Issuu on Google+

Årsberetning 2010


Årsberetning 2010 Byrådet

Hanne Bæk Olsen (A) Borgmester Steen Vindum V 1. viceborgmester

Rune Kristensen A

Leif Lund O

Frank Borch-Olsen C

Karina Due O

Søren Kristensen A 2. viceborgmester

Mia Schmidt C

Gitte Willumsen V

Erling Prang A

Martin Jakobsen C

Hans-Jørgen Hørning V

Carl-Erik Larsen A

Elin Sonne F

Leif Bæk V

Lars Munksø A

Hans Okholm F

Bent Braüner V

Ivan Greve A

Jørn Rye Rasmussen F

Helga Sandorf Jacobsen V

Lars Faarup A

Alexander Thorvaldsen F

Bente Rands Mortensen V

Helle Westergaard A

Anders Riberholt ­Henriksen F

Poul Dahl V

Søren Stauning Goldmann A

Erik Markvad Jørgensen F

Britta Bang V Anders Kaysen V

Direktion Jann Hansen Ordførende direktør

Leif Sønderup Direktør

Hanne Ahrens Direktør

Revision Deloitte

Årsberetning marts 2010 Udarbejdet og udgivet af Silkeborg Kommune April måned 2011

2

Jens Peter Hegelund Jensen Direktør


Indhold

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

Sundhed og psykiatri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 - 9 Erhvervsudviklings- og beskæftigelsesindsatsen . . . . . . . . . . . 11 - 13 Indsatsen over for børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 - 17 En økonomisk bæredygtig kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 - 21 Kultur, leg og fordybelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 - 25 Digitale succeser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 - 29 Klimaindsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31

Folkeskolen og naturfaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

33

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Forudsætninger for udarbejdelsen af budget 2010 . . . . . . . . . . . .

36

Økonomisk beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

36

Oversigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

39

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

43

3


Ă…rsberetning 2010

4


Forord

Ved indgangen til 2010 var vores økonomi i Silkeborg Kommunes under stærkt pres. Kassebeholdningen var faretruende lav, og der var i 2010 budgetteret med et underskud på kommunens drift på 59 mio. kr. Det var derfor nødvendigt at ændre kurs, hvis ikke vi skulle risikere at blive sat under statslig administration. I det nye byråd var vores svar på den udfordring klart: Vi ville sikre kommunens handlefrihed ved igen at skabe en økonomisk bæredygtig kommune. For at sikre kommunens trængte økonomi besluttede vi derfor at nedsætte kommunens serviceniveau med 250 mio. kr. Samtidig besluttede vi at styrke kassebeholdningen med 50 mio. kr. årligt, nettoafdrage på kommunens gæld med 50 mio. kr. årligt og på sigt have et årligt anlægsniveau på 250 mio. kr. Det var en meget svær – men nødvendig – politisk beslutning. Byrådet sendte forslag til, hvordan nedsættelsen af serviceniveauet kunne foretages, i høring blandt kommunens borgere. Det gav anledning til en aktiv og involverende debat på kommunens hjemmeside, som havde over 64.000 besøgende i løbet af høringsperioden. Silkeborg Kommune modtog 1.106 høringssvar fra borgere, brugere og medarbejdere. I byrådet satte vi stor pris på den store deltagelse fra borgerne, og de mange input indgik i vores svære arbejde med at beslutte hvordan serviceniveauet skulle nedsættes. De økonomiske udfordringer til trods har 2010 budt på flere spændende indsatser og aktiviteter i Silkeborg Kommune – bl.a. lanceringen af en ny og ambitiøs erhvervspolitik. Målet med erhvervspolitikken – der er Danmarks første rent digitale erhvervspolitik – er at skabe 3.000 flere jobs i Silkeborg Kommune inden år 2020. Jeg tror på, at vi, Silkeborg Kommune, i partnerskab med erhvervslivet vil lykkes med planen.

I 2010 har Silkeborg Kommune sat turbo på anvendelsen af ny teknologi. Det gør vi for at optimere anvendelsen af vores ressourcer – og for at udvikle kvaliteten i den kommunale service. Vi har blandt andet taget elektroniske nøglesystemer, robotstøvsugere og -plæneklippere i brug i ældreplejen. Og på Sorring Skole blev der i efteråret taget trykfølsomme skærme i anvendelse, ligesom der på Vinderslev Skole bliver eksperimenteret med brug af mobiltelefoner i undervisningen. 2010 blev også året, hvor endnu en brik i at gøre Bindslev Plads til Silkeborg Kommunes kulturtorv til virkelighed, faldt på plads. Den 28. maj blev kommunens nye medborgerhus på Bindslevs Plads indviet. Jeg glæder mig over, at den store del af kommunens foreningsliv, der har hjemsted i huset, nu har fået fantastiske rammer for deres arbejde, møder og aktiviteter. Ikke langt fra Bindslevs Plads ligger Søtorvet. I 2010 gennemførte vi en arkitektkonkurrence om hvordan Søtorvet – der i Kommuneplanen er udpeget som et udviklingsområde – skal se ud i fremtiden. Det vindende forslag kom med en spændende løsning på, hvordan Søtorvet på sigt kan omdannes til et nyt, spændende og centralt byområde. Arbejdet med at binde kommunen sammen fortsatte i 2010. Det er blandt andet sket gennem Nærdemokratiudvalgets arbejde for fortsat at etablere nye lokalråd, dialog med de eksisterende lokalråd samt udbygning af kommunes net af cykelstier. Alt dette og meget mere kan du se og læse mere om i årsberetningen 2010. Rigtig god fornøjelse!

Hanne Bæk Olsen Borgmester, Silkeborg Kommune

5


Årsberetning 2010

Se filmen

Sundhed og psykiatri BEVAR MESTRINGSEVNEN - Ved hjælp af et simpelt metalstativ kan ældre borgere selv tage støttestrømper på. Så behøver de ikke indrette deres hverdag efter, hvornår hjemmehjælpen kommer – og samtidig sparer kommunen op mod 80.000 kr. om året for hver borger, der selv kan tage strømpen på.

6


Sundhed og psykiatri

2010 – kort fortalt • E n ny sygedagpengestrategi hjælper flere sygemeldte hurtigere tilbage i arbejdet og skaber færre langtidssygemeldte • Borgerne får mere og mere hjælp til selvhjælp • Silkeborg Kommune arbejder tæt sammen med de praktiserende læger og Region Midtjylland om at udvikle det “nære” sundhedsvæsen • D er er oprettet flere døgnpladser til genoptræning og en udgående sygeplejefunktion • To nye projekter skal fremme sundheden i nærmiljøer

En ny sygedagpengestrategi I de senere år har der været fokus på syge­ fraværet i kommunerne og udgifterne til dette. På grund af stigende udgifter satte regeringen i 2009 og 2010 en række lovændringer i værk. Disse lovændringer skal være med til at reducere antallet af sygedagpengesager på landsplan med 20 % inden 2015. I 2009 oplevede Silkeborg Kommune en bekymrende udvikling i antallet af sygedagpengesager. I begyndelsen af 2010 så det ud til, at den udvikling ville fortsætte. På den baggrund foreslog Jobcentret en ny strategi for indsatsen. De tre indsatsområder Den nye strategi i Silkeborg Kommune har aktivitet som omdrejningspunkt. Målet er, at den sygemeldte kommer hurtigere tilbage på arbejde eller videre til andet arbejde eller uddannelse. De tre indsatsområder i sygedagpengestrategien er: 1. En tidlig indsats 2. Etablering af aktivcentre 3. En særlig sagsbehandling for længerevarende sygeforløb. Det er Jobcentret, der tager det første møde med den sygemeldte borger og har ansvar for den første indsats over for borgeren. Hvis borgeren er sygemeldt i mere end 20 uger, bliver sagen over-

draget til et aktivcenter – dvs. enten til en aktør i trivselsgruppen på Ørnsøcentret i Silkeborg eller til en aktør i Jobkompagniet i Silkeborg. De to aktivcentre blev etableret i 2010, og i centrene pågår der en tættere afklaring af den sygemeldtes muligheder for at kunne genoptage arbejdet. Hvis borgeren fortsat er syg efter 39 uger, overgår sagsbehandlingen til Jobcentret igen – denne gang med henblik på at sikre borgeren en særlig målrettet sagsbehandling. Hurtige og gode resultater Den nye sygedagpengestrategi blev løbende iværksat igennem 2010. Den tidlige indsats blev påbegyndt i maj 2010. Aktivcentrene påbegyndte deres arbejde i september 2010, og Jobcentrets særlige indsats for længerevarende sager blev påbegyndt oktober 2010. Selv om strategien først er rullet fuldt ud sidst på året, har den allerede vist rigtig gode resultater. Flere sygemeldte kommer hurtigere tilbage i arbejde – og der er registreret et fald på 3 % i antallet af borgere, der modtager sygedagpenge. Hvis den udvikling fortsætter, vil Silkeborg Kommune lokalt nå den landsdækkende politiske målsætning om at reducere antallet af sygedagpengesager 20 % inden år 2015. Den nye sygedagpengestrategi vil fortsat være omdrejningspunktet for indsatsen for sygemeldte borgere i 2011.

7


Årsberetning 2010

Gode resultater med projekt ‘Bevar Mestringsevnen’

Udvikling af det ‘nære’ sundhedsvæsen

Borgerens mestringsevne – dvs. borgernes evne til selv at klare forskellige opgaver – er tæt forbundet med deres oplevelse af livskvalitet. Det er baggrunden for, at Silkeborg Kommune i 2009 startede projekt ”Bevar Mestringsevnen – aktiv træning”. Projektet er primært rettet mod kommunens ældre borgere.

Stadig flere behandlinger på hospitalerne klares med kortere indlæggelser eller helt uden indlæggelse. Det stiller nye og større krav til det nære sundhedsvæsen i kommunerne, og hjemmeplejen skal opkvalificeres til mere komplicerede plejeopgaver.

Kort fortalt går projektet ud på at give hjælp til selvhjælp – f.eks. ved at træne og lære ældre borgere, hvordan de selv kan tage støttestrømper på, gøre rent og klare flere andre ting i hverdagen.

Fra hjælp til selvhjælp – en holdningsændring er i gang Mestringsforløbene i Silkeborg Kommune flytter fokus fra hjælp til selvhjælp for såvel borgere, pårørende og personale. Dermed sker der også en holdningsændring til, hvilke opgaver kommunen kan og skal løse i fremtiden.

Tidsrammen for projektet var oprindeligt 3 år, men allerede i 2010 blev projektet en integreret del af kommunens tilbud. Baggrunden for det er særdeles gode resultater. 94 deltagere blev helt eller delvist selvhjulpne og oplevede, at de selv kunne klare flere hverdagsaktiviteter. Samtidig er der sparet ressourcer på hjemmehjælpsydelser. Nye forløb sætter i endnu højere grad fokus på borgernes mestringsevne. Inden en borger får bevilget hjemmehjælp, indgår borgeren nu ofte i mestringsforløb, hvor der bliver taget udgangspunkt i borgerens ressourcer.

