Page 1

ÅRSSKRIFT 2014

LILLESKOLERNE EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER


Udgivet af Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10, 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 www.lilleskolerne.dk post@lilleskolerne.dk Redaktion og tilrettelæggelse Charlotte Hall Christensen, Jeanette Ebenhardt Veggerby, Peter Højgaard Pedersen (ansvarshavende) Redaktionen er afsluttet den 12. februar 2014 Layout og grafik Anne Yoon Nielsen Foto Jakob Carlsen Oplag 2.500 eksemplarer Februar 2014 ISSN 1604-5157 Tryk Als Offset


PROGRAM FOR LILLESKOLETRÆF 2014

Fredag den 25. april

12.00: Ankomst og sandwich på Kobæk Strand Konferencecenter i Skælskør 13.00: Velkomst ”Hyperansvar” – forholdet mellem skole og forældre Oplæg ved Hanne Knudsen, lektor på DPU, Århus Universitet, samt efterfølgende debat og gruppedrøftelser. 15.00: Repræsentantskabsmøde 2014 19.00: Pause 19.30: Middag, samvær og festligheder

Lørdag d. 26. april

8.00: Morgenmad 9.00:

”Ilt og Kant” Oplæg og proces ved Kirsten Bro, aut. psykolog, Ph.d., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

13.00: ”Forfølg den idiotiske idé” Afsluttende foredrag ved Torben Gammelgaard, kunstmaler, jurist og direktør. 14.00: Afrunding og sandwich-to-go


DAGSORDEN FOR REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014

Ordinært Repræsentantskabsmøde den 25. april 2014 på Kobæk Strand Konferencecenter 1.

Valg af ordstyrer og referent

2.

Beretning fra bestyrelse og udvalg Formanden aflægger bestyrelsens mundtlige beretning. Beretning findes på side 5.

3.

Regnskab for 2013 forelægges til godkendelse Yderligere regnskabsoplysninger fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne.

4.

Budget for indeværende år (2014) og kommende regnskabsår (2015), samt forslag til kontingent for 2015 fremlægges til godkendelse (Yderligere budgetoplysninger fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne). Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2015 er uændret i forhold til 2014, og fastsættes til: Grundbeløb pr. skole 4.000 kr. Elevtakst for de første 200 elever 280 kr. Elevtakst for efterfølgende elever 130 kr.

5.

Behandling af indkomne forslag Forslag, der ønskes behandlet på Repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag den 17. april 2014.

6.

Valg af bestyrelse og revisor a) Bestyrelsen: Der skal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. b) Revisor: Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte.

7.

Eventuelt

Yderligere information Medlemsskolerne og deltagerne i Repræsentantskabsmødet vil modtage nærmere information om dagsordenens punkter, herunder årsregnskab 2013, bestyrelsens forslag til budget og kontingent samt om opstillede kandidater til bestyrelsen.


FORMANDENS VELKOMST S. 3

Kære lilleskolefolk

BESTYRELSENS BERETNING S. 5

Bestyrelsens beretning 2014

ØKONOMI S. 6 S. 16 S. 16 S. 18 S. 19 S. 20

Tendenser for skolernes indtægter Specialundervisning: skolernes udgifter Specialundervisning: udvikling i tilskud Kurser og møder Skolen og overenskomster Årsregnskab 2013

MEDLEMSSKOLER S. 22 S. 23

Medlemsskoler oversigt Adresselister

DEBAT S. 24 S. 26 S. 27

Pflicht oder pflicht? Af Gitte Baaring Hansen Vi skal værne om børnenes tid! Af John Eriksen Skolen er for børn! Af Sus Rudiensgaard

ØKONOMI S. 28 S. 29 S. 29 S. 30

Medlemsskoler Tendenser for skolernes udgifter Løn for ledere, viceinspektører og lærere Skoleårsregnskaber 2012

DEBAT S. 32 S. 33 S. 34 S. 35

Hvad betyder det? Af Mia Hesselberg-Thomsen (Pseudo-)demokrati - ind med skolemælken. Af Lotte Kamp En rolig tanke. Af Lis Wulff Så stiller vi skarpt!! Af Morten Pedersen

AKTIVITETER OG TILBUD S. 37

Aktiviteter og tilbud

TAL OM LILLESKOLERNE S. 44

Tal om Lilleskolerne i 2013


2


KÆRE LILLESKOLEFOLK Velkommen til Beretning 2014 - en klassisk udgivelse med bestyrelsens skriftlige årsberetning, foreningens årsregnskab, gennemgang af Lilleskolernes aktiviteter og tilbud, samt ikke mindst en præsentation af medlemsskolerne og informationer om skolernes økonomi. Desuden indeholder beretningen indlæg fra medlemmerne af Lilleskolernes bestyrelse, som hver især, ud fra en personlig vinkel, tager fat i en aktuel problemstilling. Beretningen er en rapport over året der gik og samtidig foreningens visitkort. Lilleskolerne er en forening af forskellige og selvstændige skoler, der deler vilkår, engagement, historie og inspiration. Foreningen ser det som sit formål at støtte skolerne i dette – både som skoleform, men også som konkrete enkeltskoler. Lilleskolerne står sammen med de andre frie grundskoler og hele folkeskolen foran nogle af de største forandringer i mands minde. Aldrig før har det politiske pres på grundskolen været større – et pres der synes at sætte økonomisk bundlinjetænkning og effektivisering over skolens reelle opgave, nemlig at bibringe eleverne den læring, trivsel og sociale tilknytning til både det nære og store samfund, som hidtil har været den danske skoles adelsmærke. Det nuværende politiske pres udspringer desværre i en systemtænkning, der skiftevis har fokus på statens centrale detailstyring af grundskolen og skiftevis på lokale, økonomiske styringsmodeller.

Aktuelt er der sat gang i debatten om, hvorvidt den danske folkeskole skal kunne udliciteres til private firmaer. Men grundskolen skal ikke kun være et statsanliggende eller en markedsform. Skolen skal også være omdrejningspunktet for civilsamfundet. Skolen er for børn – og dermed også for deres engagerede forældre og deres dygtige lærere. Det er i dette grundlæggende tillidsforhold, at den gode skole – og ikke mindst lilleskole – skabes. I bestyrelsen mener vi også, at de nye tider rejser nye og alvorlige spørgsmål til os som forening. Hvilke udfordringer skal vi som skolernes forening fokusere på? Er vi på rette kurs? Derfor har vi brug for en grundig debat på repræsentantskabet om centrale spørgsmål – lad mig gentage nogle af de spørgsmål, vi har nævnt de sidste år: •

• • • •

Bestyrelsen har i årets løb taget nogle initiativer til et udvidet samarbejde med de andre skoleforeninger – et samarbejde der skal udbygges. Vi er oppe mod mægtige strømninger i tiden. Truslerne er indlysende, hjælp os i Lilleskolerne med at se mulighederne og sæt fremtidens skole til diskussion på repræsentantskabet. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen formand

Hvordan kan vi sikre økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, så skolefriheden reelt er en mulighed for forældrene? Hvordan kan vi i de frie grundskoler fremover tale med én stemme – hvad er den fælles platform? Hvordan kan vi arbejde for, at skolernes frihed og sociale ansvar kan afbalanceres? Hvordan kan den enkelte lilleskole legitimere sin egen eksistensberettigelse? Hvad kan lilleskolernes særlige bidrag til samfundet være?

3


4


BESTYRELSENS BERETNING 2014 En kold vind blæser gennem det danske skolesystem i disse år. En kold humanteknokratisk vind, der sætter systemer, output, effektivitet, konkurrenceevne, erhvervskompetencer og økonomiske rationaler over børneliv og skoleliv. Aldrig før har der været så meget brug for modstemmer og modstand til dette på alle måder dominerende hovedtema, der både viser sig i de politiske retorikker og styringstiltag, såvel som i den offentlige debat. Der er både brug for lilleskolernes modstemmer og lilleskolernes pædagogiske eksempler på, hvordan man kan lave skole på andre og bedre måder. Disse modstemmer skal vi i Lilleskolernes bestyrelse mobilisere og repræsentere. Den største gevinst

Lilleskolerne skal til at vænne sig til, at vi som skoleform har 65 år på bagen, og

der kan aflæses mange slags folkelige bevægelser, kritisk samfundstænkning og reformpædagogiske teorier ind i vores fælles historie. Nogle er stadig meningsfulde på skolerne - andre ikke - men fælles for dem alle er vel, at lilleskolen skal være en modstemme, en modvægt og et modeksempel til de tendenser, der sætter systemer over mennesket. Lilleskolerne har ikke en opskrift på den ”rigtige lilleskole”, men vores radikale bud er: ”Skolen er for børn”. Det betyder, at vi ude på skolerne må tage udgangspunkt i de børn, der går der lige nu. Hvilke ønsker, ambitioner, drømme, krav og forventninger har vi – bestyrelser, ledelser, medarbejdere og forældre - til og for dem og deres kommende fremtid. Det er dét, lilleskolerne handler om. Og det er samtalen om dét, vi vil lave forening på. I Lilleskolernes bestyrelse er vi nemlig

ikke i tvivl om, at det kan betale sig at lave lilleskole i 2014. Det kan betale sig for samfundet, der får kvalificeret og engageret undervisning og dannelse for – endog meget - små penge. Det kan betale sig for forældrene, der i øjenhøjde får muligheder for at medvirke aktivt i deres børns skoleliv. Det kan betale sig for de ansatte, der får muligheder for at præge og udvikle netop deres skole med deres engagement og faglighed. Men størst er gevinsten, når vi ser, at børnene trives og lærer. Det er trods alt det vigtigste. Her skabes der nogle vigtige samfundsværdier – ikke af den type, der kan måles af nationaløkonomer og produktivitetskommissioner; men værdier i form af mennesker, der er brug for i fremtidens samfund: Selvstændigt tænkende, innovative, selvberoende, iværksættende og socialt handlende mennesker.

5


TENDENSER FOR SKOLERNES INDTÆGTER

170 160 150 140 130 120 110 100 Index

2000

2002

2004

2006

Regnestykket

Det kan betale sig, ja! Men regnestykket ser anderledes ud, hvis vi kun ser på økonomien. Danmark er stadig i økonomisk krise, men det er i høj grad udtryk for en politisk og økonomisk prioritering, at det negativt skal påvirke lilleskolernes og de andre frie grundskolers muligheder for at lave god skole. Regeringens økonomiske krisepolitik rammer helt uforståeligt grundskolen på dens tilskud. Det er slemt nok for folkeskolen, men endnu værre er det for de frie grundskoler, som rammes dobbelt. Beregninger viser, at skolerne reelt har mistet over 4.000 kr. pr. elev om året i tilskud fra 2010-14, hvor koblingsprocenten er nedsat fra 75% til 71%. Så når regnestykket gøres op, er der nogen, der kommer til at betale en høj pris. Først og fremmest de familier, som ikke kan vælge en fri grundskole til deres børn, fordi forældrebetalingen er blevet så høj, at de ikke har råd. Mange forældres økonomi er presset - måske på grund af

6

2007

2008

2009

2010

2011

udsigt til arbejdsløshed, måske på grund af dårlige lånemuligheder eller en umulig boligsituation. Samtidig har skolerne de sidste år været nødt til at skrue op for forældrebetalingen i takt med, at statstilskuddet er blevet mindre og mindre. Reelt er der tale om store geografiske og sociale forskelle mellem skolerne og deres muligheder for at hæve forældrebetalingen. Regeringen er godt på vej til at skævvride de frie grundskoler socialt. Det er en høj pris at betale. For familierne, som ikke længere har frihed til at vælge skole, der passer til familien. For alle de børn, som ikke passer ind i folkeskolens logikker, og som i dag trives og lærer i lilleskolerne og de andre frie grundskoler. For de lilleskolebørn, som dagligt oplever kvaliteten i mangfoldigheden. For samfundet som mister demokratisk overskud og skoleudvikling i ”verdensklasse”. For sammenhængskraften, som udhules i takt med, at eksistensgrundlaget smuldrer under vores skoleform. En sko-

2012

Skolepenge Statstilskud Indtægter i alt

leform, som selv vores kritikere kalder rummelig og socialt ansvarlig Det er alvor nu - koblingsprocenten skal op, hvis ikke de frie grundskoler skal ende som et eksklusivt alternativ for de ressourcestærke forældre. En anden økonomisk udfordring

Skolerne har heller ikke længere frit valg på øverste hylde i forhold til at låne penge til at finansiere om- eller nybygninger. For mange lilleskoler og friskoler udenfor byerne – ikke mindst de nystartede er det umuligt at låne penge i kreditforeninger. Dermed umuliggøres idealerne i den frie skoletanke: At forældrene lokalt og holdningsmæssigt kan samles om at lave netop den skole til netop deres børn, som de mener, er den bedste. Hermed er skolefriheden reelt truet – det skal være økonomisk muligt for engagerede forældre at etablere netop den nye frie grundskole, de kan samles om. Rigtig mange uddannelses- og under-


LILLESKOLERNE

60 MEDLEMSSKOLER

REPRÆSENTANTSKAB Hver medlemsskole har 1 stemme

LILLESKOLERNES SEKRETARIAT

BESTYRELSEN 7 medlemmer + 2 suppleanter

visningsinstitutioner er de senere år blevet udlagt til selvejende offentlige institutioner, og de har også brug for at kunne vedligeholde og udbygge deres bygningsmasse fremover. De nye offentligt selvejende institutioner har væsentligt højere bygningstilskud end de frie grundskoler, så også her sker der en skævvridning på vores område. Politikerne har et stort ansvar: Der skal etableres nye og alternative muligheder for at kunne finansiere de nødvendige investeringer i bygningerne – også på de frie grundskoler - fremover.

er store - om de kan opfyldes, er i sidste ende en kommunal udfordring. Men vi er bekymrede for, om den politiske ambition om det faglige løft og den nødvendige inklusion af de svageste elever kan ske, samtidig med at der gennemføres besparelser og nedskæringer. I bestyrelsen ser vi, at lilleskolerne tager kerneudfordringen op: Hvordan sikrer vi – i overensstemmelse med skolernes værdier og pædagogiske særkender - både det faglige løft og inklusionen i sparetider?

