Page 1

Magasin 4 | august 08

2. halvleg:

SkĂŚringspunkt for vĂŚrdikampen versus:

Private sundhedsforsikringer Ellen Nyman om globaliseringen:

VĂŚr ikke bange for fremtiden Tema:

Venstreorienteret identitet 2008


Indhold Plads til alle, der vil

3 4

Tema: Venstreorienteret identitet 2008

F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Ulrik Bak Nielsen, Mia Mørch og Kirstine Rask Lauridsen Skribenter i dette nummer: Rosa Juel Nordentoft, Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Gitte Kvist, Jakob Axel Nielsen, Jan Helbak, Marie Schultz, Claus Perregaard og Mattias Tesfaye Forsidefoto: Robin Skjoldborg Artikelforslag sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 E-mail: f@sf.dk Mrk: ”F!” Næste nummer udkommer: november 2008 Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk Tryk: Notat Grafisk

På vej mod nye tider: mennesket, værdierne og udfordringerne

10

Kommunalpolitik giver energi til job og familie

Interview med Stina Willumsen, kommunalpolitiker

12

Private sundhedsforsikringer?

Versus med Villy Søvndal og Jakob Axel Nielsen, sundhedsminister

14

Vær ikke bange for fremtiden

Interview med Ellen Nyman, skuespiller

16

Skæringspunkt for ”værdikampen”?

2. halvleg af Jan Helbak, konsulent i FOA

18

Hjemløse på Christiansborg

Fotos af Jakob Holdt

20

Verdenssamfundets dårlige samvittighed

Interview med Kesang Y. Takla, Tibets udenrigsminister

22

Fordi jeg er single

Interview med Ven Bagdro, tibetansk munk

25

Information og indflydelse online

26

Da SF sparkede døren til skurvognen ind Uden filter af Mattias Tesfaye, murersvend

27

Rundt om SF

28

Kalender

Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 18.000

Ny redaktør Knap har jeg sat mig i redaktørstolen, før jeg bliver spurgt: F! – ’f ’ som i hvad? Mit første svar bliver: ’f’ som i fællesskab og frihed – og selvfølgelig folkeparti. Efter lidt tid påpeger jeg, at ’f’ klart nok også står for formidling, fordybelse og fornøjelse. Jeg tænker, at ’f’ kunne stå for frygt, fråds og fordomme, men det er ikke F! Jeg begejstres i stedet af ’f’ som i forskelle og fristelser, fred og forandring. Det må være F! Rosa Juel Nordentoft


LEDER

Plads til alle, der vil Det

var noget af en politisk bombe, der eksploderede på Socialdemokraternes sommergruppemø-

de i år. En god én af slagsen. Sammen med Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, havde jeg her den fornøjelse at kunne præsentere en fælles integrationsreform Ny integration: Plads til alle, der vil på vegne af de to store oppositions-partier. En fælles politik på netop det område, som i mere end ti år har været det mest ømme punkt for venstrefløjen i dansk politik, og som vi har tabt tre folketingsvalg på. Hvis nogle betragter det som historisk, at SF deltager på Socialdemokraternes sommergruppemøde, så har de ret. Det er historisk! Det siger noget om, at forholdet mellem oppositionens toneangivende partier er bedre end nogensinde – og det lover godt for arbejdet med at vælte Fogh. Indholdet af integrationsaftalen er også en historisk sejr for SF. Den er starten på en langt mere effektiv og engageret integrationsindsats – og starten på en ny samarbejdsakse i dansk politik. SF har sat store røde fingeraftryk på den fælles integrationspolitik, som indeholder både hårde og bløde pakker. •

Vi vil have en folkeskole, hvor elevsammensætningen er blandet. Slut med ”sorte” og ”hvide” skoler.

• •

Indsatsen mod racisme og diskrimination styrkes markant. Vi er klar med en akutindsats mod indvandrerbander. De unge ballademagere skal mandsopdækkes og hjælpes på ret køl.

• •

Vi har sikret, at ofrene for kvindehandel kan få permanent opholdstilladelse i Danmark. Tilværelsen på asylcentrerne skal være mere menneskelig og asylansøgere får lettere ved at bo og arbejde uden for centrerne.

De uanstændigt lave takster – starthjælpen og kontanthjælpsloftet – skal væk.

Aftalen indebærer også en videreførelse af de gældende regler for familiesammenføring, herunder 24-årsregel og tilknytningskravet, efter et regeringsskifte. Disse reglers politiske og juridiske status er i øjeblikket helt uafklaret. Det er for SF afgørende, at vi følger EU-afgørelser på dette område. Det er en kendt sag, at SF ikke støtter 24-årsreglen og tilknytningskravet. Men det gør et massivt flertal i det danske folketing og i den danske befolkning. Det erkender vi. Og vi vil ikke lade denne uenighed spærre for en stor integrationsreform til gavn for Danmark. Jeg mener, at denne aftale er et politisk gennembrud for SF. Med den fælles integrationsreform Ny integration: Plads til alle, der vil, har vi skabt fælles fodslag mellem S og SF. Vi er startet med det sværeste af alle politikområder. Vi er simpelthen sprunget over, hvor gærdet er højest – og det kunne vi.

Villy Søvndal


4

TEMA :

Venstreorienteret identitet 2008

På vej mod nye tider Hvordan ser den moderne venstreorienterede ud i 2008? F! tager pulsen på mennesket, værdierne og udfordringerne.

Af Gitte Roe Eriksen

Venstreorienteret 2008: MENNESKET

Noget anderledes skal gøres

Pengene skal bruges bedre Godt menneskesyn Navn: Jeanette V. Nielsen.

Navn: Mette Hornemann.

Navn: Jens Christensen.

Alder: 38 år.

Alder: 41 år.

Alder: 45 år.

Uddannelse: Ufaglært - husassistent hos

Uddannelse: Pædagog - arbejder som fæl-

Uddannelse: Lærer.

FOA i Aalborg.

lessikkerhedsrepræsentant for daginstitu-

Geografi: Bor i Lyngby.

Geografi: Bor i Aalborg.

tioner, fritidshjem og klubber i Århus.

Transportmiddel: Cykel - deler desuden

Transportmiddel: Cykel - har ikke køre-

bil med ekskonen.

kort.

Transportmiddel: Bil.

Fritidsinteresser: Spiller backgammon -

Fritidsinteresser: Formand for forældre-

Fritidsinteresser: Læser krimier, er glad

er medlem af Dansk Backgammon Forbund.

bestyrelsen i sønnens fritidsklub, desuden

for camping, går af og til i motionscenter.

Luksus for mig er: Et godt glas vin og at

medlem af skolebestyrelsen.

Har sponsorbarn hos Børnefonden, medlem

rejse. Sidstnævnte sker for sjældent.

Luksus for mig er: At spise på restaurant

af bestyrelsen i BUPL Århus.

Politiske interesser: Uddannelsespoli-

sammen med min mand og søn. Være sam-

Luksus for mig er: Tid med min kæreste,

tik, indenrigspolitik og indvandrerpolitik.

men med venner og nyde en god middag

tid med mine børn. Og tasker - dem har jeg

Opfatter sig selv som venstreorienteret og

- og holde ferie.

mange af.

har altid gjort det. Har politisk været lidt

Politiske interesser: Skolepolitik og et

Politiske interesser: Børne- og unge-

omkring, og har svinget med stemmesed-

hjerte der banker for de dårligst socialt

politik og velfærdssamfundet. Har altid

lerne, som han selv udtrykker det - dog

stillede i samfundet. Opfatter ikke sig selv

opfattet sig selv som venstreorienteret og

aldrig til højre. Er for første gang medlem

som venstreorienteret, men har altid stemt

har bevæget sig lidt rundt blandt partierne,

af et parti.

enten S eller SF.

men har aldrig været til højre.

- Det hele ligner efterhånden hinanden i

- Det er blevet vigtigere for mig med alde-

- Jeg kan godt lide det menneskesyn, der er

politik, men det er vigtigt, at der bliver

ren at have et politisk ståsted, netop for at

på venstrefløjen. At man har tillid til det

gjort noget anderledes især på flygtninge-

markere mine holdninger. Samtidig kan jeg

bedste i andre mennesker uden at være

indvandrerområdet og skatteområdet.

se, at den regering, vi har nu, ikke arbejder

blind for, at der også findes brodne kar. Jeg

Jeg kan fx ikke forstå, at man slet ikke vil

for hverken mig eller mit barn. Det går den

ved egentlig ikke, hvorfor jeg har følt et

diskutere beskatning af friværdi - om det

gale vej. Jeg tror på, at der er penge nok til

behov for at melde mig ind i et parti. Måske

så bare er 2 procent. Og så er jeg bekymret

det, vi skal bruge i samfundet - pengene

er det fordi, jeg ikke bryder mig om den

for den offentlige sektor.

bliver bare fordelt forkert.

regering, vi har nu.

n risten se Jen s Ch

Jeanette V. Nielsen

Geografi: Bor i Østbirk ved Horsens.

Mette H orneman n


5

En moderne venstreorienteret er færdig med at protestere og brokke sig. I stedet kommer der løsninger på bordet. Så kontant lyder meldingen fra SFU-formanden Emilie Turunen. Af Gitte Roe Eriksen

Hun

taler om kompromisser. Hun taler også om ikke at gå på kom-

ved magten. Og at vi indadtil får gjort det klart, hvorfor konkrete

promis. Hun taler om at give slip og til gengæld få en hel masse. Og

politiske resultater er vigtigere end at kunne "vaske sine hænder".

om at gå fra at være defensiv til at være offensiv.

