Page 1

Nicklas Normann Sørensen og Sebastian Vriborg Ken

Den økonomiske udvikling - I USA og Kina

2012

Køge Bugt Privatskole, Møllebjerg 17, 2680 Solrød Strand


Den Økonomiske Udvikling Nicklas Normann Sørensen og Sebastian Vriborg Ken

© Issuu 2012 Issuu – Et socialt medie for udgivere og udviklere af digitale magasiner og kataloger Køge Bugt Privatskole Møllebjerg 17 2680 Solrød Strand 1. udage, 1. opslag Made in Denmark


Indholdsfortegnelse 

USA's økonomi 1) Grundlæggende viden 2) Finanskrisen

Kinas økonomi 1) Grundlæggende viden 2) Kinas modernisering 3) Hongkong

Konklusion

Hvad mener eksperterne?


USA’s økonomi Grundlæggende Viden

For at vide noget om udviklingen af USA’s økonomi gennem de seneste år, er det en god idé først at vide noget om de mekanismer, ideologier og systemer, der gør sig gældende i landet. Centralt for dette er markedsøkonomien, kapitalismen samt liberalismen, som alle er beskrevet på disse sider. Markedsøkonomi Markedsøkonomi vil sige, at det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på en bestemt vare. Det er derfor købere og sælgere der er pristagere, og ikke staten som ved planøkonomi. Markedsøkonomi forbindes ofte med liberalisme og kapitalisme, og det siges, at markedsøkonomien mest effektivt kan op-

fylde menneskers individuelle ønsker og behov. Liberalisme Da Barack Obama den 20. januar 2009 overtog embedet og dermed blev den første sorte præsident i USA nogensinde, måtte Amerikanerne vinke farvel til konservatismen og i stedet se i øjnene, at en mere liberalistisk tilgang til tingene ventede. Dette var ikke desto mindre en god forandring for borgere, der ønskede størst mulig frihed såvel som mindre statslig indgriben. Kapitalisme USA er et af de største lande, hvori kapitalismen indgår som et økonomisk


system. Kapitalisme går kort og godt ud på, at der skal være mindst mulig statslig indgriben. Det vil sige, at ejendomsretten til produktionsmidler er privat, og goder samt kapital skal handles i et marked. Mange kapitalistiske samfund er desuden blandingsøkonomi, hvilket vil sige, at der på den ene side er et relativt frit marked, som dog reguleres af staten. En sådan økonomi er til trods herfor ikke at

finde i USA’s samfund, hvor der udelukkende er markedsøkonomi. Alt det ovenstående har været medvirkende til at gøre USA til det, der er i dag – altså den største økonomiske magt i verden. Herunder ses et diagram over USA’s, Japans og Kinas bruttonationalprodukter i 2011. Oplysninger er fra CIA World Factbook.


Finanskrisen Finanskrise eller økonomisk krise? En finanskrise skabes, som navnet også antyder, i den finansielle sektor. En sådan krise kan ofte afføde en anden krise, nemlig en økonomisk krise. Derfor er det svært at fastslå om vi befinder os i en økonomisk eller finanskrise i øjeblikket, idet krisen er skabt af den finansielle sektor, men har stor indflydelse på den almindelige danskers økonomi. Ikke desto mindre betyder den nuværende krise i mange tilfælde recession, nedskæringer i velfærden og besværligheder for låntager. sidstnævnte er også tilfældet i Danmark, og selvom det kan synes usandsynligt, skyldes disse problemer faktisk de såkaldte ”subprime lån” i USA. Boblen I de første par år af det 21. århundrede eksploderede forbruget

og dermed også velfærden for en hel del mennesker verden over. I Danmark faldt arbejdsløsheden til under 3 %, og den amerikanske økonomi voksede i 2009 mellem 3 og 9 procent om året. Sagt med andre ord var der en rivende økonomisk fremgang. Mange af de goder almindelige mennesker nu havde råd til, var finansieret af bankerne. Og bankerne var da også villige til at låne penge ud, idet der var opgangstider, og de derfor følte sig sikre på at kunne få pengene tilbage igen. I takt med det stigende forbrug, steg prisen på boliger også ganske voldsomt. Bankerne stod i kø med deres tilbud og renten var så lav, at man ikke skulle betale ret meget for et lån. Det førte til en såkaldt boligboble, hvor priserne i nogle tilfælde steg til det dobbelte over en periode på bare seks år.


