Issuu on Google+


Nedlagt fabrik ombygges til friskole I 1983 begyndte det hele i gamle fabriksbygninger, hvor Friskolen holdt til det første år. Aktive forældre brugte deres sommerferie på at klargøre Reska-bygningen på Bødkervænget 11A. Den 9. august kunne Friskolen slå dørene op for de 43 indskrevne elever i 1.,2., 3., 4. og 5. klasse.

I 1984 flyttede Friskolen ind i den tomme skolebygning på Skolevej 6. Her holder vi stadig til. I mange år boede Friskolen til leje, men i 2005 lykkedes det os at købe bygningerne af Høng Kommune på gunstige betingelser.


Hvem er vi? SÌby Hallenslev Friskole er en lille skole, der lader sig inspirere af de Grundtvig/Koldske skoletanker. Friskolen har plads til 110 elever fra bh. klasse til 9. klasse Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøver. Til Friskolen er der tilknyttet en velfungerende skolefritidsordning, som vi kalder Oasen. Hele skolen fotograferet den 17. august 2007. Billedet er taget fra skolens tag.


Bestyrelsesformænd gennem 25 år I løbet af skolens 25-årige historie har følgende personer beklædt posten som formand for skolens bestyrelse. Jørn B. Jacobsen Hans Jørgen Olsen Bøje Larsen Lillian Kristensen Brian Birkvald Erik Voss Pedersen Pia Birkvald

9/3 1983 – 13/9 1988 13/9 1988 – 14/4 1994 14/4 1994 – 19/4 2001 19/4 2001 – 17/4 2002 17/4 2002 – 22/4 2004 22/4 2004 – 24/4 2006 24/4 2006 -

Eksterne forældrevalgte tilsynsførende gennem 25 år Forældrekredsen skal vælge en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende. Johannes Hansen N.O. Kristensen Jan Bo Pedersen Jørn B. Jacobsen Hans Jørgen Olsen Marianne Ystrøm

1983-1988 1988-1991 1991-1995 1995-1999 1999-2002 2002-

Skoleledere gennem 25 år Listen over skoleledere ved Sæby Hallenslev Friskole er kort og vidner om stabilitet. Kurt Christensen Ejvind Bitsch Torben Gregersen, konstitueret Torben Gregersen

1983-1987 1987-1996 1996-1997 1997-


Fakta om friskoler Hvad er en friskole? En friskole er en grundskole, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. I Grundlovens §76 fremgår det, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Friskolerne er dermed et alternativ til folkeskolen og fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne „skal stå mål med undervisningen i folkeskolen”. I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en stor rolle som inspiratorer. I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag. Fælles for alle friskoler er, at de afgør frit, hvilke elever, de vil optage på skolerne. Hvem driver en friskole? Friskoler er selvejende institutioner, der drives af en forældrevalgt bestyrelse. Bestyrelsen er skolens højeste myndighed og har det overordnede ansvar for skolens drift. Bestyrelsen ansætter og afskediger såvel skoleleder som lærere. For at oprette en friskole, skal der være en kreds af mennesker, der ønsker det. Bag de fleste friskoler er der derfor en skolekreds, som består af et antal familier og enkeltpersoner, der sammen danner kreds om skolen. Antal frie grundskoler i Danmark I Danmark er der i alt cirka 500 frie grundskoler svarende til 92.000 elever. Til sammenligning er der cirka 1700 folkeskoler i Danmark med i alt 600.000 elever. 259 af de frie grundskoler – svarende til cirka 30.000 elever - er medlemmer i Dansk Friskoleforening. Den resterende andel er medlemmer i Frie Grundskolers Fællesråd. I alt 13,4% af de danske grundskoleelever går på de frie grundskoler.


Friskolernes økonomi Friskolerne modtager 75% af den gennemsnitlige folkeskoleudgift i statstilskud. Hertil kommer bygnings- og fripladstilskud. Hertil kommer så forældrenes betaling for skolegangen. I 2008 er taksterne for skolegangen på Sæby Hallenslev Friskole: Medlemskab af skolen: 1000 kroner Elev i bh.klasse-3. kl. 550 kr pr.md. Elev i 4. kl.-9. kl. 750 kr pr.md. (Der betales kun for de to første børn pr. famile) I 1983 var skolepengene på Sæby Hallenslev Friskole: Medlemskab af skolen: 600 kroner Første barn 300 kr pr. md. Andet barn 250 kr pr. md. Tredje barn og derover 100 kr pr. md. Prøver i friskolerne De frie grundskoler har lovhjemmel til at være prøvefrie. Vi har valgt at tilbyde Folkeskolens Afgangsprøver. Vi har dog søgt fritagelse for at aflægge afgangsprøver i kristendom på baggrund af skolens værdigrundlag. Tilsynet med friskolerne Der er nu seks niveauer af tilsyn med friskolerne: Forældretilsynet, det eksterne forældrevalgte tilsyn, Undervisningsministeriets målrettede tilsyn, Undervisningsministeriets yderligere tilsyn, det særskilte tilsyn for friskoler, der har valgt at være prøvefrie og dernæst tilsynet med kostskolerne. Der er til dato lukket fire friskoler under Dansk Friskoleforening på baggrund af Undervisningsministeriets yderligere tilsyn. Der er aktuelt 4 verserende tilsynssager mellem friskoler og ministeriets yderligere tilsyn.


Tanker fra en skolestart 25 års jubilæum! Hjertelig til lykke! Hvordan startede det i grunden? Her er min oplevelse af forløbet, set som medlem af det daværende skolenævn ved Sæby Hallenslev skole. Som i mange andre kommuner har der i Høng altid været slagsmål omkring skoler, når det gælder størrelsen og placeringen af disse, og i 1981 var den gal med Sæby Hallenslev skole. Sæby var udpeget som lokalcenter i regionplanen. Her var det første gang, at man ved hjælp af en lokal amtspolitiker henvendte sig til indenrigs-, miljø- samt undervisningsministrene. I marts 1981 stemte skolen sig hjem som kommunal skole, og under disse forhold blev det allerede dengang nævnt af formanden for skolenævnet, at dette her kunne ende med en friskole for området. I foråret 1982 bølgede det frem og tilbage og Sæby og Reerslev, som blev lagt sammen til et skolenævn, fortsatte med at kæmpe for deres lokale skoler, men dette var vel den første skive af salamien, og det var året, hvor vores beboerforening opstod. Kampen om regional/lokalplan og bevarelsen af landsbysamfundet og ikke mindst den lokale skole, var begyndt, og her opstod også et sammenhold, som skulle vise sig at blive stærkt og positivt for Sæby Hallenslev Friskole. August måned 1982 var tidspunktet, hvor man ville nedlægge skoler i Høng, og man indkaldte skolenævnene, som nu selv skulle afgøre, hvilken skole der skulle lukkes. Man pegede på Sæby, som den største mulighed, idet man jo nok kunne se, at sygehusets dage var talte, og at man derfor kunne bruge disse bygninger til etablering af en idrætsefterskole i Sæby. Det var der dog ikke den store stemning for, den lokale skole skulle bevares. Efteråret fulgte med en masse møder med bl.a. skolenævn, forældrekreds, skolekommission, kommunalbestyrelse, politikere og tilsynsrådet i amtet. Intet af hvad der blev sagt og foreslået fra forældrene ved skolerne blev taget til efterretning. Idrætsefterskolen spøgte vist stadig, en


skole i nord skulle frigøres til dette formål, og det blev som sagt Sæby Skole. På kommunalbestyrelsesmødet den 7. december 1982 blev det vedtaget, at nedlægge Reerslev Skole pr. 1/8 1983 og delvis Sæby Skole, som dog ville være endeligt nedlagt pr.1/8 1986. Dette blev forældrekredsen for meget. Man meddelte Høng kommune, at man ikke kunne acceptere den undervisningssituation, som kommunalbestyrelsen tilbød fra skoleåret 1983/84, hvorfor man valgte at holde børnene hjemme, indtil man fik en løsning på situationen. 76 ud af 80 børn blev holdt hjemme. Her var igen tale om et fantastisk sammenhold. Herefter fulgte en hektisk periode. De 7 medlemmer af forældregruppen afholdt en masse møder med de forskellige politiske personer. Der var temmelig megen presseomtale, ja faktisk var det næsten landsdækkende! Det kom så langt, at man fik kommunalbestyrelsen til at afholde et ekstraordinært møde den 28. december om eftermiddagen, hvor en stor del af forældrekredsen deltog, men her blev dommen blot stadfæstet om at nedlægge skolen, hvorfor man valgte at fortsætte et møde på Sæby Skole. Man fortsatte med at holde børnene hjemme i det nye år, og samtidig vedtog man, at den valgte forældregruppe skulle undersøge og arbejde på at starte en friskole. I dagene mellem jul og nytår var der en del møder med de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer, men intet hjalp. Den 6. januar valgte man at lade børnene starte i skolen igen, og overgav sagen til skolenævnet, idet vi blev hvisket i ørene, at hvis det gik ad de officielle kanaler, var der måske en chance for en løsning. Forældregruppen blev dog ikke opløst, og beboerforeningen holdt et møde, hvor lederen af Høve Friskole kom og fortalte om det at drive en friskole. Det var godt, for det viste sig, at selv om det gik ad de officielle kanaler, blev det efter høring i skolekommissionen igen på kommunalbestyrelsesmødet den 2. februar fastholdt at skolen den 1. august 1983 gradvis skulle lukkes og endeligt var nedlagt 1. august 1986. Dette blev den egentlige start på Sæby Hallenslev Friskole. Der blev afholdt et orienterende møde den 9. marts med en efterfølgende stiftende generalforsamling og godkendelse af vedtægter.


Nu fulgte en spændende periode med ansættelse af skoleleder, lærere, udarbejdelse af budgetter og egnede lokaler. Sæby Skole forsøgte man at leje sig ind på, men det blev et klart nej. Der var 3 klasser tilbage på skolen, så den skulle man selv bruge. Mange steder kom frem som forslag, så som overlægeboligen, huset bag præsteboligen, købmandsbutikken (blev dog i stedet åbnet som forretning). Tegninger blev udført på disse boliger, men det blev dog alderdomshjemmet i Hallenslev, som på et tidspunkt viste sig som bedst egnet. Muligheden for at leje skolen var dog ikke helt opgivet endnu. Selvom man endnu ikke havde lokaler, blev skoleleder og 3 lærere ansat, læseplaner m.m. blev udarbejdet, og materialer til undervisning fremskaffet.

Et stolt øjeblik ved åbningen af friskolen i august 1983. Skoleskilt fremvises af formanden Jørn Jakobsen og skoleleder Kurt Christensen for skolekredsen

Midt i juni begyndte forhandlinger om leje af Reska bygningen og det endte godt. V i kunne leje bygningerne, hvis ikke den gamle skole kunne lejes. Den 5. juli kom det endelige nej fra kommunen, så nu var der en arbejdsopgave for forældrekredsen, at indrettede


de gamle fabriksbygninger til en brugbar skole. Der skulle være toiletter, omklædning med bad, 5 klasseværelser, lærerværelse/ kontor, hallen skulle kunne bruges som overdækket legeplads, der skulle males, sættes skillevægge op, branddøre fremskaffes og ikke mindst byggetilladelse skulle der til. Rigtig mange forældre brugte dette år deres sommerferie på at gøre skolen færdig til tiden. 12. juli var skolen og bygninger endnu ikke godkendt, men efter møde med undervisningsministeren ville vi ikke få problemer med den sene godkendelse, idet vi var så langt fremme, så vi fortsatte. Så sent som dagen før skolens åbning kom den sidste godkendelse, og så kunne vi starte. Der er mange gode timer/dage at se tilbage på. Hvem husker ikke vores arbejdsdage på Reska med egen kaffemaskine og de mange forældre/bestyrelsesmøder? Ja, det var en hård tid men også en tid, som jeg personligt ser tilbage på med glæde. Sjældent har man mødt sådan en opbakning og sådan et sammenhold, og nok blev skolen startet som en protest skole, men den har bevist, at det var det rigtige at kæmpe for. En skole i vort lokale samfund. Derfor skal der lyde en tak og til lykke til dem, som igennem årene har arbejdet på skolen, og ikke mindst til de forældre, som har bakket op om Sæby Hallenslev Friskole.

ET STORT TILLYKKE OG HELD OG LYKKE FREMOVER I MANGE ÅR ENDNU. Jørn B. Jacobsen

Jeg har efter bedste evne og hukommelse skrevet dette, og har med vilje ikke nævnt navne, idet jeg derved ikke har glemt nogen. Skulle der være enkelte ting, som ikke er nævnt eller korrekte, er det ikke af ond vilje.


Åbningsdag på Sæby Hallenslev Friskole tirsdag den 9. august 1983 Bestyrelsesformand, Jørn Jakobsen kunne den 9. august 1983 byde skolekredsmedlemmer, forældre, børn og lærere velkommen til den første skoledag i friskolens historie.


Forældreboykot Foranlediget af Friskolens kommende jubilæum og lokal opfordring går tankerne tilbage til tiden for nøjagtig 25 år siden, hvor vi lærere på skolen oplevede tre ugers forældreboykot af skolen med positivt fortegn. Grunden var at skolen, der netop var blevet udpeget som meget velfungerende, stod for at skulle lukkes; derfor denne forældrereaktion. Det var nogle meget underlige dage, hvor alle lærerne selvfølgelig overholdt deres skema på skolen uden at se et eneste barn. Desværre hjalp denne protestaktion ikke, hvilket medførte, at den sidste tid på skolen føltes lidt negativ, især den allersidste skoledag var præget af lukningen. Siden er der heldigvis i de samme lokaler genopstået en skole, der fører det gode navn videre. Hilsen Lotte og Jan Skovgaard Tidligere lærere på Sæby Skole


År 1983, den 9. marts kl. 21.00

Den første bestyrelse bestod af: Tommy Frederiksen, Jørn Jacobsen, Anne Merete Møller, Ib Andersen, Mogens Larsen, John Kruse og Henning Nielsen (fraværende på billedet)


En tur ned af Mindevangen Det er i dag 9 år siden jeg tog min 9. klasses afgangseksamen fra Sæby-Hallenslev Friskole. Det er dermed også 19 år siden jeg blev indmeldt i børnehaveklassen hos daværende børnehaveklasselærer Connie, som med keyboard, sang og uendelig tålmodighed sørgede for en mild og smidig overgang fra kommunal børnehave til institutionel skolegang for årgangens bande af små lømler og prinsesser.

Min første lejrskoletur gik til Connies sommerhus Så vidt jeg husker, gik det rigtig fint, på trods af en mindre personlig krise, som bestod i store besværligheder med addition af små tal. Min kammerat Esben kunne heldigvis hjælpe mig med at udøve den


ædle kunst. Ikke overraskende forblev Connie, for mange elevers vedkommende, en favorit gennem hele tiden på SHF – vi børn huskede åbenbart bedre, end man skulle tro. Jeg er dog intet barn længere og har derfor brugt temmelig lang tid i ”tænke-boks”, før jeg syntes, jeg kunne sætte mig ned og skrive et indlæg om min tid på SHF. En snorlige tur ned af Mindevangen har det bestemt ikke været. Min hukommelse lader til nærmere at have fundet små pakker af minder, som med jævne mellemrum er dukket op, når jeg har ledt efter dem. Kun få minder fra min tidlige skolegang omhandler selve undervisningen, mens jeg husker mange af de ting, som foregik i alle mulige andre forbindelser. Det drejer sig naturligvis om ting som frikvarterer, lejrskoler, julestue og temauger. Helt glemt er undervisningen dog heldigvis ikke. At vi lærte alfabetet ved at hænge store ark af karton påtrykt ’dagens bogstav’ op på en snor langs en væg og synge sange om dem, tænker jeg tilbage på med et smil på læben. Det var god underholdning og værdifuld lærdom. Personligt fandt jeg det noget sværere at få bogstaverne til at stå rigtigt på linjerne i kladdehæfterne. Da vi senere skulle til at lære engelsk, var bogstaverne og deres sammensætning til ord og sætninger os velkendte, så her var udgangspunktet et andet. Jeg husker tydeligt, hvordan vi lyttede til historier indtalt på engelsk på lydbånd, og bagefter snakkede om historierne i klassen. Set i bakspejlet var det fantastisk simpelt og ligeså fantastisk effektivt. Jeg er overbevist om, at det var et unikt redskab til at lære den engelske grammatik og sprog-konstruktion på rygraden helt anderledes effektivt end ved blot at læse i en bog. Man skulle lytte. Det gjorde vi så, og vi blev ret gode. Denne intuitive føling med det engelske sprog har jeg hver dag haft kolossalt stor nytte af sidenhen. Skolegang i Sæby var dog meget andet end seancer i klasseværelset af 45 minutters varighed. Frikvartererne i de mindre klasser gik naturligvis med leg og løb i alle afskygninger hvor specielt dåseskjul var populært. Området omkring bålpladsen dannede en oplagt ramme om dette. Senere blev forskellige boldspil i skolegården meget populære og


