Issuu on Google+

ZOOM Silkeborg Kommunes personaleblad | interviews | baggrund | reportager | holdninger | portrætter

Zoom nr. 03 · Juni 2009 ·

1·2·3 Væk Om 10 år er hver tredje af dine ­kolleger gået på pension


Det’ ikke så ringe endda - Indtryk fra en nyansat.

Lige efter nytår begyndte jeg i mit nye job som udviklingskonsulent hos Silkeborg Kommune. Jeg glædede mig meget, men efter 10 år i det private erhvervsliv var glæden også blandet med en lille smule skepsis – hvordan ville det være at blive offentligt ansat? Min vigtigste bevæggrund for at skifte arbejde var ønsket om at få tingene til at hænge bedre sammen i en travl hverdag med små børn. Jeg var indstillet på, at det måske kunne koste noget i forhold til de faglige udfordringer. Nu er den første tid i Silkeborg Kommune gået. Og al min skepsis er vendt til glæde. Jeg har været heldig at få et job, hvor jeg ikke må gå på kompromis med hverken det faglige fleksibiliteter.

Kommunemaskinen Hver dag jeg går på arbejde, møder jeg dygtige og kompetente kolleger og jeg får masser af udfordring og læring i de opgaver, jeg løser. Jeg oplever, at det er rigtigt spændende at arbejde så alsidigt, som vi gør i Silkeborg Kommune. I mit daglige arbejde har jeg konktakt med mange forskellige faggrupper fx pædagoger, brandmænd, lærere og ingeniører. Og alle bidrager vi til at få "kommunemaskinen" til at fungere. Mange af os har valgt at arbejde i kommunen, fordi vi gerne vil arbejde med mennesker. Det giver en kultur præget af omsorg og et engagement, som kommer indefra hos den enkelte, og det kan man tydeligt mærke. En sidegevinst af arbejdet er, at jeg får et helt unikt indblik i mit eget nærmiljø og de mange forskellige tandhjul, der skal fungere sammen, for at opgaverne kan løses. Jeg synes, det er spændende at være en del af den ”maskine”, der skaber rammen for den by, jeg bor i.

Familievenlig arbejdsplads

Grib pennen

om re af Zo de nu m n t, e n m e m ib o skr og de k n gæs te med sit e l I det te ti n e e penn at komm det te giver vi hed for g e. I li n u m m e r ak tuelt s o m ha t e nn , der m o m nk t L ah r a te t e s y n spu m e n tion og r har A n lent i Organisa nu m m e u s n . lingsko pennen er udvik sonale, grebet r Pe

2

ZOOM • Juni 2009

Og det familievenlige, som var min primære årsag til at søge nyt arbejde, holder også stik. Jeg nyder fleksibiliteten i arbejdstiden. Det er dejligt at kunne cykle hjem lidt over tre de fleste dage og hente børnene. Og selvom jeg ikke har gjort brug af muligheden endnu, giver det tryghed at vide, at jeg kan tage barnets to første sygedage, og at det faktisk også er i orden med kollegerne. Jeg er rigtigt glad for mit nye job i Silkeborg Kommune. Og jeg synes, at vi med fordel kan fortælle omverdenen mere om vores tilbud, så vi får gjort op med de sidste fordomme om, at det ikke er attraktivt at være offentligt ansat. Jeg kommer oprindeligt fra Vestjylland, og der bruger vi jo ikke de store ord, men jeg synes nu, at det at være medarbejder i Silkeborg Kommune, det er ikk’ så ringe endda.

Har du en idé til et emne eller en person med et spændende synspunkt, kan du kontakte redaktionen på zoom@silkeborg.dk.


Zoom Styregruppe: Jesper Ploug Mehlsen Hanne Ahrens Ulla Gram Jonas Linde Mikkelsen Anne Line Vestergaard Pernille Hjelmborg

Indhold Tema

Artikler

Redaktør: Stine Egholm Homan

8 1 2 3 Væk

5 Der er gået politik i den

Ansvarshavende: Ordførende direktør Jann Hansen

Redaktion: Stine Egholm ­Homann Troels Witter Signe Opstrup Thomsen Jesper Ploug Mehlsen Louise Kaad-Hansen Layout: Lisbeth Hvid Dahlsen

forestil dig, at hver tredje af dine kolleger ikke er der. Sådan kan det meget vel se ud om ti år. Frank Høy beskriver personalesituationen i 2019.

10 Når stemningen er god

Udgivelsesfrekvens: 5 gange årligt. Dette nummer: Redaktionen er afsluttet 30. marts 2009.

Dygtig ledelse, god stemning og

spændende fag er noget af det, der tiltrækker de unge lærere, når en tredjedel af lærerne frem til 2019 går på pension.

Tryk: Silkeborg Bogtryk ­(miljøcertificeret). Er trykt med vegetabilske farver på papir, der er godkendt til Svanemærket. Oplag: 8.000 eksemplarer. Der er et personligt eksemplar til alle månedslønnede ved Silkeborg Kommune.

Kig rundt på din arbejdsplads, og

12 Balance i (arbejds)livet

6 Hip hurra for Bamsefar 16 Skovbuen 18 Der sad to mænd på en tømmerflåde 20 Ledere til eksamen 22 Hallo! De sms’er i arbejdstiden. 23 Drage, kroge og kolonihavehygge 24 Medarbejdere i fåreklæder

Plads til forskellighed og større flek-

sibilitet er opskriften på at bevare balancen i livet.

Hver gang 4 Kort nyt 14 Kulørte sider

Generelt: Zoom bliver skrevet, redigeret og layoutet af Kommunikation i Silkeborg Kommune. Alle tekster og billeder produceres internt. Redaktionen fastlægger bladets indhold og evaluerer hvert nummer. Har du forslag til artikler eller idéer til den videre udvikling af bladet, hører vi gerne fra dig. Vi hilser både ris og ros velkommen! Du kan sende en e-mail til redak­tionen på zoom@silkeborg.dk eller kontakte ­Kommunikation på telefon 8970 1334.

ZOOM • Juni 2009

3


KortNyt 5 mune nr. 3nge CO2-udslippet m o k a m i l ri K Silkeborg ne forpligter sig til at net dbblev slået fast, da Borg-

Papir på arbejdsmiljøet 14. maj gennemførte certificeringsvirksomheden Bureau Veritas Certification sit sidste auditbesøg hos kommunen i denne omgang. Ved auditten blev der foretaget 23 besøg i blandt andet børnehaver, sociale institutioner og skoler. Certificeringsvirksomheden Bureau Veritas Certification (BVC) roser kommunen for det store ledelsesengagement, de meget engagerede og dygtige sikkerhedsgrupper, vores flotte arbejdsmiljøledelsessystem på internettet, samt vores professionelle arbejdsmiljøbistand. Ved besøgene blev der fundet 23 afvigelser, som arbejdspladserne nu har tre måneder til at få rettet op på. Når det er sket, er alle Silkeborg Kommunes arbejdspladser arbejdsmiljøcertificeret som en af de få kommuner i Danmark.

t Kommu 2012. De len om a t frem til krev afta Silkeborg re rs å e d m n o u t l apri rocen n s e n 25 . med to p m un e . rik Jørge -E s limakom n k g til, e J re r æ v l a k mes te r et oplæ s e enteret fo o m m un s K ne. Dels ræ rg p le o t å b e m e Silk v Byråd aspørgs le b m j li a k s, m d i e jde m ejdsplad smøde t skal arbe r den arb e n På byråd til e ls n e ld u d o m g rh e i fo me. O v i i ko m ejendom indflydels hvordan e r g to n s a n m e un e n r har d h a r ko m m ed. Derfo myndigh g o r e rdningen b indkø slivet. rkningso rv æ e v im rh rg e e og ve t d en borgerne å ve j m e r er der la m un e n p bygninge m s . o n n k e r ie n e u rg u e m n på en l a f ko m Allerede an spare k tredjede n n a e m r n fo orda EMO, og o r o g hv ger til, hv vejlednin l at mune? gte sig ti klimakom n es t forpli e m r m e m året e o d fr a g re v H eller me al førs t o t k n s e e c rn ro e m un limahand ed to p ejde en k Klimakom ningen m rb d t. a le d le d å u -u å m 2 s i CO vil nå k al o g reducere m m un e n m un e n s o n m k e o n g K a n . li 5 rd 2 ik o d 20 v e , hv o g ud v frem mo enteres, kal beskri s m n le e p n im la .P igvis lingsplan en naturl skal plan g li e d n e Og åge s . skal overv