Forbuddet

Kæden

Da en lov om forbud mod enhver regulering af derivater i december 2000 blev vedtaget, åbnedes ballet, og brugen af derivater og nye finansprodukter eksploderede. Snart kobledes boligkøbere, långivere, investeringsbanker, investorer og kreditvurderingsinstitutter sammen i det man kalder en ”securitization food chain”, altså en kæde.

Kæden fungerede sådan, at når en boligkøber optog et lån hos en långiver, solgte långiveren boliglånet til investeringsbanker. Investeringsbankerne samlede så tusindvis af boliglån og andre lån. Det blev til komplekse derivater kaldet Collaterlaized Debt Obligations eller bare CDO’er. Derefter videresolgte investeringsbankerne CDO’erne til deres investorer. Det betød, at hver gang en boligkøber betalte af på sit lån, gik pengene til investorer i hele verden.


Investeringsbankerne betalte desuden kreditvurderingsinstitutter såsom Standard & Poor’s store summer penge for at bedømme CDO’erne, og mange af dem fik benævnelsen AAA, som var den absolut højeste kreditvurdering, selvom de slet ikke var så sikre. Udmærkelsen gjorde ikke desto mindre CDO’er populære hos pensionsfonde, som kunne måtte købe værdipapirer, der havde fået en fornuftig vurdering. Långiverne var nu ligeglade med om låntageren kunne betale lånet tilbage, idet de ikke selv løb nogen risiko, så de begyndte at udstede stadig mere risikable lån. Ydermere var systemet skruet sådan sammen, at jo flere CDO’er investeringsbankerne solgte, desto støre blev profitten. Og kreditvurderingsinstitutterne, som blev hyret af bankerne, kunne ikke drages til ansvar, hvis deres vurderinger slog fejl. Långivere, investeringsbanker og kreditvurderingsinstitutter tjente således store summer penge uden at løbe

nogen risiko, mens det var investoren der skulle tage skraldet for de risikable CDO’er. Dette var selvsagt en tikkende bombe. Credit Default Swaps Normalt er det kun køberen af et produkt, der kan forsikre samme. Sådan er det bare ikke når det gælder CDO’er. Og da det gik op for investeringsbanker som Goldman Sachs, at CDO’erne med al sandsynlighed ville falde markant i værdi, gik de til forsikringsselskabet AIG, og købte credit default swaps. Med disse spekulerede de mod CDO’erne, og når disse så ville falde i værdi, ville forsikringsselskabet dække faldet. Investeringsbankerne spekulerede mod alle tænkelige CDO’er, og da der snart ikke var flere at spekulere mod, gik flere investeringsbanker sammen om at lave nye, så det igen var muligt for dem at spekulere mod CDO’erne. Hertil skal det siges, at CDO’er stadig blev vurderet med AAA, og for almindelige borgere så det såle-


des ud som om, at denne var lige så sikker som en statsobligation. Det siges Goldman Sachs alene købte credit default swaps for mange milliarder dollars, hvilket var nok til, at AIG med al sandsynlighed ville gå konkurs, hvis CDO’erne vitterligt faldt i værdi. Derfor brugte Goldman yderligere 150 millioner dollars på at forsikre sig mod AIG’s eventuelle fallit. I 2007 gik Goldman Sachs skridtet videre, omend man skulle tro det var umuligt. De begyndte nemlig

at sælge CDO’er, der var lavet på den måde, at jo flere penge kunderne tabte, desto flere penge tjente Goldman. Konsekvenser Da det gik op for låntagere, at de ikke kunne betale lånet tilbage, måtte tusindvis af boliger sættes på tvangsauktion. Dette påvirkede boligpriserne på landplan, for idet boliger ofte bliver solgt billigt på tvangsauktion, vil boliger i nærområdet falde tilsvarende. Det betød, at de der havde taget

Herunder ses antallet af AAA-vurderinger i årene fra 2000-2004. Stigningen skyldes selvfølgelig, at kreditvurderingsinstitutterne blev betalt af investeringsbanker for at give værdipapirer gode vurderinger, således at flere ville købe dem, og bankerne derved ville tjene flere penge. Kilde: ”Inside Job”.