holdt ved helt frem til 9. klasse. Et specielt masochistisk spil gik ud på frivilligt at stille sig opad en mur mens en anden person, fra varierende afstand, skulle forsøge at ramme én med en tennisbold. Billedet man bør fremkalde på sin nethinde forestiller en flok dødsforagtende men let fortrydende teenagere stående skulder ved skulder, mens en kammerat, med et forventningsfuldt smil på læben, udvælger sit offer blandt flokken, og forbereder et stenhårdt kast med et lår eller en mavesæk som mål. Blå mærker var standardudstyr. Mere fredeligt, men i højere grad konkurrencepræget, var spillet ’Rude’, ligeledes udført med en tennisbold. Skolegården er muligvis stadig fyldt med de firkanter spillet spilles indenfor. At 8.-9. klasses elever, som ellers tog sig selv temmelig alvorligt, brugte hver eneste frikvarter på at holde en tennisbold indenfor en firkant på asfalten, overgår i dag min forstand. De uger som blev taget ud af skole-kalenderen og brugt på fællesaktiviteter var velkomne åndehuller, og når jeg tænker over det, tror jeg virkelig at de udgjorde et af kerneelementerne i vores frie skolegang. Drama-ugerne var legendariske med deres skuespil, sang og musik. Alle kunne være med, både foran og bagved scenen, og på det niveau man nu mestrede. Ligeså bød julestuen på kreativ udfoldelse og, ikke mindst, muligheden for selvstændigt at tage del i ansvaret for opbygningen af boder og cafeer samt salget derfra. Den årlige lejrskole et sted i Danmark var vel årets begivenhed med vigtige sociale og Danmarkshistoriske aspekter. Fællesnævneren for temaugerne tror jeg er de tanker om fællesskab og frihed i ligeværdighed, åbenhed og ansvarlig medleven som friskolen bygger på. Utroligt vigtige budskaber i en tid domineret af egoisme og selvtilstrækkelighed. Jeg har altid været stolt af at gå på SHF, men i sidste ende er det nok disse grundtanker om vores forhold til os selv og hinanden, som jeg sætter størst pris på at have fået med i bagagen derfra.


Dét, og så at jeg stadig ville kunne kende den indbyggede rytme i Connies keyboard, hvis jeg hørte den i dag. Tilbage er kun at sige tusind tak for 10 gode år til alle med hverdag på skolen dengang og tillykke til Sæby-Hallenslev Friskole med de 25 år. For 15 år siden sendte vi balloner med små sedler op i luften, hvad mon det bliver i år?

Tillykke med fødselsdagen Jess Wellendorff gammel elev årgang 1989-1999


Skolen markerer 5 ürs fødselsdag


Vores pædagogiske udvikling gennem 25 år I 1983 vedtog kommunalbestyrelsen at nedlægge den lille Sæby Hallenslev Skole og lade skoledistriktet sammenlægge med Buerup Skole. Dette var klart i modstrid med borgernes interesser, der ønskede at bevare den nære og lokale skole. En gruppe af initiativrige borgere oprettede således Sæby Hallenslev Friskole, som en protest mod kommunalbestyrelsens beslutning. Det lykkedes at få etableret en friskole. Gennem årene har skolen udviklet sig på resterne af en kommuneskole med 7 årgange til nu at være en fuldt udbygget skole med børnehaveklasse og 9. klassetrin. Ved oprettelsen af friskolen blev der ikke sat spørgsmålstegn ved institutionen, traditionen eller værdierne. Langt hen af vejen ønskede man blot at bevare skolen under de kendte forhold. Gennem de 25 år friskolen nu har eksisteret, har den vist sin levedygtighed og fra at være lokalt forankret i et ønske om at bevare en lille folkeskole i byen, har skolen efterhånden bredt sig til et større opland og udviklet sit eget ståsted gennem sin egen selvbeskrivelse. En lille skole, der er underlagt diverse lovgivninger, markedsøkonomiske problemer og kræfter, står hele tiden i et dilemma mellem det ønskelige og det praktisk/økonomisk realisable. Gennem tiden har der selvfølgelig skulle træffes en række valg og dermed fravalg. De mange valg er truffet i en konstant vekselvirkning mellem den kultur, den var skabt i og den kultur, den har været med til at frembringe. Gennem de 25 år har skolens vedtægter været til revision adskillige gange, men hver gang har den siddende bestyrelse og generalforsamlingen besluttet, at skolens formål skulle stå uforandret. Vi arbejder derfor stadig efter de målsætninger og værdier, der blev indfældet i skolens vedtægter i 1983. Her står der, at skolen skal opbygge et undervisningsmiljø, hvor det enkelte barn er i stand til at forholde sig refleksivt og lærende. Når vi gennem skolens formål ønsker at give plads til at forberede


eleverne til at kunne tænke kritisk, være skabende, tænksomme og vurderende her og nu og i fremtidens samfund og når vi vil tilgodese børns forskellige faglige niveauer, børns forskellige resurser for at skabe og udvikle sig sammen og deres forskellige personlige tilgange til det at lære om verden og sig selv, må det have nogle konsekvenser for måden vi indretter vores hverdag og i valg af indhold i skolen. Gennem vores ”tid” har vi opbygget en tradition for, både fordi vi er en lille skole og fordi vi er på vej, at ”eksperimentere” med undervisningens indhold og form. Vi kunne således i august 2002 præsentere vores nye undervisningsstruktur. Vi har gennem den nye struktur bestræbt os på, at skoledagen og skoleåret er tilrettelagt på en sådan måde, at indholdet giver eleverne faglighed, oplevelser, udfordringer, indblik og sammenhæng. Den nye struktur/praksis Den nye struktur er et delvist opgør med det traditionelle skoleskema. Vi har valgt at udvikle bedre rammer for skoleårets tilrettelæggelse og undervisningens planlægning og indhold ved at tænke i både ugenormer og årsnormer for elever og lærere. Vi har opdelt skolens undervisning i kernestofpræget undervisning og dimensionsundervisning. Kernestofsundervisningen tager udgangspunkt i den traditionelle lærerstyrede og fagopdelte undervisning, hvor det er tilegnelse af de enkelte fags arbejdsmetoder, færdigheder og faglighed, der vægtes højt. Vi har valgt at bevare ugeskemaet for kerneundervisningen og det omfatter fagrækken dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik. Fra skoleåret 2005/06 også de nye prøvefag biologi og geografi. Ved at bibeholde den kendte fagrække opfylder vi ligeledes kravet om, at disse fag skal kunne identificeres i skolens arbejde. Dimensionsorienteret undervisning tager udgangspunkt i årsnormer. Planlægning ud fra årsnormer betyder, at vi i stedet for at tage ud-


gangspunkt i fagenes ugentlige timetal tager udgangspunkt i årstimetallet for de undervisningsopgaver, vi ønsker at gennemføre på de forskellige klassetrin. De traditionelle småfag er således ikke identificerbare i skolens daglige arbejde, men de udgør en større eller mindre del af fagligheden i de valgte emner og projekter. I vekselvirkning med kernestofsundervisningen får eleverne gennem den dimensionsorienterede undervisning mulighed for at tilegne sig kundskaber og færdigheder gennem tværgående emner og problemstillinger. Ved vekselvirkningen gives der tid til at gå både i dybden og bredden med stoffet og ro til både undersøgende, eksperimenterende og praktiske aktiviteter. Faglighed og tværfaglighed er således ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Vi har delt dimensionsundervisningen i fire hovedområder, velvidende at områderne ikke er skarpt adskilte. De fire hovedområder er: Kulturel-international dimension (blå) Praktisk-æstetisk dimension (grøn) Kropslig-musisk dimension (rød) Naturvidenskabelig- eksperimenterende dimension (gul)

I opdelingen med de fire dimensioner har vi ladet os inspirere af det forhold, at menneskets evner og kulturens områder på mange måder er struktureret ens. Fag og intelligens er naturligvis noget forskelligt. Fag er afgrænset område af viden og kun skabt gennem en kulturel tradition. Intelligens er et biologisk funderet potentiale i det enkelte menneske.


