Issuu on Google+

4000 TREKRONER • Hvordan gør vi Trekroner endnu mere levende og lærende? • Hvordan kobler vi Trekroner og Roskilde endnu tættere til hinanden?


KOLO FON I dette katalog udfoldes idéerne til at besvare spørgsmålene: Hvordan gør vi Trekroner endnu mere levende og lærende? Hvordan kobler vi Trekroner og Roskilde endnu tættere til hinanden? Det sker i et samtidigt og et fremtidigt perspektiv. Idékataloget tager sit udgangspunkt i en historiefortælling, der kan bruges som fremtidig retningsgiver for arbejdet og som brand for byen, bydelen og dens institutioner og brugere. Idékataloget er udviklet i en involverende proces, hvor en lang række bidragsydere skal tilskrives idéer, input og opfordringer, og indholdsmæssigt markerer det en afrundning af det udviklingsprojekt, der har haft til formål at bane vej for et mere permanent arbejde med ovenstående spørgsmål. Udviklingsprojektet begyndte september 2011 og afsluttes med udgangen af august 2012, og er finansieret af Bygningsstyrelsen, Roskilde Kommune, Roskilde Universitet samt University College Sjælland. Søren Houen Schmidt har været projektchef for 2

dette udviklingsprojekt, mens Oskar Funk og Anne Sophie Bendixen har været praktikanter fra februar - juni 2012. Projektets styregruppe, der fortsætter efter udviklingsprojektets afslutning, består af Cathringe Schmidt og Klaus Kofod-Hansen (Bygningsstyrelsen), Jan Bille og Poul Knopp Damkjær (Roskilde Kommune), Hanne Leth Andersen, Peter Lauritzen og Henrik Leonhardt (Roskilde Universitet) samt Niels Benn Sørensen (University College Sjælland).

4000 Trekroner, august 2012

Søren Houen Schmidt


INDHOLD: s. 4 s. 6 s. 12 s. 14

AFSÆT HISTORIEN SAGT HØJT IDEER • Livet • Viden • Fysisk

s. 52

PERMANENT UDVIKLING

3


AF SÆT Formålet med udviklingsprojektet er at styrke byudvikling og fælles aktiviteter i Trekroner via analyser, involvering og strategiske eksperimenter. Med udgangspunkt i områdets ressourcer og styrker skal livet fremmes gennem fælles projekter. Der skal arbejdes på at opnå bred forankring, ejerskab og opbakning blandt brugere, der skal styrke aktiviteternes overlevelseschancer økonomisk og socialt på længere sigt - altså efter udviklingsprojektets afslutning. Til højre et bud fra bogen “Campus og studiemiljø” på, hvordan et sådant arbejde kunne gribes an:

4


5


HISTORIEN OM TREKRONER HISTORI EN OM TRE KRONER

4000 TREKRONER I DAG (2012) Trekroner er Danmarks netværksbydel nr. 1. Den udgøres af en række løst koblede fællesskaber, og består af en mangfoldighed af brugere. Ressourcerne og engagementet er stort i Trekroner, men kampen om dem, er ligeledes stor. De fleste brugere er pendlere – om dagen i Trekroner og aftenener og weekender et andet sted eller omvendt. Dermed er deres engagement også spredt. Den bærende identitet er fællesskaber. Du er noget for dig selv, ved også at være noget i sammenhæng med andre. Og du er noget i Trekroner via din kobling til et fællesskab. Fællesskabet afspejles også i den primære organisering af liv. Man bidrager og deltager i de fællesskaber, men er en del af. På RUC og UCSJ er det i grupper/huse/uddannelser/afdelinger, mens det i byen er i forhold til arbejdsgrupper, bofællesskaber/ grundejerforeninger samt de foreninger/institutioner, men er tilknyttet. Det klassiske foreningsliv er ikke særligt stærk - det projektorienterede eller selvorganiserede (i mindre

6

fællesskaber), er det til gengæld. Hvis aktiviteterne udspiller sig på tværs af eksisterende fællesskaber, sker det primært inden for de primære brugergrupper – beboere, ansatte og studerende. Der er mange problemstillinger - de vigtigste eller mest interessante bliver prioriteret. Som oftest inden for fællesskaber eller i særligt oprettede emneorienterede projektgrupper, der så med projektformen som organiserende praksis opløser problemstillingen. Centrum er så at sige ikke eksisterende eller særligt højt prioriteret. Det er en netværksbydel og ikke en klassisk domkirkeby. Derfor er der meget få steder, der deles på tværs af brugerne. Fx betegnes søen ”RUC søen”, hvis du er beboer, og ”Trekroner søen”, hvis du er studerende eller ansat. Den er de andres. Samme adskillelse oplever de fleste af Trekroners mange brugere til Roskilde. Lige siden RUC’s etablering for 40 år siden, har der været talt om, at få Roskilde og Trekroner bedre forbundet. Her er der stadig noget at arbejde at med, for at få byen og


bydelen til at knytte endnu tættere bånd.

sammenhæng.

Men en stor del af Trekroners brugere vil gerne et mere levende Trekroner og stærkere bånd til Roskilde. De har lyst til flere koblinger, bedre kommunikation og et liv på tværs af fællesskaberne. Det er dette engagement, der skal understøttes.

Italesættelsen og de mange handlinger i regi af 4000 Trekroner projektet har også gjort, at flere og flere på egen hånd tager initiativer og gennemfører aktiviteter, der indholdsmæssigt har en klar sammenhæng til visionen om et mere levende og lærende Trekroner. Projektet har derved ageret retningsgiver, og givet energi til at sætte en bevægelse i gang. En bevægelse, der understøttes og forstærkes af det kommunikationsarbejde, der er en hjørnesten i 4000 Trekroner.

4000 TREKRONER (OM 1 ÅR) Det løst koblede har fået en sammenhæng. Det er sket, fordi alle i Trekroner har troet på og bidraget til, at bedre koblinger mellem fællesskaberne overordnet set bliver et plus for alle. Mere interaktion og mere kommunikation har givet en bedre fornemmelse af liv, og ånden og gnisten i Trekroner er blevet revitaliseret. I 4000 Trekroner er netværksdannelsen og aktivitetsniveauet stigende inden for alle de udvalgte temaer, der er blevet faciliteret. Ligeledes er det påfaldende, hvordan interaktionen over søen samt mellem Trekroner og Roskilde by har været stigende. Universitetsbyåret og UCSJ’s indflytning på campusområdet har spillet en betydelig rolle i denne

På læringssiden er der i også bedre sammenhæng, og de første pilot-projekter er gennemført og de første Ph.D. er tilknyttet. Sammen med listen af interesserede partnere, er perspektivet for det lærende element blevet videreudviklet til et egentligt projekt, der netop skydes i gang med stor opbakning, og til glæde for hele visionen om udviklingen Trekroner i sammenhæng til Roskilde – isæt bymidten, Musicon og Risø. Flere samarbejder er vokset frem, og der arbejdes på at give Trekroners uddannelsesmiljøer et fast forankringspunkt i Roskilde bymidte. 7


FORTSAT

HISTORI EN OM TRE KRONER FORTSAT

Netop den fysiske del er også blevet velbeskrevet i den udviklingsplan for det samlede Trekroner, inkl. den sammenkobling til Risø og Risø Park, som en stor interessentgruppe har udviklet under overskriften ”Den Grønne Mil”. De første fysiske nedslag har allerede manifisteret sig – væsentligst med den nye plads ved søen, der for alvor er blevet centrum for et samlet Trekroner, men også ved at en af de fysiske installationer fra årets Roskilde Festival, nu har forlænget sit liv i Trekroner. Men også de forskellige fixpunkter, der binder Trekroner sammen og installationsprojektet ”Under udvikling” har biddraget til en meget involverende udvikling af det fysiske miljø. Og så naturligvis de steder der er blevet skabt, som justeringer eller tilføjelser til de eksisterende faciliteter – tydeligst med koblingspunkter som cykelværksted, fødevarefællesskab og projektkontorer og den dertilhørende playground, hvor et kreativt prototypeværksted er på vej. Det er også et udtalt ønske om at udvikle og realisere Roskildes Grønne Mil – et oplevelsesrum og eksperimentarium, der er vokset ud af visionen om at gøre Trekroner til den levende og lærende bydel,