et risikabelt lån, måtte gå fra hus og hjem. Men ikke kun almindelige borgere fik konsekvenserne at føle. Lehman Brothers, en af de største investeringsbanker, gik konkurs d. 15. september 2008, som følge af tab på investeringer i blandt andet boligrelaterede værdipapirer. Det procentiske tab var faktisk ikke så stort, men da de havde gearet deres kapital med op til 31:1 betød et tab på bare 3-4 % insolvens. En anden virksomhed der også kom i voldsomme problemer, var forsikringsselskabet American International Group (AIG). De havde

nemlig solgt Credit Default Swaps i stor stil, og da CDO’ernes værdi faldt voldsomt, da låntagere ikke kunne tilbagebetale deres lån, skulle de dække tab på et utal af milliarder. AIG blev i modsætning til Lehman Brothers reddet på stregen, men det ændrede ikke på, at de dagen efter skulle udbetale 61 milliarder dollars, heraf 14 milliarder til Goldman Sachs.

Herunder ses antallet af tvangsauktioner i årene fra 2007-2009. Kilde: ”Inside Job”.


USA i dag I dag står det bedre til rent økonomisk, end det gjorde for bare et par år siden. Flere amerikanere er kommet i arbejde, den finansielle sektor er blevet stabiliseret, aktierne er begyndt at stige og recessionen, der fandt sted fra 2008 til 2009, er nu vendt. Ikke desto mindre er der stadig problemer i af gæld, kreditværdighedsnedgraderinger og boligejeres insolvens. For nylig fremlagde en inve-

steringsfond desuden, at de mente at oddsene for en ny recession i USA er helt oppe på 50 %. Til grund for denne vurdering ligger blandt andet det faktum, at USA i øjeblikket oplever en lavere vækst i tredje kvartal end først antaget. Endvidere siger chefen for investeringsfonden, at arbejdsløsheden stadig er alt for høj, og at en fjerdedel af alle boligejere er insolvent.

Kinas økonomi Grundlæggende viden Selvom Kinas økonomi er vokset kraftigt de senere år, er landets samlede økonomi endnu ikke på niveau med USA’s, når man måler i BNP per indbygger reguleret i forhold til købekraftsparitet, (på

engelsk purchasing power partities eller bare PPP) hvilket er et internationalt godkendt mål for et lands økonomiske størrelse. Købekraftpariteter er en måleenhed få velstandsniveauet på baggrund


af de varer der kan købes for et beløb. Købekraftpariteter tager højde for inflationsraten i de forskelige lande. Hvis du fx har 100 Euro på lommen, får du meget mere for dem i Kina end du gør i USA. Kina er et land med en lav procentisk PPP, og de rige kinesere er derfor nødvendigvis ikke rige i USA, og omvendt er det med amerikanerne, hvor folk der betegnes som fattige, ikke nødvendigvis er fattige i Kina. BNP Kina har det næsthøjeste BNP kun overgået af USA, men reelt er Kinas befolkning ikke så rigt endda. Deres BNP pr. Indbygger ligger langt nede på listen, nemlig på en 117. plads, og er således overgået af flere afrikanske land, såsom Botswana og Angola. Kina har haft en vækst på ca. 8-10 procent de senere år, og den forventes at forsætte. Når man siger at et land er i vækst, betyder det, at BNP er stigende, og når et land er i recessi-

on, falder landets BNP. Med Kinas vækst på 8-10 procent gennem de senere år, er det verdens hurtigst voksende økonomi. De tre sektorer Kinas økonomi er opbygget af tre væsentlige sektorer: den privatejede, den statsejede og den udenlandskejede. Statsejede virksomheder skabte i 1994 82 procent af værdien i industrisektoren, mens dette tal i 2005 var faldet til 41 procent. Samtidig blev arbejdsstyrken i de statsejede virksomheder skåret ned fra ca. 80 millioner til ca. 40 millioner gennem afskedigelser. Tilsammen udgør de tre sektorer ca. to tredjedele af Kinas BNP. De statsejede virksomheder dominerer netværkssektoren (fx transport, kommunikation og el) og banksektoren. De statsejede virksomheder har ikke altid et eneret på tingene, men har til gengæld forholdsvis nem adgang til finansiering. De private virksomheder er ofte mindre virksomheder inden for service, handel og let industri.