Vi har den opfattelse, at eleverne skal møde et væld at forskellige udfordringer og indfaldsvikler til deres læreprocesser. Undervisningen må befinde sig i spændingsfeltet mellem det individuelle hensyn og hensynet til fællesskabet. Dimensionsundervisningen bliver således et vigtigt element i vores bestræbelser på at nå rundt om det hele menneske. Dette for at tydeliggøre, at vi ønsker at udvikle det hele menneske. Det hele menneske skal være rustet til at møde mangesidede problemer i livet og i samfundet. Der er tale om balance mellem subjektive, objektive og relative sider ved kundskaben, og mellem følelsesmæssige, intellektuelle, handlingsmæssige og sociale sider ved elevernes læring. Jeg mener, vi gennem vores struktur og valg af indhold har vist handledygtighed og vilje til at imødekomme tidens udfordringer. Vi er tilfredse, men ikke nedsunket i selvglæde. Vi er ikke et lukket system, der er afvisende overfor nye udfordringer, men forstyrrelserne kan blive så store, at vi mister ansvaret for vore beslutninger. Den stigende tendens til indblanding fra statens side sætter dette ansvar og skolens konsensus under pres.

Held og lykke fremover Torben Gregersen skoleleder


Snapshot taget af Signe Holm, 7. klasse Sæby Hallenslev Friskole er en god skole med en god stemning. Vi starter dagen med at samles i klasserne og blive krydset af. Det er rart, at man lige kan samles og snakke om hvad vi f. eks har oplevet i weekenden. Der bliver fortalt om alt lige fra fodboldkampe til fødselsdage. Herefter går vi til morgensamling, alle 110 elever. Vi synger to sange og der bliver sagt fødselsdage. Bagefter går vi ud i klasserne, hvor vi nu skal have dimension. Dimension er en slags ”emnetime”. Vi har meget forskellige emner. De er inddelt i de blå, de gule, de grønne og de røde dimensioner, alt efter hvad gruppe de er i. Efter dimensionen, som varer to lektioner, har vi spisefrikvarter, hvor vi først skal spise frokost og så udenfor og holde pause bagefter. På skolen har vi en skolebod. Det har vi tirsdag og torsdag. Lige nu er det 6.-7. klasse, der har boden, hvilket man har i to år. Klasserne er slået sammen to og to, som f. eks 6.-7. klasse og 8.-9. klasse.

Vi har motionsdage, idrætsdage, fastelavnsfest, juletræsfest, juleuge, julemarked, emneuge, juleklip og mange flere ting. Alle disse ting er rigtig hyggelige og alle er gode til at hjælpe hinanden. Til nogle af aktiviteterne er vi i hold på kryds og tværs af klasserne. Lejrskolerne er også rigtig hyggelige, desværre skal vi jo ikke på


særlig mange lejrskoler mere. Både lejrskolen for hele skolen og dem for de enkelte klasser er rigtig gode, og man får også en masse oplevelser.

Hvert fjerde år kommet Jakob Kiørboe og laver skuespil med hele skolen. Det er altid super fedt at bruge omkring en uge på at arbejde på skuespillet. Igen er alle gode til at hjælpe hinanden, og de store elever hjælper de mindre med at lære stykket. Jeg tror, at alle nyder at arbejde med skuespil. Skolepatruljen har man også i to år, og man får lov til at få en tur i Bonbon-land. Skolen har både fisk, vandrende pinde og en skægagame. Og både gymnastiksal, klasseværelse, toiletter osv. er rigtig gode. Jeg synes, at det er en rigtig god skole at gå på, og der er rigtig godt kammeratskab mellem eleverne. Især fælles-aktiviteterne og skuespil er rigtig hyggeligt. Signe Holm 7. klasse


Kagemanden til 10 års fødselsdagen

I forbindelse med skolens 10 års fødselsdag blev der serveret en kæmpe-kagemand med meget lange ben til de sultne elever. Kagen blev leveret af en bager og pyntet i samarbejde med nogle elever.


Pioneråret i den gamle fabrik Det var med store forventninger og en vis portion sommerfugle i maven, jeg d. 9. august 1983 mødte op til min første skoledag som nyuddannet lærer på Sæby Hallenslev Friskole. De fysiske rammer og måden at drive skole på var noget anderledes, end jeg havde ”lært” under min uddannelse – men bestemt ikke mindre udfordrende! Jeg var blevet ansat midt i sommerferien og straks blev jeg taget med på råd og inddraget i alle de mange beslutninger, der skulle tages inden skolestarten en måned senere. Fra den første dag følte jeg mig velkommen i Sæby og mødte her en venlig og imødekommende forældregruppe, der virkelig var engageret og positivt arbejdende for at få Sæby Hallenslev Friskole etableret. Ildsjæle kunne man med rette kalde dem! Resten af sommeren arbejdede vi 3 nyansatte lærere (Tina, Lisbeth og jeg selv) side om side med bestyrelse, forældre og kommende elever i RESKAS gamle fabriksbygning for at få lokaler og udendørsområder gjort skoleklar. Der blev malet, hamret, revet og klippet ned. Der blev holdt kaffepauser, snakket, grinet og ind imellem afholdt bestyrelses - og lærermøder, hvor de pædagogiske linier blev drøftet. Kort før skolestart indkaldte bestyrelsen til det første stormøde, der var fælles for alle skolens forældre. På mødet blev vi ansatte lærere efter tur præsenteret – og vi fik ligeledes mulighed for at mødes med den samlede forældregruppe. Inden selve skolestarten følte man sig godt klædt på til at påbegynde sit virke på skolen. Den store imødekommenhed, de mange fælles aktiviteter omkring de praktiske gøremål og det sociale fællesskab omkring etableringen af friskolen var med til at grundlægge ens ejerskab for skolen. Den 9. august kl. 9.30 hørtes skoleklokken for første gang i den gamle fabriksbygning, og vi kunne byde velkommen til 46 børn og deres forældre, der fulgte med i skole på denne første og noget specielle skoledag. Vi mødtes alle ved flagstangen, hvor skolens formand Jørn Jacob-


sen bød velkommen, og mens flaget gik til tops, sang vi ”Skolesangen”, der var skrevet til lejligheden af bestyrelsesmedlem John Kruse. Derefter samledes alle ved indgangen til skolebygningen, hvor Jørn Jacobsen klippede den røde snor over, og erklærede Sæby Hallenslev Friskole for åben. Resten af dagen stod i festens tegn. Først for børnene der blev budt velkommen af deres lærer i klassen. Senere på dagen afholdtes der en reception, og dagen sluttede med en festlig fællesspisning i fabrikshallen. Mens flaget blev strøget stemte alle endnu engang i med” Skolesangen”. Første skoledag var slut, og en lang og sej kamp for bevarelse af den lokale skole var øjensynligt vundet, og nu var det spændende at se, om ”isen kunne bære”! Skoleåret og lærergerningen i den gamle fabriksbygning blev noget anderledes end jeg på forhånd havde forestillet mig. De fysiske rammer var trange. Skolebygningens 5 klasseværelser, der alle var gennemgangslokaler, kunne med lidt god vilje lige nøjagtig rumme eleverne. De var hyggeligt og anderledes indrettet med tomandsborde og en stol til hver elev. Andet var der ikke plads til. Udendørsarealerne - til gengæld - var meget velegnede til at lege og boltre sig i. Der var mulighed for at lege vildt i det høje græs, spille bold på græsarealerne. Ifølge eleverne var det allerbedste ved skolen, at den store fabrikshal kunne bruges til både fodbold og leg. En overdækket skolegård - det var sagen! Godt nok dryppede det ofte fra de utætte tage, og diverse spande og fade måtte sættes frem for at opfange de største vanddråber, men det gav kun lidt ekstra kolorit på skoledagen! På lærerværelset var der etableret et primitivt ”pædagogisk værksted”, hvor der stod en mindre meget simpel kopimaskine. Ellers var de eneste pædagogiske hjælpemidler en lille tavle, et stykke kridt og så en kopiside i ny og næ! Skolebøgerne var kasserede eksemplarer fra andre skoler og var derfor temmelig slidte og lasede og virkede ikke særlig indbyden-


de! Med de få undervisningsmidler, der var til rådighed, betød det, at vi lærere måtte tænke kreativt og selv fremstille materialerne til de forskellige fag, som vi underviste i – og jeg husker det som et kæmpe arbejde for den uerfarne lærer, som man jo var dengang! Hver 14. dag gik klasserne på skift på besøg på Sæby skole for at benytte folkebiblioteket. Fru Andersen var skolens bibliotekar. Hun var hjælpsom med fremskaffelse af forskellige materialer, men var især glad for at få besøg af en flok lystige børn på den næsten børnetomme folkeskole!

