__MAIN_TEXT__

Page 1

• Indsats i Rumænien og Thailand • Genbrug i Tylstrup i 30 år • Tro Til Tiden skaber genlyd • Nyheder fra Missionsforstanderen


m i s s i o n s f o r s t a n d e r e n h a r o r d e t l e d e r

Kommer vi under pres? sædvanligvis forbinder med muslimske miljøer og med tvangsægteskaber som eksempel på noget sådant. Men fokus rettes nu også mod kristne trossamfund og menigheder i, hvad der omtales som ”lukkede kristne miljøer”.

Et af sensommerens store emner i den politiske og offentlige debat var spørgsmålet om jøders og muslimers ret til at foretage omskæring af drenge. Et borgerforslag, som har opbakning fra flere sider i det politiske liv, lægger op til, at omskæring bør være forbudt, før personen er fyldt 18 år. Bliver et sådant forslag besluttet, vil det for det jødiske samfund betyde, at de ikke kan praktisere deres tro i Danmark, for omskærelsen er pagtstegnet, der inkluderer individet i det jødiske fællesskab. Debatten om omskærelse opleves som et angreb på trosfriheden. Statsministeren har dog tydeligt meldt ud, at Danmark har lovet at passe på jøderne, og at dette gælder lige så meget i dag som under anden verdenskrig. Men forslaget har endnu ikke været til afstemning på Christiansborg.

Debatten rejser en række spørgsmål, bl.a.: Hvad er såkaldte lukkede kristne miljøer? Er sådanne miljøer set med politikkernes briller et udbredt fænomen i Danmark? Jeg benægter ikke, at de findes. Men mig bekendt er det et sjældent fænomen. Ikke desto mindre står såvel missionsbevægelserne indenfor Folkekirken som hele frikirkebevægelsen i risiko for mistænkeliggørelse, fordi disse ofte er præget af holdninger, der ikke er allemandseje i det sekulariserede samfund.

Social kontrol

Hvad er social kontrol?

Debatten om omskærelse var ikke ebbet ud, før der opstod en ny debat, som også handler om forholdet mellem forældres tro og børnenes liv. Med SF som bannerfører og med opbakning fra de øvrige partier på venstrefløjen rejses der nu en debat omkring såkaldt social kontrol. Det er et udtryk, vi

Lukkede kristne miljøer

holdninger i forhold til tidens mange seksuelle udtryksformer? Vi kender ikke politikkernes svar på disse spørgsmål. Men vi fornemmer, at der er grund til at rejse endnu et spørgsmål, som vi heller ikke her og nu får svar på: Er vi på vej til at udvikle et samfund, hvor forældre ikke må påvirke børnene med værdier, som de finder væsentlige?

Åbenhed og frihed

Frikirker er ikke lukkede kristne miljøer, og vi må aldrig blive det. Vi er åbne kirker, der gerne tillader andre at kigge os over skulderen. Men i en tid som denne må vi hævde vores ret til trosfrihed og retten til at dele noget af det vigtigste vi har med næste generation, nemlig troen, dens værdier og dens betydning i det daglige liv.

Spørgsmålet om hvad der definerer social kontrol, er et andet spørgsmål, der presser sig på. Er det social kontrol, når forældre sætter rammer for deres børn med udgangspunkt i overbevisninger, der har sine rødder i troens verden? Er det social kontrol, når vi har tydelige

John Nielsen Missionsforstander

Stort vinterstævne i Jylland og på Sjælland 23.01.21: På Efterskolen Lindenborg - 06.02.21: I Vesterkirken i Stenum

Magasinet Nr. 131, 132. årgang, Oktober 2020. Udgives af Det Danske Missionsforbund, www.missionsforbundet.dk. Bladet udkommer 10 gange om året. Ansvarshavende: Forbundsrådet v/formand Brian Kjøller. Redaktion: Peter Götz, John Nielsen og Brian Kjøller. Henvendelser angående indhold til Peter Götz, peter@goetz.dk. Grafisk design: Janie Conrad Riisager, kontor@bykirken.dk. Sekretariatet: Borrevejlevej 26, 4000 Roskilde, sekretariat@missionsforbundet.dk, tlf. 40 16 21 31. Forsidebillede: DDM’s repræsentantskabsmøde blev afholdt i Grindsted. Side 2 