Endelig er der den udenlandskejede sektor, som står bag over halvdelen af eksportproduktionen og 90 procent af den højteknologiske eksport. Den sidste tredjedel af Kinas BNP er landbruget som står for 11 procent og den offentlige sektor som står for 20 procent af den samlede BNP. Kina undviger krisen Kina er verdens tredjestørste eksportør, og derfor mener mange at Kinas vækst er eksportdrevet

at Kinas vækst er eksportdrevet, idet de mener at Kina har overlevet krisen ved en positiv nettoeksportværdi. Af samme grund mener kineserne at amerikanerne skal eksportere mere, hvis de ligeledes vil undgå krisen. Kina har endvidere lånt mange milliarder dollars, 1.158 for at være helt præcis, og de er derfor meget afhængige af, at det vil gå USA godt i fremtiden.

Her ses Kinas placering inden for BNP og eksport.

BNP i alt BNP pr. indbygger Rangering af eksport

2000 6 141

2005 4 128

2007 4 132

2010 3 124

2012 3 117

8

3

3

3

3

Kilde: CIA Factbook China


Kinas modernisering Det er 30 år siden Deng Xiaoping moderniserede Kina med ’De fire moderniseringer’. Deng var en kinesisk politiker, der overtog magten efter Mao Zedong, som betegnes som den største politiske leder af Kina. Mao sad på magten fra 1949-1976, og han styrede Kina gennem en hård borgerkrig, og uenigheder med både Rusland og USA. Mao har ligeledes stået for nogle af de mest kendte ord Kinas politiske historie – det var da Japanerne forlod landet efter besættelsen under 2. Verdenskrig, hvor han sagde ’’Kina har rejst sig’’. Deng kom til magten i 1979 efter at været i oppositionen i mange år. Inden Maos død havde Mao gjort sig gode venner med USA og NATO og derfor skulle Kina ikke

koncentrere sig om en amerikansk invasion, som de havde frygtet i flere år. Ikke desto mindre var det tid til den modernisering, som Deng havde ønsket i lang tid, og nu kunne hans største rival ikke længere modsige ham og skyde hans forslag ned. Så i år 1979 kunne Deng påbegynde sin kamp for en økonomisk modernisering. De fire moderniseringer gjaldt landbrug, industri, videnskab og teknologi samt forsvaret. De byggede i høj grad på de foregående årtiers slid, som betød et gennemorganiseret samfund med høje uddannelses- og sundhedsstandarder og en stor fremgang i deres BNP. Samtidig havde den politik, der gik ud på at give landmændene landbruget tilbage, vist sig at være en stor succes.


Den særlige situation under den Kolde krig og Kinas kloge adfærd gjorde at USA og Rusland havde overvurderet Kina, og de to stormagter regnede med at Kina var en stormagt. Men Kina vidste godt at de ikke var en ny stormagt, så de spillede kortene passivt, så de ikke ville få problemer med USA og Rusland. I 1982 greb Deng chancen og gjorde Kina uafhængig af de to stormagter og lod Kinas udenrigspolitik styre af de nye moderniseringer. I 1970’erne og i starten af 1980’erne spillede Kina ikke desto mindre fortsat deres udenrigskort passivt, og tænkte over hvert træk de gjorde, men i 1990’erne fik de en mere økonomisk tilgang til tingene. De reformer, som Deng havde lavet, skulle hjælpe dels de fattige kine-

sere, dels Kina med at blive en af verdens største økonomier. Hvis Deng ikke havde lavet sine reformer ville Kina måske den dag i dag stadig spille deres udenrigspolitik anderledes, og fokusere mere på deres indenrigsbehov. Kina ville sågar den dag i dag måske have haft en status som et Uland, og Kina ville ikke være en stormagt (og måske fremtidens supermagt!). Deng holdte en tale efter at havet fået godkendt ’de fire moderniseringer’ og her er et uddrag af talen fra 1982: ”Kina håber, at der ikke bliver krig i mindst tyve år til. Vi er nødt til at udvikle landet og overvinde vores tilbageståenhed, (så vi mellem 2030 og 2050 kan nærme os de udviklede landes


niveau) (…) Derfor nærer vi håbet om fredelige internationale omgivelser. Skulle der udbryde krig, spoleres vores plan, og så tvinges os til at udskyde den. (…) Det kinetiske folk koncentrerer sig fuldt

ud om økonomisk udvikling, vores udenrigspolitik rettes efter dette storslåede mål. For nogle kan det synes et beskedent mål, men vi ser det altså som storslået.”