8

Døgnpladser til genoptræning, midlertidige pladser og en udgående sygeplejefunktion er elementer i det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune. I 2010 blev antallet af døgnpladser til genoptræning udvidet fra 10 til 18. Det giver mulighed for at hjemtage flere patienter med massivt genoptræningsbehov i takt med, at hospitalerne udskriver patienten tidligere i forløbet. Herudover råder kommunen over 51 midlertidige pladser, hvor borgeren kan være i op til tre uger ved behov. Silkeborg Kommune har også oprettet en udgående sygeplejefunktion. Den består af sygeplejersker, som har særlige kompetencer. Den udgående sygeplejefunktion varetager mere komplekse og sammensatte sygeplejeopgaver. Den er med til at forebygge, at borgere bliver indlagt på hospitalet. Samarbejdet med praktiserende læger og hospitalerne er meget vigtigt for at sikre et sammenhængende borger- og patientforløb. Et nyt tiltag i den retning er projekt ”Palliation på tværs”. Det er et samarbejdsprojekt mellem Regionshospitalet Silkeborg og Silkeborg Kommune samt den almene praksis. Projektet skal sikre sammenhæng i den smertelindrende indsats for meget syge borgere på tværs af hospitalet og i hjemmeplejen. Projektet blev sat i gang i juni 2010 og bliver planlagt og gennemført over to år.


Sundhed og psykiatri Den palliative indsats Palliation betyder lindring, og målet i den palliative indsats er netop smertelindring – ikke helbredelse.

sektorer og samarbejdspartnere har henvendt sig for at høre mere om projektet. Blandt andet tyder de foreløbige resultater på, at tilbuddet har betydet, at der har været en nedgang på ca. 30 pct. i antallet af indlæggelsesdage på de psykiatriske hospitaler.

Sundhed og trivsel i nærmiljøer ”Sundhed og trivsel i nærmiljøer” er et 4-årigt modelprojekt i Silkeborg Kommune. Det blev sat i gang 1. november 2010. Projektet skal fremme sundheden i det lokale miljø omkring et boligområde på Arendalsvej i Gødvad, ca. 5 km fra centrum af Silkeborg. Derudover skal projektet styrke sammenhængskraften og netværksdannelsen i lokalområdet. Målene i projektet skal nås gennem en høj grad af borgerinddragelse, og aktører i lokalområdet – både kommunale og ikke-kommunale – er vigtige samarbejdspartnere i udviklingen og varetagelse af nye tilbud og indsatser. I Thorning har Silkeborg Kommune sat et tilsvarende projekt i gang. Dette projekt hedder ”Trivsel i Thorning og omegn – tæt på”. Projektet vil sætte fokus på sundhed og trivsel tæt på alle, der bor i Thorning og omegn. Målet er at udvikle eksisterende tilbud og at etablere nye. Alle – både børn, unge, voksne og ældre – skal have mulighed for at få en endnu sundere hverdag.

Et Akut Døgntilbud Akut Døgntilbud, der er et døgnåbent tilbud til sindslidende borgere, blev etableret medio 2009 som en del af et stort samarbejds- og udviklings­ projekt mellem Region Midtjylland og Silke­borg Kommune på det psykiatriske område, herunder også etableringen af Psykiatriens Hus. Akut døgntilbud giver sindslidende borgere mulighed for telefonisk rådgivning eller at få et kortere ophold med henblik på tryghed og psykisk stabilisering. Gennem 2010 er der opnået mange gode resultater og erfaringer – og flere kommuner,

Nyt om ejendomme Psykiatriens Hus Det første spadestik til Psykiatriens Hus blev taget 28. september 2010, og byggeriet skrider frem helt efter planen. Psykiatriens Hus forventes fortsat at stå færdigt i det første kvartal af 2012. Nye lokaler til værested Værestedet No. 7 er flyttet ind på Bakkevænget i Kjellerup. Lokalerne blev taget i brug i marts 2010 efter en mindre renovering, og i oktober 2010 var der officiel indvielse. Brugere og medarbejdere er meget tilfredse med de fysiske rammer og de muligheder, der er på stedet. Overtagelse af Bakkehuset Silkeborg Kommune har ved årsskiftet overtaget det socialpsykiatriske botilbud Bakkehuset i Kjellerup fra Region Midtjylland. Botilbuddet er blevet integreret i den øvrige socialpsykiatri som en del af viften af tilbud. Antallet af pladser er blevet udvidet fra 10 faste pladser plus adskillige overbelægningspladser til 17 faste pladser. Heraf er to afklaringspladser. Nyt tilbud på Karolinelundcentret Karolinelundcentret i Gjern har været igennem en ombygning, men blev åbnet igen i april 2010. Af de nu i alt 42 boliger er de 18 forbeholdt borgere med demens, heraf ni som midlertidige pladser. De midlertidige pladser for borgere med demens er et nyt tilbud i Silkeborg Kommune.

9


Årsberetning 2010

Erhvervsudviklings- og beskæftigelsesindsatsen NY ERVHERVSPOLITIK – Silkeborg Kommunes nye erhvervspolitik, der blev fremlagt i 2010, er udarbejdet i tæt samarbejde med det erhvervsliv, den direkte henvender sig til. Det skete blandt andet ved en række møder – som her i Silkeborgs gamle rådhus.

10

Erhv


vervsudviklings- og beskæftigelsesindsatsen

2010 – kort fortalt • Silkeborg Kommune har fået en ny digital erhvervspolitik ’3000 flere jobs’ – der er lavet i tæt samarbejde med kommunens erhvervsliv • ErhvervSilkeborg har markant medlemsfremgang • Silkeborg Kommune er fortsat i front med oplevelsesbaseret forretningsudvikling • Silkeborg Kommune er i mål med et stort antal sager om godkendelser af husdyrbrug • Et nyt tiltag med virksomhedscentre i Silkeborg giver gode resultater. En tredjedel af kommunens udsatte unge er kommet i job eller uddannelse.

Fuld fart på udviklingen 2010 har generelt været præget af travlhed på erhvervsområdet. ErhvervSilkeborg er i vækst, den ambitiøse handleplan er godt på vej til at være realiseret, og Silkeborg Kommunens momentum indenfor oplevelsesbaseret forretnings­ udvikling er konsolideret. Den nye erhvervspolitik Silkeborg Kommunes nye erhvervs­politik er Danmarks første rene digitale erhvervspolitik. Det er en politik, der er produceret i tæt samarbejde med det erhvervsliv, den direkte henvender sig til. Erhvervspolitikken består af en film på seks minutter med titlen ”3.000 nye job – Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010 – 2014 – 2020”. Til denne film hører de to elektroniske kataloger ”3.000 nye job – selve erhvervspolitikken” og ”3.000 nye job – tal for erhvervsudvikling”. Se erhvervspolitik Som titlerne i erhvervspolitikken klart signalerer, er det målet at skabe 3.000 flere job i Silkeborg Kommune inden år 2020. Det skal ske igennem fokus på syv vækstområder og to tværgående temaer.

De syv vækstområder er: • Ny motorvej • Erhvervsservice • Menneskelige ressourcer • Iværksætteri & Innovation • Miljø & Energi • IT- & Videnservice • Oplevelser & Detailhandel De to tværgående temaer er: • Erhvervsbranding • Udviklingspartnerskaber Erhvervspolitikken bliver omsat til handling via årlige handleplaner og partnerskaber, der bidrager til realisering af målsætningen for 2020.

Dialogmøde om ny motorvej I foråret 2010 var Silkeborg Kommune vært for et dialogmøde for alle lodsejere, der vil være berørt af den kommende motorvej. På det meget velbesøgte dialogmøde fik de berørte lodsejere aktuel status på motorvejsprojektet og praktisk information om det videre forløb.

11


Erhv

Årsberetning 2010

ErhvervSilkeborg har markant medlemsfremgang Silkeborg Kommune støttede ErhvervSilkeborg med 5,1 mio. kr. i 2010. ErhvervSilkeborg varetager til gengæld store dele af kommunens erhvervs­ fremme indsats – herunder hele iværksætterindsatsen. Alene i 2010 havde ErhvervSilkeborg ca. større 50 arrangementer foruden tilbuddene til iværksætterne. Ved udgangen af 2010 havde ­ErhvervSilkeborg 650 medlemmer. Det er næsten en tredobling i forhold til opstarten i 2008. Erhvervspolitisk handleplan 2010 Erhvervspolitisk handleplan 2010 beskrev de 20 initiativer, som Silkeborg Kommune i særlig grad stillede skarpt på i 2010. 19 af de 20 initiativer er enten fuldt realiseret eller igangsat. Eksempelvis er der etableret et netværk for klimarelaterede virksomheder, udarbejdet bosætningsanalyser m.m. Arrangementet ”Forskningens Døgn” er også – for anden gang – blevet gennemført. I front med oplevelsesbaseret forretningsudvikling I Silkeborg er vi i førerfeltet, når det gælder om at anvende oplevelsesbaseret forretningsudvikling som innovationsværktøj i erhvervslivet. Hvor den rigtige pris og kvalitet før var afgørende for købsbeslutningen, er den rigtige pris og kvalitet nu blot en forudsætning. I fremtiden skal der mere til, når en ordre skal i hus. Dette ”mere” er ofte en unik kundeoplevelse. En strategisk prioritet i Silkeborg Kommunens erhvervspolitik er derfor at konsolidere og bringe viden i spil indenfor oplevelsesbaseret forretningsudvikling. I den forbindelse har internationale kapaciteter indenfor oplevelsesøkonomien som Joe Pine og Steven Riley besøgt Silkeborg i 2010. Silkeborg Kommune har via initiativet ”Nye veje til vækst” og en inspirationskonference for detailhandlen ligeledes bidraget til, at forretninger og virksomheder forløser deres oplevelsesøkonomiske potentiale.

12

Virksomhedscentre – en genvej til job eller uddannelse Jobcenter Silkeborg har i 2010 sat fokus på at oprette og drive virksomhedscentre, som består af mindst to faste praktikpladser i offentlige eller private virksomheder. Praktikpladserne er forbeholdt unge kontanthjælpsmodtagere, der har problemer ud over ledighed. Hver praktikant bliver tilknyttet en mentor i virksomheden, som frikøbes til at udføre mentoropgaven. I 2010 er opnået rigtig gode resultater med aktivering via de nye virksomhedscentre. Ca. en tredjedel af de udsatte unge er kommet i uddannelse efter at have været i praktik på et virksomhedscenter. Det er en stor succes, da mange har problemer som angst, ADHD, psykisk skrøbelighed, misbrug og/eller sociale og familiemæssige problemer. Nogle er blevet optaget på SOSU-skolen eller pædagogseminariet, andre er kommet i lære som eksempelvis slagter eller salgsassistent. De øvrige to tredjedele har fået en hurtig afklaring af deres arbejdsmæssige muligheder, og det giver en retning i indsatsen over for dem. For virksomhederne er genvinsten ved at oprette et virksomhedscenter, at det styrker deres sociale profil. Samtidig får de medarbejdere, der ønsker at blive mentorer, en gratis mentoruddannelse og tilbud om at deltage i mentornetværk. Jobcentret har haft et tæt samarbejde med både de faglige organisationer og lokale virksomheder om oprettelsen af virksomhedscentrene i Silkeborg. Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Arbejdsmarkedsudvalget er også blevet inddraget.


vervsudviklings- og beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedscentre i Silkeborg • Føtex på Torvet

Erhvervsindsatsen for landbruget

• Føtex i Borgergade

I mål med sager om husdyrgodkendelser

• Aqua & Ferskvandscentret

En ny lov om godkendelser af husdyrbrug har givet lange sagsbehandlingstider på sager om husdyrbrug. Både i Silkeborg Kommune og i andre kommuner har der været store sagspukler på dette område i 2010.

• Gl. Skovridergaard • Silvan Silkeborg • Bowl'n'Fun • Ældrecenter Toftevang • Balle SFO • Dalhaven • Arbejdernes Andelsboligforening Silkeborg • Silkeborg Boligselskab • Silkeborg Højskole • JYSK Silkeborg

KL og Miljøministeriet har indgået en aftale om, at sagspuklerne skal afvikles, og inden september 2010 skulle alle kommuner afgøre et bestemt antal sager om husdyrbrug. For Silkeborg Kommune betød aftalen, at 50 omfattende sager skulle være afgjort inden skæringsdatoen. Det er lykkedes – endda godt og vel – at nå det aftalte antal sager.

