Issuu on Google+

Magasin 2 I April 2012

TEMA:

SAMMEN GENNEM KRISEN

• Kræfter i en krisetid • Guide: Årets reformer • Dialog er vejen til en aftale

Jens Jørn Spottag, skuespiller og filmaktuel

Krisen kan styrke fællesskabet Medicin uden sikker virkning EU vil sikre åbenhed om medicinsk forskning


LEDER

TEMA: SAMMEN GENNEM KRISEN

Socialist i en krisetid

4

At Danmark – ligesom det øvrige

6 Kræfter i en krisetid

Europa – står i en alvorlig økonomisk krise er en kendt sag. Det, der startede som en finanskrise, har

10 Flere hænder til fremtiden 12 Fra konkurs til nyt job

udviklet sig til en alvorlig gælds- og jobkrise. For Danmarks vedkommende er underskuddet i kassen på omkring 100 milliarder kroner. Et svimlende beløb. Fortidens fejl med ufinansierede skattelettelser og budgetter, der løb løbsk, vil

14 Guide: Årets reformer 16 Dialog er vejen til en aftale

forfølge os mange år frem i tiden. I SF er vi stolte over, at vores parti har været med til at opbygge det velfærdssamfund, som langt de fleste danskere værdsætter og holder af. Netop den nordiske velfærdsmodel med fri og lige adgang til sundhed og uddannelse, retten til en tryg alderdom og et

18 Uddannelse for livet SF på Borgen med Lisbeth Bech Poulsen, SF’s ordfører for ungdomsuddannelser

sikkerhedsnet, for dem der ikke kan klare sig selv, har – trods dens mangler – vist sig at være langt stærkere og mere robust i en krisetid end de konkurrerende, mere liberalistiske samfundsmodeller. De, der taler om vores offentlige sektor som en byrde, tager fuldstændig

22 Resultater der rykker

Oversigt over regeringens resultater

fejl. En stærk og dynamisk offentlig sektor er – i samspil med en privat sektor, som får fornuftige udviklingsmuligheder – garanten for et godt samfund. Et samfund, hvor alle får en fair chance for at uddanne sig, udvikle sig og bidrage vil altid være stærkere end det

24 Medicin uden sikker virkning

Margrete Auken arbejder i EU for at sikre åbenhed omkring medicinsk forskning

samfund, hvor disse muligheder er forbeholdt de få. Men den alvorlige økonomiske situation stiller skrappe krav til alle, der ønsker at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Den

26 SF’s sydamerikanske forbindelse

tid, hvor man kunne udbygge velfærden via forbrugslån og budget-

Samarbejde med det venstreorienterede parti MAS i Bolivia

overskridelser, er definitivt forbi. Danmark – og herunder også venstrefløjen – må indstille sig på en ny realisme. De brølende 00’ere kommer ikke tilbage – heller ikke, når vi en dag er gennem krisen. For moderne socialister foregår al politik det næste årti i et prioriteringsrum, hvor det handler om at føre fornuftig, grøn og solidarisk

28 Partiets sjæl på papir

1. halvleg om SF’s nye principprogram, af Emilie Turunen

politik inden for faste budgetter. Lad os være ærlige: Den offentlige

30 Krisen kan styrke fællesskabet

sektor kommer samlet set ikke til at fylde en større del af samfunds-

Interview med Jens Jørn Spottag, skuespiller og filmaktuel

kagen i de kommende år. Men Danmark har også i dag en meget stor og stærk offentlig sektor, så det er muligt at føre god SF-politik inden for den ramme. Det vil for eksempel være muligt at gøre ekstra på områder som uddannelse og sundhed, men tilsvarende vil der være andre områder, som kan se frem til effektiviseringer og besparelser. Som moderne socialister vil vi hellere måles på vores evne til at løse borgernes problemer, sikre ordentlig børnepasning, uddannelse til

34 Bliv ven med Hertha Uden filter af Ole Uggerby, administrativ leder i Hertha Levefællesskab

35 Rundt om SF

alle, et velfungerende fælles sundhedsvæsen og trygge forhold for vore ældre end på, om den offentlige sektor vokser. Sat på spidsen:

36 Kalender

Hvis man lod bureaukratiet vokse eller øgede udgifterne til Hjemmeværnet, så ville det offentlige fylde en større del af samfundskagen, men ville det gavne almindelige danskere? Overhovedet ikke. Tiden er ikke til virkelighedsfjerne forslag om at tredoble SU’en, som andre på venstrefløjen agiterer for. Hvis venstrefløjen ikke forstår den virkelighed, vi befinder os i, gør vi os politisk irrelevante og overlader initiativet til de højrekræfter, som ikke abonnerer på den solidariske tankegang og de værdier, der ligger bag vores velfærdssamfund.

Villy Søvndal

2

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni 2012. Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Meta Fuglsang, Tasja Parize, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen


INDHOLD

Når vi kommer ud på den anden side af krisen, skal vi stadig have et solidarisk velfærdssamfund - Jesper Petersen, politisk ordfører for SF

TEMA: SAmmen gennem krisen

– alle skal med

4

climate_nordic+dk

18

klima_dk

30

24

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Caspar Ryttergaard, Merete Thorøe, Kim Brejnholt Hansen, Laue Biehl Nørgaard, Helle Rosborg Aagaard, Emilie Turunen, Peter Rewers, Ole Uggerby og Rosa Juel Nordentoft

Design & produktion: Gürcin Altinkaya og Jesse Jacob/iBureauet.dk

Forsidefoto: Peter Sørensen

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Korrektur: Anne Vindum/iBureauet.dk

Oplag: 18.000 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

3


Sammen gennem krisen Krisen er alvorlig og stiller store krav til dansk økonomi. Hullet i statskassen skal lukkes, men regeringen vil mere end det. Den vil investere i fremtiden. Derfor bliver økonomien kickstartet, trepartsforhandlingerne går i gang, arbejdsudbuddet skal øges og en lang række reformer bliver gennemført. Det bliver svært, men er nødvendigt for at skabe vækst, velstand og velfærd. Vi skal sammen gennem krisen – og alle skal med.

4


gennem KRISEN

5


Foto: Colourbox

MedlemmerNE MENER Erling Rokamp, 59 år, underviser af voksenhandicappede samt healer, Aarhus Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise? - Min kone og jeg har altid indrettet os med en buffer og minimeret de faste udgifter; for eksempel deler vi bil med vores naboer. Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering?

6

- Fremrykningen af offentlige investeringer i skoler og renovering af almene boliger er denne regerings fortjeneste. En borgerlig regering ville i højere grad spare og give flere skattenedsættelser til selskaber og højtlønnede. Trafikforliget med en ekstra milliard om året til den kollektive trafik og ikke mindst den grønne energiplan er kun mulig med denne regering plus Enhedslisten.

Er der velfærdsydelser, du vil være villig til at give slip på – eller betale for? - Tilskuddet til hjemmehjælp må gerne være indtægtsreguleret (jeg bliver 60 til sommer). Operationer, der har stor betydning for ens sundhed, skal fortsat være gratis, men indgreb af mere kosmetisk karakter må den enkelte selv betale. For at forebygge en ny boligboble, så lad ejendomsskatterne stige langsomt hen imod niveauet før Fogh-regeringens nedsættelser.


gennem KRISEN

Når vi kommer ud på den anden side af krisen, skal vi stadig have et solidarisk velfærdssamfund

Kræfter i en krisetid

- Jesper Petersen, politisk ordfører for SF

Af Gitte Roe Eriksen

Krisen stiller nye krav til dansk økonomi, og hver en krone må vendes med omtanke. Men der skal også skabes rum til at investere i fremtiden til gavn for både landets økonomi og det enkelte menneske.

reformer sammen. De rette ingredienser skal

der er grænser for, hvor meget vi selv kan hive

findes, så den mest optimale ”ret” opnås. Det

os op. Den økonomiske aktivitet i Danmark er

gælder ikke mindst for de arbejdsløse.

afhængig af omverdenen. Og bliver der efter-

- Der er ulykkeligt mange arbejdsløse, så der er et behov for at holde hånden under

spurgt mindre, så mærker vi det, siger han. Selv om der er dømt krise, så mener Torben

beskæftigelsen. Det gør vi ved at fremrykke

M. Andersen, at vi er bedre rustet nu i forhold

investeringer, fortæller Jesper Petersen.

til krisen i 1970’erne.

Det betyder renoveringer af boligbyggeri,

- I 70’erne og 80’erne havde vi en højere

skoler, veje, jernbaner, kystbeskyttelse og inve-

arbejdsløshed og flere andre fundamentale

steringer i sygehuse. Et økonomisk boost, der

problemer som stigende udlandsgæld og store

skal skaffe 16.000 flere i arbejde over to år.

underskud på offentlige finanser. Vi er lidt

- For det enkelte menneske, der står uden

bedre rustet i dag. Det skyldes fortjenesten af

Det er blevet forår, og samtidig vurderer EU-

arbejde, batter det virkelig noget, men fremryk-

den økonomiske politik, der blev ført i 80’erne

Kommissionen, at Danmarks økonomi vil vokse

kede investeringer er jo ikke en permanent løs-

med fastkurspolitikken og senere med Nyrup-

1,1 procent i år. Godt nok en nedjustering i for-

ning på krisen. Vi skal ud ad forskellige spor: Vi

regeringens arbejdsmarkedsreformer, der

hold til den tidligere vurdering på 1,4 procent –

skal have styr på udgifterne, få flere i arbejde,

bragte arbejdsløsheden ned, og de offentlige

men alligevel. Det er et lille lysglimt for enden

øge indtægterne og lave solidariske reformer.

finanser blev kraftigt forbedret. Gevinsten

af den lange mørke krisetunnel, som også

Vi har øget forskellige afgifter og skatten på for

Danmark befinder sig i, og som regeringen har

eksempel de multinationale selskaber. Nu er

en stor opgave i at få landet igennem og ud på

tiden inde til en række reformer. Der er ingen

den anden side af. Som Jesper Petersen, SF’s

vej udenom, hvis vi skal bringe orden i økono-

politiske ordfører, siger:

mien – og det skal vi. Ellers bliver det jo bare

- Der er underskud, så langt øjet rækker. Men vi skal ikke blot lukke hullet i kassen, vi

fremtidige generationer, der må betale med ringere velfærd, siger Jesper Petersen.

skal også skabe rum til at kunne investere i sundhed, uddannelse, infrastruktur og grøn

Bedre rustet

omstilling.

I forhold til at kickstarte økonomien via investeringer så mener økonomiprofessor Torben

Kickstart, vækst og investeringer

M. Andersen på Aarhus Universitet, at det kun

Opskriften er ingen hemmelighed, men en del

har en lille effekt på den korte bane.

af regeringsgrundlaget, og i øjeblikket ”koges”

- Til gengæld viser det politisk vilje. Men

En skattereform til kedeldragter og søndagsvagter Regeringen har taget hul på en skattereform, hvor målet er at sænke skatten på arbejde. SF har især fokus på at lette skatten for de lavestlønnede, men da reformen skal være fuldt finansieret, bliver der ikke tale om en gavebod for hverken rig eller fattig. Detaljerne i udspillet kendes endnu ikke. - Der kommer et udspil, mens bladene stadig er på træerne, og vi forventer, at skattereformen kan vedtages, inden året er omme, fortæller politisk ordfører for SF Jesper Petersen.

