Issuu on Google+

FORSLAG TIL SKOLESTRUKTUR MORSØ KOMMUNE - juni 2011

1


SF MORS Fruevej 33 7900 Nykøbing Mors Bestyrelsen: Andy Madsen Poul Erik Olsen Peter Kjeldgaard Poul N. Sørensen Kirstine Jakobsen Kommunalbestyrelsesmedlemmer: Michael Dahlgaard og Tore Müller 2


Kommunens børn har ret til kvalitet i skolen. Et forslag til ændret skolestruktur er afledt af det stærkt faldende børnetal i kommunen. Det faldende børnetal vil i sig selv nødvendiggøre færre udgifter til undervisning af børn i skolealderen. De nødvendige tilpasninger af skolevæsenet og udgifterne til undervisning i forhold til denne demografiske udvikling, risikerer imidlertid at medføre uforvarende forringelser i undervisningens kvalitet, dersom der ikke proaktivt tages skridt til at tilpasse skolestrukturen til befolkningsudviklingen. Tilpasningen bør imidlertid ske med et tydeligt udgangspunkt i, hvilken kvaliteter, man ønsker i skolevæsenet - og modsætningsvis en erkendelse af, hvilke kompromisser man indgår i, når der tages andre hensyn end pædagogiske og kvalitative.

Prognose for udviklingen i børnetallet i skolealderen i Morsø Kommune:

Prognose for udviklingen i børnetallet på den enkelte folkeskole i Morsø Kommune:

3


Forslag til skolestruktur: Med baggrund i efterfølgende principper og argumentation foreslår SF-Mors følgende skolestruktur: I Sydområdet videreføres undervisningen på èn skole – efter tidligere overvejelser på en nybygget skole til formålet, men indtil dette kan realiseres - da på Hvidbjerg Skole, som vil kunne rumme samtlige elever i grundskolen fra Sydområdet. Overbygningsundervisningen på Hvidbjerg Skole videreføres indtil videre, men det vurderes løbende om overbygningsundervisningen i kommunen bør samles på to skoler, Efter det oplyste henstår der uopfyldte myndighedskrav og renoveringsbehov for omkring 1,5 million kr., hvoraf noget antagelig kan afhjælpes ved nedrivning af gl. gymnastiksal m.v. medens andet må udbedres. En ombygning af Hvidbjerg Skole er påkrævet, for at skabe de nødvendige rammer til at rumme to spor i indskolingen. Finansiering af renovering, udbedring og ombygning, kan ske ved allerede planlagt frasalg af anden kommunal ejendom. Frøslev og Vejerslev skoler lukkes som folkeskoler. Der fastholdes udbygget børnepasning i de to landsbyer, således at SFO tilbuddet bevares i hjembyen, således at det ikke er forældrene, der har den forøgede afleverings- og afhentningsdistance morgen og eftermiddag. Personale fra disse SFO tilbud indgår som hidtil i spidsnormeringen på de to børnehaver, men kan i øvrigt medvirke med nødvendig ledsagelse under befordring til Hvidbjerg Skole og eventuelle skoleassistentopgaver på Hvidbjerg Skole. Forældrene leverer og afhenter således børnene som vanligt i Vejerslev og Frøslev. På Vejerslev Skole medfører det opretholdelse af driften af SFO- og børnehavebygningen Børnereden. På Frøslev Skole medfører dette at børnehaven Majgården videreføres, ligesom SFO-bygningen Solsikken holdes i fortsat drift. Resterende skolebygninger stilles til rådighed for lokalsamfundet – for lokalsamfundets egen regning og til evt. afløsning af andre lokale beboerfaciliteter.

I Nordområdet videreføres Nordmorsskolen på grund af de store afstande indtil videre, men udviklingen holdes under observation og det må løbende overvejes, om skolen på et tidspunkt – og uanset efterfølgende principper – må gøres til en afdeling af Ø. Jølby Skole – og evt. kun varetage indskolingsopgaver. Der videreføres overbygningsundervisning på Ø. Jølby Skole, og som angivet om Hvidbjerg Skole vurderes det løbende om overbygningsundervisningen i kommunen bør samles på to skoler, I Nykøbing byområde fastholdes den nuværende struktur, idet det dog kan overvejes om der skal ske justering af skoledistrikterne for grundskoleundervisningen, der sikrer at der opretholdes en rationel størrelse på M C Holms Skole og at Dueholmskolen ikke overløbes af forældre, der vil undgå skoleskift ved overgang til overbygningsundervisning.