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


N y h e d e r

Historisk repræsentantskabsmøde Brian Kjøller, formand for Forbundsrådet

Værter med visir og mødedeltagere med mundbind var med til at præge billedet af Missionsforbundets repræsentantskabsmøde, der blev afholdt i Vestermarkskirken i Grindsted lørdag den 26. september.

vedtægtsændringer havde med kommunikation at gøre. Det blev således besluttet, at Forbundsrådet fra 1. januar skal kaldes Landsledelse og at Missionsforstanderen får titel af Generalsekretær. Ruth Cilwik-Andersen og Rikke Obasi blev valgt ind i Forbundsrådet/Landsledelsen, der dermed er fuldtallig. Et fyldigt referat fra mødet udsendes til menighederne.

Fra Sommerstævne til Vinterstævne

Navnet

Tre forslag, Missionskirken Danmark, Evangelisk Frikirke og Frie Kirkers fællesskab var til afstemning op imod det nuværende navn. Ingen af dem opnåede dog det 2/3 flertal som vedtægterne kræver for en sådan beslutning. Flest stemmer gik til Evangelisk Frikirke. Det har så mulighed for at blive vedtaget på næste repræsentantskabsmøde, som i øvrigt skifter navn til årsmøde. Flere

Præsteforum. Dagene bød på tid til at dele liv og til fordybelse i aktuelle temaer, blandt andet hvordan kirken forholder sig til den omsiggribende Corona krise. De tre dages møde sluttede med en ”Skovkirke” under ledelse af Finn KierHansen. En mini-gudstjeneste i naturens egen katedral.

Bibelskolen klar med næste tilbud

Mission ude og hjemme

Dagen begyndte med information om vores fælles indsats både internationalt og i Danmark. Fra Grønland var der rapporter om 14 døbte i Ilulissat og to i Uummannaq. Fra Ghana blev der fortalt om børns proces fra at være udsatte til uddannede. Fra Thailand var der fokus på fængselsarbejdet og fra Myanmar fokus på en ny Bibelskole. Fra Rumænien var der mange gode nyheder, men desværre også besked om, at vores missionær Cornel Pascu, er indlagt på sygehuset med Covid19. Fra Mission i Danmark teamet var der fokus på udviklingen af ”Vision 2022, Menigheder som lever og vokser”.

Ådalen har et skønt kapel

Lindenborg danner ramme for Bibelskolen

Som bekendt blev årets Sommerstævne aflyst. I stedet prøver vi nu med et endags Vinterstævne. Inspirationsdagen i januar ændres i 2021 til at være en stævnedag, hvor alle er velkomne. Stævnet vil blive afholdt to steder i Danmark med temaet ”Håb for Danmark” og med samme program begge steder: Den 23. januar på Efterskolen Lindenborg og den 6. februar i Vesterkirken i Stenum. Sæt kryds i din kalender og glæd dig til en inspirerende dag sammen med menighederne på Sjælland eller i Jylland. På talerlisten står Ruben Andersen-Hoel, Peter Bjerre og John Nielsen. Mere information følger senere.

Præsteforum med skovgudstjeneste

Missionsforbundets nystartede Bibelskole er i gang med et kursus om Det Nye Testamente. Men allerede nu er det tid for tilmelding til næste kursus, der hedder: ”På trosrejse med Paulus”. Faget giver indføring i Paulus’ samtid, person, rejser og breve og dermed også hans forkyndelse. Der stiftes desuden bekendtskab med de første kristne kirker. Det hjælper til at gøre Apostlenes Gerninger og Paulus’ breve levende – og til at reflektere over dem ind i vores egen tid. Gunni Bjørsted underviser på kurset, der afholdes 20.22. november. Tilmeld dig nu via Missionsforbundets hjemmeside her.

Missionsforbundets præster har netop været sammen på Ådalen Retræte til deres årlige præstedage, der nu kaldes

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 3


Britta er både god til at sælge og til at skabe atmosfære

Genbrug i 30 år

I november er det 30 år siden Tylstrup Frikirke begyndte med en genbrugsbutik i byen Af Arne Hansen

Den første butik var et mindre rum i det gamle mejeri hos Mita og Wagn Hansen. Nogle af menighedens initiativrige kvinder så mulighederne i at begynde at sælge genbrugsting. Motivationen var dengang at samle penge ind til International Mission. Ingen af dem, der var med fra begyndelsen, havde vel forestillet sig, at tiderne ville forandre sig så meget, at det efter 30 år var blevet en modesag, for den bevidste og fornuftige forbruger, at købe genbrug. Tiderne er i den grad forandret i de forgangne år. Genbrug og bæredygtighed er blevet noget, som alle forholder sig til, og ikke mindst den unge generation.

Hensyn til miljøet

På bare to år er antallet af unge, der handler brugt, steget med 37%. Hele 88% af de 18 – 30-årige har handlet

Side 4 

brugt i det sidste år, og ni ud af 10 børnefamilier handler i 2020 i genbrugsforretninger. Selv om hovedparten af danskere køber brugt for at spare penge, så spiller hensynet til miljøet også en afgørende rolle for stadig flere og flere, og bæredygtighed er et af de vigtigste parametre, når den unge generation vælger at handle genbrugt.

Bæredygtig nødhjælp

Det er da fantastisk, at man både kan handle miljøbevidst og bæredygtigt, være et socialt samlingssted og så også generere en masse penge til vores projekter i International Mission i Ghana, Grønland, Myanmar, Thailand og Rumænien. Det er bare at slå mange fluer med ét smæk.

Stor frivillig indsats

til Tylstrup Frikirke (Bethaniakirken). Men det er gode mennesker fra byen, der gerne vi give af deres tid og energi, og være med til at bringe håb, glæde og velsignelse til mennesker, der ikke har det så godt som os i Danmark.

Overskud men ingen fødselsdagsfest

Tylstrup Genbrug donerer mellem 150.000 kr. og 200.000 kr. om året til Missionsforbundets Internationale mission. Desværre sætter Covid-19 nok en stopper for de store fejringer i anledning af 30-års jubilæet, men det kan ikke sætte en stopper for glæden over, at nogle kvinders fremsynethed er blevet til noget, der mere end så meget andet, promoverer Tylstrup Frikirke i vores lokalområde – ja i hele verden.

I Tylstrup Genbrug arbejder der p.t. 21 personer, hvoraf de 11 ikke har relation

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


h å b f o r d i n by

Haderslev

Holdningen er tydelig i Haderslev: De ønsker at være kirke ikke bare at gå i kirke Af Svend Vestergård Jensen, præst i Din Frikirke i Haderslev

Der kan sættes mange definitioner på Din Frikirke i Haderslev: Kirke, menighed, trosfælleskab. Ord som er beskrivende og dækkende for, hvem vi er og hvad vores plads i kirkelivet i Haderslev er.

En drøm skal kunne ses i praksis

Visionen og drømmen for kirken bærer præg af, at vi er et fællesskab med 26 medlemmer og mange børn i alderen op til 9.kl.+. Vi ønsker, at vores drømme og visioner leves ud i den måde, vi er kirke på. Har vi en drøm om at være et godt sted at være, så skal det kunne ses i praksis. Det sker gennem mindre fællesskaber, en bevidst inkluderende tilgang til hinanden ved kirkekaffen, ved at vi bliver hinandens netværk, osv.