7


Foto: Colourbox

høstede vi i 00’erne, men så kogte det over. Vi

Knaldhårdt politisk opgør

forsømte at lægge kursen om i tide. Det var en

Ifølge Jesper Petersen er vejen ud af krisen

vækst i den offentlige sektor i de kommende

tid, hvor dansk økonomi var overophedet, og

også et knaldhårdt politisk opgør med den for-

år. I stedet skal vi have fokus på, hvordan vi

den var på vej ned. Meget kom så udefra, og

rige regerings politik.

bruger pengene bedst og til størst gavn for

det gav os et ordentlig slag ned ad bakke. Så

løsninger, hvor folk

svær at komme ud af.

i alle samfundslag kommer til at

nordiske lande stadig er i en liga for sig, hvis

bidrage. Og vi kom-

man skeler til andre europæiske lande.

mer til at stramme

- Vi har stadig et socialt velfungerende sik-

borgerne.

- Vi vil lave

krisen går i dag i dybden, og samtidig er den Torben M. Andersen understreger, at de

os an. De kom-

Krisen går i dag i dybden, og samtidig er den svær at komme ud af - Torben M. Andersen, professor i økonomi

Torben M. Andersen kalder det for ”korrekt tilpasning”. - Det handler om, hvilken effekt man opnår ved målrettet sociale sikkerhedsforanstaltninger.

kerhedsnet. Vi har en kollektiv risikodeling, og

mende år handler

mange andre lande skæver til os, for vi er en

mere om at fordele byrder end at fordele goder.

Altså hvis den glæde, samfundet får, bliver

rollemodel, og det har vi tendens til at glemme.

De borgerlige lod konsekvent de svageste og

større, uden at man samtidig bruger flere

Sammenligner vi os med vore svenske naboer,

almindelige lønmodtagere betale regningerne,

penge.

så er de ikke havnet i den samme situation, da

tag bare loftet over børnepengene, forringelser

de har haft bedre styr på de offentlige finanser.

af efterlønnen og de lave fattigdomsydelser.

Gråt og trist i et par år

Samtidig efterlod de en kasse, der ikke er

Det store spørgsmål – og svaret alle venter på

styr på. Når vi kommer ud på den anden side

– er: Hvornår er vi ude af krisen?

Med velfærden i behold

af krisen, skal vi stadig have et solidarisk

SF vil fremadrettet tage udgangspunkt i syv principper i den økonomiske politik: • Solidaritet. Det er usolidarisk at sende regningen for overforbrug til kommende generationer. Overensstemmelse mellem statens indtægter og udgifter • Rimelig fordeling af byrderne • Inddragelse af borgere og medarbejdere ved omstruktureringer • Jobskabelse og respekt for de arbejdsløse • Fremtidssikring af velfærdssamfundet. Stram styring af økonomien • Grøn omstilling • Aldrig igen. Regulering af finansmarkeder.

- Lidt optimist kan man godt være. Den

velfærdssamfund, og vi skal have skabt nye

gode nyhed er, at endnu et dyk var forventet,

arbejdspladser til erstatning for de mange, der

men den risiko er ikke så stor. Sandsynlighe-

forsvandt i Løkkes sidste år.

den for ”worst case” er blevet mindre. Men det er ikke ensbetydende med, at der er grundlag

Folkelig forståelse

for jubeloptimisme. Vi får en del år med ”gråt

At alle skal bidrage, er der ifølge Torben M.

og trist vejr”. Vi kommer til at opleve en positiv

Andersen god forståelse for.

vækst – men den bliver så lav, at den ikke vil

- I en krise kan man skabe folkelig forstå-

trække beskæftigelsen med op. Vi skal nok

else for reformer og for, at politikerne ikke kan

regne med det samme niveau som i dag i et

skubbe problemerne foran sig.

lille stykke tid, spår Torben M. Andersen.

Jesper Petersen afviser heller ikke, at besparelser er en del af opskriften.

8

- Vi kommer ikke til at se en særlig stor


gennem KRISEN

MedlemmerNE MENER Mia Isabel Andersen, 21 år, lærerstuderende, København S Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise? - Da jeg blev færdig på gymnasiet i 2010, var det meningen, at jeg ville arbejde for at tjene penge til at komme ud at rejse. Men det var svært for mig at finde arbejde. I stedet besluttede jeg at gå i gang med en uddannelse. Nu laver jeg noget, som giver mening for mig, men det kunne have været optimalt at komme ud at rejse inden studiet.

Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering? - Den forrige regering foretog en masse centraliseringer, også på uddannelsesområdet. Dette er stadig et problem på mit uddannelsessted, fordi der er uhensigtsmæssigt meget bureaukrati. F.eks. har vi lige haft problemer med internettet. Disse problemer kunne være løst lokalt, men det var ikke deres opgave, så vi var igennem en månedlang proces, før internettet virkede igen. Det er min overbevisning, at en centrum-venstre regering, også

i en krise, vil tilgodese folk, som de er flest. Dette kan kun være en fordel for landets fremtid, fordi historien viser, at når bunden løftes, så bliver de rigere også rigere. Alle styrkes. Er der velfærdsydelser, du vil være villig til at give slip på – eller betale for? - Jeg ser gerne en form for bødeordning for dem, som ikke møder op hos lægen eller anden velfærdsydelse til den aftalte tid. Danskernes skattekroner skal ikke bruges på ingenting.

9


Foto: Colourbox

Flere hænder til fremtiden

MedlemmerNE MENER Michael Andersen, 32 år, pædagogmedhjælper, Rønne Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise? - Vi har været tvunget til at skifte fra Danske Bank på grund af forhøjet krav om rådighedsbeløb og store rentestigninger. Det har været yderst vanskeligt at anskaffe ejerbolig sidste år. Og så må vi nok affinde os med en lønnedgang i forhold til inflationen.

10

Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering? - Det er i høj grad viljen til at investere os ud af krisen, jeg synes om, ikke blot bruge penge for at lappe huller, men at sætte ind forebyggende. Men også løsningen om, at alle bidrager og løfter Danmark ud af krisen.

Er der velfærdsydelser, du vil være villig til at give slip på – eller betale for? - Jeg er ikke totalt afvisende over for brugerbetaling, men jeg ser gerne, at man indfører højere afgifter på usundhed som benzinslugende biler, cola og rygning. Men samtidig skal man lette afgifter på det sunde.


gennem KRISEN

Det er urimeligt, at så mange mennesker er skubbet til side - Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF

Af Gitte Roe Eriksen

Flere skal hjælpes i gang

For mennesker på kanten af arbejdsmarke-

Det er også regeringens mål at få skabt flere

det har regeringen for nylig fremlagt reformer

På trods af den nuværende arbejdsløshed tager regeringen fat på at øge arbejdsudbuddet. Det giver god mening, vurderer økonomiprofessor.

jobs hurtigt i forbindelse med offentlige inve-

for blandt andet fleksjob og førtidspension, og

steringer. Derudover er der en stor gruppe af

flere reformer følger. Også i forhold til et bedre

kontanthjælpsmodtagere på ca. 75.000 perso-

arbejdsmiljø skal indsatsen skærpes.

dem glider helt ud af arbejdsmarkedet. Her

og den enkelte, at 50.000 dagligt er syge på

For de mennesker, som er blevet ramt af

ligger en kæmpe opgave. Det er urimeligt,

grund af et dårligt arbejdsmiljø. Alle skal have

arbejdsløshed under krisen, kan det virke helt

at så mange mennesker er skubbet til side.

chancen for at bidrage, men på ordentlige

hen i vejret, at regeringen vil øge arbejdsudbud-

Som mennesker har vi indbygget i os, at vi

vilkår, siger Eigil Andersen.

det, for som mange siger: ”Der er jo ikke noget

gerne vil yde en indsats og have en opgave i

arbejde at få?”. Men reformer tager tid, så der

samfundet – men også tjene vores egne penge

er god fornuft i at sætte gang i arbejdet nu.

og på den måde opnå en bedre hverdag, siger

- Vi kan vinde på det på den lange bane, da

ner og andre, som skal hjælpes i arbejde eller i gang med en uddannelse. - Ellers er der stor risiko for, at mange af

Eigil Andersen.

vi kommer til at mangle hænder i fremtiden, siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor

Individuel rettet indsats

på Aarhus Universitet.

Der er behov for en mere individuel rettet

Det er netop en af grundene.

indsats over for folk på kanten af eller uden for

- Om nogle år er der færre unge, der træder

arbejdsmarkedet.

ind på arbejdsmarkedet set i forhold til, hvor

- Mange af dem kan ikke umiddelbart klare

mange der forlader det grundet alder. Får vi

et almindeligt job – men kan måske hjælpes

gang i væksten og beskæftigelsen, er vi forbe-

til det. Ofte har de flere problemer på én gang,

redt på en situation med mangel på kvalificeret

for eksempel psykiske lidelser, misbrug eller

arbejdskraft, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører

ADHD. I dag opdeler samfundet som regel

Eigil Andersen.

hjælpen, så sundhedsvæsenet tager sig af den

Via trepartsaftale og reformer vil regerin-

psykiske lidelse, det sociale system forsøger at

gen øge arbejdsudbuddet. Udgangspunktet for

gøre noget ved misbruget og så videre. Resulta-

trepartsforhandlingerne er, at det er en fælles

tet bliver, at borgeren kastes rundt mellem en

opgave for regeringen, Folketinget og arbejds-

masse steder uden at få en sammenhængende

markedets parter at øge den danske konkurren-

hjælp. Det dur ikke. Det skal vi have lavet om

ceevne, gøre uddannelse til drivkraft for vækst,

ved hjælp af kommunale teams sammensat af

øge beskæftigelsen og modernisere den danske

folk med forskellige professionelle baggrunde,

model. Målet er at indgå en trepartsaftale, som

og som via den vej kan føre til et arbejde eller

netto øger arbejdsudbuddet svarende til ca.

en kombination af arbejde og uddannelse for

20.000 personer frem mod 2020.

borgeren, siger Eigil Andersen.

- Vi skal have nedbragt antallet af arbejdsmiljøproblemer – både i forhold til ulykker og psykiske lidelser. Det koster dyrt for samfundet

Vil investere i mennesker Regeringen vil med en tværfaglig handlingsplan hjælpe alle dem, der kan hjælpes, til at kunne gennemføre en uddannelse eller få et arbejde. Det sker ved at iværksætte et individuelt tværfagligt ressourceforløb. For fleksjobbere er der også nyt i forhold til tilskud. Arbejdsgiverne skal i fremtiden betale overenskomstmæssig løn for den aftalte arbejdstid, og fleksjobberen får så et supplement til indkomsten fra kommunen. Dette supplement reguleres på baggrund af lønindtægten, så fleksjobbere med lav løn får et større tilskud end fleksjobbere med højere løn. Som noget nyt indfries et ønske, som SF har haft i mange år: Fleksjobberne får mulighed for at være medlem af en akasse som fleksjobber. Fleksjobbere, der er i a-kasse, vil få en ledighedsydelse på 89 procent af den højeste dagpengesats. De vil også få et højere supplement til lønindkomsten, når de arbejder i et fleksjob – et tilskud på op til ca. 200.000 kroner årligt i 2012.

11


Foto: Peter Sørensen

Indtil for nylig var Per Steenberg ledig efter en konkurs i det firma, han arbejdede for. - Jeg må nok indrømme, at jeg ofte gloede på de jobforslag, som jobcentret kunne diske op med. Blandt andet var der et job ledigt som blomsterbinder. Men altså, jeg har været klejnsmed i 30 år, fortæller 51-årige Per Steenberg. Nu har han fået job med hjælp fra fagforeningen og er ansat som svejser hos PJ Diesel.