8

og arbejdet med at realisere denne vision bliver yderligere intensiveret de kommende år. 4000 TREKRONER (OM 5 ÅR) Det er næsten ikke til at forstå, at der for seks år siden skulle igangsættes et udviklingsprojekt, der skulle initiere mere liv i Trekroner og skabe en bedre kobling Roskilde og Trekroner imellem. Den tydelige busholdeplads ved campus, hvor du let kan bevæge dig til bymidten eller til Musicon bliver flittigt brugt, ligesom bycyklerne og de studerendes mange cykler fylder godt i landskabet. Det er som om, der er mange, mange flere studerende i bydelen. Det mærker de også i selve bydelen, hvor området ved søen og BMX banen flittigt bliver brugt, ligesom Munksøgård, de forskellige løbe-, cykel- og oplevelsesruter samt MTB-sporet i Himmelev Skov nu også bliver brugt af bydelens studerende og ansatte. Campusområdet har også åbnet sig meget mere op, og ligger nu som et naturligt centrum mellem Trekroner Vest, Øst og Syd. Trekroner C, som campusområdet bliver omtalt, bliver nu i langt højere grad brugt af beboerne – og blandt beboerne er nu


også langt flere studerende end for seks år siden. Derfor er der liv fra morgen til aften alle ugens syv dage, hvor især de mange attraktive ”places”, der er blevet udviklet på campus, trækker folk til. Det er fx området mellem bibliotek (der nu også er udbygget til også at rumme folkebibliotek) og studenterhus, den nye campusarena, der kobler sig til UCSJ’s sportshal, området ved biografen og det indre gårdrum mod kantinen samt den spirende grønne oase ved den tidligere gartnerbolig. Endelig har den overdækkede arkade på RUC fået nyt liv – en oplevelsesgang, der retrospektivt kigger 45 år tilbage, men samtidig giver indblik i den viden, der produceres på campus i dag. Dette interaktive og brugergenererede oplevelsesrum er blevet et hit, og udover en masse omtale er det også med til at tiltrække mange besøgende til campus – Trekroner C. Sammenhængen mellem Roskilde og Trekroner er ligeledes blevet tydeliggjort, blandt andet med de direkte cykelsuperstier, der knytter henholdsvis bymidten og Musicon sammen med Trekroner. Der er også skabt en sådan rute mellem Trekroner og Risø, der dels har haft til formål at sikre ”sta-

tionsnærhedsbetjening” af Risø Park, men også har skabt et ”testbed” til udviklingen af nye transportløsninger, hvor bil og cykel er kombineret på bæredygtig vis. Desuden har ruten gjort det endnu mere attraktivt at bosætte sig i Trekroner. De første grønne mil eksperimenter er skabt i 1:1. De viser bæredygtige måder at indrette landskab, bygninger, bebyggelse, rekreation, sport og transport på. 4000 TREKRONER (OM MANGE ÅR) Danmark er kendt for overgangen til den grønne økonomi, og blandt de steder, der stadig fremhæves er Trekroner og Risø, der er vokset sammen og udgør Danmarks bæredygtige oplevelsesrum, Den Grønne Mil. Det er virkelig blevet et udstillingsvindue for resten af verden. Den fysiske forbindelse mellem de to områder har nemlig skabt en række oplevelser og eksperimenter, der løbende over en årerække er blevet udviklet. Roskildes grønne mil er videreudviklet på den sam9


HISTORI EN OM TRE KRONER FORTSAT

menhæng, der er blevet skabt mellem Musicon, bymidten og Trekroner. Derfor er det naturligt, at den grønne mil er fyldt med viden, oplevelser og eksperimenter, der fysisk og mentalt binder Risø og Trekroner sammen. Nogle af disse eksperimenter eksisterede allerede inden selve projektet blev igangsat, men de er nu en del af en større helhed, der understreger at Roskilde er en by, hvor man arbejder sammen for at udnytte hinandens potentialer optimalt. Området fungerer som et naturligt ”testbed” og understreger interessen for og arbejde med bæredygtige løsninger, ligesom det har været naturligt for en masse eksterne parter at placere aktiviteter i dette grønne oplevelsesrum. Det grønne oplevelsesrum har levendegjort det udstillingsvindue og eksperimentarium, som erhvervsparken ved Risø, de eksperimenterende byggerier i Trekroner samt forsknings- og uddannelsesinstitutionerne RUC, UCSJ og DTU banede vejen for. De har alle bidraget til, at man taler om Roskildes grønne mil som stedet, hvor der i alle henseender var fokus på at udvikle og understøtte samfundet på

10

bæredygtig vis med viden, der virkede – og fortsat virker. Roskildes grønne mil blev derfor også hurtigt et oplagt udflugts-, besøgs- og turistmål. Et særligt fokus har været på skoleelever. De kunne besøge området på dagsudflugter til fx miljømuseet, besøgsgården eller fælleshaven, der også havde en funktion som skolehave. De benytter også området som base for lejrskoleture, der udover oplevelser langs den grønne mil også indeholdt dagsture til Roskilde og ud langs fjorden. En anden målgruppe var cykelturister, der i forlængede weekender eller i ferieperioderne bruger overnatningshytterne som base for deres ferie. For dem var det også en mulighed for at få et indblik i de moderne og bæredygtige hverdagspraksisser, som fx Trekroners mange bofællesskaber er levende eksempler på. En tredje brugergruppe har været virksomheder og organisationer, der langs den grønne mil har fået skræddersyede oplevelser, der også indeholdt faglige oplæg fra områdets viden institutioner og derved både kunne bruges i forbindelse med udflugter, teambuilding samt konferencer, kurser, seminarer og efteruddan-


nelse. Og så den fjerde brugergruppe – de mange, mange udenlandske gæster, der kommer for at blive inspireret og få indsigt i den viden og de metoder, som man her er blevet så kendt for. Trekroner er levende og lærende. Langt fra tidligere tiders historier.

11


SAGT HØJT

Sæt fokus på un iversitetsmiljøerne: Sammenlignet med de førende udenlandske universiteter er vi langt bagud, hvad social e, kulturelle og idrætslige miljøe r angår. Universiteterne er ik ke længere et naturligt mødes ted for studerende og undervis ere uden for undervisningstid en. Støt derfor med faciliteter og driftsmidler”.

Professor Olav Ha rsløf giver ni gode råd til den kommende m inister i Politiken, september 2011

”Jeg synes at fællesspisning ny er et super initiativ. Jeg er rbeboer i Trekroner og vil de d for meget gerne hjælpe me sforberedelserne op til fælles npisningen og evt. møde ny me nesker/naboer. Bare sige til nok hvor og hvornår, så skal jeg dukke op :)” a, beboer i TrekMail fra Florence Nabankem ng til Picnic eldi tilm d me roner i forbindelse 06.06.12

12

kal , at der s e v a h e n n r ”Vi vil ge r ved søe e t e it iv t lere ak oner komme f e i Trekr g n a m r re vis fordi, de anden. H in h r e d ken unkt, som ikke amlingsp s e v li b n er og søen ka lere venn f å f e k s å den vil folk m ed hinan m l ia c o s re og blive me begynde e n n u k an s i byen. M /samling r e n io it d tra allerlave flere x er der f , n e ø s nkt Hans dage ved a S ” g o ” gedag Vi vil ede ”Dra oldt der. h r e v li b er flere Aften”, d kommer r e d t a ve ig gerne ha skal stad r e d n e er, m g en aktivitet aturen o n il t s d være pla gåtur. ge fredelig , at de un e r æ v x f e r Det kunn , og det e le o k s a r f fri r sig har fået beslutte e D . jr e v er er et godt n, fordi d e ø s il t d eter at gå ne de aktivit o g le g o n kommet ”. dernede l højde – ti

g i børne Skole ”Byudviklin n” på Trekroner a fr t u tp e ft Ou lu i g o vands lands, til 2012. 2 1 i uge ,


”Det var go dt at se det engagement, der b lev lagt for dagen i både Zürich og Lausann e. Og det var god t at se, at d et kan lade sig gør e, at skabe liv på og omkring cam pus” Planchef Ja n Bille, Roski lde Kommun inspirations e efter tur til ETH Z ürich og EFP anne. L Laus-

tilbud til gt at skabe ti ig v r e t e ”D de ydelen, fordi b i e n r e g a n tee rtileres pendle d te r ta s il v ellers ere dligt og plac ti t e g e m e værels givende ement og liv g a g n e s e r e d ndetsteds”. aktiviteter a e ekroner, mød Beboer fra Tr 12. det, april 20

”Det er godt at høre, at d er er så stort et fo kus på aktivit eter og drift –og ikke så mege t på bygninger” Klaus Kofod-H ansen, Bygning sstyrelsen til styregruppem øde, maj 201 2.

å-

i Trekronerr

13


IDEER TRE ELE MEN TER

Idéerne til et endnu mere levende og lærende Trekroner er delt op i tre elementer: LIVET: Det levende element udvikles af tematiserede netværksdannelser. Her er kommunikation, mad, cykler, sport og bevægelse, events og ungeliv de rammer vi bruger, for at understøtte og facilitere en koblet fremtid for det levende Trekroner. VIDEN: Det lærende element udvikles ved at koble forskning, uddannelse, praksis og formidling på en innovativ måde, der revitaliserer og skærper et samlet brand. Det gøres ved at kombinere empirisk projektarbejde, praktik, entreprenørskab, medborgerskab, innovation m.fl. med de fire elementer – forskning, uddannelse, praksis og formidling. FYSISK: Den fysiske udvikling af Trekroner skal understøtte aktiviteter og organisering ud fra tankegangen om ”mennesker før mursten”. Først og fremmest justeringer, enkle greb og et samarbejde mellem de mange ejere af faciliteter, der gør Trekroner til et samlet multihus. Derudover udfoldes en retningsgiver for den fremtidige udbygning- og udvikling

14

af Trekroner, der via en stærkere forbindelse til især Risø og Roskilde, understreger Roskildes rolle som universitetsby. Idéerne tager udgangspunkt i mennesker før mursten, hvorfor idéerne til den fysiske udvikling af Trekroner primært forholder til de aktiviteter, der er foreslået under henholdsvis det levende eller lærende element.