Folkeskolereformen

Fra specialundervisning til inklusion og social ansvarlighed

I Lilleskolernes bestyrelse ser vi, at bestyrelser og ledere ude på skolerne er optaget af identitetsspørgsmålet ”Hvem er vi og hvad vil vi?”. Man er mange steder i gang med at tydeliggøre eller redefinere skolens pædagogiske grundlag, og ikke mindst den nye folkeskolereform bidrager til debatten på den enkelte skole. Ambitionerne i folkeskolereformen

Samtidig er de nye lovændringer om specialundervisning på vores område trådt i kraft i 2013. Skolerne har forberedt sig på det, og på Lilleskolernes Inklusionstræf i september var der allerede mange inspirerende bud fra lilleskolerne på, hvordan man lokalt kan håndtere inklusionen. Den nye ordning er kommet skidt i

gang det første år. Beregningsgrundlaget for den 2-årige overgangsordning var desværre mangelfuldt, og da skolerne inden sommerferien fik meddelelse om tilskuddet, var det endt på 25% af det søgte timetal. En situation, der var så uholdbar i forhold til de enkelte skoler og elever, at skoleforeningerne måtte lave en særaftale om en ekstra afsnøring i foråret 2014, så dækningen her kan nærme sig 50%. Efter sommerferien 2014 er det stadig uklart, hvad der sker. Situationen er uholdbar. Lilleskolerne sidder med i Undervisningsministeriets arbejdsgruppe, men arbejdet er sat helt i stå, og der er først indkaldt til møder her i foråret 2014, hvad der bestemt ikke har været skoleforeningernes skyld. Vi skal også fremover – sammen med de andre skoleforeninger - arbejde på, at der afsnøres rimelige midler til, at elever med særlige behov kan vælge en lilleskole eller en anden fri grundskole. Men vi skal også arbejde på, at de frie grundskoler får

7


8


de samme økonomiske muligheder som folkeskolen til at løfte opgaven. I kommunerne ser det ud til, at specialundervisningseleverne, det vil sige elever med over 12 ugentlige lektioners støttebehov, bliver sat i specialklasser eller på specialskoler – en mulighed de frie skoler ikke har, men som vi fortsat vil arbejde for at få – vel at mærke, hvis finansieringen følger med. Hvis ikke skolernes muligheder for at kunne rumme børn med særlige forudsætninger forbedres, er der fare for, at skolerne afviser børn og forældre. Det vil være endnu et argument for de frie grundskolers modstandere i forhold til, om skolerne løfter det sociale ansvar, eller i stedet vælger at afvise elever med særlige behov og sorterer børnene i døren efter faglige kvalifikationer og vanskeligheder. Debatten er allerede i gang i medierne. Det hidtidige udvalgsarbejde omkring inklusionstilskuddet har vist, at det er svært at finde nogle kvalitative tildelingsmåder, så pengene følger opgaven og eleven, og ikke bare bliver en teknisk forhøjelse af grundtilskuddet, enten fordelt pr. skole eller pr. elev. Vi skal som skoleforeninger kunne fordele midlerne kvalitativt, ellers mister vi politisk legitimitet. I Lilleskolernes bestyrelse mener vi, at der

fremover skal kigges på en ny holdbar undervisningstilskudsmodel – en model der i højere grad medtænker sociale, geografiske og økonomiske forhold og forskelligheder. Derfor er det også vigtigt, at Lilleskolerne og de andre skoleforeninger går konstruktivt ind i debatten om sociale taxametre eller andre fordelingsmåder af undervisningstilskuddet. I Lilleskolernes bestyrelse ser vi her nogle gode argumenter for at få sat koblingsprocenten op og dermed få noget af skolernes mistede tilskud tilbage. Fællessekretariat med Dansk Friskoleforening

Lilleskolerne valgte at være en selvstændig interessevaretagende skoleforening, da Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) blev nedlagt for 5 år siden. Ikke fordi vi ikke ønskede samarbejde med de andre skoleforeninger, men fordi vi mente, at skoleforeningerne havde behov for nye måder at samarbejde på. Måder, som først skulle undersøges og udvikles. Vi har siden FGFs nedlæggelse undersøgt mulighederne for et tættere sekretariatsmæssigt og politisk samarbejde på tværs af alle foreningerne, men konklusionen er, at det ser ud til at have lange fremtidsudsigter.

Det kræver mange ressourcer - også flere end vi har – af både bestyrelse og sekretariat, at være en selvstændig forening med høje ambitioner, og vi har længe måttet indse, at situationen har været uholdbar. Derfor er det meget glædeligt, at det nu er lykkedes Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening at indgå et ligeværdigt samarbejde om et fælles sekretariat. I Lilleskolernes bestyrelse ser vi oplagte fordele både ressourcemæssigt, kompetencemæssigt og geografisk ved at dele sekretariat. Samarbejdet er da også kommet rigtig langt på kort tid. Det fælles sekretariat vil qua sine bredere kompetencer og større ressourcer kunne understøtte de to selvstændige skoleforeningers politiske arbejde endnu bedre, og ikke mindst give medlemsskolerne en bedre rådgivning og en bedre ramme til de forskellige skoleformers – herunder lilleskolernes - særlige netværk og mødesteder. Både Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening har mange forskellige medlemsskoler med forskellige pædagogiske og skolekulturelle forståelser. Denne mangfoldighed og skoleformernes særpræg skal vi fortsat dyrke. Men skolerne deler også en række fælles vilkår og udfordringer. Derfor ser vi også længerevarende perspektiver i samarbejdet, der kan

9


10


udvikles over de næste år. Det nye samarbejde er et stort og vigtigt skridt for en skoleforening af vores størrelse. Hele det forudgående og intense forløb inden sammenlægningen har været præget af åbenhed, ligeværd og samarbejdsvilje, og vi er sikre på, at vi har fundet den rigtige samarbejdspartner. Vi håber også, at dette tætte samarbejde kan inspirere og invitere de andre skoleforeninger til også at samarbejde endnu tættere – såvel sekretariatsmæssigt som politisk. De Frie Grundskoler og Åben Skole

I Lilleskolernes bestyrelse er målet stadig, at skoleforeningerne tilsammen kan tale med én stemme overfor politikere og omverden. Derfor har det været glædeligt og tiltrængt, at skoleforeningerne har kunnet samles i en fælles mediekampagne under navnet De Frie Grundskoler. Kampagnen har været rullet ud siden efteråret 2012 blandt andet i form af annoncer i de landsdækkende medier og talstærk repræsentation på folkemødet på Bornholm. Et opfølgende initiativ, Åben Skole, blev afholdt den 7. november 2013. Trods en usikker start må det betegnes som en succes, hvor over 200 grundskoler fordelt over hele landet åbnede dørene for nys-

gerrige forældre og omverdenen. Langt hovedparten af skolerne har tilkendegivet, at de var glade for arrangementet og ønsker at forsætte, og rigtig mange skoler, der ikke nåede det, vil gerne være med i 2014. En god og tilbagevendende markering af, at vi som frie grundskoler findes og ikke vil lukke os om os selv. Ambitionen med De Frie Grundskoler må være, at der udvikles et endnu tættere samarbejde om en fælles kommunikationsplatform og et fælles talerør i forhold til medier, politikere og andre interessenter. Det nuværende løse samarbejde mellem skoleforeningerne fungerer på mange måder godt i det daglige og i enkeltsager, men for Lilleskolernes bestyrelse er der ingen tvivl om, at de mange selvstændige foreninger og den manglende fælles politiske kommunikation koster både indflydelse og tilskudsmidler til skolerne. Det er en stor udfordring for skoleforeningerne, og det kræver både samarbejde, fælles ressourcer og kompetencer. Overenskomster og arbejdstid

At forårets overenskomster ville blive vanskelige, havde de fleste skolefolk vel regnet med, men at forløbet skulle ende med et regeringsindgreb i den form det fik, kom bag på de fleste – også i Lilleskolerne.

Undervejs var Lilleskolerne som en lille brik uden for det egentlige store forhandlingssystem i en vanskelig situation, og mulighederne for at kunne kommunikere frit og selvstændigt var begrænsede. Især da den til tider afsporede debat primært handlede om folkeskolens forhold. Udgangspunktet for, hvordan foreningen skulle forholde sig under konflikten, var at holde fokus på at hjælpe skolerne igennem den konflikt, de var tvunget ud i, således at de kunne stå bedst muligt til at genoptage arbejdet, undervisningen og være den gode skole for børnene, som forældrene med rette forventer. Der er ingen tvivl om, at konflikten og dens resultat har påvirket den danske lærerstand og herunder også lærerne på De Frie Grundskoler. Mange lærere har oplevet en manglende respekt eller opbakning fra samfundets side. Det har også været svært som lærer og leder på mange skoler at være i et langvarigt loyalitetsdilemma, et dilemma der er næsten usynligt i det daglige arbejde, hvor man både kan være loyal mod fagforening, skole og skoleform samtidig uden de store problemer. Arbejdet med at diskutere og tilrettelægge lærernes fremtidige opgaver inden for rammerne af den nye aftale har været i gang siden sommerferien ude på

11


12


lilleskolerne, og der har været usædvanlig stor interesse for årets ledermøder- og internater, der har haft de nye vilkår, rammer og udfordringer på dagsordenen. I Lilleskolernes bestyrelse har vi den opfattelse, at skolerne i høj grad ser, at der åbnes nogle muligheder med den nye aftale. Muligheder for lokalt at skærpe, hvad den gode skole er, muligheder for at definere lærernes medansvar og medindflydelse på nye måder. De enkelte lilleskoler virker optimistiske omkring opgaven og har et forspring: Mange skoler har reelt set øvet sig på opgaven i mange år inden for den hidtidige arbejdstidsaftale. Der er for så vidt ikke meget nyt i den nye aftale – det handler om at tage ansvar på skolerne både i ledelsen og blandt medarbejderne for at lave den gode skole og få det til at lykkes - også næste år. Måske viser det sig, at de rammer med meget færre regler og snærende centralt fastsatte begrænsninger er en fordel og befordrer nye initiativer? Lilleskolerne øver sig altid og har altid kunnet finde frem til uproblematiske og dialogbaserede måder at takle opgaverne på. Samarbejdet med Frie Skolers Lærere (FSL) er naturligvis blevet påvirket af konflikten og den konkrete måde, foreningerne er behandlet på i spillet om forhandlingssystemer, magtpositioner og

styringsrationaler. Undervejs har både skoleforeninger og FSL med rette kunnet føle sig sat udenfor døren. I Lilleskolernes bestyrelse vil vi pege på den store opgave, som skoleforeningerne nu har sammen med FSL i at klæde både lærere og tillidsfolk på til de kommende udfordringer. Vi skal blive bedre til at samarbejde om kurser og videreuddannelser og har en fælles interesse i at genrejse omverdenens respekt og tillid til lærerne. Det er endelig lykkedes skoleforeningerne og BUPL at udarbejde og tiltræde en ny fælles overenskomst, omfattende alle skoleforeninger, til glæde for medlemsskolerne. Det har været et godt, solidt og på mange måder uproblematisk samarbejde, et eksempel til efterfølgelse i det fremtidige samarbejde, selvfølgelig i det kommende fællessekretariat med Dansk Friskoleforening, men også på tværs af alle skoleforeningerne. Ledelsesudvikling

Ud over den daglige rådgivning og vejledning fra sekretariatet, hvor henvendelserne bliver flere og flere og mere og mere komplekse, er det primære område at hjælpe medlemsskolerne med at kvalificere ledelserne – både lederne og bestyrelserne.

I Lilleskolernes bestyrelse har vi særligt fokus på lederudvikling - muligheden for at lederne kan mødes til træf, kurser eller informationsmøder, hvor der udover det faglige indhold også kan udveksles erfaringer og skabes netværk. I år har der været et usædvanligt stort fremmøde på ledermøder og workshops om de nye arbejdstidsregler. Lilleskolernes bestyrelse registrerer, at der er et stort behov hos lederne for at mødes og kunne diskutere og reflektere over de konkrete ledelsesopgaver. Vi skal fremover tænke og planlægge ledermøderne ud fra det behov. Flere af workshopperne blev arrangeret succesfuldt i samarbejde med Foreningen af Kristne Friskoler – igen et eksempel på, hvordan foreningerne uproblematisk kan dele ressourcer og kompetencer til glæde for medlemsskolerne. Vi vil fremover prioritere ledelses- og lilleskoletræffene som de vigtigste i vores tilbud til alle medlemsskoler og i stedet målrette yderligere møder efter specifikke eller aktuelle behov. Også i år har vi prioriteret invitationer til at mødes med lilleskolefolk ude på skolerne. Der er mange nye bestyrelsesfolk og skoleledere, og det er vigtigt for os i Lilleskolernes bestyrelse at møde skolefolk i deres konkrete situation og omgivelser

13


SKOLEFORENINGER - samarbejde og partnere

FOLKETINGET

SKOLEFORENINGER

A

Ø

B

O

I

F

V

C

Lilleskolerne

FAGLIGE ORGANISATIONER (Samarbejde og aftaler om overenskomster, kurser m.m.)

Frie Skolers Lærerforening BUPL

Frie Skolers Ledere 3F

HK/Privat

Dansk Friskoleforening

STATEN Undervisningsministeriet (Friskolelov, tilskud, tilsyn, vedtægter, tilskud til specialundervisning, certificering af tilsynsførende og prøve m.m.) Moderniseringsstyrelsen (Læreroverenskomst)

FORSKNING (Deltager i følgegrupper og samarbejder om konkrete projekter)

Nationalt Videnscenter for frie skoler

ADMINISTRATIONSENHEDER Danmarks Privatskoleforening

Fordelingssekretariatet (Tilskud til vikar, fripladser, certificering af tilsynsførende)

Deutcher Schulund Sprachverein

Efterskoleforeningen

Foreningen af Katolske Skoler

Certificeringsudvalget (Uddannelse af tilsynsførende og indstilling til certificering

SAMARBEJDSORGANER (Uformelt samarbejde om skolepolitiske interesser. Forummøder, Formandsmøder, Sekretariatssamarbejde)

Foreningen af Kristne Friskoler

Frie Skolers Forum De Frie Grundskoler

MEDIER OG OFFENTLIGHEDEN (Kommunikation der udspiller sig i offentligheden og de forskellige medier)

14

Frie Fagskoler

Private Gym. og Studenterkurser


I år måtte vi aflyse formandstræffet for bestyrelsesformændene, da der var vigende interesse. Til gengæld har der været stor interesse for introkurserne for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvor rigtig mange nye bestyrelsesmedlemmer mødte op, og der var usædvanligt mange deltagere til efterårets to regionsmøder. Flere af de lilleskolebestyrelser, der inviterer Lilleskolerne ud på deres bestyrelsesmøder, refererer positivt til netop udbyttet af disse intromøder, så de skal fastholdes og udvikles – også i det nye fællessekretariat. Skolen er et fællesskab mellem mange engagerede deltagere

Det er ude på skolerne, at politikken skabes – siger vi i Lilleskolerne. Det er den enkelte skoles pædagogiske praksis og tanker, der skaber opmærksomhed og reaktioner fra omverdenen, og hverken hvad vi i Lilleskolernes bestyrelse mener, eller hvad politikerne på Christiansborg ønsker af os. Det er derfor ikke kun en ret, men også en forpligtigelse at lave lilleskole. Lilleskolen skabes hver dag i et respektfuldt og forpligtende møde mellem deltagerne: Børn, forældre, ansatte, ledelse og bestyrelse. Lilleskolen skabes hver dag, fordi man vil noget sammen. Nogle gange er det store ambitioner om et bedre samfund for børnene, der er drivkraften, nogle gange er det endnu bedre undervisning, og nogle gange er det blot ønsket om nogle bedre toiletforhold på skolen. Foreningen har ingen opskrift på, hvad der skal lægges særlig vægt på i det

forpligtende møde på den enkelte skole, men der skal være en meningsfuld og sammenhængende samtale på lilleskolerne; en respektfuld og involverende dialog. Denne samtale vil vi som forening gerne bruge endnu flere kræfter på at nære og udvikle. Bestyrelsens ambition er, at skolerne i endnu højere grad skal kunne bruge foreningen og de netværksmuligheder, den giver til at kvalificere den samtale om skolernes egen identitet, der altid trænger sig på ude på lilleskolerne. Der kommer hvert år nye lilleskoler til. I skrivende stund er der 60 medlemsskoler, der er vidt forskellige i historie, baggrund og pædagogisk praksis. Vi skal fremover – både i Lilleskolernes bestyrelse og i samarbejdet med Dansk Friskoleforening sikre, at der stadig kan opstå nye skoler, og at de kan få rammer, liv og retning. Skolefriheden og undervisningsfriheden i Danmark fungerer kun i praksis, hvis den hver dag afprøves og udfordres. Tak for samarbejdet

Som det forhåbentligt fremgår tydeligt af denne beretning, tillægger vi i Lilleskolernes bestyrelse samarbejdet med skoleforeningerne og de faglige organisationer stor betydning. Især har vi glædet os over, at samarbejdet mellem skoleforeningerne fortsat er inde i en god og frugtbar udvikling, der både skaber resultater og peger fremad. Derfor retter vi i år en særlig tak til kollegerne i de andre foreninger for samarbejdet om kampen for skoleog undervisningsfriheden og for at sikre gode og rimelige vilkår for skolerne.