Fra konkurs til nyt job Af Gitte Roe Eriksen

gennem KRISEN

og forklarede vores rettigheder, husker Per

tifond, der skulle ind over for at sikre, at Per

Steenberg.

og hans tidligere kolleger fik løn for den sidste

Dernæst blev det en fredag med begravel-

periode i forhold til firmaets konkurs. Samtidig

Efter en nedgang i firmaets opgaver, der førte til en konkurs og efterfølgende syv måneders ledighed, lykkedes det med hjælp fra fagforeningen klejnsmed Per Steenberg at få et job igen.

sesstemning, hvor der kom et par ekstra øller

gik Dansk Metal Hovedstaden ind i kampen om

på bordet efter frokostpausen.

at få Per ud på arbejdsmarkedet igen. Fagfor-

at få. Netop fordi udsigten var så dårlig på hans

Per Steenberg sit operatørkursus færdig, og

Når vækkeuret ringer om morgenen, ved

egen arbejdsplads.

ugen efter igen blev han ansat hos PJ Diesel.

51-årige Per Steenberg godt, hvad dagen rum-

- Det var en måde ligesom at tackle chokket

eningen har tæt kontakt til virksomheder inden

på, og flere røg videre på værtshus. Jeg sad

for deres område, og her var der en åbning. En

og tudede til sidst over at skulle sige farvel til

virksomhed stod for at skulle udvide.

mine kolleger. Det var ikke sjovt. Inden konkursen havde Per Steenberg spurgt sig for andre steder, om der var arbejde

- Men det var håbløst. Alle var jo ramt.

- Jeg tog derud og spurgte, om jeg kunne komme på prøve en uge. Og det blev der sagt ja til. Efter ugen gjorde

Per Steenberg nåede at gå ledig i syv måneder.

mer. Han skal som så mange andre på arbejde. Til daglig er han svejser hos PJ Diesel, der

Fra klejnsmed til blomsterbinder

blandt andet renoverer turboladere til skibs-

Per Steenberg endte i arbejdsløshedskøen sam-

jo intet at søge på – og det var jo alle typer, der

motorer. Men han er også én blandt mange,

men med sine tidligere kolleger.

var ledige.

der har prøvet at miste et job. Og selv om det

- Jeg ringede rundt til firmaer og var ude

ikke kom uventet, så

at besøge flere

var det lidt som en

steder, men der var

begravelse. - Det er det samme, som hvis en

Jeg savnede kontakten og samværet i det daglige med kollegerne

person er dødssyg, og man egentlig godt

- Jeg følte det ikke som noget flovt. Der var

Selv om Per er i arbejde i dag, så melder tanken sig af og til: Hvad nu hvis det sker igen? - Her er der jo også døde perioder ind

intet at komme efter.

imellem. Fordelen er, at jeg er den eneste med

Jeg skulle jo også

speciale på mit område her, så jeg håber at

tilmeldes A-kassen

kunne blive.

og jobcenter, men jeg

- Per Steenberg, klejnsmed

ved, hvor det bærer

må nok indrømme, at jeg ofte gloede på de

hen. Chokket kommer alligevel til sidst, fortæl-

jobforslag, som jobcentret kunne diske op med.

ler han.

Blandt andet var der et job ledigt som blom-

For det var begyndt at blive småt med opgaver i firmaet, som han arbejdede i. - Der var ikke så meget at lave som tidligere, men vi gik og håbede på, at det ville vende, fortæller Per Steenberg.

sterbinder. Men altså, jeg har været klejnsmed i 30 år, fortæller Per Steenberg. Alligevel begyndte han at overveje, om han skulle skifte branche. - Jeg besluttede at give mig selv tre måneder, og så ville jeg skifte hest – eller udvide det

Konkurs til morgenmaden Det gjorde det ikke. En fredag blev alle medarbejdere kaldt til morgenmad, hvor de fik meldingen om, at firmaet var gået konkurs, og at

jeg kunne, fortæller Per Steenberg. Efter to måneder meldte han sig på et operatørkursus. - I starten da jeg gik hjemme, tog jeg det

det ugen efter ville blive officielt. Fra den dag

ligesom en ferie. Men det blev også svært,

havde medarbejderne tre arbejdsdage tilbage.

for jeg savnede kontakten og samværet i det

- Først havde jeg travlt. Tillidsrepræsentan-

daglige med kollegerne.

ten var på ferie, og jeg var sikkerhedsmand, så jeg fik kontaktet fagforeningen (Dansk Metal,

På prøve

red.) for at høre, hvordan vi skulle forholde

Mens Per Steenberg var ledig, havde han

os – også i forhold til løn, når virksomheden

kontakt til sin fagforening, der fra start var en

var gået konkurs. Vi fik hurtigt aftalt et møde,

aktiv medspiller og behjælpelig med informa-

hvor fagforeningen kom ud på arbejdspladsen

tioner samt kontakt til Lønmodtagernes Garan-

Fagforening tæt kontakt til virksomheder Hos Dansk Metal har man i 2011 oplevet en faldende ledighed fra 8.200 fuldtidsledige (brutto) til ca. 6.000. Det skyldes både, at medlemmerne har været villige til at søge job inden for andre fagområder samt en indsats for at uddanne ledige til fremtidens job. - Vi har rigtig god kontakt til tillidsfolk på virksomhederne og til virksomhederne generelt, så vi ved, hvad der rører sig. Det betyder, at vi kan tilbyde uddannelse til vores medlemmer, der klæder dem bedre på til opgaver, der måtte være fremover. Og uddannelse er meget vigtigt. Man kan nærmest sige, at vi søger opad, og det skaber samtidig hul til flere ufaglærte, forklarer hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen. Her ser man positivt på regeringens kickstart af væksten. - Det kommer til at gribe om sig. For det er jo ikke kun håndværkere, det kommer til gode. Det vil helt klart smitte af også inden for vores område, siger Torben Poulsen.

13


årets reformer 2012 bliver et reformår. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal indgå en trepartsaftale, regeringen skal gennemføre en skattereform, lige som året byder på en række moderne reformer. De mange reformer skal skabe vækst, velstand og velfærd. F! bringer dig et udvalg.

Trepartsforhandlinger Regeringen vil sammen med arbejdsmarkedets parter indgå en trepartsaftale, der mindst skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer og dermed skaffe fire milliarder kroner til statskassen. Dem, der er med til at skaffe pengene, vil også være med til at afgøre, hvad de skal bruges til. SF ønsker, at pengene bruges til forbedringer inden for uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Læs mere om trepartsforhandlingerne på side 16-17.

skattereform Reform Substantiv, fælleskøn BØJNING: -en, -er, -erne UDTALE: [ 'f ?m] OPRINDELSE: fra fransk réforme, afledt af réformer af latin reformare 'forme på ny, reformere' BETYDINGER: ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tidssvarende EKSEMPLER: økonomiske reformer, politiske reformer, sociale reformer, gennemføre en reform Kilde: Den Danske Ordbog

14

Regeringen vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, der forbedrer de offentlige finanser med tre milliarder kroner gennem øget beskæftigelse. Der er ikke tale om skattelettelser, men om skatteomlægninger. Det centrale i skattereformen er at sænke skatten på arbejde for lavindkomstgrupperne.


gennem KRISEN

Moderne reformer En række reformer skal moderniseres og give syv milliarder kroner til statskassen i 2020. De moderne reformer er blandt andet:

→ Førtidspension Førtidspensionen skal reformeres. I dag er hver tiende dansker og hver femte ufaglærte over 40 år på førtidspension, det vil regeringen lave om på. Danmark skal investere i unge og give dem hjælp til at komme videre i livet, ikke parkere dem på en førtidspension. Derfor er der brug for nogle kompetenceforløb, hvor de unge får den nødvendige hjælp til at komme videre og bruger de ressourcer, de har. Regeringens oplæg til en reform er fremlagt.

→ Bedre integration Flere skal kunne klare sig uden offentlig forsørgelse. Regeringen har et mål om at op mod 10.000 flere indvandrere skal i beskæftigelse inden 2020. Det kan blandt andet ske med ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet, målrettet danskundervisning og en kombination af uddannelse og beskæftigelse. En bedre integrationsindsats, der kan øge arbejdsudbuddet, er til gavn for både den enkelte og samfundet.

→ Fleksjob Den nuværende fleksjobordning skal justeres. Det har vist sig, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i ordningen, og dem skal der rettes op på. For eksempel får nogle i dag uforholdsmæssigt høje tilskud – op til 300.000 kr. På samme måde skal ordningen sammensættes, så det kan betale sig at arbejde nogle ekstra timer, hvis ens helbred forbedres og gør det muligt. Regeringens oplæg til en reform er fremlagt.

→ Kontanthjælp Regeringen vil gennemføre en reform af kontanthjælpen. Dem, der er i stand til det, skal i arbejde eller uddannelse. Dem, der ikke kan, skal have den nødvendige hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet – i særlig grad de unge. Regeringen har afskaffet de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet og erstattet dem af almindelig kontanthjælp. Det øger ligheden. Nu skal flere helt ud af kontanthjælpssystemet.

→ Uddannelse Uddannelse er helt afgørende for at sikre vækst og velfærd i fremtiden. Regeringen har ambitiøse mål om at sikre mere uddannelse til flere. Det handler både om en reform af folkeskolen, bedre ungdomsuddannelser, mere uddannelse til ufaglærte med videre. Samtidig skal de unge til at uddanne sig hurtigere. Det vil sikre et øget arbejdsudbud. Det kan blandt andet ske ved hurtigere studiestart, færre studieskift og mindre frafald på studierne. 15


Foto: Colourbox

Dialog er vejen ved, at i løbet af ganske få år kommer vi til at

tigelse. Så forudsætningen er, at vi først øger

mangle arbejdskraft, derfor skal vi fremtids-

arbejdsudbuddet, når behovet for en øgning

Fagbevægelsen, arbejdsgivere og regering skal i forårets trepartsforhandlinger blive enige om den rette medicin for det danske arbejdsmarked. I regeringsgrundlaget er recepten klar: Arbejdsudbuddet skal øges med 20.000 stillinger frem mod 2020. Fagbevægelsen er parat til at løfte sin del af opgaven.

sikre os selv ved at øge arbejdsudbuddet, siger

er der, siger Bente Sorgenfrey. Hun tilføjer, at

Tonni Hansen, formand i fagforbundet 3F i

repræsenterer mere end 450.000 offentlig og

Fagbevægelsen går til forhandlingerne med

Svendborg og næstformand i SF, ved godt, det

private ansatte, er en øgning af arbejdsudbud-

åbent sind og vil godt finde den rette kur til

kan være svært at forstå, hvorfor danskerne

det ikke helligbrøde, men det skal ske på rette

at øge arbejdsudbuddet, men de skal ifølge

skal arbejde mere, når vi i øjeblikket har så

tidspunkt.

Bente Sorgenfrey ikke være de eneste, der

Af Caspar Ryttergaard

mange arbejdsløse. - Lige nu med 173.000 arbejdsløse, så virker det lidt sådan: ”hvad skal vi det for?”. Men vi

16

der er mange måder

Tonni Hansen og

at øge arbejdsudbud-

helst ser, er, at man

Det er i samarbejdets ånd, vi skal finde nogle gode holdbare løsninger for Danmark

forbedrer arbejds-

- Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Det kan også være at

fortsætter: - Der er mange måder at gøre det på, men den model, jeg

det på. - Det kan jo være forøget arbejdstid ugentligt eller dagligt. kigge på ferielængder,

miljøet, så folk ikke

sikre at ældre medar-

bliver syge af at gå på arbejde. Hvis du nedbringer sygefraværet, gør

bejdere bliver længere, nedbringe sygefraværet

du automatisk det, at du øger arbejdsudbuddet.

eller få folk fra deltid til fuldtid, forklarer hun.