LIVET

VIDEN TRE KRO NER FYSISK 15


KOB LING TRE KRONER LIVET 1. KOM MU NI KA TION

1. KOMMUNIKATION For at skabe bedre koblinger på tværs af fællesskaberne, er det vigtigt at understøtte den videre udvikling med bedre kommunikation. Kommunikation, hvor det også er muligt at bidrage og involvere sig på flere planer. Kommunikationen har udover at understøtte koblingerne også til formål at vise og fortælle, hvad der foregår af liv og aktivitet i Trekroner, og hvordan det bidrager til at gøre bydelen lærende og levende. Målgruppen er primært de der bor, arbejder eller studerer i Trekroner, men det er også vigtigt at kommunikationen rammer Trekroners vigtige interessenter i Roskilde (politikere, virksomheder, organisationer og foreninger), ligesom kommende beboere, studerende og medarbejdere også udgør en del af målgruppen. Den første opgave bliver at mobilisere bidragsydere, der vil bidrage her. Denne mobiliseringsindsats kan med fordel startes blandt de, der pt. bidrager til at kommunikere indenfor fællesskaberne – fx i Hippocampus, ungiroskilde.dk, børniroskilde.dk, Trekroner Avisen og i RUC’s, Roskilde Kommunes og UCSJ’s

16

kommunikationsafdelinger, ligesom det også vil være naturligt at tilknytte ressourcer fra Kommunikation og Journalistik på RUC, for at få dem med – både til at udvikle kommunikationsmidlerne, men også til at bidrage til et uddannelsesforløb, hvor børn, unge og voksne kan blive klædt på til at bidrage. Umiddelbart er det vores vurdering, at følgende midler skal bidrage til en samlet kommunikationsindsats: • Der skal udvikles et årshjul, der i hovedtræk viser livets gang i Trekroner. Året starter med august og slutter i juli. • Der skal udvikles et kort over Trekroners interessante steder, inkl. løberuter, ruter til vandreture, cykelture (kultur, oplevelser, viden etc.). • Plakater er noget, der bruges i stor stil i Trekroner. Det kan der arbejdes videre med og det kan gøres til et karaktertræk i Trekroner – blandt andet ved at skabe en offentlig tilgængelig plakatvæg, der med en version af alle plakater, viser hvordan livet har udfoldet sig over tid • Et synligt sted i Trekroner skal der være et ressourceatlas, der kombinerer kortet med de in-


teressante steder, med mennesker, der på den ene eller anden måde er aktive i netværksbyen Trekroner (ligesom de installationer, som PBP har udviklet i 10.1) • Drive en blog inkl. facebook, der samler Trekroner på tværs af alle fællesskaberne. Her vil det være oplagt, at lade altomtrekroner.dk integrere i den nuværende bylivslab.dk og samtidig integrere de funktioner, som Roskildes nye kultur-app, Roskilde Live, kan bidrage med. Det er vigtigt, at denne blog afspejler visionen om et levende og lærende Trekroner, hvorfor det er afgørende, at den er bemandet og har et højt flow. • Udgive en uge-plakat, der kan hænges op på fixpunkterne og udgives elektronisk som pdf (med forsinkelse). Formmæssigt kan den inspireres af “Det Sker” plakaterne fra Roskilde, men indholdsmæssigt skal stilen være mere lokal, hvor selv de mindste historier fra kendte og ukendte i Trekroner skal være i højsædet (http://www.roskilde. dk/everest/tmp/120208152208/Februar. pdf) • Udgive et magasin. Med Trekroner Avisen (pt. på standby), Hippocampus, Rubrik og RUCnyt er

Trekroner begavet med flere blade/magasiner, der dog som oftest holder sig inden for de enkelte fællesskaber. Ved at låne indhold fra disse og selv producere nyt, skal magasinet være det medie, der perspektiverer udviklingen af 4000 Trekroner og via historier er med til at koble Trekroner og Roskilde endnu tættere på hinanden. FAKTA: TID: Med det samme. ØKONOMI: Udvikle kommunikationskanalerne. Økonomi til tryk, distribution, materialer etc. Derudover skal det bemandes med en ansat, der også er netværksskaber for at involvere studerende gennem kurser og beboere, ansatte og studerende som frivillige. Organisering: Som et netværksdannelsesprojekt med RUC, Roskilde Kommune, UCSJ, Trekronerrådet (Trekroner Avisen og altomtrekroner.dk) og frivillige studerende, ansatte og beboere.

17


KOB LING TRE KRONER LIVET 2. MAD

2. MAD Mad er en fælles overskrift for en række forskellige idéer, der er blevet italesat eller relaterer sig til en række initiativer, der allerede eksisterer eller er på tegnebrættet i Trekroner. Mad og fødevarer er et af de centrale omdrejningspunkter for vores hverdag, og har enorm betydning for den måde vi indretter os på. For nogen er det en nødvendig rutine, for andre er det en måde at udfolde sig på, eller en aktivitet at dyrke samvær omkring. Disse forslag er en række idéer, der bruger de forskellige hverdagspraksisser omkring mad og fødevarer i Trekroner til at samle beboere, studerende og ansatte, og opbygge fællesskaber omkring det at dyrke, handle og spise sammen. De idéer, der indtil videre hører under Mad fanger hver især et af disse tre aspekter. De fire idéer er lagt sammen for strategisk at udvikle mad og fødevarer som et tematisk koblingspunkt i Trekroner. Fødevarefællesskab Idéen med et fødevarefællesskab er at man som medlem billigt kan købe en pose med lokalproducerede økologiske råvare. Som medlem er man forpligtet til at arbejde et beskedent antal timer om

18

måneden, som skal bruges på praktiske opgaver som at pakke og udlevere råvarer. Ved at aktivere frivillige holdes omkostninger nede, og medlemmerne engageres i fællesskabets drift. Idéen om et fødevarefællesskab i Trekroner stammer fra to ildsjæle i lokalområdet, der har arbejdet med et lignende succesfuldt initiativ på Frederiksberg. De har været involveret i de afholdte workshops, og er kommet med input til hvordan et fødevarefællesskab kan være med til at binde Trekroner og campus bedre sammen. De arbejder med at finde en fysisk forankring på campus, der vil kunne facilitere både de studerende og ansatte såvel som beboere i Trekroner. I København er fødevarefællesskabet som følge af deres enorme succes, også begyndt at arrangere folkekøkken/fællesspisninger, og andre aktiviteter. Fødevarefællesskabet kan således udvikle sig til også at blive et samlingspunkt for andre aktiviteter i området. De fysiske rammer for fødevarefællesskabet skal etableres på campus, eksempelvis i forbindelse med gartnerbolig eller studenterhus.


Fælleshave Visionen for fælleshaver, er at gøre plads til at forskellige interessenter i Trekroner, sammen kan drive en nyttehave, hvor studerende, ansatte og borgere kan dyrke forskellige grøntsager til fælles nytte. På campus eksisterer der allerede et eksperiment blandt en gruppe studerende på RUC’s Hum-Tek uddannelse. De har etableret en mindre nyttehave bag et af deres huse, og udveksler erfaringer med hvad og hvordan man kan gro på campus. Pt. arbejdes der desuden med at lægge et større areal ud til fælleshave på campus, tæt ved den tidligere gartnerbolig. Samtidig modtager Munksøgård mange henvendelser om at få del i en have hvilke ikke kan imødekommes pga. pladsmangel. En række lokale ildsjæle har gennem foreningen ’Omstilling Danmark’ ansøgt Roskilde Fonden om midler til første del af etableringen af en fælleshave i Trekroner, der desværre ikke førte til noget. Projektet indeholder nyskabende elementer ved at være et urban farming eksperiment, der gør op med den traditionelle individuelle køkkenhave tilgang og i stedet opererer ud fra principper som ’fair share’ og social inklusion. Haven er for alle, og det tilstræbes at den bliver en naturlig

del af hverdagen for rigtig mange mennesker. Fællesspisning Fællesspisning er efterhånden en veletableret praksis i mange af bofællesskaberne i Trekroner, og et af omdrejningspunkterne for at opbygge den helt særlige form for fællesskab, der er Trekroners særlige karaktertræk. Det at lave fællesspisninger, der når ud over bofællesskaberne og de allerede etablerede praksisser, var således et tema, der gik igen i diskussionerne til de workshops, der er afholdt gennem udviklingsprocessen. Det blev italesat i forbindelse med spørgsmålet om, hvordan man kan skabe mødesteder og bedre forbindelser mellem campus og bydelen. Fællesspisning kan både være et fast arrangement med tilknytning til f.eks. Fødevarefællesskabet, men også enkeltestående arrangementer, som høstfester i fælleshaven, eller i forbindelse med begivenheder som teater-forestillinger, musikarrangementer eller andre sæsonprægede events. De faste fællesspisninger kan bindes op på netværket omkring fødevarefællesskabet, og det netværk der bygges op deromkring. Fællesspisninger i forbindelse med enkelte begivenheder, 19


