Issuu on Google+

Magasin | August 07

Reportage: Skemalagt omsorg

Tema:

Værdig ældrepleje

Versus: Demokratikanon – ja eller nej? 2. halvleg: Ny Alliance udfordrer venstrefløjen Kultur: Niels ‘Noller’ Olsen om hullerne i velfærden Interview med en elitesoldat: Jeg har den dybeste respekt for min fjende


Indhold F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende redaktør), Ann Lübbers (redaktør), Jakob Nørhøj, Mia Mørch, Kristine Rask Lauridsen og Ulrik Bak Nielsen. Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Bertel Haarder, Merete Thorøe, Henrik Kastoft, Thomas Klonow With, Rolf Dorset, Gudrun Schyman og Claus Perregaard.

3 At gøre en forskel…

4 Tema: Værdig ældrepleje

Artikelforslag og indlæg sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Mrk: ‘F!’ Næste nummer: november/december Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk Tryk: Notat Grafisk Nordkystvejen 2 F 8961 Allingåbro www.notatgrafisk.dk

Oplag: 12.000

- Anmeldelse af SF’s nye logo

11 Gert Petersen

- Fylder 80

12 Jeg har den dybeste respekt for min fjende - Elitesoldat

16 Demokratikanon – ja eller nej?

- Versus med Villy Søvndal (SF) og Bertel Haarder (V)

18 Den ultimative udfordring

- 2. halvleg ved Rolf Dorset

20 Det tyrkiske tilfælde

- EU

22 Islamiske demokrater

- EU

23 Verden fra Høgenes perspektiv

- Anmeldelse

24 Peace & love holder stadig

- Interview med Noller

26 Delt magt giver dobbelt viden

- Uden filter af Gudrun Schyman, Frilandsfeminist & aktieejer

27 Rundt om SF

Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir

- Kampen om fremtidens hjemmehjælpere - Skemalagt omsorg - Anstændig omsorg tager tid

10 SF – nu med grafisk profil

Forsidefoto: Robin Skjoldborg

- Leder af Villy Søvndal

- Stort og småt om partiet

28 Kalender

- Sommerens møder mv.


Leder At gøre en forskel… Uanset om vi, når I læser dette, står midt i en valgkamp, eller om der stadig er et år til det går løs, så står vi foran tre store samfundsudfordringer. Hvordan sikrer vi velfærden og omsorgen for vores ældre – og dem bliver der mange flere af i de kommende år? Hvordan sikrer vi, at vores børn får den viden og de kompetencer, som sætter dem i stand til at fungere i fremtidens danske samfund? Og hvordan skal vi sikre, at Danmark bedst muligt håndterer klimatruslen – og aktivt bidrager til at mindske drivhuseffekten og den globale opvarmning? Det ku’ være så godt. Men det er det faktisk ikke. Vi er rigere end nogensinde. Imens nedslides den offentlige sektor og de medarbejdere, som arbejder i den. SF går til valg på de tre store samfundsudfordringer. På vores folkeskole, vores ældreomsorg og med SF’s bud på bekæmpelse af klimatruslen. SF vil sikre medarbejderne i ældreomsorgen en bedre løn – 2000 kr. om måneden til en start. Vi har også brug for flere ansatte i ældreplejen. SF vil have 5000 flere ansat. Og så skal de ansatte bruge deres tid på kerneydelsen – nemlig at drage omsorg for de ældre. Det skal være slut med stopure og skemaer. På folkeskolen vil SF investere massivt i nedslidte bygninger og uhumske toiletter, der ser ud, som da forældrene selv gik der. Vi skal have nye fysiklokaler og idrætsfaciliteter - og atlas, der viser verden, som den ser ud i dag. Vi vil også give et løft i klasserne. SF foreslår, at der skal være færre elever i klasserne, og vi synes, man må stræbe efter 22 elever. I dag er der ofte 28 elever i alt for små lokaler og med borde og stole, som er både 20 og 30 år gamle. Og så vil vi styrke fagligheden og sikre, at alle kommer med. Der skal være to lærere i dansk og matematik til og med 3. klasse. Så kan lærerne sætte ind, der hvor der måtte være problemer. Og så er der klimaet. Alle taler om det – få gør noget ved det. Men SF vil gå konkret til værks: Vi vil have opført en vindmøllepark – til havs – hver andet år. Tænk på at blot 4 af de nye, store, moderne vindmøller kan levere strøm nok til en by på Hernings størrelse. Vi vil også have lavet en bompengeordning omkring København og Aarhus. Det vil vi, fordi transportsektoren er den største synder, når der gælder CO2-udslip. Men også fordi det forurener vores byer. Vi skal også spare på strømmen. Det offentlige må gå forrest og bruge lavenergipærer og bygge energi-rigtigt. Men vi skal alle spare på strømmen. En almindelig glødepærer bruger kun 20 % af sin energi på at lyse – resten er spildt. Og det går ikke længere. Vi kan lave en ‘plan B’ for vores folkeskole. Men vi har ingen ‘planet B’ at leve på. Valgkampen er i gang. SF er parat til at tage livtag med alle samfundets udfordringer – men de tre ovenfor er helt afgørende for det danske samfund.

Villy Søvndal, formand for SF


Omsorgen skubbet tilbage - Jeg kunne godt bruge, at der var noget elastik i mine visiteringer. Også fordi nogle borgere, jeg har, de kan jo være dårlige den ene dag og nogle af dem friske den anden dag, og der synes jeg ikke, der er elastik nok, det synes jeg ikke. Elsebeth, kommunal hjemmehjælper. (Kilde: Begreber om kvalitet i ældreplejen, Socialforskningsinstituttet) Fotos: Formidabel


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|



Kampen om fremtidens

hjemmehjælpere Der mangler hænder på plejehjem og sygehuse. Antallet af ældre mennesker stiger. Og manglen på sundhedspersonale vokser med foruroligende hast de kommende år. Problemer der ifølge eksperter understreger behovet for, at den offentlige sektors image og tiltrækningskraft skal ændres

Af Ann Lübbers, redaktør sfannl@ft.dk - Jeg elsker mit job og er stolt af det arbejde, jeg udfører. Og jeg kunne ikke tænke mig at bytte med en direktør. Lotte Aagaard er social- og sundhedsassistent, og det har hun været lige siden 1988. Et arbejde hun er stolt af. Men selv om hun er godt tilfreds med sit job, så synes hun, at anerkendelsen mangler. - Jeg synes, at der er surt, at mit job ikke påskønnes mere af systemet. Vi opfattes som kulier, og der er en tendens til at mene, at kan man ikke blive andet, kan man altid blive hjemmehjælper.

- Det vigtigste lige nu er at gøre noget ved den offentlige sektors dårlige image. Medierne skriver altid kun de negative historier, hvilket er godt de gange, hvor der virkelig sker noget råddent, men det giver et noget skævvredet indtryk af sektoren. Der er faktisk mange, der gerne vil arbejde med mennesker – og også uden at skæve til lønnen – men det er ikke tillokkende at arbejde i en sektor med et dårligt image.

Mennesker – ikke småkager Det er dog ikke nok blot at gøre noget ved sektorens image.

Hvis Lotte Aagaards arbejdsindsats ikke bliver mere påskønnet de kommende år, vil der blive færre af hendes slags. Det vurderer en række eksperter. De seneste beregninger fra LO viser, at social- og sundhedsområdet vil mangle 35.500 personer inden for de næste 15 år, hvis der ikke bliver gjort en indsats nu.

- Arbejdsmiljøet skal også forbedres betydeligt, hvis vi skal fastholde dem, der allerede er ansatte, lyder det fra Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.

En af de store udfordringer bliver derfor ifølge eksperterne at lokke kommende generationer ind i plejesektoren, blandt andet ved at gøre sektoren mere attraktiv.

- Arbejdet i hjemmeplejen er tilrettelagt og skemalagt, som om de ældre kører forbi på et samlebånd som småkager, hvor der er afsat en nøjagtig tid på, hvor lang tid ting må tage. Og det kan måske give mening på en privat småkagefabrik, men det giver altså ikke mening i en offentlig hjemmepleje, hvor man arbejder med mennesker og omsorg.

Dennis Kristensen mener, at resultatet af sommerens trepartsforhandlinger, med blandt andet senioraftalen, er et skridt i den rigtige Dårligt image retning i forhold til at fastholde arbejdskrafEn del forlader pleje- og sundhedssektoren, » Det vigtigste lige nu er at gøre ten. Men den løser til gengæld ikke det store fordi de går på pension. Andre forlader den noget ved den offentlige sektors problem med at rekruttere ny arbejdskraft til før tid, fordi de er blevet nedslidte. Og andre dårlige image « den offentlige sektor. Og her mener Dennis igen fravælger den, fordi de ikke mener, at Kristensen, at det først og fremmest handler arbejdet i det offentlige er attraktivt. Samtidigt vokser antallet af om at gøre op med den samlebåndsmentalitet, der har bredt sig i den ældre i Danmark. offentlige sektor.

- Tallene understreger, at man har reageret alt for sent i forhold til at gøre den offentlige sektor til et attraktivt sted at arbejde. I stedet for at behandle de offentligt ansatte som jaget vildt, skal politikerne til at værdsætte deres indsats, siger Lars Andersen, direktør fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han peger på, at det blandt andet er nødvendigt at give de offentligt ansatte mere indflydelse på deres arbejde. Og Lars Andersen støttes af professor Jørgen Goul Andersen ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, der tilføjer.

Ifølge Dennis Kristensen virker den nuværende arbejdsform med skemaer og rigide visitationsregler direkte afskrækkende i forhold til de unge.




|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Lotte Aagaard elsker sit job som hjemmehjælper i Sundby på Amager og ville ikke bytte job med en direktør. Lønnen derimod kunne hun godt tænke sig at skifte ud, for den står slet ikke mål med, hvad en hjemmehjælper er værd, mener Lotte Tekst: Merete Thorøe, journalist fsf@ft.fk

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

pga. arbejdstiderne. Men også en gammel mormor og hendes behov for pleje og omsorg havde skærpet Lottes bevidsthed om, hvor vigtigt et arbejde det er. - Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var havnet på den helt rigtige hylde. Jeg elsker mit job og er stolt af det arbejde, jeg udfører. Og jeg kunne ikke tænke mig at bytte med en direktør. Det er selvfølgelig hårdt både fysisk og psykisk, men man får meget tilbage. Jeg bliver stort set altid mødt af glade ansigter, og jeg ved, at borgerne virkelig værdsætter, at jeg kommer.

- Det føles som en mandag. Den samfundsmæssige og politiske anerkendelse kniber det imidlerSådan lyder det samstemmende fra de 19 hjemmehjælperne rundt tid mere med. Med næsten 20 års anciennitet og uddannelsen som om bordet ved morgenmødet i hjemmeplejen Sundparken. Det social- og sundhedshjælper i bagagen tjener Lotte Aagaard 20.773 kr. er imidlertid onsdag. Klokken er 7.30, og gruppen er netop blevet om måneden for 35 timers arbejde. I løbet af en arbejdsdag besøger pålagt at hjælpe med tre sygemeldinger hun typisk 7-9 borgere, hvoraf nogle fra en anden plejegruppe. Ofte er der får besøg både morgen, middag og problemer med at skaffe afløsere fra » Jeg når stort set altid, det jeg skal nå. eftermiddag. vikarbureauerne, men i dag lykkes det Men det er umuligt at komme ud af døat skaffe hele to, mens opgaverne fra ren til tiden, hvis en borger er trist og - Jeg synes, det er surt, at mit arbejde den sidste sygemeldte hjemmehjælper trænger til at græde ud og snakke « ikke påskønnes mere af systemet. Og jeg fordeles. Men så driller opdateringen af er træt af, at jobbet har sådan et dårligt kørebøgerne, dvs. de små håndholdte image. Vi opfattes som kulier, og der er terminaler, der viser dagens opgaver – og præcis hvor mange minutstadig en tendens til at mene, at kan man ikke blive andet, kan man ter, der er afsat til fx vask, toiletbesøg, påklædning, servering af altid blive hjemmehjælper. Men det er langt fra alle, der kan holde det morgenmad osv. ud, og rigtig mange holder meget hurtigt op igen. Jeg synes, det ville være en god idé at lade alle politikere arbejde en uge i hjemmeplejen, En sygeplejerske kommer ind og fortæller det sidste nye om indlægså de på egen krop kunne lære jobbet at kende, smiler Lotte Aagaard gelser og udskrivninger af gruppens borgere. Hjælpemiddelcentralen og tilføjer, at den idé nok ikke er helt realistisk. ringer og fortæller, at de er på vej med en hospitalsseng til en borger, og en hjemmehjælper skal stille på adressen om 10 minutter. Flere Hjemmehjælperen som sjælesørger hjemmehjælpere foretager tryghedsopkald til borgere, for at sikre, Første stop på dagens rute er hos Bent og hans kone Grethe. Bent at de har det godt. Og imens kæmper gruppens pc-superbruger med er halvsidet lammet efter en blodprop i hjernen og venter på hjælp opdateringen af kørebøgerne. Endelig lykkes det – dagens opgaver til at komme op. Mens Bent stadig ligger i sengen, vasker Lotte ham dukker op på de små skærme hos Lotte Aagaard og hendes kollegaer. forneden. Ved hjælp af en rebstige fastgjort til fodenden af hospitalsLynhurtigt er mødelokalet som blæst, men klokken er blevet 8.05, så sengen hjælper Lotte Bent op og videre over i kørestolen. Mens Bent alle er allerede et kvarter forsinkede i dagens program. er på toilettet, reder Lotte seng. Og før hun skal hjælpe ham med at vaske sig på ryggen og få tøj på, får hun lige en lille snak med Grethe.

Send politikerne i praktik Lotte Aagaard har været hjemmehjælper i snart 20 år. Tidligere stod hun i butik, men fik lyst til at snuse til faget – i første omgang primært

- Først for nylig har Grethe taget imod hjælp til tøjvask, og nu er jeg ved at overtale hende til også at tage imod hjælp til rengøring. Grethe

|


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

er jo selv en ældre dame med en svag ryg, og jeg synes, det er vigtigere, at hun har kvalitetstid sammen med Bent, end at hun bruger kræfterne på at gøre rent, forklarer Lotte Aagaard. Alle gøremål er tildelt et vist antal minutter, og efter 39 minutter skal Lotte efter planen være ude ad døren igen. Netop den fuldstændig skemalagte hverdag og det store tidspres fremhæver Lotte som et stort minus ved arbejdet. Tidligere var der ofte tid til en lille tår kaffe og en snak – og nogle gange til at hjælpe lidt ekstra. - Jeg når stort set altid, det jeg skal nå. Men det er umuligt at komme ud ad døren til tiden, hvis en borger er trist og trænger til at græde ud og snakke. Mange har jo ikke andre end os, så vi fungerer ofte både som psykolog, socialrådgiver og regnskabsdame. Selvom man så bliver lidt længere og overskrider den afmålte tid, har man alligevel dårlig samvittighed, når man går. Både over at forlade én, som er ked af det og over at have taget tiden fra en anden.

Seniorpolitik efterlyses Dagens næste besøg er hos Svend, der har fået amputeret begge ben. Lotte mødes derfor med sin kollega Lis Nielsen, for af sikkerhedshensyn skal de være to om via en lift at hjælpe Svend fra sengen over på toiletstolen og derfra over i kørestolen. Mens Lotte hjælper Svend med at vaske sig ude på toilettet, lufter Lis ud, smører morgenmad til Svend og rydder op på sofabordet, som er fyldt med ugeblade, fyldte askebægere, chokolade, tomme flasker og glas og friske blomster. Dernæst bliver Svend løftet over i sin kørestol, som Lis kører ind foran fjernsynet. Her forlader Lotte og Lis ham med

Flere investeringer i velfærd Der brug for flere hænder, hoveder og hjerter i ældreplejen, på hospitalerne og i folkeskolerne. Og det kræver investeringer.

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|



morgenmaden, dagens medicin, fjernbetjeningen og en frisk flaske portvin inden for rækkevidde. Med udsigten til mangel på hjemmehjælpere i fremtiden kan Lotte Aagaard godt selv frygte at blive afhængig af andres hjælp. Som 42-årig kan Lotte mærke på egen krop, at jobbet slider. Takket være de stadig flere moderne hjælpemidler er belastningen mindre end tidligere, men det ligger Lotte fjernt at tro, at hun ville få glæde af et eventuelt skattefrit år for de 64-årige, som de økonomiske vismænd har foreslået. - Så længe holder jeg slet ikke. Jeg går på efterløn, så snart jeg kan. Jeg drømmer om at kunne gå, allerede før jeg bliver 60, men med min løn er det helt umuligt at spare noget op. Det ville selvfølgelig hjælpe på situationen, hvis vi fik en seniorpolitik, så ældre hjemmehjælpere kunne skånes ved at gå ned i tid og fx blive fritaget for besøg på 4. sal og lange weekendvagter. I øjeblikket bliver der overhovedet ikke taget hensyn til ældre medarbejdere, understreger Lotte Aagaard.

Omsorg slider Også psykisk slider det altid at skulle drage omsorg for andre – under tidspres. Lotte fortæller, at hun ind i mellem føler sig som en sur citron, der bliver presset til det yderste. Men hun bestræber sig på aldrig at lade det gå ud over borgerne. Når hun kommer hjem, kan det derimod godt ske, at hun en gang i mellem snerrer af sine 7-årige tvillinger. - Hvis jeg har haft en særlig hård dag, kan jeg godt føle mig helt udbrændt, når jeg kommer hjem. Men nu har børnene lært, at de bare skal lade mig være den første halve time, hvor jeg smider mig på sofaen. Derefter er jeg så klar til at tage mig af dem. På trods af at Lotte Aagaards arbejde slider og på mange måder kræver hår på brystet, kunne hun ikke drømme om at fraråde sine egne børn at gå i hendes fodspor.

SF foreslår, at der etableres en offentlig investeringsfond på 85 mia. kr. Det vil gøre det muligt at hæve de offentlige investeringer med 8,5 mia. kr. årligt i de næste 10 år. Det vil gøre en forskel! Læs meget mere på www.sf.dk

- Glæden ved at gøre noget for andre, kan ingen tage fra én. At overleve i branchen kræver, at man har hjertet på rette sted og er i stand til at være nærværende med både krop og sjæl, slutter Lotte Aagaard.




|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Anstændig omsorg tager tid Det er ikke længere den ældres behov, ønsker og personlighed, der er i centrum i hjemmeplejen, men stopuret, skemaet og de håndholdte terminaler. Et tyranni som SF vil sætte en stopper for Af Ann Lübbers, redaktør sfannl@ft.dk At drage ordentlig og anstændig omsorg tager tid. Det ved de ældre, de pårørende og de ansatte. Tid er derfor nøgleordet for SF’s visioner for en værdig ældrepleje. Sådan lyder det fra Ole Sohn, gruppeformand for SF: - Omsorgen for vores ældre kan ikke gøres op ud fra en samlebåndslogik, hvor omsorg bliver udmålt i sekunder og minutter. Det giver ikke mening. Tager du for eksempel stopuret frem, når du putter dine børn? Nej, vel. Det giver derfor heller ikke mening i hjemmeplejen. Så den form for tyranni skal ganske enkelt afskaffes.

Gammel nok Flere ansatte og mere tid til anstændig omsorg er de to kardinalpunkter i SF’s ældrepolitik. Men Ole Sohn peger også på, at det er nødvendigt med et opgør med regeringens visitationsgalskab, der er skyld i, at hensynet til stopuret har erstattet hensynet til de ældres individuelle ønsker samt umyndiggjort de ældre. - De ældre er gamle nok til at bestemme selv. Så det kan jo ikke være rigtigt, at det er hensynet til regler, der får fortrin frem for mennesker. Min mor for eksempel. Hun har svært ved at bukke sig ned. Og det har hun, uanset om hun står i stuen eller i køkkenet. Men på grund af regeringens visitationsvanvid, så har medarbejderen ikke lov til at støvsuge i køkkenet – hvor krummerne ligger – men kun i stuen, siger Ole Sohn, der mener, at visitationsreglerne ikke blot er umyndiggørende for de ældre, men også respektløs over for de ansatte. SF ønsker derfor, at den ældre i samarbejde med medarbejderne i hjemmeplejen skal finde ud af, hvor hjælpen er mest tiltrængt. (Hør hele interviewet med Ole Sohn på www.sf.dk)

Flere ansatte Med visitationsreglerne hængende over hovedet, pisker medarbejderne i dag rundt med bevidstheden om, at et toiletbesøg er tidsbestemt til at vare et bestemt ansat minutter, hvorefter næste levende billede og toilet venter. Og det er netop den fuldstændige skemalagte hverdag og det store tidspres, som SOSU-assistent, Lotte Aagaard, over for F!, påpeger som det store minus ved arbejdet i hjemmeplejen. En kritik hun deler med SOSU-assistenter rundt i hele landet. SF mener derfor, at første skridt er, at sikre mere tid til de ældre ved at ansætte flere i hjemmeplejen. - Det er tvingende nødvendigt med flere ansatte i hjemmeplejen. Det er ganske enkelt en af forudsætningerne for, at medarbejderne får mere tid hos de ældre, siger Ole Sohn.

SF’s konkrete løsninger • 5.000 flere ansatte i ældreplejen • 2.000 kr. mere i løn om måneden til personalet i plejesektoren • Væk med stregkoder og stopure

|


» Selvom man så bliver lidt længere og overskrider den afmålte tid, har man alligevel dårlig samvittighed, når man går. Både over at forlade én, som er ked af det og over at have taget tiden fra en anden «

SF’s visioner – tid til individuel omsorg Mere tid til de ældre SF arbejder for et samfund, hvor man anerkender, at en anstændig og værdig omsorg tager tid. SF ønsker derfor et samfund, hvor man som ældre oplever trygheden i, at der er tid til at tale sammen, tid til at lytte, tid til at købe ind, tid til madlavning, tid til et dagligt bad og tid til en ordentlig rengøring.

Større indflydelse på eget liv SF arbejder for et samfund, hvor man respekterer, at selv om et menneske har nået en alder, hvor dette menneske har brug for en hjælpende hånd, fordi kræfterne ikke helt slår til, så bliver man stadig anset for at være et helt individ med et individs individuelle ønsker og behov. SF ønsker derfor et samfund, hvor den ældre selv aftaler med medarbejderne, hvilken hjælp, der er mest tiltrængt.

Større medarbejdertilfredshed SF’s vision er et samfund, hvor omsorg og plejen af medmennesker værdsættes. SF ønsker derfor en hjemmepleje, hvor uddannede medarbejdere kan give de ældre en kvalificeret omsorg. SF ønsker medarbejdere, der får en ordentlig løn og arbejdsvilkår, hvor medarbejderne har indflydelse på deres eget arbejde uden tidspres, kontrol og mistillid.


10

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

– nu med grafisk

profil

SF har fået nyt logo. Et lille, men vigtigt skridt på vejen frem mod næste folketingsvalg. I de kommende måneder falder partiets nye grafiske profil også på plads Af Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@ft.dk Når danskerne næste gang skal vælge de 179 folketingsmedlemmer, vil de i biografen, på gågaden og i lygtepælenes skov af valgplakater møde et nyt SF.

Gamle var godt – nye er bedre

F! har spurgt partiformand, Villy Søvndal, hvorfor venstrefløjens mest succesrige parti skal have nyt logo og ny grafisk profil.

- Jeg har altid godt kunne lide SF’s gamle logo, men det havde et lidt forældet udtryk. Derfor ønskede jeg at lave en evolution i stedet for en revolution af logo’et. SF er et favnende parti, som hele tiden er under udvikling. Den endelige form kan opfattes som et fingeraftryk. Noget unikt og personligt.

- I dansk politik er SF nok det bedste eksempel på, at den der er lille og vågen – sagtens kan være foran den, der er stor og doven. For nylig relancerede SF sit medlemsblad og udgiver i dag det helt uden sammenligning bedste blad af alle partier. Vi har siden folketingsvalget som eneste parti leveret fremgang i samtlige meningsmålinger. SF bliver gang på gang kåret som partiet, der klarer sig bedst på internettet. Vi har sat nogle af de vigtigste dagsordener i dansk politik de seneste år – ikke mindst Irak, klima og den stigende ulighed. Nu er SF klar til at tage en ny skalp; at omlægge partiets grafiske profil, så det ydre – formen – stemmer bedre overens med det indre – indholdet. Det er i praksis første gang nogensinde i partiets historie, at vi får en samlet grafisk profil. Det er der grund til at være stolt af. For partiformanden er sagen i bund og grund, at det ikke kan nytte at have landets mest fremsynede politik, hvis indpakningen signalerer det stik modsatte.

Det er grafikkeren, Per Toftager, fra Danmarks Mindste Reklamebureau, der står bag SF’s nye logo. Han siger:

SF er rød… basta! Også farven på SF’s logo er justeret. - Det har fået et mere moderne præg. Ikke helt så lyst som det gamle logo, men heller ikke så mørkt som Socialdemokraternes. Jeg var i øvrigt helt enig i ønsket om at holde fast i den røde farve. Socialisme og rød er to uadskillelige størrelser. SF er rød. Basta! lyder det fra Per Toftager, som er gået til opgaven med en vis ydmyghed. - Jeg risikerer jo at lægge mig ud med dem, som elsker det gamle logo. Men jeg håber, at alle kan se, at det nye er lavet med kærlighed til SF og partiets værdier, slutter Per Toftager.

Godt logo – blødt, rundt, varmt Sådan lyder dommen fra Henrik Birkvig,

en opdatering af det gamle. Bogstaverne

er ikke nogen revolution, men det var vist

grafisk designer og uddannelsesleder på

hælder knapt så meget som før, og det

heller ikke meningen. Men ellers er det et

Den Grafiske Højskole. F! har bedt ham

står nu med hvidt på rødt.

godt logo. Blødt, rundt og varmt.

kaste et kritisk blik på SF’s nye logo: - SF’s nye logo og den abstrakte form med

- Farven? Jamen, den er jo givet på

- Hvis det nye logo har til opgave at sig-

runde kanter passer – sådan som jeg har

forhånd. Jeg kunne godt have tænkt mig,

nalere fornyelse uden at skylle barnet ud

forstået det – helt klart med Villy Søvn-

at der var blevet arbejdet lidt med nogle

med badevandet, synes jeg egentlig, det

dals projekt for SF. Logoet udtrykker gra-

skygger eller lysere nuancer i farven. Den

lykkes ganske godt. Det nye logo er

fisk set en fornyelse, det som jeg plejer at

står lidt flad.

kalde ‘at skifte underhylere’. Det nye logo

|


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

50 år

|

Globa lt

for folkesocialismen - portræt af

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

11

Gert

Med 17 år som formand har Gert Petersen haft enorm betydning for SF. Men Gerts betydning begrænser sig er ikke kun til tiden som formand. Det var der i høj grad også tale om, før han blev formand – og i øvrigt også efter. Af Aage Frandsen Efter dannelsen af SF i 1959 var Gert mere end nogen anden med til at formulere de grundlæggende teorier og ideer, som SF kom til at bygge på – folkesocialisme, en tredje vej til socialisme. I offentligheden fremstod Gert efter sit valg til Folketinget i 1966 som en af SF’s centrale skikkelser ikke mindst, når det gjaldt udenrigs- og sikkerhedspolitik. Internt i SF var Gerts position endnu stærkere. Det oplevede jeg, da jeg som nyvalgt folketingsmedlem i 1971 kom til at sidde i gruppe med Gert og i øvrigt også delte kontor med ham, indtil han blev formand. Selv om Gert var i allerforreste række i SF og derfor et naturligt formandsemne, var det ikke en post han gik efter. Der måtte en del overtalelse til, inden han sagde ja til at blive formand i 1974. Da Gert blev formand og de nærmeste år herefter, var SF vælgermæssigt i bund. Der var også uenighed om partiets placering. Der var pres fra to sider. En fløj ville reelt have SF et venstreorienteret Socialdemokrati. En anden fløj ville have SF et venstresocialistisk parti i lighed med nogle af de politiske grupperinger på den yderste venstrefløj. Der var mest opmærksomhed på opgøret med højrefløjen. Men opgøret med den såkaldte venstrefløj var set i historisk perspektiv endnu vigtigere. I 1970’erne havde flere grupperinger til venstre for SF et tvivlsomt forhold til demokrati. Sådanne strømninger dukkede

Hvor bliver socialismen af? SF’s gamle rorgænger fyldte 80 i august. I den anledning holder SF et åbent festseminar på Christiansborg mandag den 3. september kl. 14 – 16. Indlæg fra Socialdemokraternes tidligere formand Svend Auken, professor emeritus Curt Sørensen, forfatter Inge Eriksen og ikke mindst fødselaren selv. Efter seminaret indbydes til reception. Alle er velkomne

også op i SF. Derfor tog Gert og dermed SF også et opgør med den såkaldte venstrefløj på landsmødet i 1977, hvorved der aldrig har været tvivl om, at SF stod på demokratiets grund. Derefter gik det i øvrigt også fremad for SF. Derfor var de første år, hvor Gert var formand, en brydsom tid. Det var også i den periode, at Gert i redaktionsudvalg på landsmøder og andre mindre fora kunne bruge formuleringen: ‘Hvis I vedtager det, bliver det ikke med mig som formand’. Det blev af nogen opfattet, som om Gert truede med at gå af, hvis han ikke fik sin vilje. Sådan opfattede jeg det nu ikke – alene af den grund, at der oftest var tale om mindre betydningsfulde forslag. Det var bare Gerts måde at sige, at et forslag var uacceptabelt og tåbeligt. Parlamentarisk markerede Gert sig først og fremmest på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Gert er i den forbindelse ikke kun respekteret som politiker, men også som ekspert på grund af sin store viden og sin trang til at gå i dybden. Historikeren og journalisten Gert fornægter sig ikke. Alligevel vil jeg som hans væsentligste indsats fremhæve hans bidrag til formuleringen af en strategi og ideologi for SF som et socialistisk parti, der konsekvent er forkæmper for demokrati og menneskerettigheder. Som politiker var Gert en blændende taler. Han er god i dialogen – altid med interesse for ideologiske og principielle spørgsmål. Her er måske en del af forklaringen på, at han altid har haft stor betydning for de unge i SF. Også i dag.


12

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

Elitesoldat:

”Jeg har den dybeste respekt for min fjende” Martin er dansk elitesoldat. Her løfter han en smule af sløret for, hvordan krigen i Afghanistan er, set med soldatens øjne. Og forklarer hvorfor han har mistet respekten for de politikere, som sendte ham i krig Af Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@ft.dk


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

- Jeg tror, kampen stilnede af efter en halv time. Bagefter søgte vi op mod højdedraget, hvorfra fjenden havde beskudt os. På halvvejen kom vi til en lille landsby. Bare en håndfuld lerklinede hytter. Her fandt vi 25 døde. Ingen overlevende. Landsbyen blev udslettet i krydsilden mellem fjenden og os… Martin bliver afbrudt af et F-16 jagerfly. Med en aggressiv hvislende lyd, drøner flyet lavt hen over det bakkede landskab et sted i Jylland. Martin rækker tavst ud efter sin kaffekop på havebordet. Mit blik følger jagerflyet med det stolte Dannebrog på haleroret. Piloten slipper lidt flere af de 26.000 hestekræfter løs og stiger med en øredøvende torden stejlt mod himlen

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

- … at dømme ud fra skaderne på ligene, var en af fjendens mortergranater slået ned tæt på husene, fortsætter Martin. Han mindes, at han blev overvældet af en ‘helvedes afmagt’, da han stod i landsbyen i Afghanistan og så de lemlæstede menneskekroppe.

|

Partiet

|

Ka lender

|

13

- Ud af øjenkrogen så jeg min kammerat gå hvileløst rundt mellem de sønderrevne lig. Selv om alle helt åbenlyst var døde, vandrede han rundt for at se, om der var overlevende, han kunne hjælpe. Det var der ikke. En måned senere besluttede Martins kammerat at tage sit liv.

- Og børnene... det slipper aldrig nogensinde sit tag i mig at se et barn på knapt et år slået ihjel i krig. Et barn som ikke har nogen andel i det regnskab, vi voksne gør op med hinanden.

Dyb respekt for ven og fjende

Martin rækker ud efter en pakke L.A. – og tænder en af cigaretterne. Der er også et andet billede fra landsbyen, som har fæstnet sig på nethinden for altid.

- Nej. Taleban-soldaterne er hamrende dygtige. Den, der betragter Taleban som en flok feje hunde, der bor i huler, er helt galt afmarcheret. De kender vores rutiner lige så godt, som vi kender deres. Jeg har dyb respekt for både ven og fjende i Afghanistan. Som soldat kan jeg ikke betragte det, Taleban leverer, som andet end godt ‘håndværk’. Og helt ærligt; det er os i Danmark, der har erklæret dem krig… ikke omvendt.

- Havde du ringet fra Venstre, de konservative eller Dansk Folkeparti og spurgt om et inter-

Det kunne være nærliggende at tro, at der inden i en dansk elitesoldat som Martin ville vokse en vrede grænsende til had mod fjenden, men sådan er det ikke.

view, havde du fået en blank afvisning, siger Martin, der er dansk elitesoldat og tidligere udsendt i Afghanistan. Foto: Polfoto

- Jeg kan ikke sætte mig ind i den dæmonisering af fjenden, som finder sted her i Danmark. Krig er en møgbeskidt affære, men er det mere beskidt at ramme os med en vejsidebombe, end når vi smider en 200 punds bombe fra et F16-fly og smadrer 100 mennesker? Er et bagholdsangreb mere beskidt, end når vi skyder fjenden fra en helikopter med våben, der har termisk udstyr, så vi kan affyre skuddene fra så lang afstand, at fjenden ikke engang kan høre helikopteren?

Åbenmundet elitesoldat Jeg sidder sammen med Martin i hans have. Han har været i militæret i en længere årrække. Han fortæller mig, hvor længe han har været elitesoldat, og hvor han til daglig arbejder, men jeg lover ham, at jeg holder det for mig selv. Han ønsker heller ikke at træde frem for offentligheden med sit rigtige fornavn. Og når Martin skal godkende artiklen og citaterne, skal jeg sende artiklen med post – ikke i en mail.

Sløret identitet En elitesoldat må ikke fortælle offentligheden om militære operationer. Derfor har F! ændret soldatens navn. I historien har vi desuden ændret eller undladt at offentliggøre en række detaljer og beskrivelser, som ville kunne afsløre soldatens identitet.

Redaktionen


14

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

- Jeg ved, der er mennesker i systemet, som vil blive meget vrede over denne artikel. At tale med en civil om sine oplevelser fra Afghanistan og at lufte sin kritiske holdning til den krig, Danmark er part i, kan koste en elitesoldat jobbet. Og mere til. En retssag. Men Martin har besluttet at gøre noget, som ellers ligger en elitesoldat fjernt; at råbe offentligheden op. I fjendeland er Martins opgave den stik modsatte: At holde sig skjult. Som elitesoldat arbejder han bag fjendens linjer. Den vigtigste opgave er at skaffe sikre oplysninger, eller efterretninger som det hedder i militær jargon. Det kan for eksempel være efterretninger om fjendens bevægelser eller at placere lasermålere i terrænet til brug for de jagerfly og helikoptere, som skal rette et bombeangreb mod fjenden.

Eventyrlig ro om natten Men vigtigst af alt skal elitesoldaten være uset. - Så snart vi bliver opdaget – eller erkendt som vi kalder det – af fjenden, kan vi lige så godt drage tilbage til militærlejren og begynde forfra.

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

Martin mindes også, hvordan nakkehårene rejste sig de første gange, han klokken fem om morgenen i det fjerne kunne høre, at der med lovprisninger af Allah blev kaldt til bøn fra den lokale minaret. - Jeg tænkte: Gad vide hvad han synger? Kalder han til fredagsbøn og ønsker alle en god dag… eller mobiliserer han de lokale soldater til kamp, fordi nogen har opdaget os?

Krigen er tabt Martin har været udsendt til Afghanistan flere gange, præcist hvor mange gange beder han mig om at lade være med at skrive.

|

- Nogle gange kan jeg godt savne den fred, jeg oplevede i bjergene i Afghanistan. Der er en eventyrlig ro om natten. Naturen er meget smuk. Jeg har tit siddet på en vagt og nydt den smukke stjernehimmel.

|

Partiet

|

Ka lender

af Taleban dagen efter… sådan er krig – hård og beskidt. - Jeg har mere respekt for de fleste afghanere, end jeg har for de øverste ansvarlige for krigen herhjemme. Det er rigtigt, at nogle Taleban-soldater overtræder krigens love og går i civilt tøj, selv om de er lige så godt bevæbnede som et mindre hangarskib. Men se på vores egen forsvarsminister, som tropper op i civilt tøj, men bevæbnet med en pistol, når han besøger sine styrker. Det er også i strid med krigens love. Det grinte vi soldater meget af bagefter.

Klaphatte på Christiansborg - I aftes talte jeg med en god kammerat. Han er på vej til Afghanistan i et halvt år. Han har det lige som jeg; Danmarks krig i Afghanistan er spild af tid, penge og menneskeliv.

Martin mener, at det politiske system mangler en helt grundlæggende forståelse af, hvad krig er.

» Hvis Langballe og de andre kvajpander er så vilde med denne krig, må de gerne låne vores uniformer og våben, så kan de selv tage ned og løse opgaven. Så skal vi til gengæld gerne stille op på talerstolen i Folketinget og passe deres arbejde «

For at mindske risikoen for at blive opdaget opererer elitesoldater oftest i små grupper på 2-3-4 soldater. De arbejder mest til fods og langt fra alfarvej. Har kun det udstyr med sig, de kan bære over store afstande. Og de holder sig typisk skjult i bjerge, hvorfra de kan observere fjenden.

Ku lt ur

Krigen er tabt. Der er ikke nogen styrker i nyere tid, som har haft succes med at banke afghanerne – og intet tyder på, at det vil ske denne gang. Afghanistan bliver ikke den succeshistorie, som Danmark har brug for efter Irak-krigen. - Retorikken herhjemme er kuldsejlet, når nogle politikere nu siger, at det går fremad. Afghanerne er i bund og grund dødtrætte af os. Så snart vi kommer anstigende med vores gyldne løfter om demokrati, udgør vi en sikkerhedsrisiko for dem. Hvis en lokal er venligtsindet over for ISAF-styrkerne, risikerer han eller hun at blive skaffet af vejen

Fakta om elitesoldater og den danske styrke i Afghanistan Elitesoldater kan med kort varsel blive indsat i operationer, hvor konventionelle styrker ikke anvendes. Elitesoldaterne uddannes til at udføre opklarings- og kampopgaver. Internationalt er elitesoldaterne ofte de første i ukendte områder og arbejder her med trusselsvurdering, rekognoscering og personbeskyttelse.

- Tænk på den opstandelse der blev, da nogle havde den frækhed at udpege Danmarks statsminister som legitimt mål for et militært angreb. Men i krig ER den øverstkommanderende for de væbnede styrker et helt legitimt mål. Vi erklærede Taleban krig, og derfor er Taleban i deres gode ret til at angribe vores stats- og forsvarsminister.

Men ét er propaganda og ministres – måske påtagede – uvidenhed om Genève-konventionerne og de elementære regler for at føre krig. Noget andet er den retorik, nogle politikere i Danmark benytter, og som ifølge Martin udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko for danske soldater i krig. - Engang var Dannebrog et hæderstegn at bære for en soldat. Sådan er det ikke i dag. Jeg ved ikke, hvor lang tid det varer for en sms at komme fra Danmark til Afghanistan, men vi ved, at mobiltelefoni er et af de stærkeste våben for Taleban. Og det er helt sikkert, at klaphatte som Langballe, Krarup, Messerschmidt, Camre og Kjærsgaard gør livet som dansk soldat farligere. Først sender de os i krig – og bagefter gør de det besværligt for os at løse opgaven med deres hadske udfald mod muslimer.

Respekt for krigsmodstandere - Jeg er ikke SF’er, men jeg har mere respekt for krigsmodstanderne end for dem, der sendte os i krig. Det er helt fair og fornuftigt at argumentere imod en beskidt og udsigtsløs krig. - For ikke så længe siden hørte jeg sågar Søren Espersen fra Dansk Folkeparti anklage krigsmodstanderne for forræderi. Han sagde,

|


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

at kravet om at trække soldater ud ville indgyde Taleban nyt mod. Sikke noget sludder. Det virkelige forræderi er at sende danske soldater i krig og bilde befolkningen ind, at vi er med til at demokratisere Afghanistan. Det er vi ikke. - Bedre bliver det ikke, når Dansk Folkeparti samtidig gør soldaternes opgave farligere med hadske udtalelser for egen vindings

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

I Afghanistan er der hverken tv-programmer eller bøger, som forsøger at lære de voksne at være forældre. De voksne har børnene hos sig altid, opdrager dem og forbereder dem på voksentilværelsen. Og så har Martin aldrig nogensinde oplevet, at en afghaner, som trykkede ham i hånden som ven, senere faldt ham i ryggen som fjende.

» Hvis jeg skal ofre mit liv, skal det være for værdier, som er værd at dø for « skyld. Hvis Langballe og de andre kvajpander er så vilde med denne krig, må de gerne låne vores uniformer og våben, så kan de selv tage ned og løse opgaven. Så skal vi til gengæld gerne stille os op på talerstolen i Folketinget og passe deres arbejde. - Jeg har mødt folk på gaden herhjemme, som siger: Det er fandeme godt, det I gør… bare tag ned og skyd de sorte svin. Den slags udtalelser kommer, når der bliver talt grimt fra landets fornemste talerstol.

Værdier vi har glemt Intet kunne ligge Martin mere fjernt end at nedgøre afghanerne, endsige kalde dem for ‘sorte svin’. - Jeg har den dybeste respekt for det folk. De fleste afghanere lever hele deres liv under forhold, der ville få os andre til at bukke under på en måned. Naturen er barsk, klimaet er råt og de er – set med danske øjne – ludfattige. Alligevel er de i stand til at få en tilværelse til at fungere. - De har oplevet årtiers modgang og krig, men har ikke givet op. Hver morgen står de op, opfostrer deres børn og holder fast i værdier, vi i det rige Vesten har vendt ryggen.

- Der var engang en general, som sagde til mig, at vi som soldater var gæster i Afghanistan… og havde at opføre os som gæster. Og at vise afghanerne respekt. Det er noget af det klogeste, jeg har hørt nogen sige om krigen i Afghanistan.

Minder om to kammerater - Krigen har kostet dyrt meget længe. Men medierne interesserer sig kun for den statistik, som tæller de døde og de sårede danske soldater. Ingen spørger til alle de ødelagte mennesker, som vender hjem fra krigen. Ingen bekymrer sig om de soldater, som lever i et dagligt smertehelvede. Jeg kender soldater, som midt på gågaden kan blive ramt af frygt og styrte ind i nærmeste opgang af frygt for et fjendtligt angreb… selv om de med deres fornuft godt ved, at der ikke sker noget.

|

Partiet

|

Ka lender

|

en mand og en kvinde, som har elsket med hinanden. Hvordan skal manden og kvinden nogensinde kunne fortælle andre om den elskov og de varme følelser, den glæde og den lykke kærligheden imellem dem vakte til live… selv hvis de prøvede, ville det højst blive en smule sjofelt. - Sådan er det også for soldater, som har været i krig. Ingen andre mennesker kan forstå, hvad det vil sige. Ingen andre kan forstå, hvad vi har oplevet… og hvor ondt det gør. Som det sidste rækker Martin to relikvier over havebordet. - Inden du går, skal du se disse. I Martins hånd ligger en Zippo-lighter og et ISAF-emblem. - Lighteren fik jeg af en tysk soldat. Emblemet fik jeg af en hollænder. Begge er døde nu – dræbt i Afghanistan. Skulle jeg komme i krig igen, vil jeg bære lighteren og emblemet for at ære mine to kammerater. Til gengæld ligger medaljen fra det officielle Danmark i en skuffe: - Den medalje betyder ikke en disse for mig, siger Martin, lige inden han tager afsked med et langt, insisterende og knusende hårdt håndtryk.

- Hmmm… det var egentlig et godt spørgsmål. Om Afghanistan larmer inde i » Jeg har mødt folk på gaden, som siger: mit hoved? Martin tænker længe.

Det er fandeme godt, det I gør… bare tag ned og skyd de sorte svin «

- Ja, det larmer faktisk ret meget. Jeg tænker meget på krigen, og det jeg har oplevet. Vi er nogle soldater, som mødes en gang i mellem for at tale om alt det, vi ikke kan tale med vores familier om. Det er svært at forklare, hvorfor vi ikke kan dele alt med vores kære. Jeg kan bedst sammenligne soldaters fortrolighed med

På vejen hjem tænker jeg, at soldater, der har været i krig, måske siger farvel på denne måde, fordi de bedre end nogen ved, at et farvel kan være for altid.

Værdier værd at dø for Et par spørgsmål fra Christiansborg

Hvis jeg skal ofre mit liv, skal det være

Har danske soldater dræbt civile i Afghani-

presser sig på, når der er en enestående

for værdier, som er værd at dø for.

stan?

chance for at spørge ikke en minister,

- Ja. Den slags sker i krig.

men en af de soldater, som har udkæmpet

Har danske soldater udleveret fanger til

krigen i Afghanistan:

tortur?

Har danske soldater skudt egne kammera-

- Ja. Det synes jeg, er dokumenteret.

ter?

Har danske soldater brugt tortur?

- Ja. Både under træning og i kamp. Og

- Vi ved, at USA har. Jeg håber så sandelig

Hvad synes du om det?

ikke, at Danmark har. Hvis det kommer

- Jeg har det skidt. For det betyder, at

frem, ligger min uniform på depot i løbet

nogen højt oppe i systemet har godkendt

af meget kort tid. Så er hele ideen med

udleveringerne.

mit arbejde som soldat røget på gulvet.

15

nogle er døde af det.


16

|

Ind hold

|

Versus

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Versus: I hvert nummer stiller vi to

Deltag i debatten: Fra den 31. august til og med den 14. sep-

synspunkter over for hinanden og lader

tember er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debat-

to debattører svare på hinandens indlæg.

tører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus

Demokratikanon – ja eller nej?

Bertel Haarder, MF minister@uvm.dk

Villy Søvndal, MF sfvils@ft.dk

Kan demokrati gøres op i en kanon? Eller skal demokrati praktiseres og ikke kanoniseres? Villy Søvndal, MF og formand for SF, og Bertel Haarder, MF for Venstre og undervisningsminister, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten

|


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

17

Kære Bertel > < Kære Villy Jeg finder regeringens kanoner en smule grinagtige og som et nationalromantisk forsøg på at stylte en særlig identitet omkring ‘danskhed’ sammen. Et statsautoriseret forsøg på smagsdommeri af værste skuffe. Og demokratikanonen er det seneste ufrivilligt komiske eksempel. For demokrati er noget, der skal praktiseres, ikke kanoniseres. Vi kan ikke lave en meningsfuld demokratikanon med et snævert nationalt perspektiv. Hverken det danske demokratis tidligere eller nutidige ånder var eller er upåvirkede af hverken omverden eller historiske forhold. Jeg synes også, at det er forstemmende, at netop på den dag, hvor I lancerer jeres demokratikanon, er den samme dag, hvor statsministeren pure afviser kritik fra Folketingets Ombudsmand. Det måske mest håndgribelige, danske bidrag til demokratiet overhovedet. En instans som flere lande kopierer af samme grund. Med venlig hilsen Villy

Vi har oplevet demokratiblindhed i hver generation. I 1930’erne, igen i 1970’erne under Den Kolde Krig, og nu ser vi det i islamistiske miljøer. Et stigende antal børn i danske skoler har ikke klare begreber om demokrati. Hvis ikke vi kender baggrunden for demokratiet og ved, at der skal kæmpes for det, hvordan skal vi så kunne respektere det? Det, og ikke en national danskhedsdagsorden, er baggrunden for demokratikanonen. Danmark har ikke patent på, endsige opfundet demokratiet, og derfor er det selvfølgelig heller ikke meningen, at kanonens perspektiv skal være ‘snævert nationalt’. Det står udtrykkeligt i kommissoriet for kanonudvalget, at udvalget skal inddrage såvel ‘udenlandske, som danske og såvel historiske som mere nutidige bidrag’.

Med venlig hilsen Bertel

Kære Bertel > < Kære Villy Jeg er skam enig i, at vi skal have laser-opereret for demokratiblindhed. Jeg tror bare ikke, at en kanon hverken giver synet tilbage, endsige får nogen til at spærre øjnene op. Det er i den daglige erfaring og praktisering af demokratiet, at vi kan rykke noget. Her synes jeg jo, at en regering bør gå forrest. Det betyder, at den skal stille op til debat og ikke gemme sig bag floskler såsom ‘Der er ikke noget at komme efter’. Ligesom en regering bør gå ind i substansen af fx en kritik om Afghanistan-fanger, i stedet for at lave karaktermord på journalisten. Jeg foreslår konkret en ordning, hvor et 2/5 mindretal kunne kræve en uvildig undersøgelse i Folketinget. Jeg synes, vi bør få en høringsinstitution, som vi kender det fra USA. Jeg synes også, vi bør finde konsensus om retningslinier for armslængdeprincippet mellem statsmagt og medier. Altså styrke både den demokratiske kultur og de demokratiske institutioner. Med venlig Hilsen Villy

Hvis ikke de unge tosprogede – og alle andre – ved, hvorfor demokratiet er vigtigt, bliver det alt for let trængt af forestillingen om, at eksempelvis religion står over demokratiet. Fornemmelse for demokrati kommer ikke sivende gennem puden om natten. Det kræver et minimum af viden om rettigheder og pligter i forhold til samfundet, og en kanon er et godt udgangspunkt for en kvalificeret diskussion. Du benytter gerne enhver lejlighed til at så tvivl om regeringens demokratiske sindelag. Men over halvdelen af alle lovforslag i år er vedtaget enstemmigt i folketingssalen. På mit eget område har vi de sidste to år fået vedtaget 41 love – næsten alle med brede flertal. I denne samling har brede flertal stemt for store aftaler som velfærdsaftalen og globaliseringspuljen samt truffet beslutninger om både Irak og Afghanistan. V, K, S og RV har fra 2001-2005 stemt sammen i 75 procent af alle afstemninger i Folketingssalen. Er det udemokratisk? Med venlig hilsen Bertel

Kære Bertel > < Kære Villy Det er gennem inddragelse og god undervisning, at demokrati vokser. Et oplagt sted var jo folkeskolen, hvor man kunne bruge mere tid på samfundsfag, ligestilling og frihedsrettigheder – frem for jeres kanon. Vi kan hente vores demokratiske forbilleder i tekster og historiske skikkelser. Men det bedste er nu at praktisere demokrati. Og her har en regering en særlig forpligtelse som forbillede. En opgave I ikke har løftet. Tværtimod. Irak-forløbet, Guldbrandsen-filmen, de voldsomme angreb på kritiske journalister, den verserende ombudsmandssag og tolkesagen vidner om en regering, som hellere taler uden om, fortier eller fordrejer - end har demokratisk mod til at tage debatten. Og så synes jeg, at demokratiblindheden i forhold til stærke økonomiske interesser, udbytning af mennesker, lande og kontinenter samt mediekoncentration burde optage mere, end gamle skrifter på en liste. Med venlig hilsen Villy

En styrkelse af samfundsfag er jo lige præcis, hvad vi er i gang med – og vi tager også historiefaget med. Samfundsfag er nu et prøvefag, og en revision skal gøre faget i stand til at leve op til de krav, vi stiller om, at faget skal opbygge elevernes forståelse for den verden, der omgiver dem. Det er forberedelse til demokrati gennem god undervisning, der er målet. Regeringen har alene i denne samling svaret på over 5000 20 § spørgsmål. Det ved du selvfølgelig bedre end de fleste, eftersom du selv står for en ikke ubetydelig del af dem. Uge efter uge står statsministeren og de andre ministre i folketingssalen og svarer på byger af spørgsmål. Antallet af åbne samråd med adgang for pressen er der på det nærmeste gået inflation i. Der er alle muligheder for at kigge regeringen efter i sømmene. At fremstille det som en lyssky affære er hverken sagligt eller seriøst.

Med venlig hilsen Bertel


18

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Cand.mag. 1967. Har dels arbejdet som redaktionschef, kulturredaktør, anmelder og featurejournalist ved Aalborg og Fyens Stiftstidender, dels virket

2. halvleg

som dramaturg, instruktør og forfatter ved forskellige teatre. Seneste udgiAf: Rolf Dorset

Det er venstrefløjen og ikke højrefløjen, som analytikerne hidtil har koncentreret sig om, der for alvor er udfordret ved dannelsen af Ny Alliance Kort efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning skrev den amerikanske politolog Francis Fukuyama et essay, der dengang vakte verdensomspændende opmærksomhed. Heri argumenterede han for, at i og med kommunismens fald er verden kommet til ‘Historiens ende’, som essayets titel lød, for fra nu af ville der ikke kunne opdrives en ideologi, der for alvor kan konkurrere med kommunismens vestlige besejrers, nemlig det repræsentative demokrati kombineret med markedsøkonomi. Dette udelukker ikke, forudså Fukuyama, at der vil opstå konflikter dels i tilknytning til denne ideologis udbredelse, dels i forbindelse med finjusteringer af den, men med de ideologiske kampe er og forbliver det forbi. Det optimale samfundssystem er nået og i vid udstrækning realiseret så overbevisende, at det er blevet indlysende, at ingen af de -ismer, historien har budt på, kan måle sig med det. Det være sig feudalisme, nationalisme, fascisme og kommunisme såvel som religiøst funderede samfundskonstruktioner. Med

velse: ”Paradisbarnet – en bog om H.C. Andersens herkomst”, 2004.

vores alt overlegne liberalisme er historien kommet til sin ende – og dermed også dansk politik.

Balancen forrykket Den sidste tvivl herom er udryddet med Ny Alliance, hvis dannelse endegyldigt har forrykket balancen mellem højre- og venstrefløj i Folketinget. Uanset hvilke konkrete politiske udspil, Naser Khader og fæller kommer med, og uanset hvordan mandaterne fordeler sig mellem de borgerlige partier, så har partiets grundlæggende superliberale holdning trukket hele det politiske spektrum til højre. De Radikale er allerede på vej i den retning, og snart vil Socialdemokraterne – ganske vist en kende fodslæbende – følge efter. Anden mulighed har disse partier nemlig ikke, hvis de vil have blot den mindste indflydelse på de omtalte småjusteringer, der fortløbende vil blive foretaget. Grundlaget for politikken, den liberale ideologi, hverken kan eller tør de imidlertid anfægte. Af den simple grund, at Fukuyama jo har vist sig at få ret, og at de, så lidt som SF og Enhedslisten, kan byde på et reelt alternativ. At det forholder sig sådan, er politikken fra 90’ernes begyndelse og især efter VK-regeringens dannelse en fortløbende bekræftelse

på. Bevares, ofte stemmer venstrefløjen mod regeringens lovforslag, men gør det uden at have andet at stille i stedet. Man holder igen, søger at bremse, lægge en dæmper på, så vidt muligt fastholde det eksisterende, og man gør det med det eneste middel, man har: Mere stat med større beføjelser. Med andre ord et forsøg på med kontrol at styre den liberalisme, man stiltiende har indstillet sig på.

Udfordrer venstrefløjen I et vist omfang er det lykkedes. Fx er Fogh Rasmussens glidning fra at være fortaler for minimalstaten til forsvarer af velfærdsstaten en følge af den skrøbelige mandatbalance, der har eksisteret i hans tid som regeringschef. Indtil nu. Med Ny Alliance inde i billedet er venstrefløjen marginaliseret, og dens krav om bånd på liberalismen vil være slag i luften. Er der nogen, som er udfordret af Ny Alliance, er det derfor hverken De Radikale og Dansk Folkeparti, som risikerer at miste indflydelse, eller Venstre og De Konservative, der måske må se nogle medlemmer gå over til Khader. Den egentlig udfordrede er venstrefløjen, hvis overlevelse som andet end et historisk kuriosum afhænger af, om den omsider kan skabe en politisk vision, der er mere end et afdæmpet ekko af liberalismen.

|


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

19

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der

Deltag i debatten

går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har haft

Fra den 31. august til den 14. september er det muligt at debattere

bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage – velkom-

kronikkens indhold med forfatteren og alle andre, der blander

men til spillet.

sig i debatten på www.sf.dk/omsorg

Statsstyringens fallit Omsider – er ikke for groft sagt. For hvad har venstrefløjen lært af og politisk reageret på Sovjetunionens totale opløsning? Tilsyneladende ikke med andet end at den har taget Fukuyamas teori til sig.

ning, at den udspringer af en aktiv medleven, som man så har søgt at udtænke organisatoriske former for. Her fik staten og dens institutioner, i hvert fald som en overgangsperiode, den dominerende stilling, hvad der da også er grundlaget for velfærdsstaten. Til trods for at det er denne statslige konstruktion, som med Murens fald afslørede sin uformåenhed, har venstrefløjen bygget videre på den siden, uden at sætte det mindste spørgsmålstegn ved den. Ikke på noget tidspunkt har man taget fat på det problem, som har tårnet

Vejen til et svar er ikke alene både lang og trang, den kræver først og fremmest en vedholdende kreativ nytænkning, fordi – og så langt har Fukuyama utvivlsomt ret – vi er gået ind i en epoke, hvor ingen fortidige løsninger og visioner, så lidt som nogen -isme, længere slår til. Selvfølgelig kan man hente inspiration, fx vil jeg hævde i den klassiske anarkisme, men omstændighederne, og det gælder såvel de mentale som de samfundsmæssige, er så forandrede, at de organisatoriske former og følgelig den politik, der skal til for at realisere dem, nødvendigvis må tænkes om. Helt og aldeles.

Det helt afgørende ved Sovjetregimets sammenbrud var demonstrationen af, at statens dominans og styring i stort som småt er ødelæggende for et samfund helt ind til dets inderste kerne, som er den enkeltes moral. Til trods for denne erkendelse har venstrefløjens eneste svar på liberalismens fremmarch som sagt været: Mere stat og mere kontrol. Det gælder fra fødevarer » Med Ny Alliance inde i billedet er ventil prostitution. strefløjen marginaliseret, og dens krav

Solidaritet uden om staten

om bånd på liberalismen vil være slag i luften «

Hvis man med ét ord skal karakterisere det, der adskiller venstre- og højrefløjen i politik, må det være det slidte ord solidaritet, sagt banalt som udtryk for, at hver enkelt har ansvar for helheden. Jeg kan ikke have det godt, når min nabo har det dårligt. Modsat liberalismen (og delvis konservatismen), der opfatter solidariteten som den logiske følge af et velfungerende økonomisk system, hvori velstanden og dermed også velfærden siver ned gennem samfundet, har venstrefløjen historisk stået for den hold-

sig op og skygget for alle visioner, nemlig hvordan det er muligt at fastholde og helst udbygge den aktive solidaritet her ved historiens – påståede – ende. Ingen steder er jeg stødt på konferencer, studiekredse eller seminarer om det problem, hvis løsning er forudsætningen for en venstrefløjs fortsatte berettigelse, nemlig hvordan det er muligt at få solidariteten, den medmenneskelige ansvarlighed og omsorg, ind i samfundet, vel at mærke uden om staten?

Men dersom Francis Fukuyama har ret, er der så så meget at tænke over? For findes der vitterlig intet alternativ til liberalismen?

Svaret er: Der er et alternativ. For Fukuyama har kun ret ud fra en snæver synsvinkel, der savner netop det, som burde være venstrefløjens styrke: Hjerte og kreativitet. Fukuyama har kun øje for det, der er og har været; for ham vil der fra nu af ikke komme noget nyt under solen. Er det ikke på tide, at venstrefløjen dementerer denne defaitisme – og bruger Ny Alliances fremkomst som den belejlige provokation?


20

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

det

I 1970’erne var han venstreorienteret terrorist i Tyrkiet. I dag er han universitetslærer i Danmark. I dette interview reder han nogle af de tyrkiske tråde ud – filtret sammen som de er af nationalisme, EU-bekymring eller begejstring, islam, kemalisme og demokrati Af Thomas Klenow With, journalist fsf@ft.fk Hvem skal vi holde med i Tyrkiet – hvem skal vi støtte? Militæret eller den demokratisk valgte regering? Normalt skulle det ikke være noget problem at svare. Men i det store EU-kandidatland er det måske ikke så indlysende. For er der ikke noget med, at det store regeringsparti AKP i Ankara er islamistisk, ønsker sharia og dermed går og pønser på at trække det store land væk fra demokratiet? Og er der ikke noget med, at det tyrkiske militær, tilbage fra statsgrundlægger Kemal Atatürks tid, står som garant for en moderne, ikke-religiøs stat? At militæret er en garant mod, at Tyrkiet får en regering, der indfører religiøs lov ad demokratisk vej og dermed måske ender med at afskaffe demokratiet og indføre en islamisk stat. Men hvordan kan et militær, der truer med militærkup, være en beskyttelse af et demokrati, når truslen er udemokratisk?

organisation – eller omvendt. Eller man tømte en kalashnikov mod et højreorienteret tehus. I dag vil jeg sige, at vi var lige gode om det. Højrefløj og venstrefløj. I 1972-1973 sad Mehmet Necef halvandet år i fængsel, men fortsatte sin virksomhed da han kom ud, indtil han pludseligt i 1975, som 23årig, fik øjnene op for, hvad det var han gik og lavede. Han flygtede til Tyskland og kom senere til Danmark i 1980. - Gudskelov har jeg ikke selv nogle menneskeliv på samvittigheden. Det ville have været forfærdeligt at skulle leve med i dag, siger han. I dag tilhører han – ligesom Orhan Pamuk – det han kalder den lille ‘demokratiske intellektuelle venstrefløj’, som især skiller sig ud ved åbent at turde diskutere de to store tyrkiske tabuer: Undertrykkelsen af det kurdiske mindretal og ikke mindst folkemordet på armenierne tilbage i 1915.

Vi har ladet spørgsmålet gå videre til lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Mehmet Necef, der er født og opvokset i Tyrkiet. Han er ikke et sekund i tvivl. - Jeg ser ikke nogen fare for, at Tyrkiet bliver islamistisk – men der er en reel fare for, at militæret tager magten ved et kup. Regeringspartiet AKP repræsenterer demokratiet, og prøver at trække Tyrkiet i retning af det moderne Europa. Militæret derimod er udemokratisk og nationalistisk – der er tale om en samfundselite, der er villige til at isolere Tyrkiet for at bevare deres egne privilegier.

Det kurdiske spørgsmål: Mehmet Necef siger, han har et ‘budskab’ til SF: Støt kurderne og deres kamp for flere minoritetsrettigheder. Men lad være med at flirte med PKK – de væbnede kurdiske oprørere. De

Væbnet maoist

ødelægger fantastisk meget.

Manden, der her forsvarer det islamiske ‘Retfærdigheds- og udviklingsparti’, har selv en fortid som aktiv på den yderste tyrkiske venstrefløj.

I disse måneder dræbes mange tyrkiske soldater i kampene i bjergene. Ved de følelsesladede begravelser skyder pensionerede generaler nu skylden på den eftergivende regering, som

I 1968 da han gik på gymnasiet i Istanbul – i øvrigt sammen med nobelpristageren i litteratur Orhan Pamuk – var Mehmet Necef medlem af en væbnet maoistisk gruppe. Og det gik hedt til dengang. - Først i 1970’erne var der et par politiske mord om dagen i Tyrkiet. De venstreorienterede smed bomber mod en højreorienteret ungdoms-

er korrumperet af det imperialistiske EU og USA. Kemalisterne og militæret satser, som så ofte før, på, at bevare magten ved hjælp af klassisk nationalisme.

|


tilfælde Foto: Niels Nyholm

Atatürk dyrkes som gud Netop de spørgsmål har den brede tyrkiske venstrefløj det svært med, hvilket skal ses i lyset af den patriotiske påvirkning fra den såkaldte ‘kemalisme’, opkaldt efter den tyrkiske stats grundlægger, Kemal Atatürk. - Kemalismen er som en religion. Børnene indoktrineres fra små. Jeg kan huske, da jeg gik i skole. På hans dødsdag – Tyrkiets nationaldag – skulle vi læse digte op til hans ære. Og det var meget vigtigt, at vi græd, mens vi gjorde det – ligesom små muslimske børn græder for at vise, at de elsker Muhammed.

- Selv ville jeg nok betegne dem som moderat islamistisk, og jeg kan give masser af eksempler på, at deres demokratiske sindelag ikke er godt nok. Tag retssagen hvor Orhan Pamuk var anklaget for landsforræderi for at skrive udtale sig til en schweizisk avis om det armenske folkemord. Justitsministeren kunne have stoppet den langt tidligere, men gjorde det ikke. Det skyldtes frygten for militæret og ultranationalister.

- Sagen er, at vi alle sammen er skidebange for militæret. Ved det bløde kup siges det, at de truede premierministeren på livet. Ligesom de ved kuppet i 1960 hængte premier» Jeg ser ikke nogen fare for, at Tyrkiet bli- ministeren og to af hans ministre, og Kemalismen tror på en stolt og ver islamistisk – men der er en reel fare for, ved kuppet i 1980 hængte mindst 50 uafhængig tyrkisk stat på et ikkeat militæret tager magten ved et kup « personer, de fleste venstreorientereligiøst grundlag. Og når man rede. Vi kender militæret, vi stoler ikke siger tyrkisk, så underforstås også på dem. ‘ikke-kurdisk’. I spidsen står det kemalistiske militær og kemalistiske embedsværk.

EU vejen til demokrati - Den kemalistiske elite består af officererne og de ansatte i det civile bureaukrati – dommere, universitetsfolk, som lever uden kontakt med almindelige tyrkere. De har sikker ansættelse, pension og høj løn, de har deres egne hospitaler, egne skoler, egne feriesteder og egne shopping-centre. De lever i en osteklokke, siger Mehmet Necef.

De sidste år har regeringen lagt arm med kemalisterne – med hjælp fra EU. Befolkningen vil gerne i EU – mest af økonomiske grunde. Og ifølge Mehmet Necef bruger regeringen EU’s krav om demokratiske reformer til langsomt at rulle militærets magt tilbage. Et eksempel er, at Tyrkiets Sikkerhedsråd nu har fået en civil leder.

Over for den kemalistiske statselite står i dag en valgt regering, ledet af det islamiske inspirerede ‘Retfærdigheds- og Udviklingsparti’ (AKP), der langsomt – med hjælp fra EU – rokker ved kemalisternes magt.

Det er også grunden til, at Mehmet Necef blankt afviser, at AKP har skjulte, islamistiske bagtanker.

For ti år siden gennemførte kemalisterne det såkaldte ‘bløde militærkup’ ved at forbyde det islamiske ‘Velfærdspartiet’, AKP’s forløber.

Moderate islamister - AKP har gennemgået en fantastisk transformation siden 1997. I dag ville de aldrig kalde sig islamistisk, de betegner sig som demokratisk konservative, og i deres partiprogram finder du ikke ordet islam en eneste gang.

- Hvis regeringens hensigt var at islamisere, hvorfor i alverden skulle de så gå til EU, der presser på for demokrati? Det giver ingen mening. Så for Mehmet Necef er EU vejen til en demokratisk fremtid for Tyrkiet.