Det er jo klart, for folk er jo mere på arbejde. For Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der

- Det afgørende for os er, at når man øger

Tidlig inddragelse og klare rammer

skal bidrage.

arbejdsudbuddet, skal det ikke koste stillinger

- Det handler om at få stillet skarpt på, hvad

eller fyringer af folk, der allerede er i beskæf-

opgaven er og også få signaleret meget kraftigt,


gennem KRISEN

til en aftale - Den danske models udgangspunkt er jo,

terer tingene. Det betyder, at hvis regeringen

levere. Det er i samarbejdets ånd, vi skal finde

at man er i dialog med hinanden, man lytter

skifter farve, så skifter politikken på arbejds-

nogle gode holdbare løsninger for Danmark,

til hinanden og også prøver at få nogle aftaler,

markedet også karakter, og det er jo ikke særlig

siger hun.

som begge parter er godt tilfredse med, fortæl-

hensigtsmæssigt for nogen. Så derfor er vores

ler Bente Sorgenfrey.

model så god, siger Tonni Hansen.

at det her ikke kun er den ene part, der skal af-

Skal forhandlingerne lykkes, er det afgørende, at regeringen både tager initiativet og

Det er en unik måde at indrette arbejdsmar-

sørger for at inddrage parterne så tidligt som

kedet på herhjemme. Mange i Europa skæver

muligt. Bente Sorgenfrey understreger, at bag-

misundeligt til modellen, fordi aftalerne i tre-

landet i fagbevægelsen er stort, så det bliver en

partsforhandlingerne er nogle, man kan regne

vanskelig opgave at få enderne til at mødes.

med – også efter et regeringsskifte.

- Forhandlingerne adskiller sig meget fra

- Traditionen omkring den danske model

dem i 2007, og det kan blive nogle meget svære

er, at man sætter sig ned sammen med ar-

og komplicerede forhandlinger, hvis ikke man

bejdsgiverne, fagbevægelsen og regeringen og

får stillet nogle meget klare rammer op for,

får talt nogle reformer igennem, som vil være

hvad det er, der skal diskuteres, siger Bente

gode for det danske samfund. Når man så bli-

Sorgenfrey. Hun peger blandt andet på, at

ver enige om de reformer, så holder de, fordi

fagbevægelsen gerne ser efter- og videreuddan-

det som regel er et bredt flertal i folketinget,

nelsesområdet prioriteret.

der bakker op om dem, siger Tonni Hansen og uddyber:

Den danske model og dialogen

- Det vil sige, at både lønmodtagere og ar-

Opgaven bliver dog ikke umulig at løfte, for i

bejdsgivere ved, at det, vi har aftalt, holder. Det

Danmark er der en stærk tradition for at gå til

kan vi planlægge ud fra. I andre lande er det

forhandlingsbordet med ørerne slået ud.

den til enhver tid siddende regering, der dik-

Trepartsforhandling En trepartsforhandling skal munde ud i en aftale mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen. De tre parter indgår en hovedaftale, som suppleres af de kollektive overenskomster, der definerer de enkelte gruppers løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke, så længe arbejdsgivere og lønmodtagere kan få en aftale på plads. Ved de første trepartsforhandlinger, det såkaldte septemberforlig i 1899, blev det aftalt, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne kan aftale løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. Septemberforliget regnes for at være arbejdsmarkedets grundlov.

17


Foto: Peter Sørensen


SF PÅ BORGEN

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Uddannelse for livet Uddannelse er helt centralt for at få ”det gode liv”. Derfor står ungdomsuddannelser meget højt på Lisbeth Bech Poulsens politiske dagsorden. Den nyvalgte MF’er er selv både ung og veluddannet - og meget fokuseret på dem, som ikke lige passer ind i én af uddannelsessystemets kasser. Af Merete Thorøe

Lisbeth Bech Poulsen sætter en tyk, fed

så det også appellerer til dem, som ikke lige

streg under uddannelse som adgangsbillet til

glider ind på en af de eksisterende erhvervs-

et liv med et godt helbred, et godt job og et

uddannelser eller gymnasiale uddannelser,

- Jeg er vokset op i et almennyttigt boligbyggeri

godt selvværd. Og hun ryster på hovedet over,

fastslår Lisbeth Bech Poulsen.

blandt mennesker – unge som gamle – hvor

hvor dårlige vi i Danmark har været til at gøre

nogle aldrig har fået opfyldt deres drømme om

det muligt at bryde den negative sociale arv.

praktikpladser til alle – omsættes til virkelig-

det gode liv. For mig er det at være SF’er en

Den store statistiske forskel på livsforløbet for

hed. Regeringen vil skærpe uddannelsesgaran-

slags frihedsprojekt. Og jeg vil gøre alt for, at

henholdsvis uddannede og ikke-uddannede

tien, så den ikke blot omfatter garanti for en

mange flere får reelle valgmuligheder i deres

er en medvirkende årsag til, at Lisbeth Bech

vilkårlig praktikplads, men bliver en garanti for

liv, og at færre falder igennem i uddannelses-

Poulsen som nyvalgt medlem af Folketinget

en relevant praktikplads.

systemet.

eksplicit bad om at blive ordfører for ungdomsuddannelser.

Lisbeth Bech Poulsen • 29 år, valgt ind i Folketinget for SF i 2011 • SF’s ordfører på 5 områder: Kommunal, EU, Miljø, Udvikling og Ungdomsuddannelser • Næstformand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening i Nordjylland 2011 • Medlem af Mellemfolkelig Samvirkes Råd 2009-2011 • Formand for SF Aalborg 2008-2011 • Medlem af SF’s hovedbestyrelse/landsledelse 2008-2011 • Projektkoordinator på Aalborg Universitet 2010-2011 • Samfundsfagslærer på VUC Nordjylland i 2009 • Cand.scient.soc. i udvikling og internationale forhold fra Aalborg Universitet 2009

SF er helt enig i det mål, den tidligere rege-

Herudover skal en af SF’s mærkesager –

- Der er eksempler på, at frisørelever er blevet tilbudt praktik som tømrer – og omvendt. Det er jo absurd og spænder ben for, at de

ring også have, om, at 95 procent af en årgang

unge afslutter erhvervsuddannelsen, erklærer

skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men

Lisbeth Bech Poulsen.

samtidig fremhæver Lisbeth Bech Poulsen

Der skal simpelthen skaffes nogle flere

den sørgelige kendsgerning, at udviklingen

praktikpladser. Det kan være via sociale

de seneste 10 år er gået den forkerte vej. Hun

klausuler, hvor for eksempel virksomheder får

pointerer, at det alene er på grund af krisen

opgaver fra det offentlige mod at tage lærlinge

og manglen på arbejdspladser, at andelen af

ind. Herudover skal der ifølge Lisbeth Bech

unge, der tager en uddannelse igen, er oppe

Poulsen også tænkes i nye baner, og derfor

på niveauet fra 2000. De seneste tal viser, at

laves der nu forsøg med praktikpladscentre,

knap 90 procent af en ungdomsårgang i 2010

hvor eleverne kan komme i praktik i flere

forventes at få en ungdomsuddannelse.

virksomheder. Samtidig lægger regeringen op til, at der i de kommende trepartsforhandlinger

Praktikpladser er en del af løsningen

generelt skal drøftes bedre kvalitet i erhvervs-

- Det kræver en virkelig ambitiøs indsats på

uddannelserne.

mange fronter at opnå målet på 95 procent. Den tidligere regering magtede det ikke. Ud-

Væk med unødvendige regler

buddet af ungdomsuddannelser skal indrettes,

Selv passede den nye MF’er fint ind i gymna-

19


siet. Og ligeså på universitetet. Men, pointerer

onsskoler, højskoler med videre tilsammen kan

lister kommer brasende ind på ens kontor

Lisbeth Bech Poulsen, hun havde også stor

udgøre en fuld ungdomsuddannelse. Udspillet

uden at banke på. Og de går ofte efter konflikt,

opbakning hjemmefra – selvom hun boede i

forventes færdigt sidst på året.

skarpe vinkler og provokerende udtalelser. Jeg

- Erhvervsskolerne hverken kan eller skal

betonblok fra hun var syv år.

er derfor en stor beundrer af erfarne kolle-

rumme alle. Nogle har brug for længere tid til

gaer, som formår at komme igennem med et

at det var meget eksotisk at flytte fra hus til

en uddannelse, nogle har brug for mere praktik

nuanceret budskab uden at blive populistisk,

lejlighed. Den gang var begrebet ghetto ikke

end skolegang, nogle har brug for at lære at

fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

opfundet, og som det barn jeg var, anede jeg

komme op om morgenen og så videre og så

ikke, at nogle af de nye naboer var socialt

videre. Udgangspunktet er, at vi anerkender, at

- Da min forældre blev skilt, syntes jeg,

Som folketingsgruppens yngste medlem oplever Lisbeth Bech Poulsen i øvrigt at blive lyt-

udsatte med meget

alle kan blive gode

tet til på meget fair præmisser og fremhæver

få valgmuligheder.

til noget via uddan-

den uformelle tone og det stærke fællesskab

nelse, og at alle kan

mellem SF-ministre, -politikere og -ansatte.

Men den indsigt kom senere. Lisbeth Bech Poulsen er ikke flasket op med at

Udgangspunktet er, at vi anerkender, at alle kan blive gode til noget via uddannelse

bidrage med noget

- Vi bruger jo alle sammen ekstremt mange

til samfundet, for-

timer på Christiansborg, så det er rart også at

klarer Lisbeth Bech

kunne hygge sig sammen. Pernille Vigsø Bagge

Poulsen.

er en fantastisk gruppeformand, som skaber

Den anerken-

god stemning og altid er parat til at lytte. Jeg

dende tilgang ligger

føler i det hele taget, at jeg bliver anerkendt

også bag regerin-

for mit engagement og for det, jeg kan – og for

stille spørgsmåls-

gens lovforslag, der

mig som for alle andre unge er det jo vigtigt for

tegn til både stort

behandles netop

at kunne udvikle sig.

diskutere politik i barndomshjemmet. Men hun lærte at

- Lisbeth Bech Poulsen, SF’s ordfører for ungdomsuddannelser

og småt. Og som ung og voksen har hun haft

nu, og som handler om, at der skal udstedes

mange gode diskussioner med sin far, som med

kompetencebevis til produktionsskoleelever.

datterens ord er liberal i en lidt blød udgave. - Selv har jeg nok også en snært af det libe-

- Nogle gange er det små ting, der skal til for at hjælpe mennesker videre. Ved hjælp af

rale tankegods med mig, indrømmer Lisbeth

et håndgribeligt kompetencebevis vil vi gerne

Bech Poulsen med et glimt i øjet.

sende det signal til de unge, at de har lært

- Altså forstået på den måde, at jeg eksem-

noget på produktionsskolen, som kan bruges

pelvis er en indædt modstander af for mange

videre frem i uddannelsessystemet, forklarer

regler og gerne kritiserer det kommunale

Lisbeth Bech Poulsen.

bureaukrati. Ikke mindst mit år som arbejdsløs i dagpengecirkusset har gjort mig meget indig-

Under oplæring som politiker

neret og optaget af at give mennesker mere

Selvom Lisbeth Bech Poulsen har mange år i

frihed til at vælge selv.

uddannelsessystemet bag sig, er der dimensioner af det nye job som politiker, hun gerne vil

Social mobilitet starter i folkeskolen

blive bedre til. Hun har som ny i SF’s gruppe

Lisbeth Bech Poulsen har et skarpt blik for

– blandt andet via sin politiske mentor Jonas

dem, for hvem folkeskolen var et nederlag, og

Dahl – fået en grundig indføring i de formelle

som derfor overhovedet ikke ser det som en

ting som for eksempel lovforslag, Folketingets

realistisk valgmulighed at gå videre i uddan-

behandling af dem, ordførertaler og så videre.

nelsessystemet. Regeringen arbejder derfor på

Det er i højere grad de uformelle kompetencer

et udspil om flexuddannelse, der skal være et

som forhandlingsteknik og håndtering af medi-

skræddersyet forløb for unge, som ikke passer

erne, hun glæder sig til at få mere erfaring med.

i en af de eksisterende kasser. Ideen er, at moduler fra ungdomsuddannelser, produkti-

20

- Medierne er meget massivt til stede på Christiansborg. Det er lige før, nogle journa-

Engagement smitter Det var på gymnasiet i Sønderborg, at Lisbeth Bech Poulsen fik tændt sin politiske interesse. Takket være en engageret samfundsfagslærer, der brændte for sit fag og for politik. Siden har Lisbeth Bech Poulsen sendt mange venlige tanker til sin gamle lærer og har skrevet et brev for at takke ham for hans indflydelse. - Og tænk, så afslørede han, at han selv er aktiv SF’er. Det skiltede han aldrig med i gymnasiet, men siden har jeg jo så mødt ham i forskellige sammenhænge, fortæller Lisbeth Bech Poulsen. Også en konkret erfaring fra gymnasietiden bidrog til, at den unge Lisbeth Bech Poulsen for alvor fik øjnene op for værdien af demokratiske rettidigheder. En skolekammerat var taget til Prag for at demonstrere i forbindelse med et WTO-topmøde. Kammeraten blev anholdt og tilbragte tre måneder i tjekkisk fængsel. Og det fik kammeraterne fra gymnasiet i Sønderborg til at rejse til København og gøre brug af deres egen frihed til at demonstrere foran den tjekkiske ambassade.


Foto: Peter Sørensen

- Der er eksempler på, at frisørelever er blevet tilbudt praktik som tømrer – og omvendt. Det er jo absurd og spænder ben for, at de unge afslutter erhvervsuddannelsen, siger Lisbeth Bech Poulsen, der blev valgt ind for SF ved folketingsvalget i efteråret. Hun vil arbejde for, at mange flere får reelle valgmuligheder i deres liv, og at færre falder igennem i uddannelsessystemet.

21


Resultater der rykker Af Kim Brejnholt Hansen

Regeringen har nu siddet ved magten i et halvt år, og mange resultater bærer tydeligt fingeraftryk fra SF. F! bringer her et udvalg af de foreløbige resultater.

Løft til psykiatrien Psykiatrien har i mange år været for-

Undersøgelse af finanskrise

sømt. Det vil regeringen ændre og har

Den danske økonomi er stadig

allerede afsat penge til ekstra sengeplad-

ikke kommet på benene efter

ser i psykiatrien, hurtigere udredning af

den blev slået omkuld af fi-

børn og unge og tilskud til psykologhjælp

nanskrisen i 2007-2008. For at

til depressionsramte over 18 år.

forebygge fremtidige kriser har regeringen nedsat et ekspertudvalg, der skal undersøge den

Kickstart af økonomien

finansielle krises årsager, både internationalt og nationalt,

Regeringen kickstarter den danske økonomi ved at fremrykke og igangsætte offentlige inve-

vil skabe 16.000 arbejdspladser og investere i

Flere praktikpladser til erhvervsuddannelser

veje, jernbaner, kystbeskyttelse, daginstitutio-

Der har i mange år været store problemer

ner, skoler, sygehuse og renovering af almene

med manglende praktikpladser til de unge

boliger. En tredjedel af kickstarten er investe-

på erhvervsuddannelserne. Derfor har

ringer i grøn energi og energisparetiltag i den

regeringen sat penge af på finansloven til

kommende energiaftale.

at oprette 10.400 ekstra praktikpladser.

steringer for næsten 11 milliarder kroner i 2012 og for otte milliarder kroner i 2013. Kickstarten

og vurdere om de nuværende opstramninger er tilstrækkelige. Udvalget skal afrapportere i løbet af 2012.

Mere økologi Regeringen vil udvide det økologiske landbrugsareal

Natur- og landbrugskommission

Slut med fængsel for en hobbykniv i bilen

i Danmark til det dobbelte

Natur- og landbrugskommissionen skal

Regeringen har afskaffet den såkaldte

af offentlige køkkener og til

udarbejde konkrete forslag til, hvordan dansk

knivlov, som den tidligere regering ind-

bedre økologisk uddannelse og

landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt på

førte. Knivloven gav fængselsstraf til alle

vidensdeling i landbrugs- og

kort og lang sigt. Formanden for kommissionen

folk, som var i besiddelse af en ulovlig

fødevaresektoren. I foråret 2012

er Jørn Jespersen, tidligere folketingsmedlem

kniv i det offentlige rum, og loven ramte

kommer regeringen med en

for SF fra 1994-2005.

en række uskyldige som håndværkere og

samlet strategi.

lystfiskere.

22

inden 2020. Der er afsat ekstra penge til økologisk omstilling


resultater gennem KRISEN

En milliard kroner til kollektiv transport

Styrket indsats i SKAT Halvdelen af virksomheder i Danmark begår fejl med skattebetaling, og ifølge

København får ikke en trængselsring, til gengæld får den

SKATs seneste undersøgelse er der blandt

kollektive transport et markant løft med en milliard kroner

en mindre del af virksomhederne tale om

om året. Halvdelen skal gå til billigere billetter, den anden

bevidst snyd. Derfor styrker regeringen

til at investere i bedre kollektiv trafik. Desuden nedsætter

kontrollen af virksomhederne, herunder

regeringen en kommission, der skal komme med konkrete

af de multinationale selskaber, der ikke

løsningsforslag til trængslen omkring København. De første

overholder danske skatte- og momsregler.

forslag leveres 1. januar 2013, den samlede trængselsstrategi ligger klar i august 2014.

Bedre kontrol med social dumping Social dumping er et voksende problem på det danske arbejdsmarked. Ikke alle udenlandske virksomheder overholder de danske regler, og mange udenlandske arbejdstagere udnyttes. Regeringen har derfor afsat midler til at styrke kontrollen af udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

Hævet udviklingsbistand

Den kriminelle lavalder sat op til 15 år

Regeringen har afsat 230 millioner kroner

I 2010 satte den borgerlige regering

ekstra til udviklingsbistand i 2012 og 600

og Dansk Folkeparti den kriminelle

millioner kroner ekstra i 2013. Den samlede

lavalder ned til 14 år. Det skete,

udviklingsbistand vil dermed være 15,8 mil-

selvom deres egen nedsatte ung-

liarder kroner i 2013 og udgøre 0,83 procent

domskommission og en lang række

af BNI. Det er regeringens mål over en år-

eksperter anbefalede at lade være.

Lige adgang til sundhed

række at opjustere udviklingsbistanden, så

Den nye regering har nu sat den

Regeringen har fjernet skat-

den kommer op på en procent af BNI.

kriminelle lavalder tilbage til 15 år.

tefradraget for private sundhedsforsikringer og afskaffet egenbetalingen for behandling af barnløshed, sterilisation og refertilisation.

Farvel til fattigdomsydelser

Mere økologi

Regeringen har sløjfet de såkaldte

Regeringen vil udvide det økologiske land-

fattigdomsydelser som starthjælp,

brugsareal i Danmark til det dobbelte inden

introduktionsydelse, kontant-

2020. Der er afsat ekstra penge til økologisk

hjælpsloft og timereglen. Også loftet

omstilling af offentlige køkkener og til bedre

over børne- og ungeydelsen er

økologisk uddannelse og vidensdeling i land-

fjernet.

brugs- og fødevaresektoren. I foråret 2012 kommer regeringen med en samlet strategi.

23


Foto: Colourbox

Medicin uden sikker virkning Medicinalindustrien manipulerer ofte forsøgsresultater fra kliniske forsøg, så de mest positive data fremhæves, mens bivirkninger nedtones. Denne praksis – som i dag foregår helt lovligt – koster i værste fald menneskeliv og i bedste fald samfundet millioner af kroner på unyttige lægemidler. Den danske regering slap billigt. Den indkøbte

henvendelser nægtede Roche dem indsigt i

”kun” Tamiflu for 65 millioner kroner, mens

resultaterne fra virksomhedens egne kliniske

andre regeringer brugte meget mere. Sammen-

forsøg. Cochrane-forskerne kunne dog kon-

Da panikken spredte sig over hele verden på

lagt røg der omkring 20 milliarder kroner på

statere ud fra de data, de havde til rådighed,

grund af svineinfluenza-epidemien i 2009, kom

produktet. Roche tjente styrtende.

at Tamiflu havde en forsvindende lille effekt.

Af Helle Rosborg Aagaard

Brugen af præparatet forkortede sygdomspe-

der pres på politikerne for at have løsninger klar. Lægemidlet Tamiflu fra Medicinalgiganten

Tvivlsom effekt

rioden med mindre end et døgn og begrænsede

Roche fremstod som en velkommen hjælp. Det

Den internationale forskergruppe The Cochrane

ikke hospitalsindlæggelser.

kunne angiveligt forkorte sygdomsperioden

Collaboration, der laver uafhængige analyser

markant og modvirke andre alvorlige følgesyg-

af lægemidler, forsøgte efterfølgende at tjekke

mere positive konklusioner på deres

domme som for eksempel lungebetændelse.

den egentlige effekt af Tamiflu. Trods gentagne

kliniske forsøg end den uafhængige

24

At medicinalindustrien ofte ender med


EU gennem KRISEN

Vi kan ikke forsvare at blive ved med at sætte medicinalindustriens forretningsinteresser over patienternes liv og helbred - Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

offentlige forskning, er både velkendt og yderst

såkaldte ”trial reports”, som altså er behand-

blandt Peter Gøtzsche, vil give deres bud på,

veldokumenteret.

lede og langt mere uigennemskuelige data,

hvordan medicinalindustrien gennem lovgiv-

til det Europæiske Medicinal Agentur. Det er

ning kan tvinges til gennemsigtighed i fremti-

reglen end undtagelsen, forklarer professor

sådan, de slipper af sted med at pynte på kon-

den. Han er overbevist om, at konferencen kan

dr.med. Peter Gøtzsche, leder af den nordiske

klusionerne. Men det skal være slut, mener

være en hjælp til at få fokus på den selektive

afdeling af Cochrane-netværket.

Margrete Auken:

rapportering:

- Denne tvivlsomme praksis er faktisk mere

- Vi må sikre os, at alle rådata om bivirknin-

- Det er absolut nødvendigt at få en skrap

Skjulte bivirkninger

ger og effekter af et lægemiddel er tilgænge-

lovgivning, der også indeholder sanktionsmulig-

Denne såkaldte selektive rapportering har

lige. Det siger jo sig selv, at vi ikke kan stole

heder overfor de virksomheder, der ikke over-

ikke bare alvorlige økonomiske følger som i

på, at medicinalindustrien giver os fuld indsigt,

holder den. Denne konference er et skridt på

tilfældet med Tamiflu. Andre eksempler er

hvis de ikke er tvunget til det, når de samti-

vejen til at skabe bedre forståelse blandt EU’s

kendt, hvor producenten bag et lægemiddel har

dig har massiv økonomisk interesse i at få et

beslutningstagere for dette alvorlige problem.

tilbageholdt information om alvorlige bivirk-

produkt godkendt.

ninger som selvmordsadfærd eller hjerteanfald. Uoplyste bivirkninger har i USA og Europa

Mulighed for at sikre åbenhed

kostet titusindvis af menneskeliv ifølge Cochra-

I løbet af 2012 skal Europa-Parlamentet be-

nes analyser.

handle det 8. europæiske rammeprogram for

Den nuværende situation er helt uholdbar ifølge Margrete Auken: - Det er i alt for lang tid blevet accepteret,

forskning og innovation – også kendt under navnet Horizon 2020. En stor del af programmets forskningsmidler vil blandt andet gå til

at forskningsresultater er virksomhedernes

medicinsk forskning. Margrete Auken er derfor

forretningshemmelighed. Vi kan ikke forsvare

i juni måned medarrangør på en konference,

at blive ved med at sætte medicinalindustri-

som sætter fokus på problemet med selektiv

ens forretningsinteresser over patienternes

rapportering, samt hvordan EU rent lovgiv-

liv og helbred.

ningsmæssigt kan ændre medicinalgiganternes skadelige praksis.

Slap lovgivning

- Når offentlige midler sponsorerer en

At lægemidler kan godkendes i EU, alene

del af forskningen, er det kun naturligt, at vi

på basis af medicinalindustriens egne data,

sætter åbenhed om resultater og rådata som

hænger sammen med, at lovgivningen i dag

betingelse. Borgerne skal kunne stole på, at

ikke kræver, at rådata fra kliniske forsøg – det

den medicin de tager, har den påståede effekt

vil sige de ubehandlede data fra hver enkelt

– og de skal med sikkerhed kunne få viden om,

testperson – oplyses. I stedet kan medici-

hvilke risici de løber ved at tage den.

nalvirksomhederne nøjes med at indsende

30 milliarder euro til sundhed EU’s forskningsprogram Horizon 2020 gælder fra 2014-2020. Horizon 2020 råder over en forskningspulje på 80 milliarder euro. Over 30 milliarder euro vil gå til at adressere samfundsudfordringer herunder sundhed. Det gør Horizon 2020 til det største forskningsprogram i verden.

En række internationale eksperter, deri-

25


SF'S sydamerikanske forbindelse SF har indledt et samarbejde med det venstreorienterede parti MAS i Bolivia. Partiet sidder på regeringsmagten, men har store organisatoriske udfordringer, der ofte spænder ben for deres politiske arbejde. Nu håber de, at SF kan hjælpe dem til at styrke partiets demokratiske kultur. Af Kim Brejnholt Hansen og Laue Biehl Nørgaard Valget i Bolivia i 2005 blev en milepæl i det unge demokrati. Med over 50 procent af stem-

Derudover har de lavet en ny forfatning, der

at præsident Evo Morales er stødt på grund

genforhandlet kontrakterne omkring landets

med politiske initiativer. For eksempel valgte

mange naturressourcer, så de giver et væsent-

præsidenten i slutningen af 2010 at fjerne en

ligt højere afkast til statskassen.

del subsidier til benzin, så prisen steg med

Men der er også mange politiske tiltag, der

merne kunne det venstreorienterede parti MAS

er kørt i grøften

indtage regeringskontorerne, og for første gang

for den bolivianske

i landets historie blev en mand med rødder i

regering. MAS er et

den oprindelige befolkning valgt som præsident.

relativt ungt parti,

Siden har den socialistiske præsident Evo

som blev stiftet i

Morales og hans parti MAS (Movimiento al So-

1997, og det er stadig

cialismo) siddet på magten, oven i købet med

i høj grad en slags

et forstærket mandat efter genvalget i 2009.

paraplyorganisation

- Vi har valgt at samarbejde med MAS af en

ordinering i partiet har flere gange ført til,

styrker oprindelige folks rettigheder, og de har

for en række sociale

række forskellige årsager, fortæller landssekre-

bevægelser, mere

tær for SF Turid Leirvoll.

end en egentlig

80 procent fra den ene dag til den anden. Benzinprisen havde

Vi står med den udfordring at samle og koordinere de her mange små organisationer og bevægelser - Sergio Loayza Condori, næstformand i det bolivianske parti MAS

i årevis været fastholdt på det samme beløb, takket være statslige tilskud. Det var blevet en meget dyr post for den bolivianske statskasse, og samtidig medførte det en massiv smuglervirk-

politisk organisation. De sociale bevægelser

somhed af benzin til nabolandene. Men at lade

har samklang med i forhold til miljøengage-

indbefatter mange forskellige grupper som

benzinpriserne stige så dramatisk uden nogen

ment, at bekæmpe fattigdom og give mulighe-

cocabønder, minearbejdere og forskellige

forudgående debat medførte et ramaskrig, ikke

der og rettigheder til alle befolkningsgrupper.

græsrodsorganisationer – grupper som langt

mindst blandt Bolivias fattige, som ellers bak-

MAS er også optaget af at udbygge deres

fra altid har samme interesser.

ker op om Evo Morales og MAS.

- Det er et venstreorienteret parti, som vi

europæiske kontakter, siger Turid Leirvoll.

- Vi står med den udfordring at samle og koordinere de her mange små organisationer

Styrket partidemokrati

Et ungt parti

og bevægelser. De består i høj grad af folk uden

Sagen om benzinpriserne og andre sager har

MAS har gennemført reformer, som i høj grad

politisk erfaring og har ofte deres særinteres-

medført store konflikter internt i partiet og har

har skabt bedre vilkår for Bolivias mange fat-

ser, fortæller næstformand i MAS Sergio Loayza

vist svaghederne ved den manglende organise-

tige, blandt andet en landreform, der sikrer

Condori i en skrattende mobiltelefon fra Bolivia.

ring. Det er de opmærksomme på hos MAS, og

jordløse bønder bedre adgang til jord.

26

Den manglende kommunikation og ko-

de håber, at samarbejdet med SF vil give dem


Foto: César Ca talán

BOLIVIA gennem KRISEN

BOLIVIA

steriet, og som arbejder for demokratiopbyg-

Bolivia

ning i udviklingslande. De konkrete områder, som SF skal bidrage

Hovedstad: La Paz Indbyggertal: 10,4 millioner Befolkning: 60 % oprindelige folk, 40 % hvide og mestizer (blanding af europæere og oprindelige folk) BNI pr. indbygger (2009): 1.600 $ (Danmark 59.000 $) Kilde: Udenrigsministeriet

til, er ifølge Turid Leirvoll forebyggelse af konflikter i partiet og oprettelse af en ungdomsorganisation inspireret af SFU.  - Det handler om at få indarbejdet nogle beslutningsprocesser, der både er demokratiske og tager højde for interessemodsætninger, og som samtidig er handlingsorienterede. Det nytter ikke noget, at hele processen stopper i konflikter, hver gang nogle er uenige.

nogle redskaber til at undgå den slags situatio-

Det er den ene ting. Den anden er at dele

ner fremover.

erfaringer med ungdomsorganisering. MAS

- Vi ser samarbejdet med SF som en

har ikke en selvstændig ungdomsorganisation

ressource, der vil kunne bidrage til at styrke

og vil gerne se, hvordan SFU arbejder, siger

vidensdelingen og kommunikationen i partiet,

Turid Leirvoll.

fortæller Sergio Loayza Condori. Samarbejdet er kommet i stand gennem det

På SF’s landsmøde den 13.-15. april deltager en delegation på 10 personer fra MAS. Her

danske Institut for Flerpartisamarbejde, der er

skal de følge forskellige møder og deltage i en

en selvejende institution under Udenrigsmini-

workshop om konflikthåndtering.

Vær med! SF ønsker at forankre samarbejdet med MAS i hele SF’s partiorganisation. Derfor har SF nedsat en arbejdsgruppe af politikere og medlemmer til at udvikle projektet. Vil du deltage eller vide mere, kontakt SF’s internationale koordinator Dea Donkin, e-mail: sfdedo@ft.dk

27


Partiets sjæl på papir Ethvert nyt medlem skal blive klogere, ikke mere forvirret, af at læse vores principprogram. Vi skal blive glade, ikke flove, hvis Politiken bringer det på forsiden. For det er i principprogrammet, vi slår vores visioner, menneskesyn og værdier fast.

lige blevet formand for SFU og havde på det

eller meget anderledes end i dag? Ord, historik,

tidspunkt været på både kursus I, II og III,

holdninger og positioneringer blandes sammen

læst Marx og diskuteret Gramsci. Kampdagen

i principprogram-debatten. Et program, der

Mit første møde med SF’s princippro-

blev chokstartet med forside-baskeren: ”Villy

nærmest forventes at udtrykke partiets sjæl.

gram var som helt nyt, uskolet og uspoleret

Søvndal skrotter SF’s socialistiske værdier”.

medlem. Lad mig sige det diplomatisk: Det

En artikel, hvor

var ikke ubetinget en succesfuld første date.

SF-formanden kom-

Jeg husker, at jeg ville orientere mig i SF’s

menterer princippro-

centrale dokument, og jeg forestillede mig, at

grammet: Om han vil

det måtte være folkesocialisternes pendant

afskaffe kapitalismen?

til de ti bud. Ergo: En kort og præcis tekst om

Om arbejderne skal

de principper, som partiet byggede på. Jeg

overtage virksomhe-

forestillede mig også, at principprogrammet

derne? Om alle skal

kunne sætte ord på min intuitivt baserede

have det samme i løn?

SF-tilknytning. Men det var ikke mit sprog,

Resultatet var en de

jeg fandt. Ikke min hverdag. Ligeså fremmed-

facto undsigelse af principprogrammet og stort

retfærdige skræmmebilleder; og af gamle med-

gjort, som SF mente arbejdstagerne var, ligeså

ståhej i baglandet. Jeg var selv forarget. Indtil

lemmer til at skabe kollektiv identitet.

fremmedgjort følte jeg mig overfor program-

jeg prøvede at forestille mig, hvad jeg ville have

mets stil, sprog og univers. For mig handlede

svaret, hvis jeg var i Villys sko.