Borger har fåe ser vice numre t nye B or g e r se numre r vice har få e t nye , der g telefo iver m direk t nulighe e til d d f or a e f or s Det be kellige t ringe t yder, funk tio a t du i ko n t ner. ko m m ak t m er dire e d en me va r e t a k te d ar b e ger de jder, d n f un k b e h ov e tion, s r f or a t om du få fat har på. F or m å let me d de n give e ye n u n bed mr e e r e s er Result r at vice fo a te t s r b or g e k u lle ger ve n t e rne. tid, og ne bli v e ko r der er f or d i o ter e in gen v pkald ideres e t hav den m t n illing, e r direk e d ar b ejder, te hos h e nve s om k ndels an b e en. s va r e

4

ZOOM • Juni 2009

Dine direkte numre til:

Pension.................................................................8970 2001 Boligstøtte og Boligindskudslån.....................8970 2002 Flytning og folkeregister...................................8970 2003 Sundhedskort og sygesikring..........................8970 2004 Pas.........................................................................8970 2005 Kørekort...............................................................8970 2006 Børnepasning......................................................8970 2007 Barselsdagpenge...............................................8970 2008 Børneydelser, tilskud og bidrag......................8970 2009 Opkrævning og betaling....................................8970 2010 Fleksydelse..........................................................8970 2011 Begravelseshjælp..............................................8970 2012 Befordring til læge og speciallæge................8970 2013 Vielse....................................................................8970 2014


Overordnet perso na

lepolitik

Styr på politikkerne

Alkoholpolitik

epo Ryg

litik

Se

nio

rpo

liti

k

Silkeborg Kommune har mange politikker. Vi har nogle, der handler om, hvordan vi skal løse vores opgaver i forhold til borgerne. Vi har også en række politikker, som gælder for os som medarbejdere. Politikkerne er lavet for at sikre os de bedste arbejdsforhold. De beskriver rammerne for, hvordan ledelsen og vi som medarbejdere skal forholde os i forskellige sammenhænge. Vi har fx en alkoholpolitik, en politik om rygning, trivsel, fravær, vold og sundhed og arbejdsmiljø.

Voldspolitik

Sund

Politik for kom

Nye personalepolitikker dukker op alle vegne. Men hvad skal de egentlig bruges til, og hvilke politikker har vi? Få svaret her!

petenceudvik

heds

- og

arbe

lspo

iljøpo

litik

Lønpolitikken blev vedtaget af HovedMED i april. Den dækker alle ansatte ved kommunen, og den danner rammen for de lokale lønforhandlinger på den enkelte arbejdsplads mellem ledelsen og fagforeningerne. Trivselspolitikken handler bl.a. om, hvordan vi forebygger stress. Politikken kommer med konkrete ideer til, hvordan vi kan arbejde med trivslen på vores arbejdspladser. Organisa­ tion og Personale har fx udviklet et puslespil med store brikker, som I kan bruge til at hjælpe jer med at identificere områder, hvor der måske er brug for en ekstra indsats.

ling

e Trivs

jdsm

Sidste skud på stammen af personalepolitikker i Silkeborg Kommune er lønpolitikken og trivselspolitikken. Ligesom de øvrige politikker skal begge politikker understøtte den overordnede personalepolitik.

litik

Du kan finde lønpolitikken og trivselspolitikken på ZoomIN og kommunens hjemmeside under Fakta om kommunen/ personalepolitikker. Her kan du også finde de mange andre politikker: • Overordnet personalepolitik litik

• Alkoholpolitik Tekst: Signe Opstrup Thomsen

Ligestillingspo

• Rygepolitik • Voldspolitik

Syg e- o

• Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik g fra vær s

poli

• Ligestillingspolitik tik

• Trivselspolitik • Kompetenceudvikling • Syge- og fraværspolitik • Seniorpolitik • Ligestillingspolitik

ZOOM • Juni 2009

5


r a f e s m a B r o f a r r u h p i H Der var blomster, glitter og k­ onfetti, da Bamses kor vandt finalen i ­T V2programmet Allstars. Rikke Juhl Mikkelsen, som er ­ergoterapeut i Silkeborg Kommune, var en af de dygtige og heldige ­sangere, som var med i koret.

Tekst: Gitte Grand Graversen, foto: Stine Egholm Homann og Henrik Ohsten /TV2

- Det var stort. Jeg vidste, at det var noget godt, vi havde. Men af de tre sidste kor kunne de alle sammen have vundet. Så det var et spørgsmål om smag og om den sag, som korene støttede, tror jeg.

6

Det fortæller Rikke Juhl Mikkelsen, som til dagligt arbejder i Hjælpemiddelssektionen i Silkeborg Kommune. I det sidste par måneder har hun ikke været meget på arbejde, fordi hun var så heldig at være blandt de 20 heldige ud af ca. 400 fremmødte, som Flemming Bamse Jørgensen valgte til sit kor, som vandt TV2s tv-program Allstars. Det bedste har været liveshowene, når vi stod der og trykkede den af. Og allerbedst var finalen, hvor det kun var Bamses kor fra Århus og Mike Tramps kor fra Stenløse, der stod for underholdningen. - Man blev helt høj. Det er kun en gang i livet, man får lov til at være med til noget så stort, og jeg har nydt det, fortæller Rikke Juhl Mikkelsen.

Sang sig gennem nåleøjet Rikke Juhl Mikkelsen var ikke fremmed over for ”showbiz-verdenen”, da hun meldte sig til audition i Bamses kor. Hun har været med til at opføre tre semiprofessionelle musicals i Herning Kongrescenter, og hun har sunget i flere kor i Silkeborg, Århus og København. Men hun lagde det hele på

ZOOM • Juni 2009

hylden, da hun fik sin datter for tre et halvt år siden. - Alt det der med at synge det trak i mig. Jeg er nok sådan lidt ambitiøs og kan godt li’ at synge sammen med nogle, der er virkelig dygtige, og som vil noget seriøst med det, fortæller hun.

Danmarks hyggeligste kor I tv blev Bamses kor kendt under navnet ”Danmarks hyggeligste kor”. Det navn passer meget godt til koret, mener Flemming Bamse Jørgensen. - Vi kan ikke mere end lige stoppe musikken, så lyder det fa’me som en hønsegård. Men eftersom vi går efter, at det skal være hyggeligt det her kor, så kan det jo ikke nytte noget, at jeg står og siger ”det må I ikke”, forklarer Bamse. Han valgte kordeltagerne ud fra kriterierne, at de først og fremmest skulle kunne synge. Men han valgte også deltagerne efter deres udstråling og at han følte sig godt tilpas sammen med dem. Det har ifølge ham selv været de rigtige valg: - Jeg har været usædvanlig godt tilfreds med koret. Jeg får gåsehud, når de synger. Jeg kan ikke forlange mere. Bamse har også kun rosende ord om Rikke Juhl Mikkelsen: - Hun er mødt op med godt humør hver gang, og hun er faktisk nok den i koret, der er bedst til at danse, fortæller han.

Rikke Juhl n Mikkelse t på papire

år Alder: 3 6 jælpe­ Ansat i: H nen k tio middelse s - og i S u n dhed fdelingen a Omsorgs b e h an d som sags u t. pe jælpeilling af h lende tera v e b d e m jder onomiHun arbe jø- og erg il m s jd e . arb meplejen midler og g for hjem in n is v r e und Kim og sin mand d e 14 m m e elotte på Bor i: Th 3 ½ og L is å p m a o is s L , 8 e børnen ris tina på . har de Ch weekend Desuden ver anden h m e d s o enner. bor h milie og v fa , g n a S r: Interesse


Koret trykker den af, når de øver. Bamses kor er en god blanding af mænd, kvinder, unge og ældre – den yngste er blot 10 år.