22

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Islamiske demokrater

I Tyrkiet er de konservative de progressive, siger koordinator for Den Grønne Gruppe i EU-Parlamentet Af Thomas Klenow With, journalist fsf@ft.fk I dagens Tyrkiet kan man ikke sætte kursen efter de gængse politiske pejlemærker. Her er det de konservative, som for tiden er de progressive, mens socialdemokraterne og partierne til venstre for dem er reaktionære og nationalistiske. Vurderingen kommer fra hollænderen Joost Lagendijk, der er udenrigspolitisk koordinator for Den Grønne Gruppe i EU-Parlamentet – som også tæller SF. Samtidigt er han leder af EU-Parlamentets Tyrkiet-delegation, der varetager parlamentets politiske kontakter til det store kandidatland. Så han er godt inde i sagerne. - Jeg har ofte svært ved at forklare det hjemme i Holland og Belgien, så det er sikkert også svært at forstå i Danmark. Men sådan er realiteterne. - Vores naturlige alliancepartnere i Tyrkiet burde være socialdemokraterne eller partier til venstre for dem – men de bliver mere og mere nationalistiske og forsvarer status quo, hvilket aldrig kan blive vores politik. - Men når det gælder Europa-politikken og reformpolitikken, så befinder vi os meget tættere på det konservative AKP, end vi har lyst til at være, fordi det er dem, der introducerer reformerne i det tyrkiske samfund. Ifølge Joost Lagendijk har Retfærdigheds- og Udviklingspartiet AKP gennemgået en bemærkelsesværdig udviklingsproces, siden de fik regeringsmagten for fem år siden. - I dag kan man sammenligne dem med kristelige demokrater og deres partier.

Brud med fortiden AKP har brudt med deres islamiske fortid – og trækker nu Tyrkiet i retning af demokratiet og dermed mod EU. Måske med en særlig bagtanke. - Jeg tror, de har kalkuleret med – og med god grund – at EU kan skabe større religionsfrihed, i modsætning til det nuværende, stærkt anti-religiøse Tyrkiet. Så de kan have deres egne motiver til at vælge EU. Men ingen bestrider, at de gennem de sidste fem år, har gjort mere end alle sekulære partier for at leve op til EU’s krav, siger Joost Lagendijk. EU har allerede besluttet, at Tyrkiet skal med, men hvornår det skal ske, er mere usikkert. Der er lang vej igen, før alle krav er opfyldt. Og ny modstand er dukket op. Ikke mindst fra Frankrigs nyvalgte præsident Nicolas Sarkozy. Joost Lagendijk har mange gode argumenter for, at Tyrkiet skal med. Fx at det er bedre at få et stabilt og demokratisk Tyrkiet inden for EU’s grænser, end et ustabilt, autoritært Tyrkiet på grænsen til Europa. Det vil mindske Europas afhængighed af Rusland, når det gælder olie- og gasleverancer, og det vil øge EU’s mulighed for at spille en aktiv politisk rolle i Mellemøsten. Men for Joost Lagendijk personligt tæller ét argument mere end alle andre. Nemlig at Tyrkiet i EU én gang for alle vil mane ‘den farlige idé om civilisationernes sammenstød i jorden’ – altså forestillingen om, at islam er uforeneligt med demokrati, og at Vesten og den muslimske verden derfor er dømt til kollisionskurs. - Hvis vi kan vise, at et muslimsk befolkningsflertal ikke hindrer et land i at være demokratisk, så har vi gjort både Vesten og den islamiske verden – ja hele verden en tjeneste, siger Joost Lagendijk.

|


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

23

Verden fra

høgenes perspektiv Den kontroversielle kulturredaktør, Flemming Rose, har i sin seneste bog, ‘Amerikanske stemmer’, støvet 15 af supermagtens førende debattører op. Men han formår aldrig at løfte bogen til mere end en ukritisk flirt Af Claus Perregaard, politisk rådgiver sfclpe@ft.dk Mens asken stadig er varm fra afbrændingen af de danske flag, sender Jyllands-Posten deres kontroversielle kulturredaktør i eksil i USA. Flemming Rose tager med glæde mod tilbuddet om at slippe væk, og drager i foråret 2006 til USA. Her møder han en række – fortrinsvis højreorienterede – tænkere. Fælles for dem er, at de alle på forskellig vis har præget de seneste 35 års amerikanske debat og politik. Forventningens glæde er som bekendt størst. Den blev dog snart afløst af et voksende ubehag. Allerede på de første sider fornemmede jeg Rose’s ukritiske tilgang til især de amerikanske højrefløjskoryfæer. Ikke én eneste gang formår Rose at anfægte interviewofrenes himmelråbende amerikanske patriotisme. Han formår heller ikke at imødegå deres ofte helt forfejlede kritik af Europas intellektuelle diskussioner. Ligesom Flemming Rose på intet tidspunkt gør et reelt forsøg på at problematisere de realhistoriske konsekvenser af krigen mod terror. Flere af disse angiveligt højre-intellektuelle amerikanere viser sig så svage i analyserne og så forudsigelige i deres verdensbilleder, at man må tage sig til hovedet. Rose har ellers på papiret støvet et ganske imponerende katalog af (især) neo-konservative høge op, blandt andet Newt Gringrich, Richard Perle, Francis Fukuyama og Charles Murray. Særlig tankevækkende fandt jeg interviewet med Bernard Lewis, som siger afbalancerede og nuancerede ting om islam, men som ikke desto mindre ender i et forsvar for Irak-krigen. Fx spørger Rose om forholdet mellem selvmordsbombere og islam. Og Lewis svarer: ”Selvfølgelig

Flemming Rose: ‘Amerikanske stemmer’, Forlaget Indsigt

har det noget med hinanden at gøre på samme måde, som der er en relation mellem den kristne civilisation og Hitler […] I den muslimske verden skelner man ikke mellem religion og civilisation, men bruger ordet islam til at betegne begge fænomener, og deraf opstår en del misforståelser.” Lewis var en varm fortaler for Irak-krigen og krigen mod terror, og han siger bl.a: ”Ja, jeg mener det var rigtigt, men jeg mener ikke, at det blev håndteret godt, snarere tværtimod.” Det er vist det, man kalder en gratis omgang. Interviewet med Francis Fukuyama er også tankevækkende. Dels fordi Fukuyama har taget et selvopgør med neo-konservatismen og bl.a Irak-krigen. Men også fordi Fukuyama henledte min opmærksomhed på, hvad der meget vel kunne blive dette efterårs læsning for mig: Den syrisk-fødte, men i Tyskland bosiddende, islam-ekspert, Bassam Tibi, der plæderer for en aktiv europæisk identitetsdannelse, baseret på oplysningsidealer. Tanken er, at det skal nedtone det etniske og nationales betydning og give alle større mulighed for at føle sig som europæere – uanset vores baggrund. Så trods mangler, vil jeg alligevel anbefale at læse ‘Amerikanske stemmer’, da der er tale om et nødvendigt indblik i dele af amerikansk åndsliv, som i disse år har stor indflydelse – ikke blot i USA. Jeg vil dog råde folk til at skrue forventningerne ned til et moderat niveau.


24

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Vi kender ham som musikeren, Grand Prix-vinderen, eks-misbrugeren og den musikalske lillebror. Men Niels ‘Noller’ Olsen er også en mand med meninger, og han synes, at man skal sige fra, når samfundet bliver for ufølsomt Tekst: Merete Thorøe, journalist fsf@ft.fk - Jeg holder altid med de svage. Jeg kan simpelt hen ikke lade være med at føle solidaritet med dem, som har det svært – hvad enten det er børn eller voksne, om det er mennesker i Danmark eller i andre dele af verden. Og jeg kan blive rasende over det rabiate og nærmest feudale menneskesyn, som får lov at præge debatten om flygtninge og indvandrere. Der bør ifølge Niels Olsen være grænser for, hvor hysterisk debatten må være. Og for smålighed. Og for hvor selvfed det burde være tilladt at være som dansker. Og han bliver meget indtrængende, når han taler om, hvordan visse medlemmer af regeringens støtteparti omtaler andre mennesker fra Folketingets talerstol.

Tema

|

Globa lt

|

Barrierer for omsorg Niels Olsen er ikke en meningsmaskine, der bekender sig til bestemte politiske dogmer. Han har ikke nogen strategisk dagsorden, men reagerer følelsesmæssigt på ting, han ser og oplever. Hans menneskesyn og sociale indignation er stærkt præget at hans tunge, personlige bagage som mangeårig misbruger af alkohol og nervemedicin. Og af arbejdet som pædagog og siden uddannelsen til gestaltterapeut.

|

Partiet

|

Ka lender

- Der er mange tendenser i øjeblikket, som modarbejder menneskelig omsorg, udvikling og indsigt. Da jeg selv arbejdede som pædagog i 80’erne, var betingelserne egentlig temmelig gode. I dag beklager min datter, som også er uddannet pædagog, sig over, at pædagogiske principper og teori slet ikke harmonerer med de givne rammer. For hvordan skal man kunne stimulere det enkelte barn bedst muligt, når man hele tiden begrænses af mangel på hænder og kvadratmeter? Også Niels Olsens kone er pædagog – og elsker sit arbejde i et psykiatrisk bofællesskab. Men også her hører Niels om behovet for flere ressourcer for at kunne varetage hver enkelt syg beboers interesser.

Social ulighed så det gør ondt Gennem Niels Olsens eget engagement i fællesskaberne for Anonyme Alkoholikere, der tæller mennesker fra alle samfundslag, står det nærmest bøjet i neon, hvor store sociale forskelle, der findes i lille Danmark. Og hvor privilegeret han selv er rent materielt.

» For slet ikke at tale om alle dem, som tager sig af andre. De får hverken løn eller anerkendelse som fortjent, men bydes derimod nogle benhårde arbejdsvilkår og en ringe løn. Og det gælder alt fra skolelærere, sygeplejersker, politifolk og social- og omsorgsarbejdere. Dem burde samfundet sætte meget mere pris på «

- Det er en skamplet og ikke værdigt for et demokrati i et globalt samfund. Det er heller ikke hverken kristent eller humant at sende irakiske flygtninge retur til deres krigshærgede land med lidt uddannelse og en pose penge under armen – det er jo for pokker levende mennesker, det handler om. Jeg synes, man har pligt til at arbejde for et medfølende og rummeligt samfund, der lader sig inspirere af andre – i stedet for at lukke dem ude, både fysisk og mentalt.

Ku lt ur

- Jeg hører mange livshistorier og beretninger om sociale vilkår, som gør dybt indtryk på mig. For eksempel når en enlig mor til fire, der har kæmpet sig ud af sit misbrug, ikke har råd til at købe julegaver til sine børn. Nu er lykke jo ikke direkte forbundet med gods eller guld, men følelsesmæssigt kan jeg næsten ikke rumme, at nogle mennesker er så dårligt stillet økonomisk.

I Niels Olsen øjne er der i det hele taget en del huller i velfærdsstatens sikkerhedsnet. Han harmes bl.a. også over, at de ældre ikke får den omsorg, der passer sig for en velfærdsstat. At de hele deres liv har knoklet for samfundet og så spises af med nødtørftig hjælp, når de bliver syge eller så gamle, at de ikke længere kan klare sig selv. - For slet ikke at tale om alle dem, som tager sig af andre. De får hverken løn eller anerkendelse som fortjent, men bydes derimod nogle benhårde arbejdsvilkår og en ringe løn. Og det gælder alt fra skolelærere, sygeplejersker, politifolk og social- og omsorgsarbejdere. Dem burde samfundet sætte meget mere pris på.

