Page 1

Nye mobilitetsløsningers betydning for byudviklingen


UDGIVET AF Gangsted Advokatfirma Borgergade 24B 1300 København K www.gangsted.dk KONTAKTPERSON Thomas Ulrik Advokat, partner tul@gangsted.dk UDARBEJDET AF Instituttet for Fremtidsforskning Amaliegade 5C 1256 København K December 2018 2


Introduktion

6

10 anbefalinger

8

Transport i forandring

11

Nye mobilitetsløsningers betydning for byudviklingen

21


Nye mobilitets­ løsningers betydning for byudviklingen Bilen har været med til at definere udformningen af det eksisterende byrum. Byrummet vil i de kommende år blive forandret som konsekvens af et skift mod automatiske og eldrevne delebiler såvel som ny metro og nye cykelstier. De traditionelle biler vil blive skubbet ud af byen, og tilbage står en reformeret by, der i højere grad er tilpasset beboelse og byliv. Forandringerne kommer til at få stor betydning for det lokale erhvervsliv, for vores oplevelse af byrummet og villigheden til at tilbringe tid i byen, og ikke mindst for gentrificering og værdisætning af ejendomme.

4


5


Introduktion 1960’ernes velstandsstigning kombineret med

villigheden til at pendle, således at ønsket om

udbredelsen af bilen skabte grundlaget for

f.eks. at bo i naturskønne områder eller i en bolig

Danmarks mest udbredte boform, parcelhuset.

med stor have ikke længere bliver undermineret af

Det gav mange familier mulighed for at kunne

ulemperne ved pendling.

flytte ud på landet og få eget hus og egen have. Dette var en medvirkende faktor til, at der skete

Udviklingen over de kommende år vil skabe nye

en stagnation i Københavns befolkning i perioden

infrastrukturbehov og sandsynligvis forårsage vidt-

efter 1960 og senere en kraftig nedgang, mens

rækkende forandringer i byrummet, eksempelvis

der samtidig foregik en udbygning af Københavns

med ombygning af parkeringspladser og vejbaner

forstæder og omegnskommuner. Siden har andre

til grønne områder. Attraktiviteten for et givent

drivkræfter dog ført til vækst i byområderne.

område kan ændre sig betydeligt, hvis området

Transportmuligheder, arbejdsmarked og bosæt-

uden for vinduet oplever en transformation fra en

ningsmønstre hænger uløseligt sammen, og når

trafikeret, støjende og forurenende omfartsvej, til

der sker forandringer inden for ét af disse elemen-

et støjfrit, forureningsfrit og rekreativt caféområde.

ter, har det afledte konsekvenser for de øvrige.

Når der sker markante forandringer inden for et område med så gennemgribende samfundsmæs-

6

Vi står på dørtærsklen til endnu en markant

sige konsekvenser, som er tilfældet med transport-

udvikling inden for transportområdet, som vil

området, vil der være mange interessenter, der

påvirke fremtidens bosætningsmønstre, infrastruk-

forsøger at påvirke udviklingen. Implikationerne

turløsninger og dermed også ejendomsmarkedet.

bør derfor analyseres som et resultat af et kom-

Fremtidens transport vil være elektrisk, selvkø-

plekst samspil mellem disse interessenter og

rende og serviceret gennem deleordninger. Dette

påvirkninger fra øvrige områder. Vi vil i denne rap-

paradigmeskift vil skabe en væsentlig reduktion

port fokusere på, hvordan nye mobilitetsløsninger

af transportomkostninger, optimere trafikstrøm-

påvirker fremtidens bosætningsbehov og byudvik-

men og ikke mindst gøre transporten langt mere

ling. I den sammenhæng vil vi have et særligt fokus

bekvemmelig, da man kan fokusere på andre

på København, hvor forandringerne sandsynligvis

gøremål end selve kørslen. Dette kan rykke ved

vil ske hurtigst og være mest omfattende.


7


10 anbefalinger Mobilitet og fremtidens ejendomsmarked Ejendomme er prissat på baggrund af nuværende forhold og infrastruktur. Et skifte i transportog mobilitetsmønstre vil ændre prissætningen. Enhver investering bør derfor stress­testes i relation til forandringerne i fremtidens transport. På næste side har vi angivet 10 an­befalinger for ejendomsinvesteringer, set i lyset af de nye mobilitetsløsningers betydning for byudviklingen. Baggrunden for anbefalingerne er uddybet i rapporten.

8


1

Folk vil være villige til at pendle længere! Dette vil særligt begunstige naturskønne områder med

2

Områder med dårlige forbindelser til offentlig transport vil få størst udbytte af de nye mobilitets­

3

Udbygningen af infrastrukturen med metro og letbane vil reducere behovet for at eje en bil for

stor herlighedsværdi.

løsninger og dermed opleve stigende attraktivitet.

folk, der bor i København og nær letbanen. Det vil påvirke folks valg af bolig og ikke mindst behovet for antallet af parkeringspladser i København.

4

Det er vigtigt at analysere, om parkeringsarealer vil kunne frigives til øvrige formål, og hvilken

5

Elbiler vil med stor sandsynlighed udgøre den primære transportform i fremtiden, hvilket betyder, at

6

Ejendomme tæt på veje med meget start-stop kørsel, der er prissat lavere pga. støjgener fra

7

I takt med at internethandel overtager en større andel af detailhandlen, vil denne undergå store

­betydning det i givet fald vil have for det samlede udbud af boligkvadratmeter og priser.

opladningsmuligheder skal indtænkes i mange typer ejendomsinvesteringer.

­trafikken, vil i takt med elbilens indtog kunne opleve stigende attraktivitet.

forandringer. Det er vigtigt at forstå disse forandringer, hvis man investerer i ejendomme indrettet til detailhandel.

8 9 10

De områder i København der har en relativ lav kvadratmeterpris og hvis overvejende attraktivitet består af nærheden til centrum, vil formentlig opleve et større nedadgående prispres.

Nye mobilitetsløsninger kan reducere betydningen af nærhed til skole og fritidsaktiviteter.

Mange af de tommelfingerregler, du som ejendomsinvestor har lært gennem årene, står muligvis til at blive ændret.

9


10


Transport i forandring

11


Transport i forandring Forandringen på transportområdet vil ske inden for fire områder, som tilsammen forventes at føre til et paradigmeskift inden for persontransport.

ELBILER

AUTONOME BILER

Reduktionen i batteripriser og kravet om at opnå

Det 5. niveau af autonomi er den 100% selvkø-

mindre CO2-udledning har sat skub i udbredel-

rende bil. Der findes 4 niveauer af autonomi på

sen af elbiler. Ifølge Energistyrelsen vil denne

vej til det 5. niveau, og en række bilproducenter

udvikling for alvor accelerere omkring 2028, når

barsler med niveau 4-automatisering (autonomi i

elbilen forventes at blive billigere end benzin- og

hverdagskørsel) i de første år af 2020’erne. Skiftet

dieselmodellen.1 Regeringens nye klimaplan, der

til selvkørende, autonome biler kommer til at få

forbyder salget af benzin og dieselbiler fra 2030,

stor betydning, men udskiftningen af den private

cementerer denne udvikling. Udbredelsen af elbilen

bilpark til selvkørende biler vil tage flere årtier.

vil sænke byens generelle støjniveau, da elbiler

Biler med forskellige niveauer af automatisering vil

støjer markant mindre end benzin- eller dieselbiler,

derfor komme til at køre på vejen samtidigt.

særligt i bycentrum, hvor der er mere abrupt startstop kørsel. ¹ Kilde: Energistyrelsen, 2017

12


DELEBILER

FØRERLØSE ELEKTRISKE DELEBILER (FED)

De fleste store byer har delebilsflåder allerede i

Fremtidens bil vil integrere de tre ovenstående

dag, omend de stadig udgør en marginal del af den

trends inden for mobilitet. Det vil især gøre sig

samlede bilpark. Delebilsflåder af typen DriveNow

gældende i byen, hvor fremtidens bil sandsynligvis

fra BMW adskiller sig fra delebilsløsninger. Ved

vil være en førerløs elektrisk delebil. Med auto-

delebilsflåder er der én ejer, som står bag en hel

nome delebiler kan bilen komme til brugeren og

flåde af biler, der deles. Delebilsløsninger består

samtidig selv sørge for opladning, når det bliver

derimod af en platform, hvor private mod økono-

nødvendigt. Dette vil reducere ulempen ved selv at

misk kompensation udlejer deres bil. I byerne er

skulle bevæge sig hen, hvor delebilen befinder sig.

det forventningen, at delebilerne fra flådeoperatører vil vise sig som den mest effektive model og supplere offentlig transport, samt medvirke til en reduktion af transportbehovet med egen bil. Når vi i det følgende refererer til delebiler, så er det flådeoperatørmodellen, der refereres til. 13


TILPASNING AF

PENDLERNES BEHOV ELLER BEBOERNES?

INFRASTRUKTUREN TIL NYE BEHOV

Det er kun 9% af Københavns borgere, der dagligt

København har ændret sig markant i de senere år.

benytter bilen som transport til og fra arbejde

Byen har bevæget sig fra primært at være et sted

eller uddannelse. De fleste cykler (jf. illustrationen

man arbejdede, til nu også at være et sted hvor

nederst). De mange biler i Københavns gader

familier vælger at bosætte sig. Fokus har ændret

kommer i overvejende grad fra pendlere fra andre

sig fra at være på bilens præmisser til at handle

kommuner. Set fra et lokalpolitisk synspunkt vil

om at skabe et byrum med de optimale rammer

der således være flere stemmer i at fremme

for det gode, aktive liv. Selvom der i de seneste år

vilkårene for cyklister og offentlig transport frem

allerede er sket markante forandringer, vil denne

for bilismen, ligesom flere grønne arealer og mere

transformation formentlig fortsætte i mange år

liv i byen til gavn for beboerne formentlig vil være

frem. Infrastrukturen er et centralt element i enhver

mere populære tiltag end tiltag, der fremmer

by. I takt med udviklingen af nye mobilitetsløsnin-

bilismen.

ger såsom elbiler, selvkørende biler og delebiler, må det forventes at infrastrukturen tilpasses de nye

Bilen dominerer i den nuværende allokering af

behov om at bygge byen op omkring beboerne

plads til de forskellige transportformer, selvom

frem for bilerne.

der samlet set er flere, der cykler (jf. illustrationen til højre). Der er således potentiale for store forandringer i bybilledet i de kommende år.

8% 21%

Kilde: Københavns Kommune, 2016

14

9%

62%


Transportarealer i København Kilde: Københavns Kommune, 2016

Bilbaner 54% Kantstensparkering, 12% Fortove, 26% Cykelstier, 7% Busbaner, 1%

Cykelslangen i København

FOKUS PÅ KOLLEKTIV OG GRØN TRAFIK

MIKROMOBILITETSTJENESTER

I de sidste 10 år er Københavns Kommunes indbyg-

Et andet fremtidig satsningsområde, man må

gertal ifølge kommunen steget med ca. 100.000.

forvente vil blomstre op i København, er mikromo-

Det er en udvikling som Københavns Kommune

bilitetstjenester. Mikromobilitet referer til eksem-

forventer vil fortsætte med yderligere 100.000

pelvis cykler, elcykler og elløbehjul, der er en del

borgere over de næste 10 år.¹ Denne stigning stiller

af udbudte og til tider integrerede deleordninger.

store krav til optimering af den kollektive trafik for

Uber opererer bl.a. en integreret service i Santa

at reducere trængsel og miljøpåvirkning.

Monica med elcykler og elløbehjul, udover deres biler.

CYKLER Københavns Kommune arbejder på at øge antallet

METRO OG LETBANE

cyklister, fx ved at gøre cykelstierne bredere og

Hovedstadens letbane forventes at åbne i 2025 og

tilføje supercykelstier, således at det bliver mere

vil skabe en forbindelse på tværs af S-togslinjerne

attraktivt at køre på cykel fra de omkringliggende

langs Ring 3. Letbanen vil sammen med Cityringen,

storkøbenhavnske kommuner. Opblomstringen af

der står færdig i 2019, dramatisk forbedre de

elcykler med en fart på over 30 km/t kan blive en

offentlige transportmuligheder og mulighederne

af de vigtigste faktorer for at få den mission til at

for at rejse på tværs af hovedstadsområdet.

gå i opfyldelse. ¹ Kilde: Københavns Kommune, 2018

15


SEMIAUTONOME BILER 5

FØRERLØSE BILER

1. Hænder på rattet

4. Føreren kan sove

2. Hænder behøver ikke være på rattet

5. Rattet er væk

3. Øjnene behøver ikke være på vejen

DEN SEMIAUTONOME OG DEN FØRERLØSE BIL

trafikstrømmen og reducere kødannelse, der årligt

Få teknologier har potentiale til at ændre verden

koster samfundet 1% af BNP i spildt tid.2

så meget som autonome biler. Bilfabrikanterne konkurrerer om større grad af autonomi og er på

Førerløse elektriske delebiler (FED) behøver ikke

vej til at realisere en af science fiction-litteraturens

parkeringspladser på trange gader i tæt bebyg-

gamle drømme: den førerløse bil. I denne rapport

gelse. Biler, der ikke er i brug, kan køre til oplad-

betegner vi niveau 1-3 som semiautonome biler

ning i parkeringshuse eller på parkeringspladser

og niveau 4-5 som førerløse biler. Teknologisk

i udkanten af byen. Introduktionen af FED’er vil

er den førerløse bil allerede en realitet, men den

primært ske i tætbefolkede områder, hvor der vil

kan endnu ikke køre i alle danske vejrforhold.

være størst gevinst ved deling. Førerløse biler

Der er således stadig et stykke vej fra test til

tillader køretøjerne at køre uden chauffør, hvilket

kommercialisering.

kan øge varetransporten på vejene, men samtidig indebære at børn og ældre der i dag ikke har

16

Semiautonome biler, med sensorer der kommunike-

kørekort, får bedre transportmuligheder. Dette vil

rer med hinanden, kan reducere afstanden mellem

øge mængden af kørte km per bil, medmindre der

biler ned til 5 m ved en hastighed på 100 km/t. og

sker et paradigmeskift i retning af øget samkørsel.

kan således øge kapaciteten på vejene.1 Den nye

Delebilskonceptet indebærer samtidig, at mæng-

Audi A8 er et eksempel på en niv. 3 semiautonom

den af biler kan reduceres betragteligt. Ifølge

bil. Denne type bil gør det muligt at optimere

analyser fra MIT kan én FED erstatte tre privatejede


biler og imødekomme det samlede transportbehov

der ikke opstå flaskehalse, da der er mange alter-

medregnet spidsbelastning, og det er den primære

native måder at komme frem på gennem det tætte

årsag til, at BP i deres transitionsscenarie forventer

netværk af veje. Anvendelsen af cykler og den

at 20% af alle kørte kilometer globalt set i 2040

mulige fremkomst af specialiserede ”small pods”

vil blive foretaget i FED’er.3/4 BP’s tal vil formentlig

til skolekørsel er blandt de ting, der muliggør en

være væsentlig større i byerne og i udviklede lande

flydende trafik. Det kan dog vise sig at blive så bil-

som Danmark.

ligt og belejligt at rejse med FED’er, at folk vælger at øge transportmængden betragteligt og i den

Det er ikke sikkert, at kørekortets udfasning vil

forbindelse fravælger offentlig transport til fordel

øge trængslen på vejene betydeligt. Varetransport

for FED’er. Alle disse forandringer bør derfor regu-

kan i højere grad foregå uden for myldretiden, da

leres politisk for bl.a. at sikre, at der ikke opstår for

der ikke er en chauffør at tage hensyn til. Børn

meget trafik og at den offentlige transport ikke

og ældre vil formentlig primært transportere sig i

bliver undermineret. Det er derfor vores vurdering,

nærområdet og dermed ikke bidrage til at skabe

at forandringerne vil ske gradvist og at politiske

flaskehalse ude på motorvejen. I nærområder bør

kræfter vil reducere de utilsigtede effekter.

Kilder: 1 Columbia University 2011, 2 EU Kommissionen, 3 MIT, 2014, 4 BP 2018, 5 SAE Note: Det forudsættes i denne rapport at førerløse biler er V2X kompatible, dvs. køretøjet kommunikerer med omverden inklusiv infrastrukturen, selvom det ikke er et krav for en kategorisering som Lev 4-5 køretøj.

17


FRA EJE TIL LEJE Den privatejede bil har en række fordele sammen-

landet, hvor større afstande vil påvirke tilgængelig-

lignet med delebilen. Disse fordele opvejes ikke

hed og udvalg i en sådan grad, at delebiler ofte vil

nødvendigvis af delebilens højere anvendelsesgrad.

være et ringere alternativ.

Den privatejede bil giver frihed. Den tillader, at man

18

kan lade børnesæderne blive siddende, at man kan

I byen vil en integration af elcykler, delebiler, metro,

komme hurtig ud af byen til familie og venner, og at

letbane og tog reducere omkostningerne i en

man ikke behøver vente på en bil, når man skal på

sådan grad, at der formentlig vil være økonomisk

arbejde. For mange er der meget bekvemmelighed

rum til f.eks. at leje en bil for at tage den med i

forbundet med at eje sin egen bil. Bilfabrikanter

sommerhus, hvor den kan stå i en uge uden at blive

arbejder imidlertid med forskellige typer af delebils-

brugt nævneværdigt. Denne udvikling vil favori-

koncepter, således at man altid har den bil til rådig-

sere offentlig transport, da en tur med metroen

hed som passer til ens behov. Samtidig kan friheden

eller kystbanen vil blive en integreret del af rejsen

ved at benytte et delebilskoncept med tiden føles

blandet med nye mobilitetskoncepter. I yderste

højere i takt med at de nye forretningsmodeller

konsekvens kan det dog også føre til, at folk fra-

modnes. Disse koncepter kan realiseres i byen, hvor

vælger den offentlige transport til fordel for de nye

der er kritisk masse. Det ser dog anderledes ud på

mobilitetsløsninger.


19


20


Nye mobilitets­ løsningers betydning for byudviklingen

21


Nye mobilitets­ løsningers betydning for byudviklingen

KAN AUTONOME BILER FØRE

Andre undersøgelser er mindre optimistiske, men

TIL NYE BOSÆTNINGSMØNSTRE?

selv med en 30% forbedring i effektivitet, vil flere

Afstand til arbejdspladsen er en vigtig faktor for

kunne pendle længere på samme tid. Effekten sti-

valget af bosætning, og 85% af befolkningen har

ger eksponentielt med andelen af biler på vejene,

i dag en smertegrænse for pendling på max en

der både er i stand til at kommunikere med andre

time. Med introduktionen af den semiautonome

biler og infrastrukturen. Det tager ca. 20 år at

bil, med intelligent cruise control, vil pendlerzonen

udskifte 80% af bilflåden i København, hvis udskift-

sandsynligvis udvides, da den semiautonome bil til-

ningshastigheden forbliver uændret. Dermed vil

lader at optimere trafikstrømmen (jf. figur til højre).

den fulde effekt først kunne realiseres ca. i år 2050.

Samtidig gør den transporten mere behagelig, da

Udrulningen af semiautonome biler (niveau 2-3)

man kan rette sin opmærksomhed på andet end

er dog allerede startet, og det kan komme til at

trafikken. Undersøgelser fra Columbia University

have mærkbar betydning på trafik-flowet. Omkring

viser, at hvis samtlige biler på motorvejene kan

2030-35 vil man formentlig begynde at se en

kommunikere med hinanden, så vil effektivitetsfor-

effektivitetsforbedring i trafik­-flowet og reduktion

bedringerne næsten kunne tredoble kapaciteten.

af kødannelse. Det er vigtigt at bemærke, at de

1

¹ Kilde: Danske Medier, 2016

22


Andel der arbejder i København

61% Her ses den eksisterende 1-times-zone (rød) og den potentielle zone ved 30%

12%

51%

19% 25%

75%

FLASKEHALS Køge Bugt motorvejen ved Ishøj sammenfletningen

25% 23%

effektivisering af trafik­ strømmen (gul) samt andelen af beskæftigede, der arbejder i København.

13%

fleste prognoser beskriver en stigning i trafikken,

placeret i smukke omgivelser, men som samtidig

hvilket potentielt set kan udligne den effektivise-

ligger tæt på E20, vil se prisstigninger. Endnu

ring der finder sted.

større effekter må man forvente at observere i større byer som Holbæk og Helsingør. Udvidelsen

EKSEMPLER PÅ PÅVIRKEDE OMRÅDETYPER

af det københavnske pendlerområde vil øge

Semiautonome biler kan skabe en effektivisering,

udbuddet af potentielle boliger. Et større udbud

der tillader, at pendlere langs kyststrækningerne

vil uvægerligt skabe et nedadgående pres på

ved Roskilde Fjord, Køge og Faxe Bugt i myldretid

boligpriserne. Resultatet vil være at nogle områder,

kan komme til København på under 1 time. Det

hvis overvejende attraktivitet består af nærheden

er derfor sandsynligt, at disse og andre idylliske

til centrum, kan opleve et nedadgående prispres.

