerberg, Sunderland, England Refleksioner – i nyt nordisk lys, Petrozavodsk, Skt. Petersborg og Brænderigården, Viborg Refleksioner – i nyt nordisk lys, Szczecin, Polen Dyr beset i glas, København Zoo og Musikhuset, Aarhus Glaskunst – Kunstglas, KulturArkaden, Vordingborg Nordisk Glaskunst, Petrozavodsk, Skt. Petersborg


Litteratur/film 1988 1990 1991 1991 1991 1994 1994 1998 1998 2003 2004 2008 2012

Ny dansk Glaskunst, Edition Hebsgaard Glasmesteren, film af Peter Christensen Ny Glaskunst, Robert Jacobsen, Edition Hebsgaard Ny Glaskunst, Frans Widerberg, Edition Hebsgaard Tróndur Patursson, Edition Hebsgaard Når glas og kunst mødes, Torben Weirup, Borgens Forlag Øjne i Natten s.m. Carl-Henning Pedersen, Edition Hebsgaard Victor B. Andersens Maskinfabrik, nr. 22, Kenn Andre Stilling Per Steen Hebsgaard 1988-98, film af Peter Christensen og Finn Mikkelsen Refleksioner – i nyt nordisk lys. Asger Schnack, Astrid la Cour, Lars Gundersen Dyr beset i glas, katalog, Asger Schnack, Lars Gundersen Glaskunst – Kunstglas, katalog, Ole Villadsen Dansk glaskunst – glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum, Ole Villadsen, Bogforlaget Frydenlund

Repræsenteret Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, KUNSTEN – Nordjyllands Kunstmuseum, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museum, AROS – Aarhus Kunstmuseum, Ny Carlsberg Glyptotek, Skissernas Museum, Lund, Randers Kunstmuseum, KØS – Museum For Kunst I Det Offentlige Rum, New Castle Akademi, Vinterpaladset, Sankt Petersborg, Vejle Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum.

47


KUNSTNERBIOGRAFIER De 10 donerede værker er skabt af nedenstående kunstnere:

Frans Widerberg

Født1934. Norsk maler. Uddannet på Kunstakademiet, Oslo. 1957-60. Udstillinger i udvalg: National Gallery, Oslo. 1976. Biennalen, Venedig. 1978. Moderna Museet, Stockholm. Nordjyllands Kunstmuseum (KUNSTEN), Aalborg 1978-79. The National Gallery of Modern Art, Edinburgh. Kunsthalle, Rostock. Udsmykninger i udvalg: Rytterstatue , Glasmaleri. 1998. Tredelt glasmalerivæg. 1998. Københavns Lufthavn, Kastrup Modtog Anders Jahres Award, Oslo. 2000. The Royal Order of St. Olav. 1997.

Malene Landgreen

Født 1962. Maler. Uddannet ved Academy of Fine Arts, Budapest. 1987-88. Kunstakademiet, København. 1987-91 og 1992-94. Udstillinger i udvalg: Skovgaard Museet, Viborg. 2009. Kunsthal Charlottenborg, København. 2009. Statens Museum for Kunst, København. 2005. White Box Gallery, New York. 2003. Køge Skitsesamling (KØS). 2004. Udsmykninger i udvalg: To glasvægge, Egaa Gymnasium, Aarhus. 2006. Tre glasvægge, Aalborg Lufthavn. 2001. Tre glasvægge, Frederiksberg Gymnasium. 2003. To indgangspartier i tre etager. iNANO Center, Aarhus Universitet. 2012. Modtog Eckersberg Medaillen 2005.

Per Kirkeby

Født 1938. Maler, billedhugger, forfatter. Uddannet ved EKS-skolen, København 1962-66. Cand. mag. 1964. Udstillinger i udvalg: Louisiana 1964 og 2002. Randers Kunstmuseum. 1966. Statens Museum for Kunst. 1965. Biennalen, Venedig 1976. Tilknyttet Galleri Michael Werner, Tyskland. Udsmykninger i udvalg: Loftsmalerier, Det Kongelige Bibliotek, København. 1998. Aarhus Universitet. 2001. 11 ruder, Gentofte Kirke. 2008. To ruder bag alteret. Sct. Marie Kirke, Sønderborg. 2011. Professor ved Kunstakademierne, Karlsruhe.1979-89. Frankfurt, 1989-2000. Modtog Eckersberg Medaillen 1987. Prins Eugen Medaillen 1990.

Jens Birkemose

Født 1943. Maler, grafiker. Uddannet ved Musikkonservatoriet, København. 1965, Kunstakademiet, København og studier ved Acad. des Beaux Arts, Paris. Udstillinger i udvalg: Vejle Kunstmuseum. 1982-83. Statens Museum for Kunst. 1981. Museo de Arte, Sao Paolo. 1987. Henie-Onstad Kunstcenter, Norge. 1988. Kunstforeningen, København. 1993. Udsmykninger i udvalg: Gladsaxe Rådhus. 1987. Handelshøjskolen, København. 1989. Modtog Eckersberg Medaillen 1990.