Vi kommer jo til at sluge nogle ting, for at det overordnede projekt

Emilie Turunen er nyvalgt formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) og tilhører den unge generation af den venstreorienterede fløj. En fløj, hvor de synlige mærkater på medlemmerne

kan gennemføres. I denne proces er det vigtigt at være sig bevidst, hvad man kan give køb på, og hvad man ikke kan give køb på.  

er blevet løsere med årene. Det er i dag næsten umuligt at spotte

Løsninger frem for brok

en venstreorienteret alene på udseendet, da andefødder og hjem-

At være en moderne venstreorienteret handler ifølge Emilie Turunen

mestrik ikke længere dominerer billedet. Her er også plads til

om at tage del i samfundets løsninger.

jakkesæt, stiletter og højt hår. Og heldigvis for det, for ifølge Emilie

- Vi skal være et løsningsparti, der søger indflydelse i stedet for

Turunen er det rart at slippe for en dresscode og flytte fokus over

et protest-brokkeparti. Men også melde klart ud, hvad vi vil. Vi har

på de politiske holdninger.

udstukket det tydeligste politiske projekt i Danmark og står derfor som det mest trovær-

- Det at være venstreorienteret i dag knytter sig ikke længere til nogen stil eller dogmer. Det politiske

- Det at være venstreorienteret i dag knytter sig ikke længere til nogen stil eller dogmer. Det politiske er i fokus, ikke så meget om man går i flade sko eller stiletter.

et rent holdningsskift, hvor forandring er det centrale. Det handler meget om at være villig til at give slip på overkorrekte holdninger, siger hun. Med andre ord, der skal gøres brug af kompromisser for at opnå resultater. - Vi har et klart og stærkt politisk projekt, men da vi ikke kan

gens anti-velfærdspolitik, siger hun og henviser til de mange nye medlemmer

er i fokus, ikke så meget om man går i flade sko eller stiletter. Til gengæld kan man snakke om

dige alternativ til regerin-

som både SF og SFU har fået. SFU har i dag over 3000 medlemmer og er landet største ungdomsparti. - Selvfølgelig sker det på bekostning af fx socialdemokraterne, men vi får også rigtigt mange unge, der ikke tidligere har været politisk aktive, så på den måde udvider vi os jo. Jeg tror, mange er tiltrukket af os som et klart alternativ. Vi er handlingsorienterede,

gennemføre dette projekt alene, er vi nødt til at danne alliancer og

og sidder ikke bare og diskuterer politik. Vi arbejder også ude i

indgå kompromisser. Når man går efter regeringsmagten - og i den

fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen, som organiserer

proces indgår de nødvendige kompromisser - kan det potentielt

store grupper af lønmodtagere, elever og studerende, og som der-

skabe usikkerhed i både befolkningen og i partiet. Derfor er det helt

for er helt afgørende for en ny politisk kurs i Danmark.

centralt, at vi udadtil får formuleret, hvad befolkningen får med SF

UDFORDRINGERNE

FO TO: Lærk e Posselt

Venstreorienteret 2008: VÆRDIERNE

Ikke mere brok!


6

Venstreorienteret 2008: VÆRDIERNE

Der er blevet mere stille Som tidligere formand for SF og medstifter af partiet, kan 82-årige Gert Petersen godt få øje på forandringer - både når det drejer sig om vælgere og partiet. Af Gitte Roe Eriksen

Det

er ikke de store skelsættende forandringer, Gert Petersen

de unge fyre fra Hizb ut-Tahrir hjem til en kop kaffe – og

peger på, når han skal beskrive SF og partiets vælgere anno

opdage, at de på mange måder minder om de unge, idealistiske

2008. Og så alligevel.

folk på venstrefløjen i 70’erne.”

- Det virker som om, at der mere sammenhold i partiet i dag. Da jeg var formand, var der flere interne diskussioner. I

Gert Petersen sidder med kronikken foran sig. Han har markeret ”kaffeafsnittet” med en kuglepen.

dag er der mere stille. Jeg er usikker på, om det er et sundhedstegn eller ej. Det er naturligvis ikke sundt,

- Der har udviklet sig en

- Vi drak ikke kaffe med fx venstresocialisterne. Nej, vi førte en meget hård kamp og forventede ikke hinandens opbakning.

hvis der er for meget bøvl,

mærkelig toleranceholdning mest i forhold til bestemte indvandrergrupper. Det nærmest forventes, at tolerance kom-

men en vis portion skal der alligevel være, lyder det fra Gert

mer før alt andet. Tidligere var hovedlinjen den politiske kamp:

Petersen.

At bekæmpe og bygge op. Bekæmpe modstandere af demokratiet og social retfærdighed i stedet for at udvise tolerance over

Vi skal ikke drikke kaffe med alle

for de grupper, man fundamentalt var uenige med. En fjende

Udover sammenholdet, mener han dog også, at partiet har æn-

var en fjende uanset hvilken religiøs holdning, der blev knyttet

dret sig i forhold til solidariteten - eller i hvert fald hos nogle af

til, lyder det fra Gert Petersen.

medlemmerne. I dagbladet Politiken kunne man for nylig læse kronikken ”Den Danske Virus” skrevet af 10 SF’ere. Ifølge de

FOTO: Alex Buhl

10 medlemmer har gode gamle socialdemokrater og socialister

Dermed ikke sagt, at man ikke grundlæggende som parti skal acceptere andres meninger. - Men så må man også have lov til at bruge sin ytringsfrihed

glemt solidariteten. I kronikken stod der bl.a. ”Lad os prøve at

til at bekæmpe dem, der ikke ønsker demokratiet. Det gjorde

være lige så modige og fordomsfri som Jakob Holdt og invitere

og gør vi ikke ved at drikke kaffe med dem.

>


7

SF 5.826 nye cember 2007 fik Fra januar til de inder og flere kv r va n vedpar te pper medlemmer. Ho e medlemmer to e. Blandt de ny yngre end ældr emnerne: • socialpolitik • miljøpolitik

andrerpolitik • flygtninge/indv så 1998 toppede og undersøgelse fra al ion I en tilsvarende at rn d inte politik, men me social- og miljø . en ds pla politik på tredje lse på: n nye undersøge Læs mere om de lemsrappor t ww w.sf.dk /med

Solidariske resultater Venstrefløjen på Christiansborg er mere resultatorienteret end tidligere, den går efter regeringsposter. Solidaritet er dog stadig et nøgleord, mener Jonas Dahl, MF for SF. Af Rosa Juel Nordentoft

H an

kom i

Folketinget efter sidste valgkamp, kalder sig selv

socialist og er stolt af det. Jonas Dahl er ikke bange for at bruge gamle udtryk om sit politiske engagement, for begreberne dæk>

For lidt kendskab til historien

ker stadig. - Jeg tror grundlæggende på, at vi kan løse flere problemer

Petersen kalder det, mener han, skyldes et rystende mang-

ved at hjælpe hinanden. Min tiltro til fremtiden hviler på marxi-

lende kendskab til SF’s historie.

stiske og socialistiske ideer frem for de kapitalistiske, fortæller

- Vi drak ikke kaffe med fx venstresocialisterne. Nej, vi førte en meget hård kamp og forventede ikke hinandens opbakning.

Jonas Dahl og uddyber. - Det handler om at tænke på andre mennesker før én selv. At vi holder hånden under dem, der er kommet ud i problemer og

Og sådan mener Gert Petersen, at det forsat skal være.

sikrer dem hjælp, såvel

- Vi skal bekæmpe grupper, der mere tror på diktatur end

socialt som sundheds-

- Det handler om at tænke på andre mennesker før én selv.

demokrati. Og det skal vi gøre ved at blive ved med at argu-

mæssigt. Men også,

mentere for, at demokrati er bedre for mennesket, så de anti-

at vi giver alle samme

demokratiske tilhængerskarer bliver mindre og ikke større.

mulighed for at få en uddannelse uanset baggrund.

Troløse eller skeptiske vælgere?

hverdagen.

Solidaritet for Jonas Dahls handler også om praktiske ting i Men udover at bekæmpe skal der som sagt også bygges op.

- Vi kan gøre meget selv for at få en bedre verden: Vi kan fx

Og her er tidligere mærkesager som klima, miljø og velfærd

købe økologisk, bruge elsparepærer og benytte den kollektive

blevet allemandseje inden for politik. Det ser Gert Petersen

trafik.

ikke som noget problem. Han ser velfærdsstaten som en politisk sejr skabt af venstrefløjen. Til gengæld peger han på, at

Vores projekt kan lykkes

politikken i mindre grad bliver opfattet i sin helhed.

De klassiske værdier får dog følgeskab af tidens energi og indivi-

- Der er mange vælgere, der tager stilling til, hvor de vil sætte deres kryds ud fra enkelte sager. Og det må man så

dualisme - Den holdånd vi har i den nye folketingsgruppe spår godt for

leve med. Det skaber et bevægelsesmønster blandt vælgerne,

fremtiden. Men netop holdånden er vigtig, hvis vi på venstreflø-

som tidligere bestod af mere stabile korps. Jeg ved ikke, om

jen skal lykkes med vores projekter. Vi har alt for ofte tabt, fordi

man kan kalde vælgerne troløse eller måske skeptiske. For i

vi har handlet som en flok individualister frem for at kæmpe som

dag spiller løftebrud en langt større rolle. Det fører til vrede

et hold.  Jonas Dahl tror alligevel

blandt vælgerne, som kvitterer ved at stemme på et andet

på projektet, fordi det er nødven-

parti ved næste valg.

digt, og fordi der eksisterer en

Samtidig ser han en tilbøjelighed blandt vælgerne til at stemme efter sager, som de er modstandere af, fx Irak-krigen, og så vælge et parti, der passer til deres modstand. - På den måde kanaliserer man sine protester ind på

vilje. - Jeg tror, den nye venstrefløj er mere resultatorienteret end den tidligere. Vi vil lave resulta-

Christiansborg i stedet for som tidligere måske at lave en

ter. Vi tror på, at vores projekt

græsrodsbevægelse.

kan lykkes med regeringsposter og det ansvar, en venstrefløj i

Prisen må ikke blive for høj

regering betyder. Vi vil frem, og

Han er enig i SFU-formanden Emilie Turunens budskab om at

det kommer vi.

være villig til at indgå kompromisser. - Generelt skal vi ikke være så bange for forlig og aftaler. Vi skal erkende, at vi må betale noget, men prisen må heller ikke blive for høj. Vi skal stadig være en skarp opposition. Og så skal vi arbejde for, at samfundet får en stærkere indflydelse på det økonomiske område. SF skal have økonomisk demokrati på dagsordenen.

Deltag i debatten om venstreorienteret identitet med andre medlemmer og Jonas Dahl via det nye medlemssystem i september. Se mere næste side og på side 25.

UDFORDRINGERNE

Holdningsskredet med den ”mærkelige” tolerance, som Gert

Venstreorienteret 2008: VÆRDIERNE

e Politisk top tr


8

Dogmerne dømt ude Grøfterne mellem den politiske venstre- og højrefløj kan i dag forceres ved hjælp af et lille hop. Kerneområder er blevet allemandseje, og det giver problemer med den politiske identitet.

Venstreorienteret 2008: UDFORDRINGERNE Er

det overhovedet muligt at tale om at være venstreorienteret i

nesker, og det kommer til udtryk i selviscenesættelse. Det betyder,

dag, eller er det bare et mærkat - og måske endda et slidt og foræl-

at ens politiske holdninger ikke længere styrer ens adfærd. De dybe

det et? For på trods af politisk ståsted har det at være venstreorien-

holdninger hører fortiden til, siger hun.

teret taget en voldsom drejning, ifølge livsstilsekspert Eva Steensig. - Når man tidligere så en person på cykel iført fløjlsbukser og med avisen Information under armen, var man ikke i tvivl. Ens politiske holdninger afspejlede sig i levevisen, og det var også vigtigt, at der var overensstemmelse mellem de to ting.

En pose blandede bolsjer De tunge grundlæggende politiske holdninger er altså dømt ude. - I dag kan du godt have et godt job og tjene masser af penge og så være venstreorienteret. Der er ikke nødvendigvis tale om mod-

- Men i dag er vi ikke længere så stereotype. Vi vil gerne have

sætningsforhold, men ens holdninger er mere præget af forskellige

holdninger og føler også for dem, når vi fx køber fairtrade og hand-

situationer, end om man som sådan har en grundlæggende politisk

ler økologisk. Men vi vil også gerne vise, at vi er nuancerede men-

holdning. Men samtidig så kæmper venstrefløjen og højrefløjen


9

for det samme. Uanset hvad man mener om Dansk Folkeparti, vil de øvrige partier kunne lære noget her. DF har formået at føre en

- Der er rift om værdierne. Fx er miljø ”all-over”, siger Eva Steensig. Dog stadig et kerneområde for venstrefløjen.

værdikamp med klare holdninger, siger Eva Steensig.

- Men det er altså

- I dag kan du godt have et godt job og tjene masser af penge og så være venstreorienteret. Eva Steensig, livsstilsforsker

Samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Institut for økonomi, politik og for-

ikke længere egenrådigt for venstrefløjen, siger Johannes Andersen.

- Og spørgsmålet om at bryde den sociale arv og skabe social

valtning, Johannes Andersen er enig i, at venstrefløjens kerneområ-

lighed, som også har været venstrefløjens identitet, drukner i hele

der ikke længere kun hører til på denne fløj.

spørgsmålet om velfærdsstaten, for samtidig går venstrefløjen jo også ind for det frie valg, så det er en forholdsvis svag identitet. Det

strækker sig over hele fronten - altså både holdninger, der normalt

kniber med de markante værdier. Tidligere var man modstander af

hører hjemme på højrefløjen, og holdninger, der typisk er at finde på

EU, men nu er man gået et trin ned til at forholde sig kritisk til EU.

venstrefløjen, siger han.

Lur mig, om det ikke også sker med A-kraft en dag. På den måde er der ikke længere tydelige skarpe grænser mellem venstrefløjen og højrefløjen, lyder det fra Johannes Andersen. - De oprindelige dogmer er vendt på hovedet. Også erhvervslivet har fokus på de svage, tænk bare på deres CSR-politik (Corporate Social Responsibility, red.), tilføjer Eva Steensig.

Modstander og medløber Men der er også andre områder, hvor de politiske holdninger ikke længere bestemmer adfærden hos den venstreorienterede vælger. - Selv om man er venstreorienteret, vælger man ikke områder fra, som ens politiske holdninger ellers er imod. Det gælder frit skolevalg, frit sygehusvalg og udbredelsen af motorveje. Her benytter man sig af mulighederne, når de nu er der. Og så kan man finde på at bruge undskyldninger som, at den kollektive trafik også er så elendig. Det er jo nemt, og det fungerer. Tidligere havde man et engagement, der godt nok kunne tippe over i frelstheden, men det er der ikke ret meget tilbage af, mener Johannes Andersen. Hans karakteristik af venstrefløjen i dag er altså ikke videre flatterende. Kort sagt lyder hans bedømmelse, at der bliver holdt lav profil, et lavt aktivitetsniveau, holdninger på rette sted, automatpilot, politisk orienteret - hvoraf sidstnævnte dog ikke er negativt. - Venstrefløjen befinder sig i en defensiv og passiv situation, hvor det politiske kun har én scene, nemlig Folketinget. Tidligere var der et netværk af fx græsrodsbevægelser - det var en del af kulturen, hvor man kunne udfordre hinanden. I dag ser Johannes Andersen venstrefløjen som lammet. - Den forholder sig stadig kritisk til det kapitalistiske samfund, men vover ikke meget. Dog tror han på en ny og anderledes måde at markere sig på. - Kommer der en længerevarende økonomisk krise i Danmark, så er der mulighed for at markere sig igen på kollektive præmisser. Udfordringen bliver at kombinere individualismen med det socialistisk kreative, og så omsætte det til perspektiver i samfundet.

Flaksende medlemmer

Bland dig i debatten – online

SF’s mange nye medlemmer efter seneste folketingsvalg forsvinder igen, mener livsstilsekspert Eva Steensig - Ved valget gik der lidt mode i at være medlem af SF. Samtidig kollapsede Ny Alliance, Socialdemokratiet kunne ikke finde en sag, som Venstre ikke straks tog, og Radikale Venstre var alt for passive. På den måde kom SF til at fremstå som et klart parti med en stærk leder. Samtidig var det et alternativ til Dansk Folkeparti. Spørgsmålet er, hvor dybtfølt de nye medlemmer er med partiet. Kommer der en anden karismatisk leder for et andet parti, kan vi meget vel se, at de trækker derover. De flakser gerne fra det ene sted til det andet.

• Er solidaritet stadig et nøgleord på venstrefløjen, som Jonas Dahl synes? • Har Gert Petersen ret i, at partiet er blevet mere stille? • Er venstrefløjen lammet, som Johannes Andersen mener? • Har du ændret adfærd? Og er det okay at køre i åben sportsvogn, hvis bare den kører langt på literen? Hele september åbner vi op for en debat via det nye medlemssystem om partiet og venstreorienteret identitet. Og Jonas Dahl deltager. Log på med dit medlemsnummer og adgangskode på: www.sf.dk/identitet Har du ikke været logget på før, så skal du først rekvirere en adgangskode på www.sf.dk/login. Læs mere på side 25.

Venstreorienteret 2008: UDFORDRINGERNE

- I forhold til vælgerne har de fleste en række holdninger, der


10

Kommunalpolitik giver energi til job og familie Efter syv år i Odense byråd får Stina Willumsen stadig glæde og gejst af hvervet Af Gitte Kvist

Hverdag

med kommunalpolitik giver energi og overskud til familieli-

Hårdt at føre kniven

vet og på jobbet. Sådan oplever 31-årige Stina Willumsen det efter syv

- Det lokalpolitiske arbejde er meget nærværende og vedkommende,

år i Odense byråd.

og hvis man, som mange SF'ere gør, ønsker at skabe forandringer i

Derfor mener hun, at det er en skam, at mange kvinder afholder sig

samfundet, så er lokalpolitik en fantastisk scene, forklarer Stina Wil-

fra at stille op til kommunalvalget i 2009, for lokalpolitik bør ikke kun

lumsen og tilføjer, at det også kan være svært og hårdt at træffe de

være for midaldrende mænd.

politiske beslutninger. - Jeg kan ikke bare som SF'er sige, at jeg ikke vil skære, for i den

- Problemet er, at kvinderne ser, at kommunalpolitik er fyldt med mænd. Det skaber et fejlagtigt billede af, at politik er en mandever-

kommunale virkelighed skal enderne nå sammen. Det er meget hårdt

den, og at det nok også er meget svært at forene med at have familie

at være med til, når man som jeg har ambitioner på velfærdsstatens

og børn, og at man derudover nok skal have meget spidse albuer for

vegne. Men jeg må sige til mig selv, at det er bedre, at jeg gør det, end

at begå sig i den verden, siger Stina Willumsen. Hun tilføjer, at den

at en konservativ fører kniven, for vi skærer ikke de samme steder,

tilfredshed, som det giver at gå hjem om aftenen og vide, at man har

påpeger Stina Willumsen. - Det er kommet bag på mig, hvor svært det er at realisere de

gjort en forskel, bør feje alle betænkeligheder ved at stille op til side. - Man bliver så stolt, og det kunne jeg godt unde andre at prøve,

visioner, jeg har. Det er nemt at sige, at SF vil have bedre skoler, men

konstaterer hun.

når virkeligheden melder sig, opdager man, hvor lidt vi har at gøre

godt med, og hvor svært det er at få til at hænge sammen. Det er

Vil ændre samfundet

ikke umuligt, men siden jeg blev valgt ind i 2001, samtidig med at den

Hendes egen vej til byrådssalen er gået ad den klassiske rute gen-

borgerlige regering kom til magten, er det år for år blevet vanskeligere

nem politisk arbejde i SFU og videre til den lokale partiforening. Som

at virkeliggøre visionerne, fordi den kommunale økonomi er blevet

19-årig kandiderede Stina Willumsen første gang til byrådet i Odense,

strammere og strammere, tilføjer hun. Faktisk anser Stina Willumsen

men først fire år senere i 2001 kom hun ind.

det økonomiske jerngreb, som kommunerne bliver holdt i af regerin-

- Jeg er gået ind i lokalpolitik, fordi jeg godt kan lide, at man rent

gen, som det værste ved hendes politiske arbejde.

faktisk gør en forskel. Det lyder

- Jeg føler, at jeg er valgt til at

banalt, men hvis man er aktiv i et

- Det lokalpolitiske arbejde er meget nærværende og parti som SF, kan man godt føle, vedkommende, og hvis man, som mange SF’ere gør, ønsker at der er langt fra de ting, man at skabe forandringer i samfundet, så er lokalpolitik en diskuterer i partiforeningen og til at fantastisk scene, forklarer Stina Willumsen om arbejdet i skabe forandringer i samfundet. Odense byråd. Hun tilføjer dog, at det også kan være svært - Det at skabe et andet samog hårdt at træffe de politiske beslutninger.

skabe den by, vi gerne vil have.

fund er netop det, som driver mig,

service, vi gerne vil give dem, og

Derfor er det enormt hårdt at støde hovedet mod muren hele tiden, fordi regeringen ikke er vores ven. Det er svært at forklare borgerne, hvorfor de ikke får den

forklarer Stina Willumsen og tilføjer, at man som et lille parti godt kan

det er svært at se borgerne i øjnene, når vi igen skærer ned, selvom

gøre en stor forskel lokalt ved at være med til at træffe beslutningerne.

det reelt er regeringen, som fører kniven, forklarer hun.

- I lokalpolitik arbejder man bredere og mere på tværs end i

landspolitik, så hvis man er dygtig nok og har nogle gode visioner for

Politik giver glæde

lokalsamfundet, kan man få sat nogle fingeraftryk og ændre sin by.

Årene i lokalpolitik har givet Stina Willumsen robusthed, fordi hun har

Det er enormt fascinerende, fortæller Stina Willumsen, som holder

lært at håndtere svære konflikter og tage ansvar.

af den kontante afregning, man får som kommunalpolitiker, når man bevæger sig en tur i Brugsen.

- Det er enormt udviklende. Man lægger meget tid og energi i arbejdet, men de ting, som man får igen, kan man tage med sig i sit øvrige liv, siger Stina Willumsen, som i gennemsnit bruger 15 timer om ugen

Gode råd til nye kandidater

på politik. De timer finder hun i en i forvejen travl hverdag med job

1. Gå i gang med din valgkampagne et års tid før kommunalvalget. 2. Sæt dig ind i det politiske stof og diskuter i den lokale partiforening, hvordan kræfterne skal bruges og hvilke sager der skal kæmpes for. 3. Start med at gøre dig klart hvilke mærkesager, du har og få dem formuleret. 4. Begynd at markere dig på dine mærkesager. Skriv eksempelvis læserbreve og få budskabet i medierne. Hvis det ikke lykkes første gang, så vær ikke bange for at prøve igen. 5. Gentag dig selv. Sig dit budskab igen og igen ved alle lejligheder. 6. Aktiver dit netværk. Hvis du er med i en fagforening, så spred budskabet om, at du stiller op og gør brug af de gode idéer og input, som du får der igennem.

og familieliv sammen med sin kæreste og hans børn. At det kan være svært at forene karriere, familieliv og politik, skriver Stina Willumsen gerne under på, men samtidig giver politikken energi, som hun kan bruge både på jobbet og hjemme. - Jeg ville stoppe i politik i morgen, hvis mit politiske engagement gjorde mig til en mindre glad kæreste eller medarbejder. Jeg får gejst og glæde af at være i politik, konstaterer Stina Willumsen, som håber på at blive genvalgt som partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2009.


POLITIK

Stina Willumsen • 31 år. • Valgt ind i Odense byråd i 2001. • Formand for kommunens rådgivende sundhedsudvalg, medlem af blandt andet Børn- og Ungeudvalget, Kvarterløft-styregruppen for Vollsmose og Kommunernes Landsforenings repræsentantskab. • Kandidat i statskundskab fra Odense Universitet. tor hos energinet.dk • Bor i Odense centrum med sin kæreste, som har børn fra et tidligere forhold.

FOTO: Alex Buhl

• Arbejder som international koordina-


12

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.

Deltag i debatten: Fra den 1. til og med den 14. september er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus

JA / NEJ Private sundhedsforsikringer?

Er private sundhedsforsikringer vejen frem for et sundere Danmark? Villy Søvndal, MF og formand for SF, og Jakob Axel Nielsen, MF for Det Konservative Folkeparti og minister for sundhed og forebyggelse, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten.


FOTO: Helle Moos

13

villy søvndal

VERSUS

jakob a xel nielsen

Kære Jakob > < Kære Villy Før I kom til magten havde under 50.000 danskere en privat sund-

Jeg tror, at vi med denne debat kan gøre dine konspirationsteorier

hedsforsikring – i dag er det tal mere end tidoblet.

til skamme. For jeg arbejder kontant for at fremtidssikre vores gode

Jeg tror, at I pønser på et langsomt opgør med de solidariske principper om fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. I gør det ikke åbent

offentlige sundhedsvæsen. Jeg er optaget af, at alle som én, høj som lav, har lige adgang til

og ærligt, men I laver hele tiden justeringer, som er til fordel for de

sygehusbehandling af høj kvalitet. Derfor investerer vi nu 25 mia. kr.

private sygehuse, og som betyder, at vi får et A- og et B-hold, når vi

i nye sygehuse, og vi afsætter flere ressourcer end nogensinde til nye

taler sundhed.

moderne behandlingsmetoder.

Tallene taler deres tydelige sprog: Lederne udgjorde sidste år 39

Forskellen mellem dig og mig er, at jeg ikke er bange for at udfor-

procent af de sundhedsforsikrede patienter, der blev behandlet på

dre de offentlige sygehuse. Jeg mener, at lidt konkurrence er sundt for

privathospitalerne. Pensionisterne udgjorde sølle én procent.

præstationen. Og jeg kan jo konstatere, at ventetiderne nu er raslet

Arbejdsgiverne kan trække udgifterne til medarbejdernes sundhedsforsikringer fra i skat, og dermed er vi alle sammen med til at finansiere et system, som favoriserer de mest velstillede. Lad os dog

ned, og aktiviteten i vores sundhedsvæsen er steget. Det er til gavn for de danske patienter. Hvis en virksomhed vil påtage sig et socialt ansvar og tilbyde alle

stoppe den udvikling og satse på at udvikle et offentligt sundhedsvæ-

sine medarbejdere en sundhedsforsikring, vil jeg ikke stå i vejen. For

sen i verdensklasse.

mig vil det altid være patienten, der er i centrum. Venlig hilsen Villy

Kære Jakob >

Venlig hilsen Jakob

< Kære Villy

Det kan vist dårligt kaldes en konspirationsteori, at private sund-

Som en anden Don Quixote kæmper du mod vindmøller i stedet for at

hedsforsikringer medfører større ulighed i sundhedsvæsenet. I marts

forholde dig til den virkelighed, patienterne kender. En virkelighed, hvor

udgav verdenssundhedsorganisationen WHO en bog om det danske

antallet af åbne kasser i sundhedssupermarkedet er udvidet betragte-

sundhedsvæsen, hvor forskerne advarede mod netop den udvikling,

ligt. Og hvor private sundhedsforsikringer reelt bliver mere overflødige.

som jeg advarer mod.

Aktiviteten i vores sundhedsvæsen stiger, og køen af ventende pa-

Et af problemerne er, at der er mangel på både læger og sygeple-

tienter er så godt som væk – i hvert fald frem til forårets strejker. Her

jersker, så når lønnen er bedre i det private, vil personalet hellere

har de private sygehuse spillet en vigtig rolle og givet alle flere mulig-

arbejde der – og så mangler de jo et andet sted! Vi har allerede hørt

heder. Det betyder for det offentlige sundhedsvæsen, at presset aftager,

om speciallæger, der sætter patienter uden forsikring bagest i køen.

og for den enkelte patient, at ventetiden forsvinder – hvad enten det er

”Vi står ved en korsvej, hvor vi skal beslutte, hvilken vej vi som

i offentligt eller privat regi. Lad mig nævne, at 170.000 danskere hidtil

samfund vil gå. Vi gør opmærksom på, at vi er ved at bevæge os væk

har gjort brug af deres ret til udvidet frit sygehusvalg. Det er dobbelt så

fra et princip om, at alle skal have lige og let adgang (til behandling)”,

mange, som du drømte om at samle til stordemonstration.

sagde en af forskerne bag WHO-bogen.

Du bekymrer dig om ideologi, Villy, og glemmer patienterne. Det er

Tænk engang, at forskerne og WHO er hoppet med på mine konspi-

en prioritering, jeg ærligt talt ikke forstår.

rationsteorier! Venlig hilsen Villy

Kære Jakob >

Venlig hilsen Jakob

< Kære Villy

Jeg kæmper ikke mod vindmøller. I SF er vi faktisk meget begejstrede

Jeg ville gerne tro, at det også var vand på SF’s mølle, når hver enkelt

for vindmøller.

dansker i dag har bedre adgang til sundhedsvæsenet end før. Alligevel

Jeg ved ikke, hvor du har ideen fra, at der ikke er ventelister.

forfalder du per automatik til den kedelige nulsumslogik, der alt for

Kræftpatienter må flere steder i landet vente over tre måneder på at

længe tvang danske patienter til at vente på samlebånd i et sundheds-

blive strålebehandlet. De har ellers regeringens ord for behandling

væsen uden fremdrift.

inden for en måned.

Vi har indført en sund konkurrence, der får vores offentlige sund-

Men tilbage til sundhedsforsikringerne: Problemet er, at der kun

hedsvæsen til at yde en ekstra indsats til gavn for patienterne. Sam-

er en vis mængde læger. I har lavet systemet sådan, at det bedre kan

tidig med vi har udbygget vores offentlige sundhedsvæsen markant.

betale sig for lægerne at arbejde over i det private og for special-

Siden 2001 har vores offentlige sundhedsvæsen fået 18 mia. kr., 1.200

læger at tage patienter med forsikring. Det giver længere ventetid

flere læger og 1.300 flere sygeplejersker ekstra at gøre godt med. På

for patienter uden forsikring – det er et opgør med ideen om, at alle

kræftområdet lancerer vi i disse dage pakkeforløb, der giver vores

skal have fri og lige adgang til behandling. Er det ikke også ideologi,

patienter flere rettigheder og kortere ventetider end nogensinde før.  

Jakob?

Hvis du ikke var lullet ind i ideologisk dogmatik, ville du have

I stedet for at give skattefrihed til sundhedsforsikringer kunne vi jo bruge pengene på at få det offentlige sundhedsvæsen op i verdens-

opdaget, at vi allerede er i fuldt sving med at lave et sundhedsvæsen i verdensklasse. Kom og vær med.

klasse. Vil du være med til det? Venlig hilsen Villy

Venlig hilsen Jakob


14

Ellen Nyman om globaliseringen:

Vær ikke bange for fremtiden Hun er skuespiller og har været med i alt fra spillefilmen Pizza King til teaterforestillingen Jeanne på Det Kongelige Teater. Hun laver politisk kunst og aktivisme, er bidt af globaliseringen og ser Øresundsregionen som en global regionalzone. Og så har hun med tørklæde på sunget nationalsangen lige ved siden af Pia Kjærsgaard. På TV. Direkte.

Pia Kjærsgaards form og udtryk op til valget, der var baggrunden for aktionen. - Ikke bare fik Pia Kjærsgaard meget taletid, det, hun sagde, blev heller ikke modargument, når hun sagde ting, som var decideret usaglige. Jeg forstod ikke, at journalisterne ikke havde en eller anden form for erhvervsstolthed. Når de stillede et kritisk spørgsmål, stillede de det kun én gang. I dag forstår jeg, at det også handler om den betændte relation mellem politikere og journalister. Politikerne er simpelthen mindre til rådighed og kan dermed undlade at svare på ubekvemme spørgsmål. Det er et stort demokratisk problem.

Danskerdebatten Ellen Nyman har siden hun blev færdig på Århus Teaterskole i 1997 været med i alt fra spillefilmen Pizza King og Misantropen på Betty Nansen Teatret til de netop afsluttede Jeanne på Det Kongelige Teater og Shopping på Camp i foråret 2008. Sideløbende med scenekunsten FOTO: Robin Skjoldborg

har hun sine egne projekter, der er en blanding af politisk kunst og aktivisme, fx at stille sig op på Christiansborgs trappe med tørklæde. - Jeg følte, jamen, jeg måtte finde på noget. Den fik enormt meget medieplads, den der indvandrerdebat, eller hvad man skal kalde den, eller ’danskerdebatten’. For den præger den danske identitet mere, end den fortæller noget om indvandrere, synes jeg. Ellen Nyman stiller igen skarpt på aktionen på trappen. Hun forkla-

Af Rosa Juel Nordentoft

rer, hvordan hun fulgte med i, at Pia Kjærsgaard ankom i bilen og blev interviewet til TV.