områder vil opleve prisstigninger som konsekvens

Derimod vil områder, hvor nærmiljøet også er

heraf. Ligeledes må man forvente at Sorø, der er

attraktivt, ikke blive påvirket i samme grad. 23


ØGET SERVICEPOLARISERING

i dag er tilfældet med ambulancetjeneste, adgang

Biler udgør en stor omkostning, men henstår

til offentlig transport og shopping-muligheder. Den

ubrugt ca. 95% af tiden. Der kan derfor opnås

dårligere service kan blive en afgørende faktor for

væsentlige besparelser ved at dele brugen af bilen

valget af bolig, og det kan forstærke polariseringen

og hermed omkostningerne ved forsikring og

mellem land og by. Alt andet lige vil småbyer som

vedligehold.1 Delekonceptet er afhængigt en kritisk

ligger tæt på hinanden eller tæt på en større by,

masse for at blive et konkurrencedygtig alternativ

være bedre stillet end mere isolerede byer, efter-

til bilejerskab, hvilket derfor betyder at introduktio-

som de i højere grad vil være i stand til at deles

nen af delebiler først kommer til at ske i storbyerne.

om kapaciteten på førerløse elektriske delebiler

Det samme vil formentlig være tilfældet i forbin-

(FED’er), mikromobilitetsordninger m.m. Områder

delse med vareudlevering baseret på FED’er.

med mange sommerhuse kan opleve at blive mere attraktive, når det bliver nemmere også for turister

Resultatet vil være, at man vil opleve service uden

at nå disse områder, og de kan arbejde eller sove

for byen som dårligere end dem i byen, ligesom det

undervejs til deres destination.

¹ Kilde: Fortune, 2016

24


25


FAMILIEBOLIGEN BEDØMT PÅ NYE KRITERIER

med til at dæmpe det opadgående prispres og

Når man som familie skal vælge en bolig, så er

vil særligt være udtalt i områder tæt på attraktive

nærhed til skole, legeområder og bedsteforældre

skoler.

vigtigt, ligesom det for skilsmisseforældre kan

26

være en fordel at bo tæt på hinanden og børne-

Med udbredelsen af FED’er vil bedsteforældre

nes venner. FED’er gør det muligt for børnene

kunne få besøg af deres børnebørn oftere og

selv at køre til venner, bedsteforældre og fritids-

samtidig selv være mere mobile. Undersøgelser

aktiviteter. Det vil give dem større fleksibilitet og

viser, at der er en korrelation imellem immobilitet

mindske deres behov for at bo tæt på alting. Det

og ensomhed hos ældre, samt mellem ensomhed

reducer værdien af nærområdet. Mantraet inden

og sygdom. Der er derfor grund til at tro, at FED’er

for ejendomsinvestering – beliggenhed, beliggen-

vil have en positiv effekt på faktorer som disse.

hed, beliggenhed – vil måske derfor ikke være

Desuden vil det gøre det muligt for ældre at blive

lige så vigtigt fremover. Det vil alt andet lige være

boende længere tid i egen bolig.


27


ELBILER De teknologiske fremskridt inden for udviklingen

skiftet til FED’er indtræffer, er det samtidig tænke-

af elbiler går stærkt. Energistyrelsen forventer, at

ligt, at husejere vil blive betalt for at oplade biler,

en familiebil drevet på el vil være billigere end en

de ikke ejer.

tilsvarende benzinbil før 2030, og ifølge regeringens ”Energistrategi 2050” skal Danmark være

ATTRAKTIVE BYOMRÅDER MED MEGET STØJ

CO2-neutralt i 2050. Så selvom det vil tage tid at

En større andel elbiler vil kunne medføre støj-

nå masseudbredelse, så vil der formentlig være

reduktion. Undersøgelser fra Naturstyrelsen og

sket en bred udrulning af elbiler i 2050. For at

By & Havn har vist, at støj reducerer boligpriser

indfri målsætningen om at blive CO2-neutral, skal

med op til 10% ved et støjniveau over 70 dB.

bygningsmassen opgraderes og blive mere ener-

Ved over 75 dB er det i nogle tilfælde helt op til

gieffektiv. En række innovationer skaber fornyet

20%. Ejendomme ud til trafikerede områder med

tiltro til at det kan lade sig gøre, ikke mindst ved

meget start-stop kørsel har derfor et potentiale for

udviklingen af ”solcelle-tagsten”. Som led i denne

prisstigning i takt med introduktionen af elbi-

udvikling vil flere og flere boliger kunne bevæge

ler, der støjer mindre ved lavere hastigheder. Et

sig fra at være lavenergihuse til at blive nettoener-

eksempel er området indkredset af Vindebrogade,

giproducerende huse. Den overskydende energi vil

H.C. Andersens Boulevard, Christians Brygge,

først og fremmest kunne bruges til at oplade elbi-

Børsbroen og Holmens Kanal, der tilsammen udgør

len, mens resten sælges til energinettet. Integration

en støjfirkant i København. Et andet område, hvor

af bil og bolig medfører at boliger, der er lette at

man bør se en stigning i ejendomspriserne, er

tilpasse, alt andet lige vil være mere attraktive, da

området tæt på Lyngbyvejen, samt andre områder,

‘retrofitting’ ofte er meget omkostningsfuldt. Når

hvor der er meget køkørsel.