Niels Winkel

Født 1939. Maler. Uddannet ved Kunstakademiet, København. 1962-67. Kunstpædagogisk Skole. 1970-72. Kandidatstipendiat 1972-74. Udstillinger i udvalg: ARoS, Aarhus Kunstmuseum. 1984. Det danske Hus, Paris. 1984-85. Ny Carlsberg Glyptotek. 1989. Skt. Petersborg. 2003. Brænderigården, Viborg. 2004. Udsmykninger i udvalg: To glasmosaikvægge, Rigshospitalet, København. 2006. Glasmosaikvæg, Nobelparken, Aarhus Universitet. 2004. Glasgavl, Nordborg Svømmehal, Als. 1997. Har designet et utal af frimærker samt udført omk. 100 portrætter i perioden 1977-2005.

48


Svend Wiig Hansen

1922 – 1997. Billedhugger, maler, grafiker samt professor ved Kunstakademiet. 1971 - 76. Uddannet ved Kunstakademiet, København. 1946-50. Udstillinger i udvalg: Biennalen, Venedig. 1954. Guggenheim Museum, New York. 1955. Veksølund fra 1983. Statens Museum for Kunst. 1993. Udsmykninger i udvalg: Ti glasmosaikruder, Kastrup Kirke, Kastrup. 1974-84. Glasmosaikvæg, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. 1982. Keramisk relief, Regionshospitalet, Herning. Bronzedør, Det Kongelige Teater. 1988. Skulpturgruppe, Sædding Strand, Esbjerg. 1995. Modtog Eckersberg Medaillen, 1968. Prins Eugen Medaillen, 1976 og ærestitlen Maestro ved biennalen, Sao Paolo.

Lise Malinovsky

Født 1957. Maler. Uddannet som væver. 1974-76. Skolen for Brugskunst, København. 197679. Kunstakademiet, København. 1979-85. Udstillinger i udvalg: FIAC, Grand Palais, Paris. 1987. Trapholt, Kolding. 1987. KUNSTEN, Aalborg. 1989. Grønningen gennem mange år. Udsmykninger i udvalg: 4-delt maleri, Peder Lykke Skolen, København. 1983. 11 malerier, DSB Skolen, Aarhus. 1986. 12 malerier, KTAS Administrationsbygning, København. 1988. Modtaget Statens Kunstfonds 3-årige legat. 1984-86 og 1988-90. Silkeborg Legatet 1986.

Peter Brandes

Født 1944. Maler, grafiker, billedhugger, fotograf. Autodidakt. Udstillinger i udvalg: Statens Museum for Kunst. 2002. Grimmerhus, Middelfart. 2002. Løgumkloster. 2003. Bornholms Kunstmuseum. 2002. Skagens Museum. 2009. Udsmykninger i udvalg: Otte glasmosaikruder, Dyssegårdskirken, Hellerup. 2012. Tre glsmosaikruder, Gamtofte Kirke. 2003. Udsmykning af Sankt Andreas Kapel, Roskilde Domkirke. 2010. Seks glasmosaikruder, Vejleå Kirke, Ishøj. 1997. Modtog Eckersberg Medaillen. 1994

Ib Geertsen

1919-2009. Maler, billedhugger, grafiker og farvearkitekt. Autodidakt. Udstillinger i udvalg: Grønningen fra 1972. Grand Palais, Paris. 1973. Brandts Klædefabrik, Odense. 1988. Statens Museum for Kunst. 1988-99. Udsmykninger i udvalg: Glasmosaikrude i koret, Timotheuskirken, Valby. 1989. Farvesatte mange sygehuse: Næstved Centralsygehus. 1969-77. Aalborg Sygehus, Syd og Nord. 1977. Roskilde Amts Sygehus. 1970. Har farvesat flere skoler: Gug, Hejnsvig og Lystrup. Modtog Eckersberg Medaillen 1978 0g Thorvaldsen Medaillen 1991.

Robert Jacobsen

1912-93. Billedhugger og grafiker. Autodidakt. Professor ved Akademiet, München, Tyskland. 1962-82. Professor ved Kunstakademiet, København. 1976-82. Udstillinger i udvalg: Biennalen, Venedig. 1966. Sophienholm. 1982. Musée Rodin, Paris. 1985. Göteborg Kunstmuseum. 1987. Ny Carlsberg Glyptotek. 1992. Brandts Klædefabrik, Odense. 1992. Udsmykninger i udvalg: Landskabsskulptur, Tørskind. 1991. Skulptur, Rådhuspladsen, Odense. 1988. Syv skulpturer, Axeltorv, København. 1987. Fem glasmaleriruder, Hjerting Kirke, Esbjerg. 1992. Trappetårn i jern og glas. Hebsgaards Glasværksted, Præstø. 1992. Glasmosaikrude, Amtsgården, Vejle. Æresprofessor ved akademierne i München og Firenze. Modtog Thorvaldsen Medaillen 1967 og Prins Eugen Medaillen 1974.

49


Profile for silles

Glaskunst Præstø  

Glaskunst Præstø  

Profile for silles
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded