Aktivisten oktober 2013

OKTOBER 2013

IBEN ZEUTHEN OM danskernes drømme og ambitioner:

vi drømmer ikke for lidt, men måske drømmer vi forkert.

AKTIVISTEN snakker med radioværten bag programmet “Ibens” og prøver at tage temperaturen på den almene danskers drømme om livet.

Over 12.000 unge står i dag uden en lære- eller elevplads på en rigtig arbejdsplads - halvdelen står stille og er forhindret i at komme videre med deres uddannelse. Og mere end 100.000 unge er hverken i arbejde eller uddannelse.

Ved kommunalvalget den 19. november skal vi forpligte politikerne på løsninger, der åbner døren for vores fremtid!

Vi kører kampagne i 9 kommuner landet over for at stille konkrete krav til politikerne.

Find den lokale kampagneleder i din kommune og læs mere om kampagnen på stemjob.dk

LEDER

Store kampe forude Kære SFU’ere Først og fremmest tak for valget til landsformand for Danmarks sejeste og mest slagkraftige ungdomsorganisation. De første måneder har været enormt spændende, og jeg glæder mig til de mange store kampe, der er foran os.

Og det er ikke så lidt, vi går i møde den kommende tid. Regeringen forsætter med at lave store reformer, og næste skridt er en reform af erhvervsuddannelserne.

En reform, der optager SFU meget. Om lidt skal der indgås en finanslov, der skal trækkes så meget til venstre som muligt, og om tre måneders tid er der kommunal- og regionsvalg. Oveni det sparker SFU nu gang i en skolestartskampagne med mærkesagerne: Stop brugerbetaling på uddannelse, indfør gratis psykologhjælp til lægehenviste unge, byg flere ungdomsboliger og fordel kriseregningen retfærdigt!

Når vi vælger at fokusere på unge og uddannelse skyldes det i høj grad, at det politikske billede har rykket sig mod højre til skade for ungdommen. Pludselig er det blevet acceptabelt at forringe SU’en, og de borgerliges vanvittige forslag om yderligere forringelser af uddannelsessystemet vil ingen ende tage. Senest har de foreslået at indføre brugerbetaling pr. semester på de videregående uddannelser. Et forslag, der går i den helt forkerte retning, og som vil have stor social slagside og resultere i, at færre tager en uddannelse.

Vi vil en anden vej. Vi vil kæmpe for ungdommen og sikre et uddannelsessystem uden brugerbetaling. Alle skal have lige mulighed for at gennemføre en uddannelse.

Vi vil bekæmpe den negative sociale arv, sikre flere ungdomsboliger og kræve lærepladser til de tusindvis af unge på erhvervsuddannelserne, der lige nu ikke kan få lov til færdiggøre deres uddannelse.

I DETTE BLAD Rekordstor mangel på studieboliger

X

Stor bolignød, hvordan løser vi den?

X

Join kampen for flere ungdomsboliger

X

Ideologihjørnet X Hvor dyrt skal det været at uddanne sig?

X

Reportage: VM i Skills

X

Feature: Iben Marie Zeuthen

X

Skolestartskampagnen X

Tak for at du er med i denne kamp! Der er brug for alle stærke kræfter, hvis højrefløjen skal have kamp til stregen. Kun sådan kan vi sikre en politik, der er solidarisk og til gavn for ungdommen. .

Carl valentin, formand for sf ungdom

AKTIVISTEN udgives af SF UNGDOM Blegdamsvej 24A, Baghuset 2200 København N Tlf.: 35 36 17 77 E-mail: sfu@sfu.dk

Redaktion HER MANGLER REDAKTIONEN Sebastian Bych (Ansv.)

Art Direction Inumineq Copenhagen Forsidefoto Philip Davali

Oplag 3500 Tryk CS Grafisk

Aktivisten udgives af Socialistisk Folkepartis Ungdom. Alle artikler er udtryk for skribentens egne holdninger og betragninger med mindre andet er angivet.

Rekord stor mangel på studieboliger Af Philip Davali

For de kommende studerende, der i slutningen af juli fik tilbudt en studieplads, kan glæden over deres nye studie blive kort.

Med studiepladsen følger for mange af de 63.525 nye studerende nemlig også en plads bagerst i den hastigt voksende boligkø.

Problemet med den massive mangel på studie- og ungdomsboliger har eksisteret længe, men de sidste års rekordoptag på de videregående uddannelser har kun gjort problemet større.

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

4

En opgørelse over antallet af ungdomsboliger, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har lavet for DR Nyheder, viser, at der nu på landsplan kun er 1 ungdomsbolig for hver 4. studerende - og i de største byer er konkurrencen endnu hårdere. I København er der kun en ungdomsbolig til hver 8. af de ca. 80.000 studerende.

Boligmangel presser priserne i vejret

Den rekordhøje efterspørgsel på boliger betyder også, at priserne på værelser og

lejligheder bliver presset i vejret.

Boligportal.dk har kunnet registrere, at gennemsnitspriserne på værelserne i deres system på 5 år er vokset med 10 og 15 % i hhv. København og Aarhus.

Samtidig viser en undersøgelse lavet af DJØF, at de studerende på mellemlange videregående uddannelser bruger 96 procent af deres SU-indtægt på boligudgifter. For de studerende på kandidatuddannelser står det endnu værre til - de bruger mere på husleje, end de får i SU. Konsekvenserne af de høje boligpriser er ifølge Danske Studerendes Fællesråd, de universitetsstuderendes organisation, store: - Manglen på studieboliger presser priserne i vejret, hvilket betyder, at studerende enten er nødt til at arbejde så mange timer, at det går udover deres uddannelse, eller optage gæld.

I dag er der allerede 38 % af alle studerende på de videregående uddannelser, der tager SU-lån, og 47 % af alle kandidatstuderende,

der optager lån. Det er et problem, at bl.a. høje boligpriser betyder, at man må gældssætte sig eller arbejde uhensigtsmæssigt meget for at tage en uddannelse.

Et samfundsproblem

For SFU er manglen på studieboliger mere end blot et problem for den enkelte - det er et samfundsproblem. Formand for SFU, Carl Valentin, forklarer: ”Vi støtter regeringens mål om, at vi i Danmark skal leve af og konkurrere på at være dygtige, og derfor er det et samfundsproblem, hvis vores elever og studerende ikke kan fokusere på deres uddannelse, fordi de er i evig boligjagt, bor på en sofa hos en bekendt eller skal arbejde meget for at få råd til huslejen.”

Stor bolignød, hvordan løser vi den?

- 3 politikere og 3 studerende har ordet Af Dina Jans I denne artikel har vi snakket med 3 unge der skal til at starte på en uddannelse, der alle har problemer med at finde et sted at bo. Deres problemstillinger og bekymringer har vi fået 3 politikere til at svare på hhv. Sisse Marie Berendt Welling, Rasmus Brygger og Andreas Weidinger

Vicki Lam

Sisse Marie B. Welling

Vicki er 19 år. Hun bor i Esbjerg og skal til at studere på Århus Universitet og leder derfor efter et sted at bo i nærheden af sit studie. Hun har fået tilbudt en fremvisning på en bolig, hvor det simpelthen ikke ville kunne lade sig gøre økonomisk. Hun står nu i den situation at hun kan pendle 2,5 timer fra Esbjerg til Århus eller hun kan takke nej til sin studieplads.

Kære Vicki, Din situation er desværre en, som alt for mange står i. Der mangler i den grad studieboliger i de store byer. Det er med til at gøre livet surt for især nye studerende, mens bolighajerne på det private lejemarked tjener kassen. Både i København og Aarhus er det lykkedes SF at få igennem, at der skal bygges nye studieboliger. I København har vi stået i spidsen for et opgør med det byggestop på ungdomsboliger, som Borgerrepræsentationen vedtog i 1996.

Hvis vi skal ændre afgørende på situationen, så kræver det politisk handling ikke kun i år, men de næste 10 år. Vi skal have sat gang i byggeriet af almene studieboliger, vi skal have ændret planloven så kommunerne kan kræve at for eksempel 10 procent af nye boliger i et område udlejes til studerende og vi skal have ændret lejeloven, så folk er beskyttet, når de anmelder deres udlejer for at tage en alt for høj pris. I forhold til din situation lige nu, kan jeg kun give et par råd videre, jeg selv har haft gavn af, som studerende i storbyen.

For det første er man, med det boligmarked vi har i dag, nød til at have både en kortsigtet og en langsigtet strategi, når man flytter til en ny by.