Hårdt arbejde Men selvom koret blev kaldt hyggeligt, skal man ikke tage fejl. De har kæmpet for at gå hele vejen til finalen. - Det har været hårdt arbejde. Vi har øvet tre til fire numre ad gangen plus fællesnumrene for at nå det hele. Samtidig har vi skullet lære koreografien, og der har også været hjemmearbejde, fortæller Rikke Juhl Mikkelsen.

4.

.

Rikke Juhl Mikkelsen var så heldig at være blandt de 20 dygtige sangere, som Flemming Bamse Jørgensen valgte til sit kor til TV2s tv-program AllStars. Koret vandt konkurrencen og præmiepengene går til diabetesforeningen i Århus.

Ud over generalprøven i København torsdag og liveshowet fredag hver uge har koret øvet to aftener om ugen fra klokken 18 til 22.

Stor støtte fra kollegerne Rikke Juhl Mikkelsen har været nødt til at have fri fra arbejde torsdag og fredag hver uge, for at have tid til at øve og optræde, mens hun har været med i programmet. Der har været stor forståelse blandt kollegerne, og det er hun er meget taknemmelig for: - Jeg kan slet ikke beskrive, hvad det vil sige at have nogle kolleger, som i den grad bakker en op. Der er en kæmpe respekt for hinanden og det, der betyder noget for den enkelte på vores arbejdsplads, fortæller hun og sender en stor TAK til kollegerne i Hjælpemiddelsektionen. Det har også været nødvendigt med god opbakning hjemmefra, for det hårdeste har været, at være så meget

væk fra familien. Hendes mand har trukket et kæmpe læs. Og hendes to teenage-pap-døtre synes, det er ”sejt”, at hun har været med i programmet. - Det har været sværest for vores treårige datter, som har savnet sin mor. Men så har hun fået lov til at være vågen, så hun kunne se mig i fjernsynet hver fredag aften. Familien var blandt den store flok af mennesker, der hyldede koret i Bruuns Galleri i Århus lørdag den 23. maj, da de kom med toget fra København efter finalen. - Jeg har aldrig oplevet så mange mennesker i Bruuns Galleri. Det var en kæmpe oplevelse at mærke den store opbakning, som vi fik, slutter en meget glad Rikke Juhl Mikkelsen.

Fakta om Allstars Allstars er et musikprogram på TV2, hvor kendte danske musikere leder et kor på 20 sangere, som de selv har samlet fra den by, de kommer fra. Korene dyster om Allstars-titlen og 250.000 kr., som vinderen donerer til et godt formål. Vinderen blev valgt af seerne, som kunne stemme via sms. Flemming Bamse Jørgensen havde valgt at støtte den lokale diabetesforening i Århus med de 250.000 kroner, som koret vandt. I Allstars 2009 deltog seks korledere: Søs Fenger, Steen Jørgensen, Karen Rosenberg, rap-duoen UFO Yepha, Mike Tramp og Flemming Bamse Jørgensen.

ZOOM • Juni 2009

7


1 - 2 - 3 Væk

1-2-3 Kig rundt på din arbejdsplads og forestil dig, at hver tredje af dine kolleger ikke er der. Sådan kan det meget vel se ud om 10 år, hvis ikke Silkeborg Kommune gør en stor indsats for at fastholde medarbejderne og rekruttere nye.

Interessante job med spændende opgaver, gode arbejdsforhold og god ledelse er noget af det, der skal være med til at tiltrække og fastholde medarbejdere i kommunen i fremtiden, spår Personalechef Frank Høy.

Den gennemsnitlige medarbejder i kommunen er 44,6 år. Indenfor de næste 10 år er der udsigt til, at over en tredjedel af medarbejderne går på pension. Samtidigt rammer de små årgange arbejdsmarkedet, så der bliver kamp om de hoveder og hænder, som skal løse opgaverne.

Tekst og foto: Stine Egholm Homann

Zoom har bedt personalechef Frank Høy kigge ud i fremtiden for at se, hvordan personalesituationen ser ud i 2019.

8

- I forhold til i dag vil vi have rekrutteringsvanskeligheder. Men bortset fra det vil vi også have en yngre medarbejdersammensætning. Der vil være meget tydeligere karriereveje for de medarbejdere, som er her. Og forhåbentlig har vi i løbet af de næste ti år arbejdet på at forbedre kommunens image og med at skabe nogle endnu bedre arbejdsforhold.

En leder i maven? En af de store udfordringer bliver, at mange af lederne skal skiftes ud, fordi de går på pension. Det giver gode muligheder for de medarbejdere, der går rundt med en leder i maven. Organisation og Personale er allerede nu i gang med at sætte arbejdet med at opdyrke nye ledere i system. - Vi arbejder bevidst på at frembringe et rimeligt antal kandidater via vores førlederuddannelse. Derudover kunne vi begynde at arbejde med karriereplanlægning for

ZOOM • Juni 2009

medarbejderne og efterfølgerplanlægning. Afdelingerne kan selv udpege og uddanne en mulig kandidat til at efterfølge en leder, som nærmer sig afgangsalderen. Frank Høy lover, at mulighederne for at udleve lederdrømmene også vil fortsætte fremover. De unge ledere, som bliver ansat i nu og fremtiden, bliver ikke siddende lige så fast i stolen, som deres forgængere.

Byt et job Også blandt medarbejderne vil der komme et stort behov for nye kolleger, når vi nærmer os 2019. Blandt andre er der rigtigt mange (ca. en tredjedel) af lærerne, som nærmer sig pensionsalderen, og det samme gælder blandt social- og sundhedsmedarbejderne i kommunen. Frank Høy mener, at jobbytte kan være noget af løsningen på det problem. - Jeg håber på, at de generelle rekrutteringsvanskeligheder kan være med til at bløde op på faggrænserne. Jeg ser for eksempel, at der er gode muligheder for, at andre faggrupper ved hjælp af efteruddannelse kan løse nogle opgaver indenfor de områder, hvor vi får de store udfordringer. Meritlæreruddannelsen er et godt eksempel på det. Frank Høy foreslår også, at vi i kommunen arbejder med såkaldt opgaveglidning.


Væk - Hvis vi for eksempel kommer til at mangle uddannede sygeplejersker eller uddannede biologer, så kunne nogle af deres opgaver måske løses af medarbejdere med kortere uddannelser henholdsvis for eksempel social- og sundhedsassistenter eller laboranter.

De gode historier er afgørende Et vigtigt element i en virksomheds strategi for at komme først i rekrutteringskonkurrencen er virksomhedens image. På det område har det offentlige i mange år haft store problemer. - Forhåbentlig har vi i 2019 haft held til at få en tydeligere profil. Det skal være mere synligt, at det offentlige også kan tilbyde gode medarbejderforhold og gode karrieremuligheder. De tillokkende historier om arbejdspladsen bringer kommunen og andre offentlige arbejdspladser i et dilemma. De tiltag, der bliver skabt for medarbejderne af personalegoder og uddannelse, bliver betalt af borgernes skattepenge. - Vi skal blive meget bedre til at fortælle de gode historier om medarbejdere, som gør et godt arbejde og udvikler sig. I dag er vi for ydmyge og holder ofte historierne for os selv.

Gennemsnitsalder Afdeling

Balance Side om side med rekruttering står fastholdelse af medarbejderne som et vigtigt fokusområde. Opgaven består i at sørge for interessante job med spændende opgaver, gode arbejdsforhold og god ledelse – og ikke mindst balance mellem privatliv og arbejdsliv. - Medarbejderne skal have mulighed for at påvirke deres arbejdsliv, udvikle sig og realisere deres egne mål. Vi skal arbejde med balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Vi skal i højere grad prøve at tilpasse rammerne for arbejdet efter, hvor den enkelte medarbejder er i sit liv: Om man har små børn, er ved at efteruddanne sig eller for eksempel er ved at blive ældre og har brug for at få tilpasset sine arbejdsforhold. I løbet af 2009 vil Organisation og Personale barsle med en rekrutteringsstrategi, som skal sætte ideerne i system, så Silkeborg Kommune ikke kommer bagud i kampen om medarbejderne.

Procentsatserne herunder viser, hvor stor en del af medarbejderne i en afdeling, der forventes at gå på pension frem til 2019 og 2024.

Behov for medarbejdere i % Gns.alder

Afdeling Borgerservice

Behov i 2019 Behov i 2024 43,3

56,7

Borgerservice

46,9

Brand og Redning

49,8

Brand og Redning

47,6

66,7

Børn og Familie

42,6

Børn og Familie

24,4

39,2

Direktion

48,5

Direktion

50,0

75,0

Ejendomme og Intern Service

44,2

Ejendomme og Intern Service

32,9

46,0

Fællesstaben

43,6

Fællesstaben

30,4

39,1

Hancicap

45,4

Hancicap

32,3

50,2

Kultur og Fritid

48,8

Kultur og Fritid

45,0

64,4

Organisation og Personale

42,3

Organisation og Personale

21,2

34,6

Skole

44,4

Skole

32,8

45,9

Social og Arbejdsmarked

46,2

Social og Arbejdsmarked

33,5

49,9

Teknisk

47,5

Teknisk

43,3

57,5

Ældre

45,3

Ældre

35,7

52,5

Økonomi

44,4

Økonomi

29,6

48,1

Hele kommunen

44,6

Hele kommunen

32,1

47,3 ZOOM • Juni 2009

9


1 - 2 - 3 Væk

Pelle Rasmussen er glad for at være lærer i 1. klasse på Gødvadskolen. Og eleverne er også glade for ham…...

…..men derfor er det nu alligevel meget sjovt at få lov at kaste papirkugler i hovedet på læreren…

Pelle valgte den gode Dygtig ledelse, god stemning og spændende fag er noget af det, der tiltrækker de unge lærere, når en tredjedel af lærerne frem til 2019 går på pension.

Tekst: Signe Opstrup Thomsen, foto: Troels Witter

Pelle Rasmussen blev færdiguddannet fra Silkeborg Seminarium sommeren 2008 sammen med 130 andre. Han fandt hurtigt ønskejobbet på Gødvadskolen.

10

- Udfordringen bestod nok mere i at finde den helt rette skole. Jeg søgte job på seks-syv folkeskoler. Men det var tre bestemte, som jeg meget gerne ville have job på. Heldigvis fik jeg job på en af dem - Gødvadskolen, hvor jeg arbejder i dag. Jeg søgte kun job i Silkeborg by og i kommunen. Det er her, jeg har alle mine relationer for eksempel familie, venner og bolig. Gødvadskolen havde alt det, der skulle til. En god og afslappet omgangstone, friske kollegaer, en dygtig ledelse og nogle spændende fag. Mange af hans studiekammerater er også blevet i byen efter endt uddannelse. - De studiekammerater, som gerne ville undervise på folkeskoler, har næsten alle sammen valgt at søge job her i Silkeborg. Nogle tager selvfølgelig tilbage til der, hvor de kommer fra. Men langt de fleste vil gerne blive, fordi de er blevet rigtig glade for byen, efter de flyttede hertil. Selv er jeg indfødt silkeborgenser, så jeg var ikke i tvivl om, hvor jeg skulle slå mine folder, fortæller Pelle Rasmussen.

De nære relationer Som andre lærere betyder det ikke så meget for Pelle

ZOOM • Juni 2009

Rasmussen, at han er ansat i Silkeborg Kommune. - Det var skolen som arbejdsplads, jeg valgte. Det, der betyder noget for mig, er hverdagen og de nære relationer. Det vigtigste for mig, da jeg søgte job, var nærmiljøet og stemningen på skolen, mine kollegaer og skolens image. Pelle har deltaget i to videndelingdage med andre nyuddannede, nyansatte lærere. Dagene var arrangeret af Skole­­afdelingen i samarbejde med Silkeborg Lærer­­­‑ f­ore­ning. - Jeg var med begge dage, og det fungerede bare rigtig godt. Jeg tror, at dagene er med til at øge trivslen. Man mødte tidligere medstuderende og kunne dele erfaringer og snakke med ligesindede, der har de samme udfordringer og oplevelser, siger han.

Vælg fag med omhu Til videndelingdagene bed Pelle Rasmussen mærke i, at nogle af hans studiekammerater var kommet på en stor opgave, fordi de underviser i fag, som de ikke er uddannede til. - Jeg har for eksempel hørt om en, som underviser i tysk uden at være uddannet til det. Det er vist ikke særlig sjovt. Arbejdet bliver simpelthen alt for hårdt, når man ikke har de rette redskaber, og det giver en høj stressfaktor. Derfor


Huno Kjærsgaard er pædagogisk udviklingsleder i Skoleafdelingen.

Seminariet – trofast leverandør …..om end det kun var til ære for fotografen – og kun denne ene gang!

stemning

Selvom resten af landets kommuner er begyndt at råbe ”lærermangel” er Silkeborg Kommune sandsynligvis ikke i farezonen. - Pt. har vi ikke nogen problemer med at få stillingerne besat. Det skyldes Silkeborg Seminarium, som hvert år uddanner mellem 130 og 140 lærere. Vi ser, at folk, der har taget en læreruddannelse på seminariet, bliver boende og gerne vil ansættes i kommunen. Så det er helt afgørende for rekrutteringen til vores skoler, at vi har et seminarium, fortæller Huno Kjærsgaard, som er pædagogisk udviklingsleder i Skoleafdelingen. Skoleafdelingen arbejder bevidst med at rekruttere de nye lærere til kommunens skoler; blandt andet ved at arrangere gode praktikordninger for de lærerstuderende.

er det vigtigt at vælge sine linjefag med omhu, forklarer Pelle Rasmussen, som selv underviser i matematik, idræt og natur- og teknik. 34 ud af 35 studiekammerater fra Pelle Rasmussens hold har fået job, og de fleste er stort set tilfredse. - Der er selvfølgelig nogen, som ikke har fået ønskejobbet. Alle har dog omtalt deres arbejde positivt og er glade for deres job. Det er desværre ikke det billede, man får, når man hører om lærerjobbet i medierne, slutter Pelle Rasmussen.

- Vi håber, at hvis de studerende kommer ud på en skole i Silkeborg og er glade for det, så har det en positiv effekt på deres syn på skolerne i Silkeborg Kommune som arbejdspladser.

Når de først er kommet ind i systemet, skal de gerne have lyst til at blive. - Derfor har vi de sidste to år kørt et projekt, hvor vi tager særligt hånd om de nyuddannede og nyansatte lærere og sikrer, at de falder godt til. Helt konkret har vi, i samarbejde med Silkeborgs Lærerforening, arrangeret to hele dage for lærerne, hvor de får mulighed for at dele viden, frustrationer og glæder med ligesindede.

Ikke bare rosenrødt

Udskiftning 455 af Silkeborg Kommunes 1.198 lærere er over 50 år. Det svarer til, at en tredjedel af lærerstaben går af på pension frem til 2019.

Selvom Silkeborg Kommunes skoler ikke mangler lærere, så er det en voksende udfordring for skolerne at finde en lærer med de rette faglige kompetencer. Det er især de naturvidenskabelige fag, det er svært at rekruttere til, fordi seminariet har store problemer med at oprette linjefag i fx fysik og kemi. Derfor har kommunen indgået et samarbejde med seminariet, som går ud på at give nogle af kommunens nuværende lærere mulighed for at tage et ekstra linjefag i fx fysik og kemi. Skoleafdelingen har derudover sat gang i en kraftig videreuddannelse i natur og teknik på de skoler, hvor det er nødvendigt.

ZOOM • Juni 2009

11


1 - 2 - 3 Væk

t e v i l ) s d j e b r a ( i e c n a Bal

Tekst: Morten Palmelund Kviesgaard og Stine Egholm Homann, foto: Per Gudmann

Plads til forskellighed og større fleksibilitet på arbejdspladsen er det, der skal til for at bevare balancen i livet, mener Camilla Kring, som coacher virksomheder og medarbejdere i at blive bedre til at navigere i balancen mellem privatliv og arbejde.