Skoleåret forløb planmæssigt med afholdelse af diverse forældremøder og andre pædagogiske – og sociale arrangementer, og året blev afsluttet med en emneuge omhandlende jernalderen. Udendørsarealerne var velegnet til emnet, hvor det var muligt at leve sig ind i jernalderens livsmønster og vilkår. Der blev bygget huse, snittet, kartet og vævet samt lavet mad over bål, som forældrene blev indbudt til at tage del i en aften i juni kort før sommerferien.


Denne jernalderfest var samtidig afslutningen på skoleåret og afslutningen på friskolens tid i den gamle fabriksbygning. Høng kommune havde besluttet, at den ville leje skolebygningerne på Sæby skole til os med virkning fra august 1984. Dermed var Sæby skole nedlagt, og Sæby Hallenslev Friskole kunne nu omsider tage de ønskede omgivelser i brug. I den ”nye” skole var rammerne anderledes og mere skoleprægede, og det ville nu blive muligt at tilbyde eleverne undervisning i større og mere velegnede klasse- og faglokaler som skolekøkken, gymnastiksal, bibliotek og sløjdlokale. Desuden gav den mere plads mulighed for etablering af en børnehaveklasse og en pasningsordning efter skoletid. Det var nogle af de ting, vi hidtil havde måttet undvære. Samtidig kunne vi byde endnu to lærere velkommen til skolen: Conny Errebo og Gunnar Nielsen. Det havde været et godt og lærerigt skoleår i RESKAS gamle fabrik, et år der i allerhøjeste grad var præget af sammenhold, fællesskab og engagement. Hele skolekredsen, bestyrelsen, forældrene og ikke mindst eleverne var med til at få skolen til at fungere. Det summede af aktivitet fra alle hjørner og de mange sprækker. Alle virkede glade og tilfredse med forholdene på friskolen. For mig personligt var det et år, der kom til at stå meget skarpt i min erindring. Pioneråret i den gamle fabrik lærte mig at føle ejerskab for Sæby Hallenslev Friskole. TIL LYKKE MED DE FØRSTE 25 ÅR Susanne Færch lærer


Lejrskoler Gennem skolens 25 år har en tilbagevende begivenhed været lejrskolerne. Vi har gennem årene taget på lejrskole, både med den enkelte klasse, mindre grupper og så hele skolen. Vi har bestræbt os på at besøge forskellige steder i Danmark, for at give eleverne mulighed for at erfare vort lands mangfoldighed. Eleverne i 8.-9. klasse har haft mulighed for i samarbejde med forældre og lærerne at tage på ophold i udlandet. Det at rejse sammen, bo og spise sammen og i fællesskab være ansvarlig for et forud aftalt forløb, giver det sociale liv en øget intensitet, og det giver det enkelte barn mulighed for at vise andre sider af sig selv, andre evner og talenter end de, der kommer frem i det daglige skolearbejde. Skolens fælleslejrskoler står stærkt og som noget specielt i erindringen. Kan du huske den gang, vi fandt dinosauræg på Samsø eller den gang vi fik besøg af blotteren på Als eller dengang vi ventede flere timer på toget i Slagelse -jo minder og oplevelser er der mange af Gennem årene har vi besøgt følgende steder i Danmark: 1991 Kerteminde/Odense 1993 Samsø 1995 Tåsinge 1997 Silkeborg 1999 Visby (Sønderjylland) 2001 Bornholm 2003 Viborg 2005 Als 2007 Djursland og mange egne og kroge af landet venter på vores besøg i årene, der kommer.


Da Friskolen fik overbygning Siden starten i 1983 er friskolen ganske langsomt vokset. Vi startede med 5 klasser på Reska. Allerede i 1984 kunne skolen naturligt udvides til også at omfatte 6. klasse. Nyt dette år var, at der også blev etableret en børnehaveklasse. I 1985 omfattede skolen således 8 klassetrin. Endnu et par år måtte elever efter 7. klasse forlade skolen og fortsætte deres 8. og 9. klasse på Høng Kommune skole. I 1987 besluttede forældrekredsen på et møde efter indstilling fra lærerstaben og bestyrelsen at etablere en overbygning. Det betød, at friskolen kunne tilbyde en 8. klasse fra august 1988 og fra en 9. klasse det følgende år. I løbet af 6 år voksede friskolen således fra 5 klasser til 10 klasser. Det må man sige er godt gået og vidner om tillid og kolossal forældreopbakning. I juni 1990 kunne Friskolen for første gang dimittere et hold elever, næsten af eget kuld. 17 elever tog afsked med en afgangsprøve. De første 17 dimittender fra Friskolen: • Morten Skovgaard • Pia Jørgensen • Brian Jakobsen • Lars Pedersen • Lise Nyavl • Signe Grumløse • Anja Pedersen • Malene Hansen • Heidi Hansen • Julie Wilén • Michael Olsen • Trine Larsen • Berit Christensen • Henrik Pedersen • Sune Andersen • Stefan Christoffersen • Helle Pedersen


Tillykke med fødselsdagen Efter 15 år som forælder på 2 friskoler - heraf de 12 på SæbyHallenslev, blev jeg for 5 år siden valgt af forældrekredsen som tilsynsførende på skolen. Jeg er ergoterapeut og altså ikke læreruddannet. Til gengæld kender jeg til skolen og skoleformen gennem mine 3 børn og via mit arbejde gennem 6 år i bestyrelsen. Udgangspunktet er for mig: Lovgivningen: Min opgave som tilsynsførende er ifgl. §9 i lov om friskoler og private grundskoler at føre tilsyn med, om elevernes standpunkt i fagene dansk, matematik og engelsk samt skolens samlede undervisningstilbud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Jeg skal desuden tilse at skolen, som loven foreskriver, gennem undervisning og de øvrige tiltag skolen sammen med forældrekredsen står for, forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, hvor de kan tage aktivt del i de demokratiske processer, samt om undervisningssproget er dansk. Jeg skal mindst følge undervisningen en hel skoledag i løbet af et skoleår. Skolens formål: ·

At give eleverne en almen uddannelse, der giver mulighed for at forstå tilværelsen og vurdere deres muligheder i livet og samfundets ytringsformer, således at de kan medvirke til at skabe både åndelige og materielle værdier til fælles gavn.

·

At give eleverne mulighed for at udnytte deres evner og interesser længst muligt i de forskellige fag, give dem sikre elementære kundskaber og opøve kritisk tænkning og selvstændigt arbejde.


Egne holdninger: ·

Børnene er forældrenes, skolen er forældrenes og jeg er forældrenes tilsynsførende.

·

Nysgerrighed og engagement er drivkraften for at barnet kan lære, tage stilling og handle.

·

Det er skolens opgave at oplyse børnene og give dem dannelse ved hjælp af et forpligtende fællesskab.

Hvad gør man så? ·

Ja, man kan vælge at se ”jobbet” som endnu en kontrolfunktion trukket ned over hovedet på de arme frie skoler, og måske endda fokusere på det umulige i at kunne løse opgaven ( man kan (og bør) ikke måle elevernes standpunkt på et givet tidspunkt og sammenligne det med tilsvarende elever i folkeskolen)

·

eller man kan, som jeg har valgt, se på opgaven med positive øjne. Fokusere på de fælles kærneområder i lovteksten og i skolens formål, og så i øvrigt vælge at se på undervisningen med almindelig sund fornuft. Og så lige forholde sig til timeplaner, undervisningsplaner og gældende lovgivning.