Tak til grundskoleforeningerne: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverien, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler samt Private Gymnasier og Studenterkurser – og tak til Efterskoleforeningen og Frie Fagskoler. Overalt hvor vi kommer frem, møder vi engagement og ordentlighed. Tak for godt samarbejde i årets løb til Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere, BUPL, 3F og HK. Tak til medarbejderne i Fordelingssekretariatet og ikke mindst en tak til medarbejderne i ministeriet og styrelser. Og tak til de mange politikere, der engagerer sig i de frie grundskoler og lytter til vore synspunkter. Tak til medarbejderne på sekretariatet, der hver dag yder højprofessionel service til både medlemsskoler og bestyrelsen En skoleforeningsbestyrelse som Lilleskolernes skal repræsentere medlemsskolerne, men skal også varetage foreningens drift og udvikling. Det kræver selvfølgelig de rette kompetencer, men også indsigt, holdninger, diskussioner og beslutningskraft. Arbejdet i Lilleskolernes bestyrelse i år har været fordelt og trukket på alle medlemmernes frivillige ressourcer og engagement – det er dette engagement, der driver foreningen, men det bygger på de dedikerede skolefolk ude på skolerne. Uden jer ville det ikke give mening.

BESTYRELSEN

15


SPECIALUNDERVISNING: SKOLERNES UDGIFTER Kr. pr. elev 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 6.500 6.000 5.500 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0

1.810

1.740

1.734

1.605

1.524

2.371

2.225

2.362

2.025

1.936

1.568

1.529

2.377

2.452

3.811

4.012

4.350

4.526

4.334

3.920

3.823

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Afledte lærerudgifter min. +40% af bevilling Egne timer (0,09 t. pr. elev) Tilskud til specialundervisning

SPECIALUNDERVISNING: UDVIKLING I TILSKUD Andel af Indtægterne

Kr. pr. elev 5.000

8,50 %

4.500

8,00 %

4.000

7,50 %

3.500

2.355 2.427

3.000 2.500

1.860 1.319 1.016

2.000

2.022

2.174

2.381

1.910

7,00 %

1.408 1.590

2.500

6,00 %

1.182

5,50 %

1.500 1.000

1.947 1.785

500

1.608

1.536

1.733

1.489

1.923 1.430

2.171

2.424

2.512

2.233

1.512

5,00 % 4,50 % 4,00 %

0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Tilskud til svært handicappede Tilskud til specialundervisning og støtteundervisning Linjen viser tilskuddets andel af indtægterne

16

6,50 %

2007

2008

2009

2010

2011

2012


17


Antal deltagere

Fra antal skoler

582 KURSISTER PÅ 14 KURSER OG MØDER

Ledermøde - Inklusion Fyraftensmøde - 3 benspænd - med udvikingspotentiale - Århus og Køge Fyraftensmøde OK 13 OK 13 Workshop om ledelse af opgaver/arbejdstid Ledermøde - Workshops om implementering af OK 2013 - Aaborg og Ringsted Lilleskoletræf & Repræsentantskab 2013 Intro for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, Sjælland Intro for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, Jylland Fyraftensmøde for skoleledere og vicere Ledertræf 2013 Inklusionstræf 2013 Kursus for administrativt personale 2013 Lilleskolernes Udviklingsforum 2013 (LUF) Certificeringsuddannelsen Modul 1 Certificeringsuddannelsen Modul 2 Certificeringsuddannelsen Modul 3

40 136 33 68 37 65 35 15 18 63 52 20 86 13 13 13

23 36 23 *38 27 21 15 8 **32 38 24 18 9 ***2 ***2 ***2

I alt

582

KURSUSNAVN

* Ved disse workshops var der også deltagelse fra Deutsche Schul- und Sprachverein med i alt 10 deltager ** Ved disse fyraftensmøder var der også deltagere fra Foreningen af Kristne Friskoler med i at 6 deltagere. *** Certificeringsuddannelsen er åben for alle og fælles for alle frie grundskoler. Der udbydes løbende kurser, som arrangeres af forskellige skoleforeninger alene eller i samarbejde. I disse 3 kurser, som Lilleskolerne arrangerede i samarbejde med Foreningen af Kristne Friskoler, kom deltagerne fra 1 af vore medlemsskoler samt resten fra Foreningen af Kristne Friskoler.

18


SKOLEN OG OVERENSKOMSTER

Undervisningen

Servicearbejde

SFO’en

Kontoret

Lærere, børnehaveklasseledere og ledere

Rengøringspersonale, pedeller m.fl.

Pædagogisk personale

Sekretærer, it-medarbejdere m.fl.

Statslig organisationsaftale CFU og FM indgår aftale om de overordnede spørgsmål/krav. LC, FSL og FM + UVM (skoleforeningerne/Lilleskolerne) indgår aftale om de specielle krav (arbejdstidsregler og lønsystemer). Overenskomsten er obligatorisk for skolerne.

3F Indgået mellem 3F og Lilleskolerne. Tilslutningsoverenskomst. 50% af medlemsskolerne har tilsluttet sig. (Lilleskolerne indgår i forhandlingsfællesskab med PG og DSSV)

BUPL overenskomst Indgået mellem BUPL og Forhandlingsenheden. Skoler kan tilslutte sig overenskomsten. 73% af medlemsskolerne har tilsluttet sig. Lilleskolerne indgår i ”Forhandlingsenheden”, som er et samarbejde ml. alle skoleforeningerne.

HK Privat Indgået mellem HK og Lilleskolerne. Tilslutningsoverenskomst. 65% af medlemsskolerne har tilsluttet sig.

På skolen kan vi, når vi er enige: Leder og tillidsrepræsentant kan - forhandle lokalløn - forhandle lokalaftale om arbejdstid

Leder og medarbejder kan - forhandle løn - forhandle arbejdstid

Leder og medarbejder kan - forhandle løn - forhandle arbejdstid

Leder og medarbejder kan - forhandle løn - forhandle arbejdstid

Hvis vi bliver uenige / i tvivl: Leder—tillidsrepræsentant løser problemet

Leder—medarbejder løser problemet

Leder—medarbejder løser problemet

Leder—medarbejder løser problemet

Hvis ikke, så: Lilleskolerne og FSL løser problemet

Hvis ikke, så: Lilleskolerne og 3F løser problemet

Hvis ikke, så: Lilleskolerne og BUPL løser problemet

Hvis ikke, så: Lilleskolerne og HK løser problemet

Hvis ikke, så: Forligsnævn, faglig voldgift eller andre retsinstanser

Hvis ikke, så: Faglig voldgift

Hvis ikke, så: Forligsnævn eller faglig voldgift

Hvis ikke, så: Faglig voldgift

Forkortelsesoversigt CFU: Centralorganisationernes fællesudvalg LC: Lærernes Centralorganisation FSL: Frie Skolers Lærerforening UVM: Ministeriet for Børn og Undervisning FM: Finansministeriet BUPL: Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund 3F: Fagligt Fælles Forbund FKF: Foreningen af Kristne Friskoler PG: Private Gymnasier DSSV: Deutscher Schul - Und Sprachverein für Nordschleswig

19


RESULTATOPGØRELSE 1. JAN. - 31. DEC. 2013

2013 Kr.

2012 t.kr.

Kontingenter Tilskud fra Tips og Lotto midlerne Tilskud til kursusvirksomhed Andre indtægter

2.593.355 96.158 408.441 0

2.479 90 563 3

Indtægter i alt

3.097.954

3.135

Personaleomkostninger Møder og rejser Kurser og information Administration Husleje, el og varme

1.857.480 325.256 223.946 379.029 286.546

1.840 390 397 396 292

3.072.257

3.315

Resultat før finansielle poster

25.697

-180

Renteindtægter og udbytter Kursgevinster / (tab) Renteomkostninger

35.233 -5.359 -1.923

48 3 -2

Finansielle poster i alt

27.951

49

Ordinært resultat

53.648

-131

0

0

Årets resultat

53.648

-131

Forslag til resultatdisponering: Overført til næste år

53.648

-131

Udgifter i alt

Ekstraordinære indtægter

20


ÅRSREGNSKAB 2013

BALANCE PR. 31. DEC. 2013

AKTIVER

2013 Kr.

2012 t.kr.

Andelsbevis (EDB Brugsen) Andelsbevis (Fælleskassen) Huslejedepositum Andre værdipapirer og kapitalandele

5.500 2.000 79.908 414.221

6 2 76 592

Finansielle anlægsaktiver

501.629

Anlægsaktiver

PASSIVER

2013 kr.

2012 t. kr.

Egenkapital primo Overført af årets resultat

468.291 53.648

599 -131

Egenkapital

521.939

468

676

Organisationsfonden

258.310

256

501.629

676

Hensatte forpligtelser

258.310

256

Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

138.990 54.384

50 51

Forudbetalinger Anden gæld Feriepengeforpligtelse

169.175 173.487 132.472

169 276 199

Tilgodehavender

193.374

101 Kortfristede gældsforpligtelser

475.134

644

Likvide beholdninger

560.380

591 1.255.383

1.368

Omsætningsaktiver

753.754

692

1.255.383

1.368

Passiver

Aktiver

21


MEDLEMSSKOLER OVERSIGT GEOGRAFISK

1

2

3

1 2 3

4 6

5 5

6 7

4

9 11

10 12

4 6

15

21 2

3 7

5 11

14

12 13 14

16

17 18 20 2223 2425 2627 28

19

13

22

7

13 16 1514 1

16

9

11

8 10 12

8

8 9 10 15


MEDLEMSSKOLER

JYLLAND OG FYN:

KØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND:

1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10)

1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) 11) 12) 13) 14) 15) 16) 17) 18) 19) 20) 21) 22) 23) 24) 25) 26) 27) 28)

11) 12) 13) 14) 15) 16)

Brovandeskolen Sindal Privatskole Aalborg Friskole Randers Lille Skole Friskolen i Viborg Norddjurs Friskole Skolen.com Syddjurs Friskole Børnenes Friskole Galten Friskole + The International School of Jutland Århus Friskole Gudenåskolen Onsbjerg Lilleskole Rynkeby Friskole Lilleskolen Odense Kegnæs Friskole

SJÆLLAND OG ØERNE: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) 11) 12) 13) 14) 15) 16)

Rørvig Friskole Sofiehøj Friskole Holbæk Lille Skole Højbo Friskole Roskilde Lille Skole Bregninge Bjergsted Friskole Sdr. Jernløse Lilleskole Hundige Lille Skole Jersie Privatskole Køge Lille Skole Ringsted Lilleskole Tybjerg Privatskole Haslev Privatskole Næstved Fri Skole Friskolen Østerlars Reventlow Lille Skole

Havregården Lille Kost- og Dagskole Esrum Kostskole Helsingør Lille Skole Gribskov Skole Halsnæs Lilleskole Skolen på Slotsvænget Humlebæk Lille Skole Den Alternative Skole Hillerød Lille Skole Hørsholm Lille Skole Frederikssund Lilleskole Rudersdal Lilleskole Bagsværd Friskole Hareskovens Lilleskole Ballerup Ny Skole Den Lille Skole Ryparken Lille Skole Østerbro Lilleskole Den Lille Skole i København Nørrebro Lille Skole Albertslund Lille Skole Den dansk-franske Skole Børneuniversitetet Freinetskolen Trekronergade Freinetskole Byens Skole Ørestad Friskole Amager Lille Skole


JYLLAND OG FYN: 1) Brovandeskolen Oprettet 1977, 0. - 9. kl., 179 elever Nedre Mosevej 100, 9990 Skagen Tlf.: 9844 4884 Brovandeskolen@brovandeskolen.dk www.brovandeskolen.dk Formand: Pia Karlsen Skoleleder: Claus Pawelczyk 2) Sindal Privatskole Oprettet 2011, 0. - 6. kl., 60 elever Tislumvej 4, 9870 Sindal Tlf.: 9623 0030 ahc@sindalprivatskole.dk www.sindalprivatskole.skoleintra.dk Formand: Dorte Fisker Horsholt Skoleleder: Ann Haugaard Christiansen 3) Aalborg Friskole Oprettet 1980, 0. - 9. kl., 198 elever Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg Tlf.: 9814 7033 kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Formand: Torben Pauls Skoleleder: Nicolai Lange 4) Randers Lille Skole Oprettet 1970, 0. - 9. kl., 196 elever Tøjhushavevej 28-30, 8900 Randers Tlf.: 8642 2010 rls@randerslilleskole.dk www.randerslilleskole.dk Formand: Gina Renosto Skoleleder: Peter Engelbrekt Knøss 5) Friskolen i Viborg Oprettet 1971, 0. - 9. kl., 185 elever Ammunitionsvej 5, 8800 Viborg Tlf.: 8662 0042 info@friskolen-viborg.dk www.friskolen-viborg.dk Formand: Peter Lohmann Skoleleder: Henrik Andersen 6) Norddjurs Friskole Oprettet 1981, 0. - 9. kl., 204 elever Lergravsvej 4, 8500 Grenå Tlf.: 8630 9565 kontoret@norddjurs-friskole.dk www.norddjurs-friskole.dk Formand: Kim Pertou Andersen Skoleleder: Dorte Albæk 7) Skolen.com Oprettet 2009, 0. - 9. kl., Bh., 42 elever Homåvej 4, 8500 Grenå Tlf.: 8633 1071 kontakt@skolen.com www.skolen.com Formand: Karen Krogh Skoleleder: Kristina Holt 8) Syddjurs Friskole Oprettet 1980, 0. - 9. kl., Bh., 169 elever Molsvej 80B, 8410 Rønde Tlf.: 8636 5252 kontoret@syddjursfriskole.dk www.syddjursfriskole.dk Formand: Inge Ulsted Sørensen Skoleleder: Dorte Ruggaard 9) Børnenes Friskole Oprettet 1983, 0. - 9. kl., 196 elever Næringen 98, 8240 Risskov Tlf.: 8610 9545 kontoret@boernenesfriskole.dk www.boernenesfriskole.dk Formand: Jens Arndal Skoleleder: Peter Leth Andresen

10) Galten Friskole + The International School of Jutland Oprettet 1972, 0. - 9. kl, 66 elever Skjørringvej 25, 8464 Galten Tlf.: 8694 3073 gf@galten-friskole.dk www.galten-friskole.dk Formand: Henrik Rasmussen Skoleleder: Anders Terp 11) Århus Friskole Oprettet 1952, 0. - 9. kl., 195 elever Søholmsvej 13, 8260 Viby J Tlf.: 8628 3354 skoleleder@aarhus-friskole.dk www.aarhus-friskole.dk Formand: Kristian Lassen Skoleleder: Marie Ludvigsen 12) Gudenåskolen Oprettet 1976, 0. - 9. kl., 201 elever Brunhøjvej 9, 8680 Ry Tlf.: 8689 1759, Fax: 8689 0860 gudenaaskolen@gudenaaskolen.dk www.gudenaaskolen.dk Formand: Anne-Marie Rønberg Skoleleder: John Eriksen 13) Onsbjerg Lilleskole Oprettet 2003, 0. - 8. kl., 70 elever Stadionsvej 4, 8305 Samsø Tlf.: 8659 6979 info@onsbjerglilleskole.dk www.onsbjerglilleskole.dk Formand: Maja Dahl Skoleleder: Jacob Mohr Nielsen 14) Rynkeby Friskole Oprettet 1976, 0. - 9. kl., 41 elever Kirkevej 5, 5350 Rynkeby Tlf.: 6539 1505 kontoret@rynkeby-friskole.dk www.rynkeby-friskole.dk Formand: Bettina Bjørnskov Knudsen Skoleleder: Michael Borch Gabriel 15) Lilleskolen Odense Oprettet 1974, 0. - 9. kl., 214 elever Blåbærvej 43, 5260 Odense S Tlf.: 6613 2028, Fax: 6617 9699 lilleskolen.odense@teliamail.dk www.lilleskolenodense.dk Formand: Henrik Lund Nielsen Skoleleder: Inger Kvist 16) Kegnæs Friskole Oprettet 2003, 0. - 9. kl., 77 elever Østerbyvej 11, 6470 Sydals Tlf.: 7440 5294 kontoret@kegnaes-friskole.dk www.kegnaes-friskole.dk Formand: Jesper Pedersen Skoleleder: Jens Billum SJÆLLAND OG ØERNE: 1) Rørvig Friskole Oprettet 1968, 0. - 9. kl., 112 elever Søndervangsvej 43, 4581 Rørvig Tlf.: 5991 8337, Fax: 5991 8882 info@rorvigfriskole.dk www.rorvig-friskole.dk Formand: Franz Reich Jensen Skoleleder: Anne Marie Sandager 2) Sofiehøj Friskole Oprettet 2012, 0. - 7. kl., 121 elever Hornsherredvej 446, 4070 Kirke Hylling Tlf.: 46400171 gitte.tanzer@sofiehoejfriskole.dk www.sofiehoejfriskole.dk Formand: Jakob Brixtofte Skoleleder: Gitte Tanzer

3) Holbæk Lille Skole Oprettet 1981, 0. - 10. kl, 300 elever Stenhusvej 22 A, 4300 Holbæk Tlf.: 5945 0045, Fax: 5945 0041 lilleskole@hls.dk www.hls.dk Formand: Christine la Cour Skoleleder: Calle Nørvig 4) Højbo Friskole Oprettet 1974, 0. - 9. kl., 162 elever Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev Tlf.: 5929 1438 hoejbo.301008@hoejbo-friskole.dk www.hoejbo-friskole.dk Formand: Jens Christian Olesen Skoleleder: Jeanne Schou Andersen 5) Roskilde Lille Skole Oprettet 1964, 0. - 10. kl., 232 elever Gundsølillevej 50, 4000 Roskilde Tlf.: 4678 7238 rls.lilleskole@rls.dk www.rls.dk Formand: Hjørdis Dyrlund Petersen Skoleleder: Søren Erhard Hansen 6) Bregninge Bjergsted Friskole Oprettet 2004, 0. - 9. kl., 104 elever Bregningevej 25, 4450 Jyderup Tlf.: 5929 1342 trine.stampe3@skolekom.dk www.bbfs.dk Formand: Trine Jørgensen Skoleleder: Trine Stampe 7) Sdr. Jernløse Lilleskole Oprettet 1998, 0. - 7. kl., Bh., 147 elever Sdr. Jernløsevej 51, 4420 Regstrup Tlf.: 5918 3259, Fax: 5918 3254 kontor@sj-lilleskole.dk www.sj-lilleskole.dk Formand: Annemette Ellefsen Skoleleder: Tonny Tang Christiansen 8) Hundige Lille Skole Oprettet 1968, 0. - 10. kl., 234 elever Hundige Bygade 10, 2670 Greve Tlf.: 4397 4300, Fax: 4397 4319 kontor@hundige-ls.dk www.hundige-ls.dk Formand: Lena Miltoft Skoleleder: Hans Chr. Mathiasen 9) Jersie Privatskole Oprettet 2013, 0. - 7. kl., 78 elever Åsvej 1, 2680 Solrød Strand Tlf.: 53715900 info@jersieprivatskole.dk www.jersieprivatskole.dk Formand: Ina Lindemark Skoleleder: Vacant 10) Køge Lille Skole Oprettet 1968, 0. - 9. kl., 207 elever Egøjevej 130, 4600 Køge Tlf.: 5665 0504 adm@klis.dk www.klis.dk Formand: Bjarne Jønsgård Skoleleder: Sus Rudiengaard 11) Ringsted Lilleskole Oprettet 2012, 0. - 7. kl., 115 elever Næstvedvej 349 B, 4100 Ringsted Tlf.: 8230 4100 kontor@ringsted-lilleskole.dk www.ringsted-lilleskole. Skoleintra.dk Formand: Kim Ekman Skoleleder: Konrad Kriescher

12) Tybjerg Privatskole Oprettet 2010, 0.-7. kl., 131 elever Tybjerg Bygade 3 4160 Herlufmagle Tlf.: 3220 0080 skoleleder@tybjergprivatskole.dk www.tybjergprivatskole.dk Formand: Marie Thielke Hansen Skoleleder: Kenneth Oksborg 13) Haslev Privatskole Oprettet 1973, 0. - 9. kl., 364 elever Jens Chr. Skous Vej 3, 4690 Haslev Tlf.: 5631 2969, Fax: 5631 2966 post@haslevprivatskole.dk www.haslevprivatskole.dk Formand: Lisette Jensen Skoleleder: Gitte F. Kehl 14) Næstved Fri Skole Oprettet 1998, 0. - 10. kl., 102 elever Havrebjergvej 3 Rislev, 4700 Næstved Tlf.: 5570 1054 friskole@hotmail.com www.naestved-fri-skole.dk Formand: Siri Steinholtz Skoleleder: Tove Hartelius 15) Friskolen Østerlars Oprettet 1964, 0. - 9. kl., 106 elever Nybrovej 42, 3760 Gudhjem Tlf.: 5649 8280 info@friskolen-oesterlars.dk www.friskolen-oesterlars.skoleintra.dk Formand: Andreas Lund Povlsen Skoleleder: Kira Lintrup Jensen 16) Reventlow Lille Skole Oprettet 1999, 0. - 10. kl., 72 elever Torebyvej 7, 4920 Søllested Tlf.: 5461 6626 reventlow_lille.skole@adr.dk www.rls-lolland.dk Formand: Paul Svensson Skoleleder: Mette Green KØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND: 1) Havregården Lille Kost- og Dagskole Oprettet 1970, 6. - 10. kl., 46 elever Havregårdsvej 24, 3250 Gilleleje Tlf.: 4831 8407, Fax: 4831 9316 info@havregaarden.dk www.havregaarden.dk Formand: Lone Møller Skoleleder: Morten Jørgensen 2) Esrum Kostskole Oprettet 1988, 6. - 10. kl., 43 elever Esrum Hovedgade 18, 3230 Græsted Tlf.: 4839 0950, Fax: 4839 0957 jannik@esrumkostskole.dk www.esrumkostskole.dk Formand: Ole Ketager Skoleleder: Vacant 3) Helsingør Lille Skole Oprettet 1962, 0. - 10. kl., 204 elever Fredericiavej 1, 3000 Helsingør Tlf.: 4921 0203, Fax: 4926 0249 kontor@lilleskolen.dk www.lilleskolen.dk Formand: Katrine Affelhøy Skoleleder: Louise Brandt 4) Gribskov Skole Oprettet 1967, 0. - 9. kl., 103 elever Ny Mårumvej 302, 3200 Helsinge Tlf.: 4879 5343 gs@gribskov-skole.dk www.gribskov-skole.dk Formand: Søren Winkler Skoleleder: Malene Falck Bjerrum

23


5) Halsnæs Lilleskole Oprettet 2000, 0. - 7. kl., 119 elever Hågendrupvej 6 Torup, 3390 Hundested Tlf.: 4798 8883 post@halsnaesskolen.dk www.halsnaesskolen.dk Formand: Jan Grønborg Skoleleder: Susanne Løkke 6) Skolen på Slotsvænget Oprettet 1985, 4. - 9. kl., 33 elever Slotsvænget 61, 3480 Fredensborg Tlf.: 4847 6777, Fax: 4847 6779 skolen@slotsvaenget.dk www.slotsvaenget.dk Formand: Lulla Forchhammer Skoleleder: Kasper Nyboe Pavar 7) Humlebæk Lille Skole Oprettet 1967, 0. - 9. kl., 163 elever Boserupvej 101, 3050 Humlebæk Tlf.: 4919 1029 humlebaek@lilleskoler.dk www.hbls.dk Formand: Bent Bonde Pedersen Skoleleder: Per Schantz 8) Den Alternative Skole Oprettet 1981, 7. - 10. kl., 65 elever Rønbjerg Allé 2, 3400 Hillerød Tlf.: 4826 8697, Fax: 4826 8693 das-adm@mail.tele.dk www.denalternativeskole.dk Formand: Per Kristensen Skoleleder: Morten S. Pedersen 9) Hillerød Lille Skole Oprettet 1966, 0. - 7. kl., 130 elever Brødeskovvej 3, 3400 Hillerød Tlf.: 4826 6586 kontoret@hillerod-lilleskole.dk www.hillerod-lilleskole.dk Formand: Arne Sørensen Skoleleder: Sanne Wiedemann 10) Hørsholm Lille Skole Oprettet 1970, 0. - 9. kl., 183 elever Højskolevej 11,2960 Rungsted Kyst Tlf.: 4586 2232, Fax: 4586 2219 hlsk@hlsk.dk www.hlsk.dk Formand: Lars Troldahl Skoleleder: Simon Svenstrup 11) Frederikssund Lilleskole Oprettet 2012, 0. - 10. kl., 30 elever Løgismose 2, 3600 Frederikssund Tlf.: 5057 0797 kontakt@frederikssundlilleskole.dk www.frederikssundlilleskole.dk Formand: Jan Kristoffersen Skoleleder: Karen Kraft 12) Rudersdal Lilleskole Oprettet 1987, 0. - 9. kl., 48 elever Vejlesøvej 40B, 2840 Holte Tlf.: 4542 5887 kontor@rudersdal-lilleskole.dk www.rudersdal-lilleskole.dk Formand: Jan Bertel Jans Skoleleder: Jakob Dahl Poulsen 13) Bagsværd Friskole Oprettet 1957, 0. - 9. kl., 191 elever Skovalleen 6, 2880 Bagsværd Tlf.: 4498 4335 bagsvaerd.friskole.159018@b-friskole.dk www.bagsvaerdfriskole.dk Formand: Malene Falck Christensen Skoleleder: Lis Majken Wulff

14) Hareskovens Lilleskole Oprettet 1965, 0. - 9. kl., 197 elever Skovbovænget 124, 2750 Ballerup Tlf.: 4498 8210, Fax: 4498 0053 mail@hareskovens-lilleskole.dk www.hareskovens-lilleskole.dk Formand: Pia Mygind Skoleleder: Lise Bro Rasmussen

23) Børneuniversitetet Oprettet 1995, 0. - 9. kl., 235 elever Valdemarsgade 14, 1665 København V Tlf.: 3325 3405 info@borneuni.dk www.borneuni.dk Formand: Marie Louise Andersen Skoleleder: Gitte Svenning

15) Ballerup Ny Skole Oprettet 1973, 0. - 10. kl., 155 elever Tvendagervej 4, 2750 Ballerup Tlf.: 4465 6795, Fax: 4465 6715 ballerupnyskole@gmail.dk www.ballerupnyskole.dk Formand: Mariann Ciftci Skoleleder: Anne E. Knudsen

24) Freinetskolen Oprettet 1976, 0. - 9. kl., 200 elever Valby Langgade 117, 2500 Valby Tlf.: 3646 8516, Fax: 36445874 freinetadm@mail.tele.dk www.freinetskolen.dk Formand: Søs Heiberg Skoleleder: Michael Christiansen

16) Den Lille Skole Oprettet 1949, 0. - 9. kl., 216 elever Gammelmosevej 228, 2800 Lyngby Tlf.: 4498 3926, Fax: 4498 8982 dls@denlilleskole.dk www.denlilleskole.dk Formand: Lars Lindholm Nielsen Skoleleder: Simon Møller Petersen

25) Trekronergade Freinetskole Oprettet 1979, 0. - 9. kl., 196 elever Trekronergade 46, 1., 2500 Valby Tlf.: 3617 3162, Fax: 3646 0278 kontor@trekroner-freinet.dk www.trekroner-freinet.skoleintra.dk Formand: Sara Brown Skoleleder: Henrik Kramer

17) Ryparken Lille Skole Oprettet 1970, 0. - 7. kl., 164 elever Gartnerivej 3, 2100 København Ø Tlf.: 3929 6639 kontor@ryp.dk www.ryparkenskole.dk Formand: Mogens Jallberg Skoleleder: Mette Lisbjerg Jensen

26) Byens Skole Oprettet 1971, 0. – 9. kl., 454 elever Høffdingsvej 75, 2500 Valby Tlf.: 3616 7746 byens@byens-skole.dk www.byens-skole.dk Formand: Svend Sanden Andersen Skoleleder: Henrik Andersen