- Fordi

jeg var der så tidligt, kunne jeg stå på trappen. Ellers var

- Jeg vidste, hvis jeg ligesom timer det forkert, så ville de bruge et

politiet begyndt at feje folk væk. De turde ikke rigtig gøre noget, fordi

hvert tilfælde til at feje mig af. Netop som interviewet var slut og ka-

det var så specielt med den der udenlandske kvinde, der stod der.

meraet stadig var tændt, begyndte hun at synge nationalsangen.

Ellen Nyman fortæller livligt om den aktion, hun lavede på valgaftenen 2001. Svøbt i en borddug fra IKEA som tørklæde, sang hun den

Øresund som global regionalzone

danske nationalsang på Christiansborgs trappe, da Pia Kjærsgaard gik

Ellen Nyman er født i Eritrea, opvokset i Stockholm og har boet de

derind. Aktionen blev transmitteret direkte hjem i danskernes stuer.

sidste 15 år i Danmark. Hun har internationalt udsyn og inkarnerer

Ellen Nyman er skuespiller og har et brændende samfundsenga-

i høj grad den globalisering, hun selv fascineres af. Foruden at være

gement. Hun synes selv, det aktivistiske skuespil på Christiansborgs

skuespiller på fuld tid, finder hun sig for tiden tilrette blandt en masse

trappe er længe siden, men vil gerne på opfordring genfortælle forlø-

arkitekter, hun skal dele kontor med.

bet for F!’s læsere. - Hvis jeg gik to skridt til højre, så fulgte politiet efter, hvis jeg gik til venstre, så fulgte politiet efter. Vi kørte sådan en tango en time, fortæller hun. - Jeg syntes, det var hårrejsende, udbryder hun så og refererer til

- Arkitektur er fedt, fordi det baserer sig på visionen om et samfund, forklarer hun. Hun har deltaget i flere arkitektkonkurrencer og taler energisk om, hvordan man kan tænke Øresundsregionen som en global regionalzone.


15

KULTUR - Men det stoppes af de to nationers langsommelighed og uvilje til at

dømmer det krig og ødelæggelse i bl.a. Vietnam, Irak og Burma, men

give slip. Sverige og Danmark er alt for nationale.

er samtidig blandt verdens største våbeneksportører – ad bagvejen

Hun fortæller om ’dansker-ghettoen’ i Malmø, hvor danskerne ikke er særligt gode til at integrere sig, men understreger det positive i, at det netop sætter skub i regionen. Om hvordan det transnationale

til selv samme lande. Sverige har tredoblet sin våbeneksport til USA under Irakkrigen, påpeger hun. Generelt efterlyser hun en opvakt venstrefløj, der tør tage hånd om

vil blive synligt, hvis alle vejskilte stod på både svensk og dansk. Og

de udfordringer, globaliseringen medfører – som vil engagere sig. Opli-

om øresundsklasserne, der må skrive nye historiebøger. Hun lærte

vet ved tanken, nævner hun USA’s præsidentkandidat Barack Obama.

selv i historietimerne om ’de dumme danskere’, om hvordan svensken besejrede dansken. - Med afsæt i øresundsregionen kan landene ikke længere skrive om sig selv som centrum i verden, de må fortælle, at der er to versioner af en krig. For Ellen Nyman handler politik om at tage del i samfundet, ude som hjemme, og skabe et politisk rum, hvor alle kan deltage. Hun er blevet beskrevet som billedkunstner, og på valgaftenen 2001 gav

- Han har fået den heltestatus, han har, fordi han taler til sin samtid og besidder global kompetence, og ikke mindst vil bygge bro frem for at skabe splittelse. For Ellen Nyman er globalisering tydeligt nøgleordet, det er fremtiden. Vigtig og uundgåelig. Hun forklarer, hvordan globaliseringen er

- Jeg følte, jamen, jeg måtte finde på noget. Den fik enormt meget medieplads, den der indvandrerdebat, eller hvad man skal kalde den, eller ’danskerdebatten’. For den præger den danske identitet mere, end den fortæller noget om indvandrere.

hun en velkendt fortælling en ny gang lak. - Jeg ville ændre de proportioner, Pia Kjærsgaard havde stillet op.

som internettet. Der er meget skidt derude, men endnu mere godt. Og hvis man er imod, kan man forsøge at boykotte det, men internettet fortsætter ufortrødent.

- Vær ikke bange for fremtiden, deltag. Hvis du har noget at sige til internettet, så tror jeg, du skal logge på, smiler hun, der således med

Hun stod som den der lille David, der kæmpede mod den kæmpe Go-

sig selv som aktiv globaliseringsspiller for længst har kastet sig ind i

liat. Men ligesom Goliat er fiktion, så er den der indvandrerfrygt også

kampen.

fiktion: uproportional i forhold til antallet. Jeg prøvede at vise nogle andre proportioner gennem at stå ensom udenfor i november, mens hun går ind i varmen på Christiansborg – og har adgang til demokratiet, samfundet, Danmark.

Aktiv globaliseringsspiller Ellen Nyman udfordrer ikke kun den danske selvforståelse. For nylig, på dagen for uddelingen af Nobelprisen, forsøgte hun at få svenskernes øjne op for egen dobbeltmoral. Hun foreslog en folkeafstemning om

Ellen Nymans kommende projekter

Spillefilm om Christianshavn. En generationsskildring ved Charlotte Sieling, filminstruktør. Teaterprojekt ”Pretty Woman ” med prostituerede ved Tue Behring, leder af Turbine-hallerne

landets våbeneksport. Som neutralt og fredsforebyggende land for-

Svøbt i en borddug fra IKEA som tørklæde, sang Ellen Nyman på valgaftenen 2001 den

Et af Ellen Nymans mange projekter er dette

danske nationalsang på Christiansborgs trappe, da Pia Kjærsgaard gik derind.

forslag til en valgplakat.


16

2. halvleg

Jan Helbak arbejder som faglig/politisk

konsulent i FOA Århus. Han er medredaktør af tidsskriftet Kritisk Debat, www.kritiskdebat.dk Af Jan Helbak

ngs i r æ sk Venstre har gennem årene udhulet velfærdsstaten ved at ændre styringsbetingelserne efter markedsøkonomisk model og stramme kriterierne for tildeling af velfærdsydelser. Nu viser det sig, at strategien ikke virker. Markedsgørelsen har ført til øget bureaukrati, ringere kvalitet og ligegyldighed. Og trods oppositionens svaghed, viser strejkerne i foråret et modstandspotentiale i befolkningen, der har overrasket strategerne i regeringen.

punkt og har til et vist niveau fremmedgjort de offentligt ansatte og borgerne i forhold til hinanden, fordi velfærdsydelserne er blevet underlagt markedskalkulation og udgrænset de mellemmenneskelige relationer. Men strategien er selvfølgelig ikke blot Venstres påhit. For det første skulle strategien modnes gennem 25 års tilløb – kaldet New Public Management. For det andet er den vokset ud af kapitalismens lange og kvalfulde omstruktu-

Da

strejken i foråret var på sit højeste, duk-

grænserne mellem stat og marked, og på den

reringsproces – også kaldet globalisering. Her

kede der pludselig et erhvervspolitisk oplæg

anden side ”opdrage” danskerne til at tænke

har fremherskende træk været afregulering

op fra Venstres erhvervspolitiske ordfører,

og leve ”liberalt”.

af alle snærende bånd især for den finansielle

Jacob Jensen. I oplægget var der et lille afsnit, hvori det blev hævdet, at næsten alle driftsopgaver i den offentlige sektor i princippet kunne sendes i udbud. Altså en markant skærpelse af regeringens hidtidige politik på området. Oplægget skulle oven i købet være

sektor og evig jagt efter billig arbejdskraft og

Partiets strategi fra 2001 og frem har været tofløjet: På den ene side at udhule velfærdsstaten indefra ved at nedbyrde grænserne mellem stat og marked, og på den anden side ”opdrage” danskerne til at tænke og leve ”liberalt”.

den forbindelse også spillet en afgørende rolle, at det samlede marked kunne udvides bl.a. gennem privatisering af offentlig ejendom og drift og markedsgørelse af hele

sanktioneret af partiets ledelse – i hvert

Frit

fald som en markering, hvad Anders Fogh

formen fra 2007 har som de to vigtigste refor-

Rasmussen understregede på et pressemøde

mer haft til formål helt inde i den offentlige

kunne ikke gennemføres som et åbent og

nogle dage efter.

sektors inderste væsen at ændre styringsbe-

brutalt opgør med velfærdsstaten. Det var

tingelserne efter markedsøkonomisk model

de samfundsmæssige styrkeforhold ikke til.

Socialdemokratiets gruppeformand, som

og samtidig stramme tildelingskriterierne for

Derfor faldt valget efter mange forsøg op

mente, at Venstre nu endeligt viste sit sande

velfærdsydelser. På den måde har regerin-

gennem 1980’erne (bl.a. Reagan og Thatcher)

ansigt: I flere år har Venstre ført en midter-

gen opnået to ting: 1) at tvinge de offentligt

på New Labours og Venstres strategi. Jeg vil

kurs. Men nu åbner de endelig op for deres

ansatte til at opføre sig og tænke som mar-

kalde den implosionsstrategien kombineret

reelle hensigter.

kedsagenter i en tilnærmet markedsøkonomi

med en ideologisk liberalistisk offensiv

og 2) at vænne borgerne til at handle og

mod især den socialdemokratiske

i lighed med andre liberalistiske partier i Ve-

tænke som politiske forbrugere og acceptere

velfærdsstatstænkning. Den relativt

sten for længst distanceret minimalstatsuto-

opgøret med velfærdsstatens grundlæggende

stærke arbejderbevægelse skulle

pien. Partiets strategi fra 2001 og frem har

etos – statens universelle forpligtelse overfor

gøres mør. De offentligt ansatte

været to-fløjet: På den ene side at udhule

borgerne.

skulle tvinges i defensiven. Og

Reaktionen kom prompte fra blandt andre

Intet kan være mere forkert. Venstre har

velfærdsstaten indefra ved at nedbryde

valgs-reformen fra 2002 og strukturre-

produktionsbetingelser. Det har i

Denne strategi er til et vist niveau lykkedes

samfundets civile liv. Hele denne omstruktureringsproces

samtidig skulle frihedsbudska-


17

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har haft bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Deltag i debatten

Fra den 1. til den 14. september er det muligt at debattere kronikkens indhold med forfatteren og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/2halvleg

? ” n e p m a k i d r æ v ” r o f bet sælges til borgerne, som deres interesse

Men også til en ny oplevelse blandt borgerne

skab – Fannie Mai og Freddie Mac (kreditfor-

overfor det angivelige formynderi, som so-

af generaliseret udsathed og vilkårlighed, der

eninger) i USA – skal reddes af regeringen på

cialdemokraterne i alliance med de offentligt

bliver stadigt vanskeligere at tåle.

grund af overdreven spekulation, har vi en

ansatte havde udsat borgerne for. Den proces var langt fremskredet, da

For det andet skal forklaringen søges i oppositionens eklatante svaghed. Den har

indikation på, hvad der er på vej i den vestlige verden. Den kollektive transport er ved at

Venstre kom til i 2001. Efterfølgende har

måske

man med et ekstremt højt reformtempo med

over-

minimal modstand kunnet tømme velfærds-

bevist

staten for indhold. Og i tilgift har man kunnet

Ven-

udhule demokratiet til efterhånden kun at

stres

være procedurer for valg af politisk ledelse.

strateger om, at offensiven skal skærpes,

kontrolleres, og sådan kunne man blive ved.

mens oppositionen endnu roder rundt, og

Eksemplerne er legio og popper op hver dag.