Åbenhed, ærlighed og nye rammer

Gennem arbejdet med materialet fra Vital om menighedsudvikling, oplevede vi at dialogen i menigheden åbnede sig, så alles bidrag blev taget med. Ideer udmøntede sig ud fra det vital team, der

ledte os gennem processen. Det gav plads til en ny kreativitet parallelt med menighedsrådet. Vi fik en ny tilgang til menighedsmøder, og ud fra de beskrivelser af menigheden der kom frem i processen, fik vi et godt fundament at forstå hinanden ud fra. I dag øver vi os i at holde fast i læringen. Lige nu er vi ved at finde nye rammer for kirken i form af en ny bygning.

gennemrejse i byen/området. Vores motto er ”Et godt sted at være”. Vores mål er, at vi må efterleve det på alle områder. Et godt sted at være barn, voksen, alene, ny, begejstret, frustreret, aktiv, i tvivl, find selv på flere…. Den store drøm er en kirke, et fællesskab, der er et aktiv for mennesker i alle aldre.

At være kirke for hinanden

En kirke for byen

Det overordnede mål er at forkynde ud fra bibelen til dem, der er i kontakt med menigheden, gennem dialog og praktisk medleven i hinandens liv. Vi ønsker at være kirke for hinanden og for mennesker omkring os frem for blot at gå i kirke. I fællesskabet med hinanden drømmer vi om, at der plads til, at alle kan bidrage med det, Gud har givet dem.

Motto: Et godt sted at være

Gennem de 20 år, kirken har været en selvstændig menighed, har vi set mange mennesker gå gennem kirken. Vi er ikke vokset det store i antal, men har gennem årene været kirke for mange på

Din Frikirke finder sin særlige plads i kirkebilledet ved være en menighed, der rummer både barnedåb og voksendåb. Vi bygger på en tanke om, at vi alle er med til at berige gudstjenesterne, dels gennem mulighed for dialog, når der prædikes, dels ved at skabe et rum, hvor vi kan dele liv med hinanden. Menigheden rummer mange børn og lægger meget energi i børnekirke og gudstjenester, hvor alle er med. At gøre en forskel ud af kirken og tilbyde byen en vej til at møde evangeliet og troen er vores store udfordring fremadrettet.

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 5


Missionsteolog om DDM’s syn på mission:

Unikt og gennemtænkt! Det lille skrift Tro Til Tiden, der udkom i 2012, har gjort sig bemærket hos andre, der tænker tro og mission sammen. Thomas Baldur, præst i Vadum, opdagede dette for nogle år siden og fortæller:

Af Thomas Baldur

Jeg kom som præst til Vadum i 2012, og samme efterår kom nogle af folkene bag Tro Til Tiden (se mere her) på besøg for at drøfte dette nye (stadig foreløbige) materiale med de nordjyske menigheder.

I glemmebogen

Jeg havde ikke været en del af det forløb, der gik forud for aftenen og havde derfor ikke mange aktier i den til tider lidt ophidsede drøftelse. Da kaffen var drukket, og folk var gået hjem, gik Tro Til Tiden lidt i glemmebogen hos mig. Året efter blev den præsenteret på sommerstævnet, men det var ikke noget, vi skulle forholde os til og stemme om, så den forblev ude i periferien for mig. Den stod bare i min reol og samlede støv.

Bred undersøgelse af synet på mission i Danmark

I 2014 blev jeg valgt ind i Forbundsrådet, hvor jeg var sekretær for International Mission i fire år. I 2015 blev jeg kontaktet af en freelanceteolog, Andreas Østerlund Nielsen, som på vegne af Dansk Missionsråd var i færd med en undersøgelse af danske missionsselskabers og kirkesamfunds missionssyn. Han ringede og spurgte, om vi havde noget materiale på det. I vores kære forbund har vi ikke meget doktrinært materiale om, hvem vi er, og hvad vi står for, men jeg sendte ham synodeudtalelsen fra 1967, Tro til tiden og Vision 2022. Så tænkte jeg egentlig ikke mere over det, før han i foråret 2016 kontaktede mig igen. Side 6 

Integreret mission

Han var nu færdig med sin undersøgelse om det, der med et fagudtryk kaldes integreret mission. Det handler kort fortalt om, at kristen mission ikke kun er ordets forkyndelse til ånden (eventuelt med lidt diakoni og socialt engagement som fromt ”smøremiddel”), men, som han så fint skrev: ”Guds mission, evangeliet og frelsen angår hele mennesket i alle sammenhænge - også økonomisk, politisk og kulturelt”.