Den kortsigtede handler om at få tag over hovedet lige nu og her. På længere sigt er det en god ide at skrive sig op i en boligforening under der hedder fleksibel udlejning, der betyder, at studerende kommer foran i køen i nogle boligområder.

Kh Sisse Marie

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

”Hvordan skal man kunne finde et ”ordentligt” hjem (altså en lejlighed for sig selv), når SUen er så lav? Kan det virkelig være rigtigt at én udeboende som studerer i København skal have samme SU som én udeboende studerende i Kolding hvor huslejen generelt er omkring 3-4 tusinde billigere? Kunne det være en idé at oprette flere hold rundt omkring flere byer så ”alle” studerende i Danmark ikke skal samles på campingpladser i Århus og København?”

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF

5

Stephanie severin

Rasmus brygger

Stephanie er 19 år og skal til at studere på Copenhagen Business School. Hun bor på Falster og for at undgå den 4 timers lange tur med offentlig transport om dagen, leder hun efter en bolig i København.

Hej Stephanie, Jeg kan godt forstå din frustration over hvor svært det er at finde et sted at bo. De høje priser i København var en af årsagerne til at jeg selv valgte at flytte fra København. Selvom du selvfølgelig ligesom mig, har muligheden for at vælge anden studieby, er det ikke hvad jeg vil fortælle dig at gøre. Det burde nemlig være muligt at finde et godt og billigt sted at bo i sin studieby.

”Det er så nemt at sige, at SU’en skal sættes op. Men vi skal jo have mad på bordet. Så må man spare andre steder. Vi unge skulle trods alt være fremtiden. Dette samfund skulle gerne tage hånd om de svage, og det gøres ikke ved at vi lever for 1000 kr. om måneden når vores husleje er betalt. Hvordan mener I, at vi skal kunne skynde os igennem uddannelsessystemet, når vi hverken får mulighed for kost og logi? Man bliver nød til at have et arbejde ved siden af sit studie, med mindre man vil spise solgryn morgen, middag og aften.”

Formand for Liberal Alliances Ungdom

Derfor vil jeg opfordre dig til, at tage kontakt til din lokalt valgte MF’er og bede ham/hende om at gøre en større indsats for at rydde op i regeljunglen på boligmarkedet. Der sker nemlig det, at den lejelov, der kom til verden for at beskytte os lejere, gør det så dyrt og uinteressant at være udlejer, at markedet kun fyldes med bolighajer og dyre lejligheder. Hver gang politikerne blander sig for at skabe billigere lejligheder for én gruppe, er det nemlig med til at skubbe priserne op for alle os andre. Det mener jeg som liberal er hamrende uretfærdigt og hvis det stod til mig, skulle de mange regler og love på det her område fjernes, så du og alle andre studerende rent faktisk også har råd til at bo i jeres studieby.

De bedste hilsener, Rasmus Brygger

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

6

Tina Sund Trads

Andreas Weidinger

Tina er 20 år gammel. Hun bor i Billund og skal til september til at studere i København. Før hun fandt en kollegieplads, var hun udsat for snyd på boligmarkedet.

Kære Tina, Først og fremmest tillykke med din kollegieplads! Din handlekraft er forbilledligt for mange studerende.

Der er massevis af boliger. Jo ganske vidst ligger de ikke midt i København ved siden af de fashionable butikker. Det kan endda være, at du som studerende skal flytte til Hvidovre eller Albertslund og transportere dig halvanden timer om dagen. I disse områder viser et kig på google et overvældende antal værelser til 2000-3000,Du kommer naturligvis stadig til at sidde trængt i det, hvis du ikke har et arbejde.

”Der burde blive lavet nogle ungdomsboliger, som kun kunne lejes af folk på SU, da der er rigtig mange der ikke har mulighed for at betale den ellers rigtig høje husleje i storbyerne og det er der uddannelserne ligger. Hvordan kan i bede folk læse videre med det samme og uddanne sig i flere år, når det er de færreste der har råd til at betale en husleje i de byer hvor uddannelserne ligger?”

Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation, Konservative

Og for dem der af den ene eller anden grund ikke har tid, eller kompetencer, til at få et arbejde, er der heldigvis meget attraktive muligheder for at tage et yderst favorabelt studielån.

Netop studielånet er et privilegium som jeg selv gør flittigt brug af.

Vi skal spørge os selv, om det er rimeligt, at vi tager flere penge fra arbejdende mennesker, fordi vi er så forkælede, at vi insisterer på at bo i København K eller brokvartererne.

Lad os droppe vores klagesang og se på vores mange muligheder i stedet. Der er rigeligt af dem, selvom de måske ikke passer ind i vores ungdommelige glansbillede af hvordan det er rimeligt, at vi lever for andre folks penge.

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

Mvh Andreas Weidinger

7

join kampen for flere ungdomsboliger Af Philip Davali

Det er klart for enhver, at ungdomsboligerne ikke kommer af sig selv - det kræver, at vi kæmper for det. Her er beskrevet et par af de måder, du kan være med i kampen.

Kæmp med SFU

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

“Flere ungdomsboliger, der er til at betale” er et af de 3 emner, som årets skolestartskampagne handler om. De to andre er “Stop for brugerbetaling på uddannelse” og “Gratis psykologhjælp til unge under 25”.

Derfor er kampagnen også et oplagt sted at starte, hvis du vil sprede budskabet om, at der bør være flere ungdomsboliger, der er til at betale. Brug f.eks. kampagnens flyers og plakater, lav et banner eller lav en aktion (find aktionsforslag på sfunet.dk).

8

Skolestartskampagnen kan også bruges som afsæt til en lokalkampagne, hvor I går sammen med jeres lokale KV-kandidater. Sam-

men kan I lægge en plan for, både hvordan man lovgivningsmæssigt gennem byrådet vil kunne sikre flere ungdomsboliger I jeres kommune, men også hvordan I kan strikke en kampagne sammen, der kan være med til at sikre, at det kan ske.

Læs mere om skolestartskampagnen på: sfunet.dk – “Aktuel kampagne” – “Skolestart 2013” og bestil kampagnematerialer på sfu. dk – “bestil materialer”.

betale. Så kontakt dit eget studenterråd og hør, hvordan du kan være med.

Både Studenterrådet på Aarhus Universitet og Studenterrådet på Københavns Universitet arrangerer også en sofaformidling, hvor de formidler kontakt mellem unge, der mangler et sted og bo og unge, der måtte have lidt plads tilovers, hvor en trængende studerende kan bo midlertidigt.

Så har du en sofa, er det en måde, hvorpå du direkte kan hjælpe en medstuderende i nød.

Kæmp med studenterorganisationer

SFU er ikke de eneste, der fører kampagne for flere ungdomsboliger rundt omkring i landet - det gør elev- og studenterorganisationer og studenterråd også.

Studenterrådene i de største studiebyer har alle tænkt sig at bruge studiestarten og det kommende kommunalvalg på at understrege behovet for ungdomsboliger, der er til at

Læs mere om sofaformidlingerne på: www.sr.au.dk og www.srku.dk.

IDEOLOGIHJØRNET:

Brugerbetaling

begrænser friheden

SFU har altid kæmpet aktivt imod brugerbetaling i vores offentlige velfærdssystem.

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

Det gælder ikke mindst på undervisningsområdet, hvor vi altid har modsat os enhver form for brugerbetaling i uddannelsessystemet og stillet spørgsmålstegn ved de elementer af skjult brugerbetaling, der allerede eksisterer i systemet i dag. Men når vi bekæmper brugerbetaling på uddannelse er det ikke bare et spørgsmål om, at vi synes det er synd eller unfair, at mennesker skal betale for deres uddannelse.

Vores kamp for god og gratis uddannelse

handler derimod om noget så fundamentalt som frihed. Vi mener, at et uddannelsessystemets vigtigste opgaver er, at give det enkelte menneske mulighed for, at forme sit liv præcis som han/hun ønsker det. Brugerbetaling på uddannelse vil betyde, at adgangen til uddannelsessystemet bliver meget indskrænket for dem, som ikke vil kunne betale.

Og dermed bliver friheden i vores samfund alvorligt indskrænket. For som socialister tror vi på, at man først kan tale om frihed i det øjeblik, hvor alle har samme muligheder og ikke begrænses af andre.

9

HAR DU PENGE

SÅ KA’ DU FÅ:

• Buskort, lommeregner, studietur, bøger og andre undervisningsmaterialer, din uddannelse kræver • En ordentlig bolig i nærheden af dit uddannelsessted.

• Psykologhjælp, hvis det er psyken og ikke benet, der knækker

t r y d r o v H kal det s re, at vĂŚdanne udsig?

Af: Kristian Klitgaard Nielsen

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

12

”Brugerbetaling betyder, at unge som ikke har råd, bliver sorteret fra visse uddannelser og gymnasier” Der er efterhånden mange udgifter forbundet med at tage en ungdomsuddannelse.

Men hvordan oplever man brugerbetaling på ungdomsuddannelserne og hvordan har brugerbetalingen udviklet sig? Aktivisten har snakket med Zacharias Polonius, formand for Handelselevernes Sammenslutning, og Phillip Lerer, som er nyvalgt formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Også hos Danske Gymnasieelever kan man genkende problematikken med studierejserne: ”Man gør studierejsen til en del af pensum og flere gymnasieklasser rejser ud af Europa.

Det er problematisk fordi flere unge betaler mere for deres studietur, end de måske har lyst til”, forklarer Phillip Lerer.

Ved siden af udgifterne til studierejser, følger

Men over de seneste år, er der også dukket en række nye omkostninger op, for eleverne på landets ungdomsuddannelser. Zacharias Polonius lægger især vægt på konsekvenserne af praktikpladsmanglen for landets 16.000 HG-elever. ”Mange arbejdsgivere tænker ’så hellere én fra hhx eller stx’. Det betyder, at stadig flere HG’ere kommer i skolepraktik”.

Netop kvaliteten af skolepraktikken, er på nogle af landets skoler meget ringe. ”Nogle steder sidder de og bestiller fiktive pakker fra fiktive butikker det meste af dagen”, forklarer Zacharias Polonius.

Derfor er der mange elever, som ganske enkelt takker nej til skolepraktikken og går

’rogue’. ”Eksempelvis er der nogle, der tager 14 dage gratis i en virksomhed, formelt fordi de skal aktiveres, men i virkeligheden i håbet om en permanent praktikplads”, uddyber han.

Hos Danske Gymnasieelever oplever man ligeledes, at indirekte udgifter, såsom transportomkostninger, også er noget de unge mærker. ”Bare det at komme til og fra gymnasiet kan være en tung udgift i sig selv. Det afhænger naturligvis af hvor i landet man bor, men generelt er der mange omkostninger forbundet med at rejse”, forklarer Phillip Lerer.

At brugerbetalingen på nogle af uddannelsesinstitutionerne er eksploderet, har en række konsekvenser.

Det er ikke nødvendigvis alle landets ungdomsuddannelser, der sætter brugerbetalingen i vejret, men på nogle uddannelser og skoler, er brugerbetalingen nærmest eksploderet. Det har en række konsekvenser ifølge Phillip Lerer, som især påpeger, at unge med lav økonomi vil have færre valgmuligheder, når de skal vælge uddannelse: ”Man må fravælge de uddannelser og gymnasier, hvor brugerbetalingen er høj. Så brugerbetalingen betyder, at unge som ikke har råd, ganske enkelt bliver sorteret fra visse uddannelser og gymnasier”.

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

Et velkendt eksempel på brugerbetaling på ungdomsuddannelserne, er studierejser.

Men meget tyder på, at udgifterne til studierejser er under forandring, ifølge Zacharias Polonius fra Handelselevernes Sammenslutning: ”På HHX har nogle af eleverne ’obligatoriske studierejser’ til kina og USA til 30.000 kr., fordi de gerne vil arbejde med det asiatiske eller amerikanske marked. Det er bare ærgerligt, at prisen er så vanvittig høj”.

blandt andet udgifter til lommeregner – gerne over 1000 kr. – samt en bærbar computer.

Ifølge begge formænd er det nu ’forventet’ af eleverne på mange af landets ungdomsuddannelser, at man selv køber en bærbar til undervisningen. Nogle steder endda computer-programmer, som bruges til undervisning.

Et væsentligt problem er tilsyneladende, at mange af de elever som ikke har råd til dyre studierejser, heller ikke ved hvad man skal stille op: ”Eleverne ved ikke, at de faktisk har rettigheder, selvom det desværre ikke er mange”, forklarer Zacharias Polonius.

13

R e p o r tag e :

VM i skills

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

14

Som uddannelsesordfører for SF deltog jeg i VM i Skills i Tyskland for at støtte op om de danske deltagere og sætte fokus på håndværksfagene.

ved Thisted vandt bronze. Vognmaleren blev desuden best of nation.

Herudover fik Danmark hele ni medallions of excellence, en slags æresmedalje til de deltagere, der opnår mere end 500 point.

Efter sommerferien skal vi forhandle reform af erhvervsuddannelserne, og det er vigtigt, at vi får flere til at starte på teknisk skole. For få år siden var det 30 procent af en ungdomsårgang, der startede på en erhvervsuddannelse – i dag er det under hver femte.

Tirsdag aften var der åbningsceremoni, og land efter land kom ind til musik og kæmpe lysshow. Mere end 50 lande var repræsenteret og havde hver især valgt et stykke musik at komme ind til. Den danske delegation kom ind til lyden af Nephew’s Hjertestarter og massive danske tilråb fra blandt andet Undervisningsminister Christine Antorini.

Vi kommer til at mangle i titusindvis af faglærte om få år, og derfor var dette VM en god mulighed for at sætte fokus på det bedste, unge danske håndværkere har at byde på.

I starten af juni blev verdensmesterskabet i håndværk afholdt i Leipzig i Tyskland. Håndværkere fra hele verden deltog, og fra dansk side havde vi 17 deltagere med. De deltog i mange forskellige discipliner, for eksempel som kok, industritekniker, murer, møbelsnedker, mediegrafiker, vognmaler, tjener, og karrosseritekniker.

Murer Mathias Nielsen fra Mejrup ved Holstebro vandt sølv ved WorldSkills, og vognmaler Mathias Bliksted Vigsøe Frimor fra Frøstrup

Søndag aften resulterede måneders forberedelse og fire hårde konkurrencedage, i at murer Mathias Nielsen og Vognmaler Mathias Bliksted Vigsøe Frimor vandt henholdsvis sølv og bronze.

Over 1.000 deltagere fra 53 forskellige lande og regioner var med til WorldSkills. De dystede inden for 45 forskellige fag.

WorldSkills finder sted hvert andet år. Det er den største uddannelsesbegivenhed i verden og næsten 200.000 mennesker besøgte mesterskabet i Leipzig.

”Det kræver, at man tager fem minutter om morgenen, hvor man ligger og kigger ud i luften” –– AF THOMAS KORSGAARD

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

15

Det modsatte af kompromis må være visioner og ideologi i bund og grund og jeg kan på ingen måde hverken i sprog, stemmeføring, mærkesager eller i mimik – hverken på mikro eller makroplan kan jeg få øje på nogen visioner hos de danske politikere.

Alle taler hele tiden om den dumme finanskrise og alle de dårligdomme, den har bragt med sig. For nyligt læste jeg en sociolog skrive i avisen, at krisen har betydet, at vi drømmer for lidt. Der var nemlig en ny lottomillionær, der ville sætte sine syv millioner i banken og give konen en ny carport i stedet for at satse pengene på sine drømme. Vi drømmer for lidt, mente sociologen, men gør vi det? Jeg spurgte min gode ven Iben. Hun er radiovært på radio24syv-programmet ”Ibens”, et program hvor danskerne ringer ind for at drøfte stort og småt - og for at drømme sammen.

T: Har sociologen ret. Drømmer vi danskere for lidt?

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

16

I: Nej, vi drømmer ikke for lidt, men måske drømmer vi forkert. Hvis man kunne ønske noget, kunne man ønske, vi havde mindre egoistiske drømme. At vi tillod os at drømme på vegne af fællesskabet. At vi tillod os at drømme om, at man faktisk kan ændre noget, at man faktisk har en indflydelse på, hvordan verden ser ud om ti år.

T: Skal vi så satse mere på vores drømme?

I: Det kommer an på, hvilke slags drømme, det er. Nogle gange keder jeg mig lidt, fordi jeg ikke har fokus på de materielle drømme selv, for det er så nemt. Men det interesserer mig utroligt lidt. Men jeg synes egentligt, vi satser meget på de personlige drømme. Folk starter virksomheder, køber et sommerhus eller starter en kaffebar, men i forhold til mentalt at tro på, at man kan ændre verden, kunne jeg godt ønske mig mere, at folk turde satse.

optaget, men omvendt også rekordmange, der blev afvist. Ministeren, Morten Østergaard, har udtalt, at vi jo ikke alle kan blive molekylærbiomedicinere, men at nogle også må tage sig sammen og søge ind på en uddannelse, de ikke har lyst til eller som ligger i en by langt væk. Skal man gå på kompromis med sine drømme?