1

¹ Kilde: Energistyrelsen, 2018

28


29


FRIGIVELSE AF NY PLADS

EKSEMPLER PÅ PÅVIRKEDE OMRÅDETYPER

Som tidligere nævnt, står biler ubrugte hen det

Mange danske byer har store parkeringsområder

meste af tiden. Udbredelsen af selvkørende dele-

tilknyttet strøgområder, og disse kan med tiden

bilstjenester vil derfor kunne reducere behovet for

omdannes til bolig, erhverv eller sociale møde-

parkeringspladser. Parkeringspladser optager i dag

steder. Eksempelvis kan parkeringszonen ved

arealer, hvor der i stedet kan være erhverv, boliger,

Dronningens Tværgade potentielt frigives til bl.a.

rekreative områder eller cafeer. Investeringer i

kulturaktiviteter og cafeer. Med det rigtige design

parkeringsområder eller ejendomme med overdi-

kan en omdannelse af dette område øge dets

mensionerede parkeringsområder vil derfor

attraktivitet og følgelig bidrage til værdivækst for

være risikabelt, hvis behovet for parkering falder.

de nærliggende boliger. Tilsvarende kan storma-

Omvendt vil det være sandsynligt, at der ændres

gasiner som eksempelvis Lyngby Storcenter med

på planlovene, således at parkeringsområder med

over 23.000 m2 parkeringsområde fordelt over to

tiden kan blive frigivet til andre formål.

etager under centret, ombygge dette areal til at huse butikker. Et andet eksempel er Bispebjerg Hospitals parkeringshus, som ville kunne rives ned og i stedet skabe plads til boligbyggeri.

30


31


PRIVATE PARKERINGSPLADSER

ATTRAKTIVE BYOMRÅDER MED

Husejere der har en privat parkeringsplads på

ETABLERET CAFELIV

deres grund kan med fordel omdanne disse m2

En optimering af vejarealet kan frigive mere

til boligareal. Det vil tillade at flere vil kunne leje

plads til fortov og dermed fortovscafeer. Store

boliger ud og øge udbuddet af boliger særlig

Strandstræde har mange etablerede cafeer i et

til studerende. Denne udvikling vil kunne blive

attraktivt område. Cafeerne har meget lidt plads

forstærket, hvis der opstår virksomheder med

til rådighed, og hele gaden kunne med fordel

speciale i hurtigt og billigt at omdanne garagerum

omdannes til gågade. Det er imidlertid vigtig at

og parkeringskældre til beboelse, ligesom det har

være opmærksom på, at undersøgelser har vist en

været tilfældet med omdannelsen af loftrum. Det

negativ korrelation imellem boligpriser og cafeer/

kan betyde at boliger med eksempelvis p-garager

barer, der ligger inden for en gangafstand af 100

egnet til omdannelse bliver prissat højere.

meter. Der forventes imidlertid at være en positiv korrelation imellem boligpriser og caféliv, såfremt disse ikke har åbent længe og ikke er til gene for dem der bor i nærheden.

32


Store StrandstrĂŚde 33


DETAILHANDEL

erhvervsejendomme. Der vil dog stadig være

Førerløse lastbiler vil tillade mere fragt om nat-

brug for butikker, der kan tilfredsstille behovet for

ten, og varer der skal transporteres over længere

impulskøb og tilføre kunderne en oplevelse som de

afstande, vil ifølge vores beregninger kunne

ikke får gennem internethandel. Det vil forstærke

komme frem op til tre gange hurtigere end i dag.

en allerede igangværende trend, hvor cafeer og

Omkostningerne vil blive yderligere reduceret ved

restauranter overtager for f.eks. fotoforretninger

introduktion af robotter til picking and packing af

og guldsmede. Hvis butiksejere ikke kan tilføje en

varer. Tilsammen vil disse forandringer redefinere

oplevelsesdimension til deres butik, vil de blive

logistik og accelerere skiftet imod internethandel.

tvunget til at dreje nøglen om. Det kan øge urba-

Dertil kommer at ”last-mile delivery” i højere grad

niseringstendensen og resultere i en yderligere

vil blive foretaget af selvkørende varerobotter.

skævvridning af Danmark. Big Box-butikker som

Sidstnævnte vil, sammen med bedre data om

Bilka vil være særligt udsatte, da det ugentlige

forbrugeres ønsker, reducere behovet for at handle

indkøb vil kunne erstattes af en leverance. Samtidig

i fysiske butikker. Bevægelsen mod mere autonom

vil en øget andel af internethandel og større behov

transport kan indebære, at leveringskompatible

for instant gratification kræve flere lokalt baserede

ejendomme bliver prissat højere. Dette kan eksem-

lagre og distributionscentre, hvorfra last-mile trans-

pelvis indbefatte lejligheder med altaner, der

port kan udgå. Det kan indebære, at Big Box-detail

muliggør dronelevering.

i stigende grad bliver omdannet til logistikhubs. FED kan også medføre at nye koncepter opstår

34

Denne udvikling vil øge problemet med butiks-

– eksempelvis er man i Japan begyndt at eksperi-

død og have konsekvenser for priserne på

mentere med mobile dagligvarebutikker.


Virksomheden Starship Technologies, etableret af de to tidligere medstiftere af Skype, Janus Friis og Ahti Heinla, har udviklet et nyt leveringskoncept. Deres koncept går ud på, at en varevogn kører op på en villavej for derefter at åbne sidedøren. En sværm af kørende robotdroner ruller ned ad en rampe og hen til deres destination, hvor de leverer deres varer (eksempelvis varm mad til de ældre). Robotterne kører derefter tilbage til varevognen, der har en menneskelig chauffør, som også holder øje med robotterne via kameraer. Starships robotter er allerede i brug i London, hvor de kører mad ud for Just Eat og Pronto, og i Schweiz, hvor de bliver testet af postvæsenet.