KOB LING TRE KRONER LIVET 2. MAD

2. MAD, FORTSAT kan være omdrejningspunkt for at samle forskellige aktører i bydelen, som eksempelvis ungdomsklubber, studenterforeninger, fælleshave eller lignende. Ligeledes kan fællesspisninger i bofællesskaberne være en mulighed for internationale studerende på RUC og UCSJ, til at komme på besøg og møde lokale danskere, og stifte bekendtskab med de alternative boformer der findes i Trekroner. Der er blevet eksperimenteret med fællesspisning i juni 2012, hvor beboere, ansatte og studerende skabte Trekroners største fællesspisning som en Picnic – symbolsk placeret på broen og “RUC siden” ved søen i Trekroner. Økologisk butik/bazar/marked Et af forslagene til at skabe bedre forbindelser mellem Trekroner og campus, var at have noget midlertidig små-handel på et af fixpunkterne mellem Trekroner og campus, der kunne give studerende og ansatte en mulighed for at smage på lokalområdet. I bofællesskabet Munksøgård, findes allerede en økologisk butik, der leverer økologiske råvarer til Trekroner. Muligheden for at handle med økologiske eller

20

lokalproducerede varer kan lægges på de ruter hvor beboere og studerendes veje krydser. Handlen er ikke tænkt som permanente installationer, men som midlertidige og mobile indslag på campus eller ved søen, der let kan sættes op og tages ned. Muligheden for handel skal ikke ses som en kommercialisering af campus, og skal derfor primært være tilgængelig for lokale producenter eller socioøkonomiske virksomheder. FAKTA: TID: Der er grobund for at starte netop nu, på bagkant af det eksperiment, der afholdtes 6. juni, etableringen af haven ved den gamle gartnerbolig, to ”nye” kantiner/kantineforpagtere samt en række ildsjæle blandt beboerne, der meget gerne vil arbejde med dette. ØKONOMI: Der skal bruges midler til etablering af de enkelte delelementer, ligesom der skal afsættes ressourcer til at lave en egentlig netværksdannelse/facilitering, for at få løbet aktiviteterne i gang. Derudover hører der økonomi til kommunikationsaktiviteter. Organisering: Som et netværksdannelsesprojekt koblet til “Grøn RUC” i samarbejde med kantiner i bydelen, fødevarefællesskab, bofællesskaberne, UCSJ, Roskilde Kommune (Agenda 21 eller socio-økonomisk virksomhed) og Madkulturen.


21


KOB LING TRE KRONER LIVET 3. CYKEL

3. CYKEL En af de ting, der adskiller campus fra mange andre studiemiljøer, er det mærkbare og synlige fravær af cykler. På trods af, at cyklen er en integreret del af den måde vi transporterer os på i det danske samfund, spiller cyklen kun en begrænset rolle på campus. Det vil vi ændre. Cykler er tegn på sundhed, liv og bevægelse, og manglen på cykler på campus er med til at give et indtryk af et tomt område uden menneskelig færden. Cykler er desuden med til at give brugerne en større radius, end de ville have til fods, og kan således være med til at åbne op for nye forbindelser i Trekroner og cyklen åbner ligeledes op for bedre interaktion med Roskilde og Risø, ligesom cyklen kan bruges i relation til de andre byer, hvor studerende bor eller beboere arbejder – fx København. Desuden er cyklen meget tilstede i selve bydelen – med en BMX bane og et MTB spor, og med gode muligheder for hurtigt at komme ud på forholdsvis fredelige landeveje. Idéen med at lave et eller flere cykel-samlingspunkter, er at skabe en synlig tilstedeværelse af cykler

22

på campus samt at bringe de grupper, der allerede bruger cyklen i Trekroner sammen. Idéen er i forlængelse af Roskilde Kommunes ambitioner om, at opprioritere cyklen som transportmiddel og understøtter strategien med at være en cykelby. Derfor er der også et ønske om, at tilføre bydelen en række bycykler. Cyklen bliver så at sige limen, der sikrer sammenkoblingen mellem Trekroner, Roskilde og Risø. Som et eksperiment har vi i udviklingsprojektet arbejdet med gået aktivt ind i cykelgruppen ’Cykel til RUC’, hvor aktive cykelbrugere efterspørger faciliteter, der bidrager til at gøre det endnu mere attraktivt at cykle til RUC og derved understøtte tanken om det cyklende campus. Placeringen af et sådant cykel-koblingspunkt skal være let tilgængeligt for både studerende, der cykler til og fra studiet, beboere og sportsudøvere, der bruger cyklen rekreativt og/eller til sport i området. I forbindelse med den planlagte etablering af en cykelrute til den kommende Risø forskerpark, er det oplagt at indtænke cykel-koblingspunktet som


et sted på ruten. Synligheden er vigtig, både for de studerende og beboere, da det vil gøre folk bevidste om muligheden for at benytte cykler på forskellige måder i området, samt give oplevelsen af at der er liv og bevægelse i området. Cykel-koblingspunktet tager udgangspunkt i tre målgrupper i Trekroner+Campus; de cyklende til og fra studie og arbejde, børn- og unge i Trekroner samt BMX klubben, mountainbikeklubben samt alle de, der dyrker cykelsporten selvorganiseret. Samlingspunktet er dog også tænkt som en måde at gøre borgere og studerende opmærksomme på de muligheder, der er for at cykle i området, og inspirere flere til at bruge cyklen på korte ture såvel som til rekreation. Kernen i samlingspunktet er et værksted drevet som en socioøkonomisk virksomhed, der fx opbygger henslængte cykler (hittegods) om til studiecykler. Værkstedet skal både være et sted hvor man kan få repareret sin cykel, men også hvor man selv kan finde faciliteter, ekspertise og værktøj til selv at udføre eller lære at udføre mindre reparationer. Ligeledes er der faciliteter til hverdagslig vedligehold-

else, eksempelvis en tryklufts-pumpe eller vand til at vaske sin cykel. Udover almindelige stativer til cykler, skal der være faciliteter der gør det muligt at opbevare dyrere cykler/udstyr sikkert og for så vidt muligt beskyttet for vejr og vind. Samlingspunktet skal være et sted, hvor man har god mulighed for at låse sin cykel fast eller inde, på en måde så den ikke bliver stjålet. Ved samlingspunktet kan man også få information om ruter i området, både rekreative og mere direkte A-B ruter til Roskilde eller København. Dette kunne også være et interaktivt kort, hvor brugere kan markere specielle ruter til hinanden eller anbefale bestemte destinationer. Samlingspunktet kan også indeholde en informationstavle med oplysninger af vejret, samt en vindpose/ vimpel til at vise vindretning/styrke. Et stort problem for de cyklister, der kommer fra København, er at der mangler steder at hænge svedigt tøj til tørre, mens der er forelæsning. På samme måde er skabe til opbevaring af tøj og værdigenstande oplagte for at samlingspunktet skal kunne fungere som mødested/klubhus. 23


KOB LING TREKRONER LIVET 3. CYKEL

3. CYKEL, FORTSAT Endelig vil det være nærliggende at bruge projektet til at skabe en kobling mellem Roskilde Kommunes cykelindsats og mobilitetsforskerne på RUC, ligesom Bicycle Innovation Lab gerne vil bidrage med viden, idéer og sparring ifm. projektudviklingen. FAKTA: TID: Det vil ramme en god, igangværende dagsorden, at starte projektet op med det samme. ØKONOMI: Udvikle dette projekt, så der kan søges penge – enten fra Transportministeriets cykelpulje eller fra en anden fond. Organisering: Som et netværksdannelsesprojekt initieret, finansieret og iværksat i regi af Universitetsbyåret i samarbejde med Cykel til RUC, Trekroner BMX, Mountainbike klubben, Mobilitetsforskere, UCSJ, Boligselskabet Sjælland, Politiet, Roskilde Kommune (plan, kultur/idræt/socialpsykiatrien), Cykelkompagniet og Bicycle Innovation Lab, der skal munde ud i et konkret projektforslag og ansøgning, der kan sendes afsted til enten Transportministeriet eller en fond.