Men

når nu det er gået så relativt smer-

Flere og flere steder både herhjemme og i udlandet demonstrerer de faktiske tal, at privatiserings- og udliciteringsstrategien ikke virker.

køre i sænk. Udgifterne til den private sundhedssektor kan ikke

recessionen endnu ikke er slået igennem i

tefrit, hvorfor genrejser Jacob Jensen så det

dagliglivet. For man skal ikke se bort fra det

Midt

gamle spøgelse? Det er der to forklaringer på:

faktum, at den liberalistiske reformpolitik er

rede stress fornemmer borgerne godt, at den

For det første er implosionsstrategien løbet

blevet gennemført under en kunstigt oppustet

er helt gal. Men hvor meget de end søger efter

ind i vanskeligheder. Alene ”kommuneoprøret

højkonjunktur, som har skubbet konsekven-

en vej ud af den institutionaliserede udsat-

i 2006” og de offentligt ansattes strejke i år

serne foran sig. De vil folde sig ud for bor-

hed, kniber det med at finde dét politiske og

er væsentlige modreaktioner. Flere og flere

gerne, når konjunkturerne for alvor vender.

sammenhængende alternativ. Et alternativ,

i forbrugsfesten og det systematise-

Tiden er ved at være knap, og den ”stille

der kan sætte fingeren på liberalismens fallit

strerer de faktiske tal, at privatiserings- og

liberalistiske revolutionering af samfundet og

og formulere en ny velfærdsdagsorden, som

udliciteringsstrategien ikke virker. Markeds-

borgerne” er ikke nået så langt som planlagt.

mere tager udgangspunkt i dens etos end i

gørelsen har ført til øget bureaukrati, svindel,

Samtidig har modstandspotentialet i befolk-

dens hedengangne praktiske og på en række

fordyrelse, ringere kvalitet, ligegyldighed.

ningen i dette forår overrasket strategerne

vitale områder problematiske udformning.

steder både herhjemme og i udlandet demon-

i regeringen. Det samme billede ses både i

Oppositionen må kaste sig ud på dybt vand

England og i Sverige. Frihedsbudskabets fasci-

og tilsidesætte ”den lille politik”, som både

nationskraft er ved at miste sin styrke.

regeringen og delvist Socialdemokratiet og i

Faktisk vokser problemerne for regerin-

mindre grad SF klynger sig til. Den må formu-

gen i den virkelige verden fra dag til dag,

lere et åbent politisk og praktisk demokratisk

fordi praksiserfaringer fra næsten

opgør med liberalismen både som samfunds-

alle vitale områder nu indhenter de mange gyldne løfter og guddommeliggørelse af markedssystemet. Det fungerer ikke! Når selv verdens største offentlige-private-partner-

form og som tænkemåde. Her har SF som fremstormende oppositionsparti sin hidtil vigtigste opgave – en slags lakmusprøve.


Hjemløse på Christiansborg I juni inviterede SF’s socialordfører Özlem Cekic en gruppe hjemløse indenfor på Christiansborg. Gadens eksperter kom med gode råd til politikeren, mens fotograf Jakob Holdt fulgte selskabet tæt.


20

FOTO: Binod Joshi

TIBET

Verdenssamfundets dårlige samvittighed Mens de sidste dyster ved de Olympiske Lege i Kina netop er overstået, fortsætter tibetanerne kampen mod Kinas undertrykkelse. Tibets udenrigsminister Kesang Y. Takla er bekymret for Tibets fremtid set i lyset af forårets demonstrationer, hvor kineserne slog hårdt igen mod tibetanske demonstranter. Af Marie Schultz

- A lt

hvad munkene havde i hænderne var stokke. De kinesiske

meget højere end halvanden meter. Afdæmpet, lav stemmeføring,

politistyrker svarede igen med kampvogne, våben og hjelme. Forestil

velargumenteret. Hendes brune øjne lyner, når hun beskriver uretfær-

dig ubalancen mellem dem. Og forestil dig de straffe, demonstranterne

dighederne mod det tibetanske folk og bliver omvendt uendeligt dybe,

ville møde bagefter. Tibets udenrigsminister Kesang Y. Takla sender

når hun appellerer til det internationale samfunds ansvar. Hun er

et intenst blik. Hun er i Danmark for at tale ved SF’s landsmøde. I et

frihedskæmper og diplomat.

personligt interview til F! beskriver hun de voldsomme begivenheder, der fandt sted i Tibet i marts-april måned i år. - Tibet er – hvordan skal jeg sige det – som et kæmpe fængsel, bevogtet af kinesiske styrker, siger hun, en lille, ældre dame. Ikke

- Tibetanerne føler, at de ikke har mere at leve for, siger hun med henvisning til demonstrationerne i foråret imod den kinesiske undertrykkelse.


21

- Jeg tror, demonstranterne vidste, at de ville blive straffet hårdt for at have demonstreret. Og de vidste, at verden omkring dem ikke ville få at vide, hvad der ville ske med dem bagefter. Men de havde modet. Det indikerer, at deres protester udsprang af desperation. Enorm desperation, siger udenrigsministeren, der har kæmpet for Tibets frihed og anerkendelse i 45 år.

Tibetansk eksilmiljø i Indien Tibet blev erklæret som en del af Kina i 1950 og været fuldt besat siden 1959. På det tidspunkt flygtede landets åndelige leder Dalai Lama i eksil i Indien. Her er i dag et stort tibetansk eksilmiljø med et valgt parlament og en regering, der rejser rundt i verden for at tale Tibets sag. - Folk er frustrerede. De føler, at der ikke er andet alternativ end at lave så meget støj, som muligt. Ud fra desperation, siger Takla og tøver. Hun kigger op med dybe brune øjne. - Det her synes jeg virkelig kalder på verdenssamfundets samvit-

- Jeg tror, demonstranterne vidste, at de ville blive straffet hårdt for at have demonstreret. Og de vidste, at verden omkring dem ikke ville få at

tighed og vilje til at handle. Forsøg at få kineserne til at forbedre

vide, hvad der ville ske med dem bagefter. Men de havde modet, siger

forholdene for tibetanerne. Hvis ikke, fortsætter tingene som nu. Og i

Tibets udenrigsminister Kesang Y. Takla.

mellemtiden vil vores folk dø. De vil lide. De vil blive fængslet, afhørt i mange timer og tortureret i dage og måneder endnu. Dét er bekymrende, siger Kesang Y. Takla. hed, at ”hvis I undlader at rejse spørgsmålet om selvstændighed, kan

Løfte om ikke-vold

vi diskutere hvad som helst for at løse det tibetanske problem i frem-

Eksilregeringen og Dalai Lama har ikke-vold som absolut udgangs-

tiden.” Det respekterede vi og sagde, okay, fortid er fortid, vi beder

punkt. Derfor appellerer de jævnligt til tibetanerne både i og uden for

ikke om selvstændighed. Vi synes, det er vigtigere at komme overens

Tibet om ikke at lave voldelige aktioner.

med hinanden og finde en løsning for fremtiden. Altså, en fredelig

- ”Hvis I anvender vold, vil jeg ikke deltage i det”, har Hans Højhed

overlevelse, siger hun.

(Dalai Lama, red.) sagt til sit folk. ”For jeg er en munk, og jeg har afgivet et løfte om ikke-vold. Jeg kan ikke være leder af et voldeligt setup”.

Kinesiske langdrag

I alle disse 49 år har folk lyttet til ham, siger udenrigsministeren, men

Tibets eksilregering arbejder for en ordning, hvor tibetanerne kan

fortæller dog, at eksilregeringen på et tidspunkt i løbet af forårets

bevare deres kultur, trosretninger og bestemme over deres økonomi

uroligheder blev nervøse for den voldsomme frustration blandt tibeta-

og samfundsindretning – alt det, der handler om intern ledelse. Om-

nerne, også blandt de omkring 130.000 eksiltibetanere. Derfor dannede

råder som forsvar og udenrigspolitik kan den kinesiske regering stå

eksilparlamentet komiteen ’Tibets solidariske komite’, der skulle give

for. Målet er et demokratisk samfund baseret på buddhistiske værdier

folk nogle kanaler, hvor de kunne komme af med deres frustrationer. - Vi kan ikke fortælle folk, at de ikke må give udtryk for

- Vi har forsøgt meget ihærdigt at forklare kineserne, at vores intentioner om ’ægte autonomi’ er reelle, og at vi ikke beder om selvstændighed. For vi ønsker en løsning nu. Men kineserne har hele tiden fundet på en undskyldning.

lade dem være ikke-voldelige.

ikke-vold. Eksilregeringen organiserer derfor seminarer og workshopper i eksilmiljøerne, så befolkningen forstår demokrati og menneskerettigheder.

deres lidelser. Men vi fortæller dem, at uanset hvilken protest de vil lave, så skal de være venlige at

som medmenneskelighed og

- Vi har forsøgt meget ihærdigt at forklare kineserne, at vores intentioner om ’ægte autonomi’ er reelle, og at vi ikke beder om selvstændighed. For vi ønsker en løsning nu. Men kineserne har hele

Ønsker autonomi, ikke selvstændighed

tiden fundet på en undskyldning, så vi har ikke haft mulighed for at

Men hun bekymrer sig. Så længe forholdene i Tibet ikke ændrer sig

begynde forhandlinger endnu. Nu er situationen meget kritisk. Jeg

mærkbart, vil der være risiko for, at sindene kommer så meget i kog,

håber, at udenlandske regeringer vil lægge pres på Kina. For jeg tror

at eksilregeringen ikke kan styre det.

virkeligt, at vi opnår den bedste løsning ved at sidde rundt om et bord

Hvad vil I gøre, hvis tibetanerne begynder at lave voldelige aktioner?

og tale sammen. Hvis man ser på en hvilken som helst konfliktsitua-

- Det vil være den sørgeligste dag. For det ville være dagen, hvor

tion, hvor to lande er i konflikt med hinanden, så er det ikke våben,

verdenssamfundet har mislykkes med at opretholde deres universelle

drab, kampe osv., der bringer en løsning. Det skaber bare mere had,

ansvar over for menneskerettighederne og fredens filosofi. Højtfly-

flere tabte menneskeliv, større økonomisk tab. Og til sidst, efter alt

vende principper som FN’s akter, at vi forsvarer freden, ikke-vold,

dette, skal man alligevel sidde ved et bord over for hinanden og finde

menneskerettighederne, menneskelig værdighed, selvbestemmelse.

en løsning. Vi siger, lad os ikke bevæge os ud i den grimme del, til vold,

Alle disse ord vil blive værdiløse i mine øjne, siger hun.

lad os sætte os ned og finde en løsning, så tibetanere og kinesere kan

Dalai Lama har flere gange sendt delegationer til Tibet og Kina for at starte forhandlinger med Kina om tibetansk autonomi. Dalai Lama og eksilregeringen arbejder for ægte autonomi for Tibet. Ikke selvstændighed, til trods for, at Tibet tidligere var en selvstændig stat med eget sprog, flag, mønter, traditioner og så videre. - I 1979 sagde den kinesiske leder Deng Giao Peng til Hans Høj-

bo fredeligt side om side, slutter hun.