4


Tidsramme Bortset fra tidsrammen for eventuelle mindre bygningsarbejder på Hvidbjerg Skole er det kun det politiske mod, der afgør hvilken tidsramme, der skal være for iværksættelse af en ændret skolestruktur.

Økonomi Forvaltningen har – på de givne forudsætninger: • • •

søgningen til friskoler er som i dag (%-vis) søgningen til efterskoler er som i dag (%-vis) der sker ikke vandringer fra land til by eller omvendt

beregnet en udgiftsreduktion i forvaltningens model A på 10,5 mill. kr i 2013. (Model A indebærer: lukning af Vejerslev Skole, Frøslev Skole og overbygningen på Hvidbjerg Skole). På den baggrund anslås SF’s forslag at kunne medføre en udgiftsreduktion på 9,5 mill. kr. Denne udgiftsreduktion vil selvsagt medgå til at reducere kommunens skoleudgifter i overensstemmelse med det faldende børnetal, medens restbeløbet bør anvendes til forbedringer i kvaliteten i form af f.eks. to-lærerordninger, holddeling, skoleassistenter o. lign.

5


Forslagets indholdsmæssige forudsætninger Argumenter om, hvad der er kvalitet bruges og misbruges gerne i debatter om skoleforhold, skoleøkonomi og skolestruktur og vil sikkert også blive det i denne debat. Erfaringer viser da også, at de rigtige folk kan drive god skole under selv de mest umulige forhold, medens de forkerte folk kan ødelægge en skole, der ellers har ideelle forudsætninger for at være en god skole. Planlægning må imidlertid tage udgangspunkt i den bedst mulige viden om, hvad der generelt er grundlaget for ”god skole” og det er denne viden, der danner grundlag for dette oplæg. For elementer i dette oplæg kan i øvrigt henvises til ”Målsætning for Morsø Skolevæsen” fra 1999, som formelt set er ”gældende ret” i Morsø Kommune. For at sikre forudsætningerne for god skole bør skolerne have den fornødne størrelse, ligesom de enkelte klasser bør have en passende størrelse. En skole bør således ikke have mindre end to spor og den enkelte klasses størrelse bør ikke være under 15 elever og ikke over 24 elever. Argumenterne herfor er: • at skolen har en vis størrelse forbedrer mulighederne for at der er de nødvendige faglige forudsætninger til stede blandt skolens lærere (liniefagsuddannelse eller tilsvarende som er forudsat i folkeskoleloven). • mulighederne for at differentiere undervisningen gennem tilrettelæggelsesformer og holddannelse m.v. forbedres og dermed også mulighederne for inklusion af elever med afvigende forudsætninger. • den større skole sikrer flere valgmuligheder, såvel i fag og valgfag, som for den enkelte elev. • skolens størrelse sikrer større funktionel og økonomisk rationalitet med hensyn til lokaler og udstyr, d.v.s. - en større varietet i lokaler og udstyr til rådighed for den enkelte elev/klasse - faste omkostninger til skolens drift bliver en mindre andel af udgiften til den enkelte elev/klasse. • færre faste omkostninger pr. elev til bygninger, ledelse og administration. • øgede muligheder for at den enkelte lærer kan opdyrke specielle og særligt eftertragtede faglige forudsætninger. • bedre mulighed for, og anvendelse og udnyttelse af særlige støtteforanstaltninger, der knytter sig til de enkelte elever og klasser (støttelærere, skoleassistenter og specialundervisning) For undervisning i overbygningen gælder, at behovet for differentierede tilrettelæggelsesformer og muligheder for valgfag er endnu større, hvorfor der er grund til at antage, at overbygningsundervisning bør omfatte mindst 4 spor samt mulighed for erhvervsklasser og lignende tiltag, der kan forbedre elevernes mulighed for efterfølgende uddannelse og beskæftigelse i overensstemmelse med deres forudsætninger. Realisering af dette krav i overbygningsundervisningen bør imidlertid afvente yderligere erfaringer fra Dueholmskolens arbejde med tilrettelæggelsesformer med omfattende holddeling. Hver enkelt skoleenhed på særskilt matrikel bør have sin egen ledelse og bestyrelse, der kan tilgodese skolens særlige profil. I ”Målsætning for Morsø Skolevæsen” står, at ”Morsø skolevæsen er en fælles folkeskole bestående af skoler med hver deres særpræg”. Dette bør fortsat være udgangspunktet for at hver enkelt skole kan have hver deres særlige profil. Ud over en konkurrenceparameter er kvaliteten heri, at enhver systematiseret fordybelse i særlige emner tillige forbedrer elevernes generelle læringspotentiale. 6