18) Østerbro Lilleskole Oprettet 1970, 0. - 7. kl., 153 elever Sionsgade 5 A, 2100 Kbh. Ø Tlf.: 3929 7114 kontoret@oesterbrolilleskole.dk www.oesterbrolilleskole.dk Formand: Anne Katrine Frandsen Skoleleder: Morten Pedersen

27) Ørestad Friskole Oprettet 2004, 0. – 8 kl., 197 elever Nordre Digevej 6 2300 København S Tlf.: 3312 8181 info@orestad-friskole.dk www.orestad-friskole.dk Formand: Tomas Knightly Skoleleder: Søren Hedegaard

19) Den Lille Skole i København Oprettet 1968, 0. - 6. kl., 127 elever Lindholmsvej 18, 2700 Brønshøj Tlf.: 3860 1616 lilleskolen-kbh@lilleskolen-kbh.dk www.lilleskolen-kbh.dk Formand: Martino Montanari Skoleleder: Laila Iisager Andersen 20) Nørrebro Lille Skole Oprettet 1975, 0. - 9. kl., 186 elever Prinsesse Charlottesgade 34-36, 2200 København N Tlf.: 3535 4501 lilleskole@mail.dk www.norrebro-lilleskole.dk Formand: Colin Stedmon Skoleleder: Jacob Hatting 21) Albertslund Lille Skole Oprettet 1967, 0. - 9. kl., 218 elever Herstedøster Skolevej 28, 2620 Albertslund Tlf.: 43451230 info@albertslundlilleskole.dk www.albertslundlilleskole.dk Formand: Esben Thygesen Skoleleder: Trine Nielsen 22) Den dansk-franske Skole Oprettet 2010, 7 elever Værnedamsvej 12A, 1. tv. Tlf.: 41418228 raisonman@gmail.com www.ecolefrancodanoise.dk Formand: xxx Skoleleder: Nicolas Guilbert

28) Amager Lille Skole Oprettet 1968, 0. - 9. kl., 210 elever Rodosvej 47, 2300 København S Tlf.: 3259 1390 info@amagerlilleskole.dk www.amagerlilleskole.dk Formand: Carsten Søgaard Skoleleder: Merete Thybring

FORKORTELSER 0. = børnehaveklasse Bh. = børnehave


PFLICHT ODER PFLICHT? Af Gitte Baaring Hansen, viceskoleleder ved Helsingør Lille Skole og næstformand i Lilleskolernes bestyrelse.

– Om at stå sammen og kæmpe for forældrenes frie valg Én gang om året er min skole og 9. klasses familier vært for en gruppe tyske elever og lærere i forbindelse med skolens udvekslingsprogram. I den forbindelse holder jeg et oplæg for elever og lærere, hvor jeg ynder at begynde med sætningen: ”In Dänemark haben wir kein Schulpflicht” – hvorefter der går et forundringens pust gennem den tyske elevgruppe, for hvordan kan man forestille sig et land, hvor børn ikke skal gå i skole. Men når jeg følger sætningen op med den næste: ”In Dänemark haben wir Unterrichtspflicht” stir-

rer de forundret på mig og spørger: ”Ja, men hvad er forskellen?” For de kender ikke til forskellen. Den findes ikke i deres optik. Jeg fortæller derefter stolt om danske forældres grundlovssikrede ret til at vælge, om deres børn skal modtage den fri undervisning i folkeskolen, betale for at lade barnet få undervisning på en fri grundskole, eller måske helt undlade at lade barnet undervise i en skole og i stedet sørge for undervisningen på anden vis. Men de sidste par gange, hvor jeg har gentaget denne indledning af mit foredrag om det danske skolevæsen, har jeg kunnet mærke, at der er sneget sig en tvivl ind, for det er blevet sværere for forældrene at kunne vælge frit. Først og fremmest er det blevet rasende dyrt at vælge den fri skole – for nu slår det tydeligt igennem, at de frie skoler bliver ramt økonomisk af besparelser – ikke bare én gang – men flere gange på grund af faldet i tilskudsprocenten, fald i udgifter i folkeskolen som er grundlaget for skolernes tilskud, generelt fald i tilskud til specialundervisning i forbindelse med inklusionsprojektet og meget sparsomme tilskud til undervisning af de

børn, der har brug for helt særligt tilrettelagt undervisning. Jeg frygter, at forældre med børn, der slås med særlige udfordringer i forhold til indlæring og adfærd, om kort tid helt må opgive at benytte deres frie valg, fordi det bliver vanskeligere og vanskeligere for friskolerne at løse opgaven på forsvarlig vis. Jeg frygter, at mange nuværende og fremtidige forældre vil få svært ved at lægge de månedlige skolepenge, der må stige mere end løn- og prisudviklingen, hvis skolerne skal have en økonomi, der balancerer bare nogenlunde. Jeg frygter, at de frie skoler bliver presset så voldsomt fra politisk side, at deres fagrække og organisering kan komme til at være lig med folkeskolen i stedet for at stå mål med folkeskolen. Hvis ikke vi står sammen i den frie grundskoleverden – forældre, lærere, ledelser, bestyrelser, skoleforeninger og alle andre aktører - og sammen kæmper for forældrenes frie valg og for retten til at drive og skabe frie skoler og bliver ved med at lave gode skoler, er jeg nervøs for, at jeg på et tidspunkt må sige ”In Dänemark haben wir Schulpflicht – for andet er uladsiggørligt”.

DEBAT 24


Grundlovens § 76: Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

SKOLEGRUNDLAG

§ 76

Værdigrundlag, pædagogiske overvejelser, arbejdsgrundlag, etc.

LOVGIVNING Krav til undervisning, tilsyn, tilskud, vedtægter, prøvebestemmelser, specialundervisning, sygeundervisning, udarbejdelse af uddannelsesplaner ved overgang til ungdomsuddannelser, tilskud, etc.

ØKONOMI - FINANSIERING Budgetter, elevtalsprognose, aftaler med pengeinstitut, etc.

BELIGGENHED - BYGNING Bygningens størrelse og beliggenhed i forhold til skolens fremtidsplaner, lokalplaner, tilladelser, praktiske opgaver vedr. ejendommen, beliggenhed i forhold til elever, etc.

BESTYRELSE - LEDELSE - MEDARBEJDERE Aftaler om personalets profil, aftaler om samarbejdsformer, fordeling af opgaver bestyrelse og ledelse imellem, forælderindflydelse, etc.

KOMMUNIKATION Hjemmeside, lokale medier, infomøder, brochurer, skolens dagligt ledede fællesskaber, etc.

ELEVER OG FORÆLDRE Indskrivning af elever, forældrekreds, skolekreds, start på traditioner, skolekultur, etc.

TIDSFRISTER Anmeldelse af skolen til UVM, ansættelse af skoleleder, bygningsmyndigheder, informationer ang. klassetrin, revisor, etc.

UNDERVISNING - ORGANISERING Organisering og tilrettelæggelse af hverdagen i skolen og SFO’en, undervisningsplaner, årsplaner, etc.

LILLESKOLE 25


VI SKAL VÆRNE OM BØRNENES TID! Af John Eriksen, skoleleder ved Gudenåskolen, medlem af Lilleskolernes bestyrelse.

Vi skal udfordre den logik, at indlæring og faglighed er en lineær proces: Jo mere undervisning, des højere faglighed. Jeg kan kun hilse folkeskolereformen velkommen. Den indeholder intentioner og visioner som svar på tidens udfordringer. Men jeg synes bestemt ikke, at vi skal gøre det som i folkeskolen.

Som friskole skal vi ikke følge reformen, men vi skal dyrke en undervisning, som står mål med folkeskolen – og derfor skal vi forholde os til reformens indhold og mål. Jeg synes, at det faglige niveau skal være højere i sprog, dansk og matematik. Men jeg er imod, at der skal skrues op for antallet af lektioner i børnenes skoletid. Det er helt fint, at børnene skal have engelsk fra 1. klasse. Men ikke ved flere lektioner i skemaet. Mere og nye fagligheder skal ikke være på bekostning af børnenes tid.

(... Og i øvrigt, så har vi ikke ressourcerne til at skrue op for flere lærertimer.) Vi skal ud af den tænkning, som fastholder os i ”en lærer – i et fag – i en lektion”…! Hvordan kan vi så give børnene både mere og ny faglighed uden at bruge mere tid? Det er en udfordring, som vi i lilleskolerne både skal og kan gå ind i – og vi har også noget at byde ind med, fordi vi i vores rødder har en anderledes tilgang, åbenhed og nysgerrighed til læring. Vi skal i højere grad tænke læring end undervisning – fordi begrebet undervisning fastholder os i tænkning om ”en lærer – i et fag – i en lektion”. Den nye hjerneforskning og de nye læringsteorier fortæller os, at læreprocesser er meget mere kaotiske og dynamiske end hidtil

26

erkendt. Og samtidig bliver tilværelsen og livet, det at være menneske, mere og mere kompliceret og sammensat. Læring sker inde i os og om os. Det handler ikke kun om indhold, rammer og organisering; det handler også om, hvordan mennesker og viden virker sammen og i det enkelte menneske. Vi skal tænke meget mere i tværfaglighed og gentænke og nyudvikle det tværfaglige. Projektarbejdsformen skal genopdages. Vi skal tænke i nye læringsrum og -relationer og nye måder at tilrettelægge og organisere skoledagen: Vi skal tænke i multidimensionale læringsrum, hvor Einsteins relativitetsteori er det eneste holdepunkt, vi har. Når vi helt aktuelt står med en ny ramme for specialundervisning og er usikre på, hvor megen tid/økonomi der bliver til at løse den opgave i friskolerne - tænker jeg, at vi også her skal gøre op med den lineære tænkning omkring handicap/hensyn og timetal. Vi skal gribe udfordringen – se nye muligheder i de nye og anderledes læringsrum. For os i lilleskolerne er det egentlig bare gammel vin, som skal dekanteres, iltes og hældes på nye og andre flasker. Det ligger lige for, både i tænkningen og i det, som vi er rundet af. Vi skal ud og vise vejen i respekt for børnenes tid.


SKOLEN ER FOR BØRN! DE MANGE FORSKELLIGE BØRN OG DERES MEGET FORSKELLIGE FORÆLDRE Af Sus Rudiengaard, skoleleder ved Køge Lille Skole, medlem af Lilleskolernes bestyrelse

”Lilleskolen er for børn” siger vi i lilleskoleforeningen. Det burde vel egentligt være indlysende. Selv om lilleskolen i dag har mange udtryk – som alle de øvrige frie skoleformer – så tør jeg alligevel vove at påstå, at vi alle har ét fællestræk – nemlig at vi mener noget om børn, dannelse og uddannelse.

Det er dette ”noget” og denne særlige balancering og forståelse af dannelse, uddannelse og socialisering – og ikke mindst barndom, der er selve eksistensberettigelsen af de frie grundskoler, og den enkelte frie grundskole. Det er dette valg af barndom, som forældre har deres grundlovssikrede ret til frit at vælge – også med hensyn til skolen. Dette frie valg skal vi værne om. Jeg ville have skrevet en klumme om børnenes ret til barndom, men i lyset af den seneste tids offentlige retorik, måtte jeg endnu en gang erkende, at der er flere forskellige opfattelser af ”en god barndom”, end jeg har fantasi til at forestille mig, så muligheden for at kunne vælge frit bliver vigtigere end nogensinde. At værne om et frit (skole)valg stiller naturligvis nogle krav til hver enkelt af os. For det første at erkende, at der er mange

svar på, hvad den gode barndom er. For det andet, at der er mange måder at indrette disse barndoms(skole)rammer på, og mange forskellige måder at håndtere de forskellige udfordringer. Det stiller også krav til vores politikeres erkendelse af, at man især i et velfærdssamfund under pres og finanskrisetider skal skabe muligheder for andre løsningsmodeller og udsyn. Det handler ikke kun om tilskud og besværlige udregninger og fordeling af specialundervisningstilskud. Det handler om friheden til at lave skole, så det giver mening – på den enkelte skole, for den enkelte forælder, den enkelte medarbejder – og ikke mindst for det enkelte barn! Der er mange svar på, hvad skolen for børn er! Pas godt på retten til de mange svar!

”Det handler om friheden til at lave skole, så det giver mening – på den enkelte skole, for den enkelte forælder, den enkelte medarbejder – og ikke mindst for det enkelte barn!”

DEBAT 27


MEDLEMSSKOLER, UDGIFTER OG LĂ˜N

MEDLEMSSKOLER Størrelse og elevtal

Gennemsnitligt antal elever pr. skoler

Antal skoler 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

200 6 1 9 3

20

4

7

18

14

22

18

18

14

12

15

14

2

1994 4140

1996 4602

1998 5082

2000 5571

3

4

6

27

16

21

190 180

26

27

25

170 160 150

25

140

18 13

15

12

12

2002 5948

2004 6354

14 11

13

13

13

11

10

10

2006 6997

2008 7744

2010 8251

2011 8576

14

130 120

15

13

2012 9067

2013 9153

110 90

1990 3567

1992 3761

Skoler med 0-74 elever Skoler med 75-149 elever Skoler med 150-224 elever Skoler med 225+ elever Linjen viser antal elever pr. skole i gennemsnit

28

2

21 22

18

16

8

1

6

6

Elevantal


TENDENSER FOR SKOLERNES UDGIFTER Kr. pr. elev 70.000 60.000

1.354 1.461 3.372

1.761 1.381 3.368

4.698

4.996

50.000

5.747

5.517

2.012 1.734 3.376

2.270 1.780 3.129

4.963

5.735

6.307

6.437

46.856

47.200

2007

2008

2.012 1.980 3.284

2.385 1.887 3.366

2.070 1.897 3.284

2.004 2.009 3.249

5.425

5.655

5.888

6.101

6.413

6.020

50.822

50.835

50.432

5.287 6.285

40.000 30.000 48.135

49.702

2005

2006

51.977

Lønudgifter - grundskole, SFO, drift m.v. Undervisning - ekskl. løn og afskrivninger Ejendomsdrift - ekskl. løn og afskrivninger Administration - ekskl. løn og afskrivninger Afskrivninger i alt Finansielle poster i alt

20.000 10.000 0

2009

2010

2011

2012

LEDERE

VICEINSPEKTØRER

LÆRERE

Intervallønnens udvikling og sammensætning

Intervallønnens udvikling og sammensætning

Løntillæg: lokalt aftalte og andre tillæg

Kr. pr. år

Kr. pr. år

550.000

55.000

Kr. pr. år 550.000 500.000

37.546 35.908

26.821

17.032

500.000

50.000 8.659

450.000

450.000

400.000

400.000

40.000

350.000

350.000

35.000

300.000

300.000

30.000

250.000 200.000

443.684

477.461

495.452

471.666

11.953

10.954

250.000 200.000

45.000

25.000 429.277

441.830

433.080

20.000

150.000

150.000

15.000

100.000

100.000

10.000

50.000

50.000

0 Elever på 1-100 skolen

101-200 < 200

gnmst

Tillæg Interval Skoleledere ved medlemskoler i Lilleskolerne (OBS: lønningerne er ekskl. pensionsbidrag)

0 Elever på skolen

5.000

27.191

27.872

17.894

19.658

20.436

2009

2010

2011

30.088

29.210

21.211

21.801

25.531 17.606

13.661

0 1-200

< 200

gnmst

Tillæg Interval Viceinspektører ved medlemsskoler i Lilleskolerne (OBS: lønninger er ekskl. pensionbidrag)

2008

2012

2013

Andre tillæg * Lokalt aftalte tillæg * Andre løntillæg omfatter: Undervisningstillæg, praktikanttillæg, udligningstillæg, garantitillæg og OK-2008 tillæg

29


SKOLEÅRSREGNSKABER 2012 LILLESKOLERNE ALLE FRIE GRUNDSKOLER * * Ekskl. gymnasier, kost- og dagskoler samt de tyske mindretalsskoler

Lilleskolerne

Alle frie grundskoler

Indtægter

kr/elev

Statstilskud Skolepenge Andre indtægter I alt

51.752 72 18.932 26 1.389 2 72.073 100

72 %

%

72 %

26 % 2%

Statstilskud

kr/elev

%

Driftstilskud Bygningstilskud SFO-tilskud Specialundervisning Svært handicappede Statstilskud i øvrigt I alt

41.534 80 1.887 4 4.364 8 2.194 4 1.590 3 184 0 51.753 100

86 %

8% 4%

0% 1% 3%

76 %

%

Statstilskud Skolepenge Andre indtægter I alt

47.779 72 16.233 24 2.734 4 66.746 100

Statstilskud

kr/elev

Driftstilskud Bygningstilskud SFO-tilskud Specialundervisning Svært handicappede Statstilskud i øvrigt I alt

40.212 86 1.860 4 3.566 7 1.421 3 605 1 112 0 47.776 100

%

4% 7%

74 %

Undervisningsudgifter kr/elev

Løn undervisning 40.600 76 Løn SFO, Bh.kl. og Vippe 6.255 12 Undervisningsudgifter 5.818 11 Omkostninger SFO 451 1 Afskrivninger 448 1 I alt 53.772 100

%

Løn undervisning 36.928 74 Løn SFO, Bh.kl. og Vippe 6.596 13 Undervisningsudgifter 5.053 10 Omkostninger SFO 458 1 Afskrivninger 536 1 I alt 49.571 100 12 % 1% 1%

30

%

4%

4%

Undervisningsudgifter kr/elev

kr/elev

24 %

80 %

0% 3%

Indtægter

11 %

13 % 1% 1%

10 %


Lilleskolerne

Ejendomsudgifter Løn ejendomsdrift Omkost. ejendom Afskrivning I alt

Alle frie grundskoler

kr/elev

%

56 %

2.571 27 5.289 56 1.506 16 9.366 100

Løn ejendomsdrift Omkost. ejendom Afskrivning I alt

27 %

Løn adm. Adm.udgifter Afskrivning I alt

kr/elev

%

56 %

Admin.udgifter

58 %

Løn adm. Adm.udgifter Afskrivning I alt

43 %

Undervisning Ejendomsdrift Administration m.v. Finansielle udgifter Resultat I alt

53.572 74 9.366 13 5.878 8 2.012 3 1.478 2 72.306 100

74 %

74 %

13 % 2%

kr/elev

Lønninger i alt Undervisning og SFO Ejendomsdrift Administration Finansielle udgifter Afskrivninger Resultat I alt

51.977 72 6.269 9 5.289 7 3.284 5 2.012 3 1.997 3 1.478 2 72.306 100

kr/elev

%

1.989 42 2.753 58 38 1 4.781 100

1%

%

Analyse af udgi

2.641 29 5.166 57 1.306 14 9.113 100

42 % 1%

kr/elev

%

14 %

2.551 43 3.284 56 43 1 5.878 100

Udgifter

kr/elev

29 % 16 %

Admin.udgifter

Ejendomsudgifter

57 %

2%

72 %

%

72 %

8% 8%

7% 3%

5%

%

Undervisning Ejendomsdrift Administration m.v. Finansielle udgifter Resultat I alt

49.571 74 9.113 14 4.781 7 1.484 2 1.846 3 66.795 100

Analyse af udgifter

kr/elev

Lønninger i alt Undervisning og SFO Ejendomsdrift Administration Finansielle udgifter Afskrivninger Resultat I alt

48.154 72 5.511 8 5.166 8 2.753 4 1.484 2 1.881 3 1.846 3 66.795 100

7%

9%

2% 3%

kr/elev

14 % 3%

8%

3%

Udgifter

3% 3%

2%

%

4%

31


HVAD BETYDER DET? Af Mia Hesselberg-Thomsen, tidligere bestyrelsesmedlem ved Humlebæk Lille Skole og medlem af Lilleskolernes bestyrelse

- Tanker om betydning, frihed og originalitet Vi (lilleskoler) er en del af et skolesamfund – et skolesamfund som er under store forandringer… Den ”klap” er vist gået op for alle, og da det som bekendt er svært at spå om fremtiden ved ingen, hvilken betydning disse forandringer får på sigt. Vores gerning i hverdagen er af største betydning. Betydningen er funderet i værdier om at ruste skolebarnet til livet - og vores konkrete intentioner og handlinger giver dette betydning. Skolesamfundet er godt i gang med at blive en målekultur, hvor dét at nå mål er betydningsfuldt. Mål er endegyldige, og ikke meget i livet er endegyldigt, ja, jeg vil påstå at intet er endegyldigt. Alt har en betydning, og fører en ny betydning med sig. Mit håb er, at vi må have øjnene rettet mod betydningen frem for målet. Betydning eksisterer på alle niveauer i skolen, og er ikke nødvendigvis noget vi alle skal kunne blive enige om. Hver lilleskole har sin betydning, for betydningen skal være betydelig for at skabe drivkraft og lyst til at lave skole, i jeres egen betydningsfulde originale form. Den fælles betydning skal give betydning for den

DEBAT 32

enkelte, og den enkelte skal have betydning for fællesskabet. Lærernes og pædagogernes betydning for eleverne, er den centrale drivkraft i skolen. Føles arbejdet betydningsfuldt, kan det tænde den gnist, som gør at vi brænder. Betydningen findes i det betydningsfulde, og det er netop personalet som omsætter værdierne til betydning i skolehverdagen, i kraft af betydningsfulde intentioner og handlinger. Betydning skal kunne mærkes, føles og ses, for at give betydning, både for den der giver betydningen, og for den der modtager den. Den enkelte finder sin egen motivation i betydningen, da det netop er en individuel sag, at brænde for en sag sammen med nogen. Det at have betydning for nogen er centralt for os mennesker – børn som voksne, og derfor er den enkelte lærers og pædagogs frihed til at finde sin egen betydning, i den fælles betydning, essentiel. I de seneste 10 år er lilleskoler kommet med på markedsføringsbølgen. Vi skal skille os ud og være synlige i det lokale samfund, som vi hver især er en del af. Vi indretter os under markedskræfterne, hvor det at sælge pladser eller være

synlige, har betydning. Dette er let at kritisere – for hvad når krisen kradser på skoleporten, børnetilgangen falder og det at sælge pladser får betydning? Og det får betydning. Forældrene bliver kunder med købers ret og krav. Bliver denne betydning en drivkraft og et mål, påvirker det kulturen. I den nye skolereform har mål en stor betydning – men hvad betyder det for os, om ”vi elsker det vi måler, eller måler det vi elsker?”(Biesta)


(PSEUDO-)DEMOKRATI IND MED SKOLEMÆLKEN Af Lotte Kamp, forælder ved Ørestad Friskole og medlem af Lilleskolernes bestyrelse

Det er ikke for at være krukket – jeg forstår det virkelig ikke. Hvem har fundet på, at oprettelsen af elevråd er nødvendigt for at opdrage elever til at leve i et samfund med frihed og folkestyre? Skal elevrådet tjene som skræk og advarsel?: ”Kære elever – her er et eksempel på et pseudodemokratisk organ. Sådanne er velegnede, hvis man ønsker at sløre de reelle magtforhold. De er også glimrende, hvis man som autoritet ønsker at unddrage sig sit ansvar. Og elevråd er særligt velegnede, hvis man ønsker, meget tidligt, at lære de mindst artikulerede, de lidt langsomme, de eftertænksomme, at det der med demokrati slet ikke er noget for dem – det er kun noget for de veltalende, de hurtige – dem der rækker hånden op i timerne”. Selvfølgelig er det skolens opgave at opdrage eleverne til at leve i et land

med frihed og folkestyre. Vi laver jo for F... heller ikke andet hele dagen i skolen. Vi bygger fundamentet for deltagelsen i demokratiet. Vi er med til at myndiggøre dem. Bevares, det er da vigtigt at lære eleverne, hvordan et repræsentativt demokrati fungerer. Lige som det er vigtigt at lære eleverne, hvordan det direkte demokrati fungerer. Men opdragelsen til demokrati er vel noget mere grundlæggende, end at øve sig i een bestemt demokratiproces- og form. Det handler vel om at lære eleverne at samtale, analysere, lytte og argumentere. At gøre dem lydhøre, give dem udtryksfærdigheder, få dem til at gide. Og underliggende at opbygge dem med så meget viden, at de har noget at bidrage med, noget at tænke ud fra, noget at samtale om, noget at kombinere på nye måder. Og selvfølgelig skal elever have indflydelse på deres skoleliv – det er så ba-

nalt, at det næsten gør ondt at skrive. Det får de ved at skolens voksne løbende taler med eleverne, med den enkelte og med elevgrupperne, at de lytter til dem, lader sig påvirke af dem og giver dem alle (ikke en udvalgt gruppe) erfaringer med at kunne påvirke det, der sker. Skolen er for børn! Ja! Men myndigheden og autoriteten er de voksnes – hvorfor er det så svært at tage det på sig?

”Hvem har fundet på, at oprettelsen af elevråd er nødvendigt for at opdrage elever til at leve i et samfund med frihed og folkestyre?”

33


EN ROLIG TANKE Af Lis Wulff, skoleleder ved Bagsværd Friskole, suppleant i Lilleskolernes bestyrelse

Midt i januar sad jeg til møde med en masse engagerede forældre – vi talte om den nye folkeskolereform, og hvilken betydning den får for Bagsværd Friskole. Efter mødet tænkte jeg meget over de gode ting, der var blevet sagt, og kom til at filosofere over, hvordan vi egentlig ville indrette Bagsværd Friskole, hvis vi skulle starte helt forfra på et blankt stykke papir. Der ville være meget fra vores nuværende værdigrundlag, som helt naturligt ville genopstå. Ikke af gammel vane, men fordi det ganske enkelt er rigtigt tænkt. For eksempel vores ambition om at se, høre og tale med hvert enkelt barn hver dag, som er noget af det vigtigste, hvis vi som skole skal være med til at støtte børnene i at blive kompetente medborgere i et demokratisk samfund. Oplevelsen af, at der er plads til og accept af den enkelte i fællesskabet. Midt i min tankestrøm var der imid-

34

lertid et ord, der blev ved med at vende tilbage - nemlig ordet ”ro”. Det slog mig, at fremtidens skole måske har en helt særlig udfordring. At skabe rum til fordybelse og træne evnen til at koncentrere sig. Billeder fra hverdagen bevægede sig hen over min nethinde. Barnet i tv-stuen med fjernsynet kørende, mens computer, tablet eller smartmobil også blev brugt. Børnene i løb fra et klasseværelse til et andet. Lærerne ind og ud ad lærerværelset. Travle forældre med cykelanhængere. Sådan er vores hverdag – og vi kan li den. I januar læste jeg samtidig en klumme af Rasmus Willig i Politikken om tid. Heri beskriver han, med udgangspunkt i sociologen Rasmus Rosa, højhastighedssamfundet og hvordan tilværelsen speedes op hele tiden, hvor forældre til deres endnu ikke fødte barn planlægger, hvordan barnet lærer hurtigst muligt og er flere skridt foran dem selv. Han omtaler, at selv ferieoplevelser er fremmedgørende, da vi ikke har tid til dem, og i det hele taget er det svært at finde tiden. Han slutter af med, at det kan være svært at bryde ”accelerationscirklen”, idet modbevægelser er tidskrævende og man kan stå tilbage med følelsen af, at det ikke kan betale sig. Men måske lysner det? Lige nu er der en bevægelse i gang, der hedder Suffiency Economy Philosphy, som i grundtanken handler om at vækst i dig selv skaber vækst i samfundet, og dermed vækst i økonomien. Du skal altså selv være sund, før du kan yde til fællesskabet. Rimelig banalt, men krævende når vi nu ikke har tid til alt det, vi gerne vil. Min tanke var så, hvorfor i alverden er der et ønske om, at vores børn skal det samme eller mere end os, når vi nu selv er pressede på tid, relationer, arbejde, ferier og you name it. Lilleskolerne er for børn

og ikke for små voksne, der bevidstløst reproducerer vores fortravlede voksenbillede. Kunne vi ikke godt i vores Lilleskoleverden sætte fokus på ro, ro og atter ro uden at vi nødvendigvis lukker os om os selv, og efterlader verden derude. Vi skal da have fokus på børnenes mentale sundhed, så de er i stand til at tænke selv og vælge det liv, de ønsker, og træffe gode beslutninger, der kommer alle til gavn. Det kan børn kun, såfremt de har haft muligheden for fordybelse, ro og tid til sig selv. Men hvis skolen skulle gøre ekstra nytte i den moderne virkelighed, skulle vi så ikke fokusere lidt mere på ”ro”? Et stykke af vejen gør vi det allerede. Vores skole er en lille skole, med færre elever i klasserne – det skaber ro og på langt de fleste Lilleskoler er der færre elever end på de efterhånden meget store folkeskoler. Op til en ferie siger jeg altid til børnene på skolen, at de skal huske at kede sig, simpelthen fordi det er måden at få mærket sig selv på, måden også at finde eller genfinde kreativiteten og måden at få skabt et mentalt overskud. Det gælder sådan set både for voksne og for børn. Når jeg siger kede sig, mener jeg dermed egentligt at finde ro. Men kunne vi drive det videre til fordel for den enkelte elev? Ikke sådan helligt og ekstremt. Nærmere sådan roligt og begavet. Indarbejde det i de små ting. Gøre de frie grundskoler en lille smule anderledes uden, at vi bliver mærkelige. Jeg håber, at vi er mange, der vil tænke videre af det samme spor i den kommende tid. Jeg ønsker helt nede fra dybet af mit hjerte, at Lilleskolerne fortsat er for børn og vil værne om deres børneliv. Så lad nu skolen være for børn!


SÅ STILLER VI SKARPT!! Af Morten Pedersen, skoleleder ved Østerbro Lilleskole, medlem af Lilleskolernes bestyrelse

- Synliggørelse af lilleskolernes identitet - en nødvendighed i forhold til ny folkeskolereform.