22

Kinas invasion af Tibet 1949: Kina invaderer det østlige Tibet. 1950: Kina fortsætter sine fremrykninger og erklærer hele Tibet for en del af Kina. 1951: Den tibetanske regering underskriver kinesisk dikteret aftale, der på papiret giver Tibet autonomi og et uforandret politisk system, undtaget de invaderede områder i det østlige Tibet. 1950’erne: Kina intensiverer sine omstruktureringer af det tibetanske samfund, der med tiden fører til massakrer mod hele landsbyer og offentlige henrettelser.

FOTO: Bo Tengberg

1959: Modstandskamp bryder løs i hovedstaden Lhasa, folkeopstanden bliver mødt med granater. Kina overtager nu den fulde kontrol, mens den åndelige leder Dalai Lama flygter ud af landet.

”Jeg har ingen familie, ingen børn, derfor kan jeg demonstrere,” fortæller den tibetanske munk Ven Bagdro


23

Fordi jeg er single

TIBET

Livet som single gør det muligt for den tibetanske munk Ven Bagdro at kæmpe for sit land, også når det indebærer fængsel og tortur, og bekymre sig om Tibet frem for potentielle pårørende. Af Claus Perregaard og Rosa Juel Nordentoft

I

foråret gik der billeder verden rundt, som viste kinesiske

Frihedskamp – ikke religionskamp

soldaters brutale overgreb på tibetanere i Tibets hovedstad Lhasa.

- I marts 1988 startede munkene og nonnerne en protest. Men det

Ifølge den tibetanske munk, Ven Bagdro, var urolighederne i Lhasa

er ikke en religionskamp. Det er en frihedskamp. Soldaterne er me-

fredelige, men bevidste markeringer af den voksende tibetanske

get farlige, ikke fordi de er soldater, men fordi de ikke har medfølel-

harme over det kinesiske overherredømme. Velvidende, at de i

se i deres hjerter. Vi har virkelige politiske problemer. Det religiøse

foråret forestående Olympiske Lege ville tiltrække sig verdens

er kun én side. Men jeg har ingen familie, ingen børn, derfor kan jeg

opmærksomhed, gik tibetanerne på gaden og demonstrerede. Det

demonstrere. Derfor protesterer munke og nonner.

gjorde de i Lhasa – og i en lang række mindre tibetanske byer.

- 74 munke blev arresteret og vores kloster lukket. De tog en kugle ud af mit ben på en militærforlægning, og jeg blev sendt i

Agent provocateurs

fængsel. Jeg led meget. De slog mig, jeg brækkede tre ribben. De

Men kinesiske soldater klædte sig ifølge Ven Bagdro ud som bud-

satte elektricitet til min mund og til mit øre. Jeg sad næsten fire år i

dhistiske munke, for så at slå på lokale kinesiske forretningsfolk

dét fængsel, fortæller Bagdro. Han sunder sig lidt og fortsætter.

og kinesiske soldater i uniform. Dermed fremstod tibetanerne i

- Så kom Amnesty International og fik mig fri. Så flygtede jeg til

almindelighed, og de buddhistiske munke i særdeleshed, ikke som

Indien. Jeg gik tre måneder over Himalaya-bjergene til Nepal. Siden

fredelige ofre i verdensopinionen øjne. Og det er Kinas største

kom jeg til Frankrig. Den tidligere præsidents hustru betalte for mit

trussel, når det gælder Tibet-spørgsmålet. Ikke mindst op til de

hospitalsophold. Også psykiatrisk hospital. Jeg var i Frankrig ét år

Olympiske Lege, som kineserne har investeret både kapital og

efter den frygtelige tortur.

good-will i. For det tibetanske religiøse og politiske overhoved, Dalai Lama,

Olympiade og menneskerettigheder forbundet

har nemlig med succes brandet Tibets frihedskamp som netop

I marts 2008 var den så gal igen, fordi konflikten ikke er blevet løst.

fredelig og demokrati-orienteret. Striden har en klassisk drama-

Problemerne er de samme for tibetanerne – bare mere presserende.

turgi, hvor den enorme, brutale kinesiske overmagt systematisk

For Bagdro er der ekstra fokus på Kina på grund af Olympiaden,

undertrykker og ødelægger et lille folks kultur og mulighed for

hvilket gør det vanskeligere for kineserne at skjule, hvad der foregår

selvbestemmelse.

i Tibet.

Munken i Fælledparken

heder. Olympiaden er en god lejlighed til protest. Selvfølgelig er

Det er en repræsentant for dette lille folks kultur, som dukker

Olympiaden og menneskerettigheder forbundet.

- Der er en sammenhæng mellem politik og menneskerettig-

op til 1. maj i Fælledparken. I sine karakteristiske orange-røde

Og der skal handles nu, for Bagdro har én stor frygt: ”Hvad sker

gevandter og sit næsten kronragede hoved, står han i pløret,

der, når Dalai Lama dør? Jeg frygter den dag han dør. Så kan kine-

skærmet mod regnen under en kæmpe paraply og trykker SF’s

serne gøre, som de vil…”

formand Villy Søvndal i hånden, mens de to suger alle kameraer og øjne til sig. Men det er først et par dage senere, at vi sidder i SF’s tidligere gruppeværelse på Christiansborg og hører Bagdros historie. Den begynder for 20 år siden og viser en alvorlig og væsentlig anderledes side af livet som single, end det single-liv vi typisk forbinder med en vestlig, urban livsstil.

Ven Bagdro bor i dag i Dharamsala i det nordlige Indien, ”meget tæt på Dalai Lama”. Hans liv er skildret i bogen A Hell on Earth – a Brief Biography of a Tibetan Political Prisoner.


Har du en ven, der også er rød i hjertet? Hjælp os med at gøre SF endnu større og stærkere. Hverv et medlem, så kvitterer vi med et gavekort på 100 kroner til GAD Boghandel. Din ven vil ligesom du: Blive hørt og få medbestemmelse Modtage medlemsmagasinet F! Blive en del af den stærkeste stemme mod VKO-blokken Kunne deltage i debatter og udfordre vores og sine egne synspunkter Møde søde og spændende mennesker samt få masser af gode oplevelser på sommertræf, landsmøde og Livø-lejr og meget mere :-) Kontingent fra 20 kr/måned afhængig af din vens indkomst

JA TAK, MIN VEN VIL GERNE VÆRE MEDLEM Din vens oplysninger Navn: Adresse: Postnr/by: Tlf: Fødselsdato/år: E-mail: Dato/underskrift:

_______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________

Dit medlemsnummer (står på bagsiden af bladet) Medlemsnummer: _______________________________________________________________________ E-MAIL*:

Send en e-mail til sf@sf.dk med dit medlemsnummer samt din vens e-mail og skriv “Jeg har hvervet et medlem” i emnelinjen, tak!

SF +++ 0386 +++ 1045 Christiansborg, 1240 Kbh K


Information og indflydelse online

Log dig på SF’s nye online medlemssystem. Her kommer debatter og urafstemninger, information om netop dit politiske interesseområde og netværk med SF'ere i hele landet.

SF’s nye medlemssystem er en samlet løsning, hvor medlemsadministration, hjemmeside og kommunikation er tænkt sammen. Systemet letter ikke blot en stor administrativ byrde for partikontoret og partiforeningerne, der samtidig kan få egne hjemmesider, det giver også masser af muligheder for dig som medlem. De lavpraktiske funktioner betyder, at du selv kan rette dine personlige oplysninger på ’Min side’, når du fx skifter e-mail-adresse eller flytter. Så får du stadig F! ind ad døren, nu på din nye bopæl, og du slipper for at skrive flyttekort. Målrettet information I medlemssystemet har du en ’Profil’. Udfylder du den, bliver SF stærkere og dit medlemskab sjovere. Du kan bl.a. krydse af, om du er interesseret i eller har viden på områder, som du gerne vil dele med andre i SF – fra arbejdsmarked til økonomi. Eller om du vil hjælpe med at hænge plakater op i forbindelse med valgkampe. På den måde kan alle i SF se i ’Ressourcebanken’, hvad SF har af hoveder og hænder.

Systemet bliver hele tiden opdateret og udbygget, og på sigt vil du kunne tilmelde dig nyhedsbreve og debatter, ligesom du vil kunne finde netværk, der beskæftiger sig med lige netop det område, du brænder for. Urafstemninger online I efteråret bliver systemet brugt til urafstemning, når der skal vælges kandidater til Folketinget og Europaparlament. Masser af spændende kurser er også i støbeskeen, dem vil du kunne tilmelde dig online. Så der er mange gode grunde til at logge sig på systemet, hver gang du besøger www.sf.dk. Velkommen!

Har SF din e-mail-adresse?

Log dig ind på systemet – sf.dk/login

For at bruge medlemssystemet, skal du have en adgangskode. Den får du på e-mail. Har du ikke over sommeren modtaget en e-mail fra partikontoret om det nye medlemssystem, så har kontoret ikke din e-mail-adresse. Send derfor dit navn og e-mail-adresse til: sf@sf.dk.

Log dig nemt på systemet ved at følge trin-for-trin guiden online: Gå på internettet, indtast sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar – det står på bagsiden af F!. Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. God fornøjelse! Har du problemer med at logge på, så kontakt endelig partikontoret, på tlf.: 33 37 44 44 eller e-mail: sf@sf.dk.