Folkets spillemænd Niels Olsens opfattelse og tolkning af verden er tæt vævet sammen med det musikalske univers, der siden barndommen har domineret

|


|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

hans og broderen Jørgens liv. Stemninger og følelser samt små som store oplevelser i livet er tæt forbundet med bestemte stykker musik, og selv uden guitar bryder han gerne ud i sang for at illustrere, hvad han mener. Niels Olsen er med egne ord en mand, hvis sind kan rammes af en tone, så han græder. - Jørgen og jeg bruger ikke vores optræden som Brødrene Olsen som affyringsrampe for politiske budskaber. Vi opfatter os som en slags ’folkets spillemænd’ og er stolte over at være en lille del af de menneskers liv, som arbejder hårdt for samfundet og vores fælles bedste. Hvis vi har en mission, er det snarere at formidle et budskab om kærlighed. Men jeg tror nu ikke, at vores publikum ville få kaffen i den gale hals, over at jeg som musiker har nogle politiske holdninger.

Kærlighed er koden til livet Niels Olsen bliver en lille smule nostalgisk, når han tænker tilbage på de gode, gamle protestsangere og politiske bands som fx Bob Dylan, Hoola Bandoola Band og Savage Rose. Men budskabet fra de glade 60’ere om peace and love er stadig holdbart i Niels Olsens ører. Hans hjertesag er, at vi mennesker skal opføre os ordentligt, være noget for hinanden og ikke være hadefulde over for nogen. Den personlige rejse fra hardcore misbruger til clean ægtemand og far har forstærket Niels Olsens følelse af, at vi mennesker bør overgive os til kærligheden og være ydmyge over for kræfter, der er større end os selv. - Jeg er taknemmelig for at have fået lov til at overleve og for, at min kone og børn var der endnu. Undervejs i min proces med at komme ud af misbruget oplevede jeg så at sige at komme ind til kernen i livet. Det har givet min tilværelse en særlig stærk intensitet, som jeg kalder ‘high power’. Niels Olsen definerer sig selv som et troende menneske. Han er hverken buddhist, muslim, hindu eller kristen i traditionel, kirkelig forstand. Men han vedkender sig, at hans livssyn er mest inspireret af en moderne tolkning af kristendommen. - At tro på noget har reddet mig som menneske. Og jeg kan fuldt og helt tilslutte mig Jungs tanke om, at en vis åndelighed er nødvendig for, at mennesket kan forandre sig. Kodeordene i Niels Olsens private livsfilosofi er fred og kærlighed. Som popmusiker, pædagog, misbruger og terapeut kender han både tilværelsens glamour og livets skyggesider bedre end de fleste. Og han ved, at forandring ikke kommer af sig selv – hverken på det personlige eller det samfundsmæssig plan. Foto: Polfoto

|

25


Uden filter Gudrun Schyman tidligere partileder for det svenske Vänsterparti i 1990’erne. I dag blandt andet talskvinde for det nydannede parti Feministisk Initiativ.

Gudrun Schyman Frilandsfeminist og aktieejer Foto: Stefan Borgius

Delt magt giver dobbelt viden! I dag ejer 94 procent af alle svenskere aktier. Enten direkte på børsen eller indirekte via pensionsfonde. Magten ligger selvfølgelig hos de store aktienærere, men det er ikke ensbetydende med, at det er helt uinteressant at forsøge indflydelse som mindre aktionær. Den skæve kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser er et demokratisk anliggende, der rækker uden for disse selskabers årsregnskaber, hvorfor det er et anliggende, der også har en plads i den politiske debat. I Sverige var der tidligere en trussel om, at man via lovgivning ville øge andelen af kvinder på direktionsgangene, men med regeringsskiftet i efteråret 2006 forsvandt denne trussel.

generalforsamlingen og stillede de valgforberende til ansvar. Som ejere har man nemlig ikke bare ret til at stille spørgsmål. Man har også ret til at få seriøse svar. Vi henviste til forskning, som viser, at blandede bestyrelser har bedre kreativitet. Ligesom vi henviste til erfaringerne fra Norge, hvor man med lovgivning har fordoblet antallet af kvinder. Interessen for vores aktieaktivisme har været stor. Vi har ikke opnået nogle konkrete forandringer, men medierne har flittigt skrevet, og mange aktionærer, både kvinder og mænd, har spontant spurgt, om vi ikke også ville repræsentere dem.

Og det rejste spørgsmålet – hvad gør vi så? For den mandsdominerede (i bestyrelserne er 80 procent mænd) selskabsverdens konservatisme vækker bekymring. Selskabernes skæve kønsfordeling er et tab af både nødvendige og ønskværdige kompetencer, hvor selskaberne ikke fuldt ud udnytter deres udviklingspotentiale.

Vi har endnu ikke bestemt, hvordan vi kommer videre herfra, men at der findes en kraft, som kan kanaliseres, er åbenlyst. Vi er blevet overbevist om, at der findes en voksende gruppe af aktionærer, som har langsigtet, holdbar udvikling med vækst som deres dagsorden.

Arbejdsgiverorganisationen, Svensk Näringsliv, har altid slået fra sig i debatten med henvisning til, at bestyrelsens sammensætning udelukkende er et anliggende for ejerne. Med andre ord. Man ønsker ikke et politisk indblanding. Derfor blev jeg og journalisten, Mia Odabas, ejere. Vi købte hver vores aktie i ti af de største firmaer, og vi begyndte at opføre os som ejere.

At det er mandligt dominerende bestyrelser, der bedst sikrer langsigtet lønsomhed, findes der ingen konkrete beviser for – tværtimod er bevisbyrden for dem, som forsvarer det nuværende system, meget tung. Træge gubber bør ikke høre hjemme i et moderne erhvervsliv, og jo flere aktivister vi bliver, jo mere kan vi påvirke dem.

I god tid før selskabernes generalforsamling sendte vi konkrete og relevante spørgsmål til hver enkelt valgforberedende ordfører. Spørgsmål der omhandlede ansættelser. Vi spurgte dem, hvorvidt de mente, mandsdominansen var et problem, og om de gjorde noget særligt for at rekruttere kvinder. Efter høflige og indholdsløse, skriftelige svar, som vi tolkede som, at man anså kvinderepræsentationen i bestyrelserne som ‘ikkespørgsmål’, udtrykte vi vores bekymring som ejere og gik videre til

‘Uden filter’ er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.


Rundt om SF

Udflugt til Alsace

Valg af medlem til Rådet for Menneskerettigheder

SF’s faglige landsmøde 2007: Bedre velfærd fagbevægelsens krav til en ny regering

SF skal udpege et medlem til Rådet for Menneskerettigheder. Rådet drøfter de overordnede retningslinjer for Institut for Menneskerettigheders virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efter lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Frist for opstilling er 15. september. Begrundet ansøgning sendes til Partisekretariatet att. Jens Andersen på jens@sf.dk.

SF holder fagligt landsmøde den 29. – 30. september 2007 på Marielyst Skole, Gladsaxevej 198 i Gladsaxe. Lørdag er der faglig konference: ”Bedre velfærd – fagbevægelsens krav til en ny regering” med oplæg fra Ole Sohn og folk fra fagbevægelsen. Søndag aflægger SF’s Faglige Landsudvalg (FLU)beretning, og landsmødet fastlægger nyt arbejdsprogram for FLU for perioden 2007-2009, og der vælges et nyt fagligt landsudvalg.

Relancering af webdebatten SF har ændret debatten, så den får bedre rammer. I fremtiden vil debatten blive tilknyttet udvalgte områder på vores web, og hver debat vil blive fulgt af en medarbejder og/eller en politiker. Debatten vil fortsat være åben for alle, der har noget på hjertet. Derudover har en række af vores folketingspolitikere åbnet deres egne weblogs, hvor alle er velkomne til at bringe deres synspunkter i spil. Endelig står vi over for at lancere et helt nyt medlemssystem, hvor der vil blive mulighed for en række debatter - især for medlemmer - men også for sympatisører og samarbejdspartnere.

Hvis du er interesseret i at deltage, kan du få yderligere oplysninger hos din partiforeningsformand eller ved henvendelse til chefkonsulent Bent Gravesen SF, Christiansborg 1240 København K, tlf. 33 37 44 95 e-mail sfbegr@ft.dk eller FLU’s formand Eigil Andersen, Holken 10, 8210 Århus V, tlf. 86 15 21 60, e-mail eigil1@stofanet.dk. Her kan du også få tilsendt den skriftlige beretning og nærmere program for landsmødet.

SFOF rejse til Strasbourg Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF) arrangerer studierejse til Strasbourg den 20. til 24.oktober.

Abonnér på SF’s podcast Som det første parti i Danmark, går SF i front og podcaster om SF’s mærkesager. Nu kan alle, der har MP3-afspillere vælge at høre SF’s udsendelser, når muligheden eller lysten melder sig. I bussen, når hunden skal luftes, ved skærmen eller et helt fjerde sted. Hør for eksempel Villy Søvndal berette om sin vej ind i politik, Ole Sohn fortælle om SF’s ældrepolitik eller hør Pernille Vigsø Bagge personlige beretning om hendes overraskende vej ind i Folketinget. Hvis du ikke har en MP3-afspiller, kan du også høre indslagene via SF’s hjemmeside.

Turen omfatter besøg i Europaparlamentet, hvor Margrete Auken og hendes stab vil sammensætte et program til os. Der vil være en udflugt rundt i Alsace, hvor vi bl.a. besøger en vinbonde og smager på de dejlige Alsace-vine. Turens pris er kr. 1900. I prisen er togrejse med liggevogn (4 pers.) tur/retur, overnatning i 3 nætter i dobbeltværelse, (mulighed for enkeltværelse med pristillæg). Yderligere oplysninger og tilmelding: Berit Møller Nielsen: Bemoni@stofanet.dk, tlf. 86 76 09 81 eller Niels Erik Jensen: NielsEJ@ mail.tele.dk, tlf. 65 94 33 39 eller www.sfof.dk


M agasinpost B Id-nummer 12943

Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Kalender > Gert Petersens fødselsdag – seminar og reception SF’s gamle rorgænger fyldte 80 i august. Åbent festseminar på Christiansborg mandag den 3. september kl. 14 – 16 og efterfølgende reception. Alle er velkomne.

> ‘Gade og Gore’ i Thisted THISTED: SF -Thy inviterer nu til et arrangement i Kino 1-2-3 i Thisted tirsdag aften 4. september under overskriften ”Gade & Gore”. Først vises Al Gore-filmen ‘En ubekvem sandhed’, og derefter er der debat med Steen Gade, opvokset i Thisted, nu igen medlem af Folketinget for SF efter en periode som direktør for Miljøstyrelsen.

> Introkursus i Ringsted Kurset er for nye medlemmer, som ønsker indblik i SF’s historie og politik. Fredag den 21. - lørdag den 22. september 2007 Start fredag kl. 18, slut lørdag eftermiddag Tilmelding: annette@sf.dk Sted: Ringsted Vandrerhjem, Sct. Bendtsgade 18, Ringsted Nærmere information: www.sf.dk/kalender

> Fagligt Landsmøde 29. og 30. september på Marielyst Skole, Gladsaxevej 198 i Gladsaxe. Se i øvrigt ”Rundt om SF”. Nærmere information: sf.dk/kalender

> Intromøde for nye medlemmer I invitationen skriver SF -Thy, at ‘begge er optaget af truslen fra den globale opvarmning’, ‘begge er parat til at handle’, og ‘begge er sønderlemmende i kritikken af deres regerings mangel på handling’.

5. og 6. oktober i Fredericia. Kurset henvender sig til nye medlemmer, som ønsker indsigt i SF’s historie og politik. Nærmere information. sf.dk/kalender

Arrangementet koster 45 kr., og der kan bestilles billet hos Kino 1-2-3.dl.

.

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender


Magasinet F! august 2007