Hongkong

Historie

”De fire små tigre”

Hongkong har været en del af Kina siden 1977, da briterne overgav Hongkong til kineserne. Briterne havde overtaget Hongkong under den første opiumskrig i 1841, men i 1897 lavede briterne en aftale med kineserne om, at de kunne få Hongkong tilbage efter 100 år. Hongkong var i 1800-tallet blot en lille kinesisk provins uden den store indflydelse, men Hongkong lå strategisk godt med hensyn til handel, og med Hongkong ville det være muligt for briterne at komme rundt i asien og handle.

”De fire små tigre” er en betegnelse for fire små lande i asien, som oplevede en kæmpe vækst i 1960’erne. De fire lande er Sydkorea, Taiwan, Singapore og Hongkong. Sydkorea og Taiwan var landbrugssamfund, som tidligere havde været japanske kolonier, mens Hongkong og Singapore var tidligere britiske kolonier. De fire lande var i 1960’erne betegnet som U-lande, men de gennemgik en forvandling fra U-lande til store industri- og servicelande. Dagen i dag er Sydkorea et stort elektronikland, Singapore og Hongkong fokuserer meget på at


få udenlandske virksomheder til landet, mens Taiwan er blevet forenet med Kina. Hongkongs speciale fordele. Hongkong anses for at være et af verdens mest uregulerede samfund, og det betyder at Hongkong ikke har så mange regler, og det er derfor populært at flytte ens virksomhed til Hongkong. Hongkongs placering er en væsentlig årsag til at mange etablerer virksomhed i Hongkong. 20 procent af arbejdskraften i Hongkong arbejder i den finansielle sektor. De offentlige udgif-

ter udgør mindre end 20 procent af landets BNP, hvilket bl.a. har medført et meget lavt skattetryk – dette er endnu en grund til at folk flytter deres virksomheder til Hongkong. Således betaler kun ca. 25 % af befolkningen skat. Hongkong er endvidere et toldfrit område, og kun få varer, fx spiritus, tobak og biler, er belagt med afgifter. I 1983 fik Hongkong deres egen valuta, som hedder Hongkong Dollar. Den er bundet til den amerikanske dollar i forholdet 7,8 til 1.


Konklusion Ifølge CIA World Factbook har Kina fra år 2010 til år 2011 haft en vækst på cirka 9,5 %. Kinas vækstrate er den tiende højeste på verdensplan, og ligger således langt foran USA på en 159. plads med en vækst på kun 1,5 %. Hvis disse tal holder stik fremover, vil det ikke vare længe før Kina bliver den største økonomiske magt i verden. Dog er vi tvivl om, hvorvidt Kinas fremgang vitterligt kan vare ved. Kina er fx ekstremt afhængige af olie, idet mange fabrikker ikke kan fungere uden

dette. Og på trods af Kinas omfattende naturrigdom, er deres produktion stadig mindre end deres forbrug, og forskellen på forbrug og produktion må således importeres (se diagram nedenfor). Hvis oliepriserne pludselig stiger, må Kina enten begynde at forbruge mindre, eller sætte priserne op på deres produkter. Dette kan medføre fald i eksport, og måske endda medarbejderafskedigelse som følge heraf. Et andet problem er, at den kraftigt stigende kinesiske eksport har

Kilde: Det Internationale Energiagentur


affødt folkelig modstand af kinesiske varer, som hævdes at koste jobs i importlandet. Især USA er utilfredse med denne omfattende kinesiske import, og netop USA’s, og i øvrigt også EU’s, handelsbalance med Kina er da også blevet kraftigt forværret de senere år. Kina er nemlig selv blevet eksportør af stål, maskineri og kemikalier, som de tidligere importerede fra blandt andre USA.