• Jysk Linnedservice A/S

13


Årsberetning 2010

Indsatsen over for børn og unge

14

BØRNEMAD PÅ BORDET – Fra 1. januar 2010 fik alle børn i vuggestuer og børnehaver i Silkeborg Kommune mad i institutionen. Ordningen blev en succes – 46 ud af 56 institutioner fortsætter ordningen i 2011. Her har børnene i Ans Skovbørnehave fået deres madpakker på bordet.


Indsatsen over for børn og unge

2010 - kort fortalt • Den sunde madordning i Silkeborg Kommunes dagtilbud er en succes • Silkeborg Kommune styrker den lokale indsats overfor udsatte børn, unge og deres familier • Et 4-årigt projekt skal få de unge i Alderslyst til at trives og mindske kriminaliteten i området

Sund mad i dagtilbuddene

Omlægning af tilbud til udsatte børn

Fra 1. januar 2010 fik alle børn i vuggestuer og børnehaver i Silkeborg Kommune mad i institutionen. Maden bliver betalt af forældrene ved en forhøjelse af taksten. De fleste steder bliver maden tilberedt af køkkenpersonale i institutionen, og mange steder blev der ved ordningens indførsel ansat nyt køkkenpersonale, som var på kursus i børnemad og som har gået til opgaven med stor ildhu.

Byrådet har besluttet at styrke den lokale støtte til udsatte familier, børn og unge. Der skal i højere grad være hjælp at hente tæt på familiernes hjem.

På trods af den forhøjede forældrebetaling og skepsis fra flere sider er madordningen blevet en succes langt de fleste steder. Det blev tydeligt, da en lovændring gav forældrene mulighed for at vælge madordningen fra. Ud af de i alt 56 institutioner i Silkeborg valgte 46 at fortsætte med madordningen i 2011. Det er en langt større andel end på landsplan. Målet med madordningen er, at alle børn får et sundt måltid mad. Når alle børn får den samme mad, bliver samværet omkring måltidet også større. Det er godt for fællesskabet i børnegruppen, og det får børnene til at spise mere – også af det sunde.

I 2010 er der sat fokus på: • en god og sammenhængende hverdag for udsatte familier • praktisk og guidende hjælp • hjælp til at løse problemer og konflikter i hjemmet eller ved anbringelse uden for hjemmet • akut konflikthåndtering for at fremme dialog Der er flere gode grunde til at holde skarpt fokus på netop disse områder. I mange udsatte familier løber hverdagen nemlig let af sporet. For nogle forældre kan hverdagens opgaver være så uoverskuelige, at det går ud over deres evne til at være forældre. Dertil kommer, at konflikter mellem forældre og især de unge let kan køre op i en spids, og det kan virke helt uoverskueligt at nærme sig hinanden igen.

15


Ă…rsberetning 2010

16


Indsatsen over for børn og unge

Med en styrket indsats på de nævnte fokusområder, vil Silkeborg Kommune først og fremmest bidrage til at finde løsninger der, hvor problemerne er. Bliver det nødvendigt at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, vil Silkeborg Kommune undersøge og arbejde på at finde den bedst mulige løsning – enten ved anbringelse i familiens nære miljø eller netværk, i en plejefamilie eller på Ungecentret i Silkeborg. Vigtige kriterier for en anbringelse Anbringelsen skal give barnet eller den unge de bedste muligheder for at: • finde nærhed • føle tilknytning • danne relationer i de nye omgivelser • opleve en kontinuitet i tilværelsen

Ung trivsel i Alderslyst Projekt ” Ung trivsel i Alderslyst” blev sat i gang i august 2010. Det er et projekt, der løber over de næste fire år. Formålet med projektet er at mindske antallet af unge, der bliver tiltrukket af og fastholdt i et kriminelt miljø. Indsatsen er rettet mod de 13-18-årige i boligområdet Resedavej / Lupinvej, men det har hele Sølystskolens skoledistrikt som indsatsområde. I projekt ”Ung trivsel i Alderslyst” bliver der udviklet tiltag indenfor fritidstilbud, fritidsjob, uddannelsesrådgivning, familiekurser og ung-tilung mentorordning. Projektet holder til i ”Huset” på Kejlstrupvej 51, hvor både projektlederen og den tværfaglige projektgruppe kan træffes.

I efteråret 2010 er der indrettet lokaler, skabt netværk, og den tværfaglige projektgruppe er blevet etableret. Der har været gang i nogle initiativer for at fortælle om projektet og for at få øje på de behov og idéer, der ikke er defineret af professionelle. En idébus har været rundt på holdepladser, hvor de unge opholder sig. Derudover er der afholdt en logokonkurrence og afviklet en naboskabsundersøgelse med beboerforeningerne. Startskuddet har lydt på et madog motionsprojekt, og der har været pigekomsammen og lektiecafé.

Nyt om ejendomme Vesterbo – et nyt tilbud til unge med lettere udviklingshandicap I foråret 2010 overtog Silkeborg Kommune 36 lejligheder i ejendommen Vesterbo på Vestergade i Silkeborg. Der var akut behov for boliger til unge borgere over 18 år med lettere udviklingshandicap. Vesterbo er nu et botilbud til disse, og en nattevagt er tilknyttet til botilbuddet. I slutningen af maj 2010 flyttede de første unge borger ind i Vesterbo i egne lejligheder med køkken og bad. Pt. er der 17 unge borgere i Vesterbo, og på sigt vil hele Vesterbo blive fyldt med unge, der har et udviklingshandicap. Lejlighederne i Vesterbo har tidligere været ældreboliger, og en del af beboerne er fortsat ældre borgere.

17


Årsberetning 2010

Se PDF af budget 2011

En økonomisk bæredygtig kommune FOKUS PÅ INNOVATION – Alle ledere i Silkeborg Kommune mødtes i september for at skabe innovative ideer til fremtidens kommune.

18


En økonomisk bæredygtig kommune

2010 - kort fortalt • Byrådet har sat retningen for det videre politiske arbejde i fremtidens Silkeborg Kommune og grebet ind over for den økonomiske udvikling

Klar kurs fra nyt byråd 1. januar 2010 tiltrådte et nyvalgt byråd. Byrådet var fra starten opmærksomme på at få skabt grundlaget og retningen for det politiske arbejde i fremtidens Silkeborg Kommune. Ved indgangen til 2010 var Silkeborg Kommunes økonomi – og i særdeleshed likviditeten – under stærkt pres. Hvis kommunen ikke ville risikere at blive sat under statslig administration, var en kursændring nødvendig. Det stod derfor klart, at 2010 ville blive et år, hvor svære valg og beslutninger skulle træffes. Det var nødvendigt med skarpe prioriteringer. Byrådets svar på den økonomiske udfordring var klart: Byrådet ville sikre Silkeborg Kommunes handlefrihed ved at skabe en økonomisk bæredygtig kommune. Strategien til at nå det mål bestod i to indsatser. For det første blev der iværksat tiltag, der skulle sikre, at kommunen ikke blev sat under administration i 2010. For det andet opstillede byrådet i februar en målsætning om, at Silkeborg Kommune skulle spare 250 mio. kr. ved at nedsætte kommunens serviceniveau. Dette tiltag skulle fremadrettet sikre en økonomisk bæredygtig kommune. Besparelsen ville byrådet bruge til: • at konsolidere kommunens kassebeholdning med 50 mio. kr. årligt • at nettoafdrage på kommunens gæld med 50 mio. kr. årligt • at sigte mod et anlægsniveau på 250 mio. kr. Udover målet om at skabe en økonomisk bæredygtig kommune, opstillede byrådet fire andre politiske målsætninger. Disse målsætninger

skulle prioriteres ved udarbejdelsen af Budget 2011 – og dermed ved byrådets arbejde med at nedsætte kommunens serviceniveau. Byrådets politiske målsætninger for Budget 2011 Silkeborg Kommune skal: • have en bæredygtig økonomi • tage hånd om de mest sårbare • være en attraktiv kommune (bosætning, erhvervsudvikling og uddannelsesmiljøer) • satse på en bæredygtig miljø- og klimaindsats • internt satse på fagligt bæredygtige miljøer Det blev ligeledes fastlagt, hvordan processen for gennemførslen af besparelserne skulle forløbe. Et katalog over mulige besparelser, som kommunens administration havde udarbejdet, skulle sendes i offentlig høring i marts måned. Først derefter ville byrådet tage stilling til, hvordan besparelserne skulle gennemføres. Høringen gav anledning til stor debat på kommunens hjemmeside, og høringssvarene strømmede ind. I høringsperioden kom der 1.106 høringssvar fra borgere, brugere og medarbejdere, og der var over 64.000 besøgende på hjemmesiden. På baggrund af høringen og med sigte på de politiske målsætninger for Budget 2011, blev det i april 2010 fastlagt, hvordan den samlede besparelse på 250 mio. kr. skulle fordeles. Fordelingen blev sådan, at der forholdsmæssigt blev sparet mindst muligt på de kommunale kernevelfærdsområder.

19


Ă…rsberetning 2010

20


En økonomisk bæredygtig kommune

I perioden herefter og frem til juni måned blev de helt konkrete besparelser valgt – og siden besluttet ved byrådets 2. behandling af budget 2011 i oktober. Kommunens regnskab for 2010 viser, at indsatsen i 2010 er lykkedes. Se kommunens økonomi – og herunder likviditet – i regnskabsdelen.

Mange afskedigelser Da det i februar 2010 stod klart, at kommunens serviceniveau fremadrettet skulle sænkes med 250 mio. kr. stod det samtidig klart, at et meget stort antal medarbejdere skulle afskediges. Der ville blive tale om afskedigelse af medarbejdere i et omfang, der ikke var set tidligere i Silkeborg Kommune. Byrådet tilkendegav, at afskedigelserne skulle ske på en værdig måde i overensstemmelse med kommunens overordnede personalepolitik. Organisation og Personale indledte derfor processen med at udarbejde et sæt retningslinjer og en tidsplan for afskedigelserne. Ledere og tillidsrepræsentanter blev sendt på kurser, der både juridisk og mentalt skulle klæde dem på til den kommende proces og de svære afskedigelsessamtaler. Derudover har lederne løbende haft mulighed for at få sparring fra Organisation og Personale på de problemstillinger, de måtte støde ind i. Alle de medarbejdere, der blev opsagt, fik en opsigelse med 6 måneders varsel. De påtænkte opsigelser – 633 i alt – blev udsendt i begyndelsen af juni måned. Derefter kom en hørings­ periode, og de endelig opsigelser trådte i kraft 31. december 2010. Der blev etableret en jobbank, der løber frem til marts 2011. Jobbanken giver de opsagte medarbejdere fortrinsret til at komme i betragtning til nye ledige stillinger i Silkeborg Kommune. I forbindelse med opsigelserne blev der tilbudt psykologhjælp, coaching og rådgivning til dem, der havde behov for det. Andre tiltag over for de opsagte har været jobsøgningskurser og jobcaféer, hvor de opsagte blev inviteret til fore-

drag om bl.a. a-kasseforhold og privatøkonomi. Organisation og Personale har i hele processen arbejdet tæt sammen med Jobcentret om at hjælpe de opsagte bedst muligt videre, og samlet set har ca. 70 % af de opsagte medarbejdere fået afklaret deres fremtid i løbet af opsigelsesperioden – f.eks. ved at acceptere ændrede ansættelsesvilkår, overgå til vikariat eller have fundet andet arbejde. På den baggrund fratrådte der 31. december 2010 i alt cirka 200 medarbejdere. De enkelte arbejdspladser i Silkeborg Kommune har også kunnet trække på Organisation og Personale igennem hele processen.