12

Store dele af virksomhedernes værdier og ressourcer ligger ikke i maskiner eller håndkraft som for 40 år siden. I stedet er det viden, kreative ideer, kompetencer og ledelse hos de enkelte medarbejdere, der udgør værdien. Camilla Kring, arbejder med at coache medarbejdere i at blive bedre livsnavigatører. Det handler om at stimulere medarbejdernes individuelle behov for at få størst muligt udbytte af deres værdier. - Folk er meget mere individuelle, både i deres arbejdsopgaver og i deres familiemønstre. Derfor skal vi også have en større accept af hinandens forskelle og uligheder på arbejdspladsen, er hendes argument.

B-mennesker Blandt andet undrer det Camilla Kring at samfundet i 2009 stadig er designet til A-mennesker på trods af at forskning har vist, at 60 procent af befolkningen er B-mennesker. - De fleste af os vågner altså sidst på morgenen, og er mest energiske efter kl. 10. Til gengæld kan man som B-menneske præstere til sen aften og bliver først træt omkring midnat, fortæller hun Derfor skal det i højere grad være muligt at arbejde uafhængigt af arbejdspladsen, og i stedet sætte sig til tasterne, når man er mest produktiv og kreativ. Om det så er på en kaffebar i byen eller hjemme på sofaen, når børnene er sendt i skole.

ZOOM • Juni 2009

- Det vil ikke alene give øget produktivitet for virksomheden men også øget livskvalitet for medarbejderne, og dermed vil det sænke sygefraværet.

Indgroede vaner Men kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, i hvor høj grad medarbejderne føler, de kan praktisere fleksibilitet i forhold til arbejdstid og sted. Arbejdspladserne skal give medarbejderne fleksibilitet med god samvittighed, mener Camilla Kring. En stor del af hendes arbejde går således med at forsøge at ændre på organisationens kultur, når hun coacher virksomheder i at blive en mere fleksibel arbejdsplads. - Folk bliver ved at køre i de samme vaner, selvom du siger til dem, at de kan komme og gå, når de vil. Det er noget, vi er vokset op med, at ”hvis jeg arbejder otte timer om dagen, så skal du også”. Et af målene er derfor at gøre op med vanetænkning og udbrede en kultur, hvor medarbejderne giver hinanden lov til at være forskellige og tilpasse deres arbejdstid efter deres egne ønsker og behov, uden at de kigger skævt til hinanden. I hendes øjne har offentlige arbejdspladser, som Silkeborg Kommune, en særlig opgave med at gå foran for at ændre på måden medarbejderne tænker balance mellem arbejdsliv og familieliv.


Camilla Kring arbejder med at coache medarbejdere i at blive bedre livsnavigatører. Hun er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og har en Ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og familieliv

”Vaterpasset” - moderne k medarbejderpolitin er man begyndt at udfordre

ilieafdelinge earbejdsplads og I Børne- og Fam g. Her er hjemm an eg nk ta lle ne den traditio edarbejderne. begreber for m gs da er hv et ev Tang fleks tid bl fdelingen. Lisbet rne- og Familiea Bø i r af de en le ts er ia n ar Sekret hver dag. Hu ler til Silkeborg nd upe kt og ru s st e hu nn År i bor den for at ku r sig af mulighe pgaver, da dem, der beny tte eliv og arbejdso ili m fa sit r te ef id st rere sin arbejd dsplads. en hjemmearbej nen, hun blev tilbudt i skole om morge nde mine børn se at nå l e Ti rn 9. ge - Jeg vil med mig før kl. t booke møder en meld em sjæ hj n n ka så man er om af tene jeg of te et par tim er jd . be ng ar Ta ld et æ geng t, forklarer Lisb et større projek , fra, når jeg har t skridtet fuldt ud n har man tage tio ek es ili m fa d om I afdelingens epolitik med tilbu særlig personal t de ng la til s ad pl og udfærdiget en ds r hjemmearbej fo d he ig et ul ål m m fleks tid og projek tet, og passet ” hedder er at m ”V . le el tte m sa e fleste an de balanc jderne med at fin be ar til n ed m ne e tio lp ek æ er at hj t gøre Families elivet, og samle ” ili et m ss fa pa er og e at jd ”V arbe bejdsplads. el og at traktiv ar ks ib fle ks r, fle se e ad er pl m en hjemmearbejds . ks f.e m . so em g, tage med hj består af ti tilta af tensmad til at e ill st be at al r sk fo r , de tid, mulighed rdsambassadør udpeget en velfæ bejdernes ar ed m e Samtidig er der m m r, der kan fre je tø rk væ på s sætte foku atliv. arbejde og priv balance mellem

Flekstid kun for de

færreste

Af Silkeborg Ko mmunes ca. 75 00 ansatte arbe hver tiende med jder kun arbejder på kont or. Resten er an i institutioner so sat m skoler, børneh aver og plejehje hvor hjemmearb m, ejdspladser ikk e er en mulighe fleks tid er indskr d, og ænket til institu tionens åbning og serviceforplig stider tigelser. På Ballelund Pl ejecenter er man begyndt at imød komme medarbe ejdernes krav om støre fleksibilite at involvere dem t ved i planlægninge n af arbejdstiden har indfør t ”Min . De tid”- systemet, hv or personalet se planlægger dere lv s vagter for seks uger ad gangen har bl.a. mulighe . De d for at lave en veto -dag om ug hvor de er undt en, aget fra at få va gt. - Der ved jeg, at jeg altid kan få fri, siger Jette Je der arbejder på nsen, af tenholdet. Det har givet la ngt mere fleksib ilitet i arbejdslive Jette Jensen er t, og glad for det nye medansvar, de med at udform har fået e deres egen ar bejdstid. Arbejd at få vagtplaner et med ne til at gå op ha r også skabt be sammenhold m dre ellem kollegaer ne, synes hun.

ZOOM • Juni 2009

13


Over stregen

De ­kulørte sider

I fremtiden vil Silkeborg kommune tage helt nye midler i brug, når de skal rekruttere nye medarbejdere.

Det var dig der bestilte det her mødelokale – har du ikke bestilt kaffe?

Nej, jeg fik vist kun bestilt vand…

Sudoku

Kunsten i Sud oku-spillet er at udfylde de tomme felter , så hver søjle og hver række samt hver ce lle indehold er alle tallene fra 1 til 9 præ cis én gang. Altså ingen gentagelser. God fornøjel se!

3

6

9

2

3

1

6 8

7

4

4

5

7

Hvad forgår der mon når to mænd sætter af sted på en tømmerflåde? Giv os dit bud på situationen og replikkerne. Det bedste og det sjoveste bud (ikke at forveksle med det rigtige, som du kan læse på side 18 og 19) vinder en flot kurv med godt til ­sommer­aftenerne. Send os dit bud på zoom@silkeborg.dk senest den 26. juni.

9

4

4 2

9

1

4 6

5

1 5

2 7

ZOOM • Juni 2009

4

4

Sommerkonkurrrence!

14

1

8 7

8

1 2

4

se løsningen p å side 21

8


Fra børn og fulde folk … Så’ det sagt

”Man plejer jo at lege med børn, man plejer ikke at stille spørgsmål”, lyder det en smule bebrejdende fra 5-årige Emil Vinding i Børnehaven Akacien. Vi har dog taget udfordringen op og spurgt Emil og nogle af hans legekammerater om, hvad vi voksne går og bruger vores tid på.

Den bedste chef er den, der har fornuft nok til at vælge gode medarbejdere til at gøre arbejdet, og selvbeherskelse nok til at lade være med at forstyrre dem, mens de gør det.

Hvad tror I en direktør laver?

Theodore Roosevelt

Han går altid forrest, og så går han også nogle gange i kirke, tror jeg nok… Han arbejder også meget ved en computer, og så har han slips på. Emil, 5 år

Emil

Det er sådan en, der bestemmer lige så meget som en konge gør - og ved du ­hvorfor? Det er fordi, en konge også bestemmer rigtig meget. Viktor, 5 år Han bestemmer f.eks., at der skal være folk og mennesker og børn og huse og biler og alting. Noah, 5 år

Min opskrift på ledelse er enkel. Man skal sørge for, at medarbejderne får succes. Så får man det også selv. Asger Aamund Organisere gør man, før man gør noget, for at det, man gør, ikke skal gå i kludder.