”Tilsyn” kommer af ”at tilse” og kan vendes om til ”at se til”. Det er så det jeg forsøger. Men det er ikke helt, det der sker. Man kan nemlig ikke bare være ”fluen på væggen”. Alene min tilstedeværelse påvirker både elever og lærere. Heldigvis mødes jeg altid af åbenhed og tillid fra begge sider, engagerede elever og lærere vil meget gerne vise og forklare mig, hvad de er i gang med, og hvad de kan, så det er nemt at ”falde ind”. Og så kan jeg heller ikke selv lade være med at engagere mig – især i dimensionsundervisningen, hvor eleverne undersøger spørgsmål og afprøver viden i praksis. Jeg besøger skolen 2-3-4 gange i løbet af skoleåret, gerne efter nogle dage i forvejen at have meldt min ankomst, men hverken Torben, lærere, elever eller jeg selv ved hvilke timer, jeg kommer til at overvære. Det planlægges om morgenen sammen med lærerne


over bordet på lærerværelset, hvor jeg får at vide, hvordan de enkelte timer den dag er planlagt (Som bekendt er der jo ikke 2 dage der er ens på denne skole, og planerne er vejledende, men de brydes, når der er grund til det – og det er der tit! ). Der er altså ingen lærere eller elever, der har forberedt sig på, at jeg skal komme. Det sikrer til en vis grad, at timerne er ”normale”. Det er altid dejligt at komme på skolen, under morgensangen byder Torben mig velkommen, og eleverne får at vide, hvorfor jeg er der. Jeg forsøger hvert år at følge undervisningen i alle klasser, med alle lærere og med hovedvægten på dansk, matematik, engelsk og dimensionsundervisning (hvori disse fag også indgår). Det er hidtil lykkedes med enkelte undtagelser. Under mine besøg på skolen har jeg oplevet en stor mangfoldighed i undervisningen. Lige fra oplæsning af Søren og Mette til kontrollering af fedtprocenten i spegepølse. Og fra brødbagning med fremsending af billeder af brødene til venskabsskoler i England og Frankrig til robotbygning af pap og div. genbrugsmaterialer.


Lige fra starten af skoleforløbet vænnes eleverne til, at de er en del af ”en stor familie”. Mange gange i dagens og i årets løb er der større børn, der tager sig af de mindre, og der

samarbejdes på tværs af


I dag er det skolens fødselsdag I forbindelse med skolens 20 års fødselsdag forfattede skolens klasser en festsang.

Mel.: I dag er det Oles fødselsdag I dag er det skolens fødselsdag hurra hurra hurra den ønsker sig en legeplads hvor vi kan gi’ den rigtig gas med dejlig chokolade og kager til bh.kl

Vi tar’ på lejrskole tit hurra hurra hurra det syn’s vi er et kæmpehit vort fællesskab bliver aldrig slidt vi håber skolen leve må i mange år 5.-6. kl

En nat på skolen husker vi uha uha uha vi lygter skar og det var blæst vi hygged os da vi fik læst for vi har både små og store venner her

I dag er det skolens fødselsdag hurra hurra hold op hvor er det bare fedt at vi får lagkag’ lig’ om lidt tillykke og hurra for Sæby Hallenslev

I dag det er en dejlig dag hurra hurra hurra vi pyntet har med mange flag ballonerne skal op i dag for skolen fylder rundt og fejrer fødselsdag 1,.2, kl

Og så de gamle garvede Susanne og Lisbeth I også tyve fejre ka’ vi råber derfor højt hurra vi håber, I bli’r her til I bli’r pensioneret 7.-8. kl

Og når vi så har frikvarter hurra hurra hurra vi spise må en lille bid men vi har næsten ingen tid for vi skal ud og lege med de andre børn

På lejrskole har vi vær’t ja hele Danmark rundt Bornholm der vi så Hammerhus fra Visby tog vi traktorbus vi har dog også vores egen Sæbymand

I dag vi samlet er til fest hurra hurra hurra det’ fødselsdag – det er tyve år gid denne skole stadig står med mange glade børn endnu i tyve år 3.-4. kl

Til slut vi råber højt i kor hurra hurra hurra gid skolen længe leve må og go’e elever den må få som os der nu går videre på livets vej 9.-10. kl


Idéfabrikken Der må have lydt et mindre ramaskrig af kritiske røster dengang, en bestyrelse og en flok unge lærere blev enige om at starte en friskole i en nedlagt fabriksbygning. Havde jeg selv været voksen og forælder på det tidspunkt, havde min første reaktion nok været, at det lød fuldstændigt vanvittigt. Jeg gik imidlertid i de helt små klasser dengang og spekulerede ikke så meget over den slags; faktisk har jeg slet ingen klar erindring om skiftet fra byens gamle kommuneskole til friskoleprojektet på Reska, andet end at jeg ikke længere skulle have mine forældre i skolen. Og med al respekt for dem var det jo en god ting for begge parter – og vi børn slap ikke mindst for at blive spredt ud på alle mulige skoler i nærområdet. Når jeg tager til Sæby i dag, virker byen nærmest som en skygge af sig selv i forhold til i firserne. Vores generation var stor (eller i hvert fald meget aktiv!) i gader, stræder og folks haver, og friskolens centrale beliggenhed i Reska-lokalerne integrerede den godt med, hvad vi nu engang rendte rundt og foretog os, når vi havde fri. Ligegyldigt om vi legede røvere og soldater, cykelpoliti eller bare spillede fodbold, blev skoleområdet i høj grad omdrejningspunktet for byens legende børn og meget et sted, hvor man bare ”var” – og ikke et sted, man ”tog til”. Skolen var således aldrig rigtigt en sur pligt men mere det sted, hvor man helt naturligt befandt sig en stor del af tiden og ikke tænkte så meget over, om det var for at lege eller lære. Jeg kan for eksempel ikke huske nogensinde at have været ked af at skulle i skole, og det er ganske givet fordi, det hele gik lidt op i en højere enhed for os små størrelser dengang. Sammensmeltningen af leg og lærdom er også det, der præger mine minder om skolegangen i de første Reska-år. Rammerne for undervisningen var i bedste fald interimistiske, og det må have krævet både kreativitet og tålmodighed af lærerne at få alt fra frikvarterer til undervisning til at fungere på stedet. Der er trods alt en vis forskel på en flot gymnastiksal med pæne træribber, scene med lækkert rødt tæppe og ordentligt omklædningsrum, og så de


skrabede lokaler, det hårde betongulv og den grå institutionsstemning, fabrikslokalerne kunne byde på. I dag hører man jævnligt lærere over hele landet jamre endeløst over forholdene på folkeskolerne. De fleste af dem ville sikkert tabe både ører, næse og mund, hvis de blev transporteret tilbage i tiden for at opleve en skoledag på Reska og mærkede, hvor uvæsentlige lokalernes kvalitet var for vores skolekvalitet. Jeg husker allermest den tid som meget ”alternativ! – i ganske positiv forstand, vel at mærke –

Her står jeg den første skoledag på Reska

mægtigt lærerig og ikke mindst gevaldigt underholdende. Friskolen var vel dengang i høj grad et eksperiment for at se, om et sådant projekt overhovedet kunne fungere i et så lille lokalmiljø; om børnene var trygge og lærte noget; om de nye lærere magtede opgaven; om forældrene bakkede op om det hele. At det blev en succes, kan der nok ikke herske den store tvivl om. At vi børn måske reelt var


forsøgskaniner udmøntede sig jo mest af alt i en meget utraditionel undervisningsform, hvor fokus på samvær, sjove projekter og masser af skæg og ballade var med til at fjerne opmærksomheden fra de, for nu at være helt ærlig, møghamrende grimme omgivelser. Men der jo en lidt sjov sammenligning i, at en gammel inventarfabrik sådan pludselig blev omdannet til en lille idéfabrik og rent faktisk fungerede strålende som skole takket være en stædig pionérånd blandt både lærere og forældre. På ydersiden lignede det måske en forfalden institution, men Reska var i virkeligheden det stik modsatte og et lysende eksempel på, at mindre optimale fysiske rammer bestemt ikke udelukker et trygt og stimulerende miljø for både børn og voksne. Der var dengang indædte modstandere af idéen, som fejlagtigt hævdede, at det aldrig ville kunne lade sig gøre at skabe en god skole på de præmisser, og det har ganske vist også krævet både risikovilje og et åbent sind at kaste sig ud i projektet. Set i bakspejlet virker det nu mest synd for modstanderne - og særligt deres børn – at de ikke turde at deltage i eksperimentet, og jeg kan kun håbe, at de i dag ærgrer sig bare en lille smule. Kigger man på gamle billeder fra Reska-tiden, ligner det faktisk mest af alt scener fra et krigsramt østeuropæisk land. Jeg kan særligt huske ét billede, hvor vi står en flok børn i kø til sodavand, og det hele ser sådan lidt trist og fattigt ud, som vi står der og ser lidt sultne og utålmodige ud. Skeptikere og udenforstående, der ser dette billede, kunne nok let få det indtryk, at vi ikke havde særligt meget dengang. Men i virkeligheden havde vi nok meget mere end de fleste. Med venlig hilsen Morten Skovgård gammel elev fra 1983-1990