Vildt begejstret

Andreas Østerlund Nielsen var vildt begejstret for Tro Til Tiden og skrev blandt andet, at det: ”rummer en i dansk sammenhæng unik, gennemtænkt integreret teologi. […] Det er her lykkedes at formulere en egentlig holistisk teologi”. Andreas kunne slet ikke få armene ned over, at vi i afsnittet Livet i Guds verden bekender, at ”alt i skaberværket – og alt i menneskets liv – har med Gud at gøre”, og at ”det kristne verdenssyn er holistisk i den forstand, at hele verden – både det, vi kalder ’åndeligt’, og det, vi kalder ’fysisk’, forstås som Guds verden. Guds omsorg og Guds virkefelt ses såvel på det fysiske plan som på det åndelige plan”.

Frelse til – ikke fra

Han hæftede sig også ved, at vi i afsnittet Livet i Jesus Kristus erklærer, at ”frelse er genoprettelse af Guds gode skaberværk”, og at ”Jesu frelse er frelse til at være menneske og ikke fra at være menneske – og frelse til skaberværket og ikke fra skaberværket. Det er ikke det menneskelige og naturlige, vi skal frelses fra, men det syndige og unaturlige. Derfor berører frelse alle aspekter i vores liv”.

Et perspektiv der har flyttet sig

Før dette forløb havde jeg ikke tænkt på Tro Til Tiden som en unik, gennemtænkt integreret teologi. Men det var hans ord, ikke mine. Med årene har min frelsesforståelse

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


Når mission bliver til omsorg for hele menneske, kalder vi det integreret mission

(uafhængigt af Tro Til Tiden) flyttet sig afgørende væk fra tanken om at ”komme i himlen” (forstået som ”væk herfra”) og klart i retning af, at Jesus lærer os at bede ”komme dit rige på jorden”. Johannes ser det nye Jerusalem komme

ned – ikke stige op! Det sidste, trosbekendelsen har at sige om Jesus, er, at han kommer her. Ikke et ord om, at han tager os med til et andet sted. Jeg bliver derfor med årene mere og

mere glad for Tro Til Tiden. For det mål – den frelse – vi har for øje (her eller hisset), er faktisk rigtig vigtig for, hvordan vi lever som kristne i dag og i morgen.

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 7


I n t e r n a t i o n a l M i s s i o n - r u m æ n i e n Det gamle hus bliver gjort klart

Børnene venter på et nyt hjem og en seng

Nyt hus til en familie i Et vidnesbyrd om at mission er mere end ord Af Cornel Pascu

Familien Gurita bor i Marcesti, som er en af de landsbyer, hvor vi evangeliserer og driver socialt arbejde.

Nu også med en seng til børnene

Ekstremt fattige

Familien består af to voksne og otte børn og bor i ekstrem fattigdom, ligesom mange andre familier i landsbyen. Ingen af forældrene har arbejde og de 10 personer bor på ét værelse med to senge på jordgulvet. Det er næsten umuligt for dem at skaffe mad til børnene hver dag, og vi ved, at de ofte går sultne i seng. Når vi afleverer madposer i Marcesti kan vi se, hvor desperate de er for at få mad, og vi er glade for, at vi kan vise dem noget af Guds kærlighed på denne måde.

