Issuu on Google+

1. årsprojekt – Signe Mereta Lauesen - Danmarks medie og journalisthøjskole – 4 juni 2013

Langsomt internet bremser småerhverv og lokalsamfund

5

En forældet telepolitik kobler landdistrikterne af den digitale udvikling og skaber en skævvridning i væksten herhjemme. Regeringen bør gribe ind siger forsker. Foto Signe Mereta Lauesen

Side 1 af 6


1. årsprojekt – Signe Mereta Lauesen - Danmarks medie og journalisthøjskole – 4 juni 2013

Antal tegn: 300

Landdistrikterne taber vækst på

bredbåndspolitik Hurtig internet giver vækst. Foto Signe Mereta Lauesen

10

Regeringen lover hurtigt bredbånd til alle danskere, men markedskræfterne er styret af et 14 år gammelt teleforlig, som ikke tog højde for den teknologiske udvikling vi ser i dag. Taberne bliver landdistrikternes erhverv og små landsbysamfund. Der er lange udsigter til politisk indgriben.

15

Af Signe Mereta Lauesen Der er lang vej fra den lille landsby Vilsted, som ligger i Vesthimmerland og til det digitale

20

25

30

35

samfund. De cirka 100 husstande kæmper med så dårligt internet, at det ikke kan følge med behovet fra eksempelvis den lokale Friskole. “Vi er en såkaldt Google-skole, som henter alle vores programmer fra en gratis platform på nettet, og eleverne gemmer deres opgaver på Googles filsystem, hvilket kun kan fungere optimalt når vi har en stabil netforbindelse,” siger skoleleder Jens Christian Møller. Landdistrikterne forsømmes Ifølge interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd og rapporter fra Erhvervsstyrelsen deler Vilsted internetproblem med mange andre i landdistrikterne, hvor kobbernet og dets begrænsninger er eneste mulighed for bredbånd. Problemer med at sende og modtage store datamængder er hverdag, der hvor hurtig bredbåndsforbindelse, som fibernet ikke er etableret. Etableringen af bredbånd i Danmark er styret af markedskræfter, men i de lavt befolkede områder er incitamentet til at investere lille. Ifølge internetforsker ved Aalborg Universitet Michael Jensen bunder problemet i et 14 år gammelt teleforlig, som ikke tog højde for, at behovet for stigende båndhastigheder steg så meget, som det er sket. Han forsker til dagligt i bredbåndsinfrastruktur og vurderer, at Danmark mister udvikling, hvis ikke alle er på lige fod med digitaliseringen. “Hvis hele landet ikke er en del af den samme udvikling ender vi med digitale løsninger, som taler til laveste fællesnævner. det fører kun til frustration og mistrivsel i dele af samfundet. I stedet for kunne vi jo, med en toptunet infrastruktur, udvikle skelsættende digitale løsninger

Side 2 af 6


1. årsprojekt – Signe Mereta Lauesen - Danmarks medie og journalisthøjskole – 4 juni 2013 inden for undervisning og telemedicin, også på verdensplan.”

40

45

50

Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream i 2012 opgjort på postnumre (billedkilde Erhvervsstyrelsen)

Dyrt men eftertragtet fibernet Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, oplever at efterspørgslen på hurtig internet er stort i de lavt befolkede områder: “Vi møder igen og igen ønsket om hurtigere bredbånd, når vi taler med kommuner, foreninger, borgere og erhverv ude i landdistrikterne,” fortæller han. Både Steffen Damsgaard og Michael Jensen er enige om, at det vil være en samfundsmæssig katastrofe, hvis der ikke gøres en indsats for, at få hele landet med på den digitale udvikling. Digitalt samfund i verdensklasse Regeringens 2020: Alle danskere skal have adgang til 100Mbits download og 30 Mbits upload. 80% af al kommunikation mellem borgerne og det offentlige vil foregå over nettet Ved udgangen af 2015. kilde Erhvervsstyrelsen, Danmarks