Af Emilie Turunen

Mit første, andet og tredje møde med SF’s principprogram

Vi er ikke drømmende socialister – vi er socialister, der gør drømmene til virkelighed - Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF

SF om lighed, solidaritet, fred og miljøkamp.

har lært mig, at det udfylder flere vigtige funktioner: Det bliver brugt af nye medlemmer til at orientere sig i; af politiske fjender og kritiske journalister til at opstille mere eller mindre

Hvad skal SF’s principprogram? Principprogrammet skal være SF’s fælles fun-

Om at kæmpe for dem, der har mindst. Om

Mit tredje møde med SF’s principprogram

dament. Først og fremmest skal det nedfælde

uddannelse, arbejde og velfærd til alle. Om

var, da Landsledelsen åbnede en proces hen

principper. Overordnede principper om, hvem

kritik af ulovlige krige og støtte til fattige dele

imod et nyt principprogram. Hvad jeg indtil

vi er, og hvad og hvem, vi slås for – og hvad

af verden. Om grøn omstilling og progressiv

nu har lært af denne proces er, at et princip-

der samler og kendetegner os som parti. Det

miljøprofil. Hvorfor al den lirumlarum?

program vækker stærke følelser og provokerer

er afgørende for mig, at der er mere fokus på

holdninger. Om der skal stå marxisme eller ej?

principperne end på samfundsanalysen. Sam-

Mit andet møde med SF’s principprogram

Om EU-afsnittet skal være mere eller mindre

fundsanalyser skal udvikles løbende, under de-

var en tidlig 1. maj-morgen i 2008. Jeg var

kritisk? Om ejendomsforholdene skal være lidt

bat og i levende form, fordi samfundet udvikler

28


gennem KRISEN 1. HALVLEG Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets indretning til visioner for øget demokratisering. Læs mere eller kom med input på: www.sf.dk/mitparti

Ill

us tr

at io

n:

An

dr

é

Le

it/

iB ur ea ue t

Emilie Turunun er medlem af EuropaParlamentet for SF

sig hele

program er godt. For det afspejler de

EU og i FN for at sikre løsninger af klima-

principper, jeg mener, skal bære vores

problemer, migration, finanskrise og fred/

nye program:

indeværende

sikkerhed. • Fornyelse: SF er Danmarks grønne parti.

tiden. Den • Demokrati i videste forstand: Vi vil ikke

Med afsæt i en erkendelse af, at menne-

finanskrise har for

kun sikre demokrati i det politiske system,

skers velfærd, produktion og vækst må

eksempel lært os, at den

men ser demokrati som en langt bredere

og skal forholde sig til de uomgængelige

finansielle sektors rolle for

samfundsvision. Vi vil demokratisere økono-

natur- og klimamæssige begrænsninger, vil

samfundsøkonomien var langt

mien, velfærdssamfundet, lokalsamfundet og

vi gentænke økonomien. Grøn omstilling og

større og mere gennemgribende, end

arbejdspladsen. SF repræsenterer en vision

salig Marx kunne forudse. En moderne

om deltagelse, aktivt medborgerskab og

venstrefløj skal have mere fokus på, hvilken

stærke fællesskaber. Den nyvalgte formand

med at deltage i politik, så må det være

verden vi ønsker, end hvilke problemer verden

for SV i Norge, Audun Lysbakken, har fore-

den, at man vil have indflydelse og magt til

har; mere på positive end negative definitioner;

slået et revitaliseret ideologisk pejlemærke

at virkeliggøre sine ideer. Hvis man bliver

mere på socialisme end på anti-kapitalisme.

for venstrefløjen om deltagelse og demokra-

skrækslagen den dag, man får tilbudt del

tisering. SF kan passende samle tråden op.

i magten, så hører man til ’nederlagets

Derfor skal vi holde os til kun ganske kort at

ressourcebevidsthed er kodeord for os. • Indflydelse: ”Hvis man har en mening

• Socialisme kan fortolkes i mange retninger,

mænd’”. Det skrev SF’s stifter Aksel Larsen,

men handler grundlæggende for mig om en

og jeg mener, det bør være en rettesnor for

radikal demokrati-vision (jævnfør ovenfor),

vores arbejde. Vi er ikke drømmende socia-

res visioner, menneskesyn og værdier fast. Vi

regulering af markedet til gavn for fæl-

lister – vi er socialister, der gør drømmene

skal derfor afholde os fra at beskrive konkrete

lesskabet, omfordeling, og om at skabe et

til virkelighed.

reformer, politikker eller planer for den nær-

samfund, der sikrer reelt lige muligheder.

beskrive vores samfundsanalyse og ellers lade principperne bære programmet. Det er i principprogrammet, vi skal slå vo-

meste fremtid. Det gør vi i Reformprogrammet

• Internationalt engagement: SF’s po-

Med håb om en fortsat god debat vil jeg

litiske hjerte slår i hele verden. Til vores

komme med en afsluttende opfordring: Tænk

selvopfattelse hører internationalismen. Vi

over, hvorfor du er SF'er, og hvilke principper,

Principperne

solidariserer med fattige og undertrykte, og

du ønsker, skal præge vores samfund og vores

Jeg kan lige så godt melde det klart ud: Jeg sy-

vi samarbejder med ligesindede for en mere

parti. Det, du kommer frem til, skal gerne

nes, at det nuværende udkast til et nyt princip-

retfærdig verden. Vi engagerer os aktivt i

afspejle sig i det nye principprogram.

og i det daglige politiske arbejde.

29


Foto: Peter Sørensen

Jens Jørn Spottag

30

• Født 1957 • Uddannet fra Odense Teaters Elevskole i 1983. • Var ansat i fem år på Aalborg Teater, hvor han blandt andet var med i Peer Gynt, Et dukkehjem og Lang dags rejse mod nat. • Har blandt andet medvirket i tv-serierne TAXA og Bryggeren. • Har spillet med i over 20 danske film heriblandt Drømmen, Kongekabale, Lille Soldat, To verdener, Blå mænd og Frygtelig lykkelig.


KULTUR gennem KRISEN

Krisen kan styrke fællesskabet Jens Jørn Spottag spiller hovedrollen som kroejer Marius Fiil i filmen om modstandsfolkene i Hvidstengruppen. Historiens temaer som sammenhold, opofrelse og åbenhed er vigtige at mindes også i dag, mener skuespilleren. Han ser gerne et opgør med den materialistiske kultur, der ikke mindst herskede under den tidligere regering.

Af Peter Rewers

materiel, som engelske flyvere kastede ned på

om vi bor i byen, fladskærme i hvert et rum.

egnens marker.

Vi bliver bare federe og dummere, lyder det resignerende.

”Nogle må dø for at andre kan leve.” Med de

Overforbrug under Fogh

ord indledes den aktuelle film om Hvidsten-

Ovenpå en åbningsweekend, hvor omkring

Mere europæer end dansker

gruppen, og den afsluttes med konsekvensen

100.000 indløste billet, tegner ”Hvidstengrup-

En anden vigtig pointe i filmen om Hvidsten-

af de samme ord, da de otte modstandsfolk

pen” til at blive en af årets mest sete film. Det

gruppen er åbenhed og tolerance – også over

henrettes i Ryvangen en sommermorgen i 1944

overrasker ikke hovedrolleindehaveren.

for tyskerne, mener Jens Jørn Spottag.

og udløser folkeopstand og generalstrejke. Konkret og abstrakt indkapsler de filmen: det er undertitlen, afslutningsscenen og hovedpointen.

- Det er en af de historier, der definerer os som mennesker, siger Jens Jørn Spottag. - Det er den nære historie om de små men-

- Filmen handler ikke om, at vi nu skal forskanse os som nation og sætte bomme op. Modstanden er mod tanken, nazismen og

nesker, der konfronteres med de store valg:

besættelsen – ikke tyskerne. Tyskerne er ikke

Også ifølge Jens Jørn Spottag, der spiller

Krejler man sig igennem, eller står man fast

svin; de vil også hellere bare drikke og synge

lederen af Hvidstengruppen, den karismatiske

uanset prisen? Jeg tror, folk altid gerne vil se

deres gamle sange, som os andre, siger han

ejer og vært på Hvidsten Kro, Marius Fiil.

mennesker, der udviser mod i skæbnesvangre

med henvisning til en scene i filmen, hvor en

situationer og træffer den slags idealistiske

tysk deling frivilligt lader sig overmande af

spil for dem: Det er den yderste konsekvens af

beslutninger, vi aldrig selv konfronteres med.

snaps og æggekage hos Marius og Gudrun Fiil

opofrelse, siger Jens Jørn Spottag, der selv som

De værdier som sammenhold og opofrelse

- Det beskriver, hvad der ultimativt er på

på Hvidsten Kro.

barn i Østjylland i tresserne blev taget med til

er stærkt savnet nu til dags, mener Jens Jørn

- Det handler om foragt for alle former for

Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager og

Spottag. Ikke mindst på grund af sidste årtis

underkastelse. Marius siger det jo under rets-

fik fortalt historien om Hvidstengruppen og

økonomiske opsving og daværende regerings

sagen: ”Hvis vores død skal have mening, skal

den heltemodige krofamilie Fiil.

tilskyndelse til egen vinding.

børnene leve, så de en dag kan række hinanden

Historien adskiller sig fra andre film

- Vi kastede os ræbende ud i gigantisk

hånden i venskab”. Det er filmens budskab,

om modstandsbevægelsen, fordi den netop

forbrug under Fogh. Der var intet, der ikke

mener Jens Jørn Spottag, der også i Marius Fiils

berører en hel familie og et helt lokalsamfund.

kunne lykkes for os rent materielt, og så blev vi

internationale perspektiv kan trække en tråd til

Hvidstengruppen udgjordes af Marius’ kone

grådige, siger Jens Jørn Spottag og slår ud med

sit eget tilhørsforhold.

Gudrun og deres børn og svigerbørn samt flere

armen, mens han kigger væk et sekund.

andre fra landsbyen. Gruppen var en vigtig

- Det er måske menneskets stenalderme-

- Jeg er selv meget optaget af at definere vores identitet. Jeg vil hellere kalde mig euro-

del af kampen mod besættelsesmagten, hvor

kanisme; vi propper bare i egen sæk, hvis vi

pæer – i hvert fald i tankesæt. Kun at være

de modtog og distribuerede våben og andet

kan: samtalekøkkener, firehjulstrækkere selv

dansk er på en måde blevet for snævert; den

31


- Når der er en ydre trussel, rykker folk sammen. Den krise, vi er i nu, kan måske få folk til at se anderledes på det liv, der bliver levet, siger skuespiller Jens Jørn Spottag, der spiller med i den aktuelle film Hvidstengruppen.

nationale identitetsfølelse er i hvert fald under

ned. Man er kun ude på at skrive negative

forandring i mig.

historier. Det er forkasteligt, siger han tydeligt ophidset.

Pressens højresvingsulykke

Hvordan skal vi forandre os? - Vi skal hele tiden skærpe vores opfattelse af demokrati, moral og menneskelighed. Vi må

- Og først nu, efter at ringen er skrinlagt,

ikke ende som egoister, der bare rager til os.

Jens Jørn Spottag er født og opvokset i Odder.

bliver der plads til historier om, at der rent

Men det er svært, for det er fedt at have lidt

Som det mellemste af tre børn af byens ba-

faktisk er behov for at gøre noget. I en artikel

mere, spise godt og køre i en varm bil. Ligesom

germester. I en tid, hvor ingen kunne drømme

forleden fremlagde Frank Jensen tal, der viser,

det under krigen var fedt at sælge grise til

om at identificere sig som europæer frem

at 7-800 mennesker dør hvert år af sygdomme

overpris til tyskerne. Men der er ingen vej uden

for dansker, var man i hjemmet heller ikke

relateret til overtrafikering.

om, lyder det fra skuespilleren, der i det lys

orienteret meget længere ud end det østjyske

Han ryster på hovedet.

ser filmen om Hvidstengruppen som mere end

opland og dets folk, der hver dag kom og købte

- I princippet kunne jeg bare tænke, at folk

historiefortælling.

må stege i deres firehjulstrækkere i halvanden

nybagt brød. Ikke ulig familien Fiil på Hvidsten Kro var hverdagen også hos familien Spottag betinget af en stor kærlighed og gensidig afhængighed, fortæl-

Det handler om foragt for alle former for underkastelse - Jens Jørn Spottag, skuespiller

- Det er godt at blive mindet om de men-

time hver dag frem

nesker, der sidder med de store beslutninger.

og tilbage fra arbejde.

Vi har indimellem behov for at få kridtet

Men min solidaritet

stregerne op på den bane, vi spiller på. Ellers

ligger med de folk

glemmer vi, hvorfor vi overhovedet spiller,

herinde i byen, som

siger Jens Jørn Spottag.

jeg ikke synes skal have et kortere liv, bare fordi nogle men-

ler Jens Jørn Spottag,

nesker insisterer på

og han og hans søskende blev udrustet med værdier som arbejdsomhed,

at køre deres jernkasser helt herind, lyder det

sammenhold og næstekærlighed. Politik i prak-

med appel Jens Jørn Spottag.

