Issuu on Google+

RUST 

/St

Professor pĂĽ fuld tid

20


RUST

 /St

Af Sebastian Abrahamsen Foto: Gitte Post

En af fysikforskningens svĂŚrvĂŚgtere er gĂĽet pĂĽ pension. Men lediggang ligger ikke til den 71-ĂĽrige fysikprofessor Holger Bech Nielsen. Arbejdet er hans et og alt, og han tĂŚnker sjĂŚldent pĂĽ andet.

L

obbyen er tom. Om en times tid vil en pensioneret fysikprofessor fortÌlle mig, at tid og rum ikke kan eksistere hver for sig. De kan ikke observeres separat. Derfor mü man i stedet fokusere pü begivenheder. Den røde viser tikker af sted pü uret over trappen, og vores begivenhed burde vÌre lige om hjørnet. Klokken er 9.55. Sü ringer min telefon. Hallo? �Det er Holger. Vi har vist en aftale klokken 10?� Ja, det er rigtigt. Jeg sidder faktisk allerede pü instituttet og venter. Jeg tÌnkte, at jeg ville vÌre i god tid. �Oh, my goodness! Og sü skal jeg vÌre i dürlig tid? Jeg er stadig pü Frederiksberg. Jeg tager af sted nu.�

“Man skal jo arbejde. Nu er jeg ogsĂĽ vant til det, og det har jo ogsĂĽ stor interesse, ikke sandt. For det er meget fascinerende det med, at du ligesom søger teorien for det hele, og der sker noget udvikling i at finde den.â€?

Holger Bech Nielsen er en af landets, eller snarere verdens, fremmeste forskere inden for det felt, der kaldes højenergifysik. Det vil sige studiet af universets mindste bestanddele og deres fÌrden i millisekunderne efter universets fødsel: Big Bang. Det er blandt andet denne forskning, som tidligere pü üret førte til opda-

gelsen af det forjÌttede Higgs-partikel i CERNreaktoren under Schweiz. For et par ür siden antydede Holger Bech Nielsen drillende, at en form for almÌgtig urkraft forhindrede partiklen i at blive fundet, og at fundet af den ville føre til verdens undergang. Det har indtil videre vist sig ikke at holde stik. Men i en kort overgang spidsede verden alligevel ører, da en fugl tabte en brødkrumme ned i reaktoren og fik den til at bryde sammen. TilfÌlde eller guddommelig indgriben? Det er netop den slags radikale udfordringer af normerne i den inden-for-boksen-tÌnkende forskerverden, der har gjort Holger Bech Nielsen fortjent til sin plads pü fysikkens stjernehimmel. Gennem et halvt ürhundrede har han udforsket og udfordret abstrakte begreber som tid, relativitetsteori og universets udvidelse. I den brede befolkning er han blandt andet kendt for sine folkeforelÌsninger og optrÌdener i tv, hvor han prÌdiker passioneret om emner og teorier, der gür henover hovedet pü de fleste mennesker. Altid iført butterfly og et kÌkt smil. Men for nylig holdt han sin afskedsforelÌsning efter 44 ürs tro tjeneste pü Niels Bohr Instituttet i København. Holger Bech Nielsens har nu titel af professor emeritus. En betegnelse for pensionerede professorer. Det skal dog ikke have lov at stü i vejen for den 71-ürige professor. Han arbejder stadig pü livet løs, selvom det kniber lidt med at fü bevillinger, som han siger, da jeg møder ham i receptionen pü Niels Bohr Instituttet. �Jeg arbejder stadig pü stort set samme müde. Den eneste forskel er de formelle problemer med økonomisk støtte og südan noget.� Hans ansigt flÌkker i et drenget grin. Ung-

21


RUST 

/St

�kompleks virkning� og �rotations-invarians� flyder i en lind strøm, mens armene gestikulerer vildt i alle retninger. Men sü snart samtalen drejer ind i den private sfÌre, bliver han mere tøvende. Kigger ned i bordet. Triller tommelfingre. Og griner lidt nervøst. Det er tydeligt, at fysikken er det, han helst vil tale om. Du har i 44 ür forsket i nogle rimeligt abstrakte begreber som tidens relativitet og universets tilblivelse. Grundlaget for selve livet. Føler du, at du pü nogen müde er blevet klogere pü livet? �Nu mü vi jo sige, at i højenergifysik er det dybere inde i stoffet, vi für vores viden. Sü i forhold til det som er rigtig relevant for livet, er det mere kemien og südan noget, der er brug for.� Men har du sü lÌrt noget pü et mere personligt niveau? �Mja, det ved jeg ikke. Nu er det heller ikke sü personligt, det vi lÌrer, fordi det er südan nogle abstrakte ting‌� Han trÌkker pü smilebündet. Allerede i mellemskolen pløjede den unge Holger lystigt gennem Einsteins relativitetsteori. Og i tiden som studerende pü Københavns Universitet afspejledes hans flid pü karakterbladet. �Hvis det ikke blev UG eller UG-minus, sü var jeg egentlig lidt skuffet. Men det blev det nÌsten hver gang,� husker professoren. Han fik sin kandidat i 1968 og blev straks ansat ved Niels Bohr Instituttet, hvor han har arbejdet lige siden. Blandt kollegerne er han kendt for at vÌre den, der gür senest hjem hver aften, og nür en teori først har plantet sig i hjernen pü ham, har han svÌrt ved at lÌgge den fra sig, før den er undersøgt til bunds. �Man skal jo arbejde. Nu er jeg ogsü vant til det, og det har jo ogsü stor interesse, ikke sandt. For det er meget fascinerende det med, at du ligesom søger teorien for det hele, og der sker noget udvikling i at finde den.�

dommens glimt i øjet er velbevaret mellem smilerynkerne, selvom hüret er blevet lidt tyndt pü toppen. Og det er ikke med hans gode vilje, at han er blevet emeritus. �Nejnej! Det ville vÌre løgn,� griner han, �sü langt fra sandheden kan vi ikke gü, selvom vi skal vÌre høflige.� PENSION OG AKTIVERING Vi gür hen for at trÌkke en kop kaffe. �Hej Holger,� lyder det fra damerne i kanti-

22

nen, og han svarer mumlende, mens han roder i mavebÌltet efter sit kuponkort. Selv kaffen har Holger Bech Nielsen svÌrt ved at fü bevilling til. Han mü nøjes med et klippekort, der giver ham hver tiende kop gratis. Holger Bech Nielsen er güet med til at fortÌlle mig noget om tiden. Büde som begreb og om hans egen tid her pü planeten. Vi slür os ned ved et bord i den tomme kantine. Hver gang snakken falder pü et emne, som interesserer ham, lyser hans ansigt op, og begreber som

Er det stadig den samme Holger, der sad i mellemskolen og lÌste Einstein, som ikke kan lade vÌre med at fortsÌtte? �Det kan godt vÌre. Det er jo klart, der er nogen sammenhÌnge, selvom man siger, at man ikke er den samme i dag og i morgen, sü er der jo alligevel en masse, der hÌnger sammen pü den müde. Sü det er det jo nok i virkeligheden, ja. Høhø.� Men burde du ikke bare smÌkke benene op og nyde dit otium?


RUST

 /St

�Joh, men det er müske meget godt at arbejde.� Og holde sig i gang? �Ja, der er müske ogsü et element af aktivering i det. Nu er jeg jo blevet smidt ud af arbejdsløshedskassen for fem ür siden, men hvis jeg ikke var det, sü ville det jo ligefrem vÌre min pligt at forsøge at aktivere mig selv.� Hvad tror du, du ville lave, hvis du stoppede med at arbejde? �Jaeh, det ved jeg heller ikke. Det er jo derfor, jeg fortsÌtter. Det er ikke nemt at blive omskolet, hvis du er 70, vel. Det er ikke realistisk. Nür man er i den alder, sü tror jeg, man skal holde sig til det job, man har forstand pü.� Tanken om at tilbringe alderdommen pü divaneseren derhjemme appellerer tydeligvis ikke til den flyvske forsker. Uanset om han sidder pü kontoret eller i ventevÌrelset hos lÌgen, strømmer formler og teorier gennem hovedet pü ham. Og sü mü han bare hübe pü, han har husket en notesbog. DET ER BEGIVENHEDERNE, DER BETYDER NOGET Nür Holger Bech Nielsen lukker op for sluserne, er det svÌrt ikke at lade sig rive med af strømmen. Ogsü selvom man ikke forstür halvdelen af,

hvad han siger. Hans stemme stiger i takt med begejstringen, og han ender ofte med at forvilde sig ud i en talestrøm, hvor han til sidst mister øjenkontakten med udgangspunktet, trÌder vande i et øjeblik og tager en slurk af sin kaffe. Han taler myndigt og en smule affekteret. TÌnkepausen �ikke sandt� sniger sig ind mellem de overlappende pointer, og ordet �meget� udtales �made�. Man er ikke i tvivl om, at han ved, hvad han taler om. Men selvom Holger Bech Nielsen har viet det meste af sit liv til at udforske tiden og dets vÌsen, er det endnu ikke lykkes ham at tÌmme den. Tiden løber ofte fra ham. �Oh, men det gør den jo hele tiden. Jeg bliver hele tiden overrasket over, at klokken er for mange. Jeg havde et ur, men remmene gür ofte i stykker, sü jeg gür ikke med det. Uret overlever, men remmen gür i stykker.� Et ur. LÌngere strÌkker de fleste menneskers interesse for tiden sig ikke. Man spørger, hvad klokken er og finder svaret pü et ur. Det ved Holger Bech Nielsen godt. �Det er selvfølgelig meget sjovt med alle disse fine teorier, men sandheden er jo, at under de forhold, som menneskene normalt lever, sü er mange af disse teorier slet ikke relevante. Hvis man ikke regner med meget kortere tid end

sekunder og ikke rejser uden for jorden ret ofte, sü kan du jo godt vÌre ligeglad,� gnÌgger han. Alligevel er det vÌrd at interessere sig for tidens relativitet, fordi det er sü �alment gyldigt�, som han siger. Han forklarer, at begrebet tid slet ikke er sÌrligt veldefineret. For hvordan afgør man, om to ting foregür samtidig to forskellige steder? At følge Holger Bech Nielsens tankestrøm er som at forfølge en speedbüd i en kajak. �Et ur kommer til at gü langsommere, nür du sÌnker det ned, end nür du har det højere oppe, og vi holder os ogsü mere unge lÌngere nede end højere oppe.� Jeg smiler og nikker høfligt uden helt at forstü. Den erfarne forelÌser forbarmer sig over sin tilhører og giver et andet opklarende eksempel: �Nür du sidder i et tog, sü kan du ikke müle, hvorvidt det kører med jÌvn hastighed eller

“Det er selvfølgelig meget sjovt med alle disse fine teorier, men sandheden er jo, at under de forhold, som menneskene normalt lever, sĂĽ er mange af disse teorier slet ikke relevanteâ€?


RUST 

/St

stür stille. Det er relativitetsprincippet. Og det relativitetsprincip er südan en symmetri af naturlovene, kan man sige. Kun ved at müle pü noget der er uden for, kan du gøre det. Kun ved at kigge pü stationen og se at den passerer forbi, kan du sige, ’ja, nu kører vi i hvert fald i forhold til stationen.’� Det begynder langsomt at dÌmre. Man kan altsü kun observere og müle noget, hvis man befinder sig uden for det. Det giver mening. �I relativitetsteorien er det begivenhederne, der betyder noget. Begivenheder skal forstüs som et tidspunkt kombineret med et sted.

24

Selvom tidspunktet ikke rigtig betyder noget, sü betyder begivenheden noget. Men du kan ikke oversÌtte det til den almindelige brug af ordet �begivenheder�, hvor der sker noget. I relativitetsteorien tÌnkes südan set lige sü ofte pü de begivenheder, hvor der ikke sker noget sÌrligt. Hvor der bare er et tomt rum eller bare ingenting.� Jeg er tabt igen. Hvilke �begivenheder� har sü vÌret de vigtigste i dit liv? �Mjaa, jeg ved ikke, om der har vÌret sü mange begivenheder,� klukker han.

Enten vÌrner professoren ualmindeligt godt om sit privatliv, eller ogsü er videnskaben sü altoverskyggende, at refleksionerne over hans eget liv bliver liggende et sted nederst i skuffen. De personlige spørgsmül bliver for det meste besvaret med generelle iagttagelser og høfligheder. Der mü da have vÌret nogen begivenheder? �Jo, det er der müske. Det er der jo i nÌsten alle menneskers liv, ikke? Altsü, de bliver født, og de kommer i skole, og de kommer ud af skolen, og de kommer til studiet, og sü kan man jo vÌre mere eller mindre evighedsstudent eller südan


RUST

 /St

noget. Og det, du sü skriver i dit curriculum vitae som fysiker, er, nür du gür fra den ene stilling til den anden.� ORDEN I KAOS Kaffen er drukket, og vi tager den lille elevator op til gangen, hvor Holger Bech Nielsen stadig har et kontor med navneskilt pü døren. En syrlig duft af NescafÊ rammer nÌseborene, idet vi trÌder ind. Kontorets indretning passer stereotypen om en gal videnskabsmand. Papirer og ringbind flyder pü enhver overflade. Skrivebordet, sofabordet, gulvet. BagvÌggen er dÌkket af mapper. Klemt inde i rodet sidder Holger Bech Nielsens mangeürige samarbejdspartner, den japanske fysikprofessor Masao Ninomiya. Sammen har de to udgivet flere artikler om højenergifysik. Vi tager plads i et par lÌnestole, der er blevet skünet for papirstakke. Var det ikke Einstein, der sagde, at kun et geni kan holde orden i kaos? �Det kan godt vÌre. Den udtalelse kan jeg ikke lige huske.� Er du et geni? �Aarh, det skal man jo ikke selv snakke om,� griner professoren. Men det er der jo mange, der mener? �Jooh, men nu skal man jo ikke tage det alt for tungt. Altsü, folk siger sü meget. Der er ogsü nogen, der kender en bedre i virkeligheden, sü det kan vÌre, de har en anden mening.�

tet. Her er han blandt ligesindede. Og fysikkens forskerstand udgør sit eget minisamfund, som eksisterer pĂĽ tvĂŚrs af landegrĂŚnser. Derfor sker det ind i mellem, at Holger Bech Nielsen bliver inviteret til udlandet, og endnu oftere sker det, at han tager imod gĂŚster i København. Af samme ĂĽrsag er det faktisk umanerligt svĂŚrt at fĂĽ en aftale med ham. Et kig i hans lille, sorte kalender afslører 365 siders abstrakt kunst, hvor aftaler i alverdens farver smyger sig pĂĽ kryds og tvĂŚrs. Alting bliver skrevet ned. Holger Bech Nielsen nikker genkendende til beskrivelsen af, at han til tider vandrer rundt i sin egen dimension. Men det lader ikke til at hĂŚmme ham. â€?Jeg er jo i den dimension, jeg nu mĂĽtte vĂŚre. SĂĽ jeg oplever det mĂĽske knap sĂĽ meget. Man ser det jo ikke sĂĽ meget, nĂĽr man bedømmer det ud fra sig selv, vel?â€? Det mĂĽ vĂŚre op til andre at bedømme. Ligesom toget i relativitetsteorien kan hans hastighed kun mĂĽles udefra. Professoren nøjes med at nyde turen. HĂ˜JENERGIFYSIK SOM UNDERHOLDNING