55

60

65

70

75

80

Begrænset kobbernet Stort set alle danskere har mulighed for at få bredbåndsforbindelse gennem kobberkabler, men des længere ude man bor, jo langsommere bliver hastigheden Siden år 2002 har Michael Jensen, sammen med andre forskere forsøgt at få telebranchen til kun at satse på fibernet, selvom det kræver store investeringer. “Vi vurderer, at der en tidshorisont på op til 50 år, før der kommer en teknologi, der kan overhale fiber i ydeevne,” siger Michael Jensen Teleselskaber som TDC har indtil for nyligt satset på kobber i håb om billige forbedringer i teknologien. I januar gik TDC for første gang ud med en vurdering af, at firmaet kun kan tjene penge på at udrulle hurtig bredbånd til 70 procent af danskerne inden 2020 Et paradoks som forsker Michael Jensen vurderer vil skade især lavt befolkede områder: “De steder, hvor en digitalisering af kontakten til blandt andet det offentlige, vil kunne gøre størst gavn, er også de steder med den dårligste infrastruktur,” siger han. Fibernet: Lysimpulser ledes gennem tråde af glas eller plastik, så tynde som hår, og kan overføre store mængder data over meget lange afstande med minimalt tab af data og ubegrænset hastighed. ingen forskel på upload og download hastigheder. Ulempe: dyrt at etablere, da kablerne skal lægges uden afbrydelser. Kobbernet: Elektroniske signaler sendes gennem kobbertråde. Udrullet i hele landet pga fastnettelefoni. Ulempe: Signalet bliver dårligere jo længere kablet er. Maks rækkevidde er 5 km fra et fordelingspunkt. Asymmetrisk hastighed: hurtigere at downloade end at uploade. Kilde: Wikipedia, Erhvervsstyrelsen og Michael Jensen Tyndt regeringsudspil Så sent som i marts i år har regeringen spillet ud med hele 22 initiativer til, hvordan internetdækningen kan forbedres, men internetforsker Michael Jensen er ikke imponeret.

Side 3 af 6


1. årsprojekt – Signe Mereta Lauesen - Danmarks medie og journalisthøjskole – 4 juni 2013

85

90

95

100

105

110

115

120

125

“Man må gøre op med ideen om, at det hele vil kunne ske med markedskræfterne for som vi konkluderede i 2002, har det vist sig ikke at være en holdbar løsning,” siger han og foreslår at teleforliget genforhandles “Bedre bredbånd og mobildækning - i hele Danmark” lover godt nok at gøre det lettere at sætte master op, men ellers lægges der vægt på, at det i sidste ende er kommunerne, markedskræfterne og borgerne, som skal løse problemet. “Det viser bare, at staten igen stiller krav uden at kompensere og på nuværende tidspunkt har kommunerne ikke mulighed for at løfte opgaven alene,” siger Steffen Damsgaard. Han foreslår, at pengene, der kommer ind fra salg af telefrekvenser, investeres i en bedre infrastruktur. Dansk Folkepartis it- og teleordfører, Dennis Flydtkjær, ønsker også en modernisering af teleforliget. I hans øjne er de nuværende målsætninger for uambitiøse. “I lande som USA satser man på at uploadhastigheder på omkring 50 megabit i sekundet, og i Asien har man introduceret langt højere hastigheder,” siger han. Ifølge Dennis Flydtkjær risikerer Danmark at blive hægtet af den globale udvikling. Teleforliget 1999 indgået af RV,S,SF,CD,V og K. Alle forligspartnere skal være enige om at genforhandle. formål: at skabe et fundament for informationssamfundet samt fremme innovation og vækst ved hjælp af markedskræfter. Afviser nyt forlig I magtens centrum er der ifølge Socialdemokraternes it- og teleordfører, Trine Bramsen, ingen planer om at genforhandle teleforliget. Hun mener tværtimod, at regeringens bredbåndsmålsætninger er både tilstrækkelige og realistiske. “Vi har et eksisterende forlig. Det bryder man ikke bare sådan lige,” Hun mener kobbernet kombineret med fibernet i regeringens optik har fungeret godt for et stort antal danskere. Et indgreb ligger ikke på linje med telefoligets ønske om størst mulig teknologineutralitet. “Vi politikere skal ikke blande os i teknologierne – men koncentrere os om de politiske mål for internetdækningen.” Den afstandtagen er Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes fællesråd uenig i: “Det største ansvar ligger i det landspolitiske, da digitaliseringen kræver, at borgerne fremover skal kommunikere med det offentlige over nettet,” siger han. Bredbånd og Vækst En fordobling af bredbåndshastigheder forbedrer BNP med 0,3% Internetforbruget i Danmark fordobles, hvert andet år. kilde Danmarks Statistik. Siden 2011 er gennemsnittet for downloadhastighed steget med 37 % til 17,3 Mbit/s, kilde: Erhvervsstyrelsen. I 2012 havde København en vækst på 2,7%, resten af landet 0,5%.Kilde Nykredit “En skandale” Problemerne fortsætter i landsbyer som Vilsted, hvor Ellen Salomonsen driver Dojo Software. På et tidspunkt overvejede hun at flytte virksomheden til Aalborg i håb om stabilt bredbånd. “Det er en skandale, at man ikke tager behovet for en bedre bredbåndsinfrastruktur alvorligt i netop udkantsområderne, hvor små virksomheder som vores ellers er perfekt til at ligge. Vi er ladt i stikken med et politisk problem.” På trods af gentagne henvendelser til presseafdelingerne er det ikke lykkes at få en kommentar fra TDC eller Erhvervs- og Vækstministeren om deres vurdering af, hvordan og hvornår landdistrikterne har udsigt til at få fibernet.