Forsøgte selv men manglede alt

For cirka et år siden samlede familien lidt træ og begyndte selv at bygge et lille værelse til børnene, så de kunne få lidt mere plads til dem. Men de kunne ikke gøre det færdigt, for der var ikke penge til køb af byggematerialer. Det eneste, de havde nået indtil nu, var at rejse fire vægge bygget på den mest primitive måde, jord/lerklinede vægge støttet af træ. De manglede alt, vinduer, døre, cement, gipsplader, tag og

Side 8 

meget mere. Vinteren kommer snart, og de kan ikke forsætte med alle ti at bo på ét værelse. Så vi har været nød til at reagere meget hurtigt og hjælpe dem konkret.

Vi har købt de nødvendige materialer og har mobiliseret mine brødre og andre, som har gjort en stor indsats for at hjælpe dem ud af denne håbløse situation. Nu har de fået meget bedre plads til børnene, så de kan klare vinteren. En bedre gave kunne de ikke få. De har fået alt det nødvendige, så hjemmet kan fungere for dem, inklusiv cementgulv, fliser, kakkelovn og en seng til børnene.

Et vidnesbyrd for hele byen

Vi er overbeviste om, at hjælpen er et meget stærkt vidnesbyrd om Guds kærlighed for alle i landsbyen. Vi elsker dem, vi beder for dem og ved, at Gud også har en plan med deres liv. Det er en stor glæde at se forældrene og alle børnene komme og høre Evangeliet, når vi holder evangeliske møder i Marcesti. Det var også rigtig dejligt at opleve, at mens der blev arbejdet på huset, kunne man høre kristen musik fra næsten alle dem, som har en mobiltelefon. Lysets Evangelium er brudt igennem mørket, og vi glæder os til at plante en fast menighed på dette sted. Under Corona tiden har vi evangeliseret konstant i Marcesti, og vi har bedt

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


Isolering og nye plader

Marcesti til frelse med mange. Gud er begyndt at virke stærkt på dette sted og rører mange sjæle. Familien takker af hele hjertet for forbøn og støtte. ”Men fat mod, og lad ikke hænderne synke, for I vil få løn for jeres gerning’’ (2. Krønikebog 15,7).

En tidlig morgen var jeg ude at gå en tur i området, hvor vi bor. Jeg reflekterede over Guds godhed og trofasthed overfor mig, og jeg glædede mig over solen og den friske luft. I mit indre havde jeg en stærk følelse af glæde og taknemlighed. Pludselig mødte jeg en ung pige, som stoppede mig og undskyldte, at hun forstyrrede mig. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg kendte hende, uden at vide hvorfra. Med få ord fortalte hun lidt om sig selv og sit liv og de problemer, hun stod overfor lige nu. Hun stod med tårer i øjnene og udtrykte et desperat ønske om forbøn.

blødninger i 12 år. Hun tænkte: Bare jeg rører fligen af hans tøj bliver jeg helbredt. Troen skubbede al forlegenhed og modgang til side. “Jesus vendte sig om, så hende og sagde: Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig. Og fra det øjeblik var kvinden frelst”. (Matt. 9:22). ”En spedalsk kom til Jesus i tro: Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren. Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: Jeg vil, bliv ren! Og straks blev han renset for sin spedalskhed”. (Matt. 8:3). En militærleder, bekymret over sin tjeners sygdom, beder Jesus om at helbrede tjeneren. Han har tro for at Jesus kan. Da Jesus tilbyder at tage med ham hjem siger officeren: “Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.” (Matt. 8:8). Jesus roste officerens tro, og tjeneren blev i samme øjeblik helbredt.

Som på Jesu tid

Vær klar til at hjælpe

Stærk tro hos en ung pige

Jeg må indrømme, at det er første gang, at jeg er blevet stoppet af én på gaden med ønske om forbøn. Men ikke desto mindre så bad jeg med stor glæde for hende, der i fuld offentlighed, så en prøvet sjæl kunne få lov at sande, at Gud er den eneste, der kan løse vores problemer. Denne unge kvindes stærke tro gjorde stort indtryk på mig. Det fik mig til at tænke på kvinden, der havde været syg af

Der er så mange mennesker, der smiler og ser ud til at være glade, men de bærer på et knust hjerte. Vær klar til at hjælpe og bede, så du kan være til velsignelse for dem, der er omkring dig. Du kan slet ikke forstille dig, hvor meget Gud vil bruge dig, hvis du stiller dig til rådighed.