35


Different types of organisational structures

1

2

3

4

5

6

7

Kommandovej

Bureaukrati

20. århundrede hierarki

Projekt­ organisering

Entrepreneurer

‘Pathfinders’

‘Wirearchy’

Militær/ Politi

Stat og kommune

De fleste virksomheder

Film, sport, freelance

Google, Apple, Tesla

Zappos, Menlo, værdi

Wikipedia, AirBnB

KONTOREJENDOMME

Der er stadig store kulturelle barrierer for hjem-

Hvordan vi arbejder i fremtiden definerer i høj

mearbejde og rådigheden over egen tid, der vil

grad indretningen og placeringen af fremtidens

forsinke denne udvikling, men en større andel af

kontorer. Skiftet fra industrisamfundets indstemp-

unge digitale indfødte på arbejdsmarkedet vil

lingspraksis til performance management tillader

formentlig føre til, at disse barrierer bliver mindre.

langt større fleksibilitet, der understøttes af bedre

Transportafhængige brancher samt virksomheder,

teknologi. Næsten halvdelen af kontormedarbej-

der kræver store arealer, vil stadig have fordele ved

dere arbejder allerede uden for kontoret noget af

at ligge placeret logistisk centralt og med relativt

tiden. Medarbejdere forlader kontoret til møder;

billigere kvadratmeterpriser, men flere arbejdsplad-

de tager deres bærbare eller tablet med hjem og

ser vil formentlig søge mod det attraktive bycen-

arbejder fra en sofa eller på en café. Med opblom-

trum. Det vil alt andet lige øge attraktiviteten af

stringen af flere nye typer af organisationsformer,

kontorejendomme i bycentrum.

og mere fokus på innovation og samarbejde vil den trend formentlig forstærkes (se figur ovenfor).1

På længere sigt vil et stigende antal førerløse biler indebære, at pendling til og fra forstadsområder

Kontorarbejdspladsen vil stadig have stor betyd-

som Ballerup bliver lettere. Det samme vil forment-

ning, men vil formentlig i stigende grad miste den

lig også gælde transport til og fra København.

centrale rolle som det eneste sted organisationer

Nettoresultatet er givetvis en vækst i både udkan-

skaber værdi. Det vil øge betydningen af omgivel-

ten af København og i centrum. En vækst, der vil

serne tæt på kontoret. Større kontorvirksomheder

blive defineret af typen af virksomhed; et fænomen

betaler allerede op til 30% mere per kvm for at

vi også er vidne til i dag.

ligge inden for 200 m fra kystarealer og havnefronter. Ligesom nærheden til parker, cafeer og restauranter værdiansættes højere.2 36

Kilder: 1 IFF, 2 Miljøministeriet


37


Kollektiv og grøn trafik LETBANE

METRO CITYRING

Hovedstadens letbane forventes at åbne i 2025 og

Cityringen er planlagt til at stå færdig juli 2019. De

vil forbinde Lyngby-Taarbæk i nord med Ishøj i syd

15 nye stationer forbindes med de nuværende linjer

og skabe en forbindelse på tværs af S-togslinjerne.

via de allerede etablerede stationer Frederiksberg

Letbanen vil være med til at aflaste Ring 3, der

St. og Kongens Nytorv St. I brokvarterene vil 85%

i dag er en af de mest trafikerede veje i landet.

af københavnerne få under 600 meter til en metro

Hovedstadens letbane forventes at medføre kraftig

eller S-togsstation, hvilket vil reducere behovet

erhvervs- og byudvikling langs banen. Loop City,

for biler i byen.3 Dette behov vil yderligere blive

som denne langstrakte byudvikling benævnes, har

reduceret ved introduktionen af flere citylines (Bus

mellem 2011 og 2017 allerede oplevet, at der inden-

Rapid Transport), der tillader hurtigere bustrans-

for 1.200 m af banen er planlagt eller realiseret for

port over længere afstande i særligt markerede

2,5 mio. m2 privat nybyggeri. Det svarer til 32 mia.

busbaner. Kilder: 1 Incentive, 2017, 2 Miljøministeriet, 2013,

kr., 36.500 arbejdspladser og boliger med plads til er stadig på idéstadiet, og Letbane effekterne af letbanen på Ring 3