26

Uden filter

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret

menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Mattias Tesfaye, murersvend

Medlem af bestyrelsen i 3F Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening og SF Bispebjerg

Da SF sparkede døren til skurvognen ind

Når tusind mennesker marcherer nedad Nørrebrogade med sorte faner og knyttede næver. Når de råber aggressive slagord på sprog, vi ikke forstår. Når kvinderne skal gå bagerst. Og når vi gennem deres talsmand kan forstå, at de opfordrer alle muslimer til at vende demokratiet ryggen og tilslutte sig deres fanatiske antidemokratiske organisation. Så er der ikke brug for højpandet tolerance over for fanatiske synspunkter, men for et klart forsvar for de demokratiske rettigheder. De sorte faner nedad Nørrebrogade er et rammende symbol på alt det, vi hader i skurvognen: Folk, der stemmer med fødderne og vender fællesskaberne ryggen. Hvad enten det er indvandrere, der ikke vil lade sig integrere i Danmark, Gentofte-millionærerne der ikke vil betale skat, eller kolleger der ikke vil

”Hvem

stemmer du egentlig på?”, spurgte

Sådan har det i hvert fald været de seneste

stå i fagforening. Hvis det stod til os, kunne

mange år. Men det er som om, der lang-

de pakke sammen og skride ad helvede til

”SF”, svarede jeg.

somt er ved at ske noget nyt på stilladset.

– alle sammen. Det er ikke racisme. Det er

”Okay”, fortsatte han, ”jeg har også stemt

Vi har fået en fjerde mulighed. Det startede

solidaritet. Og det er noget helt andet.

en kollega mig en dag på stilladset.

socialt engang, men jeg kan bare ikke snuppe

med, at SF i valgkampen snakkede, så folk

hende Gucci-Helle”.

forstod, hvad de sagde. God start. Og få

tagere er SF nu blevet det fjerde parti på

Blandt mandlige privatansatte lønmod-

måneder efter kunne Villy Søvndal med en

stemmesedlen. Det betyder, at kolleger, der

Denne ordveksling er et godt billede på de

enkel sætning indløse adgangsbilletten til

”ikke kan snuppe Gucci-Helle”, har andet end

politiske diskussioner, jeg har haft med

bygningsarbejdernes stemmeseddel, med en

Venstre og Pia at stemme på. Det giver SF

kolleger de seneste 10 år. På byggepladserne

kontant afvisning af den fundamentalistiske

muligheder for at trække stemmer henover

eksisterer der kun tre partier: Socialde-

organisation Hizb ut-Tahrir. ”Skrid ad helvede

midten af dansk politik, og dermed afgøre

mokratiet, Venstre og Pia. Vi har godt hørt

til”, stod der med skolekridt på formandens

folketingsvalg. Men det sker ikke af sig selv.

om de Radikale, men vi kommer ikke på de

blog på nettet.

For selvom Villy nu sidder med ved bordet

caféer. Vi kender til de Konservative, men

Nogle har opfattet Villys udtalelser som

i middagspausen, og dermed har en reel

har ikke den slags penge. Og vi har læst om

et højreskred. Sådan diskuterer vi det ikke i

mulighed for at snakke med os, så skal folk

Enhedslisten, men plejer at give hånd til folk,

skuret. Her handler det mindre om højre og

stadig overbevises om at flytte krydset. I

vi møder. Og SF? Tjah… De fleste bygningsar-

venstre og mere om oppe og nede. Villy var

den forbindelse er partiets seneste udspil om

bejdere ser tilbage på skoletiden som røvsygt

trådt ned fra talerstolen på Christiansborg,

østarbejdere et vigtigt skridt i den rigtige

tidsfordriv. Og der er vel ikke nogen grund til

ned til os andre og mødte problemerne i

retning.

at gå tilbage til en fuser..?

øjenhøjde. For eksempel:


Rundt om SF

Septembertræf Engagerede mennesker, politiske diskussioner og topmøde mellem Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen om fremtidens offentlige sektor. SF inviterer til Septembertræf på Ryslinge Højskole på Fyn i weekenden den 19.-21. september 2008. SF’s Septembertræf er en unik chance for at få viden om aktuelle politiske emner og møde engagerede og spændende mennesker, der har lyst til at diskutere politik. Det er en mulighed for at blive inspireret til politiske aktiviteter og danne netværk med de andre deltagere. I år er fokus kommunal- og EU-valget i 2009 og de mærkesager, som SF går til valg på.

Topmøder på programmet Vi kan her løfte sløret for, at programmet omfatter et topmøde mellem Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen om fremtidens offentlige sektor. Danmark er rigere end nogensinde, men kommunernes økonomi er under pres. Hvordan sikrer vi standarden i vore fælles institutioner, skoler og plejehjem? Claude Tumes fra Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet kaster lys over situationen forud for klimatopmødet i København i 2009. Hvor er der knaster, og hvor er der lyspunkter? Hvilke klimaprioriteringer vil Den Grønne Gruppe lægge vægt på? Under overskriften ”Efter oliealderen” vil Klaus Illum beskæftige sig med oliealderen, der lakker mod enden: Der er snart ikke mere olie, og drivhuseffekten tvinger os til at bruge mindre af den. At forlade oliealderen er et stort skift og dermed en udfordring for venstrefløjen. Vi skal være i stand til at komme med bud på, hvilket samfund der skal følge efter oliealderens økonomi og samfund.

Se programmet på nettet En række af de spændende workshops vil tage udgangspunkt i de kommende valgkampe, mens andre bliver af mere generel karakter. Det fulde program for Septembertræf findes på www.sf.dk/septembertraef SFU har sit eget program for weekenden, hvoraf en del vil være åbent for alle. Se SFU’s inspirerende program på www.sfu.dk

Underholdning og hygge Men Septembertræf er meget mere end politiske oplæg og workshops. Det er også muligheden for at hygge sig til svingende jazzmusik, at deltage i melodi grand prix-bar, pleje gamle venskaber og indgå nye. De smukke omgivelser på Ryslinge Højskole, der ligger lige ned til gadekæret i Ryslinge, bidrager til et stemningsfuldt Septembertræf.

Børneaktiviteter Mens de voksne deltager i politiske debatter, er der underholdning for børn i aldersgruppen 3-12 år i form af fortællende teater, skattejagt og fri udfoldelse i hoppeborg. Der skulle med andre ord være god mulighed for en spændende weekend for alle. Vel mødt på Septembertræf.

Tilmelding og pris Pris for at deltage i hele Septembertræf er 750 kr. plus evt. overnatning på værelse. I år kan du vælge at deltage en, to eller alle tre dage. Prisen vil derfor variere herefter. Du kan se prisoversigt, og hvordan du tilmelder dig på www.sf.dk/septembertraef

Nye medlemmer 2007 2007 var et markant SF-år på mange måder, men ikke mindst fordi SF fra januar til december 2007 fik hele 5.826 nye medlemmer. Du kan læse mere om, hvem disse mange nye medlemmer er, og hvilke interesser de har, i den spørgeskemaundersøgelse, der netop er lavet: www.sf.dk/medlemsrapport.

Opstilling til Europaparlamentet I juni 2009 er der valg til Europaparlamentet. SF’s landsmøde vedtog i april valgprogrammet, og nu indledes kandidatopstilling. Opstillingsfristen er 10. oktober. Kandidater kan indstilles af en partiforening eller 25 medlemmer. Kandidaterne vælges ved urafstemning i november. Opstillingsregler: www.sf.dk/epopstilling Valgprogram: www.sf.dk/epvalgprogram

Opstilling af kandidater til kommunal- og regionsrådsvalg Mange steder i SF-landet er man begyndt at opstille kandidater til byråd og regionsråd. Proces og tidsplan er forskelligt fra sted til sted. Du kan få nærmere oplysninger hos din partiforening.


Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Udgiveradresseret Maskinel Id - nummer 46698

magasinpost

Kalender Det gode arbejdsliv hos kommunen?

SF’s økonomiske politik – SF’s 2015-plan

Når det gode liv også skal være bæredygtigt

Torsdag den 11. september kl. 19 i Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, Fredericia. Mød Villy Søvndal, formand for SF, Jane Findahl, medlem af Fredericia Kommunes økonomiudvalg og formand for Børne- og ungdomsudvalget. Debat om det gode medarbejderliv som offentligt ansat. Læs mere: www.sf.dk/kalender

SF-Københavns Landspolitiske Forum inviterer alle interesserede til møde torsdag den 11. september kl. 19 i SFU’s lokaler Blegdamsvej 24A, 2200 Kbh N. Hovedemnet er SF’s 2015-plan, oplæg ved økonom i SF’s folketingsgruppe Nis Graulund. Herefter orientering om det kommende hovedbestyrelsesmøde 13.-14. september ved Ole Riisgaard, medlem af HB for SF-København.

Tirsdag den 28. oktober kl. 19 i Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, Fredericia. Hvad kan vi i fællesskab gøre for at nedbringe co2-udledningen i vores kommune? Ida Auken vil indlede debatten. Læs mere: www.sf.dk/kalender

Introkursus for nye medlemmer Lørdag den 6. september kl. 10-17 i Kvarterhuset i Jemtalendsgade på Amager. Hvornår blev SF dannet? Hvem er hvem? Hvordan får jeg som medlem indflydelse? Hvad kan jeg deltage i? Hvordan arbejder SF’erne på Borgen? Hvilke politiske sager er sprængfarlige lige nu? Nærmere information og tilmelding: www.sf.dk/kalender

Septembertræf 19.-21. september på Ryslinge Højskole. Deltag i politiske debatter, sociale aktiviteter, nyd god mad og vær sammen med andre SF’ere. Læs mere på side 27. Fuldt program og tilmeldingsoplysninger findes på www.sf.dk/septembertraef

Introkursus for nye medlemmer Lørdag den 4. oktober kl. 10-17 hos VUC Fyn, Jernbanegade 20 i Odense. Hvornår blev SF dannet? Hvem er hvem? Hvordan får jeg som medlem indflydelse? Hvad kan jeg deltage i? Hvordan arbejder SF’erne på Borgen? Hvilke politiske sager er sprængfarlige lige nu? Nærmere information og tilmelding: www.sf.dk/kalender

Kommunalt miljøseminar Lørdag den 8. november. Miljøudvalget gentager succesen fra sidste år, og denne gang er temaet for seminaret: ”Klima, forebyggelse og tilpasning i kommunerne”. Høst andres erfaringer med mange års kommunalpolitisk miljøarbejde fra en række forskellige kommuner. Du vil komme til at høre om, hvordan du i din kommune kan arbejde med områder som energibesparelser, bæredygtig trafik, grønne indkøb, ressourceforbrug, affaldshåndtering, ren vandforsyning, samt involvering af borgere og virksomheder. Arrangementet er begrænset til 25 deltagere. Tilmelding sker på margit. vestbjerg@mail.dk og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Kommunalpolitikere/-baggrundsgruppe har fortrinsret, hvorfor dette angives ved tilmelding. Deltagergebyret er 350 kr., som betales af partiforeningen, dækker ophold, forplejning og refusion af rejseudgifter over 100 kr.

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender

Magasinet F! 4-08  

SF's politiske magasin F! nr. 4, august 2008. Tema om venstreorienteret identitet 2008

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you