Selvom De Frie Grundskoler ikke er underlagt den nye folkeskolereform, er reformen et emne, der er meget omdiskuteret blandt lærere og forældre på Østerbro Lilleskole (ØBS). Ikke alle har samme synspunkter i forhold til indhold og udmøntelse af reformen, hvilket er med til at skabe en god debat. I kølvandet på den nye reform mener jeg, at det er nødvendigt, at lilleskolerne tager sin egen praksis op til revision og kigger lidt på, hvordan vi som Fri Grundskole sender et tydeligt signal til omverdenen, omkring hvad vi indeholder, og hvad vi lægger vægt på i et skoleliv. Altså en tydelig og klar identitet for den enkelte skole, så de fremtidige forældre ikke er i tvivl omkring skolevalg. Derfor vil der efter min mening blive større forskel på

”…det er nødvendigt, at lilleskolerne tager sin egen praksis op til revision og kigger lidt på, hvordan vi som Fri Grundskole sender et tydeligt signal til omverdenen, omkring hvad vi indeholder, og hvad vi lægger vægt på i et skoleliv.” de enkelte skolers indhold og måder at praktisere deres undervisning på, hvilket jeg tror, kun er sundt for den fremtidige udvikling og synliggørelse af de Frie Grundskoler. Man kan mene mange ting om den nye folkeskolereform, men folkeskolen er i den grad blevet mere klar og tydelig i dens udmelding omkring indhold og afvikling af en skoledag. Det betyder, at de fremtidige forældre, der står overfor et skolevalg, også har en forventning om gennemsigtighed og en klar definition af, hvad den enkelte lilleskole kan tilbyde deres børn. Jeg mener derfor, at man ude på skolerne skal kigge grundigt på sin hjemmeside, som er noget af det første nye forældre kigger på. På vores skoles hjemmeside finder man ØBS’ værdigrundlag, som indeholder mange flotte sætninger som ”forpligtende fællesskab”, ”demokratiske lærerprocesser”, ”nye børn føler sig velkomne og føler rummeligheden” og “den sociale dimension er udgangspunkt for faglig udvikling”. Der er sikkert en del skoler der, som

vores har disse gode sætninger skrevet ind i værdigrundlaget, men det kommer til at klinge hult, hvis ikke de flotte sætninger konkretiseres i, hvordan vi som skole gør det i praksis. I den forbindelse er vi på ØBS i gang med en større proces, der inkluderer alle ansatte, forældre og elever omkring skolen, hvor opgaven er at tydeliggøre og konkretisere ØBS’ værdigrundlag, så vi alle får en fælles forståelse for, hvilken kurs vi sætter, og som derved gerne skulle afspejles i alt hvad vi gør i hverdagen. Det er min overbevisning, at indholdet i et skoleliv på baggrund af reformen skal konkretiseres ud fra få klare værdibaserede mål samt en tydelig faglig profil, hvad enten den er af fagfaglig eller af praktisk/musisk karakter, således at vi giver forældrene mulighed for at vælge den skole, de mener passer bedst til deres barn. Lægger vi kræfter i ovenstående, er jeg sikker på, at vi kan stå lige så stærkt, om end stærkere i forhold til at være et tydeligt alternativ til folkeskolen, da der altid vil være forældre, der søger andre veje end den traditionelle.

DEBAT 35


TILSKUD TIL FRIE GRUNDSKOLER

Bygningstilskud

Specielle tilskud

Undervisningstilskud m.v.

Tilskud til SFO

I alt 219 mio. kr. (finansieres udelukkende af staten)

I alt 48 mio. kr. (finansieres udelukkende af staten)

I alt 4.546 mio. kr. fra staten (heraf bidrag fra kommunerne: 3.835 mio. kr.)

I alt 388 mio. kr. (finansieres udelukkende af kommunerne)

2.004 kr. årligt pr. elev.

440 kr. Gennemsnitligt årligt pr. elev. (til friplads og befordring)

41.700 kr. årligt pr. elev (fordelt på: Taxametertilskud til undervisning: gennemsnitligt 38.901 kr. årligt pr. elev. Øvrige tilskud: Gennemsnitligt 2.799 kr. årligt pr. elev via puljer til bl.a. specialundervisning og vikar.)

11.022 kr. årligt pr. elev i SFO’en.

Tilskudsgrundlag Det overordnede princip er, at grundskolerne modtager en fast procentsats (koblingsprocenten) af gennemsnitsudgiften i folkeskolen. 71% af gennemsnit + pensionsdækning x elevtal. Fremskrevet med løn– og prisudvikling til niveau 2014 i de frie grundskoler. Heraf dækker kommunerne 89% af udgiften.

36


AKTIVITETER OG TILBUD

INFORMATION Formålet med Lilleskolernes informationsarbejde er primært at levere relevant, præcis og gennemarbejdet information målrettet skolens bestyrelse og daglige ledelse, samt dernæst at bidrage med information og synspunkter angående medlemsskolernes interesser og de frie grundskolers muligheder og bidrag til samfundet. Bestyrelsesposten

Bestyrelsesposten henvender sig til bestyrelsesmedlemmer og udsendes den første tirsdag i måneden undtagen i juli og august. Nyhedsbrevet udsendes pr. mail og lægges samtidig ud på hjemmesiden. Skoleposten

Skoleposten er et ugentligt nyhedsbrev henvendt til skolernes ledelse og administration. Nyhedsbrevet udsendes pr. mail.

RÅDGIVNING OG BISTAND Lilleskolerne.dk

På Lilleskolernes hjemmeside findes oplysninger om medlemsskolerne samt informationer om love, administration, kurser, politik m.v. Hjemmesiden er opgraderet i 2013. Vi har ønsket at give medlemsskolerne en øget opmærksomhed og derved gøre det lettere at søge information om skolerne. Det er fortsat ambitionen, at hjemmesiden er skolernes foretrukne netsted for søgning af informationer og værktøjer. Lilleskolefestival.dk

Lilleskolefestivalens hjemmeside fortæller i tekst, billeder og lyd om festivalen. Desuden anvendes festivalhjemmesiden til at kommunikere med skolerne om festivalen, blandt andet foregår tilmeldingerne via hjemmesiden. Hjemmesiden hjælper også til at overføre viden og erfaringer mellem de skiftende værtsskoler.

En væsentlig del af Lilleskolernes medlemsrettede virksomhed består i at rådgive og bistå skolerne. Hovedopgaverne ligger indenfor: skolelovgivningen, skoleledelse (såvel skoleledere som bestyrelsesmedlemmer), overenskomster, personalesager, økonomi, administration og nye skoleinitiativer. Rådgivningen spænder således lige fra at besvare konkrete spørgsmål om administration og drift til at bistå i fagretlige sager samt rådgive og sparre om mere komplekse udfordringer på medlemsskolerne. På den måde kan rådgivningen også have et mere fremadrettet perspektiv i forhold udviklingsmuligheder for den enkelte skole. Denne side af rådgivningen forventer vi vil blive mere efterspurgt fremover.

37


KURSER Kurser for bestyrelsesmedlemmer

Lilleskoletræffet blev tidligere kaldt Bestyrelsestræffet, og er årets store, samlende møde for medlemsskolernes bestyrelsesmedlemmer og skoleledere. Under træffet afvikles Lilleskolernes repræsentantskabsmøde, der er foreningens øverste myndighed, og et inspirationsforløb for skolernes ledelse, samt nogle foredrag. Formålet er at give inspiration og viden til bestyrelses- og ledelsesarbejdet samt at styrke netværk og erfaringsudveksling. Formandstræffet blev afholdt første gang i 2011. Baggrunden er en stigende erkendelse af, at godt bestyrelsesarbejde, herunder ikke mindst et givtigt og fremadrettet samspil mellem bestyrelsen og skolens ansatte ledelse, også afhænger af, hvordan bestyrelsesarbejdet ledes. Træffet afholdes en lørdag i september, hvor der sættes fokus på 2 relevante emner for bestyrelsesformænd og –næstformænd. Intro-møde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer afholdes i maj-juni måned henholdsvis i Jylland og på Sjælland. Mødet giver en introduktion til bestyrelsesarbejdet på en lilleskole for derigennem at fremme arbejdsglæden og det gode bestyrelsesarbejde. Alle nyvalgte bestyrelses-

38

medlemmer modtager en skriftlig invitation til intro-møderne. Dialogkurser er lokale særligt tilrettelagte kurser for bestyrelsen ved en enkelt skole eller for bestyrelserne ved fx 2-3 skoler i et område, hvor der tages udgangspunkt i konkrete spørgsmål, problemstillinger og udviklingsmuligheder på skolen. Kurser for ledelse og administration

Lilleskolernes Ledertræf byder på spændende og udfordrende foredrag og oplæg om ledelse, læring, undervisning, skoledrift og skoleudvikling. Træffet danner samtidig rammen om det perspektivrige personlige møde mellem kolleger fra hele landet. Ledertræffet afholdes hvert år i uge 38. Ledermøder/Lederworkshops går i dybden med aktuelle temaer og giver mulighed for at beskæftige sig med ledelsesopgaver såvel praktisk som teoretisk. Der afholdes normalt et eller flere dagskurser samt et internat i løbet af skoleåret. Kursus for administrativt personale sigter på faglig ajourføring og opkvalificering af skolernes administrative

medarbejdere. Udover det faglige kursusindhold har kurset værdi gennem erfaringsudveksling og styrkelse af netværk mellem skolerne. Kurser for lærere og pædagoger

LUF – Lilleskolernes UdviklingsForum er et idélaboratorium, inspirationsrum og kvalificeringsforløb for lærere og pædagoger. LUF samler lærere og pædagoger i et intensivt døgn med foredrag, workshops, kursusforløb, debatter og samvær. Formålet er at udvikle lærer- og pædagogfagligheder, menneskelige færdigheder samt den pædagogiske praksis og vision i lilleskolerne. LUF blev første gang afholdt i marts 2012. I marts 2013 var temaet ”Hvad er gangbart, spilbart, flytbart, holdbart, justerbart, frugtbart, og måske endda stridbart og fejlbart i lilleskolen?” Der var knap 100 deltagere, og det blev afholdt på den Frie Læreskole i Ollerup, som man har indledt samarbejde med. Inklusionstræf fokuserer på de faglige udfordringer og potentialer, der er på spil i forhold til elever med særlige behov, samt lærernes og skolens muligheder i den forbindelse. Træffet afholdes hvert år i november. Der er meget stor interesse for træffet, der har stor tilslutning hvert år.


ARRANGEMENTER Lokale skolekurser udbydes i et samarbejde mellem Lilleskolerne og en eller flere medlemsskoler med udgangspunkt i bestemte fag eller temaer fx pædagogik eller didaktik. Kurser for tilsynsførende Certificeringsuddannelsen

Lilleskolerne udbyder i samarbejde med de øvrige skoleforeninger den obligatoriske uddannelse for tilsynsførende, der sigter mod, at deltagerne certificeres af Undervisningsministeriet som valgbare tilsynsførende ved frie grundskoler. Certificeringsuddannelsen koordineres af Certificeringsudvalget, som Lilleskolerne deltager i, og som er nedsat af Fordelingssekretariatet. De første kurser blev afviklet i efteråret 2011, og i de kommende år vil der løbende blive udbudt kurser rundt om i hele landet, således at alle skoler har mulighed for at få deres tilsynsførende certificeret. Lovgivningen kræver, at tilsynsførende, der er valgt efter 1. august 2012, skal være certificerede. En fortegnelse over certificerede tilsynsførende findes på Undervisningsministeriets hjemmeside under Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Pr. januar 2014 er 248 tilsynsførende blevet certificeret.

Lilleskolens Dag er et åbent hus-arrangement i efteråret, hvor mange medlemsskoler åbner dørene for interesserede gæster. I den forbindelse udsender Lilleskolerne en plakat, som kan bruges til at reklamere for arrangementet. Årets plakat vælges gennem en plakat-konkurrence, som alle elever på medlemsskolerne kan deltage i. De indsendte forslag bedømmes af et dommerpanel bestående af udøvende kunstnere og skolefolk med forstand på børns kunstneriske sans og udtryksevner. I 2013 vandt Ryparken Lille Skole konkurrencen. Lilleskolens dag bliver i 2014 afløst af Åben skole, som De Frie Grundskoler har taget initiativ til, og som henvender sig til alle grundskoler i Danmark. Åben Skole er et (landsdækkende) åbent

hus-arrangement, som 7. november 2013 blev afholdt for første gang. Her åbnede i alt 217 grundskoler dørene op for alle interesserede. Formålet er at vise de besøgende, at ikke to elever, forældre, lærere, klasser eller skoler er ens. Derfor er det af stor værdi at kende områdets skoler, når man skal vælge skole til sit barn. Tanken er, at alle grundskoler inviterer forældre og andre interesserede til en præsentation af skolen for at sætte

fokus på forældrenes skolevalg. Åben Skole handler ikke om at hverve elever, men om at vise mangfoldigheden i den danske grundskole. Fremadrettet vil der blive afholdt Åben Skole den første torsdag i november. Lilleskolefestivalen (Lilleskolernes Musik- og Teaterfestival) blev med

stor succes afholdt for 31. gang i 2013 på Humlebæk Lille Skole. Festivalen samlede ca. 1.600 elever og lærere til to døgns samvær om musik og teater. Festivalen er en enestående børnekulturbegivenhed baseret på skolernes faglige undervisning og syn på elevernes læring og udvikling. Festivalen er et skoleeksempel på, hvordan tværgående samarbejde kan udvide den enkelte skoles lærings- og oplevelsesrum. Minifestival er et nyere initiativ blandt

medlemsskolerne. Minifestivalen er en én-dags musik- og teaterfestival for de yngste elever. Ideen er at afholde flere parallelle festivaler sidste torsdag i maj, således at der på hver festival deltager elever fra ca. tre skoler. Initiativet drives frem af de skoler, der er interesseret i at være med, idet værtskabet går på skift.