Fremrykkede anlægsopgaver For at øge den økonomiske aktivitet i samfundet – og dermed dæmpe konsekvenserne af finanskrisen – aftalte Regeringen og KL med ’Aftale om kommunernes økonomi for 2010’, et markant løft i niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer. I forlængelse heraf blev det med Finansloven for 2010 besluttet at afsætte lånepuljer på i alt 3 mia. kr. til kommunale anlægs­ investeringer i 2010 på folkeskole-, idræts-, dagtilbuds-, ældre- og infrastrukturområdet. Silkeborg Kommune ansøgte om – og fik bevilliget – lån på 124,2 mio. kr. fra lånepuljerne til at fremrykke planlagte anlægsinvesteringer. På den baggrund blev der i 2010 igangsat en række projekter som etablering af cykelstier, renovering af legepladser og skoletoiletter, indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt moderniseringer og ombygninger på skoler. Hovedparten af de igangsatte projekter blev som planlagt – til glæde for kommunens borgere – gennemført i 2010. Enkelte projekter blev forsinket af vintervejret i november og december måned og vil derfor først blive afsluttet i 2011.

21


Ă…rsberetning 2010

Kultur, leg og fordybelse

22

NYT MEDBORGERHUS – I maj blev Silkeborgs nye medborgerhus indviet. Det nye hus har plads til 600 personer i fire store sale, fem mindre, foyeren og cafeen.


Kultur, leg og fordybelse

2010 – kort fortalt • Arena Midt i Kjellerup blev indviet • Nyt medborgerhus på Bindslevs Plads blev indviet • Slotsholmen er nu færdigrenoveret • Silkeborg Bibliotekerne går nye veje • Efter en arkitektkonkurrence er visionen klar: Søtorvet skal være ”Byens Have”

Arena Midt i Kjellerup blev indviet Arena Midt – der er et helt nyt sportscenter i Kjellerup – blev indviet 10. april og er et resultat af, at engagement og store ambitioner er gået hånd i hånd. Den store arena på 2.150 m² kan deles op i to idrætshaller af normalstørrelse. Der kan også laves andre opdelinger, ligesom arenaen kan indrettes til teater, koncertsal, messer og udstillinger.

Nyt medborgerhus på Bindslevs Plads Siden 1976 har borgerne kunnet låne eller leje lokaler til deres møde-, foredrags- og kursusaktiviteter. Med det nye medborgerhus, der blev indviet den 28. maj, er lokalerne nu rykket fra Søvej til Bindslevs Plads. Dermed faldt endnu en brik på plads i visionen om at gøre Bindslevs Plads til Silkeborg Kulturtorv. Det nye medborgerhus på Bindslev Plads indeholder fire store sale, fem mindre mødelokaler, foyer og ”Cafe Bindslev”. Huset har plads til ca. 600 personer.

Festlig genindvielse af Silkeborg Slot Under arbejdet med udgravningen af Silkeborg Slot på Slotsholmen fik Silkeborg sin dåbsattest. Undersøgelser viste, at Silkeborg Slot blev grundlagt i forsommeren 1385. Grunden til, at byens dåbsattest kan dateres så præcist, er en stump af en egestolpe, som Silkeborg Museum fandt under udgravning af Slotsholmen i Langsøen. Denne egestolpe, der stammede fra den første borg på stedet, var med 1. oktober 2010, da

museumsdirektør Christian Fischer sluttede den historiske ring og bød borgerne velkommen til en festlig genindvielse af slotsanlægget, der gennem de seneste år har gennemgået en kraftig istandsættelse. Middelalderstemning og høj oktobersol var med til at gøre genindvielsen til en festlig dag, hvor omkring 500 besøgende troppede op.

Nyt om legepladser, parkområder mv. Flere af kommunens legepladser er blevet renoveret i 2010 – herunder bl.a. legepladsen i Indelukket. I legepladsen i Indelukket er der nu opstillet et madpakkehus, som kan benyttes af gæster i området. Samtidig er der påbegyndt renovering af bolværket ved Indelukkets bådpladser. Dette arbejde vil blive fortsat i 2011. I Grauballe og på Slienvej er en legeplads blevet renoveret i samarbejde med lokale beboere og beboerforeningen. Beboerne har bidraget med arbejdskraft og medfinansiering af legepladsen. Ved vandrerhjemmet i Silkeborg er der sket udskiftning af beplantningen ud mod Åhavevej. Området ved parkeringspladsen fremstår nu færdigrenoveret. Der er udskiftet flydebroer ved Søgades parkeringsplads og ved Sølystparken.

Søtorvet skal være ”Byens Have” Hvordan kan Søtorvet omdannes til et nyt og spændende område, der med nye byrum, opholdslandskaber, forløb og bebyggelser sam-

23


Årsberetning 2010

Se flere foto

FEST PÅ SLOTTET – Det duftede af middelalder, da Silkeborg Slot i oktober blev genindviet. Slotsområdet ved Langsøen har fået en kraftig ansigtsløftning, så voldanlæggene fremstår tydeligere, og nye broer bringer Langsøstien ind over slotsområdet.

24


Kultur, leg og fordybelse

menbinder bymidten, havnen og papirfabrikken? Det spørgsmål var i 2010 udgangspunktet for en arkitektkonkurrence for arealerne ved Søtorvet, der i Kommuneplanen er udpeget som et udviklingsområde.

ten og bredden af den. Idegrundlaget for Kamæleon koncerterne var derfor at give børnene en varieret og musikalsk oplevelse af høj kvalitet. De skulle opleve, at den professionelle musik var levende, vedkommende og ville dem noget.

Arkitektkonkurrencen blev indledt med en prækvalifikation, hvor 18 konkurrenceteams bød ind på opgaven. Ud af de 18 team blev 4 udvalgt til at deltage i konkurrencen.

Der har været koncert i Gjern Kultur- og Fritidscenter, Mosaikken, Den Kreative Skole og Medborgerhuset i Them.

Vinderforslaget er udarbejdet af tegnestuen Entasis og har titlen ”Byens Have”. I 2011 vil der blive arbejdet videre med det planlægningsmæssige grundlag for en realisering af vinderforslaget. Læs mere om arkitektkonkurrencen

Nyt liv i Hede Rytmer Hede Rytmer har været en fast bestanddel af Festivaludbuddet i Silkeborg Kommune i mere end 25 år. Hvert år har et bredt spektrum af rock- og popbands optrådt på friluftsscenen i Indelukket, men i de senere år har publikum i stigende grad svigtet festivalen. Der var behov for at tænke nyt. Festivalen blev lagt over i musikforeningen Swingsfinx regi, og selve festivalområdet blev også nytænkt. Operationen lykkedes. For Hede Rytmer blev rockfestivalen i 2010 den største og bedst besøgte i årevis. Der er nu skabt en god basis for den fortsatte udvikling af festivalen.

Kamæleonkoncerter Børnekultur Silkeborg har i 2010 holdt flere Kamæleon koncerter. Formålet var at give børn i alderen 5-8 år og deres forældre nye og anderledes musikoplevelser. Børn hører generelt meget musik, men det kniber med variationen, kvalite-

Nyt fra bibliotekerne • I 2010 har udviklingsprojektet “Klog på den fede måde” sat fokus på at øge børns lyst til læring ved at skabe en række uformelle læringsrum. Opgaven for lærere, skole- og folkebibliotekarer har været at skabe forløb i fællesskab indenfor det naturvidenskabelige område. • BibMobil projektet har givet brugerne adgang til at benytte relevante bibliotekstilbud via mobiltelefonen. Ud fra brugerundersøgelser er der udviklet en række mobile services, blandt andet en applikation til iPhone og en mobil hjemmeside, der kan bruges på enhver mobiltelefon, der kan gå på nettet. • “WikiSilkeborg” er et netbaseret leksikon skabt af lokale skribenter som i 2010 nåede op på knap 1.000 artikler. Emnerne spænder fra lokale udsigtspunkter til opskriften på den berømte “Silkeborg Skrå”. • Sinding Forsamlingshus er rammen om en bibliotekscafe hver fredag. Cafeen passes af lokale kulturambassadører i samarbejde med Silkeborg Bibliotekerne. I cafeen præsenterer biblioteket litteratur, nye digitale tilbud m.v.

25


Årsberetning 2010

Digitale succeser LEKTIER PÅ MOBILEN – Vinderslev Skole har stor succes med et projekt, hvor eleverne i 6. klasse bruger smartphones i undervisningen.

26


Digitale succeser

2010 – kort fortalt • På Vinderslev Skole har brugen af mobiltelefoner i undervisningen på 6. klassetrin virket motiverende for elevernes læring • Sorring Skole eksperimenterer med brugen af trykfølsomme skærme i undervisningen på de små klassetrin og har gode erfaringer • Kommunens sektorplaner bliver digitaliseret • Velfærdsteknologien er kommet til Silkeborg Kommune. Der er bl.a. indkøbt robotstøvsugere, -plæneklippere og el-cykler • Et nyt elektronisk låsesystem er implementeret i hjemmeplejen i hele Silkeborg Kommune

Mobiltelefoner hitter i Vinderslev skole Siden starten på skoleåret 2010/11 har Vinderslev Skole været i gang med et forsøg, hvor 6. klasses elever og deres undervisere eksperimenterer med brugen af mobiltelefoner i undervisningen. Det er TDC, der har stillet HTC Legend Smartphones til rådighed for 6. klasses eleverne og deres lærere døgnet rundt. Erfaringerne med brugen af telefonerne i undervisningen er yderst positive. Elevernes motivation for at lære er blevet større, og alle er begejstrede for den mobilitet telefonerne giver. De kan medbringes overalt, og derfor behøver undervisningen ikke nødvendigvis at foregå i klasseværelset.

Forsøg med trykfølsomme skærme

Digitale sektorplaner Efter et digitalt gennembrud med kommuneplanen, bliver teknologien nu videreført på Silkeborg Kommunes sektorplaner. I 2010 er der blevet arbejdet på at digitalisere de mange sektorplaner på det tekniske område. De første, der har set dagens lys, er Trafikplanen og Spildevandsplanen. Se kommunernes digitale sektorplaner I 2011 vil der komme yderligere digitale sektorplaner til: Vandforsyningsplanen, Cykelhandlingsplanen, Varmeplanen og Trafiksikkerhedsplanen. Ligeledes vil lokalplanerne også skulle overgå til den digitale platform.

Trykfølsomme computerskærme giver helt nye muligheder for anvendelsen af ny teknologi i undervisningen på de små klassetrin. I efteråret 2010 blev der derfor startet et projekt op på Sorring Skole. Projektet går ud på at afprøve og udvikle nye metoder for undervisningen i 0.-2. klasse ved brug af ny teknologi. Projektet løber over tre år, og allerede nu har det været så stor en succes, at fire andre skoler bliver inddraget i det.

27


Se filmen

Digitale succeser DIGITALE NØGLER – Med et nyt låsesystem kan hjemmeplejen nu bruge mobiltelefonen til at åbne døren hos de ældre borgere – her i Resdal. Systemet betyder større sikkerhed for både medarbejdere og borgere, og hjemmeplejen sparer meget tid ved ikke at skulle deles om de fysiske nøgler.

28


Digitale succeser Velfærdsteknologien vinder indpas I alt havde Silkeborg Kommune øremærket 12 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi i 2010. I årets løb blev der gennemført 12 miniprojekter, der omfattede test af el-cykler, forskellige typer af robotter, kost- og træningsprogrammer og træningsudstyr. Brugen af videokonferencer i forskellige arbejdssammenhænge er også testet, bl.a. i forbindelse med udskrivning fra sygehus og som redskab til dialog mellem de forskellige personalegrupper i sundheds- og omsorgsafdelingen.