Viktor

A.A. Milne

De sidder og snakker. De snakker om, at man skal være søde ved de andre børn. Viktor, 5 år De drikker kaffe og cola. Man skal også høre efter der. Denice, 5 år De spiser også kage. Klara, 5 år.

g Klara o e c i n e D

Hvad tror I, at de voksne laver, når de går til møder?

Noah ZOOM • Juni 2009

15


I dagsinstitutionen Skovbuen i Silkeborg har nye metoder fra KID3-forløbet været med til at få pædagogikken til at blomstre.

Pædagogikken blomstrer Over 400 pædagoger og pædagogmedhjælpere fra børnehaver og vuggestuer i Silkeborg Kommune har været på kursus som en del af kommunens KID3-projekt. I dagsinstitutionen Skovbuen i Silkeborg har det fået pædagogikken til at blomstre. - Det er et pædagogisk ansvar, at børnene har det godt i institutionen, forklarer Jonna Jensen. Hun er pædagog i Skovbuen i Silkeborg, og har sammen med Anders Grønfeldt og fem andre kolleger deltaget i et kursus som en del af Kommunens KID3–projekt. Her har de fået fyldt værktøjskassen op med nye arbejdsredskaber, der skal lette arbejdet med inklusion, dvs. at få udsatte børn til at føle sig set og anerkendt.

Tekst og foto: Stine Egholm Homann

- Vi har arbejdet med inklusion hele tiden, men med kurset har vi fået nogle redskaber, som gør det nemmere.

16

De nye værktøjer er to modeller, som kaldes LP og Smtte(udtales smitte)-modellen. Modellerne giver en bedre forståelse af, hvad der er med til at udløse, påvirke og opretholde problematisk adfærd hos et barn eller en gruppe af børn. Modellerne er med til sikre, at pædagogerne ikke arbejder ud fra, hvad de synes eller tror om barnet. Men de ser i stedet på de konkrete observationer og erfaringer, de har med børnene. - Vi er blevet mere målrettede i vores arbejde med børnene, fordi vi kan sætte dem ind i modellerne og se på, hvor vi skal sætte ind overfor det enkelte barn. Det giver os også nogle metoder til at tale med forældrene om barnet, fortæller Anders Grønfeldt.

ZOOM • Juni 2009

Smtte står for: Sammenhæng: Barnets forudsætninger? Baggrund, vilkår og ressourcer. Mål: Forestilling om ønsket tilstand i fremtiden. Tegn: Hvad vil vi se hos barnet/børnene når handlingen er vellykket gennemført? Hvad vil vi se hos de voksne - hvordan ønsker vi, de skal agere? Tiltag: Hvad gør vi konkret for at nå målet/målene? Evaluering: Beskrivelse af evaluerings- og dokumentationsmetoder.

LP står for: Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemodel, som kan hjælpe pædagogerne med at undersøge, hvordan man kan forstå en problemstilling.


Tændt af ilden Ofte er den svære udfordring at få nye ideer og metoder indarbejdet i hverdagen. Man kommer hjem fra kursus og er tændt af en ny ild. Men initiativet og de nye ideer, kan nemt drukne i den daglige travlhed, og så kommer det ikke til nytte i resten af institutionen. Det har de arbejdet meget bevidst for at undgå. I Skovbuen har de gjort meget ud af at prioritere kurserne og organisere arbejdet hjemme i institutionen, så medarbejderne har haft den fornødne tid til at arbejde med de nye input.

Skovbuen på papiret: Skovbuen er en integreret institution, der blev taget i brug i april 2005. Den ligger i Gødvad med masser af skøn natur omkring og egen lille skov og en stor naturlegeplads.

- Som medarbejder er det rart, at kurset er blevet prioriteret her i institutionen, så vi har haft tid til at fordybe os. Det har været nemmere for os, fordi vi er en stor institution med 17 medarbejdere. Det betyder, at vi kan dække ind og hjælpe hinanden, når nogen er væk, forklarer Anders Grønfeldt.

Skovbuen har 90 børn: 66 i børnehaven og 24 i vuggestuen. Der er 17 medarbejdere i Skovbuen.

Alle medarbejdere har været samlet på en pædagogisk dag for at lære om de nye modeller. Og også institutionens forældrebestyrelse har fået en grundig introduktion til de nye modeller. - Det har haft en kæmpe værdi. Det har virkelig været med til at åbne forældrenes øjne for vores faglighed, og det er nemmere at tale med dem om deres børn. Det har selvfølgelig taget tid at formidle og indarbejde de nye modeller både hos personalet og forældrene. Men de er ikke i tvivl om, at det betaler sig i sidste ende. - Når man får nogle redskaber til det pædagogiske arbejde, så sparer man tid i hverdagen, slår Jonna Jensen fast med et smil.

- Når man får nogle redskaber til det pædagogiske arbejde, så sparer man tid i hverdagen, slår Jonna Jensen fast. I Institutionen Skovbuen har medarbejdere og ledelse investeret meget tid i at få indarbejdet de nye metoder, som de har lært på KID3-kurset.

KID3

uen har erne i Skovb jd e rb år for da e m jektet. K ID st ro Kurset som p 3ID K f a e n de l dannelsesdeltaget i er ktet er et ud je ro P ”. d u g tilb for dag”Kvalitet i da ledere inden g o re e jd e darb ædagoger, forløb for me ere og 4 83 p d le 1 10 t. e råd har deltaget pasningsom g dagplejere o re er e lp jæ h d dformålene pædagogme øb. E t af hove rl o så sf r, u ie rs g ku te ra i forskellige etoder og st dagogiske m æ p t. Projektet d e n kl e vi rk d e u t an a g o t se g føler si udsatte børn inis teriet. af Velfærdsm t re e si er finan

ZOOM • Juni 2009

17


Tekst og foto. Troels Witter

Der sad to mænd på

18

ZOOM • Juni 2009


en tømmerflåde… Tirsdag den 21. april var en af de dér forårsmorgener. Sol, blå himmel og absolut ingen vind i de næsten selvlysende, friske bøgeblade, så selv den mest morgensure måtte overgive sig. Den 21. var en af de morgener, hvor sommeren lovede at kigge forbi.

På denne tømmerflåde sætter man så to til opgaven korrekt klædte medarbejdere, som på en dag som den 21. ikke har spor imod det. Det er nemlig svært at forestille sig et flottere kontor end en tømmerflåde i Langsøen på sådan en dag.

Teknik- og Miljøafdelingen brugte netop denne dag til at bringe en af Silkeborgs sikre sommerbebudere på banen – nemlig springvandet foran rådhuset. De fem pontoner sejles hvert efterår i land og går i hi, men når foråret har bidt sig fast, monteres de igen på den faste plads i Langsøen.

Men det er egentlig kun en mindre del af opgaven at få skubbet de fem zink-klædte stålpontoner på plads. Derefter følger trækning af diverse kabler, der holder Grundfos-pumperne sprøjtende, advarselslamperne blinkende, og de velkendte farvelamper lysende, så alt er klar til sommer i Silkeborg. Det tager omkring tre dage at montere det hele.

Et sikkert tegn på sommer. Som gøgen, turistparkeringer i myldretiden eller hudafskrabninger på fodboldknæ. Selve opgaven med at få pontonerne i vandet er én af de mere specielle i afdelingen. Den kræver særligt udstyr – som en stor kran, der kan løfte pontonerne fra vejen over cykelstien og ned i vandet. Og som en specialbygget tømmerflåde, der i adstadigt tempo kan skubbe de fem springvand på plads. Tømmerflåden er med påhængsmotor og to aflagte kantinestole. Den er ikke indregistreret i handelsflåden og skyder en topfart, der marginalt slår en træt svane, men den klarer opgaven hvert eneste år.