I: På én eller anden måde er der noget i den der udtalelse, der fortæller mig, at der er et eller andet, der er misforstået her. For det første er jeg ikke sikker på, at det første studie, man søger ind på, ens førsteprioritet, nødvendigvis er det, man drømmer om. Det tror jeg ligeså meget er en rationel overvejelse om, hvad der kan svare sig, hvad der vil se godt ud på CV’et og hvad giver har flest jobmuligheder. Så jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om folk overhovedet søger det, de drømmer. Man er vel allerede gået på kompromis, når man søger. Og selvfølgelig skal man indgå kompromisser, hvis man vil have noget ud af tilværelsen.

T: Men hvad med inde på Christiansborg? Går man for meget på kompromis med sine drømme derinde? Politikerleden er jo noget, man taler meget om.

I: Det modsatte af kompromis må være visioner og ideologi i bund og grund og jeg kan på ingen måde hverken i sprog, stemmeføring, mærkesager eller i mimik – hverken på mikro eller makroplan kan jeg få øje på nogen visioner hos de danske politikere.

T: Så du synes, de danske politikere drømmer for lidt?

T: Nu var der jo rekordmange unge, der søgte ind på en videregående uddannelse i år. Dermed var der både rekordmange, der blev

I: De giver i hvert fald ikke udtryk for, hvad de drømmer om. Jeg kan ikke

jo vide, om Margrete Vestager drømmer om en carport eller om at vi bliver bedre til at tage os af vores naboer, det håber og tror jeg da, hun gør. Men der er ikke nogen politikere, jeg kan mærke det hos. Men det er nok også vi journalisters egen skyld. For vi bruger altid politikere i en kritisk opstilling, der skal altid være krig og det gør også, at der nogle gange bliver enormt langt ind til hjertesagerne. Det skal altid sættes ind i en argumentatorisk rolle og så bliver det alt for ofte retorik. Ildsjælene bliver da halshugget i det format.

T: Vi burde give mere plads til menneskerne bag politikerne?

I: Jeg tror ingen mennesker føler, de bliver hørt, når vi skændes.

I: Det lyder måske lidt egocentrisk, men jeg drømmer om, at betyde noget for mennesker og det burde vi måske alle sammen turde drømme bare lidt mere.

T: Kan man kalde dit program ”Ibens” en modreaktion på det?

T: End i dansk politik?

I: Ja, jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig, hvis der kom en større satsning på DR f.eks, hvor man laver et politiker-agtigt ”Her er dit liv”. Hvor man har 50 minutter til at høre politikerne fortælle om deres barndom, ungdom, skuffelser, de ulykkelige kærligheder, de skiftende politiske hjerte- og mærkesager og prøver at finde det relevante, der binder de personlige sager og det man virkeligt brænder for.

T: Hvad drømmer du så om, når du drømmer?

KORT OM IBEN: IBEN MARIA ZEUTHEN

Født 1985.

Har læst dansk på Københavns Universitet.

Vært på programmet ”Ibens” på Radio24syv.

Har tidligere lavet ”Hjerteflimmer” og ”Ibens Harem”.

AKTIVISTEN - OKTOBER 2013

I: Der vil jeg sige, jeg selv har tilladt mig at drømme for at få skubbet bag på en udvikling, der skal give folk rum og for at lytte til hvad der egentligt bliver sagt. Jeg har selv en oplevelse af, at mit program er et frirum.

Det er i hvert fald ikke tre parter, der skal sidde overfor hinanden med fronterne trukket hårdt op. Det er meget mere sfærisk og meget mindre kritisk og destruktivt.

I: Ja og bør alle sammen insistere på, at tage os bedre tid. Man kan ikke drømme, hvis man har for travlt. Drømmer kræver tid. Drømmer kræver, at man tager fem minutter om morgenen, hvor man ligger og kigger ud i luften.

17

3fu.dk

Ill

Kommunalvalget b a g siden LANDSMØDE 2013

af

b a g siden

Mærkesager:

Navn: Jakob Klivager Navn: Gitte Velling og Kristian Klitgaard Alder: 22 Alder: 22 & 24 Aarhus Går du og overvejer at tage med til SFU’s landsmøde, men er en kende i tvivl om, hvad landsmødet egentlig erBy: for en størrelse, og hvorfor By. Aalborg det er fedt? Vi har spurgt tre SFU’ere, hvad de forbinder med landsmødet, og hvorfor de tager med igen i år.