De 12 miniprojekter blev gennemført for at give en pejling på, hvilket udstyr, det giver bedst mening at investere i. Indtil nu har Sundhedsog Omsorgsafdelingen anskaffet 400 robotstøvsugere, 30 robotplæneklippere, 40 el-cykler, 12 smartboards og udstyr til videokonferencer. Derudover er der investeret i 1450 nye dørlåse og 600 pda’er, og der er indført et elektronisk nøglesystem i hele hjemmeplejen i Silkeborg Kommune. Ifølge beregningerne vil denne investering være tjent hjem på bare ét år.

29


Årsberetning 2010

Klimaindsatsen MERE MEDVIND PÅ CYKELSTIERNE – Selv om sneen nogle gange drillede cyklisterne i 2010, er det blevet nemmere at være cyklist i Silkeborg Kommune. Nye cykelstier er kommet til, kommunen har fået en cykelpolitik, og der er en cykelhandlingsplan på vej.

30


Klimaindsatsen

2010 - kort fortalt • En klimapolitik og klimaplan er sendt i høring • En lang række initiativer for at mindske CO2-udledningen i kommunens bygninger er gennemført • Med flere nye cykelstier er der skabt bedre forhold for cyklisterne • Silkeborg Kommune har fået en cykelpolitik, og en handlingsplan er på vej • Silkeborg Kommune er gået med i projekt ”TestEnElbil”

En klimapolitik og klimaplan I 2010 har Silkeborg Kommune sendt et forslag til en Klimapolitik og en Klimaplan 2011 i høring. Det er målet, at Silkeborg Kommune skal være CO2neutral i 2030. Silkeborg Kommune vil som virksomhed selv gå forrest for at nå målet, men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. I klimaplan 2011 har kommunen listet en række konkrete forslag til projekter, som involverer flere parter. I 2010 er der også udarbejdet et forslag til en varmeplan. Visionen for varmeplanen er, at varmeforsyningen skal være CO2-neutral i 2030. Der satses på en kraftig udbygning af fjernvarmeområdet og på skift af brændsler på både fjernvarmeværker og hos individuelle forbrugere. Brændslerne skal gå fra at være olie og gas til at være CO2-neutrale. CO2-neutrale brændsler er f.eks. træ og halm. Der skal også satses på jord- og solvarme. Se klimapolitik

Initiativer for at mindske CO2–udledning I 2010 er en lang række initiativer gennemført for at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Bl.a. er varmeanlæggene i de 50 kommunale ejendomme, der havde det største forbrug, blevet trimmet og indreguleret. Et lille tiltag, som har stor effekt i CO2-regnskabet i 2010, er indførelsen af bio-fyringsolie på

Nørskovlund Skole, der har bidraget med en reduktion på hele 50 tons CO2/år .

Flere skal vælge cyklen Som nævnt, er der gennemført flere cykelstiprojekter i 2010, fordi en særlig lånepulje har givet mulighed for at fremrykke projekterne. Som en del af projekt Nordiske Cykelbyer er der i 2010 også vedtaget en cykelpolitik for Silkeborg Kommune, udarbejdet udkast til cykelhandlingsplan, afholdt en fælles Nordisk Cykeldag, indkøbt nye cykelstativer m.m. I 2011 vil indsatsen koncentrere sig som om kortlægning og skiltning af det omfattende stinet i Silkeborg Kommune.

TestEnElbil Silkeborg Kommune har i 2010 indgået aftale om et samarbejde med elbilvirksomheden ChoosEV om at teste elbilen og være med til at finde frem til hvilken plads elbilen skal have i fremtidens Danmark. Projektet løber over 2 år. I denne periode vil i alt 80 familier i Silkeborg Kommune få mulighed for gratis i 3 måneder at teste en af forsøgets 10 elbiler. De 80 familier vil derigennem hjælpe med at indhente praktiske erfaringer med kørsel og opladning af elbiler. De 10 elbiler vil være delvist reklamefinansierede og synlige i landskabet, og forsøget forventes at vække en lokal opmærksomhed på elbiler.

31


Årsberetning 2010

Folkeskolen og naturfaget FLERE SKAL TÆNDE PÅ NATURFAG – Skoleafdelingen og Skoletjenesten på AQUA har udarbejdet en kommunal naturfagsstrategi. Det betyder blandt andet, at der er oprettet et kompetencecenter for naturfagsundervisning på AQUA. De to samarbejdsparter var også sammen om Forskningens Døgn, som i april trak mange skoleelever til en række arrangementer rundt i kommunen.

32


Folkeskolen og naturfaget

2010 - kort fortalt • I efteråret 2010 vedtog byrådet en naturfagsstrategi, der skal få flere børn og unge til at interessere sig for naturfag • Midlerne til de første udviklingsprojekter er i hus • Skolekonsulenter er fysisk flyttet ud på det nye kompetencecenter for naturfagsundervisning på AQUA i Silkeborg • Silkeborg Kommune har fået dispensation fra det maksimale elevtal

Flere børn skal tænde på naturfag

Flere elever i klasserne

Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune og Skoletjenesten på AQUA i Silkeborg har i mere end et år samarbejdet om udarbejdelsen af en kommunal naturfagsstrategi. Strategien blev vedtaget af byrådet i efteråret 2010.

Silkeborg Kommune har i 2010 brugt udfordringsretten til at søge om og få dispensation fra det maksimale elevtal på 28 i en klasse. De konkrete mål med dispensationen er:

Naturfagsstrategien skal få flere børn og unge til at interessere sig mere for naturfag. En naturfagsgruppe arbejder på at udforme en række anbefalinger på naturfagsområdet, som efterfølgende skal implementeres. Det skal sikre kvaliteten i undervisningen for lærere og elever på skolerne i Silkeborg Kommune. I skoleåret 2009/2010 blev der lavet flere ansøgninger til udviklingsprojekter indenfor naturfagsområdet, og midlerne til de første udviklingsprojekter er i hus. Udviklingsprojekterne vil blive sat i gang i foråret 2011 og løbe over de næste to–tre skoleår. ”Innovative læringsmiljøer i Natur og Teknik”, ”Legorobotter i naturfagsundervisningen” og ”Operationalisering af den kommunale naturfagsstrategi” er nogle af titlerne på de i alt otte udviklingsprojekter. Silkeborg Kommunes skolekonsulenter inden for naturfagsområdet er i 2010 fysisk flyttet ud på det nye kompetencecenter for naturfagsundervisning på AQUA. Dette initiativ skal sikre sammenhæng mellem skoleområdet og de initiativer, der udspringer af Skoletjenestens arbejde. Det nye kompetencecenter for naturfagsundervisning blev officielt åbnet i november 2010.

• at lette tilrettelæggelsen af undervisnings­ arbejdet • at øge anvendelsen af holddeling og nye organisationsformer i den faglige undervisning   • en mere rationel anvendelse af lærernes ­ressourcer • at elevernes timetal fastholdes over ­minimumstimetallet Dispensationen forventes at understøtte udviklingen af nye måder at organisere undervisningen på. Erfaringerne fra skoleområdet vil blive opsamlet, så videndeling blandt alle relevante aktører kan finde sted i forhold til den fortsatte udvikling af folkeskolen.

Nyt om ejendomme Sølystskolen bliver samlet på Gran Allé I 2009 blev Nordre Skole på Nylandsvej og Nørrevangsskolen på Gran Allé i Silkeborg lagt sammen til Sølystskolen, men de to afdelinger af skolen fungerede fortsat på hver deres matrikel. I efteråret 2010 blev der efter en længere proces og flere dialogmøder truffet beslutning om at samle Sølystskolen på Gran Allé. I forbindelse med samlingen af Sølystskolen vil der over de næste to år ske en omfattende modernisering og udvidelse af bygningerne på Gran Allé.

33


Gøglermarked i Lunden.

Brevduerne åbner Riverboat 2010.

Brandfolk på redningsøvelse på is.

Genoptræning på Remstruplund.

34


Kort nyt

Innovation er sat på dagsordenen I 2010 blev innovation for alvor sat på dagsordenen, da årets lederkonference havde innovation som overskrift. Med konferencen lød startskuddet til at få skabt rammerne for at kunne fremme en egentlig innovationskultur i Silkeborg Kommune. På dagen fik de ca. 400 deltagere først en teoretisk viden om begrebet innovation, og de blev siden sat til at arbejde med en række konkrete innovationsudfordringer i 30 værksteder.

Løbende lederudvikling 2010 var præget af, at Silkeborg Kommune skulle tage afsked med mange medarbejdere. Det stillede store krav til god ledelse, og der var skarpt fokus på at kvalificere lederne til denne vanskelige opgave. I gennem året er arbejdet med en generel opkvalificering af lederne gennem kommunens egen lederuddannelse fortsat. Hovedparten af ledere med personaleansvar har nu gennemført eller påbegyndt en kompetencegivende lederuddannelse på enten diplom- eller på akademiniveau.

Endelig blev der gennemført et pilotprojekt med et nyt ledervurderingsværktøj. Tilbagemeldingerne på projektet var positive, og værktøjet blev derfor stillet til rådighed for hele organisationen.

Stor interesse for kommunens parcelhusgrunde igen i 2010 I 2010 har der været stor interesse for kommunens parcelhusgrunde. I alt blev der solgt 57 parcelhusgrunde. Ud af de 36 nye grunde, der blev udbudt på Turkuvej, er der allerede solgt 23.

Kodeks for godt nærdemokrati ”Kodeks for godt nærdemokrati” er blevet til gennem en længere proces med interviews og input fra lokalråd, bruger- og interesseorganisationer, politikere og administrationen. Syv udsagn definerer det gode samspil mellem borgere og Silkeborg Kommune. Sideløbende hermed er udviklet nye gensidige forpligtende samarbejdsprocedurer for samspillet mellem lokalrådene og de byansvarlige. Nærdemokratiudvalget vil med initiativerne fastholde opmærksomheden omkring udvikling af nærdemokratiet i Silkeborg.

Billedkunst på Den Kreative Skole.

35


Økonomisk beretning

Forudsætninger for udarbejdelsen af budget 2010 Aftalen mellem KL og Regeringen Den 16. juni 2009 indgik KL og Regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2010. Hovedpunkter: Udgangspunktet for aftalen var kommunernes budgetter for 2009, tillagt 500 mio. kr. netto til serviceudgifterne for sikring af en bedre service til borgerne, og tillagt 800 mio. kr. netto på det specialiserede socialområde. Serviceudgifterne måtte under ét udgøre 228 mia. kr. under forudsætning af indtægter fra den centrale refusionsordning vedrørende dyre enkeltsager på 2,3 mia. kr. Hertil yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Kommunernes grundbidrag på sundheds- og udviklingsområderne er fastsat til henholdsvis 1.204 kr. og 120 kr. pr. indbygger. På overførselsområdet blev aftalt et udgiftsniveau på 48,9 mia. kr. under forudsætning af en satsreguleringsprocent på 3,7. Med aftalen er der finansiering til et anlægsniveau på 20 mia. kr. Der er ikke aftalt et loft for de kommunale anlægsinvesteringer i 2010. Der er i aftalen endvidere afsat ekstra udmøntning fra kvalitetsfonden og forhøjelse af lånepuljer til investeringer/kvalitetsløft på især børne-, unge- og ældreområdet. Skønnet for pris- og lønudviklingen fra 2009-2010 blev sat til 3,1 pct. Kommunernes bidrag til den aktivitetsbestemte medfinansiering i regionerne blev fremskrevet med 2,5 pct. inklusive medicin fra 2009-2010. Befolkningsprognose Samlet blev der i Silkeborg Kommune skønnet en befolkningsvækst på 0,4 pct. fra 2009-2010. Den realiserede vækst blev 0,49 pct. Målsætninger • Overholdelse af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. • Effektiviseringer for at frigøre ressourcer til borgernær service.

