Issuu on Google+

Magasin 2 I April 2011

TEMA: ALLE SKAL MED • Lige muligheder for alle • Tid og plads til hinanden • Veje til mere lighed

Peter Aalbæk, filmkøbmand

Vi rager for meget til os Villy Søvndal og Emilie Turunen i Kairo

Folkets revolution i Egypten


LEDER

En tung, men nødvendig beslutning

4

TEMA: ALLE SKAL MED

6

Lige muligheder for alle

11

Medlemmerne mener

12

Tid og plads til hinanden

14

Veje til mere lighed

Fredag den 18. marts var en historisk dag på Christiansborg. Et enigt Folketing vedtog, at Danmark skal deltage i den militære aktion for at standse Ghadaffis overgreb i Libyen. Det er altid en tung beslutning at sende soldater i krig, fordi der ikke kan gives faste garantier i sådan en situation for at

16 Den amerikanske drøm opfyldes i Danmark

tingene udvikler sig, som vi ønsker. Danske soldater kan dø. Civile kan blive dræbt. Ting kan gå galt. Så jeg tror, at jeg taler på

18

Job og uddannelse til alle unge

mange MF’eres vegne, når jeg siger, at det ikke var et let valg.

SF på Borgen med Nanna Westerby om SF og S’s nye unge-udspil om job og uddannelse

hvor Ghadaffis styrker var på vej til at virkeliggøre truslerne

22

Straf for uagtsom voldtægt?

om at forvandle Benghazi og Tobruk til regulære slagtehuse.

Versus med Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, og Tom Behnke, Konservatives retsordfører

Men der var ingen vej udenom. Ikke at foretage sig noget ville også være et valg. Et umenneskeligt valg i en situation,

Og signalet til verdens despoter havde været lige så klart som forfærdeligt: I har frit spil. Så SF’s beslutning var ikke nem –

24

Folkets revolution i Egypten

Reportage fra Villy Søvndal og Emilie Turunens besøg i Egypten samt udviklingen i Nordafrika

denssamfundets tøven i Nordafrika i nogen grad skyldes den

28

SF skal fortsat være et folkeparti

katastrofale krig i Irak. De mennesker, som misbrugte verdens-

1. halvleg om et parti også for faglærte og ufaglærte, af Tonni Hansen, fagforeningsformand

30

Vi rager for meget til os

Interview med Peter Aalbæk, filmkøbmand, Oscar-vinder og filmaktuel

rejser sig i protest mod årtiers undertrykkelse, fattigdom og

34

Vil oppositionen beskytte naturen?

mangel på menneskerettigheder, skal vide, at de kan regne med

Uden filter af Peder Størup, www.naturbeskyttelse.dk

men den var rigtig. Jeg har – i al beskedenhed – været blandt de mest ihærdige kritikere af Irak-krigen, herunder den danske deltagelse. Når det har relevans at erindre om i dag, så skyldes det, at ver-

samfundets tillid og gennemførte en ulovlig krig på baggrund af løgnagtige påstande om masseødelæggelsesvåben, bærer et tungt ansvar for, at verden reagerer (for) varsomt i dag. Indtil videre har 2011 været løfterigt – med de demokratiske opstande først i Tunesien og Egypten – og senere i en lang række andre arabiske lande. De befolkninger, som modigt

os. SF pressede fra dag 1 på for at få fjernet Mubarak-regimet, og vi er nu i færd med at knytte bånd til menneskerettighedsorganisationer og demokrati-forkæmpere i Egypten. I Europa-

35

Rundt om SF og Kalender

36

Klar til valgkamp

Parlamentet har vi foreslået en ny Marshall-plan for at skabe en positiv demokratisk og social udvikling i Nordafrika. Vi skal understøtte det arabiske forår, så godt vi kan. Vesten har alt for ofte svigtet befolkningerne og vore egne idealer til fordel for skumle olie- og stormagtsinteresser. Det skal ikke ske denne gang. Denne gang skal demokratiet sejre! Også derfor er det så vigtigt, at Ghadaffis overgreb bliver standset.

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni 2011

Villy Søvndal

2

Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen


INDHOLD

4 TUNESIEN MAROKKO

JORDAN ALGERIET

IRAK

IRAN KUWAIT

LIBYEN

EGYPTEN

BAHRAIN OMAN

YEMEN

24

18 Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Marie Schultz, Merete Thorøe, Karina Lorentzen, Tom Behnke, Tasja Parize, Lars Ungermann, Tonni Hansen, Peter Rewers, Peder Størup og Rosa Juel Nordentoft Forsidefoto: Peter Sørensen

Design & produktion: Jesse Jacob / Mediefabrikken ApS Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print som er FSC samt PEFC godkendt.

30 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag: 19.500

3


Arkitekt: Tranberg Arkitekter / Visualisering: Kristoffer Tejlgaard

Alle skal med SF vil mere end at hjælpe mennesker på kanten af samfundet. SF vil føre en politik, der styrker vores grundlæggende fællesskaber som familie, venner og kollegaer. Partiet vil forbedre samfundsinstitutioner som skoler, børnehaver og hospitaler. Det fører til øget lighed, livskvalitet og færre socialt udsatte. SF vil have alle med.

4


TEMA

5


Lige muligheder for alle Uligheden i Danmark har ifølge SF vokset sig alt for stor. Derfor skal samfundets grundlæggende fællesskaber og institutioner styrkes, for det fører til øget lighed og færre socialt udsatte. Især en tidlig indsats blandt børn og unge giver gevinst, og det kræver bl.a. en ændring i folkeskolernes kultur.

Af Gitte Roe Eriksen

DAGINSTITUT FAGLIGHED S UDDANNEL DAGINSTITUT FAGLIGHED

sikre ordentlige samfundsinstitutioner – gode

kanten af arbejdsmarkedet, kunne man tale om

børnehaver og folkeskoler er afgørende for at få

”de funklende diamanter”, børn og unge i risiko-

alle med.

zonen. For mange af disse diamanter kommer

skævt fra start både i livet og i uddannelsessy-

sigt, desto bedre. En amerikansk undersøgelse

stemet. Nogle dropper ud af forskellige årsager.

viser bl.a., at bruger man 1 dollar på et barn

I længden skaber det stor ulighed i samfundet.

i alderen 0-6 år, så får man 600 dollar igen,

For at bryde den negative spiral, vil SF skrue

hvorimod man kun får 60 dollar igen, hvis man

gevaldigt op for forebyggelsen, så færrest muligt

bruger 1 dollar på de 6-16-årige. Så rent sam-

risikerer at leve et udsat liv. Partiet ønsker helt

fundsøkonomisk får vi rigtigt meget ud af det

basalt, at vi hjælper hinanden – både i hverda-

ved at sætte ind i en tidlig alder, forklarer

gen og på et mere strukturelt niveau.

Pernille Vigsø Bagge, SF’s børne- og folke-

skoleordfører.

Man kan betragte samfundet som en tre-

- Jo tidligere, vi sætter ind rent aldersmæs-

NETVÆRK BOLIG VENNER NETVÆ BOLIG VENNER VENNER FAMIL

kant i tre lag, hvor de grundlæggende fællesska-

ber ligger nederst som fundament. Det er vores

at gode børnehaver på sigt er med

familie, venner, kollegaer og naboer – vores

til at forebygge kriminalitet,

sociale netværk. Samfundsinstitutionerne ligger

alkoholmisbrug, stofmisbrug og

i midten. Det er tilbud, der i forvejen findes

arbejdsløshed, fortsætter hun

for alle: daginstitutioner, folkeskolen, sygehuse

og påpeger, at SF vil prio-

m.m. Får man de grundlæggende fællesskaber

ritere børnehaver langt

og samfundsinstitutioner justeret og styrket, så

højere, end regeringen

opnår flest muligt samme muligheder i livet.

har gjort.

trekanten, bliver mindre, fordi der generelt vil være færre socialt udsatte. SF vil styrke de grundlæggende fællesskaber i

ALINDSAT PECIALIN SPEC DSATS UD DØGNIN SPECI PECIALIN DØGNIN SPECIALU PECIALIN

feer, til fællesarealer og foreningsliv. Partiet vil

Ligesom man taler om ”det grå guld”, ældre på

Behovet for en specialindsats, det øverste lag i

6

samfundet – fra lokale initiativer og lektieca-

FORENING

- Det er tydelig dokumenteret,


TEMA

G BOLIG VENNER

TS UDSATTE SPE NDSATS UDSATTE CIALUNDERVISN DSATTE SPECIAL NSTITUTIONER SP IALUNDERVISNIN NDSATS UDSATTE NSTITUTIONER S UNDERVISNING NDSATS UDSATTE

Vi skal skabe samfundsforandringer, der grundlæggende bryder mønstret ved at bekæmpe de dårlige levevilkår - Özlem Cekic, social- og psykiatriordfører for SF

TION FOLKESKOL SUNDHEDSPLEJE LSE SYGEHUSE TION FOLKESKOL D SUNDHEDSPLEJ

Sikkert fundament i ’samfundstrekant’ Man kan betragte samfundet som en trekant, der fører til mere lighed generelt og færre socialt udsatte, hvis man styrker de nederste lag. Trekanten er delt ind i 3 niveauer. Nederste niveau: De grundlæggende fællesskaber i samfundet – bunden af trekanten – tæller netværk, venskaber, familieliv, naboskab, foreningsliv, arbejdsfællesskaber og andre fællesskaber på kryds og tværs, der bakker op, giver råd og hjælp. Mellemste niveau: Samfundsinstitutioner, som daginstitutioner, folkeskolen, sygehuse og andre tilbud om service fra det offentlige, der er med til at hjælpe, forebygge, opfange og udligne konsekvenser af, at man vokser op i forskellige typer hjem og lever forskellige liv. Øverste niveau: Specialtilbud, der yder en ekstra indsats overfor mennesker, der ikke har tilstrækkeligt med hjælp fra de to nederste lag af trekanten.

G VENNER FOREN ÆRK FAMILIE NABO R NETVÆRK FOREN LIE NABOER NETV

7


Flere i uddannelse Over 200.000 unge står til ikke at få en uddannelse. Mere end 60.000 unge er berørt af arbejdsløshed, og over 7.000 mangler en praktikplads. S og SF vil sikre, at unge uden arbejde og ufaglærte unge får en uddannelse, og det kræver, at man kommer såkaldte ”snubletråde” i uddannelsessystemet til livs. Derfor skal der: • skaffes 15.000 ekstra pladser på de videregående uddannelser • sikres uddannelsestilbud over hele landet • være bedre transportmuligheder til unge under uddannelse landet over • være flere pladser på produktionsskoler Læs mere om SF og S’s ungeudspil i ’SF på Borgen’- interviewet med uddannelsesordfører, Nanna Westerby s. 18.

Bange for større kløft Lars Olsen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet flere bøger om ulighed, bl.a. ”Eliternes Triumf”, der er et portræt af det moderne klassesamfund. Han er bange for, at kløften mellem top og bund i Danmark bliver større, med mindre der ydes en indsats for at bremse tendensen overfor problemet i folkeskolen og uddannelsessystemet generelt. - Der er heldigvis enormt meget spillerum til at gøre ting bedre – det er bare om at komme i gang. Men bliver der ikke gjort noget, så vil det få dramatiske konsekvenser. Vi får en afsondret elite af højtuddannede og højtlønnede, der lukker om sig selv. De er også gift med hinanden, og ofte savner de kendskab til

nemlig loftet over kontanthjælp, den lave

men om at disse børn har samme muligheder

den brede gruppe. Samtidig kommer vi til at

starthjælp og 450 timers-reglen og erstatte

for at være en del af et fællesskab. Har disse

se en anden afsondret gruppe, der har risiko

dem med kontanthjælp. Samtidig vil partiet

børn ikke penge til at tage bussen sammen

for i lange perioder at være på overførselsind-

tilbagerulle forringelser af børnechecken og

med deres kammerater eller har råd til en

komster og havne i kriminalitet. Det er altså

ophæve varighedsbegrænsningen af sygedag-

brugt cykel, så er der ikke meget lighed for

ikke kun et menneskeligt problem men også

penge. Det giver de grundlæggende fællesska-

dem, siger SF’s Özlem Cekic, der er social- og

et problem for resten af samfundet. Ja, vi ser

ber bedre betingelser.

psykiatriordfører for partiet.

det faktisk allerede i dag i form af ny og mere brutal kriminalitet.

en forskel og er et vigtigt redskab i kam-

Hun understreger, at man samtidig også er nødt til at opprioritere det sociale.

pen mod fattigdom og kampen for et mere

- Vi må kigge på, hvilke årsager der er

områder, som SF vil ændre på i kampen for

lige samfund. Det går ud over børnene, hvis

med til, at nogle falder udenfor arbejdsmar-

at skabe mere lighed og mindre fattigdom. SF

forældrene ingen penge har. Det handler ikke

kedet, ender i misbrug eller får en langvarig

vil afskaffe de såkaldte ”fattigdomsydelser”,

bare om at have råd til at købe fodboldstøvler,

sindslidelse. Vi kender tit de børn, der ikke

Netop overførselsindkomster er et af de

8

- Økonomien kan være med til at gøre


TEMA

Gode børnehaver er med til at forebygge kriminalitet, alkoholmisbrug, stofmisbrug og arbejdsløshed - Pernille Vigsø Bagge, børne- og folkeskoleordfører for SF

dårlige levevilkår. Det er derfor, SF fokuserer på det nederste

kan løse opgaverne, så er det ofte sværere for et barn, hvis mor sidder ved kassen i Netto. Så

og midterste lag i ’samfundstrekanten’: SF vil

når ansvaret rykker over på børnene og de unge

gøre fællesskaberne stærkere og samfundsin-

og dermed også forældrene, så er det med til at

stitutionerne bedre.

forstærke uligheden, siger Lars Olsen.

Kulturelle forskelle i fokus

have fat i kulturen og vanerne for at mindske

Ifølge Lars Olsen er det de kulturelle forskelle,

skævheden.

Pernille Vigsø Bagge er enig i, at man skal

der i dag er med til at fastholde skævheder i

- Folkeskolen skal jo være en fælles dannelse

folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem.

for alle, men alle de reformer, der er lavet de

- 60 pct. af akademikernes børn bliver

sidste mange år, har ikke ændret på, at det er

akademikere, hvorimod det kun er omkring 10

de ufaglærtes børn, der falder fra, og det skal vi

pct. af de børn, der har faglærte og ufaglærte

have lavet om på. Vi er også nødt til at gøre op

forældre, der får en akademisk uddannelse.

med måden, der undervises på. Der er prestige

er født med guldske i munden. Der er ingen

Og er du akademiker, så er det samtidig ad-

i det boglige, men måske kan man ramme bre-

overraskelse over disse børns fremtidsprogno-

gangsbilletten til de indflydelsesrige jobs. Også

dere, hvis lærerne bliver udstyret med metoder

ser, da vi ofte allerede har kendskab til deres

den gruppe, der slet ikke får en uddannelse, er

til at undervise mere praktisk, siger hun.

forældre. Vi er nødt til at forebygge med en

uhyre skævt sammensat. Der er gjort mange

langt tidligere indsats i stedet for først at gribe

tiltag til lighed som f.eks. S.U., men der er

Lektiecafeer og helhedsskoler

ind, når børnene er på vej ud i kriminalitet. Og

ikke gjort noget ved de kulturelle barrierer.

For at forebygge og udligne skævheder i fol-

skal vi hjælpe børnene, ja så skal hele familien

- Venstrefløjen må også tage et selvkritisk

keskolen foreslår SF, at alle skoler kan tilbyde

kig på, hvad den har været med til at under-

lektiecafeer, at der er max. 24 elever i klas-

støtte gennem tiden, f.eks. ansvar for egen

serne, at der indføres en to-lærer-ordning i

mønsterbrydere, der kan klare sig på trods.

læring, hvor unge selv skal tage ansvar i for-

dansk og matematik i indskolingen, og at der

Det er derimod et spørgsmål om, at vi skal

hold til projektarbejde i skolen men ikke har

er mulighed for at etablere helhedskoler. Her

skabe samfundsforandringer, der grundlæg-

den samme hjælp at hente på hjemmefronten.

vil man lave et forsøg på landsplan med 100

gende bryder mønstret ved at bekæmpe de

Hvor et barn af en akademiker måske lettere

helhedsskoler – altså skoler, hvor eleverne er

hjælpes, siger hun og fortsætter: - Men det handler ikke kun om at skabe

9


Foto: Coulorbox

der i længere tid men til gengæld har støtte og

hjælp til lektier, så de ikke skal lave lektier, når

ningen kunne gøres mere praktisk frem for

de kommer hjem.

teoretisk. Virkeligheden er jo, at kun de fær-

reste ender som akademikere. Også fremover

- På den måde vil man også spare penge

- Det er vigtigt at kigge på, om undervis-

til en SFO-plads, der let kan koste en familie

bliver det store flertal pædagoger, sosu’er,

op til 26.000 kr. om året – og er det småt med

håndværkere osv.

penge, så bliver mange børn taget ud af SFO.

Det vil samtidig betyde, at færre elever får

offentlige tilbud, ligesom partiet vil prioritere

brug for specialundervisning, da der bliver

de grundlæggende fællesskaber. Det er en

skabt ens muligheder for alle, og eleverne vil

anderledes politik og en anden måde at bruge

ikke være afhængige af forældres lektiehjælp.

pengene på, end hvad den nuværende regering

har gjort. Det vil skabe mere lighed og færre

Det er forslag, som Lars Olsen mener, er

den rigtige vej at gå.

10

SF vil altså styrke folkeskolen og de andre

socialt udsatte. SF vil have alle med.

Venstrefløjen må også tage et selvkritisk kig på, hvad den har været med til at understøtte gennem tiden, f.eks. ansvar for egen læring - Lars Olsen, forfatter og foredragsholder


TEMA

MedlemmerNE MENER

Mogens Georg Pedersen, 39 år, Gentofte, bl.a. autodidakt softwareingeniør og programmør, pt. sygemeldt

Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?

Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at

kunne rumme alle typer børn?

- Man kan lave helt om på skattesystemet, så

firmaer kan blive rige, mens alle mennesker har

nogenlunde samme indkomst. Så kan vi både kon-

lad barnet blive ved med at arbejde med det, indtil

- Find noget som barnet er interesseret i, og

kurrere med Kina og samtidig have penge til at lave

han har lært at læse og skrive. Så vil vi få et sam-

nyudvikling, samt have penge til de svageste, som

fund, hvor alle kan læse og skrive, og det koster

netop jeg er blevet.

meget mindre, end folkeskolerne koster i dag.

Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge, så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?

- Send børn og unge væk, hvis de er i et

’negativt’ miljø. Det har jeg selv prøvet. Det var hårdt første uge, men så blev det faktisk super godt.

Ann Thorsted, 65 år, Randers, uddannet lægesekretær og lærer, er European Project Manager i Netværket

Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?

Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at

kunne rumme alle typer børn?

- Ved at tilslutte os og konkret arbejde for at

gennemføre FN’s Millennium-plan for 2015, der

gør samfundet åbent, inkluderende og innovativt

ansvaret for samfundets dårligdomme. Og så skal

- Man kan holde op med at give folkeskolen

– socialt og økologisk bæredygtigt. Det har man

eleverne forberedes til at deltage i samfundet som

gjort i Randers, hvor man netop er god til utradi-

aktive og solidariske medborgere og uddannes

tionelt samarbejde på tværs.

til at møde udfordringerne fra den komplekse, hastigt skiftende interkulturelle virkelighed i den

Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge,

moderne verden.

så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?

- Vi skal styrke fællesskab og solidaritet.

Måske flytte en større del af ejendomsskatten til centrale fonde. Det er jo ikke kun lejerne, der bør betale til byudvikling gennem Landsbyggefonden, måske skal husejerne også være med, så vi får en mere mangfoldig bo-kultur i Danmark.

Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at

Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?

- Genindfører solidaritet og kollektiv bevidst-

kunne rumme alle typer børn?

hed. En ny rød regering ville hjælpe gevaldigt, hvis

de vel at mærke afskaffer nogle af de asociale love

undervise, giv dem pædagogiske værktøjer til at

- Med humor og kreativitet: Lær lærerne at

som f.eks. starthjælp og halvering af dagpenge,

klare den daglige undervisning, social forståelse

som den borgerlige regering har lavet.

blandt lærerne, og så skal de kunne lide børn – også de skæve.

Torben Jensen, 58 år, Haderslev, etagegartner

Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge, så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?

- Gode opvækstvilkår, lige muligheder og job,

lærepladser til alle. Det offentlige skal gå foran og ansætte unge (lærlinge).

11


Foto: billedfabrikken.dk

Tid og plads til hinanden Folkeskolelærer Lilian Traberg forsøger på sin egen måde at favne alle sine elever, så de har lige vilkår. Men hun er oppe imod en hård modstander, nemlig besparelser. 12


TEMA

Lilian Traberg • 38 år og uddannet lærer fra 2003. • Arbejder på Løgstør Skole, hvor hun underviser i matematik og billedkunst hovedsagligt i 2. og 5. klasse. • Bor i Løgstør med mand og tre børn på henholdsvis 5, 10 og 12 år.

Af Gitte Roe Eriksen Der er ingen tvivl om, at Lilian Traberg er vild

gen flere undervisningslektioner med to lærere for at give børnene en bedre skolestart. - I dag er det ikke engang et prioriterings-

teamet omkring klassen som muligt. Selv har hun en 5. klasse i tre timer i træk om fredagen, men det er ikke altid matematik,

med sit job og alle sine børn. Ikke kun hendes

spørgsmål, for der er besparelser på alle

historie eller kristendom, der bliver lavet i alle

tre egne, men også dem hun til daglig undervi-

områder. Og så opfinder man et nyt, smart og

timerne.

ser i matematik og billedkunst som folkeskole-

moderne begreb, som man kan dække bespa-

lærer på Løgstør Skole.

relserne ind under. F.eks. ’den inkluderende

- Måske går vi en tur i skoven eller til fjorden, eller laver billedkunst. Vi har selvfølgelig

skole’. Men vi

et pensum, der skal nås,

lære dem noget, fordi du kan lide dem og har

lærere har da

men vi må også erkende,

lyst til det. Det kan være svært at rumme alle,

altid inkluderet

men det skal du forsøge på trods. Man skal

alle børn. Ved

sætte pris på, at børn er forskellige, og gøre det

at sætte et nyt

til en fordel i stedet for et problem, siger Lilian

ord på, kan der

Traberg.

endnu en gang

- I bund og grund handler det om at ville

Selv har hun flere elever, der finder mate-

fyldes mere

Jeg begyndte at undre mig over, at min egen søn i 6. klasse fik fri hver dag kl. 13

at nogle når det, og andre gør ikke. Der må også være en accept af, at børnene ikke har de samme kompetencer, men så kan de elever noget andet.

matik svært, men hun har også elever, hvor

på, f.eks. de

regnestykkerne ikke skaber problemer. Og

elever, der er i

her forsøger hun at finde en fællesnævner i

et specialtilbud

undervisningen for ikke at synliggøre de svage

af en eller anden art, de skal nu ’inkluderes’ i

Netop sociale oplevelser, lægger Lilian Traberg

elever. Bl.a. har hun lavet en ’matematik-bibel’,

den almindelige undervisning. Men det sker,

vægt på.

en lille tryksag, som samtlige af hendes elever

uden at der bliver tilført flere resurser, og uden

løbende får udleveret.

at lærerne får mere tid eller bliver rustet til det

pga. manglende resurser, men så kan vi da

ekstra arbejde, det giver.

f.eks. tage en cykeltur sammen.

til at løse regnestykker, som også kan være en

For få timer

egne børns cykler ud til de elever, der ingen

hjælp til forældrene, forklarer Lilian Traberg.

Et af de store problemer i folkeskolen i dag er,

cykel har, så alle kan være med. Hvis elever

ifølge Lilian Traberg, at der er få for timer.

melder fra til en klassefest, fordi forældrene

- Nogle elever har brug for hjælpemidler.

- Lilian Traberg, folkeskolelærer

Derfor har jeg skrevet forskellige metoder ned

Kampen om resurser

Plads til det sociale

- Det er begrænset, hvad vi kan gøre, igen

Og her låner Lilian Traberg gladelig sine

- Jeg begyndte at undre mig over, at min

ikke har overskud til at deltage sammen med

På Løgstør Skole kan eleverne få ekstra under-

egen søn i 6. klasse fik fri hver dag kl. 13. Des-

deres barn, så får de elever stadig lov til at

visning i dansk, men ikke i matematik.

værre ser det ud til, at man her i kommunen

være med.

- Der er simpelthen ikke resurser til at løfte

pga. besparelser, går efter det laveste timetal,

Men bekymringen lurer alligevel lige om

matematik, og så må du selv skabe det. Du er

der er tilladt. Det betyder, at tiden kun går med

hjørnet, når hun vælger det sociale frem for

nødt til at have hele klassen med, for der er

undervisning, der peger hen mod de natio-

teori: Nemlig de nationale tests som hendes ele-

ikke tid og plads til at sætte sig sammen med

nale tests, og det levner ikke meget plads til

ver i matematik endnu ikke har været udsat for.

én enkelt elev. Det betyder, at du må tilpasse

forskelligheder blandt eleverne. Samtidig bliver

undervisningen, så alle børn kan være med, og

flere og flere opgaver overladt til forældrene,

så vil jeg vende det mod mig selv. Dog skal

så kan tendensen godt være, at man trækker

men det er ikke alle forældre, der har tid eller

man huske at kigge på, hvordan ens klasse er

undervisningen lidt ned. På den måde er det

resurser til at hjælpe deres barn.

sat sammen og ikke bruge resultaterne som

de stærke elever, der måske går glip af noget, siger Lilian Traberg. Da hun startede sin lærergerning, var det muligt at prioritere. F.eks. var der i indskolin-

- Viser de dårlige resultater for mine elever,

Lilian Traberg mener, at flere timer vil

måleredskab i forhold til andre klasser. Man

skabe mere lighed og sikre, at folkeskolen kan

bør se det som en vejledning til en selv som

favne bredere. Hun så gerne så mange timer

lærer i forhold til, hvor du skal sætte ind over-

som muligt i samme klasse og så få lærere i

for den enkelte elev.

13


veje til mere lighed Der findes mange veje til mere lighed og færre socialt udsatte. SF har adskillige forslag: Fra bedre boliger og styrket foreningsliv, til øget ligestilling, bedre integration samt udvikling og vækst i Danmarks udkantsområder. Af Gitte Roe Eriksen

bedre boliger i udsatte områder

Hvordan? SF vil fremrykke investeringer og gøre boliger i udsatte boligområder bedre og mere attraktive – eller helt forebygge, at områder udvikler sig til udsatte boligområder. Det skal bl.a. ske ved hjælp af renovering af: • Bygninger • Udenomsarealer • Beboerlokaler • Trafikforhold m.m.

Økonomi? Det fremgår af SF og S’s fælles finanslovsforslag for 2011, at der afsættes 1 mia. kroner til udvikling af boligkvarterer i 2011.

styrket

foreningsliv Hvordan? Det allervigtigste punkt for at styrke foreningslivet er afbureaukratisering. Ifølge SF er der for mange regler, som er med til at dræbe folks interesse. SF’s børne- og folkeskoleordfører Pernille Vigsø Bagge nævner bl.a. et besøg, hun aflagde på en efterskole, hvor man ville lave et forældrearrangement. Hun skitserer forløbet således: - Først skulle der søges hos den lokale politimester, om at arrangementet kunne afholdes i forhold til brandmyndighederne, når man samlede så mange mennesker. Dernæst skulle der igen søges om lejlighedsbevilling til udskænkning af alkohol, da man ønskede at kunne tilbyde en øl. Så skulle der bages boller, men grundet hygiejnen måtte bollerne ikke bages i private hjem. Boller bagt på skolen må til gengæld kun bages af personer, der har et såkaldt hygiejnebevis. Og det er jo et glimrende eksempel på, at mange afholder sig fra at lave folkelige arrangementer, fordi reglerne dræber lysten, og det skal vi have lavet om på, lyder det fra Pernille Vigsø Bagge.

Økonomi? Der kommer penge til kommunerne gennem S og SF’s økonomiske plan Fair Løsning, som bl.a. kan bruges på at understøtte foreningslivet og frivilligt arbejde.

14


TEMA

mere ligestilling Læs mere om SF’s udspil på:

Hvordan? Bedre vilkår for mennesker, uanset køn og andre kategorier, skaber et mere lige og rummeligt samfund. SF og S foreslår derfor: • Fagkonsulenter med fokus på køn skal undervise og støtte lærere og pædagoger i arbejdet med at nedbryde fastlåste kønsrollemønstre i børnehøjde. • Øremærket barsel til fædre på 12 uger. • Forbud mod køb af sex samt støtte til de, der ønsker at forlade prostitution. Ofre for menneskehandel skal tilbydes opholdstilladelse til Danmark, hvis de hjælper med at få fat i bagmændene. • En mandekommission skal se på, hvorfor man som mand i Danmark lever med en lang række risikofaktorer, som lavere uddannelsesniveau, kortere levetid og dårligere helbred, højere selvmordsrate, større misbrug og problemer i forbindelse med skilsmisse og samlivsbrud.

Økonomi?

udvikling og vækst i hele danmark

www.sf.dk/udspil

bedre

integration

Hvordan? SF vil skabe udvikling og vækst i alle egne af Danmark gennem en lang række initiativer: • Flere skal sikres lånemuligheder, så flere private virksomheder etablerer sig også i udkantsområderne. • Uddannelsestilbud over hele landet bl.a. ved en taxameterreform. • Bedre kollektiv trafik. • Etablering af sundhedshuse. • En holdbar kommunaløkonomi. • Et bæredygtigt landbrug skal sikre nye arbejdspladser.

Økonomi? Som en del af den økonomiske ramme sikres der midler til en bedre kollektiv trafik og bedre kommunaløkonomi. Der afsættes desuden ekstra penge til at sikre en omstilling indenfor

Hvordan? En bedre integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk mindsker uligheden i samfundet. Alle har ret og pligt til at gøre en indsats: • Unge danskere med etnisk minoritetsbaggrund skal have en solid faglig ballast i folke- skolen og som minimum gennemføre en ungdomsud- dannelse. • Bekæmpe opbygningen af etniske parallelsamfund og sociale ghettoer. • Sikre at beskæftigelsen blandt efterkommere af indvandrere kommer på niveau med resten af befolkningen.

landbruget.

Udgifterne til fagkonsulenter i lærerog pædagoguddannelserne findes indenfor de eksisterende midler. Bl.a. som en del af udviklingsmidlerne på uddannelserne.

15


Den amerikanske drø Jo større indkomstforskelle, desto værre præsterer et land: Folk bliver oftere syge, begår mere vold og klarer sig dårligere i skolen. Den intuition mange har om, at lighed er godt for et samfund, er mere rigtig, end man kan forestille sig, fortæller den banebrydende samfundsforsker Richard Wilkinson til F! efter at være blevet inviteret til Danmark af SF.

Richard Wilkinson, University College i London, holdt foredrag i Folketingets Fællessal om sin forskning. Han har forsket i sociale uligheder i sundhed og sammenhængen mellem socialgruppe og sundhedstilstand.

Af Marie Schultz

mens forskellen på andre områder er oppe

tid. Jeg forventede, at kun personer i bunden

på 8-10 gange. Det gælder f.eks. andelen af

ville hæve sig. Men vores undersøgelser viser,

- Hvis du vil udleve den amerikanske drøm, så

befolkningen, der sidder i fængsel, mordrate og

at de fleste mennesker vil leve lidt længere i

tag til Danmark. Den sociale mobilitet er langt

teenagefødsler.

højere her end i USA. Der går et sus gennem forsamlingen. Om-

altid interes-

kring 100 mennesker er samlet i Folketingets

seret mig for,

Fællessal og lytter til den engelske forsker, Ri-

hvordan ulighed

chard Wilkinson, der er inviteret til Danmark af

i indkomster

SF. Han har sammen med Kate Pickett udgivet

påvirker vores

bogen The Spirit Level, der har rusket op i det

sociale liv og

engelske samfund.

sundhedstil-

Bogen dokumenterer, at lige samfund

et lige samfund, deres børn vil klare sig lidt

- Jeg har

stande. Hvorfor

Den intuition, mange har, om at lighed er godt for et samfund, er mere rigtig, end man kan forestille sig. - Richard Wilkinson, forsker

bedre i skolen, de vil have mindre sandsynlighed for at blive involveret i vold, tage stoffer og sådan noget, fortæller samfundsforskeren. Richard Wilkinson hiver en graf frem, der

klarer sig bedre end ulige samfund på samtlige

fører klas-

samfundsspørgsmål som social mobilitet, sund-

seforskelle til så store forskelle i levealder for

viser unges læsefærdigheder i Sverige, Canada

hedstilstand, vold, læseevner mv.

eksempel? Det har jeg villet finde ud af gennem

og USA fordelt på deres forældres uddannel-

mit liv. Og bogen her giver mange af svarene.

sesniveau. Altså, en sammenligning mellem et

- Den intuition, mange har, om at lighed er godt for et samfund, er mere rigtig, end man kan forestille sig, siger Richard Wilkinson senere, da F! møder ham.

Kommer mere lighed i samfundet kun de laveste grupper til gode?

lige, et mindre lige og et ulige land. - Unges læsefærdigheder er i ekstrem grad

- Nej, det overraskende er, at et lige sam-

afhængige af forældrenes uddannelsesniveau i

fund kommer alle grupper til gode. Det er til

ulige samfund. I lige samfund læser unge også

hængen er. Mere ulige samfund har 2-3 gange

størst glæde for de fattigste, men det breder sig

bedre, hvis deres forældre har en høj uddan-

højere niveau af f.eks. psykisk sygdomme,

til hele befolkningen. Det forstod jeg ikke i lang

nelse, men forskellene er ikke så store. Og selv

- Det er forskelligt, hvor stærk sammen-

16


TEMA

m opfyldes i Danmark Det står værre til med sundhed og sociale problemer i mere ulige lande værre

Kilde: Wilkinson & Pickett, The Spirit Level (2009) www.equalitytrust.org.uk

Oversigt for sundhed og sociale problemer :

USA

Portugal

• Forventet levetid • Matematik og læseevner

Storbrittanien

• Børnedødelighed • Selvmord Grækenland Irland

• Fængsling • Teenagefødsler

Frankrig Østrig Tyskland

• Tillid • Fedme

Danmark Belgien

• Psykisk sygdom

Finland

– inkl. alkohol- og stofmisbrug

Foto: Caspar Ryttergaard

• Social mobilitet

Norge

New Zealand Australien Italien

Canada

Spanien Schweiz Holland

Sverige

Japan bedre

når man sammenligner akademikerbørnenes

lav

Indkomst ulighed

Borgere i ulige samfund klarer sig dårligere i

høj

der viser, at børns præstationer er stærkt

læsefærdigheder mellem de tre lande, scorer

forhold til sundhed, kriminalitet, læsefærdigheder

påvirket af, hvordan de selv mener, de befinder

det lige samfund højest.

osv. Hvorfor er folk så påvirkelige, når de lever i

sig statusmæssigt i forhold til andre. Oplever

ulige samfund?

de, at de tilhører en lavere klasse, præsterer

Vækst skaber ikke længere lykke

- Vi er alle meget følsomme over for,

Richard Wilkinson fortæller desuden, at

hvordan vi bliver bedømt af andre, og i ulige

klasse, men som ikke er opmærksomme på

væksten i velstående lande ikke længere er

samfund er der mere konkurrence om sta-

det.

afgørende for højere levestandard eller bedre

tusniveauet. Det er vigtigere hvor, man ligger

sundhedsniveau.

statusmæssigt i forhold til andre. Så vi vurderer

disse sammenhænge mellem samfundets

hinanden mere og bekymrer os mere over, hvor-

indretning og borgernes sundhedstilstand.

dan vi selv bliver bedømt.

Der er mange hundrede artikler. Men de er

- Vi øger stadig sundhedsniveauet, men det skyldes ikke vækst mere. Og vækst påvirker

de dårligere end de børn, der tilhører samme

- Det er ikke kun os, der dokumenterer

pakket væk for almindelige mennesker. Det

ikke niveauet for lykke eller velbefindende. Det gør det stadig i verdens fattigste lande

Status i hierarkiet er afgørende

er meningen med vores bog at gøre det mere

men ikke hos os rige mere. Her er omfanget af

Placeringen inden for samfundets hierarki er

tilgængeligt for folk.

lighed og ulighed det centrale.

også helt afgørende for éns præstationer, fortæl-

- Det, der har overrasket mig mest i dette arbejde, siger Richard Wilkinson, er, at møn-

ler Wilkinson. - Ser man f.eks. på gennemsnitlig levealder,

- Og konklusionen er klar: Jo større indkomstforskelle, desto værre præsterer samfundet.

stret er så ens. Det ene problem efter det andet

så er den ikke så påvirket af, om landet er lige

følger samme mønster: Læsefærdigheder, tillid,

eller ulige. Danmark ligger f.eks. ikke så godt

Bogen ‘The Spirit Level’ er fra 2009 og skrevet

social mobilitet, sundhedstilstand osv. – er

som andre lande. Til gengæld afhænger leveal-

sammen med Kate Pickett. Den bygger på data

dårligere, jo mere ulige samfundet er.

deren af din status inden for landet. Jo lavere

fra de rigeste, mest udviklede lande i verden.

indkomst, uddannelse osv. desto kortere levetid.

Oplysninger fra internationale databaser fra mere

- Det er interessant, for det betyder, at man kan tilrettelægge en politik efter det.

Wilkinson henviser også til en undersøgelse,

end 20 lande ligger til grund.

17


Fotograf: Peter Sørensen

Nanna Westerby • Student i 2003. • Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) 2003-04. • Studerende på Roskilde Universitet siden 2005. Talsmand for ’Bevar Gruppeeksamen’-initiativet. • Tidligere medlem af Den Alternative Velfærdskommission og koordinator for velfærdsdemonstrationerne i 2007. • Formand for SF Ungdom 2007-2008. • Valgt ind i Folketinget for SF i Nordsjællands Storkreds i 2007. • Uddannelses- og boligordfører, formand for Folketingets boligudvalg – den yngste udvalgsformand nogensinde.

18


SF PÅ BORGEN

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Job og uddannelse til alle unge Alle unge skal kunne uddanne sig og få en plads på arbejdsmarkedet trods krisen, mener SF’s uddannelsesordfører, Nanna Westerby. Derfor vil SF og S med udspillet ’De unge skal med’ bl.a. skaffe 1.000 ekstra praktikpladser og 15.000 pladser på de videregående uddannelser. Af Merete Thorøe - Jeg er ganske enkelt bekymret: Bekymret over den høje ungdomsarbejdsløshed, over manglen

orlov, nemlig barselsorlov. Da datteren Bjørg

Metoden til at skaffe flere praktikpladser er

var ½ år, overlod Nanna Westerby barselsorlo-

bl.a. at bruge såkaldte sociale klausuler ved of-

ven til faren, Thor Möger Pedersen, og vendte

fentligt byggeri. Det vil sige, at der i byggekon-

tilbage til Folketinget ved årsskiftet.

trakter for større arbejder, fx supersygehuse,

Uddannelsesordføreren besøgte sidste år en

Femern-forbindelsen og lignende skal stilles

på praktikpladser, og for de mange, som slet

række erhvervsskoler rundt omkring i landet

krav om praktikpladser. Desuden vil SF og S

ikke får en uddannelse. Under højkonjunkturen

sammen med SF’s EU-parlamentariker, Emilie

fremrykke en række offentlige investeringer i

kunne unge forsørge sig selv som ufaglærte.

Turunen. Her understregede snakken med de

bl.a. energirenovering og infrastruktur, hvilket

Her efter krisen er arbejdsmarkedet blevet

unge på værksteder og i klasselokaler behovet

alene forventes at give ca. 1.000 nye praktik-

anderledes brutalt.

for en målrettet indsats for flere praktikplad-

pladser.

Nanna Westerby henviser til de tal, der

ser og afdækkede desuden konkrete huller,

taler deres eget sørgelige sprog. Over 200.000

som unge risikerer at falde i. For eksempel

heder, der ikke tager ansvar for at uddanne

unge står til ikke at få en uddannelse. Omkring

at elever i skolepraktik ikke modtager nogen

fremtidens arbejdskraft og bidrager til det

60.000 unge er berørt af ungdomsarbejdsløs-

barselsydelse, hvorfor der er et højt frafald

nødvendige antal praktikpladser. Paradoksalt

hed. Og 8.000 mangler en praktikplads. Derfor

blandt dem, der går på barsel under deres

nok har mange af de helt store firmaer i byg-

har S og SF sat sig for at vende udviklingen

skolepraktik.

gebranchen forholdsvis få praktikpladser, på

med udspillet ’De unge skal med’. Det er ifølge Nanna Westerby både muligt og nødvendigt. - Den nuværende situation kan få ulyk-

- Det vil vi lave om på, så de får en barselsydelse, siger Nanna Westerby og fortsætter: - Når man spørger en klasse på en er-

- Vi vil også gøre det dyrere for de virksom-

trods af at de har de bedste forudsætninger for at lave nogle gode og alsidige læringsforløb, fremhæver uddannelsesordføreren.

kelige konsekvenser både for en generation

hvervsskole i eksempelvis Nakskov om, hvem

af unge og for det danske samfund, som skal

der mangler praktikplads, så rækker over halv-

Uddannelse frem for arbejdsløshed

leve af de unge i fremtiden. Det vil vi ændre,

delen fingeren i vejret. Det er altså et kæmpe

- Uddannelse er en investering med et højt

fortæller Nanna Westerby.

problem, som vi skal have løst, erklærer

afkast. Vi vil skabe vækst ved at investere i

Nanna Westerby.

uddannelse og innovative arbejdspladser, for-

Svært at overse problemet

klarer Nanna Westerby.

Den 26-årige Nanna Westerby har selv været

Praktikpladser til alle

heldig at få sin drømme-studieplads på den

- Det er urimeligt, at unge på erhvervsskolerne

universiteter og professionshøjskoler, så de

teknologisk-samfundsvidenskabelige planlæg-

risikerer ikke at kunne afslutte deres uddannel-

unge hurtigt kan komme i gang med en uddan-

ningsuddannelse på Roskilde Universitet. Da

se, fordi de mangler en praktikplads. Man ville

nelse i stedet for at blive afvist. Desuden vil SF

hun kom i Folketinget i 2007, tog hun imidlertid

jo aldrig finde på at stoppe en gymnasieelev

og S ved hjælp af særlige tilskud til uddannel-

orlov fra studiet og har siden haft endnu en

halvvejs i 2.g., pointerer Nanna Westerby.

sesinstitutioner i udkantsområder og socialt

Målet er at skabe 15.000 ekstra pladser på

19


SF PÅ BORGEN

Alle unge skal med I udspillet ’Alle unge skal med’ vil SF og S: • skaffe 1.000 nye praktikpladser, bl.a. ved brug af sociale klausuler ved offentligt byggeri og fremrykning af offentlige investeringer. • give flere adgang til uddannelse og mindske frafaldet, bl.a. ved at oprette 15.000 ekstra pladser på videregående uddannelser og give støtte til udkantsdanmark. • skabe nye jobs – ikke mindst målrettet nyuddannede, bl.a. ved at støtte ansættelse af akademikere i små og mellemstore virksomheder og lave en mere målrettet erhvervspolitik. • nytænke uddannelserne, så de understøtter fremtidens vækst, bl.a. ved at etablere iværksættercentre på de videregående uddannelser.

udsatte områder sikre uddannelsestilbud over

initiativet ’Bevar gruppeeksamen’. Derfor har

hele landet.

det også ligget lige for at være den, som i

løshed til job, vinder det danske samfund 3

Folketinget har bidt regeringen i haserne ved

mia. kroner. Så rent samfundsøkonomisk

tution i Ringkøbing end i Storkøbenhavn, fordi

at indkalde til samråd og forespørgselsdebat-

er det helt vanvittigt med så mange unge

rekrutteringsgrundlaget er mindre. Det er også

ter om blandt andet manglen på praktik- og

arbejdsløse, fastslår Nanna Westerby.

- Det er dyrere at drive en uddannelsesinsti-

studiepladser.

dyrere at drive en ungdomsuddannelse på Vestegnen end i Rungsted, fordi uddannelse ikke ligger alle ele-

- For hver 100.000 der flyttes fra arbejdsløshed til job, vinder det danske samfund 3 mia. kroner

verne i blodet. Det nytter derfor ikke at lade mar-

– Nanna Westerby, SF’s uddannelsesordfører.

kedskræfterne

- Under arbejdet

- For hver 100.000 der flyttes fra arbejds-

Udover fremrykkede investeringer og den aktuelle vækstpakke, der vil give ca. 75.000

med ungeudspillet

nye jobs over 10 år, vil SF og S derfor igang-

har jeg haft utrolig

sætte en række initiativer, der skal sikre unge

god gavn af alle mine

beskæftigelse. Der skal skabes særlige opkva-

mange kontakter til

lificeringsjobs med en blanding af skolegang

elev- og studenter-

og job for unge uden anden uddannelse end

organisationer og

folkeskolen. Dimittender skal kunne ansættes

hele aktivistmiljøet

som assistenter med løntilskud på universi-

omkring dem. Det

teternes erhvervsrettede projekter. Og den

har givet mange

såkaldte ’isbryderordning’ fra 1990’erne skal

råde på så vitalt et område som uddannelse,

væsentlige input, som afspejles direkte i udspil-

genindføres, dvs. at virksomheder, der ikke

mener Nanna Westerby.

let, fortæller Nanna Westerby. Herudover har

tidligere har haft en akademiker ansat, kan få

blandt andre også SF’s erhvervsordfører Kar-

tilskud til at ansætte én.

Indspark fra stort netværk

sten Hønge og rådgiver Torben Kastrup været

Allerede som skoleelev havde Nanna Westerby

vigtige dialogpartnere i processen.

- Mange af mine venner og bekendte bliver uddannet til arbejdsløshed lige nu eller kan ikke komme videre med uddannelsen på

blik for de ulige vilkår i uddannelsessystemet. Fra den lokale folkeskole i Vanløse husker hun

Foden ind på arbejdsmarkedet

grund af praktikpladsmangel. Det er enormt

tydeligt de kammerater, som ikke klarede sig

Langtidsledigheden, dvs. over 10 måneders le-

frustrerende at se, hvordan det efterhånden

så godt, og som skolen havde svært ved at

dighed, er firdoblet i løbet af to år. Især mange

præger en hel generation af unge.

rumme, selvom de var kvikke – bare på en lidt

nyuddannede, såvel dimittender som svende,

alternativ måde.

står uden arbejde. Og det er et kæmpe problem

ny regering. Og valget må hellere komme før

af flere grunde: Det er dyrt for statskassen,

end senere.

Sidenhen har Nanna Westerby i gymnasietiden kæmpet for færre elever i klassen og bedre

det er trist for de unge, og det kan betyde et

undervisning – herunder et år som formand

massivt tab af kompetencer, når de unge ikke

for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

kommer i gang med at bruge deres nyerhver-

På Roskilde Universitet var hun talsmand for

vede viden og kunnen.

20

Derfor sætter Nanna alle sejl til for at få en

Læs mere om S og SF’s unge-udspil på:

www.sf.dk/udspil


21

Fotograf: Peter Sørensen

- Det er urimeligt, at unge på erhvervsskolerne risikerer ikke at kunne afslutte deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads. Man ville jo aldrig finde på at stoppe en gymnasieelev halvvejs i 2.g., siger Nanna Westerby, der er SF’s uddannelsesordfører.


I hvert nummer stiller vi i ’Versus’ to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg

Straf for uagtsom voldtægt?

JA/NEJ

Hvornår kan man tale om en voldtægt, hvor mange voldtægter kommer for retten, og hvor meget skal ofrene hjælpes? Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, og Tom Behnke, retsordfører for De Konservative, har hver deres holdning til spørgsmålet. 22


VERSUS

Karina Lorentzen

Tom Behnke

Kære Tom

Kære Karina

En kvinde går tur på stranden, da hun bliver antastet af en gruppe

Det er altid muligt at finde eksempler, der i sin fremstilling er

rockerlignende mænd. De siger, hun skal lægge sig ned på stran-

groteske eller uforståelige, men ofte er der flere sider af samme

den, hvorefter de har sex med hende på skift. Mændene bliver

sag, så forudsætningen for at gøre sig til dommer i konkrete sager

frifundet i retten, fordi kvinden har været for skræmt til at yde

forudsætter, at man kender alle sagens aspekter. Når det er sagt,

modstand. Men burde mændene ikke indse, det var en voldtægt?

så vil jeg gerne give dig medhold i, at det nævnte eksempel giver

Hvis vi indfører en straf for groft uagtsom voldtægt, kan vi for-

anledning til forundring over frifindelsen. Men i et retssamfund

hindre, at de mænd går fri næste gang. Det vil ikke betyde markant

skal der altid føres bevis for skyld. Vi skal ikke dømme folk alene

flere domsfældelser, men det vil føre til dom i sager, hvor almindelig

ud fra anmelderens oplysninger, men ud fra alle sagens aspekter.

agtpågivenhed overfor offerets rettigheder er tilsidesat fuldstændig.

Uanset at vi hurtigt kan blive enige om, at voldtægt er en meget

2.000 kvinder oplever hvert år at blive ofre for voldtægt eller

grov og stærkt krænkende forbrydelse, og noget af det værste,

voldtægtsforsøg. Men kun 15 % af de politianmeldte voldtægter

man kan blive udsat for, så gælder retssikkerhed også mistænkte i

fører til domsfældelse. Voldtægt er en rædselsfuld forbrydelse,

voldtægtssager. Derfor er vi forsigtige med at indføre uagtsomhed

som kan ødelægge et helt liv. Derfor skal vi give voldtægtsofre den

som begreb, men vi har bedt Straffelovsrådet vurdere indførelse af

nødvendige hjælp – heriblandt opretning i retten.

begrebet og ser frem til den juridiske gennemgang.

Venlig hilsen Karina

Venlig hilsen Tom

Kære Tom

Kære Karina

Flertallet af anmeldte voldtægter kommer aldrig for retten. De

Det er rigtigt, at ikke alle anmeldelser kommer for retten af de

falder, fordi politiet ikke identificerer en gerningsmand, eller fordi

nævnte årsager, også fordi nogle anmeldelser er falske – et be-

der ikke er tilstrækkelige beviser i sagen. Ofte er det påstand mod

klageligt stort antal faktisk. Og det gør ikke behandling af sagerne

påstand. Straf for ”uagtsom voldtægt” vil ikke ændre på nogle af de

nemmere. Ja, der skal føres bevis ved indførelse af begrebet uagt-

ting. Der skal stadig føres klare beviser. Derfor er det kun få – men

som voldtægt, men det er andre beviser og indicier. Spørgsmålet

ofte helt urimelige frifindelser – som kan undgås.

er, hvordan uagtsomhed kun afgrænses til de urimelige frifindelser.

Voldtægtsofre kan søge hjælp på landets centre for voldtægts-

Den afgrænsning savner jeg en konkretisering af fra SF. Jeg vil ger-

ofre. Men både i København og i Århus bliver man afvist, hvis

ne se på udvidelse af fristen for at kunne henvende sig på et center

der er gået mere end 72 timer siden voldtægten. Selvom chokket

og er også indforstået med den udvidelse, det vil give i psykolog-

betyder, at der ofte går flere dage, inden offeret erkender, hun har

hjælp. Men vi kan ikke som et økonomisk ansvarligt regeringsparti

brug for hjælp. I 2008 afviste Århus 1/5 af alle henvendelser af den

udstede en blanko-check, hvor det er op til psykologen, og hvad

grund. Resultatet er, at kvinderne står uden psykologhjælp, hvilket

ofret synes, der sætter den øvre grænse, for så er der ingen styr

er katastrofalt. Vil de konservative være med til at sikre gratis

på udgifterne. Men jeg vil gerne diskutere, hvordan vi får givet den

psykologhjælp og bedre adgang til voldtægtscentrene?

nødvendige hjælp uden dermed bare at give los.

Venlig hilsen Karina

Venlig hilsen Tom

Kære Tom

Kære Karina

Jeg er glad for dit tilsagn om at se på hjælpen til voldtægtsofre. Jeg

Konservative mener, at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse,

håber, du følger det til dørs. Tilbage i 2008 sagde justitsminister

der skal straffes hårdt og konsekvent. Voldtægt påfører ofret en

Lene Espersen (K) til Folketinget, at ”hvis der er behov for psyko-

psykisk belastning, derfor skal der være nødvendig psykologhjælp

logbistand, skal den naturligvis være til rådighed, og jeg vil derfor

til ofret. Politiet tager professionelt mod ofrets anmeldelse og sør-

på regeringens vegne tilkendegive, at vi med stor velvillighed vil se

ger straks for, at ofret kommet på et center for voldtægtsofre, så

på, at det er noget som man søger løst endnu bedre i forbindelse

der kan skabes ro om ofret og skånsomt sørge for sikring af bevi-

med kommende finanslovforhandlinger”. Et løfte der bare aldrig er

ser i sagen. Der udvises stor professionalisme i dag, og der straffes

blevet fulgt op på. I SF er vi derfor ved at færdiggøre et forslag om

hårdt og konsekvent, når det er muligt at finde en gerningsmand

at forbedre tilbudene på voldtægtscentrene. Det er ikke et område,

og bevise sagen ved domstolene. Der gives store erstatninger i dag

som slår hul i statskassen.

ift. tidligere. For at se om vi kan gøre det bedre og mhp. yderligere

Til spørgsmålet om falske anmeldelser. De mest troværdige bud

stramning af straffene, arbejder Straffelovrådet med hele kap. 24 i

er, at falske anmeldelser udgør mellem 2,0 og 7,3 procent af alle

straffeloven, bl.a. muligheden for at indføre begrebet uagtsom ift.

anmeldelser. Derfor er det ikke rimeligt at bruge falske anmeldelser

voldtægt. Vi ønsker skyldige dømt, men ønsker samtidig at sikre, at

som påskud for, at så få voldtægtsofre får oprejsning i en retssal.

uskyldige ikke straffes.

Venlig hilsen Karina

Venlig hilsen Tom

23


Folkets revolution i Egypten

Den første eufori har knapt lagt sig, før opbygningsarbejdet af det nye Egypten er i gang. Det er nu, revolutionen står sin vanskeligste prøve. Og der bliver brug for alle gode kræfter i og udenfor Egypten, lyder beskeden til Villy Søvndal og Emilie Turunen under deres fælles besøg i Egypten. Af Tasja Parize - Jeg fulgte det hele fra min tv-skærm derhjemme, og derfor er jeg også utrolig glad for nu at stå her selv. Vi tilhører den samme generation, og jeg håber virkelig, at alle I unge nu kan få nogle bedre perspektiver for fremtiden, siger Emilie Turunen, SF’s europa-parlamentariker, til en flok unge egyptere. De unge har nysgerrigt dannet ring omkring hende på Tahrirpladsen i Cairo. Sammen med SF’s formand Villy Søvndal har Emilie Turunen taget turen til Egypten for at drøfte den historiske situation nærmere og høre, hvordan egypterne mener, Danmark og EU kan bidrage til at fremme den demokratiske udvikling i regionen. Egypten er et vigtigt land, der har strategisk betydning for Vesten, ligesom Vestens støtte er vigtig for Egypten. De to politikere kan ikke undgå at tiltrække sig stor opmærksomhed, som de står der med deres lyse hår og hud, midt på Tahrir-pladsen, der for blot en måned tilbage var centrum for hele verdens opmærksomhed. Det var her, slaget om det nye Egypten tog sin begyndelse, det var her, folket fremsatte deres højrøstede

demonstranterne også besluttet sig for at blive.

Bredt folkeligt pres

krav om diktator Mubaraks afgang. Og selv om

Bannere, telte og protestråb, der opfordrer

- Det er kommet bag på alle. Egypten er som

begejstringen er stor over, at det rent faktisk

premiereministeren til at træde tilbage (hvilket

genfødt. Derfor er der heller ingen, der nogen-

lykkedes dem at sætte en stopper for 50 års

sker få dage efter besøget), og et mylder af

sinde vil acceptere, at vi går tilbage. Det skaber

undertrykkelse, så er alle også godt klar over,

mennesker fylder pladsen orkestreret af kon-

stor optimisme for fremtiden, siger Hossam

at sejren langtfra er i hus. For i kulisserne spø-

stant dyttende biler.

Bahgat, der er leder af en uafhængig egyptisk

ger Mubaraks folk stadig. Derfor har mange af

24

menneskerettighedsorganisation i Cairo, The


Fotograf: Tasja Parize

EU

Valg i Egypten Foreløbig er planen, at der skal afholdes parlamentsvalg i Egypten i juni og præsidentvalg 6 uger efter. Flere er bekymrede for, at partierne ikke er parate og for, at det kun vil være til Det muslimske broderskabs fordel, da de er bedst organiserede. Andre frygter, at en udsættelse af valget vil tildele hæren for stor magt.

at kontrollere, siger journalist Gamila Ismeal, da hun mødes med den danske delegation for at fortælle om de ophedede dage på Tahrirpladsen. - Ingen grupperinger havde autoriteten. Ingen kunne styre revolutionen. Det var folkets

Fotograf: Jan Grarup

revolution, siger hun og understreger, at selv om Egypten får en demokratisk valgt præsident og et parlament, så er den største udfordring stadig at skabe økonomiske forbedringer for egypterne. Hvis folk ikke oplever, at revolutionen giver dem bedre levevilkår, så vil de forbande den, siger hun. De folkelige bevægelser er sat på en hård Egyptian Initiative for Personal Rights. Han

stød mellem hæren og enkelte demonstranter.

prøve. At de kunne samles om Mubaraks afgang

understreger, at demonstranterne stadig spil-

Dagen efter sendte hæren en sms rundt til alle

er ikke nødvendigvis det samme, som at de

ler en stor rolle, og at hæren i høj grad lytter

mobilabonnenter, hvor de undskyldte episoden

kan samles i politiske partier, der skal udforme

til dem og ikke nødvendigvis til de politiske

og forsikrede om, at det ikke ville ske igen.

fremtidens Egypten. Halvtreds års undertryk-

partier. Hæren har hurtigt stillet sig på folkets

Og netop det faktum at revolutionen er så

kelse af den politiske opposition har sat sine

side. Efter revolutionen opstod der en mindre

bredt folkeligt funderet, gør de folkelige bevæ-

spor, og alle har pludselig fået meget travlt med

episode, hvor der var voldsomme sammen-

gelser til en stærk magtfaktor, der er vanskelig

at genoplive politiske partier og danne nye.

25


Situationen er ekstremt skrøbelig, og der er ingen tvivl om, at Egypten får brug for hjælp udefra - Emilie Turunen, EU-parlamentariker for SF

TUNESIEN MAROKKO

JORDAN ALGERIET

IRAK

IRAN KUWAIT

LIBYEN

EGYPTEN

BAHRAIN OMAN

YEMEN

Men det tager tid, og ikke alle ønsker mag-

- Det er virkelig imponerende og meget

krati er ikke meget værd, hvis folk ikke har brød

ten. 6. april-bevægelsen fra Facebook, der med

modigt, det de har gjort. Hvis det var gået galt,

på bordet. Det er her, EU komme ind i billedet.

sine mere end 100.000 støtter har spillet en af

kunne de lige så godt været blevet skudt eller

Der er brug for massiv økonomisk støtte, hjælp

hovedrollerne i oprøret, har besluttet, at den

været rådnet op i et af Mubaraks fængsler, siger

til opbygning af demokratiske institutioner og

ikke vil forme et politisk parti.

Villy Søvndal. Han understreger, at det nu er

et stærkt civilsamfund. Der er stadig meget

utrolig vigtigt, at Danmark og EU understøtter

konkret at gøre, hvad angår at genetablere en

de unges håb for fremtiden.

vis form for retfærdighed. Mubarak og hans

- Vi overvejer at transformere vores ’oprørsbevægelse’ til en ’bevidsthedsbevægelse’.

families milliardsummer, som er placeret i

For os er det vigtigste, at folk forstår deres rettigheder. Vi er en bred, folkeligt forankret

EU ude af skammekrogen

europæiske banker, bør omgående indefryses

bevægelse, hvis vi bliver et parti, er vi ikke

Vesten har i alt for mange år holdt hånden

og kanaliseres tilbage til egypterne. Og så skal vi

længere folkets bevægelse, siger Hossam Bah-

under Mubaraks undertrykkende regime, og

hjælpe egypterne til at gennemføre et retsopgør

gat, der sammen med 3 andre aktive unge fra

det var pinligt at se EU’s tøven, da de folke-

med det gamle regime. Et retsopgør som rigtig

6. april-bevægelsen møder Emilie Turunen og

lige oprør brød ud i Nordafrika, mener Emilie

mange forståeligt nok efterlyser. Revolutionerne

Villy Søvndal i Dansk-Egyptisk Dialogcenter.

Turunen.

i Nordafrika har udstillet mange års fejlslået

Mødet gør tydeligvis et stærkt indtryk på de to danske politikere.

26

- Situationen er ekstremt skrøbelig, og der

EU-politik. Vi kan ikke komme hurtigt nok ud af

er ingen tvivl om, at Egypten får brug for hjælp

skammekrogen og vise, at dobbeltstandardernes

udefra, hvis ambitionerne skal indfries. Demo-

tid er forbi, fastslår hun.


EU

Opstanden N E T S Ø M E L L E M OG a ik r i Nordaf Af Lars Ungermann

MAROKKO

BAHRAIN

1. februar: 40 personer forsøger at sætte ild til sig selv.

15. marts: Undtagelsestilstand erklæres.

IRAK

ALGERIET 22. januar: Mindst 42 mennesker såres under sammenstød mellem demonstranter og politi. 3. februar: Præsident Abdelaziz Bouteflika meddeler, at 19 års undtagelsestilstand ophæves i ”nær fremtid”.

TUNESIEN 14. januar: Præsident Zine al-Abidine Ben Ali flygter ud af landet. 19. januar: Regeringen tilbyder amnesti til alle politiske grupper.

EGYPTEN 16. januar: Tusindvis af demonstranter strømmer ud på gaderne i Cairo. Opstanden begynder. 29. januar: Præsident Mubarak fyrer regeringen. 1. februar: Præsident Mubarak meddeler, at han ikke stiller op ved næste valg. 2. februar: Over 1500 meldes såret i Cairo, 10 demonstranter bliver dræbt. 11. februar: Hosni Mubarak træder tilbage.

JORDAN LIBYEN 15. februar: Protesterne starter i Libyens næststørste by Benghazi. 1. marts: Oppositionen kontrollerer det østlige Libyen og talrige byer i vest, mens Tripoli og omegn forbliver under Gaddafis kontrol. 2. marts: Mindst 6.000 mennesker er blevet dræbt siden starten af oprøret. 6. marts: De voldsomme uroligheder har sendt hundredetusinder på flugt fra Gaddafi. 15. marts: I de seneste dage er det lykkedes sikkerhedsstyrkerne, der er loyale over for Gaddafi at generobre flere byer. 17. marts: Oprørerne i Benghazi fester, da FN vedtager en militærindsats i Libyen. Dagen efter bakker et enigt dansk folketing op om FN’s beslutning.

1. februar: Kong Abdullah II fyrer regeringen og lover reformer. 10. februar: Ny regering indsættes.

25. februar: 15 dræbes i sammenstød med politiet, efter at tusindvis er på gaden i Bagdad. 27. februar: Premierminister al-Maliki giver sin regering 100 dage til at komme med varige løsninger på de problemer, som demonstranterne har rejst. Premierministeren lover ikke at genopstille.

YEMEN 23. januar: Hundredevis demonstrerer og opfordrer Yemens præsident Ali Abdullah Saleh til at træde tilbage. 27. januar: Titusinder af demonstranter marcherer på kapitalmarkedet mod præsident Saleh. 2. februar: Præsident Ali Abdullah Saleh meddeler, han ikke genopstiller.

OMAN KUWAIT 6. februar: Indenrigsministeren fyres.

13. marts: Efter flere demonstrationer meddeler Omans regent, sultan Qaboos bin Said, at han har planer om at overdrage den lovgivende magt til et delvist folkevalgt råd.

IRAN 14. februar: Tusinder demonstrerer i Teheran.

Kilder: National Journal, abc-cbnnews, Berlingske, Politiken, Ritzau m.fl.

27


SF skal fortsat være et folkeparti Det har konsekvenser når SF’s repræsentanter hovedsagligt er højtuddannede, mens mere end halvdelen af vælgerne er ufaglærte og faglærte. Det betyder noget, hvem der kommer til orde, og hvordan og om hvad, der bliver talt om.

unge mangler praktikplads. I LO er vi derfor glade for S og SF’s ungeudspil, som vi mener, indeholder gode løsningsforslag på udfordringerne. LO-fagbevægelsen har også taget positivt imod Fair løsning. Fair løsning indeholder nemlig en bred vifte af indsatser, som er meget attraktive for fagbevægelsens medlemmer. Det er en konstruktiv plan, modsat mange af regeringens indsatser.

Tabte milliarder på resultatløs aktivering Regeringen spilder f.eks. milliarder af kroner på

Af Tonni Hansen

resultatløs aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Det burde være åbenlyst, at hele området

I LO-fagbevægelsen er vi utilfredse med udvik-

og indsatsen skal gennem en grundig analyse, så

Plagsomme jobcentre

lingen i Danmark og bekymrede for konsekven-

der ikke sættes noget nyt i gang, før vi ved, hvad

Der er ingen hjælp at hente til at

serne af den økonomiske krise. Arbejdsløsheden

der virker og hvilke mål, der er realistiske.

finde nyt arbejde, og indsatsen er dårlig.

blandt unge i alderen 16-29 er eksploderet de

Det var pinligt for regeringen, da Rigsrevi-

Det er plagsom oplevelse, flertallet af arbejdslø-

sidste to et halvt år. I september 2008 var ca.

sionen kunne konkludere, at de, der blev sendt i

se har i jobcentret, viste en nyere undersøgelse.

16.000 unge i aldersgruppen arbejdsløse eller

aktivering, er kommet lige så lidt i arbejde, som

Der bliver brugt alt for meget krudt i jobcen-

i aktivering. I dag er tallet helt oppe omkring

de, der slap for aktivering. Med Rigsrevisionens

trene på kontrol, mener også både LO og DA og

60.000. Vi er chokerede over tallene. De giver et

undersøgelse blev den nuværende regering der-

kræver derfor en reform af systemet.

meget klart billede af, hvor alvorlig situationen

for ramt af den ydmygelse, som de i det daglige

blandt unge i virkeligheden er. Omkring 8.000

udsætter arbejdsløse for. Alle vi, der arbejder inden-

VALGET 2007 MF'ere 1977 MF'ere 2007 MF'ere under 40 (2007) Befolkningen (2006)

18% 5% 4% 27%

26% 18% 8% 36%

10% 10% 8% 17%

16% 27% 8% 15%

30% 41% 71% 6%

isk eeæ læ er else dem else er else gl d d i i a ag n n n f a F v n U tv n Ak dan or da lang dda u ud r k e ud m e e l lle nd el nd e e e M å m å g Gy g rte

rte

Kilde: Tabel fra Lars Olsens bog, ’Eliternes triumf’

28

I undersøgelsen oplyser 83 procent af de arbejdsløse, at de har fået ingen eller kun lidt hjælp fra jobcentret til at få arbejde. Og næsten

for området, ved, at blandt de

lige så mange, 80 procent, blev ikke præsente-

personer, der står allerbagerst

ret for en eneste ledig stilling af jobcentret den

i jobkøen, er det oftest ikke

seneste måned af deres ledighed.

arbejdsløsheden, der er det største problem. Hvis de 9,4

Sygt system

milliarder kroner, som rege-

Syge danskere bliver sendt på aktiveringskur-

ringen har spildt på nytteløs

ser som aldrig før. I 2007 blev ca. 19.000 syge

aktivering, i stedet var blevet

personer sendt i aktivering. Det tal er steget

brugt til at løse ’ikke-arbejds-

med 10.000 personer om året siden. I 2010 er

markedsparate’ menneskers

tallet mere end fordoblet. Bare i årets 8 første

andre problemer, ville investe-

måneder blev mere end 48.000 personer på

ringen utvivlsomt have givet et

sygedagpenge aktiveret i en kortere eller læn-

større udbytte.

gere periode.


1. HALVLEG

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets indretning til visioner for øget demokratisering. Velkommen til spillet. Illustration: Naja Jørgensen

Tonni Hansen er formand 3F Sydfyn og LO Sydfyn og medlem af SF’s landsledelse

lovgivning som sagsbehandling. Ingen må efter en sygdomsperiode efterlades uden nogen form for forsørgelse. Det samme gælder sikring af arbejdsløse. Ingen skal overlades til ruin, tvangsauktion og total forarmelse efter en kort periode på arbejdsløshedsdagpenge, ligesom efterlønsordningen ikke må forringes.

efter regeringsmagten. Gruppen af ufaglærte og faglærte udgør 53 procent af vælgerne. Hvis SF taler et sprog, den gruppe ikke forstår, om temaer, der ikke vedkommer dem, hvordan kan man så i sin vildeste fantasi forestille sig, at de skulle stemme på SF? Man kan ligeledes spørge: Hvis SF’s repræsentanter alle er fra det højere uddannelsessegment og aldrig har prøvet at mangle til dagen og vejen, aldrig har prøvet arbejdsløshed, oplevet umyndiggørelse i behandlersystemet,

LO’erne er utilfredse med udviklingen I LO-fagbevægelsen er vi utilfredse med udviklingen i Danmark og måden, krisen er ble-

følt socialt mindreværd – hvordan kan sådanne repræsentanter så tro, at LO-arbejderne skulle opfatte dem som deres repræsentanter?

vet håndteret på. Det viser dokumentationen

SF skal stadig være et parti, der også taler

og synspunkterne ovenfor med al tydelighed.

de ufaglærte og faglærtes sag. Der er en gejst

Der er i den grad brug for at diskutere de reelle

og et engagement som aldrig før i partiet. Brug

udfordringer, Danmark står overfor, i stedet

det, så befolkningen kan se, at partiet kan

parate til at komme i aktivering. Man skal

for det personfnidder og den mudderkastning

omsætte drømme og visioner til konkret politik

acceptere, at folk er syge og ikke jagte dem.

højrefløjen dyrker.

- nu og i fremtiden.

Men det er ikke alle sygemeldte, der er

Vi oplever, at regeringens borgerlige, teoreti-

Tag nu f.eks. udlændingeområdet og point-

ske tankegang ikke fungerer i virkelighedens

systemet: 18 gange har VKO foretaget stram-

verden. Behandlingen af lægeerklæringer er

ninger på udlændingeområdet. Denne gang

efterhånden blevet farceagtige, og syge bliver

handlede det om, hvor mange point, uddannel-

sendt til træning i fitnesscentre, selvom de er

se, indkomst, bosted og sprog, skal give, for at

både fysisk og psykisk nedslidte.

man må bosætte sig her i landet. Det vedkom

VALGET 2007

ikke LO-gruppen, som heller ikke brugte tid på

SF’s vælgere fordelt på højeste uddannelse

Systemet duer helt åbenlyst ikke. Vi må genindføre socialpolitikken i Danmark. Vi har

at forholde sig til det. Man kan konstatere, at

brug for menneskelig omsorg og empati i såvel

hverken blå eller røde pointsystemer har LOarbejdernes opmærksomhed.

Vi har brug for menneskelig omsorg og empati i såvel lovgivning som sagsbehandling

25

Pct. 16%

20%

21%

26%

18%

Et folkeparti Hvorfor bruger SF’erne så megen tid på at diskutere et pointsystem, som tilsyneladende er ligegyldigt for den almindelige befolkning? Kan det være, fordi S og SF er blevet så akademiserede, at de taler sig længere og længere

- Tonni Hansen, fagforeningsformand

50

væk fra LO-arbejderne? Hvis det udsagn er korrekt, så kan partierne godt se i vejviseren

0

n sisk eeKu le rv e m lse er else der else e o hve els d k d i n a ne vi nn es Er ann tv n Ak dan lk d or dda lang dda fo k d d u u r u m u le e le e el nd el end e M m å å g Gy g

Kilde: Udsnit af tabel fra Lars Olsens bog, ’Eliternes triumf’

29


Fotograf: Peter Sørensen

30

Peter Aalbæk Jensen • Født i 1956. • Færdiguddannet i 1987 fra Den Danske Filmskoles producerlinje. • Yndlingsfilm er Barry Lyndon, A Clockwork Orange og Dr. Strangelove. Alle instrueret af Stanley Kubrick. • Som forbillede har han producer Per Holst, som i sit lange virke bl.a. har arbejdet sammen med Bille August, Nils Malmros og Lars Von Trier.


KULTUR

MEGET TIL OS VI RAGER FOR K PETER AALBÆ

Vi rager for meget til os Danskerne trænger til et par på skrinet og en moralsk oprustning, mener Peter Aalbæk. Særligt kritiserer han sig selv og sin egen forkælede generation. Zentropas succesfulde filmkøbmand landede for nylig en Oscar og har snart premiere på en ny Lars Von Trier-film.

Af Peter Rewers

er sikkert ikke særlig professionelt, men jeg

den spillefilm, Det bliver i familien. At Peter Aalbæk betoner værdien af at holde sammen giver god mening, når man ser

kan sgu godt lide, at man er nogle venner, der samtidig arbejder sammen.

Det er en lidt mere end almindelig ru Peter

på, hvordan han selv har indrettet sit profes-

Aalbæk, der strækker hånden frem og byder

sionelle liv. Siden han i 1992 smedede sig sam-

Lussinger til folket

indenfor. Smilet er velment men en anelse træt

men med Lars Von Trier og stiftede Zentropa,

Ederne indgår i Peter Aalbæks sætninger med

i mundvigene. Forståeligt nok, da smilet for-

har de to excentrikere været hinanden tro og

samme naturlighed som underlægningsmusik i

mentlig har siddet fast i hans ansigt, siden det

udviklet sig til den største magtfaktor i dansk

de film, han producerer. Det er en velkendt del

blev trukket tre dage tidligere i Kodak Theater

film.

af hans image som den rødskæggede cigar-

i Los Angeles, hvor Susanne Bier blev udråbt

- Vi er ekstremt forskellige, som det kan

pulsende producent, der ikke er bange for at

ses og høres. Men vi er trygge i relationen,

være hudløs ærlig. Og frekvensen intensiveres,

og vi blander os ikke i hinandens sager. Lars

da samtalen drejer ind på det danske riges

kulminerede det i en stor fest på Zentropa i

laver sine film, og jeg sælger dem. Vi er

tilstand.

Avedøre, hvor Peter Aalbæk blev hængende,

bundet sammen af alt det, vi er gået igennem

indtil der ikke var flere at være vært for.

sammen over årene. Vi har taget mange tæsk,

så højt og søger udlevet i sin virksomhed, er

Stemmen er således en anelse grødet i kanten.

men også gennemført meget. Det er vel lidt

fraværende i det danske samfund, mener han.

Men ordene, som i første omgang beskriver

som med soldater, der

sekunderne, hvor Bier fik overrakt statuetten,

har kæmpet skulder ved

er afrundede og bestemte.

skulder. Når kuglerne

som Oscar-vinder for sin film Hævnen. Natten forinden interviewet med F!

For fællesskabet, som Peter Aalbæk skatter

- Vi bliver

Vi er meget fælleskabsorienterede

mere og mere grådige og tænker

- Det var først og fremmest rørende.

er fløjet om ørerne,

Susanne og hendes lille hold (bestående af

og man har stået det

hendes klipper og højre hånd Pernille Bech

igennem sammen, så

og manuskriptkonsulent Vinca Wiedemann)

er man følelsesmæssigt

har jo holdt sammen lige siden filmskolen. De

forbundet resten af li-

har arbejdet sammen i 28 år. Det er ekstremt

vet, tror jeg, siger Peter Aalbæk og forsøger at

skrinet og en moralsk oprustning, udbasu-

sjældent at se den slags loyalitet i filmbran-

bjerge blodsukkeret med et par Ritter Sport-

nerer Aalbæk, mens den anden plade Ritter

chen. Det var smukt at se kulminationen på

kvadrater, inden han afrunder filosofien bag

Sport forsvinder.

så lang tids samarbejde, lyder det fra Peter

sammenholdet hos Zentropa. Eller Familien

Han har dog ikke glemt at tjekke sit eget

Aalbæk, der selv har kendt Susanne Bier og

som selskabet ikke helt uden alvor kaldes af

dørtrin for at se, om der ligger noget, der skal

hendes hold lige så længe. I 1993 producerede

ansatte og andre indforståede.

fejes væk. Og det gør der, mener Peter Aalbæk.

han med sit nystartede Zentropa hendes an-

kun på at rage mest muligt til

- Peter Aalbæk, filmkøbmand

- Vi er meget fællesskabsorienterede. Det

os. Danskerne har i virkeligheden brug for et par på

- Jeg skal hilse og sige, at jeg ser med foragt

31


på min egen generation. Ingen har været så

lige partier bakker op om sidste års filmforlig.

Verdens undergang går godt

forkælede som os. Notér endelig, at jeg ikke

Det glæder Peter Aalbæk, der derfor som en

Om Ritter Sport og kaffe endelig får effekt, eller

er en kæft bedre selv. Jeg har vinkælder, dyrt

selvfølge møder op, når de politiske partier –

det er emnets fortjeneste, skal være usagt;

køkken og rejser seks gange om året. Det er

uanset farve – inviterer.

men Peter Aalbæk er nu kommet længere frem

et kæmpe paradoks. Den generation af gamle

- Jeg er den eneste fra kulturlivet, der

i stolen, og med færre bandeord beskriver han

socialister, der har haft alle de her forkromede

nogensinde viser sig hos Dansk Folkeparti,

idealer, er i færd suge blodet ud af vore egne

men derfra kommer jo 15 % af min støtte.

børns kroppe. Vi sidder på boligmarkedet, på

Min holdning er at have en dialog med alle

Von Triers næste film, Melancholia, der

medierne – på alt. Vi er så stor en gruppe, at

legitime partier, og mit område er så kraftigt

handler om verdens undergang. Der er al-

sin rolle i Zentropas salgsforestilling. Senest har han promoveret og solgt Lars

politikerne er nødt

subsidieret, at jeg

lerede indgået mange aftaler, og Peter Aalbæk

til at lefle for os, og

ikke kan føle mig

forventer, at filmen vil løbe over lærreder i

for fin til at komme

det meste af verden. Plottet forklares med

nogle steder.

købmandens sans for kort salgstale: To søstre

vi har ingen hæmninger overhovedet. Ifølge Peter Aalbæk er det ikke op til politikerne at kompensere

Jeg har en fuldstændig usmittet barnagtig glæde ved at handle - Peter Aalbæk, filmkøbmand

For Peter Aal-

søsters bryllup opdager man, at en planet er

et spørgsmål om

på vej mod jorden, og verden derfor snart vil

at give og tage.

gå under. Nysgerrig?

Hele hans drivkraft

for befolkningens

både elsker og hader hinanden. Til den ene

bæk er det netop

Filmen forventes i vanlig Trier-stil at få

manglende moral. Den holdningsændring må

ligger i handelen med filmene. Derfor kalder

verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes

komme fra folket selv. Men det kan godt se

han sig ikke direktør men filmkøbmand. Det

i maj, men allerede i februar havde film-

svært ud, for han mener, det er indlejret i

er smukkere. Og i øvrigt er alle jo direktører i

købmand Aalbæk en såkaldt promo med til

menneskets natur at samle til hobe, så længe

dag, som han siger.

festivalen i Berlin, som han viste for sine

det kan lade sig gøre. Ganske som han ind-

- Jeg har en fuldstændig usmittet barn-

købmandskollegaer. En promo er et tre minut-

rømmer selv at gøre. Ikke mindst professio-

agtig glæde ved at handle. For mig er det et

ters udsnit fra filmen, designet til at lokke

nelt, hvor det er hans primære arbejdsopgave

smukt kammerspil, hvor folk med forskellige

penge ud af potentielle købere, en spiseseddel

at sælge sine film så dyrt som muligt til så

interesser skal finde hinanden. Mimik og ge-

i levende billeder.

mange som muligt. Ofte inden de er overhove-

stik tilpasses, alt efter om man handler med

det er lavet.

en græker, kineser, tysker eller israeler.

Kræmmersjæl

sno sig rundt igennem de forskellige tempe-

Derfor er der hos Zentropa ingen tvivl om hvem,

I den forbindelse hjælper det at kunne skrive

ramenter og kulturer.

der bestemmer, hvad de tre minutters strim-

- Det er simpelthen skide sjovt at skulle

en Oscar-vinder på listen over tidligere produk-

- Det er meget følelsesladet. Lidt som en

tioner. Men det hjælper også, at der fra politisk

slåskamp. Folk kan være presset helt op i et

side er bred opbakning til Zentropa og resten

hjørne. Men pludselig falder tingene på plads,

af den danske filmbranche. I en svær tid har

og så står den på kram hele vejen rundt og

området ikke mistet økonomisk støtte og samt-

alle græder nærmest af glæde.

32

Her krydses grænsen mellem kunst og kræmmervirksomhed åbenbart. En promo skal udelukkende skæres, så den sælger filmen.

mel skal vise, også selv om filmens egentlige instruktør hedder Lars Von Trier. - Det bestemmer jeg, siger Peter Aalbæk og et genfødt smil breder sig i skægget. - Det skal jo være så skrupelløst som muligt.


KULTUR

Zentropa

Fotograf: Peter Sørensen Fotograf: Peter Sørensen

Navnet stammer fra navnet på et sovevognsfirma som optræder i filmen Europa af Lars Von Trier. Zentropa var med til at revolutionere filmskabelsen med flere Dogmefilm og selskabet har udover Oscar og Golden Globe til Hævnen vundet De Gyldne Palmer i Cannes med Dancer In The Dark og Juryens Pris samme sted med Breaking The Waves. Zentropa står også bag sidste års succeser som Klovn og Sandheden om mænd.

33


UDEN FILTER

’Uden filter’ er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Vil oppositionen beskytte natUren? Af Peder Størup

Jeg tror det ikke, men snarere at det drejer sig

Sommerfuglene er en af de artsgrupper, som har været udsat for den mest markante tilbagegang. Her er det krabbeedderkop og dens bytte, dukatsommerfugl.

Forhåbentlig vil partiledere gå i rette med

om, at de ikke ved:

mig og melde ud, at naturens tilstand virkelig

• at alle vores 9 økosystemer er truet,

bekymrer dem. Og at de har tænkt sig, at

Vil oppositionen beskytte naturen og landska-

• at 22 af vores agerlandsfugle er gået tilbage

deres bekymring ikke kun skal være en side

bet bedre end regeringen?

i deres partiprogram, men at de i ord og

med 36 %,

• at 27 % af de vurderede danske rødlistede

handling vil gøre varetagelse af naturen til en

når man ser, med hvilken ihærdighed de

arter er truet i større eller mindre grad og

væsentlig del af deres daglige virke.

forskellige miljøordførere forsøger at få

faktisk er i fare for at uddø,

regeringen til at tage ansvar for de sidste

• at Danmarks Miljøundersøgelser har

klassiske værdipolitiske kamppladser. Det vil

10 års forarmelse af naturen. Men kan vi

vurderet, at der er blevet ødelagt mellem

de givetvis vedblive at være de næste mange

så være så sikre på, at et regeringsskifte

9200 og 19500 hektar beskyttet natur

hundrede år. Vi kan dog ikke tage for givet,

munder ud i handling? Kan vi være sikre

(Naturbeskyttelse.dks vurdering er dog, at

at vi om få årtier har en natur, der tilnær-

på, at miljøordførernes ytringer ikke er

ødelæggelsen af natur er langt større),

melsesvis rummer den mangfoldighed af

andet end den sædvanlige kritik af alt, hvad

• at Danmark er et af de lande i Europa, hvor

arter, som vi har i dag. Derfor bør ansvarlige

en siddende regering foretager sig? Og er

politikere som minimum sikre naturen en

det mest realistiske ikke, at når magtens

Måske ved de heller ikke:

ordentlig og tidssvarende lovmæssig beskyt-

realpolitiske virkelighed har lullet en ny

• at tabet af natur og kulturhistoriske værdier

telse.

regering i søvn, vil tabet af natur fortsætte

udgør en alvorlig trussel mod dansk

med uformindsket styrke? Jeg håber det

økonomi, da vi i EU har forpligtet os til at

ikke, men har de politiske ledere en mening

stoppe tabet af natur og rette op på det

om naturen? Udover den politisk korrekte

ødelagte,

om, at vi da selvfølgelig skal passe på vores

• at vi med tab af natur ødelægger

natur. Jeg mindes ikke, at de politiske ledere

muligheden for at styrke dansk økonomi

i de seneste år har nævnt naturen fra folke-

gennem at satse på turisme,

tingets talerstol eller personligt har meldt

• at et naturfattigt landskab forværrer klima-

ud, at naturens tilstand bekymrer dem. Det

forandringerne,

kan jo selvfølgelig skyldes, at de ikke mener,

• at en overudnyttelse af naturen ødelægger

at naturen er så væsentlig i den politiske

muligheden for en overskudsgivende land

debat, og at den derfor står nederst på den

brugsproduktion, og

politiske dosmerseddel. Hvis den overhove-

• at tab af arter og deres levesteder udgør

det er kommet med.

en lige så stor økonomisk trussel som

klimaforandringerne – for bare at nævne

nogle problemstillinger.

Det umiddelbare svar må være ja,

Er de politiske ledere da ligeglade med naturen?

34

naturen og dens arter er allermest truet.

Skat, sygehuse, skoler og ældrepleje er de

Peder Størup står bag webstedet Naturbeskyttelse.dk, hvis formål er at beskytte naturen, landskabet og de rekreative interesser gennem oplysning.


RUNDT OM SF

SF internationalt

KALENDER

9. april

Støttefest for en ny regering

SF’s internationale arbejde har fået nye muligheder med etableringen

Lørdag d. 9. april inviterer SF til støttefest for en ny regering. Det

af Institut for Flerpartisamarbejde. Loven trådte i kraft 1. juli 2010

sker i Huset i Magstræde, København K. Festen starter kl. 17.00, og på

og betyder, at Folketingets partier skal støtte demokratisk kultur og

programmet er der god musik og tale ved Villy Søvndal. Du bestemmer

flerpartisystemer i en række udviklingslande med midler fra den

selv, hvad du betaler for indgang – men beløbet går ubeskåret til SF's

danske udviklingsbistand. Demokratistøtten vil fungere dels gennem

valgkamp.

tværpolitiske projekter drevet af Institut for Flerpartisamarbejde og

Tid: 9. april, kl 17.00

dels gennem selvstændige partnerskabsprojekter med ligesindede

Sted: Huset i Magstræde, København K

partier. SF’s første projekt bliver med regeringspartiet MAS i Bolivia.

Vil du vide mere eller vil hjælpe til, så kontakt Maria Lager på:

Projektet igangsættes efter planen i løbet af maj.

Tlf.: 30 20 86 75

Med de nye rammer for partisamarbejde i udviklingslandene samt

E-mail: maria@sf.dk

ønsket om at styrke SF’s europæiske netværk vedtog SF’s landsledelse i slutningen af februar en strategi for partiets internationale arbejde. Læs mere om strategien og om, hvordan du kan deltage i SF’s internationale projekter, på www.sf.dk/internationalt

Fælles valgkampskontor

9. april

Årsmøde i SFOF SFOF (det politiske eventbureau, Socialistisk Oplysningsforbund) afholder årsmøde d. 9. april fra kl. 14.00-17.30. Giv din mening til kende, vær med til at forme SFOF, vær med til at bestemme hvilken vej SFOF skal gå! Og nyd Claus Christoffersens oplæg: ”Hvor ville Verden dog være uden oplysningsforbund som SFOF?” Alle er velkomne og medlemmer er stemmeberettiget. Gratis adgang, men tilmelding nødvendig på sfof@sfof.dk. Tid: 9. april fra kl. 14.00-17.30 Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 København N Se mere på: www.sfof.dk

Juli

Livøferie Alliancen mellem S og SF bliver hele tiden stærkere. Her er det SF

Hvor vil du hen til sommer? Tilmeldingen til Livøferie er startet, og du

Østerbro, der har inviteret Socialdemokraterne indenfor i deres loka-

kan se det fulde program på livo.sfof.dk.

ler – så Villy Søvndals, Anne Grete Homsgaards og Helle Thorning-

Programmet er om muligt bedre end nogensinde, og der er som vanligt

Schmidts aktivister nu har fælles valgkampskontor.

kamp om pladserne. Skynd dig med din tilmelding!

LANDSMØDE

Se mere på: livo.sfof.dk.

SF holder landsmøde den 14. og 15. maj. Dagsorden for landmødet,

August/september

beretninger, udkast til udtalelse og lovændringsforslag kan ses i tillæg

Kreativt skriveværksted

til dette nr. af F! Frist for at fremsætte ændringsforslag er den 26. april. Find flere informationer om landsmødet på www.sf.dk/LM

Deltag i SFOF’s kreative skriveværksted og få den professionelle tale-

Tid: 14. og 15. maj

skrivers redskaber til, hvordan en lejlighedstale opbygges.

Sted: Falkonersalen, Frederiksberg.

Tid: 15. august, 29. august og 12. september, kl. 17-19. Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 København N. Pris: 249 kr. for hele kurset. Bindende tilmelding på tilmeld@sfof.dk Se mere på: www.sfof.dk

35


Afsender: Christiansborg, 1240 København K

SF på mobilen Tjek SF’s nye mobil-site ud! Få nyheder, læs om mærkesager og se, hvordan du kan støtte SF – direkte på din mobil. Fra nu har du altid SF ved hånden.

Vælt regeringen for 2 kr. om dagen Støt med 2 kr. om dagen, tilmeld dig SF’s valgfond – og gør en kæmpe forskel! Højrefløjen modtager enorme bidrag fra bl.a. danske banker. Det gør SF ikke. Dit bidrag går til annoncer, materialer og kurser for kandidater. Du kan støtte med 100 kr. ved at sms’e sf100 til 1231, eller du kan støtte med fx 2 kr. dagligt, svarende til 60 kr. månedligt, ved at tilmelde SF’s valgfond til betalingsservice. SF’s valgfond har reg.nr.: 8401, kontonr.: 1105701 Tusind tak!

Kontakt en koordinator Tøv ikke med at kontakte SF, hvis du vil give en hånd med i valgkampen. Alle gode kræfter kan bruges. SF har valgkampskoordinatorer i hele landet – kontakt dem, i din region:

København

Sjælland

Sydjylland

Tlf.: 24 20 70 70 trine@sf.dk

Tlf.: 30 48 72 79 cecilie@sf.dk

Tlf.: 51 92 57 28 anders@sf.dk

Tlf.: 50 99 00 04 anne@sf.dk

Fyn

Østjylland

Tlf.: 28 91 99 01 rudy.madsen@sf.dk

Tlf.: 60 18 12 38 louise.broman@gmail.com

Vestjylland

Nordjylland

Tlf.: 60 60 94 30 alexanderthorvaldsen@gmail.com

Tlf.: 21 86 06 31 lars.pedersen@gmail.com

Trine Riis Jensen Anne Nielsen

Københavns Omegn Casper Brun Pedersen Tlf.: 61 27 88 24 casper@sfu.dk

Nordsjælland Sofie Tolstrup

Tlf.: 28 96 28 35 sofietolstrup@gmail.com

Cecilie Boesen

Rudy Madsen

Alexander Thorvaldsen

Anders Wolf

Louise Broman

Lars Pedersen


Magasinet F! 2-11