Mærkesager: • Klausuler der fremmer praktikpladser, samt bedre løn- og arbejdsvilkår • Flere lærepladser •Flere SU-venlige studieboliger • Flere og billigere ungdomsboliger • Bedre forhold for busser og cykler •En grønnere bymidte

Nanna Bonde Ottosen, (kontaktperson) SFU Tønder ”Jeg synes en af de allerfedeste ting ved at deltage på landsmøderne er, at det er her, man for alvor får lov til at præge SFU’s politik. Man får lov til at bestemme, hvem der skal sidde som Daglig Ledelse og hvem der skal sidde som Landsledelse i SFU. Desuden får man nogle rigtig spændende debatter og kommer til at diskutere forskellige politiske emner, som er aktuelle for SFU.”

Aske Sjørvad Johnsen, (kontaktperson) SFU Lemvig “Når man er på landsmødet, har man for alvor mulighed for at sige, hvad man mener og vil gøre.

Jeg meldte mig selv ind i SFU med nogle ideer omkring hvordan jeg kunne ændre min egen såvel som andres hverdag til det bedre, og hvis man tror på, at SFU kan ændre bare den mindste smule, så er det på landsmødet, man har mulighed for ytre hvordan.”

VINDER AF MEMEkonkurrencen.

Navn: Jeanette Sandberg ”Man får et rigtig godt samarbejde mellem noget socialt samvær med en masseAlder: søde mennesker 28 og noget fagligt, som man kan bruge til noget. En god blanding af, at man laverBy: nogetOdense politisk og Amalie Lind Jacobsen, SFU Tønder

fagligt, som man kan bruge til noget, og så at man kan lave noget bagefter, hvor man bare hygger sig. (…) Det er helt vildt spændende. Man bliver sindssygt træt, men det er også sådan, man sidder og tænker, at det er det værd.”

Mærkesager:

• Gratis Wi-Fi i Odenses parker • Mere fleksibel offentlig transport til Odenses uddannelsessteder • Lavere ungdomsarbejdsløshed

Tillykke til Christian Vedel som har lavet dette meme!

Billedet er af karakteren Morpheus fra kult-filmen The Matrix.

SFU’s ARRANGEMENTER 2013

Arrangement Dato Folkeskoletræf 8.-10. marts Mærkesager: • Flere billige familie- og Uddannelseskonference 9.marts ungdomsboliger Konference for nye medlemmer 9.marts • Nedbringelse af ungdomsLandsmøde i SFU 28.-31.marts arbejdsløsheden Politisk Festival Uge 31 • En grønnere by – bedre muligheder for cyklister

Illustration: August Vigen Smolarz

AKTIVISTEN - DECEMBER 2012

Navn: Sisse Marie Berendt Welling Alder: 27 By: København

19

SÅ KA’ DU FÅ: • Buskort, lommeregner, studietur, bøger og andre undervisningsmaterialer, din uddannelse kræver • En ordentlig bolig i nærheden af dit uddannelsessted.

• Psykologhjælp, hvis det er psyken og ikke benet, der knækker

• 10-1 et tid psyk

• For h hand sam

• På b retn ikke

• Hvis leje i Hus husl 8.60

DER

M

SFU’s skolestarts kampagne kæmper SFU’ere landet over lige nu for: Stop for brugerbetaling på uddannelse

Flere ungdomsboliger – der er til at betale.

Uddannelse skal være gratis, så alle, der har viljen, får lige muligheder.

Derfor kræver SFU, at skolerne skal udlåne alle materialer, som er nødvendige for, at man kan gennemføre uddannelsen, og elever og studerende skal kunne trække indkøb af studiematerialer fra i skat.

SFU vil have bygget flere ungdomsboliger, så det bliver nemmere at finde et ordentligt sted at bo tæt på sin uddannelse, og vi vil sikre, at man kan få hjælp på lokale boligkontorer til at undgå snyd.

Gratis psykologhjælp til unge under 25.

Regionerne bør ligestille psykiske og fysiske sygdomme, og lige såvel som børn får gratis tandlægebehandling, gøre det gratis for unge op til 25 år, at gå til psykolog gratis.

VIL DU VÆRE MED I KAMPEN? Læs mere og meld dig ind på sfu.dk/ blivmedlem