Dette skaber selvsagt utilfredshed i USA. Derudover mener vi, at der er nogle problemer forbundet med valutakurserne. Mens mange mener at Kinas valuta Yuan trænger til en revaluering, fordi det efter sigende er den mest undervurderede valuta, forsøger Kina konstant at holde værdien nede. Samtidig støtteopkøber de dolla-

Herunder ses USA’s nettoeksportværdi med Kina. Kilde: census. Måned

Eksport

Import

Nettoeksportværdi

Januar 2011

8 078,1

31 349,6

-23 271,5

February2011

8 437,2

27 278,7

-18 841,5

Marts 2011

9 518,8

27 601,4

-18 082,6

April 2011

7 971,0

29 567,1

-21 596,0

Maj 2011

7 817,8

32 781,3

-24 963,5

Juni 2011

7 729,9

34 387,4

-26 657,5

Juli 2011

8 170,9

35 125,5

-26 954,7

August 2011

8 408,1

37 363,8

-28 955,7

September 2011

8 367,1

36 423,7

-28 056,6

Oktober 2011

9 736,5

37 806,6

-28 070,1

November 2011

9 936,6

36 808,2

-26 871,6

December 2011

9 706,6

32 841,7

-23 135,2

103 878,6

399 335,1

-295 456,5

TOTAL 2011


ren, for at få det til at se ud som om at der er efterspørgsel efter denne, således at den stiger i værdi. Og hvordan hænger det så sammen? Jo, når dollaren er meget værd, og Yuan lidt værd, er det selvsagt langt billigere for USA at købe varer i Kina, end hvis det omvendte var tilfældet. Og når det er billigt for USA at købe varer i Kina, stiger eksportindtægterne – til gengæld bliver det dyrere at importere. Altså, hvis en revaluering a Kinas valuta bliver en realitet, vil det pludselig ikke være så økonomisk attraktivt at importere fra Kina. Men Kina er ikke det eneste land, der står over for nogle udfordringer. USA har lige så mange, hvis ikke flere, problemer i vente, mener vi. Oddsene for en ny recession i USA er helt oppe på 50 %. Til grund for denne vurdering ligger blandt andet det faktum – som tidligere nævnt - at USA oplevede en lavere vækst i tredje kvartal af 2011 end først antaget. Endvidere mener vi, at arbejds-

løsheden stadig er alt for høj, og vi ser samtidig en del problemer i, at en fjerdedel af alle boligejere er insolvent. Enig i den stigende risiko for recession er økonomiprofessoren ved Harvard University, Martin Feldstein. Han sagde for nylig følgende til Bloomberg tv: ”Økonomien balancerer på en knivsæg. Risikoen for en ny recession er 50 %, for der er ikke meget, der skaber vækst i amerikansk økonomi lige nu”. Et andet kæmpe problem er USA’s massive gæld. Ved årets start den 1. januar 2012 beløb det sig til lige over femten billioner – skrevet med tal: 15.000.000.000.000. Hvis vi antager, at USA’s BNP er på 15 billioner, og verdens samlede BNP er på cirka 63 billioner – som er de udmeldte tal fra CIA World Factbook i 2011 – er USA’s gæld således højere end deres årlige BNP, og udgør samtidig cirka 25 % af verdens samlede BNP. Dette er selvsagt et kæmpe problem.


Hvad er BRIK-landene?

Hvorfor er BRIK-landene vigtige?

Brik-landene er Brasilien, Rusland, Indien og Kina – fire lande vi og mange andre forventer, vil komme til at styre på den økonomiske front i fremtiden. BRIK-landene blev opfundet i år 2007 hvor Ruslands præsident Vladimir Putin holdte en tale ved en sikkerhedskonference i München i 2007, foran den daværende amerikanske forsvarsminister Robert Gates. Det hedder BRIK-Landene, fordi B’et er lig Brasilien, R’et er lig Rusland, I’et er lig Indien og K’et lig Kina (på engelsk hedder det BRIC-Countries, fordi C’et her står for China).