36

• Prioritering af driftsressourcer til kerneområderne børn, skole, ældre og gruppen af socialt sårbare.

Finansielle målsætninger Balance Overskud på ordinær drift til finansiering af anlægsudgifter, afdrag på lån samt indskud i Landsbyggefonden. Kortfristet formue/gæld Til sikring af kommunens handlefrihed på langt sigt, skal den kortfristede formue være større end gælden (ekskl. feriepengeforpligtelsen). Langfristet gæld Nedbringelse af gælden i årene 2010-2013. Låneoptagelse skal ikke finansiere almindelige drifts- og anlægsaktiviteter

Anvendt regnskabspraksis Generelt Silkeborg Kommunes regnskab aflægges i.h.t. gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabspraksis for fysiske aktiver er fastsat i bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper. Fra 2010 er kommunens regnskabsaflæggelse korrigeret i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets ændrede krav til regnskabsaflæggelsen. 2010 regnskabet indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel eller pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Ændring af anvendt regnskabs­ praksis i forhold til foregående år Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af nye udmeldinger fra ISM ændret på følgende områder: • Som konsekvens af, at det fra 2010 gøres frivilligt at udarbejde et omkostningsbaseret driftsregnskab, er resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse undladt i årsberetningen. Anlægsoversigten bibeholdes dog stadig. • Fra og med 2010 foretages ikke bunkning af aktiver under aktiveringsgrænsen på 100.000 kr. for så vidt angår aktiver i forbindelse med start-/ nybygning eller om en væsentlig modernisering


Økonomisk beretning

eller udvidelse. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. • Nye konteringsregler omkring selvforsikringsordninger, bl.a. med krav om aktuarberegning mindst hvert 5. år. • Præcisering af konteringsregler omkring forventet tab på tilbagebetalingspligtige ydelser med statslig refusion, således at også statens andel fremover nedskrives. Indregning af udgifter og indtægter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Moms Som hovedregel indregnes indtægter og udgifter/ omkostninger eksklusiv moms. Der sondres mellem to former for moms: • Registreret moms, dvs. moms, der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed.

af forventet tab. Langfristet gæld til realkreditinstitutioner m.v. er optaget med restgælden pr. 31. december i regnskabsåret. Gæld i udenlandsk valuta er reguleret til kursen ultimo regnskabsåret. Finansielt leasede anlægsaktiver er indregnet under langfristet gæld med den kapitaliserede værdi af de fremtidige ydelser. Andre gældsforpligtelser er opgjort til nominel værdi. Omsætningsaktiver Grunde og bygninger til videresalg optages til kostprisen. Varebeholdninger er indregnet, såfremt værdien overstiger 1 mio.kr., eller der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til kursværdien pr. 31. december i regnskabsåret. For ikke-noterede værdipapirer er indregningen foretaget efter den indre værdis metode. Andre kortfristede tilgodehavender er opgjort til nominel værdi. Afskrivninger - afskrivningsperioder

• Købsmoms, dvs. kommunens øvrige momsudgifter, som refunderes via momsrefusionsordningen.

Aktiver, som forventes anvendt i mere end ét år, og hvor kostprisen er lig med eller større end 100.000 kr., indregnes generelt i balancen og afskrives lineært over aktivets levetid.

Materielle og immaterielle anlægsaktiver

Afskrivningerne er baseret på følgende autoriserede levetidsintervaller

I balancen er generelt indregnet alle materielle og immaterielle anlægsaktiver, hvor kostprisen svarer til eller overstiger 100.000 kr. og levetiden er over 1 år. Ikke operative og infrastrukturelle aktiver er ikke indregnet.

Bygninger Tekniske anlæg og driftsmateriel Inventar, IT-udstyr m.v. Immaterielle anlægsaktiver

Leasing af materielle anlægsaktiver, hvor Silkeborg Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), er optaget i balancen indregnet til kostpris. Finansielle anlægsaktiver/gældsforpligtelser Langfristede tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Ud fra et væsentlighedsprincip er tilgodehavenderne nedskrevet til imødegåelse

15-50 år. 8-30 år. 3-10 år. max. 10 år.

Hensatte forpligtelser I balancen er indregnet hensættelse til forpligtelser, hvor: • Det er sandsynliggjort, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer. • Der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. • Den enkelte forpligtelse overstiger 100.000 kr.

37


Oversigter

Hoved- og nøgletal

Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr.

Regnskab 2007

Regnskab 2008

Regnskab 2009

Regnskab 2010

Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed

98

172

-9

244

-100

-85

-238

-5

4.428

3.023

3.201

3.348

Omsætningsaktiver i alt 2)

-44

3.841

3.920

3.883

Likvide beholdninger

205

-32

-228

-30

Resultat af det skattefinansierede område Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 1)

Balance, passiver -2.910

-4.751

-4.704

-4.789

Hensatte forpligtelser 3)

Egenkapital

-952

-962

-943

-946

Langfristede gældsforpligtelser

-630

-596

-652

-797

-97

-523

-594

-666

Kortfristet formue/gæld 5)

-60

-265

-478

-424

Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen)

294

352

35

146

Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (1.000 kr.)

3,4

4,0

0,4

1,6

Langfristet gæld pr. indbygger (1.000 kr.)

7,2

6,8

7,4

9,0

Udskrivningsprocent

24,7

25,5

25,5

25,5

Grundskyldspromille

25,56

25,56

25,56

25,56

Indbyggertal (ultimo)

87.371

88.016

88.481

88.913

Kortfristet gæld 4)

1. Den store nettoafgang fra 2007 til 2008 skyldes primært Forsyningsområdets materielle ­anlægsaktiver med 1.679 mio. kr. 2. Den store nettotilgang fra regnskabsår 2008 skyldes primært indregning af aktieposten i Silkeborg Forsyning A/S, værdisat til 3.754 mio. kr., hvilket svarer til den indre værdi af aktieposten. 3. Omfatter primært forpligtelser omkring tjenestemandspensioner og arbejdsskader. 4. Fra 2008 blev det obligatorisk at indregne feriepengeforpligtelsen for ansat personale. Er i 2008 indregnet med 321 mio. kr. Fra 2010 er det gjort frivilligt at medtage feriepengeforpligtelserne. Silkeborg Kommune har valgt at fortsætte med at opgøre og registrere feriepengeforpligtelserne. 5. Tallene er eksklusive feriepengeforpligtelser. Den store stigning i årene 2008 og 2009 skyldes primært kasseforbrug (433 mio. kr.).

38


Oversigter

Regnskabsopgørelse Regnskabsopgørelsen viser kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede principper. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af regnskabsårets resultat sammenholdt med det budgetterede og forrige års resultat. Note

Regnskab 2009 mio. kr.

Budget 2010 mio. kr.

Regnskab 2010 mio.kr.

A. Det skattefinansierede område Indtægter 1

Skatter

3.309,5

3.523,0

3.527,9

2

Tilskud og udligning

807,8

930,7

993,7

4.117,3

4.453,7

4.521,6

Økonomiudvalget

-374,8

-412,6

-350,5

Vej- og Trafikudvalget

-109,3

-115,3

-124,5

Kultur- og Fritidsudvalget

-152,2

-152,2

-151,3

-1.564,5

-1.547,8

-1.527,1

-911,7

-949,4

-994,9

Arbejdsmarkedsudvalget

-135,2

-242,9

-241,8

Ældre- og Sundhedsudvalget

-864,8

-862,3

-865,4

-9,5

-9,6

-8,6

-4.122,0

-4.292,1

-4.264,1

Renter

-4,4

-18,8

-13,8

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-9,1

142,7

243,7

-2,3

-34,7

-17,7

Vej- og Trafikudvalget

-12,5

-10,2

-28,7

Kultur- og Fritidsudvalget

-31,3

-27,9

-26,3

Børne- og Ungeudvalget

-84,5

-63,0

-99,6

-3,8

-25,3

-8,9

0,0

0,0

-2,3

-41,1

-35,7

-62,6

Indtægter i alt 3

Driftsudgifter

Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Driftsudgifter i alt 4

5

Anlægsudgifter Økonomiudvalget

Socialudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

-1,0

-1,6

-1,8

-176,5

-198,3

-247,9

Salg af jord

15,8

25,0

48,4

Køb af jord

-32,0

-15,0

-12,3

Byggemodning

-36,1

-13,8

-37,1

Jordforsyning i alt

-52,3

-3,8

-1,0

-237,9

-59,3

-5,2

Anlægsudgifter i alt 6

Jordforsyning

Resultat af det skattefinansierede område

39


Oversigter

Finansieringsoversigt Formålet med finansieringsoversigten er at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat, opgjort efter udgiftsbaserede principper, sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. låneoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret Note

Regnskab 2009 mio. kr.

Budget 2010 mio. kr.

Regnskab 2010 mio.kr.

Tilgang af likvide aktiver 7

Resultat i alt, se regnskabsopgørelsen

-237,9

-59,3

-5,2

Optagne lån (langfristet gæld)

248,2

73,5

372,1

10,3

14,2

366,9

-191,0

-73,3

-264,7

-17,4

-4,9

94,7

-208,4

-78,2

-170,0

Tilgang af likvide aktiver i alt Anvendelse af likvide aktiver 7

Afdrag på lån (langfristet gæld) Ændring af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender Anvendelse af likvide aktiver i alt Kursreguleringer på værdipapirbeholdninger

11

40

Ændring af likvider, jf. balancen

1,7 -196,4

1,0 -64,0

197,9


Oversigter

Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis primo og ultimo regnskabsåret. Ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Note

Primo 2010 mio. kr.

Ultimo 2010 mio.kr.

Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde

824,8

833,2

2.025,3

2.125,5

Tekniske anlæg

47,8

49,5

Inventar

14,2

13,4

147,3

127,1

3.059,4

3.148,7

8,4

6,2

Langfristede tilgodehavender

403,4

193,2

I alt

403,4

193,2

3.471,2

3.348,1

Bygninger

Anlæg under udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver 8

Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver 6

Fysiske anlæg til salg (jordforsyning)

123,8

149,5

9

Kortfristede tilgodehavender

-46,0

-116,3

10

Værdipapirer

3.842,5

3.849,3

11

Likvide beholdninger

-228,2

-30,3

I alt

3.692,1

3.852,2

Aktiver i alt

7.163,3

7.200,3

-23,1

-22,2

Modpost for skattefinansierede aktiver

-3.168,5

-3.282,2

Balancekonto

-1.735,6

-1.486,4

I alt

-4.927,2

-4.790,8

Passiver 12

Egenkapital Modpost for selvejende institutioners aktiver

13

Hensatte forpligtelser

-948,6

-946,2

7

Langfristede gældsforpligtelser

-672,1

-789,7

-7,5

-7,4

-607,9

-666,2

-7.163,3

-7.200,3

Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. 14

Kortfristede gældsforpligtelser Passiver i alt

41


Oversigter

Anlægsoversigt Formålet med anlægsoversigten er bl.a. at kunne aflæse bevægelserne i de materielle aktivers bogførte værdi og dermed hvilke beløb kommunen har investeret i de forskelle former for anlægsaktiver.

Tekniske Aktiver Immate-­ anlæg Inventar under rielle m.v. m.v. udførelse aktiver I alt mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr.

Grunde mio. kr.