Tre gode ifølge Jens Jørn Spottag

sis talte man ikke om. I dag er Jens Jørn Spottag i høj grad et poli-

Nye tanker, tak!

tisk menneske, siger han, men skilter ikke med

Krig er for altid en undtagelsestilstand, og

et bestemt partipolitisk tilhørsforhold, mest

Anden Verdenskrig er på ingen måde at sam-

fordi det vil forstyrre arbejdet som skuespiller.

menligne med tiden i dag; der er endnu langt

Han er dog som nævnt ikke bleg for at kritisere

fra krise til krig. Men de værdier, der kom i

den borgerlige regering og vil også gerne

højsædet under besættelsen og drev folk som

afsløre, at krydset aldrig er blevet sat længere

Hvidstengruppen, kan Jens Jørn Spottag allige-

til højre end SF.

vel godt håbe på, bliver mere synlige nu, hvor

Derfor er han også stærkt utilfreds med, hvad han betegner som en markant højre-

mange er mere pressede end før. - Når der er en ydre trussel, rykker folk

drejning i pressen, der tilsyneladende kun er

sammen. Den krise, vi er i nu, kan måske få

interesseret i at modarbejde regeringen.

folk til at se anderledes på det liv, der bliver

Han nævner som eksempel den stormombruste betalingsring om København. - Det var jo primært en fuldstændig vanvittigt negativ retorik i pressen, der fik lagt den

32

levet. Einstein har sagt, at man ikke kan bruge de samme tankenormer, der har skabt problemerne til at løse problemerne. Det, tror jeg, er rigtigt; vi er nødt til at forandre os.

Film: De syv samuraier - Kurosawa viser en fænomenal sans for kroppe, stil og rytmik. Særligt Mifunes (skuespiller, red.) præstation er i særklasse. Skuespiller: Ekkehard Schall - Han forenede i stykket Arturo Ui (Brecht) det kropslige og følelserne. Masser af krop og fantasi og leg. Jeg så det i tv en dag, jeg kom hjem fra skole og var solgt; han forenede alt, jeg gerne ville. Teaterstykke: Peer Gynt - Ibsens fremragende stykke, der handler om egocentri og om balancen mellem ekspansion og refleksion. Tager vores civilisation op til overvejelse.


Foto: Peter Sørensen

KULTUR gennem KRISEN

33


UDEN FILTER

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Bliv ven med Hertha - Jeg arbejder i stalden med køerne, som jeg

Af Ole Uggerby Det dufter af honning-salt-hævet brød fra bageriet. I stalden har de ti malkekøer leveret godt 50 liter mælk til folkene i mejeriet. De forarbejder mælken, hælder den på karto-

Ole Uggerby er arkitekt, planlægger og p.t. administrativ leder i Hertha www.hertha.dk

integrere de udviklingshæmmede i det ”nor-

tit fodrer. Arbejdet giver mening, og det kan jeg

male” liv, har vi valgt at bygge et fællesskab op

rigtig godt lide. Før arbejdede jeg på en fabrik,

omkring de udviklingshæmmede. Det kalder vi

hvor vi holdt pause hele tiden.

omvendt integration.

Lars Olesen, har arbejdet på Hertha i fem år. Bor i Galten og tager selv bussen frem og tilbage. - Jeg nyder at være en del af samværet på

Vi bor 135 mennesker i Hertha, heraf er 47 børn og 20 er voksne udviklingshæmmede. Hver dag kommer her frivillige, gæster, ansatte

ner og gør den klar til levering i helsekosten

Hertha. Det udvikler medmenneskelighed og

og andre interesserede for at tage del i hver-

inde i byen eller hos de andre kunder. Imens

åbenhed i forhold til anderledeshed. Vi har

dagens rutiner. Vi vil gerne udvide og bygge et

forbereder gartneriet jorden til forårssåning

brug for det sted. Hertha er lykkedes som

bofællesskab med plads til syv udviklingshæm-

af gulerødder og rødbeder. I væveriet bliver

socialt eksperiment, nu skal vi have gjort pro-

mede og et større fælleshus til udadvendte

der filtet og vævet, og i det lyseblå fælleshus

jektet færdigt.

arrangementer som teater, koncerter, høstmar-

snitter køkkenværkstedet grønkål til frokostens salat. - Jeg er født med Downs syndrom, og jeg er

Grethe Harrebye, frivillig på Hertha gennem

ked, workshops, lørdagscafé og konferencer.

16 år. Kommer en dag om ugen og arbejder i gartneriet. Er med i Herthas bestyrelse.

blevet drillet meget i min folkeskole. Her i Her-

Værdi hver dag I løbet af de 16 år, Hertha har eksisteret, er der

tha er det ikke sådan. Her hjælper vi hinanden

Socialt eksperiment

skabt mange slags værdier:

alle sammen, det kan jeg godt lide.

De beskyttede værksteder udgør, sammen med

• Der er opført bygninger til en værdi af små 100

Lars Munksgaard, har boet og arbejdet på Hertha i otte år.

to bofællesskaber for udviklingshæmmede, kernen i Hertha Levefællesskab. I stedet for at

millioner kroner. • 42 arbejdspladser er oprettet. • De beskyttede værksteder omsætter årligt for ca. 1 million kroner. • 136 personer er flyttet til en landsby, som ellers typisk ville være under afvikling. • Ca. 3000 gæster kommer på besøg hvert år. • 25 personer havde i 2011 en eller anden form for praktik i Hertha. • Der leveres frivilligt arbejde svarende til ca. ni fuldtidsstillinger. • En venteliste med 40 udviklingshæmmede, der gerne vil bo i Hertha. • En venteliste med 35 familier, der også gerne vil bo i Hertha. Hertha Levefællesskab er bygget op omkring tre organisatoriske enheder og er et eksempel på positivt ’sektorielt’ samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Det er blandt andet i samvirket mellem de tre typer af aktiviteter, at inklusionen af udviklingshæmmede med det omgivende samfund ser ud til at lykkes i Hertha.

34


RUNDT OM SF

SF’s landsmøde SF holder landsmøde i dagene 13.15. april. Landsmødet er det første siden valget, hvor SF for første gang blev regeringsparti. Der skal gøres status over det forløbne år og lægges op til drøftelse af den politik, SF vil sætte på dagsordenen for at føre Danmark gennem krisen. Der foreligger udkast til udtalelsen ”Sammen gennem krisen – alle skal med”. Landsmødet skal også behandle udkast til nyt principprogram for SF, lave organisatorisk arbejdsplan og vælge medlemmer til landsledelsen med videre. Landsmødets dokumenter kan ses på www.sf.dk/LM.

SF søger folk til samarbejdsprojekt med MAS i Bolivia SF har i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde igangsat et samarbejdsprojekt med regeringspartiet MAS i Bolivia. Det kommende år skal SF derfor holde en række fællesaktiviteter for blandt andet at styrke MAS-partiets håndtering af politiske uenigheder, forbedre partiets samarbejde med landets sociale bevægelser og bidrage til at opbygge et ungdomsparti. Første aktivitet i projektet forløber i forbindelse med landsmødet den 13.-15. maj, hvor en delegation fra MAS-partiets ledelse kommer til Danmark. SF har nedsat en arbejdsgruppe af politikere, medlemmer og andre aktive, der skal bidrage til og udvikle projektet. Alle med interesse for at deltage i aktiviteter og det kommende arbejde med projektet opfordres til at kontakte SF’s internationale koordinator Dea Donkin: sfdedo@ft.dk. Læs også om projektet, MAS og Bolivia på s. 26-27.

Tonni Hansen takker af som næstformand Tonni Hansen har meddelt, at han ikke genopstiller, når landsledelsen efter

BOLIVIA

landsmødet skal vælge næstformand. Baggrunden er, at der efter Tonni Hansens opfattelse bør være én fuldtidsnæstformand i stedet for som nu to deltidsnæstformænd. Det spørgsmål skal den nyvalgte landsledelse afgøre efter landsmødet.

SF sætter fokus på grøn vækst i Europa – vil du være med? I anledning af det danske EU-formandskab skal SF være værter for de europæiske grønne partier, EGP’s, halvårlige kongres i weekenden den 10.-13. maj i København. På kongressen skal de omkring 500 delegerede fra hele Europa diskutere muligheder for grøn jobskabelse og forsøge at give sociale og miljømæssige bæredygtige svar på den europæiske krise. SF glæder sig derfor til at kunne invitere til en masse spændende debatter i forbindelse med konferencen. Som værter kommer SF desuden til at have behov for en masse frivillige hænder. Læs mere om, hvordan du kan deltage og bidrage på www.sf.dk/EGP.

Kulturpolitisk konference 29. april bydes alle medlemmer og øvrige interesserede velkommen til politikkonference om kulturpolitik. Læs mere i kalenderen på næste side.


KALENDER 25. april

29. april

Affald som en ressource

Konference: Hvad kulturen er, kan og vil

Danmark er godt på vej ind i en ressourcekrise. SFOF Odense har arrangeret rundvisning på Odense Renovation. Her starter vi med en gen-

SF har som regeringsparti en enestående mulig-

nemgang af, hvorledes affaldshåndteringen sker

hed for at sætte sit afgørende præg på den førte

i Odense Kommune. Dernæst tager vi en rundtur

kulturpolitik. Derfor bydes alle medlemmer og

på genbrugsstationen, hvor vi hører om, hvad

øvrige interesserede velkommen til politikkonfe-

der sker med affaldet, efter at det er afleveret på

rence om kulturpolitik.

genbrugsstationen.

På konferencen vil vi forsøge at belyse SF’s

Tid og sted: 25. april kl. 18.30, Odense Renova-

fremadrettede kulturpolitiske mærkesager,

tion, Snapindvej 21, Odense

der vil kunne bidrage til områdets fortsatte

Pris: Deltagelse koster 20 kroner.

udviklings- og udfoldelsesmuligheder – på trods

Tilmelding: Send en mail til

af krise.

mettejensen57@gmail.com senest d. 19. april.

Tid og sted: Konferencen holdes søndag den 29. april i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S.

28. april

City-vandring i København

Pris: 100 kroner (inklusiv forplejning og rejserefusion efter gældende regler).

SFOF arrangerer city-vandring i København med

Tilmelding: Frist for

Poul Kragelund. Turen går gennem Pisserenden,

tilmelding er 20. april på

Larsbjørnsstræde, Gammel Torv, Nytorv, Mag-

www.sf.dk/konference

stræde og over Gammel Strand, Højbro Plads og Amagertorv. Det hele er krydret med beretninger om farverige personligheder, danmarkshistoriske begivenheder, kendte bygninger og steder. Tid og sted: 28. april kl. 10.30, ved indgangen

13. maj

til Vor Frue Kirke (Domkirken), Nørregade 8,

SFOF holder årsmøde

København. Pris: Deltagelse koster 100 kroner. Tilmelding: Send en mail til birgittebrozek@ hotmail.com senest d. 10. april.

København

SFOF byder velkommen til en engagerende dag med workshops og masser af muligheder for at præge SFOF's folkeoplysende aktiviteter. Årsmødet er åbent for alle – så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Tid og sted: 13. maj kl. 11-17, Kongensgade 70, Odense. Pris: Deltagelse er gratis. Tilmelding: Tilmelding er åben på livo.sfof.dk

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K


Magasinet F! 2-12