24


25


KOB LING TREKRONER LIVET 4. SPORT & BE VÆGEL SE

26

4. SPORT & BEVÆGELSE Med baggrund i den geografiske placering af Trekroner+Campus, hvor nøgleord som natur, bæredygtighed, sundhed, plads og luft er centrale, synes det oplagt at udnytte de potentialer disse omgivelser giver. Der fortsat masser af natur, frisk luft og uudforskede stisystemer, til at boltre sig på. Der er flere initiativer i gang på både RUC og i Trekroner, som hver især fokuserer på at benytte disse omgivelser til løb, cykling eller anden form for aktivitet. Men det er kendetegnene for området at disse aktiviteter foregår i hvert sit regi, altså lukker sig om sig selv. Det vil sige, at RUC organiserer sig indenfor egne rammer og bruger en del energi på at planlægge og rekruttere medlemmer til deres forening (RUSIS), ligesom fodboldspillerne ikke er særligt synlige på campus. Når UCSJ for alvor flytter ind, vil de sikkert også organisere sig selv. I ungdomsboligerne har en enkelt løbeentusiast kæmpet med at få stablet en løbeklub på benene, men indtil videre siges det, at han primært løber alene. Pudsigt, når løbeklubben i Trekroner IF er foreningens største afdeling. Dette illustrerer behovet for at få gang i kommunikation og synliggørelsen på tværs af alle de små og

store sportstilbud, foreninger og selvorganiserede grupper i Trekroner. Ved at synliggøre og skabe en platform for koordinering af de forskellige sports- og bevægelsesaktiviteter bygges der bro mellem institutioner, bydel, enkeltpersoner og potentialet for at få skabt et fællesskab som samler sig om sport og bevægelse er pludselig mulig. Formålet med dette projekt er at skabe en netværksdannelse, og bruge den som afsæt for at udvikle en strategi, for at udvikle sport og bevægelse i Trekroner. Den centrale opgave er at åbne de eksisterende aktiviteter og faciliteter op for hinanden. Projektet skal skabe en sammenhæng mellem de forskellige interessenter, så de faciliteter der er og kommer til at være, kan bruges af flere, og så de faciliteter, der over tid bliver tilført skaber rigtigt meget værdi. Ved at skabe forbindelser mellem de forskellige grupper i området, skaber projektet om sport og bevægelse i Trekroner mulighed for at samle de sportsudøvende, der mangler folk til deres aktiviteter, at slå sig sammen med andre interesserede i området. Resultatet vil være både formelle og uformelle foreninger og fællesskaber på tværs af de


forskellige grupper i Trekroner. I netværksopbygningen ligger der en opgave i at samle de forskellige interessenter, og opbygge en måde, hvorpå man på tværs af forskellige grupper i højere grad interagerer og evt. udvikler aktiviteter sammen – fx kunne alle ansatte og studerende på RUC og UCSJ løbe med, når skolerne løber motionsløb og pludselig havde vi en helt særlig Trekroner aktivitet?

FAKTA: TID: Nu, så den fysiske udvikling af fx udearealerne ved RUC’s LAB byggeri og koblingen til UCSJ kan omdannes til en campus-arena. ØKONOMI: Udvikle dette projekt, så samarbejdet kan påbegyndes og så udviklingen af fremtidige, fysiske sports- og bevægelsesfaciliteter kan påbegyndes. Disse faciliteter kan indgå i fondsmappen. Organisering: Som et netværksdannelsesprojekt i samarbejde mellem Trekroner IF, Himmelev, RUSIS, RUC’s personaleforening, UCSJ studerende/ansatte, Boligselskabet Sjælland, Ungdomsklubberne, Roskilde Kommune (plan, kultur/idræt), m.fl. samt ejerne af faciliteterne – Roskilde Kommune, RUC, Bygningsstyrelsen og UCSJ.

Faciliteter indgår også i selve netværksdannelsen. Den skal øge bevidstheden om, hvilke muligheder, der allerede eksisterer. Der skal faciliteres et samarbejdsnetværk mellem de ansvarlige for de forskellige faciliteter, og findes en løsning, der giver adgang for sports-interessenter i området.

27


KOB LING TRE KRONER LIVET 5. LÆ RING & AR BEJ DE

5. LÆRING & ARBEJDE I relation til ”Roskilde-modellen” (se under LAB Trekroner) sørger RUb fast (fx en gang om ugen) at invitere studerende, ansatte og beboere til at bruge RUb som studie- og (hjemme)arbejdsplads. Der gøres noget særligt ud af det, det faciliteres og krydres evt. med muligheden for at få god kaffe, korte interessante oplæg til at inspirere resten af arbejdsdagen etc. Der kan ligeledes tænkes i åbne søndage på både RUC og UCSJ, hvor der er oplæg og aktiviteter fra forskere og undervisere/studerende samt rundvisninger/byvandringer. Målgrupperne er lige fra børn til ældre, og efter selve aktiviteten inviteres deltagerne til at bruge campus faciliteterne. Endelig handler det om at involvere beboerne i Trekroner som ressourcer, når der afholdes forskellige faglige events på RUC - fx kunne det med fordel gøres således, at flere Trekroner beboere med RUC baggrund kunne fortælle om karrierevalg etc. Det er i forstyrrelserne, at kreativiteten, produktiviteten og innovationen fremmes.

28

FAKTA: TID: Nu, så der bygges ovenpå det fokus, som UCSJ indflytning, RUC’s 40 års jubilæum og markeringen af Universitetsbyåret skaber. ØKONOMI: Udvikle dette projekt, så samarbejdet kan påbegyndes og så afholdelsen af de første aktiviteter kan meldes ud. Organisering: Som et netværksdannelsesprojekt i samarbejde mellem RUb, RUCinnovation, Studenterrådet, UCSJ studerende/ ansatte, CAT, Boligselskabet Sjælland, Trekronerrådet og Roskilde Kommune.


29


KOB LING TRE KRONER LIVET 6. KUL TUR &E VENTS

6. KULTUR & EVENT Netværksdannelse mellem de mange grupper og foreninger, der individuelt skaber liv i Trekroners løst koblede fællesskaber. Både faste aktiviteter og arrangementer, som finder sted på et fast tidspunkt, så folk ved, at de er dér, når de er i Trekroner, mens også mere eventbaserede aktiviteter, der enten kan foregå for en enkelte gang eller bliver til en fast tradition, sådan som det er tilfældet for mange aktiviteter i Trekroner. FAKTA: TID: ØKONOMI: Organisering: Som et netværksdannelsesprojekt iværksat af RUC i samarbejde med alle nuværende aktører – fx RUb’s kultur og arrangementsgruppe, RUC’ers by Choice, Studenterhuset, Fredagsbaren, UCSJ studerende, Trekroner Musikforening, RUC koret etc. og i samarbejde med ejerne af faciliteterne, Roskilde Kommune samt institutioner/foreninger i Roskilde – Roskilde Biblioteker, Gimle, Roskilde Festival, INSP!, Museet for Samtidskunst etc.

30


31


KOB LING TRE KRONER LIVET 7. UNGE LIV

7. UNGELIV (SAMMEN MED EJERNE/ADMINISTRATORERNE AF UNGDOMSBOLIGERNE) Netværksdannelse mellem ungdomsboligerne, juniorklubberne, studenterhuset etc. på både bruger- samt ejer- og myndighedsniveau. Dette for at fremme samarbejdet om at gøre Trekroner til at bedre sted for ungeliv. Det kunne evt. ske i en sammenhæng, hvor der også samarbejdes med og trækkes på erfaringer fra Musicon, så der bliver skabt en kobling mellem de to bydele, hvad angår ungeliv. FAKTA: TID: -

ØKONOMI: Organisering: Som et netværksdannelsesprojekt iværksat af RUC i samarbejde med UCSJ, Boligselskabet Sjælland og de andre ungdomsboligadministratorer, Roskilde Kommune, indstillingsudvalget til ungdomsboliger samt beboere (foreninger og bestyrelser) og studerende.

32


33


LAB TRE KRONER VIDEN 1. FORSK NING

34

1. FORSKNING - FX PHD Indholdsmæssigt ville det være en idé indledningsvist at koble et eller flere Ph.d. projekter til denne ramme. Det kunne være med fokus på at følge den udvikling, som et fokus på ”mennesker før mursten” fører med sig, men det kunne også være med at fokus, der mere generelt behandler det nye planlægningsparadigme, der er ved at bryde frem. På RUC er koblinger til både PAES, CEBIT og ENSPAC, og i udviklingsfasen er vi stødt på flere idéer til mulige Ph.d. vinkler: Et nyt paradigme – Cathrine Schmidt Et nyt planlægningsparadigme er ved at tage form. Byudvikling ses i stigende grad som løsningen på samfundsudfordringer. Nye byudviklingsprojekter søger at skabe nye forbindelser mellem viden, erhverv, kultur og byliv for at tiltrække talenter, vidensarbejdspladser og investeringer i en international konkurrence. Steder, bygninger og bydele kobler forskellige funktioner og nye samarbejdsformer og netværker afprøves. Fortællingen om byplanlægningen, dens processer og metoder er ved at ændre sig radikalt og ph.d. projektet vil undersøge, hvilken type planlægning der er ved at tegne sig ved at se på følgende temaer:

Visionen: Hvilke behov og muligheder italesættes ud fra det nye planlægningsparadigme? Proces: Hvilke nye roller, rammer og spilleregler tegner der sig for politiskere, planmyndigheder, professionelle interessenter og brugere som borgere i nyudviklingsprocesser. Metoderne: Hvilke metoder vinder indpas hos myndigheder og andre professionelle aktører for at omsættes visioner til virkelighed. Ph.d. projektet vil kunne trække tråde på tværs af byudviklingsprojekter i ind- og udland. Innovativ udvikling af byområder i Roskilde kommune – Janni Hermansen I Roskilde er flere byudviklingsprojekter i gang. Markante er områderne i Musicon og Campus i Trekroner, der har et fælles fokus på at skabe innovation, kreativitet og studieliv. I Musicon er det formuleret som del af den kreative projektguide. I organiseringen af byudviklingsprojekter indgår traditionelt planlægning og tilrettelæggelse af både visioner og det fælles arbejde med områderne. Særlig interessant er det, at samarbejdsprocesserne i netop disse områder gribes an på nye måder: Kreativitet og innovation skal både være drivende


kræfter i samarbejdet om udviklingen og det liv der siden udfolder sig i det kommende miljø. Hvordan viser det sig i kommunikationen i projekterne både eksternt og internt? Hvilke beskrivelser af arbejdet og projekterne sættes i værk? Hvordan bruges og udmøntes skrivelserne i praksis? Dette er hovedfokus for undersøgelsen i forslaget til et ph.d.-projekt i samarbejde mellem RUC og Roskilde kommune. Udfordringen af traditionelle organiseringstilgange må udforskes i de kreative udviklingsprocesser, mens de udfolder sig. På den måde bearbejdes erfaringer med innovativt samarbejde i udvikling af byområder i praksis og omsættes samtidig til ny viden. Strategisk planlægning i det offentligt-private partnerskab Køge Kyst - Lise Juul Madsen og Louise Von Müllen Phd. projektet er et dobbelt projekt, der omhandler en empirisk undersøgelse af det offentligt-private partnerskab Køge Kyst. Køge Kyst er et udviklingsselskab, der skal stå for omdannelsen af de gamle havnearealer i Køge. Her arbejder de med en strategisk planlægning, der bl.a. sætter fokus på kultur, bæredygtighed og dialog som afgørende for byud-

viklingen, der udfolder sig i Køge i krydsfeltet mellem det offentlige, private og civilsamfundet. Tesen er 1) at de bevægende, følelsesskabende (affektive) og brugerinddragende metoder, som Køge Kyst anvender til at få borgere og stakeholders i spil, er med til at skabe en ny form for deltagelse i planlægningen. Målet er at undersøge, hvordan dette arbejde kan bidrage til nye ‘samfundsskabelser’. Tese nummer 2) er, at planlægningen i Køge kan ses i et entreprenørskabsperspektiv, hvor metoderne udvikles og “vejen bygges, mens de går på den”. PÅ den måde er det både en langsigtet værdibaseret strategisk planlægning og en nu-ogher forhandling om processen. Målet er at undersøge hvordan ledelsen af denne strategi-’gørelse’, også kan bruges til at forstå andre samfundsprojekter. FAKTA: TID: Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret, om der er tidsmæssige aspekter der gør, hvornår det er afgørende at Ph.d. projekterne igangsættes. Dette skal undersøges nærmere. ØKONOMI: Janni Hermansen har et halvt stipendiat finansieret fra PAES. De to andre mangler så vidt vides endnu finansiering. Organisering: Janni Hermansen har en kobling til PAES; de øvrige er åbne ift. hvilken organisatorisk kobling, forskningsprojektet vil have.

35


LAB TRE KRONER VIDEN 2. INNO VA TION SOM KA RAK TER TRÆK

2. INNOVATION SOM KARAKTERTRÆK I forbindelse med Universitetsbyåret nedsættes en gruppe, der skal arbejde med projekter, der relaterer sig til innovation. Gruppen har blandt andet til opgave at skabe relationer mellem de innovationsprocesser, der foregår i Roskilde Kommune og de innovative spor, der skabes i universitetsbyårssammenhænge. Det kunne være relevant, også at kombinere dette samarbejde med den fokus, der ligger på innovation i uddannelserne på RUC og UCSJ. Derved kan det brede innovative samarbejde gøres til et karaktertræk for Roskilde – både i kommunen, de videregående uddannelser og hos andre involverede aktører – og med tiden gøres til en integreret del af ”Roskilde-modellen” (se næste idé). FAKTA: TID: Universitetsbyåret forløbet fra september 2012- juni 2013. ØKONOMI: Der er endnu ikke afsat økonomi til projekterne i denne del af Universitetsbyåret. ORGANISERING: Tovholdere for arbejdet med innovation i Universitetsbyåret er Allan Grønbæk fra RUCinnovation samt innovationskonsulent i Roskilde Kommune, Christina Juell-Sundby.

36


37


LAB TRE KRONER VIDEN 3. ROS KILDE MO DEL LEN

38

3. ROSKILDE MODELLEN Hvad er det særlige ved det lærende Roskilde? Det er en særlige model, der gør at alle de toneangivende organisationer, virksomheder og foreninger arbejder sammen med uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Idéen bygger på de positive eksperimenter, der er foretaget med at lade studerende fra RUC arbejde med Trekroner, Musicon og Kulturstrøget i metodekurser, ligesom fysioterapeutstuderende fra UCSJ har arbejdet sammen med bl.a. internationale studerende og SFO’en på Trekroner Skole. Endelig kan samarbejdet fra Trekroner Skoles tværsuge fremhæves, som et eksempel på et værdiskabende og skole/studierelateret samarbejde på tværs. De nævnte eksperimenter har vist, at udgangspunktet for samarbejdet både kan tage sit udgangspunkt i et kursus, i en tema-uge eller et tema (Kulturstrøget). Derudover kunne man fremadrettet tænke det ind i en lang række sammenhænge, hvor skoleeleverne fx bidrog ved semesterstart på RUC og UCSJ eller hvor Roskilde Festival inddrog studerende i en Summer School etc. Næste skridt vil være at skærpe idéen gennem at udvikle nogle konkrete pilotprojekter, der kan ud-

forme den ramme, der her er skitseret – gerne som en del af universitetsbyåret, men også gerne med involvering af UCSJ, Trekroner Skole på uddannelsesfronten. FAKTA: TID: Det vil være oplagt at igangsætte dette som en samtidig aktivitet, for herigennem at bygge videre på det momentum, som udviklingsprojektet har skabt og som Universitetsbyåret bygger videre på. ØKONOMI: Der skal mobiliseres deltagere til pilotprojekterne, og der kan med fordel tilføres økonomi, så pilotprojekterne hver især har en økonomi at arbejde med. Desuden skal piloterne løbende formidles, så der efterfølgende er skabt en efterspørgsel og et engagement for at rulle det ud og gøre det til et særligt brand ved det at studere i Roskilde. ORGANISERING: Universitetsbyåret i samrbejde med RUCinnovation, studieledere på udvalgte uddannelser på RUC og UCSJ, Himmelev Gymnasium (og evt. andre interesserede aktører i Campus Roskilde netværket), chefer i udvalgte afdelinger af Roskilde Kommune, Trekroner Skole, Roskilde Festival, Roskildes Erhvervs- og Kulturforum.


39


LAB TRE KRONER VIDEN 4. ROS KILDE MO DEL LEN

40

4.RÅDGIVENDE ENHED På samme måde som udviklingsprojektet ”Bylivslaboratoriet Trekroner+Campus” har ageret en intern/ ekstern rådgivende enhed, der har haft til opgave at skabe grobund for et mere permanent arbejde med udviklingen af Trekroner, vil det det fremtidige Lab 3KR have et rådgivende element, som de forskellige parter kan trække på eller overdrage opgaver til, når det ligger inden for emnefeltet. I Københavns Kommune har man fx oprettet en rådgivende enhed, BY X, som alle kommunens forvaltninger kan trække på, når det handler om at inddrage børn og unge i udviklingen af København. Et særligt træk ved denne idé er den synergi og det samspil, der vil kunne foregå med de øvrige idéer – særligt involveringen af studerende i Roskilde-modellen eller inspirationen fra andre projekter i netværksdannelsen mellem forskning og praksis.

FAKTA: TID: Det vil ikke være afgørende at aktivere denne fra starten af, men lade muligheden stå åben indtil en af de involverede parter har et projekt, som efterspørger det. På den anden side kan det konstateres, at der i udviklingsprojektet har været en efterspørgsel efter input til eksterne projekter. ØKONOMI: Tilføres en lille driftsudgift, men finansieres derudover fra projekt til projekt. ORGANISERING: -


41


TRE KRO NER FYSISK 1. PLAD SEN VED SØ EN

42

1.PLADSEN VED SØEN Den fysiske udvikling af Trekroner skal understøtte aktiviteter og organisering ud fra tankegangen om ”mennesker før mursten”. Først og fremmest justeringer, enkle greb og et samarbejde mellem de mange ejere af faciliteter, der gør 3KR til et samlet multihus. Derudover udfoldes en retningsgiver for den fremtidige udbygning- og udvikling af 3KR, der via en stærkere forbindelse til især Risø og Roskilde kommer til at fremstå som et bæredygtigt oplevelsesrum og eksperimentarium - Roskildes Grønne mil. Selvom udgangspunktet fortsat er mennesker før mursten, vil det alligevel være værdifuldt at gennemføre nogle fysiske forandringer i samtiden, for at synliggøre og biddrage til den udvikling, der er målet at skabe i Trekroner.