Heri kan endvidere indgå, at den enkelte skole tillige har særlige opgaver, som en del af det samlede skolevæsen. Mulighederne for at de enkelte skoler har deres særlige profil gør også, at der trods en reduktion i antal skoler, dog samtidig bør være reelle valgmuligheder mellem kommunale skoler, såvel i grundskolen som i overbygningsundervisningen. Jfr. ovenstående om størrelsen af en overbygningsskole betyder det, at det løbende må vurderes om overbygningsundervisning bør samles på to skoler i kommunen. Jfr. ovenstående generelle forudsætninger om skolestørrelser bør den enkelte skole selv kunne varetage alle almindelige generelle og specielle undervisningsopgaver ved eget personale. Til at støtte det pædagogiske arbejde på den enkelte skole bør det nuværende Rådgivningscenter Børn og Unge udbygges som en stabsfunktion hos chefen for Børn og Undervisning med opgave såvel at initiere og støtte pædagogisk udvikling generelt som at kvalificere støtten til børn/klasser/skoler med særlige behov – begge dele med udgangspunkt i en inkluderende tankegang, der sikrer at ansvaret for det pædagogiske arbejde stadig ligger på den enkelte skole.

Andre parametre for skolestrukturen: Kommunens skolebygninger er i almindelig god stand og uopfyldte myndighedskrav af begrænset omfang ( 1,5 mill. kr. på en enkelt skole). Det bør således ikke være skolernes stand, men snarere deres størrelse og beliggenhed, der afgør den fortsatte anvendelse af skolebygningerne. Den geografiske beliggenhed af skolerne har betydning for en forsvarlig geografisk fordeling af skoletilbuddet, men den nuværende beliggenhed af de eksisterende skoler er under alle omstændigheder ikke i alle tilfælde hensigtsmæssig i en fremtidig skolestruktur. Det kan derfor i et enkelt – evt. to tilfælde overvejes, om der må gives køb på nogle af ovenstående principper af hensyn til geografiske forhold. Under alle omstændigheder må det erkendes, at det voldsomme fald i børnetal vil medføre større afstande og mere befordring, hvis kravet om kvalitet og rimelig rationalitet i skoletilbuddet skal opfyldes Når der ovenfor foreslås en skolestruktur vil det kunne ske, at forældres og elevers valg af anden skole – evt. friskole, alligevel medfører uhensigtsmæssige skolestørrelser. Dette må i givet fald imødegås gennem skoledistriktsændringer. De økonomiske virkninger af nødvendige skoledistriktsændringer vil være begrænset i en skolestruktur, der under alle omstændigheder forudsætter omfattende offentlig befordring. Kampen for eller imod friskoler er ikke et særskilt emne i dette oplæg, idet større rationalitet i det kommunale skolevæsen under alle omstændigheder vil mindske de økonomiske virkninger af, at nogle elever vælger friskoler. Samtidig bør en ændret skolestruktur dog ikke animere til, at der oprettes nye friskoler, og fravalg af den kommunale folkeskole bør ske under anvendelse af de eksisterende friskoler, hvoraf nogle i forvejen har kritiske størrelser som følge af det generelt faldende børnetal. Landsbyliv. Tilstedeværelsen af en skole betragtes af mange som forudsætningen for opretholdelse af liv og sammenhold i landsbyen. Det bør derfor overvejes, om der kan sikres andre faciliteter, der kan støtte sammenholdet i en landsby. F.eks. valgte Børne- og Kulturudvalget i sidste valgperiode, at støtte Frøslev gennem en udbygning af børnehaven der, på et tidspunkt, hvor der måtte forudses lukning af Frøslev Skole. Af samme hensyn – samt hensynet til forældrenes ”levering” og afhentning af børn – stilles forslaget om opretholdelse af SFO-tilbud i hjembyen.

13. juni 2011 - SF Mors

7


SF MORS Fruevej 33 7900 Nykøbing Mors

8


SF Skolestruktur 2011