Højdepunkter gennem 25 år udtrykt gennem skolens mange og store projekter: Bogudgivelser I 1992 kunne vi føje bogudgivelsen: Kærlighed ved første pommes-frites til listen over spor på vores tilstedeværelse. I 2000 fik vi optaget 5 digte i den store landsdækkende digtsamling: 2000 blade fra børn og unge, udgivet i forbindelse med årtusindeskiftet

Svend i rollen som den grimme ælling

Emneuger Jernalderen (1984) Du bli’r, hvad du spiser (1986) Indianerliv (1987) Kend din egn (1988) Fremmed i Danmark (1991) Jubilæumsuge (1993) Den gode historie (1998) H.C. Andersens liv og levned (2005) Rundt om Tissø (2006) Kend dine sanser (2007)

Teaterprojekter Vi har haft den store fornøjelse at samarbejde med teaterinstruktøren Jakob Kiørboe, hvilket har resulteret i nogle gigantiske teateropsætninger med alle skolens elever som aktører og skuespillere. Vi startede i 1991 med opsætningen af H.C. Andersens liv, herefter fulgte den ene perle efter den anden: De nordiske guder (1992), Odysseus’ rejse (1996), Snedronningen (2000) og Josef og de tolv brødre (2004). I 2008 kom Jakob igen forbi for at sætte et skuespil op, denne gang med Birte Zander, som også var med i 1996. Spillet var over temaet: Sct. Michal og dragen, en kamp mellem de mørke og lyse kræfter. Vi håber, at samarbejdet med Jakob kan fortsætte, så også nye elever kan mindes, at de har deltaget i fantastiske testerstykker.


Jens og Flemming i Soap City Cirkus

Gunnar i fortællerstolen

Det er ikke kun når Jakob lægger vejen forbi, at vi spiller teater. Hvem husker ikke den store cirkusforestilling, Soap City Cirkus (1989), med rablende klovne, syrede professorer, regnende heste, dresserede lopper og meget mere. Eller Hodja fra Pjort (1989), Vi havde også cirkusforestilling i 1995. Folk og røvere i Kardemommeby (1991), Busters Verden (1993), Fedronningens Tryllestøv (1993), Dyrene i Hakkebakkeskoven (1996), Pelle på eventyr (1998), Romeo og Julie (2003), Snøfthvide og de 7 guirrillakrigere (2004), Prinsessen på slottet (2005), Skotteøen (2006), Hamlet og Co (2007)

Michael som den bindegale professor


Det er dejligt at gå i skole på Sæby-Hallenslev Friskole Når jeg kommer i skole om morgenen, sætter jeg mig og hygger mig på min plads indtil klokken ringer, men hvis jeg skal sætte bænke op, gør jeg selvfølgelig først det. Når klokken ringer, går vi alle sammen ind og sætter os på vores pladser og lidt efter kommer der en lærer og råber os op. På den måde kan læreren se, om vi alle sammen er der. Efter det spørger læreren, om vi har noget at sige, og hvis vi ikke har det, går vi til ”morgensang”, hvor vi almindeligvis synger to sange. Her kan man også få lov til at sige noget, hvis man vil det. Bagefter går vi tilbage i vores klasser. Der har vi en dimension i ca. 2 timer. Dimension er et emne, vi har 9 gange. F. eks har vi ”mad – hvordan?”, ”portrætter” og ”kort” i denne tid. Der efter har vi spisefrikvarter i 15 -- 20 min og skal så ud at lege en halv times tid. Efter pausen skal vi have musik, dansk, engelsk eller matematik. F.eks. har jeg engelsk, musik, 10 minutters frikvarter og dansk om mandagen, men nogle gange har jeg kun 2 timer. Før jul øver vi til Santa Lucia, og så optræder vi til morgensang d. 13. december, nogle af os optræder i kirken på et tidspunkt, og til sidst optræder vi alle sammen igen til julefesten. Af andre ting op til jul er der ”julestue” sidst i november – ugen før laver vi alle de ting, vi sælger. Vi sælger f.eks. bolcher, stennisser, pileflet og billeder og alle sådan nogle ting.


Vi har også drama og musik eller ”dramus” som det også bliver kaldt, men det er kun op til 4. kl. – det er ærgerligt, for så er det sidste år, jeg kan være med. Her laver vi skuespil, som vi viser til forårskoncerten. Om onsdagen er der ”Lille Band” for 4. – 5. kl. Der er også band for de større klasser, men 4. – 5. er den yngste klasse, der må være med, og det er godt, når vi ikke må være med til ”dramus” mere. Udover det frivillige musik har vi en time musik i bh. kl. til og med 4.- 5. hver uge – det er dejligt med al den musik, synes jeg. Af andre gode ting ved skolen er lejrskolerne: Hver anden gang er vi af sted med klassen, og hver anden gang er hele skolen af sted sammen. Så har vi også ferier, f.eks. efterårsferie, vinterferie, påskeferie, pinseferie og sommerferie. Den sidste skoledag før sommerferien kan jeg rigtig godt lide: Det er hyggeligt, når 9. klasses elever sidder oppe foran til morgensang og laver sjov med lærerne, og når de laver f. eks. tovtræknings-konkurrencer for os andre elever og lærerne, og når vi, lige inden vi skal på ferie, står oppe på bænkene og synger feriesangen. Eva Sødring Elbrønd 4. klasse


Bestyrelsens arbejde anno 2008 …opnåede bedrifter og visioner. I 2005 valgte den daværende bestyrelse at købe skolen, da regeringen valgte at lave storkommuner, og fremtiden for små skoler var uvis. Så i foråret 2006 kunne vi endelig kalde os ejere af SæbyHallenslev Friskole. Med på matriklen købte vi trekantsområdet bagved pavillonen. En af fordelene ved at købe skolen, var at vi blev "herre" i eget hus, huspriserne var i top, og renten lav, så vi slog til og efter et års tilløb kom handlen i hus! Nu ved da hvad vores udgifter er til husleje hver måned de næste 30 år, og det kan, nu Kalundborg kommune ikke lave om på. Da vi så ikke har en kommune der ”poster” penge i bygningen mere, har vi måtte se på vores udgifter, og hvad vi kan gøre anderledes for at holde dem nede. Så det første vi gik i gang med var at købe nyt fyr, så vi kan holde varmeregningen nede. I den forbindelse blev der jo ret meget plads i fyrrummet, da det nye fyr kun fylder en tredjedel af det gamle, så vi er ved at se på hvad vi kan gøre med resten af fyrrummet. En af betingelserne for at drive friskole er bl.a. opbakning fra forældre. En gang om året afholder vi en arbejdslørdag, hvor forældre og børn mødes på skolen i arbejdstøj og medbringer forskelligt – det er


lige fra malerpensler til gravemaskiner mm. Det ses tydeligt ved forbedringen/ udvidelse på legepladsen. Vi har fået sponseret svævebanen, købt et super klatrestativ men kravet var bare lige at det skulle pilles ned i Silvan og hentes hjem, for derefter at forsøge at samle det igen. Båden, den blev købt billigt, den skulle også ”bare” afhentes, den kunne bare ikke skilles ad, så det blev med lastbil med kran.. Båden blev søsat dagen før en arbejdslørdag, så forældrene havde noget at rive i!!! Fint blev det med rullegræs og bølger mm. Girafgyngen er altid et punkt på arbejdslørdagen, den er meget populær blandt børnene, så den holder ikke så længe ad gangen.. Ved overgangen til Kalundborg kommune, stødte vi på en udfordring der hed Beredskabsinspektør! Brandinspektøren har fortolket brandreglerne lidt anderledes, end vi har været vant til fra gammel Høng kommune. Dette har medført nogle nødvendige ændringer vedrørende brandsikkerhed. Bl.a. må vi på nuværende tidspunkt ikke være mere end 150 personer samlet indendørs. Hvilket så giver sig udslag i, at vi har måttet bryde lidt med nogle gamle traditioner, især ved juletid, hvor vi har været vant til at samle hele skolen med forældre til juletræsfest. Det har vi været nødt til at lave om til 2 fester, pga. den store opbakning der er fra alle. Men vi arbejder på sagen, ikke mindst for vores egen sikkerhed og børnenes, og er inde i en god dialog med brandmyndigheden, så indtil videre er der sat 2 slange-


vinder op, og installeret branddøre og nødudgange.