Men så kan springvandet, der blev sat i søen første gang i 1970, også pumpe 355.000 liter Langsø-vand i timen og skyde 33 meter i vejret fra 1. maj til 20. september. Springvandet er i øvrigt styret af en vejrstation, så det slukker, når vinden har tænkt sig at blæse vandet direkte ind over Søvej. Til efteråret køres filmen så baglæns – men det vil vi ikke træde mere i nu. Skulle man have lyst til at opleve lidt mere morgenstemning, ligger der flere billeder på ZoomIn under ”Levende billeder”.

ZOOM • Juni 2009

19


Ledere til eksame I midten af juni skal de første hold ledere, som har været på lederuddannelse, til eksamen i det, de har lært. Perline Stellfeld Funch Petersen, som er leder i tandplejen, har knoklet med o­ pgave og lektielæsning. Hun synes, at det har været det værd.

- Jeg synes, at den teoretiske del har været mest interessant. Ved at koble ting, der sker i hverdagen op på noget teori, har jeg for eksempel fået en bedre forståelse af, hvorfor folk reagerer, som de gør. Det giver et godt psykologisk rygstød, fortæller Perline Stellfeld Funch Petersen, der er distriktsleder i Tandplejen. Hun har fulgt diplomsporet på kommunens lederuddannelse og har været godt tilfreds med uddannelsen, som hun føler, har givet hende et bedre fundament for at være leder.

Fælles ledelsessprog Perline Stellfeld Funch Petersen har fulgt uddannelsen sammen med de to andre distriktsledere og overtandlægere i Tandplejen. - Det er rigtig dejligt, at de andre tandlæger i mit team også har været med. Det er godt, at vi får det samme sprog. Så har vi et bedre grundlag for at diskutere vores problemer og sparre med hinanden, forklarer hun. De tre distriktsledere er hver leder for cirka 20 medarbejdere. De bruger ca. en fjerdedel af deres tid på ledelse, resten af tiden går med at behandle patienter.

Tekst og foto: Gitte Grand Graversen

Flid og slid lønner sig

20

Det har været et interessant, men hårdt undervisningsforløb for deltagerne. Der har været 200-300 sider, som skulle læses til hver af de seks mødegange, og de skal skrive en afsluttende opgave på 12 sider. - Der går en del weekender med at skrive opgave og ”lave lektier”. Det trækker tænder ud, griner hun. - Men fliden betaler sig. Jeg synes, at det er rigtig godt, at man skal skrive en opgave, fordi man får mulighed for at fordybe sig i et emne, tilføjer hun. Hun har valgt at skrive sin afsluttende opgave om værdibaseret ledelse. I opgaven ser hun på, hvordan Tandplejen kan skabe en fælles kultur, så børnene får de samme tilbud,

ZOOM • Juni 2009

uanset hvor i kommunen de bor. Hun skal til eksamen i opgaven i midten af juni, og det er hun spændt på. - Jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvordan det kommer til at gå, men jeg tror da ikke, at jeg dumper, slutter hun.

Fakta om Silkeborg Kommunes lederuddannelse Uddannelsen udbydes af Silkeborg Kommune i samarbejde med ATTRACTOR og VIA University College. Der er to spor i uddannelsen, som lederne kan vælge mellem. Modulerne har de samme overskrifter og tager begge afsæt i Silkeborg Kommunes mission, vision og værdier, men litteraturen og indholdet af teori er forskelligt omfang.  kademiuddannelsessporet er praktisk og der 1) A inddrages teori i form af lærebøger og artikler, der er forholdsvis let tilgængelige. Akademisporet kræver en erhvervsuddannelse.

2) Diplomsporet har en teoretisk tilgang, hvor teorien kan bruges til at reflektere over sin måde at være leder på. For at deltage på dette spor, skal lederen have en kort eller mellemlang videregående uddannelse eller praktisk erfaring, der svarer til det. Hvert spor består af seks moduler á to hele undervisningsdage. Alle ledere i kommunen skal igennem uddannelsen, som startede i efteråret 2008 og fortsætter frem til 2011. Der er udviklet to specielle forløb for lederuddannelsen – et for dagpasningsområdet og ældreområdet – samt et tredje forløb for lederne i de øvrige afdelinger og stabe. De første 48 ledere har været på uddannelse – 24 på hvert spor - og skal til eksamen 17. og 18. juni 2009. I efteråret 2009 starter et nyt generelt forløb med et akademispor og tre diplomspor.


en

Perline Stellfeld Funch Petersen på papiret Alder: 56 år Ansat: i Distrikt Midt i Tandplejen som tandlæge og distriktsleder. Hun holder normalt til i Hostrupsgade på centralklinikken. Bor: i Gødvad med sin mand Interesser: Spiller tennis og nyder at bruge tid på sit barnebarn, kunst og haven.

Skræddersyet uddannelse Uddannelsen for kommunens ledere er udviklet i samarbejde mellem VIA ­University College, firmaet ATTRACTOR og Silkeborg Kommune. Udannelsen er 100 % tilpasset til kommunen.

Skræddersyet uddannelse

Han har vejledt deltagerne i deres arbejde med den afsluttende opgave. Han har bl.a. lagt stor vægt på, at de skriver om noget, der er relevant for dem, og som de kan bruge i deres hverdag. Når de skal til eksamen vil det være en dialog om de problemstillinger, der bliver behandlet i opgaven og den teori, som den bygger på. - De fleste siger, at det er en utrolig behagelig eksamensform, fordi vi er interesseret i at finde ud af, hvad de ved. Vi er ikke interesseret i at vide, hvad de ikke ved, forsikrer Finn 8 7 3 5 1 4 Salbøg Birkelund. 6 9

Uddannelsens forløb og indhold er sammensat så det passer specielt til Silkeborg Kommunes ledere. - Vi har taget udgangspunkt i Silkeborg Kommune og det styringsgrundlag, de værdier og de politikker, der er i kommunen. Silkeborg Kommune arbejder for eksempel ud fra en anerkendende tilgang, så derfor har det været en væsentlig del af undervisningen, forklarer Finn Salbøg Birkelund.

2

9

9

2

7

6

3

1

8

2

5

1

6

8

7

4

3

4

5

1

8

7

4

2

5

3

9

6

3

7

5

8

9

1

4

4

3

9

2

5

6

1

8

7

6

2

4

6

9

1

3

3

2

5

5

2

8

7

4

8

7

8

6

6

1

9

9

2

5

3

4

7

1

ZOOM • Juni 2009

21

Suduko

Gennem uddannelsen har han lært lederne noget om deres rolle som ledere i Silkeborg Kommune og om måden kommunen styres på. Han har også lært dem at forstå deres egen organisation og arbejde med forandringer i organisationen, ligesom der har været stor fokus på strategisk ledelse i uddannelsen.

Behagelig eksamen

Løsningen på

- Det har været en fornøjelse at undervise lederne i Silkeborg Kommune. Der har været en meget positiv atmosfære, og de er meget engagerede, udtaler Finn Salbøg Birkelund, der er lektor hos VIA University College. Han underviser i diplomuddannelsen.


Entreprenørg ården er en sek tion i Teknik- og Miljøafdeling en. De løser tekniske opg aver inden for vej, vinte rtjenes te, vejanlæg, na tur, park , idræt og ins ti tutioner.

Hallo! – De sms’er i arbejdstiden? ”Ja ja, de har nok god tid de kommunalarbejdere”. Den tanke kan nemt strejfe forbipasserende, når de ser, hvordan special­ arbejderne fra Entreprenørgården står fordybet med deres mobiltelefon i hånden. Men det er nu ikke tilfældet.

Tekst og foto: Louise Kaad-Hansen

1. marts 2009 sagde Entreprenørgården farvel til de gammeldags papir-ugesedler og goddag til mobil­telefonen som et vigtigt værktøj i dagligdagen. Nu skal medarbejderne ikke længere bruge tid på at udfylde kedelige ugesedler. De kan løbende indberette deres arbejdsdag på mobilen. Det gør hverdagen nemmere, fordi de slipper for at føre et dobbelt­system for at kunne huske, hvilke opgaver de har lavet i ugens løb.