Allerede nu arbejder en arbejdsgruppe med brugere og ejere med udviklingen af et idékoncept for Pladsen ved søen i Trekroner, der har ACT som rådgivere. Se mere i det specifikke program for udviklingen af Pladsen ved søen. FAKTA: TID: Idékonceptet er klart med udgangen af juni, og planen er at realiserer projektet i sammenhæng med Universitetsbyåret, så det er klart sommeren 2013. ØKONOMI: Idékonceptet beløber sig til 120.000 kr. ex moms, hvilket deles af de tre parter. Target for udvikling og realisering af pladsen er i omegnen af 5 mio. kr. ORGANISERING: Roskilde Kommune er bygherre og har en samarbejdsaftale med Lokale- og Anlægsfonden og RUC. Trekroner+Campus har i processen ageret projektudvikler og procesfacilitator.


43


TRE KRONER FYSISK 2. FIX PUNK TER

2. FIXPUNKTER Denne idé udspringer af et brugerdrevet ønske om, at få skabt større fysiske og symbolske sammenhænge i Trekroner. På nuværende tidspunkt italesættes et behov for, at identificere og tydeliggøre allerede eksisterende stisystemer, cykelruter, faciliteter og aktiviteter i Trekroner. For at navigere i Trekroner kræves det aktuelt, at den enkelte bruger er stedskendt i området for at få fuldt udbytte af de eksisterende aktiviteter og faciliteter. Trekroner beskrives endvidere, som værende svær at orientere sig i, da Trekroner består af en masse krydsende forbindelser og spor, som visuelt umiddelbart ikke adskiller sig fra hinanden eller gør sig bemærket i det samlet landskab Trekroner. Det er ifølge brugerne af Trekroner med til at gøre Trekroner rumeligt forvirrende at bevæge sig i. Derfor har Trekroner behov for steder, som dels skaber et samlingspunkt for de krydsende forbindelser og som dels inviterer beboere, studerende, ansatte og gæster indenfor ved at hjælpe dem med at orientere sig i Trekroner. Idéen med at skabe såkaldte fixpunkter bliver derfor at synliggøre de spor og krydsende forbindelser,

44

som allerede eksisterer i Trekroner. Det konkrete forslag er derfor at skabe fem-seks mødesteder/ fix-punkter i Trekroner, som netop skal fremhæve resurser og faciliteter i Trekroner. Både beboere, studerende, ansatte og gæster i Trekroner sætter spor i Trekroner og har hver sine ’urban songlines’ om Trekroner. Desuden eksisterer der allerede mange forskellige artede stisystemer, cykelruter, køkkenhaver, søer og andre oplevelser, som mangler at blive fremhævet og delt med alle brugere af Trekroner. Med udgangspunkt i alle de mangeartede spor og bevægemønstre i Trekroner, er der behov for en kortlægning af X-antal brugeres bevægemønstre og urban songlines i Trekroner. Via denne kortlægning bliver det muligt at identificere hyppige krydsende spor, hvor Trekroners brugere ofte går forbi hinanden, nyder stilheden, løber og eller opholder sig. Med afsæt i de identificerede spor, vil det være muligt at skabe en række ’fix-punkter’, som understøtter de ’urban songlines’ der må være for netop de identificerede steder. Fix-punkterne er altså steder, som allerede eksisterer, men stederne har aktuelt ingen samlet identitet, hvorfor de hverken er synlige for


Trekroners brugere og eller fungerer som støttepunkter for orientering og involvering i Trekroner landskabet. Konkret kan fix-punkterne ved hjælp af fx vejviserskilte, ressourceatlas og en plakatsøjle understøtte, orientere og dirigere flows i Trekroner og på den måde være med til at åbne landskabet op for områdets brugere. Fix-punkterne får hvert deres særpræg ved et lokalt nedslag, som skal kommunikere et budskab ud til landskabets brugere. Det kunne handle om at opsætte en alternativ bænk/sofa ved et fix-punkt, som ligger naturskønt – bænken/sofaen bliver derved et lokalt forankret nedslag, som understøtter det som brugerne af området har italesat som værende særligt for netop det sted. Meningen med fix-punkterne bliver altså også at transformerer de nuværende ’ikke-steder’ om til steder med særkende og synlig stedsidentitet. Fix-punkterne får derfor en dobbeltbetydning. De kommer både til at orientere og dirigere flows i Trekroner, men derudover understøtter de i sig selv også behovet for mødesteder og stedsidentitet i Trekroner.

FAKTA: TID: Der bliver talt utroligt meget om værdien af disse fixpunkter, og det anbefales at igangsætte det som et samtidigt projekt. Kortlægningen af urban songlines kunne ske i samarbejde med studerende og forskere/undervisere, og kunne derfor også indgå som et pilot-projekt i det, vi kalder Roskilde-modellen (se idé under viden). ØKONOMI: Der skal tilføjes økonomi til udvikling og projektering. Fra et tilsvarende projekt i Sundholmskvarteret i Købehavn har fixpunkter som disse varieret i pris fra 40.000 kr. til 120.000 kr. alt efter indhold. I dette projekt kunne vi bruge princippet om, ”hvor lidt skal der til, for at skabe meget af værdi?”. ORGANISERING: Roskilde Kommune som bygherre i regi af Universitetsbyåret og i samarbejde med RUC, Trekroner Centret, Bygningsstyrelsen og UCSJ alt efter hvor fixpunkterne skal placeres.

45


TRE KRONER FYSISK 3. PRO JEKT MAPPE OG “UN DER UD VIK LING”

46

3. PROJEKTMAPPE OG “UNDER UDVIKLING” Idéen er at præsentere alle idéerne nedenfor i en mappe og løfte de mest visionære eller realiserbare projekter ud i det fysiske land ved at etablere en slags byggeplads-skilte, der viser mulighederne, hvor de er tænkt til at opstå. Dette kunne udgøre en oplevelsesrute, der beskriver Trekroners muligheder. Mappen skal kunne præsenteres for fonde, og samtidig være retningsgiver for udviklingen af Roskilde grønne mil. FAKTA: TID: Hurtigst muligt. ØKONOMI: Udvikling og kvalificering af de udvalgte projekter, samling i mappe og dialog med fonde. Desuden en økonomi til at udvikle og opstille x-antal ”under udvikling” skilte. ORGANISERING: RUC som driver i samarbejde med Roskilde Kommune, Bygningsstyrelsen og brugerne i Trekroner.


47


TRE KRONER FYSISK 4. ØV RIGE IDÉ ER

4. ØVRIGE IDÉER Steder, hvor der ønskes ændringer eller forbedringer – mangler at blive uddybbet: PROTOTYPING + VÆRKSTED Hvad vil adskille Campus fra læsepladser i København? Hvad kan tiltrække de studerende, så de også bruger campus mere udenfor undervisningstiden i studierelevante sammenhænge? Svaret, som flere studerende og undervisere på de kreative uddannelser har svaret på er, at udvikle et egentligt værksted (bemandede), der kan bruges af de studerende. Idéen vil være at skabe et netværk af de forskellige LAB faciliteter der allerede eksisterer og udvide med nye, nyttige faciliteter, der som samlet vil kunne markere campus som et værksted. Ideelt set ville det kunne foregå på tværs af RUC, UCSJ og Trekroner Skole, så flere faciliteter blev sammentænkt. IDENTITETSPROJEKT PÅ RUC CAMPUS - SPRÆL PÅ HUSENE (FX STARTE MED EN SAMTIDSKUNSTFESTIVAL ALA VISIT TINGBJERG) OG NAVNGIVNING AF HUSE OG VEJE+PLADSER En fysisk omdannelse af campus skal have til mål at ændre campus fra en samling af non-places til et

48

samlet campus, med en række kendte places. Det kunne blandt andet ske ved, at der blev arbejdet med stedsidentiteter på campus, ligesom de meget neutrale og ensartede bygninger kunne transformeres, så de bidrog positivt til oplevelsen af, at være på et lærende og eksperimenterende campus, ligesom det ville bidrage positivt i forhold til at navigere på campus. FIRST STOP TREKRONER - STATIONENS SAMMENHÆNG TIL TORVET & VIDERE FRA TORV TIL SØ Lige nu fremstår turen fra perron til sø noget trøstesløst – med torvet, der ikke ligefrem indbyder til ophold, som eneste bearbejdede område. Sammen med Banedanmark, DSB og Trekroner Centret kunne Roskilde Kommune som driver på samme vis som ovenstående identitetsprojekt på RUC campus, skabe en anderledes, positiv oplevelse. DEN LEDIGE GRUND VED SØEN – UDVIKLES TIL BYDELSPARK I temaugen på Trekroner Skole samt de to workshops i februar blev det flere gange påpeget, at den ledige grund vest for Trekroner Sø kunne udvikles til


en egentlig bydelspark og dermed videreudvikle det arbejde, der er grundlagt med BMX banen, Open Air, Mini-kulturhuset mm.

eller andet, der manifesterer vidensproduktionen i det fysiske miljø - fx på samme måde, som der på Kgs. Nytorv engang imellem er fotoudstillinger.