130 Antal tegn: 8.046

Side 4 af 6


Danmarks største modem

135

Foto Signe Mereta Lauesen

Samsø er gået fra at have en af de langsomste bredbåndsforbindelser i Danmark til at have en af de hurtigste. En udvikling drevet af lokale, som var træt af at vente på handling udefra. 140

145

150

155

Af Signe Mereta Lauesen På gavlen af Ballens gule badehotel sidder en ca. halvanden meter høj antenne. Sammen med en håndfuld andre er den en del af Samsø Bredbånds netværk af master, som udsender højhastigheds-wifi over Kattegatøen. I hotellets eftermiddags tomme restaurant står ejeren Carsten Nielsen og pudser vinglas. Han var ikke tvivl om, at hotellet skulle kobles på Samsø Bredbånd, da foreningen startede sidste år. “Der er ikke meget gang i kobbernettet herover og nu har vi en 20/20 forbindelse i et vandkantsområde, hvilket jo er utroligt”. Frivillige hænder Da en bredbåndsudbyder gik konkurs i maj 2012, blev en gruppe borgere og virksomheder hurtigt enige om, at de ikke ville tilbage til de langsomme hastigheder på et ustabilt kobbernet. Der var fra starten stor interesse fra både almindelige borgere og erhverv og cirka 50 mennesker mødte op til den stiftende generalforsamling. Den store opbakning skyldes at flere steder på øen aldrig havde haft adgang til bredbånd. det tog ikke lang til at få rejst kapital og søgt om EU-midler til indkøb af udstyr. Anne Grethe Olsen er webmaster arbejder ligesom de andre i foreningen gratis og ikke bare giver foreningen overskud, men kan også prismæssigt konkurrere med de store selskaber for som Anne Grethe forklarer det “Vi har jo ingen aktionærer som vi skal tjene penge til”

160

165

Træerne vokser ind i himlen ”Wifi systemet er meget enkelt,” forklarer Anne Grethe Olsen. ”Fra Telias havkabel har vi adgang til fibernettet. Fra en privatejet mast sender vi så et signal ud via radiofrekvenserne fra mast til mast, lidt lige som en dominoeffekt.” oprindeligt ville de kun have sat 30 op, men øen har så mange træer, at der for at få et stabilt signal er sat mere end 60 op “meningen var at vi skulle lave en ring af master. men alle træerne på øen blev en kæp i maskineriet.” For en lille ø som Samsø er internettet i dag en livsnødvendighed, hvis man skal kunne blive ved med at tiltrække nye mennesker med kreative ideer.


Efter knapt et år har mere en 460 hustande i dag købt abonnement og en modtagerboks. Et rigtig flot for et lille samfund med knap 3800 beboere.

170

175

180

185

Lokale ildsjæle Samsø er en del af tendens i Danmark, hvor lokale foreninger vælger selv at etablere mobilt bredbånd ved hjælp af radiomaster. Senest har Læsø besluttet at etablere et system magen til det på Samsø. Ifølge forsker i bredbåndsinfrastruktur Michael Jensen fra Aalborg Universitet er udviklingen en naturlig reaktion på den frustration befolkningen i områder med dårligt internet føler. ”Det er et udtryk for desperation, på at der er et behov.” kortsigtet teknologisk løsning Siden opstarten af Samsø Bredbånd er TDC kommet i gang med at nedgrave fibernet mellem de største landsbyer på øen; Brundby, Tranebjerg og Ballen. Konkurrencen bekymrer dog indtil videre ikke Samsø foreningen, da der er lange udsigter på at fibernettet vil dække øen. Men mener ikke at lokale bredbåndsforeninger er vejen frem. “Teknologi har sine begrænsninger fremadrettet. Lige nu dækker den det umiddelbare behov, men hvad med om 3-5 år?” Hos Samsø Bredbånd er de også bevidst om, at deres valg af teknologi ikke på sigt vil være nok til at møde efterspørgslen, “vi håber, at der kommer bedre løsning i fremtiden, da teknologi jo ændre sig hurtigt, men dette var den bedste og billigste løsning på kort sigt og derfor regner vi også med at den bliver ukompliceret at udskifte i fremtiden.” fortæller Anne Grethe Olsen I alt antal tegn: 11978


Langsomt internet bremser småerhverv og lokalsamfund