22

- Det er en lettelse i min arbejdsdag. Når jeg slutter min dag, har jeg fri, og så behøver jeg ikke tænke mere på, at jeg skal huske at indberette, hvad jeg har lavet den dag. Så jeg synes, det fungerer rigtig godt, selvom der selvfølgelig er enkelte småting, der kan gøres bedre, forklarer special­ arbejder, Finn Martin Thomassen. Specialarbejderne skal indberette alt om sted og tid, arbejdsopgave og maskinen, de bruger til at udføre opgaven. Derfor har de også mobilen

ZOOM • Juni 2009

fremme flere gang i løbet af dagen. Det er netop på de tidspunkter, de er lidt trætte af, at fordommene mod kommunalarbejderne kan komme på banen. - Folk tænker sikkert; "sidder de nu igen og sms’er!?" Men det gør vi jo slet ikke. Det er bare en del af vores arbejdsdag, siger Finn Martin Thomassen.

Idiotsikret system De internetopkoblede mobiltelefoner­ er stort set sikret mod, at special­ arbejderne kan begå fejl. De sørger for, at de indberetter alle de nødvendige oplysninger, før de kan godkende og sende oplysningerne af sted til formanden på Entreprenørgården. - Man kan godt sige, at det er et idiot­sikret system. Det er jeg egentlig glad for, fordi så risikerer vi ikke at glemme at indberette nogle vigtige oplysninger.

Bedre service Fordelen ved mobiltelefonerne er også, at Entreprenørgården nu kan give deres kunder en endnu bedre service. Det er fx blevet nemmere at håndtere kundernes regninger, fordi mobiltelefonerne er mere effektive end ugesedlerne. Derfor kan de nu sende regningerne hurtigere ud. Alt i alt peger tommelfingeren altså op, når Finn Martin Thomassen skal vurdere det nye system - også selvom det ser ud som om, de sms’er i arbejdstiden.


Drage, kroge og kolonihavehygge Et gammelt langbord med en stofdug på. Aviserne ligger klar og indbyder til avislæsning og kaffetår. Kurvemøbler i kolonihavestil og en stor drageinstallation er det, der møder lånerne på Gjern Bibliotek.

- Da vi gik over til selvbetjening, ville vi bruge indretningen, som et middel til at gøre biblioteket til et mere interessant sted for borgerne at komme. Der er masser af oplevelser til alle aldersgrupper. Hele den ene halvdel af rummet er dedikeret til børnene: Klædudtøj, dukkehus, Fatboy-sække­ stole og blød sofa til højtlæsning. Mest markant er ”Dragen”, som dominerer den ene halvdel af rummet. Den er skabt af grønne og sorte stofstykker, der er spændt ud mellem gulv og loft ved hjælp af tynde stålwirer. Gulvpladsen inde i dragen er dækket af tæpper og puder, og den fungerer med sine mange gemmekroge som læsehule og legehus. En af tankerne bag indretningen er at knytte biblioteket tæt til lokalområdet. Derfor er biblioteket lagt sammen med lokalhistorisk arkiv, hvor man også kan gå på opdagelse i gemmerne. I glasskabene kan man se gamle emaljeting og værktøj. På væggen hænger malerier af Gjernmaleren Erik Raadal, som er med

til at forankre biblioteket i lokalområdet.

Skæve linjer Biblioteket har selvfølgelig også bøger. Men i stedet for lange ubrudte gange, som ikke indbyder til at gå på opdagelse, står reolerne på skrå. - Bibliotekarer kan normalt ikke lide skæve linjer. I de fleste biblioteker står bogreolerne i lange lige rækker. Men her står bogreolerne på skrå, så de skaber kroge, som indbyder til at gå på opdagelse efter den helt rigtige bog. Alle reoler og bogkasser er på jul, så vi kan skabe rummet om, forklarer Birthe Eiersted. Hvis man bare har lyst til at læse det nyeste bolig- eller bilmagasin, har biblioteket også et læseområde med kurvemøbler med bløde storblomstrede puder, som næsten indbyder til koloni­ havehygge.

ner til at holde konferenceindlæg ude i verden. - Vi har haft gæster fra Norge og Sverige foruden de hjemlige bredde­ grader. Vi gør altid en indsats for at understrege, hvordan rummets udseende og den lokale forankring er vigtige elementer af ”den selvbetjente succes”. I juni, skal Birthe Eiersted og hendes kolleger en tur til en konference i Tromsø og fortælle om Gjern Bibliotek, og i september går turen til Malmø.

Gjern Bibliotek Planen for indretningen af biblioteket er udformet af arkitekt Gitte Schelde. Dragen er lavet af arkitektfirmaet Futastic Structures.

- Folk må godt blive overraskede, når de kommer ind i biblioteket. Vi skal jo ikke kun sælge bøger. Vi skal sælge oplevelser, og de må godt kunne huske, at de har været her, fortæller Birthe Eiersted begejstret.

Ordningen med selvbetjening i Gjern er gjort permanent siden 2006. Udlånet på Gjern Bibliotek er øget med 77% fra 2006 - 2008. Der er 930 brugere, der har kort til at kunne komme ind i biblioteket i selvbetjeningsperioderne.

Projektet med selvbetjening i Gjern har medført besøg fra nær og fjern og medarbejderne får også invitatio-

Fra 1. januar 2009 har også Them Bibliotek indført udvidede åbnings­ tider med selvbetjening.

ZOOM • Juni 2009

Tekst: Stine Egholm Homann. Foto: Dot Ovesen

Den alternative indretning er en del af konceptet med selvbetjening, som har kørt i Gjern siden 2006. Birthe Eiersted er en af de bibliotekarer, som betjener lånerne i 23 af de åbne timer på Gjern Bibliotek. Hun fortæller om tankerne bag indretningen.

23


Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

UMM ID-nummer 42564

Medarbejdere i fåreklæder Silkeborg Kommune vil gerne være Silkeborg Kommunearbejdsplads vil gerne være ­mangfoldighedens medmangfoldighedens arbejdsplads med mange forskellige personamange forskellige personalegrupper. legrupper. En af de mindre personalegrupper, der sjældent får meget opmærksomhed, kan man rundtpersonalegrupper, på eng- og hedearealer i kommunen – nemlig får, geder og kan En afmøde de mindre der sjældent får meget opmærksomhed, kvæg, der hjælper Teknikoghedearealer Miljøafdelingen med at holde skoven skak. og man møde rundt på eng- og i kommunen – nemlig får, igeder De drøvtyggende er ikke fastansat kommunen. kvæg, der hjælpermedarbejdere Teknik- og Miljøafdelingen medved at holde skovenTeknik i skak.og Miljø indhegner arealerne og laver aftaler med landmænd, der har brug De drøvtyggende medarbejdere er ikke fastansat ved kommunen. Teknikfor og ekstra græsning,arealerne og så er det så landmændene, der tager sig afhar dyrbrug og pasning. Miljø indhegner og laver aftaler med landmænd, der for Dyrene er altså ansat (freelance vist sig nokafetdyr engelsk ord for ekstra græsning, og såpåerfreelance-basis det så landmændene, derer tager og pasning. ”frilands”). Dyrene er altså ansat på freelance-basis (freelance er vist nok et engelsk ord for Silkeborg Kommune har omkring en halv snes arealer, der gnaves igennem af ”frilands”). får, geder Kommune og kvæg – blandt andet en i Sejs Svejbæk, i Vrads, ved Langsøen Silkeborg har omkring halvog snes arealer, der gnaves igennem og af får, som her i Hvinningdal. geder og kvæg – blandt andet i Sejs og Svejbæk, i Vrads, ved Langsøen og som

Tekst og foto: Troels Witter

her i Hvinningdal.

En pelsklædt freelance-medarbejder på vej i salatbaren. De gule mærker i ørene viser vist nok medarbejderens DR-nummer – en idé som man jo kunne overføre til kommunens øvrige ansatte. Geder, får og kvæg hjælper kommunen med at holde skoven i skak.


Personaleblad ZOOM Silkeborg Kommune nr 3 juni 2009