Visioner:

Her i 2008 arbejder vi på at købe den gamle PPR bygning, (den overfor Oasen), for at åbne en børnehave, der skal drives uafhængigt af skolens økonomi, men med samme bestyrelse. Vi ser potentalet i fællesskabet og det pædagogiske sammenspil, der kan blive imellem børnehave, SFO og skole. På nuværende tidspunkt ligger sagen til høring i kommunen. Vi har også en opdeling af vores baderum på tegnebrættet. Vi er nået ret langt i processen, men vi har været nødt til at prioritere vores midler til brandsikkerhed, så derfor blev projekt baderum udskudt lidt. Ligeledes arbejder vi på opførsel af en bandebane, (grusbane til boldspil) på trekantsområdet.

En gruppe elever fra 9. klasse har taget initiativ til at lave en ”kravlegård” . Her mødes en stor del af skolens elever til et sælsomt spil med en fodbold. Alle kan være med hvilket giver herlig leg på tværs af alder og klasser.

Længere ude i fremtiden ser vi på muligheden for at udvide skolen/ elevtallet. Vi afventer for at se hvad der sker i lokalområdet og de nærliggende skoler, på børnetallet, Formålet ville være at gøre skolen mere synlig og stærkere i lokalområdet. Tillykke med de 25 år fra Bestyrelsen


Jamen man klipper da i bolsjerne, ikke Lisbeth I 1992 startede Friskolen en tradition med julestue. Gennem årene har denne tradition udviklet sig og er nu et fast tilbagevendende tema på årskalenderen. Flere og flere personer bliver inddraget i arrangementet, men det bærende element er stadig børnenes produktion. I fire dage arbejder børnene på tværs af klasser og alder i forskellige værksteder, som lærerne opfindsomt etablerer. Her arbejdes der direkte med en produktion, som udbydes til salg i de forskellige boder, der præger julestuen. Overskuddet ved salget i boderne, i julecafeen, ved det amerikanske lotteri og ikke mindst i boden med de hjemmelavede æbleskiver går til forskellige øremærkede ting og projekter. Det kan være legeredskaber, fællesture og ekskursioner, teateroplevelser mv


Den gang Statoil-pavillonen holdt flyttedag Lige siden Friskolen så dagens lys på Bødkervænget har vi tilbudt en pasningsordning for børnene efter skoletid. I begyndelsen en enkelt time om dagen, men i takt med samfundsudviklingen og i takt med det stigende elevtal blev behovet for en mere omfattende pasning både lokalemæssigt men også ansættelsesmæssigt større. I begyndelsen på Skolevej holdt pasningen til i et lille kælderrum. Ikke optimalt, men børnene hyggede sig og blev beskæftiget. I 1995 kunne vi indvi en ny og selvstændig pasningsbygning. Der blev købt en pavillon , der havde været brugt på Statoil i Kalundborg. I forbindelse med indvielsen af pavillonen, forfattede forældrene en masse sange under et posteløb. De hænger stadig i pasningen og udtrykker en masse glæde og forventninger til de nye rammer.

Mel.: Åh-abe Der var engang en pasning der stod og mangled plads så den sku’ finde sig et hus hvor alle børn ku’ være. Det ser I her—syn’s I ikke det er flot OASEN-OASEN Vi ka’ li’ at vær’ hos dig OASEN—OASEN Der er altid tid til leg

Den er i glade farver det gi’r os godt humør så vi har ikke tid at tænke på at lave ballade. Vi hygger os med lidt spil og meget mer’ OASEN—OASEN Åh hvor vi elsker dig OASEN—OASEN Der er altid tid til mig


Mel.: Vi lister os af sted på tå Fra skolens mørke kælderrum Vi nu er blevet forfremmet Med lys og plads og mange rum Og køkkenplads blandt andet. OASEN er vort frikvarter Vi har det jo så dejligt der. Vi hopper og springer og klæder os ud Marianne må sandelig stå for skud.

Kuløren her på væggene Er flot og noget særligt, Og ungerne der kommer her De har det noget så herligt. De banker, syr og klær sig ud Og leger indianerbrud. De traller og synger til trods for lidt sne Marianne og Pia de nyder det.


Den 1. august 1983 var følgende ansat på skolen Kurt Christensen, skoleleder Susanne Færch, lærer Tina Christfort, lærer Lisbeth Sødring Elbrønd, lærer Karen Pedersen, rengøring

Den 9. marts 2008 var følgende ansat på skolen Susanne Færch lærer ansat 1/8 1983

Pia Bilenberg børnehaveklasseleder ansat 1/8 1995

Lisbeth Sødring Elbrønd lærer ansat 1/8 1983

Peter Skov Larsen lærer ansat 1/8 2002

Kirsten Nielsen sekretær ansat 1/8 1985

Henriette Lenler lærer ansat 1/2 2008

Torben Gregersen skoleleder ansat 1/8 1986

Vibeke Sørensen lærer emeritus

Herdis Winther Olsen lærer ansat 1/8 1989

Jette Hansen SFO medarbejder ansat 1/8 2003

Marie Jensen rengøring ansat 1/5 1990

Lars Rasmussen pedel ansat 1/11996

Marianne Bjarndahl SFO leder Ansat 1/8 1994

Karen Hansen SFO medarbejder ansat 1/8 1999


Resultatopgørelser med næsten 25 års mellemrum De to resultatopgørelser kan ikke sammenlignes direkte, da den første opgørelse i 1983 kun dækker de første fem måneders drift.

1983

Både nu og for 24 år siden kom skolen ud med et positivt resultat.

2006

Elevtallets udvikling gennem 25 år 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2206 2007

44 57 76 83 84 98 116 95 97 90 87 85 103 96 106 96 98 103 99 103 106 103 108 110 106


MUFF-gruppen MUFF står for: M for Møder, U for underholdning, F for foredrag og sidst men ikke mindst Fest. Da vi i bestyrelsen ikke har tid til at sørge for alle disse arrangementer som muff’erne har taget til sig, så har vi valgt at stykke det sammen ved, at der er nogle forældre fra hver klasse, der deltager for et år ad gangen. Der er en del arrangementer, som muff’erne tager sig af, bl.a. : Julemarkedet, hvor muff’erne skaffer sponsorgaver til det amerikanske lotteri, samt arrangerer et bankospil. Inden Juletræsfesten hygger muff’erne med at pynte juletræet, hvor de samtidig hygger sig med kaffe, kage og hyggesnak. Muff’ernes nyeste initiativ er at afholde en fastelavnsfest, hvor det

er MUFF, der er vært. Festen er forbudt for voksne, undtagen lærerne og mufferne. Der er stor elevdeltagelse, fra de små til de store klasser, alle skal være klædt ud, også mufferne og lærerne. Alle ser ud til at more sig, og lang tid i forvejen går alle rundt og tænker på hvilket sjovt, festligt kostume de skal trække i, også de store elever og de voksne. Lærerne har udtalt, at det er rart at deltage ved en fest som gæster og mufferne har fået stor ros fra lærerne for fastelavnsfesten. Ved denne festlige lejlighed har alle mufferne haft en del sjov


sammen, både ved planlæggelsen og ved deltagelsen af festen. Skolens sommerfest er en helt uforpligtende aften, hvor man som forældre møder op med egen mad til at grille, og så har MUFF sørget for at tænde op i grillen, (halve tønder): Det er så MUFF, der står for salg af div. drikkelse. I sommeren 2007 var der som noget nyt, ponyridning. Der var nogle lærere som for første gang prøvede at sætte sig til hest, til stor morskab for alle elever.

Som tak for denne store indsats gennem året, slutter muff’erne af med en lille intern muff-fest med smørrebrød. Traditionen startede 2007 og den fortsætter. Muff’erne sysler også med at få nogle spændende foredrag op at stå, forhåbentligt er der noget klart i skoleåret 2008/2009. Med venlig hilsen Suzette Buch Kontaktperson for MUFF-gruppen


Jubilæumsskrift