Nærum Hillerød Allerød Birkerød Holte Virum Sorgenfri Lyngby

m

yn

ru Fa se rlø sk

j

ov

j

ve

ve

ds

ds

år

re

Charlottenlund

g or rsb ge Jæ

år

rff sv

e p

He lle

Be rn

de ge rd eg å up

øll en

dr Em

ne m Sv a

M lle ru de lun

m

g an ev Lin d

o

br

e

øls

y

En gh av

Va lb

se ov sk

vn ha

rd

rsb ge Jæ

ve

j

Ge

nt of te

or

g

æ sv n rd e gå

ffs

e ng

Be

ed

e

rn s

to r

ba kk

ru p

up

Dy ss

dr Em

en

br ov Sk

Ba g

en

eg

øll

t

yn e

Ha re

ns hø

Da

ej kv æ

sb en

Va

lle

Væ rlø

bb

be

ed Fr P Ba ete ng r Ve s j

ru m

Fa j

re ov Hv id

st Ve llé kA ar v/P

Dy

Fa

iks

sa

rg

nv e

j

olm nt h os tru p Br øn db yø ste r Rø do vr e

Gl

v Al /Par lé k Øs t

Al

all

St

år d

er

ag

Ki

m

sta

He

e Fli

er

Isl løs

Va n

llin ge ve

j Jy

Hu su

ev

n

Ve

ne

v/V

y

av

fth

b rn

Lu

d

ta es

Ør

lde

Ba

rk en pa

alm M

Sk ov

d lun rts be

rd

ålø

v

lde da p

p

ej

as tru

sv

Ta

d år

tru

yg

as

H

Ta

n

Hø je

av

j Femøren

Kastrup

Bella Center

n

nd

gb yn v/Ldsen

nh

pla

ve Buddinge

g jer

eb

de

su

el m m d Ga tran S us

dh

e øyb gKb yn rum v/L cent

s rd

Amager Strand

Charlottenlund

n

n

ke

j

e

t or

å elg

Ordrup

DR Byen

av

ar

Ell

Åm

Ny

nd ra

St

ve

ro

eb

ejl

ej

vv ko es

v/V

v/Gladsaxevej

Øresund

Islands Brygge

Sundby

dh

lør

ihe

Fr by

k

ns

e ør

d øn

ed

Br

Av

lle

v/Buddingecentret

v/Gladsaxe

Helsingør v/Lundtofte Christianshavn v/DTU Amagerbro Lergravsparken v/Akademivej Klampenborg

Sy Sjæ

Vigerslev Allé

kk

iks

t

or

rt po rre

rp te

m am

Langgade

æ v/B

Ishøj Hundige Greve

s Ve

Hillerød FrederiksbergNærum All é Allerød Birkerød Enghave Plads Holte Virum Sorgenfri Lyngby

v/G

Ålholm

Va

38

Marmorkirken Kongens Nytorv

Forum

Roskilde

Øvrige tog under anlæg

rp

l

da

Aksel Møllers Have

KB Hallen

v/Glostrup Hospital

Øvrige tog

te

øn

v/Islevbro v/Ejby

Metro

Øs

Nørrebros Runddel Nuuks Plads

v/Hersted Industripark

S-tog

Trianglen

Skjolds Plads

Herlev

v/Lyskær

Letbane på Ring 3

No

se

en lø St

l

v/Herlev Hovedgade

Gr

Det kommende kollektive trafiknet i København

Metro under anlæg

Poul Henningsens Plads

Vibenshus Runddel

o

Ki

br rre

en

kk

v/Herlev Hospital

ba gle Fu

station.2

Orientkaj

Ryparken

rg

Ve ks ø

.T of

v/Dynamovej

je eb

Gl

sp

Bi

te gå

rd

ed

sty

Fr

v/Gladsaxe Trafikplads

kk e

er ik

ss

Dy

un d

ss

v/Gladsaxevej

Øl

ru p

sto

kk Va n

Ki

lde ba

v/Buddingecentret

ej

Ge

St en g

S-tog og letbanen møder hinanden og

nt of te

n

Buddinge

de

Ba

planlagte investeringer er placeret tæt på, hvor

gs

Sk

ov

rd

br

yn

et

Ha

Øvrige tog under anlæg

analyser viser, at kontorejendomme

Ordrup

år

elg

yg

m

gb

am

Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Herlev. 2/3 af de Øvrige tog

højere, hvis de er placeret nær en

Klampenborg

v/L

v/G

Metro

aktiviteter finder sted i de tre nordlige kommuner Metro under anlæg

Helsingør

v/Lundtofte v/DTU v/Akademivej

y gb yn rum v/L cent

S-tog vil derfor stige yderligere. 46% af de planlagte

i København er vurderet op til 35%

Københavns Kommune, 2018

3

31.700 borgere.1 49% af de kortlagte investeringer


39


Fodnoter BP Energy Outlook, 2018 Danske Medier, 2016 Energistyrelsen: Baggrundsrapport til Basisfremskrivning, 2017 Københavns Kommune: Status på København, 2018 Incentive: Investeringsanalyse, Loop CITY, 2017 Instituttet for fremtidsforskning: Medlemsrapport 4/2017 ‘Strategi for fremtidens arbejdsplads’ Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Byliv der betaler sig, 2013 Patcharinee Tientrakool, Ya-Chi Ho, and Nicholas F. Maxemchuk.(Columbia University, IEEE Vehicular Technology Conference): Highway Capacity Benefits from Using Vehicle-to-Vehicle Communication and Sensors for Collision Avoidance, 2011 Spieser et al (MIT): ”Toward a Systematic Approach to the Design and Evaluation of Automated Mobility on- Demand Systems A Case Study in Singapore”, 2014. SAE.org: Taxonomy and Definitions for Terms Related to Driving Automation Systems for On-Road Motor Vehicles EU Kommissionen: https://ec.europa.eu/transport/themes/urban/urban_mobility_en Fortune: http://fortune.com/2016/03/13/cars-parked-95-percent-of-time/ 40


Profile for SSOC

Nye mobilitetsløsningers betydning for byudviklingen  

Rapport udgivet af Gangsted Advokatfirma. Udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning. https://www.gangsted.dk

Nye mobilitetsløsningers betydning for byudviklingen  

Rapport udgivet af Gangsted Advokatfirma. Udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning. https://www.gangsted.dk