Først og fremmest vil Kina ændre det økonomiske magtbillede. Kineserne har de senere år oplevet vækst i BNP på 8-10 procent, og også de næste mange år vil Kina forsætte denne imponerende vækst. Økonomerne fra finanskoncernen Goldman Sachs har skønnet, at BNP-væksten i Kina vil ligge på 5-9 procent om året frem til 2050. Allerede i 2040 må USA afgive førerpositionen til kineserne, som nu vil være verdens største økonomi. De fire lande er også nogle af de hurtigst voksende økonomier i verden, og befolkningstallene i den fire lande udgør

Nedenstående bruttonationalprodukter er skøn, og er lavet af Goldman Sachs i 2006. Kilde: Goldman Sachs via Wikipedia.

BNP i år 2050 80000000 70000000 60000000 Brasilien

50000000

Rusland 40000000

Indien

30000000

Kina USA

20000000 10000000 0 Brasilien

Rusland

Indien

Kina

USA


sammenlagt 3 mia., altså omkring halvdelen af verdens befolkning. Desuden er de fire landes BNP også vokset meget på det sidste

trods finanskrisen og vi forventer at landene vil holde de gode takter.

Hvad mener eksperterne? Søren Ellemose (civiløkonom) Vi bad en civiløkonom, som har skrevet en bog om finanskrisen, om at svare på nogle forskellige spørgsmål i forbindelse med finanskrisen. Herunder ses hans svar: ”Den primære årsag til finanskrise er et uhæmmet overforbrug, hvor USA og store dele af Europa har lånefinansieret sig uden at tænke på de langsigtede konsekvenser. De har populært sagt skubbet snebolden foran sig, men før eller siden skal regningen jo betales.

Lønningerne på Wall Street og generelt i den finansielle sektor er forkert skruet sammen da de hylder kortsigtede gevinster, hvilket var medvirkende til at skabe et miljø, hvor man skabte mere og mere komplicerede finansielle instrumenter, hvis konsekvenser ingen eller i hvert fald meget få kunne gennemskue. Desuden mener jeg, at almindelige investorer ikke kunne forventes at gennemskue de avancerede finansielle produkter. Det fratager dem dog ikke fa et ansvar, idet de så skulle have afholdt sig fra at investere.”


Kinesisk marketingsmanager Vi kontaktede ligeledes en kinesisk marketingsmanager, som vi stillede nogle få spørgsmål. Bemærk at nedenstående svar er oversat fra engelsk. ”Den finansielle krise, iværksat af amerikanske subprime-lån og lånefinansieret overforbrug i de europæiske lande, har svækket købekraften i disse lande, og da efterspørgslen derfor faldt, kunne Kina ikke eksportere til disse lande i lige så høj grad som tidligere. For at kompensere for den tabte eksport styrkede Kina hjemmemarkeder ved at opfordre folk til at købe varer, der produceres inden for landets grænser. Siden 2004 har Kina stræbt efter 8 % BNP-vækst hvert år. Til at begynde med var væksten støttet af flere infrastrukturelle projekter. For yderligere at forøge efterspørgslen, afskedigede regeringen

offentligt ansatte og nedsatte virksomhedsskatterne. Disse faktorer var medvirkende til at nedsætte detailhandelens priser og øge købekraftspariteten. Derudover tilskyndede regeringen udviklingen i industrien såsom medicin, turister samt miljøvenlige varer og servicer. I 2011 kom Kina på 2. pladsen over verdens landes BNP ifølge IMF. Hvis Kina fortsætter med at stræbe efter en vækst på 7-8 % imens USA’s økonomi ikke kommer sig, og fortsat har en vækst på 3-4 %, vil Kina i 2015 være den største økonomiske magt i verden. Kina vil fokusere på at sprede velfærdsydelserne blandt befolkningen for at sikre at størstedelen af befolkningen er raske nok til at bidrage til en højere vækst.”


Kildeangivelse Hjemmesider

Film

CIA World Factbook

Inside job

Nationalbanken

Bøger

EPN

Fremtidens stormagter af Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen

Børsen Wikipedia Arbejderen Den Store Danske Ioa2.systime Globalsherpa Economywatch Nordea

Kina – en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard Finanskrisen Af Colin Hynson Finanskrisen af Søren Ellemose


Nicklas Normann Sørensen og Sebastian Vriborg Ken

Den økonomiske udvikling - I USA og Kina

Den økonomiske udvikling - I USA og Kina

2012 2012

Køge Bugt Privatskole, Møllebjerg 17, 2680 Solrød Strand

Product  

Our producy

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you