39


40


SKOLEPOLITIK OG SAMARBEJDE Certificeringsudvalg

Med henblik på at opfylde kravet om at tilsynsførende, som vælges efter 1. august 2012, skal være certificeret af Undervisningsministeriet, er der nedsat et Certificeringsudvalg, som udvikler og koordinerer certificeringskurser samt indstiller kursisterne (de tilsynsførende) til certificering hos ministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse. Lilleskolerne har en plads i udvalget, som er placeret under Fordelingssekretariatet. Faglige organisationer

Lilleskolerne afholder møder efter behov med de faglige organisationer om overordnede spørgsmål – og har i øvrigt ofte dialog og samarbejde med de faglige organisationer om konkrete problemstillinger vedrørende ansættelsesforhold på medlemsskolerne.

gelse fra foreningernes sekretariater. Der er etableret en fælles portal på nettet, og der afholdes jævnligt møder. Desuden indgås aftaler om fælles forhandlingsdelegationer på konkrete områder, og der er hyppige kontakter i forbindelse med høringssvar, overenskomstfornyelse og tilsvarende spørgsmål af fælles interesse. I 2013 deltog foreningerne i fællesskab i Folkemødet på Bornholm, og det planen at deltage i Folkemødet 2014. Samarbejdet lancerede i 2012 en mediekampagne under fællesbetegnelsen ”De Frie Grundskoler”, og i denne forbindelse blev der oprettet en fælles hjemmeside i foråret 2013, www.friegrundskoler.dk. Derudover blev samarbejdet i efteråret 2013 ført videre til Åben Skole, et åbent-hus arrangement, som fremadrettet vil finde sted én gang årligt. Fordelingssekretariatet

De Frie Grundskoler – Frie skolers forum – www.friegrundskoler.dk

Er et uformelt samarbejde mellem skoleforeningerne: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverien, Efterskolefor-eningen, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Private Gymnasier og Lilleskolerne. Der afholdes møder på formandsniveau såvel som større møder med delta-

Fordelingssekretariatet er en vigtig samarbejdspartner for skolerne. Sekretariatet ledes af en bestyrelse, og Lilleskolerne har i mange år haft en plads i denne bestyrelse. Nationalt videncenter for frie skoler

Centret blev oprettet for et par år siden og har til formål at styrke de frie skolers arbejde og udvikling. Videncentret er oprettet i et samarbejde mellem Den frie Lærerskole og Professionshøjskolerne UCL og UCSyddanmark. Lilleskoler-

ne er repræsenteret i videncentrets følgegruppe. Sekretariatssamarbejdet

Samarbejdet mellem skoleforeningernes sekretariater er nyttigt såvel omkring de praktiske opgaver samt som kollegialt netværk, hvor der blandt andet afholdes fælles kursusdage. I januar 2014 er der indgået et samarbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening som sigter på, at de to sekretariater lægges sammen til et fælles sekretariat, der betjener de to foreningers medlemsskoler og bestyrelser. Samarbejdet vil ikke have direkte indflydelse på foreningernes politiske ledelser, som fortsætter uændret. Skolepolitik: Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Folketinget

Kontakten til politikerne og samarbejdet med embedsværket varetages dels af Lilleskolernes eget sekretariat og formandskab, dels i samarbejde med de øvrige skoleforeninger. Det er en stor og meget omfattende opgave, hvor samarbejdet mellem skoleforeningerne har afgørende betydning for sektorens evne til at varetage de fælles interesser for samtlige ca. 540 frie grundskoler i Danmark.

41


ANDRE TILBUD OG REDSKABER Administrationskalender

Oversigt over deadlines for administrative og ledelsesmæssige opgaver. Kalenderen findes på Lilleskolernes hjemmeside. Ansættelsesbeviser og lokale lønaftaler

Ansættelsesbeviser og skemaer til brug ved indgåelse af lokale lønaftaler kan hentes på hjemmesiden. Arbejdsmiljøuddannelse

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse udbydes i et samarbejde mellem alle skoleforeningerne, Frie Skolers Lærerforening og AM-gruppen. Uddannelsen afholdes løbende, og datoerne for de kommende kurser kan til enhver tid findes på Lilleskolernes hjemmeside.

overenskomst-perioder. Forskellen ligger i, at 3 tidligere aftaler er sammenskrevet til én aftale. Den nye aftale er forhandlet mellem BUPL og et fællesskabe af 6 skoleforeninger, og parterne har bestræbt sig på at skabe et grundlag som er enkelt og brugbart. Copydan

Lilleskolerne indgår aftaler med Copydan, som varetager kunstnernes rettigheder med hensyn til betaling for benyttelse af tekster, noder og billeder, der er beskyttet af ophavsret. Medlemsskolerne skal selv tilmelde sig aftalerne og afregne med Copydan. Dog administrerer Lilleskolerne opkrævningen af afgiften til den særlige aftale om billedkunst, da de tilmeldte skoler på denne måde kan opnå en ikke uvæsentlig rabat på afgiften.

BUPL-overenskomsten

Overenskomsten sigter navnlig på fritidsordningerne, men finder også anvendelse på visse pædagogiske arbejdsopgaver indenfor skolens undervisningstid. Endvidere finder overenskomsten anvendelse i børnehaver oprettet i medfør af Friskolelovens § 36a. Den nuværende overenskomst, som 73 % af skolerne har tilsluttet sig og som er gældende for perioden 2013-2015, er ændret i forhold til tidligere

42

firmaet Willies udbyder. Herved sikres medlemsskolerne adgang til konkurrencedygtige forsikringer og rådgivning, samt særlige skolerettede produkter. Forsikringsprogrammet indeholder også den særlige bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, som Lilleskolerne tidligere selv stod for administrationen af. For Lilleskolerne giver samarbejdet dels indsigt i forsikringsforhold, dels erfaringsudveksling med andre skoleforeninger. Fem foreninger deltager i det uformelle samarbejde. HK-overenskomsten

HK-overenskomsten omfatter skolens administrative personale, herunder eventuelle it-medarbejdere. Den nuværende overenskomst, som 65 % af medlemsskolerne har valgt at tilslutte sig, er indgået mellem HK og Lilleskolerne, og er gældende i perioden 2013-2015.

Ferieregler

Reglerne udsendes hvert år i april-maj måned af Lilleskolerne i samarbejde med andre skoleforeninger og giver en opdateret oversigt over gældende ferieregler.

Kalender

En planlægningskalender udformet i Excel regneark for skoleåret udsendes regelmæssigt til medlemsskolerne for et til to skoleår frem i tiden.

Forsikring

Lilleskolerne har tilsluttet sig det uformelle samarbejde om et særligt skoleforsikringsprogram, som forsikringsmægler-

KODA-Gramex – ophavsret

Medlemsskolerne kan vederlagsfrit benytte det af KODA-Gramex beskyttede


musikrepertoire, idet skolerne via kontingentet til Lilleskolerne er omfattet af en aftale, foreningen har indgået med KODA-Gramex.

der jævnligt kurser for mentorkorpset, således at deres viden og kvalifikationer som mentorer ajourføres. Overenskomster

Lønoversigt

En opdateret oversigt over samtlige løndele for alle ansatte omfattet af en overenskomst. Oversigten kan findes på foreningens hjemmeside. Lønpolitik for skolens ledelse

Et inspirationspapir, som kan bruges, hvis man overvejer at udarbejde en lønpolitik for skolens ledelse. Dokumentet ligger på hjemmesiden. Løntabeller

Lilleskolerne udarbejder i samarbejde med andre skoleforeninger løntabeller for fire overenskomstområder (lærere, pædagoger, 3F- og HK-ansatte). Løntabellerne kan findes på hjemmesiden. Mentorordning for nyansatte skoleledere

Nyansatte skoleledere, viceskoleledere og SFO-afdelingsledere tilbydes introduktionsmentoring fra et medlem af det mentorkorps, som Lilleskolerne har sammensat af erfarne skoleledere. Lilleskolerne tilby-

Som interesseorganisation deltager Lilleskolerne ved indgåelse af overenskomster. Desuden udsender foreningen løbende information og tilbyder rådgivning vedrørende overenskomstspørgsmål. Skolerne er underlagt én obligatorisk overenskomst - nemlig overenskomsten for lærere, ledere og børnehaveklasseledere – og kan tilslutte sig yderligere 3 overenskomster, som tilsammen dækker skolens øvrige personalegrupper; pædagoger (BUPL), teknisk personale (3F) og administrativt personale (HK). Regnskabsanalysen og regnskabsoversigter

Lilleskolernes regnskabsanalyse er meget detaljeret med henblik på at kunne bruges i budgetovervejelserne helt ned på enkeltkonti. Analysen udsendes til medlemsskolerne og deres revisorer én gang årligt. Lilleskolerne udarbejder analysen i samarbejde med andre skoleforeninger.

munernes Indkøbsordning (SKI) og opnå rabatter på indkøb ved at bruge de såkaldte SKI-aftaler, idet medlemskabet af Lilleskolerne inkluderer abonnement på SKI. Statstilskud – beregningsmodel

Lilleskolerne udarbejder hvert år i begyndelsen af september en beregningsmodel for det kommende års statstilskud, som skolerne kan benytte til at udregne tilskuddets størrelse for den enkelte skole. Modellen sendes til medlemsskolerne og lægges på hjemmesiden. 3F overenskomst for teknisk personale

Overenskomsten omfatter pedeller, rengøringspersonale og andre tekniske medarbejdere, og er indgået mellem 3F på lønmodtagersiden og Lilleskolerne i et samarbejde med andre skoleforeninger på arbejdsgiversiden. Den nuværende overenskomst, som 50 % af skolerne har tilsluttet sig, er gældende for perioden 2013-2015.

SKI-abonnement

Skolerne kan benytte Statens og Kom-

43


TAL OM LILLESKOLERNE I 2013 Udgivelser

• • • •

Skoleposten: 43 numre. Bestyrelsesposten: 11 numre. Årsskrift 2013 – printdel + netdel. Lilleskolen 20-13 – ”Fortællinger om skoleforældre” • Lilleskolens Dag Plakat – konkurrencen om årets plakat blev vundet af elever på Ryparken Lille Skole. • Diverse: Kursusopslag, Administrationskalender 13/14, Regnskabsanalyse 2012, Ferieregler 2013, Excel-kalender, løntabeller, overenskomsthåndbøger, tilskudsberegning, lovtekster m.m. • Hjemmesider: www.lilleskolerne.dk www.lilleskolefestival.dk. Kurser m.v.

• Repræsentantskabsmøder: 1 møde. • Regionsmøder: 2. • Bestyrelseskurser: Bestyrelsestræf: 1. Intro-møder for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer: 2. • Ledere, souschefer, sekretærer m.fl.: Ledertræf: 1 Ledermøder og workshops om OK 2013: 10. Sekretær-/admin.kursus: 1. • Lærere, pædagoger m.fl.: LUF – Lilleskolernes Udviklingsforum: 1 træf afhold på Den Frie Lærerskole. Inklusionstræf: 1. • Certificeringsuddannelsen for tilsynsførende: 3 moduler.

44

• Åben Skole – et fælles projekt for alle skoleforeninger: I foråret og efteråret 2013 blev der afholdt i alt 9 workshops rundt om i landet med henblik på at forberede indhold og afvikling af ”Åben Skole 2013”. Overenskomster og aftaler

• Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring: 90 % af medlemsskolerne benytter forsikringen, som nu er overført til administration hos Willis. • Overenskomst med BUPL for pædagogisk personale: 73 % af medlemsskolerne. • Overenskomst med HK for administrativt personale: 65 % af medlemsskolerne. • Overenskomst med 3 F for teknisk personale: 50 % af medlemsskolerne. • KODA-Gramex: Alle medlemsskoler er dækket via kontingentet. • SKI-abonnement: Alle medlemsskoler har abonnement via kontingentet. • Copydan, billedkunstaftale: 68 % af medlemsskoler benytter aftalen. Nye skoler og besøg på skoler

• Skolebesøg: I 2013 har vi i forskellige anledninger besøgt flere end 25 medlemsskoler. • Nye skoleinitiativer: I 2013 har Lilleskolerne modtaget mange henvendelser fra forældre, der er interesseret i at starte ny skole. Der er udsendt 23 startpakker. To nye skoler startede i august 2013, og vi regner med at en ny skole starter august 2014.

Rådgivning og bistand – ansættelsessager

Lilleskolerne rådgiver i personalesager, herunder ansættelsesretlige spørgsmål. Sådanne sager fylder meget på de skoler, der oplever problemerne, og de fylder i sammenslutningens arbejde; men målt i antal udgør de kun en lille del af de henvendelser, sekretariatet modtager. • I 2013 har foreningen rådgivet i en række sager vedrørende ansættelsesforhold (primært opsigelser og langvarigt sygefravær, samt som noget nyt lønmæglinger); heraf har ca. knap 20 sager haft et større omfang, hvilket er et markant fald i forhold til 2012. Møder

• Møder med skoler: 46 møder. • Bestyrelsen: 7 møder. • Udvalg og projekter (kurser, møder, charterprojektet m.m.): 26 møder. • Frie Skolers Forum, sekretariatssamarbejdet, Fordelingssekretariatet og Certificeringsudvalget: 23 møder. • Ministerier, styrelser, faglige organisationer og andre eksterne partnere: 36 møder. Internationalt

• Lilleskolerne er i kraft af medlemskabet af DIR (Det Internationale Råd) med i ECNAIS, der er et europæisk samarbejde for skoleforeninger. DIR er oprettet i 2009.


LILLESKOLERNES BESTYRELSE OG SEKRETARIAT

Søren E. Hansen, formand Skoleleder, Roskilde Lille Skole Gitte Baaring Hansen, næstformand Viceskoleleder, Helsingør Lille Skole John Eriksen, bestyrelsesmedlem Skoleleder, Gudenåskolen Lotte Kamp, bestyrelsesmedlem Forælder, Ørestad Friskole Mia Hesselberg-Thomsen, bestyrelsesmedlem Tidl. bestyrelsesmedlem, Humlebæk Lille Skole Morten Pedersen, bestyrelsesmedlem Skoleleder, Østerbro Lilleskole Sus Rudiengaard, bestyrelsesmedlem Skoleleder, Køge Lille Skole Lis Majken Wulff, suppleant Skoleleder, Bagsværd Friskole

Sekretariatsleder Peter Højgaard Pedersen Sekretær/Konsulent Jeanette Ebenhardt Veggerby Freelance koordinator/konsulent Charlotte Hall Christensen Freelance konsulent Bente Haugaard Studentermedhjælper Kasper F Nielsen Layout Anne Yoon Nielsen


Lilleskolens Dag 2013 Kreeret af elever fra Ryparken Lilleskole


Lilleskolernes sekretariat Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10, 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax: 7020 2643 Mobiltlf. 4054 9766 post@lilleskolerne.dk www.lilleskolerne.dk Pengeinstitut Fælleskassen Bülowsvej 48A 1870 Frederiksberg C Revisor Deloitte Weidekampsgade 6 2300 København S Repræsenteret i Certificeringsudvalget: Peter Højgaard Pedersen, Lilleskolerne Fordelingssekretariatet: Gitte Baaring Hansen, Helsingør Lille Skole Nationalt Videncenter for Frie Skoler, følgegruppen: Vacant Udvalg m.v. i Lilleskolerne Kursusudvalg: Formand og næstformand deltager i planlægningen af kurser og træf henvendt til bestyrelsesmedlemmer og ledere. I planlægningsarbejdet medvirker desuden ofte en arbejdsgruppe eller et kursusudvalg – det gælder eksempelvis for Inklusionstræffet, Ledertræffet og Kursus for administrativt personale Forligsnævn Lotte Kamp, Gitte Baaring Hansen, Sus Rudiengaard,Mia Hesselberg-Thomsen Voldgift Vacant


ÅRSSKRIFT 2014 LILLESKOLERNE EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10, 1 1472 København K Telefon 3330 7920 Telefax 7020 2643 post@lilleskolerne.dk www.lilleskolerne.dk

Årsskrift 2014  

Lilleskolernes årsberetning

Advertisement