Bygninger mio.kr

813,8

2.380,2

96,2

38,0

147,3

8,5

3.484,0

Tilgang

20,3

74,6

9,9

2,8

130,4

0,0

238,0

Afgang

-0,9

0,0

-0,4

0,0

0,0

0,0

-1,3

Det skattefinansierede område Kostpris pr. 1.1.2010

0,0

150,1

0,0

0,0

-150,6

0,5

0,0

Kostpris pr. 31.12.2010

Overført

833,2

2.604,9

105,7

40,8

127,1

9,0

3.720,7

Ned- og afskrivninger 1. januar 2010

0,0

-396,0

-48,5

-23,8

0,0

-0,1

-468,4

Årets afskrivninger

0,0

-83,4

-7,7

-3,6

0,0

-2,8

-97,5

Årets nedskrivninger

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Ned- og afskrivninger 31.12.2010

0,0

-479,4

-56,2

-27,4

0,0

-2,9

-565,9

833,2

2.125,5

49,5

13,4

127,1

6,1

3.154,8

15-50 år

8-30 år

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2010 Afskrives over

3-10 år

max 10 år

De selvejende institutioners andel af den samlede regnskabsmæssige værdi på 3.154,8 mio. kr. udgør 22,2 mio. kr.

Samlet ejendomsværdi for Kommunes ejendomme pr. 31.12.2010

4.308,2

Ejendomsværdien er udtrukket fra ejendomsstamregistret pr. 1. oktober 2010. Ved færdiggørelsen af årsberetningen var den senest kendte offentlige ejendomsvurdering vurderingen pr. 1. oktober 2009 Ved færdiggørelsen af årsberetningen er der ca. 20 ejendomme - nogle er udstykninger - som Kommunen har solgt til Silkeborg Forsyning A/S, hvor ejerskiftet endnu ikke var registreret. Den totale ejendomsværdi skønnes til ca. 88 mio. kr., hvilket beløb er fratrukket den samlede ejendomsværdi for Kommunens ejendomme pr. 31.12.2010. Finansielt leasede aktiver udgør:

42

Kostpris pr. 31. december 2010

7,6

Regnskabsmæssig værdi (leasinggæld) pr. 31. december 2010

3,8


Noter

1. Skatter Det er for 2010 valgt at benytte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, beregnet til 12.234 mio. kr. Udskrivningsprocenten er 25,5. En udskrivningsprocent højere end 24,74 og højere end i 2007 har betydet, at kommunen har medfinansieret 8,3 mio. kr. vedrørende det skrå skatteloft. Folketinget vedtog den 28. maj 2009 skattereformen ”Forårspakke 2.0”, som trådte i kraft fra 1. januar 2010. Det har betydet, at det kommunale udskrivningsgrundlag er blevet påvirket af bl.a. følgende nye skatteregler: • Suspensionen af SP-bidraget i 2010 og videre frem. • Fastfrysningen af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet i 2010. • Forhøjelse af pensionstillægget. • Indførelse af multimedieskat. • Fjernelse af skattefordelen ved medarbejderobligationer. • Loft over indbetalinger til ratepension. • Loft over fradrag i henhold til rejseregler. Grundskylden for 2010 er beregnet med en grundskyldspromille på 25,56. Provenuet fra produktionsjord er beregnet med den maksimalt tilladelige promille på 12,3.

Mio.kr

Regnskab

Budget

Regnskab

2009

2010

2010

Indkomstskatter

2.958,3

3.154,4

3.157,8

Selskabsskatter

94,1

84,2

84,2

Ejendomsskatter

255,9

278,9

278,8

1,2

5,5

7,1

3.277,8

3.523,0

3.527,9

Andre Skatter I alt

Merindtægten vedrørende indkomstskatter, skyldes at afregningen vedrørende det skrå skatteloft blev 3,4 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Merindtægten vedrørende andre skatter, skyldes en ikke budgetteret indtægt på 1,6 mio. kr. vedrørende andel af bruttoskat efter forskerordningen.

43


Noter

2. Tilskud og udligning Hensigten med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er, at forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov imellem kommunerne i princippet ikke skal påvirke udskrivningsprocentens størrelse i modsætning til forskelle i kommunernes serviceniveau.

Mio. kr.

Regnskab 2009

Budget 2010

Regnskab 2010

Kommunal udligning

593,6

617,6

617,6

Statstilskud til kommuner

278,4

285,4

285,4

37,5

-27,0

3,2

5,6

7,5

7,5

-24,9

-26,3

-26,3

Efterregulering af tidligere tilskudsår Udligning af selskabsskat Udligning, udlændinge Bidrag til regionen: - Grundbidrag, sundhedsvæsenet

-103,7

-107,0

-107,0

- Udviklingsbidrag

-10,3

-10,7

-10,7

Tilskud fra kvalitetsfonden

16,1

64,3

64,3

Beskæftigelsestilskud

0

104,7

133,3

Tilskud vedr. frokostordninger, daginst.

0

6,4

6,4

Det særlige ældretilskud

16,9

17,6

22,1

Tilbagebetaling af købsmomsrefusion

-1,3

-2,0

-2,1

807,8

930,7

993,7

I alt

Midtvejsreguleringer har betydet en merindtægt i forhold til det budgetterede på ca. 63 mio. kr.

3. Driftsudgifter Omfatter den del af kommunens driftsvirksomhed, som finansieres ved udskrivning af skatter, ved tilskud og refusioner fra staten samt ved diverse driftsindtægter – eksempelvis forældrebetaling på daginstitutionsområdet. Udgiften er anført netto – dvs. efter fradrag af såvel driftsindtægter som refusioner. I forhold til oprindeligt budget, udviser regnskabet et nettomindreforbrug på totalt 28,0 mio. kr. svarende til små 0,7 pct. Der henvises til bemærkninger i regnskabssagen 2010 for yderligere regnskabsforklaringer til de enkelte bevillingsområder.

4. Renter Kommunen har i 2010 haft en nettorenteudgift på 13,8 mio. kr. Der var budgetteret med en nettorenteudgift på 18,8 mio. kr. D.v.s. en nettomindreudgift på ca. 5 mio. kr., som væsentligst skyldes en merindtægt på ca. 4 mio. kr. vedrørende renter af likvide aktiver, hvor årets gennemsnitlige beholdning var ca. 146 mio. kr. mod budgetteret 50 mio. kr.

44


Noter

5. Anlægsudgifter Omfatter den almindelige kommunale anlægsvirksomhed, såsom investeringer i nye vejanlæg, større vedligeholdelsesarbejder på kommunale institutioner, opførelse/ombygning af skoler, daginstitutioner, ældreinstitutioner, m.m. Anlægsudgifterne (eksklusiv jordforsyning) beløber sig i 2010 til 247,9 mio.kr. mod budgetteret 198,3 mio.kr.. Specifikation af anlægsudgifterne på hvert enkelt udvalg:

Mio. kr.

Økonomiudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -17,7 - Ejendomssalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,7 - Ejendomskøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -6,7 - Ekstraordinær bygningsvedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -9,6 Øvrige projekter: - Energimærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,5 - Ombygning, Søvej 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,4 - Diverse mindre anlægsarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -4,2 Vej- og trafikudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -28,7 Særlig lånepulje: - Nyanlæg og renovering af broer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -8,4 - Stier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -6,0 - Vejbelysningsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -4,0 - P-ring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,6 - 3D-scanning af 1200 km. vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-1,1 - Diverse mindre anlægsarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,0 Øvrige projekter - Ny stibro over Vestre Ringvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,5 - Diverse mindre anlægsarbejder inden for vejområdet . . . . . . . . . . . . . . . . -4,1 Kultur- og Fritidsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -26,3 Særlig lånepulje: - Omklædningsfaciliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -7,5 - Atletikstadion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,1 - Boldbaner, Buskelundskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,9 Renovering og vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,6 Ekstraordinær vedligeholdelse og mindre anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,5 Større vedligeholdelsesarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,2 Øvrige projekter: - Ny hal i Virklund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -6,7 - Medborgerhus, Bindslevs plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -5,9 - Motorsportbanen i Elling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,9 - Diverse mindre anlægsarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,0

45


Noter

Børne- og Ungeudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -99,6 Særlige lånepuljer: - Toiletrenovering på skolerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -15,0 - Renovering af skolelokaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -4,9 - Renovering af tage, facader m.v. på skolerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -4,6 - IT på skolerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -4,0 - Højmarksskolen – ny undervisningsbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -3,4 - Varme- og ventilationsanlæg på skolerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,1 - Kedeludskiftning – Funder Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,8 - Modernisering af legepladser, daginstitutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,7 - Etablering/modernisering, heldagslegestuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,3 - Udstyr til dagplejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,9 Renovering og vedligeholdelse, skoler og daginstitutioner . . . . . . . . . . . . . -8,3 Større vedligeholdelsesarbejder, skoler og daginstitutioner . . . . . . . . . . . . . -2,8 Øvrige projekter: - Udbygning og modernisering af skoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -23,9 - Udbygning og modernisering af daginstitutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -16,2 - Nye daginstitutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -4,1 - Trådløst net på skolerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -3,3 - Toiletrenovering på skolerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,4 Socialudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -8,9 - Psykiatriens hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -7,1 - 3 busser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,7 - Undervisningslokale, Lysbro uddannelsescenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,5 - Renovering, Bakkevænget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,3 - Hedebo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,2 Arbejdsmarkedsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,3 - Ombygning af Jobkompagniet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,3 Ældre- og Sundhedsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -62,6 Særlig lånepulje: - Velfærdsteknologiske hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -6,2 - Elektroniske nøglesystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -3,9 - Udearealer, Fuglemosen og Kragelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,8 Renovering og vedligeholdelse – servicearealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2,7 Større vedligeholdelsesarbejder – servicearealer m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,8 Øvrige projekter: - Udvidelse Gødvad Plejecenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -40,9 - Karolinelundcentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -4,6 - Kaldeanlæg på plejecentrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,9 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,8 - Naturforvaltningsprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,7

46


Noter

6. Jordforsyning. Omfatter bl.a. grunde som kommunen besidder med videresalg for øje. Udgifter (grundkøb og byggemodningsudgifter) og indtægter (salgsindtægter) registreres løbende og påvirker balancens omsætningsaktiver (grunde og bygninger bestemt for videresalg). Indregningen af et aktiv som omsætningsaktiv sker, når Byrådet beslutter at inddrage og forarbejde jord med senere salg for øje. Balancens saldo er således udtryk for kostprisen på beholdningen af grunde og bygninger, kommunen har til salg. Køb og salg af jord og bygninger, som ikke er bestemt for videresalg er medtaget under almindelige anlægsudgifter (note 5) og er i balancen indregnet under materielle anlægsaktiver. Ultimo regnskabsåret er der ca. 75 ha erhvervsareal til salg samt 94 boliggrunde og 8 storparceller til salg.

7. Langfristet gæld Den langfristede gæld har udviklet sig således:

Mio. kr.