NĂĽr Holger Bech Nielsen stĂĽr foran et publikum, gĂĽr han fra 0 til 100 pĂĽ et nanosekund. Den indadvendte mand skruer op for volumen og fĂŚgter med armene. Nogle gange gĂĽr det mĂĽske endda lidt for hurtigt for ham selv. I den ĂĽrlige studenterrevy pĂĽ Niels Bohr Instituttet, hvor de studerende parodierer deres undervisere, bliver han typisk portrĂŚtteret med en lille cykelhjelm pĂĽ. Ifølge Udover sin karakteristiske butterfly og “NĂĽr du underviser i sĂĽdan noget, Holger Bech Nielsen selv skyldes det, at han entusiastiske underer det vigtigt, at folk kan holde ud en dag havde glemt at visningsstil er Holger at lytte tilstrĂŚkkeligt lĂŚnge til, at tage sin cykelhjelm af Bech Nielsen ogsĂĽ de overhovedet fĂĽr hørt noget. under en forelĂŚsning. kendt for at vĂŚre en Han griner højt. anelse distrĂŚt. Han For hvis folk kommer til at kede Han har intet imod, fortaber sig let i de visig for tidligt, sĂĽ kan man jo ikke at folk lader sig underdenskabelige grublefĂĽ formidlet noget.â€? holde af ham. TvĂŚrtirier. Kollegaen Benny mod. Han prøver at Lautrup beskrev det gøre op med den keengang sĂĽledes: delige og indforstĂĽede forelĂŚsningsform, som, â€?Holger er et naturfĂŚnomen. Han besidder han mener, er alt for udbredt i fysikken. en optik, der giver ham et helt andet perspektiv â€?NĂĽr du underviser i sĂĽdan noget, er det vigpĂĽ virkeligheden end det gĂŚngse. NĂŚsten alle, tigt, at folk kan holde ud at lytte tilstrĂŚkkeligt som diskuterer med ham, har oplevet, at uanlĂŚnge til, at de overhovedet fĂĽr hørt noget. For set hvad der er til diskussion, vil Holgers bidrag hvis folk kommer til at kede sig for tidligt, sĂĽ kan afdĂŚkke nye trĂŚk ved selv de mest prosaiske man jo ikke fĂĽ formidlet noget. SĂĽ du har brug emner. Det er prĂŚcis denne evne til at se verfor, at folk ikke falder fuldstĂŚndig i søvn, inden den fra en ukendt dimension, der ogsĂĽ ligger du er kommet nogen vegne. Det er mĂĽske en bag hans videnskabelige succes.â€? god ting, hvis de er lidt underholdt.â€? Og en distrĂŚt natur udgør ikke det store proHolger Bech Nielsen har ogsĂĽ en stille amblem, nĂĽr man arbejder pĂĽ Niels Bohr Institut-

bition om at gøre flere folk interesserede i højenergifysikken. Ikke nødvendigvis de allermest abstrakte dele af den. Men de fundamentale naturlove, han og kollegerne søger efter, burde alle lÌre noget om, mener han. Det er blandt andet derfor, han sü ofte har medvirket i tvprogrammer, film og bøger. Han vil gerne nü ud til sü mange som muligt. Bag skrivebordet knirker professor Masao Ninomiya lidt i stolen. Han kaster et blik pü sit ur, lÌner sig tilbage og tager en blunder. �Åh, den stakkel,� smiler Holger Bech Nielsen. Kort efter bliver vi afbrudt af telefonen, der kimer fra skrivebordet. Professor Masao Ninomiya kommer til sig selv, og Holger Bech Nielsen rejser sig og løfter røret. Det lader til at vÌre en udenlandsk kollega, der forsøger at fü en aftale med professoren nÌste ür, men han er ikke helt sikker pü, om han er i København eller Indien til den tid. Udenfor kan man høre et fly passere. Og Holger Bech Nielsen bladrer sin gennemgriflede kalender igennem, mens de taler om at søge stipendier til et nyt projekt. Professoren er en travl mand. Tiden er løbet sin vej nok en gang. Og der er nye begivenheder, der venter. !

FAKTA OM HOLGER BECH NIELSEN Født i 1941 pü Frederiksberg Uddannet cand. scient. fra Niels Bohr Instituttet i 1968 AnsÌttes med det samme som forsker i højenergifysik ved instituttet UdnÌvnt til professor i 1985 Samme ür møder han sin kone, som han stadig bor med i barndomslejligheden pü Frederiksberg Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1988 Tildelt den prestigiøse Humboldt-pris i 2002 Kendt for sine mange optrÌdener i tv og filmen �Teorien om alting� samt bøgerne �Holgers univers� og �Videnskaben eller Gud� Internationalt anderkendt for sin �strengteori�, der opfatter universets mindste byggesten som smü vibrerende strenge

25


Professor på fuld tid