KOBLING TIL ROSKILDE PÅ CYKEL I Roskilde Kommunes cykelplan kunne der med fordel arbejdes for at understøtte en stærk kobling mellem Trekroner og bymidten samt Trekroner og Musicon for cyklende. Inspirationen kunne hentes fra København og Frederiksberg, hvor den grønne sti giver et godt og stærkt alternativ til de almindelige veje. Der kunne være en idé i at lade en vej gå over Ro’s Torv, mens en anden får fat i fjorden, der sagtens kunne aktiveres endnu mere som trækplaster for brugerne af Trekroner.

CAMPUS ARENA SOM KOBLING MELLEM UCSJ OG RUC I forlængelse af LAB-byggeriet på campus kunne arealet mellem LAB og UCSJ udvikles til en egentlig Campus Arena. En arena, der har flere forskellige aktivitetsmuligheder, men som også har opholdsmuligheder. Arenaen skal også ses som afløser for RUC’s fodboldbane, der så kan frigives og anvendes til andre formål. Arenaens placering her vil dels understøtte koblingen mellem RUC og UCSJ, der har gode sportsfaciliteter inden for i bygningen, men vil også være i god nærhed til ungdomsboligerne, studenterhuset, biblioteket og i det hele taget være et sted, man mere naturligt vil komme forbi.

PLAYGROUND – EN SLAGS FREEZONE, DER STILLES TIL RÅDIGHED FOR EKSPERIMENTER OG VIDENSDELING – EN ZONE, HVOR STUDERENDE, KUNSTNERE ELLER FORENINGER KAN PRÆSENTERE SIG ELLER PRØVE AKTIVITETER AF. Definere et areal på campus, hvor der er plads til fri leg – prototyper, installationer Roskilde Festivalen eller anden vidensdeling. Arbejde med udstillinger

STRØGET – INKL. STUDENTERHUS OG RUB-FORPLADS Tage fat på denne del fra det nye hus 30 til hus 04, og sammen med Campus Arenaen gøre det til de vigtigste projekter i implementeringen af landskab49


TRE KRONER FYSISK 4. ØV RIGE IDÉ ER

50

4. ØVRIGE IDÉER, FORTSAT splanen. Der kunne både arbejdes med belægninger, navigation, LAR, identitetsdannelse/attraktion etc. CYKEL-SAMLINGSPUNKT – FX MED UDGANGSPUNKT I DET EKSISTERENDE ”MINI-KULTURHUS” Udvikle et reelt samlingspunkt inkl. værksted. Det kunne evt. bygges ved hjælp af moduler eller containere, og bygge videre på det eksisterende mini-kulturhus. Om det skal placeres samme sted eller evt. rykkes over på den anden side af søen, kan drøftes i forhold til den linjeføring som den fremtidige sti til Risø har og i forhold til udviklingen af den ledige grund, som pt. indeholder BMX bane og mini-kulturhus. Eksperiment med et RUC hus – opgradere (fx 10.1) for at arbejde med et case for godt studiemiljø/undervisnings/forskningsmiljø. Hvilken rolle spiller huset for miljøet på RUC? Dette kunne besvares gennem et caseprojekt, hvor man fx opgraderer hus 10.1 og gøre PBP/ENSPAC til case for udviklingen af studie-, undervisnings- og forskningsmiljøet på RUC, der så direkte eller indirekte kan sprede sig til de andre uddannelser og institutter. Dette projekt ville være oplagt at indarbejde i en Realdania fondsansøgning, fordi brugerne kan siges

at være ildsjæle, samtidig med at det fysiske element er integreret i understøttelsen af det gode liv.

Der er mange, mange flere idéer endnu. Grønne tage på RUC, klatrelandskaber, udvikling af DISC-golf bane, solcellemark, udbygning af kantinebygningen på RUC, et hostel (til brug ved projekt-intensiv, eksamen og RUS-planlægning), miljømuseum og meget, meget mere. Alle disse idéer skal samles og kvalificeres med relevante brugere og interessenter, som led i skabelsen af en egentlig projektmappe som nævnt under punkt 3.


51


PER MA NENT UD VIK LING AF TRE KRONER

PERMANENT UDVIKLING AF TREKRONER Opgaven nu er at give den videre udvikling tid og ressourcer, da livet og den fortløbende udvikling er noget, der skabes og faciliteres over tid. Idéerne er for langt de flestes vedkommende ikke udviklet så langt, at de er umiddelbart implementerbare. Der skal altså afsættes ressourcer til at arbejde videre med de mest værdiskabende idéer, for endeligt at kunne implementere eller kassere dem. NOGET ATTRAKTIVT AT SAMARBEJDE OM Et bærende princip bag idéerne, der også med fordel kan anvendes i den videre udvælgelse, har været at formulere nogle projekter, der er værd at samarbejde om. Det drejer sig blandt andet om kultur- & idrætsaktiviteter, samt facilitetssamarbejde om fx biograf, bibliotek og sportshal. Det kunne også med fordel være projekter inden for innovation, entreprenørskab og medborgerskab, hvilket der også lægges op til her i kataloget. Desuden kunne samarbejdet udvikles til fx at håndtere de pladsproblemer, der er ved semester-

52

start, ligesom parterne kunne samarbejde om at få DSB og Banedanmark til at bidrage til en opgradering af forholdene (og sikkerheden) på Trekroner Station. Endelig kan det siges, at et fortsat samarbejde kan have den positive indvirkning, at sende positive signaler fra Trekroner ved at arbejde med positive relationer: Lad børnene komme i berøring med campus - måske de er kommende studerende? Lad de studerende få et positivt billede af Roskilde og Trekroner - måske de er kommende borgere i kommunen? Skidt med at de unge måske flytter fra Trekroner og de studerende måske bor i København. Lad dem få en række positive oplevelser og relationer, så de på et senere tidspunkt vælger Trekroner til. ORGANISERING Idékataloget er udviklet for Bygningsstyrelsen, Roskilde Kommune, Roskilde Universitet og University College Sjælland. Det er i første omgang disse fire organisationer der drøfter og afgør, hvilken idéer, der skal prioriteres og hvordan de fremadrettet skal organiseres.


Udgangspunktet er, at alle parter også fremover bakker om at bidrage til et levende og lærende Trekroner. Det er ligeledes vigtigt, at der i det videre udviklingsarbejde, fortsat er mulighed for interessenterne til at involvere sig. Her skal top-down møde bottum-up. Der skal investeres, handles, og retninger skal anvises. Men der skal også gives plads og lyttes, så man rent faktisk oplever at kunne ændre på tingenes tilstand i Trekroner, hvis man bare involverer sig. Rent organisatorisk skal der arbejdes med modeller for, at få lokale foreninger, virksomheder og institutioner til at involvere sig direkte i arbejdet - fx via medlemsskaber eller lignende. Målet med at få endnu flere til at bidrage skal blandt andet skabes ved at gøre projektet endnu mere komplekst, så især moderorganisationerne, men også andre interessenter, løbende kobler nye facetter og projekter på, og derved også løbende lader flere og flere af deres ressourcer vokse ind i sammenhængen.

Men det skal også gøres gennem hurtige, konkrete og synlige handlinger – eksperimenter – hvor risikoen for at fejle er kendt, men hvor muligheden for at skabe succes, engagement og forandring vægtes højere. Dette muliggør en samtidig byudvikling med mennesker før mursten. Det konkrete behov for fremtidig ressourcer og bemanding afhænger naturligvis af, hvor mange af idéerne, der skal arbejdes videre med. Dernæst er det også afgørende, hvilke interne organiseringer hos moderorganisationerne, der skal bidrage til arbejdet. Det vil også fortsat være en god idé at involvere studerende fra både RUC og UCSJ i arbejdet gennem praktik eller studenterstillinger, fordi de har god mulighed for at aktivere deres eget netværk samt andre studerende,

53


PER MA NENT UD VIK LING AF TRE KRONER

PERMANENT UDVIKLING AF TREKRONER, FORTSAT ØKONOMI Ligesom spørgsmålet om bemandingen er der en opgave i at definere størrelsen af de økonomiske investeringer i forhold til de idéer, der skal arbejdes videre med. I denne sammenhæng er det væsentligt at opdele økonomien i fire dele, hvorimellem der skal være en sammenhæng: Udviklingsmidler, anlægsmidler, driftsmidler og aktivitetsmidler. I en sammenhæng som denne, hvor det er målet af få så mange af brugerne til at skabe livet, er det vigtigt at der fx også er midler til at understøtte aktiviteter. På RUC sker det fx i en nyoprettet studiemiljøpulje, i Roskilde Kommune er der en udviklingspulje og en kulturpulje. Uden at lægge disse forskellige puljer sammen, kunne parterne med fordel koordinere indsatsen på dette område, ligesom det er vigtigt, at puljernes størrelse afspejler forventningen til det liv, som brugerne forventes af skabe og det liv, som parterne selv står for at skabe.

54


55


56


4000 Trekroner - idékatalog