Langfristet gæld ultimo 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . -645,2 Primosaldokorrektion vedrørende overtagelse af institutionen Bakkehuset fra Regionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -26,9 Langfristet gæld primo 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . -672,1 Låneoptagelse: - Ældreboliglån – Karolinelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -16,5 - Ældreboliglån – Funder Plejehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -0,2 - Andre lån (inklusive låneomlægninger på 197 mio. kr.) . . . . . . . . . . . . . . -355,4 Afdrag på lån: - Ældreboliglån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7,6 - Statens andel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,5 - Andre lån (inklusive låneomlægninger på 197 mio. kr.) . . . . . . . . . . . . . . . 257,1 Leasingforpligtelser: - Tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -3,8 - Afdrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,5 Indeksreguleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1,6 Kursreguleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -7,8 Langfristet gæld ultimo 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . -789,7

47


Noter

8. Langfristede tilgodehavender De langfristede tilgodehavender har udviklet sig således (mio. kr.): Primo 2010 Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud

Ultimo 2010

1,1

1,1

Forskel

20,6

19,7

-0,9

Indskud i Landsbyggefonden

219,7

0

-219,7

Andre udlån og tilgodehavender

127,2

110,9

-16,3

34,7

61,5

26,8

403,4

193,2

-210,2

Deponerede beløb for lån m.v. I alt

Nedskrivning af forventet tab på tilgodehavender: Der er i regnskabsåret hensat 2,7 mio. kr. vedrørende udlån til beboerindskud, hvoraf statens andel udgør 1,8 mio. kr. og 9,5 mio. kr. vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, hvoraf statens andel udgør 4,4 mio. kr. Nedskrivningerne er baseret på gennemsnittet af de reelle afskrivninger for årene 2007-2010. Fra regnskabsår 2010 er refusioner vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp optaget på balancen (9.52) med 9,0 mio. kr. Regulering for forventet tab er beregnet med den gennemsnitlige refusionsprocent ultimo 2010, svarende til 46,05. Indskud i Landsbyggefonden: Jf. gældende regnskabsprincipper er indskud i Landsbyggefonden indregnet med 0 i værdi ultimo regnskabsåret. I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende. Den nominelle værdi ultimo regnskabsår 2010/ primo regnskabsår 2011 er 221,4 mio. kr. Deponerede beløb for lån m.v.: Beløbet vedrører garanti for lån stillet for Ferskvandscentret med 21,5 mio. kr., ikke realiseret forbrug indenfor kvalitetsfondsområdet, med 28,0 mio. kr. samt 12 mio. kr. vedrørende lånerammen for 2010.

48


Noter

9. Kortfristede tilgodehavender De kortfristede tilgodehavender har udviklet sig således (mio. kr.): Primo 2010 Tilgodehavender hos staten

Ultimo 2010

Forskel

9,3

4,2

-5,1

Tilgodehavender hos borgere

120,8

129,1

8,3

Periodeforskydninger mellem årene

-177,0

-250,7

-73,7

1,0

1,1

0,1

-46,0

-116,3

-70,3

Selvejende institutioner med overenskomst I alt

Periodeforskydninger mellem årene skal ses i sammenhæng med forskydninger i kortfristet gæld, hvor der er periodeforskydninger på 20,9 mio. kr. Regnskabsår 2010 har således netto ”lånt” 52,8 mio. kr. fra regnskabsårene 2009 (forsupplementperioden) og 2011(supplementperioden). Det skyldes primært de ekstraordinære store lånefinansierede anlægsudgifter, hvoraf mange blev afholdt i supplementperioden.

10. Værdipapirer Værdipapirbeholdningen har udviklet sig således (mio. kr.): Primo 2010 Pantebreve

65,7

Ultimo 2010

Forskel

81,1

15,4

Aktier m.v.

3.776,8

3.768,2

-8,6

I alt

3.842,5

3.849,3

6,8

Pantebreve Tilgodehavender ultimo regnskabsåret på 81,1 mio. kr. svarer til den nominelle værdi. Tilgangen i 2010 skyldes primært, at lån til Musik- og Teaterhuset på 13 mio. kr., som blev overtaget fra Århus Amt i forbindelse med kommunalreformen, er blevet flyttet fra langfristede tilgodehavender (9.25) til omsætningsaktiver (9.20) i forbindelse med ændrede lånevilkår, herunder sikkerhedsstillelse i form af håndpant i ejerpantebrev. Aktier m.v. Noterede aktier opgøres efter kursværdien ultimo regnskabsåret. Silkeborg Kommune har ingen noterede aktier. For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser o.l.) er indregningen foretaget efter den indre værdis metode opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab. Ultimo regnskabsåret er den nominelle værdi 11,6 mio.kr. og den regulerede værdi 3.768,2 mio. kr. Den store forskel skyldes primært indskuddet i Silkeborg Forsyning A/S på nominelt 5,5 mio. kr., ­værdifastsat til 3.749 mio. kr.

49


Noter

11. Likvide beholdninger De likvide beholdninger har udviklet sig således (mio. kr.): Primo 2010 Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v. Obligationsbeholdning, kursværdi I alt

Ultimo 2010

Forskel

0,3

0,3

-303,6

-63,5

240,1

75,2

32,9

-42,3

-228,2

-30,3

197,9

Forøgelsen af de likvide aktiver på 197,9 mio. kr. kan henføres til (mio. kr.): Underskud på det skattefinansierede område

-5,2

Låneoptagelse (eksklusive lånekonverteringer)

175,1

Afdrag på lån (eksklusive lånekonverteringer)

-67,7

Øvrige ændringer af tilgodehavender og gæld

94,7

Kursregulering af obligationsbeholdning I alt

1,0 197,9

Forøgelsen kan primært henføres til 2 store poster - nemlig til en nettolåneoptagelse inklusive byggelån på 157,7 mio. kr. samt mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår på 52,8 mio. kr. Det vil sige, at regnskabsåret 2010 har haft en nettoudgift i supplementsperioderne, som har belastet de likvide aktiver i regnskabsårene 2009 og 2011. Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter ”kassekreditreglen” har i 2010 været på 145,6 mio. kr. De likvide beholdninger indgår som en del af kommunens kortfristede formue/gæld. Den kortfristede formue/gæld udviser ultimo 2010 en nettogæld på 812,8 mio. kr., jf. noterne 9, 11 og 14.

50


12. Egenkapital Egenkapitalen er forskellen mellem summen af kommunens aktiver/ejendele og kommunens passiver/gæld. Egenkapitalen er med andre ord den del af kommunens finansiering af aktiver/ ejendele, som ikke dækkes gennem gæld. Egenkapitalens størrelse er således en indikator for kommunens soliditet. Silkeborg Kommunes egenkapital ultimo 2010 er på 4,8 mia. kr., og kan overordnet opsplittes i fysiske aktiver (grunde, bygninger, tekniske anlæg, inventar m.m.) med 3,3 mia. kr., og nettotilgodehavender på 1,5 mia. kr. Nettotilgodehavender fremkommer som summen af: • Langfristede tilgodehavender (note 8) • Fysiske anlæg til salg (note 6) • Kortfristede tilgodehavender (note 9) • Værdipapirer (note 10) • Likvide beholdninger (note 11) • Hensatte forpligtelser (note 13) • Langfristede gældsforpligtelser (note 7) • Kortfristede gældsforpligtelser (note 14) • Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita m.v. Egenkapitalen har i regnskabsår 2010 udviklet sig således: Mio. kr. Egenkapital ultimo 2009

- 4.704,1

Primosaldokorrektioner 2010: -Indskud i Landsbyggefonden, jf. note 8 -Indregning af forventet tab på tilgodehavender

-219,7 -9,8

-Aktuarberegning, arbejdsskadeforpligtelse

6,0

-Hensættelser til istandsættelser, ældreboliger

0,3

Egenkapital primo 2010

- 4.927,2

Bevægelser 2010 vedrørende: -Nettotilgang materielle og immaterielle anlægsaktiver

-112,8

-Tilgodehavender/gæld

249,2

Egenkapital ultimo 2010 (positiv)

- 4.790,8

Kommunens egenkapital er således blevet forbedret med 86,7 mio. kr. i regnskabsåret. Værdien af de fysiske aktiver (grunde, bygninger, maskiner, inventar m.m) er steget med 152,2 mio. kr. Nyindkøb, nybyggeri, renoveringer og forbedringer af de fysiske aktiver, der er aktiveret på kommunens status (kommunens produktionsapparat) overstiger således nedslidningen (afskrivningerne) med 152,2 mio. kr. i regnskabsåret. Kommunens samlede nettotilgodehavende (tilgodehavender, gæld og forpligtelser) udviser derimod et fald på 65,5 mio. kr., hvoraf en stor del skyldes periodeforskydninger mellem årene.

51


Noter

13. Hensatte forpligtelser Omfatter ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner samt andre forpligtelser, der enkeltvis overstiger 100.000 kr. Forpligtelserne har udviklet sig således (mio. kr.): Ultimo 2009 Tjenestemandspensioner Imødegåelse af eventuelle arbejdsskader Bonusbetaling vedr. pilotjobcentre Andre forpligtelser I alt

Primo 2010

Ultimo 2010

-854,3

-854,3

-824,4

-88,0

-94,0

-116,8

0

0

-3,4

-0,3

-0,3

-1,6

-942,6

-948,6

-946,2

Tjenestemandspensioner: Årets ændringer i forpligtelsen svarer til de erhvervsaktive tjenestemænds forøgelse af pensionsoptjening fratrukket årets udbetalinger til pensionerede tjenestemænd. Forpligtelsen på 824,4 mio. kr. er en nettoforpligtelse, idet Silkeborg Kommune herudover udbetaler og hensætter pensioner til tjenestemænd ansat ved Silkeborg Forsyning A/S, værdisat til 43,7 mio.kr. Udbetalinger opkræves efterfølgende. Kommunen har ultimo 2010 346 pensionerede tjenestemænd eller efterladte til tjenestemænd. Hertil kommer 7 understøttelser, 5 børnepensioner samt 59 opsatte pensioner. Ultimo 2010 er kommunen pensionsforpligtet til 169 aktive tjenestemænd (ekskl. lærere), hvoraf 60 er over 60 år, samt yderligere 57 med ret til opsat pension og 15 der er overgået til stat, som der er en forholdsmæssig forpligtelse på. Der er 23 aktive tjenestemænd med genforsikring i Kommunernes Pensionsforsikring. Kommunen skal som minimum hvert 5. år genberegne pensionsforpligtelsen aktuarmæssigt. Pensionsforpligtelsen er senest beregnet aktuarmæssigt ultimo 2006. Arbejdsskader: Beregnet med udgangspunkt i aktuarberegning 2009 og reguleret med baggrund i historisk ”skadesfrekvens”. Andre forpligtelser: Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtelser i balancen, der enkeltvis overstiger 100.000 kr. Forpligtelsen på 1,6 mio. kr. dækker over en taksationssag omkring overtagelsespligt på 1,0 mio. kr. samt istandsættelse ved fraflytning af lejemål på 0,6 mio. kr.

52


Noter

14. Kortfristede gældsforpligtelser De kortfristede gældsforpligtelser har udviklet sig således (mio. kr.): Primo 2010 Byggelån, Gødvad Plejecenter Gæld til staten Anden gæld (primært borgere)

Ultimo 2010

Forskel

0

-50,3

-50,3

-13,6

-18,0

-4,4

45,8

20,5

-25,3

Skyldige feriepenge

-390,3

-389,0

1,3

Periodeforskydninger mellem årene

-249,0

-228,2

20,9

-0,7

-1,2

-0,5

-607,9

-666,2

-58,3

Selvejende institutioner med overenskomst I alt

Periodeforskydninger mellem årene skal ses i sammenhæng med forskydninger i kortfristede tilgodehavender, hvor der er periodeforskydninger på -73,7 mio. kr.

Økonomiudvalget har udarbejdet foranstående årsberetning på baggrund af Silkeborg Kommunes regnskab 2010 Økonomiudvalget, 21. marts 2011

Hanne Bæk Olsen Steen Vindum · Søren Kristensen Erling Prang · Hans-Jørgen Hørning Hans Okholm · Frank Borch-Olsen

Årsregnskabet behandlet i Byrådet og afgivet til revisionen. Byrådet, 28. marts 2011. Hanne Bæk Olsen Borgmester

53


Layout og tryk:

· Økonomi · 04.2010


Årsberetning for Silkeborg kommune 2010