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 9


I n t e r n a t i o n a l M i s s i o n - t h a i l a n d

Thailændere finder altid en udvej Trods begrænsninger og nye måder at være mediecenter på, er der hver dag mennesker, der henvender sig til Fredens Stemme og fortæller om deres glæde over at have mødt Gud Af Peter Götz

Det ville være dejligt, hvis man kunne skrive en rapport fra vores missionsfelt I Thailand uden at skulle nævne det spøgelse, vi alle tænker på og taler om. Men det lader sig naturligvis ikke gøre.

Covid-19 i Thailand

Det ser ud til, at Thailand har håndteret truslen fra Covid-19 langt bedre end mange andre. I en meddelelse fra Fredens Stemmes leder, Jariya, var der i slutningen af juli ingen nye registrerede smittede med Covid-19. Vi kender ikke de seneste tal, men bemærker jo at den thailandske hilsemåde – der aldrig indeholder en berøring og de strenge krav til at bære maske så at sige overalt.

Fredens Stemme kan noget!

Det giver helt sig selv, at pandemien sætter sine grænser for mangt og meget, når det gælder de aktiviteter, som Fredens Stemme normalt har med menighedsbesøg, kontakt med kirkeledere, osv. Modsat - har netop et mediecenter en mulighed for via programmer til de mange lokale radioer og programmer til forskellige sociale medier at nå ud på en måde, der ikke kræver fysisk tilstedeværelse. Og selvfølgelig bliver de programmer, der produceres i denne tid, skabt med henblik på folks oplevelser og frygt i forbindelse med Covid-19. Fredens Stemme har mange nye unge og dygtige medarbejdere

Udgifterne holdes nede

Der bliver ikke for tiden ansat nye personer i staben. Opgaverne løses med deltidsansatte. Det er en udfordring, og Dr. Jariya spørger om vores forbøn i denne tid, så hun må træffe de rigtige valg.

Ms. Chongkol Painaikijpåthan from Pitsanuloke:

Gamle medarbejdere stopper

Mens medarbejdere, der har været på Fredens Stemme i både 20 og 30 år er på vej på pension, kommer der nye unge kræfter til. Det er en udfordring at oplære disse unge i ikke blot de tekniske færdigheder, men også i det at være en del af et team, hvor alle er afhængige af hinanden. Thailændere er, når det kommer til stykket meget individualistiske, med større fokus på sig selv og sin familie end på ’sit job’.

Fængselsmissionen

Arbejdet i fængslerne i Udon Thani og Nong Khai er så småt ved at komme i gang igen efter en nedlukning siden april.

Side 10 

Vidnesbyrd fra Fredens Stemmes lyttere Tak til Gud, at jeg fik en chance for at kende ham. Jeg vidste intet om ham, før jeg gennem en vens hjælp modtog ham som min frelser. Mit liv er blevet bedre. Jeg havde ingen kontakt med min familie før. Nu har jeg bedt Gud om hjælp, og er nu i kontakt med dem. Tak til Gud.

Mr. Santi Pichai from Chiang Mai:

Jeg var et dårligt og slemt menneske. Derfor er jeg i fængsel for tiden. Men tak til Gud for at jeg i fængslet fik muligheden for at lære ham at kende. Mine forældre og mine slægtninge er døde. Jeg har ingen tilbage. Jeg er alene, og ingen besøger mig. Jeg er meget træt! Men tak til Gud fordi jeg har fået mange venner her. De opmuntrer mig, så jeg føler mig stærkere.

· Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Profile for Det Danske Missionsforbund

Magasinet Oktober 2020  

Nr. 131

Magasinet Oktober 2020  

Nr. 131